HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866)"

Transkript

1 HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866) Kort & Matrikelstyrelsen (G ) Makrofossil- og funktionsanalyse af et langhus fra ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING Nr

2 HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866) Makrofossil- og funktionsanalyse af et langhus fra ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning I 2008 og 2010 blev der gennemført en udgravning ved Tavhave I (HAM 4726) 1 tæt ved Dybbøl i Sønderborg kommune. Udgravningen blev ledet af museumsinspektør Lene Heidemann Lutz. På lokaliteten blev udgravet en række anlæg fra jernalderen, bl.a. et langhus fra ældre romersk jernalder 2 (hus II), som lå forholdsvist uforstyrret af lokalitetens øvrige anlæg (figur 1). Fra dette hus blev der taget jordprøver i samtlige stolpehuller, hvilket vil sige i sporene efter indgangsstolperne og de tagbærende stolper. Der er ved udtagningen af prøverne ikke skelnet mellem stolpehuller og stolpespor. Prøvebehandling Prøverne blev floteret af Scanflot ved Niels Michaelsen for Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. Floteringsanlægget består af et anlæg, hvor der tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester, og flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på ca. 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, kan soldes. Det kursoriske gennemsyn Resultatet af det efterfølgende arkæobotaniske gennemsyn fremgår af tabel 1. 1 HAM 4726 (FHM 4296/866) Tavhave I. Nybøl sogn, Sønderborg kommune, Region Syddanmark. Sted nr UTM: / Zone C-dateringer af huset har givet en gennemsnitsdatering til perioden e.kr. (68,2 % sandsynlighed indenfor 1 standardafvigelse) (AAR ) 1

3 Figur 1. Oversigtsplan over HAM 4726, Tavhave I. Efter tegning fra Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Gennemsynet blev foretaget af mag.art. Marianne Høyem Andreasen på konserverings- og naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum. I flere af prøverne blev der observeret en større mængde forkullede kornkerner, hovedsageligt i form af hvede (Triticum sp.), som både optrådte som emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) og muligvis brødhvede (Triticum cf. aestivum), men også avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) blev observeret. Desuden blev der fundet enkelte ukrudtsfrø samt to halve frø fra ærteblomst-familien (Fabaceae), der ud fra størrelsen muligvis kunne være en dyrket art. Makrofossilerne kunne dermed være med til at belyse flere problemstillinger, som forholdet mellem de forskellige kornsorter, en funktionsinddeling af huset, da prøverne er udtaget i hele husets længde, om der var tale om en dyrket art af ærteblomst-familien m.m. Det blev derfor besluttet at lave en egentlig analyse af samtlige prøver fra huset for at få afklaret flest mulige af de spørgsmål, der kunne stilles til materialet. 2

4 Figur 2. Hus II med markering af floteringsprøverne Gennemgang af de analyserede prøver Hus II (figur 2) Huset, som er et langhus, ligger forholdsvist rent på lokaliteten og bliver dermed kun forstyrret minimalt af andre anlæg. Det må derfor formodes, at de makrofossiler, der er fundet i husets stolpehuller, stammer fra husets brugsperiode og dermed afspejler aktiviteter i huset. Der er dog en vis risiko for indblanding af ældre materiale (figur 3), men intet i fordelingen af makrofossiler peger i denne retning. Makrofossilerne generelt i huset Hvis der ses overordnet på makrofossilerne i huset, ses det, at 96 % udgøres af dyrkede arter hovedsageligt i form af forskellige kornsorter og sæddodder (Camelina sativa), mens frø fra formodede ukrudtsplanter kun udgør en forsvindende lille andel nemlig 4 % (figur 4 & 5, tabel 2). Mange af ukrudtsfrøene var enten så dårligt bevaret eller så ukarakteristiske, at det ikke var muligt at identificere dem, men de frø, der kunne identificeres, stammer hovedsageligt fra planter, der betegnes som typisk markukrudt. Det drejer sig bl.a. om hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), snerlepileurt (Fallopia convolvulus), bleg-/fersken pileurt (Persicaria maculosa/lapathifolium), vej-pileurt (Polygonum aviculare) og spergel (Spergula arvensis), mens lancet-vejbred (Plantago lanceolata) både kan findes på dyrket mark og eng (Henriksen 2000). Denne fordeling af henholdsvis afgrøder og ukrudt er usædvanlig, da makrofossilprøver fra jernalderen ofte indeholder forholdsvis mange ukrudtsfrø (se nedenfor). Umiddelbart ser sæddodder ud til at være den dominerende afgrøde i huset, da den antalsmæssigt udgør 77,5 % af de dyrkede afgrøder (figur 5), mens byg (Hordeum vulgare sp.) udgør 7 %, hvede (Triticum sp.) udgør 15,4 %, og hør (Linum usitatissimum) kun udgør 0,2 %. Denne fordeling afspejler dog sandsynligvis ikke den reelle dyrkningssituation på lokaliteten, da sæddodderens frø er ekstremt små, hvilket medfører, at ca frø kun udgør 2 ml materiale. Dermed udgør sæddodder volumenmæssigt en langt mindre vigtig afgrøde end de forskellige kornsorter i prøverne. Der er dog stadig ingen tvivl om, at det har været sæddodder, der har været dyrket og udnyttet som olieplante frem for hør, som sandsynligvis skal betragtes som 3

5 Figur 3. Skema over hvordan stolpehuller opstår og opfyldes: a: oprindeligt tilstedeværende jord/sten etc. b: materiale fra perioden før oprettelsen af den pågældende bygning. c: udgravnings- og opfyldningsmateriale fra stolpehullet. d: stolpen. e: materiale fra bygningens anvendelsesperiode. f: opfyldning af stolpesporet under eller efter, at stolpen er fjernet eller rådnet bort. g: erosion af den gamle overflade. h: nuværende pløjelag.ved billede 5 og 6 skal der skelnes mellem stolpehul (saml. 2) og stolpespor (saml. 4)(Efter Jacomet & Kreuz 1999, s. 82, abb. 4.10, som har det fra Kreuz 1993, s. 150, abb. 5) Figur 4. Det samlede forhold mellem de dyrkede afgrøder og ukrudtsfrøene i hus II på HAM 4726, Tavhave I Figur 5. Det samlede forhold mellem de forskellige dyrkede arter i hus II på HAM 4726, Tavhave I 4

6 et ukrudtsindslag i sæddodder-marken, da hørfrø kun forekommer meget fåtalligt i prøverne. Kornet ser dermed ud til at være den dominerende afgrøde i huset, hvilket ikke er den store overraskelse. Overraskelsen udgøres i stedet af fordelingen mellem de forskellige kornsorter. I romersk jernalder er byg generelt den dominerende kornsort på lokaliteterne (Jensen & Andreasen kommende; Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009), men på Tavhave I udgør byg kun 31 % af kornene, mens hvede er dominerende med 69 % (figur 6). Hvis der ses individuelt på prøverne, så er hvede dominerende i tre ud af fire prøver, hvor der er et nogenlunde stort arkæobotanisk materiale til stede i huset (x1039, x1041 og x1049, mens byg dominerer i x1040 (figur 7, tabel 2)) 3. Det ser dermed ud til, at hvede er den dominerende overordnede kornsort i huset. Mens byggen udelukkende findes i form af avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare), så findes der flere forskellige hvedesorter på lokaliteten, idet både emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) og brødhvede (Triticum aestivum) er blevet identificeret i prøverne (figur 8). Figur 6. Det samlede forhold mellem byg og hvede i hus II på HAM 4726, Tavhave I Figur 7. Forholdet mellem de dyrkede arter fordelt på x-numre 3 Prøverne x1032, x indeholder så få korn, at der ikke kan sluttes noget om forholdet mellem de forskellige kornsorter (tabel 2) 5

7 Figur 8. Det samlede forhold mellem de forskellige hvedesorter i hus II på HAM 4726, Tavhave I I x1037 fandtes ét frø fra ærteblomst-familien (Fabaceae), som var blevet delt i to halvdele. Det var temmelig vanskeligt at identificere dette frø, men ud fra størrelsen og formen er det muligt, at der kunne være tale om dyrket ært (cf. Pisum sativum), men da der kun er fundet én i prøverne, er det dog svært at være helt sikker. Dyrket ært kendes fra romersk jernalder fra Malle Hedegaard samt fra førromersk jernalder fra Smedegårde og Nørre Hedegård (Henriksen, Harrild og Jensen 2009; Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009), så rent tidsmæssigt er der ikke noget i vejen for, at der kan være tale om dyrket ært i prøven. Der er kun ganske få og svage spor efter mulig indsamling i huset, idet der kun er fundet ét fragment fra en hasselnøddeskal (Corylus avellana) og en mulig kerne fra kernefrugtsfamilien (Malaceae), som bl.a. inkluderer æble og pære. Makrofossilernes fordeling i huset Som det tydeligt fremgår af figur 9, findes hovedparten af makrofossilerne i husets vestende, særligt koncentreret i det vestligste stolpehulssæt. Også på denne figur ser sæddodder ud til at være den dominerende afgrøde, men, som tidligere nævnt, er denne fordeling ikke et reelt udtryk for afgrødernes indbyrdes betydning, da sæddodderens frø er meget små. Til gengæld er billedet af, at afgrøderne er opbevaret i husets vestlige del, sandsynligvis reel. Det ser dermed ud til, at afgrøderne er blevet opbevaret i husets beboelsesdel og ikke i staldenden (den østlige del), som det kendes fra ældre bronzealder (Andreasen 2011). I den østlige del af huset findes kun ganske små mængder makrofossiler (figur 9, tabel 2), men de få makrofossiler, der er, er stort set alle fra diverse ukrudtsfrø (figur 10, tabel 2). Ukrudtsfrøene i disse østlige prøver kommer ikke fra en entydig biotop. Der er således ikke tale om affald i forbindelse med rensning af det indhøstede korn, da der kun er få frø, som umiddelbart kan siges at komme fra typiske markukrudtsplanter. Det ser derfor ikke umiddelbart ud til, at der har været opbevaret korn i denne del af huset. Dermed er der intet i fordelingen af makrofossilerne i huset, der modsiger den traditionelle tolkning af husets østende som værende stald. På den anden side er der alt for få ukrudtsfrø i denne del af huset til, at man med sikkerhed kan sige, at der har været stald. For at kunne påvise dette, bør der være et højt antal frø fra typiske engplanter, som kan være kommet ind i stalden i form af hø, der blev brugt som vinterfoder til husdyrene. En sådan fordeling kendes fra Bdr. Gram fra ældre bronzealder (Robinson 2000). 6

8 Figur 9. Makrofossilernes fordeling i hus II 7

9 Figur 10. Makrofossilernes procentmæssige fordeling i hus II 8

10 De få kornkerner og frø fra de øvrige dyrkede planter, der findes midt i huset, stammer sandsynligvis fra opbevaringsområdet længst mod vest, men kan være slæbt med mod husets indgange f.eks. under fødderne på husets beboere eller måske i forbindelse med rengøring af beboelsesenden eller ildsted, som formodentligt har befundet sig i husets beboelsesdel. Der er ikke fundet spor efter et ildsted i hus II, men hvis huset har været opbygget som andre huse fra ældre jernalder, har ildstedet sandsynligvis befundet sig i den vestlige ende af huset, altså i beboelsesdelen (bl.a. Hatt 1937, s. 128ff). Det ser dermed ud til, at de dyrkede afgrøder har været opbevaret i nærheden af ildstedet. Dermed har der været let adgang til dem, når de skulle bruges i madlavningen. Spørgsmålet er så, har alt kornet og de øvrige afgrøder været opbevaret her? I flere tilfælde er der fundet koncentrationer af lerkar i husenes beboelsesender, og i enkelte tilfælde er der ligefrem fundet beholder eller lerkar, der indeholdt korn eller sæddodder (Hatt 1937, s. 26ff; Nielsen 2007). Selvom dette ikke er tilfældet i hus II fra Tavhave I, så er der flere indicier på, at resterne af afgrødelagrene kun afspejler en del af beboernes afgrøder. For det første kræver det meget lagerplads at opbevare både næste års såsæd samt de afgrøder, man skal spise i årets løb. Der vil dermed sandsynligvis ikke være plads nede i selve beboelsen, men et loft eller en form for opbevaring på hylder eller i sække under loftet kunne måske være en løsning på problemet. En sådan opbevaring har dog ikke kunnet påvises i huse fra ældre jernalder. Alternativt har hovedparten af de indhøstede afgrøder og de eventuelle indsamlede frø, nødder og frugter været opbevaret et helt andet sted f.eks. i en økonomibygning, og man har kun haft en lille smule af høsten inde i huset i nærheden af ildstedet. Dermed kunne man løse opbevaringsproblemet samtidig med, at man stadig havde nem adgang til de dyrkede afgrøder under madlavningen. Endelig ville en sådan opbevaring også have den fordel, at der er en mindre risiko for, at en økonomibygning brænder ned, end at langhuset nedbrænder, da økonomibygninger som regel ikke indeholder et ildsted. Derved er der mindre risiko for, at man mister såsæden og maden ved en brand. Forslaget om, at det kun er en mindre del af afgrøderne, der findes inde i hus II s vestlige del, begrundes i sammensætningen af makrofossiler i denne del af huset. Som tidligere nævnt, findes der i makrofossilprøver fra ældre jernalder ofte forholdsvis store mængder ukrudtsfrø sammen med de dyrkede afgrøder (Jensen & Andreasen kommende), ligesom det gennem hele forhistorien ser ud til, at de dækkede hveder (enkorn, emmer og spelt) opbevares i deres avner, hvorfor der oftest vil findes forholdsvis mange avnbaser sammen med disse hvedesorter (Andreasen 2009). 4 Men i prøverne fra Tavhave I findes kun få ukrudtsfrø og avnbaser sammen med kornet (figur 10, tabel 2). Det tyder dermed på, at der har været tale om tærskede og rensede afgrøder også for hvedens vedkommende, hvor kun ganske få ukrudtsfrø og avnbaser er sluppet igennem rensningen. En mulig tolkning af de makrofossiler, der er fundet i husets vestligste ende, er, at man har opbevaret såsæden og hovedparten af den del af afgrøderne, der skulle konsumeres, og de indsamlede planter i en økonomibygning. I denne bygning er emmer/spelt sandsynligvis blevet opbevaret i tærsket tilstand, men som småaks i avnerne, mens byggen sandsynligvis er opbevaret tærsket og renset (Hillman 1984). Man har så regelmæssigt hentet et lille forråd ind til ildstedet, så man havde nem adgang til kornet m.m. i forbindelse med madlavningen. Før afgrøderne blev sat ind i nærheden af ildstedet, har man foretaget den sidste rens- 4 De dækkede hvedesorter bliver opbevaret i deres avner for at beskytte kernerne mod råd og svamp (Hillman 1984) 9

11 ning af kornet, så langt de fleste ukrudtsfrø og avndele blev fjernet. I denne forbindelse har man sandsynligvis også fjernet avnerne fra de dækkede hvedesorter og fra den avnklædte byg. Dette kunne forklare, hvorfor der er så få frø og avnbaser i prøverne i hus II. Som nævnt kan dette daglige forråd have været opbevaret i lerkar eller måske i beholdere af organisk materiale. Der skal her gøres opmærksom på, at da der ikke er noget, der tyder på, at der er tale om en brandtomt, så repræsenterer makrofossilerne i prøverne ikke hele det daglige forråd, men sandsynligvis blot det korn m.m., der er blevet spildt på gulvet i forbindelse med den daglige madlavning. Et eksempel fra romersk jernalder, hvor det tydeligt ses, at afgrøderne har været opbevaret i økonomibygninger og ikke i langhuset, stammer fra Ågård Nord på Fyn. Her er kun fundet meget få makrofossiler i langhuset, mens økonomibygningerne indeholdt lagre af hør, sædodder, avnklædt byg og emmer/spelt (Andreasen 2008; Jensen & Andreasen kommende). Afgrøderne Som nævnt, ser det ud til, at der har været lagre af de forskellige afgrøder i forbindelse med de to vestligste sæt tagbærende stolper. Disse lagre blev udgjort af flere forskellige afgrøder, som det fremgår af figur Lagrene ser umiddelbart ud til at være sammenblandede, idet de forskellige afgrøder findes i de samme prøver om end i varierende indbyrdes forhold. Dette skyldes sandsynligvis ikke, at de forskellige afgrøder har været dyrket sammen på markerne, men er i stedet udtryk for en sammenblanding, der er sket inde i huset. Dette kan f.eks. være sket ved, at man ikke har været helt konsekvent i præcist, hvor den enkelte afgrøde har været opbevaret. Figurerne viser, at afgrøderne har været sæddodder (figur 9-10), avnklædt byg (figur 11-12, tabel 2) samt hvede (figur 11-12). Det fremgår desuden af figur 13-14, at der har været dyrket flere forskellige hvedesorter på lokaliteten, idet x1039 er domineret af brødhvede, mens x1041 og x1048 er dominerede af emmer/spelt. De få avnbaser, der er fundet i prøverne, stammer alle fra emmer (Triticum dicoccum). Det ser dermed umiddelbart ud til, at det har været brødhvede og emmer, der er blevet dyrket af hvedesorterne, dog eventuelt med mulighed for en smule spelt som ukrudt i emmer-markerne. Som nævnt, er hveden den dominerende afgrøde i hus II fra Tavhave I i forhold til byg. Dette er forholdsvist usædvanligt for sen ældre romersk jernalder. Hvede særligt i form af emmer, men også brødhvede, optræder som regel kun forholdsvis sporadisk i prøverne fra romersk jernalder (Henriksen 2003; Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). Der er dog flere lokaliteter spredt rundt omkring i Danmark, hvor hvede udgør en ikke ubetydelig del af kornet. Bl.a. udgør brødhvede en stor andel af kornet fra Alrum, mens emmer spillede en fremtrædende rolle på Blæshøj og Dalshøj (Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). Ses der mere lokalt på hveden i Sønderjylland, kan det konstateres, at den er helt fraværende på Drengsted og Tornegård Nord, mens der er et mindre indslag af emmer på Præstestien (Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). På Als har Dohøjvej et indslag af både emmer, brødhvede og dværghvede, men hvor vigtige disse sorter er, kan der, som nævnt, ikke siges noget om (Robinson & Moltsen 1998). Så bortset fra på Tavhave I ser hveden ikke ud til at være en afgrøde, der er typisk for det sønderjyske område i forhold til resten af Danmark, men måske kan fremtidige analyser af makrofossiler fra Sønderjylland være med til at besvare dette spørgsmål. 10

12 Figur 11. Fordelingen af byg og hvede i hus II 11

13 Figur 12. Den procentvise fordeling af byg og hvede i hus II 12

14 Figur 13. Fordelingen af de forskellige hvedesorter i hus II 13

15 Figur 14. Den procentvise fordeling af de forskellige hvedesorter i hus II 14

16 I hus II fra Tavhave I er der slet ikke fundet kerner fra nøgen byg, hvilket peger i retning af, at man på denne lokalitet er gået helt over til dyrkningen af avnklædt byg frem for nøgen byg. Dette er en smule usædvanligt for en lokalitet fra ældre romersk jernalder, da der på de fleste lokaliteter i denne periode findes nøgen byg i varierende mængder, om end den avnklædte byg som regel er den dominerende bygsort efter Kristi fødsel eller en smule senere (Jensen & Andreasen kommende; Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). 5 Samme mønster kendes også lidt længere sydpå, nemlig i fundene fra Ulsby i Angel (Hardt 2003). Generelt ser den nøgne byg først ud til at forsvinde helt fra fundbilledet i germansk jernalder i Jylland, men den er mere og mere på retur i løbet af den romerske jernalder (Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). Ses der på det sønderjyske område i romersk jernalder, findes der dog flere lokaliteter, hvor avnklædt byg er den eneste bygsort, bl.a. Drengsted, Præstestien og Tornegård Nord (Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). Disse lokaliteter ligger dog betydeligt længere mod vest end Tavhave I. Til gengæld ser nøgen byg umiddelbart ud til at dominere over avnklædt byg på den nærliggende lokalitet fra ældre romersk jernalder Dohøjvej, Gunderup på Als, men, som David E. Robinson gør opmærksom på, bør man ikke tolke på kornsorternes indbyrdes fordeling på denne lokalitet, da der kun er fundet ganske få kornkerner (Hardt 2003; Robinson & Moltsen 1998). Spørgsmålet er, om Tavhave I i virkeligheden snarere kan knyttes til det østdanske materiale, hvor det avnklædte byg begynder at dominere over den nøgne byg tidligere end i Jylland. På Sjælland sker skiftet tilsyneladende allerede engang i yngre bronzealder, mens overgangen på Fyn muligvis sker allerede hen mod slutningen af førromersk jernalder (Henriksen 2003; Jensen & Andreasen kommende). For med sikkerhed at kunne fastslå, hvornår den avnklædte byg bliver den dominerende bygsort i Sønderjylland, er det dog nødvendigt med flere større fund fra området, hvor bygsorternes indbyrdes forhold kan sammenlignes med bl.a. Tavhave I. Generelt er byggen den dominerende afgrøde i romersk jernalder, mens emmer og spelt er sekundære afgrøder. Der er dog lokaliteter i denne periode, hvor hvede i form af enten brødhvede eller emmer spiller en ret fremtrædende rolle (Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). Så selvom sammensætningen af kornsorterne på Tavhave I er usædvanlig, er den ikke unik indenfor det danske område. Et forhold, der bør nævnes, omkring sammensætningen af de dyrkede arter på lokaliteten, er en anden sort, der heller ikke er fundet nemlig rugen. Rugen begynder at blive en dyrket afgrøde i århundrede e.kr. (Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009), og da Tavhave I kan dateres til midten af 2. århundrede e.kr. eller begyndelsen af 3.århundrede e.kr., kunne denne afgrøde derfor teoretisk være tilstede i hus II. Men der er slet ikke fundet spor efter rug i prøverne. Dette kan skyldes flere ting. For det første kan det være, at Tavhave I lokaliteten er dateret til begyndelsen af den periode, hvor rugdyrkningen bliver indført i Danmark, hvilket vil sige, at rugens indførelse måske kan dateres endnu mere sikkert, hvis vi får flere arkæologiske lokaliteter analyseret fra denne periode. Dermed kan Tavhave I måske være et væsentligt bidrag til dateringen af rugens indførelse i Danmark. For det andet kan det være, at rugdyrkningen er begyndt i Danmark på dette tidspunkt, men blot ikke i det sydøstlige Jylland. Hvis dette er tilfældet, vil lokaliteten være med til at bidrage til en forståelse af rugens geografiske 5 En undtagelse er dog tilsyneladende Limfjordsområdet, hvor nøgen byg bliver ved med at være den dominerende bygsort til et stykke ind i romersk jernalder (Henriksen, Harrild & Jensen 2009) 15

17 indførelse og udbredelse i Danmark. Endelig er der mulighed for, at rugen har været dyrket på lokaliteten, men af en eller anden årsag ikke er at finde i det analyserede hus. Umiddelbart forekommer den sidste forklaring dog ikke særlig sandsynlig. Da der tilsyneladende er tale om rensede afgrøder, og der dermed kun er fundet og identificeret forholdsvis få ukrudtsfrø, er det ikke muligt at tolke på de agerbrugsprocesser, der er gået forud for rensningen og opbevaringen af kornet. Opsamling Analysen af makrofossilerne fra hus II på Tavhave I viser, at der på lokaliteten er dyrket avnklædt byg, emmer, brødhvede og sæddodder. Disse afgrøder har muligvis hovedsagligt været opbevaret i en økonomibygning, så de rester, der er fundet inde i husets vestligste del, er spor efter det daglige forråd, der har været placeret belejligt i nærheden af ildstedet, så der var nem adgang til det i forbindelse med madlavningen. Det forråd, der er fundet spor efter, har sandsynligvis været renset, hvilket forklarer, at ukrudtsfrø og avnbaser fra hvede kun er fundet i et meget ringe antal. Sammensætningen af de dyrkede afgrøder er en smule usædvanlig, da hvede i form af emmer og brødhvede dominerer over den avnklædte byg, ligesom sæddodder har været den dyrkede olieplante frem for hør. Generelt ser det ud til, at der i ældre jernalder bliver satset på en meget bred sammensætning af dyrkede arter indenfor agerbruget (Jensen & Andreasen kommende). Hvilke arter, der bliver satset på på den enkelte lokalitet, afhænger tilsyneladende af, hvor i landet lokaliteten er placeret samt sandsynligvis jordbundsforhold og måske lokale præferencer. Det ser dermed ud til, at Tavhave I på trods af sin lidt usædvanlige sammensætning af makrofossiler, passer godt ind i billedet af et agerbrug, der bliver mere og mere bredt satsende, og som tilpasser sig lokale forhold. 16

18 Litteratur Andreasen, Marianne Høyem 2008: Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder. Et forsøg på funktionsbestemmelse og -inddeling af et gårdsanlæg fra OBM 3790 Ågård Nord (FHM 4296/318). Rapport fra Konserverings- og naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum 1/2008 Andreasen, Marianne Høyem 2009: Agerbruget i enkeltgravsskultur, senneolitikum og ældre bronzealder i Jylland belyst ud fra plantemakrofossiler. Kuml 2009, s Andreasen, Marianne Høyem 2011: HBV 1302, Kongehøj I og HBV 1275, Kongehøj II (FHM 4296/670 og 690). Makrofossilanalyser fra en røse/gravhøj fra senneolitikum/ældre bronzealder og en række hustomter fra ældre bronzealder periode II. Rapport fra Konserverings- og naturvidenskabelig afdeling, Moesgård Museum 3/2011 Hardt, N. 2003: Jernalderens og vikingetidens landbrug. I: P. Ethelberg, N. Hardt & A. B. Sørensen: Det Sønderjyske Landbrugs Historie Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Museum 2003, s Hatt, Gudmund 1937: Landbrug I Danmarks oldtid. København Henriksen, Peter Steen 2000: Agerbrug i senneolitikum og bronzealder på Djursland. NNU rapport nr. 7, 2000 Henriksen, P.S. 2003: Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi, Nyere tid, Arkæologi. NNU Rapport nr. 12, Henriksen, Peter Steen, Jan Andreas Harrild & Peter Mose Jensen 2009: De arkæobotaniske analyser af materialet fra Nr. Hedegård, s I: Mads Runge: Nørre Hedegård. En nordjysk byhøj fra ældre jernalder. Højbjerg Hillman, Gordon 1984: Traditional husbandry and processing of archaic cereals in recent times: The operation, products and equipment which might feature in Sumerian text. Part I: The Glume Wheats. Bulletin on Sumerian Agriculture I, s Jacomet, Stefanie & Angela Kreuz 1999: Archäobotanik. Stuttgart Jensen, Peter Mose & Marianne Høyem Andreasen kommende: Indslag om ældre jernalders agerbrug I: M.H. Nielsen (red.): Fyn i Fortiden Det levede Liv. 500 f.kr. 150 e.kr. Odense Nielsen, Jens 2007: The burnt remains of a house from Pre-Roman Iron Age at Nørre Tranders, Aalborg, s I: Rasmussen (ed.): Iron Age houses in flames. Testing house reconstructions at LEJRE. Lejre Robinson, David E. & Annine S.A. Moltsen 1998: Arkæobotaniske analyser Arkæologiske udgravninger i Danmark 1998, s Robinson, David E. 2000: Det slesvigske agerbrug i neolitikum og bronzealder. Arkæobotaniske udsagn, s I: P. Ethelberg, E. Jørgensen, D. Meier & D.E. Robinson.: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og bronzealder. Haderslev Robinson, David E., Peter Hambro Mikkelsen & Claus Malmros 2009: Agerbrug, driftsformer og planteressourcer i jernalder og vikingetid (500 f.kr e.kr.), s I: Odgaard & Rømer (red.): Danske landbrugslandskaber gennem 2000 år. Fra digevoldinger til støtteordninger. Aarhus 17

19 Planterne De dyrkede og indsamlede arter Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring frø pr. plante. Blomstrer juni-juli, frøene modnes august sammen med hørplanten. Er tæt forbundet med hørdyrkning, og frøene er olieholdige (Frederiksen et al. 1950) Corylus avellana Hasselnød. Busk, op til 10 m, oftest mangestammet. Marts-april. Næringsrig bund i lyse skove, skovbryn, krat og hegn. Almindelig dog sjælden i Vestjylland (Hansen 1993) Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt) cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Mossberg & Stenberg 2005) Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde cm. (Hansen 1993) Cf. Pisum sativum L. Dyrket ært cm høj. Blomstrer juni-juli. Indført, dyrket og forvildet (Hansen 1993) Triticum aestivum L. Hvede muligvis brødhvede. Højde cm. (Hansen 1993) Triticum dicoccum L. Emmer. Højde cm. (Hansen 1993) Triticum spelta L. Spelt. Højde cm. (Hansen 1993) Identificerede planter Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring frø pr. plante ( frø), dog frodige eksemplarer helt op til frø. Blomstring og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring frø pr. plante. Blomstring og frømodning juliseptember. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest generende samt i Hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950) Plantago lanceolata L. Lancetbladet Vejbred cm (10-30 cm) langt blomsterskaft, omkring frø pr. plante, dog på en stor plante. Blomstrer maj-juni, frømodning august-oktober. Flerårig. Overdrev, skrænter, marker, vedvarende græsmarker og ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Polygonum aviculare L. Vej Pileurt cm (10-60 cm) lavtvoksende med lange stængler, omkring frø pr. plante. Blomstring og frømodning juli-oktober. Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne vintersædmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Spergula arvensis L. Alm. Spergel cm (10-30 cm) høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark som foder til fårene. Agerjord, især næringsfattig bund. (Frederiksen et al. 1950, 18

20 Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Svært adskillelige planter Persicaria maculosa L. Ferskenbladet Pileurt cm høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolium L. Blegbladet Pileurt cm (25-80 cm) høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Vicia cracca L. Muse-Vikke cm, blomstrer juni-august. Krat, hegn, klitter, strandvolde, vejkanter og skrænter (Hansen 1993). og Vicia Hirsuta (L.) S.F. Gray. Tofrøet Vikke eller Lådden Vikke cm høj, blomstrer maj-juni. Omkring 230 frø pr. plante. Bælgen indeholder to frø. Enårig, enten sommerenårig eller overvintrende enårig. Ret almindelig som ukrudt i kornmarker. Agerjord, grusgrave, skrænter, klitter vejkanter, skovlysninger. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Planter identificeret til slægt eller familie Bromus sp. Hejre sp. Cerealia Korn Carex sp. Star sp. Caryophfyllaceae. Nellikefamilien Fabaceae Ærteblomstfamilien Malaceae Kernefrugtfamilien Poaceae Græsfamilien Polygonum sp. Pileurt Ranunculus sp. Ranunkel sp. Scirpus sp. Kogleaks sp. Trifolium sp. Kløver sp. Veronica sp. Ærenpris sp. Viola sp. Viol sp. Litteraturliste Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København Høst, O. 1982: Danske Kulturplanter. DSR Forlag Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave. p

21 EGNET TIL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 1028 Nej 0 <5 x 1029 Nej 0 0 xx 1030 Nej 0 0 x 1031 Nej 0 0 xx 1032 Nej 0 0 xxx 1033 Nej 0 0 xx 1034 Nej 0 0 xxx 1035 Nej 0 <5 xxx 1036 Nej 0 0 xx 1037 Ja * xx Hvede * Bl.a. ærteblomstfamilie (dyrket?) 1038 Nej Få fragmenter Få xxx 1039 Ja >75 Få xxx Hvede (emmer/spelt) 1040 Ja Få* xxxx Hvede (emmer/spelt) Byg. *Bl.a. Hasselnøddeskalsfragmenter 1042 Nej 0 0 x* *Kun få fragmenter 1043 Nej 0 0 x* *Kun få fragmenter 1044 Nej 0 0 x* *Kun få fragmenter 1045 Nej 0 1 x Polygonum aviculare 1048 Ja 100 ml* Få xx *Næsten rent korn. Hvede (emmer/spelt). Byg (avnklædt) 1049 Nej 3-5 <10 x Hvede (emmer/spelt, brødhvede?). Byg Tabel 1. Resultatet af det kursoriske gennemsyn af floteringsprøverne. X markerer en subjektiv vurdering af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 20

22 X-NR: X-NR Floteret (ml.) ½ Floteret (ml.) Avena sp. (kerner) 1 1 Havre sp. (kerner) Camelina sativa klumper (2 ml) klumper (2 ml) Sæddodder Cerealia indet (kerner) (1,5 ml) Korn ubestemmelig (kerner) Cerealia indet (kernefragmenter) (2 ml) 66 (½ ml) 61 (½ ml) 1034 (7 ml) 4 Korn ubestemmelig (kernefragmenter) Hordeum vulgare var. vulgare (kerner) (8 ml) 1 Avnklædt byg (kerner) Hordeum vulgare cf. var. vulgare (kerner) 3 3 Byg cf. Avnklædt byg (kerner) Hordeum vulgare sp. (kerner) (2 ml) Byg sp. (kerner) Linum usitatatissimum 2 4 Hør cf. Linum usitatatissimum 1 1 cf. Hør Linum sp. fragment 2 Hør fragmenter Triticum aestivum 177 ( 6 ml) 1 Brødhvede Triticum cf. aestivum 1 4 Hvede cf. Brødhvede Triticum dicoccum (avnbase) 11 (9) 3 (2) 7 (5) 35 (30) Emmer (avnbase) Triticum dicoccum/monococcum 20 Emmer/enkorn Triticum dicoccum/spelta (12 ml) Emmer/Spelt Triticum sp (2 ml) Hvede sp. Triticum sp. (avnbase) 2 (1) 2 Hvede (avnbase) Corylus avellana (nøddeskalfragmenter) 1 Hassel (nøddeskalfragmenter) cf. Malaceae 1 cf. Kernefrugtfamilie Tabel 2 Fortsættes. Nærmere analyse af udvalgte floteringsprøver fra HAM 4726, Tavhave I. X markerer en subjektiv vurdering af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 21

23 X-NR: X-NR Bromus sp. 1 Hejre Carex/Scirpus sp Star/Kogleaks sp. Caryophyllaceae Nellikefamilien Chenopodium album Hvidmelet gåsefod Chenopodium sp. 2 Gåsefod Fabaceae sp. 2 (1)* Ærteblomstfamilien Fallopia convolvulus 1 1 Snerlepileurt Persicaria maculosa/lapathifolium Bleg-/Fersken-pileurt Plantago lanceolata 1 1 Lancet-vejbred Poaceae Græsfamilien Polygonum aviculare 1 1 Vej-pileurt Polygonum sp. 1 1 Pileurt Ranunculus sp. 1 1 Ranunkel Spergula arvensis Almindelig spergel Trifolium sp. 1 Kløver Vicia hirsuta/cracca 2 Tofrøet / Muse-vikke Viola sp. 2 Viol Indet Ubestemmelige Sandslagge Sandslagge Slagge af organisk materiale - nogle stængler med olieglans Slagge af organisk materiale - nogle stængler med olieglans Trækul (X-XXXXX) x xx x xx xxx xx xxx xxx xx xx xxx xxx xxxx xxx x x x x xx x Trækul (X-XXXXX) Noter *Muligvis, men meget usikkert Pisum sativum Klumper af sammenbrændt organisk materiale, sadnsynligvis i hvert fald delvist Camelina sativa Noter Tabel 2 Fortsat. Nærmere analyse af udvalgte floteringsprøver fra HAM 4726, Tavhave I. X markerer en subjektiv vurdering af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 22

24 Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgård Museums hjemmeside Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252)

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøve fra middelalderen Mads Bakken Thastrup AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr. 6 2015

Læs mere

OBM 7982, Lumbyvej. Moesgård Museum. Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej.

OBM 7982, Lumbyvej. Moesgård Museum. Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej. OBM 7982, Lumbyvej Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762)

HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762) HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af seks jernudvindingsovne fra ca. 200600 e.kr. Marianne Høyem Andreasen AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder

Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Et forsøg på funktionsbestemmelse og -inddeling af et gårdsanlæg fra OBM 3790 Ågård Nord (FHM 4296/318) Marianne

Læs mere

Makrofossiler fra et hus fra enkeltgravskultur

Makrofossiler fra et hus fra enkeltgravskultur Makrofossiler fra et hus fra enkeltgravskultur Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra SIM 3/2005, Troldbjerg (FHM 4296/616) Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751)

HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751) HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751) Moesgaard Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af arkæobotanisk materiale fra ældre romersk affaldsgrube Peter Mose Jensen AFDELING FOR

Læs mere

SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497)

SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497) SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497) Arkæobotanisk analyse af makrofossiler fra ældre bronzealderhus Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab

Læs mere

ASR 1710, Østertoften

ASR 1710, Østertoften ASR 1710, Østertoften KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af ASR 1710, Østertoften Peter Hambro Mikkelsen & Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK

Læs mere

Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder

Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra Rosgårde (SMS 731A), Hedevang (SMS 818A), Tinghøj Huse (SMS 871A), Sdr. Ørum (SMS 797A)

Læs mere

Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167)

Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167) Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af prøver fra et hus fra sen ældre romersk jernalder (100-200 e.kr.) Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

FHM 4296/144, Kildebjerg I

FHM 4296/144, Kildebjerg I FHM 4296/144, Kildebjerg I Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af SBM 983, Kildebjerg I Peter Mose Jensen, cand.mag. Peter Hambro Mikkelsen, ph.d. KONSERVERINGS

Læs mere

Makrofossilfund fra to hustomter fra enkeltgravskultur og senneolitikum

Makrofossilfund fra to hustomter fra enkeltgravskultur og senneolitikum Makrofossilfund fra to hustomter fra enkeltgravskultur og senneolitikum Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse ESM 1658 Uglviggård (FHM 4296/450)

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716)

Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716) Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossiler fra yngre romersk jernalderhus, jernudvindingsovne fra yngre jernalder samt

Læs mere

HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025)

HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025) HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af tre jernudvindingsovne fra ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Makrofossilfund fra et langhus fra sen enkeltgravskultur

Makrofossilfund fra et langhus fra sen enkeltgravskultur Makrofossilfund fra et langhus fra sen enkeltgravskultur Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra VMÅ 2405 Tandrupgaard (FHM 4296/94) Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

Makrofossilanalyse fra HAM 5197, Nefeskov (FHM 4296/1264)

Makrofossilanalyse fra HAM 5197, Nefeskov (FHM 4296/1264) Makrofossilanalyse fra HAM 5197, Nefeskov (FHM 4296/1264) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96 Arkæobotanisk analyse af to hustomter fra ældre jernalder Peter Mose Jensen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab

Læs mere

TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850)

TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850) TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850) Makrofossilanalyse af materiale fra et treskibet hus fra yngre romersk/ældre germansk jernalder Fenna J. Feijen, cand. mag. & Marianne Høyem Andreasen, mag.art.

Læs mere

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) De arkæobotaniske analyser Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877)

Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877) Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af udvalgte prøver fra huse fra yngre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen. SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127)

Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen. SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127) SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127) Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen Jannie Koster Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374)

OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374) OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af grubefyld fra ældre jernalder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603)

Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603) Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603) Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Afgrøder fra yngre romersk/ældre germansk jernalder KONSERVERINGS-

Læs mere

MKH 1588, Viuf Vesterby 2 (FHM 4296/740)

MKH 1588, Viuf Vesterby 2 (FHM 4296/740) MKH 1588, Viuf Vesterby 2 (FHM 4296/740) Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossilanalyse af bundlag og stolpehuller i grubehuse KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

VMÅ 2321, Gøttrup. Moesgård Museum. Makrofossilundersøgelse af en brandtomt fra førromersk jernalder. Peter Hambro Mikkelsen

VMÅ 2321, Gøttrup. Moesgård Museum. Makrofossilundersøgelse af en brandtomt fra førromersk jernalder. Peter Hambro Mikkelsen VMÅ 2321, Gøttrup KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Makrofossilundersøgelse af en brandtomt fra førromersk jernalder Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra HAM 4538, Lykkegård Midt (FHM 4296/234)

Arkæobotanisk analyse fra HAM 4538, Lykkegård Midt (FHM 4296/234) Arkæobotanisk analyse fra HAM 4538, Lykkegård Midt (FHM 4296/234) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk diskussion af to middelalderlige gårdsanlæg Peter Mose Jensen KONSERVERINGS-

Læs mere

OKM 1921, Brokbjerggård (FHM 4692/1337)

OKM 1921, Brokbjerggård (FHM 4692/1337) OKM 1921, Brokbjerggård (FHM 4692/1337) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af en hustomt fra førromersk jernalder Louise Bjerre Petersen AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666)

OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666) OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666) Makrofossilanalyse af et lag fra en nedgravning fra 1300-tallet Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 9 2017 OBM

Læs mere

FHM 4296/146, Ålum. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af KHM 1569, Ålum. Peter Hambro Mikkelsen Peter Mose Jensen

FHM 4296/146, Ålum. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af KHM 1569, Ålum. Peter Hambro Mikkelsen Peter Mose Jensen FHM 4296/146, Ålum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af KHM 1569, Ålum Peter Hambro Mikkelsen Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Læs mere

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Færgelunden MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 8 * 2009 NNU-rapport nr. 8 (2009), Færgelunden, MFG 372/06/MFG

Læs mere

KONS E RVE RINGS - OG NATURVIDE NS K ABE LIG AFDE LING

KONS E RVE RINGS - OG NATURVIDE NS K ABE LIG AFDE LING THY 2269, Sundby KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af forkullet materiale fra udsmidslag og hustomt fra yngre bronzealder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS -

Læs mere

OBM 1613, Skovgård etape 2, del 1 (FHM 4692/1089)

OBM 1613, Skovgård etape 2, del 1 (FHM 4692/1089) OBM 1613, Skovgård etape 2, del 1 (FHM 4692/1089) Moesgaard Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotaniske analyser af senneolitiske gruber samt hustomter fra romersk/germansk jernalder Peter

Læs mere

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803)

Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803) Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af korn- og frøprøver fra yngre bondestenalder, bronzealder, førromersk

Læs mere

KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726)

KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726) KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af materiale fra ovngrube fra overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk jernalder Peter

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049)

Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049) Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af makrofossiler fra brønd fra slutningen af 1200-tallet/ begyndelsen

Læs mere

HAM 4744, Trunbro I (FHM 4296/907)

HAM 4744, Trunbro I (FHM 4296/907) HAM 4744, Trunbro I (FHM 4296/907) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af hustomt og saddeltagshegn fra ældre germansk jernalder Jannie Holm Larsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder

Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra VSM 64G Vindelsbæk og VSM G771 Teglværksvej 31 Marianne Høyem Andreasen

Læs mere

MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107)

MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107) MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107) Makrofossilanalyser af grubehuse fra vikingetiden Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 16 2017 MKH 1849,

Læs mere

HOM 1892 Galgehøj (FHM 4296/232)

HOM 1892 Galgehøj (FHM 4296/232) HOM 1892 Galgehøj (FHM 4296/232) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af affaldsgrube fra førromersk jernalder Peter Mose Jensen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling

Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d. 21/1 2009 Arkæobotanisk analyse fra Tokkendrup (OBM 7730, FHM 4296/188), ældre romersk jernalder. Indledning: Under udgravningerne

Læs mere

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932)

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) Vedanatomisk analyse af træ fra palisade/hegnsforløb fra neolitikum Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2016

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 3981, Bolteskov II (FHM 4296/483)

Makrofossilanalyse fra OBM 3981, Bolteskov II (FHM 4296/483) Makrofossilanalyse fra OBM 3981, Bolteskov II (FHM 4296/483) Moesgård Museum Afgrøder og indsamlede planter fra ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

ÅHM 6062, Neder Næsgård (FHM 4296/1058)

ÅHM 6062, Neder Næsgård (FHM 4296/1058) ÅHM 6062, Neder Næsgård (FHM 4296/1058) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af stolpefyld fra to førromerske hustomter Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215)

KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215) KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215) Arkæobotanisk analyse af prøve fra et muligt husoffer i et langhus fra yngre romersk/ ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering

Læs mere

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355)

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) Vedanatomisk analyse af træ fra en keramikovn fra yngre jernalder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11 2016 TAK 1550,

Læs mere

FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825)

FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825) FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825) Arkæobotanisk analyse af prøver fra vikingetidige grubehuse Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 31 2016 FHM

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5537, Stenløsevej etape 2 (FHM 4296/1097)

Makrofossilanalyse fra OBM 5537, Stenløsevej etape 2 (FHM 4296/1097) Makrofossilanalyse fra OBM 5537, Stenløsevej etape 2 (FHM 4296/1097) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotaniske analyser af rugfund fra ældre germansk jernalder Peter Mose Jensen

Læs mere

KHM 2420, Korshøjgård

KHM 2420, Korshøjgård KHM 2420, Korshøjgård Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af overgangen mellem bronzealder og jernalder fra Korshøjgård KHM 2420 (FHM 4296/279) Peter Mose Jensen KONSERVERINGS

Læs mere

HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320)

HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320) HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320) Arkæobotanisk analyse af en yngre bronzealdergrube samt 14 jernudvindingsovne fra romersk jernalder (/ældre germansk jernalder) Marianne Høyem Andreasen Afdeling for

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi.

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi. Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 12 * 2003 Arkæobotaniske

Læs mere

KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853)

KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853) KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853) Kombineret makrofosil- og vedanalyse af trækul og makrofossiler fra en urnebrandgrav fra yngre bronzealder, periode V Peter Mose Jensen og Rie Bloch Holm Afdeling

Læs mere

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21

Læs mere

HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323)

HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323) HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323) Arkæobotanisk analyse af makrofossiler fra huse, kældre, en ovn og en mulig grav fra romersk og germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for

Læs mere

Fynske, arkæobotaniske fund fra landbebyggelser i perioden fra romersk jernalder til middelalder

Fynske, arkæobotaniske fund fra landbebyggelser i perioden fra romersk jernalder til middelalder Fynske, arkæobotaniske fund fra landbebyggelser i perioden fra romersk jernalder til middelalder Af Peter Mose Jensen, Moesgaard Museum 2013 Delrapport 1 af forskningsprojekt Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur

Læs mere

HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351)

HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351) HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351) Makrofossilanalyse og vedanatomisk analyse af delvist udgravet hus fra ældre jernalder Neeke Hammers og Jannie Holm Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

HBV 1454, Holsted Åmark II (FHM 4296/1384)

HBV 1454, Holsted Åmark II (FHM 4296/1384) HBV 1454, Holsted Åmark II (FHM 4296/1384) Moesgaard Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af arkæobotanisk materiale fra jordfæstegrav og gruber fra yngre neolitikum Peter Mose Jensen AFDELING

Læs mere

Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum

Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum HAM 4980, Kærgård, x399 (FHM 4296/1186). Analysis of macrofossils from a cellar from the Early Roman Iron Age, Kærgård Introduction A rescue

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5539, Hvilehøjvej (FHM 4296/878)

Makrofossilanalyse fra OBM 5539, Hvilehøjvej (FHM 4296/878) Makrofossilanalyse fra OBM 5539, Hvilehøjvej (FHM 4296/878) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af udvalgte prøver fra to huse fra perioden 400600 e.kr. Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra Nørre Hedegård, en byhøj fra Aalborg.

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra Nørre Hedegård, en byhøj fra Aalborg. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra Nørre Hedegård, en byhøj fra Aalborg. Peter Steen Henriksen & Jan Andreas Harild NNU Rapport nr. 13 * 2002

Læs mere

ÅHM 5354, Postgården (4296/71)

ÅHM 5354, Postgården (4296/71) ÅHM 5354, Postgården (4296/71) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analysis of carbonized plant remains from an Early Germanic Iron Age (Ældre germansk jernalder) cremation burial Santeri Vanhanen, BA

Læs mere

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG

Læs mere

Tinghøj I. Makrofossilanalyser fra en ÆGJ-boplads.

Tinghøj I. Makrofossilanalyser fra en ÆGJ-boplads. Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Tinghøj I. Makrofossilanalyser fra en ÆGJ-boplads. Peter Steen Henriksen TINGHØJ 1 NNU Rapport nr. 35 * 2008 0 NNU-rapport nr. 35 (2008), Tinghøj I, SMS 927A,

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

FHM 4296/105, Lumbyvej

FHM 4296/105, Lumbyvej FHM 4296/105, Lumbyvej KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af OBM 8900 Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 1 2005 FHM 4296/105,

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991)

Makrofossilanalyse fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991) Makrofossilanalyse fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af prøver fra en yngre romersk-ældre germansk jernalder-bebyggelse Marianne Høyem Andreasen

Læs mere

FHM 4201, Skt. Clemensborg

FHM 4201, Skt. Clemensborg FHM 4201, Skt. Clemensborg KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af vanddrukket træ fra Århus midtby Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.

Læs mere

Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder.

Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder. Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder. Bygherrerapport af David Brink Indledning Planer om byggeri på en grund i Trekroner Forskerpark ved RUC betød, at Roskilde Museum foretog en arkæologisk

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup

Arkæobotanisk analyse fra FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup Arkæobotanisk analyse fra FHM 86 Grenåvej, Skødstrup Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.-96) Arkæobotanisk analyse fra tidlig førromersk jernalder Marianne Høyem Andreasen KO N S E RV E R I N

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Makrofossilanalyser fra Slagelse omfartsvej etape 1 (SVM 01301)

Makrofossilanalyser fra Slagelse omfartsvej etape 1 (SVM 01301) Makrofossilanalyser fra Slagelse omfartsvej etape 1 (SVM 01301) Annine S. A. Moltsen NOK rapport nr. 43-2012 Cand.scient Annine S.A Moltsen - Valdemarsgade 19a 2.mf - DK-1665København Tlf.: 33 23 46 55

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095).

Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095). Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095). NNU Rapport 19, 2012. Mette Marie Hald 1. Indledning

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Østerild Klitplantage

Østerild Klitplantage Østerild Klitplantage Peter Steen Henriksen og Morten Fischer Mortensen Pollen- og markofossilundersøgelser af marksystem fra sen Bronzealder og efterfølgende miljøændringer NNU rapport 82, 2014 Museum:

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Makrof oss i I analyser fra Viger sted Øl (SM V01018-2)

Makrof oss i I analyser fra Viger sted Øl (SM V01018-2) '. 'j'!. NATUR OG KULTUR Makrof oss i I analyser fra Viger sted Øl (SM V01018-2) Annine S. A. Moltsen NOK rapport nr. 30-2007 NOK Rapport nr. 30-2007 Ophavsret og andre immaterielle rettigheder til denne

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297.

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297. HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 22.02.06. Sb.nr. 297. Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup til Gram (Haderslev

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

KHM 1400, Fuglsøgård Mose

KHM 1400, Fuglsøgård Mose KHM 1400, Fuglsøgård Mose KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af træ fra KHM 1400 (FHM 4296/85) Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.

Læs mere

Lysehøj ved Korsør. Funktion, produktion og boligindretning i ældre jernalder på Sydvestsjælland

Lysehøj ved Korsør. Funktion, produktion og boligindretning i ældre jernalder på Sydvestsjælland Lysehøj ved Korsør Funktion, produktion og boligindretning i ældre jernalder på Sydvestsjælland Af LEA MEISTRUP-L ARSEN & ANNINE S.A. MOLTSEN Abstract: I foråret 2006 udgravede Sydvestsjællands Museum

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270)

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) Pollenanalyse af en prøve fra voldgraven ved Erritsø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2017

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

OBM5490, etape 2. Toftegårdsvej

OBM5490, etape 2. Toftegårdsvej OBM5490, etape 2. Toftegårdsvej - Rapport for arkæologisk undersøgelse forud for udstykning af byggegrunde Af Arkæolog Charlotte Kaastrup Kolmos Arkæologisk Rapport nr. 410, 2013 Indledning...3 Udgravningens

Læs mere