Tillid. gert tinggaard svendsen. tæn ke pau se r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillid. gert tinggaard svendsen. tæn ke pau se r"

Transkript

1 Tillid gert tinggaard svendsen tæn ke pau se r

2

3 TILLID

4 Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup Se mere på Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger T K P S R

5 GERT TINGGAARD SVENDSEN Tillid ÆN E AU E

6 TILLID Tænkepauser 4 Gert Tinggaard Svendsen 2012 Omslag og tilrettelægning: Trefold Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET Diskuter bogen på litteratursiden.dk, og find mere materiale på dr.dk/taenkepauser

7 KNIV OG GAFFEL 6 FRA ISTID TIL VELFÆRD 13 HUMLEBIEN 19 TILLIDENS RØDDER 26 TILLID ELLER TILSYN 52

8 KNIV OG GAFFEL Det er tidlig morgen, og solen titter op over den blikstille havoverflade. Alt ånder fred og idyl. Min familie og jeg bor i telt på Læsø sammen med min lillebror, Gunnar, og hans familie. Hvert år tager vi alle sammen på campingferie til en dansk ø for på den måde at udforske øriget Danmark det havblå kongerige. Læsø er indbegrebet af dansk hygge og vel nok det mest fredfyldte sted, vi endnu har været. Alt kan vi lade ligge uden at spekulere det mindste på tyveri, hærværk eller andre ubehageligheder. Vi behøver ikke at gemme værdigenstande og kan efterlade hvad som helst i ulåste telte og biler. Aftalen om at bo på campingpladsen er kommet i stand over telefonen og er baseret på ord. Der var ingen formularer, som skulle udfyldes på forhånd, og ingen kreditkortnumre, der skulle sendes krypteret over internettet. Vi skal først betale for opholdet, når vi tager af sted. I princippet kunne vi stikke af her tidligt om morgenen uden at betale, men den tanke falder hverken os eller nogen af alle de andre på campingpladsen ind. Her er trygt og rart, fred og ingen fare. Når børnene vågner om lidt, vil de lave vandkanaler ved stranden og løbe frit omkring mellem teltene. Når de små bliver trætte, vil de 6

9 voksne lade barnevogne med sovende børn stå ubevogtede. Det er sjældent, at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd, uden at der er en gaffel i den anden. Sådan sagde Poul Nyrup Rasmussen engang. Og det gælder i den grad her på Læsø. Man kan roligt vende ryggen til en fremmed uden at skulle frygte at få en kniv stukket i ryggen. Umiddelbart efter ferien skal jeg til en konference i Sydafrika. Jeg tager direkte fra den fredfyldte sommerferie på Læsø til Sydafrikas næststørste by, Durban. Så snart jeg står ud af flyveren, kan jeg mærke, at noget er radikalt anderledes. Der er bevæbnede vagter over det hele, og alle mennesker klamrer sig til deres tasker og andre ejendele. Lynhurtigt i løbet af den første dag må jeg justere mit syn på andre mennesker for ikke at få et meget kort og hektisk liv. I receptionen får jeg instrukser om ikke at åbne døren til mit hotelværelse, når nogen banker på. I stedet må jeg gemme alle synlige værdigenstande og spørge, hvem der er bag døren. Derpå skal jeg ringe til receptionen og tjekke, om de kan sige god for vedkommende, og først når det er bekræftet, skal jeg åbne døren. Jeg opdager, at jeg begynder at overveje, om jeg vil blive overfaldet eller ej, når jeg går imod et fremmed menneske på gangene uden for mit hotelværelse. Det er sikkert fornuftigt nok. Jeg er i et samfund, hvor politiet er korrupt og ikke-tilstedeværende, og hvor der helt sikkert hersker lovløshed på gaderne og måske på hotelgangene. Den første dag på konferencen udbryder der nærmest 7

10 panik, fordi så mange deltagere bliver overfaldet. Røverne står og venter ude foran hotellet og driver derefter klapjagt på hotelgæster, som vover sig ud i det fri og bærer værdier på sig. Teknikken er, at den ene sætter sig oven på offeret og holder en kniv mod struben, mens den anden gennemroder lommerne. Disse banditter har altså godt nok en kniv i den ene hånd, ligesom den typiske campist på Læsø har en stor del af dagen. Men de har ikke ligefrem en gaffel i den anden. De mange protester og råb om hjælp fra deltagerne får arrangørerne til at bestille en bus dagen efter, så vi kan løbe fra forhallen ud i bussen og dermed undgå at blive overfaldet. Det er som at se en flok dødsensangste lemminger presse sig ind i bussen. Jeg har ikke forsket specifikt i Sydafrika og kender ikke landet ud over disse personlige oplevelser. Men det havde tydeligvis vidtgående konsekvenser, at man var nødt til hele tiden at frygte andre og at sikre sig mod dem. Det er jo ikke let at gå omkring og beskytte alle værdier hele tiden. Man skulle bruge meget energi på at tage alle mulige forholdsregler. Og det ville være galimatias at opføre sig i Durban som på Læsø og lade børnene løbe frit rundt eller at gå en tur langs stranden efter mørkets frembrud. Jeg tror, at mange husker den unge mor fra København, som i 1997 lod sin 14 måneder gamle datter sove i barnevogn uden for en café i New York. Moderen kunne her holde øje med pigen gennem vinduet, mens hun selv spiste frokost. Men nogen tilkaldte politiet, som straks fjernede barnet og arresterede moderen. Selvom hun indtrængende bad om at få sin datter at se, blev hun kørt 8

11 på politistationen, visiteret og ført ind og lænket i en celle, mens hun hørte sin datter skrige. Moderen slap dog med en advarsel til sidst og blev derefter genforenet med pigen. Hun var ikke klar over, at det bliver betragtet som dybt uansvarligt i USA at efterlade sit barn på gaden i en barnevogn. I retten argumenterede hun for, at det i Danmark er en tradition at lade børnene sove ude, og at vi ikke frygter kidnapning o. l. Ét kendt tilfælde i Danmark af barnevognstyveri med et barn indblandet er fra 1978, hvor en sindsforvirret dame kørte en barnevogn med et sovende barn nogle få gader væk uden at der i øvrigt skete barnet noget. Men hvordan skal vi egentlig forstå forskellen på at stille sin barnevogn uden for en café i New York og en café i København? Og hvilken betydning for samfundet har forskellen i stemning i Durban og på Læsø? Jeg skulle en tur til Washington og hjem til Aarhus for at opdage mit forskningsfelt. TOPØKONOMERNES DUMME SPØRGSMÅL Da jeg tilbage i midten af 90 erne var på studieophold ved Maryland Universitetet i Washington D.C., spurgte min amerikanske vejleder, Mancur Olson, og hans kollegaer mig gentagne gange om, hvordan det kunne være, at Danmark og de øvrige skandinaviske lande klarede sig så enestående godt i både økonomisk og social henseende. Jeg mødte også nobelpristageren Douglas North, som talte om vigtigheden af samfundets institutioner og normer. Han var, ligesom Olson, Wallace Oates, Barry 9

12 Weingast og de andre berømte økonomer, også yderst interesseret i at kende svaret på det, de kaldte den skandinaviske gåde. Hvad er det særegne ved Skandinavien? spurgte de mig. Hvordan kan det lade sig gøre? Havde vi et særligt hemmeligt råstof eller hvad? De var dybt forundrede. Jeg var bare lidt irriteret. Jeg var taget til USA for at studere amerikanske forhold og havde svært ved at se, at Danmark var specielt interessant set fra en økonomisk og sociologisk synsvinkel. Et svar på deres spørgsmål havde jeg heller ikke, og det var jo lidt ubekvemt. Da jeg kom hjem, blev deres insisterende spørgen ved med at rumle i mit baghoved, og jeg begyndte også så småt at undre mig og søge en forklaring. Samtidig var jeg i fortsat kontakt med Mancur Olson, som med sin entusiasme og smittende energi påvirkede mit arbejde i en frugtbar retning. I midten af 90 erne blev Mancur Olson leder af et stort projekt i Verdensbanken, som skulle undersøge begrebet social kapital, der handler om værdien af sociale netværk. Mere præcist skulle han finde ud af, hvad social kapital kunne bruges til i en række udviklingslande. Sammen med de danske professorer Martin Paldam og Peter Nannestad var jeg heldig at blive en del af styregruppen i projektet. Og det var en uforglemmelig oplevelse med Olson ved roret. Han var særdeles idérig og en stor inspirator. Altid i gang, altid ivrig efter at diskutere hvad som helst. Meget sigende for Mancur Olson som person er, at Maryland Universitetet efter hans død har dedikeret en bænk til manden, der ikke kunne sidde stille. Inspireret af resultaterne i dette projekt slog det mig, at 10

13 løsningen på den skandinaviske gåde kunne ligge et sted, hvor økonomer sjældent kigger. Ikke nede i jorden i form af råstoffer og heller ikke inde i hovedet på folk i form af uddannelse men nærmere mellem mennesker. I forholdet mellem mennesker. Nøgleordet kunne være tillid og det var netop tillid, jeg år senere var inviteret til Durban i Sydafrika for at tale om, og hvor jeg flere gange måtte løbe fra voldsmænd. Den tanke, der voksede frem, var, at vi i de skandinaviske lande har en særegen beholdning af tillid sammenlignet med andre lande og udviklingslandene i særdeleshed. Hele velfærdssystemet beror jo egentlig på tilliden til, at de fleste andre, og ikke kun en selv, bidrager til de fælles goder. Desuden skal borgerne også kunne stole på, at de offentlige institutioner fungerer, og at skatteindtægterne investeres og omfordeles som lovet. Myndighederne skal rent faktisk levere varen og give smæk for skillingen. Hvis det kun var én selv, som betalte skat, mens alle andre forsøgte at undgå at arbejde eller arbejdede sort, ville man nok hurtigt føle sig godt dum og holde op med at betale skat til alle de andre, som jo dermed reelt ville snyde én, så vandet drev. Min tanke var, at danskernes sociale tillid til andre måske er et enestående råstof. En guldgrube, der kan forklare, hvorfor vi er blevet så rige og lykkelige, som vi er. Lenin sagde engang, at tillid er godt, men kontrol er bedre. Men er det nu sådan? Vi er, som de øvrige skandinaviske befolkninger, så heldige at leve i velfungerende højtillidssamfund selvom en sommerdag på Læsø måske ikke 11

14 er helt sigende for, hvordan alle danskere oplever deres medmennesker. Man kan måle sig frem til, at vi danskere er verdensmestre i tillid. Man kan også dokumentere, at tillid giver markante økonomiske fordele. Så Tillidssamfundet Danmark er den forunderlige historie, vi skal høre om. Det er den historie, jeg skulle have fortalt Olson, Oates og Weingast som svar på deres spørgsmål dengang i Washington D.C. 12

15 FRA ISTID TIL VELFÆRD Social tillid dvs. tillid til fremmede, man ikke har mødt før er blot én af flere forskellige tillidstyper. I primitive jæger/samler-samfund før sidste istid organiserede mennesker sig frivilligt i små stammer ( medlemmer) med henblik på jagt eller indsamling af føde. Hver stamme opretholdt en slags forsikringssystem baseret på en anden type tillid, nemlig individuel tillid, til tider også kaldet specifik tillid. Her er der ikke tale om tillid til nogen, du ikke har mødt før, men om tillid til en, du kender i forvejen. Hvis en jæger brækkede et ben under mammutjagten, tog resten af gruppen sig af ham. Jægere og samlere stolede altså på, at de andre i gruppen ikke overlod dem til en krank skæbne, og evolutionen har belønnet denne organisationsform. De kendte hinanden i den lille gruppe og havde her individuel tillid til hinanden som stamme- eller klanmedlemmer. Uden tillid ville gruppens overlevelseschancer være minimale. For at kunne opretholde social kontrol og skabe forudsigelig adfærd i forhold til de givne spilleregler i en gruppe var det derfor afgørende, at gruppen ikke blev for stor. Mange primitive stammer i tiden før opdagelsen af land- 13

16 brugsteknikker havde således ikke engang høvdinge. Hvis en gruppe voksede sig for stor, sådan at alle ikke længere kunne kende hinanden godt, delte den sig. Situationen ændrede sig efter sidste istid for omkring år siden. Man begyndte at opdyrke markerne, og opdagelsen af nye landbrugsteknikker medførte omfattende arbejdsdeling, en langt højere urbaniseringsgrad og enorme forøgelser i fødevareproduktion og befolkningstal. Samfundet bevægede sig dermed fra små til store grupper. Efterhånden blev social tillid en nødvendighed, fordi det ikke længere var muligt at kende alle de mennesker, man var nødt til at omgås for at klare sig i dagligdagen. Dette var helt afgørende nyt i forhold til de gode gamle dage før landbrugsrevolutionen, hvor mennesker sjældent bevægede sig uden for deres bopladser, og der typisk var stor skepsis over for fremmede. Overskudsproduktionen gav nu grundlag for handel over afstand som handel mellem forskellige byer og lande. En tredje tillidstype, der også udvikles over tid i moderne samfund, er tillid til formelle institutioner såsom domstole, politi, regering og bureaukrati. I det efterfølgende vil jeg udelukkende koncentrere mig om social tillid og se bort fra individuel tillid. Det er der to grunde til. For det første er problemet med individuel tillid, at denne tillidstype kan have negative effekter på den økonomiske vækst og velfærd. F.eks. er grupperinger som mafiaen, terrororganisationer og andre kriminelle organisationer bygget på individuel tillid. I disse grupper satser man på, at personer, man konkret kender, undlader at 14

17 sladre til politiet eller konkurrerende kriminelle grupper. I praksis er det yderst vanskeligt at beregne det samlede samfundsmæssige tab i økonomisk vækst og velfærd fra kriminelle organisationers aktiviteter ( Hells Angelsproblemet ) og sætte dette tab i forhold til gevinsten i vækst og velfærd fra aktiviteter i andre sammenslutninger, organisationer og foreninger (f.eks. sportsklubber). Dette måleproblem er den første begrundelse for ikke at medtage individuel tillid her. For det andet er social tillid særlig interessant i forbindelse med den skandinaviske velfærdsstat, som jo vedrører omfordeling af skattekroner mellem fremmede snarere end mellem folk med indbyrdes, individuelle tillidsforhold. Denne omfordeling fra de heldige til de uheldige kan ses som en kollektiv forsikringsordning. F.eks. overføres penge fra raske til syge, og social tillid er således en vigtig del af folks hverdag i velfærdsstaten. Så når jeg i det efterfølgende taler om tillid, refereres der til social tillid. Mere præcist kan tillid defineres som en forventning om, at en given norm respekteres. Social tillid afviger altså her grundlæggende fra individuel tillid, fordi tilliden bliver udvidet til at omfatte mennesker, som den tillidsfulde part ikke har direkte information om. Social tillid til fremmede bliver typisk målt gennem et helt enkelt spørgsmål om, hvorvidt en person mener, at man kan stole på de fleste mennesker. Tillid siger noget om, hvordan mennesker vurderer risikoen for at blive snydt og dermed blive påført et tab. Dermed kan social tillid også sige noget om evnen til at samarbejde. Jo mindre du vurderer risikoen for, at du bliver snydt, til at være, jo 15

18 nemmere er det at samarbejde med en fremmed eller en institution, du ikke har fuld information om. Social tillid handler således om evnen til at samarbejde i grupper om fælles mål. Som den amerikanske politolog Elinor Ostrom, der modtog Nobelprisen i 2009, skriver, bygger dette frivillige samarbejde på selvhåndhævelse og etablerer dermed en uformel institution uden nedskrevne regler. Modsætninger hertil er tvunget samarbejde, der håndhæves af en myndighed i overensstemmelse med formelle nedskrevne regler. Selvhåndhævelsen bygger i hvert fald delvis på sociale sanktioner. En social sanktion kan defineres som nogle menneskers straf eller belønning for at udføre en bestemt handling men ikke straf i retssystemet eller belønning fra staten. Den skotske økonom Adam Smith blev berømt for at være den samfundsforsker, der så mulighederne i at lade folk forfølge deres egne interesser på markedet, men han havde i virkeligheden også et godt blik for andre forhold mellem mennesker og deres økonomiske betydning. Smith, liberalismens fader og idémanden bag markedets usynlige hånd, observerede allerede i 1766, ti år før hans berømte bog om nationernes velstand, hvordan graden af social tillid til andre mennesker varierer mellem lande. Han konkluderede, at hollænderne var mest til at stole på. I Holland var et ord et ord, og der var kun lille risiko for at blive snydt. Hollænderne scorer den dag i dag højt på tillidshitlisten. De topper dog ikke oversigten. Det gør et lille folkefærd på en halvø og en række småøer lidt længere mod nord. 16

19 TILLIDS-HITLISTEN Social tillid kan måles som den procentdel af befolkningen, der svarer ja, når de bliver spurgt, om de mener, man kan stole på de fleste andre mennesker. Vi ved nu, hvordan Danmark placerer sig i forhold til en række andre lande angående social tillid, fordi vi har stillet dette spørgsmål i vores eget forskningsprojekt (SoCap) fra Her kombinerer vi svarene med resultaterne fra de internationale værdiundersøgelser (World Values Surveys). Disse undersøgelser giver os 86 lande over hele verden, som vi kan sammenligne. Resultatet er slående. Danskerne er verdens mest tillidsfulde folk: Mere end tre ud af fire (78 procent) stoler på de fleste andre mennesker. I øvrigt skiller de fire nordiske velfærdsstater (Danmark, Norge, Sverige og Finland) sig ud i toppen med mere social tillid end alle øvrige lande. I førergruppen finder vi andre vesteuropæiske lande sammen med New Zealand, Canada og Australien efterfulgt af forskellige asiatiske, østeuropæiske, afrikanske og sydamerikanske lande. Brasilien, Filippinerne, Costa Rica og Uganda ligger lavest med en score på under 10 procent. I det lavest rangerende land, Brasilien, stoler kun én ud af 20 på de fleste andre mennesker. Gennemsnittet for alle 86 lande er, at cirka én ud af fire stoler på andre. Det stemmer overens med Christian Albrekt Larsens undersøgelser, der viser, at det almindelige tillidsniveau ligger på omkring de 25 procent. Mest bemærkelsesværdigt er det, at Frankrig og Portugal scorer under gennemsnittet og ligger særdeles lavt sammenlignet 17

20 med deres naboer. Holland ligger på en femteplads, så Adam Smiths bemærkning fra 1766 om, at de fleste hollændere holder ord, ser altså ud til stadig at gælde. Spørger vi folk, om de stoler på fire vigtige formelle institutioner i samfundet (regering, retsvæsen, politi og administration) scorer Danmark atter højest. 84 procent af danskerne svarer ja vedrørende tillid til institutioner, mens Ecuador her ligger lavest med 10 procent ja-svar. I Ecuador stoler 9 ud af 10 personer altså ikke på institutionerne et tankevækkende resultat for regeringen dér! Hvis folk ikke stoler på institutionerne, er det sværere at få dem til at følge landets love og indkræve skatter. Folk ved, at lovene ikke er til for deres, men for magtelitens skyld, og at skatteindtægterne forsvinder ned i de forkerte lommer. I Ecuador er du for eksempel et fjols, hvis du betaler skat. For det gør naboen ikke. Et andet eksempel kunne være den nuværende gældskrise i Grækenland. Danmark har altså, sammen med de øvrige skandinaviske lande, mest social tillid i verden. Høj social tillid afspejler, at risikoen for at blive snydt af en gratist vurderes som lav, og det fremmer det uformelle samarbejde. Vi er med andre ord så heldige endnu at leve i tillidssamfundet Danmark. Med endnu mener jeg, at det ikke skyldes en naturlov, at vi gør det. Det skyldes derimod, en at vi dag for dag vedbliver at være tillidsværdige over for hinanden. Mens danskerne har verdensrekord i tillid til andre mennesker, scorer f.eks. Sydafrika bundkarakterer i de internationale målinger. Sydafrika lå i starten af 1980 erne på 30 procent, men faldt i de følgende 20 år til et niveau på 11,8 procent i

21 HUMLEBIEN Den økonomiske og sociale succes i Danmark så i mange år ud til at benægte de økonomiske love hvilket jo var baggrunden for Washington-økonomernes insisterende spørgsmål til mig. Det var lidt som med humlebien, der i mange år syntes at trodse tyngdeloven: Ud fra den viden, biologer havde om humlebiens vægt, vinger og bevægelse, kunne de konkludere, at den ikke kunne flyve den havde ikke opdrift nok. Det vidste humlebien heldigvis ikke, og den klarede det jo meget godt også før biologerne blev klogere. Danmark har i efterkrigstiden konstant befundet sig blandt de rigeste lande i verden trods beherskede naturressourcer, et moderat uddannelsesniveau og et system af høje skatter og massive overførselsindkomster, der ikke ligefrem opfordrer til en storslået arbejdsindsats. I vid udstrækning tilskyndes danskerne nærmere til at nyde frem for at yde. Faktisk ville det for mange bedre kunne betale sig at være gratister og modtage den alenlange række af velfærdsydelser uden at betale skat. Som Leo Mathisen udtrykker gratist -problemet i sangen Take it easy, boy, boy : Let the others do the hard work for you. Sådan kunne de fleste danskere tænke og handle. Mange mennesker kunne jo reelt uden den store risiko lade de andre betale skat, mens de selv arbejdede sort og 19

22 modtog velfærdsydelser. Eller i det mindre perspektiv: Hvorfor ikke opnå den lille fordel ved at smide affald på gaden og lade andre rydde op efter sig? Forleden dag kom jeg cyklende op ad Ringgaden her i Aarhus. En bus holder ind til siden, og en smuk blondine stiger ned på cykelstien foran mig. Hun tygger tyggegummi og spytter det, overraskende nok, ud på fortovet ca. ½ meter fra den dertil opstillede skraldespand. Hun sparer selv besværet med at træde et enkelt skridt hen til affaldsspanden, men andre vil måske jokke i hendes tyggegummi og skal rydde op efter hende. Men læg nu mærke til, hvad jeg har skrevet ovenfor om tyggegummiblondinens egoisme: overraskende nok, skrev jeg, og du studsede sikkert ikke og tænkte: Det er da ikke overraskende, hvorfor pokker skulle hun gå et ekstra skridt; det er jo ikke hende selv, der kommer til at jokke i det. Der er lige præcis tale om en undtagelse, som overrasker. Ligesom det at overlade det hårde arbejde til andre heldigvis endnu ikke er sket i større omfang i Danmark. De fleste er hverdagens helte, som troligt passer deres arbejde, får ting til at lykkes i samarbejde med andre, betaler skat og går et ekstra skridt for at spytte deres tyggegummi i skraldespanden. Danmark har i et halvt århundrede været økonomisk flyvende men det har været rigtig svært for økonomerne at forklare, hvordan det kunne lade sig gøre. Måske ved vi det nu. Tillid er Danmarks usynlige brændstof, der giver ekstra opdrift. 20

23 Økonomerne har regnet ud, at fysisk kapital (produktionsapparat og infrastruktur) er forklaringen på en fjerdedel af vores rigdom, mens human kapital (uddannelsesniveau og innovation) udgør halvdelen af vores rigdom. Den sidste fjerdedel af et lands rigdom har økonomerne indtil for nylig været ude af stand til at forklare. Tilliden har manglet. Den giver mange fordele. Når det ikke er nødvendigt at skrive alting ned, sparer borgerne og samfundet megen tid og meget bøvl. Hvis andre generelt er til at stole på og opfører sig ordentligt, så sparer borgerne en masse udgifter, f.eks. til advokater eller private hære, der skal hente de penge hjem, som køberen pludselig nægter at sende. I Danmark ser vi kun sjældent bevæbnede vagter foran dagligvarebutikkerne og bankerne som i andre, mindre tillidsfulde lande. Danskerne sparer hvert år mange penge, fordi vi kører relativt færre retssager, end man gør i andre lande. Foruden sådanne sparede ressourcer til f.eks. advokater og retssystemet sparer vi også penge på tyverialarmer og anden sikkerhed. Med Lev Trotskijs ord: Kontrol udøves bedst med en pistol i hånden. Vi kan bruge pengene bedre end lavtillidslandene, fordi vi ikke behøver at bruge dem på kontrolforanstaltninger. Sådanne ressourcebesparelser giver simpelthen en international konkurrencefordel i forhold til lande med omfattende snyd, hvor folk hele tiden skal bruge tid og penge på at gardere sig mod at blive taget ved næsen. Danskernes tillid kan ses som en enestående ressource for virksomheder og borgere. Danske virksomheder har 21

24 således ry for at være gode til at samarbejde uden omfattende og dermed dyre formelle kontrakter. Ofte når de til enighed via mundtlige aftaler, og så får de endda den sidegevinst, at den mundtlige og tillidsfulde kommunikation undervejs forebygger eventuelle misforståelser. Jeg er selv lidt vild med dette interview med en virksomhedsleder på en maskinfabrik et sted i Jylland. Så enkelt og beskedent kan det siges: Vi bruger ikke kontrakter over for vores kunder. Sommetider brænder vi fingrene. Der er nogen, der lige pludselig er væk. Og vi står med et lager. Men om igen, så nogle gange, så vinder vi osse lidt på, at vi øh... at vi producerer lidt ekstra nogle gange. Så kan vi tage nogle hurtige ordrer. Og hvis de har glemt at bestille og sådan noget... så... nej! Og vi var engang inde og forhandle med en mølleproducent, hvor du sku jo skrive under på, og have advokat, jeg ved æ. Det har vi slet, slet æ øh... det har vi æ tid og lyst til at gå ind i et sådan samarbejde, fordi det... Hvis man æ kan, kan tale sig til rette, og... holde dit ord, så øh... plus vi æ får en masse på papir osse. Det fordyrer det kun, og besværliggør det kun, og vi ska ha advokater med indover for at producere noget. Altså, vi er jo ingen papirfabrik, vi er en maskinfabrik. Så det bruger vi æ energi på. Det virker overbevisende, at denne mand sparer mange udgifter ved at drive maskinfabrik på den måde, han gør, snarere end papirnusseri. Skulle han modsat dyrke regelrytteri og kontrakter, skulle han desuden have en del hjælp til det. Hvis tilliden havde været lille, og det havde 22

25 været nødvendigt med kontrakter, ville fabrikkens konkurrenceevne blive svækket, fordi mange regelfræsere nu skulle med på lønningslisten. Kender I for øvrigt vittigheden om manden, der går hen til en advokat for at spørge om råd? Hvad koster det at gå til advokat? spørger manden først kroner per spørgsmål, svarer advokaten. Nå, er det ikke lidt dyrt, siger manden så og tager sig til hovedet. Nej, det synes jeg ikke, lyder svaret. Og, fortsætter advokaten, hvad er så Deres tredje spørgsmål? Hvis tilliden i samfundet forsvinder, bliver tingene mindre smidige og mere besværlige. Der kommer flere advokatsalærer, flere anklager og retssager baseret på mistro. I et sådant samfund er retssystemet endda ikke engang din garanti for retfærdighed, fordi modparten kan have bestukket dommeren. Samtidig er det ikke de dygtigste, som kommer ind på universiteterne, fordi de kan have bestukket sig til bedre eksamenspapirer og det giver selvfølgelig fra en samfundsmæssig synsvinkel en dårlig udnyttelse af ressourcerne. Måske tillid også kan afbøde chok i økonomien? Lande med større social tillid ser ud til at være bedre rustet til at håndtere en finanskrise som den nuværende. En mulig forklaring på, at folk strømmede til bankerne for at hæve deres penge under den globale finanskrise, kunne være den manglende buffer af social tillid. Den gennemsnitlige verdensborger stoler her langt mindre på andre end den gennemsnitlige borger i Norden. På den 23

26 baggrund breder der sig lettere en angst for, at alle andre vil gå i panik og styrte hen i banken for at få deres indestående ud. Det gælder jo om ikke at være den sidste, for så er alle pengene væk. Sådanne reaktioner kan synes irrationelle, når husstande og virksomheder og de fleste banker befinder sig i en forholdsvis sund økonomisk position, og det er selvsagt et uhensigtsmæssigt handlingsmønster set fra helhedens perspektiv. Problemet er, at hvis man har grund til at frygte det værste fra andre her økonomisk panik kan det jo faktisk være det eneste rigtige at handle med skyklapper på og sikre sig selv her og nu. Den negative spiral blev sat i gang under finanskrisen mange steder. Befolkningen (inklusive de finansielle rådgivere) blev nervøse, og den generelle tillid til banker, politikere, virksomheder og kunder var faldende. Resultatet af en sådan mistillid er, at befolkningen skærer voldsomt ned på forbrug og investeringer i et forsøg på at beskytte deres formue, hvilket kun lægger endnu mere pres på virksomhederne og optrapper frygten for arbejdsløshed. Et lavt tillidsniveau får måske de finansielle rådgivere til at skære voldsomt ned på lånemulighederne, hvilket resulterer i en fastfrysning af kreditmarkederne og en yderligere forværring af krisen. Den sociale tillid er vigtig, fordi den kan hjælpe med at bringe en finanskrise ned på et mere acceptabelt niveau. Man kan trække på den sociale tillid, når et land gennemgår en alvorlig økonomisk krise. I et samfund med lav tillid er man derimod forholdsvis varsom med f.eks. at stole på råd fra dem, der arbejder i den finansielle sektor. Når der 24

27 ikke er social tillid, er det mere sandsynligt, at et økonomisk chok fører til, at befolkningen bliver til Robinson Crusoer og glemmer alt om samarbejde og social ansvarlighed. Manglende samarbejde forværrer kun situationen. Det underliggende problem ved en tiltagende finanskrise er måske ikke blot de udfordringer, som banker og børsmarkeder står over for, men også et relativt lavt tillidsniveau i befolkningen. Det høje niveau af social tillid i Norden indikerer, at befolkningen i de nordiske lande er mindre tilbøjelige til at gå i panik under en krise og f.eks. styrte hen i banken og hæve deres indestående, ganske enkelt fordi de generelt er mindre mistroiske og har større tiltro til, at andre heller ikke går i panik. Det er altså rigtig smart for samfundet, at de fleste danskere følger Leo Mathisens opfordring under en finanskrise og husker at Take it easy, boy, boy, mens de ikke er med på at let the others do the hard work for you. 25

28 TILLIDENS RØDDER Tillid opstår ikke ud af det blå. Det gør ideen om tillid som en vigtig brik til forståelsen af økonomisk udvikling heller ikke. Siden økonomisk vækstteori blev grundlagt efter 2. Verdenskrig, er der i samfundsvidenskaberne sket en bevægelse mod anerkendelse af uformelle institutioners betydning for økonomisk vækst og tillid er netop en sådan uformel institution. Perioden kan inddeles i tre hovedfaser. I den første, fra ca , sås staten som god. Statslige institutioner blev betragtet som kompetente og velfungerende, og de brugte borgernes penge optimalt ved at tilvejebringe en række såkaldte kollektive goder (veje, sygehuse, retssystem osv.). Disse tidlige forfattere så derfor omfattende statslige indgreb i markedsøkonomien og produktionsprocesserne som noget positivt i forhold til økonomisk vækst. Samtidig var der efter den bitre økonomiske krise i mellemkrigsårene udbredt pessimisme med hensyn til markedets evne til at skabe økonomisk vækst. Hele EU-systemet udspringer af denne tankegang med sin lovgivningsmæssige forankring i Kommissionen. EU s ophavsmand, den franske bureaukrat Jean Monnet, foreslog, at Kommissionen (altså bureaukratiet) skulle have retten til at initiere lovgivningen snarere end et parlament. På den måde skulle oplyste og 26

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere