HENRY JOHANSEN Bivas beskytter 12. Månedens tema. Xxx. Tema: Kurser og konferencer. Tillæg: Business-Middelfart HINDSGAVL: BOLIGMARKED:

Transkript

1 TIRSDAG DEN 3. FEBRUAR MÅNEDSMAGASINET Xxx side HENRY JOHANSEN Bivas beskytter 12 BOLIGMARKED: Xxx side Mæglere i modvind side 4 Xxx JOBTITLER: side En sælgers død side 6 HINDSGAVL: Xxx Hotel side på businessclass side 24 Tema: Kurser og konferencer Månedens tema Xxx Tillæg: Business-Middelfart

2 Mennesker mødes - og tak for det Kriser kan også bruges positivt AF OLE FRANK RASMUSSEN ofr@fyens.dk Erhvervsredaktør på Fyens Stiftstidende Spring over hvor krisen er lavest og brug den positivt. Det er måske noget sprogligt vrøvl, men inden vi drukner helt i krisesnak og faldende kurver, var det måske en idé at lære af krisens positive ledestjerner. Normalt ville jeg ikke nævne Nyborg først på det fynske landkort, hvis jeg skulle pege på et sprudlende erhvervsliv, hvor der kan hentes inspiration under krisen. For det første fordi den tidligere kongeby slet ikke har udnyttet sin centrale beliggenhed i kongeriget til at skabe vækst og arbejdspladser, og for det andet fordi, det helt overordnet er meget svært at få øje på, hvilke virksomheder inspirationen skulle komme fra. Når det alligevel er værd at dvæle ved bæltbyen et øjeblik, er det fordi, at der er flere mønsterbrydere i Nyborg og specielt inden for hotel- og konferencebranchen - dette magasins tema. Hotel Nyborg Strand og Hotel Hesselet er lysende eksempler på, at et stærkt brand kombineret med mod til at investere i fremtiden og et skarpt fokus på kunderne betaler sig. Nærmest naturstridigt tænker de to Nyborghoteller offensivt med udvidelser på menuen, mens andre pakker sig sammen. Nyborg Strand, der er fondsejet, har gjort det i generationer. Ingen grådige aktionærer har skullet stryge fortjenesten - pengene er i stor udstrækning blevet geninvesteret. Foruden beliggenheden midt i landet kan hotellet præstere en sjældent svigtende kvalitet og håndtere store arrangementer, så de klapper - logistik kaldes det. Se i den forbindelse artiklen på side 24 i dette nummer. På Hotel Hesselet har de nye ejere med dygtig hånd formået at udnytte hotellets elegance, fantastiske beliggenhed og høje standard til at lokke både nye og flere kunder til. Derfor bygges der nu nyt. Værd at bemærke er det, at en tredje mønsterbryder i Nyborg, Munck Gruppen, der i sin tid købte det skrantende kommunale selskab Tarco, netop har rundet milliarden. Bestyrelseformanden Carl Munck, far til firmaets direktør Hans Chr. Munck, var i 30 år direktør på Hotel Nyborg Strand. Arv, miljø eller dygtighed? Det er i kriser, man skal vise sit værd, skærpe sin tilpasningsevne og udvikle sin modstandskraft. Det gør man ofte ved at ride forrest på bølgen eller gå imod strømmen INDHOLD Artikler Mægler i medgang og modgang 4-5 Jobtitler flytter ud 6-7 BiZart 8 Butikscentret der ikke vil lykkes Sofasælgeren Den gode forbindelse Kronik: Kampen mod piraterne 34 20» Tema: Kurser og konferencer Hverdagens krigere Hun holder styr på 1000 gæster Tal til mennesket! Til udlandet for at vokse 22 Gæsterne forventer at blive overrasket Kunsten at pakke kufferten 28 Styr på konferencejunglen Kurser går over grænsen 31 32» 16» Erhvervsmagasinet Business-Fyn udgives af Fynske Medier som tillæg til Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Postomdeles til erhvervsvirksomheder og butikker i Trekantområdet. Oplag Redigering og layout Jacob Ernstved-Rasmussen, Palle Søby og Inge Gram Bærende forsidefoto Peter Leth-Larsen Annoncer Marianne Kirkeby tlf Optag telefonsamtaler nemt og effektivt! Model: 1112 Design: Peter J. Lassen Bærbare displaysystemer fra NIM ALDRIG HAR KOMMUNIKATION VÆRET SÅ LET, ENKELT OG EFFEKTIVT Kontakt HABIMAT.DK ApS Tlf Fax salg@habimat.dk HeadsetShopApS Dannebrogsgade1 5000OdenseC Tlf Fax salg@headsetshop.dk Kim Madsen Søren Larsen 700 M 2 INSPIRATION TIL DIN BOLIG Albanigade 27 - Odense C - tlf Nim Udstillinger as, Lumbyvej 65, 5000 Odense C, Tel BUSINESS-FYN

3 B Y G G E S E L S K A B OLAV de LINDE Læs mere på olavdelinde.dk Attraktive butikslejemål i Odense C.. Butik + lager Rugårdsvej 21 Odense C Butik + mindre lager Middelfartvej 9-11, bygn. 4 Odense C m 2 Årlig leje kr. 700,- pr. m 2 Velbeliggende og fleksibelt butikslejemål tæt på centrum. Lokalerne er idag opdelt i en butik på 905 m2 og et lagerareal på 105 m2. Her er udstillingsfacader i glas i gavlen mod Rugårdsvej, en stor lofthøjde og gode indretningsmuligheder. Indgangen er placeret mod gården, hvor der samtidigt er gode parkeringsforhold. Lokalerne er velegnet til pladskrævende butik & engros. Butikslokaler kibhusvej, Thrige-Firkanten Odense C m 2 Årlig leje fra kr. 600,- pr. m 2 Lejemålet totalrenoveres inden indflytning. Lokalerne er velegnet til grossisteller pladskrævende butik. Central beliggenhed med facade mod Middelfartvej og indkørselsmulighed fra både Middelfartvej og Grønløkkevej. Idag indrettet med ét stort butikslokale, køkken, toiletter og baglokaler. Der er mulighed for evt. leje af yderligere lagerkapacitet på samme matrikel. Kontor eller butikslokaler Pakhusgården, bygn. 10A Odense C Fra 249 m 2 til ca m 2 Årlig leje fra kr ,- pr. m 2 Attraktive og flotte butikslokaler i Thrige Firkanten med stor og meget synlig butiksfacade mod Skibhusvej. Mulighed for indgang fra både Skibhusvej og Edisonsvej overfor Bazar Fyn. En perfekt beliggenhed for butik pga. den bynære placering. Meget regulære butiksarealer med optimale udnyttelsesmuligheder, der evt. kan opdeles. 420 m 2 Årlig leje fra kr. 700,- pr. m 2 Nyrenoveret og alsidigt lejemål i Pakhusgården. Her er inspirerende og højloftede lokaler med synlige spær og et fantastisk lysindfald. Lejemålet har facade mod det hyggelige gårdmiljø i Pakhusgården. Området er pt. under ombygning og renovering men fremstår allerede som et dynamisk erhvervsområde. Lejemålet indrettes efter ønske og i samråd med vores tegnestue. Butikslejemål A Middelfartvej 9-11 Odense C Butikslejemål B Middelfartvej 9-11 Odense C Butikslejemål C Middelfartvej 9-11 Odense C Ca m 2 Årlig leje fra kr. 800,- pr. m 2 Ca m 2 Årlig leje fra kr. 850,- pr. m 2 Ca m 2 Årlig leje fra kr. 750,- pr. m 2 Nyistandsat butik med god facade velegnet til grossist/engrosbutik eller andet liberalt erhverv. Butikken, der har adgang både fra Middelfartvej og Grønløkkevej, er meget centralt/synligt beliggende. Indrettes i samråd med vores tegnestue. Der anlægges ny parkeringsplads ved lejemålet. Nyindrettet butikslokale i hjørnelejemål med to rigtigt gode butiksfacader. Velegnet til pladskrævende butik som fx grossist/engros-virksomheder eller andet liberalt erhverv. Indrettes med the-køkken, toiletter og i øvrigt i samråd med vores tegnestue. Ny beplantning og parkeringsplads foran lejemålet. Nyrenoveret butikslejemål v. indfaldsvej til Odense. Lejemålet indrettes i samråd med vores tegnestue. Nye udstillingsvenlige facader isættes, ligesom der anlægges ny parkeringsplads foran lejemålet. Er velegnet til engros/grossistbutikker, pladskrævende butikker eller andet liberalt erhverv. ThrigeFirkanten,Edisonsvej3 5000OdenseC info1@olavdelinde.dk Byggeselskab Olav de Linde V I S K A B E R L I V BUSINESS-FYN 3

4 - Jeg har udtalt mig gennemgående optimistisk om det fynsek boligmarked, og det gør jeg stadigvæk, fordi Fyn ikke har haft de samme udsving som resten af landet. Nogle eksperter mener, at om et år er priserne dernede, hvor de skal være. Men hvis de skal derned, så sætter vi dem jo ned nu, hvis det er nødvendigt, i stedet for at vente, siger Lars Dreyer. MÆGLER I MEDGANG OG MODGANG Det bugner med boliger hos ejendomsmæglerne, fordi køberne holder sig væk. Men hellere søge efter købere end boliger, mener formanden for de fynske ejendomsmæglere, Lars Dreyer BOLIGMARKED AF TORE BØNKE JEPPESEN FOTO: TIM K. JENSEN tobj@fyens.dk, tkj@fyens.dk Der var engang for ikke så længe siden, hvor danskerne flokkedes om enhver ejendomsmæglerbutik i håbet om at nå at komme med på vognen, som man sagde. Det var dengang. Dengang priserne på huse og lejligheder kun gik i én retning op og køberne stod i kø for at købe stort set hvad som helst med fire vægge. Dengang folk købte huse ubeset. Nu kniber det med overhovedet at få boligerne vist frem. Der er langt mellem dem, der stopper for at gennemtrawle salgsopstillingerne i ejendomsmæglernes udstillingsvinduer. Men det er også januar, og det er koldt, påpeger Lars Dreyer og kigger ud gennem facadevinduet på sin Danbolig-butik i Svendborg. Formanden for de fynske ejendomsmæglere med en årrække i branchen ligner ikke en, der lader sig ryste af jordskælvet under boligmarkedet. - Men det er jo heller ikke fordi, det vælter ind med folk i butikken. Hvordan er det at være ejendomsmægler i dag? - Det går fornuftigt. Vi er kommet bedre fra start i 2009 end forventet. Men jeg har også kendskab til kolleger, der virkelig er gået til den med fyringer. Vi skal ikke ud og lege karlsmart, men nu i disse tider, hvor det krabber lidt til, skal vi være dygtige til at få køberne til at bide på, konstaterer han. - Hvad betyder det, at de skal bide på? - Hvis folk har været i banken og fået at vide, at de må handle for eksempelvis to millioner, og vi finder noget en smule dyrere, så skal vi have løst det problem. Vi skal have køberen til at forstå, at det kan de sagtens klare, uanset hvad banken siger. I nogle tilfælde må de godt tro lidt mere på os end banken. De skal lade være med at være så autoritetstro, siger han og henviser til, at køberne stadig er at finde de er bare meget forsigtige og meget afhængige af bankernes ve og vel. Løftet pegefinger Det står som bekendt ikke så godt til med hverken ve et eller vel et, og flere banker har næsten fordoblet rådighedsbeløbet, som afgør, hvor meget folk kan låne, i løbet af få år til op imod kroner. - Det er da et udtryk for, at man ikke vil låne penge ud. Måske fordi man ikke har penge at låne af. Jeg kan ikke se det på anden måde. Når unge mennesker kommer ind i bankerne, så bliver de bange, fordi de får at vide, at nu skal de passe på. Det er hele tiden en løftet pegefinger, og det har vi ikke set før. - Men hvad så hvis de kommer på glatis efterfølgende? - Det gør de ikke. - Det lover du? - Ja, det lover jeg... Nu skal dertil siges, at Svendborg er så lille en by, så hvis vi går rundt og vejleder folk forkert, så vil snakken jo brede sig, og så havde vi ikke eksisteret så lang tid, som vi har gjort, siger han. Ifølge Lars Dreyer har situationen, hvor de potentielle købere holder sig tilbage, mens antallet af huse til salg bare stiger og stiger, ikke betydet det helt store for hans forretning. Han har reduceret medarbejderstaben med en enkelt ansat, men udviklingen i markedet har ikke ændret på arbejdsmetoderne, hævder han. - Vi gør præcis det samme. Man kan sige, at der før var flere købere at tage af, men så var der ikke lige så mange ejendomme, forklarer Lars Dreyer. - Men hvad er værst at skulle skaffe købere eller boliger? - Jeg tror faktisk, det er værst at skulle skaffe passende boliger. Så på den måde har vi fået det nemmere, selv om vi har måttet fyre en mand for at tilpasse vores forretning. Når der sælges mindre, må vi justere økonomien. Jeg tror, at mange fynske 4 BUSINESS-FYN

5 ejendomsmæglere kan mærke, at køberne holder sig tilbage, siger Lars Dreyer. Positiv stemning Det ændrer dog ikke på, at det har været en god tid for ejendomsmæglerne med en stor omsætning og lange arbejdsuger. Men med måde, mener Lars Dreyer, i kraft af den fynske mentalitet slå igennem og skabt en mere jævn udvikling. - Hvad tænkte du om hele situationen, da boligmarkedet var på sit højeste? - Jeg synes, det var meget naturligt. I 2003 fik vi en markant lav rente, som gav meget billige huslejer. Så der var ikke noget, der indikerede, at det ikke kunne fungere, selv om renten skulle stige et par procent. Men på grund af den lave rente, gik en stor mængde lejere over og blev ejere, fordi det var billigere. Så man flyttede problemet, forklarer den fynske mæglerformand. - Men set i bakspejlet, hvor gode var du og dine kolleger så til at prissætte boligerne? - Der var da i hvert fald en positiv stemning. Det var normalt, at man tog fem-seks mæglere ud for at vurdere en bolig, og der var to parametre at slå på: En høj pris så blev sælgeren glad - og et lavt salær så blev sælgeren også glad. Hos os spillede vi nok med på priserne, men ikke på omkostningerne, og man vil opleve, at de små forblev små, og de store forblev store. - Hvordan har du det så med, at mange boliger blev vurderet så højt, som de gjorde? - Det har jeg det rimelig godt med. For jeg synes ikke, vi har været ude og lave noget, der er vildt og voldsomt, sammenlignet med hvad der skete andre steder, siger Lars Dreyer. Skidt situation - Folk, der købte hus for to-tre år siden, må vel føle, de står i en skidt situation. Kan du forstå dem? - Det kan jeg godt forstå. Men branchevilkårene var som de var, og hvis du ville have et hus, måtte du indrette dig efter vilkårene. Men nogen havde jo også penge med, da de købte, og på den måde er det for mange de penge, de har tjent på en bolig, som de står til at tabe, mener han. - Skal man have ondt af folk, der har købt for dyrt? - Nej, det skal man ikke. Det skal være en langsigtet investering at købe en bolig, så man skal sætte sig ned og lade tiden gå, og så er man med igen på et senere tidspunkt, siger mægleren, der tror på markant faldende renter i året, der kommer. - Du har vel fordel i at tale markedet op. Hvorfor skulle man så tro på jer som ejendomsmæglere? - Jo, men vi får jo aldrig det sidste ord. Det er problemet. Så finder man en vismand eller andre, der har en fin titel, og så kommer han i landsdækkende tv med sine advarsler. Så tænker folk, at der må være noget om snakken, hvorimod hvis det er formanden for de fynske ejendomsmæglere, der udtaler sig, så siger folk: Ja, ja. Det er meget godt alt sammen... PRISERNE SÆTTES NED Vi har længe holdt stand, men i en periode er også de fynske boligpriser dykket. Her er to eksempler på ejendomme, som Danbolig-mægler Lars Dreyer i Svendborg har sænket priserne på. Trappebæksvej 1, Svendborg: 103 kvadratmeter. Fra kroner til kroner. - Det er et hus i fin stand, men som nok mangler et værelse. Det er folk mindre villige til at gå på kompromis med lige nu, når der er færre købere, siger Lars Dreyer om nedslaget. Hasselvænget 8, Rantzausminde: 127 kvadratmeter. Fra kroner til kroner. - Huset ligger i et prisniveau, hvor vi må konstatere, at der ikke er flest købere i øjeblikket. Har man ikke lige solgt noget andet, er det de færreste, der har råd, lyder Lars Dreyers vurdering. Festen er slut Hver syvende ejendomsmægler skal fyres, vurderer Dansk Ejendomsmæglerforening AF TORE BØNKE JEPPESEN tobj@fyens.dk Boligsalget har i længere tid sneglet sig af sted, og det vil betyde en drastisk nedskæring i antallet af medarbejdere i landets ejendomsmæglerkæder. Dansk Ejendomsmæglerforening forventer således, at 15 procent af de ansatte i branchen vil stå uden job i løbet af Det er selvfølgelig et skøn, men vi forventer et betydeligt antal lukninger af butikker i de kommende år og dermed også færre medarbejdere, siger vicedirektør Thomas Torp. Sidste år måtte branchen vinke farvel til butikker, og den udvikling fortsætter altså. Nogle kæder vil lukke enkelte butikker, mens andre helt vil gå nedenom og hjem. Af de ansatte, som siges op, vil der både være ejendomsmæglere og assistenter. Årsagen til de mange fyringer og lukninger er ifølge Thomas Torp så enkel, at det skyldes en faldende omsætning, og derfor skal ejendomsmæglerne skære i omkostningerne. Han minder dog om, at branchen netop har været igennem nogle gode og lukrative år med fuld fart på boligsalget. Vi skaber tryghed i dit næste byggeprojekt Nislevvej Otterup Tlf Som all-round tømrer-/snedkerfirma har vi de kompetencer og forudsætninger, som skal til for at føre dit byggeprojekt sikkert frem til målet. Vi er velkonsoliderede og har stor erfaring med fremtidsorienterede løsninger i alt byggeri. Vores forretning er baseret på 2 ting: 1. Vi leverer solide funktionelle og fremtidssikrede løsninger, som skaber varig værdi for vores kunder. 2. Vi holder hvad vi lover og skaber dermed tryghed i hele byggeprocessen uden uventede omkostninger. Gode gamle dyder som er afgørende for et samarbejde med dig, som vil udvikle din forretning. Du kender os sikkert mest på vores tagløsninger, men A-Z Tagteknik har i dag udviklet sig til en tømrer-/snedkervirksomhed, som er et stærkt alternativ, når det drejer sig om totalløsninger inden for erhvervsbyggeri. Kontakt: Ring og tal med Peter Christiansen eller Jan Nielsen om dit næste byggeprojekt BUSINESS-FYN 5

6 FAKTA ENGELSKE EKSEMPLER Chief Executive Officer (CEO) = administrerende direktør. Chief Financial Officer (CFO) = økonomidirektør. Sales Manager = salgschef. Human Ressources Manager = personalechef. Key Account Manager = sælger med ansvar for storkunder. Controller = bogholder. Front Line Officer = receptionist. VI STÅR LIGE OG MANGLER EN KEY GENERAL HOUSEHOLD FRONT LINE MANAGER DET ER LIGE M AF TORE BØNKE JEPPESEN tobj@fyens.dk JOB- TITLER FLYTTER UD ejton Smarte og ofte engelsksprogede titler gør stillinger mere attraktive - på papiret STATUS Hvem gider være sælger, når man kan være key account manager? Og hvem skulle have troet, at en receptionist og en front line officer laver det samme? Almindeligt kendte danske titler er på vej ud til fordel for mere moderne og ofte engelsksprogede jobnavne. Søren Kaj Andersen, leder af Center for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, peger på, at anglesaksisk filosofi og ledelsesteori, som præger uddannelse og kurser, også har inspireret virksomhedernes jobtitler. Andre årsager kan være, at virksomheder på grund af udenlandske medarbejdere helt eller delvist bruger engelsk som virksomhedssprog, lige som flere og flere selskaber opererer udenlands. - Og så er der vel også en forestilling om, at det lyder lidt bedre. Så hvorfor ikke give folk en smartere jobtitel, når det er ganske gratis, og folk gerne vil have dem, siger Søren Kaj Andersen. I sidste ende har det dog ingen reel betydning, mener han, ud over at det giver medarbejderen en god følelse og lidt prestige. - Det er tvivlsomt, om det gør noget for selve arbejdet, mener Søren Kaj Andersen. Professor Flemming Poulfelt, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, Handelshøjskolen i København, mener, det er en naturlig konsekvens for virksomheder, der arbejder ud over landets grænser. Men derudover tror han også på, at det er med til at skabe medarbejderens identitet. - Man kan skabe status og fornyelse i et job, som måske ikke er så efterspurgt, og det kan være med til at udvikle folk i jobbet, fordi de måske føler større ansvar og påtager sig nogle ekstra opgaver, siger han, men mener ikke, at folk bør blive skuffede, hvis jobbets indhold ikke lever op til titlen. Så længe jobbeskrivelsen er korrekt. - Det kan godt være, at arbejdsgiveren har solgt et job på titlen, men ansøgeren har også pligt til selv at undersøge, hvad det indebærer, forklarer han. Et signal i sig selv Engelsksprogede titler er et skridt på vejen mod internationalisering af virksomheden DigiEyez i Odense Det er primært danske kunder, it-virksomheden DigiEyez i Odense lever af. Alligevel har firmaet både account managers, en international sales manager og en CEO. Det er Jimmy Madsen, der som øverst ansvarlige bærer sidstnævnte titel, og det er der en god forklaring på. - Den korte version er, at det er et led i en internationalisering af virksomheden. Lige som vores hjemmeside ender med com i stedet for dk. Det sidste halvandet til to år har vi haft udenlandske kunder, og man er nødt til at vise, at man har en international organisation. Det har også været HOLD IGEN Det kan virke tillokkende i en virksomheds opstartsfase at give de første få medarbejdere fine titler. Hvis den første sælger får titel af salgschef, og den eneste it-mand bliver it-chef, kan det medføre lønpres og medarbejderflugt, når virksomheden får vokseværk, har en amerikansk undersøgelse tidligere vist. Jimmy Madsen, DigiEyez: - Vores kommunikation foregår på engelsk. anbefalingen fra vores kommunikationsbureau, siger han om virksomheden, der er vokset til 22 ansatte. Ud over titlerne foregår også intern kommunikation på engelsk lige som eksterne projektbeskrivelser, og det har de fleste kunder taget godt imod. Både titler og dokumenter i for eksempel projektbeskrivelser. Han mener ikke, at de fremmedsprogede titler giver anledning til forvirring. Betegnelserne har været brugt i så mange år, at alle - i hvert fald i branchen - kender funktionen bag titlen. Ifølge undersøgelsen, som blev foretaget af salary. com, var det hele 30 procent af de medarbejdere, der mente at få for lidt i løn, der havde en jobtitel, de ikke kunne leve op til. Den havde de typisk fået i virksomhedens barndom, hvor iværksættervirksomheden havde brug for at signalere seriøsitet. Undersøgelsen viste også, at problemet med lidt for flotte titler kom til udtryk, når bedre kvalificerede medarbejdere skulle ansættes - måske med endnu finere titler. Konklusionen var, at det skabte forvirring, utilfredshed og intern konkurrence samt medarbejderflugt - og oftest var det de bedste medarbejdere, der søgte væk. 6 BUSINESS-FYN

7 Snydt af titlen IG Virksomheder solgte job lidt for godt, da manglen på arbejdskraft var på sit højeste Det lød godt, men jobbet som projektleder eller koordinator svarede ikke rigtigt til titlen. Sådan var opfattelsen hos en håndfuld medlemmer i juristerne og økonomernes forbund, DJØF, der i løbet af det seneste år har henvendt sig, fordi de føler sig snydt af smarte jobannoncer. Ifølge chefkonsulent Helene Rafn har nogle virksomheder gjort deres ledige stillinger lidt mere attraktive med en flot titel i en periode, hvor det har været svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. - Det handlede typisk om, at folk var blevet lovet for meget ansvar og rådighed over ressourcer via deres titler, forklarer hun. I de seneste måneder, hvor beskæftigelsessituationen har været for nedadgående, er henvendelserne stoppet. - Det kan selvfølgelig også tænkes, at virksomhederne er blevet klogere. De nyansatte medarbejdere, der blev snydt, fandt jo hurtigt ud af det og sagde op. Det må have været hamrende dyrt for arbejdsgiveren at lære dem op for bare at se dem smutte igen, mener Helene Rafn. Hun håber, det er gået op for alle, at det nytter at afstemme forventningerne, inden en ansættelse gennemføres. Det er primært unge medlemmer i deres første job, der har oplevet den pågældende situation, og generelt oplever, Helene Rafn, at der er et større ønske om at kunne smykke sig med prestigefyldte titler hos de unge. Juristernes og økonomernes indtog i alternative brancher spiller også en rolle. Mange steder søger den højtuddannede gruppe ind i eksempelvis konsulentjob, der som ubeskyttet titel kan rumme alt mellem himmel og jord. Ingen fare ved fremmede titler For nogle år tilbage hed det bred ymer, når noget var godt og sejt. Nu hedder det cool. Det danske sprog påvirkes i stigende grad af engelske gloser, og det flytter med over i erhvervslivet. Men det er nu ikke så bemærkelsesværdigt, set i en historisk sammenhæng, mener Christian Heyde-Petersen, studieadjunkt på Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universtitet. - Fra år 1300 til 1700 var det kun tysk, der kunne bruges, og derefter var det fransk. I de her årtier er det så engelse ord, der påvirker os, siger han. Det er et helt generelt sprogligt princip, at nye ord spreder sig som ringe i vandet. Derfor også til vores jobtitler. Men det betyder ikke, at det danske sprog er i fare. - Dansk sprog har det ganske fornuftigt. Vi har været udsat for væsentlig større påvirkning fra tysk og fransk, end vi er nu, forklarer han. I virkeligheden er kun 3000 ord ud af vores ord nedarvet resten er påvirkning fra andre sprog. Der kan dog give visse vanskeligheder, når direktøren bliver Chief Executive Officer. - Det kan blive svære at gennemskue, hvem der laver hvad, men hvis man færdes i forretningslivet, så ved man nok godt, hvad det er, siger Christian Heyde-Petersen. Ud over at man føler sig vigtigere med en flot, engelsk titel, så mener sprogforskeren også, at det kan være lettere for fagforbund at forhandle overenskomster, hvis de repræsenterer for grupper, der via sproget fremstår som specialister på deres område. Trappevasker eller linoleumsterapeut Det er tilsyneladende ikke et helt nyt fænomen, at job bliver peppet op med smarte stillingsbetegnelser. Direktør i Udviklingsforum Odense, Stefan Birkebjerg Andersen, var for 25 år siden trappevasker på Vesterbro i København. Men bedømt på titlen på lønsedlen, lød det job en anelse mere attraktivt: - Hr. Linoleumsterapeut stod der, selv om jeg altså gik rundt der og vaskede trapper blandt ludere og lommetyve, husker Stefan Birkebjerg Andersen. Opsparing til en rente der passer dig! SE HER... Kom ind i Sparekassen Faaborg og hør mere om de mange muligheder for en fleksibel opsparing til en høj rente - eller læs mere på Tlf BUSINESS-FYN 7

8 BIZART SAMVITTIGHED PÅ SKEMAET På Handelshøjskolen Aarhus Universitet tager man nu konsekvensen af den styrtdykkende moral i visse dele af erhvervslivet og præsenterer to nye businessuddannelser med en særlig samfundsansvarlig profil. Eleverne vil lære, hvordan magt ikke bør anvendes samt hvordan man driver en virksomhed etisk korrekt. KILDE: EPN.DK BØRN SKABER LØNFORSKEL Kvindelige ledere får i snit 7100 kroner mindre i månedsløn end deres mandlige kolleger. Størst er forskellen i alderen år, og det skyldes primært, at det typisk er i den alder, mange kvinder får børn. KILDE: MAGASINET LEDERNE. FOTO: COLOURBOX FOTO: COLOURBOX UNGE BLIVER BIDT AF PRIVATØKONOMI Flere unge vil interessere sig for privatøkonomi i årene, der kommer, viser ny undersøgelse, som pengeinstituttet Nordea står bag. Ifølge undersøgelsen vil næsten halvdelen af de unge mellem 16 og 25 år interessere sig mere for deres privatøkonomi i 2009, end de har gjort sidste år. KILDE: EPN.DK LEDERE VIL HAVE HEMMELIG LØN Shh. Du skal ikke tale med dine kolleger om din løn, mener et flertal af landets ledere. I en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation bekræfter 45 procent af de adspurgte, at de direkte eller indirekte beder medarbejderne om at gå stille med dørene om deres løn. 36 procent af de adspurgte ledere hylder dog ikke hemmelighedskræmmeriet. HOSPITALER TJENER FEDT PÅ FEDME Fedmeoperationer vokser som indtægtskilde på privathospitalerne hvert år. For fem år siden opererede man stort set ikke for fedme herhjemme, men i år forventer man at bevilge fedmeoperationer til cirka 2000 svært overvægtige. Privathospitalerne får omkring kroner pr. operation og sidder på stort set hele markedet. KILDE: EPN.DK FOTO: COLOURBOX FOTO: COLOURBOX SÅDAN HÅNDTERES SURE ANSATTE Den svenske konfliktløser, Tomas Barth, giver i svenske Aftonbladet fire tips til, hvordan man bedst håndterer vrede medarbejdere: 1. Vær saglig. Regn ikke med forståelse fra en medarbejder, der bliver fyret eller forflyttet. Forklar årsagen og læg fakta på bordet. 2. Tag ikke uberettiget kritik personligt. Husk det mere handler om din status og magt som chef. 3. Skab fortrolighed. En oprørt medarbejder har lov at vise følelser. Vis empati og forståelse - det får medarbejderen til at lytte. 4. Erkend at nogle er svære at nå. Bevar roen og sig, at du har gjort, hvad du kan, selv når din modpart ikke vil lytte. 8 BUSINESS-FYN

9 Company Days mere kvalitet i oplevelsen Classic First Class VIP Eksklusiv Just 9 holes first class 5 koncepter, 6 golfbaner 1arrangør Proark golf er den oplagte Company Day partner, hvis du ønsker at give dine gæster en gennemført kvalitetsoplevelse. Proark golf ejer 6 golfbaner: Skjoldenæsholm, Hjarbæk Fjord, Blokhus Klit, Odense Eventyr, Kalø og Møn. Uanset om du ønsker et lokalt eller nationalt arrangement, så tilbyder Proark golf professionel rådgivning og afvikling. Kontakt: Proark golf Odense Eventyr Falen 227, 5250 Odense SV Mail: pgoe@proarkgolf.dk Tlf.: / og hør hvordan vi kan gøre din virksomheds næste Company Day unik. BEDRE GOLFOPLEVELSER BUSINESS-FYN 9

10 BUTIKSCENTRET DER IKKE VIL LYKKES Eksperterne siger, at det burde være en succes. Men i næste måned rammer Outlet Fyn en tvangsauktion, og dermed når en livslang nedtur sit - foreløbige - lavpunkt KRISE AF JESPER BEENFELDT NIELSEN jeb@fyens.dk Tomt og trist. Anderledes kan man ikke beskrive butikscentret Outlet Fyn på en hverdag i januar. De fleste af centrets butikslokaler er tomme. Det overlevende mindretal kæmper mere eller mindre helhjertet imod udviklingen, men deres facader lyser kun op som øer i et gråt hav. Det kvadratmeter store indkøbscenter på Vollsmosevej 10 i det østlige Odense ligner præcis, hvad det er: På vej mod tvangsauktion. Den sidste i en forvirrende række af ejere er gået konkurs, og 19. marts tager skifteretten imod bud. Dermed når centrets nedtur sit absolutte lavpunkt. Aldrig en god forretning Virksomheden har i de fleste af sine 38 år ikke været en god forretning, uanset om navnet var Vollsmosecentret, Center Øst eller Outlet Fyn. Det kunne den ellers blive, siger eksperterne. Kathrine Heiberg lever som medejer af virksomheden Reteam af at give butikscentre den rette identitet. Og hun er slet ikke i tvivl om, at det forsømte center kan blive en succes. - Det er et område med masser af beboere, der selvfølgelig har brug for en markedsplads. Det kan blive et kanon projekt, siger hun. Find rollen Også administrerende direktør Per Nyborg fra center-specialisten ICP ser lyst på mulighederne. - Der vil altid være plads til et bydelsorienteret center på sådan et sted. Det afgørende er at finde ud af, hvilken rolle det skal spille, siger han. - Man skal finde sin plads i områdets naturlige struktur, så man skal ikke prøve at være et Rosengårdcenter nr. to, siger han. Kathrine Heiberg sammenligner centret med Kennedy Arkaden i Aalborg. Dette center slog helt fejl, men har siden ændret sin profil og er nu på vej op. - I Europa findes masser af lignende centre, som klarer sig fint, siger Kathrine Heiberg, som har analyseret butiksstrukturen i Odense grundigt på vegne af det kommende center på slagterigrunden midt i byen. Meget dårligt tidspunkt Trods deres store velvilje er begge eksperter enige om, at det ikke er et let tidspunkt at genoprette et nedkørt center. - Både investorer og butikker holder vejret lige nu. Det bliver hverken let at finde penge eller lejere, siger Per Nyborg. Ejendomsinvestor Karsten Bill Rasmussen giver ham ret. Han ejer det nogenlunde lige så store Tarup Center i den modsatte ende af Odense og har også tidligere kigget på centret i Vollsmose. - Det er total nedslidt og kræver mange store investeringer - f.eks. i tag og ventilation. Jeg tror ikke på det, siger han og garanterer, at han ikke vil byde på den kommende tvangsauktion. Historien trækker ned Kai Hviid, der har mange års erfaring som centerchef fra Tarup Center, peger på centrets helt afgørende problem: - Det har en dårlig historie i hele byens bevidsthed. Det er et meget, meget svært udgangspunkt for at rette op på et center, siger Kai Hviid. Ligesom de øvrige afviser han, at Vollsmoses beboersammensætning er et problem. - De er lige så gode kunder som alle andre, hvis man bare indretter sig efter det, siger han. Det har aldrig set så sort ud som nu, men det har heller aldrig været rigtig gode tider i centret. I 1986 solgte Vollsmoses boligforeninger byggeriet af samme grund. - De kunne ikke få det til at køre, så vi prøvede at finde nogen med forstand på centerdrift til at køre det, fortæller Kjeld Bendix Poulsen, der blev bedt om at sælge centret dengang. FAKTA OUTLET FYNS EJERE I de seneste år har Outlet Fyn været genstand for flere handler mellem berygtede - og nu fallerede - ejendomsinvestorer, men de er formentlig ikke blevet fuldt gennemført og er kun registreret hos kommunens ejendomskontor. 26. august 1971: Tre boligforeninger i Odense (5,9 mio. kr.). 4. september 1986: Ejendomsselskabet Copernicus, Århus (64 mio. kr.). 1992: Sydbank og Lasse Hessel. Juni 1994: Niels Peter Christensen. 14. februar 1995: Nykredit (39,6 mio. kr.). 14. september 1995: Jørn Borch, Harndrup, og Knud Hansen, England (39,4 mio. kr.). 7. marts 2007: Peter Linck, København (tidligere ejer af den konkursramte avis Dagen). 8. marts 2007: CFM International Aps ejet af Henning Lapp (115 mio. kr.). 1. april 2008: Center Øst K/S ejet af Kenneth Schwarz Thomsen (ikke tinglyst). 1. august 2008: Contrast Centerdrift ejet af Brian Gade (ikke tinglyst). 15. september 2008: CFM International - nu omdøbt til CFM Ejendomsinvest - går konkurs. 19. marts 2009: Outlet Fyn på tvangsauktion. Flere forretningsfolk, deriblandt lægen Lasse Hessel, forsøgte uden held at få det til at fungere. Da Jørn Borch relancerede centret som Outlet Fyn var interessen stor, indtil kunderne opdagede, at betegnelsen lovede mere, end den holdt. De seneste to år har været et kaos af skiftende ejere, der så alligevel ikke var ejere, manglende rengøring, butikslukninger og klager fra de færre og færre butiksejere. Faktisk har centret fået en lidt mere stabil tilværelse, efter at dets ejer CFM International gik konkurs. 19. marts sker det næste skifte - men sikkert ikke det sidste. 10 BUSINESS-FYN

11 Outlet Fyn er belånt for 129 mio. kr. Den offentlige vurdering er 57 mio. kr. FOTO: CHRISTIAN BRANDT Anker Boye: Stor ulykke for Vollsmose AF JESPER BEENFELDT NIELSEN Kommune og stat poster den ene million efter den anden ind i et forsøg på at få Vollsmose til at blomstre. Imens er områdets centrum, Outlet Fyn, gået mere og mere i forfald. Det er i hvert fald ikke fra den hullede parkeringsplads eller de dystre centergange, at optimismen spreder sig over den hårdt trængte bydel. Det erkender Odenses rådmand for by og kultur, Anker Boye (S): - Det er en stor ulykke for området, at centret kører så dårligt. Det slider på bydelen, at en så central del er i forfald. Det er virkelig trist, siger han. Centret ligger i tæt tilknytning til områdets kulturhus, kirke og skole. Men Anker Boye kan kun beklage, han kan ikke gøre noget. - Det er en privat virksomhed, som vi ikke kan blande os i. Det vil heller ikke være kommunens opgave at overtage centret, siger han. DE HAR PENGE I KLEMME Man skulle ikke tro det, når man ser centret, men Outlet Fyn er faktisk belånt for 129 mio. kr. Den offentlige vurdering er 57 mio. kr. Nykredit er størst og mest sikre kreditor med i alt 47 mio. kr. Peter Linck: 16,5 mio. kr. Leif Jensen, København: 16,1 mio. kr. (gennem tre selskaber) Brask Thomsen Stiftung : 15,7 mio. kr. Mads Mernild, Roskilde: 10 mio. kr. Engel Finans Aps: 10 mio. kr. John Skovbo, Halmstad, Sverige: 6 mio. kr. Desuden er et ejerpantebrev på 7,5 mio. kr. tinglyst. KILDE: TINGBOGEN Alle erhvervsledere kan blive bedre - de skal bare trænes lidt Erhvervstræner NeoProcess vil være en velkonsolideret og attraktiv arbejdsplads med fokus på medarbejdertrivsel. Vi er ikke i tvivl om, at personlig udvikling også er med til at skabe dynamiske og glade medarbejdere. Derfor valgte vi at bruge Marianne i denne medarbejderudvikling. HR ansvarlig Pia Tasior Andersen NeoProcess, Odense Tidligere gjorde jeg det der skulle gøres, troede jeg, men nåede ikke altid mine egne mål. Nu er jeg blevet proaktiv, og har fået magten over mit lederskab. Jeg er blevet bedre til at planlægge og er mere effektiv i dagligdagen. Og ikke mindst - NU ved jeg hvad mit mål er. Direktør Claus Bolund Imento, Odense Læs flere erfaringer på BUSINESS-FYN 11

12 Gennem mere end 25 år med fremgang for møbelkæden Biva har Henry Johansen forsøgt at holde sig i baggrunden - også da millionerne rullede ind på kontoen ved salget af livsværket i Det er datteren Millie, der har tegnet butikken udadtil, men da virksomheden under de nye ejere for nylig var ved at gå konkurs, kom den sindige fynbo op af sofaen SOFASÆLGEREN INTERVIEW AF TORE BØNKE JEPPESEN FOTO: PETER LETH-LARSEN tobj@fyens.dk pll@fyens.dk Møbelhandler. Jeg har været møbelhandler, svarede Henry Johansen forleden, da han i forbindelse med en bridgeaften faldt i snak med en tidligere brugsuddeler og blev spurgt til sin baggrund. Det var jo sådan set rigtig nok, men det var alligevel ikke så underligt, at manden havde et lumsk smil på læben, da de mødte hinanden igen. Han havde set Henry Johansen i avisen, tituleret som tidligere ejer af møbelkæden Biva - livsværket som han i 2006 solgte for i omegnen af en halv milliard kroner sammen med datteren Millie Korsdal Rafn. Nå, du overdriver ikke, havde hans kommentar været. Det kan man ikke beskylde den 63-årige Henry Johansen for. Biva har været i vækst siden etableringen i 1983, men det var datteren Millie, der blev frontfigur, da virksomheden begyndte at reklamere på tv med marketingbudgetter på ganske få tusinde kroner. - Jeg har nok haft det udmærket med at være lidt anonym. Jeg siger ikke noget om Biva, med mindre, jeg er tvunget til det, forklarer Henry Johansen, uden at han kan sige hvorfor. - Det er en selv, sådan noget. Jeg føler nok, at folk lukker lidt i. Måske føler de, at de ikke kan tale med om det, så der er ingen grund til at skilte med det, tilføjer han og ligner en, der har det bedst med at sidde ved det lille bord i køkkenet i sin villa på Læssøegade, selv om der er nok kvadratmeter at boltre sig på. Stak snuden frem Forleden stak han så alligevel snuden frem, da Biva, som han forlængst havde afhændet, gik i betalingsstandsning. Henry Johansen udstillede offentligt sin undren over, at det kunne gå så galt og tilbød endda at købe Biva tilbage. Han mener, at de daværende ejere - to kapitalfonde - sigtede efter en konkurs, og det synes han, var lige meget nok. - Jeg kunne ikke bare være ligeglad, forklarer Henry Johansen. Udover at han følte et ansvar for sin tidligere virksomhed, havde han også lejemål bundet til virksomheden gennem sit selskab Boka Holding, der i dag huser ejendomme. Bivas seks nye butikker blev lavet til formålet og har en løbetid på syv år. - Det er ejendomme, vi aldrig var gået ind i, hvis ikke Biva havde været lejere de næste syv år. Dem ville de være kommet ud af med en konkurs, forklarer Henry Johansen. Han afviser, at de penge, han og datteren fortsat havde placeret i Biva, var årsagen. Dem havde de allerede afskrevet. Om nogen var det nærmere kreditorerne, som Henry Johansen bekymrede sig om. - Dem kender jeg jo. Det er måske så meget sagt, at jeg følte et ansvar, men det var da helt urimeligt, synes jeg. Man kan ikke bare tørre det af på nogle helt andre, end dem det burde tørres af på. Når man laver en aftale, er det ligegyldigt, om den er skrevet ned, så skal man gøre alt for at overholde den, siger han. I lære som murer Henry Johansen begyndte sit voksne arbejdsliv som - Jeg har nok haft det udmærket med at være lidt anonym. Jeg siger ikke noget om Biva, med mindre, jeg er tvunget til det, forklarer Henry Johansen, uden at han kan sige hvorfor. 12 BUSINESS-FYN

13 Oplev Årets Bil Introduktion af Opel Insignia. Opel Insignia er allerede udnævnt til Årets Bil i Europa Desuden er Opel valgt som bedste tyske bilmærke*. Oplev tysk kvalitet ned i mindste detalje. FlexRide. Ændrer indstilling af undervognen for at tilpasse sig din kørestil. Vælg mellem tre dynamiske køreindstillinger (Normal/Sport/Tour). Adaptive forlygter (AFL). Intelligent forlygtesystem med ni indstillinger. Lyser rundt om hjørner, opdaterer og tilpasser sig alle kørebetingelser. Opel Eye. Smart kamera, der overvåger vejen og sender information til brugeren. Genkender trafikskilte og advarer ved utilsigtet vejebaneskift. Opel Insignia Pris fra kr. Turbodiesel fra kr. V Holm Jensen A/S Nyborgvej , Odense, tlf , CO g/km, 8,6 17,2 km/l gælder brændstofforbrug ved blandet kørsel. Bilen på billedet er vist med ekstraudstyr. *Ifølge Auto Bilds kvalitetsrapport 2008 (nr. 42, 2008). BUSINESS-FYN 13

14 HENRY OM... Finanskrisen. - Set i bakspejlet kører det hele tiden op og ned. Folk er begejstrede og tror, det hele skal blive ved med at stige, men på et tidspunkt knækker filmen. Jeg tror, det var godt, vi fik finanskrisen, for hvis alting var blevet ved med at stige, var det blevet endnu værre. Måske skulle vi bare have haft krisen noget før, så var det ikke blevet så slemt. Millie. - Hun er jo et af mine tre børn. Vi har haft det godt sammen i Biva - på alle måder. Millie er også i familien god til at skabe sammenhold. Fyn - Man siger, at en fynbo aldrig kommer videre. Det er jo ikke helt rigtigt, for af mine syv søskende, er der kun en af dem, der også bor her. Hvad der sker her, betyder ikke mere, end i alle andre dele af landet. Det er ikke sådan, jeg føler ansvar for udviklingen her. Kapitalfonde. - Det er jo egentlig ikke et dårligt fænomen. De har bare lånt for mange penge, og det tror jeg ikke, de kan fremover. Var de i Bivas tilfælde bare kommet med halvdelen af pengene selv, ville de måske have holdt ved. Når de kommer med så få penge, at de bare kan springe fra, er det dårligt. Henry Johansen er ikke typen, der går og driver den af bag husets fire vægge efter salget af Biva. Han har i stedet udvidet antallet af ejendomme i selskabet Boka Holding til tæt på 50. Snobberi. - Hvem er snobbet? Jeg synes egentlig ikke, jeg oplever det. Hvis nogle vil lefle for en, er det vel en eller anden slags snobberi, men det har jeg ikke tænkt så meget over, i og med at jeg har været så anonym. Det er nok nærmere Millie, der har oplevet det, men jeg føler, at de mennesker, jeg omgås behandler mig på samme måde, som de altid har gjort. Der har været meget snak om vores reklamer, men alle, vi kender, synes, de er så gode. FAKTA BIVAS HISTORIE Biva er grundlagt af Henry Johansen i Firmaet tog sin spæde begyndelse i Odense på Ørstedsgade i en gammel maskinfabrik. Det var Henry Johansen idé at indrette Danmarks første lavpris møbelforretning i de sparsomme lokaler. Konceptet byggede på princippet Møbler direkte fra lager, med prisrigtige, usamlede møbler. Inden for de første par år åbnede en butik mere i Odense og dernæst forretninger i Svendborg, Nyborg samt endnu en i Odense ved Rosengård Centeret. I 1988 åbnede Biva sin første forretning i Jylland, og siden da er der åbnet forretninger i alle større jyske og sjællandske byer. KILDE: BIVA.» murer i Odense. Som nyudlært gav han sig til at bygge et hus, som han solgte. Det gentog sig, indtil oliekrisen i 1973 pressede ham til at etablere sig som murermester på mere normale forretningsvilkår. Han havde altid drømt om at blive selvstændig, og han var glad for at være murer, men det var hårdt at være håndværker. - På mange måder er det ikke et ønskværdigt job. Men som håndværker er det nemmere at starte noget for sig selv end med alt muligt andet, forklarer han. Ingen budget Ideen om at stifte Biva lå i forlængelse af væksten ind for discount på dagligvaremarkedet. Hvis danskerne ville købe billig mad, ville de vel også købe billigere møbler, lød devisen, og det fik han ret i. Biva blev så god en forretning, at den ubesværet gik igennem mere end 25 år uden et budget. - Det lod sig gøre, fordi det var en god forretning. Ellers var der jo kommet krav om det, mener Henry Johansen. - Et budget har jeg vel også haft oppe i hovedet. Har en butik først kørt i et år, så er det tallene. Så kan man godt lave et fint budget, der giver 10 procent mere eller mindre, men det er stadig kun noget, man gætter sig til. Budgettet har altid været en samligning med foregående år, siger han. Det skræmte dog ikke interesserede købere væk. Længe inden salget af Biva, havde der været forespørgsler på virksomheden. Da endelig salget kom i stand, var Henry Johansen afklaret med at sige farvel til den virksomhed, han havde bygget op fra bunden. - På et eller andet tidspunkt skulle der jo ske noget. Jeg lever jo ikke evigt, og så skulle Millie jo tage fuldt over på et tidspunkt, men det er altså stadig meget svært for en kvinde at gøre. Det er ikke nemt at finde en mand, der synes, det er en god idé. Sådan er det nok ikke ret mange steder, og hun ville også gerne se børnene noget mere, fortæller han. Reddet fra konkurs Forleden blev Biva akkurat reddet fra konkurs, da banken bag de to kapitalfonde overtog virksomheden til gengæld for sit tilgodehavende. Det var anderledes mange penge. Set i det lys, kan man vist roligt sige, at Henry Johansen handlede på det helt rigtige tidspunkt og til en pris i nærheden af en halv milliard. - Det var et godt tidspunkt, men det var svært at forudse lige som med et hus. Det var ikke sådan, at vi vidste, at vi solgte det på toppen. Det var bare heldigt. Hvis køberne nu havde købt aktier i alt muligt andet end Biva, så var det formentlig også gået galt, siger han. Han stod pludselig med rigtig mange penge på hånden, men han afveg ikke fra sin livsførelse. Ingen dyr bil - Det betød da noget - det ville være forkert at sige andet. Men det har egentlig ikke ændret på min tilværelse. Jeg havde i forvejen en god økonomi. Jeg bruger det, jeg har lyst til, og det gjorde jeg også før, forklarer han. Men ødsel kan man ikke kalde ham. Det har aldrig sagt ham noget at købe en dyr bil, og han har aldrig prøvet at købe en flybillet på første klasse. - Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er helt vildt at give de ekstra penge, for man sover jo alligevel hele vejen. Sådan noget kan man jo ikke lave om på. Der er nogle ting, hvor jeg er ligeglad med, hvad det koster: Hvis vi går ud og spiser, eller hvis jeg skal købe noget tøj. Jeg vil hellere give penge for et godt hotel end en flybillet. Sådan er der nogle ting, siger han. Henry Johansen blev skilt i 1994 fra moren til sine tre piger. Som den eneste beboer på 170 kvadratmeter har han masser af plads til sig selv samt sine døtre og fire børnebørn i det velindrettede og meget ordenlige hjem, hvortil en Biva-sofa og -sofabord har fundet vej. Men han er ikke typen, der går og driver den af bag husets fire vægge, og derfor har det ikke været det store tomrum ikke længere at have sin daglige gang i Biva. Siden salget har han udvidet antallet af ejendomme i selskabet Boka Holding til tæt på 50. En god del af hans tid går med at se på nye ejendomme rundt omkring i landet, men har også hele dage på kontoret ved Odense-forstaden Hjallese. - Jeg møder derude klokken otte. Det er vel sådan en rytme, man laver. Nej, jeg møder faktisk lidt før. Jeg tager min morgenkaffe derude, og det var jeg også vant til i Biva. Jeg spiser også min frokost derude, så hverdagen er ikke vanvittig forskellig, der er bare ikke så mange mennesker, forklarer han. Derudover spiller han bridge og golf - for hyggens skyld - uden at lade sig rive mere med end godt er. - Der er mange i min alder, som spiller på nogle faste hold hver uge, og det er også hyggeligt, men det vil jeg ikke bruge eksempelvis hver torsdag på. Efter 10 år er jeg lige blevet handicapspiller med et handicap på 36, så jeg gør ikke for meget ved det. Jeg har altid sagt, hvis man har et handicap på 30 eller derunder, så passer man ikke sit arbejde, siger han. 14 BUSINESS-FYN

15 HELSINGØR HOLTE ROSKILDE SORØ KORSØR MIDDELFART REBILD KOLDING VEJLE SØNDERBORG GØTEBORG VARBERG Comwell fælles møde- og konferencebooking Forespørg og få svar med det samme! 12 hoteller 1 nummer tel Salgskoordinator Birthe Kruse comwell.com BUSINESS-FYN 15

16 Merete Lenbroch, med den hvide hue, har budt til trommeaften ved sit hjem nær Vejle. Bålaftenen er en slags træning forud for næste ophold i svedhytten, hvor deltagernes evner til at tromme i takt vil blive sat på prøve. HVERDAGENS KRIGERE KØBENHAVN - OSLO HOLD KONFERENCEN TIL SØS. MØDELOKALET ER GRATIS. Kick start året med en konference i anderledes inspirerende rammer i mødelokale med panoramaudsigt eller auditorium med storskærm. Begge er fuldt udstyret med moderne konferencefaciliteter og teknisk udstyr. Konferenceværten sørger for, at tingene klapper, kokken mestrer en kulinarisk 3 retters menu, og rejser I inden den 3. april er mødelokalet på vores regning. UD OVER HAVUDSIGT OG MASSER AF FRISK LUFT OMFATTER PRISEN: 6 timers konference/kick off inkl. teknisk udstyr, kaffe/te samt mødevand 2 x overnatninger i indvendig 2 køjes kahyt 2 x morgenbuffet 1x3retters menu 1 x dinnerbuffet inkl. 1 øl/vand eller 1 glas vin KONFERENCECRUISE FRA * PR. PERS. *Tilbuddetergældendev/min.8pers.ogindtilden3.april.Bestilpåtlf BUSINESS-FYN

17 Ledere finder ro i en stresset hverdag ved at lytte til indiansk visdom og spirituel intuition. StrandboKurser ved Svendborg er blevet et kendt mødested for urkulturen KURSER OG KONFERENCER AF LARS RASMUSSEN FOTO: NILS MOGENSEN SVALEBØG ISkårupøre ved Svendborg oplever Strandbo- Kurser en stigende søgning, også blandt ledere, til alternative kurser i indiansk livsvisdom og healing. - Vi mærker en stor interesse for personlighedsudvikling i alle former i takt med stigende stressproblemer, fortæller Ulla Coco Jensen, ejer af StrandboKurser. To af de kursister, som igennem flere år har været til kurser og siddet i svedhytte med blackfoot-indianeren Pablo Russel, er Merete Lenbroch og Morten Juhl Lundhus. Hun har sit eget coaching-firma, Prana Consulting, og Morten Juhl Lundhus er intern coach og udviklingskonsulent i en af landets store virksomheder. Trommeklub En mørk januaraften samles de med en lille gruppe entusiaster omkring et bål i en skov nær Vejle. - Vi træner til næste svedhytteophold, hvor oplevelsen i den mørke, varme og fugtige hule bliver stærkere, hvis vi kan synge og tromme kraftigt med i takt, siger Merete Lenbroch, og Morten Juhl Lundhus tilføjer: - Det smukke er, at alle beder sammen for de problemer, som hver enkelt kommer ind med. Bønnen går til en kraft, som for Morten Juhl Lundhus er den samme, uanset om man er kristen, budhist, muslim eller noget helt fjerde. Kunsten er at stå ved sig selv, sin tro og samtidig være åben overfor, at der findes andre veje i livet. Ulla Coco Jensen forklarer, at de meditative øvelser lærer deltagerne at være ydmyge for kræfter, der er større end ens egne uden apatisk at acceptere alt. - Vi er ofte for hurtige til at dømme andre, kritisere og snerre det kan ikke være rigtigt. Her er indianernes budskab at være tålmodige, at sige sin mening, men mest fokusere på at gøre noget ved problemerne selv, siger Ulla Coco Jensen. Tiltrækningskraft Morten Juhl Lundhus oplever, at han selv har fået langt mere ro og sikkerhed ved at kende indianerfilosofien og det medicinhjul, de lever efter. - De taler om balance mellem fysik, det mentale, følelser og spiritualitet. Alle fire elementer et lige vigtige, og de kæmper mod hinanden, hvis du ikke er opmærksom, forklarer han. Ulla Coco Jensen kom til Sydfyn sammen med sin mand for seks år siden. De forlod et liv i hovedstaden, hvor de havde et reklamebureau med 50 medarbejdere og stor omsætning. Målet var at finde et roligt sted med plads til deres forskellige aktiviteter. De faldt for en ejendom helt ned til vandet ved Skårupøre, og selv om omkostningerne blev skruet stærkt ned, var Ulla Coco Jensen i starten meget bekymret for, om de kunne finde kunder nok til deres ideer. Det er hun ikke mere. - Nu ved jeg, at der kommer de deltagere til kurserne og svedhytterne, som har brug for det, fortæller hun afslappet. Selv har hun været tæt på indianerkulturen i mange år og bl.a. været inviteret med til soldans flere gange. Det er en lukket fest, der samler tusinder til hemmelige ritualer, som ikke må filmes eller offentliggøres. Og her er hvide mænd og kvinder et meget lille mindretal. Merete Lenbroch er overbevist om, at spiritualiteten vil få en større plads i ledelse i de kommende år. - Vi er for meget hovedmennesker i Vesten, vi må derimod lære at lede os selv og andre med hjertet, at lytte til vores intuition og stole på mavefornemmelsen, siger Merete Lenbroch. Kendskabet til indianerfilosofien har givet Morten Juhl Lundhus mere ro og sikkerhed. FAKTA STRANDBOKURSER StrandboKurser afvikler kurser og foredrag inden for personlighedsudvikling. Underviserne, der til tilknyttet StrandboKurser er: Pablo Russel, blackfoot-indianer fra området nær Rocky Mountains, Rose Sangregorio, healer og underviser, Eamonn Dawney, engelsk lektor i metafysik, Gabriella Nagy, underviser i Warriors Wisdom, Stefan Kobbler, soldanser ved Lakotaindianerne i South Dakota, Joe Irmer, soldanser ved blackfoot indianerne, Ulla Coco Jensen, underviser i Warriors Wisdom desuden NLP Master, zoneterapeut og massør. Lokalerne med plads til 25 lejes også ud til virksomheder og organisationer. KONFERRENCE/MØDE/OVERNATNING Hotel Knudsens Gaard tilbyder lyse og venlige mødelokaler med plads til personer, alle med adgang til ADSL, LCD projektor samt standard AV udstyr. En konference på Hotel Knudsens Gaard er både forretning og en kulinarisk oplevelse. Har De behov for overnatning i Odense, tilbyder vi en række forskellige firmaaftaler tilpasset netop Deres behov. Stor videoovervåget og aflåst P-kælder. Nærhed og personlighed... Hunderupgade Odense M Tlf Fax BUSINESS-FYN 17

18 Dorthe M. Juul sørger for, at alting klapper, når Nyborg Strand lægger hus til store konferencer med op til 1000 gæster. HUN HOLDER STYR PÅ 1000 GÆSTER Det kræver god planlægning og skarp kommunikation at håndtere konferencegrupper på op til 1000 gæster, men konferencekoordinator Dorthe M. Juul og kollegaerne på Nyborg Strand har is i maven TEMA: KURSER OG KONFERENCER AF CHRISTINA BOUTRUP FOTO: JOHN FREDY chbo@fyens.dk, jf@fyens.dk Solen skinner over Nyborg Strand denne kolde vintermorgen. Indenfor er en gruppe polerede jakkesæt allerede i gang med de indledende networking-øvelser før dagens konference. Intet er tilfældigt. Bordenes opstilling, blomsternes farve, scenens placering, antallet af mikrofoner. Alt er planlagt til den mindste detalje. Og i dag ønsker kunden, der som regel er en virksomhed eller organisation, altså at starte dagen med en stående buffet, som fylder rummet med en herlig kaffeduft. Det er Dorthe M. Juul, som får tingene til at ske. Sammen med sine fem kollegaer i hotellets konferenceafdeling er hun ansvarlig for de mange konferencer, der hvert år bliver holdt på Nyborg Strand. Nogle gange med op til 1000 gæster i én sal. Dertil kommer andre konferencegrupper og private fester samme dag. - Vi har været her i mange år, og det gør, at vi har is i maven, siger 37-årige Dorthe M. Juul, som har arbejdet med konferencer i Nyborg i seks år. Storskærm og tapas tak Men der er dage, hvor tingene brænder på, og hvor succesen afhænger af, hvor hurtigt hun kan løse et problem. - Alt det, vi på forhånd ved, der sker, det er let. Men når der sker ændringer samme dag, så er det svært. Men det er også det sjove, siger hun og giver et eksempel. Under en stor konference i januar sidste år fandt gæsterne pludselig på, at de senere samme dag ville have en storskærm op i mødesalen, så de kunne føl- Nye eksklusive møde & konferencefaciliteter_ ligeihjertetafodensecity Brandts Passage 31_ 5000 Odense C_ KontaktHenrikFrischpå for yderligere information og booking_ 18 BUSINESS-FYN

19 NØDLAGER Hotelgæster glemmer ofte deres tandbørste og barbergrej. Derfor har receptionen på Nyborg Strand altid et lager af gratis tandbørster og barbergrej til glemsomme gæster. Receptionen redder folk, der har glemt vigtige ting som hårspray, shampoo, kondomer, strømpebukser og hygiejnebind. Lokker swimmingpoolen, så er det surt at have glemt sine badebukser. Derfor kan man også købe badedragter og badebukser i receptionen. ge herrehåndboldlandsholdets EM-kamp. Det var i sig selv en smal sag, for Nyborg Strand har flere teknikere på vagt helt frem til midnat. Udfordringen lå snarere i at udskyde festmiddagen og arrangere lidt tapas til kampen. - Jeg skyndte mig at tale med vores køkkenchef, og han fandt ud af, hvad han kunne trylle frem af kolde retter til 100 mennesker. Det lykkedes også at rykke middagen, men det var ikke let. Det kræver stor fleksibilitet og lidt held at få det hele til at gå op, siger Dorthe M. Juul, som også er uddannet receptionist på Nyborg Strand. Hjem til Nyborg Efter en afstikker til København vendte hun i 2002 tilbage til sin fødeby og til Stranden, som hotellet hedder i lokalområdet. I København arbejdede hun blandt andet for Georg Jensen, men hun savnede hotelbranchen. - Jeg elsker, at dagene er så forskellige, og at jeg har både udfordringer og ansvar, siger hun. Det værste er, når der sker misforståelser med kunderne. For eksempel hvis nogen mener, at de har booket et mødelokale med havudsigt, men aldrig har sagt det. - Der kan da være tidspunkter, hvor man tænker: Kan det her lykkes, uden at kunderne bliver utilfredse? Men så forsøger vi at ringe rundt og rykke rundt på tingene, siger hun. Kommunikation altafgørende Nyborg Strand har også mange stamkunder, og der er booket konferencer helt frem til Her gælder en anden disciplin for Dorthe M. Juul og kollegaerne i konferenceafdelingen. - Det er en fordel, at vi gennem vores erfaring ved, at der skal være et udstillingslokale og et lille møderum til bestyrelsen. Uden at kunden behøver at gøre opmærksom på det, siger hun. Men kommunikation er altafgørende i jobbet som konferenceansvarlig. - Det er en af vores vigtigste opgaver at kommunikere til resten af huset, så alt bliver, som kunden ønsker. Stille stunder og henslængte øjeblikke er ikke just typisk for Dorthe M. Juuls hverdag som ansvarlig for konferencer på Nyborg Strand. Her blev hun i sin tid uddannet som receptionist, og efter en afstikker til København vendte hun i 2002 tilbage. Tietgen KompetenceCenter Tietgen KompetenceCenter er en afdeling på TietgenSkolen og i dag et moderne viden- og kompetencecenter, som tilbyder målrettet efteruddannelse og medarbejderudvikling. Vores kurser og uddannelser har ét mål: De skal omsætte den teoretiske viden til handling ude i virksomhederne. Vi indgår ofte i virksomhedernes uddannelsesplanlægning og skræddersyr løsninger, der matcher medarbejdernes behov. Over 400 kurser Du kan aktuelt vælge mellem mere end 400 kurser og uddannelser inden for fx ledelse, personlig udvikling, markedsføring, kommunikation, it og sprog. Se mere på eller ring til os på og hør om dine muligheder. FVU (nu også i Middelfart) Markedsføring It FVU betyder Forberedende voksenundervisning og henvender sig til alle over 18 år, som har behov for at blive bedre i et eller flere af følgende fag: Dansk På alle trin arbejder du med hverdagsdansk. kvik nr Matematik Mulighed for at afklare, forbedre og supplere dine funktionelle regne- og matematikfærdigheder. kvik nr Engelsk kvik nr Du tilegner dig mundtlige-, skriftlige- og læsefærdigheder. kvik nr It Til dig der gerne vil blive bedre til at bruge en computer. kvik nr Generel Markedsføring Få styr på din markedsføring med de rigtige værktøjer. kviknr Online Markedsføring På dette hands-on kursusforløb fastlægger vi en online strategi og ser på, hvilke online værktøjer og medier du kan anvende i den forbindelse. kviknr Telefonisk kommunikation For dig der ønsker at blive bedre til at gennemføre en professionel telefonsamtale. kvik.nr Telefonisk salgskommunikation For dig der arbejder professionelt med salg. kviknr Brug kviknr. til at finde det du leder efter på 6 ugers it i Odense Få styr på dine it-færdigheder. Fra grundlæggende til videregående niveau. kviknr ugers it i Nyborg Få styr på dine it-færdigheder. Fra grundlæggende til videregående niveau. kviknr.1743 Regnskab 6 ugers Regnskab i Nyborg På dette forløb, som er sammensat af AMU-kurser, får du en generel viden om, hvordan virksomheder fungerer og om økonomiske og samfundsmæssige forhold. kviknr.1801 Tietgen KompetenceCenter Tietgen Kompetence Center Ejlskovsgade 3, 5100 Odence C, Tlf BUSINESS-FYN 19

20 Færre foredrag på Fyn AF DANIEL KIRKNÆS FÆRK Hos firmaet Athenas, der lever af at sælge foredrag i hele landet, oplever man tydeligt, at der bliver arrangeret færre foredrag på Fyn end i resten af landet. Og det er endnu værre, hvis man udelukkende ser på Odense. - Det er helt klart vores erfaring, at de foredrag, der bliver afholdt på Fyn, oftest foregår udenfor Odense. Det er underligt, for det er jo her i Odense, det burde være, fortæller ejer og direktør for Athenas Søren Bolding Kristensen. Hos Athenas oplever man derimod, at der foregår enormt mange foredrag i Københavnsområdet og derudover i bestemte områder som Trekantområdet. Foredrag er ikke kun noget, der arrangeres, når en virksomhed skal efteruddanne medarbejdere. De bidrager også til kulturlivet. - Foredrag er ligesom koncerter. Der er et kulturelement, og de kan være med til at øge kulturniveauet på Fyn, siger Søren Bolding Kristensen. Mere branding er vejen frem I øjeblikket foregår de fleste fynske foredrag på Hotel Nyborg Strand. Derfor er Odense nødt til at arbejde hårdere for at trække de store arrangementer til byen. - Det der skal til, er mere branding af Odense i samme stil, som man har gjort det i Frederikshavn, hvor man har skaffet store navne som Bill Clinton og Al Gore til byen, mener Søren Bolding Kristensen. Hos Eventhouse Odense mener eventchefen, Claus Koch, at antallet af foredrag i Odense passer til efterspørgslen, men man vil meget gerne arbejde sammen med Athenas med henblik på at øge mængden af foredrag i Odense. - Det er altid spørgsmål om prioritering. Der er andre ting, der er mere fokus på, og vi kan ikke det hele. Vi må fokusere på at understøtte de miljøer, der allerede er i byen. Hvis vi skal have store internationale navne, så er det en helt anden bane vi skal ind på, siger Claus Koch. TAL TIL MENNE- SKET! Jens Arentzen er en af landets mest populære foredragsholdere TEMA: KURSER OG KONFERENCER AF DANIEL KIRKNÆS FÆRK FOTO: BJARKE ØRSTED dani@fyens.dk Lederen af din virksomhed har lige sagt et par ord. Du sidder på en dårlig stol i et kedeligt lokale, og skal nu til at høre på, hvad en foredragsholder skal til at sige. Det eneste du håber på er bare, at foredragsholderen ikke er af den slags, der bruger halvanden time på at læse op fra en powerpoint-præsentation. Jens Arentzen er ikke en af den slags foredragsholdere. Han bruger ikke powerpoint-præsentationer, og han står ikke og læser op af et manuskript. Altid taler Han har en helt anden mission end tørt at forklare om et tilfældigt emne. Han vil røre, så man forstår det. Han vil helt ind og gribe fast om hjertet. - Jeg forklarer ikke. Forklaringer er til bevidstheden. Jeg rører publikum, siger Jens Arentzen. Imens jeg taler med Jens Arentzen mærker jeg tydeligt, at han brænder for det, han fortæller. Jeg indleder med at forsøge at skabe en kronologi i forhold til, hvornår han blev foredragsholder. At han startede som skuespiller, dernæst blev instruktør og til sidst brugte sine erfaringer til også at holde foredrag. Men sådan hænger det ikke sammen, siger han. Jens Arentzen har altid været det hele. Jens Arentzen sammenligner sig selv med en vagtlæge: - Præcis som en vagtlæge, så er jeg nødt til at sætte mig ind i, hvem du er for at kunne give dig den rigtige behandling. Rører publikum - Lige fra jeg var helt lille, har jeg altid været en af den slags personer, der ikke kan lade være med at udtrykke mig. Sådan har det altid været, siger han. Jens Arentzen er interesseret i menneskers potentiale - sågar i mit - og faktisk er han så interesseret i mig, at det er svært at holde fast i, at det er ham, vi skal tale om. Det lykkes dog. Han holder ofte foredrag for erhvervsfolk og har været på Fyn mange gange i løbet af sidste efterår. 20 BUSINESS-FYN