Nyhedsbrev nr. 11 for dansklærere på htx

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 11 for dansklærere på htx August 2013 Kære danskkolleger Jeg vil starte det nye skoleår med at se et par måneder tilbage i tiden, nemlig til den skriftlige prøve i dansk A, som er hovedemnet for dette nyhedsbrev. Desuden kan du læse sidste nyt fra Dansklærerforeningens E-bestyrelse, som har flere spændende arrangementer klar i det kommende skoleår. Dette nyhedsbrev bliver mit sidste! Som mange af jer sikkert allerede har hørt, stoppede jeg den 1. august som både underviser og fagkonsulent. Jeg fortsætter dog i den erhvervsgymnasiale verden, da jeg har fået nyt job i ministeriet, hvor jeg er uddannelsesansvarlig for hhx og htx. I mine fire år som fagkonsulent har jeg aldrig manglet udfordringer! Der har været og er fortsat nok at tage fat på for at sikre, at faget til stadighed matcher de krav, der stilles til en moderne gymnasieuddannelse, og at htx-eleverne får de rette danskfaglige kompetencer med sig. Det har for mit vedkommende været fire spændende og sjove år, og jeg vil gerne sige tak til jer alle for den store imødekommenhed og opbakning, jeg altid har mødt. Min efterfølger på posten er Lars Holst Madsen, som allerede har været fagkonsulent for dansk på hhx i et par år, og som nu også overtager dansk på htx. Lars kan kontaktes på lars.holst.madsen@uvm.dk eller Resultater i skriftlig dansk A, sommertermin 2013 Den 30. maj 2013 var 3932 htx-elever til skriftlig eksamen i dansk. Deres besvarelser blev bedømt af et censorkorps bestående af 66 censorer fordelt i 16 rettegrupper.

2 Det samlede karaktergennemsnit for besvarelserne var 5,7. Det er en anelse bedre end de seneste par år. Karaktererne fordelte sig således: Karakter Forventet fordeling på ECTSskalaen Fordeling ved skriftlig eksamen, maj ,1 2,7 14,7 33,1 31,1 14,4 3,9 Som det fremgår af skemaet, ligger htx-studenternes karakterer i skriftlig dansk i det væsentlige omkring middel og under middel. Om opgavesættet Opgavesættets tema var Teknologi - naturligvis, og opgavesættets tekster gav forskellige perspektiver på dette tema. Tekstmaterialet fordelte sig genremæssigt fra kronik, artikel og novelle til tv-program og musikvideo. Opgavesættet havde således det udvidede tekstbegreb i spil, og lagde dermed op til, at eksaminanderne kunne gøre brug af deres analyse- og formidlingskompetencer inden for et bredt genrespektrum. Også i år havde en stor andel af eksaminanderne valgt opgavetypen redegørelse og diskussion. Den skæve fordeling på de forskellige opgaver vurderes ikke at have givet problemer i forhold til bedømmelsen, men det er alligevel væsentligt på sigt at sikre, at den skriftlige prøve giver mulighed for at måle et bredt spektrum af danskfaglige kompetencer. Disse overvejelser indgår i opgavekommissionens arbejde med løbende udvikling af opgaverne. Om censorkorpsets tilbagemeldinger Et af opgavekommissionens vigtigste værktøjer er censorernes evaluering. Igen i år bad jeg derfor alle rettegrupper om give en tilbagemelding på disse tre fokuspunkter:

3 1. Eksaminandernes udnyttelse af netadgangen 2. Eksaminandernes skriftlige kompetencer hvor er indsatsområderne? 3. Opgavesættets styrker og svagheder Her er et sammendrag af censorernes evaluering: Ved den skriftlige prøve i dansk er alle hjælpemidler, trykte og digitale, som bekendt tilladte. Som noget nyt havde eksaminanderne i år adgang til internettet under prøven. Eksaminanderne har ifølge censorerne udnyttet netadgangen fornuftigt. De har generelt forstået, at de skal fordybe sig i de tekster, de arbejder med. De fleste har inddraget få og velvalgte kilder, benyttet muligheden for at tjekke betydningen af begreber eller finde faktuel information, der kan underbygge deres egne pointer. Når det kommer til den danskfaglige anvendelse af disse ressourcer, er billedet mere broget: nogle foretager en målrettet og velovervejet anvendelse, der løfter besvarelsen, mens andre indsætter spredte henvisninger, som hverken gør fra eller til i den samlede bedømmelse. Censorerne fremhæver desuden en række indsatsområder for skriveundervisningen. Mange besvarelser er sprogligt svage, og det er helt tydeligt, at grundlæggende sproglige kompetencer skal trænes. Mange eksaminander mestrer ikke eller anvender ikke fagets basale terminologi. Det gør sig særligt gældende i analyseopgaver og i B-delen af kronikopgaven, hvor eksaminanden skal reflektere over egen formidling. Men det gør sig også gældende i redegørelser, hvor mange eksaminander forfalder til parafrase eller referat, fordi (måske?) de ikke mestrer det faglige metasprog, som genren fordrer. I forhold til genrebevidstheden har censorerne gjort forskellige observationer. Der peges på den ene side på, at eksaminanderne er mere genrebevidste end tidligere, og at genreskrivningen og det øgede fokus på skriftlighed generelt i uddannelsen tydeligvis har båret frugt. Der er med andre ord færre fristile end tidligere. På den anden peges der også på, at for mange eksaminander har problemer med at tydeliggøre skriveformålet for læseren de besvarer opgaven uden at gøre sig klart, hvor det skal føre hen og uden hensynstagen til den kommunikationssituation, som den valgte opgave indskriver sig i. Hvad angår opgavesættet er den overordnede vurdering, at eksaminanderne har set både temaet og teksterne som interessante og vedkommende. Det skinner igennem i besvarelserne, at eksaminanderne i vidt omgang har kunnet bruge det, de har lært i undervisningen også i andre fag. Rettegrupperne peger hver især på tekster og opgavetyper, der har fungeret særligt godt/skidt, men der er ikke noget entydigt billede for det samlede censorkorps. Rettegruppernes forskellige anbefalinger tages op i opgavekommissionen, når denne meget snart samles for at tage hul på arbejdet med næste års opgavesæt. Konklusionen på alt dette? Fra mit synspunkt er vi på rette vej. Det samlede billede viser, at danskfaget og dansklærerne har taget udfordringerne omkring elevernes skrivekompetencer alvorligt og at det nytter! Men eksaminandernes præstationer viser samtidig, at der stadig er al mulig grund til at prioritere skriftligheden højt i den daglige undervisning.

4 Som sædvanlig benytter jeg lejligheden til at henvise til censorvejledningen, som på mange måder er et nyttigt værktøj også i det daglige: Reklameindslag nr. 1 I årevis har dansklærerne efterlyst adgang til tidligere års opgavesæt, som selvsagt indeholder masser af godt materiale til den daglige undervisning og skrivetræning. Dette ønske går nu endelig i opfyldelse! Fremover vil opgavesættene være tilgængelige på en dertil indrettet materialeplatform på Emu: Der kræves et særligt login, som er sendt til skolernes ledere (i en mail fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i juni måned). Lederen har ret til at udlevere dette login til skolens ansatte, men ikke til elever. Der er altså tale om en opgaveportal til brug for lærerne. Opgavesættene bliver lagt på materialeplatformen hvert halve år efterhånden som de har været anvendt. Hold fx øje med de opgavesæt, der anvendes til sygeeksamen, og som kun et ganske lille antal eksaminander har glæde af. Opgavekommissionen investerer selv sagt samme mængde tid og faglig omhu i disse sæt som i de sæt, der anvendes ved den ordinære prøvetermin, så på fagets vegne glæder jeg mig over, at alle opgavesæt nu bliver digitalt tilgængelige for underviserne. Reklameindslag nr. 2 I mine fire år som fagkonsulent har jeg kunnet glæde mig over, at htx-repræsentationen i Dansklærerforeningen er øget betragteligt. Det har stor værdi for et fag at have en aktiv faglig forening. I disse allersidste linjer af mit allersidste nyhedsbrev som fagkonsulent vil jeg derfor give ordet til vores arbejdsomme og dedikerede kolleger i foreningens E-sektion, som lægger et stort arbejde i at udvikle og udbyde aktiviteter, der er målrettet htx-dansklærere: Nyt fra Dansklærerforeningen/E Der er årsmøde med generalforsamling og valg til bestyrelsen fra den 10. oktober kl til den 11. oktober kl på henholdsvis Aarhus Teater og Aros under overskriften AARHUS-STEDER - SCENE OG FORMIDLING.

5 Årsmødet har i år fokus på den formidlende, produktive del af danskfaget. På hvordan vi lærer eleverne at sætte en scene fx i de kreative skriftlige genrer på htx og hhx, og på hvordan vi inddrager institutionerne i vores fag. Sektionens generalforsamling afholdes den 11. oktober kl. 12 på Aros. Læs mere på Sæt også kryds i kalenderen den 27. marts, hvor vi på Litteraturcentret - Godsbanen, Aarhus holder et super spændende dagskursus om det nordiske udgangspunkt i en globaliseret verden. Kurset har især fokus på nordisk velfærd og er resultatet af et udviklingsprojekt bl.a. i samarbejde med Anne Marie Mai om nordiske velfærdsmetaforer i litteraturen. Kursusopslag følger på foreningens hjemmeside kort efter efterårsferien! Vi har også igen i år arbejdet tæt sammen med Aarhus Teater om spændende undervisningstilbud. Kig på teatrets hjemmeside. Der er mulighed for (gratis) teaterworkshops i forbindelse med udvalgte stykker. De bedste hilsner Dorthe Wang dorthe.wang@uvm.dk Tlf