Udarbejdelse af vandløbsregulativer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdelse af vandløbsregulativer"

Transkript

1 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder Udarbejdelse af vandløbsregulativer Erfaringsopsamling og ny viden Juni 2007

2

3 Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder Udarbejdelse af vandløbsregulativer Erfaringsopsamling og ny viden Udarbejdelse af vandløbsregulativer Erfaringsopsamling og ny viden

4 Udarbejdelse af vandløbsregulativer Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder Erfaringsopsamling og ny viden 2007 ISBN: Notatet kan læses på Forsidefoto: Lindenborg Å, Nordjylland

5 1 INDLEDNING LOVGIVNING OM VANDLØB VANDLØBSLOVEN Vandløbsregulativer Tilvejebringelse af vandløbsregulativer Administration af vandløbsregulativerne NATURBESKYTTELSESLOVEN Regulering contra vedligeholdelse MILJØMÅLSLOVEN HABITATDIREKTIVET MILJØBESKYTTELSESLOVEN OKKERLOVEN PLANLOVEN DATAGRUNDLAG FOR REGULATIVER OPMÅLING GIS (GEOGRAFISK INFORMATIONSSYSTEM) VÆRKTØJER NYE OG HISTORISKE KORT IT VÆRKTØJER PROKA (Niras A/S) VandløbsGIS, VASP (Orbicon A/S) MIKE11 (Dansk Hydraulisk Institut) HEC-RAS (US Army Corps of Engineers) GeoEnviron (GEOKON) Kvaser (Orbicon A/S) REGISTRERING AF VANDLØB VANDLØBSKVALITET KVALITETSMÅL FOR VANDLØBENE VANDLØBSREGULATIVETS BESTEMMELSER DER RETTER SIG MOD VANDLØBSKVALITETEN Beskytte bestående kvaliteter i vandløbet Aktivt at bidrage til at opfylde de fastsatte kvalitetsmål Aflejring og erosion i vandløb Plantevækst i vandløb Eksempler på effekter af grødeskæring NATURKVALITET I ÅDALEN VANDLØBETS DIMENSION OG VANDFØRINGSEVNE ØNSKER OM AFVANDING Fastlæggelse af vandløbets fremtidige dimension og vandføringsevne VANDLØBETS DIMENSION Status for det ældre vandløbsregulativ Metoder til sikring af vandløbets dimension Skikkelsesmetoden (26) Vandføringsevnemetoden Regulativer for naturvandløb RØRLAGTE VANDLØB GRØDESKÆRING Strømrendeskæring Skæringstidspunkt og hyppighed Skæringsredskab Metoder til styring af grødeskæringen Beskrivelse af grødeskæringens omfang KONSEKVENSANALYSER

6 6 ADMINISTRATIVE FORHOLD BESTEMMELSER OM SKRÅNINGSSIKRINGER DRIFT AF STEMMEVÆRKER GRØDEOPTAGNINGSPLADSER REKREATIVE FORHOLD BEPLANTNING - BEVARELSE ELLER BESKÆRING GRÆNSEVANDLØB FORDELING AF OPGAVER MELLEM MYNDIGHEDER HEGNING OG KREATURVANDING M-BRÆMMER ARBEJDSBÆLTER OG OVERKØRSLER VED UDLØB ÆNDRINGER AF VANDLØBETS TILSTAND FORURENING AF VANDLØBET NYE DRÆN, GRØFTEUDLØB OG FÆLLES RØRLEDNINGER BROER, UNDERFØRINGER ELLER LIGNENDE OPRENSNING REGULATIVTYPER ET ELLER FLERE VANDLØB I SAMME REGULATIV Fællesregulativ for flere vandløb Tillægsregulativer OFFENTLIGHED REDEGØRELSE FOR REGULATIVET VEDTAGELSESPROCESSEN OVERSIGT OVER PROCES FOR UDARBEJDELSE AF REGULATIVER TILSYN MED OFFENTLIGE VANDLØB UDFØRELSEN AF MYNDIGHEDSOPGAVER REVURDERING AF REGULATIVBESTEMMELSERNES HENSIGTSMÆSSIGHED BREDEJERES OG BRUGERES OVERHOLDELSE AF GÆLDENDE BESTEMMELSER DIALOG MED INTERESSENTERNE HYPPIGHED AF TILSYN LITTERATURHENVISNING BILAG BEKENDTGØRELSE NR. 407 AF 21. APRIL 2007 OM REGULATIVER FOR OFFENTLIGE VANDLØB

7 1 Indledning I 2003 nedsatte tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt Vandløbsudvalget. Udvalget fik til opgave at analysere udvalgte problemstillinger omkring miljø- og afvandingsforhold for konkrete vandløb i det daværende Nordjyllands Amt. I efteråret 2004 blev udvalgets rapport om analysearbejdets resultater offentliggjort og forelagt miljøminister Connie Hedegaard. Rapporten indeholder en række anbefalinger, bl.a. at Miljøstyrelsens notat af 24. juli 1992 om udarbejdelse af vandløbsregulativer revideres, så erfaringer fra de senere års arbejde hos vandløbsmyndighederne kan nyttiggøres. Miljøministeren besluttede herefter at notatet skulle revideres. Notatet fra 1992 sammenfattede en række erfaringer, som flere vandløbsmyndigheder på daværende tidspunkt havde opnået med hensyn til udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notatet blev sendt til amter og kommuner som inspiration for det videre regulativarbejde. Siden da er der indhøstet megen ny viden i forbindelse med udarbejdelse og administration af regulativer, herunder vedligeholdelse af vandløb, der kan danne grundlag for revision af notatet. Til brug for arbejdet med at revidere notatet anmodede Skov- og Naturstyrelsen Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening om at udpege medlemmer til en arbejdsgruppe, der skulle varetage revisionsarbejdet. Arbejdsgruppen bestod af følgende medlemmer: Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen (formand) Lars Kjellerup Larsen, Skov- og Naturstyrelsen (sekretær) Bjarke Jensen, Nordjyllands Amt, nu Mariagerfjord Kommune Morten Timmermann, Frederiksborg Amt, nu Hillerød Kommune Søren Brandt, Herning Kommune Henry Grosmann, Nordborg Kommune, nu Sønderborg Kommune Gruppens arbejde har haft til formål at sammenfatte den nye viden og de erfaringer, der indtil dato er indhøstet i forbindelse med udarbejdelse og administration af regulativer, herunder vedligeholdelse af vandløb, i amter og kommuner. Gruppens vurderinger er sammenfattet i dette notat. Endvidere indeholder notatet en gennemgang af den gældende lovgivning, der vedrører regulativområdet. Notatet har status som inspiration og vejledning for vandløbsmyndighederne. I notatet er der med noter henvist til afsnit 10 Literaturhenvisning. 7

8 2 Lovgivning om vandløb Den primære lov for forvaltningen af vandløbene er vandløbsloven. Men en række andre love indeholder også regler om vandløb, så som naturbeskyttelsesloven, planloven, miljømålsloven, miljøbeskyttelsesloven og okkerloven. Størstedelen af disse regler virker parallelt med vandløbslovens regler, mens nogle få fastsætter bindende krav til administrationen af vandløbsloven. 2.1 Vandløbsloven Den gældende vandløbslov trådte i kraft den 1. november Lovens formål er at tilstræbe at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som er fastsat i henhold til anden lovgivning, f.eks. planloven, naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven eller miljøbeskyttelsesloven. Lovens væsentligste bestemmelser er regler om benyttelse, vedligeholdelse, regulering og restaurering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb. Vandløbsregulativer skal efter lovens forarbejder udarbejdes på baggrund af den målsætning, som fremgår af planerne for vandløbet, især recipientkvalitetsplanerne (nu regionplan med retsvirkning som landsplandirektiv). Den skikkelse eller vandføringsevne, der ifølge lovens 12 skal fastsættes i regulativet, skal sikre afledning af vand samt tilgodese de natur- og miljømæssige krav. Lovens 27 fastsætter, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, hvilket for offentlige vandløbs vedkommende vil sige den regulativmæssige skikkelse eller vandføringsevne. Bestemmelsen skal ifølge lovens forarbejder ses i sammenhæng med 1. Det vil sige, at vedligeholdelsen skal sikre både, at vandløbet kan benyttes til afledning af vand, og at vedligeholdelsen skal udføres, således at vandløbskvaliteten svarer til den natur- og miljømæssige målsætning for vandløbet. Med hensyn til udarbejdelse af vandløbsregulativer for de tidligere amtsvandløb, skal vandløbsmyndigheden foreløbigt vedtage et forslag til regulativ og sende det til det statslige Miljøcenter med henblik på godkendelse. Denne godkendelse skal sikre, at sammenhængen i regulativudarbejdelsen for de store vandløb, der gennemløber flere kommuner, bibeholdes. Når centret har godkendt forslaget, vedtages regulativet endeligt af vandløbsmyndigheden, hvorefter regulativet offentliggøres med oplysning om klagemyndighed og klagefrist Vandløbsregulativer Vandløbsmyndigheden har pligt til at udarbejde regulativer for offentlige vandløb. Regelgrundlaget mv. for udarbejdelse af regulativer er vandløbslovens 12, den hertil hørende bekendtgørelse nr. 407 af 21. april 2007 om regulativer for offentlige vandløb, afsnit 7 i cirkulære nr. 21 af 26. februar 1985 om vandløbsloven og cirkulæreskrivelse af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb, som beskriver kravene til indholdet af regulativerne. Til regulativet skal der udarbejdes en redegørelse om grundlaget for og konsekvenserne af regulativet. Redegørelsen er væsentlig som grundlag for brugeres og andres vurdering af den fremtidige administration af vandløbet og som beslutningsgrundlag for en senere revision af regulativet. Selve regulativet skal bl.a. indeholde bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand i form af enten skikkelse eller vandføringsevne. Ved fastsættelse af den fysiske tilstand tages der udgangspunkt i 8

9 vandløbets faktiske, fysiske tilstand. Dog skal den fastsatte skikkelse i det hidtidige regulativ lægges til grund i de tilfælde, hvor vandløbets fysiske miljøkvalitet er ringere, dvs. dimensionerne er større, end hvad der følger af regulativet. Alternativt skal der gennemføres en reguleringssag. Tilstanden fastsættes enten som geometrisk skikkelse udtrykt ved fastsatte bundkoter, bundbredder og skråningsanlæg eller som vandføringsevne, udtrykt ved en fastsat vandstand med dertil hørende vandføring. Den fysiske tilstand er grundlaget for bestemmelserne om omfanget af vandløbets vedligeholdelse (grødeskæring og opgravning). Regulativet skal endvidere indeholde en dato for dets revision. Revisionen skal sikre, at det med jævne mellemrum vurderes, om ændringer i regulativets forudsætninger, herunder i plangrundlaget, bør medføre justering af regulativet Tilvejebringelse af vandløbsregulativer Vandløbslovens formål er som nævnt ovenfor at tilstræbe at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Den konkrete afvejning foretages af vandløbsmyndighederne. Afvejningen foretages for offentlige vandløbs vedkommende i to trin. I regionplanen/landsplandirektivet er de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten fastsat i form af en målsætning for vandløbet. Efter 2009 fastsættes kravene i vandplanen, der udarbejdes med hjemmel i miljømålsloven. På grundlag af målsætningen fastsætter vandløbsmyndigheden i regulativet bestemmelser om bl.a. vandløbets fysiske tilstand i form af enten skikkelse eller vandføringsevne og om vedligeholdelsens omfang og udførelse. Vandløbsmyndighedens afvejning mellem vandafledning og natur og miljø er således begrænset af hensynet til, at de forskellige bestemmelser i regulativet ikke må hindre opfyldelse af den målsætning, der er fastsat for vandløbet. Ved fastsættelse af regulativernes bestemmelser om vedligeholdelse skal vandløbsmyndigheden således foretage den ofte komplicerede og konfliktfyldte afvejning mellem lovens to hovedformål: afvanding og natur/miljø. Selve vedtagelsesprocessen for regulativer er beskrevet i afsnit Administration af vandløbsregulativerne Vandløbsregulativet udgør administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb, herunder regulativets bestemmelser om fysisk tilstand og vedligeholdelse. Grundlæggende for vedligeholdelse er, at vandløbsmyndigheden er forpligtiget til at sikre den skikkelse eller vandføringsevne, der er fastsat i regulativet. Dette sker gennem grødeskæring samt fjernelse af aflejringer (opgravning). Det indebærer for det første, at vandløbsmyndigheden ikke må forøge skikkelsen eller vandføringsevnen, dvs. gøre vandløbet større. Et sådant indgreb er en regulering, der kun kan gennemføres efter forudgående behandling efter vandløbsloven, samt efter naturbeskyttelsesloven for vandløb omfattet af denne lovs 3. På den anden side indebærer det også, at vedligeholdelsen skal sikre, at dimensionerne ikke bliver mindre end det, der er fastsat i regulativerne. 9

10 Vandløbsmyndigheden er forpligtet til at overholde regulativerne, både for så vidt angår den fysiske tilstand og vedligeholdelsen. Såfremt der opstår ønsker om eller behov for en ændret vedligeholdelsespraksis, skal vandløbsmyndigheden forinden have vedtaget en sådan ændring ved revision af regulativet eller udarbejdelse af et tillægsregulativ efter reglerne om tilvejebringelse af regulativer, herunder om offentlighedens inddragelse mv. Dette gælder, uanset om der er tale om mere eller mindre hyppig vedligeholdelse. Hvis den ændrede vedligeholdelsespraksis indebærer en forøgelse af den skikkelse eller vandføringsevne, der er fastsat i regulativet, skal der endvidere senest samtidig med revision af regulativet gennemføres en reguleringssag efter vandløbslovens kapitel 6 og meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, lige som ændringen ikke må forringe natur- og miljøtilstanden og kun kan ske i det omfang, det er foreneligt med målsætningen for vandløbet. Der kan således ikke lovligt foretages en regulering i regulativet. 2.2 Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens formål er bl.a. at medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Efter lovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af vandløb, der af miljøministeren er udpeget som beskyttede. Kriterierne for udpegningen fremgår af Miljøministeriets cirkulære nr. 6 af 14. januar I alt er ca km vandløb udpeget som 3-beskyttede. For vandløb, der i 1983 havde en regulativmæssig bundbredde på mindst 2 meter, er der ifølge lovens 16 en 150 meter bred beskyttelseslinje (å-beskyttelseslinje) på hver side af vandløbet, inden for hvilken der bl.a. ikke må foretages beplantning eller terrænændringer. Forbuddet gælder dog ikke for foranstaltninger, der efter vandløbsloven er meddelt påbud om eller tilladelse til. Der kan desuden i en fredningskendelse efter naturbeskyttelsesloven (eller de tidligere naturfredningslove) være fastsat særlige bestemmelser om beskyttelse af åer og ådale mv Regulering contra vedligeholdelse Ved regulering af et vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg. Regulering af vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, forudsætter både tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Udgifterne til regulering af vandløb afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningen. Sædvanlig vedligeholdelse af vandløb er ikke omfattet af forbuddet i naturbeskyttelseslovens 3 mod ændring i tilstanden af vandløb, idet sædvanlig vedligeholdelse netop tilsigter at opretholde den hidtidige tilstand. I tilfælde, hvor vandløbet gennem lang tid ikke er blevet vedligeholdt, og hvor vandløbet som følge heraf i væsentlig grad har ændret tilstand i forhold til den tilstand, der er fastsat i regulativet, kan en genoptagelse af tidligere tiders vedligeholdelse og dermed en genopretning af den tidligere tilstand have karakter af en regulering, der kræver både tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. 10

11 Med hensyn til mulighederne for at dispensere fra forbuddet i naturbeskyttelseslovens 3 fremgår det af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at en væsentlig jordbrugsinteresse eller anden økonomisk interesse ikke i sig selv er nok til at begrunde, at der meddeles dispensation. Der må tillige enten være tale om et område, som ud fra fredningsmæssige hensyn vurderes som uden særlig interesse for, at man eventuelt kan acceptere, at der sker indgreb i dets tilstand, eller at det påtænkte indgreb ikke i sig selv skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Denne betragtning ligger til grund for Naturklagenævnets praksis, ifølge hvilken der kun i meget begrænset omfang meddeles dispensation for så vidt angår vandløb. 2.3 Miljømålsloven Miljømålsloven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægningen inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven er første fase i implementeringen af vandrammedirektivet og supplerende implementering af habitatdirektivet. Den fastsætter en fælles gennemførelse af reglerne om vand- og naturplanlægningen i de 2 direktiver for at fremme sammenhængen i arbejdet med natur- og vandkvaliteten og med det sigte, at der i videst muligt omfang sker en koordineret indsats. Loven indeholder bl.a. regler om planlægningen for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder. Staten skal som vanddistriktmyndighed udarbejde en vandplan, der sikrer sammenhæng i planlægningen inden for hele vanddistriktet. Vandplanen skal som et væsentligt element fastsætte miljømålene for de enkelte vandområder inden for distriktet samt indeholde en sammenfatning af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. I kølvandet på vandplanen, skal der med udgangen af 2009 være udarbejdet indsatsprogrammer for vandområderne, der skal indeholde de foranstaltninger, som skal gennemføres, for at målene nås indenfor de fastsatte tidsfrister. Kommunerne skal i 2010 vedtage handleplaner, der nærmere redegør for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram skal realiseres. Miljømålene i vandplanen skal som udgangspunkt være opfyldt i Habitatdirektivet Efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal alle planer og projekter i internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et udpeget område væsentligt, vurderes for konsekvenserne på de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Viser vurderingen, at arter eller naturtyper kan påvirkes negativt, kan en plan eller et projekt ikke vedtages. Vandløbsregulativer er at betragte som planer i direktivets forstand. Regulativer for vandløb, der kan påvirke internationale beskyttelsesområder, skal konsekvensvurderes efter kriterierne i direktivets artikel 6, stk. 3, før de vedtages. Reglerne til gennemførelse af artikel 6, stk. 3, for afgørelser efter vandløbsloven og andre love er bl.a. fastsat i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Der gælder et særligt forsigtighedsprincip i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder, og der skal foreligge særlig god dokumentation for, at der ikke træffes afgørelser mv., der kan skade området. Hensynet til arter og naturtyper gælder uafhængigt af eventuelle planretningslinjer for vandløbskvalitet eller lignende, men oftest vil der være tale om sammenfaldende hensyn. 11

12 Det er dog i forbindelse med sejladsbestemmelser i regulativer vigtigt at være opmærksom på, at regulativet ikke må medføre betydelige forstyrrelser af beskyttede arter i de internationale naturbeskyttelsesområder. Udover de særlige regler for internationale beskyttelsesområder skal det ved udarbejdelse af vandløbsregulativer sikres, at yngle- og rasteområder for de såkaldte bilag IV-arter ikke beskadiges eller ødelægges. Det drejer sig bl.a. om odder og snæbel, og reglerne gælder over hele landet. I langt den overvejende del af sagerne kan hensynet varetages, hvis regulativet er overensstemmelse med de målsætninger, der er fastsat for vandløbet. 2.5 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets vilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Af særlig interesse i denne sammenhæng kan nævnes lovens 27, der fastsætter, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, og at sådanne stoffer ikke må oplægges, så der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb m.v. Af 27 fremgår endvidere, at stoffer, der er aflejret i vandløb, søer eller havet, ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kan forurene vandet. Med hjemmel i lovens kapitel 4 fastsættes kravene til udledning af spildevand til vandløb. I denne forbindelse skal den hydrauliske belastning af vandløbet vurderes, således at udledninger ikke giver anledning til uønsket erosion eller oversvømmelse af vandløbsnære arealer. Endelig kan nævnes, at dambrug efter loven anses som særligt forurenende virksomheder, som er omfattet af miljøgodkendelsesordningen efter lovens kapitel Okkerloven Okkerloven har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i bl.a. vandløb. Ifølge loven skal landbrugsmæssige dræninger og udgrøftninger indenfor de okkerpotentielle områder godkendes af kommunen. Finder kommunen, at der i en godkendelse bør fastsættes vilkår om etablering af et okkerrensningsanlæg, eller at godkendelse bør nægtes, sendes sagen til afgørelse i Skov- og Naturstyrelsen. Meddeles der afslag til udgrøftning eller dræning af et areal, der tidligere har været afvandet, ydes der erstatning for den nedgang i salgsværdi, som afslaget påfører den pågældende del af ejendommen. 2.7 Planloven Planlovens formål er at sikre, at den sammenfattende fysiske planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. 12

13 Loven fastsatte indtil 1. januar 2007, at der for hvert amt skulle foreligge en regionplan, der bl.a. skulle indeholde retningslinier for anvendelsen og kvaliteten af vandløb. Retningslinierne er udtrykt som målsætninger og opdelt i følgende 3 kategorier: A: skærpet målsætning, B: fiskevandsmålsætning og C-E: lempet målsætning. Disse retningslinier er en integreret del af regionplanen. For A- og B-målsatte vandløb, der omfatter de fleste naturlige vandløb, gælder, at vandkvaliteten skal være god. Vedligeholdelsen skal være miljøvenlig, dvs. at grøden skal skæres skånsomt, så der efterlades skjul til fisk og smådyr, som fiskene lever af. Det er altså vandløbenes målsætning, der bestemmer graden af vedligeholdelse og grødeskæring inden for de dimensioner (skikkelse eller vandføringsevne), der er fastsat i regulativerne. Det indebærer også, at ændring af regulativerne med henblik på en mere omfattende vedligeholdelse kun kan ske i det omfang, det er foreneligt med målsætningen for vandløbet. Regionplanernes retningslinier er opretholdt med retsvirkning som landsplandirektiv, indtil de ændres eller ophæves. Disse retningslinier falder bort ved ikrafttrædelse af en vandplan efter miljømålsloven. 13

14 3 Datagrundlag for regulativer I langt de fleste tilfælde vil der være tale om, at et eksisterende regulativ skal revideres. Dog kan der være tilfælde, hvor et helt nyt regulativ skal udarbejdes, f.eks. hvor et eksisterende vandløb er omfattet af et fællesregulativ, og man ønsker at udarbejde et selvstændigt regulativ for det pågældende vandløb eller et privat vandløb som et offentligt vandløb. I det følgende skelnes ikke mellem revision og 1. gangs udarbejdelse af regulativ. 3.1 Opmåling Opmåling bør tage udgangspunkt i de faktiske forhold omkring vandløbet. En opmåling af vandløbet giver et detaljeret kendskab til vandløbets fysiske form, dvs. længde- og tværprofiler og opmåling af broer, stryg, styrt, stemmeværker m.m. Behovet for at iværksætte en ny vandløbsopmåling beror på vandløbsmyndighedens kendskab til det enkelte vandløb. Den nødvendige profiltæthed i opmålingen til beskrivelsen af vandløbets fysiske form beror på vandløbets variation og bredde. Afstanden mellem tværprofiler må i gennemsnit ikke være større end ca. 50 m i mindre vandløb med stærkt varieret tværprofil. I større vandløb må den gennemsnitlige afstand normalt ikke være større end m (1). Der skal samtidig foretages en opmåling af skalapæle, flodemål og lignende afmærkninger langs vandløbet. Afmærkningens udformning og antal hænger tæt sammen med valg af metode til styring af vandløbets fysiske form. Det er en god idé at benytte opmålingen til at ajourføre og efter behov udbygge den eksisterende afmærkning. Forud for en opmåling kan man i de lokale aviser gøre opmærksom på den forestående opmåling og f.eks. opfordre ejere af dræn til at afmærke rørudløb, således at de kan indgå i opmålingen. Bestående dræn, sidegrøfter, udløbsbygværker, afmærkede ledninger, der krydser vandløbet m.v., skal også registreres. Det kan være en fordel samtidig at registrere X- og Y-koordinaterne til disse elementer ved hjælp af GPS med henblik på at overføre placeringen af anlæggene til et GIS-system. Opmålingen skal tilsluttes det nye danske højdesystem DVR90 (Dansk Vertikal Reference). Der kan ved første revision være behov for at føre nye fikspunkter frem til vandløbet. Det vil dog i en periode fremover fortsat være aktuelt at angive en reference til det gamle DNN-system. DNNsystemet vedligeholdes dog ikke længere og vil på sigt udgå. Opmålingen kan udføres af eget personale og/eller private konsulenter. Det er vigtigt på forhånd præcist at have defineret kravene til opmålingen, og præcisere i hvilken form de indsamlede data skal leveres. Planlægges vandløbets vandføringsevne fastlagt efter Q/h-kurver for vinterperioden, er det nødvendigt, at der foreligger sammenhørende værdier for vandspejl og vandføring på udvalgte punkter gennem hele vandløbet over en længere periode. 14

15 Skalapæle skal placeres i vandløbet, så vandstanden nemt kan aflæses pælen til højre er placeret korrekt 3.2 GIS (Geografisk InformationsSystem) værktøjer Vandløbsmyndighederne har enten GIS værktøjer til rådighed eller vil få det indenfor en kortere tidsperiode. Megen nyttig viden er samlet på GIS, som er et godt værktøj til at skabe overblik. 3.3 Nye og historiske kort - ortofoto på GIS fladen - åbne vandløb og rørlagte vandløb - vandløbsstrækninger omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 - beskyttelseslinier, jf. naturbeskyttelseslovens 16 - beskyttede arealer, f.eks. Natura 2000, og naturbeskyttelseslovens 3 - fredede arealer - byzone/landzone - navne og adresser på bredejere - regionplantemaer, f.eks. områdeudpegninger og økologiske forbindelser - okkerpotentielle områder - matrikel nr. og grænser - søer og vådområder - skovkort (viser bl.a. grøfter) - veje og øvrig infrastruktur - offentlige dige- og pumpelag - vandløbstemaer, f.eks. skalapæle, sandfang, vandstandsmålere, sluser o.lign. - vandskel/oplandsgrænser - højdemodeller (digitale terræn modeller) - strækninger med gamle vandløbsretlige kendelser (jf. vandløbsbogen) - faunaindeks og Fysisk Indeks 15

16 - vegetationsundersøgelser i og omkring vandløbet - fiskeundersøgelser Der kan anvendes vandløbsadministrations-programmer, der arbejder sammen med GIS. Det giver mulighed for hurtigt at skifte mellem kort over vandløbet og konkret opmåling af bundkoter, tværsnitsprofiler m.m. 3.4 IT værktøjer Der er udviklet en række IT værktøjer som med stor fordel kan anvendes til at lagre, behandle samt fremvise data med relevans for vandløbene. Værktøjerne er udviklet til forskellige formål, anvendelse, målgruppe m.v., hvorfor de indbyrdes kan være meget forskellige. Det falder udenfor formålet med dette notat at give en detaljeret beskrivelser af de enkelte værktøjer. Der henvises i stedet til leverandørerne. Mange af værktøjerne har været benyttet igennem længere tid, og er derfor gennemprøvede og har en bred brugerkreds PROKA (Niras A/S) PROKA er udviklet af Niras A/S. PROKA er udviklet som et GIS-værktøj (til MapInfo og Arc- View), der giver vandløbsmyndigheden mulighed for at samle al administration og sagsbehandling i et og samme program. PROKA kan udføre forskellige hydrauliske (stationære) beregninger VandløbsGIS, VASP (Orbicon A/S) VandløbsGIS og VASP er udviklet af Orbicon A/S. VandløbsGIS er udviklet som et GIS-værktøj (til MapInfo og ArcView), der giver vandløbsmyndigheden mulighed for at samle al administration og sagsbehandling i et og samme program. VASP kan udføre forskellige hydrauliske (stationære) beregninger MIKE11 (Dansk Hydraulisk Institut) MIKE11 er udviklet af Dansk Hydraulisk Institut. MIKE11 indeholder en database til profiler og tidsserier af f.eks. vandstand eller vandføring. MIKE11 kan både foretage stationære og ikkestationære beregninger i vandløbssystemer. Beregningerne kan være vandspejl, vandføring, erosion og sedimenttransport, iltindhold, oversvømmelse, vindpåvirkning, stoftransport og -omsætning, lagdeling m.m. MIKE11 kan sammen med MIKE11GIS vise beregningsresultaterne i GIS (Arc- View) HEC-RAS (US Army Corps of Engineers) HEC-RAS kan frit downloades fra: HEC-RAS indeholder en database til profiler og tidsserier af f.eks. vandstand eller vandføring. HEC-RAS kan foretage både stationære og ikke-stationære beregninger i vandløbssystemer. HEC-RAS kan sammen med HEC-GeoRAS vise beregningsresultaterne i GIS (ArcView) GeoEnviron (GEOKON) Programmet Vandløb er udviklet af GEOKON EDB A/S. Vandløb er beregnet til tilsyn og sagsbehandling i forbindelse med vandløb. Modulet omfatter tre dele; vandløb, målestationer og afstrømningsområder. Vandløbsdelen er et sags- og dokumentstyringsværktøj, der kan suppleres med planlægning og styring af tilsyn. Programmet giver endvidere mulighed for at integrere bl.a. ArcGIS og MapInfo. 16

17 3.4.6 Kvaser (Orbicon A/S) Kvaser er udviklet af Orbicon A/S. Kvaser bruges til at følge vandstandsudviklingen i vandløb. Programmet kan kontakte og evt. tømme data-loggere opstillet ved vandløbene samt fremvise data. Kvaser kan sættes til automatisk at kontakte data-loggerne på forudvalgte tidspunkter, f.eks. tapning om natten. Kvaser kan generere plot, som efterfølgende kan vises på kommunens hjemmeside. 3.5 Registrering af vandløb Vandløbsmyndighederne har ifølge bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb en forpligtigelse til at foretage en registrering af de bestemmelser, der gælder for det enkelte vandløb. Oplysningerne skal være tilgængelige for alle. Traditionelt opbevares registreringerne i en såkaldt vandløbsbog eller vandløbsprotokol. I fremtiden vil det imidlertid være mest hensigtsmæssigt at lagre oplysningerne i en database, der kan gøres tilgængeligt via internettet. Udover de aktuelle bestemmelser er der i det følgende nævnt en række aktiviteter, som vandløbsmyndigheden også bør have overblik over ved revision af regulativet: - lokaliteter med klager og henvisning til journal nr. - grødeskæringsdatoer på de enkelte strækninger - kontrolopmåling af bundkoter og bredder - aflæsning af skalapæle - tilladelser, f.eks. brorenovering, rørkrydsning, hegning - reguleringer/restaureringer og henvisning til journal nr. - lokaliteter med oprensning - tømning af sandfang - vandføringsstatistikker/aktuelle vandføringer Mange af de ovenstående forhold vedrører den løbende administration af vandløbene. Men ved en revision af regulativet, skal nye tilladelser og reguleringer tages med i regulativet, og man bør også, på baggrund af den almindelig drift og antallet af klager og klagernes karakter, vurdere, om vedligeholdelsen har givet anledning til gener, og om vedligeholdelsen har medvirket til, at vandløbets målsætning kan opfyldes. 17

18 4 Vandløbskvalitet Vandløb er en oprindelig naturtype, hvilket som udgangspunkt indebærer, at der ikke kræves indgreb udefra for at opnå en god vandløbskvalitet. Hovedparten af de danske vandløb er i varierende omfang rettet ud samt gravet bredere og dybere indenfor de seneste 150 år. Den efterfølgende vandløbsvedligeholdelse i form af opgravning og grødeskæring er som udgangspunkt afledt af krav til afvanding af de vandløbsnære arealer. Den afledte sænkning af grundvandsstanden har endvidere forårsaget sætninger i de organogene jordlag. Disse forhold har bl.a. påvirket de fysiske og kemiske forhold i vandløbet, afstrømningsmønstret samt samspillet mellem vandløbet og de vandløbsnære arealer. Målsætningen og de natur- og miljømæssige krav til vandløbet er fastsat på baggrund af denne baggrundstilstand (2), således at der ikke forudsættes en kvalitet, som vil være umulig eller særdeles vanskelig at opnå. Vandløbsregulativerne skal udformes, så bestemmelserne heri ikke strider mod de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning, jf. vandløbslovens 1, stk. 2. Vandløbsregulativet har følgende to hovedformål i relation til vandløbskvaliteten: at beskytte de natur- og miljømæssige kvaliteter, som vandløbet allerede besidder, og aktivt at bidrage til at opfylde den fastsatte målsætning for vandløbet og dets omgivelser, at beskrive grænserne for vedligeholdelsen af vandløbet med henblik på at oplyse brugerne om, hvad vedligeholdelsen omfatter. Siden ikrafttrædelse af vandløbsloven i 1983 er de natur- og miljømæssige kvalitetskrav til vandløbene og de vandløbsnære arealer blevet tydeliggjort og udbygget væsentligt, hvilket skal iagttages i forbindelse med udformningen af vandløbsregulativerne, jf. afsnit Kvalitetsmål for vandløbene Kvalitetsmålene i regionplanen/landsplandirektivet fastlægger kravene til vandløbene frem til vedtagelsen af vandplanen i Da vandløbsregulativerne normalt har en lang gyldighedsperiode, og da vandløbenes fysiske form og vedligeholdelse har stor betydning for opfyldelse af målsætningerne, er det vigtigt, at regulativerne udformes i forhold til disse mål. En hensigtsmæssig udformning af vandløbsregulativerne er en af de vigtigste metoder til at opfylde de fastsatte målsætninger. Når arbejdet med regulativrevisionen går i gang, skal der indhentes oplysninger om vandløbets aktuelle natur- og miljøtilstand fra forskellige myndigheder. Da den nationale og regionale overvågning ofte er grovmasket, vil det normalt være nødvendigt, at vandløbsmyndigheden selv indsamler oplysninger om de enkelte vandløbs tilstand. I afsnit 3.2 henvises til en række data og indeks, som er relevante til beskrivelse af vandløbets natur- og miljøtilstand. Til bedømmelse af vandløbets forureningstilstand kan anvendes Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) (3) eller Saprobiemetoden (4), hvor forekomsten af smådyr bestemmes. Fysisk variation kan beskrives ud fra Fysisk Indeks (5). Der er udviklet en metode til vegetationsundersøgelser i vandløbet og på brinkerne (6) samt til bestemmelse af arter og tætheden af fisk. 18

19 Bedømmelse af de disse forhold giver et bredt billede af vandløbets tilstand på undersøgelsestidspunktet, og hermed et grundlag for at vurdere det gældende regulativ i forhold til de fastlagte målsætninger. Især bedømmelser efter Fysisk Indeks kombineret med vegetationsundersøgelser i vandløbet kan anvendes som et redskab i regulativrevisionen, idet effekter af den nuværende vandløbsvedligeholdelse afdækkes. Bedømmelserne efter Fysisk Indeks kan foretages relativt hurtigt, og udførelsen kræver ikke særlige biologiske forudsætninger. Alle, der beskæftiger sig med vandløb, kan efter en kort instruktion anvende metoden. Der er supplerende udarbejdet et registreringsskema (7) samt en kort vejledning (8) i brugen af Fysisk Indeks. Vejledningen kan nemt medbringes i marken. Såfremt målsætningen ikke er opfyldt, skal det vurderes, om der er behov for justeringer i vandløbsregulativet. I den forbindelse skal der sondres mellem de forhold, som umiddelbart kan ændres i medfør af lovens kapitel 5 om vandløbsregulativer, eller om ændringerne er så vidtgående, at det kræver en særskilt vandløbsretlig behandling, f.eks. en regulering efter kapitel 6. Erfaringer viser, at det ved at reducere eller undlade vedligeholdelse er muligt at forbedre vandløbskvaliteten. Danmarks Miljøundersøgelser (9) angiver, at der mange steder er opnået forbedringer svarende til 1 2 skalatrin på Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). 4.2 Vandløbsregulativets bestemmelser der retter sig mod vandløbskvaliteten Beskytte bestående kvaliteter i vandløbet Regulativet kan supplere lovgivningens generelle beskyttelsesbestemmelser for vandløbene. Regulativet kan med fordel udmønte og tilpasse bestemmelserne, så der tages hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende ved det pågældende vandløb. Gennem regulativets administrative bestemmelser er det muligt at forebygge tiltag, der kan ødelægge vandløbskvaliteten. Dette kan foregå ved at tydeliggøre, at vandløbet vedligeholdes af vandløbsmyndigheden, og at ingen anden må udføre nogen form for vedligeholdelse af vandløbet. Hertil kommer bestemmelser, som regulerer aktiviteter i og omkring vandløbet i form af pligt til at fjerne ophobet slam ved stemmeværker, bevare skyggegivende beplantning, dyrkningsfrie bræmmer, hegning, sejlads m.v. Regulativet skal endvidere have fokus på at beskytte stabile og varierede bundforhold, grus, sten, overhængende brinker, rødder m.v., der bidrager til at opretholde og fremme fysisk variation i vandløbet (10 og 11) Aktivt at bidrage til at opfylde de fastsatte kvalitetsmål Vandløbsmyndigheden skal aktivt virke for, at de fastsatte mål for vandløbskvaliteten kan opfyldes. Erfaringer viser, at vandløbsmyndigheden kan nå meget langt i at opfylde målene ved at undlade vedligeholdelsesarbejder eller udføre dem på en hensigtsmæssig måde. Vandløbene har endvidere en god evne til at gennemføre selvrestaurerende tiltag. Effekterne heraf viser sig hurtigst i vandløb med stor dynamik, dvs. i vandløb med moderate eller gode faldforhold. Der er forskellige håndtag, der kan skrues på! Fælles for dem alle gælder, at det drejer sig om at arbejde med og ikke imod vandets naturlige måde at strømme på samt at fremme variationen. 19

20 Det er vigtigt, at regulativet er i stand til at understøtte vandløbenes potentialer for selvrestaurering, så den gradvist øgede fysiske variation ikke er i strid med regulativet. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at vandløb flytter skel. Det vil sige, at et vandløb legalt kan ændre sit forløb i landskabet. Et snorlige vandløb kan eksempelvis lovligt få (genskabt) et snoet forløb, også selv om dette indebærer tab/vinding af areal for den enkelte grundejer. Hammerum Bæk - genslyngning ved hjælp af grødeskæring I det omfang hensynet til de afvandingsmæssige interesser nødvendiggør udførelse af vedligeholdelsesarbejder, skal disse udføres på en måde, der er forenelig med de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. I det følgende beskrives en række overvejelser vedrørende opgravning og grødeskæring, som med fordel kan foretages i forbindelse med udformning af regulativet Aflejring og erosion i vandløb Regulativet skal søges udformet, så der ikke opstår behov for at iværksætte opgravning. Følgende forhold tages i betragtning: - vandløbet gives en fysisk form, der kan videreføre sand og slam (fokus på vandhastigheden), - der defineres et vedligeholdelsesinterval, således at naturlige årsvariationer i aflejring/erosion kan forekomme uden at udløse en opgravning, - muliggøre variationer i vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, således at stabile og naturlige fysiske former kan udvikles og bevares, - administrative bestemmelser der forebygger sandvandring, f.eks. hegn for græssende husdyr, vand til husdyr ved hjælp af vind- eller mulepumpe, evt. sløjfning af åbne vandingssteder, - udføre udgrøftning, på en måde der forebygger udvaskning af sand m.v. Følgende forhold tages i betragtning ved udformning af regler for udførelse af opgravning: 20

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT Gjern Å Regulativ Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER 1988 og JUNI 1993 Opdateret i Februar 2006 2 Forord Dette regulativ er retsgrundlaget for administrationen

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund Regulativ for Mademose å Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 4 2. BETEGNELSE AF VANDLØBET OG OVERSIGTSKORT...

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Guidelines til opmåling af vandløb. - På vej til en ny standard

Guidelines til opmåling af vandløb. - På vej til en ny standard Deltagere Mikael M. Andersen, Holbæk Kommune Erik Hansen Blegmand, Gefion Jesper Cole, Slagelse Kommune Ole Hansen, Østdansk Landbrugsrådgivning Janus Storland Høhne, Sorø Kommune Inger K. Jensen, Orbicon

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 CVR 29 98 46 03 politik@gefion.dk www.gefion.dk Tid Torsdag den 23.

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

I De anførte koter er i G.I. system.

I De anførte koter er i G.I. system. Lall.J.brugn:ni.nla.erle!s sieupu 1:papir til 'h:rug /;::r lan :ivæ:senel'ett'.lr ~!1 af.tancllj:tg11lrnmm.lujone2 ~ 1 ~ '\fe!l ud.tær d.igelu af udøkrlfte r og til dobn1en1u m.v., dez i::al 11ohre11 l

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hvidbog for: Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Januar 2014

Hvidbog for: Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Januar 2014 Januar 2014 Hvidbog for: Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune Indledning Næstved Kommune har i perioden 06.08.2013 til 02.10.2013 haft et forslag til Fællesregulativ for

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

AFGØRELSE i sagen om Varde Kommunes påbud om lovliggørelse af en række forhold i koncertstedet Mariehaven

AFGØRELSE i sagen om Varde Kommunes påbud om lovliggørelse af en række forhold i koncertstedet Mariehaven Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. juni 2013 J.nr.: NMK-510-00309, NMK-501-00072 og NMK-43-00326 Ref.: JCH AFGØRELSE i sagen om Varde Kommunes påbud om

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

R E G U L A T I V. For. Værebro å. Frederiksborg Amt Roskilde Amt Københavns Amt

R E G U L A T I V. For. Værebro å. Frederiksborg Amt Roskilde Amt Københavns Amt Side 1 R E G U L A T I V For Værebro å Frederiksborg Amt Roskilde Amt Københavns Amt Side 2 Udgivet af: Frederiksborg Amt Teknisk Forvaltning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf.: 42 26 66 00 Roskilde Amt

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000

Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Viborg Amtsvandløb nr.: 105 i Viborg amt 78 i Århus amt O 10 km 20 Indholdsfortegnelse side Forord 4 1. Grundlag

Læs mere

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder.

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder. Hillerød Forsyning Ægirsvej 4 3400 Hillerød Sendt til Preben Boock, e-mail: prb@hfors.dk By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2014-101592

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Følgebrev til klageberettigede, fornyelse af tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af kanoer på Skjern å

Følgebrev til klageberettigede, fornyelse af tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af kanoer på Skjern å TEKNIK OG MILJØ Til klageberettigede Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngoal@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.00-P19-15-07 Følgebrev til klageberettigede,

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Tilladelse til underføring nr. 1 under vandløb ved Østrup Vindmøller

Tilladelse til underføring nr. 1 under vandløb ved Østrup Vindmøller 1 - Krydsningstilladelse 1 Østrup Vindmøller Hører til journalnummer: 06.02.16-P19-2-15 Jysk Vindenergi Aps Strømmen 6 9400 Nøresundby Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011 Vandløbslauget GST 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan Hovedopland 1.5 Randers Fjord Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. april 2013 J.nr.: NMK-510-00220 og NMK-43-00288 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om drænspuling med udløb i fiskesø i Thisted

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere