Vores transatlantiske Homeland Interview med Dr. Daniel S. Hamilton
|
|
- August Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et system af gennemskuelighed fra Riga til Honolulu? Ved at introducere katastrofe-terrorisme efterlod 11. september isolationismen uigenkaldeligt i fortiden og ændrede USA. Nu må Europa følge trop. Vores transatlantiske Homeland Interview med Dr. Daniel S. Hamilton 1. Europas 9/11 2. Europa er et terrormål 3. "Isolated"/"insulated" 4. Ikke en transatlantisk splittelse 5. Reagan er Bush s forbillede 6. Ikke 'for meget USA' men 'for lidt Europa' 7. Transformationen er total 8. Blair s hvisken 9. Motoren og bremsen 10. Dette er begyndelsen Af Clement Behrendt Kjersgaard, s chefredaktør Oversat af Jens Trabolt og CBK 1. Europas 9/11 Hvilket indtryk bragte du med dig hjem fra Europa omkring vores syn på Krigen mod Terror? DANIEL HAMILTON (DH): Well, hvis du ser på de fleste opinionsundersøgelser synes europæere og amerikanere generelt at dele opfattelsen af, at de står overfor fælles trusler. Der er ikke grundlag for argumentet om at vi, når det kommer til visse grundlæggende synspunkter, skulle være ved at drive fra hinanden. Forskellen går på hvor meget man føler det haster at tage sig af disse trusler. I USA er dette den øverste prioritet: det er ved at forandre vores indretning ikke af blot af udenrigs- men også af indenrigspolitikken. I Europa får man fornemmelsen af, at dette bliver opfattet som en trussel, men ikke er noget som totalt ville vende op og ned på europæisk politik. Af den årsag leder vi efter forskellige politiske redskaber, tror jeg, og der har vi så nogle forskelle: USA leder efter nye måder at gøre tingene på under voldsomt pres og i hast [with great pressure and urgency], mens europæerne er enige i at der skal træffes foranstaltninger, men at det haster mindre og måske tager de lidt mere hensyn til at undersøge de forskellige politiske instrumenter 1
2 i stedet for at kaste sig ud i den næste revolution. Så vi ender med nogle vanskeligheder på det område. Du nævner at amerikanerne reorganiserer sig både når det gælder udenrigs- og indenrigspolitik. Kombinationen af de to niveauer det faktum at Homeland Security eksisterer; terroralarmniveauerne og alt det andet, hvor stor en rolle spiller dét for i borgernes syn på The War on Terror og Bush-administrationens udenrigspolitik? DH: Min enkle analogi er 9/11. Jeg stiller simpelthen det, jeg kalder Europas 9/11 som ifølge europæiske kalendere var den 9.november 1989 med vores 9/11: 11.september. Europa s 9/11 ryster stadig det europæiske kontinent: konsekvenserne af, at Europas deling er ophørt. Det er det, der optager de europæiske statsledere hver dag udvidelsen af Europa; uddybelsen [the deepening]; alle de ting du må tage med i betragtning når du tilføjer 10 nye medlemmer til EU og 7 til NATO over det næste år. Det er indlysende, at det er en historisk mulighed. Det er en enorm dagsorden som amerikanerne har bidraget til og ønsker at se lykkes. Men det er et meget opmærksomhedskrævende projekt: når man kommer til Europa udefra, bemærker man at det er det, alle taler om. Europa har ikke fornemmelsen af, at resten af verden i dag er helt så vigtig for det projekt. Det amerikanske projekt er jo præget af det første katastrofale angreb på vores land siden krigen af Det har totalt forandret USA s indstilling [mindset]: hvordan landet tænker på sin rolle i verden, landets sårbarhed. Det er ved at forandre vores institutioner på måder, jeg ikke tror Europa helt forstår. Bush-administrationen er kilden til nogle af forandringerne; nogle af dem er nye, mens noget set fra et europæisk perspektiv ikke er nyt. Vi har ikke noget egentligt indenrigsministerium her i landet og har aldrig haft det mens det i de fleste europæiske lande er et almindeligt ministerium. Vores indenrigsministerium varetager vores nationalparker! Mon ikke vores Homeland Security Department fra en europæisk synsvinkel, delvis kunne ses som vores forsøg på at skabe et indenrigsministerium 200 år senere. Så nogle af forandringerne er ikke nye: det handler om at vi nu gør hvad de europæiske lande gør hver dag. Men der er elementer, som er ganske nye, og det er selvfølgelig dém, diskussionen bør samle sig om. 2. Europa er et terrormål Europæerne ved mere om USA end de ved om de fleste andre europæiske lande og det samme ville passe på mange mennesker i resten af verden. Men fik du det indtryk, da du var her, at europæerne lyttede lige omkring 11.september og så simpelthen blev trætte? At der opstod en fatique [træthed, mæthed] og et behov hos medierne og offentligheden for at komme videre? DH: Jeg ved ikke om de blev trætte engang imellem bliver man træt af et emne, men jeg tror det var en kombination af flere faktorer. Jeg tror at det faktum at angrebene ikke fandt sted i Europa simpelthen betød meget for hvordan folk opfatter situationen. 2
3 For det andet mener jeg at det at Bush-administrationen i kampagnen mod Afghanistan afslog europæisk hjælp fik mange til at sige, Well, dette er Amerika s krig, og vi bliver ikke bedt om engagere os i den. Og jeg tror det var en stor fejltagelse fra Bush-regeringens side. Og det tredje element er efter min mening at man efter kampagnen mod Afghanistan begyndende med Præsidentens State of the Union-tale for to år siden i Europa så et forsøg fra den amerikanske regerings side på nærmest at bruge 11. september til at fremme en bestemt politisk dagsorden. Jeg tror at demokraterne her i landet også mente at 11. september på sin vis blev brugt som et instrument for at fremme en bestemt dagsorden. Så den vanskelige opgave her er at skille den de politiske dagsorden hos de neokonservative i Bush-regeringen og den meget konservative højrefløj fra de virkelige opgaver, vi står overfor symboliseret af 11. september. Jeg mener, at der ER virkelige opgaver. At aktiveringen af NATO-traktatens Artikel 5 som svar på angrebet 11. september i virkeligheden betød at vi har et fælles homeland. Og hvis vi har et fælles sikkerhedsrum, er det jo kun hvad vi har sagt til hinanden i 50 år. Skulle vi så ikke indrette os derefter nu - som svar på nye trusler? I dag handler "territorialforsvar" efter min mening ikke om sovjetiske tanks eller fly - om at bekymre sig for søveje, der bliver blokeret (af et land, der ikke længere eksisterer!) Den Kolde Krigs territorialforsvar bør afløses af en ny fælles opfattelse af territorialbeskyttelse mod sporadiske angreb eller overraskelsesangreb udført af terrorister, der anvender masseødelæggelsesvåben. De angreb kunne finde sted i dag, i Europa. Vi har klare beviser for at sådanne angreb allerede er blevet planlagt de blev bare forhindret. Idéen om at Europa ikke er et mål er simpelthen forkert. Et af de argumenter, der er på arbejde i Europa, er at vi har været vant til terrorismen med IRA m.fl. DH: Du vil opleve at mange amerikanere bliver vrede over den kommentar fra europæerne. Fordi, ja, naturligvis har man været vant til terrorisme terrorisme af en anden slags. I dag vil argumentet lyde, at hvis man nu kombinerer terrorisme med masseødelæggelsesvåben eller hvis du forvandler et fly, et almindeligt transportmiddel, til et ukonventionelt våben, så har du krydset grænsen ind i en verden af katastrofal-terrorisme, for hvilken den europæiske erfaring ikke forbereder nogen. Men tværtimod: den risikerer at lede Europa ind i en falsk fornemmelse af selvtilfredshed. Kan det have noget at gøre med, at den type terrorisme som europæerne har mest erfaring med toppede i 70erne, så akademikerne og journalisterne har haft år til at reflektere over den? DH: Oh, det er jeg også enig i. Det er faktisk min pointe: vi har meget at lære af hinanden på dette område. For nogle af os, der betragter sagen, er det interessant at nogle lande i Europa, som jo selvfølgelig har haft terrorisme over år for at håndtere den har opbygget lovkomplekser, som faktisk er ganske gode. Når vi nu farer af sted og vi har denne enorme debat her i landet om borgernes rettigheder og The Patriot Act og de her ting ville vi have godt af at se udover 3
4 verdenshavene, og kigge på hvordan lande, der har håndteret de her emner i mange år, har fundet balancen mellem borgerrettigheder og sikkerhed. Så der er ting, vi kan lære: min pointe er, at vi burde arbejde sammen på de her områder. 3. "Isolated"/"insulated" En af de ting som europæerne måske ikke helt har forstået er størrelsen af 11. september. Det kan virke groft at tale om de døde i større eller mindre antal [hvordan definerer man en katastrofe?] men der er noget omkring begivenhedens størrelse, som ikke helt er gået op for Europa. DH: Well, størrelsesordenen er én ting, men lige så mange hvis ikke flere døde i Indien i kemikaliekatastrofen i Bhopal i 1984, og vi viede desværre ikke den begivenhed så meget opmærksomhed. Så mange menneskers død får ikke nødvendigvis af sig selv verdens befolkninger til at fokusere. Det er ikke bare størrelsen men karakteren af angrebet. Og den intention, der lå bag? DH: Ja, intentionerne bag. Og angrebets essens var jo også, at man brugte et fly det var ikke en naturkatastrofe, men et intentionelt angreb. Et symbolsk angreb også rettet mod Pentagon, og, hvis det have været succesfuldt, ville det også have destrueret Capitol, kongressen og Det Hvide Hus. Man må tage de dele af planen, der IKKE lykkedes men som var en del af intentionen, med i betragtning. Det var meningen at udradere den amerikanske regerings hovedsæde, ikke blot the World Trade Center. For det andet. Igen må man forstå en smule af den amerikanske historie og amerikanernes selvopfattelse. Min simple analogi er her omkring forskellene og lighederne med angrebet på Pearl Harbour: i 1941 handlede debatten her om neutralitet om hvorvidt amerikanerne skulle være neutrale i Europa s konflikter. Om idéen at vi ikke ønskede at tage del i en krig i Europa hvor Kongressen s fokus var på Neutralitetsakter og love, mens Præsident Roosevelt forsøgte at overbevise folk om at vi havde noget på spil. Angrebet på Pearl Harbour selvom Hawaii endnu ikke var en amerikansk stat, så det ikke var et angreb på det amerikanske homeland i den forstand - smadrede vores fornemmelse af isolation [at være på afstand] fra resten af verden. Men det smadrede ikke vores fornemmelse af insulation [at være afskærmet] mod resten af verden. Det gik op for os at vi ikke kunne være isolerede; vi var nødt til at engagere os men vi kunne engagere os hen over verdenshavene og under Anden Verdenskrig fandt slaget aldrig sted i Amerika, altid i andre verdensdele. Og den Kolde Krig fandt jo faktisk heller ikke sted på amerikansk jord: vores tropper var forwardbased i Europa og Asien, der var ingen fornemmelse af at det amerikanske samfund var i krig. Vi talte om det i en abstrakt forstand vores byer kunne naturligvis være blevet udslettede på et par sekunder, af de sovjetiske våben men fornemmelsen af amerikansk insulation fra resten af verden (af at vores samfund simpelthen fortsætter på egen hånd; jf. alle klagerne over mediernes manglende dækning af udenlandsk politik, og alle disse ting) fortsatte, tror jeg, indtil 11. 4
5 september. Og det er denne fornemmelse af insulation fra resten af verden som blev smadret den dag. Det er en historisk forandring i den amerikanske indstilling [mindset]. Nu tackler vi det og det er derfor vi nogle gange tackler det på nogle ekstreme måder og nogle gange på mere reflekterede måder end ellers, men vi befinder os stadig i en proces, der består af reaktion og af at slå fra sig [lashing out]. Sårene på den nationale bevidsthed er langt dybere end selve angrebet. 4. Ikke en transatlantisk splittelse Europæerne har tilsyneladende adopteret Robert Kagan s Paradise and Power -analyse: Europa finder en vis stolthed i at være afvisende [averse] overfor militærmidler og praktiserer løbende en kritik af amerikansk gun-culture. Europa synes ikke at kunne se at den amerikanske reaktion da ambassaderne i Afrika blev angrebet eller på The Unabomber var helt forskellig fra den, der fulgte efter 11. september. Kunne du reflektere over reaktionerne der fulgte disse begivenheder som jo alle sammen var terrorhandlinger? DH: 700 europæere mistede livet 11.september. Det var ikke et angreb på amerikanerne; det var et angreb på verden: mange muslimer døde i The World Trade Center. Det var et angreb på symboler, på ting, som mange mennesker stod for. Så det er én forskel: The Unabomber dræbte ingen europæere, mens mange familier i Europa blev udsat for en voldsom tragedie 11. september. Jeg er ikke så sikker på det med at være stolte af Kagan-tesen: det er, som enhver observation af den type, en smule forenklet. Hvis du kigger på hvad EU faktisk har gjort siden, den strategi-plan som Javier Solana s stab har udsendt, vil du se et EU-argument som grundlæggende siger, Ja, forebyggelse forebyggende angreb kan være nødvendige. Så på trods af hele den akademiske debat hvor man revser Bush-administrationen for idéen om forebyggelse, opdager du at EUdokumentet her faktisk begynder at bakke op bag det i hvert fald overveje det. Og det fastslår i hvert fald at Europa vil blive nødt til at overveje militærmidler når det er nødvendigt. Og som så ofte vil du også finde forskellige traditioner i Europa. Det var EU, der greb ind i Congo ikke USA og nu har tropper dér. Franske styrke har interveneret mange steder; briterne og franskmændene har et andet strategisk perspektiv end visse andre europæiske lande. Jeg tror, man bliver nødt til at tale om individuelle, europæiske forskelle og dét er den anden ting vi har set: at uenighederne det sidste år i lige så høj grad løber gennem Europa som gennem Atlanterhavet. Det er ikke så meget en europæisk-amerikansk debat så meget som det er en debat indenfor Vesten om hvordan vi skal begå os i den her verden. Men der synes at være en tendens, sandsynligvis mere påfaldende i Europa end i Amerika, til at befolkningen ikke føler at terrorismen skulle udgøre nogen umiddelbar trussel. Når man taler med politikere og journalister vil de give udtryk for noget andet og det kunne forklare de udviklinger i EU, som du beskriver. 5
6 DH: Det var min første pointe: der er ikke den fornemmelse af hast og umiddelbarhed omkring truslen selvom europæerne på det abstrakte plan vil sige: Vi har forstået at den eksisterer. Og det mener jeg er den præmis, der er anderledes: der er en umiddelbarhed og en hast i USA. Der er også til en vis grad en anden kultur: amerikanerne ønsker at handle og så er det også en enkelt stat: hvis vi beslutter os for at handle, så handler vi. I Europa er der for det første ikke den fornemmelse af hast. Og for det andet: for at få et europæisk svar må du først have enormt mange konsultationer og det er meget vanskeligt. For det tredje er det tvivlsomt om europæerne har instrumenter, der er tilstrækkelige til at tage sig med denne her type af problemer. Så det er situationen: vi betragter forskellige emner. En pointe jeg vil fremhæve er det, vi ser i Irak: at vores land er superbt udstyret til at udkæmpe krige, men vi er ikke så veltrænede når det kommer til at vinde freden. Der eksisterer dette begreb om konfliktens spektrum : at forhåndsindgriben [preventive action] for at forhindre konflikt er lige så vigtigt som at vinde krigen, når den først er brudt ud. Eller at rehabiliteringen og rekonstruktionen af et land, nationsopbygning, efter en konflikt også er nøglen til sikkerhed. Den opfattelse er bare ikke særligt veludviklet her i landet. Vi bruger $400 milliarder på vores militær, men kun $15 millioner på de områder, der har at gøre med civil krisestyring. Det er en meget skæv evne: vi har behov for at få mere balance i vores politik. I Europa er det næsten omvendt: jeg synes at EU har gjort det godt når det fx gælder at udstyre politi, som skal sendes til udlandet; juridisk træning de overordnede mål for EU på det civile område er faktisk ganske interessante. Ingen vier dem nogen opmærksomhed, men de er interessante. Og så er der EU s evne til at yde regioner økonomisk støtte. Men EU har ikke fulgt med når det gælder evnen til at handle hurtigt og bekæmpe hurtigt-udviklende kriser - træffe beslutninger og også overveje militærets rolle, når du er nødt til at handle. Det er der, EU snubler. Så vi har noget at arbejde på: og jeg tror faktisk at den enes relative svaghed er den andens relative styrke. 5. Reagan er Bush s forbillede Et argument, der synes at være på erobringstogt i Europa - måske specielt på centrumvenstresiden - er at vi er nødt til at opbygge vores militære kapacitet, ikke fordi vi skal bruge den, men fordi Washington ellers ikke gider lytte til os. Så vi vil forfølge målet om en stærkere, mere teknologisk avanceret hær, for at kunne få amerikanerne til at lytte - dens styrke vil være indirekte, gennem den indflydelse vi vil kunne udøve på USA. DH: Well, yeah, det er et af de mange argumenter for hvorfor europæerne skulle udvikle deres militær. Jeg mener ikke det er det udslagsgivende argument, men der er et element af sandhed i dét. Kunne det være for at overtale vælgerne? Ville det være dit indtryk at idéen om at have et stærkere militær; forhåndsangreb osv. stadig er så fremmede begreber for mange europæere, at det er nødvendigt at iklæde dem den slags argumenter? 6
7 Jeg tror ikke det kan overtale vælgerne, fordi de siger: "Hvorfor bruger du mine penge? Fordi du tror du kan hviske i øret på George Bush?" Jeg tror ikke det argument rækker særligt langt! Jeg tror vælgerne vil vide hvorfor du bruger deres penge - og synes at du skulle bruge dem for at fremme deres interesser, beskytte dem eller sikre deres frihed eller deres rigdom. Og jeg tror enhver regering vil blive bedømt i forhold til de forventninger. I et demokrati træffer du disse beslutninger, fordi det er til fordel for landet, ikke fordi det er en tjeneste eller en gestus [pretension], der har indflydelse på en tredjepart. Mit indtryk - og ret mig hvis jeg tager fejl - har været at debatten i USA skiftede for et par måneder siden, da de potentielle demokratiske præsidentkandidater begyndte at kritisere George Bush og krigen - kritikken blev meget mere åben. Er det rigtigt? DH: Åh, ja, vi befinder os i en meget, meget dybgående debat. Der har vi været - det er blot at jeg tror europæiske iagttagere ofte, som man jo gør, analyserer Amerika ifølge europæiske standarder, og så siger: "Der var ingen debat". Well, vi har ikke det samme partisystem som I har i Europa - vi vender os ikke mod lederen af oppositionspartiet for at 'høre den anden side'. Vores partier er catch-all parties [bredtfavnende partier] der i virkeligheden kun eksisterer under valgkampen - de udgør ikke et parlamentarisk system. Så det har altid været forkert at sige, at der ikke er været nogen debat - det vi nu ser er to udviklinger, der løber sammen og giver den en højere profil. På den ene side, at vi er ved at påbegynde et præsidentvalg og alle de demokratiske kandidater er kommet ud; de bekæmper hinanden så meget som de bekæmper præsidenten, og har brug for at hæve deres profil. Den anden ting er, at situationen Irak efter krigen har udviklet sig meget dårligt for regeringen. Det er blevet klart at det at have Pentagon til at lede tingene har været en fejltagelse af den største betydning - og at de har syntes ude af stand til at planlægge freden. Du har amerikanske soldater, der bliver skudt og dræbt hver eller hver anden dag. Det har en indflydelse på vores hjemlige debat. Hvor betydningsfuld er den forandring vi har set - demotion [degradering] er et stærkt udtryk, men dette at man har oprettet et nyt administrationsråd for Irak under Condoleeza Rice? DH: Jeg tror ikke det er særlig betydningsfuldt. Jeg synes det nærmest viser deres panik, indenfor administrationen - over at Præsidenten taber terræn i opinionsundersøgelserne. Man betragter det ikke som 'enden på den neo-konservative udenrigspolitiske doktrin'? DH: Well, det får vi se. Der er her forskel på mellem de konservative "Bush-senior"-typer og så de neo-konservative. Begge kæmper indenfor Bush-administrationen. Jeg tror man kan se at de neokonservative synspunkter på nogle af de her spørgsmål er noget på tilbagetog, men de er bidske krigere [ferocious fighters] og de giver sig ikke overhovedet. Det er sædvanligt at se konflikt indenfor administrationen mellem forskellige synspunkter: i sidste ende er det præsidenten, der skal bestemme, og han har ikke udvist ret megen tilbøjelighed til at vælge Bush-senior-typernes side. Den nuværende George Bush's præsidentielle forbillede er mere Ronald Reagan end det er hans egen far. 7
8 6. Ikke 'for meget USA' men 'for lidt Europa' En af analyserne i Europa er, helt fundamentalt: "9/11 er blevet brugt som en dagsorden, ikke opfundet men anvendt til at forklæde en udvikling, som ville have fundet sted alligevel: simpelthen udviklingen mod en unipolær verden. Med Huntington's udtryk: den uni-multipolære verden, hvor USA tror sig alene og gør hvad det ønsker - og det ville landet have gjort under alle omstændigheder, takket være dets økonomiske og militære magt, uden at nogen kunne gribe ind". Nogle vil sige, at det er en udvikling de kan spore tilbage til Clinton-administrationen. Så man kan tegne de sidste 15 års verdenshistorie som den amerikanske supermagts fortsatte fremgang, hvor 11. september kun er en brik i puslespillet - der farver en periode og så forsvinder. Hvad ville du sige til den analyse? DH: Flere forskellige ting! Magtens faktum definerer ikke en udenrigspolitik af sig selv. Det er en politisk beslutning - hvordan du anvender magten. Man kan sige, at USA for 50 - eller nu næsten 60 - år siden var den uimodsagte [undisputed] unipolære magt: Ved enden af Anden Verdenskrig havde vi lige en så lige så stor overmagt - hvis ikke større - end vi har idag. Men på den tid traf vores ledere andre beslutninger - de valgte at udøve den magt gennem institutioner. At bygge alle de multilaterale institutioner, som alle nu er vant til, men ikke giver nogen opmærksomhed! Så fundamentalt set var det amerikanske lederskabs genialitet på det tidspunkt at få andre magter til at identificere deres interesser med USA's - og arbejde, gennem institutioner, mod hvad der i en vis forstand var et fælles formål. Selvfølgelig var den Kolde Krig et framework for den udvikling, men det er vigtigt at forstå: at mange af de institutioner som USA byggede i perioden blev oprettet før den Kolde Krigs udbrud. Alle de økonomiske institutioner - Bretton Woods; hele det system blev skabt lige umiddelbart efter Anden Verdenskrig - og faktisk begyndte planlægningen under krigen. Det var en anden opfattelse af, hvordan du anvender magt. Og det genfærd, der hjemsøgte de folk, var ikke Sovjetunionen men de konflikter indenfor Vesteuropa, der blev ved med at trække amerikanerne ind i krig. Det var den mission, der førte til mange af de institutioner vi stadig har. Så det handler ikke om magtens faktum, men igen: om hvad du bruger den til. Jeg ville sige at Sovjetunionens kollaps simpelthen resulterede i et uomgængeligt faktum: at den eneste tilbageblevne supermagt var USA - at vi stod med en enorm magt. Hvis du genkalder debatten ved den Kolde Krigs slutning, så handlede den om at trække sig tilbage og isolere sig igen - 'hente alle hjem'. Amerikanerne har det ikke godt med dette her begreb om "et amerikansk imperium", som er det udtryk man bruger nu. Det er fremmed for den amerikanske selvopfattelse. Men magten har man nu - det er et rent faktum. I 90erne var det ikke så meget fordi amerikanerne dundrede derudad, det var rent ud sagt at europæerne ikke var i stand til at fremvise økonomisk vækst. USA's vækstrate i 1990erne har skabt en økonomi på størrelse på Italien, sammenlignet med Europa - så meget større er vores forspring nu. 8
9 7. Transformationen er total Vi har lige haft lejlighed til at påskønne det faktum at Californien er rigere end Frankrig trods det at staten er halv så stor. DH: Og, rent befolkningsmæssigt, vil Californien være på størrelse med Frankrig om ca. 10 år. Dét bliver man nødt til at tænke over. Så, som mange siger: måske er problemet ikke 'for meget USA' men 'for lidt Europa' i nogle af de her debatter. Hvis du sammenligner administrationerne vil jeg mene --- jeg bliver nødt til at indskyde, jeg var ansat i Clinton-administrationen så det er en smule self-serving... Men jeg tog del i de debatter: jeg ved at spørgsmålet for os var: "Hvordan bruger du denne magt til at opbygge en ny type arrangementer efter den Kolde Krig? Og temaet, hvis du kan genkalde dig det, lød: udvidelse og integration. Udvidelse af demokratiet - at tage en hel ny række af lande, der ikke havde været en del af Koldkrigs-alliancernes framework, og integrere dem i vores fællesskab. Det var logikken bag NATO's udvidelse. Det var ikke en ny aggressiv politik vendt mod Rusland, fordi udvidelsen var afbalanceret af et nyt NATO-Rusland-framework. Vi havde, efter en voldsom tragedie, besluttet os for at vi måtte engagere os på Balkan - og gjorde det, foruden det andet. Det var brugen af amerikansk magt til at sprede demokrati og menneskerettigheder, og til, selvfølgelig, at fremme visse amerikanske interesser. Men interesser, vil jeg sige, som europæerne for det meste delte. Det forekommer mig at spørgsmålet i øjeblikket er et argument indenfor denne administration, som går på at det nu er tid til at bruge amerikansk magt, ikke til at bygge institutioner og få magter til at identificere sig med hinanden, men at sikre at Amerika er så langt foran i alle magtens dimensioner at der ikke, med deres udtryk er nogen peer competitor [udfordrer i samme vægtklasse, konkurrent i samme liga]. Problemet med det er selvfølgelig, at du dermed sætter andre lande op mod dig selv, i stedet for at identificere deres interesser med dig - og det er det, vi kan se. Asymmetriske trusler: folk der ikke har nogen magt tænker: "et par gram miltbrand er ikke nogen dårlig idé". Og så fremprovokerer du præcis de trusler, du prøver at beskytte dig imod. Nogle har ment, at der var et isolationismens spøgelse som kom til magten med George Bush og stadig er der. At den amerikanske udenrigspolitik p.t. basalt set er resultatet af, at du har en regering som er blevet tvunget til at konfrontere verden men egentlig ikke har spor lyst: Hvis George Bush fik lov ville han koncentrere sig om økonomien osv. Så fundamentalt set har den nuværende regering en politik, som er resultatet af en republikansk-konservativ regering der bliver tvunget til at påtage sig opgaver, den ikke ønsker at løse? DH: Well, den ønskede det ikke, men igen - transformationen "post-11.september" er total. Der er ikke nogen vej tilbage til en "verden af den 10.september" for det amerikanske samfund. Forestillingen om at vi var i stand til at insulate ourselves [afskærme os imod] verdens problemer - bare sætte skatten ned og gøre den slags ting - er simpelthen væk. Der er ikke nogen støtte til det mere, noget sted her i landet. Så pudsigt nok bliver dem, man kunne kalde isolationisterne, ikke genstand for særlig debat. Igen handler det om spørgsmålet, som har været et tema i amerikansk udenrigspolitik fra begyndelsen af vores historie: Hvordan bruger du amerikansk magt? Viser du en model frem for verden, og koncentrerer dig om at gøre den perfekt, hjemme - uden at engagere 9
10 dig særligt meget i resten af verden? Eller prøver du på at tage modellen med ud - og griber ind i forsøget på at udbrede den? Det har altid været spændingen. Og lige nu er idéen om at du kun fuldender din model derhjemme ikke dominerende for meget af debatten, fordi vi har set at hvis det er det eneste, du gør, vil du let ligge åben for angreb: modellen kunne blive ødelagt simpelthen fordi du ikke yder resten af verden opmærksomhed. Det er det, der har forandret sig - det er præcis det, der har forandret sig. Vores regering er gået i gang med det, men fremmer så selvfølgelig sin egen særlige dagsorden i tilgift. 8. Blair s hvisken Vedrørende uenigheden indenfor Europa - som eksemplificeret i debatten om "gamle Europa vs. nye Europa" som Donald Rumsfeld udstyrede os med i foråret. Jeg ville sige, at det er ganske spøjst at se Storbritannien, under en premierminister som er den mest venstreorienterede de har haft i 25 år, samarbejde så tæt med en amerikansk præsident som muligvis er den mest højreorienterede leder USA har haft i den samme periode. At vi har set, som nogle ville mene, en genopblussen af det såkaldte "Special Relationship". Er det rigtigt? Har Storbritannien valgt at stille sig på den anden side af Atlanterhavet - og vil det være en fast del af det internationale landskab? DH: Well, Blair s forhold til Clinton var langt bedre end hans forhold er til Bush, så det var ikke sådan at han lige omkring 9/11 besluttede at genskabe partnerskabet. Briterne har længe haft deres egne valg, som de prøver at undgå: skal de vælge et bilateralt partnerskab med Amerika over et dybere samarbejde med Europa eller skal de søge at forøge den britiske indflydelse, også med Amerika, ved at blive en mere seriøs europæisk partner? I 90erne argumenterede mange for at Storbritannien ville have langt større indflydelse i verden og på USA hvis de fuldt og helt var en del af Europa. Er det også din vurdering? DH: Jeg tror 11. september overbeviste Tony Blair om, at den gik ikke. At blot at udvikle sig mere til en del af Europa når USA havde stået overfor en eksistentiel trussel var ikke den måde, hvorpå briterne ville opnå nogen særlig indflydelse i Washington. Så for Blair har Europaprojektet simpelthen falmet, tror jeg: det gav ingen udsigt til større global indflydelse. Han vendte tilbage til den mere typiske britiske tilgang, og min analogi er igen ret enkel: han omfavnede George Bush så tæt, fordi han håbede at han i kritiske øjeblikke ville kunne hviske i præsidentens øre hvad han blev nødt til at gøre. Hvorimod Chirac's approach - den franske approach - er højrøstet og i offentlighed at vise hvor forskellene ligger - og på den måde øve indflydelse overfor USA. I begge tilgange er det ultimative mål at øve indflydelse på Washington - men midlerne er selvsagt meget forskellige. Men er der også en kulturel faktor? Jeg er sikker på at 9/11 gjorde et større indtryk på briterne fordi det fand sted i New York end det ville hvis det havde fundet sted i Amsterdam. DH: Det kan være. Mange briter omkom, jo: igen denne pointe at briterne var ofre - jeg tror britiske statsborgere blev dræbt. Jeg tror de følte det. De havde grund til at til at tro at de også 10
11 vil være et terrormål - fx med fundet af ricin [spor af giftstoffet ricin blev fundet under en ransagning i det nordlige London i januar og mere blev fundet i Paris i marts. Det er 6000 gange mere kraftfuldt end cyanid, red.] De har i London haft adskillige virkelige episoder, som er kommet frem: dette er ikke bare fri fantasi, det er real stuff som de må tage sig af. Og de har jo også, som du nævnte, haft erfaringer med terrorisme over flere årtier. 9. Motoren og bremsen Når det gælder Danmark - vores rolle og deltagelse i de Villiges Koalition. Er det af nogen betydning - at USA var i stand til at bygge den koalition? Briterne kan jo bidrage i en vis grad - men hvor betydningsfuldt er det for USA at have allierede som Danmark, Polen m.fl. når det gælder den internationale scene? Ikke militært, men fx når USA skal agere i FN og når det gælder fornemmelsen af, at det her er 'det internationale samfund' der griber ind, snarere end USA? Det er meget vigtigt. Hvis du taler om dette konkrete eksempel er der nogle uenigheder - men hvis du taler om det større billede: 'Hvorfor har man alliancer og partnere?' - så udvider det selvfølgelig antallet af grunde. Vi har stadig den debat her i landet. Jeg tror nogle i administrationen ønsker at bruge alliancer som en slags værktøjskasser, hvor du vælger og vrager mellem dem, du behøver ved en given lejlighed. Jeg tror at modargumentet, også her i landet, fra mange mennesker - inklusiv mig selv - er, at det bliver nødt til at være koalitionen, der vælger missionen og ikke omvendt. Fordi du i det lange løb er igang med dette her sammen med andre lande - du kan ikke bare vælge og vrage på dagen, afhængigt af hvem du har brug for. Du bliver nødt til at vedligeholde dine forhold til andre. Over det sidste halve århundrede har vi set at alliancer kan tilbyde en bruger-venligt udvidelse af amerikansk magt, interesser og idealer og at særligt vores alliance over Atlanten forbliver kernen i enhver koalition du kan forestille dig i ethvert spørgsmål, globalt set. Når vi er enige henover Atlanten udgør vi the drive-wheel [det hjul, som motoren er forbundet til - og som trækker bilen frem, red.] for fremskridt. Når vi er uenige over Atlanten, på et hvilket som helst emne, stopper vi hinanden vi bliver, sammen, den globale bremse. Hverken europæerne eller amerikanerne kan sige det samme om noget andet forhold nogen af os har. Det er derfor, de transatlantiske forbindelser forbliver noget særligt [remain so distinctive]. Vores forhold til vores kernepartnere forbliver afgørende, og når man glemmer det, er det sandsynligt at man ikke bliver særligt effetkiv. Bush-administrationen har afprøvet denne simple præmis i Irak and we re in a mess. EU afprøvede denne præmis med Kyoto-protokollen, og resultatet vil givetvis blive et mislykket klima-regime. Hvordan kan du have en ordning om klimaforandringer uden verdens ledende økonomi? Det kan du ikke. Så EU prøver at bygge en ordning rundt om USA, der vil mislykkes, i sidste ende, fordi den ikke fik taget denne simple politiske lektie med i betragtning. Vi udgør kernen i enhver bredere koalition. Når vi er uenige hen over Atlanten, om et eller andet, så stopper vi hinanden - vi er bremsen. Vi kan ikke sige det om noget andet forhold, vi har. Så forholdet med vores kernepartnere forbliver afgørende: Bush-administrationen testede den simple sandhed i Irak - and we're in a mess. Og EU, vil jeg sige, testede den simple sandhed med Kyoto- 11
12 protokollen. Hvordan kan du have en aftale om klimaforandring uden verdens mest udviklede økonomi? Det kan du ikke - overhovedet! Så det prøver at bygge en aftale rundt om USA der, til sidst, vil mislykkes, fordi de ikke tog dét med i betragtning. De to eksempler beviser min pointe, tror jeg: at enten går du til det her sammen - og du bygger koalitioner med dine tætteste naboer først, før du involverer andre. Eller også ender du i et værre rod [or, you're gonna have a mess on your hands]. Det er derfor, allierede er vigtige. Det er en forøgelse af din indflydelse. 10. Dette er begyndelsen Når det gælder opgaven med at sammenbygge udenrigs- og indenrigspolitik i forsøget på at bekæmpe terrorismen: er det så noget, vi kun lige har set begyndelsen a, og som vil fortsætte de næste år? DH: Oh, dette vil fortsætte. Dette er begyndelsen håber jeg på et meget samlet forsøg på ikke bare at forholde sig til terrorisme - men på at konfrontere terrorister, der anvender masseødelæggelsesvåben. Selve terrorismen er kun en del af udfordringen: koblet med masseødelæggelsesvåben udgør den en langt større udfordring. Som svar på denne udfordring må vores alliance reorganisere sine prioriteringer. Og hvad ville de bestå af? DH: 1] Det eksterne aspekt. Hele "Stor Mellemøsten" eller Syd-vest-Asien er stedet hvorfra de fleste af spændingerne i verden udspringer. Vi bliver nødt til for alvor at samarbejde med hinanden - og med partnere i de involverede lande - for at transformere og modernisere hele den region. Ikke brudstykker af den, men hele området fra Marokko til Indien. 2] Den anden side af dét er, at de trusler, der spreder sig fra "Stor Mellemøsten", truer det europæiske homeland på nye måder. Det betyder, at transatlantisk samarbejde indenfor "homeland security", eller, hvis man foretrækker det: "civil beskyttelse", er den nye interne strategiske udfordring for det transatlantiske partnerskab. Denne udfordring åbner nye muligheder for samarbejde mellem USA og EU - og giver NATO nye opgaver. Faktisk er samarbejdet mellem USA og EU måske den mest relevante transatlantiske forbindelse indenfor hele dette store område - og her vil du se at transatlantisk samarbejde fremmer europæisk integration, fx indenfor rets- og indenrigspolitik, som indenfor transportpolitik. Det er kun på grund af 11.september, og de pres for et mere effektivt samarbejde mellem USA og Europa der fulgte efter, at vi idag har en europæisk arrestordre. Så trods det, der ligner forskelle og uenigheder, styrkes koordinationen? DH: Et stort udvalg af nye muligheder er dukket op på grund af behovet for at være mere effektive sammen, når udfordringerne efter 9/11 skal konfronteres. "Containersikkerheds-initiativet", som blev diskuteret på Konferencen om Homeland Security i København, var et resultat af amerikansk pres, men vil nu forandre den måde hvorpå europæiske og amerikanske firmaer og regeringer arbejder. Det nye amerikanske forsøg på at lave en 'virtuel informations-grænse' rundt om hele det transatlantiske område ligger nær hjertet af uenigheden mellem USA og EU over data privacy [beskyttelse af personlige oplysninger, red.] og visa-information. Men vi vil sandsynligvis komme 12
13 ud af disse diskussioner med et mere sammenhængende 'system af gennemskuelighed og beskyttelse' tværs over Atlanterhavet - hele vejen fra Riga i Estland til Honolulu på Hawaii. Der vil være nye måder at gøre tingene på - vi er kun lige begyndt at se de forandringer, der sandsynligvis kommer. Men i Europa, som du nævnte, bliver det en kamp mellem EU's udvidelse - at optage Østeuropa - og så den dagsorden. Man kunne se dem ikke som komplementære men som modsatrettede. DH: Jeg tror det er indlysende den modsætning er delvis kunstig. Det er klart i USA's interesse at have et forenet Europa. Men det er klart ikke i Europa's interesse at definere sin identitet i modsætning til USA. Jeg tror at en ting som debatten om Irak viste var, at nogle europæeres forsøg på at definere Europa i modstrid med USA vil mislykkes. En amerikansk administration vil bruge sin indflydelse til at vælte det forsøg i Europa - og få succes. Det er ikke i Europas interesse. Vores interesse er at arbejde på det her i fællesskab. Dr. Daniel Hamilton er Richard von Weizsäcker Professor ved og leder af The Center for Transatlantic Relations ved the Paul H. Nitze School of Advanced International Studies (SAIS), under det prestigefyldte Johns Hopkins University. Han er ligeledes Executive Director for the American Consortium on EU Studies (ACES). Han har bl.a. været Deputy Assistant Secretary of State for European Affairs; Special Coordinator for Northern Europe, Special Coordinator for Southeast European Stabilization og Associate Director af the Policy Planning Staff (for såvel Madeleine Albright som Warren Christopher). Fra var han Deputy Director på The Aspen Institute i Berlin. Han har været konsulent for bl.a. ABC News/Nightline, the RAND Corporation og the National Geographic Society og skrevet artikler i bl.a. Foreign Policy, Los Angeles Times, The Washington Quarterly, Japan Times, International Herald Tribune, Frankfurter Allgemeine Zeitung, Die Zeit og Der Spiegel. Han har skrevet "Beyond Bonn: America and the Berlin Republic" (1994) og "After the Revolution" (1990). 13
Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereFinanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje
Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereTanker om TERROR. Erik Ansvang.
1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereUKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereBilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.
Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereVarighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.
Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd
Læs mereHvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereArtiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen
Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereKONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR
KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereBilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.
Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James
Læs mereStatsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN
01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs mereNA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Læs mereDen kolde krigs oprindelse
Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)
Læs mereDen arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?
I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereVi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred.
Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Medierne skal holde øje med magten. De skal afsløre løgne og ulovligheder de skal være demokratiets vagthunde, de skal
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mere11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereAnders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002
Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for
Læs mereMilitant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereJORY Til de andre. ISAAC Jeg er ikke i topform. Og hysteriet i forhold til sikkerhed gør det bare værre. AMIR
Uddrag fra scene 3 fra manuskriptet til DISGRACED. Hovedpersonen, den pakistansk-amerikanske advokat Amir taler med sin kone, Emily og deres fælles venner, Isaac og Jory om, hvordan de hver især har det
Læs mereDANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereTyske troppebevægelser
Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse
Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard
Læs mereVar der tre, som stod sammen med USA, var det Aznar, Fogh og Blair. Nu er de bekymrede
Var der tre, som stod sammen med USA, var det Aznar, Fogh og Blair. Nu er de bekymrede Anders Fogh Rasmussen var vært og havde inviteret sine gamle politiske kampfæller til København. Sammen vil de genopfinde
Læs mereKANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG
Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereOvervejelser: Hvad er konsekvenserne ved at bruge tortur? Er der grænser for hvad vi vil gøre i kampen mod terrorisme?
Dilemma 1: Kan tortur acceptereres og retfærdiggøres, hvis det KUN bruges mod formodede terrorister for at få oplysninger om og afværge mulige terrorangreb? Hvad er konsekvenserne ved at bruge tortur?
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mereDanmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag C ved jea Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Samfundsfag C Jens Andresen (jea) 1mt16 Forløbsoversigt (7) Forløb
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereKriser og konflikter under den kolde krig
Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereDE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk
1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er
Læs mereDen udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Læs mereDen kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereÅrsplan for historie i 9. klasse
Årsplan for historie i 9. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Tema: Hvad er historie? Hvad er danskhed? Historiekanonen og Danmarkskanonen Hvad betyder begrebet kanon? Hvad er politikernes
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mere