HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320)"

Transkript

1 HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320) Arkæobotanisk analyse af en yngre bronzealdergrube samt 14 jernudvindingsovne fra romersk jernalder (/ældre germansk jernalder) Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr

2 HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320) Arkæobotanisk analyse af en yngre bronzealdergrube samt 14 jernudvindingsovne fra yngre romersk jernalder (/ældre germansk jernalder) Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) 1 i den vestlige del af Snejbjerg vest for Herning afdækkede Museum Midtjylland i perioden 2008 til 2012 store mængder bebyggelsesspor, ovnanlæg samt flere brønde, der dateres fra bronzealder til middelalder med hovedvægt på både ældre og yngre jernalder (figur 1). Fra en stor del af disse anlæg blev der udtaget prøver til forskellige naturvidenskabelige undersøgelser, her i blandt en store mængde jordprøver til makrofossilanalyse, hvoraf nogle skal gennemgås i det følgende (figur 1). Prøvebehandling Hovedparten af jordprøverne til makrofossilanalyse blev indledningsvis floteret af Herning Museum på egen floteringsmaskine, dog blev enkelte af prøverne hovedsageligt fra jernudvindingsovne floteret på Moesgaard Museums floteringsanlæg. Dette skete, da der i forbindelse med floteringen skulle ses efter hele aks og rødder, der skulle reddes, så de ikke gik i stykker i forbindelse med floteringen 2. Floteringsanlægget består af et anlæg, hvor der tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. 1 HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320). Snejbjerg sogn, Herning kommune, Region Midtjylland. Sted-nr.: UTM: / , zone 32 2 Der blev dog ikke observeret hele aks eller rødder hverken i de fire prøver (x2571-x2574), der blev gennemset under stereolup før floteringen eller de øvrige prøver, der blev floteret på Moesgaard Museum 1

3 Figur 1. Oversigtsplan over HEM 4291, Ørskovvej. Med blå prik er markeret den analyserede grube fra yngre bronzealder, røde prikker er analyserede jernudvindingsovne, sorte og grå prikker er kursorisk gennemsete, men ikke analyserede prøver Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester, og disse flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på ca. 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, kan soldes. Efter den afsluttede flotering af prøverne fra Ørskovvej blev disse tørret og sendt til Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum til videre behandling. Det kursoriske gennemsyn Hovedparten af prøverne blev efter modtagelsen på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum underkastet et kursorisk gennemsyn, hvor floteringsprøverne blev vurderet for deres indhold af forkullede kornkerner/frø og andre elementer. Resultatet af det kursoriske gennemsyn ses i tabel 1. Kun enkelte af prøverne indeholdt så store mængder forkullet materiale, at en egentlig arkæobotanisk analyse kunne anbefales. Det drejede sig om x1571, x1575, x1577 og x2507. De to første stammer fra jernudvindingsovne, mens den sidste er fra en grube, der er 14 C-dateret til yngre bronzealder. Fire prøver (x2571-x2574) blev kursorisk gennemset både før og efter floteringen, og resultatet kan ses i tabel 2. Hverken før eller efter floteringen 2

4 Figur 2. Renset oversigtsplan med jernalderbebyggelsen fra HEM 4291, Ørskovvej. Med blå prik er markeret den analyserede grube fra yngre bronzealder, røde prikker er analyserede jernudvindingsovne, sorte og grå prikker er kursorisk gennemsete, men ikke analyserede prøver blev der fundet makrofossiler i prøverne, ligesom der heller ikke blev observeret forkullede kornaks. Ingen af prøverne blev derfor fundet egnede til en egentlig arkæobotanisk analyse. Endelig blev 11 prøver fra jernudvindingsovne ikke kursorisk gennemset, men blev udtaget til analyse uden en vurdering af deres egnethed. Det drejede sig om x2584, x2709, x2733, x2795, x2800, x2808, x2811, x2834, x2842, x2844 og x2919, der alle er floteret på Moesgaard Museum. Samlet set blev der dermed udvalgt 14 prøver fra jernudvindingsovne samt en prøve fra en yngre bronzealdergrube til den arkæobotaniske analyse. Gruben fra yngre bronzealder x2507 er udtaget i en grube, som ligger udenfor jernalderbebyggelsen (figur 2). Gruben er 14 C-dateret til yngre bronzealder 3. Prøven indeholder stort set lige mange forkullede kornkerner og forkullede ukrudtsfrø (figur 3), dog er kornet en smule dominerende, hvis de forkullede kornfragmenter også indgår i udregningen (tabel 3). 3 AMS-datering: 95% probability: BC (Kalibreret). Dateringen er foretaget af Aarhus AMS Centre, Department of Physics and Astronomy, University of Aarhus 3

5 Figur 3. Forholdet mellem korn og frø i gruben fra yngre bronzealder Figur 4. Forholdet mellem havre, byg og hvede i gruben fra yngre bronzealder Figur 5. Forholdet mellem bygsorterne i gruben fra yngre bronzealder Figur 6. Forholdet mellem hvedesorterne i gruben fra yngre bronzealder Figur 7. Forholdet mellem frø fra gåsefod, bleg/fersken-pileurt og andre ukrudtsarter i gruben fra yngre bronzealder 4

6 Blandt kornet er byg (Hordeum vulgare sp.) den dominerende afgrøde (figur 4), mens hvede (Triticum sp.) udgør 8 %. Havre (Avena sp.) er kun fundet i tre tilfælde, men da der ikke er avner bevaret på havre-kernerne, er det ikke muligt at bestemme, om der er tale om dyrket havre eller ukrudtsarten flyve-havre. Det lave antal peger dog i retning af, at der er tale om flyve-havre. Nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum) ser umiddelbart ud til at være den dominerede bygsort (figur 5), men da hovedparten af bygkernerne ikke kunne identificeres til undersort på grund af for dårlig bevaring, er der en vis risiko for, at avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) oprindeligt kan have udgjort en større andel af byggen, end hvad der umiddelbart kan ses i materialet. Tolkningen af nøgen byg som den dominerende bygsort stemmer dog godt overens med, hvad der ellers kendes af fund fra perioden, idet skiftet fra nøgen byg til avnklædt byg som dominerende tilsyneladende først sker i løbet af jernalderen i Jylland og på Fyn (Jensen & Andreasen 2011). Hveden findes hovedsageligt som emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) (figur 6), men også brødhvede (Triticum aestivum) er identificeret i prøven. Emmer/spelt har sandsynligvis været en dyrket afgrøde ligesom nøgen byg, mens brødhvede på grund af det ringe antal kerner mere sandsynligt skal ses som et ukrudtsindslag i enten emmer/spelt- eller byg-markerne. Det er dog også muligt, at både avnklædt byg og brødhvede har været dyrket på lokaliteten, men at deres betydning blot ikke har været særlig stor. Avnklædt byg kendes nemlig som selvstændig afgrøde fra den ældre bronzealderplads Hestehaven ved Skanderborg (Jensen 2013), mens brødhvede kendes fra Egehøj på Djursland, der er dateret til ældre bronzealder (Rowley-Conwy 1984). Som nævnt udgør frø en meget stor del af prøven (figur 3, tabel 3), og hovedparten er identificeret som bleg/fersken-pileurt (Persicaria lapathifolia/ maculosa)(80 %), mens gåsefod (Chenopodium sp.) udgør 13 % (figur 7, tabel 3). Alle de identificerede frø i prøven stammer fra planter, der kan betegnes som typisk markukrudt og kan dermed være indhøstet sammen med kornet. Der er flere mulige tolkninger af gruben og dens indhold. Der kan enten være tale om en oplagringsgrube eller en affaldsgrube. Ofte vil en oplagringsgrube kun indeholde én afgrøde og kun ganske få ukrudtsfrø, da oplagret korn som regel kun vil mangle den sidste håndrensning (Hillman 1984). At der er fundet flere forskellige kornsorter, hvoraf minimum to sandsynligvis har været dyrket, kan dog forklares med, at gruben har været genbrugt til flere forskellige afgrøder gennem tiden. Dette forklarer dog ikke den store andel af ukrudtsfrø. Ukrudtsfrøene kan i princippet være en del af et lager af frø, da både gåsefod og bleg/fersken-pileurt er spiselige frø, som det blandt andet kendes fra Grauballemandens maveindhold (Harrild, Robinson & Hudlebusch 2007), og fund af oplagrede frø kendes fra flere andre lokaliteter (for eksempel Andreasen 2015). Alternativt kan de udgøre frø i en oplagret afgrøde, som blot mangler den sidste håndrensning. Dette er meget muligt, da både bleg/fersken-pileurt, snerle-pileurt (Fallopia convolvulus) og til dels gåsefod har så store frø, at de sandsynligvis først vil blive fjernet ved den sidste håndrensning (Hillman 1984). Det skal dog tilføjes, at hvis dette er tilfældet, så er der tale om ekstremt (og måske urealistisk) ukrudtsforurenet korn. Problemet med tolkningen som en oplagringsgrube er, at indholdet i en oplagringsgrube sædvanligvis ikke forkulles. En mulig forklaring på dette problem kan dog være, at gruben er blevet renset med ild enten mellem de forskellige oplagringsfaser eller som en afslutning på grubens brug. Denne rensning kan også forklare forekomsten af trækul i gruben, da det kan stamme fra en foring af gruben, som også er blevet 5

7 brændt i forbindelse med rensningen. Som nævnt, er en anden mulig forklaring, at der er tale om en affaldsgrube, hvori der afspejles flere forskellige handlinger. I dette tilfælde er det mest sandsynligt, at de dyrkede afgrøder er forkullede ved uheld måske i forbindelse med en tørring, mens frøene enten kan være forkullede ligesom kornet eller i forbindelse med en afbrænding som et led i en affaldshåndtering. Efterfølgende er det forkullede affald smidt i gruben i forbindelse med bortskaffelsen af affaldet. Alternativt kan der være tale om affald fra udrømningen af et eller flere ildsteder. I dette tilfælde kan kornet være havnet her ved et uheld for eksempel spild i forbindelse med madlavningen, mens frøene kan stamme fra den sidste håndrensning af afgrøderne, hvilket ifølge etnografiske kilder ofte vil ske i nærheden af ildstedet i forbindelse med madlavningen. Herefter bliver frøene og andet affald kastet i ildstedet som brændsel (Hillman 1984). Den forholdsvis store mængde trækul i prøven stemmer også fint overens med tolkningen af gruben som en affaldsgrube, der er blevet brugt til affaldshåndtering af udrømmede ildsteder. Hvilken af de mulige forklaringer, der er den rigtige, er umuligt at sige, da sammensætningen og fundkonteksten, som nævnt, kan pege i flere forskellige retninger, hvoraf de anførte blot er de umiddelbart mest oplagte. Jernudvindingsovnene fra yngre romersk/ældre germansk jernalder Som nævnt blev der udvalgt 14 prøver fra jernudvindingsovne til egentlige arkæobotaniske analyser. Hovedparten af disse prøver blev udvalgt uden en foregående vurdering af deres indhold og dermed deres potentiale. Dette blev gjort, da alle 14 prøver stammer fra bundlag i slaggegrubeovne, som traditionelt er kendt for at indeholde et rigt arkæobotanisk materiale enten i form af trækul eller andet plantemateriale. Prøverne er hovedsageligt 14 C-daterede 4 til yngre romersk jernalder, men to dateringer strækker sig ind i ældre germansk jernalder. Endelig er der to prøver, der er dateret til ældre romersk jernalder, men da disse dateringer er foretaget på eg, er det sandsynligt, at dateringen er for gammel, da eg potentielt kan have en meget høj egenalder. Desuden ligger de ovne, der er 14 C-daterede til ældre romersk jernalder på linie med en række ovne, der er daterede til yngre romersk jernalder. Alt i alt tyder 14 C-dateringerne dermed på, at jernudvindingsovnene er fra yngre romersk jernalder eventuelt overgangen til ældre germansk jernalder. Tabel 3 viser tydeligt, at der er meget stor forskel på, hvor mange makrofossiler de forskellige prøver fra jernudvindingsovnene indeholdt for eksempel indeholdt x2733 kun en smule trækul, men slet ingen forkullede korn, frø, rodknolde eller stængler, mens x2795 indeholdt over 5000 makrofossiler foruden trækul. Fra flere samtidige lokaliteter, hvor der er analyseret plantemateriale fra jernudvindingsovne, ses ofte, at hovedparten af ovnene tydeligt fordeler sig på forskellige kornsorter, lyng eller trækul (f.eks. Andreasen 2014; Mikkelsen 2003). Denne klare fordeling er i midlertid ikke at genfinde på Ørskov- 4 Dateringerne er foretaget af Aarhus AMS Centre, Department of Physics and Astronomy, University of Aarhus 6

8 vej, hvor der tilsyneladende er stor forskel på, hvad der er blevet brugt som prop i slaggegrubeovnene, og hvor de enkelte ovne tilsyneladende kan have en blanding af flere forskellige typer materiale som prop. Ingen af prøverne fra Ørskovvej er dominerede af lyng (tabel 3), så det ser ikke umiddelbart ud til, at der har været brugt lyng som prop i slaggegrubeovnene her. Dette på trods af, at der har været lyng at finde, da forkullede kviste fra hedelyng (Calluna vulgaris) er identificerede i to af prøverne (tabel 3). Lyngpropper kendes ellers fra andre lokaliteter i Museum Midtjyllands område, idet de er fundet i slaggegrubeovne på lokaliteterne HEM 4849, Pårup Vest (Andreasen 2012) og HEM 4880, Rønkilde (Andreasen 2014), men ifølge de analyserede prøver fra Ørskovvej har lyng ikke været brugt i ovnene på denne lokalitet. I stedet tegner der sig et billede af en temmelig kompleks blanding af materialer, hvor det i høj grad ser ud til, at det lidt lige som på Rønkilde (Andreasen 2014) er blevet brugt forhåndenværende materialer som prop. Ved første øjekast, og hvis der kun ses på fordelingen af kornkerner i prøverne, ser der ud til at være en dominans af rug-ovne (figur 8 og 9), idet fem ovne er dominerede af rug (Secale cereale). Tre af disse skal dog tages med et gran salt, da der er forholdsvis få kornkerner i prøven (x1571, x2584 og x2842) (figur 8 og tabel 3). Til gengæld viser x2584 og x2842 spor efter et velkendt fænomen fra Vestjylland, hvor der ofte er spor efter byg i rugovnene, hvilket er blevet tolket som spor efter et rotationsbrug, hvor byg har været den første afgrøde på en mark, mens rug har fulgt efter, når marken ikke længere indeholdt helt så meget næring (Mikkelsen 2003). Udover rug-ovne findes der tilsyneladende også blandingsovne (figur 8 og 9), hvoraf tre er en blanding af byg (Hordeum vulgare sp.) og i to tilfælde dyrket havre (Avena sativa) og i et tilfælde blot havre (Avena sp.), mens én indeholder byg, rug og havre. Igen er antal kornkerner dog så lille, at tolkningerne bør tages med et gran salt. Det er dog yderst interessant, at der tilsyneladende er blevet brugt dyrket havre som en del af en prop, hvilket er helt ukendt på de vestjyske lokaliteter, Drengsted og Snorup (Mikkelsen 2003). x2709 og x2811 indeholder kun bygkerner, men da begge kun har én kerne, kan der ikke laves nogle konklusioner. Endelig indeholder x2733 og x2808 slet ingen kornkerner Denne opdeling i forskellige kornsorts-ovne lider dog et alvorligt knæk, når der ses på sammensætningen af korn, frø og andet plantemateriale i de enkelte prøver, idet mange af prøver er dominerede af frø eller strå-/stængelfragmenter 5 (figur 10-13). Det er derfor nødvendigt at se på de enkelte prøver for at forsøge at forstå lokalitetens komplekse brug af materiale til slaggegrubeovnenes propper. De enkelte ovnes tolkning x1571 er domineret af fragmenter af strå/stængler, men indeholder også 77 6 kornkerner, hvoraf 76 er identificeret som rug. Denne ovn bør derfor med stor sandsynlighed ses som en klassisk rug-ovn, hvor stråene/stænglerne samt rødder stammer fra det oprykkede rug og markukrudtet, mens de få frø sandsynligvis er fra markukrudtet (tabel 3, figur 8, 10 og 12). x1575 er tydeligt domineret af strå/stængler, idet mere end 85 % af makrofossilerne er fragmenter af strå/stængler. Den sidste del er nogenlunde ligeligt fordelt mellem kornkerner og frø. Kornet er identificeret som byg, 5 En del af disse strå-/stængelfragmenter (samt rødder fra tabel 3) stammer sandsynligvis fra kornstrå, men der er også stængler fra andre planter, for eksempel græs, til stede i prøverne 6 Her og i det følgende medregnes kun de kornkerner, der er blevet identificeret til sort, mens de uidentificerede kornkerner er udeladt 7

9 Figur 8. Forholdet mellem de forskellige kornsorter i de enkelte jernudvindingsovne Figur 9. Fordelingen af de forskellige kornsorter i de enkelte jernudvindingsovne Figur 9 Detalje. Fordelingen af de forskellige kornsorter i de enkelte jernudvindingsovne 8

10 Figur 10. Forholdet mellem frø, rodknolde, frø fra olieplanter og korn i de enkelte jernudvindingsovne Figur 11. Fordelingen af frø, rodknolde, frø fra olieplanter og korn i de enkelte jernudvindingsovne Figur 11 Detalje. Fordelingen af frø, rodknolde, frø fra olieplanter og korn i de enkelte jernudvindingsovne 9

11 Figur 12. Forholdet mellem strå-/stængelfragmenter, frø og korn i de enkelte jernudvindingsovne Figur 13. Fordelingen af strå-/stængelfragmenter, frø og korn i de enkelte jernudvindingsovne Figur 13 Detalje. Fordelingen af strå-/stængelfragmenter, frø og korn i de enkelte jernudvindingsovne 10

12 rug og havre 7, mens frøene er fra typisk markukrudt som spergel (Spergula arvensis) samt græs (Poaceae). Meget interessant og af betydning for tolkningen så er der også identificeret fire rodknolde fra knoldet draphavre (Arrhenatherum elatius var. bulbosum) i prøven 8. Den voldsomme dominans af strå/stængler kunne umiddelbart pege i retning af, at der kunne være tale om tærskeaffald fra to-tre forskellige afgrøder (byg, rug og muligvis havre), hvilket frøene til dels understøtter, da de stammer fra typiske markukrudtsplanter. Også den lave mængde kornkerner ser ud til at pege i denne retning. Mod denne tolkning går dog fundene af draphavre-rodknoldene, da de antyder, at der ikke er tale om indhøstet korn, men derimod korn der er blevet rykket op med rode. I jernalderen formodes det sædvanligvis, at kornet bliver høstet med segl (Henriksen & Robinson 1994), hvilket burde betyde, at rødder og dermed rodknolde blev tilbage på markerne. Hermed bliver tolkningen af proppen i denne ovn særdeles vanskelig. Rødderne og rodknoldene viser sandsynligvis, at kornet og ukrudtsplanterne er blevet rykket op med rode, og sammensætningen af korn og markukrudtsfrø antyder, at dette er sket på en mark, men om der er tale om for eksempel en rugmark med indslag af byg og havre eller en anden kombination, eller om der eventuelt kunne være tale om kanten af to marker er umuligt at sige. Den ringe tilstedeværelse af kornkerner kan skyldes flere handlinger. Enten kan kornaksene være fjernet i forbindelse med oprykningen af planterne, eller der kan være tale om et uheldigt sammenfald i forbindelse med prøvetagningen. Hvis for eksempel de fleste kornkerner har vendt opad i gruben, mens stråene lå i bunden, så vil der højst sandsynligt være en overvægt af strå/stængler i bunden af gruben og dermed i den bevarede del af gruben (tabel 3, figur 8, 10 og 12). Det ser dermed ud til, at proppen var sammensat af oprykket materiale, som stammer fra en dyrket mark, men om det stammer fra en blandingssædsmark, eller om der har været tale om én sort med rester af tidligere afgrøder er umuligt at sige. x1577 er også tydeligt domineret af strå-/stængelfragmenter ligesom x1575. Den resterende del udgøres halvt af kornkerner fra byg og havre, hvoraf nogle kunne identificeres som dyrket havre og halvt af frø hovedsageligt fra græs (Poaceae) og typiske markukrudtsarter som gåsefod (Chenopodium sp.), bleg/fersken-pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa), lancet-vejbred (Plantago lanceolata) 9, rødknæ (Rumex acetosella) og spergel (Spergula arvensis) (tabel 3, figur 8, 10 og 12). I denne prøve findes ingen rodknolde, men den skal alligevel sandsynligvis tolkes på samme måde som x1575, nemlig som oprykkede planter, der enten kan stamme fra en havremark med et indslag af byg, en bygmark med indslag af havre eller måske en blandingssædsmark. Ligesom med x1575 kan det lave antal kornkerner i forhold til antal strå-/stængelfragmenter undre, men igen er der nok enten tale om, at kornaksene kan være fjernet i forbindelse med oprykningen, eller at stråene/ stænglerne er placeret i proppen på en sådan måde, at flere strå/stængler end kornkerner har overlevet formationsprocesserne. x2584 er fuldstændigt domineret af frø særligt i form af rødknæ (Rumex acetosella), mens der kun findes ganske få kornkerner og strå-/stængelfragmenter (tabel 3, figur 8, 10, 12 og 14-15). Den fuldstændige dominans af frø fra rødknæ i prøven er meget usædvanligt for en prøve fra en jernudvin- 7 Da kun kernerne er bevarede, kan det desværre ikke i dette tilfælde afgøres, om der er tale om dyrket havre eller flyve-havre, da dette kun kan ses på avnerne 8 To af knoldene findes dog på samme rod 9 Denne plante forbindes ofte med græsning, men forsøg lavet i Lejre Forsøgscenter af Peter Steen Henriksen viser, at denne plante også trives på eksperimentelle forhistoriske marker (Henriksen 1996) 11

13 Figur 14. Forholdet mellem rødknæ-frø, græsfrø, rug, byg og havre i de enkelte jernudvindingsovne Figur 15. Fordelingen af rødknæ-frø, græsfrø, rug, byg og havre i de enkelte jernudvindingsovne Figur 15 Detalje. Fordelingen af rødknæ-frø, græsfrø, rug, byg og havre i de enkelte jernudvindingsovne 12

14 dingsovn. Rødknæ betragtes sædvanligvis som en typisk markukrudtsplante på magre og kalkfattige eller tørre og humusagtige jorde (se nedenfor), men umiddelbart ser prøvens sammensætning ikke ud til at afspejle planter, der er indsamlet på en dyrket mark, da der kun findes 55 kornkerner i form af hovedsageligt rug og en smule byg. Så skulle den mark da være usædvanlig ukrudtsrig. Et andet sted, rødknæ også trives rigtigt godt, er på brakmarker (Hartvig 2015). Prøvens sammensætning peger dermed i retning af en bevidst indsamling af rødknæ på en brakmark, hvor der er et lille indslag af rug og byg, som kan stamme fra tidligere afgrøder på marken. Rødknæ er derefter anvendt som prop i jernudvindingsovnen, hvilket så vidt vides ikke kendes andre steder fra. Grunden til, at der findes så forholdsvis få strå-/ stængelfragmenter i prøven, kan være, at stængler fra rødknæ brænder lettere væk end frøene, samt at hver plante kan producere omkring 1000 frø. x2709 indeholder kun 10 frø, en rodknold fra knoldet draphavre og en kornkerne(tabel 3, figur 8, 10 og 12), hvilket peger i retning af, at hverken korn/halm eller ukrudtsplanter har udgjort den primære prop i denne ovn. Til gengæld er der omkring 220 ml trækul i prøven (tabel 3), hvilket antyder, at træ kan have været brugt som prop i dette tilfælde. x2733 indeholder hverken korn, frø eller strå/stængler og kun 10 ml trækul (tabel 3), hvilket udelukker en tolkning af, hvad der har været brugt som prop i denne ovn. x2795 er domineret af rugkerner, men indeholder også frø hovedsageligt fra græs og typiske markukrudtsarter som hejre (Bromus sp.) og gåsefod i form af hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), bleg/fersken-pileurt og spergel findes også i et forholdsvist stort antal. Til gengæld er der kun ganske få strå-/stængelfragmenter og kviste fra hedelyng (Calluna vulgaris) (tabel 3, figur 8, 10 og 12). Her er langt om længe en prøve, der minder om de klassiske vestjyske ovne i form af en rugovn, hvor rugen er trukket op ude på marken sammen med markukrudtet for dernæst at blive brugt som prop i ovnen. Umiddelbart burde der måske være flere stråfragmenter, da stråene har udgjort den vigtigste del af proppen, men deres lave antal skyldes sandsynligvis diverse formationsprocesser. x2800, x2808 og x2811 minder meget om hinanden, da de alle er dominerede af frø, som hovedsageligt er identificeret som græs. x2800 indeholder dog også en del rugkerner samt en smule strå-/stængelfragmenter, mens x2811 indeholder en bygkerne (tabel 3, figur 8, 10, 12 og 14-15). Disse tre prøvers dominans af græsfrø minder om x2584 s dominans af frø fra rødknæ, og de skal sandsynligvis tolkes på en lignende måde. Prøvernes sammensætning peger i retning af, at materialet til disse tre ovnes prop er indsamlet på en brakmark i et område, der har været domineret af græs, mens rugen og byggen er spor efter tidligere afgrøder. Det lave antal strå-/ stængelfragmenter eller manglen på disse skyldes sandsynligvis igen formationsprocesserne i forbindelse med jernudvindingen. Det er ved hjælp af eksperimenter påvist, at strå og aksdele af korn forsvinder hurtigere i forbindelse med en afbrænding end selve kornkernerne (Boardman & Jones 1990), og det er muligt, at noget lignende gør sig gældende med for eksempel græs og andre ukrudtsplanter. x2834 er domineret af fragmenter af strå/stængler, mens resten er nogenlunde ligeligt fordelt på korn i form af byg og dyrket havre (figur 16) og frø hovedsageligt fra typiske markukrudtsplanter som gåsefod i form af hvidmelet gåsefod, bleg/fersken-pileurt, spergel og en frøkapsel fra kiddike (Raphanuns raphanistrum) (tabel 3, figur 8, 10 og 12). Dermed minder prøven i sin sammensætning meget om x1577, og den skal sandsynligvis tolkes 13

15 Figur 16. Tre kerner af dyrket havre med bevarede avner fra x2834. Den midterste kerne er ca. 7 mm lang på samme måde (se x1577). x2842 indeholder kun 48 makrofossiler eller plantedele. Disse er ligeligt fordelt mellem strå-/stængelfragmenter, korn fortrinsvis rug samt én bygkerne og frø, der er identificeret som græs og typiske markukrudtsplanter i form af hvidmelet gåsefod og bleg/fersken-pileurt (tabel 3, figur 8, 10 og 12). Umiddelbart antyder sammensætningen af makrofossiler, at der har været tale om en klassisk rugovn, hvor rugafgrøden er rykket op på marken sammen med ukrudtsplanter for at blive brugt som prop i ovnen. Det lave antal makrofossiler gør dog tolkningen lidt usikker. x2844 indeholder kun fire frø og 20 ml trækul (tabel 3), hvilket gør tolkningen af denne prøve vanskelig. Det er muligt, at der har været brugt træ som prop, men den ringe mængde trækul gør denne tolkning meget usikker. x2919 indeholder kun 37 makrofossiler eller plantedele. Frø, i form af typiske markukrudtsarter som gåsefod, hejre, bleg/fersken-pileurt og vej-pileurt, forekommer lidt hyppigere end kornkernerne fra havre og byg samt fragmenterne af strå/stængler (tabel 3, figur 8, 10 og 12). På trods af dette bør prøven nok betragtes som en halmovn fremfor en ukrudtsovn, da der trods alt ikke er den store forskel på antal kornkerner og frø. Desuden er frøene som nævnt fra typiske markukrudtsarter, som kan være rykket op på marken sammen med kornet. Ligesom ved x1577 og x2834 består kornet af en blanding af havre 10 og byg, hvilket som nævnt kan skyldes, at den ene afgrøde har afløst den anden, eller at der er tale om en blandingsafgrøde bestående af havre og byg. For at opsummere hvilket materiale der er blevet brugt som prop i ovnene med det forbehold at nogle af ovnene indeholder forholdsvis få makrofossiler så ser det umiddelbart ud til, at der er tre klassiske rugovne (x1571, x2795 og x2842)(figur 17 - lysegrøn), hvoraf to har et lille spor efter byg, 10 Igen er det ikke muligt at afgøre, om der er tale om dyrket havre eller flyve-havre, da kun kernerne er bevaret, men der kan være tale om dyrket havre, da det kendes fra prøver fra andre af Ørskovvejs ovne 14

16 Figur 17. Materialevalg i jernudvindingsovnene. Grøn: Rug-ovn. Lyseblå: Rug-, byg- og havre-ovn. Rød: Byg- og havre-ovn. Gul: Brakmarks-/ukrudtsovn. Brun: Træ-ovn 15

17 hvilket også er meget typisk for de vestjyske ovne. Desuden er der en halmovn med en blanding af rug, byg og havre (x1575)(figur 17 lyseblå), tre halmovne med en blanding af havre og byg (x1577, x2834 og x2919)(figur 17 rød), fire brakmarks-/ukrudtsovne heraf tre med græs og en med rødknæ (x2584, x2800, x2808 og x2811)(figur 17 gul) og en til tre ovne med træ (x2709 samt eventuelt x2733 og x2844)(figur 17 brun). Som det ses på figur 17, er der visse tendenser i fordelingen af de forskellige ovne. De tre ovne, hvor der er blevet brugt græs som prop, findes sammen i udgravningens vestlige del (figur 15 og 17), mens de ovne, hvor der muligvis har været anvendt træ som prop, findes sammen midt på lokaliteten (figur 17). Til gengæld er der tilsyneladende ikke nogen form for systematik i de ovne, hvor der er anvendt halm fra forskellige kornsorter. Disse findes spredt på hele lokaliteten. Det er dog muligt, at der ville dukke et mere klart billede frem, hvis der blev analyseret materiale fra flere ovne. Makrofossilernes sammensætning i prøverne samt fordelingen af ovnene med de forskellige typer botanisk materiale på lokaliteten viser, at det ikke har været ensrettet, hvilket materiale der blev brugt som prop i jernudvindingsovnene. I stedet giver de et billede af, at man har anvendt, hvad der har været tilgængeligt i det givne øjeblik, hvor jernet skulle udvindes. Dette er en tendens, der kendes fra andre lokaliteter på Herning-egnen blandt andet Rønkilde (Andreasen 2014). Dette står i skarp kontrast til ovnene fra de vestjyske lokaliteter Drengsted og Snorup, hvor det altid er korn fra markerne, der er rykket op og anvendt som prop (Mikkelsen 2003). Om forskellen så skyldes, at jernudvindingen har foregået på andre tidspunkter af året på Ørskovvej og Rønkilde end på Drengsted og Snorup, eller der har været forskellige strategier på de forskellige lokaliteter, er ikke umiddelbart muligt at sige. Det skyldes dog sandsynligvis ikke, at der ikke har været samme adgang til de forskellige materialer på de forskellige lokaliteter, da alle må formodes at have haft adgang til korn, ukrudt, træ og måske lyng. Makrofossilerne Der skal lige knyttes nogle enkelte bemærkninger til de fundne kornsorter og enkelte af de øvrige makrofossiler fra prøverne fra jernudvindingsovnene. Som nævnt blev der af dyrkede afgrøder fundet rug, byg og dyrket havre. Byggen kan i en del tilfælde identificeres som avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare), mens nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum) kun findes i ganske få eksemplarer. Som nævnt kan havren i enkelte tilfælde identificeres som dyrket havre (Avena sativa), da avnerne er bevarede (figur 16). Det kan desværre ikke afgøres ud fra sammensætningen af frø i rugovnene, om der har været tale om vinterrug. Dertil er der ganske enkelt for få arter til stede i prøverne. Denne kombination af rug, avnklædt byg og dyrket havre er meget almindelig i yngre romersk og ældre germansk jernalder, og passer dermed godt ind i det billede, der allerede kendes fra perioden (Robinson 1994, Robinson et al 2009). Hovedparten af frøene stammer fra typiske markukrudtsarter (se ovenfor), men enkelte arter fortjener en kommentar. Den massive forekomst af 16

18 frø fra rødknæ i x2584 samt forekomsten i en stor del af prøverne af almindelig spergel antyder, at jorden på markerne ikke har været særlig næringsrig og muligvis kalkfattig. Man bør dog være opmærksom på, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet på alle dele af markerne, da de økologiske forhold sandsynligvis har varieret meget indenfor en forhistorisk mark (Robinson 2000). I tre af prøverne er der fundet rodknolde fra henholdsvis knoldet draphavre og mulig vorterod (cf. Ranunculus ficaria). Disse rodknolde er spiselige og bliver ofte betragtet som indsamlede arter, hvor de enten kan være brugt som føde eller til rituelle formål (Jensen et al 2010). Dette er dog sandsynligvis ikke tilfældet på denne lokalitet. Rodknoldene stammer nemlig i to tilfælde fra prøver, der er tolket som korn og ukrudt, der er rykket op på marken med rode, hvilket også ses af, at flere af prøverne fra lokaliteten indeholder roddele. Det er dermed sandsynligt, at rodknolde blot tilfældigt er havnet i ovnene sammen med resten af materialet fra markerne. Afslutning Når der ses på kornet i prøverne, er der én af prøverne, der adskiller sig markant fra de øvrige nemlig x2507, som stammer fra en grube fra yngre bronzealder, mens de øvrige prøver stammer fra jernudvindingsovne fra yngre romersk (og ældre germansk jernalder). Det er tydeligt at se, at der i løbet af de godt 700 år sker et skifte i afgrødevalget. I yngre bronzealder har de foretrukne kornsorter på lokaliteten været nøgen byg og emmer/ spelt samt en smule brødhvede, mens disse sorter næsten er forsvundet i jernalderprøverne, hvor der i stedet findes avnklædt byg, rug og dyrket havre. Dette er et skifte, som kendes fra andre dele af landet (Robinson 1994; Jensen & Andreasen 2011). Valget af materiale til jernudvindingsovnenes proppe på denne lokalitet er yderst speciel og interessant. Man har ikke begrænset sig til kun en type materiale som for eksempel halm, som det kendes fra Snorup og Drengsted (Mikkelsen 2003). I stedet har man i høj grad udnyttet de tilgængelige ressourcer, hvilket er noget, der tilsyneladende er kendetegnende for materialevalget i jernudvindingsovnenes proppe på Herning-egnen. Det er yderst interessant i forhold til at få et indblik i forskellige egnes særtræk indenfor jernudvindingsproduktion og materialevalget i forbindelse med denne. Litteratur Andreasen, Marianne Høyem 2012: HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025). Arkæobotanisk analyse af tre jernudvindingsovne fra ældre germansk jernalder. Moesgårds Konserverings- og Naturvidenskabelige afdeling rapport nr. 4:2012 Andreasen, Marianne Høyem 2014: HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762): Arkæobotanisk analyse af seks jernudvindingsovne fra ca e.kr. Rapport for Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum 3:2015 Andreasen, Marianne Høyem 2015: SBM 1221, Bøgely I, etape I, III og V (FHM 4296/1280). Makrofossilanalyser af en staklade, huse, gruber og ovne fra yngre bronzealder til yngre germansk jernalder. Rapport for Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum 3:

19 Boardman, Sheila & Glynis Jones 1990: Experiments on the Effects of Charring on Cereal Plant Components. Journal of Archaeological Science 1990, vol. 17, s Harild, Jan Andreas, David Earle Robinson & Jesper Hudlebusch 2007: New analyses of Grauballe Man s Gut Contents, s I: Pauline Asingh & Niels Lynnerup (red.): Grauballe Man. An Iron Age Bog Body Revisited. Aarhus University Press Hartvig, Per 2015: Atlas Flora Danica. Bind 2. Gyldendal. København Henriksen, Peter Steen 1996: Oldtidens landbrug forsøg med jernalderens agerbrug, s I: M. Meldgaard & M. Rasmussen (red.): Arkæologiske eksperimenter i Lejre. København Henriksen, Peter Steen & David Robinson 1994: Ældre jernalders agerbrug: arkæobotaniske analyser fra Overbygård, Østerbølle, Fjand og Alrum. NNU Rapport nr. 12, 1994 Hillman, Gordon 1984: Interpretation of archaeological plant remains: The application of ethnographic models from Turkey, s I: W. van Zeist & W.A. Casparie (eds.): Plants and ancient Man. Rotterdam Jensen, Peter Mose 2013: Makrofossilanalyse fra SBM 1271, Hestehaven (FHM 4296/1059). Arkæobotanisk analyse af to neolitiske huse fra Skanderborg. Moesgårds Konserverings- og Naturvidenskabelige afdeling rapport nr. 5:2013 Jensen, Peter Mose, Marianne Høyem Andreasen, & Peter Hambro Mikkelsen 2010: Bulbous oat grass a magic plant in prehistoric Jutland and Funen, s I: C. Bakels, K. Fennema, W.A. Out & C. Vermeeren: Van Planten en Slakken Of Plants and Snails. A Collection of Papers presented to Wim Kuijper in Gratitude for Forty Years of Teaching and Identifying. Sidestone Press Jensen, Peter Mose & Marianne Høyem Andreasen 2011: Det levede man af (Afsnit om agerbruget), s I: Mikael H. Nielsen (red.), Michael B. Lundø & Karen G. Therkelsen: Fyn i Fortiden Det levede liv 500 f.kr 150 e. Kr. Forlaget Odense Bys Museer Mikkelsen, Peter Hambro 2003: Agerbruget. I: Peter Hambro Mikkelsen & Lars Chr. Nørbach: Drengsted. Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder. Agerbruget. Højbjerg Robinson, David Earle 1994: Crop plants in Danish prehistory / Dyrkede planter fra Danmarks forhistorie. Arkæologiske udgravninger i Danmark 1993, s Robinson, David Earle 2000: Det slesvigske agerbrug i yngre stenalder og bronzealder, s I: Per Ethelberg, Erik Jørgensen & David Earle Robinson: Det sønderjyske Landbrugs Historie Sten- og Bronzealder. Haderslev Museum Rowley-Conwy, Peter 1984: The Egehøj Cereals. Bread wheat (Triticum aestivum S.L.) in the Danish Early Bronze Age. Journal of Danish Archaeology 3, s

20 Planterne De dyrkede og indsamlede arter Arrhenátherum elátius L. Draphavre cm høj. Blomstrer juni juli. Spiselige rodknolde. Findes på strandvolde strandkrat, enge, vejkanter og jernbaneskrænter. Den knoldede variant var. bulbosum Knoldet draphavre har spiselige rodknolde og vokser på marker (Hansen 1993) Avena sativa L. Almindelig Havre cm høj. Optræder ofte sammen med flyvehavre. (Hansen 1993) Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring frø pr. plante. Blomstrer juni-juli, frøene modnes august sammen med hørplanten. Er tæt forbundet med Hørdyrkning, og frøene er olieholdige. (Frederiksen et al. 1950) Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt) cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling (Mossberg & Stenberg 2005) Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde cm. (Hansen 1993) Ranunculus ficaria, Almindelig vorterod cm høj, kølleformede ammerødder, opstigende stængel, ofte rodslående, jordplante med rodknold, blomstrer i april-maj (Hansen 1993) Secale cereale L. Almindelig Rug. Højde cm. Højden har ændret sig på grund af avling, se f.eks. Tvengsberg 1995 (Hansen 1993) Triticum aestivum L. Brødhvede, Triticum dicoccum L. Emmer, Triticum spelta L. Spelt. Højde cm. (Hansen 1993) Identificerede planter Calluna vulgaris (L.) Hull. Hedelyng cm, blomstrer august-september. Flerårig. Heder, klitheder, hedemoser, tørre dele af højmoser (Hansen 1993) Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring frø pr. plante, dog frodige eksemplarer helt op til frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet jord, omkring bebyggelse, agerjord og ruderater (Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922; Melander 1998) Fallopia convolvulus L. Snerle-pileurt cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest generende samt i hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950) Plantago lanceolata L. Lancetvejbred cm (10-30 cm) langt blomsterskaft, omkring frø pr. plante, dog på en stor plante. Blomstrer maj-juni, frømodning august-oktober. Flerårig. Overdrev, skrænter, marker, vedvarende græsmarker og ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Polygonum aviculare L. Vej-pileurt cm (10-60 cm) lavtvoksende med lange stængler, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-oktober. Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne vintersædmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Ranunculus flammula L. Kær-ranunkel cm høj, blomstrer juni-august. Fugtige enge samt i og ved vandhuller. (Hansen 1993) Raphanus raphanistrum L. Kiddike cm (30-80 cm) høj, omkring 19

21 100 frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juni-august. Typisk sommerannuel plante med frøformering. Spredes ofte med staldgødning. Forekommer fortrinsvis på tørre, sandede og kalktrængende marker. Optræder i alle forårssåede afgrøder og er et stort problem for framavlen af vårsæd. Agerjord. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Rumex acetosella L. Rødknæ cm høj, omkring frø pr. plante. Flerårig. Udpræget vegetativ formering. Optræder som ukrudt i alle afgrøder på magre kalkfattige sandjorder og tørre humusagtige jorder. Grå klit, strandoverdrev, sandede overdrev og vedvarende græsmarker, vejkanter, skovrydninger, agerjord. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Spergula arvensis L. Alm. Spergel cm (10-30 cm) høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark som foder til fårene. Nærringsfattig bund, agerjord, vejkanter, ruderater, grusgrave, dyrket på hede-egnene (Brøndegaard 1979; Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922) Svært adskillelige planter Persicaria maculosa L. Ferskenbladet Pileurt cm høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater (Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolia L. Blegbladet Pileurt cm (25-80 cm) høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden (Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Melander 1998) Planter identificeret til slægt eller familie Apiaceae Skærmplantefamilien Asteraceae Kurvblomstfamilien Avena sp. Havre Brassecaceae Korsblomstfamilien Bromus sp. Hejre Carex sp. Star sp. Caryopfyllaceae. Nellikefamilien Cerealia Korn Chenopodium sp. Gåsefod Fabaceae Ærteblomstfamilien. Galeopsis sp. Hanekro sp. Poaceae Græsfamilien Polygonaceae Pileurtfamilien Ranunculus sp. Ranunkel sp. Rumex sp. Syre Trifolium sp. Kløver 20

22 Litteraturliste Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave, pp Mossberg, B.L. Stenberg & S. Ericsson 2005: Den Store Nordiske Flora. G.E.C. Gads Forlag. København Tvengsberg, P.M. 1995: Rye and swidden cultivation tillage without tools. Tools & Tillage. Vol. VII: 4. s

23 EGNET TIL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 75 Nej 0 0 xx 78 Nej 1 0 xxx Ubestemt korn 121 Nej Nej 0 0 x Keramikskår 125 Nej Nej 1 0 xxx Byg 368 Nej 0 0 xxxx 369 Nej 0 0 xxx 370 Nej 1 0 xxx Byg 392 Nej 0 0 xxxx 415 Nej 0 0 x 450c Nej 0 0 xxxxx 535 Nej 0 0 xxxx 651b Nej 0 0 x 807 Nej 0 0 xxxx 1209 Nej 0 0 x 1210 Nej 0 0 xxx 1255 Nej 0 0 xxx 1258 Nej 0 0 xx 1260 Nej 0 0 xx 1263 Nej 0 0 xxx 1268b Nej 0 0 x 1490 Nej 0 0 xxxx 1496 Nej 1 cf.f. 0 xxxxx 1497 Nej 0 0 xxxx 1556 Nej 0 0 xxxxx 1571 Ja xx Rug, bleg/fersken-pileurt, stængler/strå 1575 Evt xx Cf. rug, havre, byg, strå/stængler 1577 Ja xxxx Havre, byg, græs, stængler/strå 1606 Nej 0 0 xxx 1607b Nej 0 0 xx Knoglefragment 1608 Nej 0 0 xxx 1621 Nej 0 0 xx 1622b Nej 0 0 x 1627 Nej 0 0 xx 1631 Nej 0 0 xx 1640 Nej 0 0 xxxxx 1641a Nej 0 0 xxxx 1642a Nej 10 1 xx Byg, rug, havre, græs 1646 Nej stk. træ, muligvis uforkullet 1699 Nej 0 0 xx 1701 Nej 0 0 xx 1702b Nej 0 0 x 1703 Nej 0 0 xxxx 1706 Nej 0 0 x Tabel 1 fortsættes. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 22

24 EGNET TIL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 1712 Nej 0 0 xxx 1753 Nej 0 0 x Keramikskår 1780 Nej 0 0 xx 1782 Nej 0 0 xx Flere store stk. trækul 1795 Nej 0 0 xx Flere store stk. trækul 1797b Nej 0 15 xx Hvidmelet gåsefod, bleg/fersken-pileurt 1800 Nej 2 0 xxxx Ubestemt korn 1810 Nej 0 0 xxx 1926b Nej 0 0 x 1961a Nej 0 0 x 1962a Nej 0 0 xx 2055 Nej 0 0 xx 2056 Nej 0 0 xxxx 2062 Nej 0 0 xx 2116 Nej 0 0 x 2117 Nej 0 0 x 2273 Nej 0 0 xx 2276 Nej 0 0 x 2279 Nej 0 0 xx 2283 Nej 0 0 xxxxx 2304 Nej c Nej 1 1 xxxx Ubestemt korn, græs 2341 Nej 0 0 xxxxx 2343 Nej 0 0 x 2344 Nej 0 0 x 2352 Nej 0 0 x 2353 Nej 0 0 xx 2453a Nej 0 0 x 2456a Nej 0 0 xx 2457 Nej 0 0 xx 2459b Nej 0 0 x 2461a Nej 0 1 xx Bleg/fersken-pileurt 2462a Nej 0 0 xxxx 2507 Ja ml ca. 5 xxxxx Bleg/fersken-pileurt, avnklædt byg Nej 0 0 xx 2516 Nej 0 0 xxxxx 2517 Nej 2+2F 0 x Byg 2519 Nej 0 0 xxx 2523 Nej 1 0 x Korn (ubestemt) 2539 Nej 1 0 xx Byg 2540 Nej 0 0 xx 2541 Nej 1 0 x Byg 2546 Nej 0 1 xxxxx Bleg/fersken-pileurt 2549 Nej 4 3 xxxx Knold fra draphavre, byg, bleg/fersken-pileurt Tabel 1 fortsættes. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 23

25 EGNET TIL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 2568 Nej <20 0 xxxx Byg, rug? 2579 Nej 0 0 x 2581 Nej 2 0 x 2582 Nej 0 0 xx Et stk. trækul Nej 1 0 xxx Korn (ubestemt) 2604 Nej 0 0 xx Prøven indeholdt en lille fundpose med trækulsstøv 2715 Nej <15 0 xxxx Byg, rug 2717 Nej 2 2 x Byg, havre/hejre, bleg/fersken pileurt 2722 Nej 0 ca. 6 xxxx Bleg/fersken-pileurt, hvidmelet gåsefod 2725 Nej 0 1 xxxx Bleg/fersken-pileurt 2731 Nej <20 2 xxxxx Rug, bleg/fersken-pileurt, hvidmelet gåsefod 2736 Nej 0 0 xxxxx 2742 Nej 0 0 xxx 2748 Nej 0 0 xx 2753 Nej 0 0 x 2754 Nej 2 cf. 0 x 2766 Nej 0 0 xxx 2772 Nej 0 0 xxx 2774 Nej 0 0 xx 2782 Nej 0 0 xx 2789 Nej 0 0 xx 2790 Nej 0 0 xxxx 2791 Nej 0 0 xxx 2793 Nej 0 0 xxxx 2796 Nej 0 0 xxx 2806 Nej 0 0 xxx 2817 Nej 1 2 xxxx Korn cf. byg, bleg/fersken-pileurt 2820 Nej 0 0 x 2825 Nej 1 0 xxxxx Korn (ubestemt) 2827 Nej <10 0 xxxxx Lyngstængler, byg 2831 Nej 1 0 xxxxx Byg 2835b Nej 0 0 xxx 2838 Nej 0 0 xx 2839 Nej 0 0 x 2846 Nej 0 0 xxx 2848 Nej 0 0 x 2860 Nej 0 0 x 2868 Nej 0 0 xx 2870 Nej 3 10 xxxx Byg, bleg/fersken-pileurt 2873 Nej 0 0 x 2883 Nej 0 0 x 2886 Nej 0 0 xx 2887 Nej 0 0 xx 2891 Nej <10 0 xxxxx cf. hvede, cf. byg 2913 Nej 2 7 x Ubestemt korn, bleg/fersken-pileurt 2918a Nej 0 0 x Forslagget materiale 1 stort stk. trækul Tabel 1 fortsættes. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 24

26 EGNET TIL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 2932 Nej 0 0 xxxx 2935 Nej <10 0 xx Dårligt bevarede korn, muligvis havre 2936 Evt. < xx Hårdt brændt prøve, rug, draphavre, bleg/ fersken-pileurt 2938 Nej 0 0 xxx 2944 Nej 0 0 xxx 2950 Nej 0 0 xx 2951 Nej 0 0 x 2952 Nej 0 0 xx 2954 Nej 0 0 x Tabel 1 fortsat. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst Ufloterede prøver EGNET TIL x-nr ANALYSE? Korn Frø Trækul Kommentarer 2571 xx Prøven blev gennemset for hele aks. Der kunne identificeres trækul xx Prøven blev gennemset for hele aks. Der kunne identificeres trækul xx Prøven blev gennemset for hele aks. Der kunne identificeres trækul xx Prøven blev gennemset for hele aks. Der kunne identificeres trækul. Efter flotering EGNET TIL 3/ x-nr ANALYSE? Korn Frø Trækul Kommentarer 2571 Nej 0 0 xxxx Èn skålfuld er gennemset Nej 0 0 xxx Èn skålfuld er gennemset Nej 0 0 xxxxx Èn skålfuld er gennemset Nej 0 0 xxxxx Èn skålfuld er gennemset. Tabel 2. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne x2571-x2574 før og efter floteringen. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 25

27 x-nr x1571 x1575 x2507 x2584 x2709 x2733 x2795 x2800 x2808 x2811 x2834 x2842 x2844 x2919 x-nr A-nr x1569 x1572 A3737 A3993 A3610 A6602 A14854 A6633 A-nr Oprindeligt antal liter??????????????? Oprindeligt antal liter Prøvestørrelse ml , Prøvestørrelse ml Cerealia indet (7) 4 Korn Kornfragment ml (20 ml)** Cerealia indet fragment (1093) Cerealia indet avne Korn avne Avena sativa 2 2 Dyrket havre Avena sativa avnbase 4 4 Dyrket havre avnbase Avena sp Havre Hordeum vulgare var. nudum Nøgen byg Hordeum vulgare var. vulgare (4) 19 Avnklædt byg Byg Hordeum vulgare sp (1613) Secale cereale (970)* Rug 2/3 2/4 5/5 24/24 (3/3) 7/9 2/2 1/1 Rug/Byg aksled (antal/antal led) Secale cereale/hordeum vulgare sp. Aksled (antal/antal led) Triticum aestivum 12 Brødhvede Triticum dicoccum/spelta Emmer/spelt Triticum sp. 55 Hvede Camelina sativa 3 Sæddodder cf. Linum usitatissimum 1 Mulig almindelig hør Linum sp. 9 (2) Hør 4* 4 Knoldet draphavre (rodknolde) Arrhenatherum elatius var. bulbosum (rodknolde) cf. Ranunculus ficaria (rodknold) 1 Mulig vorterod (rodknold) Tabel 3 fortsættes. Arkæobotanisk analyse af udvalgte floteringsprøver HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst, mens tal i parentes angiver det faktiske antal korn/frø m.m. i prøven, mens tallet udenfor parentes er det udregnede antal korn/frø i prøven 26

28 x-nr x1571 x1575 x2507 x2584 x2709 x2733 x2795 x2800 x2808 x2811 x2834 x2842 x2844 x2919 x-nr A-nr x1569 x1572 A3737 A3993 A3610 A6602 A14854 A6633 A-nr Apiaceae 8 (1) Skærmplante-familie Asteraceae 64 (8) 1 Kurvblomst-familie Brassicaceae 2 Korsblomst-familie Bromus sp. 48 (12) 22 2 Hejre cf. Carex sp. 1 Mulig star Caryophyllaceae 8 (2) 1 1 Nellike-familie Chenopodium album 16 (4) Hvidmelet Gåsefod Chenopodium sp (98) 10 (3) (27) 6 10 Gåsefod Fabaceae 8 (2) Ærteblomst-familie Fallopia convolvulus 2 Snerle-pileurt Galeopsis sp. 3 7 Hanekro Persicaria maculosa (3-sidet) 1 Fersken-pileurt Persicaria lapathifolia/maculosa (322) 6 8 (2) Bleg/ Fersken-pileurt Plantago lanceolata 6 Lancet-vejbred Poaceae (14) 792 (103) Græs-familie Polygonum aviculare 1 1 Vej-pileurt Polygonaceae 1 1 Pileurt-familie Ranunculus flammula 3 Kær-ranunkel Ranunculus sp. 1 1 Ranunkel Raphanus raphanistrum (frøkapsel) 1 Kiddike (frøkapsel) Rumex acetosella (634) 2 Rødknæ Rumex sp. 4 Syre Spergula arvensis (5) 8 (1) 8 (1) 3 2 Almindelig spergel Trifolium sp. 119 (21) Kløver Indet (38) 316 (113)* (32) Ubestemmelig Tabel 3 fortsættes. Arkæobotanisk analyse af udvalgte floteringsprøver HEM 4291, Ørskovvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst, mens tal i parentes angiver det faktiske antal korn/frø m.m. i prøven, mens tallet udenfor parentes er det udregnede antal korn/frø i prøven 27

HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762)

HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762) HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af seks jernudvindingsovne fra ca. 200600 e.kr. Marianne Høyem Andreasen AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252)

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøve fra middelalderen Mads Bakken Thastrup AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr. 6 2015

Læs mere

HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751)

HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751) HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751) Moesgaard Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af arkæobotanisk materiale fra ældre romersk affaldsgrube Peter Mose Jensen AFDELING FOR

Læs mere

OBM 7982, Lumbyvej. Moesgård Museum. Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej.

OBM 7982, Lumbyvej. Moesgård Museum. Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej. OBM 7982, Lumbyvej Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666)

OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666) OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666) Makrofossilanalyse af et lag fra en nedgravning fra 1300-tallet Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 9 2017 OBM

Læs mere

Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen. SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127)

Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen. SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127) SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127) Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen Jannie Koster Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850)

TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850) TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850) Makrofossilanalyse af materiale fra et treskibet hus fra yngre romersk/ældre germansk jernalder Fenna J. Feijen, cand. mag. & Marianne Høyem Andreasen, mag.art.

Læs mere

Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167)

Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167) Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af prøver fra et hus fra sen ældre romersk jernalder (100-200 e.kr.) Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497)

SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497) SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497) Arkæobotanisk analyse af makrofossiler fra ældre bronzealderhus Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab

Læs mere

FHM 4296/144, Kildebjerg I

FHM 4296/144, Kildebjerg I FHM 4296/144, Kildebjerg I Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af SBM 983, Kildebjerg I Peter Mose Jensen, cand.mag. Peter Hambro Mikkelsen, ph.d. KONSERVERINGS

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716)

Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716) Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossiler fra yngre romersk jernalderhus, jernudvindingsovne fra yngre jernalder samt

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877)

Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877) Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af udvalgte prøver fra huse fra yngre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603)

Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603) Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603) Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Afgrøder fra yngre romersk/ældre germansk jernalder KONSERVERINGS-

Læs mere

HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025)

HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025) HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af tre jernudvindingsovne fra ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Makrofossiler fra et hus fra enkeltgravskultur

Makrofossiler fra et hus fra enkeltgravskultur Makrofossiler fra et hus fra enkeltgravskultur Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra SIM 3/2005, Troldbjerg (FHM 4296/616) Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder

Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Et forsøg på funktionsbestemmelse og -inddeling af et gårdsanlæg fra OBM 3790 Ågård Nord (FHM 4296/318) Marianne

Læs mere

Makrofossilanalyse fra HAM 5197, Nefeskov (FHM 4296/1264)

Makrofossilanalyse fra HAM 5197, Nefeskov (FHM 4296/1264) Makrofossilanalyse fra HAM 5197, Nefeskov (FHM 4296/1264) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96 Arkæobotanisk analyse af to hustomter fra ældre jernalder Peter Mose Jensen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab

Læs mere

Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder

Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra Rosgårde (SMS 731A), Hedevang (SMS 818A), Tinghøj Huse (SMS 871A), Sdr. Ørum (SMS 797A)

Læs mere

FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825)

FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825) FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825) Arkæobotanisk analyse af prøver fra vikingetidige grubehuse Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 31 2016 FHM

Læs mere

OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374)

OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374) OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af grubefyld fra ældre jernalder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra HAM 4538, Lykkegård Midt (FHM 4296/234)

Arkæobotanisk analyse fra HAM 4538, Lykkegård Midt (FHM 4296/234) Arkæobotanisk analyse fra HAM 4538, Lykkegård Midt (FHM 4296/234) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk diskussion af to middelalderlige gårdsanlæg Peter Mose Jensen KONSERVERINGS-

Læs mere

HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866)

HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866) HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossil- og funktionsanalyse af et langhus fra ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107)

MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107) MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107) Makrofossilanalyser af grubehuse fra vikingetiden Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 16 2017 MKH 1849,

Læs mere

Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling

Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d. 21/1 2009 Arkæobotanisk analyse fra Tokkendrup (OBM 7730, FHM 4296/188), ældre romersk jernalder. Indledning: Under udgravningerne

Læs mere

OKM 1921, Brokbjerggård (FHM 4692/1337)

OKM 1921, Brokbjerggård (FHM 4692/1337) OKM 1921, Brokbjerggård (FHM 4692/1337) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af en hustomt fra førromersk jernalder Louise Bjerre Petersen AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

KONS E RVE RINGS - OG NATURVIDE NS K ABE LIG AFDE LING

KONS E RVE RINGS - OG NATURVIDE NS K ABE LIG AFDE LING THY 2269, Sundby KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af forkullet materiale fra udsmidslag og hustomt fra yngre bronzealder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS -

Læs mere

Makrofossilfund fra to hustomter fra enkeltgravskultur og senneolitikum

Makrofossilfund fra to hustomter fra enkeltgravskultur og senneolitikum Makrofossilfund fra to hustomter fra enkeltgravskultur og senneolitikum Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse ESM 1658 Uglviggård (FHM 4296/450)

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803)

Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803) Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af korn- og frøprøver fra yngre bondestenalder, bronzealder, førromersk

Læs mere

Makrofossilfund fra et langhus fra sen enkeltgravskultur

Makrofossilfund fra et langhus fra sen enkeltgravskultur Makrofossilfund fra et langhus fra sen enkeltgravskultur Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra VMÅ 2405 Tandrupgaard (FHM 4296/94) Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215)

KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215) KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215) Arkæobotanisk analyse af prøve fra et muligt husoffer i et langhus fra yngre romersk/ ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering

Læs mere

HAM 4744, Trunbro I (FHM 4296/907)

HAM 4744, Trunbro I (FHM 4296/907) HAM 4744, Trunbro I (FHM 4296/907) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af hustomt og saddeltagshegn fra ældre germansk jernalder Jannie Holm Larsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

ASR 1710, Østertoften

ASR 1710, Østertoften ASR 1710, Østertoften KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af ASR 1710, Østertoften Peter Hambro Mikkelsen & Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049)

Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049) Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af makrofossiler fra brønd fra slutningen af 1200-tallet/ begyndelsen

Læs mere

KHM 2420, Korshøjgård

KHM 2420, Korshøjgård KHM 2420, Korshøjgård Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af overgangen mellem bronzealder og jernalder fra Korshøjgård KHM 2420 (FHM 4296/279) Peter Mose Jensen KONSERVERINGS

Læs mere

MKH 1588, Viuf Vesterby 2 (FHM 4296/740)

MKH 1588, Viuf Vesterby 2 (FHM 4296/740) MKH 1588, Viuf Vesterby 2 (FHM 4296/740) Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossilanalyse af bundlag og stolpehuller i grubehuse KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

FHM 4296/146, Ålum. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af KHM 1569, Ålum. Peter Hambro Mikkelsen Peter Mose Jensen

FHM 4296/146, Ålum. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af KHM 1569, Ålum. Peter Hambro Mikkelsen Peter Mose Jensen FHM 4296/146, Ålum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af KHM 1569, Ålum Peter Hambro Mikkelsen Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Læs mere

OBM 1613, Skovgård etape 2, del 1 (FHM 4692/1089)

OBM 1613, Skovgård etape 2, del 1 (FHM 4692/1089) OBM 1613, Skovgård etape 2, del 1 (FHM 4692/1089) Moesgaard Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotaniske analyser af senneolitiske gruber samt hustomter fra romersk/germansk jernalder Peter

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 3981, Bolteskov II (FHM 4296/483)

Makrofossilanalyse fra OBM 3981, Bolteskov II (FHM 4296/483) Makrofossilanalyse fra OBM 3981, Bolteskov II (FHM 4296/483) Moesgård Museum Afgrøder og indsamlede planter fra ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) De arkæobotaniske analyser Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering

Læs mere

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Færgelunden MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 8 * 2009 NNU-rapport nr. 8 (2009), Færgelunden, MFG 372/06/MFG

Læs mere

VMÅ 2321, Gøttrup. Moesgård Museum. Makrofossilundersøgelse af en brandtomt fra førromersk jernalder. Peter Hambro Mikkelsen

VMÅ 2321, Gøttrup. Moesgård Museum. Makrofossilundersøgelse af en brandtomt fra førromersk jernalder. Peter Hambro Mikkelsen VMÅ 2321, Gøttrup KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Makrofossilundersøgelse af en brandtomt fra førromersk jernalder Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Læs mere

ÅHM 6062, Neder Næsgård (FHM 4296/1058)

ÅHM 6062, Neder Næsgård (FHM 4296/1058) ÅHM 6062, Neder Næsgård (FHM 4296/1058) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af stolpefyld fra to førromerske hustomter Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5537, Stenløsevej etape 2 (FHM 4296/1097)

Makrofossilanalyse fra OBM 5537, Stenløsevej etape 2 (FHM 4296/1097) Makrofossilanalyse fra OBM 5537, Stenløsevej etape 2 (FHM 4296/1097) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotaniske analyser af rugfund fra ældre germansk jernalder Peter Mose Jensen

Læs mere

KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726)

KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726) KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af materiale fra ovngrube fra overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk jernalder Peter

Læs mere

HOM 1892 Galgehøj (FHM 4296/232)

HOM 1892 Galgehøj (FHM 4296/232) HOM 1892 Galgehøj (FHM 4296/232) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af affaldsgrube fra førromersk jernalder Peter Mose Jensen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

HBV 1454, Holsted Åmark II (FHM 4296/1384)

HBV 1454, Holsted Åmark II (FHM 4296/1384) HBV 1454, Holsted Åmark II (FHM 4296/1384) Moesgaard Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af arkæobotanisk materiale fra jordfæstegrav og gruber fra yngre neolitikum Peter Mose Jensen AFDELING

Læs mere

HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351)

HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351) HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351) Makrofossilanalyse og vedanatomisk analyse af delvist udgravet hus fra ældre jernalder Neeke Hammers og Jannie Holm Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932)

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) Vedanatomisk analyse af træ fra palisade/hegnsforløb fra neolitikum Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2016

Læs mere

Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder

Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra VSM 64G Vindelsbæk og VSM G771 Teglværksvej 31 Marianne Høyem Andreasen

Læs mere

KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853)

KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853) KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853) Kombineret makrofosil- og vedanalyse af trækul og makrofossiler fra en urnebrandgrav fra yngre bronzealder, periode V Peter Mose Jensen og Rie Bloch Holm Afdeling

Læs mere

HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323)

HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323) HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323) Arkæobotanisk analyse af makrofossiler fra huse, kældre, en ovn og en mulig grav fra romersk og germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for

Læs mere

ÅHM 5354, Postgården (4296/71)

ÅHM 5354, Postgården (4296/71) ÅHM 5354, Postgården (4296/71) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analysis of carbonized plant remains from an Early Germanic Iron Age (Ældre germansk jernalder) cremation burial Santeri Vanhanen, BA

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5539, Hvilehøjvej (FHM 4296/878)

Makrofossilanalyse fra OBM 5539, Hvilehøjvej (FHM 4296/878) Makrofossilanalyse fra OBM 5539, Hvilehøjvej (FHM 4296/878) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af udvalgte prøver fra to huse fra perioden 400600 e.kr. Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra Nørre Hedegård, en byhøj fra Aalborg.

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra Nørre Hedegård, en byhøj fra Aalborg. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra Nørre Hedegård, en byhøj fra Aalborg. Peter Steen Henriksen & Jan Andreas Harild NNU Rapport nr. 13 * 2002

Læs mere

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991)

Makrofossilanalyse fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991) Makrofossilanalyse fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af prøver fra en yngre romersk-ældre germansk jernalder-bebyggelse Marianne Høyem Andreasen

Læs mere

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21

Læs mere

Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum

Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum HAM 4980, Kærgård, x399 (FHM 4296/1186). Analysis of macrofossils from a cellar from the Early Roman Iron Age, Kærgård Introduction A rescue

Læs mere

Tinghøj I. Makrofossilanalyser fra en ÆGJ-boplads.

Tinghøj I. Makrofossilanalyser fra en ÆGJ-boplads. Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Tinghøj I. Makrofossilanalyser fra en ÆGJ-boplads. Peter Steen Henriksen TINGHØJ 1 NNU Rapport nr. 35 * 2008 0 NNU-rapport nr. 35 (2008), Tinghøj I, SMS 927A,

Læs mere

Fynske, arkæobotaniske fund fra landbebyggelser i perioden fra romersk jernalder til middelalder

Fynske, arkæobotaniske fund fra landbebyggelser i perioden fra romersk jernalder til middelalder Fynske, arkæobotaniske fund fra landbebyggelser i perioden fra romersk jernalder til middelalder Af Peter Mose Jensen, Moesgaard Museum 2013 Delrapport 1 af forskningsprojekt Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur

Læs mere

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi.

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi. Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 12 * 2003 Arkæobotaniske

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

FHM 4296/105, Lumbyvej

FHM 4296/105, Lumbyvej FHM 4296/105, Lumbyvej KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af OBM 8900 Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 1 2005 FHM 4296/105,

Læs mere

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355)

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) Vedanatomisk analyse af træ fra en keramikovn fra yngre jernalder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11 2016 TAK 1550,

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup

Arkæobotanisk analyse fra FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup Arkæobotanisk analyse fra FHM 86 Grenåvej, Skødstrup Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.-96) Arkæobotanisk analyse fra tidlig førromersk jernalder Marianne Høyem Andreasen KO N S E RV E R I N

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095).

Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095). Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095). NNU Rapport 19, 2012. Mette Marie Hald 1. Indledning

Læs mere

Østerild Klitplantage

Østerild Klitplantage Østerild Klitplantage Peter Steen Henriksen og Morten Fischer Mortensen Pollen- og markofossilundersøgelser af marksystem fra sen Bronzealder og efterfølgende miljøændringer NNU rapport 82, 2014 Museum:

Læs mere

Arkæobotanik: Overvejende Analysen af fortidige frø, frugter, sten og kerner

Arkæobotanik: Overvejende Analysen af fortidige frø, frugter, sten og kerner Arkæobotanik: Overvejende Analysen af fortidige frø, frugter, sten og kerner Oftest forkullet bevaring dvs. planter udsat for ild/varme Dette betyder, at visse processer er oftere bevarede end andre, og

Læs mere

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Tinggård, Thy. De arkæobotaniske undersøgelser. Peter Steen Henriksen

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Tinggård, Thy. De arkæobotaniske undersøgelser. Peter Steen Henriksen Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Tinggård, Thy De arkæobotaniske undersøgelser Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 16 * 2006 NNU-rapport nr. 16 (2006), Tinggård, THY 3471, NNU-nr. A8127.

Læs mere

Draphavre og vikke fra en boplads fra yngre førromersk jernalder

Draphavre og vikke fra en boplads fra yngre førromersk jernalder Draphavre og vikke fra en boplads fra yngre førromersk jernalder Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af FHM 4702, Elmehøjsager II (FHM 4296/326) Marianne Høyem Andreasen

Læs mere

Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder.

Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder. Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder. Bygherrerapport af David Brink Indledning Planer om byggeri på en grund i Trekroner Forskerpark ved RUC betød, at Roskilde Museum foretog en arkæologisk

Læs mere

Makrofossilanalyser fra Slagelse omfartsvej etape 1 (SVM 01301)

Makrofossilanalyser fra Slagelse omfartsvej etape 1 (SVM 01301) Makrofossilanalyser fra Slagelse omfartsvej etape 1 (SVM 01301) Annine S. A. Moltsen NOK rapport nr. 43-2012 Cand.scient Annine S.A Moltsen - Valdemarsgade 19a 2.mf - DK-1665København Tlf.: 33 23 46 55

Læs mere

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. 1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige

Læs mere

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316)

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) Pollenanalyse af en prøve fra et mørkt lag i sandede aflejringer på Fanø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Agern og korn fra Gilmosevej

Agern og korn fra Gilmosevej Agern og korn fra Gilmosevej Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum En senneolitisk grube med agern og korn fra Gilmosevej (HEM 4086) Peter mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af indholdet af to latrintønder på Kultorvet, KBM 3959 (NNU j.nr. A. 9337).

Arkæobotanisk analyse af indholdet af to latrintønder på Kultorvet, KBM 3959 (NNU j.nr. A. 9337). Arkæobotanisk analyse af indholdet af to latrintønder på Kultorvet, KBM 3959 (NNU j.nr. A. 9337). Mette Marie Hald 1. Introduktion I sommeren 2011 blev der under udgravningerne ved Kultorvet fundet to

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

OBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109)

OBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109) OBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109) Pollenanalyse af vådområdelag fra bronzealderen Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2017

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

OBM 5537, Stenløsevej etape 2

OBM 5537, Stenløsevej etape 2 OBM 5537, Stenløsevej etape 2 - Forundersøgelse og udgravning af hustomter fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder (ca. 150-550 e.kr.) Af arkæolog Michael Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Makrof oss i I analyser fra Viger sted Øl (SM V01018-2)

Makrof oss i I analyser fra Viger sted Øl (SM V01018-2) '. 'j'!. NATUR OG KULTUR Makrof oss i I analyser fra Viger sted Øl (SM V01018-2) Annine S. A. Moltsen NOK rapport nr. 30-2007 NOK Rapport nr. 30-2007 Ophavsret og andre immaterielle rettigheder til denne

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270)

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) Pollenanalyse af en prøve fra voldgraven ved Erritsø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2017

Læs mere

Lysehøj ved Korsør. Funktion, produktion og boligindretning i ældre jernalder på Sydvestsjælland

Lysehøj ved Korsør. Funktion, produktion og boligindretning i ældre jernalder på Sydvestsjælland Lysehøj ved Korsør Funktion, produktion og boligindretning i ældre jernalder på Sydvestsjælland Af LEA MEISTRUP-L ARSEN & ANNINE S.A. MOLTSEN Abstract: I foråret 2006 udgravede Sydvestsjællands Museum

Læs mere

MLF 0001, Syltholm (FHM 4296/1174)

MLF 0001, Syltholm (FHM 4296/1174) MLF 0001, Syltholm (FHM 4296/1174) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af lagserier i BP 975 & BP 1009 fra Syltholm, Lolland Jannie Holm Larsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

OBM 5526, Cykelsti Vinding-Refsvindinge

OBM 5526, Cykelsti Vinding-Refsvindinge OBM 5526, Cykelsti Vinding-Refsvindinge - Forundersøgelse og udgravning af hustomter fra yngre romersk jernalder (ca. 150-375 e.kr.) forud for anlæggelsen af en cykelsti Af arkæolog Michael Borre Lundø.

Læs mere

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Journalnummer: SIM j. nr. 408/1999. Stednummer: Herred: Vrads Gl. amt: Skanderborg

Journalnummer: SIM j. nr. 408/1999. Stednummer: Herred: Vrads Gl. amt: Skanderborg Beretning om undersøgelse af en jernudvindingsplads fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder fremkommet ved dybdepløjning ved Bødskovdal august 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 408/1999 Sted: Bødskovdal

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...

Læs mere