Socialudvalget. Referat. Mette Høgh Christiansen, Heino Hahn, Kurt Johansen, Michael Ryberg Juliussen, Knud Larsen

Transkript

1 Socialudvalget Referat Dato 30. oktober 2013 Mødetidspunkt 14:00 Sluttidspunkt 17:00 Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninger Mødelokale v/kantinen, Vordingborg Rådhus Mette Høgh Christiansen, Heino Hahn, Kurt Johansen, Michael Ryberg Juliussen, Knud Larsen Kurt Johansen kl Ordinært udvalgsmøde kl Ole Christiansen deltager under behandling af sag nr. 8 kl Oplæg v/christina Rittig Falkberg, Rhetor (rådgivende retorikere). I forlængelse af oplægget, dialog med virksomhedslederne

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Orientering fra formanden - oktober Kvartalsrapportering pr. 30. september Socialudvalget Orienteringssag - Ældre i tal Uanmeldt tilsyn 2013 hos private og kommunale leverandører efter høring Tilsynspolitik efter høring Leverandørkontrakt efter høring Rettelser til Kompetence- og delegationsplan i perioden 1. februar til 31. august Orienteringssag - Beklædning og samarbejdet med Centralvaskeriet Vintersbølle Dialogmøde med virksomheder Eventuelt...17 Bilagsoversigt...18 Underskriftsside...19

3 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Orientering fra formanden - oktober 2013 Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Socialudvalget Område: Ældresekretariatet - Sagsbeh: Susanne Johansen Resumé Socialudvalgets formand orienterer ved hvert udvalgsmøde om aktuelle indsatser, drøftelser, aktiviteter og lignende. Sagsfremstilling Orientering fra måneden. a) Orientering om aktuelle sager. Her orienteres om status på igangværende aktiviteter i forhold til gymnastik i Præstø og Jungshoved, samt Handicapsvømning, der alle fra årsskiftet overgår til foreningsbaserede aktiviteter, hvor svømning sker med svømmehallen som tovholder. b) Regeringens digitale velfærdsstrategi blev præsenteret 30. september Strategien peger videre mod 2020 og tager afsæt i de gode erfaringer, der allerede er i kommuner, regioner og staten. Den moderne teknologi forventes fortsat at være med til at udvikle den offentlige sektor og give medarbejderne bedre mulighed for at levere ydelser af høj kvalitet blandt andet på det sociale område. Vordingborg Kommune udvikler sig fortløbende, både i og udenfor ældreområdet og bidrager med erfaringer til andre kommuner. Yderligere information om regeringens vision på området ses på Socialstyrelsens hjemmeside Digital velfærdsstrategi strategioplægget. c) Indsatsen med at udvikle brugerstyrede aktiviteter går så småt i gang. Til inspiration forventes hvert enkelt aktivitetscenter, inden årets udgang, at udarbejde en analyse af deres nuværende indsats, herunder samarbejdet med forskellige brugergrupper. Samtidig indhentes inspiration fra andre kommuner og oplæg til en to årig indsats udarbejdes. d) Indsatsen med ombygning af plejeboliger på 1. sal Solvang indledes. Borgere og ansatte er informeret mundtligt løbende igennem den budgetproces, der har været. Arbejdsgruppe nedsættes og Kommunale ejendomme inddrages i forhold til ombygningen. e) Politik Pleje og omsorg blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 10. oktober Socialudvalgets ønsker til layout er tilføjet til brug ved offentliggørelse. f) Ældresagen i Vordingborg, Stege og Præstø har i uge 41 indrykket et åbent brev til politikerne i Vordingborg Kommune til brug ved de kommende vælgermøder. Ældresagen ønsker svar på 6 spørgsmål. I vedhæftede bilag beskrives den sagsbehandling der finder sted, når der søges om hjælp til pleje, til træning, til hjælpemidler og hvorledes borgere sikres ved udskrivelse fra hospital. Hertil kommer hjælp til borgere, som ikke kan blive digitale og implementering af den nye frivilligpolitik. g) Brug af kølebiler og henvendelse om tomgangskørsel i den forbindelse. Bilag: 1 Åben Digital velfærd - en lettere hverdag /13 2 Åben Notat - Ældresagens 6 spørgsmål til politikerne uge /13 3 Åben Vordingborg Kommunes politik for pleje og omsorg /13 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Indstilling Ældrechefen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Vedrørende tomgangskørsel af kølebiler, ansøges om dispensation af hensyn til fødevaresikkerhed. Udvalget besvarer henvendelsen fra Ældresagen. I øvrigt tiltrædes indstillingen. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Kvartalsrapportering pr. 30. september Socialudvalget Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ældresekretariatet - Sagsbeh: Susan Merete Lorentzen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse og principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Samlet konklusion for Socialudvalget: Budgettet for 2013 overholdes stort set indenfor rammen. Udvalgsaftalen overholdes. Udgifterne til kørsel til aktivitetscentre er fortsat stigende udover det budgetterede. Der regnes med, at der vil ske en overskridelse af kørselsbudgettet på 1 mio. kr. Det bemærkes at rammen for 2013 blev reduceret med 3 mio. kr. ved årets start, 2 mio. kr. fra det overførte overskud, samt 1 mio. kr. som reduktion af budgettet. Det resterende overførte overskud fra 2012 er anvendt planmæssigt til kompetenceudvikling og de iværksatte tiltag med tidlig indsats og rehabilitering forventes at forhindre et større underskud på Socialudvalgets område. Det har dog været nødvendigt at være meget tilbageholdende med lønomkostninger til vikarer for de ansatte, der har været under uddannelse. Hertil kommer bl.a. konsekvens af Lov- og cirkulæreprogrammet, hvor bevillinger fra 2012 til høreapparater er medregnet i overførslen for 2013 til regionen. Samlet set har Socialudvalgets oprindelige korrigerede budget med diverse centrale reguleringer ændret sig fra mio. kr. til mio. kr. i Resten af 2013 fortsættes analysen af væsentlige budgetområder, hvor regnskab 2012 viste ikke forventede afvigelser ved regnskabsårets afslutning. Drift 2013 Budgettet for 2013 forventes overholdt. Anlæg 2013 Overførte midler fra 2012 forventes anvendt som beskrevet og der tilføres midler som beskrevet. Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Arbejdspladsforbedringer 5,885 mv. Afledt drift Finansiering Drift Øvrig ældre -5,885 Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Handleplaner Ikke aktuelt. Bilag: 1 Åben Kvartalsrapportering pr. 30. september Socialudvalget - Bilag /13 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Indstilling Ældrechefen indstiller, at udvalget godkender tillægsbevilling til anlægsbevillingen arbejdspladsforbedringer mv. på kr., samt frigivelse af rådighedsbeløb og at udvalget godkender kvartalsrapporteringen. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Tiltrådt. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Orienteringssag - Ældre i tal Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Socialudvalget Område: Ældresekretariatet - Sagsbeh: Susanne Johansen Sagsfremstilling Ældreområdet beskriver udviklingen i forhold til udvalgte budgetområder. Det drejer sig om månedlig statistik i forhold til den kommunale leverandørs aktivitetsbestemte budget og økonomistyring. Kvartalsvis statistik vedrørende fordeling af opgaver mellem kommunal og private leverandører, samt udviklingen på boligområdet i forhold til ældre- og plejeboliger og aflastningsboliger. Pr. september 2013 er to statistikker vedlagt som bilag. Ledelsesinformation for den kommunale leverandørs aktivitetsbestemte budget, der viser niveauet af visitation til pleje og praktisk bistand og niveauet omregnet til lønkroner. Informationen dokumenterer, hvorledes det enkelte distrikt økonomistyrer og hvilke valg, der tages eksempelvis i forhold til bemanding dag, aften, nat, weekend. Hvorledes fordeling mellem fastansatte og timelønnede er valgt og hvorledes fravær i forhold til ferie og sygdom håndteres. Informationen anvendes ved den månedlige budgetopfølgning, hvor der sker en yderligere fordybelse i planlægning og øvrige dispositioner. Her er udviklet en række supplerende redskaber til brug i praksis. Ledelsesinformationen afspejler særligt, hvorledes årets indsats med kompetenceudvikling og indsatsen med implementering af nyt indsatskatalog vedrørende sundhedslovs ydelser pr. 1. juli 2013 har betydning. Der styres meget tæt og et fortsat lavt sygefravær har stor effekt på, hvor langt de midler, der er til rådighed, rækker. Udvikling på boligområdet. Bilag: 1 Åben Aktivitetsbaserede budget pr /13 2 Åben Udvikling på boligområdet pr /13 Indstilling Ældrechefen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Tiltrådt. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Uanmeldt tilsyn 2013 hos private og kommunale leverandører efter høring Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Socialudvalget Område: Ældresekretariatet - Sagsbeh: Susanne Johansen Lovgrundlag Serviceloven 151. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 15 og 16. Resumé Socialudvalget drøftede de uanmeldte tilsyn 2013 den 26. august 2013 og fremsendte tilsyn til høring i Seniorrådet og i Handicaprådet. Sagsfremstilling Begge råd har afgivet høringssvar. Seniorrådet: Godkendt. Generelt: Der mangler tid til at tale uformelt sammen, især med de ensomme, uden at det sker samtidig med at der udføres opgaver. Det kunne ønskes, at det serviceniveau kunne øges, det vil sige at besøgsvenner, gåtur-venner og andre frivillige eller særligt ansatte kunne samle dette behov op. Handicaprådet: Handicaprådet har gennemgået konklusioner fra uanmeldt tilsyn hos kommunale plejecentre og fritvalgsområdet samt private leverandører af praktisk bistand, personlig pleje og madservice. Handicaprådet har med tilfredshed noteret, at tilsynet har fokus på borgeren, sundhedsfremme og kontinuerlig udvikling af området, samt at der iværksættes straks-vejledning og udviklingsmål på konkrete områder for det kommende år. Handicaprådet anbefaler, at maden på plejecentrene og fra madservice ved fremtidige tilsyn også vurderes i forhold til den enkelte borgers nattefaste og kostens ernæringstæthed for den enkelte. Handicaprådet skal desuden anbefale, at samarbejdet med pårørende ved fremtidige tilsyn fremgår af alle konklusioner på de enkelte tilsyn, samt at det af konklusionen fremgår, hvordan afgrænsningen af de professionelle og de frivilliges arbejdsindsats sikres. Ældresekretariatet bemærker, at der ved tilsyn er særlig opmærksomhed på ernæring og døgnrytme, herunder indtag af væske, næring og medicin set i forhold til inaktiv og aktiv tid. Socialudvalget godkender en gang årligt gældende kvalitetsstandard for madservice til voksne. I kvalitetsmål er her beskrevet krav til kostens sammensætning. Såfremt ernæringen modtages fra madservice og indtages i anbefalet mængde, dækkes borgerens energibehov. Såfremt borgerens aktive periode er sparsom har Vordingborg Madservice mulighed for at levere særlig energitæt kost. Ældresekretariatet bemærker, at såfremt der ved det enkelte tilsyn iagttages samarbejde mellem frivillige og professionelle vil det af konklusionen fremgå, hvorledes arbejdsindsats fordeles/ afgrænses dem imellem. Bilag: 1 Åben Uanmeldt tilsyn 2013 hos private og kommunale leverandører 89975/13 2 Åben Uanmeldt tilsyn Høringssvar fra Handicaprådet /13 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Indstilling Ældrechefen indstiller, at at udvalget drøfter de afgivne høringssvar, udvalget tager de uanmeldte tilsyn til efterretning. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Udvalget drøfter høringssvarene, herunder frivillige og pårørendes inddragelse i forhold til sociale ydelser. Udvalget noterer sig at ældreområdet er opmærksomme på kost og døgnrytme. I øvrigt tiltrådt. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Tilsynspolitik efter høring Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ældresekretariatet - Sagsbeh: Susanne Johansen Lovgrundlag Serviceloven 151 og 151 c. Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område 15 og 16. Resumé Pligt til at føre tilsyn følger af Serviceloven 151. Pligt til at offentliggøre og revidere Tilsynspolitikken følger af 151 c. 151 c trådte i kraft 1. juli Vordingborg Kommune vedtog politikken første gang den 5. december Uanmeldt tilsyn er gennemført i 2012 og 2013 efter gældende politik. Socialudvalget drøftede tilsynspolitikken 26. august 2013 og sendte politikken i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Sagsfremstilling Seniorrådet og Handicaprådet har begge godkendt politikken. Handicaprådet med kommentarerne: Den fremsendte tilsynspolitik beskriver udmærket de fokusområder, der er for tilsynet med kommunale og private leverandører. Vi anbefaler en beskrivelse af, hvordan ledelsen sikrer afgrænsningen mellem de professionelle og de frivilliges arbejdsindsats, og dette skrives politikken samt tilføjes i samtaleskema med ledelse og medarbejdere. Handicaprådet anbefaler, at tilsynet også vurderer dette. Handicaprådet har med tilfredshed noteret, at der til borgere og medarbejdere spørges ind til samarbejdet med pårørende og netværk. Handicaprådet skal anbefale, at denne del også bliver en del af ledelsestilsynet, samt at det tilføjes som nyt punkt i samtaleskema med ledelsen. Ældresekretariatet bemærker at ledelsesaspektet har to væsentlige omdrejningspunkter: Ældrepolitikken og retningslinjer/procedurer med grundholdningen samarbejde, hvilket der spørges ind til. Rubrikken kan udvides med stikord/ undertekst. Ældrepolitikkens intention om at samarbejde med de frivillige følges - arbejdspladsen er forbeholdt de professionelle og den daglige ledelse sikrer at de frivillige ikke oplever at være på en arbejdsplads, men får mulighed for at blive en del af det samvær og nærvær der kan tilbydes borgere i et samarbejde. Ældresekretariatet har ikke tidligere fundet anledning til at udarbejde retningslinjer for samarbejdet med de frivillige og samarbejdet med pårørende, da det er forventet indsats, der følger af samarbejdet med borgeren. Det har for nuværende ikke været aktuelt at sikre afgrænsning mellem de professionelle og de frivillige, og det forhold forventes at kunne fortsætte. Den nye frivilligpolitik vil give nye muligheder i forhold til at beskrive og aftale områder for øget samarbejde via det koordinerende udvalg. Bilag: 1 Åben Tilsynspolitik 2013/ /13 2 Åben Høringssvar Tilsynspolitik - Handicaprådet /13 3 Åben Tilsynspolitik Ældreområdet 83266/13 4 Åben Uanmeldt tilsyn plejecentre - observationsskema.pdf 83157/13 5 Åben Uanmeldt tilsyn plejecenter 2013.pdf 83155/13 6 Åben Uanmeldt tilsyn Frit Valg 2013.pdf 83154/13 7 Åben Uanmeldt tilsyn privat leverandør.pdf 83153/13 8 Åben Uanmeldt tilsyn lederaspekt Acrobat.pdf 83152/13 9 Åben Uanmeldt tilsyn udenfor plejeboliger - observationsskema.pdf 83150/13 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Indstilling Ældrechefen indstiller, at Tilsynspolitikken godkendes. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Udvalget er opmærksomme på at der skal være et åbent og positivt samarbejde med de pårørende og frivillige. Politikken godkendt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Leverandørkontrakt efter høring Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ældresekretariatet - Sagsbeh: Susanne Johansen Lovgrundlag Serviceloven 91. Resumé Socialudvalget drøftede indhold af Leverandørkontrakt den 26. august 2013 og besluttede inden endelig stillingtagen at sende sagen til høring i Seniorrådet. Sagsfremstilling Udvalget ønsker at der skal arbejdes hen imod at private og offentlige udbydere har sammenlignelige vilkår i aktiviteter og økonomi, f.eks. IT, elever og dokumentation. Seniorrådet drøftede Socialudvalgets beslutning ved Seniorrådsmødet den 20. september Høringssvar: Der er heftig aktivitet hos de private leverandører med at promovere sig og forsøge at leve op til samme standard som de kommunale leverandører. Der ses positivt på indholdet af den nye leverandørkontrakt. Bilag: 1 Åben Leverandørkontrakt /13 2 Åben Nyt udkast til leverandørkontrakt 2013/ /13 3 Åben leverandørkontrakt - Serviceinformation praktisk hjælp til voksne.doc 83881/13 4 Åben leverandørkontrakt nyt udkast Leverandørkrav personlig hjælp.doc 83881/13 5 Åben leverandørkontrakt nyt udkast Leverandørkrav praktisk hjælp.doc 83881/13 6 Åben leverandørkontrakt - Kvalitetsstandard for 2013 vedrørende personlig pleje og 83881/13 omsorg til voksne.doc 7 Åben leverandørkontrakt - Kvalitetsstandard for 2013 vedrørende praktisk hjælp 83881/13 (1).doc 8 Åben leverandørkontrakt - Serviceinformation Personlig pleje og omsorg til voksne.doc 83881/13 Indstilling Ældrechef indstiller, at at at at Ældresekretariatet fortsat anbefales bemyndiget til at indgå og ophæve sædvanlige leverandørkontrakter efter det redigerede koncept, det redigerede udkast til leverandøraftale tages til orientering, der er to årlige godkendelsestidspunkter, udvalget oversender den ønskede leverandøraftale til endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen, at der i Kompetence- og delegationsplanen tydeliggøres, hvorledes leverandørkontrakter med godkendelse, opfølgning og tilsyn håndteres. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Indstilling tiltrådt, idet udvalget understreger at det skal tydeliggøres, at private leverandører skal påtage sig uddannelsesforpligtigelser. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Rettelser til Kompetence- og delegationsplan i perioden 1. februar til 31. august 2013 Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Fællessekretariatet - Sagsbeh: Rita Stensbjerg Lovgrundlag Kompetence- og delegationsplan for Vordingborg Kommune. Resumé Kommunalbestyrelsen godkendte i sit møde den 16. maj 2013 den samlede Kompetence- og delegationsplan for Vordingborg Kommune. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at fagsekretariater og stabe fremadrettet skal sikre at Kompetence- og delegationsplanen ajourføres. Ajourføring af de specifikke skemaer for perioden 1. februar til 30. september 2013 forelægges fagudvalgene til godkendelse med efterfølgende orientering i Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte Vordingborg Kommunes samlede Kompetence- og delegationsplan den 16. maj Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at fagsekretariater og stabe fremadrettet skal sikre at kompetence- og delegationsplanen løbende ajourføres. Den godkendte kompetence- og delegationsplan omfatter forhold, der er truffet beslutning om indtil 31. januar Der skal derfor nu i fagudvalgene og Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling godkendes rettelser til de specifikke kompetence- og delegationsplaner for udvalgenes områder for så vidt angår de beslutninger der er truffet i fagudvalg, Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling og Kommunalbestyrelsen i perioden 1. februar til 30. september 2013 Administrationen har udarbejdet et rettelsesskema, hvor ændringer og nytilførsler indføres. Rettelser kan f.eks. være: Ændring i en allerede beskrevet opgave,(beskrives under den eksisterende overskrift med angivelse af det relevante sagsforløb med placering af kompetence) Bortfald af en opgave, f.eks. på grund af lovændring Beslutning om ændring af kompetence fra et fagudvalg til et andet eller til administrationen, f.eks. overtagelse af en opgave Ny arbejdsopgave, der beskrives under ny hovedoverskrift eller som ny delopgave under eksisterende overskrift med angivelse af de forskellige delelementer i hver sin linje nedenfor, og med angivelse af sagsforløb og placering af kompetence. Fagudvalgenes og Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udviklings godkendte ændringer vil for så vidt angår de specifikke kompetence- og delegationsplaner blive forelagt Kommunalbestyrelsen til orientering. Bilagene eftersendes dagsordenen. Bilag: 1 Åben Rettelsesskema - kompetence- og delegationsplan - Ældre /13 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Indstilling Sekretariatschefen indstiller, at de i vedlagte skema foreslåede ændringer i specifikke Kompetence- og delegationsplaner for Socialudvalget godkendes. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Tiltrådt. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Orienteringssag - Beklædning og samarbejdet med Centralvaskeriet Vintersbølle Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Socialudvalget Område: Ældresekretariatet - Sagsbeh: Susanne Johansen Resumé Den 5. oktober 2012 indledtes samarbejdet med Profilpartner der vandt udbuddet vedrørende beklædning for ansatte på ældreområdet. Samarbejdet med vaskeriet blev samtidig indledt. Opgaven er løst meget tilfredsstillende og vask af ældreområdets beklædning lever op til Sundhedsstyrelsens vejledning på området. Sagsfremstilling Sundhedsstyrelsens vejledning på området blev givet til kommunerne med det formål at reducere smittefare. Ansatte på ældreområdet har hidtil modtaget et mindre tillæg for at vaske deres arbejdsbeklædning hjemme og bringe ren og uren beklædning med til og fra arbejdspladsen. Med Sundhedsstyrelsens vejledning sikres vask og tørring af arbejdsbeklædning på højere og korrekte temperaturer end hidtil og omklædning finder sted i garderober indrettet som anbefalet. Centralvaskeriet Vintersbølle har samarbejdet tæt med Ældresekretariatet, distrikter og Profilpartner. Opgaven med vask af arbejdsbeklædning svarer til 85 % af vaskeriets produktion. Opgaven har budt på en række udfordringer, hvor Centralvaskeriet Vintersbølle har udviklet sig fra at være et mindre kommunalt vaskeri til et professionelt vaskeri med mulighed for yderligere opgaveindtag ad åre. Opgaven har betydet regulering af en række arbejdsgange i vaskeriet og på ældreområdet. Der har været bevidsthed om at reducere i overflødige arbejdsgange, stille krav til både leverandør af beklædning, vaskeriets personale og den enkelte modtager af sin beklædning. Det har været nødvendigt at overveje og iværksætte nødvendige investeringer. Vaskeriet havde en nedslidt maskinpark og flere andre tekniske udfordringer. Ny maskinpark er leaset, ny dampgenerator er installeret (og deles med Vordingborg Madservice), investering i ventilation m.v. forestår. I takt med at ældreområdets garderobeforhold er bragt i overensstemmelse med krav på området, er leverance af både ren og uren beklædning velfungerende. Administrator Ole Christiansen tiltræder mødet med henblik på orientering om samarbejdet. Indstilling Ældrechefen indstiller, at at udvalget tager orienteringen til efterretning, sagen sendes til orientering i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Tiltrådt. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Dialogmøde med virksomheder Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Socialudvalget Område: Ældresekretariatet - Sagsbeh: Susanne Johansen Resumé Socialudvalget mødes to gange årligt med virksomhederne organiseret i Ældresekretariatet. I foråret drøftes overvejende, hvorledes indsatsen det foregående år er forløbet. I efteråret drøftes visioner og idéer til næstfølgende år. Sagsfremstilling Mødet indledes med et oplæg kl ved Christina Rittig Falkberg fra Rhetor rådgivende retorikere. Christina er uddannet skuespiller fra School Of Stage Art Cantabile 2 i Vordingborg og er siden blevet cand.mag. i retorik og kulturformidling fra Københavns Universitet. Christina arbejder som rådgivende retoriker i Rhetor med speciale i den mundtlige formidling. Christina underviser i hvordan man bedst brænder igennem med sine budskaber på TV og i radio, eller hvordan et budskab skal vinkles og præsenteres for at fange journalisternes interesse. Temaet ved efterårets dialogmøde er kommunikation og branding, hvor politikere og ledere får mulighed for at drøfte hvad der rører sig på området i virksomhederne. Indstilling Ældrechefen indstiller, at indsatser med kommunikation og branding i virksomhederne drøftes. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Tiltrådt. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Eventuelt Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Socialudvalget Område: Ældresekretariatet - Sagsbeh: Susanne Johansen Sagsfremstilling. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Intet. 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Bilagsoversigt 1. Orientering fra formanden - oktober Digital velfærd - en lettere hverdag (110298/13) 2. Notat - Ældresagens 6 spørgsmål til politikerne uge (111163/13) 3. Vordingborg Kommunes politik for pleje og omsorg (111223/13) 2. Kvartalsrapportering pr. 30. september Socialudvalget 1. Kvartalsrapportering pr. 30. september Socialudvalget - Bilag (107206/13) 3. Orienteringssag - Ældre i tal 1. Aktivitetsbaserede budget pr (110385/13) 2. Udvikling på boligområdet pr (111224/13) 4. Uanmeldt tilsyn 2013 hos private og kommunale leverandører efter høring 1. Uanmeldt tilsyn 2013 hos private og kommunale leverandører (89975/13) 2. Uanmeldt tilsyn Høringssvar fra Handicaprådet (110102/13) 5. Tilsynspolitik efter høring 1. Tilsynspolitik 2013/14 (89978/13) 2. Høringssvar Tilsynspolitik - Handicaprådet (110108/13) 3. Tilsynspolitik Ældreområdet (83266/13) 4. Uanmeldt tilsyn plejecentre - observationsskema.pdf (83157/13) 5. Uanmeldt tilsyn plejecenter 2013.pdf (83155/13) 6. Uanmeldt tilsyn Frit Valg 2013.pdf (83154/13) 7. Uanmeldt tilsyn privat leverandør.pdf (83153/13) 8. Uanmeldt tilsyn lederaspekt Acrobat.pdf (83152/13) 9. Uanmeldt tilsyn udenfor plejeboliger - observationsskema.pdf (83150/13) 6. Leverandørkontrakt efter høring 1. Leverandørkontrakt (89973/13) 2. Nyt udkast til leverandørkontrakt 2013/14 (83728/13) 3. leverandørkontrakt - Serviceinformation praktisk hjælp til voksne.doc (83881/13) 4. leverandørkontrakt nyt udkast Leverandørkrav personlig hjælp.doc (83881/13) 5. leverandørkontrakt nyt udkast Leverandørkrav praktisk hjælp.doc (83881/13) 6. leverandørkontrakt - Kvalitetsstandard for 2013 vedrørende personlig pleje og omsorg til voksne.doc (83881/13) 7. leverandørkontrakt - Kvalitetsstandard for 2013 vedrørende praktisk hjælp (1).doc (83881/13) 8. leverandørkontrakt - Serviceinformation Personlig pleje og omsorg til voksne.doc (83881/13) 7. Rettelser til Kompetence- og delegationsplan i perioden 1. februar til 31. august Rettelsesskema - kompetence- og delegationsplan - Ældre (111128/13) 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Underskriftsside Mette Høgh Christiansen Heino Hahn Kurt Johansen Michael Ryberg Juliussen Knud Larsen 19

21 Bilag: 1.1. Digital velfærd - en lettere hverdag Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

22 FÆLLESOFFENTLIG STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER SEPTEMBER 2013

23 INDHOLD FORORD 3 NÅR VELFÆRDEN BLIVER DIGITAL 4 INITIATIVER I DEN FÆLLESOFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD Fokusområde 1 UDBREDELSE AF TELEMEDICIN I HELE LANDET 8 Fokusområde 2 EFFEKTIVT SAMARBEJDE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET 10 Fokusområde 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI I PLEJE OG OMSORG 12 Fokusområde 4 NYE DIGITALE VEJE I SAGSBEHANDLINGEN 14 Fokusområde 5 DIGITAL LÆRING OG UNDERVISNING 16 Fokusområde 6 DIGITALT SAMARBEJDE PÅ UNDERVISNINGSOMRÅDET 18 Fokusområde 7 FORUDSÆTNINGER FOR DIGITAL VELFÆRD 20 ET UDFORSKENDE OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE OM DIGITAL VELFÆRD 22

24 FORORD Digitale velfærdsydelser og services gør det muligt at skabe en lettere hverdag for borgerne for færre omkostninger end i dag. Samtidig kan vi få en mere produktiv og innovativ offentlig sektor, der leverer service af høj kvalitet. De kommende år vil udsigten til flere ældre, flere mennesker med kroniske sygdomme og et begrænset økonomisk råderum sætte den offentlige sektor under pres for at finde nye, effektive måder at levere service på. Den teknologiske udvikling rummer nogle af svarene på disse udfordringer, fordi vi med digitalisering kan levere velfærd på nye, mere effektive måder. Ny teknologi og digitale velfærdsløsninger har fx allerede betydet, at mange ældre bliver mere selvhjulpne og får højere livskvalitet i det daglige. Vi skal derfor offensivt gribe de nye muligheder for at nytænke velfærden og gøre hverdagen lettere for den enkelte dansker. Men digitalisering gør det ikke i sig selv. Omstillingen vil kræve, at arbejdsgange og organisationer tilpasses. Det er en stor udfordring, hvor blandt andet kompetencer, kultur og vaner hos offentligt ansatte og borgere spiller ind. Med denne fællesoffentlige strategi for digital velfærd vil regeringen, KL og Danske Regioner sætte mere fart på en omstilling, der allerede er i gang, så kerneydelserne i sundhedsvæsenet, på socialområdet og på undervisningsområdet i højere bliver digitalt understøttet. På samme måde som admi ni strative processer i stigende grad er blevet digitaliseret, vil digitale løsninger blive et centralt element i den velfærd, der leveres til blandt andre patienterne, de ældre, borgere med funktionsnedsættelser samt til børn og unge på deres vej i uddannelsessystemet. NYE MULIGHEDER Digital velfærd giver nye muligheder for os alle. For den enkelte betyder det, at han eller hun kan blive inddraget mere aktivt i velfærden. Og nye digitale løsninger kan betyde bedre livskvalitet, tryghed og fleksibilitet i hverdagen. For de offentlige ledere og medarbejdere betyder omstillingen til digital velfærd, at de i højere grad får en rolle i at motivere og støtte den enkelte borger i at benytte og få værdi af de teknologiske løsninger. Digitalisering giver også myndighederne bedre muligheder for at samarbejde og dele viden på tværs af forvaltninger, sektorer og faggrænser. Det vil vi bruge til at skabe en mere effektiv og sammenhængende offentlig sektor. Udvikling af fremtidens digitale velfærdsservices rummer desuden et betydeligt potentiale for innovation, vækst og jobskabelse i det private erhvervsliv. Strategien vil med fælles mål og konkrete initiativer bidrage til at give dansk erhvervsliv og forskning pejlemærker for de produkter og services, der efterspørges af den offentlige sektor i de kommende år. Med Strategi for digital velfærd lægger vi sporene til fremtidens velfærd. Strategien skal medvirke til, at vi hurtigere får udbredt velafprøvede, effektive velfærdsløsninger. Samtidig er der frem mod 2020 plads til at lære af de foregående års erfaringer. Baseret på den nye viden kan rammebetingelser blive justeret, og der kan blive sat nye mål og igangsat nye indsatser. DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG 3

25 NÅR VELFÆRDEN BLIVER DIGITAL En velfungerende offentlig sektor er grundstenen i det danske velfærdssamfund. I takt med, at samfundet ændrer sig, skal også den offentlige sektor løbende udvikles, så den tilpasses udfordringer og muligheder og samtidig lever op til borgernes behov og ønsker. Ifølge regeringens plan Vækstplan DK skal modernisering af den offentlige sektor frem mod 2020 frigøre 12 mia. kr. til kernevelfærd. Strategi for digital velfærd skal bidrage til at realisere potentialet og skabe råderum til politisk prioritering. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om to centrale ledetråde for arbejdet i regi af strategien: 1. BORGERNE SOM MERE AKTIVE MEDSPILLERE Digitale løsninger skal give den enkelte borger bedre muligheder for at bidrage til velfærden og deltage aktivt i samfunds- og hverdagsliv. 2. MERE EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE VELFÆRD Myndighederne skal udnytte digitalisering og nye teknologier til at øge effektiviteten, samarbejde og dele viden. Det skal skabe en mere sammenhængende og overskuelig offentlig service. EN AKTIV INDSATS De digitale muligheder åbner for, at borgerne mere aktivt kan anvende de ressourcer, de har. Det gælder dagligdags situationer som at benytte velfærdsteknologier og hjælpemidler til selv at kunne klare sig i hverdagen. Og det gælder mere komplekse situationer som telemedicinsk behandling og overvågning af kroniske lungepatienter, hvor borgerens indrapportering af egne helbredsdata indgår som en central del af behandlingsforløbet. Overgangen til mere digital velfærd skal støtte op om en allerede igangværende udvikling, hvor det offentlige i mindre grad løser velfærdsopgaver for borgerne og i højere grad kommer til at løse opgaverne sammen med borgerne. Med de digitale teknologier er kontakten med det offentlige ikke længere begrænset til at foregå på sygehuset, i borgerservicecenteret eller i skolen. Den kan lige så vel finde sted i den enkeltes eget hjem eller via mobile teknologier, når man er på farten. De digitale velfærdsservices bliver dermed i højere grad tilgængelige, når det passer borgeren. EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE VELFÆRD Med digitale løsninger kan myndighederne løse opgaverne mere effektivt og skabe mere sammenhæng i de offentlige ydelser. Myndigheder skal i stigende grad dele relevante informationer om borgerne, som de i forvejen har registreret. Det skal sikre, at fx behandlingsforløb eller sociale indsatser i højere grad koordineres også på tværs af sektorer. Øget datadeling giver mulighed for at automatisere processer og omlægge arbejdsgange, hvilket giver en mere effektiv offentlig sektor med færre fejlretninger og manuelle opgaver. Og når medarbejdere i den offentlige sektor ved hjælp af teknologi kan løse opgaverne nemmere og hurtigere, frigiver det tid og ressourcer til kernevelfærden. Øget deling og genbrug af informationerne på tværs af myndigheder skal ske inden for de til enhver tid gældende lovgivningsmæssige rammer. Der kan dog løbende være behov for at vurdere, om disse rammer er tidssvarende og matcher behovet for, at den offentlige sektor kan tilbyde borgerne bedre service. It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. DIGITAL VELFÆRD SOM FØRSTEVALGET Borgernes stigende fortrolighed med it og den teknologiske udvikling vil konstant rykke 4 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

26 grænserne for hvilke velfærdsydelser og services, der kan understøttes af ny teknologi. Det er her centralt, at de digitale velfærdsløsninger skaber reel værdi for borgerne og er både nyttige, brugervenlige og tilgængelige. Myndighederne skal derfor i højere grad inddrage brugerne i udviklingen af de nye løsninger. Når en digital velfærdsløsning giver en service af samme kvalitet til færre midler eller højere kvalitet for de samme midler er det den vej, den offentlige sektor vil vælge. Det vil på nogle områder betyde, at digital velfærd bliver førstevalget for det offentlige og dermed erstatter traditionelle løsninger. HJÆLP AT HENTE Borgere, som har brug for hjælp og støtte til at begynde at gøre tingene på en ny måde, skal have den. Og de, der er forhindrede i at benytte de nye løsninger, vil fortsat kunne få hjælp fra det offentlige på anden vis. Den offentlige sektor vil i stigende grad basere de digitale velfærdsløsninger på borgernes eget digitale udstyr, når det samlet set er hensigtsmæssigt. Hvis den offentlige service kan leveres via teknologier, borgeren allerede er fortrolig med, kan det give større tryghed og sammenhæng i hverdagen for den enkelte. Samtidig kan det reducere den offentlige sektors omkostninger. BEDRE RAMMER FOR DIGITAL VELFÆRD I takt med, at den digitale velfærd udvikles og udbredes, skal den offentlige sektor løbende sikre, at lovgivning, regler og standarder understøtter udviklingen. En sikker og velfungerende digital motorvej er en stadig mere grundlæggende forudsætning for at levere sammenhængende og effektive velfærdsydelser. Danmarks digitale infrastruktur skal løbende videreudvikles og gøres tilstrækkelig driftssikker og robust til at håndtere, at myndighederne vil dele flere relevante informationer om borgerne med hinanden, og at kommunikationen mellem borgere og myndigheder i vid udstrækning vil foregå online. Adgang til velfungerende bredbånd alle steder i landet er fx afgørende for, at de digitale velfærdsservices kan afvikles tilfredsstillende. Myndigheder og institutioner skal i højere grad sikre, at de løsninger, de benytter, kan anvendes på tværs af sektorer og aktører. Derfor skal den offentlige sektor holde fokus på anvendelse af standarder, genbrug af teknologi og infrastruktur samt relevante fælles løsninger. Det vil også give danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel og skabe vækst og arbejdspladser. ØVRIGE STRATEGISKE INDSATSER Strategi for digital velfærd bygger videre på tolv års fællesoffentligt arbejde med digitalisering af den offentlige sektor. I den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ( ) blev digital velfærd udpeget som et hovedspor. Strategi for digital velfærd er en udløber heraf. Strategien vil blive koordineret tæt med øvrige offentlige digitaliseringsinitiativer, fx National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet ( ), National handlingsplan for udbredelse af telemedicin ( ) samt fælleskommunale og regionale digitaliseringsstrategier. Nogle initiativer i Strategi for digital velfærd vil også indgå i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Den offentlige sektor er således midt i implementeringen af flere store strategier og handlingsplaner. De kommende år vil fokus være at sikre, at de sejles sikkert i havn, og at vi får høstet og delt de vigtige erfaringer herfra. DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG 5

27 FOKUSOMRÅDER I STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD UDBREDELSE AF TELEMEDICIN I HELE LANDET EFFEKTIVT SAMARBEJDE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET VELFÆRDSTEKNOLOGI I PLEJE OG OMSORG NYE DIGITALE VEJE I SAGSBEHANDLINGEN DIGITAL LÆRING OG UNDERVISNING DIGITALT SAMARBEJDE PÅ UNDERVISNINGSOMRÅDET FORUDSÆTNINGER FOR DIGITAL VELFÆRD Strategien er opdelt i syv fokusområder, der hver indeholder en række initiativer. Frem mod 2020 kan fokusområderne blive udvidet med nye indsatser og målsætninger. 6 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

28 INITIATIVER I DEN FÆLLESOFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD Fokusområde 1 UDBREDELSE AF TELEMEDICIN I HELE LANDET Fokusområde 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI I PLEJE OG OMSORG Fokusområde 4 NYE DIGITALE VEJE I SAGSBEHANDLINGEN Fokusområde 6 DIGITALT SAMARBEJDE PÅ UNDERVISNINGSOMRÅDET 1.1 Telemedicin skal udbredes til patienter i hele landet Afprøvning af telemedicin på nye patientgrupper Udbygning af en fælles telemedicinsk infrastruktur Udbredelse af telemedicin på relevante områder Sikkert grundlag for fremtidens telemedicin Fokusområde 2 EFFEKTIVT SAMARBEJDE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET 2.1 Digital booking af aftaler på hospitalerne 2.2 Bedre brug af patienternes egne oplysninger 3.1 Udbredelse af velfærdsteknologi i Danmark Hjælp til løft Vasketoiletter Bedre brug af hjælpemidler Spiserobotter i botilbud 3.2 Digitalt understøttet genoptræning 3.3 Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger Smarthometeknologi i stor skala Bedre brug af velfærdsteknologi på handicapområdet 4.1 Frigørelse af tid ved hjælp af talegenkendelse 4.2 Mere viden om effektive indsatser på socialområdet 4.3 It-understøttelse af kommunale sundhedsopgaver 4.4 Øget kvalitet gennem deling af data Fokusområde 5 DIGITAL LÆRING OG UNDERVISNING 5.1 Digitale læremidler i folkeskolen 5.2 Digitale redskaber i undervisningen 5.3 Digitale skriftlige prøver 5.4 Digitale redskaber i dagtilbud 6.1 Fælles brugerportal for folkeskolen 6.2 Digital uddannelsesmappe til borgerens eksamensbeviser 6.3 Bedre deling af digitale læremidler Fokusområde 7 FORUDSÆTNINGER FOR DIGITAL VELFÆRD 7.1 Tilstrækkelig bredbåndsdækning for digital velfærd 7.2 Etablering af mobil NemID 7.3 Fælles sikkerhedsstandarder 7.4 Digitale kompetencer 2.3 Fælles Medicinkort i hele sundhedsvæsenet 2.4 Fuldt digitaliseret kommunikation på tværs af sundhedsvæsenet 2.5 Øget service og effektivitet med videotolkning og -konferencer DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG 7

29 FOKUSOMRÅDE 1 UDBREDELSE AF TELEMEDICIN I HELE LANDET Det danske sundhedsvæsen er under forandring. Færre og mere specialiserede hospitaler skal de kommende år varetage de komplekse behandlingsforløb. Samtidig vil flere af de mere enkle behandlinger blive klaret ambulant, og flere opgaver vil blive løst lokalt, fx i borgerens eget hjem. Målet er, at borgerne skal møde et moderne og effektivt sundhedsvæsen med sammenhængende patientbehandling af høj kvalitet. SUNDHED PÅ NYE MÅDER Med telemedicinske løsninger er det muligt at levere sundhedsydelser på nye og mere effektive måder. Borgere med fx kroniske sygdomme kan monitoreres på afstand af specialisten og i nogle tilfælde selv klare en del af behandlingen hjemmefra. Dermed kan patienterne undgå at møde frem på sygehuset til hyppige, men simple kontroller. Det forventes samtidig at medvirke til at forebygge akutte forværringer i patientens tilstand og reducere antallet af indlæggelser og dermed give højere behandlings- og livskvalitet. I fremtiden skal alle relevante patienter behandles og overvåges telemedicinsk i eget hjem. Det forudsætter, at vi som samfund i de kommende år tager de næste skridt fra forsøg til hverdag. I 2012 igangsatte regeringen, Danske Regioner og KL en ambitiøs national handlingsplan for udbredelse af telemedicin (se boks side 9). Med projekterne i handlingsplanen opbygger sundhedsvæsenet i disse år vigtige erfaringer med telemedicin til blandt andre borgere med KOL, diabetes og depression samt til gravide med og uden komplikationer. Projekternes resultater vil i 2015 danne grundlag for, at lovende telemedicinske løsninger afprøves, udbredes og tages i brug i hele landet. En vigtig sigtelinje for arbejdet i de kommende år er, at kommuner, regioner og stat i fællesskab afklarer modeller for samarbejde, arbejdsgange, økonomiske konsekvenser og øvrige effekter af de konkrete telemedicinske løsninger. Samtidig udbygges infrastrukturen for telemedicin. Det skal danne grundlaget for, at telemedicin til nye patientgrupper og på nye behandlingsområder bliver udbredt hurtigt og sikkert. MÅLSÆTNINGER FOR ARBEJDET Telemedicin skal rykke behandling og monitorering af patienterne ud af hospitalet og hjem i trygge rammer. De dokumenterede gode, effektive løsninger skal udbredes nationalt på relevante områder frem mod Der er stadig store potentialer ved telemedicin på nye behandlingsområder. Frem mod 2020 skal telemedicin afprøves på nye relevante patientgrupper i stor skala. Vi skal bygge fundamentet for, at nye telemedicinske løsninger i fremtiden kan udbredes hurtigere. Den nationale it-infrastruktur for telemedicin skal udbygges og afprøves inden udgangen af DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

30 INITIATIVER NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UDBREDELSE AF TELEMEDICIN TELEMEDICIN SKAL UDBREDES TIL PATIENTER I HELE LANDET 1.1 Frem mod 2015 deltager ca patienter, tre regioner og 18 kommuner i to store afprøvninger af telemedicinsk hjemmemonitorering (se boks). Vi er derfor godt på vej med både at afprøve og udbrede. Nu skal de næste skridt tages, så telemedicinske løsninger kan tilbydes til relevante patienter inden AFPRØVNING AF TELEMEDICIN PÅ NYE PATIENTGRUPPER De første skridt til at afprøve telemedicin i stor skala er taget. Der er dog stadig potentialer for patienter og samfundsøkonomi, som endnu ikke er afdækket. Frem mod 2020 fortsættes afprøvningen på nye områder, og der gennemføres flere storskalaprojekter med henblik på senere udbredelse til patienter i hele landet. I foråret 2015 udpeges nye områder. UDBYGNING AF EN FÆLLES TELEMEDICINSK INFRASTRUKTUR Rammerne for en national telemedicinsk it-infrastruktur, der skal udbygges og udbredes i de kommende år, skal etableres. Med afsæt i den eksisterende infrastruktur på sundheds-it området gennemføres en afprøvning og udbygning af den telemedicinske infrastruktur inden udgangen af UDBREDELSE AF TELEMEDICIN PÅ RELEVANTE OMRÅDER Telemedicin kan sikre kroniske patienter over hele landet ensartet, fleksibel behandling af høj kvalitet med færre kontroller og akutte indlæggelser. Inden foråret 2015 skal det fastlægges, hvordan telemedicinsk hjemmemonitorering til kronikere udbredes på en fælles og koordineret måde i Danmark frem mod SIKKERT GRUNDLAG FOR FREMTIDENS TELEMEDICIN En vigtig forudsætning for at kunne iværksætte nye telemedicinske initiativer er et sikkert beslutningsgrundlag. Det skabes ved gen nem førelsen af den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin. Initiativerne i handlingsplanen skal derfor være afsluttede med udgangen af I gennemførelsen af initiativerne skal der holdes fokus på fremdrift og evaluering af både de patientrettede og økonomiske effekter i de fem projekter. Handlingsplanen består af fem initiativer, der alle afsluttes senest ultimo 2015: Et nationalt udbredelsesinitiativ: Telemedicinsk sårvurdering udbredes, så det anvendes i op mod årlige behandlingsforløb. To projekter om hjemmemonitorering i stor skala: Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH) for fem patientgrupper i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og udvalgte kommuner. Og TeleCare Nord, der omfatter alle patienter med svær KOL i Region Nordjylland. To pilotprojekter på det psykiatriske område: Demonstration af internetpsykiatri, der afprøver online behandling af borgere med depression og angst i Region Syddanmark samt Demonstration og udbredelse af telepsykiatri, der bl.a. tester brug af videokonference mellem psykiatriske sygehusafdelinger og kommunale bosteder. DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG 9

31 FOKUSOMRÅDE 2 EFFEKTIVT SAMARBEJDE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Det digitale sundhedsvæsen skal udbygges. Breve, papirblanketter, formularer mv., der udveksles med myndighederne, skal være digitale. For at sikre, at sundhedsvæsenet på linje med den øvrige offentlige sektor overgår til digital kommunikation, skal der gøres en fokuseret indsats for at udpege de dele af den skriftlige kommunikation, der skal foregå digitalt. Selvbetjeningsløsninger skal udvikles, så borgerne får bedre værktøjer til at betjene sig selv på nettet. Det giver en lettere hverdag, når man selv digitalt kan booke eller ændre de mest almindelige patientaftaler med hospitalet, fx graviditetsscanninger. Det sparer samtidig personalet for administrativt arbejde. Patienterne skal have mulighed for digitalt at rapportere deres helbredsoplysninger og sundhedsmålinger, så de kan indgå i tilrettelæggelsen af behandlingen. Det skal give sundhedspersonalet bedre mulighed for at vurdere behovet for rutinemæssige lægebesøg og efterkontroller. FÆLLES LØSNINGER SKAL BRUGES AF ALLE Digital kommunikation og udveksling af de rette oplysninger, når der er brug for dem, er centralt for sammenhæng i patienternes forløb. Når eksempelvis en ældre hoftepatient udskrives fra sygehuset, kan borgeren i en periode have behov for hjemmehjælp. Det kræver rettidig varsling og videregivelse af information om patientens tilstand mellem sygehus, den kommunale hjemmepleje og patientens praktiserende læge. Kommunikation, samarbejde og opgaveløsning mellem forskellige aktører i sundhedsvæsenet skal understøttes digitalt. Hvor der er fælles it-løsninger, der kan lette arbejdsgangene på tværs af sektorskel, skal de udbredes i alle hjørner. Effektiv og hurtig koordinering sikres bedst ved, at alle parter kommunikerer digitalt i samme tekniske format (fx bruger de såkaldte MedCom-beskeder) og inden for aftalte tidsfrister, når de deler informationer som udskrivningsbreve, recepter og henvisninger. På samme måde skal en målrettet indsats sikre, at det Fælles Medicinkort udbredes fuldt ud. Det mindsker risikoen for fejlmedicinering og giver tryghed for den enkelte (se boks side 11). Digitale løsninger skal også lette dagligdagen for sundhedspersonalet og patienter. Tolkning via videoforbindelse er fx ved at blive udbredt på alle hospitaler i landet. Det giver mere professionel og hurtig tolkning, og udgifter til tolkenes transport og ventetid spares. Fremover skal videotolkning også udbredes i den kommunale sundhedspleje, og sundhedspersonale fra regioner og kommuner får mulighed for at bruge videokonferencer, fx ved fælles udskrivningskonferencer. MÅLSÆTNINGER FOR ARBEJDET Når borgere indlægges på eller udskrives fra et hospital, skal alle involverede myndigheder kommunikere digitalt, når de udveksler beskeder med information om borgerne. Dette skal ske inden udgangen af Kommunikationen mellem borgerne og sundhedsvæsenet skal digitaliseres. Inden udgangen af 2015 skal 80 pct. af den skriftlige kommunikation mellem patient og sundhedsvæsen foregå digitalt. Antallet af rutinekontroller og simple undersøgelser skal mindskes fx ved, at borgeren selv digitalt rapporterer relevante helbredsoplysninger. 10 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

32 INITIATIVER DIGITAL BOOKING AF AFTALER PÅ HOSPITALERNE 2.1 Borgeren skal selv digitalt kunne booke og ændre aftaler med hospitalet. Inden udgangen af 2015 gennemføres i alle fem regioner et pilotprojekt med digital booking af egne aftaler på et område af en vis størrelse, fx graviditetsscanninger. Det skal danne grundlag for, at sundhedsvæsenet indfører selvbooking på alle relevante områder senest i BEDRE BRUG AF PATIENTERNES EGNE OPLYSNINGER 2.2 Patientrapporterede oplysninger skal anvendes på sundhedsområdet på relevante områder. Inden udgangen af 2014 gennemføres en analyse af potentialerne ved systematisk anvendelse af patientrapporterede oplysninger i sundhedsvæsenet. FÆLLES MEDICINKORT I HELE SUNDHEDSVÆSENET 2.3 I regionerne og hos de praktiserende læger skal Fælles Medicinkort være fuldt udbredt og ibrugtaget i I kommunerne skal Fælles Medicinkort være teknisk implementeret i 2014 og fuldt ud taget i brug i FULDT DIGITALISERET KOMMUNIKATION PÅ TVÆRS AF SUNDHEDSVÆSENET 2.4 Inden udgangen af 2014 benytter alle regioner og kommuner det samme digitale beskedformat (de såkaldte MedCombeskeder) til at understøtte det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet. Inden medio 2015 undersøges mulighederne for evt. at udbrede MedCom-beskederne til psykiatrien og på det sociale område. ØGET SERVICE OG EFFEKTIVITET GENNEM VIDEOTOLKNING OG -KONFERENCER 2.5 Tolkning via video og videokonference skal i højere grad bruges i det tværsektorielle arbejde på sundhedsområdet i kommuner og regioner. Inden medio 2014 skal de økonomiske og kvalitetsmæssige potentialer ved brug af videotolkning og videokonferencer i sundhedsvæsenet afdækkes. FÆLLES MEDICINKORT Alle borgere i Danmark skal have en korrekt og sikker behandling med lægemidler. Det Fælles Medicinkort er en database med oplysninger om den medicin, en borger har fået ordineret. Det betyder, at læger, hjemmesygeplejersker mv. hurtigt kan tilgå en patients aktuelle medicinoplysninger både ved indlæggelse på et sygehus, i konsultationen, i lægepraksis, hos vagtlægen eller i hjemmet. Sundhedspersonalets nemme og hurtige adgang til medicinoplysninger har stor betydning for behandlingen og reducerer fejlmedicinering men kun, hvis alle aktører benytter borgerens elektroniske medicinkort. Derfor er det vigtigt, at den fælles løsning tages i brug i hele sundhedsvæsenet. DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG 11

33 FOKUSOMRÅDE 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI I PLEJE OG OMSORG Regioner, kommuner og private virksomheder har de seneste år høstet værdifulde erfaringer med at udvikle, afprøve og indføre velfærdsteknologiske løsninger i større og mindre skala. Det er blandt andet sket med midler fra Fonden for Velfærdsteknologi, der har støttet en lang række projekter i kommuner og regioner. Det er blandt andet på baggrund af disse projekterfaringer, at regeringen og KL i sommeren 2013 indgik en ambitiøs aftale om en samlet indsats, der skal udbrede fire velafprøvede, effektive velfærdsteknologiske løsninger i hele landet: forflytningsteknologier (fx loftslifte på skinner), vasketoiletter, spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler en indsats, hvor hjemmeplejen og hjælpemiddelafdelingen i kommunen har øget fokus på træning med borgeren i at bruge hjælpemidler. Aftalen, der er et led i den fællesoffentlige strategi for digital velfærd, vil bringe brugen af velfærdsteknologi i Danmark op på et nyt niveau. De løsninger, der nu udbredes nationalt, gør borgerne mere selvhjulpne, giver bedre livskvalitet og mindsker behovet for praktisk hjælp og personlig pleje. I 2017, når løsningerne er fuldt implementerede, vil de samlet set årligt frigøre mindst en halv milliard kroner i kommunerne. ØGET FRIHED OG FLEKSIBILITET Digitale velfærdsløsninger giver borgerne bedre muligheder for at bidrage til velfærden. Med ny teknologi kan den enkelte få flere muligheder for at klare og planlægge sin hverdag, eventuelt i samarbejde med offentligt ansatte. Det giver øget livskvalitet og medbestemmelse i hverdagen, når man får mulighed for at bruge de ressourcer, man har. Bedre digitale muligheder kan på nogle områder lette dagligdagen for borgere med funktionsnedsættelser. For den ældre hoftepatient kan det fx være mindre slidsomt at udføre genoptræningsøvelser i hjemmet foran sit tv end at skulle transporteres til og fra genoptræningscenteret hver gang. For mennesker med handicap kan velfærdsteknologi i hjemmet give mere tryghed, personlig autonomi og mobilitet, så man i højere grad kan deltage aktivt i hverdagsog samfundslivet på lige vilkår med andre. NYE TEKNOLOGISKE MULIGHEDER Vi skal blive klogere på fremtidens løsninger, der letter hverdagen for fx borgere med funktionsnedsættelser, og som gør dem mere selvhjulpne. I de kommende år skal den offentlige sektor fortsætte med at afprøve og evaluere strategisk udvalgte teknologier. Lovende løsninger skal afprøves i demonstrationsprojekter eller i stor skala. Dermed MÅLSÆTNINGER FOR ARBEJDET skaber vi som samfund grundlaget for fremtidige beslutninger om udbredelse af nye konkrete løsninger. Samtidig vil den strategiske, fremadrettede indsats give erhvervslivet mulighed for i samarbejde med det offentlige at udvikle løsninger med et klart afsætningspotentiale, både nationalt og internationalt. Fire veldokumenterede velfærdsteknologiske løsninger udbredes over hele landet. Det vil fra 2017 og frem frigøre mindst 500 millioner kroner årligt i kommunerne. I 2020 vil digitale teknologier være integreret i de dele af genoptræningsforløbene, hvor det er relevant. 12 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

34 INITIATIVER UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI I DANMARK 3.1 Velfærdsteknologiske løsninger skal gøre borgerne mere selvhjulpne og frigive tid for medarbejderne. Et fælleskommunalt program for velfærdsteknologi skal i 2014 igangsætte en samlet indsats for national udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger. De første fire løsninger skal have landsdækkende udbredelse i kommunerne i HJÆLP TIL LØFT Kommunerne i hele landet skal anvende moderne forflytningsteknologi (fx lifte monteret på skinner i loftet, badestole på hjul mv.) og omlægge arbejdsgange, så forflytning af borgere med fysiske funk tionsnedsættelser på plejecentre og i eget hjem foretages af én medarbejder i stedet for to medarbejdere de steder, hvor det er muligt. VASKETOILETTER For borgere med behov for hjælp til toiletbesøg kan et vasketoilet være et vigtigt redskab til øget selvhjulpenhed og værdighed. Samtidig reduceres behovet for personlig hjælp, og medarbejderne i hjemmeplejen får færre opgaver i slidsomme stillinger. Automatiske vasketoiletter udbredes derfor til relevante borgere i eget hjem og på plejecentre. BEDRE BRUG AF HJÆLPEMIDLER Øget fokus på træning og hjælpemidler skal øge borgernes selvhjulpenhed betydeligt og mindske behovet for personlig pleje og praktisk hjælp. Tilgangen skal understøtte kommunernes igangværende indsats med at sikre rehabilitering af ældre borgere med faldende fysisk funktionsevne. SPISEROBOTTER I BOTILBUD Borgere med funktionsnedsættelser i arme og hænder kan med en spiserobot indtage måltider ved egen hjælp eller med mindre hjælp fra andre. For den enkelte betyder det øget selvstændighed og livskvalitet. Spise robotter udbredes derfor på botilbud i alle kommuner. DIGITALT UNDERSTØTTET GENOPTRÆNING 3.2 Genoptræning i eget hjem ved hjælp af fx spilteknologi og videomøder med fysioterapeuten og andre borgere med lignende træningsbehov kan give den enkelte hyppigere og mere individuelt tilrettelagt træning. Det kan medvirke til hurtigere rehabilitering. En analyse af de kommunale erfaringer med digitalt understøttet genoptræning skal foreligge i foråret På den baggrund tages stilling til, hvordan genoptræning skal understøttes digitalt. AFPRØVNING AF FREMTIDENS VELFÆRDSTEKNOLOGISKE LØSNINGER 3.3 Velfærdsteknologiske løsninger med stort potentiale skal de kommende år afprøves og evalueres med henblik på udbredelse. I igangsættes hvert år ét til tre afprøvnings- eller storskalaprojekter. SMARTHOMETEKNOLOGI I STOR SKALA Smarthometeknologi kan gøre borgere med funktionsnedsættelser i stand til at klare flere dagligdagsopgaver selv, fx fjernbetjening af belysning og varme, indstilling af højde på spisebord mv. I 2014 igangsættes en større kommunal afprøvning og evaluering af smarthometeknologi. BEDRE BRUG AF VELFÆRDS TEKNOLOGI PÅ HANDICAPOMRÅDET Mennesker med handicap kan blive mere selvhjulpne og uafhængige ved hjælp af gode teknologiske redskaber. I 2014 nedsættes et tværfagligt samarbejdsforum, der skal sikre overblik og rådgivning om relevant velfærdsteknologi på handicapområdet. DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG 13

35 FOKUSOMRÅDE 4 NYE DIGITALE VEJE I SAGSBEHANDLINGEN Omkring medarbejdere arbejder dagligt med blandt andre ældre, udsatte børn og unge samt borgere med handicap. Opgaverne på socialområdet har desuden ofte nær sammenhæng med fx sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Deling af relevant viden på tværs i den offentlige sektor er derfor en hjørnesten for medarbejderne på socialområdet. Der er et stort potentiale for i højere grad at it-understøtte arbejdet på socialområdet, så de indsatser, der iværksættes for borgerne, bliver mere målrettede og sammenhængende, og ressourcerne anvendes bedst muligt. MERE VIDEN OM HVAD DER VIRKER Det skal være nemmere for myndighederne at vælge de mest virkningsfulde og effektive indsatser for den enkelte borger. Digitalisering skal give sagsbehandlere på velfærdsområderne bedre muligheder for at indsamle information og mere systematisk dokumentere indsatserne og deres effekter. Det skal skabe mere sikker viden om, hvad der virker. Sikker deling af relevante data om den enkelte borger mellem sagsbehandlere på tværs af velfærdsområderne skal nedbringe sagsbehandlingstiden og give bedre kvalitet i sagsbehandlingen samt mere overskuelige og sammenhængende forløb for den enkelte. Samtidig skal borgerne ikke gentagne gange afgive de samme oplysninger til myndighederne. I takt med, at kommunerne løser flere opgaver på sundhedsområdet, er der behov for, at de kommunale it-systemer integreres bedre med it på sygehusene. I dag er de kommunale elektroniske omsorgsjournaler ikke udviklet til at registrere og udveksle data på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet (regioner, kommuner og lægepraksis) og på tværs af de kommunale opgaveområder (skole, sundhed, socialområdet, arbejdsmarked mv.). It-understøttelsen skal derfor moderniseres, så oplysninger om den enkelt borger bedre kan deles mellem de relevante aktører på sundhedsområdet. Arbejdet med datadeling skal ske inden for de regler, der til enhver tid gælder for udveksling af oplysninger på tværs af offentlige myndigheder. Bedre brug af digitale løsninger, fx talegenkendelsesteknologi, skal desuden give smartere arbejdsgange og smidigere processer i sagsbehandlingen, blandt andet ved at reducere tidsforbruget til dokumentation. Det giver mere tid til den borgernære kontakt. MÅLSÆTNINGER FOR ARBEJDET Talegenkendelsesteknologi kan give hurtigere dokumentation og lette dele af sagsbehandlingen. Teknologien skal indføres på alle relevante områder frem mod I 2020 skal sagsbehandlere, læger, hjemmesygeplejersker mfl. på en sikker, nem og lovlig måde kunne udveksle relevante informationer om borgeren. Det skal give borgerne hurtigere og bedre sagsbehandling og mere sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet. 14 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

36 INITIATIVER FRIGØRELSE AF TID VED HJÆLP AF TALEGENKENDELSE 4.1 MERE VIDEN OM EFFEKTIVE INDSATSER PÅ SOCIALOMRÅDET 4.2 IT-UNDERSTØTTELSE AF KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER 4.3 ØGET KVALITET GENNEM DELING AF DATA 4.4 Talegenkendelsesteknologi gør det muligt for medarbejderne at indtale tekst til et it- system frem for at anvende tastatur til indskrivning. I 2014 gennemføres en analyse, der skal opgøre gevinster ved anvendelsen af talegenkendelse på relevante områder. Mere viden om hvilke indsatser, der virker, skal give myndighederne bedre mulighed for at styre og prioritere indsatserne på socialområdet. I gennemføres en analyse, der skal sikre en mere systematisk vidensopbygning om hvilke indsatser, der igangsættes samt bedre viden om deres effekter. Sundhedspersonale i kommuner, regioner og lægepraksis skal nemt kunne få et hurtigt overblik over relevante informationer om borgerens sundhedstilstand. For fx kronikere og ældre medicinske patienter vil det betyde en mere helhedsorienteret behandling. Initiativet skal sikre, at det kommunale it-værktøj Den elektroniske omsorgsjournal kan udveksle relevante oplysninger med sygehuse og praktiserende læger. Fælles faglige begreber (Fælles Sprog III) skal anvendes på ældre- og sundhedsområdet i alle kommuner inden udgangen af Myndighederne skal have de relevante informationer om den enkelte borger til rette tid. Viden skal deles på tværs, så borgerne får en mere effektiv, helhedsorienteret social indsats og sammenhængende patientforløb. Frem mod foråret 2014 gennemføres to foranalyser med henblik på, at der i 2015 tages initiativer til øget deling af data mellem myndigheder. DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG 15

37 FOKUSOMRÅDE 5 DIGITAL LÆRING OG UNDERVISNING Allerede i dag anvender mange lærere og pædagoger it og digitale redskaber, i dagtilbud, på skoler, i ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser (se boks side 17). Regeringen har afsat 500 mio. kr. til at øge brugen af digitale læremidler i folkeskolen, og der er i 2012 og 2013 i alt afsat 130 mio. kr. i støtte til skolerne. Der er desuden nedsat et samarbejdsforum, hvor erhvervslivet kan komme med inspiration til den fremadrettede udvikling af markedet for digitale læremidler. Samtidig har kommunerne forpligtet sig til senest i 2014 at sikre alle folkeskoleelever adgang til trådløst internet, der er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet. IT SOM LÆRINGSREDSKAB Der er behov for en fælles indsats, hvor koordineret brug af digitale redskaber og læremidler løfter det faglige niveau, motiverer eleverne og de studerende samt inddrager dem mere aktivt i læringen i et tempo og på et niveau, der passer til den enkelte. Dermed kan både de dygtigste og de, der har brug for mere hjælp, få den undervisning, de har behov for, så alle bliver så dygtige, som de kan. It har også et stort potentiale for at understøtte organiseringen af læreres og underviseres forberedelse, undervisning og gennemførelse af prøver. Det skal frigøre ressourcer til undervisning og give lærerne og underviserne mere tid til de enkelte elevers og studerendes læring og udvikling. Derfor handler det om at få mere samlet og systematisk viden om hvilke digitale redskaber og læremidler, der har størst effekt på børn og unges læring, uddannelsernes kvalitet og institutionernes ressourceforbrug. Den viden kan bruges til at udbrede brugen af de bedste og mest effektive digitale redskaber. PRØVER OG EKSAMINER I DEN DIGITALE TIDSALDER Digitalisering på uddannelsesområdet omfatter ikke kun brug af it i selve undervisningen. Elever og studerende over hele landet skal kunne gennemføre eksaminer og afgangsprøver digitalt uden aflevering af prøver på papir i tre eksemplarer og uden tung administration for de ansatte. Og elever, studerende, lærere og bedømmere skal let kunne danne sig et samlet overblik over den opnåede karakter, lærerens eller censorens bemærkninger mv. It-programmer, der automatisk kan rette nogle af de opgaver, gymnasieeleverne afleverer, kan fx frigøre tid for lærerne. ØGET TRIVSEL OG LÆRING MÅLSÆTNINGER FOR ARBEJDET I dagtilbuddene er der behov for flere erfaringer med digitale medier som udviklende, pædagogiske redskaber, der kan øge børns trivsel og læring. Leg og læring med smartphones, tablets mv. skal kunne indgå i dagligdagen på lige fod med modellervoks, skovl, spand og sanglege. Og it skal lette kommunika tionen mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud. I 2015 anvendes digitale læremidler i den daglige undervisning i alle folkeskoler. I 2020 er digital undervisning og læring en del af alle relevante undervisningsforløb. Elever og studerende i andre relevante dele af uddannelsessystemet anvender senest i 2018 digitale redskaber som en integreret del af undervisningen og læringen. Elever og studerende kan senest i 2016 gennemføre relevante skriftlige prøver og eksaminer digitalt. 16 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

38 INITIATIVER DIGITALE LÆREMIDLER I FOLKESKOLEN 5.1 Det skal være mere klart hvilke digitale l æremidler i folkeskolen, der gør en positiv forskel. For at målrette de fremtidige indkøb af digitale læremidler gennemføres i 2013 en analyse af effekterne af disse. Målet er at skabe et større udbud af digitale læremidler, som skaber faglige, pædagogiske og økonomiske forbedringer. DIGITALE REDSKABER I UNDERVISNINGEN 5.2 Lærere, elever og studerende skal på tværs af uddannelsessystemet anvende digitale redskaber, hvor det giver bedre undervisning og udnyttelse af ressourcerne. I 2014 skal der udarbejdes analyser af hvilke potentialer, der er ved at anvende forskellige digitale redskaber i undervisningen på en række uddannelsesområder. Det skal give grundlag for at udbrede og målrette brugen af de bedste redskaber DIGITALE SKRIFTLIGE PRØVER 5.3 Senest i 2016 skal relevante skriftlige prøver, opgaver og eksaminer i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser gennemføres og afleveres digitalt. Digitale selvrettende opgaver og prøver bruges i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, hvor det er fagligt relevant. DIGITALE REDSKABER I DAGTILBUD 5.4 I nogle dagtilbud har digitale redskaber allerede gjort stor nytte. Men der er behov for mere viden om hvilke redskaber, der fører til de bedste resultater. En kortlægning på hele dagtilbudsområdet skal samle op på brugen af digitale redskaber i den pædagogiske praksis, i forbindelse med dokumentationsopgaven og i kommunikationen mellem dagtilbud og hjem. DIGITALE REDSKABER I UNDERVISNINGEN Digitale redskaber inkluderer fx: Digitale læremidler Læringsprogrammer til pc, tablet eller smartphone, som børn, elever og studerende kan bruge. Nogle læremidler inkluderer spilelementer, der kan motivere eleverne, eller forløb med opgaveløsning, hvor sværhedsgraden auto matisk tilpasses den enkeltes faglige niveau. Online undervisning På gymnasieområdet anvendes online- vejledning eksempelvis til feedback i forbindelse med skriftlige opgaver. Det øger blandt andet muligheden for, at lærerne kan give eleverne feedback i løbet af skriveprocessen. Værktøjer til videndeling og samarbejde Delingsværktøjer gør det fx muligt for folkeskoleelever at arbejde med fælles dokumenter. De giver også lærerne indblik i elevernes produkter, så lærerne kan følge med og støtte eleverne i deres læringsproces. DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG 17

39 FOKUSOMRÅDE 6 DIGITALT SAMARBEJDE PÅ UNDERVISNINGSOMRÅDET Samarbejdet mellem elever, forældre, pædagoger og lærere skal styrkes. Som samfund skal vi udnytte de nye muligheder for samarbejde, smidigere kommunikation og bedre overblik over den enkeltes undervisning og uddannelse, som digitalisering giver. En fælles digital indgang til folkeskolen også kaldet en brugerportal for elever, forældre, lærere og medarbejdere i skolefritidsordning skal fungere som et samlingspunkt for den skolenære kommunikation. Forældrene skal via brugerportalen kunne følge med i deres barns opgaveafleveringer, evalueringer, fravær, karakterer mv. og dermed blive inddraget tættere i børnenes læring, trivsel og faglige udvikling. Brugerportalen skal også understøtte det pædagogiske arbejde og den faglige videndeling for lærere og pædagoger. Det skal desuden være nemt for lærere at anskaffe dele af et digitalt læremiddel og kombinere det med andre materialer. Det giver bedre mulighed for både at skabe relevante undervisningsforløb og at dele disse forløb mellem lærere. Bedre deling af digitale læremidler forventes at øge efterspørgslen efter kvalitetsprodukter, som kan løfte undervisningen. Det er ambitionen, at et stærkt hjemmemarked for it og digitale redskaber kan drive en udvikling mod integreret brug af digitale læremidler i undervisningen. Det kan også på sigt danne grundlag for øget vækst og eksport. SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS Det skal være lettere for den enkelte at få et samlet overblik over sit uddannelsesforløb hele vejen fra folkeskolens afgangsprøve til svendebrev eller afsluttet kandidatgrad. Karakterer og dokumentation for afsluttende prøver, eksaminer og afhandlinger skal samles ét sted og være tilgængeligt digitalt. En digital uddannelsesmappe skal gøre det nemmere at vedlægge karakterudskrifter mv., når man fx ansøger om studieplads i udlandet eller søger nyt job. MÅLSÆTNINGER FOR ARBEJDET Fra skoleåret 2016/2017 skal elever, forældre, lærere og pædagoger have en fælles brugerportal som digital indgang til folkeskolen. Digitale eksamensbeviser skal senest i 2016 være tilgængelige i borgerens egen digitale uddannelsesmappe på borger.dk. 18 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

40 INITIATIVER FÆLLES BRUGERPORTAL FOR FOLKESKOLEN 6.1 En ny fælles brugerportal for folkeskolen for lærere, pædagoger, elever og forældre skal erstatte den nuværende løsning SkoleIntra. Brugerportalen testes fra skoleåret 2015/2016 og udbredes til hele grundskoleområdet fra skoleåret 2016/2017. DIGITAL UDDANNELSESMAPPE TIL BORGERENS EKSAMENSBEVISER 6.2 Alle borgere skal have adgang til deres digitale uddannelsesbeviser via borger.dk fra Borgeren kan i sin digitale uddannelsesmappe samle sit uddannelsesforløb fra folkeskole til de videregående uddannelser, herunder afgangs- og eksamensbeviser og karakterer. BEDRE DELING AF DIGITALE LÆREMIDLER 6.3 Det bør være nemmere for skoler, lærere og elever at bruge og dele digitale læremidler og undervisningsforløb end i dag. Det undersøges i løbet 2014 hvilke problemstillinger i forhold til ophavsret, indkøbsmetoder mv., som bør løses, i første omgang på folkeskoleområdet. DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG 19

41 FOKUSOMRÅDE 7 FORUDSÆTNINGER FOR DIGITAL VELFÆRD De kommende år vil det stå højt på dagsordenen fortsat at forny og forbedre de fælles rammer for fremtidens velfærdssamfund. I dag er det fx ofte meget ressourcekrævende at gennemføre offentlige udbud. For at gøre det lettere at gennemføre udbud vil regeringen udarbejde et samlet og overskueligt regelsæt, der implementerer nye EUregler på området. Den danske udbudslov skal sikre større klarhed og fleksibilitet i udbudsprocessen og dermed forbedre samspillet mellem offentlige institutioner og private leverandører af nye velfærdsløsninger. MOBILE TJENESTER OG SIKKER IDENTIFIKATION Det er i stigende grad efterspurgt, at den offentlige sektor udvikler og giver adgang til mobile tjenester, så borgere og medarbejdere nemt og trygt kan løse opgaverne på farten via fx deres smartphones eller tablets. Det forudsætter udvikling af løsninger for sikker identifikation. Frem mod 2020 vil videreudvikling af den digitale infrastruktur og nye fælles løsninger blive en hovedopgave for det offentlige. Nogle steder skal ny infrastruktur etableres, fx NemID til mobile platforme. Andre gange skal eksisterende it-infrastruktur videreudvikles eller anvendes på nye måder. Fx kan infrastrukturen til videotolkning på syge husene måske bruges til videomøder mellem den kommunale sundhedsforvaltning og sygehuset. I takt med, at flere velfærdsydelser vil blive leveret digitalt, og at myndigheder i stigende grad vil dele relevante informationer om borgerne med andre myndigheder, vil it- sikkerhed og sikring af privatliv blive et vigtigt fokusområde i de kommende år. VELFUNGERENDE BREDBÅND Adgang til velfungerende bredbånd er en forudsætning for at udbrede digitale velfærdsløsninger. Det skal være muligt for kommuner og regioner at kende den aktuelle bredbåndsdækning i netop deres område og tage den viden med i overvejelserne om valg af digital understøttelse af opgaveløsningen. Det forudsætter også viden om de krav til bredbåndskvaliteten, som konkrete velfærdsteknologier stiller. Hvis der er mangler i bredbåndsdækningen, får myndighederne dermed grundlag for eventuelt at iværksætte opfølgende initiativer. KOMPETENCER HOS FAGPROFESSIONELLE Overgangen til digital velfærd giver nye muligheder for offentligt ansatte, men skaber også nye krav. Offentlige ledere bliver mødt med stigende forventninger til, at de kan gennemføre arbejdsomlægninger og implementere ny teknologi, så gevinsterne ved digitalisering høstes. Det er et lokalt ansvar at sikre, at lederne har kompetencer og redskaber til at løfte opgaven og MÅLSÆTNINGER FOR ARBEJDET omstillingen er heldigvis allerede i gang i kommuner og regioner. Sygeplejersker, lærere, sosu-assistenter og andre fagprofessionelle får en central rolle i at motivere og støtte den enkelte borger til at benytte de teknologiske løsninger. Velfærdsuddannelserne skal sikre, at de nyuddannede har de rette redskaber og digitale kompetencer til at løfte de arbejdsopgaver, der venter dem efter studierne. Hvis digital velfærd skal være førstevalget, skal både løsninger og den tekniske infrastruktur virke. Kommuner og regioner skal i 2014 kunne sammenholde den aktuelle bredbåndsdækning med de krav til bredbåndskvaliteten, konkrete digitale velfærdsløsninger stiller. Hermed er der grundlag for at igangsætte eventuelt opfølgende initiativer. Dimittenderne fra velfærdsuddannelserne skal have de nødvendige redskaber og kompetencer til at kunne levere digital velfærd. 20 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

42 INITIATIVER TILSTRÆKKELIG BREDBÅNDSDÆKNING FOR DIGITAL VELFÆRD 7.1 Regeringen, KL og Danske Regioner vil i 2014 vurdere behovet for nye initiativer, der skal fremme en velfungerende bredbåndsinfrastruktur med henblik på realisering af digital velfærd. Vurderingen tager udgangspunkt i en mere finmasket kortlægning af bredbåndsdækningen i Danmark, der fra 2014 skal give regioner og kommuner bedre overblik over den lokale dækning. Som udgangspunkt for vurderingen undersøges også de krav, som udvalgte digitale velfærdsløsninger stiller til den lokale bredbåndsdækning. ETABLERING AF MOBIL NEMID 7.2 Borgerne skal have let og sikker adgang til den offentlige sektor på de mobile enheder, de benytter i deres hverdag. Og medarbejdere skal kunne udføre sagsbehandling, dokumentation mv. på farten eller ude hos borgerne. Mobil NemID og NemLog-in til smartphones og tablets skal derfor etableres senest i FÆLLES SIKKERHEDSSTANDARDER 7.3 Der kan være en stor fordel i at samordne sikkerhedsstandarder og -løsninger i sundhedsvæsenet og det øvrige fællesoffentlige arbejde på området. I 2014 analyseres gevinster og omkostninger herved. DIGITALE KOMPETENCER 7.4 Lærere, sygeplejersker, læger og andre fra de store velfærdsuddannelser skal i løbet af deres uddannelser opnå kompetencer, så de efterfølgende kan bruge digitale redskaber og velfærdsteknologi i deres arbejde. Der gennemføres i 2014 en afdækning af hvilke digitale kompetencer, aftagerne i en prioritering vurderer som afgørende for at varetage job inden for sundhed, pleje, omsorg og undervisning. HURTIGERE BREDBÅND TIL DANSKERNE Regeringen har i marts 2013 fremlagt en plan for bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark. Regeringen arbejder efter en bredbåndsmålsætning på 100 Mbit/sek download og 30 Mbit/sek upload til alle i DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG 21

43 ET UDFORSKENDE OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE OM DIGITAL VELFÆRD Strategien for digital velfærd opsætter centrale rammer for arbejdet med en trinvis omstilling mod en mere digitalt understøttet velfærd. På visse områder er vi allerede i gang. Hvor vi er på sikker grund med de faglige, kvalitetsmæssige og økonomiske effekter, opstiller strategien allerede nu ambitiøse, håndfaste mål for digitaliseringen af velfærdsområderne i de kommende år. Det skal blandt andet sætte fart på en mere systematisk udbredelse af de fælles it-løsninger, der er etableret de seneste år, fx det Fælles Medicinkort, og på udbredelsen af de løsninger og teknologier, vi ved virker. Samtidig skal vi i højere grad gå sammen om fælles standarder og nødvendige fælles løsninger i de tilfælde, hvor en fælles indsats bringer os bedre fremad. På andre områder træder den offentlige sektor ind på en ny bane. Her er det nødvendigt at blive klogere på, hvor og hvordan vi skal sætte ind fremover i lyset af de nye muligheder og behov, der vil opstå. Nogle af strategiens initiativer har derfor karakter af analyser, der skal give mere klarhed over nye løsningers muligheder og konsekvenser for borgere og medarbejdere, for kvaliteten af service og for de offentlige budgetter. Andre initiativer vil afprøve og evaluere lovende løsninger og teknologier samt udforske mulighederne for at udvikle fælles infrastruktur og standarder. Formålet er at fastsætte konkrete målsætninger for udbredelse senere i strategiperioden. Derfor vil parterne bag strategien i fællesskab revidere strategien undervejs. Frem mod 2020 vil der løbende blive samlet op på de foregående års erfaringer. Baseret på den nye viden kan der blive sat nye mål og igangsat nye initiativer. Og vi kan sadle om, hvis udviklingen flytter udfordringer og muligheder. TÆT KOORDINATION OG SAMARBEJDE Skal gevinsterne ved digital velfærd høstes, kræver det en stærk decentral implementeringskapacitet, men også fokuseret fællesoffentligt samarbejde og koordinering af digitaliseringsindsats både inden for og på tværs af de enkelte sektorområder såvel som på tværs af statslige, regionale og kommunale myndigheder og institutioner. FÆLLESOFFENTLIG STYRE- GRUPPE FOR STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD Styregruppen for Strategi for digital velfærd videreføres. Den består af repræsentanter fra en række ministerier, KL og Danske Regioner. Styregruppen varetager den samlede porteføljestyring af strategiens initiativer og følger op på evalueringer, målopfyldelse mv. Styregruppen har desuden ansvaret for den overordnede koordination på tværs af strategien samt i forhold til relevante eksterne fora og initiativer uden for strategien, fx øvrige offentlige digitaliseringsindsatser. 22 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

44 LOKAL FORANDRING OG INNOVATION Allerede i dag pågår en stor digital omstillingsproces i kommuner og regioner, på uddannelsesinstitutioner mv. Det lokale arbejde og tværgående samarbejde med udvikling og afprøvning af løsninger skal fortsætte, og frontløberne bør ikke sænke farten. Ideer og produkter fra private virksomheder kan være med til at sikre fart på udvikling af innovative løsninger og nytænkning af de offentlige serviceydelser. Vi skal sikre, at de spændende visioner bliver til mere end enkeltstående, lovende pilotforsøg. Og den offentlige sektor skal kunne følge op på succesfulde lokale projektafprøvninger af effektive teknologier med klare mål om udbredelse på nationalt plan. Det er dog afgørende, at nationale målsætninger bygger på erfaringer med projekter, der er store nok til at sandsynliggøre, at effekten ikke kun er lokal. Og vi skal lære af dyrekøbte erfaringer, så vi undgår at indføre teknologier og arbejdsgange, der ikke fører til de ønskede gevinster. Den offentlige sektor skal fortsat arbejde systematisk og målrettet med teknologierne, blive bedre til at dokumentere effekterne og holde fokus på implementering og gevinstrealisering. For de virksomheder, der producerer og leverer løsningerne, betyder det, at de dermed bedre kan henvise til dokumenterede erfaringer fra hjemmemarkedet. Det kan også bidrage til at gøre de private virksomheder mere konkurrencedygtige internationalt. Et godt og konstruktivt samarbejde mellem den offentlige sektor og det private erhvervs liv kan ligeledes være med til at sætte fart på udviklingen af innovative løsninger og ændre måden, hvorpå opgaverne løses i den private og offentlige sektor. DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG Fællesoffentlig strategi for digital velfærd September 2013 Henvendelse om publikationen kan ske til: Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon: Design: BGRAPHIC Foto: Stig Stasig Mikkel Østergaard Lene Pedersen, Aalborg Universitetshospital Polfoto ISBN: ISBN: (tryk) (elektronisk)

45 / / /

46 Bilag: 1.2. Notat - Ældresagens 6 spørgsmål til politikerne uge Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

47 Notat Ældresagens 6 spørgsmål i åbent brev til politikere uge Hvordan sikres især ældre borgere efter udskrivning fra hospital Udskrivelser fra hospital/ sygehus er reguleret af Sundhedsaftalen med Region Sjælland. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient overholdes. I Vordingborg Kommune sikrer Det udskrivende team af visitatorer, at borgere med behov for personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje, hjælpemidler og lignende, bevilges dette i forlængelse af indlæggelse. Det udskrivende team er forinden kontaktet af sygehus både elektronisk og pr. telefon. Sygehuset adviserer om, at borgeren har behovet for hjælp og hvilken type af hjælp det forventes at borgeren vil få brug for i forbindelse med udskrivningen og visitator spørger indgående ind til den nødvendige hjælp, der forventes at blive aktuel i hjemmet. Sygehuset adviserer ligeledes om borgeren deltager I følge- op eller Følge hjem ordning, hvor sygeplejerske og praktiserende læge involveres i en opfølgende indsats i hjemmet. Det udskrivende team kontakter elektronisk og eventuelt telefonisk den leverandør borgeren ønsker hjælp af/ får hjælp af i forvejen, så den aftalte hjælp kan iværksættes ved udskrivelse. I forlængelse af udskrivelse vurderes den nødvendige hjælp til borgeren af leverandøren og i dialog med områdevisitator tilpasses om nødvendigt den givne visitation. Akutteam sygeplejersker, der kører om aftenen alle ugens dage kan tilkaldes i de situationer, hvor borgere med behov for hjælp er udskrevet uden Vordingborg Kommune er adviseret, eller situationen i hjemmet ikke blev som forventet. Akutteam sygeplejersker kontaktes bl.a. af Lægevagten og af leverandører. Der ydes akut hjælp og adviseres om nødvendige tiltag, så de efterfølgende kan visiteres. 2. Hvordan og af hvem vurderes behovet for personlig pleje Visitator i Visitationsenheden i Ældresekretariatet vurderer behovet for personlig pleje. Dette sker med udgangspunkt i de kvalitetsstandarder og tilhørende serviceinformation, som Socialudvalget har til årlig gennemgang og oversender til endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen. Kvalitetsstandarder og serviceinformation er tilgængelige på Vordingborg Kommunes hjemmeside. 3. Hvordan bliver reglerne ved behov for hjælpemidler? Regler for bevilling af hjælpemidler er fastlagt i Serviceloven 112, 113 og 116. Socialudvalget har fastlagt kvalitetsstandarder og serviceinformation, som beskrevet i punkt 2. Bevilling af hjælpemidler sker i Visitationsenheden ved de sagsbehandlende ergoterapeuter i Ældresekretariatet og ved sagsbehandlende ergoterapeuter i Psykiatri- og handicapsekretariatet. Der samarbejdes tæt. En typisk bevilling starter med en ansøgning elektronisk eller ved en telefonopringning i telefontiden på hverdage mellem kl. 10 og 12. En bevilling og levering af hjælpemiddel kan på hverdage ske straks (ved afhentning) eller dagen efter (ved udbringning), såfremt det drejer sig om hjælpemidler som badebænk o. lign.

48 Såfremt hjælpemidlet og berettigelse skal vurderes mere nøje med eksempelvis lægelige udtalelser og hjælpemidlet skal tilpasses individuelt, da vil der være måneders sagsbehandlingstid. Hertil kommer ventetid inden hjælpemidlet kan tilpasses og leveres. Sagsbehandlingstid er beskrevet i serviceinformation. Såfremt hjælpemidlet er midlertidigt i forbindelse med udskrivelse fra sygehus, skal det bevilges og leveres af sygehuset. 4. Hvordan hjælpes borgere, som ikke kan blive digitale? Vordingborg Kommune har formuleret en digitaliseringsstrategi og tilbyder løbende aktiviteter for borgere, der ikke er på nettet. Borgerservice og biblioteker, samt aktivitetscentre i tilknytning til Vordingborg kommunes plejecentre har udstyr til rådighed og bistår gerne med vejledning og mulighed for at øve sig, samt egentlig hjælp til den enkelte borger. Hertil kommer at Socialudvalget bidrager med 79 omsorgsmidler til de foreninger, der har ansøgt om 79 midler til it aktiviteter for seniorer. Seneste tilbud skete 9. oktober 2013 ved Seniorsurf dagen, hvor Vordingborg bibliotekerne, Ældresagen og Ældremobiliseringen havde indbudt alle ældre til at udforske nettet på en sjov og tryg måde i selskab med andre nysgerrige seniorer og kompetente it-undervisere. Kommende mulighed tilbydes årige i Projekt Sund aldring ved Ældresekretariatet i samarbejde med to private firmaer, hvor sund aldring og brugen af det digitale medie er i centrum for projektet. Erfaringen herfra inddrages i Ældresekretariatets digitale og sundhedsmæssige/ rehabiliterende indsats i årene fremover. 5. Hvordan er politikken for genoptrænig og vedligeholdelsestræning? Genoptræning og vedligeholdelsestræning er fastlagt i Sundhedsloven og i Serviceloven. Sundhedsloven 140 fastlægger den nødvendige genoptræning i forlængelse af ophold på sygehus. I den forbindelse udskrives borgeren med en genoptræningsplan. Træning finder sted ved Sundhedssekretariatet ved fysioterapeuter og ergoterapeuter i Træningsenheden. Serviceloven 86 fastlægger genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommunalt regi. Der visiteres og leveres træning som beskrevet i kvalitetsstandarder for 86. Visitation og leverance sker ligeledes i Træningsenheden. Derudover tilbydes forskellige motionsaktiviteter i Aktivitetscentrene tilknyttet Vordingborg Kommunes plejecentre. Aktiviteter der kan sidestilles med vedligeholdelsestræning efter Serviceloven Hvordan vil kommunen implementere den nye frivilligpolitik Den nye frivilligpolitik skaber en ramme for, at det frivillige liv kan udfolde sig i mange retninger, afhængig af de idéer og ønsker der opstår og sættes i værk. På Socialudvalgets område er afsat midler til forebyggende og aktiverende indsats over 79 midlerne. Disse fordeles efter ansøgning en gang årligt til de foreninger, der ansøger om dette. Hertil kommer øvrige midler som lokaletilskud mv. og 18 midler.

49 På ældreområdet er der en række frivillige brugergrupper, der anvender plejecentre og aktivitetscentrenes faciliteter og bygger netværk, venne-kredse og foreninger op med mange spændende aktiviteter til følge. Der samarbejdes med den lokale ledelse. Dette arbejde vil fortsætte og udbygges fra 2014 med udvikling af brugerstyrede aktiviteter. Susanne Johansen

50 Bilag: 1.3. Vordingborg Kommunes politik for pleje og omsorg Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

51 Udkast til (redigeret endeligt ) Vordingborg Kommunes politik for pleje og omsorg Side 1

52 Vision Vordingborg kommune ønsker, gennem kompetent og venlig indsats, at den aldrende borger har mulighed for at leve en sund, tryg og stimulerende tilværelse, der danner et godt fundament for et ønsket liv med færrest mulige begrænsninger og derved størst mulige frihed. En rehabiliterende indsats skal understøtte vejen til et værdigt liv ved at den enkelte med funktionsbegrænsninger kan takle sit daglige liv bedst muligt. En behandlende og lindrende indsats skal hjælpe den alvorligt syge og plejekrævende borger. Mål Vordingborg kommune vil være kendt for: At ældre med få eller ingen behov for pleje og omsorg har mulighed for at være aktive borgere med et socialt og sundt liv At ældre med behov for rehabilitering og socialt netværk bevarer et godt liv uden afhængighed af andre At borgere med behov for pleje og omsorg modtager behandling og hjælp og ved alvorlig sygdom lindring, støtte og nærhed Derfor tilbydes Ved få eller ingen behov for pleje og omsorg Vordingborg Kommune tilbyder rådgivning og vejledning om den sunde livsstil. Der tilbydes aktiviteter og muligheder i nærområdet, og der skabes mulighed for at aktiviteter og interesser gennem livet kan fortsættes. De sunde valg tilbydes i caféer ved aktivitetscentrene og ved tilbud om madservice. Der tilbydes i samarbejde med Sundhedssekretariatet fysiske aktiviteter i aktivitetscentrene som motion og træning og fællesaktiviteter som Motionsdag, hvor frivillige hjælpere deltager. Der skabes rum og mulighed for at frivillige kan deltage i eller udvikle egne aktiviteter i nærområdet. Vordingborg Kommune understøtter sundhedsfremmende og sociale aktiviteter ved tilskud og ved udlån af lokaler. Med fokus på at rådgive om de digitale medier stilles DUKA pcére til rådighed i caféer og aktivitetscentre, og der undervises af personale eller af frivillige. Der informeres om de transportmæssige forhold og rådgives om muligheder for at kunne deltage i aktiviteter, og aktiviteter placeres på relevant tidspunkt af døgnet så fremmøde kan sikres. Ved de forebyggende hjemmebesøg har de indledende borgermøder en netværksskabende effekt, der udbygges med aktiviteter i aktivitetscentre som netværksgrupper og lignende. Ved behov for rehabilitering og socialt netværk Gennem kommunens visitation rådgives om hjælpeforanstaltninger og bevilges hjælp med henblik på at skabe det bedste grundlag for at leve i liv i uafhængighed. Vordingborg Kommunes politik for pleje og omsorg skal ses i sammenhæng med Sundhedspolitikken, Handicappolitikken og Politik for frivillighed. Side 2

53 Hjælp ydes i tæt samarbejde og med respekt, interesse og viden om den enkeltes livssituation og ønsker. Den enkelte støttes i at bevare ansvaret for sig eget liv og sin egen sundhed, i det omfang det er muligt. Der lægges vægt på, at den enkelte føler sig set, hørt og forstået. Velfærdsteknologi og sundhedsfremme kombineres og nye initiativer til at understøtte sund aldring iværksættes. Ved behov for pleje og omsorg Med den Nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient og med det øgede fokus på at undgå (gen)indlæggelse på sygehus udvikles løsninger for borgere, der er i risiko for at erhverve eller har erhvervet midlertidigt eller varigt funktionstab. Der visiteres til nødvendig hjælp og rådgives om hjælpeforanstaltninger, med henblik på at skabe det bedste grundlag for at leve et liv i uafhængighed af hjælp, i tryghed og med mindst mulige påvirkning af den sygdom eller funktionsnedsættelse, der er erhvervet. De kommunale bolig- og aflastningstilbud i og udenfor plejecentrene sikrer en kompetent pleje og omsorg, hvor familie og netværk inddrages i samarbejdet med praktiserende læge og sygehus. Der visiteres til aflastningsophold og informeres eksempelvis om, at det er gratis at blive transporteret til og fra aflastningsophold. Ved behov for lindrende pleje i forbindelse med alvorlig sygdom og afslutning på livet ydes støtten, med stor indsigt og høj kompetence, til den enkelte borger og dennes familie. Handleplaner Socialudvalget sikrer at politikken omsættes i konkret handling i den aftale, der indgås med fagsekretariatet. Fagsekretariatet sikrer overensstemmelse mellem aftalen med Socialudvalget, de virksomhedsaftaler der indgås med de tilknyttede virksomheder, de leverandørkontrakter der indgås med de private leverandører og de handleplaner der udarbejdes i forhold til Handicappolitik, Sundhedspolitik og Politik for Frivillighed. Fagsekretariatet samarbejder tværgående med andre fagsekretariater og samarbejder tværsektorielt med regioner, med private virksomheder og interesseorganisationer. Ansvar for politik og handleplaner Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at politikken kan udøves og omsættes i konkrete handlinger. Dette sikres ved den årlige godkendelse af kvalitetsstandarder og tilhørende budget. Vordingborg Kommunes politik for pleje og omsorg skal ses i sammenhæng med Sundhedspolitikken, Handicappolitikken og Politik for frivillighed. Side 3

54 At kunne anvende digitale medier er fra 2015 et krav for at kunne kommunikere med det officielle Danmark. Borgerservice, biblioteker, aktivitetscentre og mange forskellige foreninger og frivillige hjælper med kurser og enkeltmandsundervisning. De sunde valg tilbydes i aktivitetscentre og caféer: Når vi mødes med andre omkring et sundt måltid, aktiviteter, motion og træning giver det god energi og inspiration til mere. Velfærdsteknologi giver frihed og uafhængighed, særligt i hverdagen, det gør livet lettere og åbner mulighed for at kunne være med. Ved alvorlig sygdom tilbydes pleje og omsorg, der rådgives om aflastnings- og støttemuligheder og bevilges den nødvendige hjælp efter en konkret og individuel vurdering Vordingborg Kommunes politik for pleje og omsorg skal ses i sammenhæng med Sundhedspolitikken, Handicappolitikken og Politik for frivillighed. Side 4

55 Bilag: 2.1. Kvartalsrapportering pr. 30. september Socialudvalget - Bilag Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

56 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2013 Socialudvalget Resultat på drift Ældre Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindre forbrug Forventet forbrugs- % (tal i kr.) Samlet resultat: % Budgetramme % Virksomheder % Vordingborg Madservice % Distrikter % Forebyggelse & Aktivitetscentre % Hjælpemidler % Øvrige udvalgsramme % Bygninger % Øvrig Ældre % Mellemkommunal afregning % Budgetramme % Ingen overførelse % Ældreboliger % Sociale formål % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til forventet regnskab, politikområde Ældre Budgetramme 1 1. Vordingborg Madservice Der forventes nu ikke længere et underskud, men der forventes et mindre overskud. Det skyldes at relevante anlægsudgifter er overført fra drift til anlæg og der er færre lønudgifter som følge af at køkkenet på Vinterbølle er overgået til kun at producere på hverdage frem for i weekenden. 2. Distrikter I forhold til halvårsregnskabet forventes nu et underskud på 1,9 mio. Det er tilsyneladende 1,3 mio. bedre end ved halvårsregnskabet. Men distrikterne er blevet aflastet for en række udgifter der er overført til anlæg, hvorfor der reelt er tale om at der forventes et dårligere resultat end ved sidste prognose. Vi forventer nu at distrikternes aktivitetsbudgetter giver et underskud på ca. 1 mio. kr. mod et overskud ved halvåret på 2,6 mio. kr. Først og fremmest er lønningerne problemet vi har bl.a. undervurderet udgifterne til vikarer i forbindelse med kompetenceudvikling kombineret med, at der har været brugt mange ressourcer på at implementere et nyt system vedrørende sundhedslovsydelser fra den 1. juli, bl.a med afregning for leverede ydelser, central visitering og stærkt ændrede rutiner i distrikterne. Der arbejdes på at minimere underskuddet. 3. Hjælpemidler Der forventes i forhold til halvårsregnskabet et yderligere overskud på godt 1 mio. kr. Det skyldes primært, at der er overført for 1 mio. kr. udgifter til anlægskonti. Det er dog vanskeligt at forudse udviklingen på hjælpemiddelområdet. Forbruget vil blive begrænset i den udstrækning det er muligt. 1

57 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2013 Socialudvalget 4. Øvrig Ældre Budgettet er blevet nedsat med 4,956 mio. kr. primært som følge af, at høreapparatområdet er overgået til regionen. Der er i budgetreduktionen ikke taget hensyn til, at der i 2013 har været et forbrug på 1 mio. kr. der drejer sig om bevillinger til høreapparater givet i Det er hovedforklaringen på, at der nu forventes et større underskud her. Herudover er overført en række omkostninger, bl.a. bilindkøb til anlæg, og et merforbrug i forhold til tidligere prognoser bl.a. vedrørende hospice, samt til handicaphjælperordning og selvudpeget hjemmehjælp mv. 5. Overskud på budgetramme 1 og 2. Der forventes et overskud på 5,247 mio. kroner på budgetramme 1. De skal dog alle gå til at dække et underskud på anlægskontoen på mio. Reelt viser prognosen et underskud på 0,638 mio. kr. eller en forværring fra sidste prognose på 0,847 mio. Årsagen er seneste måneds nettovirkningen af flere forskellige reguleringer og udvikling i udgifterne. Det forventede samlede overskud på budgetramme 1 og 2 er på 7,539 mio. Reguleres for overførslen til anlæg vil det samlede overskud være på 1,654 mio. eller 0,741 mio. mindre end sidste prognose. 6. Ældreboliger Regnskab 2012 for ældreboliger der administreres af Boligselskabet Sjælland, er nu bogført, og viser en merindtægt i forhold til det budgetterede. Regnskabet er behandlet på en særskilt sag i socialudvalget. 2

58 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2013 Socialudvalget Pension og Boligstøtte Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindre forbrug Forventet forbrugs- % (tal i kr.) Samlet resultat: % Budgetramme % Øvrig udvalgsramme % Andre sundhedsudgifter og Begravelseshjælp % Øvrige socialformål % Budgetramme % Ingen overførsel % Personlige tillæg m.v % Boligydelse til pensionister % Boligsikring % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til forventet regnskab, politikområde Pension og Boligstøtte 1. Andre sundhedsudgifter og begravelseshjælp I forhold til rapportering for august er der opkrævet kørselsudgifter for perioden Dette er først konteret i september. Der er endvidere indlagt forventet forbrug resten af året. 2. Personlige tillæg m.v. Personlige tillæg er opskrevet med en forventning om øget aktivitetsniveau resten af året i forhold til august rapportering. 3. Boligydelse til pensionister Berigtigelse fra 2012 for uberettiget hjemtaget refusion vedr. boliglån ydet som tilskud, hjemtaget 2 gange i 2012 posteret i september. 3

59 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2013 Socialudvalget Resultat på anlæg Socialudvalget Handleplan Note Opr. budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindreforbrug Forventet forbrugs % (tal i kr.) Anlæg i alt % Arbejdspladsforbedringer % Arbejdspladsforbedringer mv % Driftssikring af boligbyggeri, fælles % Multicenter Præstø, arkitektkonkurrence % Multicenter Præstø, inventar % Multicenter Præstø, inventar mv % Multicenter Præstø, plejeboliger % Multicenter Præstø, servicearealer % Varmeforsyning Grønsundvej % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til forventet regnskab, Anlæg 1. Varmeforsyning Grønsundvej Afsluttes. 2. Arbejdspladsforbedringer m.v. Af de anlægsprojekter der afsluttes i år, forventes et merforbrug på 5,885 mio. kr. Merforbruget er på en oprindelig anlægsbevilling fra 2011 (12,2 mio.) hvor der i starten af 2013 var 2,874 mio. tilbage. Bevillingen drejede sig om en række forskellige emner, som bilindkøb, hjælpemidler, parkeringsplads på Solhøj og som det største punkt omkostninger forårsaget af kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af arbejdsbeklædning: Indretning af omklædningsrum, indkøb af beklædning og tilhørende udgifter i forbindelse med opstart af vask af beklædningen. Der ansøges om tillæg til anlægsbevillingen på 5,885 mio. kr. og om frigivelse heraf. Målopfyldelse på udvalgsaftale Samlet konklusion på virksomhedsaftaler Indsatsområder og delmål Succeskriterier Status Fravær Når Målet opnået i 2011 og fastholdes i At indsats i forhold til fremmødepolitik fortsat MED lokaludvalg 2012 indsats fortsættes er i fokus rapporterer, at Samtaler gennemføres som beskrevet i Fremmødepolitikken Sygefravær og andet fravær dokumenteres og følges, både korttids- som langtidsfravær indsatsen gennemføres Fraværsprocent på det samlede fravær er under 7 % i 2012 i alle aftaleenheder og under 6 % i mindst 7 af 12 aftaleenheder i 2013, samt i begge 4

60 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2013 Socialudvalget årene under 4 % i administrationen. Når forslag til at minimere langtidsfravær er drøftet og forsøgt indarbejdet Forebyggende indsats At sundhedsfremme og forebyggelse medtænkes i enhver indsats på ældreområdet Myndighedsafgørelser bærer præg af sundhedsfremme og forebyggende tankegang Fælles indsatser fastlægges og afprøves Lokale indsatser udvikles løbende i takt med initiativer og muligheder Når Borgerens ressourcer og potentielle bedring af funktionsniveau er belyst inden bevilling af hjælpemiddel eller hjælp/ pleje fastlægges Aktiviteterne i Sundhedsfremmeårshj ul 2012 og 2013 er både borger som personaleorienteret Lokale indsatser finder sted i alle aftaleenheder Der arbejdes efter planen. Iværksatte tiltag som følge af indsatsen: Rehabiliteringsteam Ældre er udbygget pr. 1. februar Dagcentre har ændret navn til Aktivitetscentre pr. 13. marts Navnet og prioritering af aktiviteter afspejler det ændrede fokus. Opgaveflytning fra region til kommune At opgaveflytning fra region til sygehus fortsat varetages i overensstemmelse med Sundhedsaftalen vedrørende indlæggelse og udskrivning med mindst mulig indgriben i forhold til borgere med den nødvendige kompetence med den nødvendige formidling, således at forventningsafstemning finder sted Når den givne indsats varetages efter LEON* princippet og opgaver efter sundhedsloven styres, samt dokumentation af faglig indsats og økonomi afrapporteres årligt. *Laveste Effektive Omkostnings Niveau Indsats varetages efter LEON princippet, kompetence øges hos alle ansatte i 2012 og fortsætter i 2013 og Datagrundlaget i forhold til hvilke borgere der indlægges på regionens sygehuse kan ikke detaljeres til CPR niveau dvs. grundlag for evaluering er sparsomt. Først i slutningen af 2013 forventes data at kunne anvendes. Opgørelsen i 2012 er baseline. Borgere med senhjerneskade At der fortsat sættes fokus på den senhjerneskadede borger Den akutte indsats i direkte forlængelse af sygehusophold (afklaring/ stabilisering/ forventningsafstemning) Den permanente indsats (afprøvning af muligheder/ plan/ opfølgning) At der fortsat sættes fokus på den senhjerneskadede borger Den akutte indsats i direkte forlængelse af sygehusophold (afklaring/ stabilisering/ forventningsafstemning) Den permanente indsats (afprøvning Når indsats er prioriteret og dokumenteret og et egentligt koncept for Vordingborg Kommune er implementeret. Indsats dokumenteres årligt ved årets udgang. Hjerneskadekoordinator har igangsat sit koordinerende arbejde med stor betydning for den enkelte borgers forløb i kontakten med flere sekretariater. Hjerneskadekoordinator er organisatorisk placeret i Sundhedssekretariatet. Koncept for forløb er velfungerende og implementeret. Den del af træningsforløbet, der varetages af ældreområdet er reorganiseret og er nu en del af indsatsen, der ydes fra Rehabiliteringsteam Ældre. 5

61 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2013 Socialudvalget af muligheder/ plan/ opfølgning) Hverdagsrehabilitering At der fortsat sættes fokus på hverdagsrehabilitering Demens Indarbejde daglig træning under udførelse af hjælp til praktisk bistand og personlig pleje Afprøve velfærdsteknologi i forhold til udvalgte borgergrupper Indarbejde tilgængelighed og mulighed for socialt samvær for borgere med funktionsnedsættelse Samarbejde med frivillige og organisationer At der fortsat sættes fokus på den demente borger Den forebyggende indsats (afklaring/ rådgivning/ vejledning/ stabilisering/ forventningsafstemning/ formidling) Den permanente indsats (afprøvning af muligheder/ plan/ opfølgning) Når indsats er prioriteret og koncept for: Hverdagsrehabilitering Vordingborgmodellen er fastlagt. Afrapportering af Projekt Aktiv pleje oktober 2012, plan fremadrettet herefter. Når 95 % af indsatsen beskrevet i demenspolitikken er implementeret og endelig plan for implementering af de sidste 5 % er foretaget Projektets resultater er meget positive. Reorganisering af træning på ældreområdet er igangsat med udgangspunkt i erfaring fra projektet. Rehabiliteringsteam på ældreområdet er etableret pr. 1. januar Rehabiliteringsteam varetager både indsats med rehabilitering i plejen hos borgere udenfor plejecentre, på aflastningspladser/ akutpladser/ 107 Skovbo og på plejecentre. Der er et konstant fokus på at inddrage nyeste teknologi - nye projekter er igangsat i Samarbejdet med frivillige og med organisationer inviteres der til jævnligt. Der arbejdes efter planen Borgermøder er etableret. Netværk fungerer. Demenskonsulent kontaktes af nye netværk, der mødes med nyeste viden og erfaringer til brug i det frivillige arbejde.indsatsen skal fortløbende udvikles. Køkkenområdet implementering af ændring pr. 1. september 2011 At den iværksatte ændring i 2011 i forhold til Vordingborg Madservice med opdeling i produktion og i caféer fortsat opleves som en succés. Kørsel til dagcentre At kørsel varetages, således at borgeren har mulighed for at deltage i aktiverende indsats på dagcentre og plejecentre Formidling At det mulige niveau af ydelser løbende formidles 95 % af de adspurgte borgere oplever en tilfredsstillende kvalitet af den leverede mad 95 % af de adspurgte borgere har en positiv oplevelse af cafémiljø. Køkkenområdets budget er i balance. Når muligheder for kørsel kortlægges, nye muligheder udvikles, prioriteres og fastlægges. Når analyse fra 2011 inddrages i de fremadrettede aftaler for Når Vordingborg Kommunes hjemmeside, foldere og brochurer på området er tilgængelige og opdateret minimum hvert halve år. Når status og eventuelle justeringer på området formidles og giver mening for brugeren. Målet nået ved udgangen af men uden egentlig brugerundersøgelse. Der arbejdes aktuelt med model for brugerundersøgelse i Vordingborg Kommune. Denne er afviklet i forsommeren 2013, afviklet og beskrevet til Socialudvalget. Fra de sidste måneder af 2012 og fortsat er der særligt fokus på caféområdet og på leverance af mad bl.a. med nye ekstratilbud og information herom. Borgere orienteres om de beskrevne muligheder både på hjemmesiden, i pjeceform i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg, samt i den daglige dialog med borgeren. Aktivitetscentre har kortlagt besøgende og deres tilbud. Nye initiativer er iværksat i Der er bl.a. juni til august 2013 indviet naturruter i plejecentrenes nærområder via en GIS/app løsning udviklet af naturvejleder fra Sundhedssekretariatet og Aktivitetscentrene i fællesskab. Stikprøver er fastlagt til to gange årligt udføres ad hoc derudover. Informationsveje og former udbygges fortløbende. Økonomistyring At økonomistyring fortsat opleves relevant og vedkommende og udfordringer og muligheder drøftes og afrapporteres. Opleves fortsat relevant og betydningsfuldt. Brugerkredsen er ledelse, TR og disponenter (planlæggere) Hjælpemidler Når det kan dokumenteres, at Der arbejdes kontinuerligt med at 6

62 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2013 Socialudvalget At indsats i forhold til hjælpemidler fortsat er i fokus: Den nødvendige indsats sættes i relation til omkostning til hjælpemidlet og til den forventede reducerede plejeindsats og/ eller praktisk bistand Den nødvendige indsats sættes i relation til borgerens mulighed for uafhængighed Ny teknologi og nye samarbejdsformer At indsats i forhold til formidling og dialog fortsat er i fokus: Ny teknologi afprøves løbende Telemedicin udvikles Nye muligheder undersøges der opnås en økonomisk gevinst og/ eller uafhængighed for minimum 20 borgere ved at bevilge et alternativt hjælpemiddel frem for at bevilge den forventede plejeindsats eller praktisk bistand. Når undersøgt ny teknologi og arbejdsgange er beskrevet og minimum to projekter er iværksat, heraf et i samarbejde med regionen. skabe de rette løsninger, hvor teknologi, Aktiv pleje og borgerens mulighed for uafhængighed medtages i sagsbehandlingen. Mere end 20 borgere har opnået hel eller delvis uafhængighed som følge af indsatsen. Der er fortsat potentiale i at arbejde med området. Omkostning til hjælpemidler særligt kropsbårne hjælpemidler er under stadigt pres som følge af den demografiske udvikling, som ikke for alle i borgergruppen endnu har resulteret i behov for pleje. Fra 2013 er der taget initiativer ift. rådgivning og vejledning om livsstil, produktvalg, vurdering af indkøbsaftaler mv. Særligt på diabetesområdet. Teledermatologiprojekt med Roskilde Sygehus er afsluttet i Rapport er ikke modtaget endnu. Projekt med kommunikationsmuligheder mellem sygehus og kommune ønskes afprøvet og kan forventes iværksat som videokonference fra Der arbejdes mod en løsning ultimo Dialog via MedCom med sygehuse pr. 20. november 2012 er indarbejdet. Der er stadig udviklingspotentiale særligt i forhold til arbejdsgange på sygehuset. Fokus på ny teknologi og arbejdsgange fortsættes. Der sker fortløbende en vurdering af videokontakt, duschtoiletter, bademuligheder mv. Der er iværksat et velfærdsteknologiprojekt vedrørende sund aldring for den 75 årige. På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at vi kan opfylde dette mål Der er risiko for, at vi ikke kan nå at opfylde dette mål Det går rigtig godt med opfyldelsen af dette mål, vi når det. 7

63 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2013 Socialudvalget Ældrechefens redegørelse Samlet konklusion for Socialudvalget: Budgettet for 2013 overholdes stort set indenfor rammen. Udvalgsaftalen overholdes. Udgifterne til kørsel til aktivitetscentre er fortsat stigende udover det budgetterede. Der regnes med, at der vil ske en overskridelse af kørselsbudgettet på 1 mio. kr. Det bemærkes at rammen for 2013 blev reduceret med 3 mio. kr. ved årets start, 2 mio. kr. fra det overførte overskud, samt 1 mio. kr. som reduktion af budgettet. Det resterende overførte overskud fra 2012 er anvendt planmæssigt til kompetenceudvikling og de iværksatte tiltag med tidlig indsats og rehabilitering forventes at forhindre et større underskud på Socialudvalgets område. Det har dog været nødvendigt at være meget tilbageholdende med lønomkostninger til vikarer for de ansatte, der har været under uddannelse. Hertil kommer bl.a. konsekvens af Lov- og cirkulæreprogrammet, hvor bevillinger fra 2012 til høreapparater er medregnet i overførslen for 2013 til regionen. Samlet set har Socialudvalgets oprindelige korrigerede budget med diverse centrale reguleringer ændret sig fra mio. kr. til mio. kr. i Resten af 2013 fortsættes analysen af væsentlige budgetområder, hvor regnskab 2012 viste ikke forventede afvigelser ved regnskabsårets afslutning. Drift 2013 Budgettet for 2013 forventes overholdt. Anlæg 2013 Overførte midler fra 2012 forventes anvendt som beskrevet og der tilføres midler som beskrevet. Handleplaner Ikke aktuelt. 8