Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid"

Transkript

1 Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid I 1999 blev Torben Lund valgt ind i Europaparlamentet som Socialdemokratiets spidskandidat men i september offentliggjorde han, at han ikke ville genopstille til parlamentet og kritiserede såvel dets arbejde som udsigten til en e uropæisk forbundsstat. (Politiken, 6.sep). RÆSONs Clement Kjersgaard interviewede ham pr. telefon fra Bruxelles. VK-REGERINGEN OG ØSTUDVIDELSEN Hvordan er klimaforskellen på det åndelige klima i Danmark og Bruxelles lige nu? "Jeg ved ikke, om der er så meget forskel. Det, man er helt optaget af i Bruxelles lige nu, er hele udvidelsesaspektet, som fylder næsten alt i diskussionerne her i Europaparlamentet og i EU s øvrige institutioner, hvor det derhjemme selvfølgelig også i høj grad er de nationale og lokale problemer, det drejer sig om. Men her er vi helt optaget af udvidelsen. Det oplever man lynhurtigt, når man kommer ind i bygningen." Hvis du skulle give VK-regeringen karakter Herhjemme diskuterer man jo, hvordan de klarer østudvidelsen, om det nu går godt og sådan noget hvordan ser det ud fra Bruxelles? "Så vidt jeg kan se - og også efter hvad jeg får af kommentarer og henvendelser og udtalelser fra kolleger - så er der stor tiltro til det danske formandskab. Og man synes, at det kører fornuftigt. Der er ingen hernede der er et øjeblik i tvivl om, at det danske formandskab gør sit yderste for at få udvidelsesforhandlingerne på plads til december. Jeg har kun ros til overs. ER "EUROPAS FORENEDE STATER" LIGE OM HJØRNET? Okay, lad os så prøve at vende os mod nogle af de udtalelser, du kom med tidligere på efteråret. Politiken havde dig bl.a. indirekte citeret for at sige noget i retning af, at den europæiske føderalstat er lige om hjørnet. Er det et rigtigt citat og vil du uddybe hvad der ligger i det? "Den ligger nok ikke lige om hjørnet, men jeg kan fornemme efter 3 år her i

2 parlamentet, hvilken diskussion man har og hvilke holdninger man har. Det gælder både i Kommissionen og i Europaparlamentet, hvor der er et stort flertal for at lave et føderalt Europa, en føderation, en slags forbundsstat og hvor man jo taler (også i Socialistgruppen) åbent om en "European government", en europæisk regering, Man taler om en kommissionsformand, der fremover kunne hedde prime minister, altså premierminister at formanden for Rådet kunne hedde præsident for Europa, kommissærerne kunne blive ministre osv. Der er ingen tvivl om, at man tænker meget på at lave en egentlig føderation, hvor man får noget, der minder om De Forenede Stater i Europa. Det mener jeg ikke, man skal lukke øjnene for. Jeg mener, det er meget forkert af dem også kolleger, der afviser, at man vil gå så langt. Det er forkert, for det vil flertallet hernede. Så er vi nogle, der prøver at trække i den anden retning. Bertel Haarder har givet udtryk for, at Østudvidelsen vil gøre det umuligt for EU at blande sig i andre ting end de strengt nødvendige at der simpelthen bliver sat en øvre grænse for, hvor meget EU kan blande sig i, og hvor langt integrationen kan gå. Han taler om et snævert men stærkt EU eller et udtryk i den retning. Men der er mange, der jo vil sige det præcis omvendte, ikke, altså at netop Østudvidelsen gør det nødvendigt at effektivisere, at lade integrationen gå i dybden osv. "Man kan diskutere ud fra begge synsvinkler. Jeg forstår godt, det Bertel Haarder siger. Men jeg tror også at udvidelsen kan trække i retning af, at man vil forsøge at effektivisere beslutningsgangene og dermed også kompetencen altså øge kompetencen til Bruxelles, fordi man skal have et samlet EU med 25 lande til at fungere. Omvendt er det rigtigt, at der i et EU med 25 lande, kan være flere lande, der stiller sig skeptiske over for at flytte mere kompetence til Bruxelles. Så det kan trække i begge retninger. Man kunne også forestille sig, at der vil være nogle af Østlandene, som nok vil være meget optaget af at være med i samarbejdet, men som også vil bevare deres selvstændighed. De har jo før levet under helt andre typer af overnational myndighed og jeg tror, mange af de lande vil være optaget af, at de ikke nu bevæger sig ind i et nyt samarbejde, hvor man fjerner den nationale kompetence. Men det er klart, at de også ser Vesteuropa som en garant for deres frihed. Det er ikke sådan, at de frygter et åg - tværtimod. Lad os vende tilbage til dine udtalelser i Politiken i september måned. Det er jo i virkeligheden usædvanligt at høre den mand, der tidligere har været Socialdemokratiets spidskandidat til Europaparlamentet udtale sig så kritisk om EU som du i hvert fald fremstod i citaterne dér, som de var sakset Hvad ligger der i det? Er det dig, der har skiftet mening eller er det en anden dagsorden, der er ved at blive sat? "Det er begge dele, vil jeg sige. Det er helt klart, at den dagsorden, der hedder at skabe en føderation, rykker tættere og tættere på. Alene snakken om at lave en forfatning for EU i stedet for at forenkle traktatgrundlaget og beholde det som et folkeretsligt traktatgrundlag er jo et meget voldsomt skridt. Jeg er helt uenig med dem, der siger at det er helt ligegyldigt om man kalder det det ene eller det andet. Tværtimod! Det er helt afgørende! En forfatning er jo et dokument, hvor man beskriver et lands og en nations organisation og styre, og det skal man tage alvorligt. Og når folk her i Parlamentet gerne vil have en forfatning, 2

3 er det fordi de gerne vil gå i retning af at forberede en statsdannelse af en eller anden art. Det er en meget mere offensiv dagsorden, end man har oplevet tidligere. Og jeg er klart imod, at man træder ind på forfatningsvejen. Noget andet er, at jeg efter tre års arbejde i Europa-Parlamentet, er meget skuffet over den lave prioritet som Parlamentet giver hele lovgivningsområdet, som man nu har kompetence på. Der bliver givet meget lidt mulighed for at debattere lovgivningsstoffet når vi har plenarmøderne. I masser af sager bliver der stemt uden debat. Jeg synes ikke det er at tage den lovgivningsmæssige rolle alvorligt. Jeg havde en fornemmelse af, at det var skævt og jeg lavede derfor en lille opgørelse på et par plenarsamlinger. Det viser sig, at omkring to tredjedele eller tre fjerdedele af tiden går med diskussioner om alle mulige udenrigspolitiske emner, som vi ingen indflydelse har på. Og dermed nedprioriterer man det, jeg synes er det interessante for en parlamentariker: nemlig at lave lovgivning, der gælder for Europas borgere. Er det den ene side af det, der er blevet beskrevet som turbo-demokratiet? "Ja, og min personlige erfaring har gjort mig mere skeptisk, hvad det angår. Man laver et system, hvor lovgivningen bare skal køre igennem. Jeg er måske lidt miljøskadet af, at jeg i mange år har siddet i et velfungerende folketing, hvor man virkelig tog den lovgivende rolle meget alvorligt." Vil det sige, at magten er hos Kommissionen, der har initiativretten, og hos embedsmændene? "Ja, det synes jeg. Ledelsen i Parlamentet prioriterer efter min mening helt galt. Ledelsen vil gerne puste sig op til at være nogle internationale personligheder og politikere, der diskuterer de store sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål, men vi har jo ingen som helst indflydelse på det! Det kan da være interessante debatter, men det skal ikke tage pladsen fra en seriøs lovgivningsbehandling. EUROPAPARLAMENTETS MINDREVÆRDSKOMPLEKS Analysen, du der kommer med, er temmelig lammende set fra et dansk europapolitisk perspektiv, fordi man har herhjemme jo haft en forhåbning om i 20 år at EU-parlamentet kunne være den institution, der kunne give EU et menneskeligere ansigt. I det du siger her ligger der jo i virkeligheden en tese om, at parlamentarikerne ønsker at sætte en helt anden dagsorden for sig selv og dermed vel gør sig selv til den talking shop som de er blevet beskyldt for at være. "Det synes jeg desværre er rigtigt, selv om der nok er nogle af mine kolleger, der vil blive irriterede over, at jeg siger det. Men når man prioriterer en diskussion om alt muligt, der nok kan være interessant på den internationale front, men som vi ikke har nogen indflydelse på i Parlamentet, er det med til at styrke billedet af Parlamentet som den snakkeklub, du hentyder til. I stedet bør man koncentrere sig om de områder, hvor man har lovgivningskompetence, og er de områder, der er allertættest på borgerne. Det er for eksempel fødevaresikkerhed. Det er miljøspørgsmål som for eksempel: Hvilke stoffer skal være tilladt i børnelegetøjet? Hvad må vi komme i alle de elektriske installationer vi bruger, 3

4 osv. Helt jordnære ting, som betyder noget for den enkelte borgers hverdag og for alles trivsel. Den opgave burde være en kæmpeprioritet for Parlamentet, som har fået en enestående chance for at gøre det! Man skulle hellere bruge kræfterne på at beskæftige sig med noget, hvor folk vil sige, det er godt, vi har Europaparlamentet til at hjælpe med de her sager i hverdagen. Men det drukner, når to tredjedele af tiden går med al mulig andet snak. Men ligger der i det også, at den dagsorden, der er ved at tabe er dels en socialdemokratisk dagsorden, fordi det er de europæiske socialdemokratier, der har arbejdet meget stærkt for at have den dér type spørgsmål (arbejdsmiljø, miljøspørgsmål og sundhedsspørgsmål osv.) med, og at det også er en DANSK dagsorden, der taber fordi det er sager, man i Danmark også fra de borgerlige partier har ment, at EU skulle tage sig af (eller: hvor Danmark havde en rolle i at sørge for at de kom på dagsordenen). Er det de dagsordener, der er ved at tabe i det spil? "Ja, det synes jeg de gør - på den måde man samlet set prioriterer her i huset og hvor alt for mange stiltiende accepterer, at det er sådan. Jeg har selv prøvet at rejse denne problemstilling nogle gange også i socialistgruppens bestyrelse, men det er som om, man taler for døve øren. Fordi man er så optaget af de store udenrigspolitiske linier og af at positionere sig i forhold til de andre EUinteirtutioner. Det er også sådan i hele den konventsdiskussion, der er i øjeblikket halvdelen af tiden går med, at man diskuterer hvem skal beslutte hvad! Hvem skal nu have kompetence til hvad, hvem skal afgive og hvem skal have noget, osv. Det er en evig institutionskamp. I virkeligheden er det et udtryk for lidt af et mindreværdskompleks i Europaparlamentet, fordi man ikke kan tåle at høre, hvis nogen siger, at dét har man ingen indflydelse på. Så risikerer det måske at blive et selvopfyldende profeti "Det kunne man godt sige. Det virker som om, man vil demonstrere, at man har indflydelse, men overser den magt, man faktisk har- "Præcis! Hvor man jo virkelig havde en opgave! Altså, hvor der virkelig var noget at hente! Og som sagt, så tæt på borgerne, som det overhovedet kan være, fordi de ting vi skulle sidde og forsøge at sætte på dagsordenen (også i hele medieverdenen i EU) som parlamentets mærkesager, det var lige nøjagtigt nogen, der havde med folks hverdag at gøre. I stedet for at diskutere forholdet til Mexico og Latinamerika og Kina og Vietnam osv. det er jo alt sammen fornuftige og vigtige, store udenrigspolitiske spørgsmål, men der er bare ikke her i parlamentet vi skal bruge kræfterne på det. Vi har fået nogle andre opgaver. Hvilken indflydelse har det her haft på dine egne overvejelser om din fremtid i Socialdemokratiet og din politiske fremtid? "I forhold til Socialdemokratiet har det ingen indflydelse jeg er stadig socialdemokrat. Men i forhold til min beslutning om ikke at stille op til Europaparlamentsvalget næste gang, har det været helt afgørende. Jeg er skuffet over manglen på seriøsitet i forhold til lovgivningsarbejdet. Jeg havde forventet, at det ville være helt anderledes prioriteret. Og jeg synes, at jeg spilder tiden og at Parlamentet spilder tiden med en masse fuldstændige overflødige diskussioner. 4

5 Men det er jo en temmelig alvorlig sag Altså, det danske socialdemokrati har jo haft en ganske særlig rolle i den danske EU-politik i 40 år, i hvert fald i 30 år, ikke sandt, og har været det parti, der har skullet bygge den danske konsensus, og mere end noget andet parti skabe, skal vi sige, en fælles grund, der hvor skeptikerne kunne mødes med tilhængerne osv. Man kunne ligesom nå frem til en eller anden form for konsensus fra Jens Otto Krag og frem! Når nu den tidligere spidskandidat nuværende, for så vidt også, i og med at du sidder der endnu - kommer med denne her kritik af et system, som trods alt har fungeret (eller i hvert fald eksisteret!) i mere end 20 år - er det et udtryk for, at afstanden fra at sidde på Christiansborg og betragte de her ting og så til at sidde i Europaparlamentet er så stor, at de danske partier i den danske debat ender med at misrepræsentere billedet af Bruxelles og give et mere optimistisk billede end der i virkeligheden er grund til? Historisk set? "Ja, det tror jeg egentlig godt, man kan sige. Men det hænger jo også sammen med, at når jeg taler med mine kollegaer hernede om det, så er der mange af dem, der ikke er enige. De færreste af dem kritiserer parlamentets måde at arbejde på. Jeg tror, at nogle af dem - inderst inde - godt kan se, at der er noget om snakken. Men man tør bare ikke føre kritikken frem muligvis fordi man er bange for at det vil kunne sætte Europaparlamentet i et dårligt lys. For at det kan blive bedre, er det nødvendigt at skulle gennem en fase, hvor man får udtrykt mere præcist, hvorfor institutionen ikke fungerer optimalt. Det er også grunden til, at jeg har valgt at sige det så direkte som muligt. Og grunden til at jeg personligt har valgt ikke at genopstille. I forhold til den demokratiske legitimitet og forbindelsen til borgerne er der to andre facetter, som bør nævnes. Det ene er, at vi har ekstremt lave stemmeprocenter til Europaparlamentet. I Danmark ligger det endda pænt lige omkring 50%. I visse områder i England var man nede på nogle-og-tyve procent til det seneste Europaparlamentsvalg. Og det er klart, at med den ringe interesse der er for Europaparlamentet og dermed, den enorme afstand der er imellem parlamentet og borgerne - er det også svært at hævde, at man optræder som repræsentanter for Europas borgere. Det er andet er, at jeg tror, man kunne flytte Europa-debatten den nære Europadebat tættere på borgerne ved at få inddraget de nationale parlamenter noget stærkere. Ikke ved at lave et nyt kammer - så man havde et to-kammer-system med parlamentarikere, for så ville det hele sande til, men man kunne godt inddrage de nationale parlamenter tættere i EU's beslutningsproces gennem forskellige samarbejdsorganer, så man dermed kan få mange flere nationale parlamentarikere til også at beskæftige sig med den europæiske vinkel på de sager, man i øvrigt behandler nationalt. Dét tror jeg kunne være med til at skabe en større forståelse for Europaperspektivet i nogle sager, og en større viden hos borgerne om, hvad der egentlig foregår. 5

6 HELT INDE VED NATIONALSTATEN De sidste par år har der været flere tegn på dels det du siger, dels det Anders Fogh Rasmussen talte om med et kompetencekatalog, for den sags skyld måske også altså konventet og grundlovsovervejelserne en hel masse forsøg på at sætte nogle grænser for EU, eller sætte nogle principper op. Er det som du giver udtryk for at man ikke bare kan håbe på at de her ting bliver readresseret ved en senere lejlighed, men at der er nogle basale, strukturelle fejl i systemet? "Jeg mener bestemt, der er basale fejl. Og jeg mener den kurs, man er på vej ind i, vil blive en kæmpe fejltagelse. At forestille sig, at Europas borgere herunder de danske borgere skulle være indstillet på en forfatning, hvor man ærligt og redeligt siger, at nu tager vi så det næste forberedende skridt i retning af en forbundsstat eller De Forenede Stater i Europa, det er helt utænkeligt. Det vil Europas borgere ikke være med til. Det er en farlig udvikling, og jeg synes det er en forløjet debat, der kører. Der er behov for at sige noget meget firkantet om hvordan tingene hænger sammen. Når Anders Fogh Rasmussen nævnte kompetencekataloget i sin tid så var det jo i virkeligheden - tror jeg - et forsøg på også at få sat en vis bremse på den udvikling. En måde at sige: jamen, nu skal vi passe på, der er nogle ting, vi selv skal løse i landene ud fra det såkaldte nærhedsprincip. Der er fundamentale spørgsmål, som hører til i de selvstændige lande. Herunder udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi skal selvfølgelig samarbejde, men i sidste ende må et land kunne træffe sine egne beslutninger. Det samme kunne gælde politimyndighed altså ordensmagten, osv. Så jeg tror, kompetencekataloget var et udtryk for, at man havde et behov for også at sige, at der er fundamentale ting vi selv skal løse. Det kunne også være en masse velfærdsspørgsmål fordelingspolitik og den slags ting. Men er der lige præcis på det der område ikke mange socialdemokrater og venstreorienterede, som i øjeblikket siger, at den bedste grund til EU (eller den mest hastesagsagtige grund til EU) er, at nu MÅ man skabe et alternativ til USA på verdensscenen? "Jojo, det tror jeg, der er nogle der siger, og det er jo også rigtigt. Og jeg synes bestemt, man skal samarbejde så tæt, man overhovedet kan, udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk. Men aldrig på en sådan måde, at lande mister muligheden for at tage deres egne beslutninger. Jeg synes, vi skal vise al mulig åbenhed for at kunne optræde i fællesskab, men hvis man også fjerner udenrigs- og sikkerhedspolitikken som en suveræn stats anliggende - så er der ingen selvstændighed tilbage. Så er man blevet en region i en overordnet udenrigs- og sikkerhedspolitisk statsdannelse. Men det er jo en mærkelig situation, man kan sige, i de her år: Altså, ØMU en kom og [ ] det, at den overhovedet blev gennemført - ifølge tidsplanen uden de store folkelige protester mod at afskaffe D-marken, afskaffe franc en osv. - det var vel en overraskelse for en del personer, ikke? "Jeg mener ikke det er helt inde ved fundamentet af en nationalstat, at man har en fælles valuta. Slet ikke i et område som EU, hvor man på forhånd har indrettet et 6

7 indre marked, hvor man har fjernet toldbarriererne og gjort alt for, at der skulle være fri handel med varer og tjenesteydelser og kapital, og fri bevægelse af arbejdskraft. En fælles valuta er i virkeligheden den fulde gennemførelse at det indre marked, hvor man skaber fuld prisgennemsigtighed. Hvilket område tror du, der er tættest på folks nationalitetsopfattelse? Er det netop udenrigs- og sikkerhedspolitikken, at det dér at man føler, her har vi en stat, her har vi en særlig identitet, der er vores, og her er VI repræsenteret? "Jo, dén, og så i generel forstand ordensmagten. Det, at vi selv kan og SKAL holde orden i eget hus; sætte nogle normer i vores eget hus. Det tror jeg, er noget af det, folk virkelig opfatter som fundamentalt for selvstændigheden. Så er der selvfølgelig også det kulturelle, som er lidt mere diffust, fordi vi har så meget kultur, blandt andet i form af medier, der går over landegrænserne, så man på den måde kan sige, at den kulturelle identitet bliver mere og mere udvisket. Hvordan oplever du denne debat i forhold til dine egne vælgere og den danske offentlighed? Man kan sige, et afgørende skifte eller en afgørende begivenhed i dansk europapolitik har vel været, at man i det radikale venstre og i Socialdemokratiet for 15 år siden ca. begyndte at se på EU mere som et redskab, der kunne anvendes, end som et evigt problem. Er det omslag slået igennem hos de socialdemokratiske vælgere, eller har de haft den samme skepsis som du i virkeligheden giver udtryk for nu at der er noget, der ikke fungerer og vi kan ikke helt identificere os med det? "Det er jo ikke sort eller hvidt. Jeg synes jo også, ligesom jeg gjorde for femten år siden, at det har været kolossalt godt og fantastisk vigtigt, at man har kunnet samle sig om nogle samarbejdsområder, hvor enhver kunne se, at der var en merværdi i at gøre tingene i fællesskab. Vi kunne nævne miljøet som et enkelt eksempel, hvor det er helt åbenlyst, at det kan betale sig at finde løsninger i fællesskab. Og det tror jeg, næsten alle vil sige ja til. Og det er godt, at man forsøger at udbygge det. Men jeg tror, at der er virkelig mange, der står af, hvis man forsøger at udviske sit eget land som en selvstændig nation. Det tror jeg, mange oplever er ved at ske. Jeg er bange for, at vi kan havne i en meget vanskelig situation, når Konventet når til et resultat. Det kan være, det kommer til at hedde en forfatning, hvad jeg vil være lodret imod, vil argumentere imod og stemme imod men det kan være, at det bliver det, vi skal stemme om til sin tid. Måske sammen med en ophævelse af alle de danske forbehold på én gang. Sådan at det bliver en slags fait accompli, man stiller borgerne overfor: Tag det her, eller vi er ude af EU! Det er virkelig det skrækscenarie, jeg ser for mig. Og så mener jeg, at vi har sat demokratiet helt ud af spillet. For sådan bør et folkeretligt samarbejde aldrig være indrettet. Man må som land have mulighed for at sige fra overfor ændringerne i selve fundamentet, uden at det har den konsekvens, at man ikke kan være med i samarbejdet. EN NY FRONTLINIE I EUROPAPOLITIKKEN Men det lyder grangiveligt som om, at der er ved at tegne sig en ny linie Lad os sige der kommer en sådan afstemning, hvor man bruger denne her "enten-eller" retorik (og den er jo ikke ny - de borgerlige regeringer brugte 7

8 det her udtryk, vores hele og fulde NATO-medlemskab/EU-medlemskab osv. ved flere lejligheder). Ser du nogle nye frontlinier i den debat? Fordi meget af det, du har sagt de sidste 5 minutter kunne jo lyde som om det var talt ud af Junibevægelsen eller af Folkebevægelsen! "Hahaha. Kommer der nogle nye grænsedragninger i den debat? Måske også med borgerlige skeptikere, der pludselig- "Mange. Jeg tror der kommer mange. Jeg tror der vil være mange konservative og mange Venstrefolk, som vil være skeptiske og også vil blive nervøse for hvad skal vi sige landets og nationens selvstændighed. Rent demokratisk er det helt uacceptabelt at stille borgerne overfor en sådan valgsituation som er helt unødvendig! Hvis man fulgte traktatens egen ordlyd, så er det jo et spørgsmål om, at landene skal acceptere traktatændringerne, før ændringer kan gennemføres. Og hvis et land siger nej, enten regeringen og Folketinget, eller hvis borgerne stemmer nej ved en folkeafstemning, så er der en ny situation, så er der ingen traktat. Og derfor er jeg bange for, at man helt kontant stiller det op sådan, at man i et flertal i det politiske liv er klar til at sige, så må Danmark træde ud af det europæiske fællesskab, hvis borgerne ikke accepterer det her. Og det er en fuldstændig håbløs situation at stille borgerne i. Og efter min mening dybt udemokratisk. Torben Lund (født 1950) er uddannet advokat - han var socialdemokratisk folketingsmedlem , sundhedsminister og politisk ordfører Interviewet blev lavet 9.oktober. 8

9 RÆSONs diskussionspørgsmål (til undervisningsbrug): 1. Jeg er helt uenig med dem, der siger at det er helt ligegyldigt om man kalder det det ene eller det andet. Tværtimod! Det er helt afgørende! Har Torben Lund ret? Er det ikke altid vigtigere hvordan institutionerne udvikler sig og hvordan de anvendes, end hvordan de er beskrevet på forhånd - fx i en forfatning? 2. Hvad mener Torben Lund med Europaparlamentets mindreværdskompleks? Hvordan ville han forholde sig til den følgende kritik: De internationale emner, som medlemmerne af Europaparlamentet er optaget af at diskutere, er langt vigtigere end de jordnære spørgsmål som Torben Lund mener parlamentet burde nøjes med. Europaparlamentet er nemlig et unikt forum for at diskutere krig og fred direkte valgte politikere, der er ved at opbygge en fælles europæisk offentlighed. 3. der er virkelig mange, der står af, hvis man forsøger at udviske sit eget land som en selvstændig nation. Det tror jeg, mange oplever er ved at ske. Er det rigtigt at denne fornemmelse er stærkere i Danmark i dag end fx ved Maastricht-nejet i 1992? 4. Det, at vi selv kan og SKAL holde orden i eget hus; sætte nogle normer i vores eget hus. Det tror jeg, er noget af det, folk virkelig opfatter som fundamentalt for selvstændigheden. Overvej hvad denne udlægning betyder for henholdsvis retspolitikken og integrationsdebatten. 5. Jeg er måske lidt miljøskadet af, at jeg i mange år har siddet i et velfungerende folketing, hvor man virkelig tog den lovgivende rolle meget alvorligt. Er dette en præcis beskrivelse af det danske folketing? Hvilke andre roller end den lovgivende har et parlament? 6. Er det rigtigt at ØMU en ikke betød noget for medlemslandenes selvstændighed? 7. Sammenfat kritikken af Europaparlamentet i nogle få punkter. Hvor mange af punkterne er forskellige fra den type kritik, man ofte retter mod almindelige nationale parlamenter? 8. Hvorfor mener Torben Lund, at en enten-eller-afstemning ville være udemokratisk? 9. Hvordan ville Europaparlamentet blive populært? Hvordan ville blive relevant for borgernes hverdag? Er de to ting altid de samme? 9

10 10. Men man tør bare ikke føre kritikken frem muligvis fordi man er bange for at det vil kunne sætte Europaparlamentet i et dårligt lys. For at det kan blive bedre, er det nødvendigt at skulle gennem en fase, hvor man får udtrykt mere præcist, hvorfor institutionen ikke fungerer optimalt. Find eksempler på, hvornår man stiltiende må acceptere fejl ved en institution fordi den - alt i alt er god at have, og hvornår det er nødvendigt at kritisere åbent. 10

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009).

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009). MATRIX De indsamlede citater er blevet placeret i et matrixskema for at skabe overblik. Citaterne er blevet indsat efter det tidsinterval, de blev udtalt i, og dernæst efter hvilken overordnet holdning

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog.

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog. The European Dream Indledning Nationalstaternes suverænitet er illusionen, der gør Europa sygt. Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på fremtidens Europæiske Union. Det er vores drøm for Europa og vores

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 29. april 2014 Europa-Parlamentet: Nationale parlamenter skal være medspillere

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig:

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig: At leve for at rejse Claus Qvist-Jessen har rejst i over hundrede lande og oplevet mere end de fleste. Det har sat tingene i perspektiv, og gjort ham kritisk over for danskerne som folk men også over for

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

ZA3935. Flash EB 142 Convention on the Future of Europe. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA3935. Flash EB 142 Convention on the Future of Europe. Country Specific Questionnaire Denmark ZA9 Flash EB 1 Convention on the Future of Europe Country Specific Questionnaire Denmark 1. D.1 INT: NOTÉR KØN P 9 (19-JUN-0) MAND... KVINDE... 1: 1. D. HVAD ER DIN ALDER? INT.:HVIS RESPONDENTEN IKKE VIL

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling:

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014.

Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014. Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3ac60

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent Sæt fokus på EU! Kære underviser EU ændrer sig grundlæggende i disse år. Den 1. maj 2004 blev unionen udvidet med 10 nye lande fra central- og østeuropa. De fleste lande er betydeligt fattigere og har

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 18. maj 2016 Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16 vedr. forhandlingsoplæg på forslag om

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere