Oplæg til fagstafet i Region Syddanmark
|
|
- Oscar Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg til fagstafet i Region Syddanmark Maria Lyhne Buck Fysioterapeut og cand. scient i Human Ernæring Adjunkt, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Kontaktoplysninger: mlbu@via.dk eller lyhneborg@hotmail.com
2 Dagens program O Fysiologiske ændringer i forbindelse med inaktivitet og aldring O Evidensen for ernæringsindsatser og træning O Spørgsmål gerne undervejs
3 Fysisk inaktivitet O Hvornår er man inaktiv??
4 Fysisk inaktivitet O Fysisk inaktivitet defineres som mindre end 2 ½ timers fysisk aktivitet af moderat intensitet om ugen. O Vigtigste risikofaktor for udvikling af livsstilssygdomme O Sengeleje og sygdom fører til dramatiske forandringer i mange af kroppens organsystemer
5 Fysisk inaktivitet O Maximal iltoptagelse falder O Nedsat plasmavolumen O Nedgang i proteinsyntesen (øget N-udskillelse) O Fald i muskelmasse O Ændring af fibertype O Nedsat neural aktivitet O Nedsat insulinsensitivitet O Evne til at nedbryde fedtsyrer nedsættes O Sener og ligamenters trækstyrke nedsættes O Bruskændringer O Nedsat knoglenydannelse
6 Fysiologiske ændringer i forbindelse med aldring Mindre muskelmasse Bortfald af motorneuroner Kontraktionshastigheden mindskes Nervøs aktivering nedsættes Nedsat iltoptagelse Mere fedtvæv Sårbare knogler
7 Fysiologiske ændringer: Aldring eller inaktivitet?? Tabet af muskelkraft. O USE IT or LOOSE IT
8 Konsekvenser af inaktivitet O Maximal iltoptagelse falder Et fald på 5-6 % pr uges sengeleje O Fald i muskelmasse Muskelvolumen og tværsnitsareal reduceres med 2-3 % pr uge i benenes ekstensormuskler over de første 4-6 ugers sengeleje Efter tre mdr observeres en reduktion af max muskelkraft på % Musklernes volumen reduceres med % Ugeskrift for læger 169/ juni 2007, Beyer N et al.
9 Inaktiv og gammel = dårlig kombination
10 Dør man af at brække benet? 10
11 3 uger i sengen = 30 års funktionstab O (McGuire et al. 2001)
12 Skrøbelighedens cirkel Kilde: Andresen og Poulsen (2012) Ergoterapi og Fysioterapi til Ældre
13 Ældre i tal O Antallet af ældre over 70 år vil stige 50 % fra 2006 til % fra 2006 til 2050 Procentuelle distribution vil stige Fra 10.6 % i 2006 til 15.5 % i 2025 Fra 10.6 % i 2006 til 19.4 % i 2050 De sociale ydelser er steget 38 % det sidste årti forventes at stige yderligere de kommende årtier Statistikbanken, Danmarks statistik, 2006
14 Ernæringsrelaterede og aldersmæssige forandringer: Sarkopeni Mere fedtvæv Mindre væske i kroppen Nedsat appetit Svækket tørst, ændring i væskebehov
15 Sarkopeni O Aldersbetinget tab af muskelmasse, der resulterer i nedsat styrke og nedsat muskelfunktion O Sker hos alle og starter allerede fra års alderen Forekomsten er Hos 60 årige: % Hos 80 årige: %
16 Sarkopeni O
17 Pct. af samlet kropsvægt Fordeling af fedt- og 50 muskelvæv Alder (År) muskelmasse fedtmasse Ingerslev et al, Ernæring og Aldring 2002
18 Risiko for fejl- og underernæring Nedsat appetit O Sensorik (lugte- og smagssans) O Mavetømning O Fysisk aktivitetsniveau Derfor er indtaget af næringsstoffer og vitaminer/mineraler ofte nedsat, selvom behovet er uændret! Giver risiko for fejl- eller underernæring og svækkelse af muskulaturen over tid
19 Flere faktorer der kan øge risikoen for fejl- eller underernæring O Tygge- eller synkeproblemer O Kognitive problemer O Medicin (ex. kvalme, mundtørhed, smagsforstyrrelser) O Infektioner O Kroniske sygdomme O Kræver hjælp til spisning
20 Dysfagi
21 Borgerens ernæringstilstand O I akut fase (sygdom/operation) skal vi primært fokusere på overlevelse O Under rehabiliteringsfasen: Underernæret og undervægtig: fokus på opbygning af muskelmassen samt positiv energibalance Borgere med muskelmasse og fedtmasse (sarcopenic obesity): fokus på at øge/bevare muskelmassen under samtidig tab af fedt
22 Stressmetabolisme ved akut sygdom/operation
23 Vægttab ved kritisk sygdom og følgende maveoperation Tab af kg kropsvægt Tab af kg fedtfri masse Peterson et al., Br J Surg. 1990
24 Ernæring og sygdom O Ved akut sygdom stiger energibehovet pga. kroppens stress respons (hyperkatabolisme) O Ofte nedsættes appetitten ved sygdom O Resulterer i tab af muskelmasse O Nedsætter fysisk kapacitet O Patienten fanges i en ond cirkel
25 Den onde cirkel Spiser og drikker for lidt Mindre fysisk aktiv Bliver træt og passiv med større risiko for sygdom Der opstår vægttab Nedsat appetit
26 Konsekvenser af lav BMI O Nedsat fysisk, psykisk og mental formåen O Øget risiko for indlæggelser og forhøjet dødelighed O BMI under 18.5 giver øget dødelighed Utilsigtet vægttab, uafhængigt af BMI anses ALTID for et dårligt prognostisk tegn! Bates et al., J. Nutr Health Aging 2002 Et studie har vist, at ældre hospitalsindlagte med en højere BMI er relateret til øget chance for overlevelse Flodin et al., Clin Nutr. 2000
27 Konsekvenser af underernæring O Nedsat muskelmasse, funktionsevne, lungeog hjertefunktion O Øget risiko for genindlæggelser O Nedsat evne til opheling O Mindre modstandskraft O Konfusion og faldrisiko O Stigende behov for hjælp O Forlænget rehabilitering
28 Eksempel på tab af funktionsevne Ernæring og aldring,ernæringsrådet, 2002
29 Tab af funktionsevne English KL & Paddon-Jones D 2010
30 Ideel ernæringstilstand? O BMI på er relateret til længere levetid hos sunde ældre O Overvægt hos sunde ældre er ikke relateret til øget dødelighed O Samme tendens ses hos ældre indlagte
31 Ældre og Ernæring Undersøgelse på 4000 borgere i kontakt med hjemmeplejen i 2004 O 20 % med BMI under 18,5 O 60 % med BMI under 24 O Lavt indtag af vitaminer og mineraler O 38 % havde nyligt haft et vægttab O Kan disse tal overføres til resten af landet? O BMI hos raske selvhjulpne ældre? Beck AM, Pedersen AN og Schroll M. Ugeskrift for læger (2005)
32 De ældres viden om ernæring Udtalelser fra ældre efter hoftebrud 78 %: kosten er ikke vigtig for rehabilitering efter operation 79 %: vil undgå mælk 96 %: mener grøntsager er den ideelle kost 76 %: foretrækker slankekost P. U. Pedersen 1999
33 Tegn på underernæring At kigge ind i ældres køleskab har ved et studie vist, at den gruppe ældre med tomt køleskab havde en signifikant højere risiko for at blive genindlagt på hospitalet den følgende måned Boumendjel et al., Lancet 2000
34 Næringsindhold O Fedt O Protein O Kulhydrater O Alkohol 37kJ/gram (9 kcal) 17 kj/gram (4 kcal) 17 kj/gram (4 kcal) 30 kj/gram (7 kcal) Findes der depoter af disse næringsstoffer i kroppen?
35 Anbefalede energifordelinger Ældre m god appetit O Protein: 15 % O Fedt: 30 % O Kulhydrater: 55 % O Kostfibre: 3 g/mj Småtspisende ældre O Protein: 18 % O Fedt: 50 % O Kulhydrater: % O Kostfibre: max 1.5 g/mj Væskebehov 1-1 ½ l
36 Protein indtag O Daglig anbefaling for voksne: 0.8 g/kg kropsvægt/dag O Dette gælder fra 19 år og opefter O En person på 75 kg anbefales altså at indtage 60 g protein dagligt. O Småtspisende ældre anbefales dog at indtage minimum g/kg kropsvægt/dag (NNR, 2012) O Genopbyggende træning op til 1.6 g/kg/dag (Evans, journal of the American College of Nutrition, 2004)
37 Protein indtag hvordan ser det ud hos ældre?? O Højest til frokost og til aftensmad O Lav ved morgenmaden og til mellemmåltider. For at opnå optimal proteinsyntese bør proteinindtaget være jævnt fordelt over dagen og minimum være på g til hvert hovedmåltid. Nogle mener helt op til g pr hovedmåltid Paddon-Jones & Rasmussen, Curr Opin Clin Nutr Metab Care. 2009
38 Tieland et al Proteinindtag
39 Proteinkilder O 1 æg: 7 g protein O 1 dl mælk: 3.5 g protein O 20 g ost 20+: 6 g protein O 20 g ost 45+: 5 g protein O 1 skive pålæg (ex. 15 g hamburgerryg): 3 g protein O 20 g tun: 5 g protein O 100 g mandler: 20.5 g protein O 100 g peanuts: 24.5 g protein O 100 g kylling/oksekød: ca. 20 g protein Foodcomp.dk
40 Normalt/småtspisende O Kost til småtspisende O Kost til normalspisende O Rigeligt kød og sovs og mindre grøntsager og kartofler O Y-tallerken, dvs. 2/5 grøntsager 2/5 kartofler resten kød eller fisk
41 Småt er godt ½ skive franskbrød 10 g smør 1 skive rullepølse 1½ dl sødmælk 1000 kj 8 g protein
42 Småt er godt ½ skive franskbrød 10 g smør 2 skiver spegepølse 1½ dl sødmælk 1080 kj 8 g protein
43 Småt er godt 2 salte kiks 10 g smør 2 skiver ost 45+, 25% 1½ dl sødmælk 1160 kj 11 g protein
44 Småt er godt 100 g flødeis frisk frugt 1 dl kakaomælk 1190 kj 8 g protein
45 Småt er godt 2 digestive kiks 10 g smør 1 skive hamburgerryg 1½ dl sødmælk 1285 kj 9 g protein
46 Mange timer sengeliggende kilde: Hentet d. 17/6-2014
47 Måltidsmønster Generelt måltidsmønster De ældres måltidsmønster Benytter hovedparten af de vågne timer til at sørge for at spise nok (12-14 timer) 3 hovedmåltider & 3 mellemmåltider Spiser deres måltider i løbet af relativt få timer (6-8 timer) 3 hovedmåltider & 1 mellemmåltid (oftest eftermiddagskaffe m/ småkager)
48 Ernæringsprincipper O Ernæringsbehov afhænger af køn, alder og fysisk aktivitetsniveau O Generel anbefaling er, at ældre holder eller øger vægten O Ældre har stor diversitet i ernæringsproblematikkerne (fysisk, mentalt, socialt osv.) O Der bør laves individuelle løsninger for borgeren (relevante, acceptable og realistiske)
49 Ernæringsmæssig supplement Virker det? O BMI på er relateret til længere levetid hos sunde ældre O Overvægt hos sunde ældre er ikke relateret til øget dødelighed O Samme tendens ses hos ældre indlagte O Vægttab, uafhængigt af BMI anses for et dårligt prognostisk tegn
50 Kosttilskud efter mave/tarm kirurgi Behandling: ~ 2400 KJ 24 g protein Outcomemål: Ex livskvalitet og håndgrebsstyrke med signifikant forskel imellem grupperne Percentage change in body weight in the control and treatment groups on admission to hospital, at inclusion in the study, and then at two weekly intervals for 10 weeks. Beattie et al., GUT. 2000
51 Evidens proteintilskud O Ældre vs yngre øger proteinsyntesen efter et proteinholdigt måltid (Brock Symons et al., J Nutr Health Aging, 2011) O Timing af proteintilskud ift træning (Esmarck et al., Journal of Physiology,2001) O Protein før og efter ved adækvat indtag øger ikke yderligere (Campell & Leidy, J Am Coll Nutr, 2007 ; Verdijk et al., Am J Clin Nutr,2009) O Øget muskelmasse, styrke og knogledannelse v. træning og proteintilskud (Holm et al., J Appl Physiol, 2008)
52 Evidens proteintilskud O Sårbare raske ældre, proteintilskud i forbindelse med styrketræning vs ingen proteintilskud ved styrketræning (Tieland, 2012) O Sårbare ældre med dårlig ernæringstilstand der ikke modtager tilskud i forbindelse med træning vs energirigt tilskud (Miller et al., Clin Rehabil, 2006)
53 Supplement af EAA og kulhydrat ved 28 dages sengeleje Paddon-Jones et al., J Clin Endocrinol Metab. 2004
54 Effekt af energi-protein supplement til ældre O Metaanalyse, Milne et al., (2009) 62 RCT studier (N=10187) O Lille men positiv effekt på kropsvægt O Nedsat dødelighed hos underernærede ældre O Nedsat risiko for komplikationer O Men der blev ikke fundet evidens for reduktion i indlæggelsesdage eller bedring af funktionsniveau (for få studier)
55 N=680 subjects, Resistance training > 6 weeks Am J Clin Nutr (2012) ~12 weeks resistance training + protein = +1 kg greater gain in FFM
56 CES af tværfaglig ernæringsintervention Tværfaglig samarbejde ml. klinisk diætist, ergoterapeut og fysioterapeut Positiv effekt på funktionsevne Positiv effekt på livskvalitet Det formaliserede samarbejde var mere effektivt end indsatser der kun var monofagligt Omkostningseffektiv med mulighed for gevinst
57 Kan proteinindtaget overskrides?? Det tyder på at et indtag på ml g/kg kropsvægt er sikkert sv.t E% NNR: E%
58 Spørgsmål??
59 Evidens for træning O Raske ældre opnår i samme grad som yngre øget muskelmasse, muskelstyrke og muskelpower ved styrketræning O Der ses også effekt hos skrøbelige ældre O Der ses også effekt hos patienter med kroniske sygdomme og funktionsproblemer O Tendens til større styrkeforbedring ved stor styrkedeficit
60 Evidens for træning O Styrketræning vs udholdenhedstræning (SST s. 63) O Konditionstræning (SST s. 67) O Cross-over effekten (styrke, postural kontrol og kondition (centrale/perifere adaptationer)) (Bandholm, 2002) O Regelmæssig fysisk aktivitet (ex løb) har en beskyttende virkning på neuromuskulær nedbrydning (Narici, 2013)
61 Hvad er planen så?? O Træning naturligvis O Forsøge at opnå en positiv energibalance O Byggesten (protein og vitaminer/mineraler) O Op til 1,6 g/kg/dag (Evans, journal of the American College of Nutrition, 2004) O Obs. nyreproblemer (Paddon-Jones, Clin Nutr, 2008) O g protein i forbindelse med træning
62 Tak for opmærksomheden
63 Træningsfysiologi O Øget muskelmasse O Fiberhypertrofi/fibertypefordeling O Øget muskelstyrke O Øget neuromuskulær aktivitet O Powerøgning
64 Øget muskelmasse Muskulære tilpasninger til styrketræning O Der er i studier registreret fra ingen til 20 % øgning i tværsnitsarealet på udvalgte muskler O Relateres til dosis/respons
65 Fibertypefordeling/ fiberhypertrofi O Hypertrofi af både type I- og II-fibre, men relativt mere tilvækst af type II-fibre. O Ved træning sker en transformation af Type IIx til type IIa O Ved styrketræning transformeres type I og type IIx til type IIa-fibre O Ved udholdenhedstræning transformeres type IIa og IIx til type I-fibre
66 Øget muskelstyrke O Styrkeforøgelsen kan ikke i sig selv tilskrives hypertrofien, men skyldes i høj grad også den øgede neurale aktivering
67 Neural komponent O Øget neuralt drive O Synkronisering af motorunits O Flere motorunits aktiveres O Inhibering af beskyttende reflekser (muskelseneten) O Nedsat co-aktivering (agonist/antagonist)
68 Øget power O RFD O Eksplosivitet O Høj- og lavhastighedstræning var lige effektivt ift styrketilvæksten, stigning i power øges signifikant ved højhastighedstræning O Øget power kan være med til at nedsætte risikoen for fald
69 Dosering af træning O Styrketræning bør være få gentagelser med tung vægt, for at sikre nær-maksimal aktivering af muskulaturen. O Arbejde til udtrætning O Overførbarhed/funktionalitet O Eksplosiv i den koncentriske kontraktion, betydningen af hastighed i træningen O Hyppighed og antal sæt
70 Dosering af træning O Øge intensiteten gradvist O Dosis/respons høj intensitet giver størst effekt O 8-15 RM (ca 60-80%) O Specifik styrketræning vs funktionelt O Træning af store muskelgrupper O 2-3 gange ugentlig
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereErnæring ved genoptræning
Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereErnæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008
Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereHvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;
Læs mereErnæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010
Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Hvorfor denne vejledning? Vi vil i AaB gerne udvikle vores spillere så optimalt som muligt. Vi forsøger hele tiden at optimere hvor vi kan, så
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereKost og Træning. Kathrine Roug God Form
Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller
Læs mereKURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S
TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mereVægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi
Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereLøberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk
Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade
Læs mereKOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015
KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER
ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK
Læs mereKost og motion til Rygmarvsskadede
Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler
Læs mereKOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014
KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,
Læs mereKost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4
Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereIntroduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne???
Introduktion til styrketræning Hvorfor styrketræne??? Styrketræning øger maksimal muskelkraft ved både langsomme og hurtige bevægelseshastigheder Schmidtbleicher & Buehrle 1987, Aagaard et al. 1994 øger
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereFrederikssund Svømmeklub
Frederikssund Svømmeklub Præsentation Anja Brandt Ernæringsekspert og vægttabscoach Uddannet: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, med speciale i Ernæring og Fysisk Aktivitet. Facebook: Anja Brandt
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereOptimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013
Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,
Læs mereDommer Clinic august 2015. - Kost & Ernæring - Træning & Fysik
Dommer Clinic august 2015 - Kost & Ernæring - Træning & Fysik Basket Ball & Fysisk Træning Emil Rasmussen Fysioterapeut, B. Pa ewkr84fysio@gmail.com Strandvejens Fysioterapi & Træning Hellerup Sundhedscenter
Læs mereSundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre
Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereErnæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5
Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human
Læs mereKOL-REHABILITERING Korsika 2016
KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereAf Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet
Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereMuskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/
Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs merePUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad
PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia
Læs mereNUTRAMINO PROTEIN XL - IDEEL TIL FLERE TRÆNINGSFORMÅL
GET Fit or Die Trying SPIS OG TRÆN DIG TIL DRØMMEKROPPEN Kostens betydning for træningsresultaterne og udseendet er langt større, end man umiddelbart skulle tro. Det er ærgerligt, hvis man træner hårdt,
Læs mereOptimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4
Optimal ernæring 1 T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human Nutrition,
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereBASIS KURSUS SPORTSERNÆRING
TEAM DANMARK BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING DHF: Dame Y, Hobro30. juni 2008 TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereBørneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse
Læs mereENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke
ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereByder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009
og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof
Læs mereHvad siger forskningen om mad til ældre?
Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark
Læs mereHvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereNår appetitten er lille
Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital
Læs mereKost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013
Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne
Læs mereMadens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi
Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det
Læs mereProgram. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand
Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereNÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.
NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereKOST OG TRÆNING OPTÍMER DIN CYKELFORM
KOST OG TRÆNING OPTÍMER DIN CYKELFORM PROGRAM SPIS DIG TIL EN BEDRE GRUNDFORM PAUSE KEND DIT VÆSKEBEHOV KONKURRENCEKOST RESTITUTION BRUG AF KOSTTILSKUD HVORFOR VÆRE BEVIDST OM KOSTEN? SUNDHED OG VELVÆRE
Læs mereKOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen
KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige
Læs mereErnæring og træning - Den lille underernærede Lungepatient - Den meget overvægtige og immobile lungepatient.
Ernæring og træning - Den lille underernærede Lungepatient - Den meget overvægtige og immobile lungepatient. Mette Hansen, Lektor Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Sektion for idræt Training
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereHvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?
Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk
Læs mereUdredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand
Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereStævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere
Ansvaret for træning deles mellem træner og svømmer Før/efter træning: Melde afbud Sørge for ordentligt udstyr Komme til tiden Ordentlig ernæring Påklædning i forhold til årstid Søvn Disciplin i fritiden
Læs mere3. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte
Forebyggelse af demens 3. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte Forebyggelse af demens 4. Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundt - det er godt for
Læs mere1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3
Læs mereSportsernæring for U16 spillere
KLIK FOR AT SKRIVE EN TITEL Sportsernæring for U16 spillere - Få mere ud af din træning! KLIK FOR EVT AT SKRIVE EN UNDERTITEL Sportsdiætist Majke Jørgensen PROGRAM HVILKEN BETYDNING HAR KOSTEN FOR PRÆSTATIONSEVNEN?
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereSund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual
Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs merePatientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion
Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%
Læs mereTræner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Læs mereProteinindtag og muskelstørrelse - for mænd!
Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Lars Holm, Ph.D. Associate Professor / Lektor Affilieret på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital www.ismc.dk Dias 1 Finansiering Jeg har ingen interesse-konflikter
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs meremad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring
mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra
Læs merePRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM
PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM HVAD ER PRE-HABILITERING? Pre-habilitering, eller pre-operativ rehabilitering, betegner den proces der består i at forbedre patientens
Læs mereBevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com
Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereMette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.
Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?
Læs mereLektion 7 Energi (kcal)
Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereBeskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja
Fysisk aktivitet 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge
Læs mereErnæring i forbindelse med træning. Mette Hansen, Lektor Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Sektion for idræt
Ernæring i forbindelse med træning Mette Hansen, Lektor Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Sektion for idræt Training and Nutrition in a performance and health perspective Department of Public
Læs mere