bæredygtig turisme i naturparker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bæredygtig turisme i naturparker"

Transkript

1 Veje til bæredygtig naturforvaltning Sociale og økonomiske fordele ved naturbeskyttelse bæredygtig turisme i naturparker Få inspiration!

2 2

3 3 Forord Naturparker er en god mulighed for at udvikle områder med interessant natur ved at kombinere naturbeskyttelse, friluftsliv og turisme. Gjort på den rigtige måde, kan naturen blive styrket, mens det samtidigt gavner den lokale udvikling. Det kan skabe nye jobs og det lokale turismeerhverv kan få flere kunder. Områderne kan samtidigt blive mere attraktive for bosætning, huspriserne stiger, varer kan sælges med et særligt mærke osv. Den gode cirkel startes, og naturen ses som et aktiv ikke en hindring for udvikling. Et privat-offentligt samarbejde formes og lokal innovation er i gang. Denne guide giver en række gode bud på, hvordan bæredygtig turisme kan udvikles i beskyttede naturområder der så kan brandes som naturparker. Naturparker er her forstået i bred forstand og kan også omfatte nationalparker, geoparker, biosfæreområder, regionale parker, verdensnaturarv m.v. i Koncepterne er grundlæggende de samme selv om overskrifterne kan variere. Friluftsrådet, Danske Regioner m.fl. bruger begrebet naturparker om større sammenhængende, velafgrænsede natur- og kulturlandskaber af regional betydning. Erfaringerne i rapporten bygger på viden fra 5 nationalparker, 2 regionale naturparker og et biosfæreområde, der alle deltog i projektet: Parks & Benefits ( ) under EU's Interreg Program for Østersøen. Herudover bidrog Greifswald og Roskilde Universiteter, EUROPARC Federation, som er en sammenslutning af europæiske naturparker samt en række myndigheder. Den ledende partner var Miljøministeriet i Meckelburg- Vorpommern. Fra Danmark deltog, udover Roskilde Universitet, Guldborgsund og Lolland Kommuner samt Region Sjælland. Fra dansk side indgik Naturpark Maribosøerne i projektet. Naturparken har siden starten i 1994 været en frontløber på grund af stort lokalt engagement. Senest er Naturpark Maribosøerne som den første i Danmark certificeret efter Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme. Den har også en sårbarhedsplan, udviklet et besøgsstyringssystem, lavet partnerskaber med lokale virksomheder, m.v. Naturparken bygger på et bredt samarbejde mellem lodsejere, foreninger, erhverv, museer og myndigheder. En succeshistorie, som viser, at konceptet har potentiale. Få inspiration og god læsning! Stine B. Bjerager & Anne-Marie C. Bürger BIOMEDIA i Se nærmere om definitioner i Bürger, A-M. C. m.fl.: "Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme". Region Sjælland, 2011 (findes på

4

5 Introduktion 5 Naturen følger ikke grænser Naturparker bevarer og beskytter vitale dele af vores fælles naturarv. De er oprettet til bevarelse af arter, økosystemer og landskaber. Desuden giver de adgang til naturen med forståelse og nydelse heraf. I en verden stærkt påvirket af mennesker, er de vores for bindelse til naturen, som den er - uanfægtet, uforudsigelig, følger sine egne love - kontakten til vores oprindelse og til de store sammenhænge i livet. At forbinde mennesker, steder og natur er kernen i forvaltningen af naturparker. Bevaring af vores naturarv til fremtidige generationer kan kun lykkes ved at forstå dens betydning for os. En bæredygtig naturturisme - med respekt for selve målet med beskyttelsen - i og omkring naturparker, kan være et vigtigt element for lokale økonomier. Østersøregionen har mange beskyttede naturområder - typiske for Baltikum - med enestående naturarv. Men hvordan kan vi sikre denne beskyttelse, hvis befolkning ikke er klar over deres værdi? PARKS & BENEFITS projektpartnere har valgt en tilgang, der omfatter såvel beskyttelse som bæredygtig forvaltning af naturressourcer. Denne bog vil vise dig, hvordan det kan fungere. Du vil finde: + Forskningsresultater om, hvor mange turister naturparker kan rumme + Målings- og styringsværktøjer i forhold til besøgende, der fungerede godt for vores partnere + Måder at inddrage de lokale aktører på i offentligprivate partnerskaber + Planlægningsprocesser og langsigtede indsatsplaner til at udvikle turismen baseret på bæredygtighedsprincipper + Løsninger til bæredygtig transport til og inden for naturparker + Hvordan miljømærker sikrer pålidelige standarder for turismeprodukter + Markedsføringsmetoder til en ansvarlig naturturisme Vores vision er at påpege de økonomiske, økologiske og sociale fordele, som en bæredygtig turisme kan generere i og omkring naturparker til forbedring af den lokale økonomi. Norway Dovrefjell sunndalsfjella National Park estonia matsalu National Park DeNmark Nature Park maribosøerne Baltic Sea Biosphere reserve southeast-rügen Ķemeri National Park Žemaitija National Park Latvia kurtuvėnai regional Park LithuaNia müritz National Park GermaNy

6 6 Indhold Om Charteret for bæredygtig turisme i naturparker 9 Om Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker Implementering af charteret i Østersøregionen Hvad betyder det for dig? Hvordan søges? og hvordan følges op? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? 27 Bæreevne Hvor mange turister kan naturparker rumme? Moderne værktøjer til måling af besøgende Hvordan kan lokalområdet få nytte af en naturpark Hvordan måles de økonomiske effekter af turisme i naturparker Job-metoden Hvordan etableres varige offentlig/privat-partnerskaber? 67 Betydningen af partnerfora Vurderingskriterier for naturparkpartnere/virksomheder Former for samarbejds-og partnerskabsaftaler Uddannelse af partnere og medarbejdere På vej til en bæredygtig udvikling af turismen 77 Opstil en strategi for bæredygtig turisme og markedsføring Gode eksempler på udvikling af turisme og charter-processer Opstil en strategi for besøgsstyring Besøgsstyring i naturparker

7 7 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 107 Udfordringer Løsninger og standarder Gode eksempler på bæredygtige transportløsninger i naturparker Miljømærkning af turistvirksomheder 121 Hvorfor bør turistvirksomheder certificeres? Hvordan vælges det mest hensigtsmæssige certificeringsprogram og hvor findes det? Hvordan får du din turistvirksomhed certificeret? Udvikling og markedsføring af naturturisme 129 Trends inden for naturturisme Særlige udfordringer i markedsføringen af naturparker og "guerrilla"-markedsføring Eksempler på turismeprodukter og markedsføring af naturturisme i naturparker

8 Om det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker Implementering af Charteret i østersøregionen hvad betyder det for dig? Hvordan ansøger du og hvordan følger du op?

9 om Charteret for bæredygtig turisme i naturparker NATURE

10 10 Om charteret Om det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker Hvad handler charteret om? Det europæiske charter for bæredygtig turisme Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker, tilhører organisationen EUROPARC, en paraplyorganisation for naturparker i Europa. Det blev udviklet af en europæisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra naturparker, turistsektoren og partnere under EURO- PARC-paraplyen og bygger på anbefalingerne i EURO- PARC-studiet fra 1993: Loving them to death, om bæredygtig turisme i Europas naturparker. De underliggende mål for alle charterets aktiviteter er: a) at øge bevidstheden om og støtten til Europas naturparker som en grundlæggende del af vores arv, som bør nydes af nuværende generationer og bevares til fremtiden, b) at forbedre bæredygtig udvikling og forvaltning af turisme i naturparker, hvor der tages hensyn til miljø, lokale beboere, lokale virksomheder og besøgende. Charteret for naturparker Chartret er et praktisk værktøj, der gør naturparker i stand til at udvikle sin turisme bæredygtigt, mens de arbejder i partnerskab med alle relevante inte ressenter. Der er i øjeblikket mere end 80 naturparker som er i gang med at indføre chartret i over 10 europæiske lande. At være en "autoriseret naturpark" er det samme som at være en del af en rejse, en kontinuerlig søgen efter at opnå en vellykket bæredygtig forvaltning af disse værdifulde områders magiske værdier.

11 Om charteret 11 Med detaljerede anvisninger forklarer charteret, hvordan man gennemfører konceptet om bæredygtig udvikling i nogle af Europas mest værdsatte steder. Charteret omhandler de to forskellige, men indbyrdes forbundne områder for udvikling af bæredygtig turisme: Del I for det beskyttede naturområde og del II for lokale turistvirksomheder. Medlem skab af EUROPARC er en forudsætning for at benytte charteret. Betydningen af chartret i europæisk og global skala Det europæiske charter for bæredygtig turisme afspejler globale og europæiske prioriteringer udtrykt i anbefalingerne fra Agenda 21, som blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992 og efterfølgende af EU i sit 6. Miljøhand lingsprogram og Strategi for bæredygtig udvikling, i Chartret var samtidig en del af handlingsprogrammet for naturparker i Europa, Parks for Life (1994), vedtaget af Verdensnaturbeskyttelsesunionen (World Conservation Union, IUCN). Den stigende betydning af international, bæredygtig turismeudvikling er understreget af den nylige udarbejdelse af internationale retningslinjer for bæredygtig turisme i henhold til FN's bio diversitets kon vention. Det europæiske charter omhandler nøgleprincipperne i disse internationale retningslin jer og udgør et praktisk red skab for deres gennemførelse på lokalt plan. Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation Teksten er blevet tilpasset fra brochuren»the Charter«som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 og er tilgængelig hos EUROPARC.

12 12 Om charteret Charterets principper Charterets principper bygger på at arbejde i partnerskab og på at forberede og gennemføre en strategi med fokus på en række nøglepunkter. Et område som påtager sig at arbejde med charteret forpligter sig samtidig til: At inddrage alle, der er involveret i turisme i og omkring naturparken, i parkens udvikling og styring. At udvikle og gennemføre en bæredygtig turismestrategi og handlingsplan for naturparken. Strategien må baseres på en omhyggelig høring og skal godkendes og forstås af de lokale interessenter. At beskytte og forbedre områdets natur- og kulturarv til glæde for og ved hjælp af turismen. Samtidig må naturparken beskyttes mod skader ved kraftig udvikling af turismen ved at: 4 + Overvåge flora og fauna og ved at styre turismen på følsomme steder + Tilskynde til aktiviteter, herunder turisme, der der bidrager til vedligeholdelse af den historiske arv, herunder kultur og traditioner + Styre og begrænse aktiviteter, herunder turis meaktiviteter, som har negativ indvirkning på landskaber, luft og vand eller medfører brug af ikke-vedvarende energi, og som bevirker unødig affald og støj. At give alle besøgende en høj kvalitetsoplevelse under alle dele af deres besøg ved at: + Undersøge forventninger og tilfredshed hos eksisterende og potentielle besøgende + Imødekomme særlige behov hos handicappede + Støtte initiativer til at sikre og forbedre kvaliteten af faciliteter og tjenester.

13 Om charteret Kommunikere effektivt til besøgende om de særlige kvaliteter i naturparken ved at: + Sikre, at promovering af naturparken er baseret på autentiske oplysninger og tager hensyn til behov og kapacitet på forskellige tidspunkter og på forskellige steder + Tilvejebringe lettilgængelig information af god kvalitet til de besøgende i og omkring naturparken, og at hjælpe turismeerhvervet hermed. + Stille uddannelsesfaciliteter og tjenester til rådighed med henblik på at formidle områdets miljø, natur og kultur til de besøgende og den lokale befolkning, herunder grupper og skoler. Fremme turismeprodukter som gør det muligt at gå på opdagelse og forstå sammenhænge ved at: + Skabe eller støtte aktiviteter, begivenheder og turismepakker som indeholder natur- og kulturformidling. Øge kendskabet til naturparken og bærdygtighed blandt aktører inden for turismen ved at: + Skabe eller støtte træningsprogrammer for de ansatte i naturparkens forvaltning, andre organisationer og turismeerhvervet, baseret på en vurdering af træningsbehovet. Sikre, at turismen understøtter og ikke nedsætter livskvaliteten for de lokale beboere ved at: + Inddrage lokalsamfundene i planlægningen af turisme i naturparken Sikre god kommunikation mellem naturpark, lokalbefolkning og besøgende + Identificere og søge at reducere alle konflikter, der måtte opstå. Øge den lokale økonomis udbytte af turismen ved at: + Fremme de besøgendes og de lokale turistvirksomheders køb af lokale produkter + fremme beskæftigelse af lokalbefolkningen i turismeerhvervet. Overvåge og styre strømmen af besøgende med henblik på at reducere negative virkninger ved at: + Holde regnskab over besøgstal i tid og rum, herunder tilbagemeldinger fra de lokale turismevirksomheder. + Udarbejde og gennemføre en forvaltningsplan til styring af turistbesøg og friluftsliv. + Fremme brugen af offentlig transport, cykling og vandring som alternativ til privatbilisme + Styring placering og udformning af al ny turismeudvikling. Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation Teksten er blevet tilpasset fra brochuren»the Charter«som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 og er tilgængelig fra EUROPARC organisationen.

14 14 Om charteret Implementering af chartret i Østersøregionen Projektet PARKS & BENEFITS PARKS & BENEFITS er et projekt i "Baltic Sea Region Programme", der løb fra februar 2009 til januar Det indebærer internationalt samarbejde i alle aspekter af forvaltning af naturområder, ved hjælp af værktøjet: Det europæiske charter for bæredygtig turisme. Implementeringen af Det europæiske charter for bæredygtig turisme medfører, at de forskellige interessentgrupper får en fælles konsensus at arbejde ud fra og sammen om - en proces, der hurtigt kan vise sig at være meget intensiv og tidskrævende. Uden vejledning, gode værktøjer og en fælles vision kan den vise sig at være uendelig. 2 Østersøregionens netværk af naturparker og bæredygtig forvaltning af naturressourcer + Fælles gennemførelse af Det europæiske charter for bæredygtig turisme, udveksling af erfaringer og ekspertise + Identifikation og udvikling af økoturismeprodukter med en fælles kvalitetsstandard for Østersøregionen + Fælles udvikling af et "målesystem for socialeøkonomiske fordele" + Udvikling af fælles retningslinjer for, hvordan man kan etablere offentlig-private partnerskaber, og hvordan man involverer små og mellemstore turismevirksomheder og øvrige interessenter Derfor har vi helt fra begyndelsen involveret 8 store naturparker i 6 lande omkring Østersøen, regionale myndigheder og interessenter inden for turisme og miljø, samt akademiske institutioner. Vores partnerskab blev bakket op af EUROPARC som europæisk paraplyorganisation for naturparker. Sammen har vi koncentreret vores aktiviteter om de 3 vigtigste arbejdsområder: 1 Kommunikation og information + Øget bevidsthed om og støtte til naturparker i Østersøregionen som en grundlæggende del af regionens arv + Promovering og markedsføring af Østersøregionens naturparker og naturrelaterede turismeprodukter + Formidling af værdierne og fordelene ved naturparker i turismesammenhæng til interessenterne 3 Implementering af en europæisk standard for besøgsstyring med afbalancering af naturhensyn og økonomisk udnyttelse + Sammenlignende undersøgelser af bæreevne og turistforvaltning, transport og tilgængelighed + Handlingsplaner for forvaltning af de besøgendes påvirkninger, miljøvenlig transport og tilgængelighed + Forbedring af kvaliteten af service og uddannelser + Masterguide til innovative parkforvaltningsløsninger Susann Plant, animare projektledelse

15 Om charteret 15 Partnere går sammen om Charteret Kvaliteten af naturen ses i stigende grad som en stor attraktion. De mange hundreder af naturparker, nationalparker og andre områder i Europa, som er beskyttet for deres landskaber og biologiske diversitet giver en utrolig rig grobund for turisme. Håndteret fornuftigt, kan dette være en stærk drivkraft for bevarelse og bæredygtig udvikling, skabe indkomst for naturparker og deres lokalsamfund, og opmærksomhed fra de besøgende og en bredere offentlig støtte. På den anden side kan besøgstrykket og turismeudviklingen være en trussel mod naturparkerne. Udfordringen er at sikre, at turismen i disse områder er godt styret på et bæredygtigt grundlag. Det europæiske charter for bæredygtig turisme er et vitalt og praktisk værktøj, der understøtter naturområder af enhver art, såvel som lokale turismevirksomheder i at udvikle og implementere bæredygtig turisme. Det er baseret på de 10 principper for bæredygtig turisme og består af et sæt retningslinjer, checklister og metoder. Chartret giver de deltagende naturparker: + Grundlag for et styrket samarbejde med lokale turistaktører og turistbranchen bredere set + Mulighed for at påvirke udviklingen af turismen i området + En højere profil i den europæiske arena af naturparker, som et område dedikeret til bæredygtig turisme + Bedre markedsføring og kendskab til besøgende samt lokale og nationale medier + En mulighed for at arbejde med og lære fra andre europæiske "chartrede" naturparker i netværket + Nyttige interne og eksterne vurderinger, der fører til nye ideer og forbedringer + Større troværdighed blandt de mulige finansieringspartnere Grundlæggende vil naturparker, som opfylder kravene i Charteret, drage fordel af de økonomiske, sociale og miljømæssige fordele ved velstyret, bæredygtig turisme. Find ud af, hvordan du bliver en naturpark med Charter og deltag i et af de største netværk af naturparker i Europa, dedikeret til bæredygtig udvikling af turismen: Susann Plant, animare projektmanagement Kontakt EUROPARC Federation Waffnergasse 6 D Regensburg Tyskland Telefon: +49 (0) Fax: +49 (0) Mail:

16 16 Om charteret hvad betyder det for dig? Charterets 1. del - Naturparken Charterets del I vedrører alle typer af naturparker. Implementeringen af charteret i en naturpark indebærer en analyse af behovene i området med fokus på proble mer og muligheder, som derved bliver erkendt og accepteret af de lokale partnere. Formålet med denne fremgangsmåde er at finde den mest hensigtsmæssige fremtidige retning for turismen i hele området. Den strategi, som efterfølgende foreslås for naturparken inden for rammerne af charteret, skal udvikles og gennemføres i samarbejde med de lokale turismeaktører, andre brancher, lokalbefolkningen og myndighederne. Chartret og bæredygtig turisme Fordele ved charterets del I Grundlæggende vil naturparker, der opfylder kravene i chartret, få gavn af økonomiske, sociale og miljømæssige fordele ved kontrolleret, bæredygtig turisme. Chartret giver også deltagende naturparker: + Grundlag for et styrket samarbejde med de lokale turist-aktører og den bredere turistindustri; + Mulighed for at påvirke udviklingen af turismen i området; + En højere profil blandt de europæiske naturparker som et område dedikeret til bæredygtig turisme; Turisme er et velegnet udgangspunkt for at øge miljøbevidstheden i den brede offentlighed. Det er også en værdifuld mulighed for at støtte traditionelle økonomiske aktiviteter og til forbedring af livskvalitet. For at varetage behovene i naturparker såvel som de besøgendes forventninger hertil, er det vigtigt, at turismen bevarer det miljø og den natur, hvorpå dens aktivitet er baseret. Ved at gøre brug af chartret, vælger naturparken at tilslutte sig principperne for en bæredygtig udvikling af turismen. Herved indvilliger man i at fremme en sammenhængende tilgang til projekter i området og til at anlægge et langsigtet perspektiv af områdets styring. Naturparken vælger samtidig at prioritere samarbejde og deling af ansvaret for herved hurtigere at opnå målet om beskyttelse af natur og miljø.

17 Om charteret 17 + Markedsførings- og profileringsmuligheder over for besøgende samt lokale og nationale medier; + En mulighed for at arbejde med og lære af andre europæiske naturparker i netværket; + Nyttige interne og eksterne vurderinger, der fører til forbedringer og nye ideer; + Større troværdighed blandt de mulige finansieringspartnere. Sådan opnås charter status Myndigheden for naturparken bør: 1 Acceptere og overholde principperne for bæredygtig udvikling, som de er fastsat i dette charter, men tilpasse dem til den lokale kontekst. 2 3 Involvere alle parter med tilknytning til turisme i og omkring naturparken i udviklingen og forvaltningen af naturparken. For at sikre en bæredygtig udvikling af turismen må naturparken arrangere offentlige høringer og oprette en permanent arbejdsgruppe eller tilsvarende mellem alle direkte berørte parter. Definere en strategi på mellemlang sigt (5 år) for bæredygtig udvikling af turismen i området. Målet med denne strategi er at forbedre kvaliteten af turismen under hensyntagen til målene for bevarelse og bæredygtig udvikling i området. Strategien må baseres på en grundig høring og må godkendes og forstås af lokale interessenter.

18 18 Om charteret Vigtige emner Alle naturparker er forskellige. Strategiske prioriteringer og handlingsplaner skal bestemmes lokalt, ved hjælp af processen, der er beskrevet ovenfor, hvor interessenterne inddrages. Imidlertid kræver chartret, at de følgende centrale spørgsmål må tages op Beskyttelse og forbedring af natur- og kulturværdier: Et grundlæggende mål med strategien og handlingsplanen er at beskytte og forbedre områdets natur- og kulturarv og beskytte dem mod overdreven turismeudnyttelse. Kvalitetsforbedring af turismeoplevelserne: Et centralt mål er at give alle besøgende en oplevelse af høj kvalitet i alle dele af deres besøg. Naturparken vil gennemføre et program med sine partnere for at forbedre kvaliteten af de udbudte turismetilbud. Bevidstgørelse af offentligheden: Naturparken må effektivt søge at formidle de særlige kvaliteter i naturparken til de besøgende Uddannelse: Træning er et vigtigt redskab for gennemførelsen af en bæredygtig turismeudviklingsstrategi i naturparken. Formålet er at forøge kendskabet både til spørgsmål om bæredygtighed og til selve naturområdet blandt alle parter, der er involveret i turismen. Beskyttelse af og støtte til de lokale beboeres livskvalitet: turismestrategien vil søge at sikre at turismen understøtter og ikke reducerer livskvaliteten for de lokale beboere. Social og økonomisk udvikling: naturområdet vil sigte mod at øge afkastet fra turismen til den lokale økonomi og opmuntre til initiativer, der vil få en positiv indvirkning på en række økonomiske sektorer. Kontrol af antal turister: besøgstrømmene må overvåges og søges påvirket med henblik på at reducere de negative virkninger på miljøet, landskabet samt natur- og kulturarv i området. Ratifikation 4 Udvikling af turisme specifikt for området: Naturparken vil fremme særlige turismeprodukter, som bidrager til opdagelse og forståelse af naturparken ved at tilvejebringe og støtte aktiviteter, begivenheder og produkter, hvori der indgår formidling af lokal natur- og kulturarv. Naturparker, der har opfyldt kravene, inviteres til at ansøge om anderkendelse af EUROPARC Federation som medlem af Det europæiske charter netværk og som et "Charter-område". Derefter skal naturparken verificeres. Dette omfatter et

19 Om charteret 19 evalueringsbesøg i området ved en uafhængig ekspert i bæredygtig turisme - udpeget af EUROPARC organisationen. Evalueringskomitéen for Det europæiske charter for bæredygtig turisme vil vurdere ekspertens rapport for at sikre, at naturparken har arbejdet tilstrækkelig ihærdigt mod bæredygtig turisme i samarbejde med lokale partnere, samt at kvaliteten af strategien og handlingsplanen er i orden. Ved succesfuld verificering vil et certifikat blive tildelt. Certifikatet er underskrevet af både den myndighed, der er ansvarlig for styring af naturparken og EUROPARCorganisationen. Med sin underskrift bekræfter naturparken sin forpligtelse til at fremme samarbejdet med lokale partnere og til at gennemføre den aftalte strategi- og handlingsplan hen imod en optimal forvaltning af turismen. Evaluering og fornyelse Naturparken overvåger og evaluerer resultaterne af sin strategi. Efter fem år fremlægges en detaljeret rapport om resultaterne til vurderingsudvalget fra EUROPARCorganisationen. Som en del af processen for fornyelse af medlemskabet, der normalt betegnes som "re-evaluering", vil naturparken blive besøgt igen af en uafhængig ekspert i bæredygtig turisme for at udføre en revurdering af områdets resultater og indsatser, der blev foretaget for at nå de fastsatte målsætninger. Proceduren for fornyelse af medlemsskabet i Den europæiske charter for bæredygtig turisme omfatter udvikling af en ny 5-årig strategi- og handlingsplan. Fornyelse af certifikatet vil afhænge af tilfredsstillende fremskridt gennem de seneste fem år. Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation Teksten til er blevet tilpasset fra brochuren»chartret«som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 og er tilgængelig fra EUROPARC Federation.

20 20 Om charteret Flere turistvirksomheder i Baltikum får charter del ii Tidligere var der kun meget få naturparker i Østersøregionen, der arbejdede med Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker (fx Naturpark Insel Usedom, Tyskland og Syöte og Koli Nationalparker, Finland). PARKS & BENEFITS åbnede døren for en del flere naturparker og en mere systematisk tilgang til at gennemføre Chartret i Østersøregionen. Indtil nu har 7 naturparker påbegyndt eller afsluttet deres charter-akkreditering-proces under PARKS & BENEFITS: Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark, Norge (afsluttet) Müritz Nationalpark, Tyskland (afsluttet) Biosfæreområdet Südost-Rügen, Tyskland Ķemeri National Park, Letland Naturpark Maribosøerne, Danmark Kurtuvėnai Regionalpark, Litauen Žemaitija Nationalpark, Litauen EUROPARC s nordiske og baltiske afdeling, som er paraplyorganisation for naturparker i de skandinaviske og baltiske lande, har været involveret i projektets udvikling og sektionens medlemmer har diskuteret generelle spørgsmål om egnede metoder. Også den tyske afdeling af EUROPARC Føderationen samarbejder med chartret. Det kan således forventes, at flere naturparker i hele Østersøregionen vil begynde at arbejde med chartret. Dette omfatter chartret del II, der har særligt fokus på styrkelse af samarbejdet med turistvirksomheder. Interesserede turistvirksomheder bør opfordres til at kontakte "deres" naturpark for at blive informeret om mulighederne for at arbejde med chartret. Imidlertid er Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker i Østersøregionen i en indledende fase, men det er klart, at denne europæiske region har et stort potentiale for bæredygtige turisme og specifikt for naturturisme. Det unikke ved Østersøregionen kan bruges til profilering af turismeprodukter med relation til na-

21 Om charteret 21 tur- og kulturseværdigheder. På denne baggrund er en metodisk ramme for gennemførelse af chartret del II udarbejdet for området, der dækker EUROPARC s nordiske og baltiske afdelinger. Den udarbejdede ramme kan downloades fra sektionens hjemmeside: www. europarc-nb.org Der findes de foreslåede krav til naturparker og turistvirksomheder sammen med en model til partnerskabsaftaler såvel som en model for certifikatet. Efter indarbejdelse af denne ramme, er de vigtigste betingelser for adgang for turismevirksomheder, turistkontorer eller turistorganisationer: + placering eller aktiviteter i charter-området, + overensstemmelse med den gældende lovgivning, + en bæredygtig handlingsplan, + demonstration af en positiv holdning til miljøledelse fx med forskellige former for øko-akkreditering, + medlemskab af Sustainable Tourism Forum. De vigtigste forpligtelser for turisterhvervet og turistkontorer eller organisationer er: + aftale om en strategi for bæredygtig turisme i de relevante naturparker, + udarbejdelse af en handlingsplan for bæredygtig turisme, + tilslutning til organisationer som Ecolabel eller Charter Area Quality Programme, + udarbejdelse af informationer om naturparken og + visning af relevante logoer. Olaf Ostermann, Ministeriet for landbrug, miljø og forbrugerbeskyttelse, Mecklenburg-Vorpommern

22 22 Om charteret Hvordan søges? og hvordan følges op? Hvad skal overvejes under forberedelse af en ansøgning? En ansøgning om Det europæiske charter for bæredygtig turisme er målrettet naturparker, som gennemgår processen frem mod certificeringen i et effektivt og tillidsfuldt samarbejde mellem interessenter og naturfredningsfolk. Inden en naturpark kan få tildelt chrateret, er der imidlertid meget arbejde, der skal gøres: 1 En veldrevet og permanent styregruppe, der kan arbejde for en bæredygtig udvikling af turismen i og omkring naturparken, er afgørende for en effektiv og struktureret proces. Da naturparkforvaltningen står over for mange udfordringer, og lokale interessenter såvel som besøgende generelt har store forventninger til naturparker, giver etablering af en arbejdsgruppe med lokale repræsentanter et godt grundlag for at opnå fremskridt i udviklingen af bæredygtig turisme med langsigtede målsætninger. Erfaringerne viser, at der på denne måde skabes en atmosfære af fordomsfrihed og samarbejde. Der fokuseres på en kontinuerlig markedsføring og en bedre forståelse af naturparken, en forståelse som bidrager til at formidle naturparkens fordele til den lokale befolkning. I forbindelse med ansøgningen er det ofte nødvendigt at undersøge tendenser i turisme og markedsføring. Derfor anbefales det at gøre brug af eksperter til at undervise arbejdsgruppen eller til at forberede strategien. Forskellige muligheder for at dele ansvaret er afhængig af den lokale situation. I sidste ende må naturparkforvaltningen sammen med arbejdsgruppen lave de nødvendige foranstaltninger og træffe beslutning om prioritering. Det er nødvendigt, at der udarbejdes et budget og skaffes tilstrækkeligt med personale til at sikre opfyldelsen af de planlagte foranstaltninger: Intet er værre for samarbejdsprocessen end skuffelsen over at måtte opgive mål, der var urealistiske fra starten. a 3 Det er naturparkforvaltningen, der helt fra begyndelsen tager skridt til at gennemføre charter-principperne med hensyn til involvering af lokale partnere. Med større bevidsthed om miljøspørgsmål følger en bedre fernemmelse for bæredygtige turisme. Derfor skal høje miljøstandarder opretholdes og videreudvikles. 2 Strategien og handlingsplanen er grundlæggende værktøjer til at få succes i udviklingen af den lokale turisme. For at understrege den særlige rolle som bæredygtig turisme og involvering af interessenter spiller, må strategi- og handlinsplaner være selvstændige dokumenter, som bør indgå på fremtrædende steder i rapporter, fx ledelsesplaner for naturparken.

23 Om charteret 23 Ansøgningen er sammen med turismestrategien og handlingsplanen et centralt dokument for arbejdsgruppen som kan bruges ved efterfølgende vurdering hos verifikator og bedømmelsesudvalg. Desuden afspejles udstrækningen af det hidtidige gensidige samarbejde. Med en tidslinje for alle handlinger, har interessenter og den interesserede offentlighed mulighed for at følge fremdriften i den bæredygtige udvikling af turismen i lokalområdet. Det er meget nyttigt for re-evalueringsprocessen, som sker hvert femte år. Müritz Nationalpark lod sig registrere i Det europæiske charter for bæredygtig turisme i juli 2009 og afsluttede ansøgningsprocessen ved udgangen af Betingelserne kan variere på grund af særlige forhold i naturparkerne. Det er således umuligt at beregne den tid, der skal bruges til at forberede en strategi- og handlingsplan. Det er heller ikke muligt at forudse behovet for at gennemføre tiltag, der holder interessenterne inddraget i processen. Ikke desto mindre er charter-processen en fantastisk måde at starte samarbejdet med lokale aktører på. Hvis samarbejdet starter godt, kan det vokse sig bedre med årene. Vi får fx stadig - her 20 år efter etableringen af nationalparken og med stigende påvirkninger fra turismen - nye impulser. Endelig vil målsætningen i handlingsplanen, når ansøgningen er indgivet, løbende skabe arbejde på rejsen hen mod en bæredygtig udvikling af turismen i naturparken. Men med etableringen af den lokale arbejdsgruppe er én ting garanteret: Du vil aldrig stå alene! Martin Kaiser, Müritz Nationalpark

24 24 Om charteret Sådan forberedes et verifikationsbesøg 1 2 Så snart EUROPARC Federation har tildelt en verifikator til din naturpark, skal du så hurtigt som muligt kontakte vedkommende for at aftale et tidspunkt for verifikationsbesøget. Udarbejd et plan for opholdet i naturparken så tidligt som muligt. Forklar hvert punkt på dagsordenen. Forklar hvad formålet er med mødet, besøget eller revisionen. Vær opmærksom på følgende: Når det drejer sig om ansøgningen, er det verifikators opgave at kontrollere, om kortet er i overensstemmelse med terrænet, og om naturparken er stand til at virkeliggøre planen for en bæredygtig udvikling af turismen Forbered en liste med potentielle interviewpersoner, som kan blive interviewet i løbet af verifikators besøg og send listen til verifikatoren sammen med dagsordenforslaget. Kontakt de udvalgte interviewpersoner i god tid forud for verifikators besøg. Den endelige dagsordenen for besøget skal være i overensstemmelse med verifikators ønsker. Nogle råd og tips ved udarbejdelsen af dagsordenen for verifikationsbesøget: + Brug ikke for meget tid til frokoster og middage. + Nogle verifikatorer ønsker tid til at gøre notater eller til opsummering af indtryk under verifikationsbesøget. + Verifikationsbesøget er en evaluering. Lad være med at kaste dig ud i en forsvarstale. 6 7 Efter verifikationsbesøget sender verifikatoren dokumentation af udgifter til overnatning og rejser. Verifikator vil sammensætte en verifikationsrapport som sendes til EUROPARC Consulting. Herefter forbereder EUROPARC Consulting alle dokumenter og videresender dem til EUROPARC s uafhængige Evalueringsudvalg. Derefter vil alle ansøgere modtage et uformelt svar fra EUROPARC Consulting,

25 Om charteret 25 Hvad sker der efter certificeringen? Efter certificeringen er det mere vigtigt at bruge charteret internt i parkens egen administration end at bruge det i markedsføringen: "Det er bedre at have bæredygtighed som et ledende princip end at kommunikere bæredygtighed udadtil". Det er simpelthen bedre at blive oplevet som god end at sige, at naturparken har en bæredygtig praksis. Når naturparken har opnået charterstatus, er hovedformålet at gennemføre handlingsplanen i overensstemmelse med den overordnede femårsplan for bæredygtig udvikling af turismen. Det kan være nyttigt at skrive en intern årlig rapport om status for opfyldelse af charterplanen. som vil blive bekræftet af en formel skrivelse fra EU- ROPARC Federation. Den officielle tildeling af charterdiplomet vil finde sted på den årlige EUROPARC konference. Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark 4 5 Det primære formål med opfyldelsen af planen er at etablere en bæredygtig praksis i en periode på 5 år. Bæredygtig praksis vil sige, at nye tiltag først gennemføres, når der er foretaget en analyse af påvirkninger på naturparkens bæreevne (fx trafikstrømmens indvirkning på naturparkens bæreevne). Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark

26 Bæreevne - Hvor mange turister kan naturparker rumme? Moderne værktøjer til måling besøgende Hvordan kan lokalområdet få nytte af en naturpark? Hvordan måles den økonomiske effekt af turisme i naturparker Job-metoden

27 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?

28 28 Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller udfordring? Bæreevne - Hvor mange turister kan naturparker rumme? Den største udfordring ved en bæredygtig udvikling af turismen i naturparker er at afbalancere besøgsstrømme og adfærd hos besøgende med de beskyttelseskrav for området, der er opstillet på forskellige politiske niveauer. Behovet for at kombinere beskyttelse af naturen og kulturelle ressourcer skal kombineres med en tilfredsstillelse af forventningerne hos de besøgende. Balancen er et udtryk for bæreevnen for en naturpark eller dele af den. Hvor mange turister kan besøge et sted i naturparken uden at true dets naturværdier? Hvor mange turister kan være på besøg samtidigt, før landskabet og dets natur bliver ødelagt af andre besøgende? Der er ikke noget enkelt svar på disse spørgsmål, som er nært knyttet både til parkens natursystem, det tilhørende sociale system og det tilknyttede forvaltningssystem, som skal sikre naturparkens langsigtede bæredygtighed. Bæreevne forstået som grænser eller standarder, der ikke må overskrides for at beskytte et naturområde, er ikke en videnskabeligt bestemt størrelse. Det er et resultat af politiske beslutningsprocesser blandt interessenter, der skal finde en balance mellem udnyttelse og beskyttelse, som er baseret på videnskabelig erkendelse eller erfaringsmæssig viden. Begrebet bæreevne er ikke en ny opfindelse opstået i kølvandet af den moderne økologiske krise, tværtimod. Det har været kendt i alle traditionelle arealanvendelsesystemer og var et centralt begreb i reguleringen af de fleste landbrugssystemer over hele Europa i middelalderen. I disse systemer blev begrebet bæreevne anvendt til at sikre en optimal udnyttelse af produktionskapaciteten, vurderet til skattemæssige formål. De mest ekstensivt udnyttede landbrugsarealer, hvor bæreevne-konceptet blev brugt som et middel til regulering af den fælles græsning på overdrevsarealer udgør i dag en stor del af de beskyttede naturområder i Europa. Mange historiske undersøgelser har vist, at selv om principper for en økologisk afbalanceret anvendelse af landskaber har været meget udbredt og har været forvaltet gennem en mere eller mindre demokratisk proces blandt involverede parter, så virkede de kun, hvis det overordnede mål, nemlig at sikre en langsigtet bæredygtig udnyttelse af landskabet, var almindeligt accepteret blandt interessenterne. Hvis ikke det var tilfældet, hvis en langsigtet beskyttelse blev forsømt til fordel for kortsigtede økonomiske interesser eller sikring af magtprivilegier, var det ikke muligt at sikre en bæredygtig udnyttelse af jorden baseret på principper for bæreevne. Som en moderne undersøgelse af historiske arealanvendelsessystemer konkluderer: Mægling blandt de involverede parter er irrelevant, hvis den er baseret på ligegyldighed overfor samspillet mellem natur og mennesker. Det er hovedårsagen til, at generelle modeller for bæredygtighed i naturparker er så vanskeligt at udvikle: Variationen i interesse blandt de involverede parter er betydelig. Langsigtede økologiske hensyn er ikke altid kendt eller taget i betragtning. Viden om besøgsstrømme og deres eventuelle påvirkning af den beskyttede natur er ofte begrænset. Derfor bliver der sjældent udviklet en

29 Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller udfordring? 29 fælles forståelse for de økologiske nødvendigheder og en tilhørendede bæredygtig forvaltning, selv om ideologier, begreber og buzzwords om bæredygtighed ofte bruges uforpligtende på det politiske niveau. Men i en naturpark kan der være stor interesse i at overholde bæredygtige mål i det fortsatte samarbejde mellem myndigheder og de relevante lokale interessenter. En naturpark kan anvende bæreevne som et forvaltningsinstrument, forudsat at de berørte interessenter respekterer målene, eller at myndighederne har midler og vilje til at sikre, at disse mål vil blive respekteret blandt interessenterne. Stigende naturinteresse og øget pres på naturparker har ført til et stort antal studier af turistmæssig bæreevne. For- skellige metoder er blevet udviklet, især i USA, antallet af besøgende til nationalparkerne er vokset fra mindre end 40 millioner efter Anden Verdenskrig til næsten 300 millioner. Det har medført alvorlige problemer, både for beskyttelsen af naturværdierne og for naturoplevelser som turister har kunne opnå gennem besøg i nationalparkerne. Undersøgelserne viser, at bæreevne ikke kan betragtes som et ensidigt instrument. Et vigtigt træk i bestræbelserne på at løse problemerne, har vist sig at være en bedre integration af hensynet til naturværdierne, hensynet til oplevelsesværdierne og de af forvaltningsmæssige hensyn inden for sikringen af bæreevnen. Disse hensyn håndteres ofte separat på grund af videnskabelig og forvaltningsmæssig specialisering inden for administrationen af naturparker.

30 30 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? Integrationen kan vises i en metodologisk rækkefølge af beslutninger og handlinger, der starter med + etablering af mål for forvaltningen og opstilling af tilhørende indikatorer og standarder, med forbindelse til + etablering af et stabilt målesystem til indsamling af indikatorvariable, og endelig + at anvende forvaltningsmetoder til at sikre overholdelse af de standarder, der er sat for de indikatorer, som bruges til at vurdere om forvaltningsmålene opfyldes. Først er det nødvendigt at opstille mål for forvaltningen. Det er temmelig brede beskrivelser af processer og kvaliteter, der ønskes bevaret i og omkring parken. På dette grundlag opstilles nogle tilhørende indikatorer, som er mere specifikke, målbare variable, der afspejler essensen af forvaltningsmålene. Ud fra disse empirisk indsamlede indikatorvariable opstilles konkrete standarder, der udtrykker de mindst acceptable indikatorværdier, typisk fastlagt gennem observationer af naturens reaktion på forstyrrelser eller andre typer af påvirkning, eller gennem interviewoplysninger om de besøgendes adfærd. En vigtig egenskab ved en god indikator, set fra et forvaltningsmæssigt synspunkt, er, at indikatorerne skal være tydeligt koblet til de besøgendes anvendelse af naturen, enten i form af + niveau for anvendelse, + type af anvendelse, + sted for anvendelse eller + besøgsadfærd. Denne kobling er vigtig, da en væsentlig rolle for indikatorer er at hjælpe med til at fastlægge, hvornår der er behov for indgreb fra parkledelsen som følge af kontrollen med de besøgende anvendelse af naturparken. Derfor bør der være en sammenhæng mellem de besøgendes anvendelse af naturen og de opstillede indikatorvariable. I forhold til de historiske erfaringer med bæreevne i Europa, er det vigtigt at huske på, at bæreevnen for turisme i naturparker er et spørgsmål om besøgsflow, ikke et spørgsmål om indførelse af en maksimal bæreevne for forskellige typer af plante- og dyreliv i naturparken. Sådanne bæreevner kan danne afgørende input til en strategi for bevarelse af naturen i parken. Men de skal afstemmes med den sideløbende indsats for at optimere besøgendes tilfredshed på en måde, der ikke truer beskyttelsesmålene. Det er i de fleste tilfælde muligt; primært fordi der sjældent er nogen direkte forbindelser

31 Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller udfordring? 31 mellem det overordnede besøgspres på en naturpark, og dets indvirkning på de relaterede naturværdier. Variationen i den geografiske struktur i naturparken (arealdække og arealanvendelse, infrastruktur, kapacitet, tilgængelighed, barrierer og informationsdesign) kan primært give bidrag til en strategi, der er orienteret mod at finde en balance mellem besøgsflow og beskyttelse af naturen. Påvirkningen fra den lokale befolkning og deres aktiviteter er meget forskellige fra park til park. Det generelt lave tal for befolkningen og befolkningstætheden inden for de naturparker, der er involveret i PARKS & BENE- FITS projektet, skyldes dels den historisk ekstensive arealanvendelse (fortrinsvis græsning) og de fåtallige og spredte bosættelser i naturparkerne, dels parkernes administrative afgrænsning, som fx i Müritz Nationalpark. Her er lommer med bosættelser blevet udelukket fra nationalparkens område, hvilket statistisk resulterer i en meget lille befolkning og befolkningstæthed. Den vigtigste undtagelse fra denne tendens er Biosfæreområdet Südost-Rügen, der har en stor befolkning og en befolkningstæthed på mere end 100 (svarende til gennemsnittet for Danmark), hvilket er betydeligt højere end gennemsnittet i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, hvor parken ligger. Dette afspejler sikkert det kulturelle landskab som en del af parkkonceptet for Biosfæreområder, i modsætning til de mere naturbeskyttelsesorienterede nationalparker. Et lignende særtræk gælder for Naturpark Maribosøerne, der også har en relativt høj befolkningstæthed (56). Størrelsen af den lokale befolkning med tilknytning til naturparkerne er mere forskelligartet. Befolkningen inden for en afstand af 50 km fra naturparken tæller fra indbyggere (Matsalu National Park i Estland) til (Kemeri Nationalpark i nærheden af den lettiske hovedstad Riga). De økonomiske aktiviteter blandt lokalbefolkningen belaster parkområdet og tilknyttede naturværdier, især gennem forurening fra landbrug, skovbrug, industri og transport. Det sker dog kun i et begrænset omfang, da de fleste af disse aktiviteter er placeret i en vis afstand fra naturparken. Lokalbefolkningen udgør desuden en vigtig del af markedet for rekreation og indkvartering, og den spiller en grundlæggende rolle for naturparken i forhold til at skabe en stabil økonomi og få politisk opbakning lokalt og regionalt. Når den lokale befolkning knyttes til arealet inden for naturparkerne, dukker et interessant mønster op: Med undtagelse af Matsalu Nationalpark og Dovrefjell Sunndalsfjella Nationalpark viser der sig et stort potentiale på mere end lokale besøgende pr. kvadrat km naturpark, uafhængigt af parkernes placering i forhold til store byområder (se tabel 1, side 32) For at vurdere det samlede potentielle antal besøgende i naturparken, må man tilføje antallet af turister, der kommer fra områder, som ligger mere end 50 km fra parken, herunder også fra udlandet. Et skøn over det årlige antal besøgende (inddelt i dagsbesøg og overnattende besøgende), turistkapacitet i form af overnatningskapacitet ('senge'), (herunder på campingpladser) inden for 5 km fra naturparken, samt antallet af årlige parkrelaterede i

32 32 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? Tabel 1 Befolkning i og omkring de 8 naturparker Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Müritz NationalPark Tyskland Biosfæreområdet Sûdost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland KurtuvĖnai RegionalPark Litauen Naturparkens størrelse (i km²) Naturparkens landareal (ekskl. vandområder) Befolkning inden for naturparken, i Befolkningstæthed i naturparken (antal indbyggere pr. km² landareal) Befolkning inden for 50 km fra naturparken ("den regionale befolkning"), i Potentiel tæthed af regionale besøgende (antal personer pr. km² landareal inden for parken) Potentiel tæthed af regionale besøgende, hvis 1% af "den regionale befolkning" besøger naturparken samtidigt (antal personer pr. km² landareal inden for parken) Kilde: Afgrænsning af naturparkerne til beregning af deres størrelse er foretaget af Roskilde Universitet baseret på kortinformation fra parkerne. Befolkningstal er baseret på befolkningstal fra EUROSTAT fordelt i forhold til CORINEs land-cover-klassification. For Dovrefjell er befolkningen estimeret ud fra oplysninger fra Norges Statistik. På trods af nogle markante forskelle i forhold til nationale befolkningsstatistikker, hvilket bl.a. er knyttet til indflydelsen på befolkningsfordelingen fra den relativt høje tæthed af sommerhuse i og omkring naturparker, er CORINE-baserede vurderinger med til at sikre regional sammenlignelighed.

33 Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller udfordring? 33 Tabel 2 Estimat af Anslåede tal for besøgs- og overnatningskapacitet Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge Nature Park Maribosøerne Danmark Müritz NationalPark Tyskland Biosphereområdet Sütost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri National ark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen Anslået antal dagturister pr. år (i 1.000) Anslået antal overnattende turister (gæste-modtagelser) pr. år (i 1.000) Anslået antal besøgende pr. år (i 1.000) Antal indkvarteringspladser inden for parken ('senge') Antal indkvarteringspladser inden for 5 km fra parken (inkl. parken) Antal gæsteovernatninger om året (i 1.000) Gennemsnitligt antal overnatninger pr. overnattende turist Estimeret antal dagturister pr. kvadratkilometer land og år Anslået antal af overnattende turister (gæste-modtagelser) pr. km 2 land og år ,4 4,9 4,8 5,5 1,2 2,0 9,0 1, Kilde: Estimater fra følgende parkmyndigheder eller lokale eksperter: Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark; Vita Caune, Ķemeri Nationalpark; Stefan Woidig, Biosfæreområdet Southeast-Rügen; Jurgita Bartkuviene, Kurtuvėnai Regionalpark; Uffe Nielsen, Naturpark Maribosøerne; Nele Söber, Estonian Environmental Board; Martin Kaiser, Müritz Nationalpark and Ausra Brazdeikyte, Žemaitija Nationalpark.

34 34 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? overnatninger er foretaget af de respektive parkmyndigheder (se tabel 2, side 33). Det anslåede antal årlige besøgende varierer fra i Naturpark Maribosøerne til i Biosfæreområdet Südost-Rügen. Fordelingen på dagturister og overnattende turister er meget forskellige: I halvdelen af parkerne (Dovrefjell, Ķemeri, Matsalu and Žemaitija) anslås antallet af dagturister at være to til tre gange større end antallet af overnattende turister, mens langt størstedelen af de besøgende i Müritz Nationalpark betragtes som overnattende turister. Der er ingen sammenhæng mellem antallet af dagturister og antallet af indbyggere inden for 50 km fra parken. En overraskende stor del af indkvarteringspladser ligger inden for parkerne, men for nogle (national)parker er indkvartering i nærheden af parken af største betydning. De store variationer i antallet af overnatninger pr. overnattende turist (fra 1,2 til 9,0) angiver meget forskellige typer af besøgende, men det kan også indikere nogle fejl eller metodiske uoverensstemmelser i beregningerne. For at sammenligne det generelle pres fra turismen på landarealet inden for naturparkerne er en lang række oplysninger transformeret til sammenlignelige tætheder pr. kvadratkilometer landareal i parkerne. Her dukker enorme forskelle op i tæthed af besøgende og potentielle besøgende: Fra 15 besøgende pr. kvadratkilometer pr. år i Dovrefjell Sunndalsfjella Nationalpark til næsten besøgende pr. kvadratkilometer pr. år i Biosfæreområdet Südost-Rügen. Også meget forskellige tætheder af indkvartering ses i Tabel 3. Af disse tal synes det klart, at en bæreevne for turister i naturparker ikke kan estimeres for en naturpark på et generelt niveau udfra den samlede besøgstæthed (og derfor heller ikke kan forhandles lokalt på dette grundlag).

bæredygtig turisme i naturparker

bæredygtig turisme i naturparker Veje til bæredygtig naturforvaltning Sociale og økonomiske fordele ved naturbeskyttelse bæredygtig turisme i naturparker Få inspiration! 2. udgave på dansk 2 3 Forord Forord til Revideret oversættelse

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang.

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. Tjeklister Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. 1 Indholdsfortegnelse Tjeklister... 1 Benchmark regionen/kommunen som investorregion for turisme...

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Branding og Vadehavet:

Branding og Vadehavet: Branding og Vadehavet: - Eksempler på best practice - Erfaringer med branding fra Tyskland og Holland Naturstyrelsen, Rømø, 16. maj 2012 Best practice Potentialet, inspiration fra Rig på Natur Verdensnaturarv

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Turismefremmedagen, 27. marts 2014 Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 1 Agenda Hvordan forholder VisitDenmark sig til Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme? Budskab

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Procesplan for Lillebælt Naturpark Bilag 4 Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune September 2013 1 Procesplan for Lillebælt Naturpark Indhold Forord... 2 1. Procesplan

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Salg til kommuner - uden udbud

Salg til kommuner - uden udbud Salg til kommuner - uden udbud Stefan Ising, director Væksthus Hovedstaden Den 30. august 2012 www.isingconsult.dk Bygge og anlæg EU-udbud: ca. 37 mio. kr. Licitation efter tilbudsloven: 3 mio. kr. Varekøb

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion August 2012 NEPCon 29 juli 2012 1. Introduktion Outsourcing af produktionsprocesser er i fremvækst som følge af

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

NATURPARK MARIBOSØERNE STRATEGI OG HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG TURISME 2012-2016

NATURPARK MARIBOSØERNE STRATEGI OG HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG TURISME 2012-2016 NATURPARK MARIBOSØERNE STRATEGI OG HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG TURISME 2012-2016 Juni 2011 NATURPARK MARIBOSØERNE STRATEGI OG HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG TURISME 2012-2016 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Opbygning

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere