Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid"

Transkript

1 Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid I 1999 blev Torben Lund valgt ind i Europaparlamentet som Socialdemokratiets spidskandidat men i september offentliggjorde han, at han ikke ville genopstille til parlamentet og kritiserede såvel dets arbejde som udsigten til en e uropæisk forbundsstat. (Politiken, 6.sep). RÆSONs Clement Kjersgaard interviewede ham pr. telefon fra Bruxelles. VK-REGERINGEN OG ØSTUDVIDELSEN Hvordan er klimaforskellen på det åndelige klima i Danmark og Bruxelles lige nu? "Jeg ved ikke, om der er så meget forskel. Det, man er helt optaget af i Bruxelles lige nu, er hele udvidelsesaspektet, som fylder næsten alt i diskussionerne her i Europaparlamentet og i EU s øvrige institutioner, hvor det derhjemme selvfølgelig også i høj grad er de nationale og lokale problemer, det drejer sig om. Men her er vi helt optaget af udvidelsen. Det oplever man lynhurtigt, når man kommer ind i bygningen." Hvis du skulle give VK-regeringen karakter Herhjemme diskuterer man jo, hvordan de klarer østudvidelsen, om det nu går godt og sådan noget hvordan ser det ud fra Bruxelles? "Så vidt jeg kan se - og også efter hvad jeg får af kommentarer og henvendelser og udtalelser fra kolleger - så er der stor tiltro til det danske formandskab. Og man synes, at det kører fornuftigt. Der er ingen hernede der er et øjeblik i tvivl om, at det danske formandskab gør sit yderste for at få udvidelsesforhandlingerne på plads til december. Jeg har kun ros til overs. ER "EUROPAS FORENEDE STATER" LIGE OM HJØRNET? Okay, lad os så prøve at vende os mod nogle af de udtalelser, du kom med tidligere på efteråret. Politiken havde dig bl.a. indirekte citeret for at sige noget i retning af, at den europæiske føderalstat er lige om hjørnet. Er det et rigtigt citat og vil du uddybe hvad der ligger i det? "Den ligger nok ikke lige om hjørnet, men jeg kan fornemme efter 3 år her i

2 parlamentet, hvilken diskussion man har og hvilke holdninger man har. Det gælder både i Kommissionen og i Europaparlamentet, hvor der er et stort flertal for at lave et føderalt Europa, en føderation, en slags forbundsstat og hvor man jo taler (også i Socialistgruppen) åbent om en "European government", en europæisk regering, Man taler om en kommissionsformand, der fremover kunne hedde prime minister, altså premierminister at formanden for Rådet kunne hedde præsident for Europa, kommissærerne kunne blive ministre osv. Der er ingen tvivl om, at man tænker meget på at lave en egentlig føderation, hvor man får noget, der minder om De Forenede Stater i Europa. Det mener jeg ikke, man skal lukke øjnene for. Jeg mener, det er meget forkert af dem også kolleger, der afviser, at man vil gå så langt. Det er forkert, for det vil flertallet hernede. Så er vi nogle, der prøver at trække i den anden retning. Bertel Haarder har givet udtryk for, at Østudvidelsen vil gøre det umuligt for EU at blande sig i andre ting end de strengt nødvendige at der simpelthen bliver sat en øvre grænse for, hvor meget EU kan blande sig i, og hvor langt integrationen kan gå. Han taler om et snævert men stærkt EU eller et udtryk i den retning. Men der er mange, der jo vil sige det præcis omvendte, ikke, altså at netop Østudvidelsen gør det nødvendigt at effektivisere, at lade integrationen gå i dybden osv. "Man kan diskutere ud fra begge synsvinkler. Jeg forstår godt, det Bertel Haarder siger. Men jeg tror også at udvidelsen kan trække i retning af, at man vil forsøge at effektivisere beslutningsgangene og dermed også kompetencen altså øge kompetencen til Bruxelles, fordi man skal have et samlet EU med 25 lande til at fungere. Omvendt er det rigtigt, at der i et EU med 25 lande, kan være flere lande, der stiller sig skeptiske over for at flytte mere kompetence til Bruxelles. Så det kan trække i begge retninger. Man kunne også forestille sig, at der vil være nogle af Østlandene, som nok vil være meget optaget af at være med i samarbejdet, men som også vil bevare deres selvstændighed. De har jo før levet under helt andre typer af overnational myndighed og jeg tror, mange af de lande vil være optaget af, at de ikke nu bevæger sig ind i et nyt samarbejde, hvor man fjerner den nationale kompetence. Men det er klart, at de også ser Vesteuropa som en garant for deres frihed. Det er ikke sådan, at de frygter et åg - tværtimod. Lad os vende tilbage til dine udtalelser i Politiken i september måned. Det er jo i virkeligheden usædvanligt at høre den mand, der tidligere har været Socialdemokratiets spidskandidat til Europaparlamentet udtale sig så kritisk om EU som du i hvert fald fremstod i citaterne dér, som de var sakset Hvad ligger der i det? Er det dig, der har skiftet mening eller er det en anden dagsorden, der er ved at blive sat? "Det er begge dele, vil jeg sige. Det er helt klart, at den dagsorden, der hedder at skabe en føderation, rykker tættere og tættere på. Alene snakken om at lave en forfatning for EU i stedet for at forenkle traktatgrundlaget og beholde det som et folkeretsligt traktatgrundlag er jo et meget voldsomt skridt. Jeg er helt uenig med dem, der siger at det er helt ligegyldigt om man kalder det det ene eller det andet. Tværtimod! Det er helt afgørende! En forfatning er jo et dokument, hvor man beskriver et lands og en nations organisation og styre, og det skal man tage alvorligt. Og når folk her i Parlamentet gerne vil have en forfatning, 2

3 er det fordi de gerne vil gå i retning af at forberede en statsdannelse af en eller anden art. Det er en meget mere offensiv dagsorden, end man har oplevet tidligere. Og jeg er klart imod, at man træder ind på forfatningsvejen. Noget andet er, at jeg efter tre års arbejde i Europa-Parlamentet, er meget skuffet over den lave prioritet som Parlamentet giver hele lovgivningsområdet, som man nu har kompetence på. Der bliver givet meget lidt mulighed for at debattere lovgivningsstoffet når vi har plenarmøderne. I masser af sager bliver der stemt uden debat. Jeg synes ikke det er at tage den lovgivningsmæssige rolle alvorligt. Jeg havde en fornemmelse af, at det var skævt og jeg lavede derfor en lille opgørelse på et par plenarsamlinger. Det viser sig, at omkring to tredjedele eller tre fjerdedele af tiden går med diskussioner om alle mulige udenrigspolitiske emner, som vi ingen indflydelse har på. Og dermed nedprioriterer man det, jeg synes er det interessante for en parlamentariker: nemlig at lave lovgivning, der gælder for Europas borgere. Er det den ene side af det, der er blevet beskrevet som turbo-demokratiet? "Ja, og min personlige erfaring har gjort mig mere skeptisk, hvad det angår. Man laver et system, hvor lovgivningen bare skal køre igennem. Jeg er måske lidt miljøskadet af, at jeg i mange år har siddet i et velfungerende folketing, hvor man virkelig tog den lovgivende rolle meget alvorligt." Vil det sige, at magten er hos Kommissionen, der har initiativretten, og hos embedsmændene? "Ja, det synes jeg. Ledelsen i Parlamentet prioriterer efter min mening helt galt. Ledelsen vil gerne puste sig op til at være nogle internationale personligheder og politikere, der diskuterer de store sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål, men vi har jo ingen som helst indflydelse på det! Det kan da være interessante debatter, men det skal ikke tage pladsen fra en seriøs lovgivningsbehandling. EUROPAPARLAMENTETS MINDREVÆRDSKOMPLEKS Analysen, du der kommer med, er temmelig lammende set fra et dansk europapolitisk perspektiv, fordi man har herhjemme jo haft en forhåbning om i 20 år at EU-parlamentet kunne være den institution, der kunne give EU et menneskeligere ansigt. I det du siger her ligger der jo i virkeligheden en tese om, at parlamentarikerne ønsker at sætte en helt anden dagsorden for sig selv og dermed vel gør sig selv til den talking shop som de er blevet beskyldt for at være. "Det synes jeg desværre er rigtigt, selv om der nok er nogle af mine kolleger, der vil blive irriterede over, at jeg siger det. Men når man prioriterer en diskussion om alt muligt, der nok kan være interessant på den internationale front, men som vi ikke har nogen indflydelse på i Parlamentet, er det med til at styrke billedet af Parlamentet som den snakkeklub, du hentyder til. I stedet bør man koncentrere sig om de områder, hvor man har lovgivningskompetence, og er de områder, der er allertættest på borgerne. Det er for eksempel fødevaresikkerhed. Det er miljøspørgsmål som for eksempel: Hvilke stoffer skal være tilladt i børnelegetøjet? Hvad må vi komme i alle de elektriske installationer vi bruger, 3

4 osv. Helt jordnære ting, som betyder noget for den enkelte borgers hverdag og for alles trivsel. Den opgave burde være en kæmpeprioritet for Parlamentet, som har fået en enestående chance for at gøre det! Man skulle hellere bruge kræfterne på at beskæftige sig med noget, hvor folk vil sige, det er godt, vi har Europaparlamentet til at hjælpe med de her sager i hverdagen. Men det drukner, når to tredjedele af tiden går med al mulig andet snak. Men ligger der i det også, at den dagsorden, der er ved at tabe er dels en socialdemokratisk dagsorden, fordi det er de europæiske socialdemokratier, der har arbejdet meget stærkt for at have den dér type spørgsmål (arbejdsmiljø, miljøspørgsmål og sundhedsspørgsmål osv.) med, og at det også er en DANSK dagsorden, der taber fordi det er sager, man i Danmark også fra de borgerlige partier har ment, at EU skulle tage sig af (eller: hvor Danmark havde en rolle i at sørge for at de kom på dagsordenen). Er det de dagsordener, der er ved at tabe i det spil? "Ja, det synes jeg de gør - på den måde man samlet set prioriterer her i huset og hvor alt for mange stiltiende accepterer, at det er sådan. Jeg har selv prøvet at rejse denne problemstilling nogle gange også i socialistgruppens bestyrelse, men det er som om, man taler for døve øren. Fordi man er så optaget af de store udenrigspolitiske linier og af at positionere sig i forhold til de andre EUinteirtutioner. Det er også sådan i hele den konventsdiskussion, der er i øjeblikket halvdelen af tiden går med, at man diskuterer hvem skal beslutte hvad! Hvem skal nu have kompetence til hvad, hvem skal afgive og hvem skal have noget, osv. Det er en evig institutionskamp. I virkeligheden er det et udtryk for lidt af et mindreværdskompleks i Europaparlamentet, fordi man ikke kan tåle at høre, hvis nogen siger, at dét har man ingen indflydelse på. Så risikerer det måske at blive et selvopfyldende profeti "Det kunne man godt sige. Det virker som om, man vil demonstrere, at man har indflydelse, men overser den magt, man faktisk har- "Præcis! Hvor man jo virkelig havde en opgave! Altså, hvor der virkelig var noget at hente! Og som sagt, så tæt på borgerne, som det overhovedet kan være, fordi de ting vi skulle sidde og forsøge at sætte på dagsordenen (også i hele medieverdenen i EU) som parlamentets mærkesager, det var lige nøjagtigt nogen, der havde med folks hverdag at gøre. I stedet for at diskutere forholdet til Mexico og Latinamerika og Kina og Vietnam osv. det er jo alt sammen fornuftige og vigtige, store udenrigspolitiske spørgsmål, men der er bare ikke her i parlamentet vi skal bruge kræfterne på det. Vi har fået nogle andre opgaver. Hvilken indflydelse har det her haft på dine egne overvejelser om din fremtid i Socialdemokratiet og din politiske fremtid? "I forhold til Socialdemokratiet har det ingen indflydelse jeg er stadig socialdemokrat. Men i forhold til min beslutning om ikke at stille op til Europaparlamentsvalget næste gang, har det været helt afgørende. Jeg er skuffet over manglen på seriøsitet i forhold til lovgivningsarbejdet. Jeg havde forventet, at det ville være helt anderledes prioriteret. Og jeg synes, at jeg spilder tiden og at Parlamentet spilder tiden med en masse fuldstændige overflødige diskussioner. 4

5 Men det er jo en temmelig alvorlig sag Altså, det danske socialdemokrati har jo haft en ganske særlig rolle i den danske EU-politik i 40 år, i hvert fald i 30 år, ikke sandt, og har været det parti, der har skullet bygge den danske konsensus, og mere end noget andet parti skabe, skal vi sige, en fælles grund, der hvor skeptikerne kunne mødes med tilhængerne osv. Man kunne ligesom nå frem til en eller anden form for konsensus fra Jens Otto Krag og frem! Når nu den tidligere spidskandidat nuværende, for så vidt også, i og med at du sidder der endnu - kommer med denne her kritik af et system, som trods alt har fungeret (eller i hvert fald eksisteret!) i mere end 20 år - er det et udtryk for, at afstanden fra at sidde på Christiansborg og betragte de her ting og så til at sidde i Europaparlamentet er så stor, at de danske partier i den danske debat ender med at misrepræsentere billedet af Bruxelles og give et mere optimistisk billede end der i virkeligheden er grund til? Historisk set? "Ja, det tror jeg egentlig godt, man kan sige. Men det hænger jo også sammen med, at når jeg taler med mine kollegaer hernede om det, så er der mange af dem, der ikke er enige. De færreste af dem kritiserer parlamentets måde at arbejde på. Jeg tror, at nogle af dem - inderst inde - godt kan se, at der er noget om snakken. Men man tør bare ikke føre kritikken frem muligvis fordi man er bange for at det vil kunne sætte Europaparlamentet i et dårligt lys. For at det kan blive bedre, er det nødvendigt at skulle gennem en fase, hvor man får udtrykt mere præcist, hvorfor institutionen ikke fungerer optimalt. Det er også grunden til, at jeg har valgt at sige det så direkte som muligt. Og grunden til at jeg personligt har valgt ikke at genopstille. I forhold til den demokratiske legitimitet og forbindelsen til borgerne er der to andre facetter, som bør nævnes. Det ene er, at vi har ekstremt lave stemmeprocenter til Europaparlamentet. I Danmark ligger det endda pænt lige omkring 50%. I visse områder i England var man nede på nogle-og-tyve procent til det seneste Europaparlamentsvalg. Og det er klart, at med den ringe interesse der er for Europaparlamentet og dermed, den enorme afstand der er imellem parlamentet og borgerne - er det også svært at hævde, at man optræder som repræsentanter for Europas borgere. Det er andet er, at jeg tror, man kunne flytte Europa-debatten den nære Europadebat tættere på borgerne ved at få inddraget de nationale parlamenter noget stærkere. Ikke ved at lave et nyt kammer - så man havde et to-kammer-system med parlamentarikere, for så ville det hele sande til, men man kunne godt inddrage de nationale parlamenter tættere i EU's beslutningsproces gennem forskellige samarbejdsorganer, så man dermed kan få mange flere nationale parlamentarikere til også at beskæftige sig med den europæiske vinkel på de sager, man i øvrigt behandler nationalt. Dét tror jeg kunne være med til at skabe en større forståelse for Europaperspektivet i nogle sager, og en større viden hos borgerne om, hvad der egentlig foregår. 5

6 HELT INDE VED NATIONALSTATEN De sidste par år har der været flere tegn på dels det du siger, dels det Anders Fogh Rasmussen talte om med et kompetencekatalog, for den sags skyld måske også altså konventet og grundlovsovervejelserne en hel masse forsøg på at sætte nogle grænser for EU, eller sætte nogle principper op. Er det som du giver udtryk for at man ikke bare kan håbe på at de her ting bliver readresseret ved en senere lejlighed, men at der er nogle basale, strukturelle fejl i systemet? "Jeg mener bestemt, der er basale fejl. Og jeg mener den kurs, man er på vej ind i, vil blive en kæmpe fejltagelse. At forestille sig, at Europas borgere herunder de danske borgere skulle være indstillet på en forfatning, hvor man ærligt og redeligt siger, at nu tager vi så det næste forberedende skridt i retning af en forbundsstat eller De Forenede Stater i Europa, det er helt utænkeligt. Det vil Europas borgere ikke være med til. Det er en farlig udvikling, og jeg synes det er en forløjet debat, der kører. Der er behov for at sige noget meget firkantet om hvordan tingene hænger sammen. Når Anders Fogh Rasmussen nævnte kompetencekataloget i sin tid så var det jo i virkeligheden - tror jeg - et forsøg på også at få sat en vis bremse på den udvikling. En måde at sige: jamen, nu skal vi passe på, der er nogle ting, vi selv skal løse i landene ud fra det såkaldte nærhedsprincip. Der er fundamentale spørgsmål, som hører til i de selvstændige lande. Herunder udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi skal selvfølgelig samarbejde, men i sidste ende må et land kunne træffe sine egne beslutninger. Det samme kunne gælde politimyndighed altså ordensmagten, osv. Så jeg tror, kompetencekataloget var et udtryk for, at man havde et behov for også at sige, at der er fundamentale ting vi selv skal løse. Det kunne også være en masse velfærdsspørgsmål fordelingspolitik og den slags ting. Men er der lige præcis på det der område ikke mange socialdemokrater og venstreorienterede, som i øjeblikket siger, at den bedste grund til EU (eller den mest hastesagsagtige grund til EU) er, at nu MÅ man skabe et alternativ til USA på verdensscenen? "Jojo, det tror jeg, der er nogle der siger, og det er jo også rigtigt. Og jeg synes bestemt, man skal samarbejde så tæt, man overhovedet kan, udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk. Men aldrig på en sådan måde, at lande mister muligheden for at tage deres egne beslutninger. Jeg synes, vi skal vise al mulig åbenhed for at kunne optræde i fællesskab, men hvis man også fjerner udenrigs- og sikkerhedspolitikken som en suveræn stats anliggende - så er der ingen selvstændighed tilbage. Så er man blevet en region i en overordnet udenrigs- og sikkerhedspolitisk statsdannelse. Men det er jo en mærkelig situation, man kan sige, i de her år: Altså, ØMU en kom og [ ] det, at den overhovedet blev gennemført - ifølge tidsplanen uden de store folkelige protester mod at afskaffe D-marken, afskaffe franc en osv. - det var vel en overraskelse for en del personer, ikke? "Jeg mener ikke det er helt inde ved fundamentet af en nationalstat, at man har en fælles valuta. Slet ikke i et område som EU, hvor man på forhånd har indrettet et 6

7 indre marked, hvor man har fjernet toldbarriererne og gjort alt for, at der skulle være fri handel med varer og tjenesteydelser og kapital, og fri bevægelse af arbejdskraft. En fælles valuta er i virkeligheden den fulde gennemførelse at det indre marked, hvor man skaber fuld prisgennemsigtighed. Hvilket område tror du, der er tættest på folks nationalitetsopfattelse? Er det netop udenrigs- og sikkerhedspolitikken, at det dér at man føler, her har vi en stat, her har vi en særlig identitet, der er vores, og her er VI repræsenteret? "Jo, dén, og så i generel forstand ordensmagten. Det, at vi selv kan og SKAL holde orden i eget hus; sætte nogle normer i vores eget hus. Det tror jeg, er noget af det, folk virkelig opfatter som fundamentalt for selvstændigheden. Så er der selvfølgelig også det kulturelle, som er lidt mere diffust, fordi vi har så meget kultur, blandt andet i form af medier, der går over landegrænserne, så man på den måde kan sige, at den kulturelle identitet bliver mere og mere udvisket. Hvordan oplever du denne debat i forhold til dine egne vælgere og den danske offentlighed? Man kan sige, et afgørende skifte eller en afgørende begivenhed i dansk europapolitik har vel været, at man i det radikale venstre og i Socialdemokratiet for 15 år siden ca. begyndte at se på EU mere som et redskab, der kunne anvendes, end som et evigt problem. Er det omslag slået igennem hos de socialdemokratiske vælgere, eller har de haft den samme skepsis som du i virkeligheden giver udtryk for nu at der er noget, der ikke fungerer og vi kan ikke helt identificere os med det? "Det er jo ikke sort eller hvidt. Jeg synes jo også, ligesom jeg gjorde for femten år siden, at det har været kolossalt godt og fantastisk vigtigt, at man har kunnet samle sig om nogle samarbejdsområder, hvor enhver kunne se, at der var en merværdi i at gøre tingene i fællesskab. Vi kunne nævne miljøet som et enkelt eksempel, hvor det er helt åbenlyst, at det kan betale sig at finde løsninger i fællesskab. Og det tror jeg, næsten alle vil sige ja til. Og det er godt, at man forsøger at udbygge det. Men jeg tror, at der er virkelig mange, der står af, hvis man forsøger at udviske sit eget land som en selvstændig nation. Det tror jeg, mange oplever er ved at ske. Jeg er bange for, at vi kan havne i en meget vanskelig situation, når Konventet når til et resultat. Det kan være, det kommer til at hedde en forfatning, hvad jeg vil være lodret imod, vil argumentere imod og stemme imod men det kan være, at det bliver det, vi skal stemme om til sin tid. Måske sammen med en ophævelse af alle de danske forbehold på én gang. Sådan at det bliver en slags fait accompli, man stiller borgerne overfor: Tag det her, eller vi er ude af EU! Det er virkelig det skrækscenarie, jeg ser for mig. Og så mener jeg, at vi har sat demokratiet helt ud af spillet. For sådan bør et folkeretligt samarbejde aldrig være indrettet. Man må som land have mulighed for at sige fra overfor ændringerne i selve fundamentet, uden at det har den konsekvens, at man ikke kan være med i samarbejdet. EN NY FRONTLINIE I EUROPAPOLITIKKEN Men det lyder grangiveligt som om, at der er ved at tegne sig en ny linie Lad os sige der kommer en sådan afstemning, hvor man bruger denne her "enten-eller" retorik (og den er jo ikke ny - de borgerlige regeringer brugte 7

8 det her udtryk, vores hele og fulde NATO-medlemskab/EU-medlemskab osv. ved flere lejligheder). Ser du nogle nye frontlinier i den debat? Fordi meget af det, du har sagt de sidste 5 minutter kunne jo lyde som om det var talt ud af Junibevægelsen eller af Folkebevægelsen! "Hahaha. Kommer der nogle nye grænsedragninger i den debat? Måske også med borgerlige skeptikere, der pludselig- "Mange. Jeg tror der kommer mange. Jeg tror der vil være mange konservative og mange Venstrefolk, som vil være skeptiske og også vil blive nervøse for hvad skal vi sige landets og nationens selvstændighed. Rent demokratisk er det helt uacceptabelt at stille borgerne overfor en sådan valgsituation som er helt unødvendig! Hvis man fulgte traktatens egen ordlyd, så er det jo et spørgsmål om, at landene skal acceptere traktatændringerne, før ændringer kan gennemføres. Og hvis et land siger nej, enten regeringen og Folketinget, eller hvis borgerne stemmer nej ved en folkeafstemning, så er der en ny situation, så er der ingen traktat. Og derfor er jeg bange for, at man helt kontant stiller det op sådan, at man i et flertal i det politiske liv er klar til at sige, så må Danmark træde ud af det europæiske fællesskab, hvis borgerne ikke accepterer det her. Og det er en fuldstændig håbløs situation at stille borgerne i. Og efter min mening dybt udemokratisk. Torben Lund (født 1950) er uddannet advokat - han var socialdemokratisk folketingsmedlem , sundhedsminister og politisk ordfører Interviewet blev lavet 9.oktober. 8

9 RÆSONs diskussionspørgsmål (til undervisningsbrug): 1. Jeg er helt uenig med dem, der siger at det er helt ligegyldigt om man kalder det det ene eller det andet. Tværtimod! Det er helt afgørende! Har Torben Lund ret? Er det ikke altid vigtigere hvordan institutionerne udvikler sig og hvordan de anvendes, end hvordan de er beskrevet på forhånd - fx i en forfatning? 2. Hvad mener Torben Lund med Europaparlamentets mindreværdskompleks? Hvordan ville han forholde sig til den følgende kritik: De internationale emner, som medlemmerne af Europaparlamentet er optaget af at diskutere, er langt vigtigere end de jordnære spørgsmål som Torben Lund mener parlamentet burde nøjes med. Europaparlamentet er nemlig et unikt forum for at diskutere krig og fred direkte valgte politikere, der er ved at opbygge en fælles europæisk offentlighed. 3. der er virkelig mange, der står af, hvis man forsøger at udviske sit eget land som en selvstændig nation. Det tror jeg, mange oplever er ved at ske. Er det rigtigt at denne fornemmelse er stærkere i Danmark i dag end fx ved Maastricht-nejet i 1992? 4. Det, at vi selv kan og SKAL holde orden i eget hus; sætte nogle normer i vores eget hus. Det tror jeg, er noget af det, folk virkelig opfatter som fundamentalt for selvstændigheden. Overvej hvad denne udlægning betyder for henholdsvis retspolitikken og integrationsdebatten. 5. Jeg er måske lidt miljøskadet af, at jeg i mange år har siddet i et velfungerende folketing, hvor man virkelig tog den lovgivende rolle meget alvorligt. Er dette en præcis beskrivelse af det danske folketing? Hvilke andre roller end den lovgivende har et parlament? 6. Er det rigtigt at ØMU en ikke betød noget for medlemslandenes selvstændighed? 7. Sammenfat kritikken af Europaparlamentet i nogle få punkter. Hvor mange af punkterne er forskellige fra den type kritik, man ofte retter mod almindelige nationale parlamenter? 8. Hvorfor mener Torben Lund, at en enten-eller-afstemning ville være udemokratisk? 9. Hvordan ville Europaparlamentet blive populært? Hvordan ville blive relevant for borgernes hverdag? Er de to ting altid de samme? 9

10 10. Men man tør bare ikke føre kritikken frem muligvis fordi man er bange for at det vil kunne sætte Europaparlamentet i et dårligt lys. For at det kan blive bedre, er det nødvendigt at skulle gennem en fase, hvor man får udtrykt mere præcist, hvorfor institutionen ikke fungerer optimalt. Find eksempler på, hvornår man stiltiende må acceptere fejl ved en institution fordi den - alt i alt er god at have, og hvornår det er nødvendigt at kritisere åbent. 10

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes.

Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes. Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes. INTRODUKTION: Kære underviser. I foråret 2007 rejste to delegationer af højskoleskoleelever ud i Europa

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

EU s forfatning: Lissabon-traktaten

EU s forfatning: Lissabon-traktaten EU s forfatning: Lissabon-traktaten En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats EU s forfatning: Lissabon-traktaten Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at det med en massiv kampagne

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD den 20. og 21. marts 2003 Bruxelles

DET EUROPÆISKE RÅD den 20. og 21. marts 2003 Bruxelles E U R O P A - P A R L A M E N T E T DIREKTORATET FOR PLANLÆGNING AF PARLAMENTETS ARBEJDE DET EUROPÆISKE RÅD den 20. og 21. marts 2003 Bruxelles TALE AF FORMANDEN PAT COX FORMANDSKABETS KONKLUSIONER 02/S-2003

Læs mere

RÆSON. Bertel Haarder om Danmark i Europa: Vores tilmurede vinduer

RÆSON. Bertel Haarder om Danmark i Europa: Vores tilmurede vinduer Bertel Haarder om Danmark i Europa: Vores tilmurede vinduer Under den Kolde Krig lykkedes det Danmark at ignorere Østeuropas skæbne og derfor skulle vi ved murens fald genopdage vores naboer. I s artikelserie

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Bilag 1: Transskribering af interview med Politisk Rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke

Bilag 1: Transskribering af interview med Politisk Rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke Bilag 1: Transskribering af interview med Politisk Rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke Foretaget d. 3. December 2013 M: Maria Samuelsen A: Politisk rådgiver i mellemfolkeligt Samvirke M: Øhm, jamen først

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 Del: EU-Kommissionen vil gøre det lettere at stifte selskaber overalt i

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Hvilket Europa? Den Danske Europabevægelse. - Scenarier for fremtidens EU. Udgivet af Den Danske Europabevægelse

Hvilket Europa? Den Danske Europabevægelse. - Scenarier for fremtidens EU. Udgivet af Den Danske Europabevægelse Hvilket Europa? - Scenarier for fremtidens EU Udgivet af Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse Indholdsfortegnelse Forord....................................................... 5 Indledning...................................................

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles Notat Dato: Juni 2015 Reference: Inger Nehm Tlf: 8959 1008 E-mail: inbn@norddjurs.dk Journalnr.: 54051/15 Økonomiudvalgets studietur til Bruxelles 5. 7. maj 2015 Referat ONSDAG 6. MAJ 2015 Kl. 9.30 11.30

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 31.1.2014 2013/2185(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter (2013/2185(INI))

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument Mødedokument RETTELSE DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES MED DE ÆNDRINGER, SOM FORMANDEN VIL FORESLÅ VED BEGYNDELSEN AF MØDET ONSDAG DEN 31. MAJ 2006 30/05/06 PE DA DA Forklaring af procedurerne

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

En aktiv og ansvarlig europapolitik. Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF

En aktiv og ansvarlig europapolitik. Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF En aktiv og ansvarlig europapolitik Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF November 2010 1 En aktiv og ansvarlig europapolitik En ny regering skal ikke blot finde fair løsninger på Danmarks

Læs mere

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig:

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig: At leve for at rejse Claus Qvist-Jessen har rejst i over hundrede lande og oplevet mere end de fleste. Det har sat tingene i perspektiv, og gjort ham kritisk over for danskerne som folk men også over for

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse FORORD I dagene 22.-25. maj 2014 går millioner af borgere fra EU's 28 medlemslande til stemmeurnerne for at vælge

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

EU-Orientering LO-Kontoret i Bruxelles nr.2 7. marts 2003

EU-Orientering LO-Kontoret i Bruxelles nr.2 7. marts 2003 EU-Orientering LO-Kontoret i Bruxelles nr.2 7. marts 2003 Regeringen angriber EU- Kommissionens job-oplæg Et alt for bredt oplæg til ny jobpolitik, mener beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen,

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FOLKETINGETS EU- BESLETNINGSPROCES ER UTIDSSVARENDE

FOLKETINGETS EU- BESLETNINGSPROCES ER UTIDSSVARENDE NOTAT FOLKETINGETS EU- BESLETNINGSPROCES ER UTIDSSVARENDE Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den 1. november træder den nye Europa- Kommission

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Vi synes, at det er rart at tjene vores penge, hvis det overhovedet er muligt.

Vi synes, at det er rart at tjene vores penge, hvis det overhovedet er muligt. PARTILEDERRUNDE Elbæk efter valgsucces: Nu skal vi tjene vores egne penge Af Allan Christensen @journallan Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Tirsdag den 25. august 2015, 05:00 Del: Alternativet kom overraskende

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere