Stress og stresshåndtering i (sam)arbejdet md hjertekarpatienten. Professionshøjskolen, d Foredrag ved Cand.psych. Kirsten Maack Linde.

Transkript

1 Stress og stresshåndtering i (sam)arbejdet md hjertekarpatienten Patienten hører ikke hvad jeg siger hvad sker der dog? Professionshøjskolen, d Foredrag ved Cand.psych. Kirsten Maack Linde. Essens: Spørgsmål: Patienten hører ikke, hvad jeg siger hvad sker der dog? Et svar er følgende: Patienten har med fremkomsten af hjertekarsygdommen fået sig en ordentlig forskrækkelse en livstruende oplevelse. Dette ofte efter en længere tid med uvished over, hvad det er der sker i og med ens krop. Tilliden til livets selvfølgelighed er brudt. Kroppens sikkerheds-system vil ved livstruende oplevelser sørge for, at alle del-elementer fra den oprindelige,(livs) truende situation lagres kropsligt. Disse kropslige erindringers funktion er billedligt talt at råbe fare på færde i god tid før en evt. fremtidig mulig trussel, så personen kan nå at bringe sig i sikkerhed i eet nu!! Ren overlevelsesdrift, der efter den oprindelige trussel kan udløses af blot antydningen af en faktisk eller en forestillet (livs)trussel. Tidsmæssigt tæt på livstruende oplevelse(r), vil der være en tendens til, at alt ikke-kendt- selv forslg til ny livsstil!!! - vil opleves som en faktisk trussel. Det er en af hjernens ypperste funktioner at hjælpe os til at overleve ved trusler på livet. Kamp-flugt instillingen bliver først en forhindring, når vi gennem vores evne til at forestille os ting, oplever os truede i situationer, hvor der objektivt set ikke er livsfare der er tale om forsøg på livsforlængende eller livsforbedrende interventioner. Det er vigtigt for både behandler og patient at acceptere, at kamp-flugt reaktionen ikke nødvendigvis er styret af objektive forhold. Trusselsreaktionen kamp-flugt indebærer at kroppen helt bogstaveligt gør sig klar til hurtig, fysisk reaktion med sikkerhed (læs = det trygge / velkendte) som mål. Hjertet slår hurtigere, pulsen stiger, blodet går fra indre organer mod muskler, alle sanser skærpes og opmærksomheden får billedligt talt skyklapper på - låst i retning af truslen. Egentlig ganske effektivt, når man står overfor et rovdyr, der vil æde en eller når kamp-flugt tager styringen, hvis der rent faktisk er enkelte tegn på løve i nærheden. Hjernen er i bund og grund langsommelig, når det gælder omstillingshastighed i trusselsfyldte omgivelser. Hjernen har behov for gentagne erfaringer af tryg karakter og/eller oplevet

2 indflydelse før der kan ske en aflæring af de med frygt ladede, kropslige erindringer. Hos os mennesker, vil vore evner til forestilling/tænkning betyde, at kroppens kamp-flugt kan aktiveres af forestillingen om, at der er livsfare og at denne forestilling sidder temmelig godt fast, da den er forankret kropsligt. Hvis du ikke helt tror på forestillingens tætte sammenhæng med fysiologiske reaktioner, kan du evt. prøve følgende visualisering: Luk øjnene (giv dig tid til at dvæle ved oplevelserne/billederne), forestil dig en citron, dens farve, det at skære den over, se saften dryppe fra den, stikke tommelfingeren og pegefingeren i og udenpå den halve citron, rykke den lidt fra hinanden og føre den op til munde, sætte tænderne i den, mens du forestiller dig saften sivende ned ad hagen og ind i mundhulen sker der noget??? Denne lille gennemgang af, at kamp-flugt mekanismens forankring er relevant viden for os, når vi sidder overfor patienten med hjertekarsygdom og stressreaktion. Som behandler er målet behandling og pleje, hvilket forudsætter compliance dvs. et reelt samarbejde patient og behandler imellem. Ud fra det foregående er hypotesen, at patienten med stress vil have særdeles vanskeligt ved at lytte og lære nyt, idet kamp-flugt reaktionen meget let vil blive aktiveret i kontakten ud fra devicen alt nyt farligt. Den onde cirkel, der kan opstå, når kamp-flugt aktiveres i en objektivt betragtet ikke truende situation, kan brydes, gennem at patienten erfarer tryghed og nærvær. Dette kan ske gennem at blive vist tillid samt gentagne oplevelser af at have indflydelse i nu-og-her. Det kan konkret f.eks. ske ved, at vi som behandlere, viser og siger, at det er ok at være skeptisk/kritisk og at det er helt normalt, at ting tager tid. At vi, som behandlere viser interesse, at vi stiller vores bedste faglige viden og evt. begrænsninger - samt erfaring til rådighed. At vi viser, at samarbejdet med patienten skal tjene til billedligt talt at skræddersy behandlingen til netop denne patient.

3 Agenda med hovedindholdet: 1) Tak for invitationen. 2) Rammer for foredraget: oplevelsesnært, billeder, fornemmelser og nye spørgsmål, som du kan tage med dig. 3) a. Stress - en naturlig overbelastningsreaktion i mødet med belastninger, og som efter længere tids/gentagen belastning uden mellemliggende restitution kan føre til (yderligere) sygdom. 4) Præsentation af mig, herunder erfaringer fra samarbejdet med hjertekarpatienter i forskellige faser af deres sygdom og fra samarbejdet med behandlere af hjertekarpatienter. 5) Referenceramme, teoretisk: a. Bio-Psyko-Social Diathese stress-model. b. Kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme (KAT). Herunder KAT`s 3.generations teori og praxis, hvor man inddrager et evolutions perspektiv med rødder i samarbejdet mellem den vestlige verdens neurovidenskaber og den østlige verdens meditative praksis: 1. Mindfulness, 2. Compassion Fokuseret Terapi (CFT) og 3. Accept og Commitment Terapi (ACT). 4. 6) Hjernen, som problemløsnings-device a. Skal kunne sikre størst mulig sandsynlighed for overlevelse i mødet med livsfare i nu-og-her (skærpe hele sanseapparatet, så det eksklusivt er rettet mod det, der truer ( Skyklapper på ) - og samtidig sætte kroppen

4 i stand til kamp eller flugt i eet nu eller i yderste instans gå død, hvis kamp eller flugt ikke er mulig. b. At knytte an/tilknytning, dvs. at skabe trygge rammer for liv og nyskabelse gennem at kunne knytte an og udforske det ikke-kendte over tid (f.eks. reproduktion, gruppetilhør og aktivitet/produktion). At lære det ikke-kendte at kende forudsætter undersøgende/nysgerrig adfærd i en tryg/relativ tryg relation. Åbent undersøgende/nysgerrig adfærd for at lære det ikke-kendte at kende er adfærd, der har trange kår i ved mødet med frygt/angst/overbelastning. 7) Hjernefunktionsmodellen her primært Hippocampus Amygdala og cortisol hypotesen. a. Se bilag nedenfor 8) Affektreguleringsmodel: Trekanten, Rød, Blå og Grøn (illustr. ved farvet papir) a. Se model nedenfor 9) Som afslutning evt. lidt om det optimale ift. compliance i det sygeplejefaglige samarbejde med hjertekarpatienten det optimale ift. tackling af stress er, at både behandleren og patienten kan være sammen med sig selv bedst muligt under de faktiske omstændigheder og samtidig agere/handle i den aktuelle sammenhæng i retning af det, der overordnet er vigtigt for henholdsvis patient og den sygeplejefaglige/behandleren.

5 Hjernefunktionsmodel til illustration af dynamikken Hippocampus-Amygdala ved oplevet magtesløshed over tid: Hippocampus. Arkivaren Amygdala. Vagthund n Funktioner, bl.a.: Kamp/Flugt Funktioner, bl.a: Koncentration Hukommelse Tid/sted Vågenhed cortisol m.fl. Ved oplevet magtesløshed over længere tid, vil Amygdala billedligt talt overtage førersædet og fornuften vil være placeret udenfor pædagogisk rækkevidde. Oplevelse, tænkning og problemløsning vil få sort/hvid karakter (f.eks. oplevelse af, at det/dem der ikke er med mig er imod eller farlig ). Frygten styrer, og selv del-elementer med sporadiske lighedstræk til den oprindelige, truende situation/oplevelse vil kunne udløse/forværre kamp/flugt reaktion (den med

6 Løven ). Nysgerrighed/åbenhed er stort set ikke eksisterende, og opgivenheden træder frem på scenen. Ved gentagen oplevet indflydelse i nu-og-her over længere tid, vil samarbejdet mellem Amygdala og Hippocampus have mulighed for at genopstå helt eller delvist. Nysgerrigheden/åbenheden vil træde frem med små skridt, og udforskningen af alternative handlemuligheder kan påbegyndes. Behandleren, kan guide patienten i retning af oplevet indflydelse i nu-og-her gennem f.eks. at spørge til, om du må holde pt. s hånd eller om pt. sidder tilpas eller har brug for f.eks. en pude og give tid og plads til at patienten mærker efter og svarer. Der kan også spørges til andet med relation til sansekvaliteter i nu-og-her, f.eks. tørst, varme, kulde, fornemmelsen af vejrtrækningen o.lign.. Brug din sunde fornuft hånd i hånd med din kreativitet indenfor rammerne af den aktuelle situation. Gennem udtryk for accept, medfølelse samt evt. inddragelse af et evolutionsperspektiv hjernen som problemløsnings-device, der tager lang tid om at lære nyt kan man som behandler have held til at vise, at frygtreaktionen/uroen, som lige nu spærrer for et reelt samarbejde i kontakten til patienten, kan betragtes som hjernens forsøg på at sikre sig med både livrem og seler. At hjernens/kroppens trusselssystem billedligt talt tror, at der lige nu er en glubsk løve, der truer ens liv. Den glubske løve er et billede på den oprindelige farefyldte eller livstruende helbredstilstand/-hændelse, der har ført patienten i behandling (blodprop, åreforkalkning eller anden hjertekarsygdom) en behandling, hvor behandlerne nu er hjælpere og omsorgspersoner for den pågældende

7 Model af affektregulerings systemer: (udformet med afsæt i Paul Gilberts bog The Compassionate Mind (2009), Dansk oversættelse 2010, Medfølelse og Mindfulness, (2010), Forlaget Klim) Dopamin (?) Opiater (?) Tilskyndelser til handling ( YES!! ) Tilknytning/tryghed ( UMHH!! ) Serotonin (?) Trussels-/sikkerhedssystem (Angst; Vrede; Afsky) Netop det at være tilstede i nu-og-her med accept og nysgerrighed (grøn cirkel) for at erfare værdien af nye strategier/behandling er vanskelig, når man er overbelastet/stresset. Tilknytning/tryghedssystemet, grøn cirkel, har med evnen til at berolige dig selv i nu-og-her at

8 gøre. For de fleste af os, vil det, at være blevet overbelastet gennem længere tid (læs langvarigt stress), betyde at vi i lang tid har forsøgt at tage os sammen og ændre adfærd svarende til den blå cirkel uden større held og ofte med frustration til følge. Jo mere jeg/du/man prøver at lave om, tage sig sammen uden nævneværdig gavn, des mere frustration/aktivering af trusselssystemet (rød cirkel). En billedligt talt Ond cirkel er startet. Patientens møde med en behandler, som indenfor et fælles behandlingsmål - møder både sig selv og patienten med accept, venlighed, udholdenhed og tålmodighed - kan øge sandsynligheden for, at den onde cirkel kan brydes. En behandler, der gennem kontakten kan vise, at han/hun er der, og har muligheder ( og det alment menneskelige også begrænsninger) at byde på. Det er op til patienten at række ud efter de tilbudte muligheder og anvende dem i dagligdagen over tid (husk evt. metaforen den langsommelige hjerne, når det gælder ændringer til noget ikke-kendt). Ofte vil der opstå behov for en slags efterfølgende skræddersyning af forslagene fra behandler afpasset efter patientens erfaringer i pågld.`s daglidag. Det, at have øje på, hvad der gør livet værd at leve for én, er særlig vigtigt i forbindelse med den store udfordring, som det er at ændre vaner. Det, at se, høre, smage og mærke på nye muligheder samtidig med at frygten med jævne mellemrum griber fat i én. Her kan du vælge at anvende billedet af værdier, som et et fyrtårn, den vildfarne søfarer kan sætte kursen efter i stormvejr. Et billede, jeg ofte selv finder hjælpsomt, når kontakten til patienten er udfordret i vores færd mod behandlingsmålet. Litteraturliste: Netterstrøm, Bo Stresshåndtering (2007) Milsted, Thomas Stress grib chancen for et bedre arbejdsliv (2006) Rasmussen, Klaus Kornø Stress af med meditation (2005) Gilbert, Paul Medfølelse og Mindfulness. Fra selvkritik til selvværd. Dansk udg. (2010) Kontakt information: Kirsten Maack Linde Cand.psych., Aut.psykolog Ydernr Psykologhuset Fokus, Danmarksgade 11, 2.tv., 7000 Fredericia, Tlf kml@psykologhuset-fokus.dk CVR