EU s Charter. om Grundlæggende Rettigheder. Med kommentarer af Jonas Christoffersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Transkript

1 EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder Med kommentarer af Jonas Christoffersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder med kommentarer

3 Jonas Christoffersen EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014

4 Jonas Christoffersen EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder med kommentarer 1. udgave, 1. oplag 2014 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: AKAPRINT, Tilst Printed in Denmark 2014 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Forkortelser Introduktion EU s Charter om grundlæggende rettigheder Grundrettigheder på tre ben Udvikling af grundrettigheder i EU Forhandlingerne op til EUC Indføring i EUC EU s institutioner EU s kompetencer EU s retskilder EUC s formål EUC s opbygning EUC s placering i EU-retssystemet Retsvirkninger Gentagelsesvirkning Fortolkningsvirkning Ugyldighedsvirkning Kompetencevirkning Reguleringsvirkning Direkte virkning Almindelige begreber i EUC Rettigheder og principper Undtagelsesbestemmelser Fortolkning Positive og negative forpligtelser Rettighedssubjekter Ekstraterritorial virkning Nærhedsprincippet (subsidiaritetsprincippet)

6 Indholdsfortegnelse 5. Overvågning og prøvelse i EU EU-Domstolen EU-Ombudsmanden Europa-Parlamentet EU-Kommissionen EU s Agentur om Grundlæggende Rettigheder (FRA) Patentdomstolen EUC s anvendelse i Danmark Danske myndigheder Særligt om domstolene Retsforbeholdet Forholdet til andre internationale konventioner EUC og EMRK EU s tiltræden af EMRK EMD s kontrol med EU-retten EUD s kontrol med EMRK Samspillet mellem EUD og EMD Informationssøgning Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder. 79 Præambel [1] Indledning [2] Fælles værdier Udelelige og universelle værdier Demokrati Retsstatsprincip Unionsborgerskab Frihed, sikkerhed og retfærdighed Kultur og traditioner Nationale identitet og offentlige myndigheder Fri bevægelighed Bæredygtig udvikling [3] Styrke og synliggøre [4] Forarbejder

7 Indholdsfortegnelse Afsnit I. Værdighed Artikel 1. Den menneskelige værdighed [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Ukrænkelighed [3] Respekt og beskyttelse Biotekniske opfindelser Underholdningsspil Ligebehandling Asylansøgere Grænsekontrol Artikel 2. Retten til livet [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EMRK og andre internationale konventioner [2] Ethvert menneske har ret til livet Uforholdsmæssig magtanvendelse Positiv forpligtelse til at beskytte retten til liv Diverse spørgsmål Artikel 3. Ret til respekt for menneskets integritet [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC, EMRK og andre internationale konventioner [2] Fysisk og mental integritet [3] Lægevidenskab og biologi Frit og informeret samtykke Racehygiejne Kommercialisering af menneskekroppen Reproduktiv kloning af mennesker Andet

8 Indholdsfortegnelse Artikel 4. Forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Tortur [3] Umenneskelig behandling eller straf [4] Nedværdigende behandling eller straf [5] Asylområdet Artikel 5. Forbud mod slaveri og tvangsarbejde [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Slaveri eller trældom [3] Tvangs- eller pligtarbejde [4] Menneskehandel Afsnit II. Friheder Artikel 6. Ret til frihed og sikkerhed [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Frihed og sikkerhed Kontrol med udlændinge Den europæiske arrestordre Artikel 7. Respekt for privatliv og familieliv [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner

9 Indholdsfortegnelse [2] Privatliv Navne og titler Arbejdstagere Seksuel orientering [3] Familieliv Familiesammenføring Asyl Barnebortførelse [4] Hjem [5] Kommunikation Artikel 8. Beskyttelse af personoplysninger [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Personoplysninger [3] Behandling af personoplysninger Datalogning Privates og virksomheders beskyttelse Ophavsretlig beskyttelse Uddannelsesinstitutioner [4] Ved lov [5] Samtykke [6] Indsigtsret [7] Uafhængig myndighedskontrol Artikel 9. Ret til at indgå ægteskab og ret til at stifte familie [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Retten til at indgå ægteskab Ægteskabsbetingelser Skilsmisse og nyt giftemål Diskrimination [3] Retten til at stifte familie [4] I overensstemmelse med de nationale love

10 Indholdsfortegnelse Artikel 10. Ret til at tænke frit og til samvittighedsog religionsfrihed [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed Begrænsninger Mening, samvittighed og tro Missionering Asylansøgere Sammen med andre [3] Retten til militærnægtelse Artikel 11. Ytrings- og informationsfrihed [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Menings- og ytringsfrihed Meningsfrihed Offentligt ansattes ytringsfrihed Parlamentarisk ytringsfrihed Kommerciel ytringsfrihed Modtage og meddele oplysninger Sendetilladelser Immaterielret Fri bevægelighed [3] Mediefrihed og mediernes pluralisme Artikel 12. Forsamlings- og foreningsfrihed [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forhold til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Forsamlingsfrihed [3] Foreningsfrihed

11 Indholdsfortegnelse [4] Fagforeninger [5] Politiske partier på unionsplan Artikel 13. Frihed til kunst og videnskab [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Kunst [3] Videnskabelig forskning [4] Den akademiske frihed Artikel 14. Ret til uddannelse [1] Indledning Forholdet til EU-retten Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Ret og adgang til uddannelse Begrebet erhvervsuddannelse Etablering af erhvervsuddannelse Optagelseskrav Studieafgifter og -diplomer Uddannelsesstøtte [3] Gratis obligatorisk undervisning [4] Uddannelsesfrihed Forældrenes ret Frihed til at oprette uddannelsesinstitutioner Artikel 15. Erhvervsfrihed og ret til at arbejde [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Ret til arbejde og erhverv Valg af beskæftigelse Forretningshemmeligheder Ligebehandling

12 Indholdsfortegnelse [3] Frihed til at søge beskæftigelse, arbejde, etablere sig og levere tjenesteydelser Det indre marked Forbud mod nationalitetsdiskrimination Arbejdskraftens frie bevægelighed Etableringsretten Fri udveksling af tjenesteydelser Adgang til et effektivt klagesystem Begrænsninger [4] Tredjelandsborgeres arbejdsvilkår som unionsborgere Artikel 16. Frihed til at oprette og drive egen virksomhed [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EMRK Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til andre internationale konventioner [2] Erhvervsfrihed [3] Overensstemmelse med EU-retten og national lov og praksis Konkurrenceret Statsstøtte Restriktioner Forretningshemmeligheder Intellektuel ejendomsret Forbrugerret Artikel 17. Ejendomsret [1] Generelt Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Retten til ejendom Begrænsninger Erstatning [3] Intellektuel ejendomsret

13 Indholdsfortegnelse Artikel 18. Asylret [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Flygtningekonventionen og Protokollen [3] TEU og TEUF Artikel 19. Beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Forbud mod kollektiv udvisning [3] Forbud mod udsendelse mv. ved risiko for overlast Dublin-forordningen Den europæiske arrestordre Risikovurderingen Beskyttelsesstandarden Opsættende virkning Afsnit III. Ligestilling Artikel 20. Lighed for loven [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet il EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Alle mennesker [3] Lige for loven

14 Indholdsfortegnelse Artikel 21. Ikke-forskelsbehandling [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Enhver forskelsbehandling Anvendelsesområde Horisontal direkte virkning Begreber Forskellig behandling Sammenlignelige situationer På grund af Objektiv begrundelse Positiv særbehandling Bevisbyrde Skøn og prøvelse [3] Køn Graviditet Orlov ved surrogatmoderskab Forsikringsydelser Pensionsalder og ansøgningsfrist Kønsskifte [4] Race eller etnisk oprindelse [5] Sprog [6] Religion, tro eller andre anskuelser [7] Handicap [8] Alder Opsigelsesvarsler Alderskrav til piloter Grundløn til funktionærer Uledsagede mindreårige over 12 år Erhvervsmæssig erfaring opnået i et andet selskab Pensionsbidrag Fratrædelsesgodtgørelse Rådighedsløn Automatisk afgangsalder Særlige arbejdsvilkår for unge Medlemskab af A-kasse

15 Indholdsfortegnelse [9] Seksuel orientering Forfølgelse på grund af homoseksualitet Ydelser til ugifte partnere af samme køn [10] Ethvert andet forhold Ansatte advokater Orlov til forældre til tvillinger Sendetid til reklamer Træ over for andre typer biomasse Forskellige lovovertrædelser Oplysninger som betingelse for landbrugsmiljøstøtte Elektronisk sikring af fåre- og gedebestand Bøde for brud på konkurrencereglerne [11] Retsvirkninger [12] Nationalitetsdiskrimination Artikel 22. Kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til andre internationale konventioner [2] Respekterer [3] Kulturel mangfoldighed [4] Religiøs mangfoldighed [5] Sproglig mangfoldighed Artikel 23. Ligestilling mellem kvinder og mænd [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Sikring af kønsligestilling Forsikringsydelser Pensionsalder Orlov til mor til barn født af en surrogatmor Afskedigelse af gravid [3] Positiv særbehandling

16 Indholdsfortegnelse Artikel 24. Børns rettigheder [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Ret til beskyttelse og omsorg Forældreorlov Postordresalg af videogrammer [3] Barnets ret til at blive hørt [4] Barnets tarv Offentlige myndigheder eller private institutioner Tvangsmæssig anbringelse på institution i anden medlemsstat Bortførelse af barnet uden for medlemsstatens grænser Uledsaget mindreårig asylansøger [5] Barnets ret til kontakt med begge sine forældre Familiesammenføring Tilbagegivelse af barn bortført til en anden medlemsstat Artikel 25. Ældres rettigheder [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EMRK Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til andre internationale konventioner [2] Anerkender og respekterer [3] Begrebet»ældre« [4] Værdighed, uafhængighed og deltagelse Artikel 26. Integration af mennesker med handicap [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Anerkender og respekterer [3] Personer med handicap [4] Autonomi, integration og deltagelse

17 Indholdsfortegnelse Afsnit IV. Solidaritet Artikel 27. Ret til information og høring af arbejdstagere i virksomheden [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Ret til information og høring Arbejdstagerne eller deres repræsentanter EU-retten og nationalt ret og praksis Passende høring og information Artikel 28. Forhandlingsret og ret til kollektive skridt [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Kollektive overenskomster og kollektive skridt Arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer Kollektive overenskomster Kollektive skridt, herunder strejke EU-retten og national ret og praksis Artikel 29. Ret til arbejdsformidling [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Gratis arbejdsformidlingstjeneste Artikel 30. Beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK

18 Indholdsfortegnelse 4. Forholdet til andre internationale konventioner [2] Beskyttelse mod ubegrundet opsigelse Artikel 31. Retfærdige og rimelige arbejdsforhold [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Sunde, sikre og værdige arbejdsforhold [3] Maksimal arbejdstid, daglige og ugentlige hvileperioder samt årlig ferie med løn Artikel 32. Forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Forbud mod børnearbejde [3] Minimumsalder for erhvervsarbejde [4] Beskyttelse mod udnyttelse og skadeligt arbejde Alderstilpassede arbejdsbetingelser Økonomisk udnyttelse Skadeligt arbejde Artikel 33. Familieliv og privatliv [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Andre internationale bestemmelser [2] Beskyttelse af familien [3] Beskyttelse mod afskedigelse og ret til barsels- og forældreorlov Afskedigelse på grund af graviditet mv Betalt barsels- og forældreorlov Adoptionsorlov

19 Indholdsfortegnelse Artikel 34. Social sikring og social bistand [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Adgang til sociale ydelser [3] Fri bevægelighed [4] Værdighed Artikel 35. Sundhedsbeskyttelse [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Ret til sundhedsydelser mv [3] Princip om sundhedsbeskyttelse Artikel 36. Adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse 342 [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse Artikel 37. Miljøbeskyttelse [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Miljøbeskyttelse Artikel 38. Forbrugerbeskyttelse [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK

20 Indholdsfortegnelse 4. Forholdet til andre internationale konventioner [2] Forbrugerbeskyttelse Afsnit V. Borgerrettigheder Artikel 39. Stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Valgret og valgbarhed [3] Afholdelse af valg Artikel 40. Stemmeret og valgbarhed til kommunale valg [1] Indledning [2] Valgret og valgbarhed Artikel 41. Ret til god forvaltning [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EMRK Forholdet til EUC i øvrigt [2] Enhver [3] Uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist [4] EU s institutioner, organer, kontorer og agenturer [5] Navnlig [6] Partshøring [7] Aktindsigt [8] Begrundelse [9] Erstatning [10] Sprog Artikel 42. Ret til aktindsigt [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner

21 Indholdsfortegnelse [2] Aktindsigt Begrænsninger Behandling af begæring om aktindsigt Ekstraheringspligt Skriftlig begæring Enhver Dokumenter Lovgivning Medium Unionens institutioner Nationale myndigheder Artikel 43. Den Europæiske Ombudsmand [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt [2] Retten til at klage [3] Fejl og forsømmelser [4] Handlinger Artikel 44. Ret til at indgive andragender [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt [2] Indgivelse af andragender Artikel 45. Fri bevægelighed og opholdsret [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Fri bevægelighed og opholdsret for unionsborgere Begrænsninger Erhvervelse og fortabelse af unionsborgerskab [3] Fri bevægelighed og opholdsret for personer med lovligt ophold

22 Indholdsfortegnelse Artikel 46. Diplomatisk og konsulær beskyttelse [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Diplomatisk og konsulær beskyttelse Afsnit VI. Retfærdighed i retssystemet Artikel 47. Adgang til retsmidler og til en upartisk domstol [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EUC i øvrigt Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Enhver [3] Rettigheder og friheder sikret af EU-retten [4] Rettigheder er krænket [5] Effektive retsmidler for en domstol Generelt om effektive retsmidler i medlemsstaterne Ligebehandlingsprincippet og effektivitetsprincippet EUD s praksis Danske domstoles anvendelse af EUC art Effektive retsmidler i EU [6] Enhver [7] Retfærdig og offentlig rettergang [8] Mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret [9] Retshjælp Retshjælp ved nationale domstole Retshjælp ved EU s domstole Artikel 48. Uskyldsformodningen og ret til et forsvar [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Enhver [3] Lovovertrædelse

23 Indholdsfortegnelse [4] Uskyldsformodningen Generelt Særligt om konkurrenceretlige sager Harmonisering [5] Ret til et forsvar Generelt Harmonisering Den europæiske arrestordre [6] Enhver [7] Lovovertrædelse Artikel 49. Legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Ingen [3] Strafbart forhold [4] Forbrydelse efter national eller international ret [5] Legalitetsprincippet [6] Forbud mod straf med tilbagevirkende kraft Kravet om klarhed Den kompetente myndighed Forholdet til andre EU-retlige principper Den europæiske arrestordre Særligt om konkurrenceretlige sager [7] Anvendelse af mildere straf [8] Undtagelse til forbuddet mod straf med tilbagevirkende kraft [9] Proportionalitetsprincippet Artikel 50. Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse [1] Indledning Forholdet til anden EU-ret Forholdet til EMRK Forholdet til andre internationale konventioner [2] Ingen [3] Straffesag på ny [4] Endeligt frikendt eller domfældt

24 Indholdsfortegnelse Afsnit VII. Almindelige bestemmelser vedrørende fortolkning og anvendelse af Chartret Artikel 51. Anvendelsesområde [1] Indledning [2] Institutioner, organer, kontorer og agenturer [3] Nærhedsprincippet [4] Kun når de gennemfører EU-retten Indledning EUD s praksis Særligt om Danmarks retsforbehold [5] Respekterer, overholder og fremmer [6] Udvider ikke anvendelsesområdet og skaber ingen nye kompetencer Artikel 52. Rækkevidde og fortolkning af rettigheder og principper. 464 [1] Indledning [2] Begrænsninger i rettigheder [3] Forholdet til traktaternes bestemmelser [4] Forholdet til EMRK [5] Forholdet til de fælles forfatningsmæssige traditioner [6] Rettigheder over for principper [7] Forholdet til national ret [8] Forholdet til den forklarende rapport Artikel 53. Beskyttelsesniveau [1] Indledning [2] Forholdet til andre internationale konventioner [3] Forholdet til EMRK [4] Fælles forfatningsmæssige traditioner Artikel 54. Forbud mod misbrug af rettigheder [1] Indledning [2] Misbrug

25 Indholdsfortegnelse Bilag Bilag 1. EU s Charter om grundlæggede rettigheder Bilag 2. Forklaringer til EU s Charter om grundlæggende rettigheder. 496 Bilag 3. Tiltrædelsesloven Bilag 4. Protokol (nr. 2) om nærheds- og proportionalitetsprincippet Bilag 5. Protokol (nr. 8) om TEU art. 6, stk. 2, om EU s tiltræden af EMRK Bilag 6. Protokol (nr. 22) om Danmarks stilling Bilag 7. Protokol (nr. 30) om anvendelsen af EUC i Polen og Det Forenede Kongerige Afgørelsesregister Stikordsregister

26 Forord Forord Forord EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk bindende på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet håndbog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og retsvirkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU- Domstolens praksis om EU s grundrettigheder over de sidste 40 år er særdeles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel fremstilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommentaren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af praktisk interesse. Jeg har under udarbejdelsen af kommentaren været bistået af sekretær Mediha Turgay og studentermedhjælperne: Dorthe Fahnøe Marie Hove Carina Myllerup Nielsen Louise Krukow Emilie Thage Liv Theilgaard Tak til jer alle for en uforlignelig og dedikeret arbejdsindsats, uden hvilken bogen aldrig havde set dagens lys. 27

27 Forord Tak også til Vivi Antonsen og Charlotte Illum hos DJØF s Forlag og til Margot og Thorvald Dreyers Fond, der har støttet udgivelsen økonomisk. Kommentarer og forbedringsforslag modtages gerne med henblik på en senere udgave. Der er taget højde for praksis indtil udgangen af juni København, 31. juli 2014 Jonas Christoffersen 28

28 Forkortelser Forkortelser Forkortelser 1. Litteratur Der er almindeligvis henvist til litteratur med normal angivelse af kilden, men der er anvendt forkortelser ved henvisning til følgende tre hovedværker: Ekspertnetværket (2006) Commentary of the Charter of Fundamental Rights (2006) by the EU Network of Independent Experts on Fundamental Rights. Human Rights in Europe (2010) Human Rights in Europe: Commentary on the Charter of Fundamental Rights of the European Union (2010). Edited by William B.T. Mock and Gianmario Demuro. EU Charter A Commentary (2014) The EU Charter of Fundamental Rights: A Commentary (2014). Edited by Steve Peers, Tamara Hervey, Jeff Kenner and Angela Ward. 2. Regionale Instrumenter EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde Traktaten om Den Europæiske Union Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Første tillægsprotokol til EMRK Fjerde tillægsprotokol til EMRK Sjette tillægsprotokol til EMRK Syvende tillægsprotokol til EMRK Elvte tillægsprotokol til EMRK Tolvte tillægsprotokol til EMRK EUC TEUF TEU EMRK EMRK TP1 EMRK TP4 EMRK TP6 EMRK TP7 EMRK TP11 EMRK TP12 29

29 Forkortelser Trettende tillægsprotokol til EMRK Fjortende tillægsprotokol til EMRK EMRK TP13 EMRK TP14 3. Institutioner og organisationer Det Europæiske Fælleskab Den Europæiske Union Den Europæiske Unions Domstol Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Forende Nationer International Labour Organisation EF EU EUD EMD FN ILO Øvrige globale og regionale instrumenter er så vidt muligt angivet med fuld titel på dansk. Visse internationale instrumenter er imidlertid ikke tilgængelige i en officiel dansk oversættelse, hvorfor den fulde engelske titel er anvendt. 30

30 Introduktion Introduktion Introduktion 1. EU s Charter om grundlæggende rettigheder EU s Charter om grundlæggende rettigheder (EUC) indeholder hovedparten af de rettigheder og principper, som EU skal fremme og beskytte på traktatniveau. EUC blev juridisk bindende på traktatniveau den 1. december 2009, da Lissabon-traktaten trådte i kraft. 1 EUC er medtaget i bilag 1. Til EUC er knyttet en række officielle kommentarer, normalt omtalt som den forklarende rapport, der blev offentliggjort i EU-Tidende umiddelbart efter offentliggørelsen af EUC. Den forklarende rapport er medtaget i bilag 2. Danmark tiltrådte Lissabon-traktaten den 13. december 2007, efter at Folketinget havde meddelt sit samtykke ved lov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union (tiltrædelsesloven). EUC er sat i kraft i Danmark, i det omfang EUC efter EU-retten er umiddelbart anvendelig i Danmark, jf. tiltrædelseslovens 3, jf. 4, nr. 14. Tiltrædelsesloven er medtaget i bilag 3. EUD har været primus motor for udviklingen af grundrettighederne i EU, i første række ved at begrænse EU-rettens indhold, således at konflikter med medlemsstaternes forfatninger blev undgået. I slutningen af 1970 erne tilsluttede de øvrige institutioner sig EUD s praksis, og siden blev grundrettighederne indskrevet i traktaterne. EU s værdier er i dag i væsentlig grad baseret på grundlæggende rettigheder. I TEU art. 2 hedder det således:»unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retssta- 1. EU-Charteret med forklarende bemærkninger er offentliggjort i EU-Tidende (EUT) 2007/C 303/01 og 2007/C 303/02 af 14. december En konsolideret udgave af traktaten Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab som ændret med Lissabon-traktatens ikrafttræden er offentliggjort senest i EUT 2012/C 326 og EUT 2012/C 327 af 26. oktober

31 Introduktion ten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.«eu s mål omfatter ligeledes efter TEU art. 3 beskyttelse af grundlæggende rettigheder, så som: at give borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser (nr. 2) at arbejde for en bæredygtig udvikling i Europa, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt (nr. 3) at bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder (nr. 3). Udviklingen af grundrettigheder er understøttet af en meget omfattende regulering samt af institutionelle initiativer, så som oprettelsen af EU s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i 2007 samt etablering af en kommissærpost med fokus på grundlæggende rettigheder i EU Grundrettigheder på tre ben EUC udgør i medfør af TEU art. 6 kun ét af reelt tre retsgrundlag for beskyttelsen af grundrettigheder i EU: EU s Charter om grundlæggende rettigheder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) Generelle principper i EU-retten. TEU art. 6 henviser til alle disse tre retsgrundlag. I TEU art. 6, stk. 1, 1. afsnit, anføres:»unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i chartret om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 som tilpasset den 12. december 2007 i Strasbourg, der har samme juridiske værdi som traktaterne«. Om de to øvrige retsgrundlag fortsætter TEU art. 6:»Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder«og»de grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten«. EU har endnu ikke tiltrådt EMRK, jf. afsnit 7 nedenfor. Det kan diskuteres, om EMRK udgør et særskilt retsgrundlag 32

32 Introduktion ved siden af EUC og de generelle retsprincipper, men i praksis har EMRK en særlig betydning, hvilket begrunder den særlige fremhævelse af EMRK, jf. herved EUC art. 53 og EUC art. 52, stk. 3 og 4. De tre retsgrundlag har i høj grad overlappende anvendelsesområder, idet EUC s bestemmelser dækker rettigheder, der tidligere var beskyttet primært af EMRK og/eller generelle principper. EUC skal fortolkes i overensstemmelse med såvel EMRK som medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, jf. EUC art. 52, stk. 3, og stk. 4. Det har formentlig sjældent praktisk betydning, hvilken del af TEU art. 6 der henvises til i en konkret EU-retsakt/afgørelse. EUD/Retten har i en række nyere sager udtalt sig om overlappende rettighedsbeskyttelse mellem EUC og EMRK. Hvis den beskyttelse, der gives ved EMRK, er gennemført i EU-retten ved EUC, vil Retten/EUD uanset om parten har henvist til EUC henholde sig til EUC s bestemmelser, se bl.a. sag T-526/10, Inuit pr. 105, sag C-386/10 P, Chalkor mod Kommissionen pr. 51 og sag C-396/11, Radu pr. 32. I sag C-256/11, Dereci m.fl. udtalte EUD pr. 72, at hvis den nationale domstol fandt situationen omfattet af EUretten, skulle den anvende EUC art. 7 om ret til respekt for familieliv og privatliv, og hvis den ikke fandt situationen omfattet af EU-retten, skulle den anvende EMRK art. 8 om ret til respekt for familieliv og privatliv. Se nærmere om overlappende rettighedsbeskyttelse mellem EUC og EMRK i kommentaren til EUC art. 52, stk. 3. Flere generaladvokater har tilsvarende givet udtryk for, at de i tilfælde af overlappende rettighedsbeskyttelse foretrækker at anvende EUC s bestemmelser, da EUC har en klarere juridisk status end EMRK og de generelle principper. Se f.eks. generaladvokat Villalón i forslag til afgørelse i sag C-70/10, Scarlet Extended pr. 30 og generaladvokat Bot i forslag til afgørelse i sag C-108/10, Scattolon pr Den overlappende rettighedsbeskyttelse under EUC og EMRK kan illustreres f.eks. ved udleveringsområdet, hvor udleveringer inden for EU i medfør af den europæiske arrestordre er omfattet af EUC, hvorimod udlevering i øvrigt er omfattet af EMRK, hvorfor f.eks. Jesper Hjortenberg i EU-ret & Menneskeret 2014 nr. 3 s. 109 behandler praksis fra EUD og EMD side om side. Se også Jens Elo Rytter i Juristen 2010 nr. 6/7 s Den praktiske betydning af, at EUC og generelle principper kan være delvist overlappende, kan illustreres ved retten til god forvaltning, der efter EUC art. 41 kun gælder over for EU s institutioner, organer, kontorer og agenturer. EUC art. 41 finder derfor efter sin ordlyd ikke anvendelse på medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, selv om EUC normalt gælder også i den situation, jf. EUC art. 51, stk. 1. De generelle retsprincipper i EUretten kan imidlertid binde medlemsstaterne, når de handler inden for EU- 33

33 Introduktion rettens anvendelsesområde, jf. sag C-277/11, M. M. om en asylansøgers ret til at blive hørt i forbindelse med behandlingen af en asylansøgning. Selv om EUC art. 41 således ikke finder anvendelse, gælder det i EUC art. 41 kodificerede retsprincip, jf. nærmere kommentaren til EUC art. 41 note [4]. Der kan ligeledes være overlappende rettighedsbeskyttelse mellem EUC, generelle principper og direktiver. Det kan illustreres ved ligebehandlingsområdet, hvor det generelle retsprincip om ikke-diskrimination er kodificeret i EUC art. 21 og udmøntet i en række direktiver. Det forhold, at et generelt princip er udmøntet i et direktiv om f.eks. kønsdiskrimination, begrænser ikke det generelle retsprincips gennemslagskraft inden for områder, der ikke er dækket af et direktiv, ligesom eksistensen af et direktiv ikke begrænser traktatbestemmelsernes gennemslagskraft ved horisontal virkning, jf. nærmere nedenfor afsnit 3.6 og kommentaren til EUC art. 21 note [2], afsnit 2. Grundrettighedernes centrale placering i EU indebærer, at der er meget store forskelle på rettighedstænkningen i EU og i Danmark og herunder er magtfordelingen mellem politikere og jurister anderledes i EU-retten end i dansk ret, jf. f.eks. Torben Melchiors skeptiske kommentarer til EUC i U 2011 B.41 og i Festskrift til Henning Koch (2014) s. 289 ff. Torben Melchiors bekymringer er primært baseret på den traditionelle rollefordeling i Danmark og rettet mod forskydningen af kompetence fra den lovgivende magt til den dømmende magt i EU, herunder den afsmittende virkning på de nationale domstole. Torben Melchior anfører, at en sådan magtforskydning er uhensigtsmæssig, idet domstolene ikke er egnede til at tage stilling til politiske, sociale og økonomiske spørgsmål på baggrund af vage retsregler, og at disse spørgsmål i stedet bør afgøres af politikere som led i en politisk proces, der i almindelighed er i stand til at inddrage langt flere synspunkter, end hvad der er muligt inden for en retssags snævre rammer. De fleste danske jurister vil formentlig dele Torben Melchiors grundsynspunkt, men det kan deroverfor anføres, at danske og europæiske politikerne har truffet bestemmelse om et internationalt samarbejde på grundrettighedsområdet, og at det er sket vel vidende, at magtbalancen mellem jurister og politikere er en anden end i f.eks. Danmark. Det kan således over for den retspolitiske modstand mod en forandring af domstolenes rolle anføres, at der er demokratisk legitimitet knyttet til den politiske udvikling af retssystemet. Hjalte Rasmussen forudså i øvrigt en mindre dynamisk EUD i udviklingen af EUC, jf. Juristen 2008 nr. 2 s. 49. Uanset hvordan man ser på spørgsmålet, er spændingerne kommet for at blive. 34

34 Introduktion 1.2. Udvikling af grundrettigheder i EU Det oprindelige traktatgrundlag fra 1950 erne (Rom-traktaten) indeholdt ingen beskyttelse af de grundlæggende rettigheder på nær en henvisning i præamblen til»at bevare og styrke freden og friheden«. Det skyldes formentlig, at beskyttelsen af grundlæggende rettigheder efter anden verdenskrig blev knæsat i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Da de oprindelige seks medlemsstater gik enegang i forhold til udviklingen i Europarådet og skabte»to europæiske huse«, var det primært med økonomisk udvikling og samarbejde for øje. EUD veg i mange år tilbage fra at anse beskyttelsen af borgernes rettigheder som en del af dens opgaver. Omkring 1960 afviste EUD således i to sager at forholde sig til anbringender om beskyttelse af grundrettigheder, jf. sag 1/58, Stork og forenede sager 36, 37, 38 og 40/59, Ruhrhohlen. Først i 1969 udtalte EUD, at borgernes grundrettigheder udgjorde en del af fællesskabsrettens generelle principper, som EUD har pligt til at beskytte, jf. sag 29/69, Stauder. Generelle principper er en anerkendt retskilde i folkeretten, men det nærmere indhold af principperne kom EUD først nærmere ind på i sag 11/70, IHG, hvorefter principperne formes af medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner. Beskyttelsen af borgernes grundlæggende rettigheder tiltrak sig dengang betydelig opmærksomhed, fordi EUD i sag 6/64,Costa mod ENEL havde udviklet princippet om EU-rettens forrang, hvorefter EU-retten har forrang for al national ret, herunder national forfatningsret. Det gav anledning til betydelig debat, hvor der navnlig i Tyskland blev fokuseret på risikoen for konflikt mellem EU-retten og forfatningsretten, der krævede forrang for hinanden. EUD forsøgte med dommen i sag 4/73, Nold at tydeliggøre grundlaget for EU s beskyttelse af grundrettighederne ved yderligere at fremhæve de internationale menneskerettighedskonventioner, som medlemsstaterne deltager i, som grundlag for beskyttelse af borgernes rettigheder. EUD var naturligvis bekendt med den i Tyskland verserende forfatningssag, men det lykkedes ikke EUD at berolige den tyske forfatningsdomstol, der kun 15 dage efter afsigelsen af dom i sag C-4/73, Nold (14. maj 1974, henholdsvis 29. maj 1974) afsagde den berømte»solange I«-dom, hvori forfatningsdomstolen i korte træk gjorde det klart, at så længe EU-retten ikke indeholder en passende beskyttelse af grundrettighederne, må forfatningsdomstolen tage forbehold for EU-rettens forrang i tysk ret. EUD udviklede i årene derefter sin praksis navnlig med klar henvisning til EMRK i f.eks. sag 36/75, Roland Rutilli og med en intensiv prøvelse i sag 44/79, Hauer. EUD henviste imidlertid først direkte til EMD s praksis i sag C-185/95, Baustahlgewebe GmbH pr

35 Introduktion EUD s udvikling af et katalog af grundrettigheder fik afgørende politisk opbakning i en fælleserklæring af 5. april 1977 om grundlæggende rettigheder fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det hedder i erklæringen blandt andet, at»de grundlæggende rettigheder, således som disse navnlig fremgår af medlemsstaternes forfatninger samt af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder«, vil blive overholdt af institutionerne erne var således et afgørende vendepunkt for beskyttelsen af borgernes rettigheder i Europa, jf. nærmere Jonas Christoffersen i Fair Balance (2009) s. 14 ff. I 1986 opgav den tyske forfatningsdomstol sit forbehold i den såkaldte»solange II«-dom, hvorefter den ikke ville foretage en intensiv prøvelse af EU-rettens forhold til den tyske forfatning, så længe EU generelt opretholder en passende beskyttelse af borgernes rettigheder. Om udviklingen generelt henvises til f.eks. Louise Nan Rasmussen og Søren Schønberg: EU-menneskeret en udfordring til dansk ret, (1993) og Ane Maria Røddik Christensen: Parallelitet i europæisk menneskerettighedsbeskyttelse forholdet mellem Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF-domstolen, i Jonas Christoffersen og Michael Rask Madsen (red.), Menneskerettighedsdomstolen 50 års samspil med dansk ret og politik, (2009) Forhandlingerne op til EUC Beslutningen om at skabe et Charter om grundlæggende rettigheder blev truffet af stats- og regeringslederne i Det Europæiske Råd i Køln i juni I oktober 1999 blev processen fastlagt i Tampere med etableringen af det såkaldte Konvent (på engelsk»convention«) med et ledende præsidium. Det Europæiske Råd vedtog enstemmigt EUC i Biarritz i oktober 2000, hvorefter Europa-Parlamentet og Kommissionen tiltrådte det i november, henholdsvis december Præsidenterne for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen underskrev EUC den 7. december 2000 i Nice. EUC havde til formål at tydeliggøre eksisterende grundlæggende rettigheder uden at tillægge dem yderligere retsvirkninger. Et år senere, i december 2001, besluttede Det Europæiske Råd i Laeken, at der skulle etableres et konvent for Europas fremtid, herunder om EUC skulle gøres juridisk bindende, og om EU skulle tiltræde EMRK. Det Europæiske Konvent færdiggjorde i juli 2003 Forfatningstraktaten indeholdende EUC. Det lykkedes ikke at opnå enighed under det italienske formandskab i efteråret 2003, men efter visse yderligere ændringer og tilføjelser blev Forfatningstraktaten vedtaget i juni Efter folkeafstemningerne i Frankrig og Holland måtte ratifikation af Forfatningstraktaten opgives, hvorefter yderlige- 36

36 For at læse hele EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder er det nødvendigt at købe bogen. Klik her for at bestille EU s Charter Du kan også bladre videre og se bogens stikordsregister.

37 Stikordsregister Stikordsregister Stikordsregister A Absolutte rettigheder 56, 362 Accessorisk kompetence 463 Adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse 342ff Administrativ frihedsberøvelse 68, 120, 417 Adoption 146, 236, 326ff, 330 Advokater, se også forsvarer, ret til ansatte advokater 252 advokatbistand 424 Afgørelse, krav til 364 Afskedigelse, uberettiget 315, 370 beskyttelse mod afskedigelse 328ff beskyttelse ved uberettiget opsigelse 313ff kollektive afskedigelser 301 Akademisk frihed 164, 168 Aktindsigt, ret til 361, 368, 374ff begrænsninger 376 ekstraheringspligt 379 Alder 144, 184, 224ff, 242 alderskrav til piloter 243 minimumsalder for erhvervsarbejde 324 pension, se pension uledsagede mindreårige 245 ældres rettigheder 286 Ambassader, se diplomatisk beskyttelse Andragender, ret til at indgive 64, 388ff Anholdelse 117ff varetægtsfængsling 119, 399, 401 bevisbyrde 430ff domstolsprøvelse 118 Anvendelsesområdet for EUC 122, 453ff beskyttelsesniveau 55, 476ff EUC s anvendelse i Danmark 66ff Arbejde, ret til, se erhvervsfrihed Arbejdsforhold, se også arbejdstager 301, 316ff, 385 Arbejdsformidling, ret til gratis 310, 311 Arbejdsgiver 305, 307 forhandlingsret og kollektive skridt 307 Arbejdskraften, fri bevægelighed 52, 84, 161, 172, 311 Arbejdstager 125, 176, 186, 249, 293, 299ff, 313, 362 forhandlingsret og kollektive skridt 305ff ret til information og høring 301 retfærdige og rimelige arbejdsforhold 293, 316ff vandrende arbejdstager 174, 177 Arbejdsvilkår 181ff, 191, 250 Arrestordre, den europæiske 120, 216,416, 434, 442, 4499, 481 frihedsberøvelser i tilknytning til udleveringer 120f legalitetsprincippet 442 ne bis in idem 445, 449 retten til forsvar 434ff retten til retshjælp 407 Asyl 108, 130, 205ff det europæiske asylsystem 59, 208, 216, 460 flygtningestatus 150, 206,210, 212, 282 Asylansøgere 94ff, 150, 120 beskyttelsesstandarden 205, 210, 217ff modtagelse af 94, 108, 210 uledsaget mindreårig 281 B Barsel 236, 295, 326ff, 329, 331 adoptionsorlov

38 Stikordsregister barn født af surrogatmor 236, 269 betalt barsels- og forældreorlov 329f forældreorlov 253, 277 Begrundelsespligt 362, 370, 460 Bevægelsesfrihed, se også fri bevægelighed 117, 391ff opholdsret, ret til at vælge 393 Borgerettigheder 351ff Bortførelse barnebortførelse 131, 280, 284 Børn 113, 126, 275ff barnets tarv 279ff børnearbejde, forbud mod 321ff børns rettigheder 275ff C Censur, se ytringsfrihed CIS-køn 268f D Delt kompetence 39, 57, 347, 349 Demokrati 81ff demokratisk kontrol 64 opretholde demokratisk styre 357 princippet om deltagelsesdemokrati 354, 383, 388 Dialog Arbejdsmarkedet 301 EMD-EUD 74 Diplomatisk og konsulær beskyttelse 398ff Direkte virkning 41, 51ff, 77, 459 Diskrimination 145, 224ff alder 242, 286 handicap 241, 289 køn 236ff, 266ff nationalitet 259 race eller etnisk oprindelse 239 religion, tro eller andre anskuelser 240 seksuel orientering 251 sprog 239 Tredjemands 93, 232 Dokumenter, begrebet 380 Domstolen, se EUD Domstolsprøvelse, ret til 212, 405ff, 412 Dublinforordningen 120, 205, 216 Død, ret til, se eutanasi Dødsstraf 96ff, 214 E Effektive retsmidler 405ff, 411 retfærdighed og offentlig rettergang 421 upartisk domstol 405ff, 421 Effektivitetsprincip 372, 406, 413ff, Ejendomsretten, se også intellektuel ejendomsret 199ff begrebet 201 begrænsninger 202 erstatning 203 Ekspropriation 203 Ekstraheringspligt, se aktindsigt Ekstraterritorial anvendelse og virkning, EUC s 59ff EMD, kontrol med EU-retten 62f, 75 samspillet med EUD 77f EMRK EU s tiltrædelse af EMRK 74 Enhver, begrebet 58ff Enhedspatent 66 Erhvervsfrihed 181ff, 192ff, 194 tvungen pension 249 Erstatning 199ff, 203, 361ff, 370 uden for kontrakt 63, 419 Etableringsfrihed 79, 181, 187ff begrebet etablering 188 EUC, se også anvendelsesområdet for EUC 31ff, 353 forpligtelser 55, 57 fortolkning 56, 464ff opbygning 38, 42ff placering i EU-retssystemet 44 virkning 45ff, 59 EUD (opgave, søgsmål prøvelse) 62 Forfatningsmæssig garanti 77 kontrol med EMRK 76ff EU-Kommissionen 65 Europa-Parlamentet 64, 353 stemmeret og valgbarhed 353ff Eutanasi 96, 98 F Fagforeninger 159, 161ff Familieliv, respekt for 122, 126 familiebegrebet 126 ret til at stifte familie 142, 145 Familiesammenføring 127, 282ff 544