AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

Transkript

1 AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet med letbanen? Anne Bach Letbanesekretariatet, Midttrafik aba@midttrafik.dk

2 EN LETBANE kommer af det engelske ord light rail er en moderne sporvogn med høj komfort og lavt støjniveau dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne til lette lokaltog samler de bedste egenskaber fra busser og tog, hvor de enkelte letbanevogne ligner slanke busser, som kører på skinner kan i forhold til tog både køre i sit helt eget tracé, indpasses langs eksisterende veje i eget spor og køre i blandet trafik kan indpasses meget fleksibelt til den eksisterende infrastruktur ved både at køre i vejnettet og på jernbanenettet kan anlægges i vejbanen og derved i modsætning til tog komme meget tæt på rejsemålene i byområderne kan indpasses i byrummet, fx ift. belægningen kan medvirke til en grøn profil, fx med et græsbelagt tracé kan køre op til 120 km/t kan køre sammenkoblet og have plads til ca. 250 rejsende pr. køretøj er den mest fleksible og økonomiske form for kollektiv skinnetrafik - både hvad angår vogne, sporanlæg, projektering, anlæg og drift. 2

3 KAPACITET - REJSENDE 1 letbanekøretøj 3 busser 100 biler Forudsætning: 60% udnyttelse i den samlede kapacitet i bus og letbane og 1,2 passagerer i bil 3

4 UDFORDRINGEN OG UDVIKLINGEN FRA 2008 TIL 2030 I AARHUS KOMMUNE Fra til knap indbyggere Fra 1,3 mio. bilture til 2,0 mio. bilture E45 hårdt belastet Mere trafik på indfaldsvejene Mere trafik på ringforbindelserne Øget trafik i Midtbyen Miljø- og klimabelastning 4

5 3 GODE GRUNDE 1. God mobilitet i fremtidens storbyregion Løft til det sammenhængende kollektive transporttilbud Etablering af trafikknudepunkter for at understøtte kombinationsrejser Større markedsandel for den kollektive trafik Nye regionale sammenhænge. 2. Et sikkert grundlag for byudvikling og vækst Letbanen udgør skelettet for den fremtidige byudvikling Fokus på stationsnær byudvikling, byomdannelse og fortætning. 3. Fremme af bæredygtig mobilitet og det gode byliv Nedbringer miljø- og klimabelastningen Bedre bykvalitet for borgere og besøgende i form af o Æstetik o Herlighedsværdi o Ejendomsværdistigninger omkring stationerne Pendling til/fra Aarhus efter bopælskommune og arbejdsområde pr. 1. januar

6 VISION - SAMSPIL 2025 Samspil 2025 er Letbanesamarbejdets oplæg til en plan, der understøtter statens planer for baneudbygning i Østjylland. Planen styrker mobiliteten og reducerer den samlede rejsetid for et stort antal rejser mellem landsdelene, og det østjyske bybånd og internt i Aarhusområdet. 6

7 VISION - BYUDVIKLING Letbanen som rygrad i den fremtidige byudvikling Fortætning omkring letbanekorridorerne til at understøtte kundegrundlaget 7

8 SÅDAN REALISERES SAMSPIL 2025 Etablering etape 1 af letbanen Letbane mellem Lisbjerg og Hinnerup (linje A) Letbane mellem Aarhus Ø og Brabrand (linje B) Regionalbane Aarhus- Galten-Silkeborg (R) Letbane mellem Aarhus H og Hasselager (linje C) S-tog mellem Aarhus og Skanderborg Hastighedsopgradering af Grenåbanen (etape 1) 8

9 ETAPE 1 Odder Aarhus H - Grenaa ETAPE 1 9

10 ETAPE 1 Integration af Odderbanen og Grenaabanen (98 km) 12 km ny letbaneinfrastruktur 51 standsningssteder Letbanevilkår på hele strækningen Fuld elektrificering Anlæg af etape 1 vil skønsmæssigt koste 1,2 mia. kr. (ekskl. køretøjer) Forventes i drift inden 2017 Ca påstigere dagligt. 10

11 ETAPE 1 - DE 12 NYE KM Central korridor gennem Aarhus med stort udviklingspotential. Forbinder Aarhus H og Lystrup via Randersvej, Skejby og Lisbjerg Der anlægges bro over Aarhus å, Lisbjerg bæk og i Banegraven Kombineret bro- og dæmningsanlæg over Egådalen nye/ombyggede standsningssteder 7½ minutters frekvens mellem Skejby Universitetshospital og Aarhus H. 11

12 DE BYNÆRE HAVNEAREALERRANDERSVEJ-SKEJBY En vigtig vidensakse med både uddannelsesinstitutioner, sygehus og erhvervsvirksomheder Busbaner på Randersvej en forløber for letbanen Mange store byudviklingsog byomdannelsesprojekter i gang langs strækningen. 12

13 LISBJERG-LYSTRUP To nye byer, som bygges tæt omkring letbanens korridor Parkér&Rejs-anlæg ved Lisbjerg og Djurslandsmotorvejen Sammenbinding med Grenaabanen i Lystrup. 13

14 HORNSLET - GRENAA Byudvikling langs Grenaabanen Områdefornyelse langs Grenaabanen (Kolind, Grenaa og Mørke). 14

15 ETAPE 1 - TIDSPLAN 2012 Forberedelse af udbud i gang Fornøden lovgivning på plads Anlægsselskab stiftes 2013 Forberedende anlægsarbejder udbydes og igangsættes Køretøjer, spor og kørestrøm udbydes Anlæg af spor og kørestrøm mv. igangsættes Anlæg af kontrol- og vedligeholdelsescenter Produktion af køretøjer igangsættes 2016 Test og prøvedrift 2017 Etape 1 åbnes Letbanen er i drift Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad 15

16 RANDERSVEJ 16

17

18

19

20 FREKVENS OG DRIFT Direkte forbindelser fra Odderbanens stationer til Aarhus N Flere afgange fra Grenaabanens stationer til Aarhus H Høj frekvens mellem Aarhus H og Aarhus N Eksempler på frekvens 7½ minuttersdrift mellem Aarhus H og universitetshospitalet i dagtimerne Kvartersdrift fra Lystrup og Tranbjerg i dagtimerne Kvartersdrift fra Hornslet og Mårslet i myldretiden Halvtimesdrift fra Grenaa i myldretiden Eksempler på køretider Aarhus - Grenaa (68 min) Universitetshospitalet Odder (52 min) Universitetshospitalet Hornslet (27 min) Universitetshospitalet - Lisbjerg (5 min) 20

21 UDBYGNINGSETAPE A Lisbjerg Vest - Hinnerup HINNERUPETAPEN 21

22 HINNERUPETAPEN - FAKTA 8,2 km lang 7 standsningssteder Anlægsudgifter skønsmæssigt 596 mio. kr. (73 mio. kr/km) min frekvens Ca påstigere dagligt Parkér&Rejs-anlæg ved E45. 22

23 HVAD TALER FOR HINNERUPETAPEN By og byudvikling på stort set hele strækningen Meget stor andel af pendlere til Aarhus fra hele området God trafikplanløsning, der løser nogle mindre hensigtsmæssige afkortninger i etape 1 Relativ stor besparelse på parallel busdrift Mulighed for god P&R anlæg ved E45 Forbindelse mellem letbane og regionaltog ved Hinnerup Station. 23

24 UDBYGNINGSETAPE B Aarhus Ø - Brabrand BRABRANDETAPEN 24

25 BRABRANDETAPEN FAKTA 7,7 km lang standsningssteder Anlægsudgifter skønsmæssigt: 718 mio. kr. (93 mio. kr./km) 5 min. frekvens Ca påstigere dagligt En del af byomdannelsen i Gellerup. 25

26 HVAD TALER FOR BRABRANDETAPEN Betjening af uddannelses- og kulturinstitutioner samt midtbyen Store byomdannelsesområder langs strækningen. 26

27 HVAD TALER FOR BRABRANDETAPEN Forbindelse mellem store almene boligområder og Midtbyen Aktivering af centrale områder i Gellerup Muligt omstigningssted mellem kollektiv og individuel transport i Brabrand Stort kundegrundlag Omdannelse af Gellerup med bl.a. nyt erhverv. 27

28 UDBYGNINGSETAPE C Banegårdspladsen Hasselager/Kolt HASSELAGERETAPEN 28

29 HASSELAGERETAPEN FAKTA 11,6 km lang 16 standsningssteder Anlægsudgifter skønsmæssigt 906 mio. kr. (78 mio. kr./km) 5 min. frekvens. Ca påstigere dagligt. Parker&Rejs-anlæg ved Hasselager 29

30 HVAD TALER FOR HASSELAGERETAPEN Betjening af nogle af de tættest befolkede områder og store virksomheder som Jyllandsposten og større skoleområder ved Aarhus Tech og Campus Syd God omstigningsmulighed ved Hasselager mellem kollektiv og individuel transport Stort kundegrundlag. 30

31 UDBYGNINGSETAPER - TIDSPLAN 2013 Afklaring af finansiering forberedelse af VVM 2014 Igangsættelse af VVM og planproces 2015 Lovgivning på plads Igangsættelse af skitseprojektering 2016 Igangsættelse af udbud for anlæg og køretøjer 2017 Igangsættelse af anlægsarbejder og produktion køretøjer 2020 Test og prøvedrift 2021 Driftsstart To etaper eksempelvis A og B kan igangsættes samtidig og processen for C etapen 3 år herefter 31

32 UDBYGNINGSETAPER - ØKONOMI EN UDBYGNING AF GRUNDNETTET KAN GENNEMFØRES FOR CA. 2,2 MIA. KR. Udbygningen af et letbanegrundnet i Aarhus, der understøtter og supplerer de statslige planer for baneudbygning i Østjylland kan etableres for ca. 2,2 mia. kr. Beregningerne af omkostningerne er gennemført efter retningslinjerne i statslige anlægsbudgettering, hvor der er tillagt en korrektionsreserve på 50%. ØKONOMI FOR DE ENKELTE UDBYGNINGSETAPER A. Lisbjerg Vest Hinnerup Længde: 8,2 km Anlægsudgifter *: 596 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 73 mio. kr. Driftsudgifter **: 4,8 mio. kr. B. Aarhus Ø Brabrand*** Længde: 7,7 km Anlægsudgifter *: 718 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 93 mio. kr. Driftsudgifter **: 2,0 mio. kr. C. Banegårdspladsen Hasselager/kolt Længde: 11,6 km Anlægsudgifter *: 906 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 78 mio. kr. Driftsudgifter **: -4,9 mio. kr. *Inkl. korrektionsreserve på 50 procent ** Driftsudgifter er opgjort som årlige netto meromkostninger i forhold til busdrift ekskl. kapitalomkostninger til infrastrukturanlæg. Etapen til Hinnerup station kan evt. gennemføres delvist med enkeltspor og 20 minuttersdrift i stedet for kvartersdrift, hvilket vil reducere anlægs- og driftsudgifter. ***Nettodriftsudgiften ved betjening af strækningen Banegårdspladsen Aarhus Ø er ikke indregnet

33 ORGANISERING AF LETBANEARBEJDET 33

34 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Spørgsmål? 34