FLERE GÅR MERE. Fodgængerstrategi for København

Transkript

1 FLERE GÅR MERE Fodgængerstrategi for Køenhavn

2 2 Flere går mere du skåner miljøet... det er sundt... du idrager til en levende y... du opdager mere... du får nye ideer... det er gratis... du møder andre mennesker

3 FORORD 3 Vi er alle fodgængere. Hver dag. Nogle gange er det are på en gåtur, andre gange er vi på vej til et estemt mål. elv når vi tager cykel, us, tog, metro eller il, så starter og slutter turen som regel til fods. Langt de fleste af os går gennem yen helt uden prolemer. Men nogle af os har rug for lidt hjælp på gåturen. Bruger man stok, rollator, kørestol eller noget helt fjerde, er man særligt afhængig af, at fortove, veje og lignende er tilgængelige. Men det ændrer ikke ved, at vi alle er fodgængere. Vi har i Køenhavn store amitioner om at sætte fodgængerne i centrum, for på den måde at opnå et endnu edre yliv for alle, flere sunde køenhavnere og et edre miljø. Det er afgørende for at vi kan skae en endnu mere spændende, oplevelsesrig og tryg story. Derfor præsenteres her ét af målene i Køenhavns Kommunes ylivsudspil Metropol for Mennesker: At Flere går mere. Fodgængerstrategien "Flere går mere" indeholder en lang række forslag til, hvordan Køenhavn liver en endnu edre fodgængery. Hvordan vi når vores amitiøse mål om 20 % flere fodgængere i Det kræver en stor indsats at få flere til at gå mere. Derfor foreslår fodgængerstrategien en række indsatser til, hvordan vi kan realisere målsætningen. Vi kan selvfølgelig ikke love, at alle indsatserne liver realiseret med det samme. Men hvis vi skal leve op til vores høje amitioner om flere fodgængere i Køenhavn, skal vi investere på fodgængerområdet. Derfor arejder vi på at realisere de prioriterede indsatser i strategien, som kan gøre Køenhavn til en endnu edre y at gå og opholde sig i. Ayfer Baykal Teknik- og miljøorgmester

4 4 METROPOL FOR MENNEKER Køenhavn har en vision. Vi vil være verdens edste y at leve i. En æredygtig y med yrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt yliv. Vi vil være en Metropol for Mennesker. VIION Vi vil indrette yen, så mennesker vælger at gå, hvilket vil idrage til en levende story med et godt yliv og et godt ymiljø. amtidig foredres orgernes sundhed, hvis flere evæger sig aktivt i hverdagen.

5 FLERE GÅR MERE 5 HVORFOR KAL FODGÆNGERE PRIORITERE? DET KABER ET BEDRE BYLIV Fodgængere idrager til en levende y. Jo mere folk går og deltager i yens arrangementer, jo mere livligt og mangfoldigt et yliv skaer det. Det er med til at skae et attraktivt yliv for orgerne og for turisterne. DET ER MILJØVENLIGT Fodgængere idrager til et edre miljø. Jo mere fodgængertrafik, cykeltrafik og rug af kollektiv trafik, jo edre ymiljø. Vi vil tilgodese de løde trafikanter og dermed styrke den grønne moilitet i yen. DET ER UNDT Gang er sundt for mennesker i alle aldre. Daglig evægelse kan let indtænkes i forhold til dagliglivets gøremål, og så har det en positiv etydning for åde den sociale, mentale og fysiske sundhed. Derfor skal det gøres endnu mere attraktivt for køenhavnerne at opleve yen til fods og i forindelse med hverdagens gøremål. FLERE GÅR MERE "Flere går mere" er et af de tre overordnede mål i ylivsvisionen "En Metropol for Mennesker". En metropol for mennesker er en god y at gå i. At gå er vores mest asale måde at evæge os på. Det er nemt, gratis, sundt og mere æredygtigt at gå i stedet for at tage ilen. Det giver os mulighed for at ruge vores sanser, for at gå på opdagelse og for at møde andre mennesker. At gå er yliv. Derfor vil Køenhavn, med edre komfort, mere tryghed og fremkommelighed, invitere til at gå. VORE MÅL ER: Fodgængerstrategien skal idrage til at nå målsætningen i kommunens ylivsstrategi "Metropol for Mennesker": Flere går mere. I 2015 er fodgængertrafikken steget med 20 % i forhold til i 2009.

6 6 HVOR MEGET GÅR KØBENHAVNERNE? ANTAL MINUTTER KØBENHAVNERNE TYPIK BRUGER PÅ AT GÅ DAGLIGT 41 % går under ½ time på hverdage. TURE, HVOR GANG ER HOVEDTRANPORTMIDDEL I 2009 gik køenhavneren 9,86 minutter om dagen. Det er målet, at køenhavneren i 2015 går 12 minutter om dagen. Målet for min 10 min min 6 min 4 min 2 min 10 0 min Under ½ time Mellem ½ til 1 time Over 1 time KILDE: Transportvaneundersøgelsen 2009 Weekend/ferie Hverdag KILDE: Borgerpanelundersøgelsen 2010 KØBENHAVNERNE VALG AF HOVEDTRAN- PORTMIDDEL FOR TURE PR. PERON PR. DAG 25 % af de daglige ture foregår til fods. ØVRIGE 2 % BIL 27 % GANG 25 % UNDHEDTYRELEN ANBEFALER BLANDT ANDET at ørn og unge evæger sig mindst 60 min. om dagen. at voksne evæger sig mindst 30 min. om dagen. KOLLEKTIV TRAFIK 15 % CYKEL 30 % KILDE: Transportvaneundersøgelsen 2009

7 HVAD MOTIVERER KØBENHAVNERNE? 7 HVAD FÅR KØBENHAVNERNE TIL AT GÅ I DERE LOKALOMRÅDE? Flere grønne ruter og stier Grønnere omgivelser At yen liver renere Bedre luftkvalitet At yen generelt liver mere egnet til fodgængere Mindre trafik Flere lokale caféer, utikker mv Bedre elysning Lavere hastighedsgrænser tørre tryghed i forhold til kriminalitet tørre tryghed i trafikken Foredret sikkerhed i fodgængertunneler Bedre information om destinationer, stier og ruter Flere lokale arrangementer Flere fodgængerovergange Bedre elægninger på stier og fortove Foredrede lyskryds Bedre adgang til offentlig transport At det liver lettere at krydse vejene HVAD KAN MOTIVERE KØBENHAVNERNE TIL AT GÅ ENDNU MERE? 7 % - når jeg ikke har nogen alternative transportmidler 7 % - til glæde generelt 5 % - fordi det er hurtigere 19 % - fordi motion er godt for mig 8 % - fordi jeg finder det afslappende 11 % - fordi det er nemt og praktisk 18 % - fordi jeg nyder at være udendørs 13 % - andre årsager 13 % - fordi jeg kan lide at kigge mig omkring og nyde miljøet Køenhavnernes svar fra orgerpanelundersøgelserne 2009 og 2010

8 8 HVORDAN ER FREMTIDEN KØBENHAVN UD? POTENTIALER FOR VÆKT Vi har en målsætning om at udvikle gå-kulturen i Køenhavn, så folk vælger at gå, fordi det er sundt, fordi man deltager i yens liv, og fordi det skåner miljøet. Vi skal udvikle gå-kulturen i Køenhavn på samme måde som cykelkulturen. Det er et godt tegn på den gode y, når folk har lyst til at gå. HVORDAN KAL BYEN INDRETTE, FOR AT FLERE GÅR MERE? Blandt de mange mulige indsatser har Køenhavns Kommune udvalgt fire fokusområder, hvor potentialet for vækst i fodgængertrafikken vurderes at være højest: udvikling af gå-kultur, fodgængerruter og mødesteder, strøggader samt trafikknudepunkter I den første periode, , udvælges og realiseres indsatser inden for disse fire fokusområder. Fokusområderne understøttes af og kan skae synergi med en række af kommunens andre aktuelle strategier og planer (se tillæg). Fokusområderne er også udvalgt ud fra de ønsker, der er kommet til udtryk gennem interviewundersøgelser m.v. I 2015 KAL KØBENHAVN VÆRE... BYEN MED HØJ KOMFORT PÅ FODGÆNGERAREALER - med jævne og rene fortove med hvilesteder DEN TRAFIKIKRE BY - med færre ulykker med fodgængere DEN FREMKOMMELIGE BY - med færre arrierer for fodgængere BYEN I BEVÆGELE - med tilud om spændende oplevelser i alle ydele DEN TRYGGE BY - hvor folk føler sig trygge ved at gå i deres lokalområde DEN LÆRENDE BY - som informerer og inddrager orgerne om trafik og aktiviteter DEN TILGÆNGELIGE BY - en y indrettet for alle, åde ørn, voksne og ældre DEN GRØNNE BY - en y med grønne ruter og omgivelser

9 FOKUOMRÅDER 9 UDVIKLING AF GÅ-KULTUREN At køenhavnerne går i hverdagen, opleves på mange måder som en selvfølge, noget vi ikke tænker nærmere over. Gå-kulturen kan udvikles ved, at vi liver mere evidste om fordelene ved at gå i stedet for f.eks. at tage de korte ilture. At vi får mere information og flere arrangementer at deltage i, som ringer os ud at gå. Både sammen og hver for sig, åde på arejde og i privatlivet. Der er store muligheder for at stimulere lysten til at gå. e side FODGÆNGERRUTER OG MØDETEDER Byen har et veludygget net af gader og stier, hvor orgerne kan evæge sig til fods, men i mange tilfælde er der arrierer eller manglende forindelser, som gør det esværligt. Andre steder savnes opholdsmuligheder eller mødesteder undervejs. Et sammenhængende netværk af fodgængerruter kunne øge invitationen til at gå, samtidigt med at det ville lette mulighederne for at finde alternative ruter i kvarteret. e side TRØGGADER trøggaderne er ydelenes handelsmæssige samlingspunkter. Her er store koncentrationer af detail- og dagligvareutikker samt café og restaurationsmiljøer i gader med landet trafik. Fremkommeligheden til fods er i mange tilfælde lav på de smalle fortove,som rummer alt fra stoppesteder, vareudstillinger,udendørsserveringer til forskelligt yinventar. trøggaderne rummer et stort potentiale for vækst gennem at øge komforten for fodgængerne. e side TRAFIKKNUDEPUNKTER Byens trafikknudepunkter estår af de mange togstationer og usterminaler. De er vigtige steder for alle, der evæger sig igennem yen med forskellig offentlig transport, men også vigtige fikspunkter i orgernes mentale ykort. Her orienterer man sig og skifter retning. Alt trænger sig sammen i disse punkter, cykelparkering, pølsevogne, oder, illetkontorer, ventepladser og meget mere. Bedre sammenhæng med netværket af fodgængerruter og mere lettilgængelige pladser ville øge komforten for fodgængerne. e side

10 10 GÅ-KULTUR HVAD ER GÅ-KULTUR? Gå-kulturen omfatter alle de måder, yens orgere evæger sig på til fods. Både de lystetonede ture og de pligtorienterede, nødvendige daglige ærinder. Gå-kulturen er udtryk for det mangfoldige yliv, der udfolder sig, når yens orgere i alle aldre evæger sig til fods gennem yens rum. Ligesom andre kulturformer kan gå-kulturen udvikles. Den kan understøttes gennem kampagner eller events, der inviterer til nye aktiviteter. Et nyt lokalt marked eller andre arrangementer kan give orgerne lyst til at gå en ekstra tur for at opleve de nye aktiviteter. Gå-kulturen kan påvirkes af grupper og enkeltpersoner, der gennem nye former for aktiviteter eller arrangementer inspirerer andre til at gå flere ture, nye veje eller simpelthen at gå længere. Gå-kulturen kan også påvirkes gennem oplysning og information, som l.a. kan være med til at ændre vaner, så de korte ilture erstattes med sunde gåture. Bedre komfort på gangarealerne kan styrke lysten til at gå, mens dårlig kvalitet af den fysiske udformning af gader, stier, pladser og parker kan hæmme den. Er det en oplevelse at gå turen eller en sur pligt, som kun kalder på de nødvendigste ture? Fodgængerstrategien akker op om lokale initiativer, som får flere til at gå og dermed idrager til at foredre orgernes sundhed. Byen rummer mange skjulte muligheder for at stimulere gå-kulturen.

11 Oplevelser i yen til fods kan egynde i en tidlig alder og er en vigtig del af opygningen af en gå- kultur. 11

12 12 FREMTIDVIION GÅ-KULTUR Det er dejligt at gå - prøv selv... Vi går sammen... Gå en tur med en ven, og få oplevelser med på vejen... Pas på ørn, der færdes alene i trafikken! FORETIL DIG FREMTIDEN GÅ-KULTUR I KØBENHAVN BORGERNE ER BLEVET INDDRAGET Byens orgere er de vigtigste aktører og kreative medspillere i de mange nye aktiviteter og kampagner. Kampagner, som har fået unge som gamle til at gå mere. Gang er levet det naturlige valg ved de fleste af hverdagens ture. Borgerne har taget aktivt del i at udpege, hvor de lokale fodgængerruter skal forløe. De har udpeget de manglende forindelser samt fundet muligheder for at skae nye smutveje. Nye forslag til aktiviteter er sprunget ud af det lokale arejde med gå-kulturen. Der er kommet en større evidsthed hos orgerne i Køenhavn om, at yen er noget særligt for fodgængere - i kraft af kvaliteter, der er opnået gennem årene. Borgerne er stolte af deres y, ikke are som den for længst verdenserømte cykely, men i lige så høj grad som den dejlige y, hvor man kan nyde livet til fods. Det er en kvalitet, at ørn trygt kan færdes i yen og selv går og cykler til skole. Borgerne er yens aktive fodgængeramassadører, som gerne fortæller om yens herligheder til yens gæster. MERE GANG I HVERDAGEN Gå-kampagner er levet en fast del af årets aktiviteter i Køenhavn. Organisationer og firmaer har engageret sig i de forskellige tiltag. De store gå-arrangementer, som Ladywalk eller Walkathon, er suppleret med lokale aktiviteter, hvor orgerne tager en tur med en stavgangsgruppe eller en kend din y -tur med kulturelle indslag. Det er levet in at gå. Kampagnerne som Er du klar over, at det ikke tager længere tid at gå? har virket, og korte ilture, der elastede miljøet, er erstattet med ture til fods eller på cykel. Børneinstitutioner er aktivt med til at formidle glæden ved gang for yens yngste fodgængere og derigennem så frø til en god praksis. I mange kvarterer stimuleres ørn til evægelse gennem spil og leg på yens fodgængerruter. En række institutioner og private virksomheder promoverer gang i hverdagen gennem nye tiltag. F.eks. ser man grupper af mennesker, der er i gang med møder til fods - de såkalte "walk and talks", der er en rigtig god måde at sikre evægelse i løet af en lang, stillesiddende arejdsdag. NYE OPLEVELERIGE FODGÆNGERAKTIVITETER Foredringerne for fodgængerne i yen har gjort dagliglivets nødvendige gøremål lettere, men en del tiltag stimulerer også til gå-aktiviteter for fornøjelsen eller sundhedens skyld. Borgerne har fået nye oplevelsesruter, hvor det er en fornøjelse at gå, og hvor man møder åde informationer og oplevelser. koleørn kan evæge sig ad den sikre skolevej, som er levet til en krummesti, hvor indlagte krummer i gadeelægningen åde er en del af oplevelsen og samtidigt leder ørnene på den edste vej til skolen. Byens rum er dermed også levet en del af læringens rum. Kommunen arejder med at tilgodese de mange forskellige aldersgruppers ehov og forskellig adfærd. I Køenhavn er der plads til åde de aktive, de kreative, de meditative eller de fodgængere, der i højere grad holder af at være tilskuere. GÅ-KULTUR VIA NY TEKNOLOGI Nye kort viser netværket af fodgængerruter samt den korteste afstand til fods. Kortet fås åde som folder til at have i lommen eller til at downloade til pc er og smartphones. Kommunen støtter arejdet med GP-aserede vejvisningssystemer, der angiver den hurtigste vej til fods direkte på moiltelefoner mv.

13 13 FORLAG TIL INDATER FREM MOD 2015 Borgerdialog i alle ydele om udvikling af gå-kulturen. Adfærdskampagne, som skal mindske antallet af korte ilture. Ladywalk 2010 Gå-arrangement for at få flere til at gå og promovere sundhed og motion, her fra øerne. Oplevelser og aktiviteter for skoler, institutioner og hele familien kan få flere til at gå i lokalområdet, her forestilling fra Vanløse Torv. tøtte til lokale events og motionsarrangementer. Information i ydelene om lokale aktiviteter. Gåusser og andre aktiviteter, som fremmer, at ørn går til skole. Fremme tiluddet af oplevelser langs fodgængerruter. Adfærdskampagne rettet mod at undgå konflikter mellem fodgængere og cyklister samt cyklister og uspassagerer.

14 14 GÅ-KULTUR tavgang Gåtur om vinteren Børn i trafikken kolepatrulje kilt fra øerne. koleørn

15 15 INPIRATION TIL YDERLIGERE INDATER FLERE FORKELLIGE MÅDER AT PÅVIRKE GÅ-KULTUREN PÅ TÅR TIL RÅDIGHED Kan ske ved at engagere rugerne individuelt eller i grupper direkte gennem kampagner og aktiviteter, som har til hensigt at påvirke vaner og adfærd. Kan sikres ved at give adgang til viden og information om, at det er edre og sundere at gå eller cykle end f.eks. at tage de mange korte ilture. Kan ske ved at påvirke adfærd. Dels gennem fysiske forandringer, som prioriterer eller forkæler fodgængernes komfort frem for andre transportformer, og dels gennem restriktioner eller reguleringer af anden trafik. KAMPAGNER OG LOKALE AKTIVITETER TIL FREMME AF GÅ-KULTUREN Kampagner, der opfordrer til gå-møder i arejds- og fritiden, "walk and talk". Dvs., arejdspladser kan anvende gader, pladser, promenader og parker til gående møder. Kultur- og historiefortællende ture i yens kvarterer. Borgerne kan gå på opdagelse i ykvarterer og udforske yens historie og kulturhistorie. Eksempelvis åen din have dag, Kom igennem vores gård og lignende initiativer, hvor orgerne kan gå rundt og esøge skjulte herligheder i ykvarteret. Kampagner, aktiviteter og faciliteter, der opfordrer til leg og spil på gader og pladser. Aktiviteter og faciliteter rettet mod særligt ældre orgere - med inspiration fra kinesisk parkliv. Kampagner om at lade ilen stå og tage de korte ture til fods eller på cykel. Events som Walkathon, Ladywalk og andre store gå-arrangementer, som stimulerer lysten til at gå. Bevægelse i dit ykvarter-kampagner med gang, leg og oplevelser. tøtte til lokale initiativer. F.eks. grupper af stavgængere eller andet. Understøttelse og udvikling af lokale events og motionsarrangementer i samarejde med "Gang i Køenhavn". tøtte til temavandringer i ydelene. Information om gå aktiviteter i ydelene gennem eksisterende netværk og pulikationer. Kampagner om fordelene ved at gå. INFORMATION, KILTNING OG VEJVINING En rejseplan på nettet kan udvikles. Dvs. en rejseplan, der viser lokale tures længde og varighed til fods. Vil vise, om man lige så godt kan gå som vente på offentlig transport. Ruteplaner til fods aseret på GP-teknologi til moiltelefoner, smartphones mv. kan udvikles. Kort og foldere med de lokale fodgængerruter med afstande indtegnet og tidsangivelser kan udvikles, samt kort med Margueritruter, attraktioner, kulturhistoriske monumenter, motionsruter og stationer indtegnet mv. FODGÆNGERPRIORITERINGER OG REGULERINGER Prioritering af fodgængeres vilkår ved udformning af gader, veje og lyskryds kan sikres. Vil etyde høj komfort og korte gangafstande. Drops for indkøsvogne, så de kan afleveres i nærheden af oligen. Bykvarterer sikres landede funktioner, så indkø og mange ærinder kan udføres inden for gangafstand. Udygning af antallet af tilgængelighedsruter, der sikrer fremkommelighed for alle.

16 16 FODGÆNGERRUTER OG MØDETEDER HVAD ER FODGÆNGERRUTER OG MØDETEDER? Fodgængerruter udgør ydelenes lokale netværk af forindelser mellem de vigtigste lokale destinationer, som eksempelvis skoler, ilioteker og centre og udgøres af stier, fortove osv., hvor fodgængertrafik er prioriteret. Ruterne forløer nogle steder sammen med de grønne cykel- og gangruter og koler sig til motionsstier, strøggader og andre gå-netværk. Fodgængerruterne er også oplevelsesruter, hvor der er lagt vægt på netop de kvaliteter, som fodgængere kan værdsætte i kraft af den lave evægelseshastighed og nærheden til omgivelserne. Ærinder og småindkø kan gøres, mens natur, grønne omgivelser og kulturoplevelser nydes på vejen. Desuden krydres oplevelserne med mødet med andre mennesker og muligheden af at holde små pauser på ruternes forskellige mødesteder. tort set alle rejser, også dem der ikke primært regnes som gåture, foretages delvist til fods, da en rejse altid vil påegynde og afsluttes gående. Ofte ville korte rejser i yen kunne tilagelægges til fods på samme tid som kominationen med us eller il. Ikke mindst, hvis man regner hele turen med og ikke kun den del, der foretages i f.eks. il. Fodgængere skal ikke parkeres. De kan i de fleste tilfælde anvende den korteste vej til målet. Hvor dette ikke er tilfældet, findes et potentiale for foredringer af netværket af fodgængerruter. Netværkets funktion er også at kole fodgængerruterne sammen med strøggader og trafikknudepunkter, så det er nemt og hurtigt at være fodgænger. Eksempel på netværk af fodgængerruter, fra pjece lavet af Valy Lokaludvalg 2009.

17 Fodgængerruter kan indrettes så der kan veksles mellem gang og ophold, her fra ønder Boulevard. 17

18 18 FREMTIDVIION FODGÆNGERRUTER OG MØDETEDER Det går legende let med pauser og mødesteder på vejen FORETIL DIG DE FREMTIDIGE FODGÆNGERRUTER OG MØDETEDER I KØBENHAVN ET AMMENHÆNGENDE NETVÆRK Fodgængerruterne er udygget som et samlet lokalt netværk af gå- og løeruter, der gør det let at komme rundt til fods. Her er høj komfort og fremkommelighed samt varierede ruter, der inviterer til åde gå- og løeture. til en lille pause. En motionspavillon, et lille overdækket sted med et par samtaleænke eller et lille lokalt sted til små sammenkomster, f.eks. med grill. Flere steder i yen er nye mødesteder opstået ved hjælp af moile, midlertidige installationer, som sætter fokus på hidtil uopdyrkede steder. GRØNNE RUTER OG NYE GENVEJE Netværket af fodgængerruter er ikke are til de nødvendige ture, men også til for fornøjelsens skyld. Ruterne er oplevelsesrige og giver alternativer til åde længere eller kortere ture. Der er anlagt åde nye smutveje og charmerende oplevelsesrige omveje. Ruterne forløer ofte i grønne gaderum, de indgår i parkernes og kirkegårdenes stisystemer og forinder sig til lege- og aktivitetssteder for ørn og voksne. Nye fodgængerroer over havnen har skat en livlig fodgænger- og cykeltrafik på tværs af yens tidligere adskilte ydele. Fodgængerruterne er så varierede og komplekse, at de inviterer alle orgere på en fodtur ad en grøn rute. Fodgængerruterne har høj tilgængelighed og komfort og er på visse strækninger en del af kommunens tilgængelighedsrutenet. MANGE NYE MØDETEDER Netværket er forsynet med mange forskellige mødesteder. En hvileænk på et gadehjørne, der opdeler turen og giver lejlighed ATTRAKTIVE, LEGENDE OG LÆRENDE RUTER Her og der er fodgængerruterne forsynet med muligheder for spil og læring. Attraktioner for fodgængerne er højt prioriteret, og kedelige, lukkede facader og andre mindre attraktive strækninger er levet earejdede, så de er levet mere interessante at evæge sig langs med. Kunstnere, skoler og institutioner har på hver deres måde idraget med kreative løsninger, så orgerne liver inviteret til at gå nye veje. teder, som tidligere var triste, kan nu opleves på nye måder gennem de mange permanente og midlertidige installationer, der er kommet til. BELYNING OG RENHOLD Netværket af fodgængerruter har fået afvekslende elysning, der er tilpasset rutens omgivelser og terræn, hvilket har øget trygheden. Fodgængerruterne er højt prioriterede med hensyn til vedligeholdelse og renhold. Det er en forudsætning for, at ruterne og ikke mindst mødestederne opleves indydende. Affald og graffiti fjernes hurtigt.

19 19 FORLAG TIL INDATER FREM MOD 2015 Lokale netværk af fodgængerruter og mødesteder udpeges i alle ydele af lokaludvalg i samarejde med kommunen. Nye genveje og anlæg af missing links for at skae sammenhæng i fodgængerrutenettet. Motions- og evægelsespavilloner kan være mødesteder på fodgængerruter og kan idrage til øget evægelse i det daglige for alle aldersgrupper fra ørn til ældre, her fra Fredens Park. Fodgængerruter kan invitere til aktivitet og evægelse, for eksempel stavgang, her fra Lersøparken. Fodgængerruter koordineres med løeruter, grønne cykelruter og lommeparker. God elysning på fodgængerruter og mødesteder for at skae tryghed og komfort. Motionspavilloner, fitness og leg for at skae oplevelsesruter. Eksperimentering med udformning og indretning af nye typer små mødesteder på rutenettet. Høj standard af renhold og snerydning. Flere grønne fodgængerruter. Opsætning af flere ænke langs fodgængerruter og ved mødesteder. Alle fodgængerruter gøres tilgængelige for orgere med nedsat moilitet.

20 20 FODGÆNGERRUTER OG MØDETEDER mutveje, her fra Melourne lane-way kunstprojekt, Australien. amtaleænke, her fra Vancouver, Canada. Fodgængerrute om vinteren, her fra Prags Boulevard. Nyt mødested, her fra Vartov. Drikkevand og anderledes yinventar, her fra tuttgart, Tyskland.

21 21 INPIRATION TIL YDERLIGERE INDATER UDFORMNING Netværket af fodgængerruter kan udygges, og der kan fokuseres på edst mulig tilgængelighed for alle og høj komfort. Fodgængerruterne kan koordineres med løeruter og kan på visse strækninger være en del af kommunens tilgængelighedsrutenet. Andre strækninger af fodgængerruterne kan gøres mere udfordrende og yde på eksempelvis faciliteter til fitness. Dele af fodgængerruterne kan anlægges som grønne ruter eller stier, f.eks. gennem parker og kirkegårde. Der er store muligheder for at skae en særlig stemning og identitet på en fodgængerrute. Attraktion og kvalitet for fodgængerne ør prioriteres i udygning af netværket. Dvs., lukkede facader og andre mindre attraktive strækninger omformes via midlertidige installationer eller andre kunstneriske tiltag. Fodgængernetværket kan forsynes med mange mødesteder. Mødestederne er vigtige steder på vejen til at holde en lille pause, puste ud eller are nyde at sidde og læse en avis eller se på ylivet. Mødestederne kan også have en mere aktiv karakter i form af motionspavilloner og andet udstyr til leg og motion. Motionspavilloner kan evt. udvikles i samarejde med undhedsforvaltningen. Belysningen på ruter og mødesteder liver af høj kvalitet, så det opleves trygt, og således at mennesker og ansigter er let genkendelige. Belysningen kan udvikles i samarejde med "ikker By". INFORMATION, KILTNING OG KUNT Bydelskort med gå-informationer og afstande kan uddeles og opstilles langs ruterne. Midlertidige fodgængerruter, hvor f.eks. kunst og installationer kan udpege nye genveje for en tid og gøre orgerne opmærksomme på nye muligheder i kvarteret. BORGERINDDRAGELE Borgernes rutevalg kan kortlægges og indgå i tilrettelægningen af rutenetværket. Borgerne liver på den måde aktive i udpegning af nye genveje samt identificering af manglende forindelser i netværket. Fodgængerruternes prioritering ør sikres i små som store projekters godkendelse. "Gang i Køenhavn" kan udarejde koncepter for midlertidige aktivitets- og opholdsrum, som kan optræde forskellige steder i yen og skae nye oplevelser. "Gang i Køenhavn" inddrager fodgængerruter i sin analyse af midlertidigheds- og ylivspotentialer rundt omkring i ydelene. VEDLIGEHOLDELE MV. Høj standard af vedligeholdelse ør sikres overalt på fodgængerruterne og på mødestederne. Renhold og snerydning er vigtige forudsætninger for øget rug året igennem. Bedre opfølgning på påuddet omkring snerydning af fortove.

22 22 TRØGGADER HVAD ER TRØGGADER? trøggader er ydelenes lokale handelsgader. 12 gader er levet udpeget som strøggader i Kommuneplan Der er udarejdet en hvidog med forslag til, hvordan man kan udvikle de køenhavnske strøggader som yrum. Målet er at fremme ylivet ved at foredre fodgængernes vilkår. trøggader har en koncentration af utikker, cafeer, restauranter og andre esøgsmål. Dermed er der store mængder af fodgængere, cyklister, usser og anden trafik på strøggaderne. Biltrafikken skal foregå med langsom hastighed under hensyntagen til strøggademiljøet og ussernes fremkommelighed. Kun gader, hvor der er alternative muligheder for den gennemkørende trafik, er udpeget som strøggader. trøggader er nogle af hverdagens vigtigste offentlige rum, som mange af yens orgere esøger jævnligt. Butiksstrøgenes mange tilud på hver side af gaden frister fodgængerne til at krydse frem og tilage, samtidig med at gaderne er præget af en del trafik. På strøggaderne skal der være plads til at gå komfortaelt og se på udstillede varer og utiksvinduer, mens andre promenerer fori. Her skal også være plads til at vente på ussen eller sidde på fortovscafé. Derfor skal den egrænsede plads fordeles hensigtsmæssigt og alle interessenter så vidt muligt inddrages og tilgodeses. trøggadekvarterets identitet og eoersammensætning er vigtige sider af den særlige charme, som en strøggade har. I dag må fodgængere ofte dele fortovene med utiksudstillinger, skilte mm., det fremkommelige areal for fodgængerne er derfor egrænset og skal oven i køet deles med fodgængere på hjul i form af rollatorer, tvillingearnevogne, elkørestole og meget andet. Der må derfor tænkes i, at pladsen på fortovet skal udvides og fordeles således, at der sikres fremkommelighed for fodgængere og andre rugere af strøggaderne, samtidig med at utikslivet og mødestederne ikke egrænses. TRØGGADER trøggader jf. Kommuneplan 2009 Frederikssundsvej Østerrogade Ndr Frihavnsg. Nørrerogade Jernane Allé Torveg. Valy L angg. Istedgade Holmladsgade Amagerrogade Mozartsvej Borgjergsvej

23 Pladsdannelse langs strøggade, her fra Gunnar Nu Hansens Plads ved Østerrogade. 23

24 24 FREMTIDVIION TRØGGADER Et dejligt sted at køe ind, vente på ussen, promenere eller møde andre FORETIL DIG FREMTIDEN TRØGGADER I KØBENHAVN TRØGGADER ER BLEVET TIL TRØGGADEKVARTERER trøggaderne er fornyet ved at prioritere fodgængere og cyklister og ved at fremhæve gadernes særlige charme. trøggaderne er undet sammen med kvarteret, så sidegader indgår som dele af strøgområdet. idegaderne og mindre pladser supplerer hovedstrøget, så handel, ophold, leg og offentlig transport kan finde sted sideløende med cafeer og udstillinger. Kvarterets identitet, utiks- og eoersammensætning er indarejdet i udformningen, så strøggadekvarterets særlige identitet er fremhævet. ØGET TILGÆNGELIGHED OG LAVERE HATIGHED Fodgængerne er klart prioriterede gennem højere komfort og fremkommelighed. Fortovsarealet er udvidet, og en fri gangzone på min. 2,00-2,50 m er sikret. trøggaderne er prioriterede som tilgængelighedsruter, så fremkommeligheden lettes for alle grupper af gående. Fortovene er nogle steder udvidet til forskellige aktiviteter, som f.eks. mødesteder, udeserveringer eller cykelparkering. Trafikken er dæmpet, og trafikhastigheden er sænket til 30 km i timen, så det er levet lettere at krydse gaden. ET GRØNT BOULEVARDPRÆG Hvor det er muligt, er strøggaderne forsynet med træer, så de har fået et oulevardpræg. Her evæger man sig nu under luftige trækroner, der eskytter mod solens stråler, mens man fristes af de mangeartede tilud, som området yder på. Grønne vægge og små grønne lommer er inddraget i udformningen af gaden, så det grønne præg fremtræder, selv hvor der er eskeden plads til træer. trøggaderne har fået ny elysning, som fremhæver deres karakter af kvarterets hovedstrøg. Belysningen tilgodeser fodgængernes ehov for naturtro gengivelse af farver og ansigter, uden at der er slækket på den trafiksikkerhedsmæssige side af elysningen. INDDRAGELE Butiksindehaverne og andre interessenter har været inddraget i et konstruktivt samarejde om arealerne for cafeer, andet ophold eller vareudstillinger i gaden. Kommunen regulerer forholdene på en fleksiel måde, som sikrer fodgængernes fremkommelighed. KAMPAGNER FOR MUKKE OG ÅBNE BUTIKFACADER mukke renoveringer af utiksfacader, der giver mere interessante og åne facader - åde dag og aften - præmieres gennem årlige kampagner arrangeret af f.eks. utiksindehaverne og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. Gennem årene er kvalitetsniveauet hævet, og ydelenes karakter og utikssammensætning er fremhævet. NYE BYDELKORT OG INFORMATION Kort, som viser lokalområdet og vejen til de vigtigste lokale attraktioner, findes nu de fleste steder. Kortene viser afstandene i tid til fods i området. F.eks. Det tager kun 4 minutter at gå til stoppestedet, til legepladsen, det næste lille mødested eller til den næste strøggade i kvarteret. HØJ TANDARD AF RENHOLD OG VEDLIGEHOLDELE trøggader har mange forskellige rugergrupper, og der konsumeres mange drikkevarer og mad to go. Her er også mange rygere på gaden, så affaldskurve og andet udstyr er afpasset til det større ehov og tømmes ofte. Vedligeholdelse af ænke og andet inventar er ligeledes højt prioriteret.

25 25 FORLAG TIL INDATER FREM MOD 2015 Omdannelse af en udvalgt strøggade med prioritering af fodgængere, cyklister og kollektiv trafik. Indførelse af 30 km-zoner i strøggadekvarterer. Afprøvning af strøggadekoncept med udeservering, mødesteder og plads til vareudstillinger, her i forindelse med trafikforsøget på Nørrerogade. trøggade, her fra Amagerrogade. Fortovsarealer udvides med større komfort og tilgængelighed for alle. Gennemførte fortove ved sidegader. Frie fremkommelighedszoner på fortove på min. 2,00-2,50 m. Fodgængervenlige elægninger på fortovsarealer samt høj standard af renhold og saltning i vinterdriften. Flere toiletter, vandhaner og ænke på strøggaderne.

26 26 TRØGGADER Eksempel på strøggade, her fra Lyon, Frankrig. Eksempel på strøggade, her fra Melourne, Australien. Eksempel på strøggade, her fra Valy Langgade. Eksempel på strøggade, her fra Paris, Frankrig. Eksempel på strøggade, her fra Barcelona, panien.

27 27 INPIRATION TIL YDERLIGERE INDATER UDFORMNING trøggaderne kan miljøprioriteres, så trafikken forløer mere glidende og lidt langsommere, hvorved det liver lettere og tryggere at krydse gaden. trøggadekvarterer kan indrettes som 30 km-zoner. trøggader har som oftest utikker og andre attraktioner på egge sider af gaden, så arrierer for at krydse gaden kan nedrydes, og anvendelse af midterheller kan lette krydsningen af gaden. Den kollektive trafik i strøggaderne kan prioriteres yderligere gennem udformning og placering af stoppesteder og ved sikring af ussernes fremkommelighed. Forholdene for fodgængerne kan foredres gennem udvidelser af fortovsarealerne. trøggader kan prioriteres højt som tilgængelighedsruter. Belægningerne kan gøres komfortael for fodgængere - med og uden hjul. Fortovene kan føres hen over mindre sidegader og ind- og udkørsler. Belysningen kan afpasses til fodgængerne mht. kvalitet og kvantitet. Belysningen liver et identitetsskaende element for strøggaderne åde dag og nat. trøggadernes karakter af promenader kan ofte understreges af en oulevardstemning gennem eplantning. KAMPAGNER MV. Kampagner for opgradering af utiksfacader med præmieringer af årets edste fornyede eller renoverede utiksfacade kan gennemføres. trøggadernes funktion som attraktive handelsgader kan styrkes ved at understøtte aktive funktioner i nederste etage. INDDRAGELE AF BORGERE OG BUTIKEJERE MV. Butiksindehavere og andre interessenter kan inddrages i diskussionerne om fordeling og samarejde om cafézoner, vareudstillinger og mølering, information, skiltning mv. "Gang i Køenhavn" og Køenhavns Erhvervscenter kan deltage i arejdet for at inddrage de lokale handelsdrivende i de nye strøggaders profil. Erhvervsdrivende er aktive og deltagende medejere, der skaer lokalt engagement og tilpasser de enkelte strøg efter lokalområdets unikke profil. Lokale kort med angivelser af fodgængerforindelser og genveje fra strøggaden til opholdstorve, legepladser eller andre attraktioner i kvarteret kan uddeles til orgerne. Kort kan også opstilles på udvalgte steder langs strøggaden med angivelse af afstande i tid til de nærmeste attraktioner. VEDLIGEHOLDELE OG RENHOLD Vedligeholdelse, renhold og snerydning prioriteres højt.

28 28 TRAFIKKNUDEPUNKTER HVAD ER ET TRAFIKKNUDEPUNKT? Trafikknudepunkter er steder, hvor mennesker skifter mellem forskellige trafikformer - stationer, usterminaler eller usstoppesteder, hvilket medfører mange fodgængere på egrænset plads. Trafikknudepunkterne er endestation for mange, som liver fodgængere i deres videre færden. Her er åde evægelse og hastige skift mellem forskellige trafikformer, men også ehov for at kunne vente eller holde en lille pause. Informationer om trafik og forindelser i kvarteret er andre vigtige elementer i gadeilledet. Trafikknudepunktet er en destination for udvekslingen mellem trafikformer, men også et punkt, der opsamler en del andre tilud netop i kraft af strømmene af de mange mennesker, hvis veje krydses. Boder med forfriskende tilud landes med parkerede cykler og pulsen af mennesker, som har travlt. M M M M M BYEN BANER OG TRAFIKKNUDEPUNKTER -togsstationer Metrostationer M Metro Cityringen, 2018 Busterminaler M M M M M M M M M M

29 Trafikknudepunkterne kan indrettes, så det er overskueligt og fremkommeligt for fodgængere, her fra Flintholm t. 29

30 30 FREMTIDVIION TRAFIKKNUDEPUNKTER Det er let at komme frem, at finde rundt og anvende den offentlige transport FORETIL DIG FREMTIDEN TRAFIKKNUDEPUNKTER I KØBENHAVN MERE PLAD OG TØRRE OVERKUELIGHED Bydelenes vigtige trafikknudepunkter og usstoppesteder er fornyet med fokus på komfort, overskuelighed og edre fremkommelighed for fodgængerne. Det er levet lettere at finde rundt, og stationernes forpladser er i flere tilfælde levet mere åne med edre plads til at evæge sig på. TRAFIKKNUDEPUNKTERNE OG FODGÆNGERRUTE- NETVÆRKET ER FORENET Trafikknudepunkterne er fornyet og kolet direkte til det øvrige fodgængernetværk. Trafikknudepunkter er vigtige destinationer for fodgængerruterne. At gå til stationen eller usstoppestedet er levet lettere, og pga. de gode opholdsmuligheder føles ventetiden ikke nær så lang. Trafikknudepunkterne er også centrale punkter i yens tilgængelighedsruter, hvor hensyn til svagtseende, linde og personer med andre udfordringer er særligt højt prioriterede. IKRING AF FREMKOMMELIGHED Udformningen af cykelparkeringen er gennemtænkt og med tilstrækkelig kapacitet. Kommunen foretager jævnligt oprydning af efterladte cykler, så fremkommeligheden er sikret for alle rugergrupper. BELYNING AF HØJ KVALITET Belysningen er foredret, så det åde opleves trygt og ehageligt at gå til og fra trafikknudepunkterne. Placeringen og udformningen af elysningen understreger stedets karakter af et knudepunkt og gør det let at overskue. Det skaer tryghed, samtidigt med at sikkerheden i forhold til trafikken er i top. NYE BYKORT OG VEJVININGYTEMER Det er levet lettere at finde vej med det nyudviklede vejvisningssystem for fodgængere, hvor klare kort over lokalområdet viser, hvor lang tid det tager til fods at nå lokalområdets vigtigste attraktioner. Kort og vejvisning viser den korteste vej til knudepunktet fra de centrale steder i kvarteret. I mange tilfælde viser de nye elægninger på stier og fortove selv vejen til destinationen ved indlagte informationer. Nye typer internet- og moiltelefon-aserede rejseplaner er tilgængelige. Disse rejseplaner viser den edste gårute for hele turen eller i komination med offentlig transport. Ved længere ventetider ved et usstop angives tiden til fods til næste stop eller videre til målet. HØJT NIVEAU AF VEDLIGEHOLD, RENHOLD OG NERYDNING Vedligehold og renhold er højt prioriteret i trafikknudepunkterne året og døgnet rundt. nerydning er ligeledes højt prioriteret, så fremkommeligheden sikres i vinterhalvåret. METROPLADERNE ER BLEVET TIL MØDETEDER De eksisterende pladser ved metrostationerne er levet foredret med nye opholdsmuligheder, mens frie arealer til og fra pladserne er frigjort til fodgængere. De fremtidige pladser på den kommende Metro Cityring får en højere komfort, ikke mindst med hensyn til ophold, så de kan live nye mødesteder i kvarteret.

31 31 FORLAG TIL INDATER FREM MOD 2015 God fremkommelighed omkring trafikknudepunkter med fodgængervenlig elægning og gode krydsningsmuligheder. Trafikknudepunkterne skal indrettes, så der er frem kommeligt for fodgængere, her fra Nørreport t. Det er vigtigt, at indrette trafikknudepunkterne, så de er overskuelige og enkle for fodgængerne, her fra Farum t. Integration af trafikknudepunkter i netværket af fodgængerruter og tilgængelighedsruter. Længere grøn-tid for fodgængere i signalreguleringer. Opstilling af ænke og overdækkede opholdsarealer med god elysning ved ventearealer til stationer og stoppesteder. kiltning af gangafstande med tidsangivelse til lokale destinationer ved -togs- og Metrostationer. Fodgængernes tilgængelighed og opholdsmuligheder indarejdes i alle Metro forplads-projekter.

32 32 TRAFIKKNUDEPUNKTER Gode opholdsmuligheder ved stoppestederne, her fra Bourke treet, Melourne, Australien Gode adgangsforhold, her fra Ikeukuro tation, Tokyo, Japan. Busstoppested, her fra Østerrogade. Vejvisningsskilt for fodgængere, her fra London, England. Kort med angivelse af 15 min. gangafstand, her fra London, England.

33 33 INPIRATION TIL YDERLIGERE INDATER UDFORMNING Der kan arejdes med at sikre, at trafikknudepunkterne i vid udstrækning er let forståelige, så rugerne umiddelart kan orientere sig og finde hen til metroen, ussen eller til og fra stedet. Der kan prioriteres høj komfort for fodgængere med rigelige gangarealer på alle trafikknudepunkter. Nye trafikknudepunkter, som f.eks. de mange nye metrostationer til cityringen, kan udformes, så de er enkle og letforståelige at anvende for fodgængere, ligesom velorganiseret cykelparkering sikres. Direkte og korte forindelser kan etaleres til trafikknudepunktet fra omgivelserne. Dvs., hele netværket af gader og stier, der fører til og fra et trafikknudepunkt, tænkes med som en del af udformningen. Trafikknudepunkter skal forankres i tilgængelighedsruterne, da de er primære punkter for alle rugere. Belægningerne skal være af høj kvalitet og kan udformes, så de indgår i vejvisningen. Gode toiletforhold og anden service kan prioriteres, da det øger kvaliteten for mange rugere. Belysningen kan være med til at markere hele trafikknudepunktet som en markant destination, men skal samtidigt være vej-visende og tryghedsskaende. tadesalg, udstillinger og lignende kan udvikles i samarejde med "Gang i Køenhavn". INFORMATIONER, KORT OG VEJVINING Udvikling af en internetaseret rejseplan, der angiver gangforindelser med tidsangivelser, som f.eks. på men lot for fodgængere. Rejseplanen kan evt. vise kominationer af rejseformer. Dvs. gang alene, gang og offentlig transport eller andre kominationer, f.eks. med cykel. Trafikknudepunkterne kan suppleres med infotavler med kort, der viser vej i lokalområdet og viser øvrige uslinjer omkring trafikknudepunktet. Desuden lokale ykort, hvor forholdene for fodgængernes evægelsesruter er tydeligt angivet, og forindelserne til de vigtigste destinationer og anden transport er tydeligt markeret. Et system for vejvisning, der angiver afstande åde i tid og længde, kan udvikles. ystemer i London eller Vancouver kan fungere som inspiration til en helt ny køenhavnsk udgave. F.eks. i 500 meters afstand fra knudepunktet kan skilte anvise gå-tid og retning til stationen. Der kan arejdes med koordinering og sammentænkning af fodgængernes ehov og af den offentlige transport. Der kan arejdes med oprettelse af en fælles organisation, der optimerer løsningerne på tværs af de forskellige sektorer og interessenter. toppestedsinventar til A-usstoppesteder kan l.a. indeholde foredrede ventefaciliteter/klimaskærm. VEDLIGEHOLDELE, RENHOLD MV. Renholdelse, vedligeholdelse, snerydning mv. ør prioriteres i trafikknudepunkterne. Cykelparkeringen optimeres ved hjælp af tilstrækkelig kapacitet og gennem kampagner og jævnlige oprydninger.

34 34 DEN VIDERE PROCE Teknik- og Miljøudvalget har d. 22. august 2011 godkendt den endelige fodgængerstrategi Flere går mere fodgængerstrategi for Køenhavn På den aggrund arejder Teknik- og Miljøforvaltningen videre med at få udarejdet fodgængerstrategiens indsatser i forvaltningens drift, samt ved at foreslå konkrete indsatser til at søge finansiering i de kommende års udgetter. I første omgang prioriterer forvaltningen et fodgængerruteprojekt på aggrund af høringssvarene. Fodgængerruteprojektet er et forslag til tørre sammenhæng for fodgængere i Køenhavn. Det vil omhandle etaleringen af to konkrete sammenhængende fodgængerrute i henholdsvis Valy og Østerro, samt udarejdelse af en plan for fodgængerruter i de øvrige ydele. Dette arejde vil ske i samarejde med Lokaludvalgene. Valy og Østerro Lokaludvalg har på eget initiativ udarejdet planer for et sammenhængende fodgængernet i de to ydele. Indsatsen vil således indeholde udvælgelse af dele af disse netværk og etalering af foredringer i form af sikre krydsningspunkter, edre elægning, edre elysning, eplantning, ænke, aktiviteter osv. Vi ruller den røde løer ud for fodgængerne.

35 35 Borgerdialog om trafikforsøget på Nørrerogade. Borgerdialog om trafikforsøget på Nørrerogade. Borgerdialog om udpegning af fodgængerruter i Valy af Valy Lokaludvalg. Borgerdialog om indretningen af den nye Nørreropark. Borgerdialog om orgernes fodgængerruter på Østerro hos Miljøpunkt Østerro. Borgerdialog hos Miljøpunkt Østerro.

36 36 EKITERENDE PROJEKTER INTERNATIONAL TRAKTAT FOR FODGÆNGERE I den internationale traktat for fodgængere, som Køenhavn tilsluttede sig i 2008, er fastlagt principper for fodgængeres rettigheder i yens offentlige rum. Fodgængertraktaten anviser, hvordan vi får skat sunde, hensigtsmæssige og æredygtige lokalsamfund, hvor mennesker vælger at færdes til fods. Fodgængertraktaten omfatter: sikkerhed tryghed tilgængelighed fremkommelighed komfort netværk af fodgængerruter udvikling af gå-kultur. HVAD GØR VI ALLEREDE? En række af kommunens aktuelle strategier, planer og projekter indeholder målsætninger og indsatser, som understøtter den overordnede målsætning i Fodgængerstrategien. Gennem koordinering med disse projekter skaes synergi, som kan medvirke til en gensidig målopfyldelse. En del indsatser i projekterne vil kunne supplere hinanden. MILJØMETROPOLEN VORE VIION CPH 2015 et udspil MILJØMETROPOLEN - VORE VIION CPH 2015 MÅL: Køenhavn skal med rette være kendt som den af verdens hovedstæder, der har det edste storymiljø. Der er fire temaer for Miljømetropolen for hvilke, der tilsammen er fastsat i alt 13 konkrete mål. Herunder at luften skal være så ren, at køenhavnernes sundhed ikke elastes, at 90 % af køenhavnerne skal kunne gå til et rekreativt område på under 15 minutter, og at køenhavnerne esøger yens parker, naturområder, havneade og strande doelt så ofte som før. INDATER: Miljøzone, miljøvenlige køretøjer samt nye parker, strande og havneade og grønne findes i yen.

37 37 METROPOL FOR MENNEKER VIION OG MÅL FOR KØBENHAVN BYLIV 2015 VEDTAGET AF KØBENHAVN BORGERREPRÆENTATION METROPOL FOR MENNEKER Vision og mål for Køenhavns yliv 2015 TMF MÅL: I 2015 er 80 % af køenhavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i ylivet. I 2015 er fodgængertrafikken steget med 20 % i forhold til i dag. I 2015 opholder køenhavnerne sig 20 % mere i yens rum end i dag. INDATER: foredring af strøggader, lommeparker, samarejde med orgere, grundejere, erhvervsliv og fagfolk. Køenhavns Klimaplan KØBENHAVN KLIMAPLAN Køenhavn CO2 neutral i 2025 TMF MÅL: Planen indeholder 50 konkrete initiativer, som skal opfylde Køenhavns målsætning om 20 % CO2-reduktion i perioden INDATER: 34 initiativer igangsat i 2010, l.a. klimarenovering af kommunens ygninger (skoler, daginstitutioer m.v.), opsætning af flere vindmøller, foredring af forholdene for eliler og etalering af lommeparker til rekreative formål og for at opsamle regnvand. HANDLINGPLAN FOR GRØN MOBILITET GRØN MOBILITET TMF MÅL: At gøre det nemmere, sundere og mere effektivt at evæge sig rundt i Køenhavn og at sikre, at alle, der transporterer sig i yen - orgere, virksomheder, gæster osv., har muligheden for at vælge et grønt transportmiddel (f.eks. cykel, gang, kollektiv transport eller el-/rintil). INDATER: Bl.a. at gøre de grønne transportformer i Køenhavn mere attraktive, effektive og synlige. LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - TRATEGI FOR ET GRØNNERE KØBENHAVN Køenhavn Verdens Miljømetropol I 2015 er Køenhavn med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det edste storymiljø. I Køenhavn skal der være god og let adgang til lå og grønne rekreative områder af høj kvalitet. Det grønne og det lå skal inde yen sammen og skae gode oplevelser til gavn for yens orgere og esøgende. LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT trategi for et grønnere Køenhavn TMF MÅL: I 2015 er Køenhavn med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det edste storymiljø. I Køenhavn skal der være god og let adgang til lå og grønne rekreative områder af høj kvalitet. Det grønne og det lå skal inde yen sammen og skae gode oplevelser til gavn for yens orgere og esøgende. INDATER: Over de næste syv år liver der lavet 14 lommeparker. Over de næste syv år liver der plantet mindst 3000 træer over hele yen.

38 38 TRAFIKIKKERHED FOR FODGÆNGERE Indsatsplan for sikker fodgængertrafik TMF MÅL: 40 % færre dræte og alvorligt tilskadekomne fodgængere i 2012 i forhold til gennemsnittet for INDATER : Design af sikre veje, kampagner og information, organisation og samarejde. IKRE KOLEVEJE TMF MÅL (FORLAG): i 2015 skal mindst 80 % af ørnene cykle eller gå til skole, en given andel af ørnene og forældrene skal føle sig mere trygge end i dag, og antallet af skolevejsuheld skal være halveret ift INDATER: Kommunikation og kampagner, undervisning og trafikpolitik på skolerne, vej- og trafikmæssige foredringer. BY FOR ALLE -Tilgængelighed i yen Håndog TILGÆNGELIGHED BY FOR ALLE TMF MÅL: Tilgængeligheden skal være en selvfølge. I 2012 er mindst 50 % af køenhavnerne generelt tilfredse med tilgængeligheden i yrummet (i dag er det ca. 34 %). I 2012 er der mindst 90 % af medarejderne i TMF, der ved, hvad tilgængelighed er, og mindst 66 % eskæftiger sig med det (i dag er det henholdsvis 85 % og 58 %) INDATER: Tilgængelighedsruter, foredre tilgængeligheden i parkerne, kirkegårdene, yens offentlige toiletter, legepladserne, offentlige og private arealer. INDHOLD UDGANGPUNKTER HVIDBOG OM TRØGGADER TMF MÅL: At udarejde en hvidog med forslag til, hvordan man kan udvikle de køenhavnske strøggader som yrum. Målet er l. a. at fremme ylivet ved at foredre fodgængernes, cyklisternes og uspassagerernes vilkår. Målet for den trafikale del af projektet er at øge krydsningsmulighederne for fodgængerne. Og at den gennemkørende iltrafik finder alternative ruter, så kun den del af iltrafikken, der idrager til ylivet, inviteres ind på strøggaden. INDATER: Gennem et pilotprojekt på Amagerrogade med inddragelse af åde orgere og utiksindehavere, er der levet udarejdet et koncept til udvikling af strøggader generelt.

39 39 KOMFORT FREMTIDEN VEJE TMF INDATER: Vejvedligeholdelse (cykelstier, køreaner, fortove*, vejrønde og skilte), ygværker, gadeelysning. * Fortove: 25 % af fortovene ør renoveres inden for 20 år, hvis tilstanden og komforten skal evares. UNDHED UNDHEDPOLITIK UF VIION: Den overordnede vision i kommunens kommende sundhedspolitik er: Køenhavnerne skal leve længere, have flere gode leveår og have lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv For at nå sundhedspolitikkens overordnede målsætninger og leve op til Køenhavns Kommunens vision om at live international metropol for livskvalitet og grøn vækst, skal sundhed tænkes ind i orgernes hverdag gennem etalering af sundhedsfremmende rammer, der gør det lettere for orgerne at leve sundt. Byens rum skal invitere til evægelse for orgere i alle aldersgrupper ved at fremme grøn moilitet via attraktive cykel- og gangstier, etalere levende parker med gode rammer for leg og evægelse, playspots samt sjove og udfordrende lommeparker. GANG I KØBENHAVN DU ANER IKKE, HVOR MEGET DU MÅ I BYEN Du kan låne Køenhavns parker, naturområder, veje og pladser til alle slags åne arrangementer. Og det er gratis. Læs mere på FOTO JAKOB BEKKER-HANEN LOKALE AKTIVITETER GANG I KØBENHAVN TMF MÅL: Overordnet at støtte det gensidige forhold imellem yliv og iværksætteri og l.a. arejde aktivt for at understøtte målene i Metropol for Mennesker - herunder Flere går mere. INDATER: Der nedsættes en task force for afureaukratisering og deregulering for yens erhvervsliv på TMF s myndighedsområder. Vi vil desuden sørge for, at iværksættere og virksomheder fremover kun skal henvende sig et sted i kommunen, samt sørge for erhvervsparkeringslicenser, edre vilkår for virksomhederne ift. at komme af med erhvervsaffald og foredre muligheden for sponseringer af arrangementer i det offentlige rum. KT. KJELD KVARTER NORD ET KVARTER I BEVÆGELE ANØGNING OM OMRÅDEFORNYELE Køenhavns Kommune 2009 OMRÅDEFORNYELER TMF MÅL: At sætte en ny og positiv udvikling i gang i udsatte områder, åde fysisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt. INDATER: Køenhavns Kommunes helhedsorienterede områdefornyelse er en indsats, der sætter fokus på et særligt udvalgt, afgrænset kvarter, der har en red vifte af prolemer og mangler. Områdefornyelse skal skue en positiv udvikling i gang og hjælpe med at så de frø, der kan gøre ydelen attraktiv at leve og arejde i. Igangværende områdefornyelser er, jællandsgade, pydspidsen, Haraldsgade, undholmsvej, Husum, Gammel Valy og ankt Kjelds Kvarter.