bæredygtig turisme i naturparker

Transkript

1 Veje til bæredygtig naturforvaltning Sociale og økonomiske fordele ved naturbeskyttelse bæredygtig turisme i naturparker Få inspiration! 2. udgave på dansk

2 2 3 Forord Forord til Revideret oversættelse Naturparker er en god mulighed for at udvikle områder med interessant natur ved at kombinere naturbeskyttelse, friluftsliv og turisme. Gjort på den rigtige måde, kan naturen blive styrket, mens det samtidigt gavner den lokale udvikling. Det kan skabe nye jobs og det lokale turismeerhverv kan få flere kunder. Områderne kan samtidigt blive mere attraktive for bosætning, huspriserne stiger, varer kan sælges med et særligt mærke osv. Den gode cirkel startes, og naturen ses som et aktiv ikke en hindring for udvikling. Et privat-offentligt samarbejde formes og lokal innovation er i gang. Denne guide giver en række gode bud på, hvordan bæredygtig turisme kan udvikles i beskyttede naturområder der så kan brandes som naturparker. Naturparker er her forstået i bred forstand og kan også omfatte nationalparker, geoparker, biosfæreområder, regionale parker, verdensnaturarv m.v. i Koncepterne er grundlæg-gende de samme selv om overskrifterne kan variere. Friluftsrådet, Danske Regioner m.fl. bruger begrebet naturparker om større sammenhængende, velafgrænsede natur- og kulturlandskaber af regional betydning. Erfaringerne i rapporten bygger på viden fra 5 nationalparker, 2 regionale naturparker og et biosfæreområde, der alle deltog i projektet: Parks & Benefits ( ) under EU's Interreg Program for Østersøen. Herudover bidrog Greifswald og Roskilde Universiteter, EUROPARC Federation, som er en sammenslutning af europæiske naturparker, samt en række myndigheder. Den ledende partner var Miljøministeriet i Meckelburg- Vorpommern. Fra Danmark deltog, udover Roskilde Universitet, Guldborgsund og Lolland Kommuner samt Region Sjælland. Fra dansk side indgik Naturpark Maribosøerne i projektet. Naturparken har siden starten i 1994 været en frontløber på grund af stort lokalt engagement. Senest er Naturpark Maribosøerne som den første i Danmark certificeret efter Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme. Den har også en sårbarhedsplan, udviklet et besøgsstyringssystem, lavet partnerskaber med lokale virksomheder, m.v. Naturparken bygger på et bredt sam-arbejde mellem lodsejere, foreninger, erhverv, museer og myndigheder. En succeshistorie, som viser, at konceptet har potentiale. Få inspiration og god læsning! Stine B. Bjerager & Anne-Marie C. Bürger BIOMEDIA Første udgaven af "Bæredygtig turisme i naturparker" har gennemgået en grundig revision med henblik på at forbedre sproget og foreligger derfor nu i en 2. udgave. Vi håber herved, at håndbogen bliver endnu mere brugbar i en dansk sammenhæng, herunder hjælper til en bedre anvendelse af de internationale begreber på området. Anden udgaven er suppleret med et tillæg, hvori der indgår to afsnit, henholdsvis om Naturparker som begreb og Definitioner af beskyttede naturområder. Der er også tilføjet en ordforklaring. Tillægget og dele af ordforklaringen er uddrag fra rapporten: Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for Biosfæreområdet Südost-Rügen. naturturisme ved Biomedia (2011). Rapporten er også et af resultaterne fra projektet: Parks & Benefits. Tak for hjælp med gennemlæsning og bidrag til oversættelsen ved Jesper Brandt (om naturparkers bæreevne, s ) og Anders Chr. Hansen (om naturparkers økonomiske betydning, s ), Roskilde Universitet. Anden udgaven er i lighed med første udgaven udgivet med støtte fra Region Sjælland. Med naturlig omhu Anne-Marie C. Bürger & Stine B. Bjerager, BIOMEDIA Naturpark Maribosøerne. i Se nærmere om definitioner i Bürger, A-M. C. m.fl.: "Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme". Region Sjælland, 2011 (findes på Turister på cykel holder pause ved et lokalt marked i Biosfæreområdet... med bl.a.smagsprøver af lokalt lavet sennep.

3 Introduktion 5 Naturen har ingen grænser Naturparker bevarer og beskytter vitale dele af vores fælles naturarv. De er oprettet til bevarelse af arter, økosystemer og landskaber. Desuden giver de adgang til naturen og bidrager til en stor forståelse og glæde af denne. I en verden stærkt påvirket af mennesker, er de vores for bindelse til naturen, som den er - uanfægtet, uforudsigelig, med egne love - kontakten til vores oprindelse og til de store sammenhænge i livet. At forbinde mennesker, steder og natur er kernen i forvaltningen af naturparker. Bevaring af vores naturarv til fremtidige generationer kan kun lykkes ved at forstå dens betydning for os. En bæredygtig naturturisme - med respekt for selve målet med beskyttelsen - i og omkring naturparker, kan være et vigtigt element for lokale økonomier. Østersøregionen har mange beskyttede naturområder, typiske for Regionen - med enestående naturarv. Men hvordan kan vi sikre naturomåderne, hvis befolkningen ikke er klar over deres værdi? PARKS & BENEFITS projektpartnere har valgt at belyse dette ved både at se på hvordan naturen kan beskyttes og hvordan naturressourcer kan forvaltes bæredygtigt. Denne bog vil vise dig, hvordan det er muligt. Du vil finde: + Forskningsresultater der viser, hvor mange turister naturparker kan rumme + Værktøjer til at måle og styre besøg i naturparker, og som fungerede godt for vore partnere + Hvordan lokale aktører inddrages i offentlig-private partnerskaber + Planlægningsprocesser og langsigtede indsatsplaner der udvikler turismen bæredygtigt + Løsninger til bæredygtig transport til og inden for naturparker + Hvordan miljømærker sikrer pålidelige standarder for turismeprodukter + Markedsføringsmetoder til en ansvarlig naturturisme Vores vision er at påpege de økonomiske, økologiske og sociale fordele, som en bæredygtig turisme kan generere i og omkring naturparker til forbedring af den lokale økonomi. Norway Dovrefjell sunndalsfjella National Park estonia matsalu National Park DeNmark Nature Park maribosøerne Baltic Sea Biosphere reserve southeast-rügen Ķemeri National Park Žemaitija National Park Latvia kurtuvėnai regional Park LithuaNia müritz National Park GermaNy

4 6 7 Indhold Om Charteret for bæredygtig turisme i naturparker 9 Om Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker Implementering af Charteret i Østersøregionen Hvad betyder det for dig? Hvordan søges? Hvordan følges op? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? 27 Bæreevne Hvor mange turister kan naturparker rumme? Moderne værktøjer til måling af besøgende Hvordan kan lokalområdet få nytte af en naturpark Hvordan måles de økonomiske effekter af turisme i naturparker Job-metoden Hvordan etableres varige partnerskaber mellem det offentlige og private? 67 Betydningen af partnerskaber Vurderingskriterier for naturparkpartnere Former for samarbejds- og partnerskabsaftaler Uddannelse af personale og partnere Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 77 Opbygning af en strategi for bæredygtig turisme og markedsføring Gode eksempler på udvikling af turisme og Charter-processer Opbygning af en strategi for besøgsstyring Besøgsstyring i naturparker Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 107 Udfordringer Løsninger og standarder Gode eksempler på bæredygtige transportløsninger i naturparker Miljømærkning af turistvirksomheder der indgår i partnerskab 121 Hvorfor bør turistvirksomheder certificeres? Hvordan vælges det mest hensigtsmæssige certificeringsprogram og hvor findes det? Hvordan får du din turistvirksomhed certificeret? Udvikling og markedsføring af naturturisme 129 Trends inden for naturturisme Særlige udfordringer i markedsføringen af naturparker og "guerrilla"-markedsføring Eksempler på turismeprodukter og markedsføring af naturturisme i naturparker Tillæg: Naturparker som begreb i Danmark 154 Naturparkbegrebet Karakteristik af regionale naturparker Tillæg: Definitioner af beskyttede naturområder 158 IUCN UNESCO Biosfæreområder, Verdensarv og Geoparker Danske nationalparker Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker Tillæg: Ordforklaring 170

5 om Charteret for bæredygtig turisme i naturparker NATURE Om det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker Implementering af Charteret i østersøregionen hvad betyder det for dig? Hvordan ansøger du og hvordan følger du op?

6 10 Om Charteret Om Charteret 11 Om det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker Med detaljerede anvisninger forklarer Charteret, hvordan konceptet om bæredygtig udvikling kan gennemføres i nogle af Europas mest værdsatte steder. Charteret omhandler de to forskellige, men indbyrdes forbundne områder for udvikling af bæredygtig turisme: Del I for det beskyttede naturområde og del II for lokale turistvirksomheder. Medlem skab af EUROPARC er en forudsætning for at benytte Charteret. Betydningen af Chartret på europæisk og global skala Hvad handler charteret om? Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker, hører under organisationen EUROPARC, en paraplyorganisation for naturparker i Europa. Det blev udviklet af en europæisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra naturparker, turistsektoren og partnere under EUROPARC-paraplyen. Det bygger på anbefalingerne i EUROPARC-studiet fra 1993: Loving them to death?, om bæredygtig turisme i Europas naturparker. De overordnede mål for Charteret er: a) at øge bevidstheden om og støtten til Europas naturparker som en grundlæggende del af vores arv, som bør nydes af nuværende generationer og bevares til fremtiden, b) at forbedre bæredygtig udvikling og forvaltning af turisme i naturparker under hensyn til miljø, lokale beboere, lokale virksomheder og besøgende. Charteret for naturparker Chartret er et praktisk værktøj, der gør naturparker i stand til at udvikle sin turisme bæredygtigt, mens de arbejder i partnerskab med alle relevante inte ressenter. Mere end 80 naturparker er i øjeblikket i gang med at indføre Chartret i over 10 europæiske lande. At være en "autoriseret naturpark" er det samme som at indgå i en udvikling; en kontinuerlig søgen efter at opnå en vellykket bæredygtig forvaltning af disse værdifulde områders magiske værdier. Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme afspejler globale og europæiske prioriteringer. Dette er udtrykt i anbefalingerne fra Agenda 21, som blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992 og dels fra EU i sit 6. Miljøhand lingsprogram og Strategi for Bæredygtig Udvikling fra Chartret var samtidig en del af handlingsprogrammet for naturparker i Europa, Parks for Life (1994), vedtaget af Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation IUCN (World Conservation Union). Den stigende betydning af international, bæredygtig turismeudvikling er understreget af den nylige udarbejdelse af internationale retningslinjer for bæredygtig turisme i henhold til FN's bio diversitets kon vention. Det europæiske Charter omhandler nøgleprincipperne i disse internationale retningslin jer og udgør et praktisk red skab til deres gennemførelse på lokal plan. Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation Teksten er blevet tilpasset fra brochuren»the Charter«som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 og som kan fås hos EUROPARC organisationen.

7 12 Om Charteret Om Charteret 13 Charterets principper Charterets principper bygger på samarbejde og på at forberede og gennemføre en strategi med fokus på en række nøglepunkter. Et område som påtager sig at arbejde med Charteret forpligter sig samtidig til: At inddrage alle, der er involveret i turisme i og omkring naturparken, i parkens udvikling og styring At udvikle og gennemføre en bæredygtig turismestrategi og handlingsplan for naturparken. Strategien bør baseres på en grundig høring og skal accepteres og forstås af de lokale interessenter At beskytte og forbedre områdets natur- og kulturarv til glæde for og ved hjælp af turismen. Samt at beskytte naturparker mod en ukontrolleret udvikling af turismen gennem: 4 + Overvågning af flora og fauna og ved at begrænse turismen på følsomme steder + Støtte til aktiviteter, herunder turisme, der der bidrager til vedligeholdelse af den historiske arv, kultur og traditioner + Styre og begrænse aktiviteter, herunder turis meaktiviteter, som har negativ indvirkning på landskaber, luft og vand eller medfører brug af ikke-vedvarende energi, og som bevirker unødig affald og støj At give alle besøgende en høj kvalitetsoplevelse under alle dele af deres besøg ved at: + Undersøge forventninger og tilfredshed hos eksisterende og potentielle besøgende + Imødekomme særlige behov hos handicappede + Støtte initiativer til at sikre og forbedre kvaliteten af faciliteter og tjenester Kommunikere effektivt til besøgende om de særlige kvaliteter i naturparken ved at: + Sikre, at promovering af naturparken er baseret på autentiske oplysninger samt tager hensyn til behov og kapacitet på forskellige tidspunkter og på forskellige steder + Tilvejebringe lettilgængelig information af god kvalitet til de besøgende i og omkring naturparken, og at hjælpe turismeerhvervet hermed + Stille uddannelsesfaciliteter og tjenester til rådighed med henblik på at formidle områdets miljø, natur og kultur til de besøgende og den lokale befolkning, herunder grupper og skoler Fremme turismeprodukter som gør det muligt at gå på opdagelse og forstå sammenhænge ved at: + Skabe eller støtte aktiviteter, begivenheder og turismepakker som indeholder natur- og kulturformidling Øge kendskabet til naturparken og bærdygtighed blandt aktører inden for turismen ved at: + Tilbyde eller støtte uddannelsesprogrammer for de ansatte i naturparkens forvaltning, andre organisationer og turismeerhvervet, baseret på en vurdering af uddannelsesbehov Sikre god kommunikation mellem naturpark, lokalbefolkning og besøgende + Identificere og søge at reducere alle konflikter, der måtte opstå Øge den lokale økonomis udbytte af turismen ved at: + Fremme de lokale turistvirksomhede samt salg af lokale produkter + fremme beskæftigelse af lokalbefolkningen i turismeerhvervet Overvåge og styre besøgsstrømmene med henblik på at reducere negative virkninger ved at: + Holde regnskab over besøgstal i tid og rum, herunder tilbagemeldinger fra de lokale turismevirksomheder + Udarbejde og gennemføre en forvaltningsplan til styring af turistbesøg og friluftsliv + Fremme brugen af offentlig transport, cykling og vandring som alternativ til privatbilisme + Styre placeringer og udformningen af al ny turismeudvikling Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation Teksten er blevet tilpasset fra brochuren»the Charter«som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 og som kan fås hos EUROPARC organisationen. 8 Sikre, at turismen understøtter og ikke nedsætter livskvaliteten for de lokale beboere ved at: + Inddrage lokalsamfundene i planlægningen af turisme i naturparken

8 14 Om Charteret Om Charteret 15 Implementering af chartret i Østersøregionen Projektet PARKS & BENEFITS PARKS & BENEFITS er et projekt i EU's "Baltic Sea Region Programme". Projektet har kørt fra februar 2009 til januar Projektet indebærer internationalt samarbejde i alle aspekter af forvaltning af naturområder, ved hjælp af værktøjet Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme. Implementeringen af Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme medfører, at forskellige interessentgrupper får en fælles konsensus at arbejde ud fra og sammen om - en proces, der kan vise sig at være meget intensiv og tidskrævende. Uden vejledning, gode værktøjer og en fælles vision vil den ofte være uendelig. Derfor har vi helt fra begyndelsen involveret 8 store naturparker i 6 lande omkring Østersøen, regionale myndigheder og interessenter inden for turisme og miljø, samt akademiske institutioner. Vores partnerskab blev bakket op af EUROPARC som europæisk paraplyorganisation for naturparker. Sammen har vi koncentreret vores aktiviteter om de 3 vigtigste arbejdsområder: 1 Kommunikation og information + Øget bevidsthed om og støtte til naturparker i Østersøregionen som en grundlæggende del af regionens arv + Promovering og markedsføring af Østersøregionens naturparker og naturrelaterede turismeprodukter + Formidling til interessenterne af værdier og fordelen ved naturparker i turismesammenhæng 2 3 Østersøregionens netværk af naturparker og bæredygtig forvaltning af naturressourcer + Fælles gennemførelse af Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme, udveksling af erfaringer og ekspertise + Identifikation og udvikling af økoturismeprodukter med en fælles kvalitetsstandard for Østersøregionen + Fælles udvikling af et "målesystem for socio-økonomiske fordele" + Udvikling af fælles retningslinjer for, hvordan der kan etableres offentlig-private partnerskaber, og hvordan man involverer små og mellemstore turismevirksomheder og øvrige interessenter Implementering af en europæisk standard for besøgsstyring med en samtidig hensyntagen til natur og økonomisk udnyttelse + Sammenlignende undersøgelser af bæreevne og turistforvaltning, transport og tilgængelighed + Handlingsplaner for forvaltning af de besøgendes påvirkninger, miljøvenlig transport og tilgængelighed + Forbedring af kvaliteten af service og uddannelse + Masterguide til innovative parkforvaltningsløsninger Susann Plant, animare projektledelse Partnere går efter Charteret Kvaliteten af naturen ses i stigende grad som en stor attraktion. De mange hundreder af naturparker, nationalparker og andre områder i Europa, som er beskyttet for deres landskaber og biologiske diversitet giver en utrolig god grobund for turisme. Håndteret fornuftigt, kan dette være en stærk drivkraft for bevarelse og bæredygtig udvikling, skabe indkomst for naturparker og deres lokalsamfund, give opmærksomhed fra de besøgende og giver en bredere offentlig støtte. På den anden side kan besøgs-trykket og turismeudviklingen være en trussel mod naturparkerne. Udfordringen er at sikre, at turismen i disse områder er godt styret på et bæredygtigt grundlag. Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme er et vitalt og praktisk værktøj, der både understøtter naturområder af enhver art, og lokale turismevirksomheder i at udvikle og implementere bæredygtig turisme. Charteret er baseret på de 10 principper for bæredygtig turisme og består af et sæt retningslinjer, checklister og metoder. Chartret giver de deltagende naturparker: + Grundlag for et styrket samarbejde med lokale turistaktører og turistbranchen bredere set + Mulighed for at påvirke udviklingen af turismen i området + En højere profil i den europæiske arena af naturparker, som et område dedikeret til bæredygtig turisme + Bedre markedsføring og kendskab til besøgende samt til lokale og nationale medier + En mulighed for at arbejde med og lære fra andre europæiske "chartrede" naturparker i netværket + Nyttige interne og eksterne vurderinger, der fører til nye ideer og forbedringer + Større troværdighed blandt mulige finansieringspartnere Grundlæggende vil naturparker, som opfylder kravene i Charteret, drage fordel af de økonomiske, sociale og miljømæssige fordele der er med en velstyret, bæredygtig turisme. Find ud af, hvordan din naturpark kan certificeres med EUROPARC's Charter og vær en del af et af de største netværk af naturparker i Europa, dedikeret til bæredygtig udvikling af turismen: Susann Plant, animare projektmanagement Kontakt EUROPARC Federation Waffnergasse 6 D Regensburg Tyskland Telefon: +49 (0) Fax: +49 (0) Mail: info@european-charter.org

9 16 Om Charteret Om Charteret 17 hvad betyder det for dig? Charterets 1. del - Naturparken Charterets del I vedrører alle typer af naturparker. Implementeringen af Charteret i en naturpark indebærer en behovsanalyse for området med fokus på proble mer og muligheder, som derved bliver erkendt og accepteret af de lokale partnere. Formålet med denne fremgangsmåde er, at finde den mest hensigtsmæssige fremtidige retning for turismen i hele området. Den strategi, som efterfølgende foreslås for naturparken inden for rammerne af Charteret, skal udvikles og gennemføres i samarbejde med de lokale turismeaktører, andre brancher, lokalbefolkningen og myndighederne. Chartret og bæredygtig turisme Turisme er et velegnet udgangspunkt for at øge miljøbevidstheden i den brede offentlighed. Det er også en værdifuld mulighed for at støtte traditionelle økonomiske aktiviteter og til forbedring af livskvalitet. For at varetage behovene i naturparker såvel som de besøgendes forventninger hertil, er det vigtigt, at turismen bidrager til at bevare det miljø og den natur, hvorpå dens aktivitet er baseret. Ved at gøre brug af Chartret, vælger naturparken at tilslutte sig principperne for en bæredygtig udvikling af turismen. Herved indvilliger man i at fremme en sammenhængende tilgang til projekter i området og til at anlægge et langsigtet perspektiv af områdets styring. Naturparken vælger samtidig at prioritere samarbejde og deling af ansvar, for herved hurtigere at opnå et fastsat mål om beskyttelse af natur og miljø. Fordele ved Charterets del I Grundlæggende vil naturparker, der opfylder kravene i Charteret, få gavn af de økonomiske, sociale og miljømæssige fordele der er ved en kontrolleret, bæredygtig turisme. Chartret giver også deltagende naturparker: + Grundlag for et styrket samarbejde med de lokale turist-aktører og den bredere turistindustri + Mulighed for at påvirke udviklingen af turismen i området + En højere profil blandt de europæiske naturparker som et område dedikeret til bæredygtig turisme + Markedsførings- og profileringsmuligheder over for besøgende og de lokale og nationale medier + En mulighed for at arbejde med og lære af andre europæiske naturparker i netværket + Nyttige interne og eksterne vurderinger, der fører til forbedringer og nye ideer + Større troværdighed blandt mulige finansierings-partnere Sådan opnås en certificering med EUROPARC's Charter Myndigheden for naturparken bør: 1 Acceptere og overholde principperne for bæredygtig udvikling, som de er fastsat i det udarbejdede Charter, og samtidig tilpasse dem til de lokale forhold. 2 3 Involvere alle parter med tilknytning til turisme i og omkring naturparken i udviklingen og forvaltningen af naturparken. For at sikre en bæredygtig udvikling af turismen, bør naturparken arrangere offentlige høringer og oprette en permanent arbejdsgruppe eller tilsvarende mellem alle direkte berørte parter. Definere en strategi på mellemlang sigt (5 år) for bæredygtig udvikling af turismen i området. Målet med denne strategi er at forbedre kvaliteten af turismen under hensyntagen til målene for bevarelse og bæredygtig udvikling i området. Strategien bør baseres på en grundig høring og bør accepteres og forstås af lokale interessenter.

10 18 Om Charteret Om Charteret 19 Centrale emner at forholde sig til Alle naturparker er forskellige. Gennem Charter-processen, hvor lokale interessenter også inddrages, bliver strategiske prioriteringer og handleplaner belyst. Imidlertid kræver Charteret, at de følgende centrale spørgsmål bør tages op Beskyttelse og forbedring af natur- og kulturværdier: Et grundlæggende mål med strategien og handleplanen er, at beskytte og forbedre et områdes natur- og kulturarv og beskytte dem mod overdreven turismeudnyttelse. Kvalitetsforbedring af turismeoplevelserne: Et centralt mål er at give alle besøgende en oplevelse af høj kvalitet i alle dele af deres besøg. Naturparken bør gennemføre et program med sine partnere for at forbedre kvaliteten af de udbudte turismetilbud. Bevidstgørelse af offentligheden: Naturparken må effektivt søge at formidle de særlige kvaliteter i naturparken til de besøgende. Udvikling af turisme specifikt for området: Naturparken bør fremme særlige turismeprodukter, som bidrager til opdagelse og forståelse af naturparken. Det kan den gøre ved at tilvejebringe og støtte aktiviteter, begivenheder og produkter, hvori der indgår formidling af lokal natur- og kulturarv Uddannelse: Uddannelse er et vigtigt redskab for gennemførelsen af en bæredygtig turismeudviklingsstrategi i naturparken. Formålet er at højne kendskabet både til spørgsmål om bæredygtighed og til selve naturområdet blandt alle parter, der er involveret i turisme i området. Beskyttelse af og støtte til lokale beboeres livskvalitet: Turismestrategien vil søge at sikre at turismen understøtter og ikke reducerer livskvaliteten for de lokale beboere. Social og økonomisk udvikling: Naturområdet vil sigte mod at øge afkastet fra turismen til den lokale økonomi og opmuntre til initiativer, der vil få en positiv indvirkning på en række økonomiske sektorer. Kontrol af antallet af turister: Besøgstrømmene bør overvåges og administreres med henblik på at reducere eventuelle negative virkninger på miljøet, landskabet samt natur- og kulturarv i området. Ratifikation Naturparker, der har opfyldt kravene, inviteres til at ansøge om anderkendelse af EUROPARC-organisationen som medlem af Det Europæiske Charter Netværk og som et "Charter-område". Når naturparken har indsendt sin ansøgning, skal den evalueres og godkendes. Dette omfatter bl.a. et evalue- ringsbesøg i området ved en uafhængig ekspert i bæredygtig turisme - udpeget af EUROPARC organisationen. Evalueringskomitéen for Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme vil herefter vurdere ekspertens rapport for at sikre, at naturparken har arbejdet tilstrækkelig ihærdigt med bæredygtig turisme i samarbejde med lokale partnere, samt at kvaliteten af strategien og handlings planen er i orden. Indsatsen godkendes med tildeling af et certifikat. Certifikatet er underskrevet af både den myndighed, der er ansvarlig for styring af naturparken og EUROPARC-organisationen. Med sin underskrift bekræfter naturparken sin forpligtelse til at fremme samarbejdet med lokale partnere og til at gennemføre den aftalte strategi- og handlingsplan hen imod en optimal forvaltning af turismen. Evaluering og fornyelse Naturparken overvåger og evaluerer resultaterne af sin strategi. Efter fem år fremlægges en detaljeret rapport om resultaterne til vurderingsudvalget fra EUROPARCorganisationen. Som en del af processen for fornyelse af medlemskabet, der normalt betegnes som "re-evaluering", vil naturparken igen blive besøgt af en uafhængig ekspert i bæredygtig turisme. Denne gang udføres en revurdering af områdets resultater og indsatser, der blev foretaget for at nå de fastsatte målsætninger. Proceduren for fornyelse af medlemsskabet i Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme omfatter udvikling af en ny 5-årig strategi- og handlingsplan. Fornyelse af certifikatet vil afhænge af tilfredsstillende fremskridt gennem de seneste fem år. Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation Teksten til er blevet tilpasset fra brochuren»the Charter«som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 og som kan fås hos EUROPARC-organisationen.

11 20 Om Charteret Om Charteret 21 Charterets del ii i østersøregionen - for turistvirksomheder Tidligere var der kun meget få naturparker i Østersøregionen, der arbejdede med Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker (fx Naturpark Insel Usedom, Tyskland og Syöte og Koli Nationalparker, Finland). PARKS & BENEFITS åbnede døren for en del flere naturparker og en mere systematisk tilgang til at gennemføre Chartret i Østersøregionen. Indtil nu har 7 naturparker påbegyndt eller afsluttet deres Charter-akkreditering-proces under PARKS & BENEFITS-projektet: Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark, Norge (afsluttet) Müritz Nationalpark, Tyskland (afsluttet) Biosfæreområde Südost-Rügen, Tyskland Ķemeri Nationalpark, Letland Naturpark Maribosøerne, Danmark Kurtuvėnai Regionalpark, Litauen Žemaitija Nationalpark, Litauen således forventes, at flere naturparker i hele Østersøregionen begynder at arbejde med Chartret. Herunder del II, der har særlig fokus på en forbedring af samarbejdet mellem turistvirksomheder. Interesserede turistvirksomheder bør opfordres til at kontakte "deres" naturpark, for at blive informeret om mulighederne for at indgå i arbejdet med Chartret. tur og kultur. På baggrund af dette er der udarbejdet en metodisk procedure, som kan hjælpe til at gennemføre del II af Chartret. Dette gælder for området, der dækker EUROPARC-organisationen Nor disk-baltiske Sektion. Det udarbejdede materiale kan downloades fra sektionens hjemmeside: Her findes foreslåede krav til både naturparker og turistvirksomheder, sammen med en model til partnerskabsaftaler samt en model til at kunne opnå certifikatet. Fokuspunkter for turismevirksomheder, turistkontorer eller turistorganisationer er: + placering eller aktiviteter i Charter-området, + overensstemmelse med gældende lovgivning, + en bæredygtig handlingsplan, + en positiv indstilling til miljøledelse, fx med forskellige former for miljømærkning, + medlemskab af et forum med fokus på bæredygtig turisme. De vigtigste forpligtigelser for turisterhvervet, turistkontorer eller turistorganisationer er: + aftale om en strategi for bæredygtig turisme i de relevante naturparker, + udarbejdelse og implementering af en handlingsplan for bæredygtig turisme, + fastholde til dette miljø- eller kvalitetsmærkningsordninger, + fremme viden om og informationer fra naturparken + markedsføre naturparken og + bruge relevante logoer. Olaf Ostermann, Ministeriet for Landbrug, Miljø og Forbrugerbeskyttelse, Mecklenburg-Vorpommern EUROPARC-organisationen, som er paraplyorganisation for naturparker i de skandinaviske og baltiske lande, har været involveret i projektets udvikling og sektionens medlemmer har diskuteret generelle spørgsmål om egnede metoder. Også den tyske sektion af EUROPARC -organisationen samarbejder om Chartret. Det kan Imidlertid er Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker i Østersøregionen i en indledende fase, men det er klart, at denne europæiske region har et stort potentiale for bæredygtig turisme og specifikt for naturturisme. Det unikke ved Østersøregionen kan bruges til profilering af turismeprodukter med relation til na-

12 22 Om Charteret Om Charteret 23 Hvordan søges? hvordan følges op? Hvad skal overvejes under forberedelse af en ansøgning? En ansøgning om Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme er målrettet naturparker, som gennemgår processen frem mod certificeringen i et effektivt og tillidsfuldt samarbejde mellem interessenter og naturfredningsfolk. Inden en naturpark kan få tildelt Charteret, er der imidlertid meget arbejde, der skal gøres: 1 2 Det er afgørende for en effektiv og struktureret proces, at der oprettet et veldrevet og permanent forum, der kan arbejde for en bæredygtig udvikling af turismen i og omkring naturparken. Da naturparkforvaltningen står over for mange udfordringer, og lokale interessenter såvel som besøgende generelt har store forventninger til naturparker, giver etablering af en arbejdsgruppe med lokale repræsentanter et godt grundlag for at opnå fremskridt i udviklingen af bæredygtig turisme med langsigtede målsætninger. Erfaringerne viser, at der på denne måde skabes en atmosfære af fordomsfrihed og samarbejde. I arbejdsgruppen fokuseres på en kontinuerlig markedsføring og en bedre forståelse af naturparken, en forståelse som bidrager til at formidle naturparkens fordele til den lokale befolkning. Strategi- og handlingsplan er grundlæggende værktøjer til at få succes med udviklingen af den lokale turisme. For at understrege den særlige rolle som bæredygtig turisme og involvering af interessenter spiller, må strategi- og handlinsplaner være selvstændige dokumenter, som bør indgå på fremtrædende steder i rapporter, fx ledelsesplaner for naturparken. I forbindelse med ansøgningen er det ofte nødvendigt at undersøge tendenser i turisme og markedsføring. Derfor anbefales det at inddrage eksperter til at undervise inte-ressenter, vejlede arbejdsgruppen eller til at forbedre strategien. Det er de lokale forhold, der afgør hvordan ansvaret for løsning af forskellige opgaver fordeles, og det vil altid være naturparkforvaltningen, i samarbejde med arbejdsgruppen, som identificerer hvilke behov, der er og træffer beslutninger om eventurelle prioriteringer. Det er nødvendigt, at der udarbejdes et budget og skaffes tilstrækkeligt med personale til at sikre opfyldelsen af de planlagte initiativer: Intet er værre for samarbejdsprocessen end skuffelsen over at måtte opgive mål, der var urealistiske fra starten. a 3 Allerede fra begyndelsen af Charter-processen indrager naturparkforvaltningen lokale interessenter. Med en større bevidsthed om hvad miljøturisme er, følger en større indsigt i, hvad der skal til for at kunne tilbyde aktiviteter, der kan matche disse krav. I den henseende er det vigtigt at udvikle og fastholde en høj kvalitet. Ansøgningen er, sammen med turismestrategien og handlingsplanen, et centralt dokument for arbejdsgruppen ligesom den bruges ved det efterfølgende evalueringsbesøg og af evalueringskommitéen. Desuden afspejler udstrækningen af det hidtidige gensidige samarbejde. Med en tidslinje for alle handlinger, har interessenter og den interesserede offentlighed mulighed for at følge fremdriften i den bæredygtige udvikling af turismen i lokalområdet. Det er meget nyttigt for re-evalueringsprocessen, som sker hvert femte år. Müritz Nationalpark indsendte ansøgningen vedr. Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i juli 2009 og afsluttede ansøgningsprocessen ved udgangen af Situationen kan variere fra naturpark til naturpark grundet særlige forhold. Det er således svært at angive den tid, der skal til for at forberede en strategi- og handlingsplan. Det er heller ikke muligt at vurdere behovet for tiltag, der holder interessenterne inddraget i processen. Ikke desto mindre er Charter-processen en fantastisk måde at starte samarbejdet med lokale aktører på. Hvis samarbejdet starter godt, kan det vokse sig stærkere med årene. Vi får fx stadig - her 20 år efter etableringen af nationalparken og med stigende påvirkninger fra turismen - nye idéer. Endelig vil målsætningen i handlingsplanen, når ansøgningen er indgivet, løbende skabe arbejde på rejsen hen mod en bæredygtig udvikling af turismen i naturparken. Men med etableringen af den lokale arbejdsgruppe er én ting garanteret: Du vil aldrig stå alene! Martin Kaiser, Müritz Nationalpark

13 24 Om Charteret Om Charteret 25 Sådan forberedes et besøg af en verifikator 1 2 Så snart EUROPARC-organisationen har udpeget en verifikator til din naturpark, skal du så hurtigt som muligt kontakte vedkommende for at aftale et tidspunkt for besøget. Udarbejd en tidsplan for opholdet i naturparken så hurtigt som muligt. Forklar hvert punkt på dagsordenen. Forklar, hvad formålet er med mødet, besøget eller revisionen. Vær opmærksom på følgende: Når det drejer sig om ansøgningen, er det verifikatorens opgave at kontrollere, om virkeligheden er i overens stemmelse med ansøgningen, og om naturparken er stand til at virkeliggøre dens plan for en bæredygtig udvikling af turismen. Forbered en liste med potentielle interviewpersoner, som kan blive interviewet i løbet af verifikatorens besøg og send listen til verifikatoren sammen med planen for opholdet. Kontakt de udvalgte interviewpersoner i god tid forud for verifikatorens besøg. Den endelige plan for besøget skal være i overensstemmelse med verifikatorens ønsker. Nogle råd og tips ved udarbejdelsen af plan: + Brug ikke for meget tid til frokoster og middage + Nogle verifikatorer ønsker tid til at gøre notater eller til opsummering af indtryk + Besøget er en evaluering. Lad være med at kaste dig ud i en forsvarstale. Efter besøget sender verifikatoren dokumentation af udgifter til overnatning og rejser. Verifikatoren afrapporterer sit besøg til EUROPARC Consulting senest den 1. juni. Herefter forbereder EUROPARC Consulting alle dokumenter og videresender dem til EUROPARC-organisationens uafhængige Evalueringskommité. I slutningen af juni vil alle ansøgere modtage et uformelt svar fra EURO- PARC Consulting, som efterfølgende bekræftes af en formel skrivelse fra EUROPARC-organisationen. Den officielle tildeling af Charterdiplomet finder sted på den årlige EUROPARC konference. Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark Hvad sker der efter certificeringen? Efter certificeringen er det mere vigtigt at bruge Charteret internt i parkens egen administration end at bruge det i markedsføringen: "Det er bedre at have bæredygtighed som et ledende princip end at kommunikere bæredygtighed udadtil". Det er simpelthen bedre at blive oplevet som god end at sige, at naturparken har en bæredygtig praksis. Når naturparken har opnået Charterstatus, er hovedformålet at gennemføre handlingsplanen i overensstemmelse med den overordnede femårsplan for bæredygtig udvikling af turismen. Det kan være nyttigt at skrive en intern årlig rapport om status for opfyldelse af Charterplanen. Det primære formål med opfyldelsen af planen er at etablere en bæredygtig praksis i en periode på 5 år. Bæredygtig praksis vil sige, at nye tiltag først gennemføres, når der er foretaget en analyse af påvirkninger på naturparkens bæreevne (fx trafikstrømmens indvirkning på naturparkens bæreevne). Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark

14 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Bæreevne - Hvor mange turister kan naturparker rumme? Moderne værktøjer til måling besøgende Hvordan kan lokalområdet få nytte af en naturpark? Hvordan måles den økonomiske effekt af turisme i naturparker Job-metoden

15 28 Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 29 Bæreevne - Hvor mange turister kan naturparker rumme? Den største udfordring ved en bæredygtig udvikling af turismen i naturparker er at afbalancere besøgsstrømme og adfærd hos besøgende med de beskyttelseskrav for området, der er opstillet på forskellige politiske niveauer. Behovet for at kombinere beskyttelse af naturen og kulturelle ressourcer skal kombineres med en tilfredsstillelse af forventningerne hos de besøgende. Balancen er et udtryk for bæreevnen for en naturpark eller dele af den. Hvor mange turister kan besøge et sted i naturparken uden at true dets naturværdier? Hvor mange turister kan være på besøg samtidigt, før landskabet og dets natur bliver ødelagt af andre besøgende? Der er ikke noget enkelt svar på disse spørgsmål, som er nært knyttet både til parkens natursystem, det tilhørende sociale system og det tilknyttede forvaltningssystem, som skal sikre naturparkens langsigtede bæredygtighed. Bæreevne, forstået som grænser eller standarder, der ikke må overskrides for at beskytte et naturområde, er ikke en videnskabeligt bestemt størrelse. Det er et resultat af politiske beslutningsprocesser blandt interessenter, der skal finde en balance mellem udnyttelse og beskyttelse, som er baseret på videnskabelig erkendelse eller erfaringsmæssig viden. Begrebet bæreevne er ikke en ny opfindelse opstået i kølvandet af den moderne økologiske krise, tværtimod. Det har været kendt i alle traditionelle arealanvendelsesystemer og var et centralt begreb i reguleringen af de fleste landbrugssystemer over hele Europa i middelalderen. I disse systemer blev begrebet bæreevne anvendt til at sikre en optimal udnyttelse af produktionskapaciteten, vurderet til skattemæssige formål. De mest ekstensivt udnyttede landbrugsarealer, hvor bæreevne-konceptet blev brugt som et middel til regulering af den fælles græsning på overdrevsarealer, udgør i dag en stor del af de beskyttede naturområder i Europa. Mange historiske undersøgelser har vist, at selv om principper for en økologisk afbalanceret anvendelse af landskaber har været meget udbredt og har været forvaltet gennem en mere eller mindre demokratisk proces blandt involverede parter, så virkede de kun, hvis det overordnede mål, nemlig at sikre en langsigtet bæredygtig udnyttelse af landskabet, var almindeligt accepteret blandt interessenterne. Hvis ikke det var tilfældet, hvis en langsigtet beskyttelse blev forsømt til fordel for kortsigtede økonomiske interesser eller sikring af magtprivilegier, var det ikke muligt at sikre en bæredygtig udnyttelse af jorden baseret på principper for bæreevne. Som en moderne undersøgelse af historiske arealanvendelsessystemer konkluderer: Mægling blandt de involverede parter er irrelevant, hvis den er baseret på ligegyldighed overfor samspillet mellem natur og mennesker. Det er hovedårsagen til, at generelle modeller for bæredygtighed i naturparker er så vanskeligt at udvikle: Variationen i interesse blandt de involverede parter er betydelig. Langsigtede økologiske hensyn er ikke altid kendt eller taget i betragtning. Viden om besøgsstrømme og deres eventuelle påvirkning af den beskyttede natur er ofte begrænset. Derfor bliver der sjældent udviklet en fælles forståelse for de økologiske nødvendigheder og en tilhørendede bæredygtig forvaltning, selv om ideologier, begreber og buzzwords om bæredygtighed ofte bruges uforpligtende på det politiske niveau. Men i en naturpark kan der være stor interesse i at overholde bæredygtige mål i det fortsatte samarbejde mellem myndigheder og de relevante lokale interessenter. En naturpark kan anvende bæreevne som et forvaltningsinstrument, forudsat at de berørte interessenter respekterer målene, eller at myndighederne har midler og vilje til at sikre, at disse mål vil blive respekteret blandt interessenterne. Stigende naturinteresse og øget pres på naturparker har ført til et stort antal studier af turistmæssig bæreevne. For- skellige metoder er blevet udviklet, især i USA, antallet af besøgende til nationalparkerne er vokset fra mindre end 40 millioner efter Anden Verdenskrig til næsten 300 millioner. Det har medført alvorlige problemer, både for beskyttelsen af naturværdierne og for naturoplevelser som turister har kunne opnå gennem besøg i nationalparkerne. Undersøgelserne viser, at bæreevne ikke kan betragtes som et ensidigt instrument. Et vigtigt træk i bestræbelserne på at løse problemerne, har vist sig at være en bedre integration af hensynet til naturværdierne, hensynet til oplevelsesværdierne og de af forvaltningsmæssige hensyn inden for sikringen af bæreevnen. Disse hensyn håndteres ofte separat på grund af videnskabelig og forvaltningsmæssig specialisering inden for administrationen af naturparker.

16 30 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 31 Integrationen kan vises i en metodologisk rækkefølge af beslutninger og handlinger, der starter med + etablering af mål for forvaltningen og opstilling af tilhørende indikatorer og standarder, med forbindelse til + etablering af et stabilt målesystem til indsamling af indikatorvariable, og endelig + at anvende forvaltningsmetoder til at sikre overholdelse af de standarder, der er sat for de indikatorer, som bruges til at vurdere om forvaltningsmålene opfyldes. Først er det nødvendigt at opstille mål for forvaltningen. Det er temmelig brede beskrivelser af processer og kvaliteter, der ønskes bevaret i og omkring parken. På dette grundlag opstilles nogle tilhørende indikatorer, som er mere specifikke, målbare variable, der afspejler essensen af forvaltningsmålene. Ud fra disse empirisk indsamlede indikatorvariable opstilles konkrete standarder, der udtrykker de mindst acceptable indikatorværdier, typisk fastlagt gennem observationer af naturens reaktion på forstyrrelser eller andre typer af påvirkning, eller gennem interviewoplysninger om de besøgendes adfærd. En vigtig egenskab ved en god indikator, set fra et forvaltningsmæssigt synspunkt, er, at indikatorerne skal være tydeligt koblet til de besøgendes anvendelse af naturen, enten i form af + niveau for anvendelse, + type af anvendelse, + sted for anvendelse eller + besøgsadfærd. Denne kobling er vigtig, da en væsentlig rolle for indikatorer er at hjælpe med til at fastlægge, hvornår der er behov for indgreb fra parkledelsen som følge af kontrollen med de besøgendes anvendelse af naturparken. Derfor bør der være en sammenhæng mellem de besøgendes anvendelse af naturen og de opstillede indikatorvariable. I forhold til de historiske erfaringer med bæreevne i Europa, er det vigtigt at huske på, at bæreevnen for turisme i naturparker er et spørgsmål om besøgsflow, ikke et spørgsmål om indførelse af en maksimal bæreevne for forskellige typer af plante- og dyreliv i naturparken. Sådanne bæreevner kan danne afgørende input til en strategi for bevarelse af naturen i parken. Men de skal afstemmes med den sideløbende indsats for at optimere besøgendes tilfredshed på en måde, der ikke truer beskyttelsesmålene. Det er i de fleste tilfælde muligt; primært fordi der sjældent er nogen direkte forbindelser mellem det overordnede besøgspres på en naturpark, og dets indvirkning på de relaterede naturværdier. Variationen i den geografiske struktur i naturparken (arealdække og arealanvendelse, infrastruktur, kapacitet, tilgængelighed, barrierer og informationsdesign) kan primært give bidrag til en strategi, der er orienteret mod at finde en balance mellem besøgsflow og beskyttelse af naturen. Påvirkningen fra den lokale befolkning og deres aktiviteter er meget forskellige fra park til park. Det generelt lave tal for befolkningen og befolkningstætheden inden for de naturparker, der er involveret i PARKS & BENE- FITS-projektet, skyldes dels den historisk ekstensive arealanvendelse (fortrinsvis græsning) og de fåtallige og spredte bosættelser i naturparkerne, dels parkernes administrative afgrænsning, som fx i Müritz Nationalpark. Her er lommer med bosættelser blevet udelukket fra nationalparkens område, hvilket statistisk resulterer i en meget lille befolkning og befolkningstæthed. Den vigtigste undtagelse fra denne tendens er Biosfæreområdet Südost-Rügen, der har en stor befolkning og en befolkningstæthed på mere end 100 (svarende til gennemsnittet for Danmark), hvilket er betydeligt højere end gennemsnittet i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, hvor parken ligger. Dette afspejler sikkert det kulturelle landskab som en del af parkkonceptet for Biosfæreområder, i modsætning til de mere naturbeskyttelsesorienterede nationalparker. Et lignende særtræk gælder for Naturpark Maribosøerne, der også har en relativt høj befolkningstæthed (56). Størrelsen af den lokale befolkning med tilknytning til naturparkerne er mere forskelligartet. Befolkningen inden for en afstand af 50 km fra naturparken tæller fra indbyggere (Matsalu Nationalpark i Estland) til (Ķemeri Nationalpark i nærheden af den lettiske hovedstad Riga). De økonomiske aktiviteter blandt lokalbefolkningen belaster parkområdet og tilknyttede naturværdier, især gennem forurening fra landbrug, skovbrug, industri og transport. Det sker dog kun i et begrænset omfang, da de fleste af disse aktiviteter er placeret i en vis afstand fra naturparken. Lokalbefolkningen udgør desuden en vigtig del af markedet for rekreation og indkvartering, og den spiller en grundlæggende rolle for naturparken i forhold til at skabe en stabil økonomi og få politisk opbakning lokalt og regionalt. Når den lokale befolkning knyttes til arealet inden for naturparkerne, dukker et interessant mønster op: Med undtagelse af Matsalu Nationalpark og Dovrefjell Sunndalsfjella Nationalpark viser der sig et stort potentiale på mere end lokale besøgende pr. kvadratkilometer naturpark, uafhængigt af parkernes placering i forhold til store byområder (se tabel 1, side 32) For at vurdere det samlede potentielle antal besøgende i naturparken, må man tilføje antallet af turister, der kommer fra områder, som ligger mere end 50 km fra parken, herunder også fra udlandet. Et skøn over det årlige antal besøgende (inddelt i dagsbesøg og overnattende besøgende), turistkapacitet i form af overnatningskapacitet ('senge'), (herunder på campingpladser) inden for 5 km fra naturparken, samt antallet af årlige parkrelaterede i

17 32 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 33 Tabel 1 Befolkning i og omkring de 8 naturparker Tabel 2 Estimat af Anslåede tal for besøgs- og overnatningskapacitet Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Müritz NationalPark Tyskland Biosfæreområdet Sûdost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland KurtuvĖnai RegionalPark Litauen Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge Nature Park Maribosøerne Danmark Müritz NationalPark Tyskland Biosphereområdet Sütost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri National ark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen Naturparkens størrelse (i km²) Naturparkens landareal (ekskl. vandområder) Befolkning inden for naturparken, i Befolkningstæthed i naturparken (antal indbyggere pr. km² landareal) Befolkning inden for 50 km fra naturparken ("den regionale befolkning"), i Potentiel tæthed af regionale besøgende (antal personer pr. km² landareal inden for parken) Potentiel tæthed af regionale besøgende, hvis 1% af "den regionale befolkning" besøger naturparken samtidigt (antal personer pr. km² landareal inden for parken) Kilde: Afgrænsning af naturparkerne til beregning af deres størrelse er foretaget af Roskilde Universitet baseret på kortinformation fra parkerne. Befolkningstal er baseret på befolkningstal fra EUROSTAT fordelt i forhold til CORINEs land-cover-klassification. For Dovrefjell er befolkningen estimeret ud fra oplysninger fra Norges Statistik. På trods af nogle markante forskelle i forhold til nationale befolkningsstatistikker, hvilket bl.a. er knyttet til indflydelsen på befolkningsfordelingen fra den relativt høje tæthed af sommerhuse i og omkring naturparker, er CORINE-baserede vurderinger med til at sikre regional sammenlignelighed. Anslået antal dagturister pr. år (i 1.000) Anslået antal overnattende turister (gæste-modtagelser) pr. år (i 1.000) Anslået antal besøgende pr. år (i 1.000) Antal indkvarteringspladser inden for parken ('senge') Antal indkvarteringspladser inden for 5 km fra parken (inkl. parken) Antal gæsteovernatninger om året (i 1.000) Gennemsnitligt antal overnatninger pr. overnattende turist Estimeret antal dagturister pr. kvadratkilometer land og år Anslået antal af overnattende turister (gæste-modtagelser) pr. km 2 land og år ,4 4,9 4,8 5,5 1,2 2,0 9,0 1, Kilde: Estimater fra følgende parkmyndigheder eller lokale eksperter: Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark; Vita Caune, Ķemeri Nationalpark; Stefan Woidig, Biosfæreområdet Southeast-Rügen; Jurgita Bartkuviene, Kurtuvėnai Regionalpark; Uffe Nielsen, Naturpark Maribosøerne; Nele Söber, Estonian Environmental Board; Martin Kaiser, Müritz Nationalpark og Ausra Brazdeikyte, Žemaitija Nationalpark.

18 34 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 35 overnatninger er foretaget af de respektive parkmyndigheder (se tabel 2, side 33). Det anslåede antal årlige besøgende varierer fra i Naturpark Maribosøerne til i Biosfæreområdet Südost-Rügen. Fordelingen på dagturister og overnattende turister er meget forskellige: I halvdelen af parkerne (Dovrefjell, Ķemeri, Matsalu and Žemaitija) anslås antallet af dagturister at være to til tre gange større end antallet af overnattende turister, mens langt størstedelen af de besøgende i Müritz Nationalpark betragtes som overnattende turister. Der er ingen sammenhæng mellem antallet af dagturister og antallet af indbyggere inden for 50 km fra parken. En overraskende stor del af indkvarteringspladser ligger inden for parkerne, men for nogle (national)parker er indkvartering i nærheden af parken af største betydning. De store variationer i antallet af overnatninger pr. overnattende turist (fra 1,2 til 9,0) angiver meget forskellige typer af besøgende, men det kan også indikere nogle fejl eller metodiske uoverensstemmelser i beregningerne. For at sammenligne det generelle pres fra turismen på landarealet inden for naturparkerne er en lang række oplysninger transformeret til sammenlignelige tætheder pr. kvadratkilometer landareal i parkerne. Her dukker enorme forskelle op i tæthed af besøgende og potentielle besøgende: Fra 15 besøgende pr. kvadratkilometer pr. år i Dovrefjell Sunndalsfjella Nationalpark til næsten besøgende pr. kvadratkilometer pr. år i Biosfæreområdet Südost-Rügen. Også meget forskellige tætheder af indkvartering ses i tabel 3 (side 35). Af disse tal synes det klart, at en bæreevne for turister i naturparker ikke kan estimeres for en naturpark på et generelt niveau udfra den samlede besøgstæthed (og derfor heller ikke kan forhandles lokalt på dette grundlag). Tabel 3 Anslåede tal for tæthed af besøgs- og overnatningskapacitet Anslået antal besøgende pr. kvadratkilometer land og år Antal indkvarteringssteder pr. kvadratkilometer land inden for parken Antal indkvarteringspladser pr. kvadratkilometer land inden for 5 km fra parken (inkl. parken) Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Müritz NationalPark Tyskland Biosfæreområde Südost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen 15,0 416, , ,1 621,8 92,6 176,5 726,8-27,7 0,1 170,4 5,2 0,3 2,6 6,0 6,9 40,9 0,3 295,7 5,2 0,5 5,4 7,7 Antal af gæsteovernatninger pr. kvadratkilometer land og år 10,2 944, , ,4 248,7 46,3 397,1 82,0 Kilde: Alle tal er baseret på en kombination af data fra tabel 1 og 2.

19 36 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 37 Man er altså nødt til at angive bæreevnen mere detaljeret, som en konkret sammenhæng mellem specifikke beskyttelsesmål for lokale hot spots, hensyntagen til andre relevante aktørers interesser, forvaltningsmulighederne og de rammer, der knytter sig til regulering af besøgsflow. Integrationen af " ressourcedimensionen (natur- og kulturværdierne)", "oplevelsesdimensionen" og "forvaltningsdimensionen" skal først og fremmest være knyttet til forskellige typer af lokale hot spots (lokale områder for konflikthåndtering), og skal derefter koordineres på et højere myndighedsniveau for parken. På europæisk plan er et stort antal potentielle lokale hot spots blevet udpeget i alle parker i form af Natura 2000-områder og indenfor disse udpeget arealer med særligt beskyttede naturtyper og arter. I de fleste af de 7 Ressourcedimensionen Styring af konflikter inden for HOT SPOTS Forvaltningsdimensionen Oplevelsesdimensionen naturparker i PARKS & BENEFITS-projektet, der ligger indenfor EU (Dovrefjell i Norge ligger udenfor), dækker Natura 2000-områder langt størstedelen af parkernes arealer, og inden for disse områder kan der være flere hundrede større eller mindre særligt beskyttede habitatområder i hver park, som alle må betragtes som potentielle hot spots. Af de 231 listede naturtyper, som skal beskyttes ifølge EU-Habitatdirektivet, findes 55 typer inden for mindst én af de 7 parker. I Naturpark Maribosøerne i Danmark blev der i sommeren 2011 foretaget en detaljeret undersøgelse af tilgængeligheden i 226 områder med habitatnaturtyper, der sammenlagt repræsenterer 16 forskellige habitattyper under EU-Habitatdirektivet. Den viser, at de fleste områder i praksis ikke er tilgængelig for offentligheden (selvom de sikkert kan være truet af andre påvirkninger). Et af de vigtigste midler til besøgsstyring synes at være en velovervejet planlægning og forvaltning af vandre- og cykelruter, der kombinerer muligheder for spændende naturoplevelser i habitatnaturområder med en effektiv bortledning fra udvalgte og sårbare levesteder. Den vigtigste forudsætning for en effektiv anvendelse af besøgsbæreevne som et instrument til forvaltning af turisme i naturparker er et standardiseret overvågningssystem af besøgstrømmene. Hertil kan der være knyttet indikatorer og standarder for lokale hot spots og deres forbindelser til større adgangsveje for besøgende. Oversigt over problemer knyttet til bæreevne i de 8 parker Antal beskrevne eksempler på hot spots konflikter Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Sådanne integrerede overvågningssystemer er ikke systematisk medtaget i forvaltningen af de europæiske naturparker i dag. Til udveksling af erfaringer i den retning har PARKS & BENEFITS-projektet samlet eksempler på forvaltning af de vigtigste konfliktområder i parkerne. Denne øvelse viste klart, hvorledes parkerne håndterer besøgsorienterede problemer, både hvad angår konflikter mellem besøgende og de naturværdier, der skal beskyttes (menneske-natur konflikter), men også konflikter blandt det stigende antal af besøgende og mellem forskellige typer af brugere (menneske-menneske konflikter). Jesper Brandt, Roskilde Universitet heraf menneske-natur konflikter heraf menneske-menneske konflikter Kilde: Baseret på et resume af præsentationer om bæreevne i parker inden for PARKS & BENEFITS projektet, foretaget af Olaf Ostermann, på mødet for PARKS & BENEFITS i Haapsalu, Estland, oktober Se også Jesper Brandt og Esbern Holmes: Conditions for the management of carrying capacity in the parks of PARKS & BENEFITS. Roskilde Universitet, juni Müritz NationalPark Tyskland Biosfæreområdet Südost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen

20 38 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 39 Oversigt over problemer knyttet til bæreevne i de 8 parker Naturpark De(N) vigtigste konflikt(er) Hvordan har bæreevnekonflikterne været registreret/ præsenteret? Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPark Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Müritz NationalPark Tyskland Biosfæreområdet Südost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen Område, hvor rensdyr kælver ved Kongsvoll Fiskeri, sejlads/vandfugle Cykelsti, trane-observation, kanorute Menneske-natur: Greifswalder Bodden (fiskeri, vandturisme/fugle) menneske-menneske: trafik (Friluftsliv) - Trafik: støv, folk på privat jord, mennesker/hunde Kystnære skove, nedtrampning og affald, brand, erosion - - Beslutning i Stortinget/Forskningsprogrammer Regeringsbeslutning/sårbarhedsplan på amtsniveau Aftale med nationalparkguider, Delphi-metoden (evalueringsværktøj) Deltagerinvolvering Forvaltningsplan Kilde: Baseret på et resumé af præsentationer om bæreevne i parker inden for PARKS & BENEFITS-projektet, foretaget af Olaf Ostermann, på mødet for PARKS & BENEFITS i Haapsalu, Estland, oktober Se også Jesper Brandt og Esbern Holmes: Conditions for the management of carrying capacity in the parks of PARKS & BENEFITS. Roskilde Universitet, juni Oversigt over problemer knyttet til bæreevne i de 8 parker Naturpark Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPark Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Müritz National Park Tyskland Biosfæreområdet Südost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen Eksempler på tilhørende indikatorer og standarder Rumlig adfærd hos rensdyr vs. rumlig adfærd hos besøgende Begrænsninger i zoner Max. gruppestørrelse (25), Max. besøgende pr. aften (160) Antal gedde-fiskere, restriktioner i zoner Begrænsninger i zoner hvordan forvaltes bæreevne? Fjernelse af militære-områder, fjernelse af veje; intensiv overvågning Kontrol af zoneringer Evalueringen før og efter tranesæson Menneske-natur konflikter: Fælles aftaler (med undtagelse af nogle marine områder); Menneske-menneske konflikter: ingen aftaler Overvågning Kontrol af zoneringer - Kommunikation Plantedække, antal af brande - - Parkeringsafgifter, stier belagt med flis Kilde: Baseret på et resumé af præsentationer om bæreevne i parker inden for PARKS & BENEFITS-projektet, foretaget af Olaf Ostermann, på mødet for PARKS & BENEFITS i Haapsalu, Estland, oktober Se også Jesper Brandt og Esbern Holmes: Conditions for the management of carrying capacity in the parks of PARKS & BENEFITS. Roskilde Universitet, juni 2011.