BILAG SPØRGESKEMA A. Generelle spørgsmål 1. Der ønskes indsendt oplysninger om følgende foranstaltninger under de midlertidige EF-rammebestemmelser: (i) begrænset støtte, som er forenelig med fællesmarkedet (pkt. 4.2), (ii) støtte i form af garantier (pkt. 4.3), (iii) støtte i form af rentetilskud (pkt. 4.4) og (iv) støtte til produktion af grønne produkter (pkt. 4.5). Der bedes angivet særskilte oplysninger for hver type foranstaltninger (i-iv). Bemærkning: Danmark har alene gjort brug af rammebestemmelserne til at indføre en ordning for kortfristede eksportkreditforsikringer, hvorfor spørgsmålene under pkt. A1-A3 ikke er besvaret. (a) Retsgrundlag: Angiv det relevante retsgrundlag for de foranstaltninger, der gennemføres i overensstemmelse med de midlertidige EF-rammebestemmelser. (b) Budget: Angiv (i mio. EUR): det oprindelige budget de faktisk afholdte samlede udgifter (herunder støtte til virksomheder inden for den primære produktion af landbrugsvarer) enhver forhøjelse/planlagt forhøjelse af det oprindelige budget hvorvidt foranstaltningen er blevet samfinansieret af strukturfondene og i bekræftende fald, i hvilket omfang. (c) Støttemodtagere: Angiv: det samlede antal støttemodtagere navne på støttemodtagere, der har modtaget et garanteret beløb eller lån på over 50 mio. EUR andelen af SMV'er og store virksomheder. (d) Fordeling på sektorer: Angiv antallet af støttemodtagere og udgifterne i følgende sektorer: fremstillingsvirksomhed bilfabrikanter billeverandører kemikalier skibsbygning tjenesteydelser European Commission, B-1049 Brussels - Belgium. Telephone: (32-2) 299 11 11.
transport (fordelt på vejtransport/jernbanetransport/lufttransport/søtransport) evt. andre sektorer. (e) Støttens form: Angiv: procentdelen af direkte tilskud procentdelen af garantier o andre instrumenter (f.eks. tilbagebetalingspligtige tilskud, egenkapital eller lavtforrentede lån). (f) Angiv, om foranstaltningen er tilknyttet særlige mål (f.eks. driftskapital, investeringsstøtte, F&U m.m.) og den tilsvarende procentdel. 2. Som supplement til ovenstående svar og kun for så vidt angår støtte til fremstilling af grønne produkter (pkt. 4.5 i de midlertidige EF-rammebestemmelser) angives følgende oplysninger: (a) Detaljerede oplysninger om miljøfordelene ved lån med rentetilskud. Angiv, hvilke fremtidige fællesskabsproduktstandarder der benyttes som reference ved tildeling af støtten. Angiv, om projekterne indebærer en tidlig tilpasning til fremtidige fællesskabsproduktstandarder, eller om projekterne både indebærer en tidlig tilpasning til disse fremtidige fællesskabsproduktstandarder og er mere vidtgående end disse. (b) Fordelingen af de ydede lån på (i) finansiering af nye produkter eller (ii) afslutning af allerede påbegyndte projekter. (c) Angiv konsekvenserne af de restriktioner, der er omhandlet i pkt. 4.5.2, litra e), i de midlertidige EF-rammebestemmelser (f.eks. antallet af ansøgninger, der er afvist på grund af manglende overholdelse af denne bestemmelse). 3. Hvad angår risikokapitalforanstaltninger (pkt. 4.6 i de midlertidige EFrammebestemmelser), angives følgende oplysninger: (a) Budget: Angiv et skøn over de supplerende midler, der er stillet til rådighed for SMV'er under denne foranstaltning. (b) Støttemodtagere: Angiv: det samlede antal støttemodtagere andelen af SMV'er, der modtager start- eller igangsættelseskapital andelen af SMV'er, der modtager udvidelseskapital. (c) Fordeling på sektorer: Angiv antallet af støttemodtagere i følgende sektorer: -2-
fremstillingsvirksomhed bilfabrikanter billeverandører kemikalier tjenesteydelser transport (fordelt på vejtransport/jernbanetransport/lufttransport/søtransport) evt. andre sektorer. 4. Hvad angår kortfristet eksportkreditforsikring (pkt. 5.1 i de midlertidige EFrammebestemmelser), angives følgende oplysninger: (a) Budget: Angiv (i mio. EUR): det oprindelige budget: Da der er tale om en genforsikringsordning, hvor brugerne betaler en præmie for en forsikring giver det ikke mening at tale om et støttebudget. Ordningen administreres af Eksportkreditfonden (EKF), der følger WTO s generelle krav til eksportkreditter om balance i indtægter og udgifter på lang sigt. Der er fastsat et garantiloft på 5 mia. DKK for hvor meget Danmark kan genforsikre. Eventuelle tab dækkes i første omgang af EKF s egenkapital. Såfremt det skulle vise sig nødvendigt at tilføre EKF yderligere kapital fra staten, vil dette blive meddelt Kommissionen. det faktisk anvendte beløb: 0 DKK, der er endnu ikke anmeldt skader under genforsikringsordningen. Ingen. enhver forhøjelse/planlagt forhøjelse af det oprindelige budget hvorvidt foranstaltningen er blevet samfinansieret af strukturfondene og i bekræftende fald, i hvilket omfang. Ingen samfinansiering. (b) Støttemodtagere: Angiv: det samlede antal støttemodtagere Indtil nu er der 414 eksportører har tegnet genforsikring. -3-
andelen af SMV'er og store virksomheder. Der skelnes ikke mellem SMV er og store virksomheder i forhold til adgangen til genforsikring, men det anslås ud fra et umiddelbart skøn over de 414 forsikringstagere, at 85-90 pct. heraf er SMV er. B. De midlertidige EF-rammebestemmelsers effekt og effektivitet (a) I hvilket omfang har foranstaltninger truffet under de midlertidige EF-rammebestemmelser bidraget til at lette adgangen til finansiering? Angiv, hvilke foranstaltninger/virksomheder (store/smv'er)/sektorer der er tale om. (b) Angiv procentdelen af støttemodtagere under rammebestemmelserne, som ikke var i vanskeligheder den 1. juli 2008, men som på nuværende tidspunkt kan betragtes som virksomheder i vanskeligheder ifølge definitionen i Fællesskabets retningslinjer for rednings- og omstruktureringsstøtte. (c) Har de foranstaltninger, der er truffet under de midlertidige EF-rammebestemmelser, bidraget til at undgå visse virksomheders konkurs? Angiv, hvilke foranstaltninger/virksomheder (store/smv'er)/sektorer der er tale om? (d) Giv eksempler på konkret anvendelse af støtten til fremstilling af grønne produkter, som har resulteret i egnede og mærkbare incitamenter til en "grøn vej" ud af krisen? (f. eks. ved at bidrage til en hurtigere overgang til en økonomi, der er mere grøn og innovativ). (e) Mener De, at det har skadet eller vil kunne skade danske virksomheder, at der er ydet støtte til en konkurrent i en anden medlemsstat i henhold til de midlertidige EFrammebestemmelser? Har De modtaget klager i den anledning? (f) Beskriv den indvirkning, de midlertidige EF-rammebestemmelser eventuelt har haft på banksystemet. (g) Angiv, hvordan De har sikret, at der med de fastsatte betingelser for ydelse af støtte under de midlertidige EF-rammebestemmelser er taget behørigt hensyn til virksomhedernes kreditværdighed og markedsudviklingen. (h) Angiv, om der er indført særlige krav i tilknytning til anvendelsen af støtteinstrumenter under de midlertidige EF-rammebestemmelser, f.eks. for at øge effektiviteten. I givet fald beskrives de, og det angives, hvilken indflydelse de har haft på det nationale og det internationale marked. (i) Har De med gode resultater truffet andre foranstaltninger for at afbøde finanskrisens negative konsekvenser for realøkonomien? Danmark iværksatte i februar 2009 en kreditpakke til fordel for banker og realkreditinstitutter. Kreditpakken gav alle solvente penge- og realkreditinstitutter mulighed for at søge om statslige kapitalindskud med henblik på at styrke deres solvens og hermed øge udlånsmulighederne. Derudover fik penge- og realkreditinstitutterne mulighed for at købe individuel statslig forsikring af udvalgte lån og låne-programmer i en periode på tre år svarende til EU-reglerne. De individuelle statsgarantier skal blandt andet -4-
fungere som en overgangsordning, der kan sikre en glidende tilbagevenden til normale markedsvilkår i den finansielle sektor, når den generelle garanti på indeståender i pengeinstitutterne udløber den 30. september 2010. Set i fugleperspektiv er der i de senest tilgængelige tal ikke tegn på, at der er en kreditklemme i Danmark, og den finansielle sektor er blevet mere velkonsolideret til gavn for bankernes udlånsvilje og for samfundsøkonomien. Derudover iværksatte Danmark i oktober 2009 en Erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder. Erhvervspakken gav bl.a. bedre muligheder for lånemuligheder til små og mellemstore virksomheder gennem en styrkelse af Vækstkautionsordningen 1, hvor staten kautioner op til 75 pct. af lån til forretningsudvikling. Erhvervspakken gav også bedre muligheder for eksport ved etableringen af en ordning for Eksportkaution samt risikovillig kapital til nye virksomheder. Styrkelse af vækstkautionsordningen blev anmeldt til Kommissionen, som i marts 2010 godkendte beregningsmetoden for ordningens støtteelement, jf. statsstøttesag N 682/09. Danmark anmeldte ligeledes eksportlåneordningen. Kommissionen vurderede dog, at ordningen ikke indebar statsstøtte, da ordningen overholdte det markedsøkonomiske investorprincip. For så vidt angår Erhvervspakkens øvrige elementer, vil støtte blive ydet i overensstemmelse med de minimis reglerne eller reglerne i den generelle gruppefritagelsesforordning, alternativt i henhold til Kommissionens rammebestemmelser for FUI eller miljørammebestemmelser. Det gælder fx støtte til markedsmodning af nye grønne løsninger, markedsudvikling af nye offentlige sundheds- og velfærdsløsninger samt støtte til omstilling af virksomheder i hårdt ramte regioner. C. Den nuværende situation (a) Angiv konkrete eksempler på eller oplysninger om eventuelle vedvarende problemer med adgang til finansiering. Hvis der stadig er påviselige problemer, angives de pågældende sektorer, idet der skelnes mellem SMV'er og store virksomheder (og deres rating), kortsigtet og langsigtet finansiering, finansiering af investering og omkostninger til forrentning af driftskapital. (b) I tilfælde af fortsatte påviselige problemer med adgang til finansiering redegøres der nærmere for årsagerne hertil, idet der skelnes mellem de relevante sektorer og mellem SMV'er og større virksomheder: o Manglende udbud fra finansinstitutionerne o For høje rentesatser eller for store krav til sikkerhed i forhold til virksomhedernes kreditværdighed (der angives konkrete eksempler) o Evt. andre årsager (præciseres). (c) Hvordan forventes adgangen til finansiering at udvikle sig i de kommende måneder? Hvilke faktorer er i den forbindelse relevante? 1 Vækstkautionsordningen er godkendt af Kommissionen, jf. statsstøttesag N 682/09 Danmark. -5-
Samlet besvarelse af spørgsmål a, b og c: Kreditinstitutternes samlede udlån til erhvervsvirksomheder er faldet en smule siden de toppede i november 2009. Faldet skal ses i sammenhæng med den svage økonomiske udvikling i dansk økonomi, der har mindsket efterspørgslen efter lån til finansiering af investeringsprojekter. Samtidig er der sket en forskydning af gæld i retning væk fra finansiering i pengeinstitutter og over imod langsigtet finansiering i realkreditinstitutter. I følge Danmark Nationalbanks udlånsundersøgelse har kreditinstitutternes udlånspolitik været stort set uændret i 2009 efter meget væsentlige stramninger i omkring årsskiftet 2008/2009. Samtidig er der indikationer på, at nogle institutter er blevet mere tilbageholdende med at låne til de mest udsatte brancher i den nuværende konjunktursituation. Derudover har kreditinstitutterne hævet deres krav til sikkerhedsstillelse og dokumentation, ligesom der er kommet øget fokus på kundernes likviditet. I første kvartal 2010 forventer kreditinstitutterne at fastholde deres nuværende kreditpolitik overfor erhvervsvirksomheder, mens efterspørgslen efter erhvervslån forventes at stige. Af udlånsundersøgelsen fremgår det også, at der ikke umiddelbart er forskel på kreditudviklingen for små- og mellemstore virksomheder i forhold til det samlede billede. Kreditinstitutternes kreditpolitik ved udlån til erhvervsvirksomheder kreditpolitik er blevet ændret i nogenlunde samme omfang over for små- og mellemstore virksomheder som i forhold til det samlede billede. Tilsvarende viser udlånsundersøgelsen, at ændringerne i efterspørgslen efter erhvervslån har været nogenlunde ens for små- og mellemstore virksomheder i forhold til det samlede billede. Brancheorganisationernes løbende undersøgelser af medlemmernes finansieringssituation og kreditmuligheder viser til dels, at der er tegn på bedring i forhold til tidligere i 2009, men også at der fortsat er en betydelig andel af virksomheder, som har svært ved at finde finansiering, især inden for de brancher som er mest konjunkturfølsomme, eller sektorer som allerede bærer på en forholdsvis stor gæld. De udlånsrenter, som erhvervsvirksomhederne i gennemsnit betaler til pengeinstitutterne, er faldet til et niveau tæt på det lave niveau, som blev set i slutningen af 2005, og som dengang markerede et lavpunkt i rentesatserne. Rentemarginalen, som beregnes ud fra et bredt baseret gennemsnit af pengeinstitutternes udlånsrenter fratrukket indlånsrenter, er steget overfor erhvervskunder generelt set. Danmarks Statistik forventes senere i 2010 at kunne fremlægge en mere uddybende rapport af virksomhedernes adgang til finansiering, hvor det i højere grad vil være muligt at skelne mellem kreditsituationen på tværs af sektorer og virksomhedernes størrelse. (d) Er adgang til kortsigtet eksportkreditforsikring stadig begrænset/begrænset til visse operationer eller visse lande, hvis der sammenlignes med situationen før krisen? Der gives nærmere oplysninger og eksempler. Ja, adgangen er fortsat begrænset. Kreditforsikringsselskaberne har givet udtryk for, at de ikke pt. alene vil være i stand til at dække det behov, som EKFs genforsikringsordning udfylder. -6-
Repræsentanter fra erhvervsorganisationerne har givet udtryk for, at der er behov for en forlængelse af genforsikringsordningen udover december 2010. Denne holdning er baseret dels på tallene for udviklingen i efterspørgslen under ordningen dels på de tilbagemeldinger, som organisationerne har fået fra virksomhederne. Vurderingen er, at en forlængelse af ordningen kan være nødvendig for at kunne understøtte den vækst i eksporten, som må forventes i 2010 og 2011. (e) Mener De, at det med de nuværende markedsvilkår stadig er berettiget at yde bistand under de midlertidige EF-rammebestemmelser til kortfristet eksportkreditforsikring i Danmark? Der gives nærmere oplysninger og eksempler. Ja, de nuværende markedsvilkår berettiger til at EKF fortsat genforsikrer kortfristede eksportkreditter, jævnfør (d). Det vurderes på nuværende tidspunkt, at det i hvert fald vil være nødvendigt med en fortsættelse af genforsikring af kortfristede eksportkreditter i 2011. Allerede nu er EKF nødt til at betinge enkelte policer med udløbsdato med udgangen af året, hvilket giver eksportørerne stor usikkerhed i deres finansielle situation og dermed i deres forretnings- og handelsforbindelser. Såfremt man fra EU ikke ønsker at forlænge ordningen udover december 2010, er det af afgørende betydning, at der bliver etableret en overgangsperiode på eksempelvis et år til udfasning af eksisterende køberdækninger. I modsat fald vil det betyde et alvorligt afbræk i etablerede samhandelsrelationer med risiko for betydelige tab for såvel eksportører som genforsikringsordningen. -7-