Indstilling. Høringssvar til Letbanesekretariatets Samspil Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. oktober 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Høringssvar til Letbanesekretariatets vision for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland. 1. Resume Letbanesekretariatet har med brev af 27. september 2013 (bilag 1) på vegne af letbanesamarbejdet fremsendt Samspil 2025 (bilag 2), som er et udspil til en plan for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland. I Samspil 2025 ses den overordnede kollektive trafik i Østjylland under ét. Dermed ses statens planer for det overordnede banenet (Togfonden DK og timemodellen) i sammenhæng med eksisterende og nye regionale baner, letbaner, busser og kombinationsrejser mellem individuel og kollektiv transport. Letbanesekretariatet har anmodet om en udtalelse inden den 29. november Et forslag til høringssvar fremgår af indstillingens afsnit 5 under overskriften: Samspil 2025 forslag til høringssvar til letbanesekretariatet. Grøndalsvej 1C 8260 Viby J Sagsnummer 13/ Sagsbehandler Niels Schmidt Telefon Direkte E-post trafikogveje@aarhus.dk E-post direkte nis@aarhus.dk Lixtal: 44 Indstillingen i sig selv har ikke konsekvenser for ressourcer. En realisering af letbaneplanerne vil forudsætte en aftale mellem staten, Region Midtjylland og de involverede kommuner. Aarhus Kommune har i forbindelse med budget 2013 afsat midler til kommunens andel af omkostningerne til VVM undersøgelse af Hinnerup og Brabrandetapen og i budget 2014s anlægsplan afsat midler til kommunes andel af anlægsomkostningerne til samme etaper fra 2018.

2 2. Beslutningspunkter At 1) forslag til høringssvar - som gengivet i indstillingens afsnit 5 - godkendes. 3. Baggrund Letbanesekretariatet har med brev af 27. september 2013 (bilag 1) på vegne af letbanesamarbejdet fremsendt Samspil 2025 (bilag 2), som er et udspil til en plan for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland. Samspil 2025 er godkendt i letbanesamarbejdets politiske følgegruppe og nu fremsendt til høring i letbanesamarbejdets enkelte kommuner, Region Midtjylland og Midttrafik. I Samspil 2025 ses den kollektive trafik i Østjylland under ét. Dermed ses statens planer for det overordnede banenet (Togfonden DK og timemodellen) i sammenhæng med eksisterende og nye regionale baner, letbaner, busser og kombinationsrejser mellem individuel og kollektiv transport. Et udkast til Samspil 2025 blev præsenteret for Folketingets Transportudvalg i forbindelse med udvalgets besøg i Aarhus den 18. september Letbanesekretariatet har anmodet om en udtalelse inden den 29. november Baggrund Byrådet vedtog den 10. august 2005 indstilling om visionen Letbaner i Aarhus indeholdende en skitseret letbaneløsning ad bl.a. Nørrebrogade Randersvej og en sammenbinding af Grenaabanen og Odderbanen som en første etape af et samlet skinnebåret kollektiv net i Aarhus. I 2007 blev letbanesamarbejdet mellem Region Midtjylland, de østjyske kommuner og Midttrafik etableret med det formål at samle kræfterne om virkeliggørelse af visionen om en letbane i Østjylland. Som formuleret i aftaleteksten er formålet med letbanen at styrke udviklingsmulighederne i Østjylland ved at give den kollektive trafik et kvalitetsløft. Herigennem kan den kollektive trafik få flere passagerer og dermed mindske trængselsproblemerne på vejnettet. Side 2 af 10

3 Letbanesamarbejdet har især bidraget til virkeliggørelsen af letbanens etape 1, men har også løbende arbejdet på at tilpasse visionen for det samlede letbanenet bl.a. til de statslige planer for jernbaneområdet. Således blev der i 2010 og 2011 arbejdet med visionen og anbefalinger til de kommende etaper (Fase 1- undersøgelsen af udvalgte etaper) parallelt med statens arbejde med de strategiske analyser af de trafikale udbygningsmuligheder i Østjylland. De strategiske analyser blev igangsat ved regeringsaftalen fra 2009 En grøn transportpolitik og blev delrapporteret i Letbanesamarbejdet fandt det væsentligt, at der i forbindelse med Transportministeriets første afrapportering af de strategiske analyser kunne ligge et lokalt udspil til den videre udbygning af letbanen med henblik på, at denne udbygning kunne blive en del af de strategiske analyser. Det var således tanken, at de næste letbaneetaper kunne indgå i prioriteringen af de statslige midler, der skal til for at opfylde den nationale målsætning om, at den kollektive trafik i fremtiden skal tage størstedelen af væksten i trafikken. Byrådet behandlede et forslag til revideret letbanevision (jf. bilag 3) og prioritering af de næste etaper på møde den 11. maj Den reviderede letbanevision tog bl.a. højde for forslaget om en ny statslig regional togforbindelse mellem Silkeborg og Aarhus. I henhold til regeringsaftalen skal de strategiske analyser afrapporteres fra ministeriets side i Den forventede effekt Samspil 2025 er et vægtigt element i de kommende forhandlinger med staten om midler til udbygning af letbanen og regionale baner i Østjylland. Realisering af ideerne i Samspil 2025 vil for alvor øge kvaliteten af og sammenhængen i den kollektive trafik i Østjylland. Planen vil styrke mobiliteten og reducere den samlede rejsetid for et stort antal rejser - ikke alene omkring Aarhus, men også i Østjylland som helhed og mellem landsdelene. Dermed kan Østjylland bidrage væsentligt til at opfylde den nationale målsætning om, at den kollektive trafik i fremtiden skal tage størstedelen af væksten i trafikken. Side 3 af 10

4 5. De planlagte ydelser Samspil 2025 generelt Samspil 2025 er et oplæg til en udbygning af et effektivt kollektivt transportsystem, som understøtter byudviklingen og en sammenhængende bæredygtig mobilitet i Østjylland. I planen integreres statens planer for udbygning af jernbanenettet, planerne for letbanens nye etaper, busbetjeningen, Parkér & Rejsanlæg samt trafikknudepunkter med omstigning mellem trafikarterne. Statens planer for en timemodel for rejser mellem de større danske byer indeholder i Aarhusområdet en ny linjeføring for hovedbanen via Hovedgård uden om Skanderborg. Transportminister Pia Olsen Dyhr har i flere sammenhænge, jf. Transportministeriets hjemmeside udtalt, at timemodellen og Kattegatforbindelsen er projekter, der kan supplere hinanden og således ikke er modsætninger. Samspil 2025 er robust både i relation til Kattegatforbindelsen og Hovedgårdforbindelsen. Begge forbindelser betyder, at der dels skabes større kapacitet på banen mellem Skanderborg og Aarhus, dels skabes et knudepunkt ved Hasselager med mulighed for skift mellem fjerntog, regionaltog, letbanetog, busser, biler og cykler. En større kapacitet mellem Aarhus og Skanderborg samt genåbning af stationen i Stilling åbner mulighed for S-togslignende drift på denne strækning. Dermed er der ikke længere behov for at føre letbanen ad Skanderborgvej helt til Skanderborg. Med en letbaneforbindelse fra Aarhus til Hasselager (udbygningsetape C - orange) vil det imidlertid være muligt at anvende hurtige letbanetog på strækningen. Disse vil både kunne køre på jernbanen ind til Aarhus og efter behov køre ind på letbanesystemet i Hasselager. Herved øges fleksibiliteten. I de statslige planer indgår også en ny direkte regionalbane mellem Aarhus og Silkeborg. Samspil 2025 foreslår, at denne forbindelse bliver dobbeltsporet. På den måde kan der afvikles både hurtige direkte tog mellem Aarhus og Silkeborg og tog, der standser på de mellemliggende stationer for den lokale trafik. Letbanen til Gellerup (udbygningsetape B - grøn) foreslås videreført ca. 1 km ad Silkeborgvej til en ny terminal i Brabrand, hvor der kan ske skift Side 4 af 10

5 mellem fjerntog, regionaltog, letbanetog, busser og individuel transport. Forudsat at der kan findes en finansieringsmodel, opererer Samspil 2025 med 3 letbaneetaper, som kan anlægges og sættes i drift inden koordineret med statens planer for udbygning af det overordnede banenet: Etapen til Hinnerup (A blå), Etapen til Gellerup (B-grøn) og Etapen til Hasselager (C-orange). Udover disse tre etaper indeholder visionen letbaneforbindelser til Randers, Hadsten og Aarhus Ø samt ad Sønderskovvej og Vejlby Centervej. Samspil 2025 særlige emner Letbane til Aarhus Ø Letbanen til Aarhus Ø kan med fordel samtænkes med linjen til Brabrand (etape B-grøn). Det foreslås derfor, at etapen til Aarhus Ø bliver en del af etape B. Terminalanlæg ved Hasselager På kortet er angivet et terminalanlæg, og i teksten foreslås terminalen etableret som en Høje Tåstrup Station, hvor også hurtige lyntogsforbindelser tænkes at stoppe. Statens timemodel opererer med 2 slags tog - superlyn og IC-tog. Superlynet mellem Aarhus og København har to typer. Det ene kun med ét stop, som er i Odense. Det andet med supplerende stop i Horsens, Vejle og Fredericia. Superlynet skal ikke standse i Høje Tåstrup. Derfor bør der heller ikke lokalt lægges op til et stop for superlyn ved en kommende station i Hasselager, idet det vil give forøgede rejsetider mellem Aarhus og København. Udover superlyn opereres med IC- og regionaltog, der skal korresponderer med superlyn. I den forbindelse opererer timemodellen med byer, som får prioriterede korrespondancer til superlyn. Skanderborg og Høje Tåstrup er eksempler på sådanne byer. Side 5 af 10

6 Det samme princip om prioriterede korrespondancer til superlyn bør gælde for en terminal ved Hasselager, som også bør kunne håndtere skiftet mellem IC-tog, regionaltog, letbanetog, busser, biler og cykler. Side 6 af 10

7 I forhold til superlyn bør Aarhus H prioriteres. Meget tyder på, at de rejsende lægger stor vægt på nærheden til centrum for rejsens endemål. Tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til Aarhus H bør derfor være i fokus ved planlægningen af den tilstødende infrastruktur. Eksempelvis vil Marselistunnellen udover til havnen give høj tilgængelighed til eksisterende og planlagte P-pladser ved Aarhus H f.eks. i forbindelse med omdannelsen af områderne ved rutebilstationen og de sydlige bynære havnearealer. Letbane til Aarhus Lufthavn I bilag 2 om anlægsplanen til budgetforliget er det nævnt at: for så vidt letbanens efterfølgende etaper, så vil der herunder blandt andet skulle ses på mulighederne for en udbygning til Aarhus Lufthavn, Tirstrup. Midttrafik har tidligere vurderet muligheden for at etablere en bane til Aarhus Lufthavn. Der er i den forbindelse set på en afgrening fra Løgten via Rønde til lufthavnen eller en afgrening fra Kolind til lufthavnen. Forudsat, at de to baner kun har få stop til lufthavnen og således ikke integreres i letbanesystemet, vil køretiden blive minutter i den ene løsning og omkring 60 minutter i den anden. Sammenfattende er Midttrafiks konklusion, at det vil være meget dyrt (både anlægs- og driftsmæssigt) at etablere en bane til lufthavnen, der vil være et bedre tilbud end lufthavnsbussen i dag. Selv med direkte togforbindelser vil køretiden ikke kunne konkurrere med lufthavnsbusserne, hvis køretid fra Banegårdspladsen er 45 minutter. I sammenligningen med busserne anføres også, at tog skal afgå fra lufthavnen til tiden, da hele systemets køreplan ellers påvirkes. Togene har dermed ikke bussernes fleksibilitet og kan således ikke vente (som i dag) på forsinkelser i flytrafikken. Teknik og Miljø anbefaler, at Midttrafik anmodes om at vurdere, om forudsætningerne for undersøgelsen og dermed konklusionerne fortsat er gældende. Parkér og Rejs-anlægget ved E45 Rejsefortællingen i Samspil 2025 på side 5 om Jesper fra Hadsund beskriver en situation, hvor der i forbindelse med Parkér og Rejsanlægget ved E45 er et supermarked ved parkeringspladsen, hvor han bekvemt kan handle, inden han kører hjem til Hadsund. Side 7 af 10

8 Et sådant supermarked vil imidlertid være i uoverensstemmelse med planloven og de principper i Kommuneplan 2013, som Aarhus har i relation til, at dagligvarebutikkerne skal styrke centerområderne og til dels boligområderne samt lokaliseres, så mulighederne for at gøre indkøb uden benyttelse af en bil til stadighed forbedres. Rejsefortællingen uagtet at Parkér og Rejsanlægget ligger i Favrskov Kommune - bør derfor udgå af folderen. Samspil 2025 forslag til høringssvar til letbanesekretariatet Aarhus Kommune finder, at Samspil 2025 er et godt og gennemarbejdet udspil til et sammenhængende og effektivt kollektivt transportsystem i Østjylland og kan derfor tiltræde visionens generelle indhold, herunder planen om realisering af Hinnerup, Brabrand og Hasselager-etapen inden Aarhus Kommune har følgende konkrete forslag til ændringer: Statens baneplaner I folderen er linjeføringen til Hovedgård og Kattegatforbindelsen nævnt som værende alternativer i timemodellen. Det bemærkes hertil, at timemodellen alene opererer med Hovedgårdforbindelsen. Transportminister Pia Olsen Dyhr har udtalt, at timemodellen og Kattegatforbindelsen ikke er modsætninger, men kan supplere hinanden. Kattegatforbindelsen vil give timemodellen et løft, idet transporttiden mellem Aarhus og København bliver en time. Det er desuden forudsat, at Kattegatforbindelsen brugerfinansieres, hvorfor den kan ses uafhængigt af Togfonden. Omtalen på side 3 i folderen bør justeres i overensstemmelse hermed. Letbane til Aarhus Ø Letbanen til Aarhus Ø kan med fordel samtænkes med linjen til Brabrand (etape B-grøn). Det foreslås derfor, at etapen til Aarhus Ø bliver en del af etape B. Terminalanlæg ved Hasselager På kortet er angivet et terminalanlæg og i teksten foreslås terminalen etableret som en Høje Tåstrup Station, hvor også hurtige lyntogsforbindelser tænkes at stoppe. Aarhus Kommune ønsker, at Aarhus H bliver det centrale standsningssted for superlynet. Et stop i Hasselager vil forøge rejsetiden. Side 8 af 10

9 Det bemærkes, at superlynet i den foreslåede timemodel heller ikke skal standse i Høje Taastrup, hvorved superlynet bliver en forbindelse fra centrum Aarhus til centrum København. Derimod er kommunen indstillet på, at der i den videre planlægning kan arbejdes med en terminal i Hasselager, der kan håndtere skift mellem IC-tog, regionaltog, letbanetog, busser og individuel trafik. Rejsefortællingen i Samspil 2025 på side 5 om Jesper fra Hadsund Det foreslås, at rejsefortællingen udgår, idet det omtalte supermarked vil være i uoverensstemmelse med planloven og de principper i Kommuneplan 2013, som Aarhus har i relation til, at dagligvarebutikkerne skal styrke centerområderne og til dels boligområderne samt lokaliseres, så mulighederne for at gøre indkøb uden benyttelse af en bil til stadighed forbedres. Letbane til Aarhus Lufthavn I Aarhus Kommunes budgetforlig 2014 er det nævnt at: for så vidt letbanens efterfølgende etaper, så vil der herunder blandt andet skulle ses på mulighederne for en udbygning til Aarhus Lufthavn, Tirstrup. På den baggrund skal Midttrafik anmodes om at vurdere, om forudsætningerne for de tidligere undersøgelser om en bane til lufthavnen og dermed konklusionerne fra disse fortsat er gældende, eller om det kan anbefales, at en forbindelse indarbejdes i Samspil Organisering af indsatsen Arbejdet med letbanen i Østjylland er organiseret i 3 parallelle spor. Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S med Staten, Region Midtjylland og Aarhus Kommune som ejere. Anlægsselskabet, stiftet den 31. august 2012, skal etablere letbanens etape 1, herunder materiel, depot og værksted og overdrage aktiverne til: Drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S, stiftet den 30. september 2013, med Region Midtjylland og Aarhus Kommune som ejere. Letbanesamarbejdet (afsender af Samspil 2025) er et samarbejde om letbanevisionen mellem Region Midtjylland, Midttrafik, Aarhus, Syddjurs, Norddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder kommuner, med baggrund i aftale fra Side 9 af 10

10 7. Konsekvenser for ressourcer Indstillingen har ikke i sig selv konsekvenser for ressourcer. Etablering af de 3 etaper til Hinnerup, Brabrand og Hasselager med en skønnet samlet anlægssum på ca. 2,1 mia. kr. forudsætter en aftale mellem staten, Region Midtjylland og de involverede kommuner. Region Midtjylland og kommunerne har over for staten udtrykt en vilje til lokalt at finansiere 50 % af omkostningerne. Aarhus Kommune har i forbindelse med budget 2013 afsat midler til kommunens andel af omkostningerne til VVM undersøgelse af Hinnerup og Brabrandetapen og i budget 2014s anlægsplan afsat midler til kommunes andel af anlægsomkostningerne fra 2018 til samme etaper. Bünyamin Simsek / Michael Kirkfeldt Bilag Bilag 1: Brev af 27. september 2013 fra letbanesekretariatet Bilag 2: Samspil 2025 Bilag 3: Letbanevisionen fra 2011(kortbilag, 2. december 2010) Tidligere beslutninger 11. maj 2011: Byrådet vedtager indstilling om prioritering af letbanens efterfølgende etaper. 10. august 2005: Byrådet vedtager indstilling om visionen Letbaner i Aarhus. Side 10 af 10