bæredygtig turisme i naturparker

Transkript

1 Veje til bæredygtig naturforvaltning Sociale og økonomiske fordele ved naturbeskyttelse bæredygtig turisme i naturparker Få inspiration!

2 2

3 3 Forord Naturparker er en god mulighed for at udvikle områder med interessant natur ved at kombinere naturbeskyttelse, friluftsliv og turisme. Gjort på den rigtige måde, kan naturen blive styrket, mens det samtidigt gavner den lokale udvikling. Det kan skabe nye jobs og det lokale turismeerhverv kan få flere kunder. Områderne kan samtidigt blive mere attraktive for bosætning, huspriserne stiger, varer kan sælges med et særligt mærke osv. Den gode cirkel startes, og naturen ses som et aktiv ikke en hindring for udvikling. Et privat-offentligt samarbejde formes og lokal innovation er i gang. Denne guide giver en række gode bud på, hvordan bæredygtig turisme kan udvikles i beskyttede naturområder der så kan brandes som naturparker. Naturparker er her forstået i bred forstand og kan også omfatte nationalparker, geoparker, biosfæreområder, regionale parker, verdensnaturarv m.v. i Koncepterne er grundlæggende de samme selv om overskrifterne kan variere. Friluftsrådet, Danske Regioner m.fl. bruger begrebet naturparker om større sammenhængende, velafgrænsede natur- og kulturlandskaber af regional betydning. Erfaringerne i rapporten bygger på viden fra 5 nationalparker, 2 regionale naturparker og et biosfæreområde, der alle deltog i projektet: Parks & Benefits ( ) under EU's Interreg Program for Østersøen. Herudover bidrog Greifswald og Roskilde Universiteter, EUROPARC Federation, som er en sammenslutning af europæiske naturparker samt en række myndigheder. Den ledende partner var Miljøministeriet i Meckelburg- Vorpommern. Fra Danmark deltog, udover Roskilde Universitet, Guldborgsund og Lolland Kommuner samt Region Sjælland. Fra dansk side indgik Naturpark Maribosøerne i projektet. Naturparken har siden starten i 1994 været en frontløber på grund af stort lokalt engagement. Senest er Naturpark Maribosøerne som den første i Danmark certificeret efter Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme. Den har også en sårbarhedsplan, udviklet et besøgsstyringssystem, lavet partnerskaber med lokale virksomheder, m.v. Naturparken bygger på et bredt samarbejde mellem lodsejere, foreninger, erhverv, museer og myndigheder. En succeshistorie, som viser, at konceptet har potentiale. Få inspiration og god læsning! Stine B. Bjerager & Anne-Marie C. Bürger BIOMEDIA i Se nærmere om definitioner i Bürger, A-M. C. m.fl.: "Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme". Region Sjælland, 2011 (findes på

4

5 Introduktion 5 Naturen følger ikke grænser Naturparker bevarer og beskytter vitale dele af vores fælles naturarv. De er oprettet til bevarelse af arter, økosystemer og landskaber. Desuden giver de adgang til naturen med forståelse og nydelse heraf. I en verden stærkt påvirket af mennesker, er de vores for bindelse til naturen, som den er - uanfægtet, uforudsigelig, følger sine egne love - kontakten til vores oprindelse og til de store sammenhænge i livet. At forbinde mennesker, steder og natur er kernen i forvaltningen af naturparker. Bevaring af vores naturarv til fremtidige generationer kan kun lykkes ved at forstå dens betydning for os. En bæredygtig naturturisme - med respekt for selve målet med beskyttelsen - i og omkring naturparker, kan være et vigtigt element for lokale økonomier. Østersøregionen har mange beskyttede naturområder - typiske for Baltikum - med enestående naturarv. Men hvordan kan vi sikre denne beskyttelse, hvis befolkning ikke er klar over deres værdi? PARKS & BENEFITS projektpartnere har valgt en tilgang, der omfatter såvel beskyttelse som bæredygtig forvaltning af naturressourcer. Denne bog vil vise dig, hvordan det kan fungere. Du vil finde: + Forskningsresultater om, hvor mange turister naturparker kan rumme + Målings- og styringsværktøjer i forhold til besøgende, der fungerede godt for vores partnere + Måder at inddrage de lokale aktører på i offentligprivate partnerskaber + Planlægningsprocesser og langsigtede indsatsplaner til at udvikle turismen baseret på bæredygtighedsprincipper + Løsninger til bæredygtig transport til og inden for naturparker + Hvordan miljømærker sikrer pålidelige standarder for turismeprodukter + Markedsføringsmetoder til en ansvarlig naturturisme Vores vision er at påpege de økonomiske, økologiske og sociale fordele, som en bæredygtig turisme kan generere i og omkring naturparker til forbedring af den lokale økonomi. Norway Dovrefjell sunndalsfjella National Park estonia matsalu National Park DeNmark Nature Park maribosøerne Baltic Sea Biosphere reserve southeast-rügen Ķemeri National Park Žemaitija National Park Latvia kurtuvėnai regional Park LithuaNia müritz National Park GermaNy

6 6 Indhold Om Charteret for bæredygtig turisme i naturparker 9 Om Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker Implementering af charteret i Østersøregionen Hvad betyder det for dig? Hvordan søges? og hvordan følges op? Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? 27 Bæreevne Hvor mange turister kan naturparker rumme? Moderne værktøjer til måling af besøgende Hvordan kan lokalområdet få nytte af en naturpark Hvordan måles de økonomiske effekter af turisme i naturparker Job-metoden Hvordan etableres varige offentlig/privat-partnerskaber? 67 Betydningen af partnerfora Vurderingskriterier for naturparkpartnere/virksomheder Former for samarbejds-og partnerskabsaftaler Uddannelse af partnere og medarbejdere På vej til en bæredygtig udvikling af turismen 77 Opstil en strategi for bæredygtig turisme og markedsføring Gode eksempler på udvikling af turisme og charter-processer Opstil en strategi for besøgsstyring Besøgsstyring i naturparker

7 7 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 107 Udfordringer Løsninger og standarder Gode eksempler på bæredygtige transportløsninger i naturparker Miljømærkning af turistvirksomheder 121 Hvorfor bør turistvirksomheder certificeres? Hvordan vælges det mest hensigtsmæssige certificeringsprogram og hvor findes det? Hvordan får du din turistvirksomhed certificeret? Udvikling og markedsføring af naturturisme 129 Trends inden for naturturisme Særlige udfordringer i markedsføringen af naturparker og "guerrilla"-markedsføring Eksempler på turismeprodukter og markedsføring af naturturisme i naturparker

8 Om det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker Implementering af Charteret i østersøregionen hvad betyder det for dig? Hvordan ansøger du og hvordan følger du op?

9 om Charteret for bæredygtig turisme i naturparker NATURE

10 10 Om charteret Om det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker Hvad handler charteret om? Det europæiske charter for bæredygtig turisme Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker, tilhører organisationen EUROPARC, en paraplyorganisation for naturparker i Europa. Det blev udviklet af en europæisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra naturparker, turistsektoren og partnere under EURO- PARC-paraplyen og bygger på anbefalingerne i EURO- PARC-studiet fra 1993: Loving them to death, om bæredygtig turisme i Europas naturparker. De underliggende mål for alle charterets aktiviteter er: a) at øge bevidstheden om og støtten til Europas naturparker som en grundlæggende del af vores arv, som bør nydes af nuværende generationer og bevares til fremtiden, b) at forbedre bæredygtig udvikling og forvaltning af turisme i naturparker, hvor der tages hensyn til miljø, lokale beboere, lokale virksomheder og besøgende. Charteret for naturparker Chartret er et praktisk værktøj, der gør naturparker i stand til at udvikle sin turisme bæredygtigt, mens de arbejder i partnerskab med alle relevante inte ressenter. Der er i øjeblikket mere end 80 naturparker som er i gang med at indføre chartret i over 10 europæiske lande. At være en "autoriseret naturpark" er det samme som at være en del af en rejse, en kontinuerlig søgen efter at opnå en vellykket bæredygtig forvaltning af disse værdifulde områders magiske værdier.

11 Om charteret 11 Med detaljerede anvisninger forklarer charteret, hvordan man gennemfører konceptet om bæredygtig udvikling i nogle af Europas mest værdsatte steder. Charteret omhandler de to forskellige, men indbyrdes forbundne områder for udvikling af bæredygtig turisme: Del I for det beskyttede naturområde og del II for lokale turistvirksomheder. Medlem skab af EUROPARC er en forudsætning for at benytte charteret. Betydningen af chartret i europæisk og global skala Det europæiske charter for bæredygtig turisme afspejler globale og europæiske prioriteringer udtrykt i anbefalingerne fra Agenda 21, som blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992 og efterfølgende af EU i sit 6. Miljøhand lingsprogram og Strategi for bæredygtig udvikling, i Chartret var samtidig en del af handlingsprogrammet for naturparker i Europa, Parks for Life (1994), vedtaget af Verdensnaturbeskyttelsesunionen (World Conservation Union, IUCN). Den stigende betydning af international, bæredygtig turismeudvikling er understreget af den nylige udarbejdelse af internationale retningslinjer for bæredygtig turisme i henhold til FN's bio diversitets kon vention. Det europæiske charter omhandler nøgleprincipperne i disse internationale retningslin jer og udgør et praktisk red skab for deres gennemførelse på lokalt plan. Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation Teksten er blevet tilpasset fra brochuren»the Charter«som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 og er tilgængelig hos EUROPARC.

12 12 Om charteret Charterets principper Charterets principper bygger på at arbejde i partnerskab og på at forberede og gennemføre en strategi med fokus på en række nøglepunkter. Et område som påtager sig at arbejde med charteret forpligter sig samtidig til: At inddrage alle, der er involveret i turisme i og omkring naturparken, i parkens udvikling og styring. At udvikle og gennemføre en bæredygtig turismestrategi og handlingsplan for naturparken. Strategien må baseres på en omhyggelig høring og skal godkendes og forstås af de lokale interessenter. At beskytte og forbedre områdets natur- og kulturarv til glæde for og ved hjælp af turismen. Samtidig må naturparken beskyttes mod skader ved kraftig udvikling af turismen ved at: 4 + Overvåge flora og fauna og ved at styre turismen på følsomme steder + Tilskynde til aktiviteter, herunder turisme, der der bidrager til vedligeholdelse af den historiske arv, herunder kultur og traditioner + Styre og begrænse aktiviteter, herunder turis meaktiviteter, som har negativ indvirkning på landskaber, luft og vand eller medfører brug af ikke-vedvarende energi, og som bevirker unødig affald og støj. At give alle besøgende en høj kvalitetsoplevelse under alle dele af deres besøg ved at: + Undersøge forventninger og tilfredshed hos eksisterende og potentielle besøgende + Imødekomme særlige behov hos handicappede + Støtte initiativer til at sikre og forbedre kvaliteten af faciliteter og tjenester.

13 Om charteret Kommunikere effektivt til besøgende om de særlige kvaliteter i naturparken ved at: + Sikre, at promovering af naturparken er baseret på autentiske oplysninger og tager hensyn til behov og kapacitet på forskellige tidspunkter og på forskellige steder + Tilvejebringe lettilgængelig information af god kvalitet til de besøgende i og omkring naturparken, og at hjælpe turismeerhvervet hermed. + Stille uddannelsesfaciliteter og tjenester til rådighed med henblik på at formidle områdets miljø, natur og kultur til de besøgende og den lokale befolkning, herunder grupper og skoler. Fremme turismeprodukter som gør det muligt at gå på opdagelse og forstå sammenhænge ved at: + Skabe eller støtte aktiviteter, begivenheder og turismepakker som indeholder natur- og kulturformidling. Øge kendskabet til naturparken og bærdygtighed blandt aktører inden for turismen ved at: + Skabe eller støtte træningsprogrammer for de ansatte i naturparkens forvaltning, andre organisationer og turismeerhvervet, baseret på en vurdering af træningsbehovet. Sikre, at turismen understøtter og ikke nedsætter livskvaliteten for de lokale beboere ved at: + Inddrage lokalsamfundene i planlægningen af turisme i naturparken Sikre god kommunikation mellem naturpark, lokalbefolkning og besøgende + Identificere og søge at reducere alle konflikter, der måtte opstå. Øge den lokale økonomis udbytte af turismen ved at: + Fremme de besøgendes og de lokale turistvirksomheders køb af lokale produkter + fremme beskæftigelse af lokalbefolkningen i turismeerhvervet. Overvåge og styre strømmen af besøgende med henblik på at reducere negative virkninger ved at: + Holde regnskab over besøgstal i tid og rum, herunder tilbagemeldinger fra de lokale turismevirksomheder. + Udarbejde og gennemføre en forvaltningsplan til styring af turistbesøg og friluftsliv. + Fremme brugen af offentlig transport, cykling og vandring som alternativ til privatbilisme + Styring placering og udformning af al ny turismeudvikling. Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation Teksten er blevet tilpasset fra brochuren»the Charter«som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 og er tilgængelig fra EUROPARC organisationen.

14 14 Om charteret Implementering af chartret i Østersøregionen Projektet PARKS & BENEFITS PARKS & BENEFITS er et projekt i "Baltic Sea Region Programme", der løb fra februar 2009 til januar Det indebærer internationalt samarbejde i alle aspekter af forvaltning af naturområder, ved hjælp af værktøjet: Det europæiske charter for bæredygtig turisme. Implementeringen af Det europæiske charter for bæredygtig turisme medfører, at de forskellige interessentgrupper får en fælles konsensus at arbejde ud fra og sammen om - en proces, der hurtigt kan vise sig at være meget intensiv og tidskrævende. Uden vejledning, gode værktøjer og en fælles vision kan den vise sig at være uendelig. 2 Østersøregionens netværk af naturparker og bæredygtig forvaltning af naturressourcer + Fælles gennemførelse af Det europæiske charter for bæredygtig turisme, udveksling af erfaringer og ekspertise + Identifikation og udvikling af økoturismeprodukter med en fælles kvalitetsstandard for Østersøregionen + Fælles udvikling af et "målesystem for socialeøkonomiske fordele" + Udvikling af fælles retningslinjer for, hvordan man kan etablere offentlig-private partnerskaber, og hvordan man involverer små og mellemstore turismevirksomheder og øvrige interessenter Derfor har vi helt fra begyndelsen involveret 8 store naturparker i 6 lande omkring Østersøen, regionale myndigheder og interessenter inden for turisme og miljø, samt akademiske institutioner. Vores partnerskab blev bakket op af EUROPARC som europæisk paraplyorganisation for naturparker. Sammen har vi koncentreret vores aktiviteter om de 3 vigtigste arbejdsområder: 1 Kommunikation og information + Øget bevidsthed om og støtte til naturparker i Østersøregionen som en grundlæggende del af regionens arv + Promovering og markedsføring af Østersøregionens naturparker og naturrelaterede turismeprodukter + Formidling af værdierne og fordelene ved naturparker i turismesammenhæng til interessenterne 3 Implementering af en europæisk standard for besøgsstyring med afbalancering af naturhensyn og økonomisk udnyttelse + Sammenlignende undersøgelser af bæreevne og turistforvaltning, transport og tilgængelighed + Handlingsplaner for forvaltning af de besøgendes påvirkninger, miljøvenlig transport og tilgængelighed + Forbedring af kvaliteten af service og uddannelser + Masterguide til innovative parkforvaltningsløsninger Susann Plant, animare projektledelse

15 Om charteret 15 Partnere går sammen om Charteret Kvaliteten af naturen ses i stigende grad som en stor attraktion. De mange hundreder af naturparker, nationalparker og andre områder i Europa, som er beskyttet for deres landskaber og biologiske diversitet giver en utrolig rig grobund for turisme. Håndteret fornuftigt, kan dette være en stærk drivkraft for bevarelse og bæredygtig udvikling, skabe indkomst for naturparker og deres lokalsamfund, og opmærksomhed fra de besøgende og en bredere offentlig støtte. På den anden side kan besøgstrykket og turismeudviklingen være en trussel mod naturparkerne. Udfordringen er at sikre, at turismen i disse områder er godt styret på et bæredygtigt grundlag. Det europæiske charter for bæredygtig turisme er et vitalt og praktisk værktøj, der understøtter naturområder af enhver art, såvel som lokale turismevirksomheder i at udvikle og implementere bæredygtig turisme. Det er baseret på de 10 principper for bæredygtig turisme og består af et sæt retningslinjer, checklister og metoder. Chartret giver de deltagende naturparker: + Grundlag for et styrket samarbejde med lokale turistaktører og turistbranchen bredere set + Mulighed for at påvirke udviklingen af turismen i området + En højere profil i den europæiske arena af naturparker, som et område dedikeret til bæredygtig turisme + Bedre markedsføring og kendskab til besøgende samt lokale og nationale medier + En mulighed for at arbejde med og lære fra andre europæiske "chartrede" naturparker i netværket + Nyttige interne og eksterne vurderinger, der fører til nye ideer og forbedringer + Større troværdighed blandt de mulige finansieringspartnere Grundlæggende vil naturparker, som opfylder kravene i Charteret, drage fordel af de økonomiske, sociale og miljømæssige fordele ved velstyret, bæredygtig turisme. Find ud af, hvordan du bliver en naturpark med Charter og deltag i et af de største netværk af naturparker i Europa, dedikeret til bæredygtig udvikling af turismen: Susann Plant, animare projektmanagement Kontakt EUROPARC Federation Waffnergasse 6 D Regensburg Tyskland Telefon: +49 (0) Fax: +49 (0) Mail: info@european-charter.org

16 16 Om charteret hvad betyder det for dig? Charterets 1. del - Naturparken Charterets del I vedrører alle typer af naturparker. Implementeringen af charteret i en naturpark indebærer en analyse af behovene i området med fokus på proble mer og muligheder, som derved bliver erkendt og accepteret af de lokale partnere. Formålet med denne fremgangsmåde er at finde den mest hensigtsmæssige fremtidige retning for turismen i hele området. Den strategi, som efterfølgende foreslås for naturparken inden for rammerne af charteret, skal udvikles og gennemføres i samarbejde med de lokale turismeaktører, andre brancher, lokalbefolkningen og myndighederne. Chartret og bæredygtig turisme Fordele ved charterets del I Grundlæggende vil naturparker, der opfylder kravene i chartret, få gavn af økonomiske, sociale og miljømæssige fordele ved kontrolleret, bæredygtig turisme. Chartret giver også deltagende naturparker: + Grundlag for et styrket samarbejde med de lokale turist-aktører og den bredere turistindustri; + Mulighed for at påvirke udviklingen af turismen i området; + En højere profil blandt de europæiske naturparker som et område dedikeret til bæredygtig turisme; Turisme er et velegnet udgangspunkt for at øge miljøbevidstheden i den brede offentlighed. Det er også en værdifuld mulighed for at støtte traditionelle økonomiske aktiviteter og til forbedring af livskvalitet. For at varetage behovene i naturparker såvel som de besøgendes forventninger hertil, er det vigtigt, at turismen bevarer det miljø og den natur, hvorpå dens aktivitet er baseret. Ved at gøre brug af chartret, vælger naturparken at tilslutte sig principperne for en bæredygtig udvikling af turismen. Herved indvilliger man i at fremme en sammenhængende tilgang til projekter i området og til at anlægge et langsigtet perspektiv af områdets styring. Naturparken vælger samtidig at prioritere samarbejde og deling af ansvaret for herved hurtigere at opnå målet om beskyttelse af natur og miljø.

17 Om charteret 17 + Markedsførings- og profileringsmuligheder over for besøgende samt lokale og nationale medier; + En mulighed for at arbejde med og lære af andre europæiske naturparker i netværket; + Nyttige interne og eksterne vurderinger, der fører til forbedringer og nye ideer; + Større troværdighed blandt de mulige finansieringspartnere. Sådan opnås charter status Myndigheden for naturparken bør: 1 Acceptere og overholde principperne for bæredygtig udvikling, som de er fastsat i dette charter, men tilpasse dem til den lokale kontekst. 2 3 Involvere alle parter med tilknytning til turisme i og omkring naturparken i udviklingen og forvaltningen af naturparken. For at sikre en bæredygtig udvikling af turismen må naturparken arrangere offentlige høringer og oprette en permanent arbejdsgruppe eller tilsvarende mellem alle direkte berørte parter. Definere en strategi på mellemlang sigt (5 år) for bæredygtig udvikling af turismen i området. Målet med denne strategi er at forbedre kvaliteten af turismen under hensyntagen til målene for bevarelse og bæredygtig udvikling i området. Strategien må baseres på en grundig høring og må godkendes og forstås af lokale interessenter.

18 18 Om charteret Vigtige emner Alle naturparker er forskellige. Strategiske prioriteringer og handlingsplaner skal bestemmes lokalt, ved hjælp af processen, der er beskrevet ovenfor, hvor interessenterne inddrages. Imidlertid kræver chartret, at de følgende centrale spørgsmål må tages op Beskyttelse og forbedring af natur- og kulturværdier: Et grundlæggende mål med strategien og handlingsplanen er at beskytte og forbedre områdets natur- og kulturarv og beskytte dem mod overdreven turismeudnyttelse. Kvalitetsforbedring af turismeoplevelserne: Et centralt mål er at give alle besøgende en oplevelse af høj kvalitet i alle dele af deres besøg. Naturparken vil gennemføre et program med sine partnere for at forbedre kvaliteten af de udbudte turismetilbud. Bevidstgørelse af offentligheden: Naturparken må effektivt søge at formidle de særlige kvaliteter i naturparken til de besøgende Uddannelse: Træning er et vigtigt redskab for gennemførelsen af en bæredygtig turismeudviklingsstrategi i naturparken. Formålet er at forøge kendskabet både til spørgsmål om bæredygtighed og til selve naturområdet blandt alle parter, der er involveret i turismen. Beskyttelse af og støtte til de lokale beboeres livskvalitet: turismestrategien vil søge at sikre at turismen understøtter og ikke reducerer livskvaliteten for de lokale beboere. Social og økonomisk udvikling: naturområdet vil sigte mod at øge afkastet fra turismen til den lokale økonomi og opmuntre til initiativer, der vil få en positiv indvirkning på en række økonomiske sektorer. Kontrol af antal turister: besøgstrømmene må overvåges og søges påvirket med henblik på at reducere de negative virkninger på miljøet, landskabet samt natur- og kulturarv i området. Ratifikation 4 Udvikling af turisme specifikt for området: Naturparken vil fremme særlige turismeprodukter, som bidrager til opdagelse og forståelse af naturparken ved at tilvejebringe og støtte aktiviteter, begivenheder og produkter, hvori der indgår formidling af lokal natur- og kulturarv. Naturparker, der har opfyldt kravene, inviteres til at ansøge om anderkendelse af EUROPARC Federation som medlem af Det europæiske charter netværk og som et "Charter-område". Derefter skal naturparken verificeres. Dette omfatter et

19 Om charteret 19 evalueringsbesøg i området ved en uafhængig ekspert i bæredygtig turisme - udpeget af EUROPARC organisationen. Evalueringskomitéen for Det europæiske charter for bæredygtig turisme vil vurdere ekspertens rapport for at sikre, at naturparken har arbejdet tilstrækkelig ihærdigt mod bæredygtig turisme i samarbejde med lokale partnere, samt at kvaliteten af strategien og handlingsplanen er i orden. Ved succesfuld verificering vil et certifikat blive tildelt. Certifikatet er underskrevet af både den myndighed, der er ansvarlig for styring af naturparken og EUROPARCorganisationen. Med sin underskrift bekræfter naturparken sin forpligtelse til at fremme samarbejdet med lokale partnere og til at gennemføre den aftalte strategi- og handlingsplan hen imod en optimal forvaltning af turismen. Evaluering og fornyelse Naturparken overvåger og evaluerer resultaterne af sin strategi. Efter fem år fremlægges en detaljeret rapport om resultaterne til vurderingsudvalget fra EUROPARCorganisationen. Som en del af processen for fornyelse af medlemskabet, der normalt betegnes som "re-evaluering", vil naturparken blive besøgt igen af en uafhængig ekspert i bæredygtig turisme for at udføre en revurdering af områdets resultater og indsatser, der blev foretaget for at nå de fastsatte målsætninger. Proceduren for fornyelse af medlemsskabet i Den europæiske charter for bæredygtig turisme omfatter udvikling af en ny 5-årig strategi- og handlingsplan. Fornyelse af certifikatet vil afhænge af tilfredsstillende fremskridt gennem de seneste fem år. Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation Teksten til er blevet tilpasset fra brochuren»chartret«som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 og er tilgængelig fra EUROPARC Federation.

20 20 Om charteret Flere turistvirksomheder i Baltikum får charter del ii Tidligere var der kun meget få naturparker i Østersøregionen, der arbejdede med Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker (fx Naturpark Insel Usedom, Tyskland og Syöte og Koli Nationalparker, Finland). PARKS & BENEFITS åbnede døren for en del flere naturparker og en mere systematisk tilgang til at gennemføre Chartret i Østersøregionen. Indtil nu har 7 naturparker påbegyndt eller afsluttet deres charter-akkreditering-proces under PARKS & BENEFITS: Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark, Norge (afsluttet) Müritz Nationalpark, Tyskland (afsluttet) Biosfæreområdet Südost-Rügen, Tyskland Ķemeri National Park, Letland Naturpark Maribosøerne, Danmark Kurtuvėnai Regionalpark, Litauen Žemaitija Nationalpark, Litauen EUROPARC s nordiske og baltiske afdeling, som er paraplyorganisation for naturparker i de skandinaviske og baltiske lande, har været involveret i projektets udvikling og sektionens medlemmer har diskuteret generelle spørgsmål om egnede metoder. Også den tyske afdeling af EUROPARC Føderationen samarbejder med chartret. Det kan således forventes, at flere naturparker i hele Østersøregionen vil begynde at arbejde med chartret. Dette omfatter chartret del II, der har særligt fokus på styrkelse af samarbejdet med turistvirksomheder. Interesserede turistvirksomheder bør opfordres til at kontakte "deres" naturpark for at blive informeret om mulighederne for at arbejde med chartret. Imidlertid er Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker i Østersøregionen i en indledende fase, men det er klart, at denne europæiske region har et stort potentiale for bæredygtige turisme og specifikt for naturturisme. Det unikke ved Østersøregionen kan bruges til profilering af turismeprodukter med relation til na-

21 Om charteret 21 tur- og kulturseværdigheder. På denne baggrund er en metodisk ramme for gennemførelse af chartret del II udarbejdet for området, der dækker EUROPARC s nordiske og baltiske afdelinger. Den udarbejdede ramme kan downloades fra sektionens hjemmeside: www. europarc-nb.org Der findes de foreslåede krav til naturparker og turistvirksomheder sammen med en model til partnerskabsaftaler såvel som en model for certifikatet. Efter indarbejdelse af denne ramme, er de vigtigste betingelser for adgang for turismevirksomheder, turistkontorer eller turistorganisationer: + placering eller aktiviteter i charter-området, + overensstemmelse med den gældende lovgivning, + en bæredygtig handlingsplan, + demonstration af en positiv holdning til miljøledelse fx med forskellige former for øko-akkreditering, + medlemskab af Sustainable Tourism Forum. De vigtigste forpligtelser for turisterhvervet og turistkontorer eller organisationer er: + aftale om en strategi for bæredygtig turisme i de relevante naturparker, + udarbejdelse af en handlingsplan for bæredygtig turisme, + tilslutning til organisationer som Ecolabel eller Charter Area Quality Programme, + udarbejdelse af informationer om naturparken og + visning af relevante logoer. Olaf Ostermann, Ministeriet for landbrug, miljø og forbrugerbeskyttelse, Mecklenburg-Vorpommern

22 22 Om charteret Hvordan søges? og hvordan følges op? Hvad skal overvejes under forberedelse af en ansøgning? En ansøgning om Det europæiske charter for bæredygtig turisme er målrettet naturparker, som gennemgår processen frem mod certificeringen i et effektivt og tillidsfuldt samarbejde mellem interessenter og naturfredningsfolk. Inden en naturpark kan få tildelt chrateret, er der imidlertid meget arbejde, der skal gøres: 1 En veldrevet og permanent styregruppe, der kan arbejde for en bæredygtig udvikling af turismen i og omkring naturparken, er afgørende for en effektiv og struktureret proces. Da naturparkforvaltningen står over for mange udfordringer, og lokale interessenter såvel som besøgende generelt har store forventninger til naturparker, giver etablering af en arbejdsgruppe med lokale repræsentanter et godt grundlag for at opnå fremskridt i udviklingen af bæredygtig turisme med langsigtede målsætninger. Erfaringerne viser, at der på denne måde skabes en atmosfære af fordomsfrihed og samarbejde. Der fokuseres på en kontinuerlig markedsføring og en bedre forståelse af naturparken, en forståelse som bidrager til at formidle naturparkens fordele til den lokale befolkning. I forbindelse med ansøgningen er det ofte nødvendigt at undersøge tendenser i turisme og markedsføring. Derfor anbefales det at gøre brug af eksperter til at undervise arbejdsgruppen eller til at forberede strategien. Forskellige muligheder for at dele ansvaret er afhængig af den lokale situation. I sidste ende må naturparkforvaltningen sammen med arbejdsgruppen lave de nødvendige foranstaltninger og træffe beslutning om prioritering. Det er nødvendigt, at der udarbejdes et budget og skaffes tilstrækkeligt med personale til at sikre opfyldelsen af de planlagte foranstaltninger: Intet er værre for samarbejdsprocessen end skuffelsen over at måtte opgive mål, der var urealistiske fra starten. a 3 Det er naturparkforvaltningen, der helt fra begyndelsen tager skridt til at gennemføre charter-principperne med hensyn til involvering af lokale partnere. Med større bevidsthed om miljøspørgsmål følger en bedre fernemmelse for bæredygtige turisme. Derfor skal høje miljøstandarder opretholdes og videreudvikles. 2 Strategien og handlingsplanen er grundlæggende værktøjer til at få succes i udviklingen af den lokale turisme. For at understrege den særlige rolle som bæredygtig turisme og involvering af interessenter spiller, må strategi- og handlinsplaner være selvstændige dokumenter, som bør indgå på fremtrædende steder i rapporter, fx ledelsesplaner for naturparken.

23 Om charteret 23 Ansøgningen er sammen med turismestrategien og handlingsplanen et centralt dokument for arbejdsgruppen som kan bruges ved efterfølgende vurdering hos verifikator og bedømmelsesudvalg. Desuden afspejles udstrækningen af det hidtidige gensidige samarbejde. Med en tidslinje for alle handlinger, har interessenter og den interesserede offentlighed mulighed for at følge fremdriften i den bæredygtige udvikling af turismen i lokalområdet. Det er meget nyttigt for re-evalueringsprocessen, som sker hvert femte år. Müritz Nationalpark lod sig registrere i Det europæiske charter for bæredygtig turisme i juli 2009 og afsluttede ansøgningsprocessen ved udgangen af Betingelserne kan variere på grund af særlige forhold i naturparkerne. Det er således umuligt at beregne den tid, der skal bruges til at forberede en strategi- og handlingsplan. Det er heller ikke muligt at forudse behovet for at gennemføre tiltag, der holder interessenterne inddraget i processen. Ikke desto mindre er charter-processen en fantastisk måde at starte samarbejdet med lokale aktører på. Hvis samarbejdet starter godt, kan det vokse sig bedre med årene. Vi får fx stadig - her 20 år efter etableringen af nationalparken og med stigende påvirkninger fra turismen - nye impulser. Endelig vil målsætningen i handlingsplanen, når ansøgningen er indgivet, løbende skabe arbejde på rejsen hen mod en bæredygtig udvikling af turismen i naturparken. Men med etableringen af den lokale arbejdsgruppe er én ting garanteret: Du vil aldrig stå alene! Martin Kaiser, Müritz Nationalpark

24 24 Om charteret Sådan forberedes et verifikationsbesøg 1 2 Så snart EUROPARC Federation har tildelt en verifikator til din naturpark, skal du så hurtigt som muligt kontakte vedkommende for at aftale et tidspunkt for verifikationsbesøget. Udarbejd et plan for opholdet i naturparken så tidligt som muligt. Forklar hvert punkt på dagsordenen. Forklar hvad formålet er med mødet, besøget eller revisionen. Vær opmærksom på følgende: Når det drejer sig om ansøgningen, er det verifikators opgave at kontrollere, om kortet er i overensstemmelse med terrænet, og om naturparken er stand til at virkeliggøre planen for en bæredygtig udvikling af turismen Forbered en liste med potentielle interviewpersoner, som kan blive interviewet i løbet af verifikators besøg og send listen til verifikatoren sammen med dagsordenforslaget. Kontakt de udvalgte interviewpersoner i god tid forud for verifikators besøg. Den endelige dagsordenen for besøget skal være i overensstemmelse med verifikators ønsker. Nogle råd og tips ved udarbejdelsen af dagsordenen for verifikationsbesøget: + Brug ikke for meget tid til frokoster og middage. + Nogle verifikatorer ønsker tid til at gøre notater eller til opsummering af indtryk under verifikationsbesøget. + Verifikationsbesøget er en evaluering. Lad være med at kaste dig ud i en forsvarstale. 6 7 Efter verifikationsbesøget sender verifikatoren dokumentation af udgifter til overnatning og rejser. Verifikator vil sammensætte en verifikationsrapport som sendes til EUROPARC Consulting. Herefter forbereder EUROPARC Consulting alle dokumenter og videresender dem til EUROPARC s uafhængige Evalueringsudvalg. Derefter vil alle ansøgere modtage et uformelt svar fra EUROPARC Consulting,

25 Om charteret 25 Hvad sker der efter certificeringen? Efter certificeringen er det mere vigtigt at bruge charteret internt i parkens egen administration end at bruge det i markedsføringen: "Det er bedre at have bæredygtighed som et ledende princip end at kommunikere bæredygtighed udadtil". Det er simpelthen bedre at blive oplevet som god end at sige, at naturparken har en bæredygtig praksis. Når naturparken har opnået charterstatus, er hovedformålet at gennemføre handlingsplanen i overensstemmelse med den overordnede femårsplan for bæredygtig udvikling af turismen. Det kan være nyttigt at skrive en intern årlig rapport om status for opfyldelse af charterplanen. som vil blive bekræftet af en formel skrivelse fra EU- ROPARC Federation. Den officielle tildeling af charterdiplomet vil finde sted på den årlige EUROPARC konference. Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark 4 5 Det primære formål med opfyldelsen af planen er at etablere en bæredygtig praksis i en periode på 5 år. Bæredygtig praksis vil sige, at nye tiltag først gennemføres, når der er foretaget en analyse af påvirkninger på naturparkens bæreevne (fx trafikstrømmens indvirkning på naturparkens bæreevne). Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark

26 Bæreevne - Hvor mange turister kan naturparker rumme? Moderne værktøjer til måling besøgende Hvordan kan lokalområdet få nytte af en naturpark? Hvordan måles den økonomiske effekt af turisme i naturparker Job-metoden

27 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring?

28 28 Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller udfordring? Bæreevne - Hvor mange turister kan naturparker rumme? Den største udfordring ved en bæredygtig udvikling af turismen i naturparker er at afbalancere besøgsstrømme og adfærd hos besøgende med de beskyttelseskrav for området, der er opstillet på forskellige politiske niveauer. Behovet for at kombinere beskyttelse af naturen og kulturelle ressourcer skal kombineres med en tilfredsstillelse af forventningerne hos de besøgende. Balancen er et udtryk for bæreevnen for en naturpark eller dele af den. Hvor mange turister kan besøge et sted i naturparken uden at true dets naturværdier? Hvor mange turister kan være på besøg samtidigt, før landskabet og dets natur bliver ødelagt af andre besøgende? Der er ikke noget enkelt svar på disse spørgsmål, som er nært knyttet både til parkens natursystem, det tilhørende sociale system og det tilknyttede forvaltningssystem, som skal sikre naturparkens langsigtede bæredygtighed. Bæreevne forstået som grænser eller standarder, der ikke må overskrides for at beskytte et naturområde, er ikke en videnskabeligt bestemt størrelse. Det er et resultat af politiske beslutningsprocesser blandt interessenter, der skal finde en balance mellem udnyttelse og beskyttelse, som er baseret på videnskabelig erkendelse eller erfaringsmæssig viden. Begrebet bæreevne er ikke en ny opfindelse opstået i kølvandet af den moderne økologiske krise, tværtimod. Det har været kendt i alle traditionelle arealanvendelsesystemer og var et centralt begreb i reguleringen af de fleste landbrugssystemer over hele Europa i middelalderen. I disse systemer blev begrebet bæreevne anvendt til at sikre en optimal udnyttelse af produktionskapaciteten, vurderet til skattemæssige formål. De mest ekstensivt udnyttede landbrugsarealer, hvor bæreevne-konceptet blev brugt som et middel til regulering af den fælles græsning på overdrevsarealer udgør i dag en stor del af de beskyttede naturområder i Europa. Mange historiske undersøgelser har vist, at selv om principper for en økologisk afbalanceret anvendelse af landskaber har været meget udbredt og har været forvaltet gennem en mere eller mindre demokratisk proces blandt involverede parter, så virkede de kun, hvis det overordnede mål, nemlig at sikre en langsigtet bæredygtig udnyttelse af landskabet, var almindeligt accepteret blandt interessenterne. Hvis ikke det var tilfældet, hvis en langsigtet beskyttelse blev forsømt til fordel for kortsigtede økonomiske interesser eller sikring af magtprivilegier, var det ikke muligt at sikre en bæredygtig udnyttelse af jorden baseret på principper for bæreevne. Som en moderne undersøgelse af historiske arealanvendelsessystemer konkluderer: Mægling blandt de involverede parter er irrelevant, hvis den er baseret på ligegyldighed overfor samspillet mellem natur og mennesker. Det er hovedårsagen til, at generelle modeller for bæredygtighed i naturparker er så vanskeligt at udvikle: Variationen i interesse blandt de involverede parter er betydelig. Langsigtede økologiske hensyn er ikke altid kendt eller taget i betragtning. Viden om besøgsstrømme og deres eventuelle påvirkning af den beskyttede natur er ofte begrænset. Derfor bliver der sjældent udviklet en

29 Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller udfordring? 29 fælles forståelse for de økologiske nødvendigheder og en tilhørendede bæredygtig forvaltning, selv om ideologier, begreber og buzzwords om bæredygtighed ofte bruges uforpligtende på det politiske niveau. Men i en naturpark kan der være stor interesse i at overholde bæredygtige mål i det fortsatte samarbejde mellem myndigheder og de relevante lokale interessenter. En naturpark kan anvende bæreevne som et forvaltningsinstrument, forudsat at de berørte interessenter respekterer målene, eller at myndighederne har midler og vilje til at sikre, at disse mål vil blive respekteret blandt interessenterne. Stigende naturinteresse og øget pres på naturparker har ført til et stort antal studier af turistmæssig bæreevne. For- skellige metoder er blevet udviklet, især i USA, antallet af besøgende til nationalparkerne er vokset fra mindre end 40 millioner efter Anden Verdenskrig til næsten 300 millioner. Det har medført alvorlige problemer, både for beskyttelsen af naturværdierne og for naturoplevelser som turister har kunne opnå gennem besøg i nationalparkerne. Undersøgelserne viser, at bæreevne ikke kan betragtes som et ensidigt instrument. Et vigtigt træk i bestræbelserne på at løse problemerne, har vist sig at være en bedre integration af hensynet til naturværdierne, hensynet til oplevelsesværdierne og de af forvaltningsmæssige hensyn inden for sikringen af bæreevnen. Disse hensyn håndteres ofte separat på grund af videnskabelig og forvaltningsmæssig specialisering inden for administrationen af naturparker.

30 30 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? Integrationen kan vises i en metodologisk rækkefølge af beslutninger og handlinger, der starter med + etablering af mål for forvaltningen og opstilling af tilhørende indikatorer og standarder, med forbindelse til + etablering af et stabilt målesystem til indsamling af indikatorvariable, og endelig + at anvende forvaltningsmetoder til at sikre overholdelse af de standarder, der er sat for de indikatorer, som bruges til at vurdere om forvaltningsmålene opfyldes. Først er det nødvendigt at opstille mål for forvaltningen. Det er temmelig brede beskrivelser af processer og kvaliteter, der ønskes bevaret i og omkring parken. På dette grundlag opstilles nogle tilhørende indikatorer, som er mere specifikke, målbare variable, der afspejler essensen af forvaltningsmålene. Ud fra disse empirisk indsamlede indikatorvariable opstilles konkrete standarder, der udtrykker de mindst acceptable indikatorværdier, typisk fastlagt gennem observationer af naturens reaktion på forstyrrelser eller andre typer af påvirkning, eller gennem interviewoplysninger om de besøgendes adfærd. En vigtig egenskab ved en god indikator, set fra et forvaltningsmæssigt synspunkt, er, at indikatorerne skal være tydeligt koblet til de besøgendes anvendelse af naturen, enten i form af + niveau for anvendelse, + type af anvendelse, + sted for anvendelse eller + besøgsadfærd. Denne kobling er vigtig, da en væsentlig rolle for indikatorer er at hjælpe med til at fastlægge, hvornår der er behov for indgreb fra parkledelsen som følge af kontrollen med de besøgende anvendelse af naturparken. Derfor bør der være en sammenhæng mellem de besøgendes anvendelse af naturen og de opstillede indikatorvariable. I forhold til de historiske erfaringer med bæreevne i Europa, er det vigtigt at huske på, at bæreevnen for turisme i naturparker er et spørgsmål om besøgsflow, ikke et spørgsmål om indførelse af en maksimal bæreevne for forskellige typer af plante- og dyreliv i naturparken. Sådanne bæreevner kan danne afgørende input til en strategi for bevarelse af naturen i parken. Men de skal afstemmes med den sideløbende indsats for at optimere besøgendes tilfredshed på en måde, der ikke truer beskyttelsesmålene. Det er i de fleste tilfælde muligt; primært fordi der sjældent er nogen direkte forbindelser

31 Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller udfordring? 31 mellem det overordnede besøgspres på en naturpark, og dets indvirkning på de relaterede naturværdier. Variationen i den geografiske struktur i naturparken (arealdække og arealanvendelse, infrastruktur, kapacitet, tilgængelighed, barrierer og informationsdesign) kan primært give bidrag til en strategi, der er orienteret mod at finde en balance mellem besøgsflow og beskyttelse af naturen. Påvirkningen fra den lokale befolkning og deres aktiviteter er meget forskellige fra park til park. Det generelt lave tal for befolkningen og befolkningstætheden inden for de naturparker, der er involveret i PARKS & BENE- FITS projektet, skyldes dels den historisk ekstensive arealanvendelse (fortrinsvis græsning) og de fåtallige og spredte bosættelser i naturparkerne, dels parkernes administrative afgrænsning, som fx i Müritz Nationalpark. Her er lommer med bosættelser blevet udelukket fra nationalparkens område, hvilket statistisk resulterer i en meget lille befolkning og befolkningstæthed. Den vigtigste undtagelse fra denne tendens er Biosfæreområdet Südost-Rügen, der har en stor befolkning og en befolkningstæthed på mere end 100 (svarende til gennemsnittet for Danmark), hvilket er betydeligt højere end gennemsnittet i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, hvor parken ligger. Dette afspejler sikkert det kulturelle landskab som en del af parkkonceptet for Biosfæreområder, i modsætning til de mere naturbeskyttelsesorienterede nationalparker. Et lignende særtræk gælder for Naturpark Maribosøerne, der også har en relativt høj befolkningstæthed (56). Størrelsen af den lokale befolkning med tilknytning til naturparkerne er mere forskelligartet. Befolkningen inden for en afstand af 50 km fra naturparken tæller fra indbyggere (Matsalu National Park i Estland) til (Kemeri Nationalpark i nærheden af den lettiske hovedstad Riga). De økonomiske aktiviteter blandt lokalbefolkningen belaster parkområdet og tilknyttede naturværdier, især gennem forurening fra landbrug, skovbrug, industri og transport. Det sker dog kun i et begrænset omfang, da de fleste af disse aktiviteter er placeret i en vis afstand fra naturparken. Lokalbefolkningen udgør desuden en vigtig del af markedet for rekreation og indkvartering, og den spiller en grundlæggende rolle for naturparken i forhold til at skabe en stabil økonomi og få politisk opbakning lokalt og regionalt. Når den lokale befolkning knyttes til arealet inden for naturparkerne, dukker et interessant mønster op: Med undtagelse af Matsalu Nationalpark og Dovrefjell Sunndalsfjella Nationalpark viser der sig et stort potentiale på mere end lokale besøgende pr. kvadrat km naturpark, uafhængigt af parkernes placering i forhold til store byområder (se tabel 1, side 32) For at vurdere det samlede potentielle antal besøgende i naturparken, må man tilføje antallet af turister, der kommer fra områder, som ligger mere end 50 km fra parken, herunder også fra udlandet. Et skøn over det årlige antal besøgende (inddelt i dagsbesøg og overnattende besøgende), turistkapacitet i form af overnatningskapacitet ('senge'), (herunder på campingpladser) inden for 5 km fra naturparken, samt antallet af årlige parkrelaterede i

32 32 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? Tabel 1 Befolkning i og omkring de 8 naturparker Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge NaturPark Maribosøerne Danmark Müritz NationalPark Tyskland Biosfæreområdet Sûdost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri NationalPark Letland KurtuvĖnai RegionalPark Litauen Naturparkens størrelse (i km²) Naturparkens landareal (ekskl. vandområder) Befolkning inden for naturparken, i Befolkningstæthed i naturparken (antal indbyggere pr. km² landareal) Befolkning inden for 50 km fra naturparken ("den regionale befolkning"), i Potentiel tæthed af regionale besøgende (antal personer pr. km² landareal inden for parken) Potentiel tæthed af regionale besøgende, hvis 1% af "den regionale befolkning" besøger naturparken samtidigt (antal personer pr. km² landareal inden for parken) Kilde: Afgrænsning af naturparkerne til beregning af deres størrelse er foretaget af Roskilde Universitet baseret på kortinformation fra parkerne. Befolkningstal er baseret på befolkningstal fra EUROSTAT fordelt i forhold til CORINEs land-cover-klassification. For Dovrefjell er befolkningen estimeret ud fra oplysninger fra Norges Statistik. På trods af nogle markante forskelle i forhold til nationale befolkningsstatistikker, hvilket bl.a. er knyttet til indflydelsen på befolkningsfordelingen fra den relativt høje tæthed af sommerhuse i og omkring naturparker, er CORINE-baserede vurderinger med til at sikre regional sammenlignelighed.

33 Turisme og naturbeskyttelse konflikt eller udfordring? 33 Tabel 2 Estimat af Anslåede tal for besøgs- og overnatningskapacitet Dovrefjell-Sunndalsfjella NationalPArk Norge Nature Park Maribosøerne Danmark Müritz NationalPark Tyskland Biosphereområdet Sütost-Rügen Tyskland Žemaitija NationalPark Litauen Matsalu NationalPArk Estland Ķemeri National ark Letland Kurtuvėnai RegionalPark Litauen Anslået antal dagturister pr. år (i 1.000) Anslået antal overnattende turister (gæste-modtagelser) pr. år (i 1.000) Anslået antal besøgende pr. år (i 1.000) Antal indkvarteringspladser inden for parken ('senge') Antal indkvarteringspladser inden for 5 km fra parken (inkl. parken) Antal gæsteovernatninger om året (i 1.000) Gennemsnitligt antal overnatninger pr. overnattende turist Estimeret antal dagturister pr. kvadratkilometer land og år Anslået antal af overnattende turister (gæste-modtagelser) pr. km 2 land og år ,4 4,9 4,8 5,5 1,2 2,0 9,0 1, Kilde: Estimater fra følgende parkmyndigheder eller lokale eksperter: Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark; Vita Caune, Ķemeri Nationalpark; Stefan Woidig, Biosfæreområdet Southeast-Rügen; Jurgita Bartkuviene, Kurtuvėnai Regionalpark; Uffe Nielsen, Naturpark Maribosøerne; Nele Söber, Estonian Environmental Board; Martin Kaiser, Müritz Nationalpark and Ausra Brazdeikyte, Žemaitija Nationalpark.

34 34 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? overnatninger er foretaget af de respektive parkmyndigheder (se tabel 2, side 33). Det anslåede antal årlige besøgende varierer fra i Naturpark Maribosøerne til i Biosfæreområdet Südost-Rügen. Fordelingen på dagturister og overnattende turister er meget forskellige: I halvdelen af parkerne (Dovrefjell, Ķemeri, Matsalu and Žemaitija) anslås antallet af dagturister at være to til tre gange større end antallet af overnattende turister, mens langt størstedelen af de besøgende i Müritz Nationalpark betragtes som overnattende turister. Der er ingen sammenhæng mellem antallet af dagturister og antallet af indbyggere inden for 50 km fra parken. En overraskende stor del af indkvarteringspladser ligger inden for parkerne, men for nogle (national)parker er indkvartering i nærheden af parken af største betydning. De store variationer i antallet af overnatninger pr. overnattende turist (fra 1,2 til 9,0) angiver meget forskellige typer af besøgende, men det kan også indikere nogle fejl eller metodiske uoverensstemmelser i beregningerne. For at sammenligne det generelle pres fra turismen på landarealet inden for naturparkerne er en lang række oplysninger transformeret til sammenlignelige tætheder pr. kvadratkilometer landareal i parkerne. Her dukker enorme forskelle op i tæthed af besøgende og potentielle besøgende: Fra 15 besøgende pr. kvadratkilometer pr. år i Dovrefjell Sunndalsfjella Nationalpark til næsten besøgende pr. kvadratkilometer pr. år i Biosfæreområdet Südost-Rügen. Også meget forskellige tætheder af indkvartering ses i Tabel 3. Af disse tal synes det klart, at en bæreevne for turister i naturparker ikke kan estimeres for en naturpark på et generelt niveau udfra den samlede besøgstæthed (og derfor heller ikke kan forhandles lokalt på dette grundlag).