bæredygtig turisme i naturparker

Transkript

1 Veje til bæredygtig naturforvaltning Sociale og økonomiske fordele ved naturbeskyttelse bæredygtig turisme i naturparker Få inspiration! 2. udgave på dansk

2 2 3 Forord Forord til Revideret oversættelse Naturparker er en god mulighed for at udvikle områder med interessant natur ved at kombinere naturbeskyttelse, friluftsliv og turisme. Gjort på den rigtige måde, kan naturen blive styrket, mens det samtidigt gavner den lokale udvikling. Det kan skabe nye jobs og det lokale turismeerhverv kan få flere kunder. Områderne kan samtidigt blive mere attraktive for bosætning, huspriserne stiger, varer kan sælges med et særligt mærke osv. Den gode cirkel startes, og naturen ses som et aktiv ikke en hindring for udvikling. Et privat-offentligt samarbejde formes og lokal innovation er i gang. Denne guide giver en række gode bud på, hvordan bæredygtig turisme kan udvikles i beskyttede naturområder der så kan brandes som naturparker. Naturparker er her forstået i bred forstand og kan også omfatte nationalparker, geoparker, biosfæreområder, regionale parker, verdensnaturarv m.v. i Koncepterne er grundlæg-gende de samme selv om overskrifterne kan variere. Friluftsrådet, Danske Regioner m.fl. bruger begrebet naturparker om større sammenhængende, velafgrænsede naturog kulturlandskaber af regional betydning. Erfaringerne i rapporten bygger på viden fra 5 nationalparker, 2 regionale naturparker og et biosfæreområde, der alle deltog i projektet: Parks & Benefits ( ) under EU's Interreg Program for Østersøen. Herudover bidrog Greifswald og Roskilde Universiteter, EUROPARC Federation, som er en sammenslutning af europæiske naturparker, samt en række myndigheder. Den ledende partner var Miljøministeriet i Meckelburg- Vorpommern. Fra Danmark deltog, udover Roskilde Universitet, Guldborgsund og Lolland Kommuner samt Region Sjælland. Fra dansk side indgik Naturpark Maribosøerne i projektet. Naturparken har siden starten i 1994 været en frontløber på grund af stort lokalt engagement. Senest er Naturpark Maribosøerne som den første i Danmark certificeret efter Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme. Den har også en sårbarhedsplan, udviklet et besøgsstyringssystem, lavet partnerskaber med lokale virksomheder, m.v. Naturparken bygger på et bredt sam-arbejde mellem lodsejere, foreninger, erhverv, museer og myndigheder. En succeshistorie, som viser, at konceptet har potentiale. Få inspiration og god læsning! Stine B. Bjerager & Anne-Marie C. Bürger BIOMEDIA Første udgaven af "Bæredygtig turisme i naturparker" har gennemgået en grundig revision med henblik på at forbedre sproget og foreligger derfor nu i en 2. udgave. Vi håber herved, at håndbogen bliver endnu mere brugbar i en dansk sammenhæng, herunder hjælper til en bedre anvendelse af de internationale begreber på området. Anden udgaven er suppleret med et tillæg, hvori der indgår to afsnit, henholdsvis om Naturparker som begreb og Definitioner af beskyttede naturområder. Der er også tilføjet en ordforklaring. Tillægget og dele af ordforklaringen er uddrag fra rapporten: Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for Biosfæreområdet Südost-Rügen. naturturisme ved Biomedia (2011). Rapporten er også et af resultaterne fra projektet: Parks & Benefits. Tak for hjælp med gennemlæsning og bidrag til oversættelsen ved Jesper Brandt (om naturparkers bæreevne, s ) og Anders Chr. Hansen (om naturparkers økonomiske betydning, s ), Roskilde Universitet. Anden udgaven er i lighed med første udgaven udgivet med støtte fra Region Sjælland. Med naturlig omhu Anne-Marie C. Bürger & Stine B. Bjerager, BIOMEDIA Naturpark Maribosøerne. i Se nærmere om definitioner i Bürger, A-M. C. m.fl.: "Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme". Region Sjælland, 2011 (findes på Turister på cykel holder pause ved et lokalt marked i Biosfæreområdet... med bl.a.smagsprøver af lokalt lavet sennep.

3 Introduktion 5 Naturen har ingen grænser Naturparker bevarer og beskytter vitale dele af vores fælles naturarv. De er oprettet til bevarelse af arter, økosystemer og landskaber. Desuden giver de adgang til naturen og bidrager til en stor forståelse og glæde af denne. I en verden stærkt påvirket af mennesker, er de vores for bindelse til naturen, som den er - uanfægtet, uforudsigelig, med egne love - kontakten til vores oprindelse og til de store sammenhænge i livet. At forbinde mennesker, steder og natur er kernen i forvaltningen af naturparker. Bevaring af vores naturarv til fremtidige generationer kan kun lykkes ved at forstå dens betydning for os. En bæredygtig naturturisme - med respekt for selve målet med beskyttelsen - i og omkring naturparker, kan være et vigtigt element for lokale økonomier. Østersøregionen har mange beskyttede naturområder, typiske for Regionen - med enestående naturarv. Men hvordan kan vi sikre naturomåderne, hvis befolkningen ikke er klar over deres værdi? PARKS & BENEFITS projektpartnere har valgt at belyse dette ved både at se på hvordan naturen kan beskyttes og hvordan naturressourcer kan forvaltes bæredygtigt. Denne bog vil vise dig, hvordan det er muligt. Du vil finde: + Forskningsresultater der viser, hvor mange turister naturparker kan rumme + Værktøjer til at måle og styre besøg i naturparker, og som fungerede godt for vore partnere + Hvordan lokale aktører inddrages i offentlig-private partnerskaber + Planlægningsprocesser og langsigtede indsatsplaner der udvikler turismen bæredygtigt + Løsninger til bæredygtig transport til og inden for naturparker + Hvordan miljømærker sikrer pålidelige standarder for turismeprodukter + Markedsføringsmetoder til en ansvarlig naturturisme Vores vision er at påpege de økonomiske, økologiske og sociale fordele, som en bæredygtig turisme kan generere i og omkring naturparker til forbedring af den lokale økonomi. Norway Dovrefjell sunndalsfjella National Park estonia matsalu National Park DeNmark Nature Park maribosøerne Baltic Sea Biosphere reserve southeast-rügen Ķemeri National Park Žemaitija National Park Latvia kurtuvėnai regional Park LithuaNia müritz National Park GermaNy

4 6 7 Indhold Om Charteret for bæredygtig turisme i naturparker 9 Om Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker Implementering af Charteret i Østersøregionen Hvad betyder det for dig? Hvordan søges? Hvordan følges op? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? 27 Bæreevne Hvor mange turister kan naturparker rumme? Moderne værktøjer til måling af besøgende Hvordan kan lokalområdet få nytte af en naturpark Hvordan måles de økonomiske effekter af turisme i naturparker Job-metoden Hvordan etableres varige partnerskaber mellem det offentlige og private? 67 Betydningen af partnerskaber Vurderingskriterier for naturparkpartnere Former for samarbejds- og partnerskabsaftaler Uddannelse af personale og partnere Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 77 Opbygning af en strategi for bæredygtig turisme og markedsføring Gode eksempler på udvikling af turisme og Charter-processer Opbygning af en strategi for besøgsstyring Besøgsstyring i naturparker Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 107 Udfordringer Løsninger og standarder Gode eksempler på bæredygtige transportløsninger i naturparker Miljømærkning af turistvirksomheder der indgår i partnerskab 121 Hvorfor bør turistvirksomheder certificeres? Hvordan vælges det mest hensigtsmæssige certificeringsprogram og hvor findes det? Hvordan får du din turistvirksomhed certificeret? Udvikling og markedsføring af naturturisme 129 Trends inden for naturturisme Særlige udfordringer i markedsføringen af naturparker og "guerrilla"-markedsføring Eksempler på turismeprodukter og markedsføring af naturturisme i naturparker Tillæg: Naturparker som begreb i Danmark 154 Naturparkbegrebet Karakteristik af regionale naturparker Tillæg: Definitioner af beskyttede naturområder 158 IUCN UNESCO Biosfæreområder, Verdensarv og Geoparker Danske nationalparker Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker Tillæg: Ordforklaring 170

5 om Charteret for bæredygtig turisme i naturparker NATURE Om det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker Implementering af Charteret i østersøregionen hvad betyder det for dig? Hvordan ansøger du og hvordan følger du op?

6 10 Om Charteret Om Charteret 11 Om det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker Med detaljerede anvisninger forklarer Charteret, hvordan konceptet om bæredygtig udvikling kan gennemføres i nogle af Europas mest værdsatte steder. Charteret omhandler de to forskellige, men indbyrdes forbundne områder for udvikling af bæredygtig turisme: Del I for det beskyttede naturområde og del II for lokale turistvirksomheder. Medlem skab af EUROPARC er en forudsætning for at benytte Charteret. Betydningen af Chartret på europæisk og global skala Hvad handler charteret om? Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker, hører under organisationen EUROPARC, en paraplyorganisation for naturparker i Europa. Det blev udviklet af en europæisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra naturparker, turistsektoren og partnere under EUROPARC-paraplyen. Det bygger på anbefalingerne i EUROPARC-studiet fra 1993: Loving them to death?, om bæredygtig turisme i Europas naturparker. De overordnede mål for Charteret er: a) at øge bevidstheden om og støtten til Europas naturparker som en grundlæggende del af vores arv, som bør nydes af nuværende generationer og bevares til fremtiden, b) at forbedre bæredygtig udvikling og forvaltning af turisme i naturparker under hensyn til miljø, lokale beboere, lokale virksomheder og besøgende. Charteret for naturparker Chartret er et praktisk værktøj, der gør naturparker i stand til at udvikle sin turisme bæredygtigt, mens de arbejder i partnerskab med alle relevante inte ressenter. Mere end 80 naturparker er i øjeblikket i gang med at indføre Chartret i over 10 europæiske lande. At være en "autoriseret naturpark" er det samme som at indgå i en udvikling; en kontinuerlig søgen efter at opnå en vellykket bæredygtig forvaltning af disse værdifulde områders magiske værdier. Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme afspejler globale og europæiske prioriteringer. Dette er udtrykt i anbefalingerne fra Agenda 21, som blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992 og dels fra EU i sit 6. Miljøhand lingsprogram og Strategi for Bæredygtig Udvikling fra Chartret var samtidig en del af handlingsprogrammet for naturparker i Europa, Parks for Life (1994), vedtaget af Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation IUCN (World Conservation Union). Den stigende betydning af international, bæredygtig turismeudvikling er understreget af den nylige udarbejdelse af internationale retningslinjer for bæredygtig turisme i henhold til FN's bio diversitets kon vention. Det europæiske Charter omhandler nøgleprincipperne i disse internationale retningslin jer og udgør et praktisk red skab til deres gennemførelse på lokal plan. Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation Teksten er blevet tilpasset fra brochuren»the Charter«som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 og som kan fås hos EUROPARC organisationen.

7 12 Om Charteret Om Charteret 13 Charterets principper Charterets principper bygger på samarbejde og på at forberede og gennemføre en strategi med fokus på en række nøglepunkter. Et område som påtager sig at arbejde med Charteret forpligter sig samtidig til: At inddrage alle, der er involveret i turisme i og omkring naturparken, i parkens udvikling og styring At udvikle og gennemføre en bæredygtig turismestrategi og handlingsplan for naturparken. Strategien bør baseres på en grundig høring og skal accepteres og forstås af de lokale interessenter At beskytte og forbedre områdets naturog kulturarv til glæde for og ved hjælp af turismen. Samt at beskytte naturparker mod en ukontrolleret udvikling af turismen gennem: 4 + Overvågning af flora og fauna og ved at begrænse turismen på følsomme steder + Støtte til aktiviteter, herunder turisme, der der bidrager til vedligeholdelse af den historiske arv, kultur og traditioner + Styre og begrænse aktiviteter, herunder turis meaktiviteter, som har negativ indvirkning på landskaber, luft og vand eller medfører brug af ikke-vedvarende energi, og som bevirker unødig affald og støj At give alle besøgende en høj kvalitetsoplevelse under alle dele af deres besøg ved at: + Undersøge forventninger og tilfredshed hos eksisterende og potentielle besøgende + Imødekomme særlige behov hos handicappede + Støtte initiativer til at sikre og forbedre kvaliteten af faciliteter og tjenester Kommunikere effektivt til besøgende om de særlige kvaliteter i naturparken ved at: + Sikre, at promovering af naturparken er baseret på autentiske oplysninger samt tager hensyn til behov og kapacitet på forskellige tidspunkter og på forskellige steder + Tilvejebringe lettilgængelig information af god kvalitet til de besøgende i og omkring naturparken, og at hjælpe turismeerhvervet hermed + Stille uddannelsesfaciliteter og tjenester til rådighed med henblik på at formidle områdets miljø, natur og kultur til de besøgende og den lokale befolkning, herunder grupper og skoler Fremme turismeprodukter som gør det muligt at gå på opdagelse og forstå sammenhænge ved at: + Skabe eller støtte aktiviteter, begivenheder og turismepakker som indeholder naturog kulturformidling Øge kendskabet til naturparken og bærdygtighed blandt aktører inden for turismen ved at: + Tilbyde eller støtte uddannelsesprogrammer for de ansatte i naturparkens forvaltning, andre organisationer og turismeerhvervet, baseret på en vurdering af uddannelsesbehov Sikre god kommunikation mellem naturpark, lokalbefolkning og besøgende + Identificere og søge at reducere alle konflikter, der måtte opstå Øge den lokale økonomis udbytte af turismen ved at: + Fremme de lokale turistvirksomhede samt salg af lokale produkter + fremme beskæftigelse af lokalbefolkningen i turismeerhvervet Overvåge og styre besøgsstrømmene med henblik på at reducere negative virkninger ved at: + Holde regnskab over besøgstal i tid og rum, herunder tilbagemeldinger fra de lokale turismevirksomheder + Udarbejde og gennemføre en forvaltningsplan til styring af turistbesøg og friluftsliv + Fremme brugen af offentlig transport, cykling og vandring som alternativ til privatbilisme + Styre placeringer og udformningen af al ny turismeudvikling Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation Teksten er blevet tilpasset fra brochuren»the Charter«som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 og som kan fås hos EUROPARC organisationen. 8 Sikre, at turismen understøtter og ikke nedsætter livskvaliteten for de lokale beboere ved at: + Inddrage lokalsamfundene i planlægningen af turisme i naturparken

8 14 Om Charteret Om Charteret 15 Implementering af chartret i Østersøregionen Projektet PARKS & BENEFITS PARKS & BENEFITS er et projekt i EU's "Baltic Sea Region Programme". Projektet har kørt fra februar 2009 til januar Projektet indebærer internationalt samarbejde i alle aspekter af forvaltning af naturområder, ved hjælp af værktøjet Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme. Implementeringen af Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme medfører, at forskellige interessentgrupper får en fælles konsensus at arbejde ud fra og sammen om - en proces, der kan vise sig at være meget intensiv og tidskrævende. Uden vejledning, gode værktøjer og en fælles vision vil den ofte være uendelig. Derfor har vi helt fra begyndelsen involveret 8 store naturparker i 6 lande omkring Østersøen, regionale myndigheder og interessenter inden for turisme og miljø, samt akademiske institutioner. Vores partnerskab blev bakket op af EUROPARC som europæisk paraplyorganisation for naturparker. Sammen har vi koncentreret vores aktiviteter om de 3 vigtigste arbejdsområder: 1 Kommunikation og information + Øget bevidsthed om og støtte til naturparker i Østersøregionen som en grundlæggende del af regionens arv + Promovering og markedsføring af Østersøregionens naturparker og naturrelaterede turismeprodukter + Formidling til interessenterne af værdier og fordelen ved naturparker i turismesammenhæng 2 3 Østersøregionens netværk af naturparker og bæredygtig forvaltning af naturressourcer + Fælles gennemførelse af Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme, udveksling af erfaringer og ekspertise + Identifikation og udvikling af økoturismeprodukter med en fælles kvalitetsstandard for Østersøregionen + Fælles udvikling af et "målesystem for socio-økonomiske fordele" + Udvikling af fælles retningslinjer for, hvordan der kan etableres offentlig-private partnerskaber, og hvordan man involverer små og mellemstore turismevirksomheder og øvrige interessenter Implementering af en europæisk standard for besøgsstyring med en samtidig hensyntagen til natur og økonomisk udnyttelse + Sammenlignende undersøgelser af bæreevne og turistforvaltning, transport og tilgængelighed + Handlingsplaner for forvaltning af de besøgendes påvirkninger, miljøvenlig transport og tilgængelighed + Forbedring af kvaliteten af service og uddannelse + Masterguide til innovative parkforvaltningsløsninger Susann Plant, animare projektledelse Partnere går efter Charteret Kvaliteten af naturen ses i stigende grad som en stor attraktion. De mange hundreder af naturparker, nationalparker og andre områder i Europa, som er beskyttet for deres landskaber og biologiske diversitet giver en utrolig god grobund for turisme. Håndteret fornuftigt, kan dette være en stærk drivkraft for bevarelse og bæredygtig udvikling, skabe indkomst for naturparker og deres lokalsamfund, give opmærksomhed fra de besøgende og giver en bredere offentlig støtte. På den anden side kan besøgs-trykket og turismeudviklingen være en trussel mod naturparkerne. Udfordringen er at sikre, at turismen i disse områder er godt styret på et bæredygtigt grundlag. Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme er et vitalt og praktisk værktøj, der både understøtter naturområder af enhver art, og lokale turismevirksomheder i at udvikle og implementere bæredygtig turisme. Charteret er baseret på de 10 principper for bæredygtig turisme og består af et sæt retningslinjer, checklister og metoder. Chartret giver de deltagende naturparker: + Grundlag for et styrket samarbejde med lokale turistaktører og turistbranchen bredere set + Mulighed for at påvirke udviklingen af turismen i området + En højere profil i den europæiske arena af naturparker, som et område dedikeret til bæredygtig turisme + Bedre markedsføring og kendskab til besøgende samt til lokale og nationale medier + En mulighed for at arbejde med og lære fra andre europæiske "chartrede" naturparker i netværket + Nyttige interne og eksterne vurderinger, der fører til nye ideer og forbedringer + Større troværdighed blandt mulige finansieringspartnere Grundlæggende vil naturparker, som opfylder kravene i Charteret, drage fordel af de økonomiske, sociale og miljømæssige fordele der er med en velstyret, bæredygtig turisme. Find ud af, hvordan din naturpark kan certificeres med EUROPARC's Charter og vær en del af et af de største netværk af naturparker i Europa, dedikeret til bæredygtig udvikling af turismen: Susann Plant, animare projektmanagement Kontakt EUROPARC Federation Waffnergasse 6 D Regensburg Tyskland Telefon: +49 (0) Fax: +49 (0) Mail: [email protected]

9 16 Om Charteret Om Charteret 17 hvad betyder det for dig? Charterets 1. del - Naturparken Charterets del I vedrører alle typer af naturparker. Implementeringen af Charteret i en naturpark indebærer en behovsanalyse for området med fokus på proble mer og muligheder, som derved bliver erkendt og accepteret af de lokale partnere. Formålet med denne fremgangsmåde er, at finde den mest hensigtsmæssige fremtidige retning for turismen i hele området. Den strategi, som efterfølgende foreslås for naturparken inden for rammerne af Charteret, skal udvikles og gennemføres i samarbejde med de lokale turismeaktører, andre brancher, lokalbefolkningen og myndighederne. Chartret og bæredygtig turisme Turisme er et velegnet udgangspunkt for at øge miljøbevidstheden i den brede offentlighed. Det er også en værdifuld mulighed for at støtte traditionelle økonomiske aktiviteter og til forbedring af livskvalitet. For at varetage behovene i naturparker såvel som de besøgendes forventninger hertil, er det vigtigt, at turismen bidrager til at bevare det miljø og den natur, hvorpå dens aktivitet er baseret. Ved at gøre brug af Chartret, vælger naturparken at tilslutte sig principperne for en bæredygtig udvikling af turismen. Herved indvilliger man i at fremme en sammenhængende tilgang til projekter i området og til at anlægge et langsigtet perspektiv af områdets styring. Naturparken vælger samtidig at prioritere samarbejde og deling af ansvar, for herved hurtigere at opnå et fastsat mål om beskyttelse af natur og miljø. Fordele ved Charterets del I Grundlæggende vil naturparker, der opfylder kravene i Charteret, få gavn af de økonomiske, sociale og miljømæssige fordele der er ved en kontrolleret, bæredygtig turisme. Chartret giver også deltagende naturparker: + Grundlag for et styrket samarbejde med de lokale turist-aktører og den bredere turistindustri + Mulighed for at påvirke udviklingen af turismen i området + En højere profil blandt de europæiske naturparker som et område dedikeret til bæredygtig turisme + Markedsførings- og profileringsmuligheder over for besøgende og de lokale og nationale medier + En mulighed for at arbejde med og lære af andre europæiske naturparker i netværket + Nyttige interne og eksterne vurderinger, der fører til forbedringer og nye ideer + Større troværdighed blandt mulige finansierings-partnere Sådan opnås en certificering med EUROPARC's Charter Myndigheden for naturparken bør: 1 Acceptere og overholde principperne for bæredygtig udvikling, som de er fastsat i det udarbejdede Charter, og samtidig tilpasse dem til de lokale forhold. 2 3 Involvere alle parter med tilknytning til turisme i og omkring naturparken i udviklingen og forvaltningen af naturparken. For at sikre en bæredygtig udvikling af turismen, bør naturparken arrangere offentlige høringer og oprette en permanent arbejdsgruppe eller tilsvarende mellem alle direkte berørte parter. Definere en strategi på mellemlang sigt (5 år) for bæredygtig udvikling af turismen i området. Målet med denne strategi er at forbedre kvaliteten af turismen under hensyntagen til målene for bevarelse og bæredygtig udvikling i området. Strategien bør baseres på en grundig høring og bør accepteres og forstås af lokale interessenter.

10 18 Om Charteret Om Charteret 19 Centrale emner at forholde sig til Alle naturparker er forskellige. Gennem Charter-processen, hvor lokale interessenter også inddrages, bliver strategiske prioriteringer og handleplaner belyst. Imidlertid kræver Charteret, at de følgende centrale spørgsmål bør tages op Beskyttelse og forbedring af naturog kulturværdier: Et grundlæggende mål med strategien og handleplanen er, at beskytte og forbedre et områdes naturog kulturarv og beskytte dem mod overdreven turismeudnyttelse. Kvalitetsforbedring af turismeoplevelserne: Et centralt mål er at give alle besøgende en oplevelse af høj kvalitet i alle dele af deres besøg. Naturparken bør gennemføre et program med sine partnere for at forbedre kvaliteten af de udbudte turismetilbud. Bevidstgørelse af offentligheden: Naturparken må effektivt søge at formidle de særlige kvaliteter i naturparken til de besøgende. Udvikling af turisme specifikt for området: Naturparken bør fremme særlige turismeprodukter, som bidrager til opdagelse og forståelse af naturparken. Det kan den gøre ved at tilvejebringe og støtte aktiviteter, begivenheder og produkter, hvori der indgår formidling af lokal naturog kulturarv Uddannelse: Uddannelse er et vigtigt redskab for gennemførelsen af en bæredygtig turismeudviklingsstrategi i naturparken. Formålet er at højne kendskabet både til spørgsmål om bæredygtighed og til selve naturområdet blandt alle parter, der er involveret i turisme i området. Beskyttelse af og støtte til lokale beboeres livskvalitet: Turismestrategien vil søge at sikre at turismen understøtter og ikke reducerer livskvaliteten for de lokale beboere. Social og økonomisk udvikling: Naturområdet vil sigte mod at øge afkastet fra turismen til den lokale økonomi og opmuntre til initiativer, der vil få en positiv indvirkning på en række økonomiske sektorer. Kontrol af antallet af turister: Besøgstrømmene bør overvåges og administreres med henblik på at reducere eventuelle negative virkninger på miljøet, landskabet samt naturog kulturarv i området. Ratifikation Naturparker, der har opfyldt kravene, inviteres til at ansøge om anderkendelse af EUROPARC-organisationen som medlem af Det Europæiske Charter Netværk og som et "Charter-område". Når naturparken har indsendt sin ansøgning, skal den evalueres og godkendes. Dette omfatter bl.a. et evalue- ringsbesøg i området ved en uafhængig ekspert i bæredygtig turisme - udpeget af EUROPARC organisationen. Evalueringskomitéen for Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme vil herefter vurdere ekspertens rapport for at sikre, at naturparken har arbejdet tilstrækkelig ihærdigt med bæredygtig turisme i samarbejde med lokale partnere, samt at kvaliteten af strategien og handlings planen er i orden. Indsatsen godkendes med tildeling af et certifikat. Certifikatet er underskrevet af både den myndighed, der er ansvarlig for styring af naturparken og EUROPARC-organisationen. Med sin underskrift bekræfter naturparken sin forpligtelse til at fremme samarbejdet med lokale partnere og til at gennemføre den aftalte strategi- og handlingsplan hen imod en optimal forvaltning af turismen. Evaluering og fornyelse Naturparken overvåger og evaluerer resultaterne af sin strategi. Efter fem år fremlægges en detaljeret rapport om resultaterne til vurderingsudvalget fra EUROPARCorganisationen. Som en del af processen for fornyelse af medlemskabet, der normalt betegnes som "re-evaluering", vil naturparken igen blive besøgt af en uafhængig ekspert i bæredygtig turisme. Denne gang udføres en revurdering af områdets resultater og indsatser, der blev foretaget for at nå de fastsatte målsætninger. Proceduren for fornyelse af medlemsskabet i Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme omfatter udvikling af en ny 5-årig strategi- og handlingsplan. Fornyelse af certifikatet vil afhænge af tilfredsstillende fremskridt gennem de seneste fem år. Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation Teksten til er blevet tilpasset fra brochuren»the Charter«som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 og som kan fås hos EUROPARC-organisationen.

11 20 Om Charteret Om Charteret 21 Charterets del ii i østersøregionen - for turistvirksomheder Tidligere var der kun meget få naturparker i Østersøregionen, der arbejdede med Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker (fx Naturpark Insel Usedom, Tyskland og Syöte og Koli Nationalparker, Finland). PARKS & BENEFITS åbnede døren for en del flere naturparker og en mere systematisk tilgang til at gennemføre Chartret i Østersøregionen. Indtil nu har 7 naturparker påbegyndt eller afsluttet deres Charter-akkreditering-proces under PARKS & BENEFITS-projektet: Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark, Norge (afsluttet) Müritz Nationalpark, Tyskland (afsluttet) Biosfæreområde Südost-Rügen, Tyskland Ķemeri Nationalpark, Letland Naturpark Maribosøerne, Danmark Kurtuvėnai Regionalpark, Litauen Žemaitija Nationalpark, Litauen således forventes, at flere naturparker i hele Østersøregionen begynder at arbejde med Chartret. Herunder del II, der har særlig fokus på en forbedring af samarbejdet mellem turistvirksomheder. Interesserede turistvirksomheder bør opfordres til at kontakte "deres" naturpark, for at blive informeret om mulighederne for at indgå i arbejdet med Chartret. tur og kultur. På baggrund af dette er der udarbejdet en metodisk procedure, som kan hjælpe til at gennemføre del II af Chartret. Dette gælder for området, der dækker EUROPARC-organisationen Nor disk-baltiske Sektion. Det udarbejdede materiale kan downloades fra sektionens hjemmeside: Her findes foreslåede krav til både naturparker og turistvirksomheder, sammen med en model til partnerskabsaftaler samt en model til at kunne opnå certifikatet. Fokuspunkter for turismevirksomheder, turistkontorer eller turistorganisationer er: + placering eller aktiviteter i Charter-området, + overensstemmelse med gældende lovgivning, + en bæredygtig handlingsplan, + en positiv indstilling til miljøledelse, fx med forskellige former for miljømærkning, + medlemskab af et forum med fokus på bæredygtig turisme. De vigtigste forpligtigelser for turisterhvervet, turistkontorer eller turistorganisationer er: + aftale om en strategi for bæredygtig turisme i de relevante naturparker, + udarbejdelse og implementering af en handlingsplan for bæredygtig turisme, + fastholde til dette miljø- eller kvalitetsmærkningsordninger, + fremme viden om og informationer fra naturparken + markedsføre naturparken og + bruge relevante logoer. Olaf Ostermann, Ministeriet for Landbrug, Miljø og Forbrugerbeskyttelse, Mecklenburg-Vorpommern EUROPARC-organisationen, som er paraplyorganisation for naturparker i de skandinaviske og baltiske lande, har været involveret i projektets udvikling og sektionens medlemmer har diskuteret generelle spørgsmål om egnede metoder. Også den tyske sektion af EUROPARC -organisationen samarbejder om Chartret. Det kan Imidlertid er Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker i Østersøregionen i en indledende fase, men det er klart, at denne europæiske region har et stort potentiale for bæredygtig turisme og specifikt for naturturisme. Det unikke ved Østersøregionen kan bruges til profilering af turismeprodukter med relation til na-

12 22 Om Charteret Om Charteret 23 Hvordan søges? hvordan følges op? Hvad skal overvejes under forberedelse af en ansøgning? En ansøgning om Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme er målrettet naturparker, som gennemgår processen frem mod certificeringen i et effektivt og tillidsfuldt samarbejde mellem interessenter og naturfredningsfolk. Inden en naturpark kan få tildelt Charteret, er der imidlertid meget arbejde, der skal gøres: 1 2 Det er afgørende for en effektiv og struktureret proces, at der oprettet et veldrevet og permanent forum, der kan arbejde for en bæredygtig udvikling af turismen i og omkring naturparken. Da naturparkforvaltningen står over for mange udfordringer, og lokale interessenter såvel som besøgende generelt har store forventninger til naturparker, giver etablering af en arbejdsgruppe med lokale repræsentanter et godt grundlag for at opnå fremskridt i udviklingen af bæredygtig turisme med langsigtede målsætninger. Erfaringerne viser, at der på denne måde skabes en atmosfære af fordomsfrihed og samarbejde. I arbejdsgruppen fokuseres på en kontinuerlig markedsføring og en bedre forståelse af naturparken, en forståelse som bidrager til at formidle naturparkens fordele til den lokale befolkning. Strategi- og handlingsplan er grundlæggende værktøjer til at få succes med udviklingen af den lokale turisme. For at understrege den særlige rolle som bæredygtig turisme og involvering af interessenter spiller, må strategi- og handlinsplaner være selvstændige dokumenter, som bør indgå på fremtrædende steder i rapporter, fx ledelsesplaner for naturparken. I forbindelse med ansøgningen er det ofte nødvendigt at undersøge tendenser i turisme og markedsføring. Derfor anbefales det at inddrage eksperter til at undervise inte-ressenter, vejlede arbejdsgruppen eller til at forbedre strategien. Det er de lokale forhold, der afgør hvordan ansvaret for løsning af forskellige opgaver fordeles, og det vil altid være naturparkforvaltningen, i samarbejde med arbejdsgruppen, som identificerer hvilke behov, der er og træffer beslutninger om eventurelle prioriteringer. Det er nødvendigt, at der udarbejdes et budget og skaffes tilstrækkeligt med personale til at sikre opfyldelsen af de planlagte initiativer: Intet er værre for samarbejdsprocessen end skuffelsen over at måtte opgive mål, der var urealistiske fra starten. a 3 Allerede fra begyndelsen af Charter-processen indrager naturparkforvaltningen lokale interessenter. Med en større bevidsthed om hvad miljøturisme er, følger en større indsigt i, hvad der skal til for at kunne tilbyde aktiviteter, der kan matche disse krav. I den henseende er det vigtigt at udvikle og fastholde en høj kvalitet. Ansøgningen er, sammen med turismestrategien og handlingsplanen, et centralt dokument for arbejdsgruppen ligesom den bruges ved det efterfølgende evalueringsbesøg og af evalueringskommitéen. Desuden afspejler udstrækningen af det hidtidige gensidige samarbejde. Med en tidslinje for alle handlinger, har interessenter og den interesserede offentlighed mulighed for at følge fremdriften i den bæredygtige udvikling af turismen i lokalområdet. Det er meget nyttigt for re-evalueringsprocessen, som sker hvert femte år. Müritz Nationalpark indsendte ansøgningen vedr. Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i juli 2009 og afsluttede ansøgningsprocessen ved udgangen af Situationen kan variere fra naturpark til naturpark grundet særlige forhold. Det er således svært at angive den tid, der skal til for at forberede en strategi- og handlingsplan. Det er heller ikke muligt at vurdere behovet for tiltag, der holder interessenterne inddraget i processen. Ikke desto mindre er Charter-processen en fantastisk måde at starte samarbejdet med lokale aktører på. Hvis samarbejdet starter godt, kan det vokse sig stærkere med årene. Vi får fx stadig - her 20 år efter etableringen af nationalparken og med stigende påvirkninger fra turismen - nye idéer. Endelig vil målsætningen i handlingsplanen, når ansøgningen er indgivet, løbende skabe arbejde på rejsen hen mod en bæredygtig udvikling af turismen i naturparken. Men med etableringen af den lokale arbejdsgruppe er én ting garanteret: Du vil aldrig stå alene! Martin Kaiser, Müritz Nationalpark

13 24 Om Charteret Om Charteret 25 Sådan forberedes et besøg af en verifikator 1 2 Så snart EUROPARC-organisationen har udpeget en verifikator til din naturpark, skal du så hurtigt som muligt kontakte vedkommende for at aftale et tidspunkt for besøget. Udarbejd en tidsplan for opholdet i naturparken så hurtigt som muligt. Forklar hvert punkt på dagsordenen. Forklar, hvad formålet er med mødet, besøget eller revisionen. Vær opmærksom på følgende: Når det drejer sig om ansøgningen, er det verifikatorens opgave at kontrollere, om virkeligheden er i overens stemmelse med ansøgningen, og om naturparken er stand til at virkeliggøre dens plan for en bæredygtig udvikling af turismen. Forbered en liste med potentielle interviewpersoner, som kan blive interviewet i løbet af verifikatorens besøg og send listen til verifikatoren sammen med planen for opholdet. Kontakt de udvalgte interviewpersoner i god tid forud for verifikatorens besøg. Den endelige plan for besøget skal være i overensstemmelse med verifikatorens ønsker. Nogle råd og tips ved udarbejdelsen af plan: + Brug ikke for meget tid til frokoster og middage + Nogle verifikatorer ønsker tid til at gøre notater eller til opsummering af indtryk + Besøget er en evaluering. Lad være med at kaste dig ud i en forsvarstale. Efter besøget sender verifikatoren dokumentation af udgifter til overnatning og rejser. Verifikatoren afrapporterer sit besøg til EUROPARC Consulting senest den 1. juni. Herefter forbereder EUROPARC Consulting alle dokumenter og videresender dem til EUROPARC-organisationens uafhængige Evalueringskommité. I slutningen af juni vil alle ansøgere modtage et uformelt svar fra EURO- PARC Consulting, som efterfølgende bekræftes af en formel skrivelse fra EUROPARC-organisationen. Den officielle tildeling af Charterdiplomet finder sted på den årlige EUROPARC konference. Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark Hvad sker der efter certificeringen? Efter certificeringen er det mere vigtigt at bruge Charteret internt i parkens egen administration end at bruge det i markedsføringen: "Det er bedre at have bæredygtighed som et ledende princip end at kommunikere bæredygtighed udadtil". Det er simpelthen bedre at blive oplevet som god end at sige, at naturparken har en bæredygtig praksis. Når naturparken har opnået Charterstatus, er hovedformålet at gennemføre handlingsplanen i overensstemmelse med den overordnede femårsplan for bæredygtig udvikling af turismen. Det kan være nyttigt at skrive en intern årlig rapport om status for opfyldelse af Charterplanen. Det primære formål med opfyldelsen af planen er at etablere en bæredygtig praksis i en periode på 5 år. Bæredygtig praksis vil sige, at nye tiltag først gennemføres, når der er foretaget en analyse af påvirkninger på naturparkens bæreevne (fx trafikstrømmens indvirkning på naturparkens bæreevne). Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark

14 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Bæreevne - Hvor mange turister kan naturparker rumme? Moderne værktøjer til måling besøgende Hvordan kan lokalområdet få nytte af en naturpark? Hvordan måles den økonomiske effekt af turisme i naturparker Job-metoden

15 28 Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 29 Bæreevne - Hvor mange turister kan naturparker rumme? Den største udfordring ved en bæredygtig udvikling af turismen i naturparker er at afbalancere besøgsstrømme og adfærd hos besøgende med de beskyttelseskrav for området, der er opstillet på forskellige politiske niveauer. Behovet for at kombinere beskyttelse af naturen og kulturelle ressourcer skal kombineres med en tilfredsstillelse af forventningerne hos de besøgende. Balancen er et udtryk for bæreevnen for en naturpark eller dele af den. Hvor mange turister kan besøge et sted i naturparken uden at true dets naturværdier? Hvor mange turister kan være på besøg samtidigt, før landskabet og dets natur bliver ødelagt af andre besøgende? Der er ikke noget enkelt svar på disse spørgsmål, som er nært knyttet både til parkens natursystem, det tilhørende sociale system og det tilknyttede forvaltningssystem, som skal sikre naturparkens langsigtede bæredygtighed. Bæreevne, forstået som grænser eller standarder, der ikke må overskrides for at beskytte et naturområde, er ikke en videnskabeligt bestemt størrelse. Det er et resultat af politiske beslutningsprocesser blandt interessenter, der skal finde en balance mellem udnyttelse og beskyttelse, som er baseret på videnskabelig erkendelse eller erfaringsmæssig viden. Begrebet bæreevne er ikke en ny opfindelse opstået i kølvandet af den moderne økologiske krise, tværtimod. Det har været kendt i alle traditionelle arealanvendelsesystemer og var et centralt begreb i reguleringen af de fleste landbrugssystemer over hele Europa i middelalderen. I disse systemer blev begrebet bæreevne anvendt til at sikre en optimal udnyttelse af produktionskapaciteten, vurderet til skattemæssige formål. De mest ekstensivt udnyttede landbrugsarealer, hvor bæreevne-konceptet blev brugt som et middel til regulering af den fælles græsning på overdrevsarealer, udgør i dag en stor del af de beskyttede naturområder i Europa. Mange historiske undersøgelser har vist, at selv om principper for en økologisk afbalanceret anvendelse af landskaber har været meget udbredt og har været forvaltet gennem en mere eller mindre demokratisk proces blandt involverede parter, så virkede de kun, hvis det overordnede mål, nemlig at sikre en langsigtet bæredygtig udnyttelse af landskabet, var almindeligt accepteret blandt interessenterne. Hvis ikke det var tilfældet, hvis en langsigtet beskyttelse blev forsømt til fordel for kortsigtede økonomiske interesser eller sikring af magtprivilegier, var det ikke muligt at sikre en bæredygtig udnyttelse af jorden baseret på principper for bæreevne. Som en moderne undersøgelse af historiske arealanvendelsessystemer konkluderer: Mægling blandt de involverede parter er irrelevant, hvis den er baseret på ligegyldighed overfor samspillet mellem natur og mennesker. Det er hovedårsagen til, at generelle modeller for bæredygtighed i naturparker er så vanskeligt at udvikle: Variationen i interesse blandt de involverede parter er betydelig. Langsigtede økologiske hensyn er ikke altid kendt eller taget i betragtning. Viden om besøgsstrømme og deres eventuelle påvirkning af den beskyttede natur er ofte begrænset. Derfor bliver der sjældent udviklet en fælles forståelse for de økologiske nødvendigheder og en tilhørendede bæredygtig forvaltning, selv om ideologier, begreber og buzzwords om bæredygtighed ofte bruges uforpligtende på det politiske niveau. Men i en naturpark kan der være stor interesse i at overholde bæredygtige mål i det fortsatte samarbejde mellem myndigheder og de relevante lokale interessenter. En naturpark kan anvende bæreevne som et forvaltningsinstrument, forudsat at de berørte interessenter respekterer målene, eller at myndighederne har midler og vilje til at sikre, at disse mål vil blive respekteret blandt interessenterne. Stigende naturinteresse og øget pres på naturparker har ført til et stort antal studier af turistmæssig bæreevne. For- skellige metoder er blevet udviklet, især i USA, antallet af besøgende til nationalparkerne er vokset fra mindre end 40 millioner efter Anden Verdenskrig til næsten 300 millioner. Det har medført alvorlige problemer, både for beskyttelsen af naturværdierne og for naturoplevelser som turister har kunne opnå gennem besøg i nationalparkerne. Undersøgelserne viser, at bæreevne ikke kan betragtes som et ensidigt instrument. Et vigtigt træk i bestræbelserne på at løse problemerne, har vist sig at være en bedre integration af hensynet til naturværdierne, hensynet til oplevelsesværdierne og de af forvaltningsmæssige hensyn inden for sikringen af bæreevnen. Disse hensyn håndteres ofte separat på grund af videnskabelig og forvaltningsmæssig specialisering inden for administrationen af naturparker.

16 30 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 31 Integrationen kan vises i en metodologisk rækkefølge af beslutninger og handlinger, der starter med + etablering af mål for forvaltningen og opstilling af tilhørende indikatorer og standarder, med forbindelse til + etablering af et stabilt målesystem til indsamling af indikatorvariable, og endelig + at anvende forvaltningsmetoder til at sikre overholdelse af de standarder, der er sat for de indikatorer, som bruges til at vurdere om forvaltningsmålene opfyldes. Først er det nødvendigt at opstille mål for forvaltningen. Det er temmelig brede beskrivelser af processer og kvaliteter, der ønskes bevaret i og omkring parken. På dette grundlag opstilles nogle tilhørende indikatorer, som er mere specifikke, målbare variable, der afspejler essensen af forvaltningsmålene. Ud fra disse empirisk indsamlede indikatorvariable opstilles konkrete standarder, der udtrykker de mindst acceptable indikatorværdier, typisk fastlagt gennem observationer af naturens reaktion på forstyrrelser eller andre typer af påvirkning, eller gennem interviewoplysninger om de besøgendes adfærd. En vigtig egenskab ved en god indikator, set fra et forvaltningsmæssigt synspunkt, er, at indikatorerne skal være tydeligt koblet til de besøgendes anvendelse af naturen, enten i form af + niveau for anvendelse, + type af anvendelse, + sted for anvendelse eller + besøgsadfærd. Denne kobling er vigtig, da en væsentlig rolle for indikatorer er at hjælpe med til at fastlægge, hvornår der er behov for indgreb fra parkledelsen som følge af kontrollen med de besøgendes anvendelse af naturparken. Derfor bør der være en sammenhæng mellem de besøgendes anvendelse af naturen og de opstillede indikatorvariable. I forhold til de historiske erfaringer med bæreevne i Europa, er det vigtigt at huske på, at bæreevnen for turisme i naturparker er et spørgsmål om besøgsflow, ikke et spørgsmål om indførelse af en maksimal bæreevne for forskellige typer af planteog dyreliv i naturparken. Sådanne bæreevner kan danne afgørende input til en strategi for bevarelse af naturen i parken. Men de skal afstemmes med den sideløbende indsats for at optimere besøgendes tilfredshed på en måde, der ikke truer beskyttelsesmålene. Det er i de fleste tilfælde muligt; primært fordi der sjældent er nogen direkte forbindelser mellem det overordnede besøgspres på en naturpark, og dets indvirkning på de relaterede naturværdier. Variationen i den geografiske struktur i naturparken (arealdække og arealanvendelse, infrastruktur, kapacitet, tilgængelighed, barrierer og informationsdesign) kan primært give bidrag til en strategi, der er orienteret mod at finde en balance mellem besøgsflow og beskyttelse af naturen. Påvirkningen fra den lokale befolkning og deres aktiviteter er meget forskellige fra park til park. Det generelt lave tal for befolkningen og befolkningstætheden inden for de naturparker, der er involveret i PARKS & BENE- FITS-projektet, skyldes dels den historisk ekstensive arealanvendelse (fortrinsvis græsning) og de fåtallige og spredte bosættelser i naturparkerne, dels parkernes administrative afgrænsning, som fx i Müritz Nationalpark. Her er lommer med bosættelser blevet udelukket fra nationalparkens område, hvilket statistisk resulterer i en meget lille befolkning og befolkningstæthed. Den vigtigste undtagelse fra denne tendens er Biosfæreområdet Südost-Rügen, der har en stor befolkning og en befolkningstæthed på mere end 100 (svarende til gennemsnittet for Danmark), hvilket er betydeligt højere end gennemsnittet i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, hvor parken ligger. Dette afspejler sikkert det kulturelle landskab som en del af parkkonceptet for Biosfæreområder, i modsætning til de mere naturbeskyttelsesorienterede nationalparker. Et lignende særtræk gælder for Naturpark Maribosøerne, der også har en relativt høj befolkningstæthed (56). Størrelsen af den lokale befolkning med tilknytning til naturparkerne er mere forskelligartet. Befolkningen inden for en afstand af 50 km fra naturparken tæller fra indbyggere (Matsalu Nationalpark i Estland) til (Ķemeri Nationalpark i nærheden af den lettiske hovedstad Riga). De økonomiske aktiviteter blandt lokalbefolkningen belaster parkområdet og tilknyttede naturværdier, især gennem forurening fra landbrug, skovbrug, industri og transport. Det sker dog kun i et begrænset omfang, da de fleste af disse aktiviteter er placeret i en vis afstand fra naturparken. Lokalbefolkningen udgør desuden en vigtig del af markedet for rekreation og indkvartering, og den spiller en grundlæggende rolle for naturparken i forhold til at skabe en stabil økonomi og få politisk opbakning lokalt og regionalt. Når den lokale befolkning knyttes til arealet inden for naturparkerne, dukker et interessant mønster op: Med undtagelse af Matsalu Nationalpark og Dovrefjell Sunndalsfjella Nationalpark viser der sig et stort potentiale på mere end lokale besøgende pr. kvadratkilometer naturpark, uafhængigt af parkernes placering i forhold til store byområder (se tabel 1, side 32) For at vurdere det samlede potentielle antal besøgende i naturparken, må man tilføje antallet af turister, der kommer fra områder, som ligger mere end 50 km fra parken, herunder også fra udlandet. Et skøn over det årlige antal besøgende (inddelt i dagsbesøg og overnattende besøgende), turistkapacitet i form af overnatningskapacitet ('senge'), (herunder på campingpladser) inden for 5 km fra naturparken, samt antallet af årlige parkrelaterede i

17 32 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 33 Tabel 1 Befolkning i og omkring de 8 naturparker Tabel 2 Estimat af Anslåede tal for besøgs- og overnatningskapacitet Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Müritz NationalPark Tyskland Biosfæreområdet Sûdost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland KurtuvĖnai RegionalPark Litauen Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge Nature Park Maribosøerne Danmark Müritz NationalPark Tyskland Biosphereområdet Sütost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri National ark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen Naturparkens størrelse (i km²) Naturparkens landareal (ekskl. vandområder) Befolkning inden for naturparken, i Befolkningstæthed i naturparken (antal indbyggere pr. km² landareal) Befolkning inden for 50 km fra naturparken ("den regionale befolkning"), i Potentiel tæthed af regionale besøgende (antal personer pr. km² landareal inden for parken) Potentiel tæthed af regionale besøgende, hvis 1% af "den regionale befolkning" besøger naturparken samtidigt (antal personer pr. km² landareal inden for parken) Kilde: Afgrænsning af naturparkerne til beregning af deres størrelse er foretaget af Roskilde Universitet baseret på kortinformation fra parkerne. Befolkningstal er baseret på befolkningstal fra EUROSTAT fordelt i forhold til CORINEs land-cover-klassification. For Dovrefjell er befolkningen estimeret ud fra oplysninger fra Norges Statistik. På trods af nogle markante forskelle i forhold til nationale befolkningsstatistikker, hvilket bl.a. er knyttet til indflydelsen på befolkningsfordelingen fra den relativt høje tæthed af sommerhuse i og omkring naturparker, er CORINE-baserede vurderinger med til at sikre regional sammenlignelighed. Anslået antal dagturister pr. år (i 1.000) Anslået antal overnattende turister (gæste-modtagelser) pr. år (i 1.000) Anslået antal besøgende pr. år (i 1.000) Antal indkvarteringspladser inden for parken ('senge') Antal indkvarteringspladser inden for 5 km fra parken (inkl. parken) Antal gæsteovernatninger om året (i 1.000) Gennemsnitligt antal overnatninger pr. overnattende turist Estimeret antal dagturister pr. kvadratkilometer land og år Anslået antal af overnattende turister (gæste-modtagelser) pr. km 2 land og år ,4 4,9 4,8 5,5 1,2 2,0 9,0 1, Kilde: Estimater fra følgende parkmyndigheder eller lokale eksperter: Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark; Vita Caune, Ķemeri Nationalpark; Stefan Woidig, Biosfæreområdet Southeast-Rügen; Jurgita Bartkuviene, Kurtuvėnai Regionalpark; Uffe Nielsen, Naturpark Maribosøerne; Nele Söber, Estonian Environmental Board; Martin Kaiser, Müritz Nationalpark og Ausra Brazdeikyte, Žemaitija Nationalpark.

18 34 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 35 overnatninger er foretaget af de respektive parkmyndigheder (se tabel 2, side 33). Det anslåede antal årlige besøgende varierer fra i Naturpark Maribosøerne til i Biosfæreområdet Südost-Rügen. Fordelingen på dagturister og overnattende turister er meget forskellige: I halvdelen af parkerne (Dovrefjell, Ķemeri, Matsalu and Žemaitija) anslås antallet af dagturister at være to til tre gange større end antallet af overnattende turister, mens langt størstedelen af de besøgende i Müritz Nationalpark betragtes som overnattende turister. Der er ingen sammenhæng mellem antallet af dagturister og antallet af indbyggere inden for 50 km fra parken. En overraskende stor del af indkvarteringspladser ligger inden for parkerne, men for nogle (national)parker er indkvartering i nærheden af parken af største betydning. De store variationer i antallet af overnatninger pr. overnattende turist (fra 1,2 til 9,0) angiver meget forskellige typer af besøgende, men det kan også indikere nogle fejl eller metodiske uoverensstemmelser i beregningerne. For at sammenligne det generelle pres fra turismen på landarealet inden for naturparkerne er en lang række oplysninger transformeret til sammenlignelige tætheder pr. kvadratkilometer landareal i parkerne. Her dukker enorme forskelle op i tæthed af besøgende og potentielle besøgende: Fra 15 besøgende pr. kvadratkilometer pr. år i Dovrefjell Sunndalsfjella Nationalpark til næsten besøgende pr. kvadratkilometer pr. år i Biosfæreområdet Südost-Rügen. Også meget forskellige tætheder af indkvartering ses i tabel 3 (side 35). Af disse tal synes det klart, at en bæreevne for turister i naturparker ikke kan estimeres for en naturpark på et generelt niveau udfra den samlede besøgstæthed (og derfor heller ikke kan forhandles lokalt på dette grundlag). Tabel 3 Anslåede tal for tæthed af besøgs- og overnatningskapacitet Anslået antal besøgende pr. kvadratkilometer land og år Antal indkvarteringssteder pr. kvadratkilometer land inden for parken Antal indkvarteringspladser pr. kvadratkilometer land inden for 5 km fra parken (inkl. parken) Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Müritz NationalPark Tyskland Biosfæreområde Südost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen 15,0 416, , ,1 621,8 92,6 176,5 726,8-27,7 0,1 170,4 5,2 0,3 2,6 6,0 6,9 40,9 0,3 295,7 5,2 0,5 5,4 7,7 Antal af gæsteovernatninger pr. kvadratkilometer land og år 10,2 944, , ,4 248,7 46,3 397,1 82,0 Kilde: Alle tal er baseret på en kombination af data fra tabel 1 og 2.

19 36 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 37 Man er altså nødt til at angive bæreevnen mere detaljeret, som en konkret sammenhæng mellem specifikke beskyttelsesmål for lokale hot spots, hensyntagen til andre relevante aktørers interesser, forvaltningsmulighederne og de rammer, der knytter sig til regulering af besøgsflow. Integrationen af " ressourcedimensionen (naturog kulturværdierne)", "oplevelsesdimensionen" og "forvaltningsdimensionen" skal først og fremmest være knyttet til forskellige typer af lokale hot spots (lokale områder for konflikthåndtering), og skal derefter koordineres på et højere myndighedsniveau for parken. På europæisk plan er et stort antal potentielle lokale hot spots blevet udpeget i alle parker i form af Natura 2000-områder og indenfor disse udpeget arealer med særligt beskyttede naturtyper og arter. I de fleste af de 7 Ressourcedimensionen Styring af konflikter inden for HOT SPOTS Forvaltningsdimensionen Oplevelsesdimensionen naturparker i PARKS & BENEFITS-projektet, der ligger indenfor EU (Dovrefjell i Norge ligger udenfor), dækker Natura 2000-områder langt størstedelen af parkernes arealer, og inden for disse områder kan der være flere hundrede større eller mindre særligt beskyttede habitatområder i hver park, som alle må betragtes som potentielle hot spots. Af de 231 listede naturtyper, som skal beskyttes ifølge EU-Habitatdirektivet, findes 55 typer inden for mindst én af de 7 parker. I Naturpark Maribosøerne i Danmark blev der i sommeren 2011 foretaget en detaljeret undersøgelse af tilgængeligheden i 226 områder med habitatnaturtyper, der sammenlagt repræsenterer 16 forskellige habitattyper under EU-Habitatdirektivet. Den viser, at de fleste områder i praksis ikke er tilgængelig for offentligheden (selvom de sikkert kan være truet af andre påvirkninger). Et af de vigtigste midler til besøgsstyring synes at være en velovervejet planlægning og forvaltning af vandre- og cykelruter, der kombinerer muligheder for spændende naturoplevelser i habitatnaturområder med en effektiv bortledning fra udvalgte og sårbare levesteder. Den vigtigste forudsætning for en effektiv anvendelse af besøgsbæreevne som et instrument til forvaltning af turisme i naturparker er et standardiseret overvågningssystem af besøgstrømmene. Hertil kan der være knyttet indikatorer og standarder for lokale hot spots og deres forbindelser til større adgangsveje for besøgende. Oversigt over problemer knyttet til bæreevne i de 8 parker Antal beskrevne eksempler på hot spots konflikter Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Sådanne integrerede overvågningssystemer er ikke systematisk medtaget i forvaltningen af de europæiske naturparker i dag. Til udveksling af erfaringer i den retning har PARKS & BENEFITS-projektet samlet eksempler på forvaltning af de vigtigste konfliktområder i parkerne. Denne øvelse viste klart, hvorledes parkerne håndterer besøgsorienterede problemer, både hvad angår konflikter mellem besøgende og de naturværdier, der skal beskyttes (menneske-natur konflikter), men også konflikter blandt det stigende antal af besøgende og mellem forskellige typer af brugere (menneske-menneske konflikter). Jesper Brandt, Roskilde Universitet heraf menneske-natur konflikter heraf menneske-menneske konflikter Kilde: Baseret på et resume af præsentationer om bæreevne i parker inden for PARKS & BENEFITS projektet, foretaget af Olaf Ostermann, på mødet for PARKS & BENEFITS i Haapsalu, Estland, oktober Se også Jesper Brandt og Esbern Holmes: Conditions for the management of carrying capacity in the parks of PARKS & BENEFITS. Roskilde Universitet, juni Müritz NationalPark Tyskland Biosfæreområdet Südost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen

20 38 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 39 Oversigt over problemer knyttet til bæreevne i de 8 parker Naturpark De(N) vigtigste konflikt(er) Hvordan har bæreevnekonflikterne været registreret/ præsenteret? Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPark Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Müritz NationalPark Tyskland Biosfæreområdet Südost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen Område, hvor rensdyr kælver ved Kongsvoll Fiskeri, sejlads/vandfugle Cykelsti, trane-observation, kanorute Menneske-natur: Greifswalder Bodden (fiskeri, vandturisme/fugle) menneske-menneske: trafik (Friluftsliv) - Trafik: støv, folk på privat jord, mennesker/hunde Kystnære skove, nedtrampning og affald, brand, erosion - - Beslutning i Stortinget/Forskningsprogrammer Regeringsbeslutning/sårbarhedsplan på amtsniveau Aftale med nationalparkguider, Delphi-metoden (evalueringsværktøj) Deltagerinvolvering Forvaltningsplan Kilde: Baseret på et resumé af præsentationer om bæreevne i parker inden for PARKS & BENEFITS-projektet, foretaget af Olaf Ostermann, på mødet for PARKS & BENEFITS i Haapsalu, Estland, oktober Se også Jesper Brandt og Esbern Holmes: Conditions for the management of carrying capacity in the parks of PARKS & BENEFITS. Roskilde Universitet, juni Oversigt over problemer knyttet til bæreevne i de 8 parker Naturpark Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPark Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Müritz National Park Tyskland Biosfæreområdet Südost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen Eksempler på tilhørende indikatorer og standarder Rumlig adfærd hos rensdyr vs. rumlig adfærd hos besøgende Begrænsninger i zoner Max. gruppestørrelse (25), Max. besøgende pr. aften (160) Antal gedde-fiskere, restriktioner i zoner Begrænsninger i zoner hvordan forvaltes bæreevne? Fjernelse af militære-områder, fjernelse af veje; intensiv overvågning Kontrol af zoneringer Evalueringen før og efter tranesæson Menneske-natur konflikter: Fælles aftaler (med undtagelse af nogle marine områder); Menneske-menneske konflikter: ingen aftaler Overvågning Kontrol af zoneringer - Kommunikation Plantedække, antal af brande - - Parkeringsafgifter, stier belagt med flis Kilde: Baseret på et resumé af præsentationer om bæreevne i parker inden for PARKS & BENEFITS-projektet, foretaget af Olaf Ostermann, på mødet for PARKS & BENEFITS i Haapsalu, Estland, oktober Se også Jesper Brandt og Esbern Holmes: Conditions for the management of carrying capacity in the parks of PARKS & BENEFITS. Roskilde Universitet, juni 2011.

21 40 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 41 Besøgsstyring i hot spots i Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark, Norge De vigtigste mål for besøgsstyring i Dovrefjell- Sunndalsfjella Nationalpark er: + at bevare et næsten intakt fjeldøkosystem med vilde rensdyr som det vigtigste element + at bevare områdets kulturlandskab + at bevare områdets geologi og herlighedsværdi + at fremme friluftsliv der går uden om anlagte veje, stier m.m. I denne sammenhæng er hot spots områder i nationalparken, hvor turisme kan svække eller modarbejde de beskyttelsesmål, som parken er garant for. Overvågning som instrument blev indført allerede i 2006 ved gradvis gennemførelse af: + Monitering af vilde rensdyrs adfærd + Monitering af besøgendes adfærd + Monitering af rovfugle + Monitering af smågnavere Selvregistreringsbokse (gæster udfylder af egen drift et spørgeskema) og elektroniske persontællere giver et godt overblik over besøgsmængden på de vigtigste adgangsveje til nationalparken og de vigtigste ruter i nationalparken. Persontællere giver: + Et nøjagtigt billede af besøgstrafikmønstre i området + Et godt mål for, hvor stor en del af de besøgende, der faktisk udfylder spørgeskemaet. Besvarelserne i spørgeskemaerne giver nationalparken mulighed for at danne sig et overblik over, hvor både planlagte og gennemførte ture går til. Her igennem kan der sættes tal på antallet af besøgende, både i forhold til hvor de befinder sig og hvornår. På den måde opnås en viden om besøgsstrømmen mellem registreringsstederne. De besøgende bliver bl.a. bedt om at angive turens varighed, turens formål, nationalitet, navn og adresse, samt om de følger de afmærkede stier i området. I 2009 blev mere end spørgeskemaer udfyldt. De adspurgtes adresser blev indsamlet, hvorved administrationen fik mulighed for følge op på besvarelserne på et senere tidspunkt. Ved at kortlægge alle adfærdsmønstre er det yderligere muligt at definere geografiske indsatsområder. Det store billede baseret på de forskellige former for overvågning, viser følgende: + Det samlede antal besøgende i området er ca årligt. Det betyder, at næsten hver 5. besøgende udfylder spørgeskemaet. + Ca. 25% af alle besøgende anvender Kongsvold-indgangen til nationalparken. Antallet af besøgende via andre indgange måles også. Det er derfor muligt, at fokusere på tre andre indgange, der synes at være vigtige for turiststrømmene i området. Erfaringerne fra begge de nævnte former for overvågning sammenholdt med kortlægning af besøgende i nationalparken fra 2008 er interessante: + Resultaterne af kortlægningen fra 2008 bekræfter adfærdsmønstrene, som de forskellige moniteringsformer viser. + Resultaterne fra kortlægningen viser omtrent det samme antal besøgende, som fremgår af monite-ringerne. + Kortlægningen har givet værdifulde, supplerende oplysninger om varigheden af ophold i området. Ifølge denne er 75% af alle besøgende endagsbesøgende. Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark Målet er at give et meget præcist billede af adfærdsmønstre i Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark og de omkringliggende beskyttede områder med særlig vægt på området nær Snøhetta og de områder, der synes at være mest påvirket af turisme.

22 42 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 43 Besøgsstyring i hot spots i Müritz Nationalpark, TYSKLAND Turisters brug af - og indflydelse på - naturparker må oftest reguleres for at undgå skader på truede naturtyper og arter. I værste tilfælde, fx i nogle destinationer med masseturisme, indebærer det ikke kun trusler for naturen, men også for gæsterne selv. I sidste ende kan for voldsom turisme gøre en destination mindre attraktiv. For at løse dette problem forskes der til stadighed i naturparkers bæreevne. En af de mest aktive forskere, der beskæftiger sig med den dramatiske stigning i besøgstallet i det amerikanske nationalparksystem, er Robert Manning, som hovedsagelig udførte sin forskning i 1960'erne. Sammen med den amerikanske biolog Garreth Hardin, som i 1968 udgav sit essay "Tragedy of the Commons", argumenterer han for at, at fordelene ved en øget anvendelse af fælles natur tilfalder den enkelte bruger, mens ulemperne i form af en faldende bæreevne påhviler fællesskabet. Som et resultat heraf, er der en tendens i tiden i retning af en stadig overudnyttelse af naturen, som især truer naturparker. Diskussionen satte gang i videnskabelig forskning i modeller for biotopers bæreevne, endda på naturparkskala. Men efter 30 års forskning i bæreevne, hævdede den amerikanske forsker Glenn E. Haas i 2001, at det grundlæggende spørgsmål stadig er: Hvordan finder man et naturområdes besøgskapacitet? Hvis der er negative konsekvenser for habitater som følge af turisme, er der behov for effektive, pålidelige og billige foranstaltninger i det daglige arbejde til at undgå yderligere skader. Omfattende undersøgelser er som regel dyre og kan sjældent gennemføres, da myndighederne ofte er økonomisk pressede. I Müritz Nationalpark er der tre hot spots med hensyn til turisme. For det første Müritz cykelsti. Her er der ingen generel løsning på lejlighedsvise konflikter mellem cyklister og vandrere på samme sti. I højsæsonen er der op til gæster pr. dag. Mange cyklister generer vandrere med klokker og høj fart på den 2,5 meter brede sti. Trusler mod naturen er ikke blevet undersøgt endnu, men sporet på ca. 6 km går gennem en tørvemose, så risikoen for, at besøgende forlader den afmærkede sti, er meget lav. Yderligere er der ingen mulighed for at lede trafikken over på alternative stier i området. Det andet eksempel er etablering af besøgsbegrænsning i 2003 med henblik på at beskytte det årlige tranetræf på søen Rederang. Det må siges at være et vellykket eksempel på besøgsstyring. Inden da forstyrrede mange ornitologer tranerne (støj/farverigt tøj). Op til fugle hvilede i aftentimerne ved søbredden. Efterfølgende forlod fug lene søen til fordel for andre områder og besøgende begyndte at klage over de få traner. I 2003 blev den såkaldte "trane-billet" introduceret i nationalparkområdet. Derefter fik højst 160 gæster pr. aften ledsaget af lokale guider lov til at besøge rastepladserne. Dette betød, at besøgende for et gebyr på 7 (inklusive bustransport og naturguide) kunne kigge på traner fra slutningen af august til slutningen af oktober. Organiseringen af dette turismetiltag - med op til solgte billetter pr. sæson - udføres af en privat virksomhed i samarbejde med nationalparkens myndigheder. Ordningen kontrolleres af nationalparkens naturvejledere. I dag er trane-kiggeri blevet et eksklusivt arrangement i efterårssæsonen - de fleste besøgende er meget tilfredse med at kunne se dette enestående natursceneri. Det tredje eksempel er kanoruten på Havel-floden, som på en 23 km lang strækning løber gennem nationalparkområdet. Især i højsæsonen (om sommeren) og på tyske helligdage i foråret blev kapaciteten af besøgende på visse dele af ruten overskredet. Dette blev målt ved at monitere bådene og tælle kanosejlere og aktører. For at finde bæreevnen og forhindre overudnyttelse blev Delphi-metoden anvendt. Denne systematiske analysemetode er baseret på et anonymt spørgeskema, for på den måde at undgå falske resultater påvirket af opinionsdannere. I tre omgange skønnede eksperter med forstand på kanosejlads det maksimalt tilladte antal både og begrundede desuden, hvorfor deres specifikke skøn ville bidrage til en løsning på trænglsesproblemet. Grænsen for antallet af både på Havel-floden er endnu ikke fundet, men der er opnået et fælles grundlag for en begrænsning i tilfælde af overbelastning i fremtiden. Martin Kaiser, Müritz Nationalpark til hvert komplekst problem, er der et svar, der er klart, enkelt - og forkert. H.L. Mencken ( ), Amerikansk journalist

23 44 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 45 Moderne værktøjer til måling af besøgende Formålet med og kravene til måling af besøgsstrømme Overvågning har en ganske lang tradition i naturparker, men primært med fokus rettet mod observation og forvaltning af naturen. Stigende besøgstal og offentlig ansvarlighed fører til at naturparker i stigende grad indfører systemer til besøgsmåling. Med nye løsninger kan ulemperne ved manuelle tællinger fjernes, og besøgsstyring kan organiseres mere effektivt. Formål med dataindsamling ved besøgsmåling + Bestemmelse af hot spots og indsamling af argumenter for begrænsninger + Effektiv styring af besøgsstrømme for en bedre beskyttelse af følsomme områder og en bedre kvalitet af oplevelser + Bedre integration af besøgsmåling i planlægningsprocesserne (fx besøgsstyring) + Bedre planlægning og forvaltning af infrastruktur til at højne kvaliteten af turismetilbud + Bevidstgørelse af værdier i naturparker + Tilvejebringe flere udbydere, der kan hjælpe med at opretholde naturstier/infrastruktur + Tiltrække flere midler til infrastruktur + Planlægning af støtte til virksomheder: udvikling af produkter på steder, hvor der er efterspørgsel og muligheder Krav til besøgsmåling + Skal kunne tælle trafikstrømme og besøgende (hvor mange og hvor) + Skal kunne estimere besøgstal i landskaber/udendørs + Skal kunne tælle de besøgende på lokaliteter/15 dage om året + Skal kunne tælle de besøgende på de vigtigste stier og udsigtstårne (afdække kapacitetsproblemer) + Skal kunne tælle besøgende i naturparkens informationscentre + Skal kunne generere kvantitative data som kan bruges til at udvikle en database til besøgsstyring + Analyser af forskellige naturparker bør være sammenlignelige + Opsamlede data og analyser skal være nyttige for fremtidige handlinger (langtidsholdbare!) De følgende karakteristika er defineret som centrale kriterier ved implementeringen af elektronisk besøgsmåling i de 8 naturparker, der er partnere i PARKS & BENEFITS-projektet. De bør: + Kunne tælle vandrere, cyklister og folk i kano + Have en nem og let overførbar software + Ikke være for dyre + Have en stærk strømforsyning + Have en lang batterilevetid + Være lette at vedligeholde + Have lave vedligeholdelsesomkostninger + Være lette at udtrække data fra i analyserbar form + Være lette at skjule udendørs + Opsamle data i sammenlignelig form + Være pålidelige + Være hærværkssikrede + Være så præcise som muligt + Have en lang levetid + Kunne fungere i al slags vejr hele året rundt + Være brugervenlige Romy Sommer, animare projektledelse IT-baseret Besøgsmåling i Matsalu Nationalpark, Estland Forskellige institutioner i Estland har udviklet egne målemetoder til at registrere besøgstal, men i det store og hele mangler der stadig et dækkende målesystem. Statens Center for Skovforvaltning benytter det mest udviklede målesystem til registrering af besøgstal i naturparker siden 2002 (begyndte med forskning i miljøpåvirkning relateret til rekreativ brug). Målesystemet følger metoden beskrevet i manualen: "Besøgsmåling i naturområder - en manual baseret på erfaringer fra de nordiske og baltiske lande". Resultater fra besøgsmålinger giver et godt beslutningsgrundlag samt mulighed for at optimere brugen af ressourcer. Der findes en række forskellige modeller til besøgsstyring i naturparker, som kan bruges til at vurdere og planlægge kapacitet på visse områder. De er: + ROS The Recreation Opportunity Spectrum + VAMP Visitor Activity Management Process + VIM Visitor Impact Management + LAC Limits of Acceptable Change + VERP Visitor Experience Resource Protection + TOMM Tourism Optimization Management Model + Envidere ECOS ecotourism opportunity spectrum og PAVIM Protected Area Visitor Impact Management

24 46 Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller mulighed? 47 Målet er at skabe enkle, omkostningseffektive og anvendelige metoder til måling af besøgsstrømme og bæreevne samt at teste og implementere dem på lokalt plan. Den anvendte metode bør omfatte forhold som beskyttelsesmålsætninger, bevaringsplaner, økosystemernes bærevne, turiststrømmene og deres indflydelse på natur parkers biologiske mangfoldighed. Modulerne til besøgsmåling omfatter tællinger, måling af bæreevne og tilfredshedsundersøgelser hos besøgende, med henblik på at få en komplet overvågningssystem bredt baseret på forskellige målemetoder. Naturparker bør indledningsvis overveje behovet for en forvaltning af bæreevne og hvor det bør gennemføres - herefter kan der træffes afgørelse om, hvilken teknologi som kan anvendes til optælling af besøgende. Husk, at ikke alle naturparker skal have besøgsmåling, nogle områder er utilgængelige, ukendte eller upopulære. Hvor der er få besøgende, er der oftest ingen mening i at foretage organiseret måling. De finansielle ressourcer til at gennemføre besøgsmålingen er også begrænsede. Alle estiske naturparker bør prioritere hvilke områder, der skal overvåges ligesom der også bør foretages delvis besøgsmåling i alle parker. Kontinuerlig indsamling af data er af afgørende betydning som hjælp til bedre at forstå de besøgende og til bedre at imødekomme deres behov. Pålidelige data forbedrer også forvaltningen i forhold til bærevne af naturparkerne. I Finland anvendes følgende ligning til at estimere det totale besøgstal i nationalparker: N = n * cf * Acf N: antal besøgende i hele området i løbet af 1 dag n: antal besøgende i henhold til tælleenheden cf: tællekorrektionsfaktor Acf: områdets korrektionsfaktor Dette er en ligning for én separat tælleenhed. Hvis der installeres flere enheder, er der brug for at opgøre det samlede besøgstal som et gennemsnit af alle enhedernes data. Tælleenhedens lokalisering: + placeres et sted indrettet som naturformidlingspunkt eller steder under udvikling hertil + placeres et sted som udgør naturlige eller kunstige flaskehalse (fx låger, broer og lignende) + placeres på steder med kendte kapacitetsproblemer + Placeres på steder, hvor der er særlige omstændigheder at tage hensyn til eller informere og vejlede de besøgende om. Inden for rammen af PARKS & BENEFITS-projektet besluttede den estiske miljøstyrelse at implementere tælleapparater kaldet Eco Counters. Styrker og svagheder ved de vibrations-registrerende enheder er angivet i det følgende: Styrker: nem at skjule, vejrbestandig, lavt energiforbrug, kan modtage tid og dato-specifikke data, ikke behov for opsætningsstativ, kan installeres under jorden. Svagheder: jordtype, frost, nedgravningsdybde og intensiteten af tråd (vægt) kan indvirke på følsomheden. Tælling af grupper kan være problematisk. Plade begravet 5 til 10 cm under jordoverfladen Lag af sand eller jord De vigtigste karakteristika ved en Eco Counter med akustisk plade (bluetooth) opsummeres her: + Den identificerer tråd på pladen ved registrering af trykforskel. + Indbygget timer hjælper til at undgå dobbelttælling i tilfælde af en person træder på den med begge ben. + Producenten vurderer nøjagtigheden til +/- 5%. + Den tæller både fodgængere og cykler. + Minimalt tryk, der kan registreres, er 4,5 kg. + Et sæt består af pladen og loggeren. + Produktet tåler temperaturer mellem -40 º og +60 º C + Pladen er forbundet med loggeren med et 4 m langt kabel; plade og logger er vandtætte. Stiens retning Det bør også overvejes, om det ønskes at fokusere på den fysiske bæreevne, virkelige bæreevne, økonomiske bæreevne, økologiske bæreevne eller sociale bæreevne. Passage = 80 cm maksimum pr plade Huller gør det muligt for regnvand at løbe væk Rørforbindelse Logger skjult i et observationshul Nedgravet transducer Bærbar computer viser besøgstal efter dato og tid

25 48 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? 49 + Loggerbatteriets levetid er 10 år. + Bluetooth logger kan aflæses med bærbar computer. + Pladen måler 50 x 60 x 1,6 cm og er nedgravet under jordoverfladen i 5-10 cm s dybde. + Logger kan graves ned eller skjules, så den ikke er synlig, men nem at komme til, når data fra loggerens display skal aflæses x 60 cm plader passer til 80 cm brede stier. Hvis stien er bredere, kan der bruges større plader eller anvendes flere plader ved siden af hinanden. + Pladerne skal installeres i naturlige eller kunstige flaskehalse, hvor en person er tvunget til at træde på pladen ved færdsel på stien. + Pladens fordel er at den kan skjules, hvilket hjælper med til at undgå hærværk og bevidst data forvanskning. Ulempen er upræcis optælling (når en gruppe passerer). + Eftersom netforbindelse mangler, skal data "høstes" regelmæssigt. + Pladen fungerer ikke altid om vinteren. Når jorden er frosset, kan tryk ikke nå pladen. + Om vinteren anbefales det at kontrollere, at pladen ikke er presset op, og under kraftige regnskyl, at kontrollere at den ikke er blevet skyllet væk, især lige efter at pladen er blevet installeret og jorden på toppen af pladen endnu ikke er stabiliseret. Nele Söber, Miljøstyrelsen i Estland IT-baseret besøgsmåling i Naturpark Maribosøerne, Danmark Hvor mange mennesker besøger egentlig Naturpark Maribosøerne? Det er svært at svare på, fordi naturparken ligger ved siden af byen Maribo (6.000 indbyggere) og har mange små adgangsveje. Ikke desto mindre er der behov for at have et klart billede af besøgstrykket og fordelingen i området, når der skal lægges planer om vedligeholdelse af naturparken. Politikere efterspørger også oplysninger om besøgsantal, når der afsættes økonomiske midler og ressourcer til parken. I løbet af projektperioden er der blevet oprettet et overvågningssystem. Folk er blevet talt på fem steder med elektroniske tællere. Disse tællere er blevet etableret, skjult i kasser, ved vigtige besøgspunkter i naturparken. Tællingerne er suppleret med andre målinger, såsom antallet af udlejede cykler, antallet af solgte fiskelicenser, antallet af deltagere på guidede ture, antallet af gæster på turbåden, antallet af besøgende på frilandsmuseet samt antallet af overnatninger på hoteller og vandrehjem. Alle disse tal bidrager til ét stort samlet billede af besøgstallet i naturparksområdet. De elektroniske tællere registrerer, når en elektronisk stråle brydes, og en person passerer tælleren. For at reducere risikoen for fejltællinger, fx når en gruppe passerer, er tællerne sat op på stierne til fugletårnene, på gangbroer eller lignende smalle passager. Generelt kan det være nødvendigt at justere resultatet af tællingerne ved at supplere dem med direkte observationer af forbipasserende ved den enkelte tæller. For hver tæller der så laves en korrektionsfaktor. I Naturpark Maribosøerne er der foretaget en generel vurdering af sårbarhed over for naturen. Dette er blevet gjort for alle sjældne og vigtige arter af vilde planter og dyr samt naturtyper af høj værdi. Naturparken har skabt begyndelsen til en besøgsforvaltningsplan, herunder et kort med følgende kategorier: Adgang på bestemte tidspunkter af året, for eksempel uden for yngletiden. Adgang begrænset til visse veje, stier eller sejlruter. Adgang på bestemte tidspunkter af dagen. Adgang er generelt åben. Nogle af disse kategorier kan også kombineres. Det er vigtigt for lodsejerne, især hvis naturparken er på privat jord, at naturparkens ledelse kan imødegå deres bekymringer for, at besøgende vil forstyrre følsomme steder og skade naturen samt reducere værdien af jagtrettigheder. Med et overvågningssystem til registrering af besøgende, der er kombineret med en forvaltningsplan, er det lettere at overbevise og inddrage lodsejerne. Af samme grund blev lodsejerne hørt før overvågningssystemet blev færdiggjort. I stedet for at opsætte en masse skilte med ingen adgang", er den grundlæggende idé at guide de besøgende ved hjælp af skilte, kort, plakater, rastepladser, observationstårne og stier. Hidtil har dette været en succeshistorie. Indtil nu har besøgstallet været omkring besøgende om året, anslået af Roskilde Universitet. Dette antal baserer sig imidlertid på en periode, hvor overvågningssystemet endnu ikke var på plads, og kan nemt vise sig at være for lavt sat. Det nye overvågningssystem vil give nye og mere præcise tal. Forskning foretaget af det estiske University of Life Science i projektet Frame of Environmental Investment Centre med titlen: "Estimating the visitor capacity in protected areas, formålet var forvaltning af turismeinitiativer og -aktiviteter under Miljøstyrelsen. Forskningen blev udført i løbet af Ingen adgang. Adgang kun for guidede grupper (inklusiv turbåd). Jan Woollhead, Region Sjælland

26 50 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? 51 IT-baseret besøgsmåling i Ķemeri NationalPark, Letland Ķemeri Nationalpark er en udfordring med hensyn til besøgsmåling og -styring, da den ligger tæt på to store byer - Riga og Jurmala - og er let tilgængelig via jernbaner og veje. Digitale besøgstællere anses for den mest præcise metode til besøgstælling og anbefales i naturparker (Kajala 2007)*. Indtil 2010 er der imidlertid kun få erfaringer med IT-baseret besøgsstyring i Letland, idet kun to digitale besøgstællere har været installeret i naturparker. Inden for Parks & BENEFITS-projektet har Ķemeri Nationalpark for nylig købt fem digitale besøgstællere. Tre tællere bruges til at tælle antallet af besøgende på de vigtigste turistattraktioner. To anvendes til turisttælling i kystnære fyrreskove med henblik på beregning af områdets bæreevne. På grund af den høje risiko for hærværk, har vi valgt tællere, der kan være helt skjult i jorden (Step Pressure Pad Counter af A & P Chambers Ltd) eller bag tynde lag af grene eller plastic (Radio Beam People Counter RBX7 af A & P Chambers Ltd). Indsamlede data fra tællerne ved de vigtigste turistattraktioner giver præcise oplysninger om brugen af naturstierne. Oplysninger, som er vigtige for forvaltningen med henblik på planlægning af infrastruktur og besøgsstrømme. Disse data bidrager tillige til vurderingen af det samlede årlige antal besøgende i nationalparken. Digitale besøgstællere, der bruges i bæreevne-undersøgelsen er installeret ved siden af to vegetationsprøveplots, hvor effekten af slitage bliver overvåget. Selv om antal, model og opsætning af digitale besøgstællere afhænger af hver naturparks særlige forhold, kan al erfaring om besøgsovervågning bruges af andre naturparker i Østersøregionen. Vita Caune, Nature Protection Agency Ķemeri Nationalpark Administration *Kajala, L. (Ed.) Visitor monitoring in nature areas a manual based on experience from the Nordic and Baltic Countries. TemaNord 2007:534 IT-baseret besøgsmåling i Žemaitija Nationalpark, Litauen Žemaitija Nationalpark er en Litauens fem nationalparker. Med mere end besøgende om året, er den en af de mest populære destinationer i Litauen. Når vi taler om besøg, gælder det udelukkende antallet af overnatninger og museumsbesøg. Det er meget vanskeligt at danne sig et overblik over det samlede antal besøgende i parken, dels på grund af, at parken inkluderer beboelser, dels på grund af de særlige træk ved den nationale overvågningsplan, som er gældende for alle Litauens naturparker. Žemaitija Nationalpark har købt to digitale tællere for at kunne gøre overvågningen mere præcis. I fremtiden vil en Eco-combo Counter blive brugt til optælling af fodgængere og cyklister på Seire naturstien, som også er en del af cykelvejen rundt om Plateliai søen. En Zelt For Car Sensor* vil blive brugt til at vurdere trafikbelastningen på de mest trafikerede dele af Plateliai søbredden. Begge tællere er produceret af Eco-counter og kan let flyttes fra et sted til et andet. Tællerne skal bidrage til at identificere de virkninger, som investeringer i infrastruktur har på besøgsstrømmene. Tællerne er godt skjulte, men risikoen for hærværk er stadig meget høj. Hvis det lykkes at beskytte dem effektivt, planlægger vi at udlægge et netværk af digitale besøgstællere i hele nationalparken. Besøgstællerne er en del af et komplekst overvågningssystem til Žemaitija National Park. Systemet omfatter også rekreativ digressions måling, fotoregistrering og besøgstælling. Žemaitija Nationalpark er den første nationalpark i Litauen, som har anvendt digitale besøgstællemetoder og vil fortsat være forrest i udviklingen af IT-teknologier til besøgsovervågning. Gedas Kukanauskas, Žemaitija Nationalpark * ZELT Inductive Loop Sensor blev oprindeligt udviklet til at tælle cykler og blev senere tilpasset af Eco-counter til også at tælle biler.

27 52 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? 53 Hvordan kan lokalområdet drage nytte af en naturpark? Hvordan kan en naturpark tjene lokalområdet? Selv om udtrykket "tjene" i denne sammenhæng kan synes tendentiøst, er det ubestrideligt: Naturparker har mange positive effekter. Deres fordele ligger på forskellige niveauer. Lokalt: Folk, der bruger bestemte arter som deres levebrød. Nationalt: Rigeligt drikkevand. Globalt: Naturens evne til at regulere klimaet. Naturparker bidrager for det meste til det, der kunne kalde økologiske tjenester. En veldrevet naturpark er bevisligt medvirkende til bevarelse og vedligeholdelse af sunde økosystemer og alle deraf afledte fordele. En naturpark er under hensyntagen til dets lokale beliggenhed og særlige naturindhold: + et vigtigt værktøj til bevarelse af biodiversitet + garant for ro og stilhed. + bidragyder til mange økosystem-tjenester; fx rent vand og frisk luft, beskyttelse af jordstruktur samt svækkelse af virkningen af ekstreme vejrforhold, oversvømmelser og tørke + i forhold til klimaændringer, en mulig buffer for naturen (tilflugtssteder, hvor hjemmehørende arter kan eksistere), eller refugier (hvor gunstige leve-steder vil fortsætte eller udvikles selv om klimaet forandrer sig). I den henseende kan effekten af naturparker næppe overvurderes WWF advarer om, at naturparker "selv skal ændres og tilpasses, hvis de skal imødekomme de udfordringer, som den globale opvarmning medfører" Husk altid, at naturparkers ressourcer kun anses for at gøre nytte, når de bruges på den rigtige måde til gavn for interessenter (WWF 2009: 4). Det er derfor enhver diskussion bør fokusere på potentielle fordele". Ikke kun økologiske, men også sociale og økonomiske fordele Siden verdenstopmødet i Rio i 1992 har vi talt om bæredygtighed. Ikke kun i natursammenhænge, men også i økonomiske og sociale sammenhænge. Bæredygtighed bør behandles samtidig og på samme niveau i alle fagområder. Det er således spørgsmålet, om ikke naturparker også er relevante i økonomiske og sociale sammenhænge. Faktisk er der også økonomiske fordele. Nogle gange er det endda således, at naturparker bidrager til den lokale økonomiske udvikling. For eksempel er der altid job direkte knyttet til naturparker med indirekte effekter som indkomster og skatter. Afhængigt af forvaltningen af de enkelte naturparker kan der sættes gang i yderligere økonomiske aktiviteter i lokalområdet. Den mest oplagte virksomhed er turisme. Naturparker tilfører store kulturelle og åndelige fordele til samfundet. Almindeligvis er vi opmærksomme på, at naturparker kan forbedre livskvaliteten på grund af naturindholdet og andre miljømæssige fordele. Men den sociale del af sprektret omfatter også andre forskellige områder: Dels involverer den fritid, sundhed og velvære, dels dækker den over kulturelle og åndelige værdier (fx historiske bygninger, pilgrimsruter og hellige steder i naturen). Potentielle økonomiske fordele Naturparker: + skaber beskæftigelse, som indirekte fører til højere indkomster og skatter + kan starte lokal udvikling + støtte markedsføring af lokale produkter Potentielle sociale ydelser Naturparker giver et grundlag for: + Fritidsbeskæftigelse + Sundhed og velvære + Miljøundervisning + Dyrkelse af kulturelle og åndelige værdier + Lokal stolthed eller måske endda en ny lokal identitet Men: Uden sunde økosystemer er varig og bæredygtig social og økonomisk udvikling umulig. Prof. Wilhelm Steingrube, Greifswald Universitet

28 54 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? 55 Hvordan måles fordele? Naturparker medfører naturligvis omkostninger for offentlige myndigheder. En naturpark har således et konstant behov for kæmpe for sin berettigelse. I fremtiden vil dette behov sandsynligvis stige på grund af konstante budgetnedskæringer i offentlige institutioner. Derfor er naturparkerne nødt til selv at fortælle om deres fordele og vise dem frem. Ikke som en sur pligt - men for at fremføre dem som muligheder for ny lokal udvikling. Velforberedte præsentationer kan overbevise beslutningstagere såvel som samfund om, at naturparker er store aktiver, som fortjener såvel offentlig som privat støtte! Husk altid, at ordlyden i henvendelser til offentligheden skal være enkel målgruppen er ikke forskere og eksperter. Selvfølgelig afhænger overtalelsesevnen ikke kun af en flot præsentation, men også af kvaliteten af en given information. De oftest nævnte potentielle fordele lyder plausible - på grund af deres generelle karakter, som ingen vil modsige. Lange rapporter eller brochurer, som viser skønheden i naturen med billeder er virkelig rart, men desværre ikke overbevisende for de fleste beslutningstagere. Derfor: Naturparkerne er nødt til at forklare deres særlige fortrin på en måde som tiltaler målgruppen. De bedste resultater opnås med tal. Derfor er kvantificerbare indikatorer til angivelse af aktiver nødvendige. Desværre er der to altoverskyggende problemer: + Ikke alle fordele er direkte målbare. + Arbejdet med at indsamle og beregne data er ofte meget stort. De fleste metoder til måling af fordele ved naturparker er baseret på begrebet økosystem-tjenester. Der er således allerede erfaringer fra flere årtier. Økosystem er et dynamisk system af plante-, dyre- og mikroorganismesamfund og disses abiotiske miljø (fx jord, vand og sollys), der vekselvirker som en funktionel enhed. Økosystemtjenester er menneskenes fordele, der leveres af en lang række ressourcer og processer i naturlige økosystemer. En lang række undersøgelser, men... Der er mange publikationer, der beskæftiger sig med måling af fordele ved naturparker og diskuterer emnet fra forskellige synsvinkler: Flere har fokus på begrebet bæredygtighed såvel bæredygtighed i almindelighed som i specifikke fag som økologi eller økonomi - og nogle fokuserer mere direkte på naturparker. Kvaliteten af undersøgelser af naturparker er også meget forskellig. Mange er på et højt teoretisk niveau, og derfor svære at overføre til virkeligheden, eller beskæftiger sig med udfordringer på globalt plan (fx Taylor & Figgis 2007 eller CBD 2008). Andre er tættere på virkeligheden, men udelukkende rettet mod en meget specifik type af naturparker, fx kystnære zoner eller rastepladser for trækfugle. Et arbejde synes at passe perfekt: WWF (2009) "The Protected Area Benefit Assessment Tool. Det er et rigtig godt planlægningsværktøj baseret på lang erfaring. Alle relevante aspekter lige fra naturbeskyttelsesværdier og fordele i form af vand og mad til kultur- og sundhedsværdier samt åndelige værdier er belyst. Men undersøgelsen påpeger, at metoden ikke er et værktøj til overvågning af fordele, hovedformålet er at vurdere! Dette betyder, at det kan bruges det til flere opgaver, men resultatet er ikke et "kompleksitetsindex", som dokumenterer vigtigheden af en bestemt naturpark eller sammenligner flere naturparker med hinanden. Det er blot en bred oversigt, der omfatter alle facts og konsekvenser af naturparker og deres varer og tjenesteydelser. WWF-undersøgelsen (2009) er ikke et markedsføringsværktøj, men en meget god støtte til: + at indsamle oplysninger om hele viften af nuværende og potentielle fordele ved de enkelte naturparker + at få nye ideer og forslag + en slags checkliste til at identificere vigtige værdier og nøgleområder for den fremtidige udvikling + at udføre vurderinger på den måde, som metoden er udviklet til.

29 56 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? 57 "Værdisætning" af fordele På grund af den udbredte "tro på tal" som mange mennesker og i særdeleshed beslutningstagere har, bør fordele ved naturparker påvises ved kvantitative indikatorer. Din overtalelsesevne er så meget desto større, hvis du kan omsætte værdierne i din naturpark til kroner eller euro. Desværre er det ikke let at værdisætte hver enkelt gode og hver enkelt tjeneste i en naturpark. Mange af fordelene ved et naturpark handles ikke på kommercielle markeder og har derfor ikke nogen indlysende markedsværdi. For at gøre "æbler og appelsiner sammenlignelige" må værdier af ikke-markedsmæssige varer og tjenester udtrykkes i monetære enheder. Den såkaldte "Total Økonomiske Værdi" (TØV) er det mest udbredte værktøj til identificering og kvantificering af de bidrag økosystemtjenester yder til menneskers velbefindende. Økonomer klassificerer typisk økosystemets varer og tjenesteydelser i henhold til, hvordan de bruges. Der er "brugsværdier" som kan underinddeles i tre typer, og "ikke-brugsværdier". Derfor er der 4 hovedkategorier til bestemmelse af TØV: Direkte brugsværdier, der ofte nydes af besøgende og bosiddende (= alle former for forbrug som høst af fødevarer og tømmer til byggeri samt jagt på dyr, og desuden ikke-forbrugende udnyttelse, for eksempel fritidsaktiviteter) Indirekte brugsværdier (= fordele, der opstår uden for selve området som fx grundvandsfiltrering eller positive klimaeffekter for hele verden) Optionsværdier (= aktiver, der ikke bruges nu, men som bevares til fremtidig brug, oftest kulturelle tjenesteydelser) Eksistensværdier (= ikke-brugsværdier = passive brugsværdier; ressourcer, som mennesker nyder at vide om, men ikke bruger). Direkte brugsværdi Forbrugsrelateret Ikke-forbrugsrelateret Til konkret beregning af disse værdier er forskellige teknikker tilgængelige. Tre grupper af teknikker kendes: Brugsværdi Indirekte brugsværdi Sammenligning af hvordan forskellige politikker påvirker forbrugernes adfærd (Revealed preference methods) Værdierne estimeres på baggrund af interviews (Stated preference methods) Andre metoder, herunder at samle tilgængelige oplysninger fra undersøgelser, der allerede er foretaget et andet sted og /eller i en anden sam menhæng (Benefit Transfer methods) (se Pagiola, Ritter, Bishop 2004: 11). Alle metoder har deres særlige bivirkninger, som du bør kende, når du anvender dem. Derudover skal du undgå TOTAL ØKONOMISK VÆRDI (TØV) Optionsværdi Fremtidige muligheder Ikke-brugsværdi Eksistensværdi Fra Pagiola; Ritter; Bishop (2004: 9) dobbelt-vurderinger: Næsten alle varer og tjenesteydelser er baseret på få naturlige aktiver, og nogle gange udelukker de teoretisk afledte fordele hinanden eller en omtalt service er en delservice af en anden. Denne meget generelle indførelse i TØV viser - som nævnt ovenfor - at disse værdiansættelsesmetoder kræver a) indsamling af alle nødvendige data og oplysninger og b) at man bruger flere forskellige teknikker til beregning af værdier og usikkerheder. Mere avanceret anvendelse af disse beregninger kræver erfaring med markedsførings- og socioøkonomiske metoder.

30 58 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? 59 Værdimålingssystem (VMS) = et grundlæggende sæt af indikatorer Et værdimålingssystem består af udvalgte indikatorer, som enhver naturparker bør indsamle og opdatere regelmæssigt til brug for status samt som argument for deres berettigelse, hvis dette skulle blive nødvendigt. Struktur: Det er nyttigt at følge den almindelige model for bæredygtighed, som er opdelt i følgende tre dimensioner: 1. Den økologiske 2. Den sociale 3. Den økonomiske. Hver dimension bør omtales og dokumenteres ved hjælp af grundlæggende indikatorer. Disse indikatorer kan i begyndelsen forekomme svære at definere, men efterfølgende vil de fungere som det grundlæggende, der altid vendes tilbage til. Anvendelse: Alle nødvendige oplysninger bør opdateres på årsbasis og offentliggøres på naturparkens hjemmeside eller i foldere. Desuden bør ledelsen forberede nogle oplæg, de kan bruge til forskellige formål og forskellige lejligheder. Sæt af indikatorer: Antallet af besøgende er den vigtigste oplysning, som hver naturpark er nødt til at kende (se også side 102). Denne indikator viser, hvor mange mennesker der rent faktisk nyder tjenester i naturparken. Den økologiske dimension Overskriften "den økologiske dimension" bør dække over alle naturgivne aktiver i en naturpark. De har første prioritet, da de er grundlaget for afgrænsning og officiel udpegning af området som en naturpark. Denne information er individuel for en hver naturpark. Nævn ikke kun naturparkens fordele på globalt plan. Se dem også på lokal og regional plan, da det lokale per-spektiv er mere interessant for de berørte interessenter og indbyggere end det abstrakte og anonyme globale perspektiv. Offentliggør konkrete oplysninger! For eksempel: Antallet af personer, der modtager frisk vand fra naturparken, antal af rødlistede arter, navnene på de endemiske planter i naturparken eller antallet af trækfugle, der raster i naturparken. Den økonomiske dimension Den økonomiske dimension fokuserer primært på to vigtige emner: 1 2 Antal medarbejdere Selvom dette tal ofte bruges til at påvise, at naturparker koster mange penge for deres ansvarlige institutioner, kan det bruges til at bevise konkrete positive aspekter af naturparker: Medarbejderne øger beskæftigelsen, betaler skat og støtter økonomien ved at anvende lønnen lokalt. Antal besøgende i naturparker Baseret på dette tal, kan du stort set påvise den økonomiske effekt de besøgende har: For at beregne en sådan induceret omsætning er det nødvendigt at kende den gennemsnitlige omsætning, som stammer fra turister og endagsgæster fra andre (nationalt repræsentative) undersøgelser. Resultatet er som regel en meget stor sum penge (= direkte indkomst fra turister), som virker meget overbevisende på de fleste mennesker. Den sociale dimension Den sociale dimension beskrives for det meste af generelle indikatorer: + Naturparken byder på muligheder for rekreation og fritidsbeskæftigelse. Dette er det vigtigste sociale element, som derfor bør fremhæves. Dette perspektiv understøtter at arbejde for et stigende antal besøgende. Påpeg derfor, at naturparken årligt giver højt niveau af rekreation og fritidsliv for mindst xxx mennesker. + Naturparken giver en øget livskvalitet til lokalbefolkningen. (Det forøger også områdets økonomiske værdi som boligområde, red.) + Understreg ikke kun det rekreative, men også den uddannelsesmæssige funktion. Offentliggør antallet af guidede ture og antallet af deltagere. + Afhængig af opnået succes og popularitet kan naturparken give den lokale befolkning stolthed og bidrage til udvikling af en lokal identitet.

31 60 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller mulighed? 61 Vision for naturparker: Et kortbaseret(gis) Værdimålingssystem Overvågning sætter fokus på den aktuelle status af et naturområde. Formålet med overvågningssystemet til en naturpark (OS-NP) er at have fuldstændig og aktuel information om situationen i naturparken til enhver tid. Baseret på oplysninger fra forskellige datoer, kan man udlede dataserier, som gør det muligt at foretage flere dybere analyser, fx for at kunne identificere en fremtidig udvikling i en tidlig fase. OS-NP fordrer mindst tre krav: Man skal bruge: + Et defineret sæt af oplysninger (indikatorer) + Jævnligt opdateret database + En struktur og et system til at styre og analysere oplysningerne At definere et sæt indikatorer, som omfatter flere data end værdimålingssystemet VMS (beskrevet ovenfor) er en opgave, som kan løses. Men den regelmæssige opdatering af data er tids- og omkostningskrævende. Et ideelt OS-NP er derfor afhængig af en forvaltnings software til at køre systemet. Det er heller ikke en uløselig opgave, blot der er tilstrækkelig med arbejdskraft og penge til udvikling, drift og vedligeholdelse. Da mange oplysninger har et rumligt indhold (økologiske hot spots, indgangsområder og stier) forekommer det naturligt, at bruge et geografisk informationssystem (GIS) som grundlag. Men et OS-NP beskriver "kun" den nuværende situation. Overvågning er imidlertid ikke en episodisk handling, det er en permanent proces. Således burde det ideelle VMS fungere som et støtteværktøj med betjeningsfunktioner for forvaltningen af naturparken. Det betyder, at VMS desuden skal sammenligne den nuværende situation med definerede mål - for at vise manglerne. OS = overvågningssystem OS-NP = overvågningssystem for en naturpark VMS = værdimålingssystem Hvis en naturpark begynder på et VMS, skal der først laves en omfattende undersøgelse. Det næste skridt er definitionen af mål, der skal nås inden for en bestemt periode. Kun på dette grundlag kan et katalog af klart definerede foranstaltninger udvikles. Bagefter skal disse foranstaltninger realiseres. Endelig er der kontrol af, om de opstillede mål blev nået, eller hvis det ikke er tilfældet at vise, hvor store manglerne er. Så skal målet tilpasses og nye mål for den næste periode defineres. Sørg for at have i tankerne, at kontrol er en afgørende og en permanent proces. Et godt kontrolprogram observerer og reagerer løbende - ikke som en sidste kontrolmekanisme. På denne måde kan uønskede udviklinger identificeres på et tidligt stadium. Kredsløb for værdimålingssystem Undersøgelse Definition Mål Konklusion: Naturparker tilbyder mange fordele og disse skal kommunikeres aktivt. Brugen af et værdimålingssystem - en simpel og struktureret samling af indikatorer - er en fremragende metode, hvor der indgår data fra tre dimensioner inden for bæredygtighed. Systemet kan også anvendes til andre formål, og det er grundlaget for et overvåg-ningssystem med kontrolfunktioner, som kan udvikles yderligere, hvis det ønskes. Prof. Wilhelm Steingrube, Greifswald Universitet Mangel-analyser Kontrol Katalog af målinger Implementering Referencer: CBD (Secretariat of the Convention on Biological Diversity) Protected Areas in Today s World: Their Values and Benefits for the Welfare of the Planet. Montreal, Technical Series no. 36, i-vii + 96 pages. > Pagiola, S.; von Ritter, K.; Bishop, J How Much is an Ecosystem Worth? Publication of IUCN and World Bank. Washington. > Taylor, M.; Figgis, P. (eds) Protected Areas: Buffering nature against climate change. Proceedings of a WWF and IUCN World Commission on Protected Areas symposium, June 2007, Canberra. WWF Australia, Sydney. > WWF (World Wide Fund for Nature). Uden årstal. The Protected Areas Benefits Assessment Tool. >

32 62 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? 63 Hvordan måles de økonomiske effekter af turisme i naturparker - "Job-metoden" Hvor vigtige er naturparker for udvikling af den lokale turisme? Hvad er deres betydning for lokalområdets økonomiske udvikling? For at give et svar på disse spørgsmål har Den Tyske Føderale Styrelse for Naturbeskyttelse og Institut for Økonomisk Geografi ved Universitetet i München (ledet af professor Hubert Job, pt. Universitetet i Würzburg) udviklet en metode til at analysere de økonomiske effekter, der er genereret i naturparker - baseret på tre tyske naturparker - i 2004/2005. Positive økonomiske effekter af naturparker er blevet beskrevet i forskellige økonomiske undersøgelser. De kan føre til en stigende accept og erhvervelse af nye partnere og tilhængere. Konklusionen er, at ledelsen af en naturpark bør foretage analyser af de lokale økonomiske effekter ved hjælp af en standardiseret metode. Den giver desuden ledelsen mulighed for at drage konklusioner med hensyn til værdien af intern og ekstern kommunikation (public relations) og positionering inden for turisme. Der er to primære variable til at analysere de økonomiske virkninger: antallet af besøgende og deres forbrug. En omhyggelig opmåling af disse tal er af stor betydning, da de endelige resultater kan variere meget, når der forekommer store fejl i tælling af besøgende. Imidlertid er overvågning af besøgende og den voksende viden om besøgendes aktiviteter allerede inddraget i forvaltningen af naturparker, dvs. vejledende besøgsplanlægning. En værditilvækst-analyse kan beregne økonomiske effekter, her skal efterspørgselssiden (resultater af undersøgelser/interviews med gæster) og udbudssiden (værditilvækst-forhold, individuel analyse) kædes sammen. Det vigtigste grundlag for fastsættelsen af virkningerne er undersøgelser i marken i form af optælling af besøgende, korte interviews, undersøgelse inden for særlige emner, rumlig adfærd og ekspertinterviews. Derudover benyttes eksisterende dokumenter og officielle statistikker. Job-metoden i detaljer Trin 1 - Bestemmelse af bruttoomsætning (antal besøgende ganget med dagligt forbrug) I første omgang skal antallet af besøgende på udvalgte dage bestemmes. På de øvrige dage ekstrapoleres besøgsantallet og det justeres med en faktor for vejrforhold. Et afgørende aspekt er dagen for undersøgelsen - en hverdag eller en weekend - betydeligt flere mennesker besøger naturparker i weekenden. Enhver dobbelttælling skal elimineres ved undersøgelser. Målgrupper der er identificeret gennem deres forbrug indgår i beregningen i henhold til deres faktiske betyd-ning. De enkelte målgruppers karakter belyses gennem interviews. Trin 2 - Beskrivelse af fordele for brancher De brancher, der har gavn af naturparken (fx hotel og restauration, detailhandel, service), bestemmes ved hjælp af undersøgelser. Det er vigtigt at definere de specifikke lokale fritidsaktiviteter/faciliteter ved udarbejdelsen af spørgeskemaet. Jo mere der skelnes mellem udgifter til fx indkvartering, mad, fritid er differentieret, jo mere præcist kan priser og momssatser (se trin 3 og 4) estimeres. Trin 3 - Differentiering af omsætning i forhold til markedssegmenter Formålet med dette mellemliggende trin er at bestemme forskellige målgrupper (dvs. dagsrejsende eller overnattende turister) og deres betydning for naturparker. En sondring af de besøgende ved særlige kendetegn vil hjælpe ledelsen til at justere markedsføringen i forhold til sine målgrupper. Trin 4 - Bestemmelse af nettoomsætning (bruttosalg minus moms) Nettoomsætningen fremkommer ved fradrag af moms. Omfanget af den tyske moms varierer i forhold til vareudbud (gastronomi, mad, museer) mellem 0 og 19 % og den må ikke overses. Trin 5 - Bestemmelse af direkte indkomsteffekter (nettoomsætning ganget med værditilvækstprocent) Til at beregne de direkte indkomsteffekter er en værditilvækstprocent nødvendig. Det er den del af nettoomsætningen, der direkte bliver til indkomst. Værditilvækstprocenten varierer afhængigt af branche eller virksomhedstype: fx er værditilvækstprocenten i en dagligvarehandel på 10 %, i turistbureauer op til 70 %. Trin 6 - Bestemmelse af de indirekte indkomsteffekter (nettoomsætning minus direkte indkomsteffekter) Dette trin analyserer indirekte indkomster, der genereres af turistbranchen i naturparker. Det viser alle inputs (fx levering af varer, investeringer), som er anvendt til opretholdelse af service for turister. Det er komplekst at identificere de virksomheder, der indirekte profiterer. Mange års erfaring viser en merværdi på omkring 30 % målt i indirekte effekter. Trin 7 - Bestemmelse af de samlede indkomsteffekter De samlede indkomsteffekter fremkommer ved sammenlægning af direkte og indirekte effekter (se trin 5 og 6). Trin 8 - Analyse af beskæftigelseseffekter Beregning af beskæftigelseseffekten er magen til den forrige beregning. De direkte og indirekte indkomsteffekter genereret af besøgende i naturparken divideret med den gennemsnitlige indkomst i undersøgelsesområdet. Resultatet vil være et fiktivt antal personer, hvis indtægt kommer fra turisme i naturparker. Et af tre case-studier fra 2004 er fra Müritz Nationalpark i Mecklenburg-Vorpommern (Tyskland), som er den største turistattraktion i regionen. En nylig analyse af de lokale økonomiske effekter af turisme blev - med støtte fra PARKS & BENEFITS-projektet - gennemført i 2010 og fornyede resultaterne af 2004/2005. På tolv steder i parken blev data indsamlet, besøgende blev talt og korte interviews blev gennemført. Undersøgelserne fandt sted i løbet af 20 dage i 2010, i såvel lavsæson som i højsæson. Ved hjælp af tre simple spørgsmål blev besøgendes tilknytning til nationalparken belyst. Sammenlignet med andre tyske naturparker, er der mange (48%) nationalpark-besøgende i snæver forstand, der vælger området på grund af naturparkens status. På baggrund af de ovenfor beskrevne trin er der en bruttoomsætning på 20,2 millioner euro genereret af turister i Müritz Nationalpark. Endvidere er direkte og indirekte indkomsteffekter blevet beregnet til 10,4 millioner euro (minus moms og tjenesteydelser). Sammenlignet med hvor indkomsteffekterne i 2004 var på 6,9 millioner euro, er der sket en kraftig stigning. Det sidste trin (beskæftigelseseffekter)

33 64 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? 65 viser et antal på 651 ansatte inden for turisme. Dette tal kunne være langt højere, hvis personer, der delvist lever af turisme, også blev inkluderet. "Job-metoden" i korte træk Beregningsmetode til bestemmelse af de lokale økonomiske effekter Resultater skabt ved brug af "Job-metoden" viser at turismen i Müritz Nationalpark har en stor økonomisk betydning lokalt. I forhold til fordelingen mellem dagsrejsende og overnattende turister blev der også fundet et vigtigt resultat: 90,8 % af alle besøgende var overnattende turister og de tegner sig for 97 % af de samlede indtægter fra turisme. Det er interessant i forhold til parkens markedsføring. 1 2 "Job-metoden" er støttet og udviklet af Den Tyske Føderale Styrelse for Naturbeskyttelse og Nuclear Sikkerhed samt Den Føderale Styrelse for Naturbeskyttelse (2005). Den er anvendelig til alle store naturparker - kun med få undtagelser. Antallet af dagsrejsende Ganget med dagligt forbrug Antallet af overnattende turister Ganget med dagligt forbrug Nettoomsætning i kategorierne Direkte effekter Værditilvækstprocent i kategorierne Indirekte effekter En generalisering eller ekstrapolering ud fra en naturpark til hele Tyskland er ikke mulig. Hver naturpark viser forskellige resultater med hensyn til påvirkninger af den lokale økonomi, med andre ord varierer besøgendes forbrugsmønstre meget i hele landet. Malte Scharrenberg, Sandra Fieber, animare projektledelse Referencer: Jeschke, P Regionalökonomische Effekte des Tourismus im Müritz-Nationalpark Job, H. et al Ökonomische Effekte von Großschutzgebieten > I dag har størstedelen af de tyske nationalparker gennemgået analyser af de lokale økonomiske effekter ved denne metode. Anvendelse af den samme metode giver således et grundlag for sammenligning. Kvantificeringen af de lokale økonomiske effekter efter "Job-metoden" eller andre metoder er blevet en integreret del af de definerede standarder for evaluering af tyske nationalparker. Bruttoomsætning hos turister i kategorierne Indkvartering Mad Fritid Andet Minus moms Nettoomsætning i kategorierne Indkomsteffekter i alt Værditilvækstprocent Beskæftigelseseffekter i alt Divideret med indkomst per indbygger 5 Resultaterne af disse undersøgelser er velegnede til at formidle fordelene ved naturparker til offentligheden. Egen illustration efter H. Job (2010): Regionalökonomische Effekte des Tourismus in deutschen Nationalparken. Præsentation fra konferencen Heritage beech forests i Ebrach / Steigerwald,

34 Hvordan etableres varige partnerskaber mellem det offentlige og private? Betydningen af partnerskab Vurderingskriterier for naturparkpartnere/virksomheder Former for samarbejds- og partnerskabsaftaler Uddannelse af partnere og medarbejdere

35 68 Hvordan etableres varige partnerskaber mellem det offentlige og private? Hvordan etableres varige partnerskaber mellem det offentlige og private? 69 Betydningen af partnerskaber Vurderingskriterier for naturparkpartnere Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme afspejler et fælles ønske om, at såvel forvaltningsmyndigheder som lokale partnere og repræsentanter for turistindustrien, udvikler turismen bæredygtigt. Et målrettet og tæt samarbejde om processen med at gennemføre Chartret tjener både som et grundlag for naturparken og som en styrkelse af relationer til de lokale turistaktører og den bredere turistindustri. Samtidig støttes en intensiv netværksdannelse blandt små og mellemstore virksomheder i området. Traditionelle barrierer kan nedbrydes og nye veje kan vise sig i forsøget på at udvikle en høj standard af bæredygtig turisme såvel som der kan udvikles en stærk identifikation med naturparken. Erfaringen viser, at det er yderst vigtigt at integrere relevante interessenter tidligt i gennemførelsen af Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme på lokalt plan. På den måde kan forståelse for målene for naturparkerne øges blandt repræsentanterne for turisme, og de traditionelle barrierer mellem de forskellige interessegrupper kan elimineres på et tidligt stadium. Det er ikke altid let, fordi økosystemernes følsomhed og de krav, turismen har, ofte er modstridende. Bevæggrunde for virksomheder til at samarbejde med naturparker har vist sig at være varierende: + Den direkte nærhed til naturparken + Et bedre samarbejde med naturparken til gensidig fordel + Styrke accepten af naturparken + Repræsentation af eget engagement med hensyn til målene for naturparken + En effektiv og målrettet markedsføring og produktudvikling af naturen Den fremtidige succes for bæredygtig turismeudvikling i naturparker afhænger i høj grad af evnen til samarbejde mellem partnere og forvaltningsmyndigheder. Virksomheder har ofte brug for at blive overbevist om fordele ved et tæt partnerskab og blive orienteret om den merværdi, de kan forvente. En vedvarende oplysningsindsats fra parkforvaltningen rettet mod virksomheder viser imidlertid, at samarbejdsgrundlaget er til stede. Personlige interviews kan hjælpe parkpersonalet til at få en bedre indsigt i virksomhedernes behov og kan tjene til at opbygge et tillidsfuldt forhold til dem. Ikke desto mindre er det en langvarig proces. Netværk skal oprettes og/ eller eksisterende netværk udvikles yderligere for at sikre partnerskabet på længere sigt. Regelmæssige møder, der fungerer som permanente partnernetværk, kan give nye impulser og livlig udveksling af oplysninger mellem partnerne. Bevægelse er målet! På baggrund af den nuværende situation med hensyn til vilkårene for samarbejdet mellem parkforvaltninger og lokale virksomheder har PARKS & BENEFITS-projektpartnere udviklet en kort SWOT-analyse (analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler) om fremtidige udviklingsplaner. Se partnernes vurderingskriterier for samarbejdsstrukturer med lokale virksomheder nedenfor. På hvilke områder ønsker I at samarbejde med lokale virksomheder? + Miljøundervisning + Turisme og produktudvikling, fx - guidede ture - events - udvikling og forvaltning af ruter + PR og markedsføring + Overførsel af eksisterende turisme-infrastruktur til virksomheder Hvad er dine forventninger om/krav til et fremtidigt samarbejde med virksomheder? + Generel støtte og bedre inddragelse i takt med at parkpersonalet reduceres + Større identitet med naturparkens mål, og ikke blot teknisk kvalitet + Netværk og markedsføring for at få en bedre anerkendelse af naturparker + Miljøvenlige virksomheder + Forbedring af kvaliteten af tilbud + Forbedring af kvaliteten på ydelser + Miljøvenlig adfærd gennem certificering Projektspartneres minimumskrav til virksomheder med hensyn til gennemførelsen af Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i naturparker: Samarbejdende virksomheder skal: + Sikre handicapegnet adgang + Have en miljøvenlig vand- og affaldshåndtering + Miljøuddanne medarbejderne + Fremme miljøvenlige transportformer + Foretrække miljøvenlige indkøb + Ikke være involveret i aktiviteter, der forårsager skade på miljøet eller på naturog kulturværdier + Opfylde minimumsstandarder for kvalitet + Bruge lokale produkter/leverandører + Informere besøgende om naturparken + Identificere sig med målene for naturparken + Være forpligtet på idéen om bæredygtig turisme + Støtte fælles aktiviteter i naturparken udviklet i fællesskab + Have en vision for fremtiden (produktudvikling, kvalitetsstyring osv.) Sandra Fieber, animare projektledelse

36 70 Hvordan etableres varige partnerskaber mellem det offentlige og private? Hvordan etableres varige partnerskaber mellem det offentlige og private? 71 Former for samarbejds- og partnerskabsaftaler Et alternativt partnerskab blev udviklet af Müritz Nationalpark, Tyskland. Parkadministrationen etablerede en partnerskabsmodel for at få et godt samarbejde med lokale virksomheder. Indtil videre deltager 41 virksomheder i partnerskabsprogrammet. Partnerne skal opfylde visse standarder for kvalitet, samarbejde, information, identifikation og miljø, blandt andet: + Partnere identificerer sig med de mål og visioner, som gælder for Müritz Nationalpark og opfylder de nødvendige kvalitetskrav, som kræves af kvalitetsmærker eller certifikater, så som Viabono, MQM, Ecocamping eller økologimærker. + Nationalpark-partnere er kendetegnet ved, at de giver opdaterede og præcise oplysninger om Müritz Nationalpark, og at deres ansatte generelt er velinformerede om nationalparken. + Det forventes, at nationalpark-partnere samarbejder med Müritz Nationalparks ledelse og med andre aktører i regionen. + Partnere i Müritz Nationalpark forventes at anvende lokale og miljøvenlige produkter. > Flere eksisterende kvalitetsmærker accepteres som kvalitetsbevis: EU-ecolabel (landbrug, MQM, Viabono eller Ecocamping). Dog har negative erfaringer med nogle mærkers rutiner provokeret flere virksomheder til ikke at forny deres registreringer. Derfor begyndte parkledelsen at udvikle sin egen mærkningsstandard inden for rammerne af "Nationale Naturlandschaften" - en paraplyorganisation for de tyske naturparker, nationalparker og biosfæreområder. > Susann Plant, animare projektledelse Fordele ved partnerskabsmodeller i naturparker: + Naturparker er ideelle da private og offentlige interesser mødes + Optimering af ansøgning om midler + Undgå projektoverlapninger og modsatrettede aktiviteter + Formidling af naturarven Resultater af partnerskabsmodeller i naturparker er: + Private og offentlige partnere skal være i stand til at tjene penge > forbedre de finansielle muligheder + Succes i forvaltningen ved hjælp af private støtte + Forbedring af forbindelserne med lokale partnere + Konsensus med lokalbefolkningen + Godt værktøj til at løse mange problemer til gavn for alle (naturparker og partnere) Vanskeligheder: + Holdningen skal nødvendigvis være proaktiv og positiv + Private skal nødvendigvis føle at naturparkens vision er i overensstemmelse med deres egen vision + Der tales forskellige "sprog" + Mangel på kontinuitet + Mangel på kapacitet Mange naturparker har i sommermånederne så mange besøgende, at behovet for samarbejde med den private sektor på den ene eller den anden måde bliver aktuelt. En række såkaldte OPP-modeller (offentlig/privat-partnerskab) er blevet udviklet over de seneste år tilpasset lokale behov og krav. Vigtige overvejelser: + Inddrage de lokale interessenter + Finde et fælles sprog + Bliv en del af den samme identitet + Del den samme vision + Opstil klare regler og krav + Brug forskellige finansieringskilder

37 72 Hvordan etableres varige partnerskaber mellem det offentlige og private? Hvordan etableres varige partnerskaber mellem det offentlige og private? 73 Uddannelse af personale og partnere Parkernes egne forventninger om samarbejdsmodeller med deres lokale virksomheder varierer i høj grad. Neden for ses resultaterne af en fælles diskussion om prioritering af kriterier og partnerskabsmodeller: Almindelige forretningsområder Krav til virksomheder Partnerskabsmodeller, der kan anvendes + Guidede ture + Udvikling og forvaltning af ruter + Vedligeholdelse af naturområder + Forvaltning af infrastruktur + Miljøuddannelse + Produktudvikling + Markedsføring + Event organisation + Transport service + Forvaltning af parkeringspladser Sandra Fieber, animare projektledelse + Tilføre ekstra ressourcer + Medfinansiere visse aktiviteter + Opfylde parkledelsens mål + Engagement i miljøbeskyttelse + Grønne produkter + Autencitet + Miljømæssig sund opførsel + Drive specielle services i naturområdet + Dele den samme vision + Være en del af samme identitet + Tættere besøgskontakt + Brug af miljømærker + Større involvering af virksomheder + Højere genkendelse af brand + Forbedre kvaliteten af produkter + Løst samarbejde via workshops + Partnerskabsaftaler + Markedsføre samarbejdsaftaler + Ny firmastuktur: Ven af. + Igangsætning af NGO-aktiviteter + NGO'ere i kommunen + Panel af støtter Veluddannede medarbejdere er afgørende for udvikling og forvaltning af naturparker og bør derfor prioriteres højt. Ikke alene kan uddannelse forbedre forvaltningen af naturparken, den kan også, udbudt målrettet og løbende, være afgørende når de ansatte skal klædes på til fremtidens udfordringer, hvad angår innovation og kreativitet. Partnere i PARKS & BENEFITS-projektet har identificeret egne mangler i personalets uddannelsesprogrammer i løbet af gennemførelsen af Det europæiske Charter for Bæredygtig Turisme, bl.a inden for: + Turisme (produkt) udvikling + Markedsføring + Retorik og konfliktløsning/kommunikation med beboere og diverse interesseorganisationer + Miljøundervisning + Besøgsstyring og besøgsovervågning + Udenlandske sprogfærdigheder + Projektledelse, præsentationsteknik, fundraising, finansiel planlægning. Forslag til kurser/seminarer i relation til implementeringen af Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i naturparker: + Bæreevne + Kvalitetsstandarder/miljømærkning + Engelsksprogede kurser med fokus på behov for naturvejledere og forvaltning i naturparker tilpasset internationale målgrupper + Naturvejledning og guidning af besøgende Nogle kurser er allerede blevet fremhævet herunder med mål, målgrupper, undervisningsmetoder og eksterne input. Markedsføringskursus + Opnå viden om målgruppernes behov og orientering om produkter i naturen + Turismesegmenter + Udvikling af turismeprodukter og produktpakker + Lær, hvordan turismeprodukter sælges til rejsearrangører + Lær, hvordan turismeprodukter markedsføres med et lille budget Nøglepunkter: Varighed: 1- eller 2-dages seminar Deltagere/målgrupper: Parkadministratorer, som er ansvarlige for markedsføring og PR. Eksterne eksperter/lektorer: Markedsføringseksperter med særlig viden om turisme, herunder internationale turoperatører specialiseret i naturturisme. Undervisningsform/Interaktiv læring: Blanding af præsentationer og styret gruppearbejde med diskussion af egne produktforslag.

38 74 Hvordan etableres varige partnerskaber mellem det offentlige og private? Hvordan etableres varige partnerskaber mellem det offentlige og private? 75 Kurser i formidling af værdier og fordele ved naturparker + Få kendskab til en række argumenter vedrørende naturparker, så deres værdier og fordele kan videregives, og deres deres betydninger og anvendelighed udforskes: udviklingspotentiale for turisme, økonomiske og sociale konsekvenser heraf, kulturelle værdier, sundhed og naturspørgsmål + Arbejd med WWF Verdensnaturfondens "Protected Areas Benefits Assessment Tool" for at få en metode til at identificere og vurdere værdier og fordele ved egne naturparker + Lær, om brugen af kommunikation og naturområdernes værdier og fordele til forskellige strategiske målgrupper og interessenter, med henblik på at skabe politisk vilje, offentlig opmærksomhed og mobilisering af øget finansiering af naturparker Nøglepunkter: Varighed: 1- eller 2-dages seminarer Deltagere/målgrupper: Ansatte i naturpark-forvaltninger, naturbeskyttelsesorganisationer, NGO'er, konsulenter mv. Eksterne eksperter/lektorer: Repræsentanter for national- og naturparker fortæller om deres værdier og fordele, og hvordan de formidler dem til offentligheden Undervisningsform: Præsentationer og styrede diskussioner i grupper Seminarer om Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i naturparker + Lær om Det Europæiske Charter - baggrund, idé, hvordan et certifikat, de forskellige aspekter af certificeringsprocessen, handlingsplaner for turisme, inddragelse af lokale turismevirksomheder og afbalanceret anvendelse af naturparker + Lær, hvordan oplevelsen for de besøgende forbedres, om fordelene for turistbranchen, om naturbeskyttelse inden for naturparker ved hjælp af Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i naturparker + Lær om erfaringer med gennemførsel af Chartret på lokalt niveau Nøglepunkter: Varighed: 1-dags seminar Deltagere/målgrupper: Ansatte i naturparkforvaltninger, naturbeskyttelsesorganisationer, NGO'er og konsulenter mv. Eksterne eksperter/lektorer: Repræsentanter for EUROPARC, som er den eneste udsteder af certifikater til naturparker, fortæller om gennemførelsen af Charter-principper og certificeringsprocessen Undervisningsform: Præsentationer og workshops Seminarer om bæredygtig turisme i naturparker + Få mere viden om begrebet bæredygtig turisme baseret på principperne i Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i naturparker + Lær om principper for bæredygtighed (økologiske, økonomiske og socio-kulturelle), der skal implementeres i planlægning, udvikling og styring af bæredygtig turisme i naturparker + Lær om turisme-relaterede muligheder og risici for naturparker og lokalbefolkningen + Lær, hvordan det er muligt at analysere og identificere unikke salgsargumenter (USP - Unique Selling Point) for naturparker + Lær, hvordan bæredygtige turismeprodukter udvikles, og hvordan de kommunikeres til forbrugerne Nøglepunkter: Varighed: 1-dags seminar Deltagere/målgrupper: Professionelle, der arbejder med naturparker og turisme; konsulenter; forvaltninger Eksterne eksperter/undervisere: Turismeeksperter/ bestyrelser; EUROPARC-repræsentanter Undervisningsform: Præsentationer, styrede diskussioner og casestudies, øvelser i små grupper Seminarer om værktøjer til besøgsstyring + Få viden om eksisterende overvågnings- og ledelsesmetoder i naturparker + Lær om udfordringer og løsninger (gode eksempler) + Lær om forvaltningsmetoder til løsning af konflikter mellem turisme og naturbevarelse + Lær at analysere og anvende besøgsstatistikker + Lær, hvordan resultater kommunikeres effektivt Nøglepunkter: Varighed: 1 dags seminar Deltagere/målgrupper: Ansatte i naturparker og forvaltninger Eksterne eksperter/lektorer: Repræsentanter for naturparker med stor erfaring inden for besøgsstyring; universiteter Undervisningsform: Præsentationer og styrede diskussioner Sandra Fieber, animare projektledelse Kontakt For yderligere oplysning om seminarer, kontakt venligst: animare projectmanagement > [email protected]

39 vejen til en bæredygtig udvikling af turisme opbygning af en strategi for bæredygtig turisme og markedsføring Gode eksempler på udvikling af turisme og charterprocesser i 7 naturparker i Østersøregionen opbygning af en strategi for besøgsstyring besøgsstyring i naturparker

40 78 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 79 opbygning af en strategi for bæredygtig turisme og markedsføring En vellykket og bæredygtig udvikling af turisme i naturparker kræver en effektiv planlægning, der tager hensyn til de ofte modstridende faktorer inden for beskyttelse og turisme. Det er ikke en let opgave at løse, men hvis det lykkes, giver det gode muligheder for at inddrage de berørte interessenter og lokalsamfundet på længere sigt. Det er vigtigt at få dem med i et samarbejde med parkens ledelse for i fællesskab at diskutere og planlægge den fremtidige udvikling af turismen og for at undgå negative konsekvenser som for højt besøgstal, tung trafik og uhensigtsmæssig udvikling af infrastrukturen. Disse fælles processer er afgørende komponenter i planlægningsprocessen. En veltilrettelagt turismestrategi og handlingsplan bør derfor udvikles i fællesskab og bør besvare følgende centrale spørgsmål: + Hvordan er den nuværende påvirkning af naturturisme i naturparken, i lokalsamfundet og turismevirksomheder? + Er der problemer med det nuværende niveau for anvendelse? + Hvor mange besøgende kan naturparken rumme uden negative konsekvenser? + Hvordan kan parkledelsen sikre og øge inddragelse af lokalsamfundet og interessenter? Vigtigste trin til en bæredygtig turismestrategi 1 Vurdering af den nuværende situation for turister (herunder infrastruktur og tilbud til turister) + Gennemgang af eksisterende formel og uformel planlægning, analyser og koncepter + Analyse af struktur og kapacitet for indkvartering i naturparken og dets omgivelser/vurdering af den potentielle efterspørgsel hos overnattende gæster + Opgørelse af spisesteder i naturparken og dens omgivelser + Vurdering af tilgængelighed til parkeringspladser ved turistattraktioner + Analyse af turistattraktioner og turistprodukter + Analyse af turistruter (vandreruter/cykelruter mv.) + Vurdering af markedsføring: strategier for markedsføring, distributionskanaler for turtilbud, image og identitet; integration med øvrig markedsføring i regionen osv. + Interviews med eksperter og "on-site" undersøgelser + Beskrivelse af den aktuelle situation og sammenligning med eksisterende planer, herunder en vurdering af naturturismens indvirkning på naturparken + Dokumentation for tidligere vurderinger: tabeller og kartografiske præsentationer af turismedata samt attraktioner i naturparken 2 Udbud og efterspørgsel - udtalelser fra gæster og lokale + Analyse af besøgendes behov/mand-til-mand undersøgelse af besøgende på udvalgte steder i naturparken og i dens omgivelser - Formulering af målsætninger, nøglespørgsmål, metode samt udvikling af spørgeskema til undersøgelsen - Rekruttering af interviewere, træning og - Formulering af målsætninger, nøglespørgsmål, metode samt udvikling af spørgeskema til undersøgelsen - Rekruttering af interviewere, træning og instruktion samt afprøvning - Gennemførelse af undersøgelsen - Dataindtastning af interviews - Evaluering/fortolkning af undersøgelsens resultater instruktion samt afprøvning - Gennemførelse af undersøgelsen - Dataindtastning af interviews - Evaluering/fortolkning af resultater, konklusioner om målgrupper og vurdering af markedet + Mand-til-mand-undersøgelse af lokalbefolkningen på udvalgte områder inden for naturparken og i dens omgivelser 3 Tendenser, benchmarking og krav til tilbud til turister + Vurdering af den vigtigste udvikling inden for turismen og dens konsekvenser for turisme i naturparker + Benchmarking og eksempler på konkurrerende destinationer, gennemgang af erfaringerne (faldgruber, succeser, muligheder) + Beskrivelse af kravene til tilbud til de forskellige turistmålgrupper 4 Overvejelser i forhold til lokale aktørers interesseområder/swot analyse (analyse af styrke, svagheder, muligheder og trusler) + Gennemførelse af interviews og workshops med turismeaktører/eksperter + Evaluering af resultater fra interviews og workshops + Beskrivelse af den aktuelle situation for tilbud til turister i en SWOT-analyse og at identificere muligheder og risici + Evaluering af eksisterende samarbejdsrelationer og udviklingspotentialer + Dokumentation af SWOT-analysen

41 80 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 81 Gode eksempler på udvikling af turisme og charter-processer 5 6 Vision, mål og udviklingsstrategier + Afholdelse af møder om forslag til udvikling af en vision + Formulering af vision og vejledende principper + Afholdelse af en workshop om vision og strategier + Præsentation af turismens udviklingsmuligheder i forskellige indsatsområder, fordelt på emner og tilbud og/eller målgrupper på kort og lang sigt + Formulering af et udviklingskoncept for turisme i naturparken og udviklingsstrategier Projekt/handlingsplan + Workshops om projektudvikling - Gennemførelse og opfølgning på workshops om udvikling af forslag og lister over aktiviteter - Opstilling af scenarier for udvalgte målgrupper og leverendører/definere rimelige projekter, som kan blive knyttet til lokalområdet - Projekt galleri: Identifikation af netværk og synergier, udpegning af ansvarsområder - Gennemførelse og opfølgning på en workshop om koordinering med baggrund i handlingsplanen - Rangordning af projekter/definition af centrale projekter og skabe muligheder for individuelle projekter - Dokumentation for at projektet følger en konkret handlingsplan + Udvikling af markedsføringsstrategier - Definition af målgrupper og markedsføringsmål - Udvikling af en markedsføringsstrategi, herunder Udvikling af forslag til at integrere produkter inden for de eksisterende distributionskanaler i lokalområdet og/eller finde nye distributionskanaler Definition af et koncept for optimering af ekstern kommunikation og markedsføring af turismetilbud: opstilling af kort- og langsigtede strategier for markedsføring til at opfylde markedsføringsmål + Organisatoriske strukturer og samarbejde mellem turismeudbydere i naturparken og dens omgivelser - Diskussion af en bedre organisationsstruktur til at øge samarbejdet mellem turismeudbydere i naturparken - Forslag til etablering af arbejdsgrupper og samarbejde + Endelig rapport/udviklingskoncept for turisme Sandra Fieber, animare projektledelse Charter-processen for Dovrefjell- Sunndalsfjella NationalPark, Norge Dovrefjell Rådet etablerede et særligt projekt med følgende mål: 1 2 at ansøge om Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i naturparker og at anvende projektet som et værktøj til at koordinere en bæredygtig udvikling af turismeprojekter for virksomhederne i kommunerne omkring nationalparken. Projektet ansøgte om støtte fra det værdiskabende program "Verdiskapningsprosjektet" hos ministerierne for miljø og lokal regering og regional udvikling, som koordineres af direktoratet for naturforvaltning. Projektet var blandt de ti, der fik støtte til at udvikle et turistudviklingsprogram, inden overgang til et regulært Charter-medlemskab. På grund af denne finansiering var Dovrefjell Rådet i stand til at udvikle: + Et markedsføringsprogram, der opfylder et kommercielt turistmål + Med Dovrefjell Nationalparkområdet som den vigtigste attraktion og et "naturligt" turistmål + På tværs af alle niveauer for administration og turistorganisationer i de fire amter og i henhold til alle principper for en sund besøgs- og markedsføringsstrategi, + Tilbud til virksomheder om et meget lavt, subsidieret (50 %) årligt markedsføringsgebyr, med kun ét centralt krav, der skal sikre accept af bæredygtig praksis som turistvirksomhed og partner i destinationprogrammet for Dovrefjell Nationalpark Både virksomheder, turistkontorer samt besøgscentre skal certificeres med det norske miljømærke og have status som en "Miljøfyrtårn-certificeret virksomhed" ("Eco lighthouse Enterprise"). Dette miljømærke er tilpasset små og mellemstore virksomheder. Det er et mere konkret program og går lidt videre end ISO-systemet. For at stimulere virksomhedernes deltagelse, bliver de støttet, med ca. 70 % af certificeringsgebyret for Miljøfyrtårnmærket. Følgende typer af virksomheder kan tildeles en certificering som "Miljøfyrtårn virksomhed": + Hoteller + Overnatningssteder med lave priser + Arrangører af udendørsaktiviteter + Facilitatorer for udendørsaktiviteter + Turistbureauer

42 82 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 83 Destinationprogrammet for rejsende fokuserer på følgende hovedområder + Baseret på strategier for markedsføring, turismeudvikling og besøgende + Med accept af alle regler og retningslinjer i henhold til beskyttelsesplanen + Anerkendelse og anvendelse af principperne om bæredygtig praksis + Tilpasset til små og mellemstore virksomheder + Med flere skræddersyede strategier til udvikling af turismen i de 8 involverede kommuner + Definition af 9 udviklingsprojekter, der implementerer en overordnet strategi for besøgende med det formål at udvikle området som et bæredygtigt turistmål Inddragelse af lokale turismevirksomheder Programmet henvender sig til alle interessenter inden for værdikæden for markedsføring: Fra Dovrefjell Rådets koordinering af programmet, til kommunerne som tovholder, turistbureauerne som informations- og markedsføringsudbydere, og sidst men ikke mindst turistvirksomheder og/eller lokale turismeprojekter. Inddragelse af lokalsamfundet Hver kommune er involveret gennem: 1 2 Formel involvering og engagement + Alle kommuner er repræsenteret i Dovrefjell Rådet og kommuner inden for nationalparkens område er også repræsenteret i Rådets forretningsudvalg + Både Rådet såvel som forretningsudvalget har formelt besluttet at ansøge om Charteret. + De har også formelt besluttet at etablere et projekt, der skal koordinere ansøgningsprocessen samt at indlede en udvikling af turismen og markedsføringsnetværk. Engagement i processen + Kommunerne blev orienteret om fremdrift/udvikling af projektet gennem præsentationer af både de formelle Dovrefjell Rådsmøder og møderne i forretningsudvalget. + De kommunale forvaltninger og den politiske ledelse i hver kommune er blevet inviteret til møder med virksomheder i hver kommune - de var tilstede i halvdelen af møderne. + De små og mellemstore virksomheder, turistbureauerne samt kommunerne er involveret i gennemførelse af udviklingsstrategien for turisme og projekter, som er etableret til at styrke og understøtte den overordnede strategi for Nationalparkområdet. Inddragelse af lokale beskyttelsesinteresser Dovrefjell Rådet har udviklet et netværk med deltagelse af i alt 275 foreninger, og mere end private grundejere, virksomheder etc. fra området. Netværket anvendes primært i forbindelse med formelle høringer (fx beskyttelsesplan, forvaltningsplan). Fra 2011 vil et formelt interesseforum blive etableret, hvor alle typer af interessenter er repræsenteret. Inddragelse af de regionale organer med ansvar for turisme og regional udvikling Turistorganisationer i amtet De amtslige turistorganisationer har været involveret i at afklare funktioner og mål for projektet, som et redskab til at udvikle turismen. Den vigtigste opgave var at afklare og formidle, at en ny markedsføring og web-platform blev etableret som et supplerende markedsføringsværktøj for turistindustrien i området. Da alle kommuner omkring Dovrefjell er perifere i forhold til amternes turiststrategier og organisationer, i form af turismestrategiens betydning for de forskellige amter samt geografi, har der ikke været nogen større problemer. Regional udvikling på amtsligt niveau Regional udvikling er en del af amternes arbejdsområder. De amtslige institutioner, der arbejder hermed, er formelt inddraget i projektet, i form af en repræsentant i styregruppen. De er også involveret gennem samarbejde i projekter opstartet af Dovrefjell Rådet samt i lokale projekter, hvor de har etableret og/eller finansieret lokale turistprojekter. Formelt er de repræsenteret ved amternes deltagelse i Dovrefjell Rådet. Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark

43 84 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 85 Charter-processen for Müritz NationalPark, tyskland Müritz Nationalpark blev etableret i Den ligger i hjertet af Mecklenburgische Seenplatte (Det mecklenburgske søland), en kendt tysk turistdestination. Tilbud til turister i regionen er stærkt præget af nærheden til vand. I løbet af de seneste 20 år er faciliteter til turister blevet mere forskelligartede. Større projekter, fx havnebyer, feriehuse, campingpladser og en række hoteller, er suppleret med tilbud på mindre skala - lige fra private hytter til kanoudlejning. Müritz Nationalpark har etab leret sig som en attraktion med cykel- og vandreture, guidede ture samt besøgscentre. For den fremtidige succes af turismen i Müritz Nationalpark og det omkringliggende område vil det være af betydning, om turismen vil kunne tilpasse sig skiftende forhold både lokalt og generelt. + Efterspørgsel efter turistprodukter er særlig stor hos generation 50+. For at sikre en ny generation i turistsektoren, må segmenter som unge og børnefamilier ikke glemmes. Stigende forventninger til kvalitet, et godt forhold mellem pris og kvalitet samt tilbud efter de besøgendes præferencer, kræver en ny kvalitetsbevidsthed i regionen. + Større ændringer for Nationalparken må forventes, da demografiske ændringer er betydelige. En fortsat tilbagegang i befolkningsantallet vil medføre en stigende gennemsnitsalder af den resterende befolkning, især i yderområderne og i små lokalsamfund. Forsyning med grundlæggende services og tilbud om offentlig transport er vigtige emner i fremtiden. + Turismetilbud om miljøundervisning i Europa er generelt blevet mere og mere professionelt, også i deres markedsføring. Flotte besøgscentre og særlige attraktioner som fx trætop-stier, vidner herom. Dette indebærer for Müritz Nationalpark, at der måles efter disse standarder. Succes og konkurrencedyg tighed inden for naturturisme og miljøuddannelse er et afgørende mål for Müritz Nationalpark, og det betyder deltagelse i konkurrencen på markedet og udvikling af tilbud med høj kvalitet samt en unik profil. Derudover vil det være nødvendigt at fange turisters opmærksomhed med moderne og nye værktøjer inden for markedsføring. For at acceptere disse fremtidige udfordringer, har turistsammenslutningen for Mecklenburgische Seenplatte og myndigheden i Müritz Nationalpark besluttet at ansøge om Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme. Under denne proces blev en klar ramme for en bæredygtig udvikling af turismen udarbejdet. Den består af en turismestrategi for Nationalparkens område. Herudfra blev en handlingsplan formuleret i december Endelig i maj 2011 blev der formuleret udviklingsmål for turismen i Mecklenburgische Seenplatte, der også omfatter Müritz Nationalpark. Her er det største fokus på vand og turisme i kombination med natur, sundhed og kulturel turisme. Desuden er det vigtigt at forme regionens turismeprofil, som en bæredygtig turismeregion, ved at sætte nye standarder på trods af budget- og personalenedskæringer. + Müritz Nationalpark kunne fungere som et eksempel på en bæredygtig udvikling af turismen i Mecklenburgische Seenplatte. Nye impulser gennem innovation inden for miljøvenlig transport, bæredygtig infrastruktur for turisme og samvittighedsfuld brug af energi med henblik på reduktion af klimaændringer, er nødvendige for at kunne leve op til dette formål. + Den fremtidige rolle for Müritz Nationalpark er ikke kun at være kendt for områdets uspolerede natur, men også som en attraktiv nationalpark og som en regional attraktion for besøgende, hvor der tilbydes et unikt udvalg af naturoplevelser og miljøuddannelse. Et højdepunkt har været udpegningen af Serrahn bøgeskoven som en del af UNESCO's verdensarvsområder. + Videreudvikling af naturturisme med aktiviteter som cykling, vandreture, kanoture og sejlture har gode muligheder på markedet for turisme. Kombinationen af naturturisme med emner som sundhed, kultur og lokale produkter giver nye muligheder for yderligere udvikling. Naturforvaltning og guidede ture kan bidrage til at mindske påvirkning af naturen, først og fremmest i Müritz Nationalpark. + Med målgrupper på udenlandske markeder (f.eks. Holland, Østrig, Schweiz og Skandinavien), er en internationalisering af turismetilbud påkrævet. For at nå disse mål, er nødvendige tiltag blevet defineret, men mange tiltag kan ikke gøres af myndigheden for Nationalparken alene. Derfor er samarbejde og frivilligt arbejde bliver mere og mere vigtigt. Selv om der er mange års erfaring i samarbejde og netværk, fx partnervirksomheder med Müritz Nationalpark, kræver den nye opgave fleksible former for samarbejde med en regional dimension, tidsramme og indhold. Med Det Europæiske Charter er etableringen af et turistforum, en meget god måde at samarbejde på med lokale interessenter, for at kunne gennemføre en bæredygtig udvikling af turismen ved nytænkning heraf. Martin Kaiser, Müritz Nationalpark

44 86 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 87 Charter-processen for NaturPark Maribosøerne, Danmark Naturpark Maribosøerne ligger i Lolland og Guldborgsund Kommuner og er en af Danmarks første regionale naturparker. Den er også det første danske medlem af EUROPARC-organisationen. Maribosøerne er det eneste søområde i Danmark, der er beskyttet ved en landskabsfredning og et vildtreservat samt udpeget som både Ramsar- og Natura 2000-områder. Naturparken blev påbegyndt i 1991 og blev endelig etableret i Den dækker ca ha, inklusive 4 søer. Det meste af området er privatejet, og de to kommuner deler derfor ansvaret for forvaltningen med de private lodsejere. Samarbejdet koordineres i et brugerråd, der blev etableret i Naturformidling udføres af to naturvejledere, der er ansat af kommunerne. En af naturvejlederne driver naturskolen i naturparken og fungerer også som den primære kontaktperson for parken. Dette system fungerer godt, men kræver en høj grad af samarbejde, koordinering, frivillige aftaler og en generel accept af styringsværktøjer, såsom de overordnede strategier og forvaltningsplaner samt høringer i brugerrådet og aftaler om adgang. Indtil nu er naturparken en forholdsvis ukendt attraktion, mest kendt og brugt af lokale folk. En fremtidig udfordring bliver at tilpasse området til flere besøgende, og oparbejdet en mere professionel tilgang til turismen, når Femern Bælt forbindelsen er etableret. PARKS & BENEFIT-projektet var en god mulighed for de to kommuner til at få mere at vide om bæredygtig forvaltning af naturparker og begynde at arbejde med besøgsstyring. Udveksling af erfaringer og ekspertise med de andre partnere i projektet har været en værdifuld gevinst. Hele processen med at blive certificeret som en naturpark med Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker var en stor udfordring. Først blev processen forsinket næsten et år, hovedsagelig på grund af nogle store interne ændringer i den kommunale organisation. Det viste os klart nogle af de svagheder, vi stod overfor, og dette førte til nogen reorganisering af arbejdsmetoderne. Parken har ikke en direktør og heller ikke personale, men det drives overordnet af de to kommuner. Vi har nu udviklet et klart defineret system til styring med hyppige møder med de vigtigste personer fra kommunerne, lodsejere og brugerrådet. Strategi- og handlingsplan for turisme er udarbejdet af Lolland og Guldborgsund Kommuner, med bistand fra Nordeco (Nordic Agency for Development and Environment). De danske partnere i PARKS & BENEFITS omfatter også Roskilde Universitet og Region Sjælland. Strategi- og handlingsplanen er blevet udviklet i en proces, hvor lodsejere, lokale initiativer på turistområdet, NGO'er, naturvejledere, kommunale medarbejdere og politikere er blevet konsulteret på forskellige stadier: i den indledende fase ved hjælp af individuelle interviews med medlemmer af Naturparkens brugerråd, og senere i processen gennem en række workshops med disskution af SWOT-analyser, udkast til strategi, vision og den foreslåede handlingsplan. Et udkast til handlingsplanen er blevet revideret og forbedret af brugerrådets medlemmer. Den første forvaltningsplan for Naturpark Maribosøerne blev produceret i 1991, der dækker en 15-årig periode og omfatter et handlingsprogram, der sammenfatter en række aktiviteter i naturparken. Dette program er nu næsten afsluttet. Den første forvaltningsplan blev efterfulgt i 2005 af en sårbarhedplan for området. Denne plan vurderer naturens bæreevne i forhold til de besøgendes brug af området og de særligt beskyttede kerneområder. Planen for udvikling af friluftsliv, præsenteret i sårbarhedsplanen, er i overensstemmelse med anbefalingerne fra EUROPARC. Naturparkens ledelse har fulgt denne sårbarhedsplan siden Den nuværende strategi- og handlingsplan vil være retningsgivende for Naturparkens drift i perioden 2012 til I betragtning af at strategi- og handlingsplanen har til formål at opfylde de 10 grundlæggende principper i Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker, forventes naturparken at kvalificere sig til officiel EUROPARC Charter certificering. Lolland og Guldborgsund Kommuner vil være ansvarlig for den overordnede koordinering af tiltag og aktiviteter. Kommunerne vil ikke nødvendigvis gennemføre alle aktiviteter. Det er dog vigtigt, at de går foran i bestræbelserne på at identificere, støtte og iværksætte tiltag og aktiviteter. Det primære ansvar for gennemførelsen af

45 88 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 89 handlingsplanen ligger hos de to kommuner, som skiftes til at have formandsposten i brugerrådet. Inden for kommunerne ligger det overordnede ansvar for gennemførelse af handlingsplanen i Afdelingen for Udvikling og Virksomhed i Lolland Kommune og i Afdelingen for Natur, Miljø og Planlægning i Guldborgsund Kommune. Når kommunerne optræder under overskriften ansvarlig myndighed, potentielle partner og/eller finansiel støtte, kan dette omfatte fx naturvejledere, turistkontorer, Business LF (fælles erhvervsudviklingsselskab, støttet af tilskud fra kommunen, udviklingsfonde og medlemsskaber) eller de forskellige kommunale afdelinger. Kommunerne samarbejder med lodsejer og en række institutioner og organisationer med henblik på at sikre gennemførelse af handlingsplanen. Dette gælder også Naturstyrelsen, der ejer eller forvalter områder i Naturparken. Alle, der er repræsenteret i brugerrådet, er potentielle partnere i de forskellige aktiviteter i handlingsplanen. Begge kommuner har planer om at udpege flere naturparker, og hele PARKS & BENEFITS-projektet gav os værdifuld viden og erfaringer til at gå videre med dette arbejde. Ikke mindst et tæt samarbejde med aktører og iværksættere, har gjort det muligt for os at udvikle nye ideer og nye måder at arbejde på, som helt sikkert vil hjælpe os i vores fremtidige arbejde med en bæredygtig forvaltning af naturressourcer på Lolland-Falster. Catharina Oksen, Guldborgsund Kommune Charter-processen for Ķemeri NationalPark, Letland Ķemeri Nationalpark blev grundlagt i Den ligger i Rigabugten, kun cirka 40 km fra hovedstaden Riga. Den er forbundet til Riga med en jernbane og tre hovedveje. Nationalparken dækker ha og er et område med en enestående koncentration af sårbare og unikke naturværdier. Det meste af nationalparken er dækket af forskellige vådområder. Deres mangfoldighed er forbløffende. De rummer alle mosetyper (højmoser, lavmoser og fattigkær), sumpskove (ellesumpe langs vandløb/sumpe, oversvømmede områder med bævere), flodslette-enge, lavvandede lagunesøer ved kysten (et af dem er et Ramsar-område), floder og strande. Alle disse unikke områder er levesteder for hundredvis af planteog dyrearter, fx Fruesko, Sort Stork, Havørn, Engsnarre og Rørdrum. Svovlholdigt vand og helbredende mudder er nok de karakteristika, der bidrager mest til Ķemeri Nationalparks unikke fremtoning. Det mineralrige vand med de stærkt helbredende egenskaber og den meget markante lugt af rådne æg er blevet dannet dybt under de nærliggende højmoser i gennem mange århundreder. Vandet har sidenhen fundet vej til overfladen i form af adskillige åbne kilder i Ķemeri-området og sikrer dermed produktionen af det helbredende mudder. Forekomsten af disse helbredende naturressourcer lokkede allerede for flere hund-rede år siden menneskene til det dengang afsides liggende og ufremkommelige sted. Beskyttelsen af de naturlige dannelsesprocesser er en af de vigtigste opgaver for den ledende institution i Nationalparken - Naturbeskyttelsesrådet. Der har været mennesker i Ķemeri Nationalparks område siden stenalderen. Nu er der omkring indbyggere i området, og omkring 50 af dem er involveret i aktiviteter, der er relateret til turisme. Hvorfor et Charter? 1 Ønske om at sikre og forbedre kvaliteten af natur beskyttelsen Naturbeskyttelse er ikke den letteste sag at "sælge", især ikke i de tilfælde, hvor "naturen er overalt". På den anden side, kan naturbeskyttelse kun være bæredygtig og give resultater på lang sigt, når "alle er med" og forstår betydningen bag hver for an staltning, selv om den ved første øjekast synes overflødig og dyr.

46 90 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 91 ; 2 Ønsker om at øge kvaliteten af turistinformation Med sin beliggende tæt ved Riga og sin berømmelse for sin tidligere status som et populært internationalt feriested har Ķemeri-området kunnet tiltrække besøgende i lang tid. Information om naturværdier er afgørende, men dækker kun en lille del af de besøgendes behov. Evnen til at videregive alle oplysninger om området - naturværdier, turismevirksomheder, tilgængelig service og arrangementer - bidrager i høj grad til at give Nationalparkens administration et ry som en kompetent og engageret organisation, der fuldt ud er klar over, hvad der foregår i Nationalparken. 3 Ønske om at forbedre kommunikation og samarbejde med lokale beboere og interessenter Som nævnt under punkt 1 er det en ganske stor udfordring at kommunikere naturbeskyttelse, og diskussionerne koncentrerer sig ofte om ting, der IKKE kan lade sig gøre i området på grund af naturværdierne. Emnet turisme giver en mulighed for at diskutere, hvad der KAN gøres, og det giver mulighed for, at Nationalparkens ledelse kan lytte til beboerne i området og drage omsorg for deres velbefindende. Hvordan? Trin 1 Indkalde alle til et møde En god måde at samle alle på og se om der er interesse. Imidlertid bør en fortsat etablering af gensidig tillid og et grundlag for et langvarigt forhold videreføres af mere personlige samarbejdsformer. Trin 2 Lær interessenterne at kende personligt En turismeekspert fik til opgave at udarbejde et spørgeskema til personlige interviews med interessenter, og hus-til-hus interviews blev udført. Denne information blev anvendt til SWOT-analyser (analyse af styrker, svag heder, muligheder og hindringer inden for et emne). Trin 3 Mødes igen og skabe en vision om, hvad vi ønsker at opnå At drømme om fremtiden sammen hjælper i særdeleshed til at forstå, hvilken retning for udvikling, der findes i folks bevidsthed. Trin 4 Evaluering af "status quo" med forskellige aspekter af turisme (SWOT-analyser) Sammen med interessenterne blev principperne i Chartret behandlet ét efter ét, ved at analysere, hvordan situati onen er for naturbeskyttelsen, turistinformationen, kvaliteten af turistservices, situationen i lokalsamfundet og den lokale økonomi, besøgsovervågning samt andre emner, der ligger inden for Chartrets område. Flere problemer blev bragt op som aktuelle temaer: Bl.a. markedsføring, kvalitet og manglende oplysninger om området. Trin 5 Hurtig reaktion på, hvad folk siger Udflugter i Ķemeri Nationalpark, såvel som seminarer om kvalitets- og markedsføringsspørgsmål for interessenterne inden for en måned. Trin 6 Gennemføre undersøgelser af emner med mangelfuld information I forbindelse med SWOT-analyser, blev flere emner lagt frem, hvor svarene udeblev på grund af mangelfuld information. Derfor blev forskere bestilt til at underøge den socio-økonomiske situation i området, markedsføringsog turismepotentialet samt kulturelle værdier. Trin 7 Deltag i reel handling med interessenter Møder blev arrangeret for at diskutere tilbud til den næste turistsæsonen samt måder at udvikle dem på, inden for den tilgængelige finansiering. Enighed om udvidelse af naturruter knyttet til den eksisterende infrastruktur blev nået, og ideerne blev tegnet ind på kort. En idé om at afprøve langrendsruter, til at tiltrække besøgende i lavsæsonen, blev bragt op og skulle afprøves i praksis, ved at organisere 5 skiture i løbet af den kommende vinter. Trin 8 Aftale om strategi- og handlingsplan Alt, hvad der var blevet drøftet og gjort hidtil blev fremlagt og vedtaget på møde i Forum for Turisme. Samtidig blev en beslutning taget om rammen for den fremtidige kommunikation samt arbejdet i forummet. Hovedkonklusionen er - selv i dette århundrede, at det eneste middel til at opnå reelle, varige relationer, er den personlige kontakt. Det kræver en masse tid, kræfter og menneskelige ressourcer, men det virker og er afgørende for det fremtidige samarbejde. Selv om vi er på et meget tidligt stadium i Charterprocessen i Ķemeri Nationapark, kan mange fordele allerede mærkes: + Bedre forståelse af området som helhed, fra alle sider + Evne til at give bedre information + Mulighed for deltagelse i udvikling af turisme + Nye kontakter og forbedret kommunikation blandt interessenter (tradition for at afholde seminarer blev etableret, ikke kun i administrationsbygningen, men også i andre turistvirksomheder) + Nye måder at samarbejde på med turismevirksomheder (fælles tilrettelæggelse af events osv.), ideer til fremtidige turismeprodukter + En særlig bonus - PR, relationer til lokalsamfundet er forbedret som følge af regelmæssig kontakt Agnese Balandina, Naturbeskyttelsesrådet Ķemeri Nationalpark Administration

47 92 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 93 Charter-processen for Biosfæreområdet Südost-Rügen, tyskland Biosfæreområder er særlige områder, som har en særlig naturog kulturarv. Biosfæreområdet Südost-Rügen blev etableret i 1990 og modtog status som UNESCO verdens-arvområde i Biosfæreområdet afspejler alle landskaber og kystlinjer i regionen Mecklenburg-Vorpommern på en kort strækning. Land og hav er dybt forbundne med hinanden. Halvøer og fremspring på den ene side er forbundet med smalle strimler af land, der er adskilt af bugter på den anden side. Fine, brede sandstrande på Østersøkysten veksler med forrevne klipper. På siden med lagunerne (Bodden) er bredden for det meste omkranset af store rørskove. Omfattende bøgeskove eller græsarealer dominerer moræneområdet, mens enge og græsgange har stor udbredelse på lavlandet, der er dannet efter istiden. Bortset fra de unikke naturelementer i området, er det også kendt for sin kulturelle mangfoldighed. Beviser på menneskelig beboelse og kultur spænder fra stendysser fra neolitisk tid til gravhøje fra bronzealderen, slaviske forter på bakker, middelalderlige kirker og landsbystrukturer, klassicisme og badeby-arkitektur op til moderne arkitektur. Øen Rügen har været en af de mest populære feriemål i Tyskland i mere end 100 år; mange turister besøger øen, og ikke kun i sommermånederne. For at bevare dette storslåede landskab og dets kultur for alle - turister, besøgende og ikke mindst lokale beboere - er det vigtigt at beskytte denne landskabsmosaik og udvikle en bæredygtig turisme og en bæredygtig anvendelse. Biosfæreområdet Südost-Rügen har besluttet sig for at deltage i PARKS & BENEFITS-projektet for at styrke områdets fremtid og balance mellem behov for lokal økonomisk udvikling og et godt miljø. For at sige det kort, de vigtigste argumenter for at deltage i projektet var at: + Styrke lokal udvikling, + Fremme accept af Biosfæreområdet Südost-Rügen, + Etablere stærke og varige offentlig-private partnerskaber, ved at implementere Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Biosfæreområdet Südost- Rügen. Processen i hovedtræk: Tidligt 2009: Information til de vigtigste lokale interessenter blandt kommunalbestyrelser, foreninger og institutioner om projektets mål, for at sikre et bredt lokalt partnerskab Sommer 2009: Alle interessenter i Biosfæreområdet Südost-Rügen, turismesammenslutningen af Rügen ev (TVR), turisme- og handelssammenslutningen Putbus (Putbus TGV) og Rügen ev produkter underskrev "støttebrevet" Oktober 2009: Aftale om udvikling af en SWOT-analyse November 2009: Etablering af en lokal styregruppe til at overvåge gennemførelse af den kontinuerlige proces December 2009: Præsentation og diskussion af SWOTanalyse i en offentligt arbejdsgruppe med i alt 40 lokale interessenter og kommuner Maj 2010: Første fælles PARKS & BENEFITS begivenhed "naturen inviterer dig" med hjælp fra lokale interessenter, medlemmer af styregruppen, spa resort administratorer Juni september 2010: Besøgsundersøgelsen blev foretaget (15 dage, 6 steder i Biosfæreområdet, udfyldte spørgeskemaer) Juni 2010: Det tysksprogede hjemmesideprojekt blev offentliggjort ( målgruppen er indbyggerne på Rügen, lokale interessenter og kommuner July 2010: SWOT-analyse blev afsluttet og godkendt af Biosfæreområdet Südost-Rügen August 2010: Etablering af tre arbejdsgrupper: 1) bæredygtig mobilitet, 2) bæredygtig turisme og 3) kultur møder natur Oktober 2010: Andet arbejdsgruppemøde med ca. 40 lokale interessenter, kommuner og politikere; vigtigste indhold: diskussion af udkast til vision om den fremtidige udvikling af turismen. Resultaterne blev drøftet i den lokale styregruppe og de tre arbejdsgrupper Januar 2011: Formel beslutning af vision i den lokale styregruppe; arbejdsgrupper begynder at arbejde på handlingsplan og strategi for turismen Forår 2011: Etablering af et partnerinitiativ for Biosfæreområdet Südost-Rügen og stiftelse af et regionalt udvalg, der tager beslutningen om potentielle partnere; de første Biosfæreområde-partnere får deres certifikat Maj 2011: Anden PARKS & BENEFITS-begivenhed finder sted med støtte fra den lokale styregruppe Indtil Juli 2011: Udarbejdelse og diskussion af følgende markedsføringsprodukter: brochurer og film, fra den lokale styregruppe og arbejdsgrupper Juli 22., 2011: Pressemøde om den endelige vision for udvikling af turisme Juli 2011: Udarbejdelse af ansøgning til Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker Stefan Woidig, Biosfæreområdet Südost-Rügen

48 94 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 95 Charter-processen for Kurtuvėnai Regionalpark, Litauen Naturen i Kurtuvėnai Regionalpark er imponerende - lige som dens kulturarv er. Parken er et velkendt beskyttet område i Litauen med skovklædte landskaber, kløfter, kilder, den historiske Venta-Dubysa kanal, barokstalde og services inden for ridning. Campingpladsen på Kurtuvėnai Herregård tiltrækker turister fra hele Vesteuropa. Lokale er også begyndt at starte turistvirksomheder, der tilbyder lokale fødevarer og flere overnatningsmuligheder. Men turisternes efterspørgsel ændres gradvist: Familier planlægger deres fritid uafhængigt, de søger aktiv fritid og ønsker at vide mere om deres eget land. Unge mennesker foretrækker aktive og autentiske oplevelser med underholdning, mens mere modne besøgende forventer service af høj kvalitet. Imidlertid er indsatsen ikke stor nok i Regionalparkens hovedkvarter og i lokalsamfundet - indtil nu er man ikke fuldt ud rustet til at møde disse udfordringer. De væsentligste årsager til den manglende viden om turismevirksomhed er: + Et lavt niveau af økonomisk selvforsyning + Veluddannede rejser væk + Aldersgennemsnittet er højt i lokalområdet Principperne i Det Europæiske Charter fremmer udvikling af bæredygtig turisme og kan give økonomiske fordele. Det er en stor, men spændende opgave at gennemføre Chartrets principper i naturparken. Det første arbejdsgruppemøde gav os mulighed for at lave en grundig analyse af situationen på grundlag af synspunkter, frygt og forventninger hos de deltagende lokale indbyggere og forretningsfolk. De opnåede resultater vil blive indarbejdet i handlingsplanen. Den er i skrivende stund under udvikling, men de vigtigste retningslinjer og aktiviteter er allerede fundet og kan ses nedenfor: + At udvikle Kurtuvėnai Regionalpark som en bæredygtig turistattraktion, kan bidrage til at forbedre og sikre værdien og betydningen af naturparken for den lokale befolkning såvel som for de øvrige besøgende. Øget markedsføring og tættere samarbejde med partnere skal synliggøre seværdigheder. + At udvide antallet af besøgssteder, offentlige faciliteter og turismeservices for at imødekomme de besøgendes behov for kvalitet og kvantitet. + En større inddragelse af byrådet i Šiauliai i implementeringen af løsninger, da de vigtigste besøgende Kurtuvėnai Regionalpark er borgere i Šiauliai. + At fremvise naturog kulturarv i vores område for turister. Det giver de besøgende mulighed for at få mere viden og erfaring på enhver mulig måde. + At få mere information om besøgsflowet, dets indflydelse på naturen, tendenser på turismemarkedet osv. + At fremme lokalbefolkningens engagement i turistvirksomheder, der kan blive kilde til indkomst og formue. Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker er et godt redskab til at tilskynde alle relevante interessenter (parkens hovedkvarter, byrådsmedlemmer, lokale forretningsfolk og indbyggere) til at sidde omkring bordet og drøfte udviklingen af bæredygtig turisme, kigge efter fælles løsninger på hvordan dette unikke sted kan udvikles, forbedring af turisme og/eller ændre konkurrence til samarbejde. PARKS & BENEFITS-projektet var en perfekt lejlighed til at begynde denne proces i Kurtuvėnai Regionalpark samt til at dele erfaringer med de andre partnere. Jurgita Bartkuviene, Kurtuvėnai Regionalpark

49 96 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 97 Charter-processen for Žemaitija NationalPark, Litauen Žemaitija Nationapark (ŽNP) blev oprettet i 1991 med det formål at bevare, forvalte og bæredygtigt udvikle området i Žemaitija i det nordvestlige Litauen, der er mest værdsat for dets naturog kulturværdier. Det er et enestående område med et landskab præget af naturlige bakker, unikke landsbyer og arkitektur i lille skala, dekorerede gårde, gravmonumenter og Plateliai søen - den eneste pre-glaciale sø i landet. Žemaitija Nationalpark dækker ha med en befolkning på omkring indbyggere. Det faktum, at naturparken er et beskyttet naturområde med beboere inden for sine grænser, tvinger ledelsen af parken til at søge en bæredygtig udvikling af turismen i Nationalparken og dens omgivelser. På nuværende tidspunkt har Nationalparken tilstrækkeligt med veludviklede turistservices og lokale virksomheder: Der er 26 bondegårde, som kan rumme op til 627 gæster, og 6 indkvarteringsvirksomheder, som kan rumme op til 530 gæster og 6 caféer og restauranter. Nationale begivenheder, dykkerklubber, koldkrigs- og fastelavnsmuseer, private kunstgallerier og udstillinger tiltrækker tusindvis af besøgende hvert år. Erfaringerne fra Nationalparken med udvikling af turisme har vist, at en inkonsekvent og hastigt udviklet turisme ikke kan skabe fordele, men derimod ødelægge meget værdifulde steder. Derfor er ledelsen enig i, at kun et samarbejde mellem lokale landmænd, beboere og turismevirksomheder, kan føre til gode resultater og bidrage til at beskytte naturog kulturarv. I 2011 afsluttede rådet for Žemaitija Nationalpark og lokale aktører udarbejdelse af ansøgning om Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme, herunder en bæredygtig turismestrategi og handlingsplan. De vigtigste spørgsmål var, hvilken form for turisme, ledelsen bør være mest opmærksom på, og hvilke målgrupper, der skulle vælges. Efter lange diskussioner blev det besluttet, at en bæredygtig udvikling af turisme for familier er mest acceptabel for alle. De vigtigste mål i strategien er: + At skabe gunstige vilkår for bæredygtig udvikling af turismen i Žemaitija Nationalpark, + At øge interessen for dette område, + At skabe merværdi for området og gunstige betingelser for at nå målene for Nationalparken, + At skabe mulighed for, at lokalsamfundets beboere og virksomheder, der bidrager til opfyldelse af Žemaitija Nationalparks mål, får yderligere fordele. Seks målsætninger er identificeret: 1 Udvikling af urbaniserede områder ved at udnytte deres rekreative potentiale. + Ledelsen vil udvikle Plateliai by til et rekreativt område og udvikle områdets infrastruktur og services i overensstemmelse med kravene til et rekreativt område. + Ledelsen vil skabe gode betingelser for udvikling af cateringvirksomheder, samt forbedre de traditionelle retter fra Samogitian og benytte ejendommen Plateliai til forskellige kulturelle og uddannelsesmæssige formål. + Ledelsen vil skabe yderligere værdi gennem nye tiltag i de tidligere stalde og lader på ejendommen Plateliai, dvs. naturudstillinger og/eller et Mardi Gras museum. + Den offentlige infrastruktur skal også udvikles: offentlig internetadgang, hygiejnestandarder på strande, offentlige toiletter og brusere, pengeautomater, steder for affaldshåndtering. + Drage fordel af den eksisterende infrastruktur (yachts, dykkerklubber, spa-hoteller, caféer, mo-

50 98 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 99 opbygning af en strategi for besøgsstyring 2 3 derne campingpladser og Seire Natursti), ledelsen vil udvikle den vestlige bred af Plateliai søen som et aktivt rekreativt vandområde (fx med dykning, strandaktiviteter, svømning, fiskeri samt udstyr og services). + Drage fordel af den eksisterende infrastruktur (hoteller, vandrerhjem, kroer, B&B, hytter, campingpladser, feriesteder, strande) i Paplatele området, vil ledelsen udvikle længere ophold i naturen (mindst 3 dage). At skabe gunstige betingelser for at øge brugen af offentlig transport blandt besøgende i Žemaitija Nationalpark. Ledelsen er nødt til at forbinde alle parkens ruter med det offentlige transportsystem i Plunge (busser, tog). Den skal oprette et permanent informationssystem, som oplyser besøgende i Nationalparken om offentlige transportruter, tidsplaner og priser. At skabe gunstige betingelser for at turisters besøg i Žemaitija Nationalpark varer mere end 2 dage, samt at tilskynde produktudvikling med henblik på at bedre tilbuddene til besøgende uden for højsæsonen. Ledelsen er nødt til at bruge og kombinere alle naturog kulturværdier i Nationalparkområdet til at udvikle ruteforløb og tilpasse dem til turister. Tæt på alle ruter skal der være tilbud om turistservice. Nationalparken bør genoplive og/eller indføre nye traditioner og ferier i den kolde årstid Afslutte udvikling af infrastruktur/faciliteter for besøgende og indbyggere til at fremme genanvendelse af affald. Affaldssystemer skal indføres, ikke blot i byområderne, men også på feriedesteder og campingpladser. Udlejere af campingpladser skal have en form for affaldsbeholder og give information til besøgende med anbefalinger og mål for affaldshåndtering. Forudse og håndtere besøgendes påvirkning da den biologisk mangfoldighed og kulturarv. Ledelsen bør styre strømmen af besøgende og indføre programmer til vurdering af besøgskapacitet. Oprette betingelser for besøgende, der kan bidrage direkte til at målene for Žemaitija Nationalpark nås. Ledelsen vil skabe en mærkningsordning for produkter, hvis fremstillingsprocesser og services bidrager til opfyldelse af målsætninger for Nationalparken. Vi er nød til at udvikle et informations- og leveringssystem, der vil lade besøgende få mulighed for at købe mærkede varer eller tjenester, eller at bidrage frivilligt til arbejdet i Žemaitija Nationalpark. Ledelsen håber, at gennemførelsen af strategien og handlingsplanen vil øge turismen i Žemaitija Nationalpark til et nyt niveau. Gedas Kukanauskas, Žemaitija Nationalpark 1 2 Redskaber til overvågning af besøgende + Visuel overvågning og optælling af turistseværdigheder og -steder + Digital foto eller videoovervågning + Elektronisk eller mekanisk registrering af besøgstal + Specifikation af det samlede antal besøgende i et konkret område + Selvregistrering af besøgende + Undersøgelser (spørgeskema-baserede, mand til mand interviews) + Analyse af sekundære data og statistikker + Andre Redskaber til information og vejledning af besøgende + Indgange, besøgscentre, observationsfaciliteter og opholdssteder (miljømæssig uddannelse + information + etablering af seværdigheder) + Netværk af tilgængelige vandrestier, cykelstier, vandveje + Særlige tema-orienterede vandreruter, cykelruter og vandruter + Informationstavler + Informationsmateriale såsom kort, brochurer, rutebeskrivelser (trykte medier og online) 3 + Information og navigation for besøgende ved at tilbyde GPS-baserede IT-løsninger + Offentlig transport til visse indgange + P-pladser eller ej > adgang til visse indgange + Guidede ture i naturparken under ledelse af naturvejledere + Begrænsning af licenser til turistvirksomheder, der tilbyder arrangerede rundvisninger + Specifik besøgsvejledning og information om faciliteter for handicappede Metoder til begrænsning af besøgende Metoder med henblik på at fastlægge om nogle naturområder skal lukkes eller begrænses for adgang: + Etablering af botanisk overvågning i områder med sjældne arter> overvågning før, under og efter turistsæsoner + Registrering af negative virkninger langs turistruter + Analyser af bæreevne + Zonering + Andre Romy Sommer, animare projektledelse

51 100 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 101 besøgsstyring i naturparker Naturparker tiltrækker mennesker. Nogle gange er ledelsen for naturparker glade for folk, der er interesseret i deres arbejde og aktiviteter. Undertiden er ledelsen tvun get til at åbne mere op for offentligheden i naturparken for at øge antallet af besøgende, og nogle gange er omfanget af besøgende for stort. Under alle omstændigheder er ledelsen i naturparker nød til at drage omsorg for sine "gæster". Besøgsinformation er vigtig på forskellige niveauer: Lokalt er det vigtigt, fx for udvikling af turisme og på et lokalt, nationalt og internationalt plan er besøgsinformation nødvendig i forbindelse med politik og planlægning. Opgaver inden for besøgsstyring Antal besøgende Tælling Besøgendes profil Undersøgelser besøgsstyring Nødvendig viden om besøgende Antallet af "interesserede" afhænger naturligvis af aktiviteterne i naturparken, men er også påvirket af den konkrete placering af en naturpark. Tæt på en storby, eller som nabo til en veludviklet destination, kommer der "automatisk" flere besøgende. I dag er besøgsstyring et vigtigt redskab, nogle gange er det endda den vigtigste opgave, inden for forvaltningen af naturparker. Tilbud til besøgende Faciliteter Guidede ture Events Medier Infrastruktur - Parkering - Opholdssteder - Cykelstier - Udkigstårne - Observationsplatforme - Veje - Skilte - Ruter Besøgsstyring består af mange meget forskellige opgaver - på den ene side aktiviteter, som skal indkredse viden om gæsterne, og på den anden side service for besøgende, der kan tilfredsstille deres forventninger. En vellykket besøgsstyring kræver kvalitativ viden om besøgstal og aktiviteter gennemført i naturparken, samt præcise oplysninger om de besøgendes behov og ønsker. Men situationen i de fleste naturparker i Europa viser, at en systematisk indsamling af besøgstal og udbud af rekreative tilbud sjældent udføres. Derfor er der stor efterspørgsel efter kvalitative, kvantitative og standardiserede data om besøgstal, især for steder med høje besøgstal og med konfliktområder. Formålet med besøgsstyring er ikke blot at observere besøgende og rapportere om dem, men ledelsen skal også håndtere omfanget af besøgende og aktiviteter, så negative indvirkninger på miljø- og naturressourcer minimeres. Hvis alle opgaver udføres systematisk og med passende mellemrum, er det et overvågningssystem - eller en del af et system. Mens overvågning af planteog dyreliv i naturparker har en lang tradition, er en systematisk overvågning af rekreative anvendelser og besøgstal sjældent udført. Dog er det almindeligt accepteret blandt ledere i naturparker, at der skal udvikles en forvaltningsplan for besøgende - et skridt i retning af et omfattende overvågningssystem. Ledelsen for naturparken kan selvfølgelig ikke planlægge, forberede, tilrettelægge og udføre alle nødvendige opgaver selv. Med hensyn til belastning og problemer, der kommer fra turismerelaterede aktiviteter, kan det anbefales at udvikle et system for samarbejde mellem naturparker og turismeoperatører/virksomheder. Samarbejdet kan forbedre besøgsstyringen og bidrage til en bedre service og mere kvalitativ information til de besøgende.

52 102 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 103 BesøgsTælling og kortlægning af besøgende Antallet af besøgende er en vigtig information i enhver naturpark. Besøgs tallet er den mest afgørende indikator og det tal ligger til grund for forskellige planlægningsog markedsføringsaktiviteter. Der er adskillige teknikker til observation og indsamling, samt tekniske redskaber til at få denne information viderebragt. Hver metode har sine styrker og svagheder (- nogle erfaringer er beskrevet på side 44-45). Metoder til besøgstælling Indirekte metoder: + Tegn på brug: fx på spor, slid og brug af vegetation og terræn + Gæstebøger i hytter, logbøger og andre metoder til selvregistrering + Fiskeri- og jagtlicenser, tilladelser, parkeringsog entreindtægter, statistik og andre dokumenter + Information fra andre organisationer og virksomheder Direkte metoder: + Observationer fra personale "i felten" + Observationer fra luften Automatiske metoder: mekaniske og elektroniske tællere: + Tællere af køretøjer + Tællere af personer + Elektroniske tællere kombineret med digital- eller videokameraer. Viden om karakteristika, adfærd og ønsker hos besøgende er meget vigtigt for naturparker. Med henvisning til disse dataserier kan ledelsen evaluere dem i forhold til tidligere opstillede mål. Fastsættelsen af mål bør være den første opgave i en overvågningsproces. På grundlag af videnskabelige socio-økonomiske, biologiske eller miljømæssige data, kan enhver overvågning belyse specifikke mål. At finde ændringer i turisters adfærd og ønsker, at kontrollere bæreevnen i visse zoner i naturparken, at vurdere ændringer i bestanden af truede arter eller jorderosion forårsaget af turismen, kræver regelmæssig indsamling af data. Omfattende viden og nøjagtige oplysninger om besøgende i naturparker er af afgørende betydning, ikke kun for planlægning og forvaltning af service for besøgende og turismeinfrastruktur, men også for en bæredygtig beskyttelse af naturog kulturarv. Den bedste måde at indsamle disse oplysninger på, er ved direkte spørgsmål (mand-til-mand interview). Desværre er denne teknik tidskrævende og omkostningstung. Ikke desto mindre gennemfører mange naturparker allerede sådanne undersøgelser af besøgende. Disse målinger er desværre ofte udviklet individuelt for hver naturpark, og resultaterne er derfor ikke sammenlignelige. Imidlertid har PARKS & BENEFITS-projektet udviklet et spørgeskema og indsamlet teknikker til at skabe en standard og gøre resultaterne sammenlignelige. Et spørgeskema udviklet i fællesskab er blevet anvendt til undersøgelsen for sæsonen Resultaterne var skuffende: + Gennemførelse af undersøgelsen har været for kompliceret og for dyr. Derfor er den ikke lavet af alle involverede naturparker. + Mange spørgsmål blev ikke besvaret på grund af lange og tidskrævende interviews af de besøgende. + Resultaterne opnået for den enkelte naturpark var tilfredsstillende, men sammenligningen mellem naturparker gav kun få nye oplysninger. Baseret på denne erfaring anbefales nu et revideret spørgeskema som grundlag for undersøgelse af besøgende. Flere erfaringer: Hver undersøgelse skal være så kort som mulig for at begrænse indsatsen og for at undgå irritation. Størrelsen af spørgeskema bør begrænses til højst to sider. Forsøg på at få data om besøgendes udgifter til brug for beregning af de lokale økonomiske virkninger i en generel undersøgelse, er tidskrævende og dyr. Få spørgsmål, der beskæftiger sig med besøgendes udgifter, er ikke tilstrækkeligt til en økonomisk modellering. På den anden side tager en lang detaljeret liste over mulige ud gifter for besøgende meget tid og bliver måske ikke besvaret. Derfor: Data-indsamling til økonomiske konsekvensanalyser skal gennemføres for sig! Sådanne supplerende undersøgelser giver interessante resultater.

53 104 Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme Vejen til en bæredygtig udvikling af turisme 105 Styring af besøgsstrømme Besøgende kan forstyrre det naturlige miljø. Denne effekt udgør ikke altid en risiko for naturen, men denne påvirkning skal især i naturparker observeres og forvaltes. Flere retningslinjer som anbefaler værktøjer og teknikker til at kontrollere og begrænse påvirkningerne fra besøgende er publiceret: Eagles, McCool, Haynes (2002) beskriver disse metoder med flere praktiske tips. Men hver naturpark må finde sin egen fornuftige måde at styre besøgsstrømme på - i kapitel 2 (side 40ff) rapporteres om erfaringer og løsninger med besøgsstyring i naturparker. Metoder til begrænsning af besøg + Sæson- eller tidsmæssig grænse for brug + Zonering, lukning af områder + Begrænsninger ved hjælp af gruppekendetegn + Teknologi + Styre besøgsstrømme ved hjælp af naturstier og veje + Information og formidling + Differentierede priser + Operatørens kvalifikationer + Markedsføring over for turister Besøgsstrømme viser den rumlige og tidsmæssige fordeling af besøgende i et bestemt område. Styring af strømmen er ikke kun en metode til begrænsning - en aktiv informationspolitik og vejledning er ofte meget mere effektivt. Vejledning af besøgende kan i praksis omsættes til "hardware" (fx afmærkede stier, skilte) eller "software" (dvs. information, uddannelse). Information Adgang til information er meget vigtig. Fordelene omfatter data, fakta og råd, der hjælper den besøgende med information om, hvad der sker, hvor i naturparken, og hvilke ruter, der kan vælges. Det kan resultere i flere besøgende - imidlertid kan en passende adfærd mindske påvirkninger og give de besøgende en mere tilfredsstillende oplevelse. Følgende værktøjer kan bruges til at informere de besøgende: + Trykte materialer (kort, rejseguider, brochurer, informationstavler og tidsskrifter) + Mundtlig information fra naturvejleder, guider eller miljøundervisere, også radio og tv + Internet (hjemmeside for naturparken, sociale netværk). Miljøundervisning og formidling Manglende kendskab eller forståelse for naturbeskyttelse i lokalbefolkningen og blandt besøgende kan forårsage mange problemer i naturparker. Derfor bør miljøundervisning og formidling, som er tilpasset det moderne samfund, være en integreret del af besøgsstyringen. Miljøuddannelse, der kombinerer viden økologi og miljø og følelsesmæssige naturoplevelser, kan udvide folks bevidsthed, udvikle nye færdigheder til brug i hverdagen, fremme bæredygtig adfærd, give forståelse for naturens processer og deres betydning for både børn og voksne. I det lange løb kan det resultere i beskyttelse af naturog kulturarv, renere miljø og bæredygtigt indstillet mennesker. Prof. Wilhelm Steingrube, Sintija Kordule University of Greifswald Referencer: KAJALA, Liisa Visitor Monitoring in Nature Areas. Swedish Environmental Protection Agency. Bromma. Sweden. Arnberger A., Brandenburg C., Muhtar A. (eds.) Monitoring and Management of Visitor Flows in Recreational and Protected Areas. Conference Proceedings. Hubert Job, Bernhard Harrer, Daniel Metzler und David Hajizadeh-Alamdary Ökonomische Effekte von Großschutzgebieten > Eagles, Paul F.J.; McCool, Stephen F.; Haynes, Christopher D.A Sustainable Tourism in Protected Areas: Guidelines for Planning and Management. IUCN Gland, Switzerland and Cambridge, UK.

54 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker Udfordringer Løsninger og standarder Gode eksempler på bæredygtig transport i Naturparker

55 108 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 109 Udfordringer Naturparker og bæredygtig transport hænger uløseligt sammen. Denne erkendelse får stadig mere offentlig bevågenhed, da en løsning på transportproblemerne er direkte forbundet med klimaændringer, befolkningsudvikling og besøgsstyring samt af naturparkers bæreevne og tilgængelighed. Gode eksempler på bæredygtig transport (side ) belyser også et vigtigt økonomisk aspekt ved naturparker og deres omgivelser. Men indtil nu er bæredygtig transport kun i ringe grad inddraget i naturparkforvaltningerne på såvel lokalt som nationalt niveau og ligeledes i ringe grad inddraget i turismeindustrien. Det er imidlertid nødvendigt at kende naturparkers begrænsninger og muligheder, så den natur, de besøgende kommer for at se, bliver bevaret i stedet for at blive ødelagt af netop de besøgende. Bæreevnen for en destination skal respekteres økologisk, socialt og kulturelt. Som strategiske partnere i PARKS & BENEFITS projektet har den tyske organisation for bæredygtig transport (VCD, Region Nordøst) sammen med Roskilde Universitet analyseret bæredygtig transport og barrierefri tilgængelighed i de naturparker, der er omfattet af projektet. Først blev en analyse af internationale standarder og gode eksempler i naturparker gennemført, herunder analyser af offentlige transportsystemer, naturområdernes bæreevne, hot spots, informationsmaterialer og barrierefrie infrastrukturer. Desuden blev der udført en spørgeskemaundersøgelse Baseret på partnerinstitutionernes erfaringer blev to retningslinjer Bæredygtig mobilitet og Barrierefri turisme udviklet til PARKS & BENEFITS-projektet. En fælles strategi for naturparker i Østersøregionen ville også være til stor gavn. Men de involverede naturparker var desværre for spredt og for forskellige til, at denne meget ambitiøse opgave kunne realiseres. Nye projekter ville kunne sikre yderligere erfaringsudveksling og samarbejde. Forskellige anbefalinger til naturparker med lavt og højt besøgstryk Et af projektets hovedresultater var, at parker kun bør sammenlignes gruppevis inden for hver sin besøgstrykgruppe. Naturparker med højt besøgstryk ligger tæt på storbyområder og er ofte let tilgængelige via regionale og internationale togforbindelser eller endda via lufthavne. Sådanne naturparker kræver en praksis som medfører, at privatbilismen reduceres ved hjælp af færdselsrestriktioner og/eller udbygget samarbejdet mellem alle turismeaktører. En egentlig handleplan om intelligent transport bør udarbejdes. for at klarlægge, på hvilket niveau problemet med bæredygtig transport behandles i hver af naturparkerne. Feltstudier i naturområderne gav desuden overblik over de aktuelle forhold og mulighed for at sammenligne disse. Alle resultater blev inkluderet i analysen af bæredygtig transport og blev drøftet i arbejdsgrupper på partnermøderne. Resultaterne af den samlede SWOT-analyse blev inddraget i Charter-processen for de involverede naturparker hvad angår krav om tilgængelighed og bæredygtig transport. Naturparker med lavt besøgstryk ligger normalt i tyndtbefolkede områder med dårlig infrastruktur og ringe offentlig transport. Her skal der kun investeres lidt i bæredygtig turisme for at undgå, at privatbilisme skaber problemer i fremtiden. Jörg Becken og Phillip Wagner, VCD Verkehrsclub Deutschland (Region Nordøst). En tysk forening der arbejder for miljøvenlig transport.

56 110 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 111 PARKS & BENEFITS offentlige transportmatrix Løsninger og standarder Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Charterproces x x x x x x x Beliggenhed nær stor by x x x x fjerntlliggende x x x x Adgang med tog x x x x x med bus x x x x x x x x på cykel x x x x x x x Adgang for handicappede adgang for kørestolsbrugere x x x x x adgang for synshandicappede x adgang for hørehæmmede adgang for mentalt handicappede Lange cykelruter x x Korte cykelruter x x x x x x x x "Certificering for miljøvenlighed" vedr. offentligt x x transportsystem (Viabono, Green Certificate) internationalt x x x nationalt Info-materiale om offentlig transport x x x x x Müritz NationalPark tyskland Biosfæreområdet Südost-Rügen tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen Forskellige internationale organisationer har udarbejdet anbefalinger om bæredygtig turisme. Inden for disse rammer er forskellige standarder også for bæredygtig transport blevet foreslået. I den endelige rapport fra World Ecotourism Summit, som blev afholdt i Québec (Canada) i 2002, blev en række anbefalinger til regeringer, den private sektor, ikke-statslige organisationer (NGO er), samfundsrelaterede foreninger, vidensinstitutioner, mellemstatslige organisationer, internationale finansielle institutioner samt organisationer for udviklingsbistand til oprindelige og lokale samfund sammenfattet således: Brug af transport hen til og inden for destinationen var et centralt anliggende for den forberedende konference i Østrig. Hvor det er muligt, bør økoturisme være baseret på transport med lav miljøpåvirkning. Drøftelserne på topmødet gjorde debatten om adgang til destinationen bredere og opfordrede til at fokusere på lettere adgang til landdistrikter og naturområder, herunder bjerge, fx gennem netværk af vandreruter." I Kapitel A "til nationale, regionale og lokale myndigheder vedr. løsning på transport og adgangsproblemer" hedder det i erklæringen: "... den videre gennemførelse af de internationale principper, retningslinjer og etiske regler for bæredygtig turisme (fx som foreslået af UNEP, WTO, Konventionen om Biologisk Mangfoldighed, FN-Kommissionen for Bæredygtig Udvikling og ILO) skal øge det internationale og nationale juridiske samarbejde om lovgivning og planlægning af bæredygtig turismeudvikling" (punkt 15) og kræver at: "... integrere principper for bæredygtig transport i planlægning og projektering af adgangs- og transportsystemer og tilskynde rejsearrangører og besøgende til at vælge grønne transportformer" (Punkt 19). Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i naturparker fremmer: "... brug af offentlig transport, cykling og vandring som alternativer til privatbilisme: Salgsfremmende aktiviteter vil blive gennemført for at fremme brugen af offentlig transport hen til naturparken, omkring den og inden for den. Reduktion af privatbilisme, samt fremgang for cykling og vandring prioriteres" (Princip 10) Et af virkemidlerne i Charter-processen bør være begrænsning af privatbilismen: "Trafik-kontrol: Rejse hen til og inden for en naturpark bør så vidt muligt ske ved hjælp af offentlig transport, cykling eller vandring. Rejsearrangører bør derfor foreslå sine kunder offentlig transport til naturparken. Rejsearrangører bør også bestræbe sig på at arrangere opsamlingssteder på stationer eller offentlige trafikknudepunkter. Desuden bør alle motoriserede køretøjer, der anvendes til fritidsformål (fx firehjulstrækkere), udelukkes fra alle naturparker.

57 112 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 113 Forbedret international og national adgang Et centralt punkt i et miljøvenligt transportsystem i naturparker, er muligheden for at benytte offentlig transport, allerede inden gæsterne ankommer til naturparkerne. Derfor er forbedring og/eller videreudvikling af attraktive offentlige transportformer af alle slags absolut nødvendigt. At efterlade den forurenende bil hjemme bliver straks mere attraktivt, når der er andre, nemme måder at komme ud i naturen på! Et miljøvenligt transportsystem åbner - især for de internationale gæster en bred vifte af alternativer til udlejningsbilen. Trafikknudepunkter som lufthavne, færgehavne og togstationer spiller en stor rolle i denne sammenhæng. Der er ligeledes et stort turismepotentiale i bedre forbindelse til de internationale cykel- og vandreruter. Naturparker, som er meget langt væk fra tætbefolkede områder, har i særlig grad brug for grønne trafikkorridorer, som binder naturparker sammen med populære destinationer. Lufttrafik Luftfart er en vigtig del af samfærdslen i Østersøregionen og derfor også et vitalt link til regionens naturparker. Øget konkurrence, ikke mindst på grund af lavprisselskabernes succes, har presset flypriserne nedad, hvilket resulterer i et stigende antal rejsende: Desto billigere flyrejser er, desto flere mennesker rejser. Lavprisselskaber er faktisk en meget vigtig faktor, der påvirker de aktuelle transportmønstre og dermed den lokale og regionale turismeudvikling. Der er i de senere år registreret en kraftig stigning i weekendturisme til byer som Riga og Tallinn, hovedsageligt fra andre nordiske lande, men også fra Storbritannien og Tyskland. Internationale tog og vejforbindelser Jernbanen, der skal forbinde Balticum med Central- og Vesteuropa, kaldes Rail Baltica. Det er et af de højt prioriterede projekter i Den Europæiske Uni-ons transeuropæiske transportnet (TEN-T). Projektet skal forbinde Finland, de baltiske lande og Polen og desuden forbedre forbindelsen mellem Central- og Østeuropa og Tyskland. Det forudsætter en ubrudt jernbaneforbindelse fra Tallinn (Estland), til Warszawa (Polen), som går via Riga (Letland) og Kaunas (Litauen). Forbindelsen mellem Berlin og Warszawa eksisterer allerede, mens den videre forbindelse til Tallinn er på vej. I mange år har der manglet en direkte togforbindelse mellem de tre baltiske hovedstæder. Miljøvenlig transport internt mellem de baltiske lande forudsætter imidlertid en velfungerende jernbaneforbindelse. Alternativet til Rail Baltica er for individuel trafik Via Baltica, også kendt som E 67. Via Baltica er en hovedvej, der løber fra Prag i Tjekkiet til Helsinki i Finland gennem Polen, Litauen, Letland og Estland. Det er en vigtig vejforbindelse mellem de baltiske lande. Den sidste strækning, mellem Tallinn og Helsinki betjenes af færger (Scandlines) med cirka 10 daglige afgange hver vej. Der er planer om at omdanne hovedvejen til en motorvej eller motortrafikvej. Rail Baltica kunne være et godt alternativ til den planlagte Via Baltica, som har vist sig at være kontroversiel af miljømæssige grunde. I modsætning til Via Baltica, kan gennemførelsen af Rail Baltica blive et praktisk eksempel på en bæredygtig og effektiv udnyttelse af EU s fonde for hhv.samhørighed og Struktur samt give en social, økonomisk og klimavenlig løsning på transportproblemet. Retningslinjer for bæredygtig transport Den tyske forening for bæredygtig transport, Region Nordøst har bl.a. udarbejdet praktiske retningslinjer om bæredygtig transport og adgang ("Visioner for transport") for alle 8 naturparker knyttet til PARKS & BENE- FITS-projektet. Støtter + Den videre gennemførelse af de internationale principper, retningslinjer og etiske regler for bæredygtig turisme i de internationale, nationale og regionale retslige rammer, politikker og handleplaner. + Implementering af koncepterne bæredygtig transport og handicapvenlig standard.

58 114 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 115 Der bør indarbejdes: + Bæredygtige transportprincipper i planlægning og projektering af adgangs- og transportsystemer. Rejsearrangører og besøgende bør tilskyndes til at vælge "grøn" transport. + Beskyttelse og bevarelse af ressourcer uden at gå på kompromis med sikker og nem adgang til naturparker ved hjælp af hensigtsmæssige, bæredygtige og integrerede transportsystemer. Udfordringer I mange områder overstiger de besøgendes krav til adgang og faciliteter systemets bæreevne. Et stort antal besøgende kan skabe problemer på grund af øget trafikpres på veje og parkeringspladser. I mange områder er problemet dog snarere trafikale flaskehalse og sæsonbetonede besøgsudsving end egentlig for mange brugere i alt. Løsninger Innovative løsninger er påkrævet. Et sikkert, effektivt og bekvemt transportsystem, der giver nem adgang til området og mulighed for at komme rundt i dette er også nødvendigt. Et transportsystem, der giver mulighed for såvel rekreativ turisme som naturbeskyttelse og kan yde landdistrikter og byområder en bæredygtig økonomisk udvikling. Alternative Transportsystemer Nye, bæredygtige og intelligente transportsystemer til at håndtere stigende trafik og reducere påvirkningen fra privatbilismen skal udforskes. Offentlig transport skal leve op til navnet: Transport for alle. Flerstrenget transportsystem Den bedste garanti for en varig, tilstrækkelig og fleksibel transport fås ved adgang til flere transportformer. De forskellige trafikformer bør tilsammen danne en integreret marksførings- og kommunikationsenhed. Reduktion af privatbilisme samt fremme af cykling og vandring skal prioriteres. Strategi I - Forståelse Forståelsen af de komplekse sammenhænge mellem rekreativ turisme og bevarelse af naturen samt kulturelle og historiske ressourcer bør fremmes. Strategi II - Kommunikation Transport- og turismerelaterede synspunkter skal udbredes for at opnå en bedre forståelse af hinandens perspektiver. Der bør også være en balance mellem transportselskaber, partnere, beskyttede naturområder og den lokale befolkning hvad angår miljø, sikkerhed og besøgs- kapacitet, sociale- og økonomiske samt handelsmæssige konsekvenser. Strategi III Handleplan + Alternative teknikker og nye teknologier til imødekommelse af behovet for en mere "grøn" transport skal undersøges + Karakteristik af rejser og passagerer skal identificeres + Evaluering af potentielle flerstrengede transportsystemer bør indgå i handleplanen Retningslinjer for barrierefri adgang i naturparker Begrebet barrierefri adgang bør indarbejdes i handleplanen for naturparken. Naturområdet forpligter til at realisere mindst én attraktion for handicappede. En række programmer, udstillinger og oplysninger bør tilbydes alle besøgende. Naturparker bør tilbyde handicappede samme muligheder som alle andre - dog kræver specielle former for handicap ofte særlige foranstaltninger. Naturparker bør informere om stier, der er blevet gjort mere tilgængelige for besøgende med handicap. Jörg Becken og Phillip Wagner, VCD Verkehrsclub Deutschland (Region Nordøst). En tysk forening der arbejder for miljøvenlig transport.

59 116 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 117 Gode eksempler på bæredygtige transportløsninger i naturparker Begrænsninger og reguleringer Offentlig bevidsthed Jernbane Betalingsveje er en mulighed for regulering og reduktion af biltrafikken i nationalparker. En privat vej i Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark, Norge Nationalparken som brand er et godt grundlag for samarbejde med offentlige transportvirksomheder. Tog med reklamer for Müritz Nationalpark, Tyskland. Det bør være et mål for den offentlige transport at gøre det nemmere at komme ud i naturen. Jernbane i Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark. Flerstrenget, offentlig transport & offentlig bevidsthed Forbedring af offentlig transport for besøgende betyder bl.a. flere afgange i weekender og på helligdage, i sommersæsonen samt om aftenen og natten. Desuden bør tog eller busser have mulighed for at transportere cykler. Køreplanerne for forskellige transportmidler bør harmoniseres. Billede 1: Müritz Nationalpark samarbejder med lokal offentlig bus som medtager cykler. En særlig nationalparkbillet kan købes. Billede 2: Bilfri turisme bliver mere attraktiv, når togstationer også rummer en turistinformation. Togstation i Oppdal (Norge) med turistinformation, busstoppested og cykeludlejning. Opfordring til at parkere bilen uden for naturparken: Historisk jernbane i Biosfæreområdet Southeast-Rügen.

60 118 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 119 Særlig busser Muligheder for at leje cykler Barrierefri adgang til vigtige destinationer Informationer på kort Der bør være barrierefri adgang til besøgscenter, campingpladser, picnic-områder og formidlingsprojekter. Offentlig transport skal tilpasses de mest almindelige fritidsaktiviteter i naturparker. Busser i Norge er fx i stand til at transportere ski. Opfyldelse af turisters ønsker er et grundlæggende mål for offentlig transport: Busser på Rügen er i stand til at transportere cykler i sommersæsonen. Rent-A-Bike-system i Riga fremmer brug af cykler i Jurmala (i nærheden Kemeri Nationalpark). En lignende ordning i andre nationalparker kunne også fremme cykelturismen der. Det er muligt at kombinere miljøvenlig transport, tilgængelighed og underholdning: Ridefacilitet for handicappede i Kurtuvėnai Regionalpark, Litauen. Vandre- og cykelruter Etablering og udvidelse af internationale vandre- og cykelruter er af største vigtighed. Sådanne ruter er primært etableret som et alternativt internationalt netværk, der forbinder storbyområder. Naturparker i tyndtbefolkede områder bør forbindes indbyrdes ved hjælp af vandre- og cykelruter. Samarbejde med jernbanen og/eller andre trafikknudepunkter kan også forbinde de fjerntliggende naturparker til internationale vandre- og cykelruter. Tidligere jernbane omdannet til cykelrute i nærheden af Matsalu Nationalpark, Hapsalu, Estland. Grønne transportkorridorer som denne kan binde byer, naturparker, turismeknudepunkter og aktører sammen. Cyklister værdsætter, at afstande er tydeligt angivet, som her i Naturpark Maribosøerne, Danmark. Fri bane for unge og gamle: Lettilgængelig rasteplads i Müritz Nationalpark, Tyskland. Oversigtskort over Ķemeri Nationalpark i nærheden af Riga (Letland) kan tjene som inspiration for andre naturparker. Ķemeri Nationalpark har flere cykel-, vandre-, båd- og bilruter. De er angivet i en række tematiske kort til de forskellige målgrupper. Kortene er tilgængelige i Nationalparkens besøgscenter og desuden online. Nationalparken er bortset fra naturreservatzonen åben for vandrere, cyklende, naturinteresserede, bær- og svampeplukkere og badegæster. I højsæsonen skaber det meget trafik og undertiden illegal kørsel i parken til skade for de følsomme naturområder. Ved hjælp af kortene, der er produceret inden for PARKS & BENEFITS-projektet, sætter Nationalparken fokus på alternative transportmidler..

61 Miljømærkning af turistvirksomheder der indgår i partnerskab Hvorfor skal turistvirksomheder certificeres? Hvordan vælges det mest hensigtsmæssige certificeringsprogram og hvor findes det? Hvordan får du din turistvirksomhed certificeret?

62 122 Miljømærkning af turistvirksomheder der indgår i partnerskab Miljømærkning af turistvirksomheder der indgår i partnerskab 123 Hvorfor bør turistvirksomheder certificeres? Mangfoldighed af turisme - mangfoldighed af miljømærker Europa har flere miljøcertificerings-programmer end nogen anden verdensdel, da Europa, stadig, er det mest populære turistmål med krav til høj kvalitet i verden. Mere end 50 miljøcertifikater og øko-mærker dækker alle former for turisme, herunder indkvartering, badestrande, lystbådehavne, beskyttede naturområder, restauranter, kunsthåndværk, golfbaner, rejser og andre turisme-relaterede aktiviteter. Mere end 40 ordninger certificerer indkvartering: Hoteller med eller uden restauranter, campingpladser, vandrerhjem, herregårde, alpine hytter, feriehuse, gæstehuse, Bed and Breakfast og andre. Konklusion: I princippet bør en turismecertificering gælde for en homogen varegruppe med klare og fælles komponenter eller tjenester, for at sikre, at miljøpåvirkninger kan sammenlignes og bedømmes indbyrdes. Det ideelle mil jø mærke kræver et sæt kriterier for "bedre miljøpræstationer", som + er ud over, hvad der er påkrævet ved lov (nationale eller regionale), og + kan opnås hos en betydelig del af målgruppen for turismeaktører med henblik på at give et reelt bedre valg for forbrugeren. Turister forventer miljøkvalitet For forbrugerne er miljøkvalitet i turismeprodukter meget vigtig. Spørgsmål som: Rene strande, rent vand, intet affald, ingen forurening, beskyttet natur, lavt støjniveau er alle meget højt rangerende forbrugerkrav. Omkring en tredjedel af de europæiske turister foretrækker at bruge bus og tog i det daglige og foretrækker også at bruge god offentlig transport på feriestedet fremfor at tage bilen. Mere end 40 % af de besøgende foretrækker at bo i en miljøvenlig indkvartering. En ud af fem turister foretrækker, at rejsearrangører, bookingagenter og destinationer klart angiver deres højere miljøstandard med et miljømærke. Miljømærker skal give et bedre valg for forbrugerne Effektiviteten af miljømærker har været begrænset indtil videre. Udviklingen af det europæiske indre marked for så stort og bredt et publikum kræver en fælles indsats. Miljømærker kan lykkes, hvis de indikerer god miljøkvalitet ("bedre end ikke-certificeret") og giver et passende udvalg af produkter. For at opretholde forbrugernes anerkendelse skal miljømærker også have en pålidelig procedure i forhold til kontrollen af dem. Standarder sikrer kvaliteten på miljømærker En række undersøgelser har gennem de sidste 10 år sammenlignet certificeringsprogrammer for at få et overblik over dette store marked. Men alle disse omfattende undersøgelser er alt for uoverskuelige i praksis. Spørgsmålet er stadig: Hvordan kan en virksomhed, der ønsker at blive certificeret, håndtere opgaven uden selv at blive certificeringsekspert? Susann Plant, animare projektledelse

63 124 Miljømærkning af turistvirksomheder der indgår i partnerskab Miljømærkning af turistvirksomheder der indgår i partnerskab 125 Hvordan vælges det mest hensigtsmæssige certificeringsprogram og hvor findes de? Ansøgende turistvirksomheder kan begynde med Global Sustainable Tourism Criteria (GSTC) hvor et sæt af 37 frivillige standarder, der repræsenterer det minimum, som enhver turismevirksomhed bør stræbe efter for at beskytte og bevare naturog kulturressourcer, er anført. Kriterier og indikatorer ses på: > org/sustainable-tourism-gstc-criteria.html ( ) Enhver destination har sine egne karakteristika. Derfor har ECO-DESTINET-gruppen angivet disse globale kriterier specielt for det europæiske marked. European Eco tourism Labelling Standard (EETLS) giver ud over de 37 universelle kriterier fra GSTC: + Gældende underkriterier for forskellige typer af ydelser: Besøgscentre, pakkerejser, indkvartering, udendørs aktiviteter, restauranter + Mål og indikatorer + Tips for den praktiske gennemførelse af anførte kriterier "How to do it" + Gode eksempler + En liste over miljømærker, der opfylder EETLS standarder A.2 Opfylde lovgivning A.3 Uddannelse af medarbejdere A.4 Kundetilfredshed A.5 Mårettet markedsføring A.6 Design og opførelse af bygninger og infrastruktur skal: A.6.1 Respektere lokal zoneinddeling og bestemmelser om beskyttet kultur eller natur A.6.2 Respektere den omgivende naturog kulturarv såvel i placering, design, konsekvensanalyse, jordbesiddelser og erhvervelse A.6.3 Anvende lokalt relevante principper vedr. bæredygtigt byggeri A.6.4 Tilgodese adgang for personer med særlige behov. A.7 Fortolkning EETLS Øget bevidsthed EETLS 1 Overhold særlige regler i naturparker EETLS 2 Styrke besøgendes bevidsthed om naturparker B.8 Godt arbejdsmiljø B.9 Grundlæggende services C Maksimere fordele ved kulturarvsdestinationer og undgå negative virkninger C.1 Anbefalet adfærd C.2 Monumenter og fortidsminder C.3 Beskyttelse af lokaliteter C.4 Indarbejdelse af lokal kunst, kultur og arktitektur D Maksimere fordele for miljøet og minimere negative virkninger D.1 Bevare ressourcer D.1.1 Indkøbspolitik D.1.2 Genanvendelse D.1.3 Energiforbrug D.1.4 Vandforbrug D.2 Reducere forurening D.2.1 Drivhusgasser D.2.2 Spildevand D.2.3 Affaldshåndtering D.2.4 Anvendelse af kemikalier og skadelige stoffer D.2.5 Andre forurenende stoffer D.3 Bevare biodiversitet, økosystemer og landskaber D.3.1 Vildtlevende arter D.3.2 Vilde dyr i fangenskab D.3.3 Landskabspleje D.3.4 Bevarelse af biodiversitet D.3.5 Samspil mellem de vildtlevende arter og i økosystemer For en naturparkadministration er et godkendt miljømærke den bedste måde at sikre den ønskede standard hos virksomhedspartnerne. Susann Plant, animare projektledelse EETLS standarder er veludviklede og kan anvendes som rettesnor. "Håndbogen i kriterier og gode eksempler på mærkning af miljøturisme i Europa ( Handbook of Ecotourism Labelling Criteria and Good Practice in Europe ) er tilgængelig online på: > gr/themedia/file/handbook_final.pdf ( ) Kort om EETLS kriterier A Demonstrere effektiv bæredygtig forvaltning A.1 Forvaltningssystem B Maksimere sociale og økonomiske fordele for lokalsamfundet og minimere negative virkninger B.1 Udvikling af lokalsamfundet B.2 Lokal arbejdskraft B.3 Lokal og fair-trade produkter/services B.4 Lokale iværksættere B.5 Lokale fællesskaber/foreninger B.6 Retningslinier mod kommerciel udnyttelse B.7 Ansvarlig ansættelsespolitik

64 126 Miljømærkning af turistvirksomheder der indgår i partnerskab Miljømærkning af turistvirksomheder der indgår i partnerskab 127 Hvordan får du din turistvirksomhed certificeret? Der er et imponerende udvalg af mærkningsordninger på det europæiske marked. Enighed om én fælles mærkning, som det ellers var meningen fra projektets start, viste sigt at være urealistisk for PARKS & BENEFITS partnere. Der er store forskelle på, hvor langt de enkelte europæiske lande er med at etablere et almindeligt anvendt certificeringssystem/miljømærkning for bæredygtige turismeprodukter, varer og tjenesteydelser. + I nogle lande har nationale myndigheder lagt en masse kræfter i at gennemføre kvalitetsmiljømærker - ved hjælp af nationale såvel som internationale mærker for alle former for tjenester (DK/N). + Andre lande påbegyndte også forskellige initiativer af høj kvalitet - nationalt og regionalt - men uden koordinering mellem certificeringsmyndigheder og certificeringssystemer og med tidsmæssigt begrænset økonomisk støtte. Dette resulterer i et overvældende antal tilbud af mere eller mindre gyldige certificeringer og miljømærkningsordninger (D). + Nogle lande har et meget velorganiseret system af mærkningsordninger som dog kun inkluderer et begrænset antal nationale mærker. Disse lande er meget tilbageholdende med at bruge internationale anerkendte miljømærker (EST/LV). + Andre lande er endnu ikke er positivt indstillet over for at starte en national miljømærkningsordning og også meget tøvende med at anvende internationale certifikater og miljømærkninger (LT). Generelt + Graden af arbejdet med mærkningsordninger afhænger af den økonomiske udvikling og indsatsen er højst i de nordvestlige lande og lavest i de østeuropæiske, beliggende omkring Østersøen. Det øst-vestlige skel er stadig meget synligt hvad angår startniveau for kvalitetsinitiativer. + Som med alle internationale/europæiske lovgivninger: Også for miljømærkning gælder det, at det er vanskeligt at bringe de internationale regler i overensstemmelse med national lovgivning. + Den Grønne Nøgle for turistfaciliteter er det eneste vidt udbredte internationale miljømærke i PARKS & BENE- FITS-landene, dog med undtagelse af Tyskland og Norge. + Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme er i mellemtiden blevet tildelt 75 naturparker i otte europæiske lande. I øjeblikket har yderligere 32 naturparker i 10 europæiske lande ansøgt om certificering og er ved at gennemgå certificeringsprocessen, herunder en del partnere i PARK & BENEFITS. Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker er det mest udbredte og anerkendte certificeringsredskab til at sikre en bæredygtig og grøn turismeudvikling i en naturpark. Alligevel har EUROPARC indtil videre ikke til hensigt at udvikle et eget miljømærke for de certificerede naturparker. EUROPARC fastsætter retningslinjer for modeller vedr. partnerskaber mellem naturparker og virksomheder inden for turisme i parkområdet. Se Charter Del II på: > Praktiske problemer vedr. en fælles Østersøstandard for miljømærker/certifikater + Kriterier for harmonisering En harmonisering, der skal være gældende i alle Østersølandene vil være vanskeligt at opnå, især på grund af forskelle på niveauer af økonomisk udvikling og på virksomhedernes vilje til at investere i miljøkvalitet. På den anden side kan tjenesteudbydere i det mindste blive bedt om at anvende produkter, der opfylder visse kriterier baseret på EETLS miljømærkningskriterier. + Bevidsthed om miljømærker er fortsat lav i visse områder, og et større salgsfremstød for miljømærker er nødvendig for at sætte skub i efterspørgslen. I øjeblikket vil forbrugerne især i det østlige og sydlige europæiske lande ikke bruge flere penge på at købe miljømærkede produkter. + Certificering kan være et problem især for små virksomheder. Innovation er som regel drevet af små virksomheder, men kompleksiteten af certificeringsprocessen er en forholdsvis større byrde for sådanne virksomheder, der i mindre grad har råd til at betale de administrative udgifter. Susann Plant, animare projektledelse

65 Udvikling og markedsføring af naturturisme Trends inden for naturturisme Særlige udfordringer i markedsføringen af naturparker og "guerilla"-markedsføring Eksempler på turismeprodukter og markedsføring af naturturisme i naturparker

66 130 Udvikling og markedsføring af naturturisme Udvikling og markedsføring af naturturisme 131 Trends inden for naturturisme Udtrykket "natur-baseret turisme" henviser til den appel som de store naturværdier giver turister over hele verden - måske mere end nogensinde før. Forskellige undersøgelser har analyseret og diskuteret naturens potentiale og udfordringer for områder og især for naturparkernes ledelse, da antallet af besøgende i nationalparker er steget kraftigt i de seneste årtier. Viden om besøgende og tendenser inden for naturturisme er vigtig i forhold til at designe naturparkerstrategier, som er relevante for fremtiden og er bæredygtige. Men udvikling af turismeprodukter må også have et særligt fokus på behov hos de målgrupper, naturparkerne ønsker at tiltrække. I dag forstår mange myndigheder i "Creative class" "Millennials" "LOHAS" (Lifestyles of Health and Sustainability) + Høj efterspørgsel efter service + Luksus-orienteret + Åben over for teknologi + Selvstændige + Små iværksættere + Højt kvalificerede arbejdstagere + Aktive + Kommunikative + Behagelige + Inspirerende + Født i 80'erne + Post-TV generation + Åben over for teknologi og meget forbundet + Digital livsstil + Meget sundhedsbevidst + En del af trenden "Ny middelklasse" naturparker, at de besøgende har forventninger til kvalitet og behov for service, og myndigheden ved, at tilfredshedsundersøgelser fører til en bedre forståelse af de besøgende. Dog har begrænsninger i budget og personale indflydelse på omfanget og regelmæssigheden af undersøgelser og videreuddannelse. De besøgendes behov og krav forandres og følger visse livsstilstendenser. Nutidens målgrupper og levevis kan klassificeres og sammenfattes som følgende 1 : + Hybridlivsstil: sundhed og nydelse + Kendskab til bæredygtighed + Åben over for teknologi + Bevidst om indre værdier og optimistisk + Grøn livsstil + Spirituelt orienteret + Holistiske behov og opfattelser + Autenticitet er meget vigtig "Golden generation" + Repræsenter det sociale flertal i fremtiden: nok tid, penge, rig! + Erfarne - men ikke erfarne forbrugere + Sofistikeret og interesseret + Ingen feriesteder med ældreboliger + Kommunikation og service er vigtig Generelt kan det konstateres, at nutidens målgrupper har en større miljøbevidsthed. Naturturisme, og det at komme tilbage til rødderne, bliver stadig vigtigere. At gå ned i tempo i ferien spiller en vigtig rolle i den hektiske virkelighed, som de fleste mennesker lever i. Samtidig har disse målgrupper mange rejseoplevelser med i bagagen, hvilket medfører en stor efterspørgsel efter kvalitet. Typiske naturog udendørsentusiaster kan derfor opsummeres som følgende 2 : + Middel og yngre aldersgrupper + Middelhøj indkomst + Bor oftere end gennemsnittet i tre-og-fire personers husstande + De fleste har gennemført en ungdomsuddannelse og arbejder + Information og kommunikationsteknologi er en naturlig del af hverdagen + Er både eksperimenterende og familieorienteret: har en stærk ansvarsfølelse for sig selv og deres familie + Har kulturel interesse og socialt engagement: følsomhed over for sociale spørgsmål + Stærk interesse for natur, miljø og bæredygtighed: favoriserer udendørs aktiviteter (såsom cykling og vandring, kigge på fugle); ønsker at opleve naturfænomener og lære om naturen + Har en forståelse for økologi: værdsætter et så intakt og sundt miljø som muligt, er oplevelsesorienteret og miljøbevidst + Mere end en tredjedel har mere end én forlænget ferie om året + Nyder at møde mennesker med samme interesser

67 132 Udvikling og markedsføring af naturturisme Udvikling og markedsføring af naturturisme 133 Følgende fakta er af betydning for naturturister i forhold til at udvikle produkter til dem: + Målgruppe for "samvittighedsfuld rejse": Et rent miljø ses som en forudsætning for personlig nydelse af natur, wellness og sund ernæring + Søgning efter autentiske oplevelser i de mest uberørte naturområder og villighed til at bruge flere penge til dette formål + Ønsker at kombinere deres naturoplevelser med kultur og andre aktiviteter + Gæstfrihed er af stor værdi: det er stadig en af de vigtigste grunde for turister til at besøge en destination! + Alternative transportformer er velkomne, hvis mobiliteten er sikret på stedet + Naturparker er generelt smukke året rundt. Naturen kan opleves meget forskelligt, afhængig af årstider og tidspunkt på dagen + Naturbeskyttelse: besøgende har brug for og ønsker information om naturparken + Udvælg infrastruktur med komfort og kvalitet til turister, der også bruges af lokalbefolkningen + Foretrækker autentisk, naturorienteret og miljøvenlig indkvartering + Ser efter kontraster til deres hverdag og ønsker at komme i kontakt med indbyggere. De ønsker at opleve en anden verden, der er anderledes end deres daglige rutiner + Sjov og frihed, naturlighed og ægthed er vigtigt + Individualitet er vigtig. Naturturister ønsker ikke at rejse i store grupper, mindre grupper eller individuelle ture foretrækkes. Flere og flere niche-rejsearrangører tilbyder mindre grupperejser fra 8 personer op, og der er også ture arrangeret for enkeltpersoner. Hovedformålet med de tilbudte ture er, at lade natur være natur + Aktiviteter såsom cykling, vandring, sejlads i kano bør altid være inkluderet i produktet! De daglige aktiviteter diskuteres i en fælles feedback-runde om aftenen + Naturturister går ikke ind i områder med masseturisme + Familier har generelt små budgetter og er meget prisbevidste. Ferie med hele familien skal være en børnevenlig ferie + Foretrækker lokale produkter og sunde retter + Foretrækker tilbud med "Sundhed og Wellness" + Spørg til eventyr i naturen: oplevelser med alle sanser Ledelsen i naturparker og turistforeninger er i stigende grad klar over, at turister, der søger områder med enestående naturværdier, er åbne overfor at ændre deres opfattelse og forståelse af den lokale befolkning i forhold til bevarelse af naturen og miljøet. Derfor er det afgørende at inddrage alle relevante parter fra starten og kontinuerligt i beslutningsprocessen, samt klart at definere grænserne for turisme og naturbeskyttelse. Som et første skridt, skal de lokale forhold beskrives og analyseres grundigt. For at gøre det, er ledelsen i naturparkerne nødt til at overveje følgende tendenser 3 : + Demografiske ændringer vil resultere i et stigende antal ældre besøgende og en ændring i aktiviteter, indstillinger og erfaringer, der søges af de besøgende + Øget tilgængelighed af informationsteknologi vil føre til flere informationer om (potentielle) besøgende i forbindelse med fritids- og udendørsaktiviteter i naturparker, ledelsesstrategier mv. + Øget tilgængelighed af informationsteknologi påvirker besøg i naturparken + Fremskridt i teknologi kan reducere rejseomkostninger og kan give øget efterspørgsel på ferier i naturparker, der ligger langt hjemmefra + Ledelsen i naturparkerne bliver stadigt mere sofistikerede i deres forståelse og forvaltning af besøg og turisme + Internationale rejser vil blive stærkt påvirket af faldende leverancer af olie og gas og store stigninger i energiomkostninger i det andet årti af det 21. århundrede, og + Naturparker anerkendes i stigende grad som kulturelle ikoner. Om natur og mennesker sagde den tyske fremtidsforsker Horst Opaschowski: I fremtiden vil en uberørt, stille sø kunne blive en turistattraktion i sig selv. Søen har eksisteret i hundreder af år, men ved en ændring af de besøgendes følelsesmæssige oplevelse, bliver den interessant igen. Sandra Fieber, animare projektledelse 1 Thomas Feil, dwif-consulting GmbH, præsentation ved PARKS & BENEFITS workshop om markedsføring i Berlin (D) Thomas Feil, dwif-consulting GmbH, præsentation ved PARKS & BENEFITS workshop om markedsføring i Berlin (D) and INVENT-Tourismus: Innovative Vermarktungskonzepte nachhaltiger Tourismusangebote für den Massenmarkt Forschungsprojekt > 3 Trends inden for fritid og turisme. > 4 Weitlaner, Wolfgang ( ): Globaler Trend zum Naturtourismus. >

68 134 Udvikling og markedsføring af naturturisme Udvikling og markedsføring af naturturisme 135 Særlige udfordringer i markedsføringen af naturparker og "guerrilla"-markedsføring Markedsføring af naturparker over for turister kan give følgende udfordringer: + Ledelsen af naturparker er nødt til at koncentrere sig om forskellige målgrupper som endagsbesøgende, weekendgæster og dem, der holder deres årlige ferie i naturparken. Derfor er der behov for at udvikle forskellige produkter, som justeres til forskellige målgrupper og individuelle behov. + Det største problem for naturparker er manglen på forudsigelighed hos de besøgende. + Virksomheder i og omkring naturparker er ofte små og har begrænsede ressourcer til markedsføring, hvilket står i modsætning til behovet. + Naturparker opfattes ikke altid som et turistmål, og har sjældent en markedsføringsplatform. Ofte samarbejder de ikke med turistråd. Strategier for "guerrilla"-markedsføring er som regel uventede, ukonventionelle og potentielt interaktive. Hovedfokus er lagt på udvikling af et unikt, engagerende og tankevækkende koncept til at skabe opmærksomhed med få finansielle ressourcer. De følgende eksempler kan være en del af enkle, men effektive strategier for "guerilla"-markedsføring. Direkte markedsføring: + Lav et tæt samarbejde med lokale turistkontorer med henblik på at markedsføre området og sælge nye produkter + Send blomster eller gaver til potentielle kunder: fx til virksomheder for at markedsføre spændende ture + Besøg dine kunder/større virksomheder og organisér for-besøg, skab en dialog og spørg til deres behov, så du kan skræddersy produkter og forberede detaljerede handlingsplaner i forhold til kunderne/virksomhederne Yderligere hjælp til "guerrilla"-markedsføring: + Et vigtigt redskab er udvikling af en markedsføringsdatabase, herunder kundeinformationer + Aviser, radio og tv: forsyne dem med historier + Merchandising: muligt til skoleklasser, interessegrupper og virksomheder. Nyhedsbreve med særlige tilbud: Lad alle tilbud være tidsbegrænsede Gode overvejelser + Definér dit "UPS" (Unique Selling Proposition) dvs. et unikt markedsføringskoncept der 1) er attraktivt for slutbrugerne og 2) ikke umiddelbart kan kopieres af dine konkurrenter. Få dit koncept justeret i forhold til lokalområdet + Målgruppernes profil ændrer sig løbende, og passer ofte ikke ind i skemaer - arbejd aldrig alene: fortsat integration og samarbejde med lokale turismeaktører, turistinformationer og lokale/nationale turistråd + Undlad at kombinere alle aktiviteter: vælg markedssegmenter og tilbyd specialiserede produkter til dine målgrupper + Brug aktiviteter, såsom fiskeri, camping, kanosejlads i forskellige sammenhænge + Vær altid klar over din målgruppes behov og ønsker + Sørg for at vide, hvem din målgruppe egentlig er, fx er det ikke en skoleklasse, men ledelsen af en skole, der tager beslutninger. Prøv i 2-3 weekender hver sæson at tilbyde produkter, der er fuldstændig tilpasset kundernes behov + Kommunikation: Brug målgruppens sprog og markedsføring på de sociale medier (fx Facebook) + Skab følelser for at tiltrække din målgruppe (brug fx billeder med personer). Sådan kommer du i gang/anbefalinger + Det er bedre at arbejde med grupper end enlige vandrere og med familier end singler samt med virksomheder, der booker arrangementer for en hel dag - de er simpelthen mere forudsigelige + Du skal være sikker på dine besøgstal, før du taler med turistkontorer og interessenter, og selvfølgelig, før du udvikler en strategi + Gør det enkelt og tal med potentielle kunder direkte (hvis muligt) + Fortsæt med succesfulde aktiviteter: Kontakt tidligere kunder, tal med kolleger, brug det sociale netværk og virksomheder, du kender Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark Sandra Fieber, animare projektledelse

69 136 Udvikling og markedsføring af naturturisme Udvikling og markedsføring af naturturisme 137 Eksempler på turismeprodukter og markedsføring af naturturisme i naturparker Grundlæggende principper for miljøvenlig og bæredygtig naturturisme samt produktudvikling i lettiske naturparker Dyreobservation Der er en betydelig koncentration af dyr (pattedyr) i Letland. Men på grund af dyrenes forsigtige adfærd er det ikke let at få øje på dem. Denne omstændighed gør dyret særligt spændende, da målet (oplevelse af dyret) ikke kan garanteres. Specialiserede lokale naturvejledere, som kender dyrenes adfærd og vaner, kan hjælpe de besøgende. + Husk at dyreobservationer tager lang tid. Der kræves stor tålmodighed og beslutsomhed. Almindeligvis bruger dyreobservatører skjul og udsigtstårne. De bærer tøj i camouflagefarver og af blødt stof, der ikke larmer. Dyreobservatører undgår at lave støj. + En naturvejleder er nødt til at kende de steder, hvor dyrene kan forventes at blive set (fx fourageringsområder, parringssteder), være i stand til at bemærke og vise dyrespor (såsom fodspor, "badeværelser", ekskrementer). Guiden bør fortælle spændende historier om dyrelivet. + Guiden sørger for, at dyreobservation ikke generer dyrene og ikke får dem til at forlade området. Således bør guiden "vurdere" de besøgende, og beslutte, i hvilket omfang levestedet eller det aktuelle sted, bør besøges på hver enkelt tur. + Dyreobservation bør kun organiseres i små grupper (få deltagere). + Dyreobservatører må ikke forstyrre dyrene i deres huler. + Efter en tur med dyreobservation bør kun positive følelser og fotos viderebringes. Respekter alle levende væsener! + Lav en liste over dyr, som kan ses i nærheden af dine turistfaciliteter og tilføj de bedste billeder, du har taget. Fugle-kiggeri Fugleobservation er en af de mest populære naturaktiviteter, der tiltrækker såvel børn som voksne. Fuglearter, som er sjældne eller endda udryddet i Europa, kan forholdsvis hyppigt observeres i Letland. Enhver årstid er velegnet til fugleobservationer. Den største mangfoldighed af arter kan observeres i løbet af forårets og efterårets fugletræk samt under redebygning. + Vis ikke sjældne og beskyttede fuglearters ynglepladser frem. + Lær at genkende fugle, ikke blot ved deres udseende, men også ved deres stemmer. Tag optagelser af fuglestemmer dem med på dine fugleture. + Saml spændende historier om fugle og fortæl dem til de besøgende. + Lav en liste over fuglearter, som kan ses i nærheden af dine turistfaciliteter og sæt listen på din hjemmeside. + Lav tematiske fugleture; fugle, der lever i enge, i skove, ved indre farvande og kysten, i moser, og om fugleliv på forskellige årstider. + Husk altid på at fuglene bliver prioriteret højest. Undgå at forstyrre deres liv og levested. + Brug udkigstårne eller andre platforme til at se større områder og spotte flere fuglearter. + Sæt foderbrætter op for at tiltrække fugle om vinteren. Opsæt fuglehuse af forskellige typer og størrelser om foråret. Lav et uglehus! Insektobservation Insekter er den mest artsrige organismegruppe i verden med næsten en million kendte arter på nuværende tidspunkt. Også i Letland findes den største artsvariation hos insekterne. De er omkring os, og de kan ses når som helst, bortset fra om vinteren, hvor forholdsvis få arter kan observeres. Insekter spiller en væsentlig rolle i menneskers liv, og det er derfor værd at kende dem bedre! + Fang insekter uden at skade dem. Brug et sweep-net, en si, eller fang med lys om aftenen eller om natten. + Inviter entomologer med til dine insekt-sessioner. Eksperterne kan fortælle masser af historier om vores små, lidet kendte naboer. + Insekter kan bedst ses i åbne områder, enge, skove, i nærheden af vand og i vand, på træer og inde i træer eller i boligområder. Det største antal og den største variation af insekter ses på varme og solrige dage.

70 138 Udvikling og markedsføring af naturturisme Udvikling og markedsføring af naturturisme Lav en liste over insektarter, der er observeret i naturområdet samt et fotogalleri. + Under "jagten" på insekter må der ikke ske skader eller ændringer i deres levested. + Insekt-kiggeri betyder ikke at indsamle dem. Tag kun gode minder og fotos med dig. Botaniske ture Der er over plantearter i Letland. Hvor mange planter kender vi? Lær at identificere de mest udbredte arter af alger, lav, mosser, ulvefodvækster, padderok og blomstrende planter. Hvis du bor uden for byen, kan du finde hundredvis af plantearter i dine omgivelser! + Baser primært dine botaniske ture på arter, der er udbredte og findes i omgivelserne. + Hvis du afslører og viser levesteder for sjældne og fredede plantearter, må du sørge for, at deres fremtidige eksistens ikke er truet. + Fortæl en gribende historie om hver planteart, du viser - hvor folk bruger den, hvad er dens rolle i menneskers liv. Kan den være forbundet med nogle historiske begivenheder. + Lav en liste over plantearter på din hjemmeside. + Lav en folder med billeder af de mest udbredte planter i nærheden. + Lav tematiske ture om planter, der vokser på enge, i skove, ved vand, i moser, og om hvordan planter ser ud, tilpasser sig og overlever i løbet af året. + Ved slutningen af din tur kan du tilbyde dine gæster en velsmagende lokal urtete. Svampeture I Letland findes mere end svampearter, heraf er kun 1% af dem spiselige. Svampe er usædvanlige organismer, og deres rolle er vigtig, fordi mange af dem nedbryder træ og tager del i naturens kredsløb. Svampe har mange forskellige former og farver, det er derfor, det er spændende at udforske dem. + Lær om svampearter, der findes i dine omgivelser. Spørg folk, der kender svampe, og de vil hjælpe dig med at identificere de arter, du har fundet. De vil være i stand til at fortælle interessante ting om svampe. + Prøv at finde en interessant og gribende historie om hver svampeart. + Saml lokale opskrifter på retter med svampe. + Lav en folder med billeder af de mest udbredte svampe i nærheden. + Lav tematiske ture om svampe, der vokser på forskellige årstider, der er giftige eller spiselige osv. + Tilbyd en folder til dine gæster, såvel som et forstørrelsesglas og et sted, hvor de kan undersøge de svampe, de har plukket. + Hvis du ønsker at at smage eller at identificere en svamp, kan du skære forsigtigt i svampen ved hjælp af din kniv uden at beskadige myceliet. + Hvis du er usikker på, om svampene er giftige eller ej, bør du altid efterlade dem i skoven. + Ved slutningen af turen, tilbyd nogle lækre smagsprøver med kendte, lokale, spiselige svampe. Hundredårige, historiske og usædvanlige træer Et gammel træ repræsenterer en hel miniatureverden af biologisk mangfoldighed. Hundredvis af planter, svampeog dyrearter kan leve på det. Jo ældre træet er, jo mere værdifuldt er det for naturen. Lettiske traditioner og ritualer er forbundet med bestemte træarter. Her er træer "vidner" til historiske begivenheder. + Lav en tavle til træet med information om: navn, dimensioner, en god historie, historiske fotos, beskrivelser af træets "indbyggere" - såsom lav, mosser, svampe, fugle, insekter. + Nævn træets beskyttelsesstatus. + Hvis træet har store, åbne fordybninger, bør de dækkes med naturligt materiale for at forhindre vind og sne i at trænge ind. Ellers vil træet henfalde og dø. + Lav et hegn rundt om træet, der følger kronens afgrænsning. Det vil beskytte træernes rødder mod husdyr og landbrugsmaskiner. + Hvis det er nødvendigt, kan de største grene afstives for at forhindre dem i at brække af. + Opsæt et uglehus på et gammelt egetræ. På denne måde vil du tiltrække nye fuglearter til dit område. + Opstil adfærdskodekser for besøgende, der kommer til træet.

71 140 Udvikling og markedsføring af naturturisme Udvikling og markedsføring af naturturisme 141 Klippefremspring, huler Sandsten og dolomit i Letland blev dannet i Devon-perioden for over 300 millioner år siden. Blotninger af disse sedimentære bjergarter er vigtige levesteder for alger, mosser, lav, insekter og nogle fuglearter. Huler i disse blotninger er unikke levesteder for meget specielle bestande af planter og andre organismer. Adskillige flagermusarter overvintrer i hulerne. + For at lære om et klippefremspring behøver besøgende ikke at komme op og gå på det. + Undgå at beskadige klippefremspring og søg ikke efter fossiler i dem. + Huler i Letland er for små til at modtage besøgende. Desuden repræsenterer de meget følsomme biotoper, især under flagermusenes dvaleperiode. Ti grundlæggende trin for turarrangører Den nuværende metode er udviklet og afprøvet i forbindelse med planlægning af vandre-, sejl- og cykelruter i nationalparker i Letland, såvel som i andre naturparker/natura 2000-områder i Letland. Ruterne er primært beregnet til gæster, der rejser alene. Dyre- og planteture kan organiseres med eller uden en naturvejleder. De 10 trin beskrevet nedenfor vil hjælpe med at strukturere og optimere dit arbejde, når du planlægger og beskriver vandre-, sejl- og cykelruter for folk, der rejser alene Koncept for ruten At udvikle en turistrute kræver først en god idé og en vision. Hvilke område vil ruten krydse, hvor er startog slutpunkt? Hvad er temaet for ruten (natur, landskab, fugle, insekter, andet)? Hvordan kommer gæsterne til startpunktet, og hvordan vil de forlade rutens endepunkt (eller hvordan vil de vende tilbage til udgangspunktet)? Udforskning af kort og litteratur Når du har fundet konceptet, kan du begynde med at indhente alle tilgængelige oplysninger. Brug kort i forskellige skalaer, rejseguides, brochurer og hjemmesider. Formålet med dette grundtrin er, at finde og forstå faktiske eller potentielle ressourcer for turisme og understøttende infrastruktur (indkvartering, naturstier, fugletårne, spisesteder, butikker, attraktioner og campingpladser), der allerede findes i nærheden af din rute. Udformning af ruten Marker din rute på kortet. Sørg for at få forbundet de tidligere omtalte turistattraktioner/naturattraktioner. Brug fortrinsvis kort af følgende skala: 1: (primært til cykelruter, der krydser store områder og følger hovedveje), 1: (kortere ruter inden for en region, som følger mindre veje) eller 1: (lokale og korte ruter, der følger små veje, inklusiv skovveje og/eller stier). De sidste to skalaer er velegnet til ruter for naturiagttagelser, da naturturister ofte foretrækker at bo i samme område, som de tager på tur i Test ruten på forskellige årstider Når ruten er kortlagt, skal den afprøves i praksis for at forstå dens styrker og svagheder, samt for at se de betingelser, som ikke kan forudsiges bag skrivebordet. Det er tilrådeligt at teste din rute om foråret (april -maj, så er du i stand til at vurdere grus- og sandvejes tilstand efter vinteren) samt om sommeren og det tidlige efterår (når vegetationen er frodig). Undersøgelse af ruten på forskellige årstider vil give værdifulde ekstra oplysninger, der skal indgå i den tekniske beskrivelse af ruten (se nedenfor). Hvis turen fokuserer på særlige grupper af planter eller dyr, skal du være opmærksom på, hvad der kan findes i området i de forskellige måneder i løbet af et år. Kun i nogle måneder vil du være i stand til at se bestemte arter af insekter, planter, svampe og fugle. Ændringer Formentlig vil du efter den første gennegang af ruten få nye ideer til forbedringer, ændringer og alternativer. På dette tidspunkt kan du udvikle det første udkast til den tekniske rutebeskrivelse. Test ruten med potentielle turister Efter de første 5 trin anbefales det at teste ruten med en gruppe af mennesker med forskellige motionsvaner, herunder børn. Hver deltager kan komme med forslag (også med hensyn til attraktioner og arter), samt objektiv eller subjektiv kritik. Det er værd at lytte til, og hvis det er nødvendigt, må du foretage ændringer af ruten eller den skriftlige beskrivelse. 7 Rejseplan - teknisk beskrivelse Det næste trin er at lave den tekniske beskrivelse. Det er et praktisk informationsblad, som let kan sen-des via , lægges på en hjemmeside fx på de sociale netværk, eller udskrives. Brug følgende struktur for beskrivelsen: Rute: Kort karakteristik af ruten med fremhævelse af dens "unikke steder"; Anbefalet sæson: Den mest passende tid af året eller de bedste måneder, hvor ruten kan bruges; Sværhedsgrad: + Let - velegnet til alle træningsniveauer. Normalt på relativt fladt terræn, kræver ikke orienteringsløbsfærdigheder; + Mellem - længere ruter, mere vanskeligt terræn; + Svær - længere ruter i kuperet terræn, med stejle og høje flodbredder, der kræver visse træningsniveauer; Varighed: Ca. længde i timer eller dage, som en "gennemsnitlig" turist kan overskue; Vejbelægning: Vejens fundament, hvor du går, rider eller kører. Muligheder for kørestole og barnevogne. Marker den omtrentlige andel af asfalteret og ikke-asfalteret overflade i % undervejs. Start/Slutpunkt: Navn og markering af startog slutpunkter for ruten; Afmærkning: Fortæl, hvis ruten er afmærket og beskriv afmærkningens udseende; Ruteforløb: Beskriv de mest markante landsbyer/ byer og afstande i mellem dem, samt angiv den samlede længde af ruten;

72 142 Udvikling og markedsføring af naturturisme Udvikling og markedsføring af naturturisme 143 Nyttige services: Butikker, pengeautomater, steder med drikkevand osv.; Alternativer: Forslag til ændringer af ruten, attraktioner og seværdigheder omkring ruten osv.; Logistik: Hvordan returneres fra slutpunktet til udgangspunktet, hvis det er relevant; Attraktioner: natur, kultur og historiske steder, der er værd at se undervejs; Kort i passende skala og fotos fra steder undervejs Godt at vide! Nyttige tips og anbefalinger for rejsende. Hvis det er en tur med fokus på naturiagttagelser, bør beskrivelserne nævne og kort karakterisere planteog dyrearter, der med passende betingelser, kan blive set. Det betyder, at en liste over arter og gode råd kan føjes til rutebeskrivelsen. > Hvordan designes rutebeskrivelse? Du kan producere visuelt tiltrækkende, klare og praktiske rutebeskrivelser ved hjælp af open source software (er tilgængeligt som gratis download på internettet). Fordelen herved er, at du selv kan foretage de nødvendige ændringer uden ekstra omkostninger, og uden at købe ydelser af IT-specialister eller designere. Inddragelse af andre virksomheder og interessenter Hvis en vandrerute, sejl- eller cykelrute krydser flere regioner, bør rutebeskrivelsen sendes til eventuelle partnere - virksomheder, turistinformationer, kommuner, forvaltninger i naturparker og andre interessenter, så de kan gennemgå ruten, kommentere på den og give oplysninger om den service, de kan give de besøgende (mad, indkvartering, prøvesmagning af naturprodukter, attraktioner eller butik ker med brugskunst). Brug de anbefalinger, som er praktiske og nyttige i rutebeskrivelsen. Når rutebeskrivelsen er klar sendes den endelige version til dine samarbejdspartnere. De kan lægge den på deres hjemmesider, printe den ud og tilbyde den til besøgende/gæster. Det er værd at inddrage udbydere af services i processen med at planlægge naturruter. Afmærkning af ruter Ruter for rejsende, der krydser skovområder, kan overvejes at blive mærket med maling på træerne. Dette bør dog først godkendes af ejeren eller forvalteren af jorden. I tilfælde af afmærkning i naturparker 10 og Natura 2000-områder, skal det godkendes af Naturstyrelsen. Efter afmærkning er det værd at teste ruten igen for at kontrollere om mærkningen er tilstrækkelig, og, om nødvendigt, forbedre den. Vedligeholdelse af ruten og ajourføring af oplysningerne Hvis du annoncerer en bestemt rute eller inviterer besøgende ud på ruten, er du nød til at tjekke den flere gange i løbet af sæsonen og være opmærksom på vejens tilstand og andre omstændigheder. Om nødvendigt skal faldne træstammer og grene fjernes fra vejen, måske skal afmærkningen fornyes eller anden vedligeholdelse skal iværksættes. Inddrag de mest aktive lokale folk i at opretholde ruten. Modellen for hvordan der kan laves ruter, er blevet afprøvet i praksis. Hvis du har erfaring med at udvikle ruter, kan du udelade nogle af trinene. Under alle omstændigheder er det vigtigste at tjekke ruten på stedet og inddrage lokale aktører i udvikling og vedligeholdelse. Asnate Ziemele, Lauku Celotajs Nogle relevante publikationer: Buckley, R. (ed) Environmental impacts of ecotourism. CABI Publishing, Wallingford Eagles, P. F. Jr. & McCool, S. F Tourism in national parks and protected areas. Planning and Management. CABI publishing, New York Liddle, M. J Recreation ecology. The ecological impact of outdoor recreation and ecotourism. Chapman & Hall, London Knight, R. L. & Gutzwiller, K. J. (eds.) Wildlife and recreationists: coexistence through management and research. Island Press, Washington, DC McCool, S. F. & Moisey, R. N. (eds.) 2001.Tourism, Recreation and Sustainability: Linking Culture and the Environment, CABI Publishing, New York Monz, C. A., Cole, D. N., Leung, Y.-F. & Marion, J. L Sustaining Visitor Use in Protected Areas: Future Opportunities in Recreation Ecology Research Based on the USA Experience. Environmental Management 45: Newsome, D, Moore, S. A. & Dowling, R. K Natural area tourism: Ecology, impacts and management. Channel View Books, Clevedon, UK Pickering, C. M., Hill, W., Newsome, D. & Leung, Y.-F Comparing hiking, mountain biking and horse riding impacts on vegetation and soils in Australia and the United States of America. Journal of Environmental Management 91: Rusterholz, H.-P., Müller, S. W. & Baur, B Effects of rock climbing on plant communities on exposed limestone cliffs in the Swiss Jura Mountains. Applied Vegetation Science 7: Secretariat of the Convention on Biological Diversity Guidelines on Biodiversity and Tourism Development: International guidelines for activities related to sustainable tourism development in vulnerable terrestrial, marine and coastal ecosystems and habitats of major importance for biological diversity and protected areas, including fragile riparian and mountain ecosystems. (CBD Guidelines) Montreal: Secretariat of the Convention on Biological Diversity 29 p.biol

73 144 Udvikling og markedsføring af naturturisme Udvikling og markedsføring af naturturisme 145 Udvikling og markedsføring af vandreruter i Mecklenburgische Seenplatte i Tyskland Vandring som fritidsaktivitet har fået en stor renæssance i Tyskland. I lang tid blev vandreture anset for at være noget for ældre mennesker, men for nogen tid siden ændrede billedet sig betydeligt. I dag dyrker flere og flere mennesker mellem 20 og 40 år vandreture som en sport. I 2010 blev Mecklenburgische Seenplatte placeret som nr. 22 i markedsanalysen "Destination Brand", hvor 120 feriesteder i Tyskland deltog. Regionen rangerede som nr. 14 i kategorien "ferie tilbragt i naturen". Undersøgelsen viste, at 56 % af tyskerne foretrækker Mecklenburgische Seenplatte til vandreture. Vi blev overrasket over denne fremragende placering, og turistforeninger fokuserer derfor nu stærkere på vandring i deres markedsføringstrategi samt på at lave vandrebrochurer til gæster, der besøger regionen. Inden for rammen af PARKS & BENEFITS-projektet er der som et første skridt blevet udført en analyse af Mecklenburgische Seenplatte. Forskellige institutioner er blevet hørt, blandt dem turistinformationer, kommuner, naturparker og Müritz Nationalpark. Müritz Nationalpark og mange turiststeder har allerede udgivet brochurer om vandreture. Men en lang række vandreruter mangler klar skiltning og information om turenes indbyrdes forbindelser. Turistforeningen har besluttet, at deres brochurer kun indeholder ruter med særlig god skiltning, attraktive landskaber og bekvemme transportforbindelser. Vandreruten i Müritz Nationalpark med en længde på 165 km blev inkluderet i kvalitetscertificeringen som en del af Charter-processen. Af denne grund blev ruter i Nationalparken ændret til at kunne opfylde Den Tyske Vandrelaugs kvalitetskrav. Beslutningen om denne certificering vil blive truffet i januar Derudover udviklede Müritz Nationalpark 5 vandreruter, der kan opleves ved hjælp af en GPS-guide, og de har været tilgængelige for besøgende i Nationalparken siden maj Turistforeningen lavede en brochure om vandring med materiale og input fra forskellige institutioner. Vandreruter i Müritz Nationalpark samt 14 andre vandreruter i regionen er omtalt i brochuren. Beskrivelsen af hver vandretur indeholder en introduktion, forskellige billeder, et kort, oplysninger om seværdigheder langs ruten og oplysninger om rutens forløb, samt karakteristika for selv ruten. Derudover indeholder brochuren tips og adresser på nationalparker og informationer. Udgivelsen af brochuren "Vandring i Landet med de Tusind Søer" i marts 2011 blev vel modtaget af gæster, der besøger denne region. Den uventede store efterspørgsel har allerede gjort det nødvendigt at overveje udgivelse af anden udgave. Den næstvigtigste udfordring for Turistforeningen var at udvikle en ny vision i forbindelse med Charter-processen for Müritz Nationalpark ( ). Omkring 50 forskellige nøglespillere såsom Müritz Nationalpark, turismeeksperter i regionen såvel som regionale planlægningsmyndigheder og kommuner har deltaget i processen. Med vejledning af en ekstern ekspert, er følgende nye retningslinjer blevet defineret: + Turistdestination Mecklenburgische Seenplatte bliver et stærkt varemærke i Mecklenburg- Vorpommern. + Regionen er kendetegnet ved en lang række søer og såkaldte "nationale naturlandskaber", hvor logoer som "Ferie tilbragt i natur", "Sundhedsturisme" og "Kulturturisme" bør udvikles. + Det unikke landskab og den særlige natur er det væsentlige grundlag, og det skal bevares og beskyttes som sådan i det lange løb. + Til at øge konkurrenceevnen og forbedre kvaliteten vil der blive lagt et stærkere fokus på service og innovation.

74 146 Udvikling og markedsføring af naturturisme Udvikling og markedsføring af naturturisme I fremtiden skal der udvikles flere helårstilbud for at gøre regionen mere attraktiv for besøgende og lokale. + Mennesker, der bor i regionen, vil have fordel af forbedrede levevilkår genereret ved at gøre denne region mere attraktiv for turister. + Alle tiltag tager sigte på en rettidig reaktion på de socio-demografiske ændringer for at kunne reagere på dem. I dag er der allerede overvejelser igang med hensyn til at udvikle en ny vision for Mecklenburgische Seenplatte, der sigter efter en status som "klimavenlig region". For at opnå dette skal mere attraktive offentlige transportmuligheder og e-cykelprojekter etableres med henblik på en drastisk reduktion af trafiktætheden i regionen. Turistforeningen har revideret sin hjemmeside, som nu giver yderligere oplysninger om vision og retningslinjer. Samtidig er det blevet muligt at markedsføre tilbud om vandring, naturturisme og feriepakker, som er særligt målrettet til handicappede. Sirja Wildermann, Turistforeningen for Mecklenburgische Seenplatte Tilbud om ridning for handicappede i Kurtuvėnai Regionalpark, Litauen Det er mere end ti år siden at ridecenteret under Direktoratet for Kurtuvėnai Regionalpark blev etableret i Grev Plater-Zyberks tidligere hestestalde. Det er en af de få steder i Litauen, hvor hesteturisme og professionel hestesport dyrkes samtidigt. Men sportslige resultater er ikke det primære formål for ridecenteret. Parken søger at give sine besøgende en bred vifte af services fra det første bekendtskab med en hest og ture i hestevogn til rideture i omgivelserne af Kurtuvėnai Regionalpark. Personer, der ønsker at lære mere om heste, at tilbringe mere tid sammen med heste og forbedre deres ridning, er mere end velkommen til at gå i rideskole eller deltage på sommerridelejr i Regionalparken. Turister er ikke ene om at nyde ridning i Kurtuvėnai. At være blandt heste, at observere og røre ved dem er et terapiværktøj for mange psykiatriske patienter. På en hest er børn med et bevægelseshandicap bedre i stand til at føle deres krop og træne de svage muskler. Šaukėnai Psykiatriske Hospital har benyttet denne service i mere end ti år, og foreningen for handicapridning blev etableret i Det litauiske akademi for fysisk uddannelse praktiserer hesteterapi og undersøger virkningen af ridning for patienter med spastisk lammelse. De indhøstede erfaringer og de behov, som besøgende og ledsagende familiemedlemmer har, tilskyndede parken til en bredere tilpasning af forholdene og til at yde service til personer med særlige behov. I øjeblikket er der en mulighed for at rumme handicappede på en campingplads eller privat hos lokale beboere. Direktoratet for Kurtuvėnai Regionalpark har udviklet et projekt, hvor en arena er ved at blive opført med omklædningsrum, medicinsk-terapeutisk stue, konferencesal og rehabiliteringudstyr til de handicappede. Det ligger ved siden af ridecenteret. Projektet PARKS & BENEFITS gav Direktoratet en mulighed for at investere i udvikling af turistattraktioner og nye services. I dag kan Kurtuvėnai Regionalpark invitere besøgende med handicap til en ridetur eller en tur i hestevogn. En indhegnet ridefold og en ny rampe vil hjælpe de besøgende til at komme sikkert op på hesten. Besøgende kan få kendtskab til Kurtuvėnai Herregård fra en hestevogn med en guide. Der er også en tur i Kurtuvėnai Regionalpark, hvor besøgende kan beundre damme med akvakultur, se en sten med et fodaftryk og/eller observere vandfugle. Parken har allerede testet disse ture under en sommerlejr for handicappede børn. Her blev den afstand, de kunne gå sammen vurderet, hvor ofte en pause skal holdes, hvad der er interessant og hvad der inspirerer til at finde ud af mere. Således blev et nyt behov for ledsagende familiemedlemmer defineret - at cykle. Uddannelsesprogrammer er blevet testet på lignende vis: fx blev der lavet vokslys, floraen på naturog kulturenge blev udforsket eller der blev kogt urtesuppe. Det er meget vigtigt, at programmerne bygger på en forståelse og vurdering af de besøgende fysiske evner samt det øgede tidsforbrug, der kræves af ledsagere. Derfor har

75 148 Udvikling og markedsføring af naturturisme Udvikling og markedsføring af naturturisme 149 formanden for foreningen for handicapridning informeret medarbejderne i Regionalparken om særlige behov hos handicappede og om alt det, der bør tages i betragtning i forbindelse med arbejde og kommunikation med de besøgende. I fremtiden vil de besøgende ikke kun være i stand til at beundre herregården, de kan også besøge andre ting i parken. En bro skal opføres over floden på Juodlė søruten, hvilket vil gøre det muligt for de besøgende at rejse både til fods og i kørestole. Bænke og trapper vil være nyttige for ældre eller gangbesværede. PARKS & BENEFITS har stimuleret betjening af besøgende med særlige behov i Kurtuvėnai Regionalpark, og erfaringer med ture og sommerlejre vil forbedre kvaliteten af denne service. Jurgita Bartkuviene, Kurtuvėnai Regionalpark en markedsføringsplatform som redskab til at tiltrække turismeaktører der vil følge charteret Og miljøstandarder i dovrefjellsundalsfjella nationalpark Den strategiske beslutning om at bruge en markedsføringplatform som et redskab til at tiltrække turismeaktører var baseret på følgende forhold: + Mange af de mere end 100 forskellige centrale aktører tænkte i administrative og forvaltningsmæssige mønstre, lige som de tænker i forskellige faglige områder og sektorer. + Den geografiske spredning hen over 4 amter har haft en betydelig indvirkning på forvaltningen af området: - Med hensyn til amtslig/regional turismeforvaltning - Med hensyn til den lokale turismeforvaltning - Med hensyn til effektiv ledelse og administration af Nationalparken. + Inden for rammerne af en effektiv besøgsstrategi blev relevante oplysninger om Nationalparkområdet i forhold til forskellige besøgende og interessegrupper offentliggjort på 11 forskellige hjemmesider. De fleste oplysninger var i generelle vendinger eller informationen var knyttet til specialiserede faglige discipliner. + Ud over ovennævnte svagheder i kommunikationen var der en generel mangel på tænkning i målgrupper. Næsten alle lokale turistbureauer i området har tænkt i markedsføring i udlandet, men fakta er, at i de fleste områder er mere end 60 % indenlandske (norsk) besøgende. Samtidig er der produceret meget lidt turistinformation på de sprog, der tales på de vigtigste udenlandske markeder. Også på Nationalparkens besøgscentre rundt om i Dovrefjell var informationerne for det meste på norsk. + Der var for mange udviklingsprojekter inden for turisme i området uden en samlet og koordineret strategi. + Alle kommuner/landsbyer rundt i Dovrefjell Nationalpark var perifere destinationer inden for deres respektive amter, bortset fra Rauma. + Uden en samlet og koordineret strategi, er det meget vanskeligt at udvikle en sund besøgsstrategi, baseret på principperne om bæredygtig udvikling og økonomisk og social udvikling. + En række funktioner knyttet forvaltningen af Dovrefjell Nationalpark blev udført af organisationer og flere ledelsesniveauer. Dette hindrede ledelsen i en effektiv administration af Dovrefjell Nationalpark. + På den anden side konkluderer en intern ledelsesevaluering samt en national evaluering og benchmarking med 4 forskellige nationalparkadministrationer, at ledelsesmodellen i Dovrefjell Rådet og administration - med en lokal og overordnet koordinerende ledelse og planlæggende organ - var langt mere effektiv, havde en højere grad af ledelseskvalitet og stod for en højere standard for arbejdet med bæredygtig udvikling i henhold til de nationale retningslinjer fra Direktoratet for Naturforvaltning. Samlet løsning gennem tre strategiske trin Strategisk trin I Udvikling af en samlet markedsføring- og webplatform + på tværs af amternes organisationer, kommunale og administrative grænser + men i overenstemmelse med den besøgendes/kundens måde at planlægge og tænke på + med henblik på at sikre bæredygtighed for alle tilknyttede virksomheder med en certificering af det norske miljømærke ("Miljøfyrtårn-sertifisert virksomhet") På grund af denne platform kan alle områder og virksomheder i Nationalparken behandles lige, som fx en vigtig turistattraktion og/eller turistmål. Strategisk trin II + Anerkendelse af forskellige strategiske situationer i de 8 involverede kommuner. I forhold til Nationalparken bruges de samme typer af strategiske metoder uagtet forskellene mellem kommuner og interessenter. + Opdel Nationalparken i strategiske udviklingsområder (= ikke langs linjerne for administration, men af funktion) + Fremlæg en strategisk plan for hver kommune og turistområde + "Intern" markedsføring over for interessenter i den første fase er lige så vigtig som markedsføring i retning af eksterne målgrupper.

76 150 Udvikling og markedsføring af naturturisme Udvikling og markedsføring af naturturisme Tag konsekvensen af en manglende overordnet strategi og inviterer til en ny måde at arbejde på, som resulterer i en ny positiv motivation blandt de turismerelaterede interessenter. Strategisk trin III + Brug Charter-processen som en guide og et ledelsesværktøj med henblik på at udvikle Dovrefjell Nationalpark, som et område med en økonomisk og social ud- Besøgsplanlægning Begynd at planlægge og ønske Vælg destination eller område Planlægning Aktiviteter Del oplevelser Markedsføring og information vikling inden for rammerne af bæredygtig udvikling, tænkning og implementering. + Markedsføring af de strategiske opgaver for Nationalparken i de næste 5 år, gennemfør Charterprogrammet. Information, en omkostningseffektiv hjemmeside og til en vis grad brochurer/foldere: sidstnævnte med det hovedformål at henvise besøgende til hjemmesiden Attraktiv og konkret information der fremhæver Dovrefjell Nationalparks naturlige skønhed og attraktioner, overblik over aktiviteter i og omkring nationalparken Give konkrete oplysninger om fx: + Hvordan kommer du til Dovrefjell, inklusiv hvordan det er muligt at komme til området med offentlig transport + Hvor kan du bo + Hvad kan du lave Giv en række muligheder for at få yderligere oplysninger = efterlad kontaktoplysninger, så både turistbureauer og virksomheder kan lave opfølgning overfor den besøgende. Ud over de webbaserede oplysninger vil der blive produceret små brochurer til planlægning- og booking, distribueret gennem turistbureauer Information og planlægningsværktøjer + tavler, skilte og afmærkede vandreruter + kort + oplysninger om organiserede ture Brug af sociale medier: Facebook og senere på Zoover. Det vigtigste strategiske skridt: markedsføringplatformen Interviews med en række små og mellemstore virksomheder viste, at hovedparten af virksomhederne ikke ville begynde at investere i en bæredygtig praksis eller et miljømærke uden et betydeligt markedspotentiale eller større omsætning/indtjening. Det vigtigste mål for en markedsføringplatform var, at integrere markedsføringsopgaver, baseret på de besøgendes planlægning og indkøbscyklus, som vist på figuren til højre. Strategiske resultater Strategiske resultater I Ved at gennemføre de ovennævnte strategiske tiltag, med Charter-processen som guide og implementeringsværktøj, har administrationen i Dovrefjell Nationalpark udviklet en naturbaseret turismedestination med fokus på: + Bæredygtig besøgsadfærd, + Effektiv naturbeskyttelse knyttet til overvågning og evaluering og + Bæredygtig socio-økonomisk udvikling i grænseområderne og kommuner omkring nationalparken. Strategiske resultater II Ved at definere en fælles strategi for tænkning med alle "centrale interessenter" kan uoverenstemmende tænkning omdannes til parallel tænkning i retning af en række definerede mål for Charter-processen i de kommende 5 år. Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark Dele indtryk Opleve Cyklus for besøgendes køb gøre det muligt at dele indtryk Dele indtryk Opleve Støtte til at berige ophold Markedsføringsopgaver Ønske tiltrække opmærksomhed Ønske Vælge Planlægge Vælge Planlægge Inspirere Støtte til findplanlæg-udfør fasen

77 Uddrag fra rapporten: Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme (2011) samt ordforklaring

78 Tillæg: Naturparker som begreb i Danmark Naturparkbegrebet Ordet naturparker kan ses som et samlet begreb, der sammenfatter alle beskyttede naturområder, der forvaltes og udvikles som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme. Områderne kan så deles op i forhold til, om de har regional eller national betydning. For den sags skyld kan der også være lokale og internationale naturparker. I Tabel 4 præsenteres kort naturparkbegrebet som samlebegreb. Brugen af de forskellige begreber inden for genren er med til at skabe forvirring: Naturpark benyttes synonymt for regionale naturparker, og en nationalpark i Danmark er en naturpark af national betydning. Men et sådant område kan ikke nødvendigvis klassificeres efter IUCN s kategori II: Nationalparker. I lande som Spanien, Frankrig, Italien, Litauen og Tyskland arbejdes både med nationalparker og regionale naturparker. I de fleste lande indgår regional i betegnelsen for regionale naturparker. Dette er dog ikke tilfældet i Tyskland og i Danmark. Naturparker kan ses som et modstykke til naturreservater, hvis mål som udgangspunkt alene er naturbeskyttelse. Naturreservater kan dog godt fungere som kerneområder i naturparker, men ikke omvendt. De to hovedtyper af beskyttede naturområder, naturparker og naturreservater, kan også findes i forskellige overgangsformer, ligesom et reservat nogle gange kan blive forvaltet, som var det en naturpark. Fx vil Natura 2000-områder som udgangspunkt kunne ses som reservater, da de alene er sat op med beskyttelsesformål, men i den konkrete forvaltning vil de kunne blive forvaltet mere som naturparker: Naturpark Maribosøerne er også et Natura 2000-område for størstedelen af sit areal. Se Tabel 1 for definitioner. Begrebet beskyttede naturområder (Tabel 5) skrives internationalt blot beskyttet område (protected area). Men et beskyttet område kan for den ikke indforståede være, hvad som helst. Der mangler det lille ord natur for, at det er forståeligt i en bredere sammenhæng. Alternativt kræves mange års brug af begrebet, for at det bliver almindeligt forbundet med naturområder, som det nu efterhånden er sket med brugen af begrebet nationalparker. Karakteristik af regionale naturparker Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland har i 2009 formuleret en karakteristik af naturparker i regional sammenhæng. I dette afsnit bruges begrebet naturpark som synonym for regional naturpark. Definition Naturparker er i denne sammenhæng større naturområder af regional betydning. De vil ofte også indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede og sammenhængende med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer (Boks 1). Naturparker - opdeling Lokale Eksempler Døllefjelde-Musse Naturpark kan fx betragtes som en lokal naturpark. Begreb Naturparker (overordnet begreb) Kort definition Beskyttede naturområder, der bliver udviklet som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme. Regionale Nationale Kan også kaldes naturparker. Ofte bruges begrebet regionale naturparker. Eksempler er Naturpark Åmosen og Naturpark Maribosøerne. Kaldes nationalparker. Eksempler er Nationalpark Thy og Nationalpark Mols Bjerge Naturreservater Beskyttede naturområder Beskyttede naturområder etableret og forvaltet alene med henblik på naturbeskyttelse. Naturreservater og naturparker. Internationale Vadehavet kan fx betragtes som en international naturpark! Naturområder Områder med et større naturindhold. Tabel 4. Naturpark som begreb og eksempler. Tabel 5. Oversigt over hovedbegreber for naturområder.

79 Væsentlige forudsætninger Borgerinvolvering er et bærende element i skabelsen og opretholdelsen af naturparker. Det skaber forståelse, medansvar og konstruktive aktører. Kommunen kan beslutte ved kommuneplantillæg at oprette en naturpark. Tiltag og aktiviteter tager udgangspunkt i frivillighed. Realisering tager udgangspunkt i eksisterende arealbindinger som plan- og naturbeskyttelseslovens generelt regulerende bestemmelser, eventuelle fredninger, vildtreservater mm. Planlægning Naturparker etableres formelt via kommuneplanlægningen - typisk som særlige kommuneplantillæg, hvor naturparken afgrænses og planmæssige retningslinier fastlægges. Det er bindende for offentlige myndigheders planlægning og sikrer dermed naturparkens legalitet. Der udarbejdes en samlet forvaltningsplan (naturparkplan) for området som både fokuserer på sikring, vedligeholdelse og evt. forbedring af naturog kulturværdier (pleje og evt. genopretning) og på planlægning for friluftsliv, herunder passende styring af besøgstrykket. Samarbejde med lokalbefolkning Ved oprettelse af en naturpark etableres et naturparkråd eller tilsvarende, hvor alle vigtige aktører i eller ved området er repræsenteret. Boks 1. Definition af regionale naturparker Naturparker er større naturområder af regional betydning. De vil ofte også indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede og sammenhængende med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer. Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland 2009 Samarbejde og inddragelse af lokale aktører er vigtig for at sikre bred opbakning. Lokalsamfundene skal i videst muligt omfang kunne drage fordel af at have en naturpark. Naturparker forbinder naturbeskyttelse med udnyttelse til friluftsliv og lokalt erhvervsliv, idet naturparkbegrebet øger mulighed for markedsføring (branding) af lokalt producerede produkter og giver øgede muligheder for turistomsætning. Besøg af turister giver øget fokus på, hvilke steder det har særlig interesse at værne om, fordi de tillægges værdi af de besøgende. Formidling Natur- og kulturformidlingen bygger på en samlet planlægning af naturparkens bæreevne, der også styrer, hvor friluftsliv kan finde sted og med hvilket omfang og karakter i forhold til de værdier, der ønskes beskyttet. Der produceres et fælles, ensartet formidlingsmateriale (herunder hjemmeside) for området. Der vil normalt være mindst et formidlingscenter med en tilhørende naturvejleder knyttet til en naturpark. Logo Der udvikles et særligt logo for hver naturpark (Figur 1). Logoet går igen i al formidling og kan eventuelt bruges til mærkning efter nærmere kriterier af lokale produkter og hos virksomheder i området. Eventuelt kan man ved indgange til området foretage afmærkning med logoet på pæle e.l. Logoet bør findes på alle faciliteter opsat for friluftslivet og på informationstavler. Figur 1. Eksempler på logoer fra naturparker af regional betydning. Naturparker og nationalparker Regionale naturparker kan rumme de samme kvaliteter med hensyn til landskab, naturog kulturværdier som nationalparker. De regionale naturparker er imidlertid lokalt udpegede og er ikke omfattet af særlovgivning som nationalparker. Både de regionale naturparkers og nationalparkernes indhold er baseret på frivillighed, aktiv involvering af borgere og interesse- og erhvervsorganisationer samt engagement i de enkelte kommuner og i lokalbefolkningen. BIOMEDIA Henvisninger Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland Karakteristik af Naturparker i Region Sjælland. Godkendt på møde i Regionalt Netværk for Naturparker, d. 26. februar 2009.

80 Tillæg: Definitioner af beskyttede naturområder Der findes en lang række nationale og internationale initiativer og systemer til at definere beskyttede naturområder. Et udvalg af disse beskrives kort i dette bilag. Den vigtigste er IUCN s opdeling af beskyttede naturområder. IUCN IUCN, International Union for Conservation of Nature, er verdens ældste (1948) og første globale miljøorganisation med medlemmer fra over 140 lande. Medlemmerne af IUCN omfatter mere end 80 stater, 110 statsinstitutioner og 800 NGO ere (non-governmental organisations, hvilket vil sige ikke-statslige organisationer). Organisationens vision er at bevare naturens mangfoldighed og sikre, at enhver brug af naturressourcer er rimelig og økologisk bæredygtig. IUCN har været initiativtager til en række internationale aftaler, fx Ramsarkonventionen og Countdown2010-initiativet (FNkampagne, som arbejdede på at bremse tabet af biologisk mangfoldighed inden 2010). IUCN kategorier IUCN s kategorier er udarbejdet som en hjælp til at få bedre og mere sammenlignelige oversigter over beskyttede naturområder af forskellig karakter over hele verden. Kategorierne gælder kun for naturområder, der er beskyttede. IUCN s definition (2008) af et beskyttet naturområde ( protected area ) lyder således: Boks 2. Definition af beskyttet naturområde Et beskyttet naturområde er et klart defineret geografisk område; anerkendt, afsat til og forvaltet gennem lovlige eller andre effektive midler til at nå en langsigtet beskyttelse af naturen med tilhørende økosystemtjeneste og kulturelle værdier. IUCN 2008 Begrebet økosystemtjeneste defineres som de fordele mennesket har fra økosystemer. Ud over resurser som mad, planter dyr, svampe, mikroorganismer og andre råstoffer, angives også funktioner såsom bestøvning af afgrøder, forebyggelse af jorderosion og vandrensning. I Danmark kan beskyttede naturområder fx være Natura 2000-områder, fredninger, naturreservater, vildtreservater og områder udpeget og beskyttet efter fx naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven og naturskovsstrategien. IUCN har formuleret 6 forskellige kategorier for beskyttede naturområder, hvoraf den første opdeles i to: Ia Naturreservat: Beskyttet naturområde med særligt karakteristiske økosystemer, herunder geologiske eller fysiske forhold og/eller enestående arter. Disse områder forvaltes hovedsageligt med videnskabelige formål og for at sikre helt urørt natur. Ib Vildmarksområde: Store beskyttede naturområder, hvor den naturlige karakter er bevaret. Området er uden permanent eller betydelig beboelse og skal være underlagt fredningsbestemmelser, der sikrer bevarelsen af den vilde natur. II Nationalpark: Store naturområder, der administreres for beskyttelse af økosystemer og udfoldelse af friluftsliv og aktiviteter, der dog alle skal have miljømæssige og kulturelle formål. III Naturmonument: Beskyttede naturområder, hovedsageligt forvaltet for bevarelse af specifikke landskabs- eller naturattraktioner. Disse attraktioner er generelt mindre områder med enestående værdi og stor besøgsinteresse. IV Habitat/artsforvaltningsområde: Beskyttede naturområder forvaltet for bevarelse af specifikke arter og deres leveområder. V Beskyttet landskab: Beskyttede naturområder på landjorden eller i havet, hvor samspillet mellem mennesker og naturen over tid har skabt et særlig æstetisk, økologisk eller kulturel værdi. Det er ofte steder som besidder en høj grad af biologisk diversitet, hvorfor sikring af den traditionelle udnyttelse kan være af vital betydning for opretholdelsen og udviklingen af denne type områder. VI Beskyttet naturområde med ressourceudnyttelse: Større beskyttede naturområder, der overvejende består af naturlige økosystemer. Områderne forvaltes for at sikre langvarig beskyttelse af værdierne, men samtidig tillades, at lokalsamfund kan foretage en bæredygtig udnyttelse af naturen. Kategorierne skal ikke forstås som et simpelt hierarki (I-VI). For eksempel indbefatter kategori VI faktisk mere naturnære områder end kategori V (Figur 2). Kategori I-III omfatter beskyttelse af naturområder, hvor direkte menneskelig påvirkning og ændringer af miljøet er begrænset. Kategori IV-VI omfatter beskyttelse af områder, hvor større påvirkning og ændringer af naturen kan finde sted. Kategori V gælder for de områder, hvor landskaber er blevet ændret som et resultat af langsigtet interaktioner med mennesker; typisk landbrug, skovbrug og turisme.

81 Figur 2. IUCN kategorier for beskyttede naturområder sat op imod graden af naturtilstand (efter Dudley 2008). Begrebet nationalparker bruges ofte om andre typer af kategorier end kategori II. Generelt må det siges, at nationalparker defineres ret frit af nationalstater med udgangspunkt i nationalt betydningsfulde naturområder, og de kan så henhøre under alle kategorier. Kategori II må derfor mest ses som større beskyttede økosystemer. Tilsvarende gælder også for regionale naturparker, der ofte søges hæftet på kategori V, men ved en nærmere vurdering kan de henføres til andre IUCN-kategorier, afhængig af det konkrete tilfælde. Det er ifølge IUCN afgørende, at alle naturområder uanset kategori bidrager til beskyttelse af naturen, og at det er den konkrete situation, der afgør valget af kategori. Europa er specielt karakteriseret ved dominans af kulturlandskaber med relativt små land- og skovbrug. Store dele af arealerne er privatejede, og mange lande har en høj befolkningstæthed. Det gør det især vanskeligt at klassificere beskyttede naturområder, der opfylder kriterierne for IUCN kategori I, II og VI. For at gøre retningslinierne mere kendte og anvendt i Europa har IUCN og EUROPARC i 1999 udarbejdet uddybende retningslinier for europæiske forhold. IUCN-Klassifikation Når beskyttede naturområder klassificeres til de forskellige kategorier, lægger IUCN først og fremmest vægt på: at det primære formål ved beskyttelsen er opfyldt at det primære formål bør gælde for mindst 75 % af arealet Det vil sige op til 25 % af det samlede areal behøver ikke at leve op til den udpegede kategori. Ved klassificering af fx et kategori II område, kan der således accepteres op til 25 % af arealet ikke passer med kategori II, fx turistlejre i beskyttede områder på Afrikas savanne eller en landsby bevaret i Cat Tien National Park i Vietnam. Det er dog en forudsætning, at forvaltningen af disse arealer ikke er i konflikt med det primære formål med området. Når et område skal klassificeres lægges især vægt på: Arealstørrelse Der er ikke noget bestemt krav om arealstørrelse. Størrelsen af det beskyttede område skal ses i forhold til det vand- eller landområde, der er nødvendigt for at gennemføre formålet med beskyttelsen. Tabel 6 viser arealstørrelsen relateret til de forskellige kategorier. Flere kategorier inden for samme beskyttede naturområde Det er muligt at have flere kategorier inden for samme område, såfremt der sker en underopdeling. Fx kan der ofte i et kategori II-område ligge områder af både kategori Ia og Ib og i et kategori V-område kan ligge områder af kategori I, II og IV. Det vil dog være en stor fordel, at hele området har en fælles forvaltning, naturligvis med respekt for, at nogle områder er offentligt ejede og andre privatejede. Zonering Det påpeges, at zonering er et vigtigt værktøj. Beskyttelsen kan variere i forhold til de lokale forhold i et delområde. Der kan fx udlægges zoner for naturbeskyttede kerneområder og zoner for friluftsaktiviteter med lempeligere naturbeskyttelse. Ejerskab De beskyttede arealer kan være statsejede eller privatejede. Typisk vil kategori I III være ejet af en offentlig instans eller en NGO, mens det ofte ses, at de øvrige kategorier er domineret af privatejede arealer. Forvaltningsansvar Forvaltningsansvar for de enkelte beskyttede områder kan spænde fra centrale, regionale til lokale myndigheder samt NGO er, den private sektor eller det lokale samfund. Det vigtigste er, at den ansvarlige part har mulighed for at realisere forvaltningsmålene.

82 Kategori Relativ størrelse Forklaring Undtagelser Ia Ofte små Strengt beskyttede områder uden adgang er altid vanskeligt at enes om, med undtagelse af områder med meget lille befolkningstæthed. Selvom store områder eksisterer (fx i Australien), så er de rimeligvis undtagelsen. Ib Sædvanligvis store En del af rationalet med vildmarksområder er, at de giver nok rum til at opleve ensomhed og naturlige økosystemer i stor skala. II Sædvanligvis store Fredning af økosystem-processer indikerer, at området behøver at være stort nok til at indeholde hele processer eller det meste af sådanne. III Sædvanligvis små Store områder indeholdende natur-monumenter vil generelt også beskytte andre værdier (fx økosystemer og/ eller vildmarksområder). IV Ofte små Hvis et område er etableret for kun at beskytte specifikke arter eller levesteder antyder det, at området er relativt lille. V Sædvanligvis store Mosaikken af forskellige tilgange i landskabsforvaltningen betyder samlet, at naturbevarelse bliver fremmet i forvaltningen, hvilket foreslår, at der er tale om større områder. VI Sædvanligvis store Den ekstensive naturpleje foreslår, at det sædvanligvis vil være store områder. Tabel 6. Størrelse af beskyttede naturområder relateret til IUCN-kategorier (efter Dudley 2008). Store områder med lille befolkningstæthed og lille interesse i turisme. Forholdsvis små vildmarksområder er etableret med håb om, at de senere kan udvides. Små øer kan effektivt være økosystemer og således funktionelt kategori II. - Store områder udlagt som naturreservater, der dog behøver regelmæssig naturpleje for at fungere, kan være bedst placeret i kategori IV. Nogle mini-reservater er etableret med henblik på at beskytte vilde slægtninge til kulturplanter. Nogle marine kategori VIområder er små. Identificer mål for forvaltningen Vurder om området lever op til IUCNs definition af et beskyttet naturområde Hvis ja, dokumenter karakteren af området lovmæssig status, mål for forvaltningen, osv. og begrundelsen for at området har status som beskyttet naturområde Brug denne information til at foreslå en IUCN kategori for naturområdet Ideelt, udfør en konsultationsproces til at opnå enighed om den foreslåede kategori Myndigheden laver den endelige beslutning om IUCN-kategori Figur 3. Forløb ved tildeling af kategorier for beskyttede naturområder (efter Dudley 2008). Der er store variationer mellem de lande, der benytter IUCN s kategorier. Det væsentlige er at give områderne en passende kategori, således at der skabes et fælles sprog for beskyttede naturområder. IUCN anbefaler, at alle kategorier får lige stor vægtning. Det viser sig, at være vanskeligt at kategorisere beskyttede naturområder med IUCN s system. Nogle områder der er placeret i kategori V kunne også være placeret i kategori VI, eksempelvis flere godslandskaber. Mange af de beskyttede naturområders placering i kategorier kan diskuteres ikke mindst på baggrund af de nyeste retningslinier fra IUCN, hvorfor en revidering af listen med fordel kunne overvejes. Ifølge statistik i WDPA (juni 2010) har antallet af indberetninger af beskyttede naturområder i Danmark ligget konstant på 4,95 % siden Det tyder på ophør af tilmelding til databasen efter Dette passer også godt med, at der mangler angivelser i kategori VI. Denne kategori er først tilføjet efter Når beskyttede naturområder skal vurderes og klassificeres kan processen have et forløb, som vist i Figur 3. Myndighederne rapporterer herefter til UNEP World Conservation Monitoring Centre, så oplysningerne kan optages i World Database on Protected Areas (WDPA) og på UN List of Protected Areas.

83 UNESCO Biosfæreområder, Verdensarv og Geoparker UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) er FN s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Organisationen har tre projekter af relevans for naturparker: Miljøprojektet MAB (Man And Biosphere). Lande, der er tilknyttet MAB, har mulighed for at implementere konceptet Biosfæreområder. Verdensarv, et hovedsageligt kulturelt projekt. Dog omfatter ca. en fjerdedel af de optagne områder naturarealer. Omkring 8 % er udpeget på basis af geologien. GGN (Global Network of National Geoparks), som i Europa administreres af EGN (European Geoparks Network). Geoparker, som opfylder standarder defineret af EGN og UNESCO, har mulighed for at blive optaget i netværket af geoparker. Biosfæreområder Biosfæreområder betegner økosystemer på landjorden eller i havet, der forvaltes ved at forene bevarelse af biodiversitet med en bæredygtig udnyttelse. Et biosfæreområde skal opfylde tre grundlæggende funktioner: menneskelig udvikling, der er sociokulturelt og økologisk bæredygtig. en logistisk funktion - at yde støtte til forskning, overvågning, uddannelse og udveksling af oplysninger relateret til lokal, national og global beskyttelse og udvikling. Projektet blev en del af UNESCO s program Man and Biosphere i 1970 og er senere slået igennem internationalt. På verdensplan er der i biosfæreområder i 117 lande, hvoraf 12 går på tværs af flere landegrænser. Nordøstgrønland blev allerede i 1977 udpeget som biosfæreområde og er med ha verdens største biosfæreområde (og nationalpark). I Danmark er der ikke etableret biosfæreområder. Verdensarv Verdensarv er enestående kultur- og naturarv, som er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvprogram knyttet til Konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv: Convention concerning the Protection of the World Cultural and Natural Heritage (vedtaget i 1972). Programmet administreres af UNESCO. Kriterier I II III IV V VI VII VIII IX Beskrivelse Repræsenterer et mesterværk af menneskelig kreativitet og genialitet. Viser en vigtig udveksling af menneskelige værdier, over et tidsrum eller indenfor et kulturområde i verden, med udvikling af arkitektur, teknologi, monumental kunst, byplanlægning eller landskabsudformning. Bærer et enestående, eller i det mindste sjældent, vidnesbyrd om en kulturel tradition eller om en levende eller uddød civilisation. Er et fremragende eksempel på en type bygningsværk, arkitektonisk eller teknologisk samling, som illustrerer et eller flere betydelige trin i menneskets historie. Er et fremragende eksempel på en traditionel menneskelig bosættelse, jordbrug eller havbrug, som er repræsentativ for en kultur (eller flere kulturer), eller viser menneskets samspil med miljøet, specielt der hvor det er blevet sårbart under virkningen af irreversible forandringer. Berører eller er direkte knyttet til hændelser eller levende traditioner, med ideer eller overbevisninger, eller med kunstneriske eller litterære arbejder af universel betydning. Indeholder fantastiske naturfænomener eller områder med sjælden naturskønhed og æstetisk betydning. Er et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, hvor der var betydningsfulde geologiske processer i forhold til udviklingen af landformer, eller betydningsfulde geomorfologiske eller fysiografiske kendetegn. Er et fremragende eksempel som repræsenterer betydningsfulde økologiske eller biologiske processer og udvikling af økosystemer på landjorden, i ferskvand, ved kysten eller i havet og udvikling af planteog dyresamfund. Som eksempler kan nævnes: ødemarken af Østafrikas Serengeti, pyramiderne i Egypten og Great Barrier Reef i Australien. I alt 190 lande har ratificeret verdensarvlisten World Heritage Convention. For at blive optaget på verdensarvlisten skal steder være af enestående universel værdi og opfylde mindst ét ud af ti udvælgelseskriterier (Tabel 7). Disse kriterier beskrives i Operational Guidelines for the Implementation of the World Heritage Convention. I Danmark er Roskilde Domkirke, Jellingemonumenterne, Kronborg Slot optaget på verdensarvlisten. I Grønland er Ilulissat Isfjord optaget på verdensarvlisten. Desuden er Stevns Klint og den danske del af Vadehavet indstillet til optagelse på listen. Det er Kulturministeren, der formelt er ansvarlig for ansøgning til UNESCO om verdensarvsudpegninger i Danmark. en bevarende funktion - at bidrage til bevarelsen af landskaber, økosystemer, arter og den genetiske variation. en udviklende funktion - at fremme økonomisk og Verdensarvlisten omfatter 981 områder, fordelt på 759 områder med kulturværdier, 193 naturområder og 29 områder med både kultur- og naturværdier i 160 stater. X Indeholder de vigtigste og mest betydningsfulde naturlige leveområder for in-situ bevarelse af biologisk mangfoldighed, inklusive områder som indeholder truede arter, som har særlig universel værdi set fra et videnskabeligt synspunkt. Tabel 7. Kriterier for optagelse på verdensarvlisten (fra UNESCO 2010).

84 Geoparker En geopark er et naturskønt område med en geologisk arv af særlig geovidenskabelig betydning, som samtidig har en rækkevidde som integrerer andre naturscenarier og seværdigheder samt kulturelle interesser i et unikt naturområde. En geopark beskytter den geologiske arv, er grundlag for geovidenskabelig forskning og formidling og bidrager til den lokale udvikling i området ved udvikling af geoturisme. Ligesom naturpark er geopark ikke et beskyttet begreb, og det anvendes i dag i en række forskellige sammenhænge. Men nogle geoparker er certificeret som EGN geoparker (European Geoparks Network) eller GGN geoparker (Global Geoparks Network), hvilket er en kvalificering af geoparkerne i overensstemmelse med standarder som varetages af EGN og UNESCO. Lande indenfor Europa søger om optagelse i det lokale netværk i EGN og ved optagelse, bliver man samtidig medlem af det Globale Geopark Netværk i regi af UNESCO. Antallet af certificerede geoparker har været i kraftig vækst lige siden begrebet blev introduceret i Definition af en EGN geopark En EGN geopark er et område, der er blevet anerkendt som et særligt område af UNESCO og EGN på baggrund af sin vigtige geologiske arv på internationalt niveau. Udpegningen af en geopark har til formål at beskytte den geologiske mangfoldighed, at formidle den geologiske arv til den brede offentlighed, såvel som at støtte en bæredygtig økonomisk udvikling af geoparkens område, primært gennem udvikling af geoturisme. En geopark skal have klart definerede grænser og en tilstrækkelig arealmæssig udbredelse, så en reel territorial økonomisk udvikling kan finde sted. For at en geopark kan kvalificeres som en EGN geopark, skal den omfatte et vist antal geologiske lokaliteter af særlig betydning med hensyn til deres videnskabelige kvalitet, sjældenhed, æstetiske appel eller uddannelsesmæssige værdi. De fleste af lokaliteterne inden for geoparkens afgrænsning, skal være en del af den geologiske arv, men lokaliteterne kan også repræsentere arkæologiske, økologiske, historiske eller kulturelle interesser. Det som yderligere kendetegner en EGN geopark er, at den har en direkte indvirkning på området ved positiv påvirkning af lokalbefolkningens levevilkår og miljø. Det er et af geoparkens formål, at fremme lokalbefolkningens værdsættelse af områdets kulturarv og dermed deltage aktivt i områdets kulturelle vitalisering. En EGN geopark forpligter sig til at eksperimentere med og forbedre metoder til at bevare den geologiske arv, og geoparken skal arbejde inden for det Europæiske Geopark Netværk og derved arbejde aktivt for netværkets udvikling og samhørighed. Samtidig skal geoparken arbejde med lokale virksomheder for at fremme og støtte salg af nye lokale produkter, der relaterer til den geologiske arv i overensstemmelse med EGN s retningslinjer. Det er de lokale myndigheder der ansøger om at blive optaget i geoparknetværket. Den danske UNESCOnationalkommision forventes inddraget og at give sin anbefaling til ansøgningen. Forinden der ansøges, skal det område der ansøges om optagelse af, allerede operere som en geopark, efter de kriterier netværket har defineret for deres forvaltning og drift. Hvert år optages nye geoparker i netværket og i september 2013 er antallet af EGN/GGN geoparker oppe på 100. Heraf er de 57 europæiske, fordelt på 19 lande. Danske nationalparker Danske nationalparker er beskrevet i Lov om nationalparker (6. juni 2007) og har til formål: at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning. Oprettelsen af nationalparker er med til at udvikle, sikre og bevare enestående dansk natur, landskaber og kulturhistoriske værdier. Ved at oprette nationalparker sikrer vi, at områdernes landskaber, de geologiske formationer og de kulturhistoriske værdier ikke går tabt - men netop bliver bevaret og gjort synlige, så de kommer alle til gode. ( ) Det giver dig samtidig bedre muligheder for friluftsliv. Du vil kunne komme til at opleve storslåede og flotte landskaber, se sjældne og truede arter og færdes i uberørte naturområder, hvor naturen helt får lov at passe sig selv. Hertil kommer, at nationalparkerne vil kunne medvirke til at styrke den lokale, erhvervsmæssige udvikling, f.eks. i form af øget turisme. Fem områder blev udpeget som nationalparker efter en fase med pilotprojekter, der blev igangsat af regeringen i I 2013 er der tre nationalparker: Nationalpark Thy (indviet i 2008), Nationalpark Mols Bjerge (indviet i 2009) samt Nationalpark Vadehavet (indviet i 2010). Nationalpark Kongernes Nordsjælland er kandidat som nationalpark og har været igennem en lang proces i forhold til at indkredse nationalparken. Hertil kommer, at Miljøministeren i 2012 gav opbakning til et nationalparkforslag for Skjoldungelandet ved Roskilde- Lejre. Forslaget om Nationalpark Skjern Å, som var med i pilotprojektet, blev endeligt opgivet i Den danske model for nationalpark er ikke klassificeret til IUCN-kategori II Nationalpark. Betegnelsen nationalpark er ikke beskyttet og bruges generelt om mange beskyttede naturområder over hele verden. Den første nationalpark i verden var Yellowstone National Park, der blev etableret i 1872 i USA.

85 Nationalparker oprettes for at beskytte og formidle naturog kulturværdier. De er naturparker på nationalt niveau. De væsentlige forskelle i forhold til de regionale naturparker (blot kaldet naturparker ) består i at nationalparker rummer natur af national interesse, har en særlovgivning og modtager statslig finansiering. Naturparker udspringer af lokale initiativer. De er baseret på beskyttelse af natur og kultur af regional interesse, frivillig indsats og lokal/regional finansiering. Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker Danske Naturparker er en mærkningsordning for større sammenhængende naturområder, der sætter fokus på at benytte og beskytte naturen i Danmark. Mærkningsordningen er udviklet af Friluftsrådet på baggrund af erfaringer fra syv pilotprojekter i Grundlaget for Danske Naturparker er en enestående natur, hvor også kulturmiljø, rekreative muligheder, formidling og erhverv er vigtige elementer i en naturpark. For at få mærket Danske Naturparker skal kommuner indsende en samlet ansøgning til Friluftsrådet, som bl.a. skal redegøre for, hvordan 10 kriterier opfyldes: 1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur 2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning 3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder 4. Naturparken skal have et naturparkråd 5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af en naturparkplan 6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg hertil 7. Naturparken skal forankres lokalt gennem borgerinddragelsesprocesser 8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for både danske og udenlandske besøgende 9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet 10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget De første ansøgninger til mærkningsordningen forventes at blive modtaget i løbet af efteråret Ansøgningerne vurderes af en nationalkomité, som er sammensat af relevante interesseorganisationer, myndigheder og fagpersoner. Mærket Danske Naturparker tildeles for en periode på fem år ad gangen. Naturparkerne forankres i kommunerne, enten som en del af kommuneplanen eller som tillæg hertil. Det vil sige, at naturparkerne er mere lokalt forankrede end de danske nationalparker, som har ophæng i staten gennem nationalparkloven. Frivillighed er et nøgleord i naturparkarbejdet. Eventuelle tiltag på private jorde vil udelukkende ske på baggrund af frivillige aftaler mellem kommune og lodsejer. Hvis naturparken er et samarbejde mellem flere kommuner, skal det afklares, hvordan ressourcerne deles og hvilke forvaltninger og medarbejdere, der skal inddrages. Naturparken vil også have mulighed for at søge Tipsog Lottomidler eller forskellige private fonde og offentlige støtteordninger, til at gennemføre konkrete projekter for friluftslivet. BIOMEDIA Henvisninger Dudley N (ed.) Guidelines for Applying Protected Area Management Categories. Gland, Switzerland: IUCN. edocs/paps-016.pdf (september 2013). EUROPARC og IUCN Guidelines for Protected Area Management Categories - Interpretation and Application of the Protected Area Management Categories in Europe. EUROPARC & WCPA, Grafenau Germany. iucn.org/dbtw-wpd/edocs/ pdf (september 2013). European Geoparks Network (EGN). europeangeoparks.org (juni + oktober 2010). Friluftsrådet. friluftsprojekter/naturparker.aspx (september 2013). Global Geoparks Network (GGN). globalgeopark.org (juni 2010). IUCN. (juni 2010). Miljøministeriet Lov om nationalparker. Retsinformation R0710.aspx?id=13117 (juni 2010). Naturstyrelsen. dk/ (september 2013). Professor Patrick Mc Keever, Chief of Section, Earth Sciences, UNESCO, pers.com. UNESCO MAB. natural-sciences/environment/ecological-sciences/ man-and-biosphere-programme/ (september 2013). UNESCO World Heritage Center. org/en/35/ (september 2013). WDPA. World Database On Protected Areas (juni 2010).

86 Tillæg: Ordforklaring Barrierefri: I denne sammenhæng bruges begrebet om steder, hvor der i planlægningen tages højde for adgang med kørestole, krykker, barnevogne mm. Beskyttet naturområde: Et begreb, der bruges i en række nationale og internationale initiativer og systemer. I Danmark kan beskyttede områder fx være Natura 2000-områder, fredninger, naturreservater, vildtreservater og områder udpeget og beskyttet efter fx naturbeskyttelsesloven og naturskovsstrategien. En naturpark er et beskyttet naturområde, der bliver udviklet som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme. Besøgsmåling: Dele af en overvågning kaldes ofte besøgsmåling, specielt når det refererer til de redskaber, der bruges til at indsamle information om besøgende i et område. Besøgsstrømme ( visitor flow ): Besøgsstrømme viser den rumlige og tidsmæssige fordeling af besøgende i et givent område. Besøgsstyring: Strategi, der begrænser besøgendes slid på naturen, kulturen og det sociale miljø samtidig med at kvaliteten af oplevelsen af det besøgte område bevares. Besøgsstyring sker gennem foranstaltninger, der kanaliserer besøgsstrømme og kontrollerer besøgsaktiviteter. Placeringen af turismeprodukter, planlægning af stisystemer, og tilrettelægning af informationsposter vil tilsammen kunne bidrage til dette. Effektive planer for styring af besøgende bør tillade en økonomisk tilvækst fra turisme samtidig med at de sørger for at reducere ulemperne af sæsonmæssige udsving. Biodiversitet/biologisk diversitet: Mangfoldigheden af levende organismer. Biodiversitet kan beskrives på flere niveauer som fx genetisk diversitet eller som diversiteten af biologiske samfund eller økosystemer. Oftest bruges begrebet synonymt med artsdiversitet, dvs. antallet af arter inden for et nærmere afgrænset område. Begrebet er aktuelt pga. en voksende bevidsthed om nedgang i artsrigdommen som følge af tilvæksten i verdensbefolkningen og dennes krav på rum og resurser, og har fundet udtryk i flere internationale konventioner om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturen. Bæredygtig transport: De transportløsninger, der bedst tilgodeser en befolknings behov for transport, og som samtidig begrænser miljøbelastning, trafikulykker, naturødelæggelser og ressourceforbrug. Bæredygtig turisme: Bæredygtig turisme er en turisme, som planlægges så den undgår at ødelægge naturværdier og -oplevelser. Målet er en turisme, som balancerer hensyn til natur/miljø, sociale hensyn og økonomisk ansvarlighed. Bæreevne (i forhold til naturområder): Begreb, der bl.a. fokuserer på hvor meget naturen i et område kan bruges af menneskene, uden at ødelægge det, vi finder så værdifuldt. Bæreevnen kan fx beskrives i form af antal turister og heraf affødte aktiviteter, som naturen kan tåle i et givent naturområde. Områders bæreevne er forskellige, og kan ændres over tid afhængig af hvordan de forvaltes. Charter-processen: I denne sammenhæng er der tale om den proces, der gennemgås for at kunne få tildelt Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker. I processen inddrages lokale interessenter, strategiske prioriteringer drøftes og strategi- og handeplaner udarbejdes. Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme/ European Charter for Sustainable Tourism in Protected Areas: Et praktisk værktøj, der muliggør udvikling af bæredygtig turisme i naturparker. Tilslutning til Charteret indebærer en certificering og forpligter en naturpark til at beskytte naturen og samtidig skabe løbende forbedringer for turister, den lokale befolkning og virksomheder i området. Repræsentanter for disse grupper deltager i et forum, der skal formulere en lokal strategi for bæredygtig turisme, hvori der indgår en situationsanalyse og en handlingsplan. Chartret er udarbejdet af EUROPARC. EF-habitatområde: Betegnelse for særligt beskyttede naturområder til beskyttelse af bestemte arter af dyr og planter samt naturtyper. Områderne er udpeget på grundlag af EF's habitatdirektiv fra Udpegning og afgrænsning af områderne er alene baseret på naturhensyn, mens det, ifølge EF-domstolens praksis er ulovligt at inddrage samfundsøkonomiske, rekreative eller privatøkonomiske hensyn ved udpegningen. Beskyttelsen af områderne stiller krav om indgreb mod enhver igangværende aktivitet, der kan have negativ virkning for de beskyttede arter, og beskyttelsen gælder ikke alene mod aktiviteter inden for det udpegede område, men tillige mod aktiviteter uden for området. EUROPARC Federation (EUROPARC): En fælles europæisk sammenslutning af national- og naturparker, biosfæreområder mv. i Europa. EUROPARC Federation koordinerer Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker og har omkring 440 medlemmer i 36 europæiske lande. Evalueringskomité: Uafhængig komité der afgør om naturparker kan indstilles til at modtage Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker. Afgørelsen tager udgangspunkt i verifikators afrapportering fra besøg i de naturparker, der ønsker at blive certificeret og afhænger af om naturparkerne har arbejdet tilstrækkeligt ihærdigt med bæredygtig turisme i samarbejde med lokale partnere, samt at kvaliteten af strategien og handleplanen er i orden.

87 Guerrilla -markedsføring: Enkelte men effektive markedsføringsstrategier med det formål at opnå størst mulig opmærksomhed med få økonomiske og kreative midler. Guerilla-markedsføring finder som regel sted i det offentlige rum. Er den vel udført, giver den anledning til stor nysgerrighed og efterfølgende spredning, viralt eller via mund-til-mund. Herudover kan kreative eksempler på guerilla markedsføring finde vej til medierne og resultere i værdifulde PR gevinster. Handleplan: En handleplan beskriver så udførlig og præcist som muligt, hvad der skal gøres for at nå de ønskede mål naturparken har besluttet for området. Den kan derfor opfattes som en kogebog. En handleplan bør omtale de konkrete aktiviteter, som er nødvendige for at opfylde de ønskede mål, og der bør angives prioritet og hvem der har ansvar for de enkelte indsatser. Endvidere bør der udarbejdes tidslinjer og udgiftsniveau. Der bør lægges vægt på, at tiltag og mål er realistiske med en klar sammenhæng. Hvis naturparken arbejder på at blive certificeret, bør der tages højde for dette i handleplanen. Hot spot: I denne sammenhæng er der tale om områder med højt besøgstryk, hvor turisme kan svække eller modarbejde de beskyttelsesmål der er for stedet. Indsatsplan: I denne sammenhæng er der tale om en strategisk plan udarbejdet for at udvikle turismen bæredygtigt i en given naturpark. World Conservation Union (IUCN): Verdens ældste (1948) og første globale miljøorganisation med medlemmer fra over 140 lande. Den kaldes også for World Conservation Union. Miljøundervisning ( environmental education ): Undervisning med fokus på natur og/eller miljø. Nationalpark: Betegnelsen nationalpark er ikke beskyttet, selvom IUCN har en særlig kategori herfor (kategori II). Mange nationalparker i verden hører til andre IUCN-kategorier. Derfor har det også været foreslået at IUCN-kategori II ændrer betegnelse til Større økosystemer e.l. Det er op til hver stat at afgøre, hvad de mener, bør være en nationalpark. Den danske brug af betegnelsen dækker over områder med natur og landskaber af national interesse og med statslig forankring, i form af særlovgivning og statslig finansiering. De tre nuværende nationalparker og de to på vej opfylder næppe kravene til IUCN-kategori II. Natura 2000-område: Fællesbetegnelse for det netværk af naturområder, der er beskyttet under EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver med det formål at beskytte og bevare naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Naturområderne indeholder således særlig værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Naturparker (regional naturpark): En regional naturpark kaldes i Netværk for Naturparker i Region Sjælland og af Friluftsrådet blot for naturpark, hvilket kan skabe forvirring i terminologien. Definitionen der bruges i Netværk for Naturparker i Region Sjælland er: Naturparker er i denne sammenhæng større naturområder af regional betydning. De vil ofte også indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede og sammenhængende med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer. Naturparker (samlebegreb): Betegnelsen naturpark er ikke beskyttet og kan betragtes som et samlebegreb. Naturparker opfattes som naturområder, der både er beskyttede og samtidig giver adgang for udvikling af bæredygtig turisme, og er et modstykke til naturreservater, der som udgangspunkt er oprettet alene med henblik på naturbeskyttelse. Naturreservater kan dog godt være kerneområder i naturparker, blot der samlet er gode adgangsmuligheder for besøgende. En regional naturpark dækker bl.a. over natur og landskaber af regional interesse og med lokal forankring. Naturreservater: Beskyttede naturområder, der er oprettet alene med naturbeskyttelse som formål og ofte har ringe eller ingen mulighed for offentlig adgang. Naturturisme: Turisme der tilgodeser oplevelser i naturen, med respekt for denne. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization. (UNESCO): FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Stiftet i Et medlemskab af UNESCO går hånd i hånd med FN-medlemskabet. Det betyder, at alle FNmedlemmer har ret til medlemskab af UNESCO, mens ikke-fn-medlemmer efter anbefaling af organisationens styrelsesråd kan optages. Omvendt vil en eksklusion af FN-samarbejdet også betyde eksklusion af UN- ESCO. Organisationen er finansieret af de enkelte medlemslande. Værdisætningssystem: Værdisætningssystem er et planlægningsværktøj der fokuserer på alle relevante aspekter lige fra naturbeskyttelsesværdier og fordele i form af vand og mad til kultur- og sundhedsværdier samt åndelige værdier. Turismeprodukter: I forhold til naturparker kan turismeprodukter være ture med oplevelser af planter, dyr og svampe, samt landskaber, kultur og forlystelser. Endvidere kan det være lokalproducerede varer, restaurantbesøg, overnatning, transport og meget mere. TØV: "Total Økonomiske Værdi" (TØV) er et værktøj til identificering og kvantificering af de bidrag økosystemtjenester yder til menneskers velbefindende. Naturparkpartner: Virksomhed der har indgået en partnerskabsaftale med en naturpark. Partnerskab: Et partnerskab er en samarbejdsform, men rummer langt flere strukturerede og forpligtende elementer end blot dét, at to organisationer arbejder sammen. Rammerne og indholdet for et partnerskab udstikkes i en kontrakt eller aftale, der bliver udarbejdet og underskrevet af partnerne. Sårbarhedsplan: En sårbarhedsplan vurderer naturens bæreevne i forhold til de besøgendes brug af et givent område, herunder den del som er mulig at styre

88 direkte og indirekte via guidede ture og andre grupper eller via formidling i form af infotavler, kortmateriale, hjemmeside, foldere, mm. Verifikator: Person udpeget af EUROPARC til at besøge naturparker, der har afleveret en ansøgning om tildeling af Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i Naturparker. Personens opgave er at se om virkeligheden er i overensstemmelse med ansøgningen, om kvaliteten af naturparkens strategi og handleplan er i orden og om naturparken er stand til at virkeliggøre sin plan for en bæredygtig udvikling af turismen. Verifikatoren afrapporterer sit besøg til EUROPARC Consulting, som forbereder alle dokumenter og videresender dem til EUROPARC Evalueringskomité. I slutningen af juni modtager alle ansøgere et uformelt svar fra EUROPARC Consulting, som efterfølgende bekræftes af en formel skrivelse fra EUROPARC. Den officielle tildeling af Charterdiplomet finder sted på den årlige EUROPARC konference. Økosystemtjenester: Økosystemtjenester er de ydelser mennesker får fra naturen. Det er en måde at værdisætte økosystemer, som gør det muligt at lade disse spille en rolle i planlægningen, prioriteringer og investeringer. Menneskers adfærd kan underminere eller styrke økosystemtjenesterne eller styrke økosystemtjenesterne. BIOMEDIA

89 Kolofon PARKS & BENEFITS-projektet hører under Baltic Sea Region programmet fra 2007 til Ledende partner Ministeriet for Landbrug, Miljø og Forbrugerbeskyttelse Mecklenburg-Vorpommern Paulshöher Weg 1 D Schwerin Tyskland Kontaktperson: Mr. Olaf Ostermann Tel: Fax: [email protected] Projekt koordination og public relation animare projektledelse Rosa-Luxembourg-Strasse 14 D Rostock Telefon: Fax: [email protected] Kontaktperson i Danmark Jan Woollhead, Region Sjælland Alléen 15, 4180 Sorø Tel Mobile: [email protected] Vil du vide mere? Se familien i vildmarken. Ferieklip på projektets hjemmeside: > Yderligere oplysninger om certificering: > Tekst og redigering Parkadministration og turistforeninger inden for PARKS & BENEFITS samt animare projektledelse Layout PEEPERKORN Agentur für visuelle Kommunikation Illustrationer Juliane Egner Oversættelse og tillæg BIOMEDIA Tel [email protected] Stine B. Bjerager Jon Feilberg Anders N. Michaelsen Anne-Marie C. Bürger Anette Petersen (GEON) Billeder Copyrigth på fotografier: Hvis intet andet direkte er anført, har ledelsen af de pågældende parker og turistforeninger alle rettigheder. Andre billeder: Kordule S., R. Parafinavicius, K. LAPINS, D. Ramancionis, A. Liepa, L. Kinciniene, E. Majors, R. Mikalauskas, Juris Smalinskis, Delta de l'ebre Natural Park, Landskab Agency, Charlie Hedley Jörg Becken, Philip Wagner, Lech Karauda, Gintaras Margis, Nationalparkamt Müritz, Nationalparkamt Vorpommersche Boddenlanschaft, Martin Wyczinski, Lars Hoffmann Hendrik Silbermann, Dovrefjellrådet, Carl Bjurstedt, Marit Finnset, Roger Brendlihagen, Klaas van Ommeren lunamarina (titel) Birgit Franik, René Lutz, Manuela Denke, Ba Ho, Kai Süselbeck, Jens Schmidtgen Archives Gratis foto fra istockphoto LP EUROPARC Federation Tourismusverband Mecklenburg-Vorpommern animare projectmanagement PEEPERKORN Denne bog er 2. udgave på dansk, udgivet Bogen er trykt af Glumsø Bogtrykkeri på miljøvenligt papir (FSC-mærket). Del-financieret af Den Europæiske Union (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling)

90 FÅ INSPIRATION! Del-financieret af Den Europæiske Union (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling)

Vis mere