Den store blå om Systemoptimering.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den store blå om Systemoptimering. www.danskenergi.dk"

Transkript

1 Den store blå om Systemoptimering

2 Den store blå om Systemoptimering Forfattere: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut) Sandie Brændgaard Nielsen (Teknologisk Institut) Jørn Borup Jensen (Dansk Energi) Redaktionsgruppe: Ditte Mikkelsen (Dansk Energi) Dorte Lindholm (Dansk Energi) Udgiver: Dansk Energi Design: Nectar Kbh Tryk: Clausen Grafisk Oplag: 2., 1. udgave 215 ISBN nummer: Hvis du vil vide mere Dansk Energi Vodroffsvej Frederiksberg C Telefon Klik ind på: elforsk.dk eller danskenergi.dk

3 Forord Den store blå om Systemoptimering er tænkt som et opslagsværk for alle, der arbejder med at energieffektivisere maskinsystemer. Det gælder maskinbyggere, leverandører af komponenter til maskinsystemet, energiselskabernes rådgivere, rådgivende ingeniører eller energiansvarlige/indkøbere i virksomheden, hvor maskinsystemet installeres. Et energieffektivt system, hvor enkeltkomponenterne hver især er energieffektive, og hvor de er tilpasset hinanden i forhold til behovet, betyder besparelser på virksomhedens elregning og er med til at nedbringe CO 2 -udslippet til gavn for miljøet. Meget ofte vil det optimale system reducere omkostningerne til drift og vedligehold. Dansk Energi håber, at Den store blå om Systemoptimering vil være et nyttigt værktøj i dagligdagen, så det bliver lettere at bringe energieffektive maskinsystemer ind i danske virksomheder. God arbejds- og læselyst! Dansk Energi, ELFORSK Jørn Borup Jensen Dorte Lindholm Ditte Mikkelsen 1

4 Indholdsfortegnelse 1 Forord Den store blå om Systemoptimering Opbygning Beregningsværktøj MotorSystemsTool Energisparesystemet Dimensionering af maskinsystem Definition af sparesystem Energiforbrug fordelt på udvalgte teknologier Dataindsamling Nøgletal for teknologier Alle teknologier Ventilation Pumpning Trykluft Køling Hydraulik Anden motordrift Energiforbrug fordelt på udvalgte brancher Alle industribrancher Anden motordrift Nærings- og nydelsesmiddelindustri Anden motordrift Jern- & metalindustri Anden motordrift Kemisk industri Anden motordrift Sten-, ler- og glasindustri Anden motordrift Træindustri Anden motordrift Grafisk industri Anden motordrift Tekstilindustri Anden motordrift Belastning indflydelse på akseleffekten Ventilatorer Pumper Trykluftkompressorer Kølekompressorer Hydraulikpumper Anden motordrift

5 7 Transmissioner teknologisk beskrivelse Remtransmissioner Gear Elmotor start og drift teknologisk beskrivelse Asynkronmotoren Motorens momentkurve Nettilsluttet motor Direkte tilsluttede motorers spændingsafhængighed PM motorer (Permanent magnet motorer) PM motorens momentkurve PM motorenens effektivitet Start- og styringsmetoder Styring og regulering teknologisk beskrivelse Belastningskarakteristikker Frekvensomformerdrift Driftsarter Belastning belastningsgrad Ventilatorer Pumper Trykluftkompressorer Kølekompressorer Hydraulikpumper Anden motordrift Transmission belastningsgrad Remtransmissioner Gear Motor belastningsgrad Asynkronmotorer PM motorer Styring og regulering belastningsgrad Softstarter Frekvensomformer Virkningsgrad ved variabel belastning for sammensatte systemer Ventilationssystemer Pumpesystemer Trykluftsystemer Kølesystemer Hydrauliksystemer Transportbånd Omrører Effektoptag ved variabel belastning for sammensatte systemer Ventilationssystemer Ventilator Remtræk Motor og frekvensomformer Effektfordeling ved spjæld- og omdrejningstalsregulering Pumpesystemer Pumpe Motor og frekvensomformer Effektfordelinger ved drøvle-, omdrejningstals- og on/off-regulering Trykluftsystemer Trykluftkompressor Motor og frekvensomformer Effektfordelinger ved fuldlast/aflast drift og omdrejningstalsregulering Kølesystemer

6 Kompressor COP og virkningsgrad Motor og frekvensomformer Effektfordelinger ved cylinderudkobling, gliderregulering og omdrejningstalsregulering Hydrauliksystemer Hydraulikpumpe Motor Effektfordelinger ved overstrømningsregulering og Load Sensing Transportbånd Gear Motor og frekvensomformer Effektfordelinger ved konstant og variabel hastighed Omrører Gear Motor og frekvensomformer Effektfordelinger ved polomkobling og omdrejningstalsregulering via frekvensomformer Energimæssige tab Ventilationssystemer elforbrug ved 6. driftstimer Pumpesystemer elforbrug ved 6. driftstimer Trykluftsystemer elforbrug ved 6. driftstimer Køling elforbrug ved 6. driftstimer Hydrauliksystemer elforbrug ved 6. driftstimer Transportsystemer elforbrug ved 8.76 driftstimer Omrører systemer elforbrug ved 6. driftstimer Samlet teoretisk potentiale Systemkomponenter Teknologier Brancher Behovsanalyse Grundlæggende behov Behovsvariationer Forløbet i behovsanalysen Energibevidst planlægning og projektering Stil krav til entreprenøren dokumentation ved aflevering af nyanlæg og service Sidegevinster ved systemoptimering Levetidsomkostninger - LCC Tjekskema Gode råd Andre kilder

7 5

8 2 2 Den store blå om Systemoptimering Når en virksomhed, entreprenør eller installatør står over for at skulle installere eller renovere et elmotordrevet maskinsystem, er der ofte brug for rådgivning og vejledning om, hvilket anlæg der skal vælges af praktiske og økonomiske hensyn. Opslagsværket bidrager til at styrke målgruppens viden om: Egenskaber for de komponenter, både med primær og sekundær funktion, der typisk kan genfindes i mange maskiner i industrien og i almindeligt kontorbyggeri. Dimensioneringsmæssige forhold, som man skal være opmærksom på, når man står over for at skulle sammensætte, installere eller renovere et elmotordrevent maskinsystem. De energimæssige og totaløkonomiske konsekvenser ved installation af egnede elmotordrevne maskinsystemer. Forbrug og besparelsespotentiale inden for såvel teknologier som industribrancher. 2.1 Opbygning Opslagsværket er inddelt i følgende kapitler: Kapitel 3 beskriver et energisparesystem. For forskellige teknologier fastsættes krav til systemets totalvirkningsgrader, for at de kan betegnes sparesystemer. Kapitel 4 kortlægger det totale energiforbrug på teknologier totalt og for udvalgte teknologier. Kortlægningen giver et detaljeret indblik i, hvor stor en del af den optagne elenergi der omsættes til reelt mekanisk arbejde, og hvor stor en del af energien, der tabes i systemets enkelte komponenter. Kapitel 5 kortlægger energiforbruget på industribrancher totalt og udvalgte brancher. Kapitel 6 beskriver teknologisk de applikationer/belastninger, der typisk kan genfindes i mange maskinsystemer i industrien og i almindeligt kontorbyggeri. Beskrivelserne omfatter: Ventilatorer, pumper, trykluftkompressorer, kølekompressorer, hydraulikpumper og applikationer der hører under kategorien anden motordrift. Kapitel 7 beskriver teknologisk de transmissionskomponenter, der typisk kan genfindes i mange maskinsystemer i industrien og i almindeligt kontorbyggeri. Beskrivelserne omfatter remtransmissioner og gear. Kapitel 8 beskriver teknologisk de motorer, der typisk kan genfindes i mange maskiner i industrien og i almindeligt kontorbyggeri. Beskrivelserne omfatter asynkronmotorer og PM motorer. Desuden beskrives start- og styringsmetoder for motorerne. Kapitel 9 beskriver teknologisk de styrings- og reguleringsudstyr, der typisk kan genfindes i 6 Den store blå om Systemoptimering

9 2 mange maskiner i industrien og i almindeligt kontorbyggeri. Beskrivelserne omfatter softstartere og frekvensomformere. Kapitel 1-13 beskriver virkningsgrader som funktion af belastningsgrader for de applikationer/belastninger, transmissionskomponenter, motorer samt styrings- og reguleringsudstyr, der er beskrevet i kapitel 6 9. Kapitel 14 viser de maksimalt praktisk opnåelige totalvirkningsgrader for syv forskellige sammensatte elmotordrevne maskinsystemer. Kapitel 15 fokuserer på, hvilken betydning valget af reguleringsform har på de enkelte komponenters effektoptag i maskinsystemet. Der vises effektfordelinger for forskellige reguleringsformer og forskellige belastningsgrader. Kapitel 16 viser energimæssige tab ved forskellige reguleringsformer og driftsvariationer. Kapitlet afsluttes med et afsnit, der viser et estimeret teoretisk besparelsespotentiale opgjort på såvel teknologier som brancher ved systemoptimering i Danmark. Kapitel 17 beskriver behovsanalysen, som er en af de væsentligste faser i forbindelse med systemoptimering. Behovsanalysen skal afdække, hvilke grundlæggende behov det elmotordrevne maskinsystem skal dække samt variationerne i behovet. Herunder om der er muligheder for at reducere behovet. Kapitlet beskriver endvidere, hvad man skal være opmærksom på ved planlægning og projektering af et elmotordrevet maskinsystem, samt beregninger og levetidsomkostninger (LCC-beregning) forbundet med installation og drift samt vedligeholdelse af to alternative maskinsystemer. Kapitel 18 viser et tjekskema, hvor der er angivet en række forhold, som har indflydelse på det elmotordrevne maskinsystems drift og energieffektivitet, og som bør undersøges. Kapitel 19 indeholder 1 gode råd, som man med fordel kan benytte sig af ved installation af et elmotordrevet maskinsystem. 2.2 Beregningsværktøj MotorSystemsTool MotorSystemsTool er et værktøj til systemoptimering, som er udviklet i forbindelse med EL- FORSK projektet generationsværktøj til systemoptimering. Med MotorSystemsTool er det muligt at designe et energieffektivt system, hvor enkeltkomponenterne hver især er energieffektive, og hvor de er tilpasset hinanden i forhold til behovet. Beregningerne i kapitel 14, 15 og 16 er foretaget ved hjælp af MotorSystemsTool. Beregningsværktøjet er også anvendt i flere af kapitlernes eksempler. Værktøjet findes på elforsk.dk. Den store blå om Systemoptimering 7

10 3 3 Energisparesystemet 3.1 Dimensionering af maskinsystem Overdimensionering medfører unødvendige tab. Tænkes der over, at det kan betale sig at dimensionere maskinsystemet, så det er tilpasset den ydelse, det skal levere? Er maskinerne dimensioneret med livrem og seler? Hvad er behovet? Hvor lidt er nok? Tør virksomheden? Er der råd til at lade være? at motorerne er overdimensionerede, og at de i disse tilfælde bruger mere energi end nødvendigt. Er der nogensinde valgt en motor, der er for stor i forhold til den aktuelle belastning, for at være på den sikre side? Merprisen for en lidt større motor er jo ikke ret stor! Erfaringstal fra danske energirådgivere og vedligeholdelsesteknikere viser, at vi bruger for megen energi og har for dårlig udnyttelsesgrad på maskiner og systemkomponenter. Konkrete kortlægningsmålinger fra mere end 3.3 virksomhedsbesøg viser, at elmotorer i gennemsnit er belastet 52 % af deres påstemplede effekt ved maksimalt behov. Det betyder, Eller er der dimensioneret eller købt en maskine uden at vide, hvad det aktuelle behov egentligt er? Med stor sandsynlighed! For ofte kendes behovet ikke, når der skal installeres et nyt anlæg! Ofte stoler vi blindt på underleverandører og os selv, hvilket forøger driftsomkostningerne og energiforbruget! Hydrauliske system Anlægskomponenter (Kanaler, ventiler, beholdere, filtre, køle- og varmeflader m.v.) Elmåler Styring og regulering Elmotor Transmission Belastning Maskinsystemet Figur 3.1. Maskinsystemet er markeret med blå ramme, og det hydrauliske system markeret med stiplet linje. Proces 8 Energisparesystemet

11 3.2 Definition af sparesystem Definitionen er afgrænset til at omhandle det samlede maskinsystem fra elmåler til hydraulisk ydelse fra den motordrevne maskine. Se figur 3.1. Definitionens virkning Såfremt et maskinsystem bærer prædikatet sparesystem, kan brugeren/køberen være sikker på følgende: Systemet er ikke overdimensioneret set i forhold til leveret hydraulisk ydelse (luft, vand og kølemiddel). Effektiviteten af de enkelte komponenter og komponenterne i sammenhæng er fornuftig set i forhold til den på markedet tilgængelige teknologi. Eventuelt behov for variation af ydelsen varetages af en energimæssigt set fornuftig regulering, hvilket vil sige, at elforbruget falder tilfredsstillende ved faldende ydelse. Trykluft Køling Hydraulik - trykniveau [bar] og volumenstrøm [m 3 /s]. - kapacitet [kw] og temperaturniveau [ C]. - tryk [Pa] og flow [m 3 /s], tryk er eksklusiv evt. tab over reguleringsventil. Transportbånd - masse [kg] og hastighed [m/s]. Omrører - omløbstal [s -1 ] og propeldiameter [m]. Belastningsgrad Overdimensionering af systemets komponenter og dermed en lav belastningsgrad af disse fører til energispild. I figur 3.2 er vist et eksempel på, hvordan begrebet belastningsgrad i denne bog er benyttet dels for den enkelte komponent dels for et system. Den reelle belastning af et ventilationsanlæg er 1 kw, men maskinen forbruger 14,1 kw. Altså 41 % mere end det aktuelle behov. Energiforbruget går til drift af belastningen plus transmissionstab og energitab i maskinens øvrige komponenter. Ved de fleste maskiner vælges motoren som den første komponent ud fra et skøn over belastningsbehovet. Maskinbyggeren har givet et kvalificeret gæt på en belastning på ca. 12,4 kw inklusiv transmission. Nærmeste norm motorstørrelse med det ønskede omdrejningstal er 15 kw. Så er der også plads til lidt sikkerhed! Herefter vælges transmissionen. Belastningen er en ventilator, der er let at starte. Sikkerhedsfaktoren er ikke særlig stor, hvorfor transmissionen dimensioneres ud fra 11 % af motorens nominelle effekt, altså 16,5 kw. Der vælges energieffektive smalkileremme og store skivediametre over 16 mm. Effektkravet betyder, 3 Belastningens ydelse (output): Ventilation - tryk [Pa] og volumenstrøm [m 3 /s], tryk er eksklusiv evt. tab over reguleringsspjæld. Pumpning - tryk [Pa] og flow [m 3 /s], tryk er eksklusiv evt. tab over reguleringsventil. Nominel: P 1 og P 2 : 15, kw 15, kw 27,5 kw 12 kw 14,1 kw 13,8 kw 12,4 kw 12, kw 1, kw Styring Motor Trans. Belast. Tab:,3 kw 1,4 kw,4 kw 2, kw Figur 3.2. Begrebet belastningsgrad er P 2 /P n 1, hvor P 2 er effekt ud af en komponent/et system og P n er den nominelle effekt for en komponent/et system. Virkningsgraden for en komponent/et system er P 2 /P 1 hvor P 1 er den tilførte effekt til en komponent/et system. Energisparesystemet 9

12 3 at der skal anvendes en til to remme. Der vælges to remme, så vi er sikre på, at ventilatoren kan komme i gang. Prisen for en ekstra rem er ikke særlig stor, og det samme gælder skiverne. Så er vi sikre på, at det virker. Transmissionssystemet er nu dimensioneret til 27,5 kw. Reelt vil transmissionen maksimalt blive belastet omkring de 1 kw ved dellast mindre. Styringen, som f.eks. kunne være en frekvensomformer i stedet for en billigere spjældregulering med dårlig virkningsgrad, vælges efter motorstørrelsen i dette tilfælde 15 kw, fundet som standardstørrelse! Altså også større end absolut nødvendigt, men valgt i forhold til motoren. Ved hvert af de trinvise valg af komponenter vælges der altså større end nødvendigt! Det betyder noget for kostprisen af komponenterne, men ikke mindst for udgifterne til energiforbruget. Derfor kan det som oftest betale sig at ændre selv relativt nye systemer, efter at de er sat i drift. Med udgangspunkt i figur 3.2 er i tabel 3.1 vist nominel effekt, effektoptag, effektydelse, virkningsgrad og belastningsgrad for den enkelte komponent og for systemet. Nominel effekt P n [kw] Sparesystemet For hver teknologi skal der udvikles/fastlægges en kurve for totalvirkningsgraden i afhængighed af belastningsgraden som skitseret i figur Kurverne er for hver af disse vist for to eller tre effektklasser: 1. Små systemer, -4 kw 2. Mellem systemer, 4-3 kw 3. Store systemer, 3-5 kw Effektoptag P 1 [kw] Samme opdeling er anvendt i kapitel 4 og 5 omhandlende kortlægning af forbrug fordelt på teknologier og brancher og i kapitel 16 omhandlende besparelsespotentiale fordelt på teknologier og brancher. Effektydelse P 2 [kw] Virkningsgrad P 2 /P 1 1 [%] Belastningsgrad P 2 /P n 1 [%] Styring 15, 14,1 13,8 97,9 92 Motor 15, 13,8 12,4 89,9 83 Transmission 27,5 12,4 12, 96,8 44 Belastning 12, 12, 1, 83,3 83 System 15, 14,1 1, 7,9 67, Tabel 3.1. Eksempel på nominel effekt, effektoptag, effektydelse, virkningsgrad og belastningsgrad for den enkelte komponent og for systemet. Den stiplede linje BAT-effektivitet viser den maksimalt opnåelige virkningsgrad for Best Avalaible Technology. Dette betyder systemvirkningsgraden opnået ved valg af optimal styring, motor, transmission og belastningstype. Det optimale valg består både i tilpasning af størrelsen og korrekt typevalg (f.eks. rigtig størrelse gear samt valg af tandhjulsudgaven frem for snekkeudgaven). Den fuldt optrukne linje viser Kravkurven kravet til totalvirkningsgrad i forskellige belastningspunkter, som et konkret systems virkningsgrad skal befinde sig over, såfremt systemet skal kunne bære betegnelsen Sparesystem. I figur er totalvirkningsgraden angivet både ved en fuldt optrukket linje og en stiplet linje. 1 Energisparesystemet

13 Krav til forskellige maskinsystemer I figurerne ses hvilke krav til totalvirkningsgrader, der gælder for de forskellige maskinsystemer, for at de kan betegnes sparesystemer og de maksimalt opnåelige totalvirkningsgrader. Ud over kravene vist i figurerne, skal et sparesystem yderligere kunne leve op til nedenstående: Alle enkeltkomponenter skal have høj effektivitet. I dag findes krav til energieffektivitet og produktinformation for eksempelvis ventilatorer, cirkulationspumper og elmotorer (EU-regler om miljøvenligt design Ecodesign). Disse krav er beskrevet i de efterfølgende underafsnit. Er systemet udstyret med mulighed for kontinuert fuldautomatisk regulering af ydelsen, skal dette foregå ved hjælp af ændring af motorens omløbstal og ikke udelukkende ved brug af mekanisk regulering på belastningssiden. Ventilationssystemer Ventilatorer skal overholde trin 2-kravene, der gælder fra 1. januar 215, i EU-kommissionens forordning nr. 327/211 om miljøvenligt design af elmotordrevne ventilatorer. Totalvirkningsgrad [%] ,5 5 62, ,5 1 Belastningsgrad [%] BAT [-4 kw[ [-4 kw[ BAT [4-3 kw[ [4-3 kw[ BAT [3-5 kw[ [3-5 kw[ Figur 3.3. Krav til ventilationssystemers totalvirkningsgrad som funktion af belastningsgrad for tre nominelle motorstørrelser. Pumpesystemer Cirkulationspumper skal overholde kravene, der gælder fra den 1. januar 215 i EU-kommissionens forordning nr. 641/29 om miljøvenligt design af cirkulationspumper og EU-kommissionens forordning nr. 622/212 om ændring af forordning nr. 641/29. 3 Energisparesystemet 11

14 3 Pumpesystemer fortsat Trykluftsystemer Kølesystemer Totalvirkningsgrad [%] Totalvirkningsgrad [%] Totalvirkningsgrad [%] ,5 5 62, ,5 1 Belastningsgrad [%] Belastningsgrad [%] Belastningsgrad [%] BAT [-4 kw[ BAT [4-3 kw[ BAT [3-5 kw[ BAT [4-3 kw[ [4-3 kw[ BAT [3-5 kw[ [3-5 kw[ BAT [4-3 kw[ [4-3 kw[ BAT [3-5 kw[ [3-5 kw[ [-4 kw[ [4-3 kw[ [3-5 kw[ Figur 3.4. Krav til pumpesystemers totalvirkningsgrad som funktion af belastningsgrad for tre nominelle motorstørrelser. Figur 3.5. Krav til trykluftsystemers totalvirkningsgrad som funktion af belastningsgrad for to nominelle motorstørrelser. Figur 3.6. Krav til kølesystemers totalvirkningsgrad som funktion af belastningsgrad for to nominelle motorstørrelser. 12 Energisparesystemet

15 Hydrauliksystemer Transportsystemer Omrører systemer Totalvirkningsgrad [%] Totalvirkningsgrad [%] Totalvirkningsgrad [%] ,5 5 62, ,5 1 Belastningsgrad [%] BAT [4-3 kw[ [4-3 kw[ BAT [3-5 kw[ [3-5 kw[ ,5 5 62, ,5 1 Belastningsgrad [%] BAT [-4 kw[ [-4 kw[ BAT [4-3 kw[ [4-3 kw[ Belastningsgrad [%] BAT [-4 kw[ [-4 kw[ BAT [4-3 kw[ [4-3 kw[ Figur 3.7. Krav til hydrauliksystemers totalvirkningsgrad som funktion af belastningsgrad for to nominelle motorstørrelser. Figur 3.8. Krav til transportsystemers totalvirkningsgrad som funktion af belastningsgrad for to nominelle motorstørrelser. Figur 3.9. Krav til omrører systemers totalvirkningsgrad som funktion af belastningsgrad for to nominelle motorstørrelser. Energisparesystemet 13

16 4 4 Energiforbrug fordelt på udvalgte teknologier Kapitlet giver i tabelform en oversigt over 6 forskellige teknologiers elforbrug fordelt på 7 brancher og 3 motorstørrelser. Endvidere viser en række figurer, hvor stor en del af forbruget til en teknologi, der omsættes til nyttiggjort arbejde og tab i de forskellige systemkomponenter. Kapitlet er struktureret efter: Dataindsamling Nøgletal for den enkelte teknologi opdelt efter: Branche og motorstørrelse Nyttigt arbejde, komponenttab og motorstørrelse 4.1 Dataindsamling Datagrundlaget er stykket sammen ud fra nedenstående kilder: Årlige elforbrug anno 211 er opgjort af Danmarks statistik for 35 brancher. Data er slået sammen i syv hovedbrancher. Næringsog nydelsesmiddel, jern & metal, kemisk, sten, ler og glas, træ, grafisk og tekstilbranchen. Branchespecifikke elforbrugsfordelinger udtaget fra rapporten Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug udarbejdet af Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe ApS i 28 samt Energiselskabernes Enibase/Unitool. For de syv hovedbrancher er udtaget den relative elforbrugsandel for teknologierne køling, pumpning, ventilation, trykluft og anden motordrift. Ud af anden motordrift er udtaget en andel til hydraulik vurderet på basis af tidligere undersøgelser udført af DEFU. Hydraulik fremstår således også som en selvstændig teknologi. I brancherne nærings- og nydelsesmiddel samt jern & metal er tidligere udført detaljerede kortlægninger af forbrug til motorer fordelt på teknologier og effektstørrelser. Disse er benyttet som grundlag for en branchevis vurdering af energiandel i tre anvendte effektklasser lille (-4 kw), mellem (4-3 kw) og stor (3-5 kw). Med ovennævnte kilder er etableret et finmasket billede af, hvorledes elforbruget fordeles på teknologier og effektstørrelser i de enkelte brancher. Slutteligt er vurderet, hvad der går til nyttigt arbejde og tab i hver af teknologiens komponenter. Situationen er vist, som den er i dag, og som den burde være med kendskabet til den optimale sammensætning af systemkomponenter og muligheder for anvendelse af elektrisk styring/regulering med dagens teknologi. 4.2 Nøgletal for teknologier Afsnittet er opdelt i underafsnit, der omhandler det totale elforbrug for alle teknologier og forbruget for de enkelte teknologier. For hvert underafsnit er forbruget fordelt på syv brancher og tre anlægsstørrelser udtrykt i påstemplet mærkepladeeffekt på elmotoren. I alle tabeller er der foretaget afrundning til nærmeste hele tal. Ydermere er der i de enkelte underafsnit i 14 Energiforbrug fordelt på udvalgte teknologier

17 figur vist en estimeret tabsfordeling i maskinsystemet mellem: Elektrisk styring Elmotoren Transmissionen (remtrækket eller gearet) Belastningen (ventilatoren, pumpen, kompressoren m.v.) Mekanisk regulering (spjæld, drøvleventiler m.v.) I samme figurer er vist et beregnet reelt arbejde hydraulisk energi således, at tabselementerne kan sættes i relation Alle teknologier [GWh] Nærings- & Jern & Kemisk Sten, ler Træ Grafisk Tekstil nydelsesm. metal & glas Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Figur 4.1. Årligt elforbrug for forskellige teknologier i dansk industri fordelt på nyttiggjort arbejde og tab i systemets komponenter alle brancher. I figur 4.1 er vist nyttiggjort arbejde og tab fordelt på 7 brancher for alle teknologier samlet. Størrelse [kw] Årligt forbrug Næringsog nydelsesmiddel Jern & metal Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ Elforbrug [GWh] Total Kemisk Sten, ler og glas Træ Grafisk Tekstil I alt Tabel 4.1. Fordeling af årlige energiforbrug for små, mellem og store systemer på forskellige brancher alle teknologier. I tabel 4.1 er vist, hvorledes det totale elforbrug er fordelt mellem små, mellem og store motorsystemer i de syv brancher. Det totale forbrug til elmotorer i de syv største brancher er opgjort til 6.34 GWh, hvilket svarer til 7 % af industriens totale elforbrug. De to store grupper bestående af elmotorer i størrelsen 4-3 kw og 3-5 kw er vurderet til at være de energimæssigt mest dominerende. Set ud fra en stykmæssig betragtning er der ingen tvivl om, at gruppen bestående af småmotorer på -4 kw er den mest dominerende. [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ Effektinterval [kw] Figur 4.2. Nyttigt arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store systemer alle teknologier. Den røde søjle arbejde i figur 4.2 er nyttiggjort arbejde de øvrige søjler viser tab i den øvrige del af systemet. I figuren ses, at søjlen arbejde bliver mere dominerende jo højere op i effektinterval, man bevæger sig. Den reelt udnyttede elandel er stigende for stigende systemstørrelser. Dette bevirker, at småmotorerne også set udfra et potentialesynspunkt er en interessant gruppe. 4 Energiforbrug fordelt på udvalgte teknologier 15

18 4 Specielt motor og belastning har betydelige tab for de mindre anlæg. Reelt skyldes dette den store brug af asynkronmotoren, der har kraftigt faldende virkningsgrad ved faldende belastningsgrad i de mindre størrelser. Det samme gælder for virkningsgrader for ventilatoren, pumpen, kompressoren osv. Se kapitel I de følgende afsnit er forbruget samt tabsfordeling og arbejde for de enkelte teknologier vist separat Ventilation Størrelse [kw] Årligt forbrug Næringsog nydelsesmiddel Jern & metal Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ Elforbrug [GWh] Total Kemisk Sten, ler og glas Træ [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ 98,6 325, 355,1 32,9 71,3 39,5 41,5 111,8 98,6 3,5 1,4 1,1 56,3 65,4 3,4 2,4 5,9 5,4 Effektinterval [kw] Grafisk Tekstil Figur 4.3. Nyttigt arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store ventilationanlæg. I alt Tabel 4.2. Fordeling af årlige energiforbrug for små, mellem og store ventilationsanlæg på forskellige brancher. Af tabel 4.2 fremgår, at der i alt forbruges GWh til industrielle ventilationsformål. Størstedelen bruges af mellem og store ventilationsanlæg. Det er vurderet ud fra tidligere detaljerede motorstudier foretaget i brancherne nærings- og nydelsesmiddel samt jern & metal. Det ses i figur 4.3, at tabet i reguleringsenheden er relativt stort. Dette skyldes, at mange ventilationsanlæg stadigvæk kører med variable luftmængder reguleret med spjæld på trods af, at den behovsstyrede ventilation bør reguleres med en frekvensomformer. 16 Energiforbrug fordelt på udvalgte teknologier

19 4.2.3 Pumpning 25 Størrelse [kw] Årligt forbrug Næringsog nydelsesmiddel Jern & metal Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ Elforbrug [GWh] Total Kemisk Sten, ler og glas Træ Grafisk Tekstil I alt Tabel 4.3. Fordeling af årlige energiforbrug for små, mellem og store pumpeanlæg på forskellige brancher. Af tabel 4.3 fremgår, at der i alt forbruges 83 GWh til industrielle pumpeformål. Størstedelen bruges af pumper større end 3 kw vurderet ud fra tidligere detaljerede motorstudier foretaget i brancherne nærings- og nydelsesmiddel samt jern & metal. [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ 44,4 13,2 21,5 19, 43,4 52,6 42,3 7,9 87,7 1,1 2,5 3,5 34,1 31,2 21,4 1,4 2,8 3,8 Effektinterval [kw] Figur 4.4. Nyttigt arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store pumpeanlæg. Figur 4.4 viser, at det er for de store anlæg, at de største tab findes. Det er for elmotoren, pumpen og den mekaniske regulering, at tabene er koncentreret. Tab i reguleringsenheden er mindre dominerende for de mindre pumper, hvilket skyldes, at de elektronisk regulerede pumper anvendes i stor udstrækning. 4 Energiforbrug fordelt på udvalgte teknologier 17

20 4.2.4 Trykluft Køling 4 Størrelse [kw] Årligt forbrug Næringsog nydelsesmiddel Jern & metal Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ Elforbrug [GWh] Total Kemisk Sten, ler og glas Træ Grafisk Tekstil [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ 55,3 191,9 244,6 13,8 33,9 27,2 44,2 92,2 68, 6, 3,2 3,4 38,1 4,5 2,7 1,6 3,7 3,7 Effektinterval [kw] Figur 4.5. Nyttigt arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store trykluftanlæg. Størrelse [kw] Årligt forbrug Næringsog nydelsesmiddel Jern & metal Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ Elforbrug [GWh] Total Kemisk Sten, ler og glas Træ Grafisk Tekstil I alt Tabel 4.4. Fordeling af årlige energiforbrug for små, mellem og store trykluftanlæg på forskellige brancher. Af tabel 4.4 fremgår, at der i alt forbruges 892 GWh til industrielle trykluftformål. Størstedelen bruges af mellem og store trykluftanlæg vurderet ud fra tidligere detaljerede motorstudier foretaget i brancherne nærings- og nydelsesmiddel samt jern & metal. Figur 4.5 viser, at de største tab findes for elmotoren og kompressoren, men at en relativ stor energiandel tilføres luften i form af øget tryk og temperaturstigning. Temperaturstigningen er som oftest ikke til nogen gavn, men i diagrammet er den alligevel medtaget som hydraulisk arbejde. I alt Tabel 4.5. Fordeling af årlige energiforbrug for små, mellem og store køleanlæg på forskellige brancher. Af tabel 4.5 fremgår, at der i alt forbruges 69 GWh til industrielle køleformål, og 5 % vurderes at blive forbrugt i mellem køleanlæg baseret på tidligere detaljerede motorstudier foretaget i brancherne nærings- og nydelsesmiddel samt jern & metal. 18 Energiforbrug fordelt på udvalgte teknologier

21 Hydraulik Størrelse [kw] Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ Total [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ 46,7 181,9 187,8,5 1,8 1,9 31,4 78,7 47,4 3,3 5,4 2,4 26,1 33,8 14,5 5,7 12,6 7,9 Effektinterval [kw] Årligt forbrug Næringsog nydelsesmiddel Jern & metal Elforbrug [GWh] Kemisk Sten, ler og glas Træ [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ 23,3 58,1 89,2 1, 14,5 15,7 8,3 12,8 11,7,4,9 1,2 13,4 1,9 7,1,6 1, 1,3 Effektinterval [kw] Figur 4.6. Nyttigt arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store køleanlæg. Grafisk Tekstil Figur 4.7. Fordeling af årlige energiforbrug for små, mellem og store hydraulikanlæg på forskellige brancher. Figur 4.6 viser, at det er ved de mellem og store anlæg, at de største tab findes, og at det er for elmotoren og kølekompressoren, tabene er koncentreret. I alt Tabel 4.6. Fordeling af årlige energiforbrug for små, mellem og store hydraulikanlæg på forskellige brancher. Af tabel 4.6 fremgår, at der i alt forbruges 28 GWh til industrielle hydraulikformål. Størstedelen bruges af mellem og store hydraulikanlæg vurderet ud fra tidligere detaljerede motorstudier foretaget i brancherne nærings- og nydelsesmiddel samt jern & metal. Figur 4.7 viser endvidere, at for mellem og store anlæg findes de største tab for elmotoren, hydraulikken og den mekaniske regulering. Den mekaniske regulering er særligt dominerende pga., at der anvendes konstante fortrængningspumper, hvilket betyder, at en stor flowmængde bortledes over aflastningsventiler til tank, når drøvlinger udføres for at kontrollere stempelbevægelser. Energiforbrug fordelt på udvalgte teknologier 19

22 4.2.7 Anden motordrift 8 4 Størrelse [kw] Årligt forbrug Næringsog nydelsesmiddel Jern & metal Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ Elforbrug [GWh] Total Kemisk Sten, ler og glas Træ Grafisk Tekstil I alt Tabel 4.7. Fordeling af årlige energiforbrug for små, mellem og store anlæg til andet på forskellige brancher. Af tabel 4.7 fremgår, at der i alt forbruges GWh til industrielle formål med anden motordrift. Størstedelen bruges af mellem og store anlæg vurderet ud fra tidligere detaljerede motorstudier foretaget i brancherne nærings- og nydelsesmiddel samt jern & metal. [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ 23,4 629,3 752,8 22,6 54,7 39,6 25,1 43,7 33, 47,8 99,2 81,6 95,4 14,3 54,8 4, 9,4 9,7 Effektinterval [kw] Figur 4.8. Nyttigt arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store anlæg til anden motordrift. Figur 4.8 viser endvidere, at for mellem og store anlæg findes de største tab for elmotoren og transmissionen. Transmissionen er særligt dominerende i denne kategori og består i mange tilfælde af en gearboks. I teknologien Anden motordrift indgår som hovedreglen ikke egentlige belastningskomponenter, hvor mekanisk energi omdannes til f.eks. hydraulisk energi (ventilation og pumpning) eller termodynamisk energi (trykluft og køling) med tab til følge. Derfor udgør det nyttige arbejde størstedelen af energiforbruget for denne teknologi. 2 Energiforbrug fordelt på udvalgte teknologier

23 5 Energiforbrug fordelt på udvalgte brancher I det følgende vises i en række figurer, hvorledes det årlige elforbrug i de 7 industribrancher fordeler sig på 6 teknologier opdelt på nyttiggjort arbejde og tab. Endvidere viser andre figurer de forskellige teknologiers forbrug til nyttiggjort arbejde og tab inden for hver af de 3 motorstørrelser. 5.1 Alle industribrancher [GWh] Specielt teknologierne ventilation og pumpning har betydelige forbrug, der ikke udmøntes i et reelt arbejde. For disse to teknologier, der udgør en pæn andel af industriens elforbrug, ligger den totale gennemsnitsvirkningsgrad kun på 5 %. Størrelse [kw] Årligt forbrug Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ Elforbrug [GWh] Total Ventilation Pumpning Trykluft Køling Hydraulik Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Ventilation Pumpning Trykluft Køling Hydraulik Anden motordrift Figur 5.1. Årligt forbrug for forskellige teknologier i dansk industri fordelt på nyttiggjort arbejde og tab i systemets komponenter alle brancher. Anden motordrift I alt Tabel 5.1. Fordeling af årlige energiforbrug for små, mellem og store systemer på forskellige teknologier alle brancher. I tabel 5.1 er fordelingen mellem små, mellem og store motorsystemer opgjort på teknologier. I figur 5.1 er forskellige teknologiers nyttiggjorte arbejde og tab vist for alle brancherne samlet. Energiforbrug fordelt på udvalgte brancher 21

24 5 [GWh] Anden motordrift Elforbruget til anden motordrift udgør 2.31 GWh. Som det ses i figur 5.3, anvendes 1.58 GWh svarende til 68 % til forarbejdende udstyr. De resterende 73 GWh anvendes til findeling (14 %), omrøring (7 %), transport (8 %) og pakning (3 %). 7 6 Forarbejdende udstyr [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ Effektinterval [kw] Figur 5.2. Nyttiggjort arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store systemer alle brancher. Figur 5.2 viser som forventet, at fordelingen mellem nyttiggjort arbejde og tab fordelt på motorstørrelser opgjort inden for samtlige brancher er den samme som fordelingen opgjort for teknologierne samlet, vist i figur 4.2. [GWh] Nærings- og nydelsesmidler Jern og metal Kemisk Sten, ler og glas Træ Grafisk Tekstil Forarbejd. udst. 372,1 614,7 24,1 13,8 164, 66, 54,8 Findeling Omrøring Transport Pakning 7,5 1,5 28,6 174,8 43, , - 114,4 3,7 9, ,3 32,4 22,7 29, , , Figur 5.3. Elforbruget til anden motordrift fordelt på brancher og forskellige teknologiers forbrug. 1 Nærings og Jern nydelsesmidler og metal Kemisk Sten, ler og glas Træ Grafisk Tekstil Figur 5.4. Elforbruget til forarbejdende udstyr for syv brancher. Grundet forarbejdende udstyrs store andel af elforbrug til anden motordrift er i figur 5.4 vist opdelingen af elforbruget til forarbejdende udstyr på de syv brancher i industrien. Det ses, at størstedelen af elforbruget (99 GWh svarende til 63 %) anvendes i nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt jern- og metalindustrien. Jern- og metalindustrien står alene for 39 % af elforbruget til forarbejdende udstyr. I de følgende afsnit er vist et søjlediagram for hver enkelt branche af nyttiggjort arbejde og tab for udvalgte teknologier. Endvidere er nyttiggjort arbejde og tab angivet for 3 motorstørrelser. 22 Energiforbrug fordelt på udvalgte brancher

25 5.2 Nærings- og nydelsesmiddelindustri Anden motordrift [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Ventilation Pumpning Trykluft Køling Hydraulik Anden motordrift 223,7 155,5 83,5 281,8 38,4 444,4 36,9 45,9 11,8 2,8 9,1 29,8 69,7 79,4 31,8 17,7 7,4 26, 6,7 2,8 1,9 7,5,6 59,4 38, 32,9 14,5 5,4 7,1 61,1 3,8 3,2 1,4 17,8,6 6,3 Figur 5.5. Årligt forbrug for forskellige teknologier indenfor nærings- og nydelsesmidler fordelt på nyttiggjort arbejde og tab i systemets komponenter. Ifølge Danmarks Statistik anvendes årligt 2.15 GWh eller 26 % af industriens elforbrug i nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Hele 95 % af branchens elforbrug omsættes i elmotordrevne systemer. Teknologierne køling og anden motordrift er dominerende i branchen. Disse to udgør 52 % af branchens elforbrug. Se figur 5.5. [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ 128,5 39,8 78,1 24,1 48,8 63,4 57,5 129,6 134,9 15,4 24,1 39,5 72, 74,8 57,2 5,8 13,8 13,4 Effektinterval [kw] Figur 5.6. Nyttiggjort arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store systemer næringsog nydelsesmiddel. Figur 5.6 viser, at tabene i belastningskomponenterne er relativt store. Det skyldes navnlig den store anvendelse af ventilation og pumpning, som ved regulering kører med lav belastningsgrad. Anden motordrift Elforbrug i GWh Elforbrug i % Forarbejdende maskiner 1) 372,1 59,3 Findeling 2) 7,5 11,2 Omrøring 3) 25, 4, Transport 4) 16,3 17, Pakning 53,2 8,5 I alt 627,1 1 1) Forarbejdende maskiner er eksempelvis maskiner til centrifugering og presning på sukkerfabrikker, maskiner til fremstilling af stivelse og maskiner til fremstilling af færdige foderblandinger. Andre eksempler er maskiner til opskæring og udbening på slagterier samt homogenisatorer og centrifuger på mejerier. 2) Udstyr til findeling er f.eks. møller, hakkere og knusere til produktion af benmel. Endvidere udstyr til skrælning, snitning og mosning af frugt og grøntsager. 3) Omrøring benyttes primært på mejerier og is fabrikker samt i drikkevareindustrien. 4) F.eks. snegletransportører der bringer produkter frem gennem procesforløbet samt transportbånd. Tabel 5.2. Specificering af elforbrug til anden motordrift i nærings- og nydelsesmiddelindustrien. 5 Energiforbrug fordelt på udvalgte brancher 23

26 5.3 Jern- & metalindustri Anden motordrift 5 [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Ventilation Pumpning Trykluft Køling Hydraulik Anden motordrift 25,4 22,6 128,8 1,1 62,1 432,2 43,8 6,7 21,,1 14,7 35,3 7, 11,5 57,8 3,9 11,9 3,1 6,5,4 3,2,3,9 67,1 45,8 4,8 28,1 1,8 11,4 77,4 3,8,5 2,4,6 1, 6,5 Figur 5.7. Årligt forbrug for forskellige teknologier indenfor jern- og metalindustrien fordelt på nyttiggjort arbejde og tab i systemets komponenter. Ifølge Danmarks Statistik anvendes årligt 2.41 GWh, eller 26 % af industriens elforbrug i jernog metalindustrien. Hele 7 % af branchens elforbrug omsættes i elmotordrevne systemer. Teknologierne trykluft, ventilation og anden motordrift er dominerende i branchen. Disse tre udgør 62 % af branchens elforbrug. Se figur 5.7. [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ 97,6 536,4 227,3 21,1 77,6 22,9 31,9 116,8 36,5 14,2 51, 13,2 52,6 98,6 18,1 2,3 9,1 3,3 Effektinterval [kw] Figur 5.8. Nyttiggjort arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store systemer jern & metal. Figur 5.8 viser, at der sker et relativt stort tab i transmissionen, specielt for de mellemstore anlæg. Det skyldes den store anvendelse af ventilation med remtræk i denne branche. Remtræk som i stort omfang er overdimensionerede. Anden motordrift Elforbrug i GWh Elforbrug i % Findeling 1,5,2 Transport 32,4 5, Valsning, koldtrækning, presning 1) 51,6 8, Form- og kernefremstilling (støbning) 62,5 9,6 2) Rensning (støbning) 2) 31,3 4,8 Drejning, fræsning og bukning 3) 333,1 51,4 Værktøjsmaskiner, montagebænke og 123,3 19, ekstrudere 3) Kraner 12,9 2, I alt 648,6 1 1) Udstyr til valsning, koldtrækning og presning findes typisk på jern- og stålværker. 2) Form- og kernefremstilling samt rensning benyttes primært på jern- og stålværker samt på støberier. 3) Udstyr til drejning, fræsning og bukning m.m. benyttes typisk i maskin-, elektronik- og transportmiddelindustrien. Tabel 5.3. Specificering af elforbrug til anden motordrift i jern- og metalindustrien. 24 Energiforbrug fordelt på udvalgte brancher

27 5.4 Kemisk industri Anden motordrift [GWh] [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Ventilation Pumpning Trykluft Køling Hydraulik Anden motordrift 113,5 161, 193,4 119,3 59,5 253,3 2,4 48,6 29,1 1,2 14,1 18,5 36,4 85,5 79,5 44,1 11,4 16,3 3,5 3, 5,2 3,1,9 36,5 22,2 38,1 39,2 21,3 11, 41,5 2, 3,4 3,5 7,4 1, 3,7 Figur 5.9. Årligt forbrug for forskellige teknologier indenfor kemisk industri fordelt på nyttiggjort arbejde og tab i systemets komponenter. Ifølge Danmarks Statistik anvendes årligt GWh eller 25 % af industriens elforbrug i kemisk industri. Hele 79 % af branchens elforbrug omsættes i elmotordrevne systemer. Teknologierne pumper, trykluft og anden motordrift er dominerende i branchen. Disse udgør 54 % af branchens elforbrug. Se figur 5.9. [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ 124,2 34,2 471,6 28,5 51,1 52,3 65,1 11,7 16,4 13,9 18,5 19,8 74, 6, 39,3 4,7 7,5 8,7 Effektinterval [kw] Figur 5.1. Nyttiggjort arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store systemer kemisk. En stor del af forbruget i den kemiske industri går til pumpning og trykluft. Navnlig belastningskomponenterne for disse teknologier har et stort forbrug. Specielt trykluftanlæg arbejder ineffektivt ved lav belastningsgrad. Anden motordrift Elforbrug i GWh Elforbrug i % Forarbejdende maskiner 1) 24,1 55,2 Omrøring 2) 114,4 3,9 Findeling 3) 28,6 7,7 Transport 22,7 6,2 I alt 369,8 1 1) F.eks. ekstrudere ved plastfremstilling samt udstyr til efterbearbejdning af produkter. 2) Omrøring benyttes primært på virksomheder til fremstilling af kemiske råstoffer, fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv. samt i medicinalindustrien. 3) F.eks. formaling af farvepigmenter i slaglemøller. Tabel 5.4. Specificering af elforbrug til anden motordrift i kemisk industri. 5 Energiforbrug fordelt på udvalgte brancher 25

28 5.5 Sten-, ler- og glasindustri Anden motordrift 5 [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Ventilation Pumpning Trykluft Køling Hydraulik Anden motordrift 92,4 9,6 24,5-3,8 223,9 16,6 2,9 3,7 -,9 16,4 29,7 5,1 1,1 -,7 14,4 2,8,2,7 -,1 32,3 18,1 2,3 5, -,7 36,6 1,6,2,4 -,1 3,3 Figur Årligt forbrug for forskellige teknologier indenfor sten-, ler- og glasindustrien fordelt på nyttiggjort arbejde og tab i systemets komponenter. Ifølge Danmarks Statistik anvendes årligt 631 GWh eller 8 % af industriens elforbrug i sten-, ler- og glasindustri. Hele 89 % af branchens elforbrug omsættes i elmotordrevne systemer. Teknologierne ventilation og anden motordrift er dominerende i branchen. Disse to udgør 77 % af branchens elforbrug. Se figur [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ 51,8 12,4 182,1 9,8 16,3 14,4 13,7 22, 24,3 8,7 13,3 14, 26,8 21,7 14,2 1,1 2, 2,5 Effektinterval [kw] Figur Nyttiggjort arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store systemer sten, ler og glas. En stor del af forbruget i denne branche går til ventilation. Grundet store tab ved overdimensionerede motorer og remtræk er tabet her relativt stort. Det skyldes i høj grad stor dellastkørsel. Anden motordrift Elforbrug i GWh Elforbrug i % Forarbejdende maskiner 1) 13,8 31,8 Omrøring 3,7 1,1 Findeling 2) 174,8 53,5 Transport 29,7 9,1 Pakning 14,8 4,5 I alt 326,8 1 1) Udstyr til blanding, æltning, valsning og formning af råvarer. Endvidere motorer på ovne. 2) Maskiner til findeling er eksempelvis maskiner til knusning samt homogenisering og blanding. Disse maskiner ses typisk på grus- og stenvirksomheder samt cement- og kalkfabrikker. Tabel 5.5. Specificering af elforbrug til anden motordrift i sten-, ler- og glasindustri. 26 Energiforbrug fordelt på udvalgte brancher

29 5.6 Træindustri Anden motordrift [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Ventilation Pumpning Trykluft Køling Hydraulik Anden motordrift 111,5 3,3 46,3-3,9 149, 2,1 9,1 7, -,9 1,9 35,8 16,1 19, -,8 9,6 3,4,6 1,2 -,1 21,5 21,8 7,2 9,4 -,7 24,4 1,9,6,8 -,1 2,2 Figur Årligt forbrug for forskellige teknologier indenfor træindustrien fordelt på nyttiggjort arbejde og tab i systemets komponenter. [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ 48,9 115,6 176,6 11,3 19,2 17,5 18,3 29,8 33,2 6,5 9,7 1,5 27,1 22, 14,4 1,1 2, 2,5 Effektinterval [kw] Figur Nyttiggjort arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store systemer træ. Anden motordrift Elforbrug i GWh Elforbrug i % Bearbejdningsmaskiner 1) 164, 75,4 Omrøring 9,8 4,5 Findeling 43,8 2,1 I alt 217,6 1 1) Bearbejdningsmaskiner er eksempelvis maskiner til opskæring af træ samt maskiner til fræsning, boring, høvling og pudsning. Tabel 5.6. Specificering af elforbrug til anden motordrift i træindustrien. 5 Ifølge Danmarks Statistik anvendes årligt 646 GWh eller 8 % af industriens elforbrug i træindustrien. Hele 88 % af branchens elforbrug omsættes i elmotordrevne systemer. I træbranchen går en stor del af forbruget til ventilation og trykluft. Tabet i regulering, motor, belastning og transmission er her relativt betydelige. Teknologierne ventilation og anden motordrift er dominerende i branchen. Disse to udgør 64 % af branchens elforbrug. Se figur Energiforbrug fordelt på udvalgte brancher 27

30 5.7 Grafisk industri Anden motordrift 5 [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Ventilation Pumpning Trykluft Køling Hydraulik Anden motordrift 2,9 1,7 7,4 4,8 1,1 45,2 3,8,5 1,1 -,3 3,3 6,7,9 3,1 1,8,2 2,9,6 -,2,1-6,5 4,1,4 1,5,9,2 7,4,4 -,1,3 -,7 Figur 5.15 Årligt forbrug for forskellige teknologier indenfor grafisk industri fordelt på nyttiggjort arbejde og tab i systemets komponenter. [GWh] Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små [-4[ Mellem [4-3[ Store [3-5[ 11,8 27,5 41,9 2,2 3,6 3,2 3,6 5,8 6,2 1,8 2,8 2,9 6,2 5, 3,3,3,5,7 Effektinterval [kw] Figur Nyttiggjort arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store systemer grafisk. Anden motordrift Elforbrug i GWh Elforbrug i % Produktionsmaskiner 1) 66, 1 1) Produktionsmaskiner er primært offset rotationspresser, maskiner til dybtryk, ark offsetpresser og trykværker for flexotryk. Tabel 5.7. Specificering af elforbruget til anden motordrift i grafisk industri. Af tabel 5.7 fremgår, at elforbruget til anden motordrift alene omfatter produktionsmaskiner. Ifølge Danmarks Statistik anvendes årligt 188 GWh eller 2 % af industriens elforbrug i grafisk industri. Hele 69 % af branchens elforbrug omsættes i elmotordrevne systemer. Teknologierne ventilation og anden motordrift er dominerende i branchen. Disse to udgør 55 % af branchens elforbrug. Se figur Forbruget i den grafiske industri er relativt beskedent. Hovedparten af forbruget går til ventilation. Derfor ses der også et relativt stort tab i ventilatoren, transmissionen, motoren og reguleringen, da belastningsgraden falder hurtigt ved reduceret luftmængde, og dellast er hyppigt forekommende. 28 Energiforbrug fordelt på udvalgte brancher

Den lille blå om Systemoptimering

Den lille blå om Systemoptimering Bedre energiudnyttelse et fælles ansvar Af koncernchef Jørgen M. Clausen, Danfoss A/S Øverst på den globale dagsorden står klimaændringerne. Risikoen for at forrykke vores klodes balance i en uheldig retning

Læs mere

Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer

Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer PSO-projekt nr. 338-009 Projektrapport Applikation Transmission Motor Styring/regulering P 4 P 3 P 2 P 1 Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer

Læs mere

Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Version 1.11

Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Version 1.11 Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering PSO-projekt nr. 341-014 Version 1.11 Brugervejledning til værktøj til brug ved systemoptimering Forfattere: Sandie B. Nielsen (Teknologisk Institut),

Læs mere

Brugervejledning til 2. generationsværktøj. Januar 2014

Brugervejledning til 2. generationsværktøj. Januar 2014 Brugervejledning til 2. generationsværktøj til systemoptimering Januar 2014 Brugervejledning til 2. generationsværktøj til systemoptimering Teknologisk Institut, Energi og Klima Sandie B. Nielsen Per Tage

Læs mere

Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Projektrapport

Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Projektrapport Værktøj til brug ved systemoptimering PSO-projekt nr. 341-014 Projektrapport Værktøj til brug ved systemoptimering Forfattere: Sandie B. Nielsen (Teknologisk Institut), Per Tage Jespersen (Teknologisk

Læs mere

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer November 2009 Dansk Energi Analyse A/S Sammenfatning Energistyrelsen har ønsket en opgørelse af elforbruget og tabene i de helt små motorer,

Læs mere

Elmotorer og transmissioner

Elmotorer og transmissioner Elmotorer og transmissioner 1. Indledning 25. februar 2009 For elmotorer og transmissioner er "slutanvendelsen" tabene i de to komponenter. I det følgende vurderes mulighederne for at reducere disse tab

Læs mere

Energieffektivitet. ... via regulerbare motorer med frekvensomformere. Energibesparelse ved FO-omdrejningsregulering

Energieffektivitet. ... via regulerbare motorer med frekvensomformere. Energibesparelse ved FO-omdrejningsregulering ... via regulerbare motorer med frekvensomformere Tomi Ristimäki Product Manager CentraLine c/o Honeywell GmbH 08 I 2008 Som følge af de konstant stigende energipriser tvinges virksomheder oftere og oftere

Læs mere

Luft, lys og elmotorer

Luft, lys og elmotorer % 2. juli 2009 Luft, lys og elmotorer - en ny analyse beskriver dagens muligheder for energibesparelser og vurderer besparelsespotentialet i erhvervslivet Af Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Læs mere

2. generationsværktøj til systemoptimering - rapport. Januar 2014

2. generationsværktøj til systemoptimering - rapport. Januar 2014 2. generationsværktøj til systemoptimering - rapport Januar 2014 2. Generationsværktøj til systemoptimering Teknologisk Institut, Energi og Klima Sandie B. Nielsen Per Tage Jespersen Claus Martin Hvenegaard

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Hydrostatiske transmissioner

Hydrostatiske transmissioner Hydrostatiske transmissioner Erhvervsskolerne Aars Hydrostatisk transmissioner HYDROSTATISKE TRANSMISSIONER...1 EGENSKABER...1 HYDROSTATISK TRANSMISSION...3 EFTERFYLDE...4 HOVEDSYSTEM...5 REGULERINGSSYSTEM...6

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut 30. januar 2012 Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut Artiklen beskriver de første resultater fra et Elforsk-projekt

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Lab. 1 Momentbænk. Energitestcenter.dk

Lab. 1 Momentbænk. Energitestcenter.dk Lab. 1 Momentbænk Lab. 2 Pumpeprøvestand Lab. 3 Varmeteknisk laboratorium Lab. 4 Ventilationslaboratorium Lab. 5 Kølelaboratorium Lab. 6 Emhættelaboratorium Lab. 7 Radiatorprøvestand Lab. 8 Ventilationslaboratorium

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) L 191/26 Den Europæiske Unions Tidende 23.7.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 640/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Hvorfor bruge CO2 som kølemiddel? Naturligt kølemiddel: ODP = 0 = Ingen påvirkning af ozonlaget. GWP

Læs mere

Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver

Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver Et pejlemærke er det mål, Elsparefonden mener, er rimeligt for elbesparelser i en institution. Pejlemærket er delt op i 3

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Der er krav om miljøvenligt design (ecodesign) af elmotorer. er krav om produktudformning, der tilgodeser eksempelvis

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Titel Beskrivelse dato. måned år

Titel Beskrivelse dato. måned år Titel Beskrivelse dato. måned år Hvad er maskiner og processer Trykluftsanlæg Køleanlæg Vakuum Produktionsmaskiner Transportbånd, siloer og materialehåndtering Vakuum Trykluft - anvendelser Det mest in-effektive

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen Den Skandinaviske

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Lejeløsninger og overvågning med resultat

Lejeløsninger og overvågning med resultat Lejeløsninger og overvågning med resultat Sænker dine samlede vedligeholdelsesomkostninger Optimeret leje vedligehold Reduceret energiforbrug Optimering af maskiner OM CERAMICSPEED Etableret i 2004 35

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

AVN Hydraulik. Vi er lagerførende af hydraulikkomponenter fra nogle af verdens førende producenter.

AVN Hydraulik. Vi er lagerførende af hydraulikkomponenter fra nogle af verdens førende producenter. AVN Hydraulik AVN Hydraulik er i dag et stærkt team på godt 30 dygtige medarbejdere. Vi har eksisteret siden 1978 og er en del af AVN Gruppen. Hovedkontoret på 2.000 m² ligger i Brøndby, hvor vi har lager,

Læs mere

Screening af energiforbruget - Repetition

Screening af energiforbruget - Repetition Screening af energiforbruget - Repetition Resultater fra kortlægningen er udgangspunkt Kurver Nøgletal Mazda 323 FK 98 739 Diesel påfyldt Kørte km siden sidste påfyldning Nøgletal Udledni ng af CO2 Dato

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt Notat til Folketinget om ecodesignkrav til professionelt køleudstyr KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) No /.. of XXX der implementerer Europa-Parlamentet

Læs mere

SCANDICSAND vil igennem produktions- og organisationsoptimering fastholde muligheden for at tilbyde høj kvalitet til meget attraktive priser.

SCANDICSAND vil igennem produktions- og organisationsoptimering fastholde muligheden for at tilbyde høj kvalitet til meget attraktive priser. Virksomheden SCANDICSAND blev etableret i marts 2009, med en klar målsætning - at tilbyde prisbillige kvalitetsløsninger inden for børsteslibning til træ- metalog plastindustrien. SCANDICSAND sikrede sig

Læs mere

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

DRIFTSOPTIMERENDE KUGLELEJER

DRIFTSOPTIMERENDE KUGLELEJER PROJEKT NR. 346-011 DRIFTSOPTIMERENDE KUGLELEJER ANVENDELSE AF ENERGIEFFEKTIVE LEJELØSNINGER I INDUSTRIEN ELFORSK FORSKNING & UDVIKLING I EFFEKTIV ENERGIANVENDELSE CERAMICSPEED KUGLELEJER: FRA CYKLER TIL

Læs mere

Vi er lagerførende af hydraulikkomponenter fra nogle af verdens førende producenter.

Vi er lagerførende af hydraulikkomponenter fra nogle af verdens førende producenter. we know how AVN Hydraulik AVN Hydraulik er i dag et stærkt team på godt 35 dygtige medarbejdere. Vi har eksisteret siden 1978 og er en del af AVN Gruppen. Hovedafdelingen på 2.000 m² ligger i Brøndby,

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Det bedste er blevet endnu bedre

Det bedste er blevet endnu bedre Det bedste er blevet endnu bedre Kræv den NYE ALPHA2 KONSTANT INNOVATION DET LIGGER I VORES GENER Med over 3 millioner solgte enheder på verdensplan har Grundfos ALPHA2 vist sig at være verdens bedst sælgende

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-TEKNOLOGI D EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol,

Læs mere

Informationsarbejdet vil primært knytte sig til formidling af demonstrationsprojekterne til øvrige virksomheder og til procesudstyrsleverandører.

Informationsarbejdet vil primært knytte sig til formidling af demonstrationsprojekterne til øvrige virksomheder og til procesudstyrsleverandører. F&U 2005-2015 syv roadmaps Industrielle processer - procesintegration og -styring * Elforbruget til elmotorer er ikke medtaget i denne opgørelse. Totalt forbrug i Energiforbrug til proces i Brutto besparelses

Læs mere

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy.

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy. Energirådgivning Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10 Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 Mail: peruh@dongenergy.dk Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 UDSUGNING KØKKEN... 5 3 UDSUGNING

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

BE VILLA serie Ventilationsaggregat

BE VILLA serie Ventilationsaggregat 1 BE VILLA serie Ventilationsaggregat Typer: BE VILLA 200 BE VILLA 350 BE VILLA 700 BE VILLA serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv

Læs mere

Danvak - Nye energiregler og normer - Nye energiregler og normer Udfordringer og løsninger ved Henning Grønbæk, Institute Manager EXHAUSTO Institute Page 1 Danvak - Nye energiregler og normer - Hvad er

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Performancetest Case om IDA-huset. Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen

Performancetest Case om IDA-huset. Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen Performancetest Case om IDA-huset Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen Nyt er godt Men det er ikke altid det der til rådighed Ofte står vi ikke med en

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Ecodesign i SystemairCAD

Ecodesign i SystemairCAD Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger i SystemairCAD En quick-guide til ecodesign ErP ErP 2016 2018 i SystemairCAD For at nedbringe produkters

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper

VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper I N D H O L D S F O R T E G N E L S E PUMPEVALG - INKL. REGULERING 3 REGULERINGSFORMER OG ENERGIEFFEKTIVITET 4,5,6 ENERGIFORDELINGEN 7 PUMPEVALG OG POTENTIALE,

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG September 2011 Tage Petersen, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Nye sendinger. fra Øland. Centriflow fra Øland Store besparelser. med effektiv og miljøvenlig ventilation. samarbejde med respekt

Nye sendinger. fra Øland. Centriflow fra Øland Store besparelser. med effektiv og miljøvenlig ventilation. samarbejde med respekt Nye sendinger fra Øland Centriflow fra Øland Store besparelser med effektiv og miljøvenlig ventilation samarbejde med respekt Få den rigtige ventilationsløsning Det betaler sig! 30% 10% 30% Dette diagram

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere

Break Even vejledning

Break Even vejledning Break Even vejledning Formål med vejledningen og Break Even regneark: At give rådgiver og kølefirmaer et simpelt værktøj til hurtigt at bestemme, hvorvidt et ammoniakanlæg er økonomisk fordelagtigt at

Læs mere