Letbaner i Århus-området

Transkript

1 Paper til Vejforum 2009 Letbaner i Århus-området Ole Sørensen, Midttrafik, os@midttrafikdk Lisa Bak Jensen, COWI, libj@cowidk COWI A/S Jens Chr Skous Vej Århus C Telefon Telefax wwwcowidk Gennem længere tid har der været fokus på at opprioritere den kollektive trafik i Århusområdet Som led heri er det besluttet at etablere busbaner på de store indfaldsveje i Århus På nogle strækninger skal busbanerne ses som de første skridt hen mod indførelse af letbaner I Århus er VVM-redegørelsen for første letbaneetape, hvor to eksisterende baner Grenaabanen og Odderbanen sammenkobles med et nyt letbanetracé netop afsluttet og sendes i 2 offentlig høringsfase i begyndelsen af 2010 Der arbejdes sideløbende med nye etaper af bane- og letbaneudbygning, som kan samle de større østjyske byer Baggrund I Århus-området har der gennem længere tid været fokus på at opprioritere den kollektive trafik Dette skyldes især en stadig stigende belastning af hele trafiksystemet og en kraftig byudvikling i Østjylland Århus Byråd besluttede i 2000, at en del af løsningen på de trafikale problemer ville være at etablere busbaner på de store indfaldsveje og indføre skinnebåren kollektiv trafik i Århus Busbaner skal på nogle strækninger ses som de første skridt hen mod indførelse af letbaner Der er etableret busbaner på en del af Grenaavej og Viborgvej, og Århus Byråd har besluttet, at der skal anlægges busbaner på Randersvej i løbet af 2008/2009 Dette arbejde er i fuld gang I 2005 besluttede Århus Byråd endvidere sammen med det daværende Århus Amt at arbejde videre med en overordnet plan for et større samlet net af letbaner for betjening af Århusområdet Siden er der fra statens side vist øget interesse for at løfte kvaliteten af den kollektive trafik i Århus gennem en letbaneløsning I forbindelse med finansloven 2007 blev det således besluttet, at staten bidrager til planlægningen af letbaneudbygningen i Århus Endvidere vedtog staten i januar 2009 et trafikforlig, som øremærker ½ mia kr til en østjysk letbane Region Midtjylland, Midttrafik, Odder, Skanderborg, Favrskov, Randers, Silkeborg, Norddjurs, Syddjurs og Århus Kommuner besluttede sig i 2007 for at samle kræfterne om virkeliggørelse af visionen om et samlet østjysk letbanesystem Som følge af dette samarbejde er der hos Midttrafik etableret et Letbanesekretariat, som har to primære formål dels at samle kræfterne om virkeliggørelse af visionen om en letbane i Østjylland og styrke udviklingsmulighederne i Østjylland ved at give den kollektive trafik et kvalitetsløft, der kan medføre flere passagerer i den kollektive trafik - og herunder mindske trængselsproblemerne på vejnettet samt medføre miljøforbedringer og dels at sikre gennemførelse af VVM-undersøgelse for letbanens første etape Projektets bygherrerådgiver er COWI A/S, som også bistår Letbanesekretariatet i forbindelse med visionsarbejdet og koordineringen af VVM-redegørelsen for letbanens første etape

2 Letbaner i Århus-området 2 / 7 Letbanens første etape Grundtanken i letbanens første etape i Århus er at tage afsæt i et stort kundegrundlag og gøre brug af de to eksisterende baner Odderbanen og Grenaabanen Herved kan letbanens første etape etableres for et væsentligt mindre beløb end ved nyanlæg af en letbane Letbanens første etape omfatter en sammenkobling af Odderbanen og Grenaabanen og anlæg af ca 12 km nye letbanespor Det er meningen, at de nye letbanetog skal køre på både Grenaabanens og Odderbanens eksisterende spor, og de to baner skal have fælles køreplan De ny spor strækker sig fra havnen i Århus Midtby mod nord ad Randersvej forbi Århus Universitet via Århus Universitetshospital i Skejby og videre i eget tracé til Lisbjerg, hvor et nyt stort byområde til boliger og erhverv er under opbygning Fra Lisbjerg føres tracéet videre mod øst og kobles sammen med Grenaabanen ved Lystrup Herved opnås en letbanebetjening i en af de mest intensive transportkorridorer i Århus-området Letbanens første etape er vist på figur 1 Figur 1 Oversigtskort over etape 1 og de to eksisterende baner Grenaabanen og Odderbanen Letbanen vil servicere en lang række store byudviklingsprojekter især i Århus herunder byomdannelsen på Nordhavnen, etableringen af nye byer ved Lisbjerg og Elev samt udbygningen af Skejby Sygehus jf figur 2 Disse områder vil give et nyt stort passagergrundlag, og det er derfor vigtigt at sikre en god kollektiv betjening af områderne Der er i de senere år sket en vækst i antallet af pendlere til Århus fra omegnskommunerne Samtidig er der en betydelig spredning af arbejds-og uddannelsespladser i Århus En væsentlig andel af pendlere har destination i Århus N På sigt vil udbygningen af letbanen give flere af de store arbejdsplads- og boligområder i Århus-området hurtige og mere effektive kollektive trafikforbindelser

3 Letbaner i Århus-området 3 / 7 Figur 2 Oversigt over letbanens etape 1med angivelse af standsningssteder

4 Letbaner i Århus-området 4 / 7 I første etape skal der foretages sporombygninger på Århus Hovedbanegård, anlægges standsningssteder og enkelte krydsningsspor samt etableres depot- og værkstedsfaciliteter Der planlægges endvidere parker- og rejs-anlæg, som placeres tæt ved de store indfaldsveje og den nye motorvejsstrækning Søften-Skødstrup, således at der sikres optimale forhold for omstigning mellem bil og letbane Der vil blive anvendt togsæt, der kan køre kombineret el- og dieseldrift Når letbanen kører i byområderne, vil togene køre på el via køreledninger, mens der på de eksisterende jernbaner til Odder og Grenaa køres på el fra en dieseldrevet generator monteret i de enkelte togsæt Figur 3 Visualisering af letbanetog i midterlagt tracé ved Olof Palmes Allé (Visualisering udarbejdet af Arkitektfirmaet C F Møller) Letbanen bliver rygraden for den kollektive trafik i de bydele, hvor den kører, og busdriften skal derfor tilpasses de nye strukturer Bustrafikken vil i høj grad komme til at fungere som tilbringe-trafik til letbanen samtidig med, at der fortsat skal sikres et busnet til betjening af lokalområderne Letbanens indpasning i byen og landskabet I VVM-redegørelsen er der bla arbejdet med letbanens indpasning i byen og landskabet Der er taget afsæt i de tyske letbaneregler BOStrab, da der ikke i dag findes danske letbaneregler Der har været fokus på den visuelle og fysiske indpasning af letbanetracéet i vejnettet Der har bla været arbejdet med køreledningerne, og hvorledes de skal håndteres på forskellige dele af letbanens strækning Eksempelvis arbejdes der med såkaldte tværfelter (wireophæng)fastgjort i husfacader eller master på strækningen Nørregade - Ringvejen jf figur 4 På andre strækninger arbejdes der med midtermaster

5 Letbaner i Århus-området 5 / 7 Figur 4 Normaltværprofil på strækningen Nørregade - Ringvejen med tværfelter Der har endvidere været fokus på, hvorledes letbanesporet forventes anlagt Nogle steder anlægges letbanesporet med græsarmering, så det fremstår som et grønt areal i midten af vejen Det vil være muligt at benytte sporarealet til udrykningskørsel I vejkryds, hvor den øvrige trafik skal krydse letbanen, udformes sporet med fast overflade På letbanestrækningen, der forløber i åbent land, forventes letbanesporet anlagt med skærver og sidemaster Letbanen tracéet forløber gennem områder, der i Århus Kommunes planer er udlagt til fremtidige byudviklingsarealer ved hhv Lisbjerg Øst og Elev Der er endnu ikke udarbejdet detaljerede dispositionsplaner for disse områder og letbanens præcise linjeføring omkring disse områder har derfor i VVM-redegørelsen været vanskelig at fastlægge mere præcist Det har derfor i VVM-redegørelsen været nødvendigt at arbejde med bufferzoner indenfor hvilke, letbanens linjeføring i forbindelse med den fremtidige planlægning af områderne, kan fastlægges nærmere Bufferzonerne kan ses af figur 2 Letbanen føres over et stort infrastrukturanlæg, Egåen (betydende biologisk spredningskorridor) og Djurslandsmotorvejen på en ca 550 meter lang dalbro jf figur 5 Dalbroen over Egåen vil i sig selv virke som en effektiv faunapassage og krydsningen af dalen og samspillet med de øvrige infrastrukturanlæg i området kræver en arkitektonisk bearbejdning Figur 5 Principsnit for dalbro over Egådalen

6 Letbaner i Århus-området 6 / 7 Standsningssteder Der planlægges 19 standsningssteder på den nye letbanestrækning mellem Århus H og Lystrup Station Standsningsstederne udformes som enten en ø-perron, sideperroner eller forskudte sideperroner Der arbejdes i projektet med en perronlængde på 40 meter og en perronbredde på 4-5 meter Hver perrontype har sine fordele og ulemper set i forhold til æstetik, tilgængelighed, fremkommelighed, trafiksikkerhed, arealforhold mv Sideperroner og forskudte sideperroner understøtter et kurvefrit sporforløb, men kræver mere areal Ø- perroner er mere anvendelige, hvis der skal foretages skift mellem tog, men det kan være svært på et senere tidspunkt at flytte eller forlænge ø-perroner uden væsentlige driftsmæssige konsekvenser Signalregulerede kryds og overkørsler Letbanen forløber flere steder i gadeforløb og passerer således gennem signalregulerede vejkryds med flere forskellige svingbevægelser for anden trafik Her anvendes almindelige gadesignalanlæg, evt suppleret med særlige signaler for letbanen, og letbanetogene vil her kunne køre samtidig med biltrafik, som ikke går på tværs af letbanen På andre strækninger forløber letbanen i eget forløb, hvor letbanen krydser veje eller stier på steder, hvor der ikke er anden krydsende trafik Ved krydsning af veje etableres der overkørsler, eksempelvis signalanlæg eller bomme, med mindre biltrafikken har et ganske underordnet omfang Overkørslerne udformes under hensyn til hastighed, oversigtsforhold, og letbanetogenes gode bremseegenskaber, hvor den tid, hvor der er spærret for biltrafik, typisk vil være kortere end ved traditionelle jernbaneoverkørsler Overflytningspotentiale Der er foretaget beregninger af letbanens trafikale virkninger ved brug af trafikmodellen for Århus Beregningerne er foretaget for år 2015, dvs det år, hvor letbanens etape 1 forventes taget i brug Beregningerne viser, at etableringen af letbanens etape 1 medfører et øget antal rejsende med den samlede kollektive trafik De rejsende med letbanen er dels overført fra busserne samt Grenaa- og Odderbanerne, dels er nogle af de rejsende tidligere cyklister, fodgængere eller bilister Beregningerne viser et fald i passagertallet på både bybusser og regional busruter, mens antallet af togpassagerer (der benytter IC- og regionaltog) stiger en smule I letbanens nærområde, som her er fastlagt til en afstand på op til 1 km på hver side af letbanen, stiger antallet af rejser med kollektiv trafik med i gennemsnit 15 % for hele letbanestrækningen fra Odder til Grenaa, svarende til ture I samme område falder antallet af bilture pr døgn med knap 4000 Der overflyttes dog kun ca 4500 bilister pr døgn til letbanen Denne forholdsvis lille overflytning skyldes blandt andet, at det i arbejdet med letbanen har været forudsat, at letbaneprojektet principielt ikke må reducere kapaciteten på vejnettet Hvis det ønskes, at der skal overføres flere bilister til letbanen, skal der gennemføres foranstaltninger over for bilisterne, som enten virker kapacitetsbegrænsende eller påfører bilisterne en økonomisk eller tidsmæssig ulempe Nogle virkemidler, som kapacitet og parkeringspolitik, kan Århus Kommune benytte Andre virkemidler som benzinpriser, afgifter etc fastlægges af andre myndigheder Anlægsarbejde og økonomi Anlægsarbejdet tilstræbes påbegyndt i løbet af 2011 med henblik på, at letbanens første etape kan sættes i drift i 2015 Det vil skønsmæssigt koste omkring 1,2 milliard kroner at anlægget letbanens etape 1

7 Letbaner i Århus-området 7 / 7 Udbygningsetaper Letbanen skal på sigt udbygges med flere etaper i og uden for Århus Kommune med henblik på at skabe et samlet letbanesystem i Østjylland jf figur 6 Planlægning af disse etaper sker samtidig med planlægningen af letbanens etape 1 I dette arbejde gennemføres der i tæt samarbejde med kommunerne i Letbanesamarbejdet bla undersøgelser af passagergrundlag, betjeningsomfang, linjeføring, anlægsøkonomi og driftsøkonomi Figur 6 Letbaneprojektets udbygningsetaper Visionen for de fremtidige udbygningsetaper er at få etableret et effektivt kollektivt trafiknet, der sikrer gode og direkte forbindelser til de største rejsemål for både den interne trafik i Århus Kommune og den eksterne pendlingstrafik til og fra omegnskommunerne med henblik på at styrke infrastrukturen og byudviklingen i Østjylland Visionen skal opnås ved at udbygge letbanebetjeningen inden- og uden for Århus Kommune samt ved at opbygge et net af buslinjer, der supplerer og understøtter letbanenettet Der er udpeget 11 udbygningsetaper, hvor etaperne til Brabrand, Hasselager, Vejlby, Nordhavnen og Trige er inden for Århus Kommune, mens etaperne til Skanderborg, Galten, Silkeborg, Hinnerup, Hadsten og Randers bevæger sig ud i omegnskommunerne Forbedring af infrastrukturen i Østjylland forventes at blive et særligt fokusområde i statens fremtidige trafikplanlægning I Trafikstyrelsens og Vejdirektoratets oplæg til Infrastrukturkommissionen indgår bla opgradering af den eksisterende bane til Randers eller en ny banelinje som en del af en højhastighedsforbindelse til Aalborg, en ny bane til Silkeborg samt enten en højhastighedsbane eller en udvidelse af kapaciteten på strækningen Århus - Skanderborg Udbygninger som disse har stor betydning for bane- og letbanebetjeningen i Århus-området, og letbanens etapeudbygning skal derfor ske i overensstemmelse med disse strategier Der er til projektet oprettet en hjemmeside, hvor man kan finde yderligere oplysninger : wwwletbanerimidttrafikdk