Dit hjerte fortæller, hvor du bor

Transkript

1 Har Putin mistet grebet om Ukraine? Sladderblad under anage FIK INFO FRA NETS Oldinge bliver flere og friskere INTERNATIONALT Side 8 KULTUR Side 3 DAGENS TEMA Side 4 Grafik: Jens Mørch Tirsdag 29. april 2014 Årgang 129. Nr. 208 Pris 30,00 Kundecenter Politiken udgave Dit hjerte fortæller, hvor du bor Regionale forskelle i hjertedød afslører, hvor danskere med usund livsstil bor. Minister kalder forskellene helt uacceptable. Blodpropper LARS IGUM RASMUSSEN OG LINE FELHOLT Når en nordjyde falder om med en blodprop, har han en langt større risiko for at dø, end når det sker for en københavner. Det afslører en analyse fra Statens Institut for Folkesundhed, som Hjerteforeningen har fået foretaget. Fysiærer har fundet formlen på en vinder Over indstillinger til Politikens Undervisningspris er vendt, drejet, læst og diskuteret. Nu er vinderne fundet. En af dem er Henning Bjarne Afzelius. Undervisningspris MIE LOUISE RAATZ Hvert år dør 103 mænd per i Region Nordjylland som følge af en blodprop. Det er omkring 50 procent flere end i Region Hovedstaden, hvor prognosen med 69 dødsfald per mænd er bedst blandt landets regioner. Forekomsten af blodpropper er til gengæld stort set den samme i alle landets regioner. Forholdet er endnu mere udtalt for de nordjyske kvinder, hvor 70 procent flere dør i sammenliget med hovedstaden til gengæld dør der også væsentligt færre kvinder end mænd efter en blodprop. Årsagerne til de regionale forskelle i dødeligheden som følge af en blodprop kan være mange, men især livsstil og levevilkår er væsentlige foraringer, siger en af forskerne bag analysen, professor Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.»Blodpropper er tæt forbundet med, hvordan vi lever, hvor meget vi ryger, hvad vi spiser, og om vi motionerer«, siger professoren med henvisning til den tidligere forskning på området:»jeg er overbevist om, at det er derfor, vi ser de store regionale forskelle, for hovedparten af de højtuddannede og ressourcestærke bor jo i større byer og tæt på hovedstaden, langt fra Udkantsdanmark«. Hjerteforeningens formand, overlæge, dr. med. Henrik Steen Hansen, er enig i, at foraringen skal findes i»den social ulighed på grund af en usund livsstil«. Han mener ikke, at kvaliteten i behandlingen kan andres for de regionale udsving.»det her handler ikke om, at nogle hospitaler er bedre til at behandle hjertepatienter end andre. Måske går borgerne nogle steder i landet længere med symptomerne, før de søger læge«, siger Henrik Blodpropper er tæt forbundet med, hvordan vi lever Professor Knud Juel Steen Hansen. Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) kalder det»helt uacceptabelt«, at forskellene er så store, og mener, at»vi skal turde tale om problemerne«, og forslår, at kortuddannede får længere konsultationstid end veluddannede i stedet for 15 minutter til alle. Partifællen Ulla Astman, der er formand i Region Nordjylland og formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, erkender, at udfordringerne i hendes egen region er store:»vi vejer og ryger lidt for meget, vi har flere ufaglærte og folk med lavere uddannelsesniveau, og det slår igennem. Vi kender alle faktorerne«. Formanden for de praktiserende læger i Region Nordjylland, Kaj Bernth, efterlyser handling fra politikerne.»her er langt færre speciallæger, længere til den praktiserende læge, som vi også har alt for få af. Folk heroppe er dårligere stillet, ryger og drikker mere, vi er fattigere, flere er arbejdsløse og dårligere uddannet. Vi får et mere og mere skævt Danmark, man taler nok så meget om uligheden i sundhed, men man gør ikke en pind ved det«, siger han. Omkring hvert fjerde dødsfald i Danmark skyldes hjerte-kar-sygdom. Hvert år bliver ramt af en blodprop. lars.i.rasmussen@pol.dk Ufaglærte dør hyppigere af blodprop 1. sektion side 3 politiken mener Læreren i fremtiden Politiken siger tak med undervisningspris De fleste danskere kan tænke tilbage på en eller flere lærere, som har gjort en forskel i deres liv. Fordi han eller hun lærte os noget, vi ikke troede, vi kunne, fordi de fik gjort os nysgerrige på emner, som senere fik afgørende indflydelse på vores karrierevalg, eller fordi de så vores potentiale, før vi selv anede det. Vi husker de gode lærere, der viste omsorg, da vi havde det svært, eller skubbede os frem mod tavlen, da vi var for generte. De forlangte noget af os på de rigtige tidspunkter og forstod, hvornår de skulle fjerne foden fra speederen og i stedet lytte til os. ANSATTE I undervisningssektoren arbejder på en travl politisk kampplads, både nationalt og kommunalt. Det har sine fordele, men også sine ulemper. Af og til må rækken af forandringer og ideer til nye forbedringer fra politisk hold synes endeløs. Men det er også noget af det, der gør læringsmiljøer tiltrækkende at der hele tiden kommer ny viden, viner og mennesker til. Folkeskolereformen træder i kraft efter sommerferien, og en reform af erhvervsskolerne er vedtaget. De to reformer vender op og ned på ikke bare børnenes hverdag, men i høj grad også lærernes. Nogle folkeskolelærere er, som Politiken har beskrevet på det seneste, utrygge og nervøse for, om ændringerne vil skade skolen. Den hårde konflikt sidste forår står frisk i erindringen. Andre lærerværelser er præget af forventning og gåpåmod. Uanset hvad er det lærerne, der skal bære forandringerne igennem. Uden deres engagement og lyst til at undervise kommer vi ingen vegne. Y = b*ax, fortæller hvidt kridt på en grøn tavle i fysiokalet på Nørre Gymnasium i Brønshøj. Foran tavlen farer en spinkel mand frem og tilbage, mens han slår ud med armene, som var han dirigent for et større kor.»ja!«råber han, så hans stemme går i falset, da en elev træder op til tavlen, og de sammen konuderer, at så er Y1= b*ax1 og Y2= b*ax2 Manden hedder Henning Bjarne Afzelius, er helt vild med tal, tegn og atomer, med egne ord en naturfaglig nørd, og så er han vinder af Politikens Undervisningspris på det gymnasiale område.»jeg er enormt stolt og glad«, siger den 47-årige matematik-, fysik- og astronomilærer, der blandt andet får prisen for at fange selv de mere sprogligt og humanistisk orienterede elever med sin naturfaglige undervisning. En elev har skiftet retning mod de naturfaglige fag, mens en anden nu overvejer at læse matematik og BEGEJSTRING. Henning Bjarne Afzelius fra Nørre Gymnasium roses i sine mange elevindstillinger for at være»oprigtigt begejstret«i undervisningen. Foto: Ditte Valente fysik på universitetet.»man kan måske godt leve uden at vide en masse om atomer. Men det bliver altså bare meget sjovere, hvis man gør«, siger prisvinderen. Foruden Henning Bjarne Afzelius belønnes også to andre lærere på henholdsvis grund- og erhvervsskoleområdet med kroner. Prisen, der gives i samarbejde med Lundbeckfonden, skal sætte fokus på den gode undervisning, der hver dag foregår rundt omkring på landets uddannelsesinstitutioner. I år har prisens to faglige paneler blandt de i alt indstillinger valgt at præmiere yderligere seks undervisere og undervisningsteams med en række særpriser. Blandt andet en inusionspris til et lærerteam fra Gedved, der har formået at gøre inusion til en ren succeshistorie, kan assens forældre berette om. Panelerne har læst alle indstillinger igennem og siden haft til opgave at kåre de mest inspirerende som vindere. Panelmedlem Noemi Katznelson, centerleder for ungdomsforskning på Aalborg Universitet, kalder vinderne»et billede på fremtidens lærere«. Den nu prisvindende Henning Bjarne Afzelius er»beæret og enormt glad«for den betegnelse. Men allermest for sit fag:»jeg er så ked af, at mange siger, de ikke kan finde ud af matematik og andre naturfaglige fag. For det er der aldrig nogen, der siger om dansk. Jeg forstår ikke, hvorfor de fag er så skræmmende for mange«. mie.raatz@pol.dk I dag fejrer vi udviere og ildsjæle 1. sektion side 6-7 I DAG HYLDER Politiken og Lundbeckfonden de mange gode lærere i Danmark, når vi for anden gang uddeler Politikens Undervisningspris. Der er priser til lærere i grundskole, gymnasium og på erhvervsskole, og lærerne er fundet mellem over indstillinger fra hele landet. To faglige paneler har frivilligt læst indstillingerne igennem, og i dag i avisen kan I læse om vinderne. Prisen er stiftet for at skabe opmærksomhed omkring den daglige kreativitet og engagement og energi, som danske lærere lægger i at give deres elever den bedste skolegang. Prismodtagerne er selvsagt alle tre fantastiske, smittende og idérige undervisere. Men prisen er også tænkt som en påskønnelse til alle, der fortjener den. Den markerer en stor tak til de lærere, vores børn vil huske, når de bliver voksne. bl VEJRET. Nogen eller en del sol, senere mere skyet. Let vind fra vest grader dvd MAD MEN SÆSON 6 MATTHEW WEINER Pluspris 170 kr. Alm. pris 200 kr. Køb på politiken.dk/plus eller i Plusbutikken, Vestergade 22, Kbh. K Forbehold for trykfejl og udsolgte varer ECONOMY BILLETTER 299,-FRA INKL. 9 PERSONER OG UBEGRÆNSET BAGAGE Economy-enkeltbillet via Rødby-Puttgarden bil op til 6 m lang med op til 9 personer. Kan kun købes online senest 14 dage i forvejen. Over billetter pr. år med begrænset antal pr. afgang. Priser på Economy-enkeltbillet på Gedser-Rostock starter fra kr. 399,-. Små MICRO høreapparater - vi har det største udvalg PRØV GRATIS RING PÅ GRATIS HØREUNDER SØGELSE 2. og 3. Maj VINFESTIVAL 2014 Mød 30 producenter fra 11 lande. Smag 150 vine for 100,-. Køb billet og læs mere på: ErikSørensenVin.dk ErikSørensenVin.dk

2 POLITIKEN Tirsdag 29. april NYHEDER Jourhavende i dag: Christian Heide-Jørgensen Telefon: Mail: indland@pol.dk Siden er redigeret/layoutet af: Sune Sølund/Kaspar Busch Forside: Christian Heide-Jørgensen/Kaspar Busch KONTAKT Chefredaktion Bo Lidegaard (ansvarshavende), Lars Grarup og Anne Mette Svane Direktør Roy Bruhn-Petersen I ledelsen Redaktionschef Rune Lykkeberg, redaktionschef Anette Claudi, salgs- og marketingdirektør Poul Skøtt og annoncedirektør Henrik Børjesson Politiken er udgivet og trykt af JP/Politikens Hus A/S Administrerende direktør Stig Kirk Ørskov KUNDECENTER Ferieflytning Leveringsproblemer Spørgsmål og ændringer Telefon Find dit abonnementsnummer På oversigten fra betalingsservice, på regningen eller på dit PLUSkort. PLUS Telefon Mandag-fredag PLUS butikken Vestergade 22, 1456 Kbh. K Mandag-fredag Lørdag plusbutik@pol.dk Salgs- og marketingdirektør Poul Skøtt FORHALLEN Telefon Reception: Mandag-fredag Salg/service: Mandag-fredag Lørdag POLITIKENS OPLYSNING Finder fakta og ældre artier Telefon Mandag-fredag oplysning@pol.dk ANNONCER Telefon Telefax annoncer@pol.dk Annoncedirektør Henrik Børjesson REDAKTION Omstilling Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V Telefon Telefax Danmark Redaktionschef Bo Søndergaard Telefon bo.sondergaard@pol.dk Politik Redaktionschef Mette Østergaard Telefon mette.ostergaard@pol.dk Internationalt Redaktionschef Michael Jarlner Telefon michael.jarlner@pol.dk Økonomi Redaktionschef Tage Otkjær Telefon tage.otkjaer@pol.dk Sport Redaktionschef Søren-Mikael Hansen Telefon soren-mikael.hansen@pol.dk Kultur og kritik Redaktionschef Rune Lykkeberg Telefon rune.lykkeberg@pol.dk Debat og opinion Redaktionschef Per Michael Jespersen Telefon per.jespersen@pol.dk Forbrug Redaktionschef Anette Claudi Telefon anette.claudi@pol.dk Gravergruppe Redaktionschef John Hansen Telefon john.hansen@pol.dk PS-redaktør Christian Ilsøe Telefon christian.ilsoe@pol.dk Design Redaktionschef Søren Nyeland Telefon soren.nyeland@pol.dk Foto Redaktionschef Thomas Borberg Telefon thomas.borberg@pol.dk politiken.dk Redaktionschef Karl Erik Stougaard Telefon karl.erik.stougaard@pol.dk Digital udviing Redaktionschef Anders Emil Møller Telefon anders.emil@pol.dk Læsernes redaktør Bjarne Schilling Telefon fejl.fakta@pol.dk Citater fra Politiken Artier i Politiken må gerne citeres, når det sker inden for citatreglerne med tydelig angivelse af Politiken som kilde samt dato. Erhvervsmæssig affotografering af Politikens tekst, billeder og andre illustrationer samt annoncer er ikke tilladt. 16 dræbt på frivillig lægeinik i CAR INTERNATIONALT. Tre medarbejdere fra nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser (MSF) er blandt de mindst 16 personer, der lørdag blev dræbt ved et angreb på en inik i Den Centralafrikanske Republik (CAR). Angrebet skete, da inikansatte holdt møde med lokale ledere på inikken, der ligger i byen Nanga Bogulia 450 kilometer nord for hovedstaden Bangui. Mange lokale høvdinge blev dræbt. Klinikken blev omringet af mere end 40 bevæbnede oprørere, som krævede at få udleveret penge, inden de åbnede ild mod forsamlingen. Den muslimske Selekamilits menes at stå bag angrebet. Seleka har stået bag talrige angreb på CAR s kristne flertal, idet landet er plaget af sekterisk vold. Volden begyndte sidste år med Selekas angreb på kristne, efter at militsen i marts havde taget magten i landet. Selekas leder blev dog atter tvunget væk fra landets præsidentpost i januar i år, hvilket flere steder har fået kristne militser til at overfalde flygtende medlemmer af landets muslimske mindretal. Søndag eskorterede fredsbevarende styrker muslimer ud af den muslimske enave PK12 i Bangui. Det var nogle af de sidste muslimer i byen. Enaven blev plyndret efter evakueringen. udland@pol.dk Foto: Rebecca Blackwell/AP Mistænkt attentatmand nægter sig skyldig INTERNATIONALT. Den 26- årige BH, der fredag blev anholdt, mistænkt for drabsforsøget på forfatter Lars Hedegaard, nægter sig skyldig, oplyser hans tyrkiske advokat. Ayse Sönmez var forsvarer for den angiveligt dansktalende mand med mellemøstlig baggrund under et retsmøde i Istanbul lørdag. Her blev manden fængslet, efter at han havde forsøgt at rejse ind i Tyrkiet på falsk pas, og han sidder nu i et topsikret fængsel i Istanbul. Københavns Politi har siden februar sidste år jagtet gerningsmanden til et skudattentat på Lars Hedegaard ved hans hjem. Forfatteren blev tilsyneladende forsøgt dræbt af en gerningsmand i postuniform, men angriberen skød forbi og flygtede efter en kort kamp med sit offer. Politiet har i hemmelighed mistænkt den 26-årige og fået ham efterlyst via Interpol, og det var den efterlysning, der fredag førte til anholdelse i Atatürk-lufthavnen.»Han nægter meget bestemt at have forsøgt at dræbe nogen«, siger advokat Ayse Sönmez. Retsmødet foregik med tolk mellem arabisk og tyrkisk, og advokaten fik i første omgang ikke mulighed for at tale direkte med BH. Af mødet fremgik det dog, at han også nægter at have relationer til Danmark.»Han siger, han aldrig har været i Danmark«, siger Ayse Sönmez. Udlevering til Danmark kan ske, når dansk politi og Justits- og Udenrigsministerierne har dokumenteret beviser og anager over for Foto: Katinka Hustad deres tyrkiske modparter og overbevist Istanbul-domstolen om, at der er grundlag for udlevering. Hvis BH nægter udlevering, kan det forlænge processen ud over de par måneder, det ifølge Interpol normalt tager.»normalt har man 40 dage efter anholdelsen til at sende dokumenterne, og derefter træffes en afgørelse, og den er der ikke tidsfrist på. Det kan vare en eller to måneder eller en uge. Det afhænger af dokumenterne, den anholdte og vores aftaler. Jeg vil gætte på, der går to-tre måneder, før han kan udleveres, men det er ikke sikkert«, siger en kilde ved Interpols tyrkiske hovedkvarter i Ankara. Næste møde i retssagen er endnu ikke berammet. martin.selsoe@pol.dk En tilskuer kastede under en fodboldkamp i søndags en banan efter Barcelona-stjernen Dani Alves som samlede den op og tog en bid:»jeg har spillet i Spanien i 11 år, og det har været det samme i alle 11 år. Man er nødt til at grine ad disse tilbagestående mennesker«en god dag for... Mads-Peter Clausen Foto: Glenn Shermer Simonsen/pr-foto Navnene Mads, Clausen og Danfoss er stærkt forbundne, og nu er tredje generation sat ind for at styrke familiedynastiet. Det er barnebarnet af Danfoss-stifteren, Mads Clausen, Mads- Peter Clausen, der træder ind i bestyrelsen. Han afløser sin far, Peter Mads Clausen, hvis bror Jørgen Mads Clausen fortsætter som formand. Målt i kroner og øre virker det at hedde Clausen med en Mads-variant, for familien blev sidste år udråbt til Danmarks tredjerigeste familie. anette.claudi@pol.dk en Dårlig dag for... Donald Sterling Foto: Mark J. Terrill/AP Nogle bemærkninger kan være så dumme, at man helt fortjent får en dårlig dag. Ejeren af USA s bedste basketballhold, Donald Sterling, har, siden han sagde til sin kæreste:»lad være med at tage sorte med til mine kampe«, fået bunkevis af verbale tæsk for racisme. Kritikken toppede, da verdens mægtigste mand, Barack Obama, kommenterede sagen:»når uvidende mennesker vil udstille deres uvidenhed, behøver man ikke rigtig gøre noget«. anette.claudi@pol.dk Dom kan betyde brugerbetaling på internettet USA-ANALYSE JAKOB NIELSEN, USA-KORRESPONDENT, WASHINGTON, D.C. En domstol har tvunget Obama til at opgive sit løfte om et internet med lige adgang for alle. Før han blev præsident, lovede Barack Obama, at han ville kæmpe for at bevare internettet, som vi kender det. Han forsikrede, at han ikke ville acceptere forslag om, at nogle hjemmesider skulle kunne købe sig til bedre hastighed end andre. Det kunne nemlig»ødelægge en af de bedste ting ved internettet, hvilket er, at der hersker en utrolig lighed der«, som han udtrykte det i Men da den amerikanske telestyrelse forleden annoncerede, at den snart vil fremlægge nye regler for amerikanske internetudbydere, gjorde den op med præcis det lighedsprincip, som i fagsproget kaldes netneutralitet, og som Obama ellers har fremhævet. I udspillet fra styrelsen The Federal Communications Commission vil udbydere få lov til at oprette særlige ekspresbaner, hvor firmaer mod betaling kan sikre sig, at netop deres hjemmesider dukker hurtigere op på brugerens telefon, tablet og computer. Det betyder, at firmaer som Netflix, You- Tube eller Disney kan betale sig til stabil og hurtig visning af de film, brugerne vil se, mens mindre konkurrenter uden samme adgang til ekspresbaner må leve med, at deres film er længe om at begynde og hakker sig frem på internettets billigere og dårligt asfalterede veje. I USA har både forbrugerorganisationer og politikere reageret vredt på det nye udspil.»under disse forfærdelige og misforståede nye regler ville internettet, som vi kender det, ophøre med at eksistere, og den almindelige amerikaner ville være den store taber«, lød det således fra den venstreorienterede senator Bernie Sanders i Vermont. Hurtig ytringsfrihed For ham er sagen ikke bare et spørgsmål om teknisk regulering af en kompliceret sektor det handler om noget så helligt som ytringsfrihed.»vi må ikke lade private firmaer score stadig større overskud på at kræve penge for den frie udveksling af tanker«, sagde Sanders. Forbrugernes organisationer i USA er lige så kritiske. De frygter, at firmaer som Netflix eller Disney vil sende regningen for deres ekspreshastighed direkte videre til forbrugerne, sådan at de nye regler reelt bliver en slags brugerbetaling for at gå på nettet. Samtidig kan nye amerikanske regler føre til et brud med EU, der netop har vedtaget regler, som går i den modsatte retning. Barack Obama risikerer nu en værre skæbne, nemlig at blive kendt som manden, der afskaffede det helt åbne internet Europaparlamentet og de 28 medlemslande har valgt at trodse teleudbyderne og insistere på, at adgangen til at offentliggøre film, tekst og billeder på nettet skal være lige for alle. For nylig vedtog også Brasilien regler, der beskytter princippet om netneutralitet og forbyder oprettelsen af ekspresbaner til særlige hjemmesider. Som om det ikke var nok, er republikanerne også vrede over forslaget. I deres øjne er det nemlig helt unødvendigt at regulere området.»vi har sagt igen og igen, at Obamas regler om netneutralitet er en løsning på jagt efter et problem«, lød det i en udtalelse fra to fremtrædende republikanske politikere i Kongressen, Fred Upton og Greg Walden.»Dette marked har blomstret og vil uden disse regler fortsætte med at tjene kunderne og investere milliarder hvert år for at opfylde amerikanernes behov for bredbånd«, skrev de. Obama har ikke taget stilling Kort fortalt står den amerikanske telestyrelse temmelig alene med sit forslag til nye regler. Og man kan med god ret spørge, hvad Barack Obama egentlig har gang i, når nu både demokrater og republikanere samt europæere og brasilianere er lodret imod. De seneste dage har Det Hvide Hus da også haft travlt med at understrege, at præsidenten ikke har taget stilling til udspillet fra Federal Communications Commission (FCC), som er en uafhængig styrelse. Men sagen er, at Obama næppe vil kunne gøre ret meget for at opfylde sit løfte om at sikre lighed på nettet. Det har han nemlig forsøgt. Domstol spænder ben I januar slog en amerikansk domstol fast, at styrelsen ikke kan kræve, at internetudbydere behandler alle lige. Det skyldes, at internettet ikke er omfattet af loven om offentlige serviceydelser, som skal være tilgængelige for alle. Den slags regler gælder i USA for telefoni, jernbaner og flytrafik, men altså ikke for internettet. Det kunne politikerne i Kongressen selvsagt lave om på, hvis de ville, men i det aktuelle politiske ima i Washington er det helt usandsynligt, at demokrater og republikanere skulle kunne blive enige om så vidtrækkende en lov. Derfor er FCC nødt til at bløde op på sine regler, og der er næppe meget, Obama kan gøre ved det. Spørgsmålet er nærmere, om EU kan opretholde sine regler om netneutralitet, hvis USA vælger at gå i den modsatte retning. I USA gør man ofte grin med den tidligere vicepræsident Al Gore, fordi han en gang nærmest tog æren for at have opfundet internettet. Barack Obama risikerer nu en værre skæbne, nemlig at blive kendt som manden, der afskaffede det helt åbne internet. jakob.nielsen@pol.dk Ung mand ramt af flere biler TRAFIKDRAB. To biler forsøgte søndag aften at overhale en lastbil på E20-motorvejen nær Ullerslev, men ramte hinanden. Personerne i de to biler reddede sig selv ud, men en 21-årig mand valgte at gå tilbage til sin bil, som blev ramt af en tredje bil. Manden blev slynget over autoværnet i den modsatte kørebane, hvor han blev ramt og dræbt af en fjerde bil. En 29-årig mand mistede natten til fredag også livet. Han i en soloulykke i sin bil ved Slangerup i Nordsjælland. indland@pol.dk kr. i sedler blæste væk ved et røveri mod Western Union i Brønshøj under oktoberstormen Allan sidste år.»der var pengesedler overalt. De fløj rundt som blade på en efterårsdag«, forarede en politibetjent i retten på Frederiksberg i går politiken.dk i dag Go i assen: I dag kårer vi vinderen af Politikens Undervisningspris Bliv opdateret på politiken.dk Døden på vejene Dræbte i trafikken Politiken skriver om dødsfald i trafikken i Danmark. Tal opgjort i aftes FEJL & FAKTA FLEMMING YTZEN, LÆSERNES REDAKTØR Trafikdræbte i 2013: 176 *Foreløbige tal Cyister. Lørdagsliv havde forleden et tema om danskernes cykelkultur. Her gjorde vi i en overskrift cyisterne medskyldige i de alt for mange dødsulykker, idet vi skrev, at fire ud af fem af disse tragiske dødsfald skyldes uopmærksomhed fra cyisternes side. Det skete i en artikel, der tog udgangspunkt i tal fra Vejdirektoratets Årsrapport om dødsulykker 2012, men tallene blev ikke korrekt fremstillet. Virkeligheden er, at manglende eller utilstrækkelig orientering og/eller uopmærksomhed er en faktor i fire ud af fem dødsulykker med cyister involveret. Men vi havde ikke belæg for at skrive, at det altid er cyisterne, der er uopmærksomme. Denne uopmærksomhed er ikke nødvendigvis den eneste årsag til dødsulykken. Hvis man alene undersøger den faktor, der handler om utilstrækkelig opmærksomhed i ulykker med cyister, optræder denne faktor i cirka halvdelen af ulykkerne, og det er både cyister og modparterne (som oftest meget tungere og farligere trafikanter), der er uopmærksomme. Opholdssted. I søndagsavisen gjorde vi institutionen Sølager til et opholdssted, men den korrekte betegnelse er: en sikret døgninstitution. Opholdssteder drives alle af private, eventuelt som selvejende institutioner. Døgninstitutioner drives af kommuner eller regioner, eventuelt som selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune. Politiken korrigerer fejl og misforståelser hurtigst muligt. Henvendelse med angivelse af dato og side bedes rettet til Læsernes Redaktør på mail: fejl.fakta@pol.dk, på telefon mandag til fredag , torsdag dog 12-14, eller til: Læsernes Redaktør, Politikens redaktion, Rådhuspladsen 37, 1785 København V

3 Tirsdag 29. april 2014 POLITIKEN Jourhavende i dag: Christian Heide-Jørgensen Telefon: Mail: indland@pol.dk Siden er redigeret/layoutet af: Sune Sølund/Kaspar Busch Danmark 3 København vil have mere pasning i skæve timer Et stort flertal i Borgerrepræsentationen vil åbne en ekstra døgnåben integreret vuggestue og børnehave efter debat om stressede børnefamilier. Døgnpasning KRISTINE DAM JOHANSEN OG JENS ANTON BJØRNAGER Der er gode nyheder til københavnske forældre med arbejde i døgnets skæve timer. Borgerrepræsentationens Børne- og Ungeudvalg barsler med en ekstra døgnåben børnepasningsinstitution efter opfordring fra det radikale udvalgsmedlem Tommy Petersen, som stiller forslaget i kølvandet på den seneste debat om stressede børnefamilier.»jeg vil gerne komme forældrene lidt til undsætning. For hvis man rammer nogle skæve arbejdstider, er pasningsmulighederne altså ikke fleksible nok lige nu«, siger Tommy Petersen og forarer, at det er et spørgsmål om at finde balancen mellem udbud og behov.»systemet er sådan set fint nok. Men det er også langsomt til at ændre sig, og vi kan jo se, at arbejdsmarkedet ændrer sig. Vi har liberaliseret lukkeloven, og vi ser i dag nogle nye måder at gøre karriere på, vi ser nye familieformer, der er flere enlige forældre og så videre. Derfor har det også længe været en radikal prioritet at sikre flere aften-, nat- og weekendpasningsmuligheder«, siger Tommy Petersen. Helt konkret foreslår det radikale byrådsmedlem, at Københavns Kommune udvider antallet af døgnåbne pasningsinstitutioner fra en til to og sikrer, og at flere institutioner skal holde åbent til okken 20. I dag er det op til forældrebestyrelser og institutionernes ledelse at træffe beslutning om at udvide åbningstiden. På landsplan findes der fem kommuner med døgnbemandede pasningstilbud. Københavns eneste døgnåbne integrerede vuggestue og børnehave ligger ved Vartov i det indre København og har plads til i alt 62 børn. I øjeblikket står 49 på venteliste. Stor opbakning Kommunens pasningsgaranti om en institutionsplads til nybagte forældre inden for 4 kilometers radius med 6 måneders varsel bliver ifølge Børne- og Ungeforvaltningen overholdt. Børne- og ungeborgmester Pia Allerslev (V) bakker op om den del af de radikales forslag, der handler om at tilføje en ekstra døgnåben institution til kommunens pasningstilbud.»det giver god mening, og det vil jeg Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der er råd til det. Det skal der være råd til gerne være med til at se på mulighederne for at gøre. Vi har som politikere et ansvar for at hjælpe de forældre, der har nogle arbejdstider, der ikke lige passer ind i den almindelige daginstitutions åbningstid. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der er råd til det. Det skal der være råd til«, siger Pia Allerslev. Borgmesteren er til gengæld skeptisk over for den anden del af de radikales forslag om at pålægge flere daginstitutioner at holde åbent til okken 20.»Det har de jo faktisk mulighed for allerede. Det skal også hænge sammen nogenlunde fornuftigt, og vi kan bare konstatere, at efterspørgslen ikke har været særlig stor«, siger borgmesteren og opfordrer forældre med særlige pasningsbehov, som føler sig overset, til at gøre opmærksom på deres situation. Forslaget om ekstra døgnbemandet børnepasning i kommunen har ud over borgmesterens støtte bred opbakning i Børne- og Ungeudvalget. Socialdemokraternes Jonas Bjørn Jensen kalder de radikales forslag»fornuftigt«og tilføjer, at tiden er inde til at diskutere åbningstiderne i kommunens institutioner. Men kommunen skal ikke kun tilgodese de ressourcestærke forældre, som ifølge Jonas Bjørn Jensen har domineret debatten om de pressede børnefamilier.»man kan ikke både gøre karriere og samtidig brokke sig over, at samfundet ikke indretter sig efter det. Hvis vi skal udvide åbningstiderne i dagsinstitutioner, skal det være for dem, der ikke kan styre deres arbejdstider selv, og ikke for freelancejournalister, der synes, at det er svært både at nå til yoga, passe børn og planlægge en børnefødselsdag, der kan imponere vennerne«, siger Jonas Bjørn Jensen. Den holdning deler SF s medlem af Børne- og Ungeudvalget Klaus Mygind, som hilser de radikales forslag velkommen.»dagsinstitutionernes åbningstider skal hele tiden være i overensstemmelse med forældrenes behov. Men det er art, at vi ikke kan indrette vores samfund efter dem, der vælger at arbejde 80 timer om ugen«, siger han. Konservatives Rasmus Jarlov bakker ligeledes op om det radikale forslag om en ekstra døgninstitution.»man kan have mange holdninger til familiernes måde at leve på. Men vi skal understøtte det, folk nu engang har behov for«, siger han. I Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti er medlemmerne af Børne- og Ungeudvalget også positivt stemt over for forslaget om en ekstra døgnåben pasningsinstitution. jens.a.bjornager@pol.dk Ufaglærte dør hyppigere af blodprop Blodpropper rammer socialt ulige. Hjerteforeningen kræver, at de svageste får øget hjælp. Sundhedsministeren enig. sundhed MÅNEDENS SMARTOFFER NEDTÆLLINGEN ER BEGYNDT LARS IGUM RASMUSSEN OG LINE FELHOLT Jo kortere uddannelsesniveau, des flere dødsfald på grund af en blodprop. Danske mænd, der har grundskolen som sidst afsluttede uddannelse, har næsten tre gange større risiko for at dø af en blodprop end mænd med universitetsuddannelse. De kortest uddannede kvinder har en fire gange større risiko end de længst uddannede medsøstre. Det viser en analyse fra Statens Institut for Folkesundhed, som Hjerteforeningen har fået foretaget. Den offentliggøres i dag.»at det her ikke er ny viden for os fagfolk, gør kun problemet værre. Vi har set forskellen i mange år. Man har forsøgt med forskellige tiltag uden held. Faktisk er den relative forskel på dødeligheden vokset mellem de sociale asser, når vi ser på eksempelvis blodpropper«, siger professor Knud Juel, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed og en af folkene bag analysen. Han understreger, at det naturligvis ikke er uddannelsen i sig selv, der gør forskellen, men at den måde, vi lever på, varierer efter vores sociale tilhørsforhold:»den her vildt store forskel på dødsfald på grund af blodprop i hjertet efter uddannelsesniveau skyldes hovedsagelig forskelle i livsstil: rygning, motion og kost. Højtuddannede har taget sundhedsbudskabet til sig og droppet cigaretter, motionerer mere og lever sundere«. Hjerteforeningens formand kræver på baggrund af analysen, at kommuner og regioner i langt højere grad skræddersyr både den forebyggende indsats over for borgerne og den behandling, der finder sted, når folk har fået en hjerte-karlidelse, herunder blodprop:»vi foreslår, at man laver en socialt differentieret forebyggelse og rehabilitering. Det gælder både regioner og kommuner, at de i langt højere grad skal målrette deres indsats, så de tager udgangspunkt i de enkeltes borgeres behov. Det er de svage, vi skal samle op og give et meget mere målrettet tilbud, både når det gælder hjælpemidler, fysisk træning og diætistvejledning omkring hensigtsmæssig kost og den slags«, siger formand Henrik Steen Hansen. Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) kalder det»lige min dagsorden«.»vi har formel lighed i det danske sundhedssystem, men ikke reel lighed. Derfor skal vi forskelsbehandle. Vi er nødt til at målrette vores forebyggelse, rehabilitering og behandling, så der tages hånd om dem, der har de korteste uddannelser«, siger han og foreslår, at der måske skal gives 30 min. konsultationstid til kortuddannede og 10 til veluddannede i stedet for 15 til alle. Eller at kommunikationen ændres, da mange med korte uddannelser er»funktionelle analfabeter, som det ikke nytter at give en besked, der er skrevet ned«. lars.i.rasmussen@pol.dk q DØDELIGHED q BLODPROPPER SPAR 1.000,- PÅ SONY XPERIA Z1 SONY XPERIA Z1 Betal nu 1 kr. 3Mobilaftale i 24 mdr. 119 kr./md. 3Fri Tale 5 GB i 6 mdr. 179 kr./md. Samlet pris Mindstepris 298 kr./md kr. Gældende fra 22. april t.o.m. 5. maj Så mange dør af blodpropper hvert år ud af en population på mennesker: Hovedstaden kvinder 33, mænd 69 Sjælland kvinder 40, mænd 80 Syddanmark kvinder 38, mænd 80 Midtjylland kvinder 42, mænd 87 Nordjylland kvinder 56, mænd 103 3Butik 3.dk FONA 3LikeHome Abonnement: 6 mdr. binding. 99 kr. i oprettelse. Prisen forudsætter brug af 3 s gratis betalingsløsning. 4G/LTE dækker mere end 75% af Danmarks befolkning. Uden for 4G/LTE-dækning vil hastigheden for 3G være gældende. Se din dækning på 3.dk/mobildækning. Abonnementet gælder forbrug i hele Danmark. Derudover gælder dataforbrug samt fri tale til/fra danske numre når du er i Irland, Storbritannien, Østrig, Italien, Sverige og Hongkong. Kald til lokale numre i de 6 lande er ikke omfattet.

4 POLITIKEN Tirsdag 29. april Dagens TEMA ældre Siden er redigeret/layoutet af: Christian Heide-Jørgensen/Kaspar Busch Verden får flere friske oldinge Aldrig har vi haft bedre udsigt til en åndsfrisk alderdom. Men antallet af ekstremt gamle over 115 år er faldet, og det kan forskere ikke forare. JEANETTE RINGKØBING Er du kvindelig ikkeryger, har du de bedste odds for at runde 100 år eller mere. Og skulle du samtidig være japaner, kan dine chancer nærmest ikke blive bedre, viser statistikken. Men måske er potentialet for at tage verdensrekorden på 122 år fra den nu afdøde franske kvinde Jeanne Calment blevet mindre. I hvert fald viser statistikken også, at der i de senere år er færre mennesker i verden, der når at passere 115 år.»vi ser en dramatisk stigning i antallet af 90+ og 100+, men det går ikke tilsvarende hurtigt fremad for de allerhøjeste aldre«, siger professor Kaare Christensen, leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet. Fra 1990 til 2005 har forskere dokumenterede oplysninger om i hvert fald 19, der er blevet 115 år eller mere. Men efter 2005 har man kun dokumenterede rapporter om maksimalt 5:»For år siden var der også flere, der blev år. Det store ryk kom i halvfemserne og de første år af 2000-tallet, siden har det ikke rykket sig, men er tværtimod faldet en smule«, siger lektor Bernard Jeune, SDU. Begge forskere understreger, at det er for tidligt at konudere på tendensen der kan være tale om tilfældige statistiske svingninger.»eller måske var rekordindehaverne simpelthen bare forud for deres tid. Lidt ligesom da Bob Beamon satte verdensrekord i længdespring ved OL i Mexico i En rekord, der helt usædvanligt stod i 23 år«, siger Kaare Christensen. Rekorden som verdens ældste er nok endnu mere eftertragtet end en atletikverdensrekord, og der dukker jævnligt historier op, hvor folk forsøger at fuske sig til titlen. Senest i januar gik det verden rundt, at man havde fundet en mand i Algeriet på 130 år. Den historie viste sig dog hurtigt at være lidt for god til at være sand. Som en pil mod himlen Forskerne på SDU er mere optaget af, at menneskehedens middellevealder bliver ved med at stige. Over de seneste 160 år er rekorden i middellevetid nærmest gået som en pil mod himlen; den er gået 2,5 år op hvert årti. Udviingen er Vi ser en dramatisk stigning i antallet af 90+ og 100+ Professor Kaare Christensen»fantastisk stabil, og festen ser ud til at fortsætte«, vurderer Kaare Christensen:»Rekorden er blevet slået med tre måneder hvert eneste år. Det svarer til, at hvis du sover seks timer i nat, så tæller det ikke. Den tid får du gratis forærende«. Det er især Japan, der trækker verdensgennemsnittet op. Siden 1947 har japanerne lagt cirka 30 år til deres forventede levetid, og i dag har de en middellevetid q FAKTA q SUPERCENTENARIAN Middellevetiden bliver jævnligt opgjort af forskellige organisationer, bl.a. WHO og CIA. Der er variationer i opgørelserne afhængig af kilden, men Japan er i toppen hver gang. Supercentenarians kalder man personer, som når at passere 110 år. Studier har vist, at langt de fleste supercentenarians er kvinder, der ikke har røget eller kun har røget ganske lidt. Ingen af dem har på noget tidspunkt været overvægtige. Ifølge Danmarks Statistik er danskernes middellevetid lige nu 78 år for mænd og 81,9 år for kvinder. Det ældste menneske født i Danmark var Christian Mortensen, der ved sin død i 1998 var 115 år og 252 dage. Han emigrerede til USA som 21-årig i 1903 og døde på et plejehjem i San Francisco. på 83 år; verdens højeste. Så markant en udviing har Danmark ikke haft. Faktisk ligger danskernes middellevetid under de landes, vi typisk sammenligner os med. Ifølge Danmarks Statistik er middellevetiden for danskere lige nu 78 år for mænd og 81,9 for kvinder. Tobak og alkohol er vigtige foraringer på, at vi går glip af år. Men selv om vi halter efter mange andre lande, vil også flere og flere danskere efterhånden nå at runde mindst de 100, påpeger Bernard Jeune:»Forebyggelse og medicinsk behandling er vigtige foraringer på, at flere bliver så gamle. Vi får ikke så alvorlige sygdomme som tidligere, og dem, vi får, kan ofte behandles så godt, at vi kan leve videre uden større funktionstab«. Franske Jeanne Calment gennemgik for eksempel en hofteoperation som 115- årig. Tidligere kunne så gamle mennesker ikke opereres. Ældreressource, ikke -byrde Udsigten til et samfund fyldt med oldinge vækker ofte bekymring og får politikere og organisationer til at tale om en ældrebyrde. Men studier fra forskerne på SDU viste sidste år, at der faktisk er grund til forsigtig optimisme. Forskerne analyserede et stort omfang af data fra to danske årgange, født i henholdsvis 1905 og Da begge grupper var i begyndelsen af 90 erne, blev de testet både mentalt og fysisk. Dem, der var født i 1915, var 2 år ældre, da de gennemgik testen alligevel arede de sig bedre end dem, der var født 10 år tidligere. Med andre ord kunne forskerne konudere, at ældre har langt bedre udsigt til en sund og åndsfrisk alderdom end tidligere. Dermed vil langt færre få brug for offentlig hjælp. Og der vil være et stort potentiale i at omstille samfundet, så ældre bliver aktive bidragydere både på job og i flergenerationsfamilier i mange flere år, mener Kaare Christensen, der hellere vil bruge et ord som ældreressource :»Vi bør tænke ud af boksen og ikke gro fast i bekymring over det, som af nogle bliver kaldt ældrebyrden. Vi skal først og fremmest glæde os over udviingen. Grundlæggende vil de udfordringer, vi taler om, jo opstå, fordi vi ikke er døde. Det er vel ikke det værste, man kan tænke sig«. indland@pol.dk Verdens ældste: 116 års liv i fire små skuffer På et plejehjem i Osaka får Misao Okawa serveret makrelsushi og hjælp til at mindes et liv på tværs af tre århundreder. Med sine 116 år er den japanske kvinde udpeget som det ældste nulevende menneske. JEANETTE RINGKØBING, OSAKA Det halvmørke værelse er kun lige bredt nok til, at en kørestol kan trille ind og vende 180 grader, uden at den ridser teaktræskommoden langs væggen. Oven på det lille møbel er et par hjemmestrikkede sokker lagt frem sammen med en hårbørste, der flugter snorlige et par centimeter fra kommodens kant. De fleste øvrige ejendele fra Misao Okawas 116 år og 55 dage ligger i møblets fire små skuffer. Mere har hun ikke rigtig brug for mere. De dyrebareste minder på tværs af tre århundreder lever alligevel godt bag den japanske kvindes kridhvide pagehår.»man skal altid tænke positivt...«.»... Huske på det gode...«misao Okawa lægger langsomt sit hoved til hvile på kørestolens ryglæn, mens plejehjemmets bestyrer, Okada Tomohito, fuldfører resten af hendes sætning. Deres mangeårige bekendtskab og mediernes voksende interesse har givet ham øvelse i at tolke den gamle kvindes ord. Sidste år blev Misao Okawa udpeget af Guinness World Records som det ældste nulevende menneske, som offentligheden kender til. Man skal lære at slappe af og glemme alt det, der er kedeligt eller trist at tænke på Misao Okawa, 116 år Også japanske myndigheder og det USA-baserede forskernetværk Gerontology Research Group mener at have verificeret hendes fødselsdato via forskellige personlige papirer. På dokumenterne står der 5. marts Dagen, hvor Politikens forside kunne berette om»et slemt sammenstød mellem et par cyister«.»skønt de begge havde lygte på maskinen, var virkningen frygtelig«, kunne man læse. Godt gik det heller ikke for den russiske kejserinde, der var blevet»angreben af en let lungebetændelse«. Men i Osaka-distriktet Tenma var det dagen, hvor en lille pige kom til verden som den fjerde datter af en manufakturhandler. Dengang havde Osaka og omegn hverken skyskrabere, biler eller millioner af indbyggere.»mindre, mere stille«, hvisker Misao Okawa med lukkede øjne. Det bedste var årene med manden I hjertet af den japanske handelsby havde hendes far en butik, der solgte kimonoer. Der var travlt, mange kunder, husker Okawa, mens et lille smil trækker op i de blege kinder:»vi tjente godt med penge«. ÆLDST AF ALLE. Japanske Misao Okawa er med sine 116 år udpeget som verdens ældste nulevende person.»man skal lære at slappe af og glemme alt det, der er kedeligt eller trist at tænke på. Tænk positivt«, lyder hendes opskrift på et langt liv. Foto: Jeanette Ringkøbing Lige siden Misao Okawa var en lille pige, havde hun hjulpet sine forældre i butikken, og da hun blev voksen, overtog hun selv forretningen. Hun mødte sin mand, Yukio, som hun giftede sig med i Sammen nåede parret at være gift i 12 år og få to døtre og en søn, inden Yukio blev syg og døde som 36-årig. Hun giftede sig aldrig igen, men fortsatte med at passe butikken og de tre børn alene med hjælp fra tjenestefolk.»de bedste dage i mit liv var, da jeg mødte min mand, og da jeg fødte vores børn. Den værste dag var, da min mand døde. Han var en god mand«. Hvert et hvisket ord brydes op af den tid, det tager hende at trække vejret. For at få det hele med forsøger hendes tilhører til gengæld at holde egne lunger helt i ro. Plejehjemmets bestyrer holder om Okawas mælkehvide hænder og lægger sin ene arm om hendes skuldre, så han diskret kan få hende rejst lidt op i kørestolen, mens hun har besøg fra Danmark.»Jeg har aldrig skældt ud på mine børn, selv ikke når de ikke opførte sig pænt...«, hvisker hun og lader plejehjemsbestyreren fuldende endnu en af sine sætninger:»okawa-san plejede bare at forare sine børn, hvorfor deres opførsel ikke var acceptabel«. Noget tyder på, at hendes børn har værdsat den opdragelse. I hvert fald får Misao Okawa stadig besøg mindst en gang om måneden af sin 92-årige søn. Også hendes ene datter er stadig i live, og efterhånden er det blevet til fire børnebørn og seks oldebørn. På det smalle værelse er der dog ikke mange billeder på væggene. Kun et enkelt fra Misao Okawas seneste fødselsdag, hvor hun sidder i lyserød kimono med en stor rød blomst i håret og smiler ved synet af lagkagen med de tre lys. Et for hvert århundrede. Strækøvelser efter benbrud Bestyreren aer hende forsigtigt over det prikkede sjal, som hun selv har strikket. Indtil for nylig sad hun dagligt med sit strikketøj. Men alderen får hende til at falde i søvn, så plejehjemmet tør ikke længere lade hende sidde med de spidse pinde.»okawa-san«, halvråber bestyreren ind i hendes ører for at vække hende til næste spørgsmål. Hørelsen er ikke så god mere. Men ellers har Misao Okawa faktisk ikke fejlet noget, siden hun havde lidt bøvl med underlivet, da hun var i begyndelsen af 40 erne. Indsprøjtninger afviser hun pure, og hun får ingen medicin. Selv har Misao Okawa ofte foraret, at hendes høje alder nok hænger sammen med hendes positive livssyn. Men hun har også altid sørget for at sove mindst otte timer hver nat. Og selv om hun ikke længere kan gå ud på lange ture, sørger hun stadig for at trille op og ned ad plejehjemmets laksefarvede linoleumsgulv med kørestolen hver eneste dag. På de gode dage bliver det stadig til firefem runder a 70 meter, forarer bestyreren begejstret og tænder for et japansk tvprogram, der blev sendt i anledning af Okawas seneste fødselsdag. Her triller hun smilende rundt i sin kørestol og udveksler et par vitser med tvværten. Plejehjemsbestyreren peger stolt på skærmen:»da Okawa-san var 102, brækkede hun sit ene ben. Men allerede et par måneder efter så vi hende lave strækøvelser for at komme godt i gang igen«. Ifølge flere internationale medier er Misao Okawa angiveligt et af kun fem mennesker tilbage i verden alle kvinder som er født i 1800-tallet. Japan har i årevis tiltrukket internationale forskere, der vil indkredse foraringen på japanernes usædvanlige høje middellevealder. Ifølge FN s Verdenssundhedsorganisation (WHO) har japanerne den længste forventede levealder i verden. Danmark ligger meget længere nede på de officielle lister, der dog varierer lidt afhængig af kilden. Japansk cocktail forlænger liv Aldersforskerne har længe haft Japan under mikroskopet for at forstå, hvorfor netop japanere kan regne med at blive så Verdens ældste Jeanne Calment , Frankrig Sarah Knauss , USA Lucy Hannah USA Marie-Louise Meilleur , Canada María Capovilla , Ecuador Tane Ikai , Japan Elizabeth Bolden , USA Besse Cooper , USA Misao Okawa 1898-, Japan Jiroemon Kimura , Japan 122 år 164 dage 119 år 97 dage 117 år 248 dage 117 år 230 dage 116 år 347 dage 116 år 175 dage 116 år 118 dage 116 år 100 dage 116 år 55 dage 116 år 54 dage Note: Ikke alle er fuldt verificerede af uafhængige forskere Research: Politikens Bibliotek Kilde: Gerontology Research Grouo, m.fl. Grafik: Jens Herskind gamle. Er det de grønne alger og den grønne te? Den rå fisk? Den ekstreme fokus på hygiejne? Eller måske bare gode gener? Mange hælder til, at der ikke bare ligger én, men mange forskellige faktorer til grund. I det videnskabelige tidsskrift The Lancet konuderede et hold forskere i 2011, at foraringen formentlig var en kombination af massive offentlige investeringer i sundhed i efterkrigstiden, en stor grad af lighed i adgangen til velfærd og japanernes store optagethed af hygiejne, forebyggende sundhedstjek hos lægen og fedtfattig og næringsrig kost. Misao Okawa mener faktisk også, at hendes høje alder kan hænge sammen med hendes glæde ved mad. Jævnligt får hun nydt en omgang makrelsushi og andre typer rå fisk. Men gode kager fornægter hun heller ikke. Flødeskumslagkagen med jordbær, som Politiken har taget med i anledningen af hendes seneste fødselsdag i sidste måned, vækker i hvert fald glæde.»man skal lære at slappe af og glemme alt det, der er kedeligt eller trist at tænke på. Tænk positivt«.»jeg fortryder ikke noget i mit liv«.»det gør man ikke...«, hvisker hun,»... hvis man tænker positivt«. indland@pol.dk Interviewet blev gennemført med tolkebistand fra Nobu Ishiguro, lektor ved Osaka University

5 Tirsdag 29. april 2014 POLITIKEN Siden er redigeret/layoutet af: Sune Sølund/Kaspar Busch Danmark 5 VÆRSGO! FÅ SOLBRILLER, NÅR DU KØBER KONTAKTLINSER Indlandsisen er blevet mørkere og optager mere sol og varme Klimaændringernes onde cirkel i Arktis er værre end hidtil antaget. Sod er med til at gøre isen mørkere, og det accelererer global opvarmning, fordi mørke flader ikke reflekterer solen lige så godt som lyse. Global opvarmning MICHAEL ROTHENBORG På et landkort og en globus er Grønlands indlandsis hvid, og sådan var det også stort set alle steder indtil for få år siden. Men et nyt videnskabeligt studie viser, at sådan er virkeligheden ikke længere.»gletsjerisen i Grønland er blevet markant mørkere mere sort siden år 2000«, siger danske Sebastian Mernild, hovedforfatter til studiet og polarforsker på Centro de Estudios Cientificos i Valdivia, Chile. Han præsenterede i går de nye resultater på et stort imamøde i Wien, European Geosciences Union General Assembly. Studiet tager udgangspunkt i satellitbilleder taget Her er gletsjeroverfladen i gennemsnit blevet cirka 10 procent mørkere i slutningen af smeltesæsonen (juli-august). Enkelte steder er tallet op mod 25 procent. Det betyder, at isens evne til at reflektere og tilbagekaste sollys den såkaldte albedo-effekt (albedo betyder hvid på latin) er blevet cirka 10 procent mindre. Og det bekymrer forskerne.»et fald i albedo betyder, at en større del af solens energi absorberes i stedet for at blive reflekteret. Og så vil der ske en øget afsmeltning af isens overflade«, siger Sebastian Mernild. Han tilføjer, at den sorte is meget vel kan være medvirkende til, at afsmeltningen af Grønlands indlandsis sker hurtigere end forventet i imamodellerne der jo så i givet fald ikke har indregnet denne effekt. Mernild vil sammen med andre forskere tage til Østgrønland i august for at arlægge årsagerne til ændringerne. Deres teori er, at farveændringerne på de lavereliggende dele af gletsjerne i stort omfang kan skyldes jord og andet materiale, der smelter fri nedenunder. På de højereliggende dele af gletsjerne er der derimod nok primært tale om sod og andre sedimenter fra afbrændingen af blandt andet fossile brændstoffer. Forstærker af selvforstærker Det er også foraringen fra den amerikanske imaforsker Jason Box, der siden 2012 har været professor på Geus (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser). Han konstaterede i 2012, at store SORT IS. Nej, det her foto er ikke taget ved Islands Brygge eller andre trafikerede veje i Syddanmark. Det er fra indlandsisen i Sydøstgrønland. Foto: Sebastian Mernild Gletsjerisen i Grønland er blevet markant mørkere mere sort siden år 2000 Sebastian Mernild, polarforsker mængder sodpartier fra skovbrande bliver ført med vinden til Arktis og aflejrer sig på Grønlands indlandsis. Jason Box kalder effekten»en feedbackmultiplikator«, det vil sige, at den forstærker en proces, der i forvejen er selvforstærkende. Altså i dette tilfælde den feedback-effekt, der opstår i takt med, at isen i Arktis smelter, og toppen af oden især i sommerhalvåret skifter farve fra hvid til blå (hav) eller brunlig (jord). Hvilket medfører, at mindre af solens lys reflekteres. Også Jason Box er sammen med kolleger ved at undersøge fænomenet nærmere i det såkaldte Dark Snow -projekt. Der er ifølge imaforskerne på det tyske Potsdam-universitet grundlæggende tre store feedback-effekter eller tippingpoints i det globale imaregnskab: Den smeltende is som beskrevet her. Optøning af permafrosten, der kan frigøre store mængder metan; en drivhusgas, der er 21 gange stærkere end CO2. Og så risikoen for, at tørkeperioder i Amazonas og andre store regnskove kan blive permanente, så dele af dem ikke længere er regnskov, men bliver til mere eller mindre tør savanne så vi dermed også får færre træer til at binde menneskets CO2. Forskerne er langtfra sikre på, hvilken feedback-effekt der bliver værst, men pilen peger på kort sigt på den smeltende og mørkere is. michael.rothenborg@pol.dk INKL. FOR 2 PERSONER kr. Luksusophold på Hotel Ferdinand Normalpris kr. Spar 45% Oplev Aarhus her til sommer med dette luksusophold for 2 personer på det luksuriøse Hotel Ferdinand, der ligger ned til Aarhus Å i centrum af byen. I får 4-retters menu på hotellets anmelderroste fransk-danske gourmetrestaurant, Ferdinand, overnatning i suite eller Penthouse studio og lækker morgenbuffet. Opholdet kan indløses mandag-lørdag i juni, juli og august Køb senest 8. maj 2014 på spotdeal.dk SPOTdeal tager forbehold for eventuelle skrive- og trykfejl i annoncen. CARLSBERG CITRONVAND 1908, INDRAMMET PLAKAT Mål: 62 x 86 cm. Pluspris kr. Alm. pris kr. Sælges kun online. Prisen er in. indramning. Vælg ramme og køb på politiken.dk/plus. Chino s med stretch 5 friske farver Italienske fristelser - smarte velsiddende bukser fra Italien. Jeans i mange modeller og kvaliteter. 999,- fra1099,- VÆRDI OP TIL 1298,- VÆLG MELLEM ALLE DINE FAVORITMÆRKER Nyheder, der er lette at læse Forbehold for trykfejl og udsolgte varer Vester Voldgade København V. Tlf Troelstrup.com Frit valg mellem massevis af solbriller værdi op til 1298,- ved køb af 6 mdr. kontaktlinseabonnement fra 198,- pr. md. Gælder for kunder, der ikke inden for de seneste 3 mdr. har haft eller har Synoptik kontaktlinseabonnement. Modregnes ikke og kan ikke kombineres med andre rabatter. Gælder til 22. juni 2014.

6 POLITIKEN Tirsdag 29. april skole Undervisningspris Siden er redigeret/layoutet af: Sune Sølund/Kaspar Busch I dag fejrer vi udviere og ildsjæle JACOB FUGLSANG, UDDANNELSESREDAKTØR Politiken sætter pris på stærke undervisere. Der er meget at fejre. I betragtning af, hvor meget uddannelse fylder i mediebilledet, er det slående, så lidt der handler om undervisning. Vi diskuterer tid, struktur og organisering op og ned ad stolper. Men selve det, der foregår, når en lærer rammer sine elever og brænder igennem i asseværelset, glemmes tit. Tag bare seneste reform af erhvervsuddannelserne, der for kort tid siden blev forhandlet på plads i Folketinget. Der blev talt om adgangskrav, indgange og praktikpladser. Men ikke meget om selve undervisningen, selv om forskere står i kø for at betone, hvor afgørende det er. Det er derfor, Politikens undervisningspriser i aften uddeles for andet år i træk. Formålet har fra starten været at sætte pris på og påskønne gode lærere. Det sker ved, at taknemmelige elever, forældre, kolleger og andre indstiller den lærer, de synes fortjener det. Med vel over indstillinger har undervisningsprisen igen i år fået mange til at reagere. Og alle indstillede har grund til at være stolte over den anerkendelse, en indstilling er udtryk for. Men prisen har også til formål at styrke diskussionen om undervisning. Give inspiration til udviing og til fokus på området. Derfor kan du på dette opslag læse om prismodtagerne og om, hvad de gør så godt. Og læse, hvordan repræsentanter for de faglige paneler begrunder, at netop disse lærere skal have de tre hovedpriser for undervisning på skoler, gymnasier og erhvervsuddannelser. De faglige paneler er nedsat af fagpersoner og elevrepræsentanter og er garant for, at priserne går til de lærere, der vurderet ud fra indstillingerne fortjener hæderen. Jeg har selv siddet med til møderne, hvor de faglige paneler for skole og ungdomsuddannelser har læst og udvalgt vinderne på baggrund af det overvældende materiale. Derfor kan jeg også roligt sige, at det har været vanskelige valg. Indstillingerne fortæller igen og igen historien om den lærer, der ser eleven og får helt afgørende betydning for skolegangen. Ja, ofte for resten af livet. Ud over de tre hovedpriser har Politiken i år valgt at uddele i alt seks særpriser for lærere, som de faglige paneler selv har defineret. Det er blevet til priser til udviere, ildsjæle, teams og til lærere, der mestrer den vanskelige opgave at finde plads til alle elever. Læs om priserne her og gå ind på Politiken.dk og læs endnu mere. For at blive imponeret og inspireret. Og for at sætte pris på god undervisning. jacob.fuglsang@pol.dk Mentor: Jeg vil give dem faglig stolthed og selvværd Kristoffer Stauning Truelsen vinder Politikens Undervisningspris for sin evne til at vække faglig interesse hos elever, der med egne ord går i skole»på et wildcard«. STRØGTUR. Kristoffer Stauning Truelsen har taget sine elever fra salgslinjen på Niels Brock med på Købmagergade ved Strøget. Ikke for at kigge på tøj, men for at kigge på mulige praktiksteder. Sofie-Marie Jørgensen (i midten) vil blandt andet gerne i praktik i Illum. Foto: Janus Engel Det er fredag formiddag, og vejret viser sig fra sin pæne side. Strøget i Københavns midte er ved at være fyldt med shoppere, der kringler sig forbi skilte med Forårstilbud, 25 procent på udvalgte varer og hinanden. Midt i det hele går en lærer og kigger på butikker med et hold elever fra Niels Brocks hguddannelse. Læreren MIE LOUISE RAATZ har den obligatoriske lærerrygsæk skubbet godt op i nakken, hvor den har taget noget af hans vindjakke med, så den stumper lidt i ryggen.»kristofffeeer«, siger en pige med affarvet hår og tyk øjenmakeup spørgende.»altså, hvad skal vi egentlig sige derinde?«, siger hun så og kigger mod en butik. Spørgsmålet stopper snakken blandt flere elever, der samler sig om deres lærer, Kristoffer Stauning Truelsen, mens de bevæger sig videre gennem knaldtilbud og forårsjakker på stativer foran butikker, der slås om de unges opmærksomhed. Kristoffer Stauning Truelsen vinder kampen om de unges opmærksomhed på Strøget. Ligesom han gør i asselokalet, hvor videoer på YouTube og Facebook nærmest har magnetisk tiltrækning på gruppen af hg-elever. Og det er en af grundene til, at han vinder Politikens Undervisningspris og de medfølgende kroner for erhvervsskolelærere. I dag har Kristoffer Stauning Truelsen rykket sine elever fra salgslinjen ud af asselokalet.»vi skal simpelthen have noget virkelighed ind i det. Jeg kan stå og prøve at være nok så levende ved tavlen, men de skal have nogle billeder af virkeligheden ind på nethinden. De skal ud og prøve at spørge om, hvor meget butikkerne omsætter for, og hvad en salgsassistents rolle er i butikken. De synes, det er fedt. Ikke kun, fordi det er fredag«, siger han. Og om eleverne rent faktisk går ind i butikkerne og taler omstætning i stedet for at shoppe toppe?»ja!«, siger 17-årige Zubeyde Gög nærmest forarget over spørgsmålet.»han hænger os op på det. Så spørger han, hvor vi har været henne og sådan«, stemmer 17-årige Sofie-Marie Jørgensen i. Inden assen bevægede sig mod Strøget, var tavleundervisningen om globalisering lidt tynget af, at nogle af assens omkring 30 elever havde fejret lille fredag, og hovederne var derfor lidt tunge. Den sødlige lugt af alkohol hang i lokalet, indtil en af pigerne åbnede et vindue, så Kristoffer Stauning Truelsens samfundsfagsundervisning fik et frisk pust. Både 5, 10 og 20 minutter inde i timen kom flere elever dumpende ned på deres pladser og tændte for deres computere med Facebook som startside. Flere af eleverne fortæller selv, at hg er et sted, hvor man er på et»wildcard«.»for mig var det sådan lidt, at jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle, da jeg startede. Men nu vil jeg gerne arbejde i en butik«, siger Sebastian Andersen på 17 år, der i dag er en af dem, der er lidt ramt af gårsdagens udskejelser.»vi gør meget ud af at overbevise eleverne om, at det, vi lærer dem her, virkelig kan bruges. Jeg oplever mange, der ikke lige vidste, hvad de skulle lave, men når de så er færdige her, finder de ud af, at de har fået mange redskaber, som de enten kan bruge til at få fede praktikpladser med eller til at læse videre«, siger Kristoffer Stauning Truelsen. Ingen røv i sæde-undervisning I den modsatte længe af Niels Brock-skolen holder de gymnasiale handelsuddannelser til. Skolen er skarpt opdelt med hver sin indgang. Og det er eleverne på hg meget bevidst om.»jeg har oplevet en elev herfra, der ikke turde gå over på gymnasiedelen af skolen, fordi han troede, at han var dummere end dem. Så tog jeg hele flokken og gik derover. Det gad jeg ikke høre. De er ikke mindre værd end nogen, der har valgt gymnasiet. De her elever skal have noget faglig stolthed og selvværd. Jeg synes, at samfundet har talt hg ned på en måde, der slet ikke er rimelig«, siger Kristoffer Stauning Truelsen. For det er faktisk nogle rigtige dygtige elever, som Kristoffer Stauning Truelsen underviser. Hvis han skal sige det selv. De skal bare undervises med andet end røv i sæde- og tavleundervisning. Tilbage i assen var emnet globalisering drejet over i en diskussionen om demokrati.»altså, det ville jo på den ene måde være godt, hvis stammerne i Afrika også havde demokrati. Altså, forudsat at de folk, der er under høvdingen, nu har lyst. Eller... ej, det er nok ikke det bedste eksempel«, erkender Sebastian Andersen efter en del fumlen med ordene om demokrati. En ny elev byder noget mere sikkert ind. Han mener, at de danske styrker i Afghanistan er et udmærket eksempel på udbredelsen af demokrati, og at det i den forbindelse også er interessant at kigge på Nato. Det får to andre drenge til at løfte hovedet fra computerskærmene og ytre deres uenighed. De mener ikke, at Nato har noget med demokrati at gøre. Ingen rækker hånden op, men alle respekterer talerens taletid. Midt i assen står Kristoffer Stauning Truelsen. Og uden at eleverne rigtig opdager det, styrer han debatten tilbage på emnet globalisering. mie.raatz@pol.dk q ERHVERVSSKOLEVINDER q DET SAGDE DOMMERNE Kristoffer Stauning Truelsen vinder blandt andet prisen for sin evne til at gøre undervisningen virkelighedsnær og med det fange og fastholde eleverne. I indstillingen af erhvervsøkonomiog samfundsfagslæreren skrev en indstiller blandt andet:»han starter næsten altid med noget, han har læst eller set, og kobler det sammen med vores pensum. Han gør tingene virkelige. Han flytter os næsten ud af asseværelset og ind i de virksomheder, vi taler om«. q HÆDER q DISSE PRISVINDERE HAR ALLE SAMMEN SKILT SIG SÆRLIGT UD BLANDT DE OVER INDSTILLINGER. NOGLE MED DERES TILGANG TIL INKLUSION. Aarhusiansk asseledelse i særasse Særpris for asseledelse og kultur, Lene Ipsen, Aarhus Katedralskole.»Læring er en sjov og givende ting. Og hvis det skal være det, skal man respektere hinanden. For at kunne det skal man føle ansvar over for hinanden. Og når der er ansvarsfølelse, fungerer tingene af sig selv. Ofte begår man den fejl at sige, at lærerne skal styre det hele. Jeg tror, at eleverne vokser med ansvar, og at de i højere grad føler, at asserummet bliver deres, end hvis læreren står og siger: Du må ikke, og du skal også. På den måde lærer de også, at pilen peger på dem selv, hvis noget ikke fungerer. Det æder dem bedre på til at komme ud i den virkelige verden, Alle foto: Lasse Rahbech hvor pilen altid peger på dem selv. Hvis de vælger at være på Facebook, er det deres valg. Jeg er ikke typen, der stiller mig op siger, at nu skal de høre efter og lukke Facebook. Jeg er typen, der stiller mig op og siger ingenting og venter på, at de gør det. For det er dem selv, der skal vælge det«. Undervisning på forskellige niveauer Særpris for undervisningsdifferentiering, Esbern Johnsen, HHX Niels Brock.»Det grundlæggende princip er, det aldrig må blive for nemt og ikke må være for svært. Men det skal altid være krævende for alle. Så har eleverne noget at leve op til. Og når de gør det, får de selvfølgelig et ap på skulderen, så de motiveres. Undervisningsdifferentiering kræver, at man har indsigt i, hvor hver eneste elev er, så man ved, hvor de er på vej hen rent fagligt. Når jeg retter opgaver, vælger jeg måske ikke at rette den samme type fejl i alle elevers opgaver. Nogen har brug for mere basale fejl påpeget, uden jeg retter de mere komplekse fejl, for så drukner de. De, der er på et lidt højere niveau, får mere krævende rettelser og kommentarer, så de har mere at leve op til. Det kræver stor forberedelse, når man har 170 elever, men det er jo en del af ens undervisning«. Skaber begejstring for oge hænder Særpris for at skabe begejstring for håndværket, Tom Bruhn, KTS Rødovre.»Jeg er nok bare selv ret begejstret for møbelsnedkerfaget. Det er et fantastisk fag med ufatteligt mange muligheder. Det der med livslang læring gælder virkelig her. Faget er så fedt indrettet, at selv om man har elever på det laveste niveau, kan jeg som lærer stadig lære noget af dem. Og så kommer begejstringen helt af sig selv. Det er jo elevernes hjerteblod, og jeg skal bare være glad for, at jeg får lov til at blive inddraget. Jeg plejer at sige, at det er hånd, hoved og hjerte, du får lov til at bruge i det her fag. Hænderne laver det, som hovedet udtænker, og hovedet udtænker det, som hjertet har lyst til. Jeg prøver at inddrage alle elementer. Jeg kan ikke se, hvorfor tingene skal være så fastlåste. Jeg plejer at sige hvorfor ikke, når andre siger hvorfor. På den måde bliver der lavet nye ting, og vi får gået nogle nye veje«.

7 Tirsdag 29. april 2014 POLITIKEN Siden er redigeret/layoutet af: Sune Sølund/Kaspar Busch Undervisningspris skole 7 Fysiknørd: Livet er bare sjovere, hvis man forstår naturfag Når Henning Bjarne Afzelius vinder Politikens Undervisningspris og de kroner, er det blandt andet, fordi han formår at fange selv sproglige elever med sin naturfaglige viden og formidlingsevne. MIE LOUISE RAATZ I fysiokalet på Nørre Gymnasium i Brønshøj i København farer en spinkel mand frem og tilbage langs en tavle i flere niveauer. På tavlen står et hav af bogstaver og tal, som for uvedkommende let kunne ligne en stor pærevælling. Men det er eksponentielle ligninger. Den spine mand ved tavlen er matematik-, fysik- og astronomilærer og hedder Henning Bjarne Afzelius. Og er vinder af Politikens Undervisningspris for gymnasiale ungdomsuddannelser. I små hoppende bevægelser henter han et stykke A4-papir og lægger det på et bord foran tavlen.»når jeg folder det, svarer det til, at der ligger to stykker papir. Næste gang, jeg folder det, svarer det til, at der ligger fire stykker papir«, fortæller læreren, mens han kigger ud over 2. g erne i fysiokalet. Hele assen følger med, som han henter endnu et stykke papir og lægger oven på det andet. Så endnu et. Og endnu et. Først stykkevis og så i sammenpakkede bunker og til sidst hele kasser indtil bunken af papir er over en meter høj.»hvad har det så med lån at gøre«, spørger han ud i assen, mens han støtter bunken af papirer. En række hænder ryger i vejret.»renter«, lyder svaret så.»faktisk er det sådan, at 14 år efter at man har lånt et stykke papir, så skylder man den her stak i renter«, forarer han.»i kan i dag med tre tryk på jeres mobiltelefon ruinere jer for resten af jeres liv. Den eneste sikkerhed, I har for, at det ikke sker, det er at forstå, hvordan det der kunne ske«, siger han og peger på papirbunken.»og det forstår man, hvis man forstår det der«, siger han og peger på tavlen med ligninger bag sig. Naturfaglig viden er brugbar I selve indstillingerne af Henning Bjarne Afzelius går det igen, at han har formået at vække nogen ellers udprægede sprogligt orienterede elevers interesse for det matematiske. Flere af indstillerne roser ham for at gøre»det ubegribelige håndgribeligt«.»det er vigtigt for mig at præsentere elverne for den præmis, at den naturfaglige undervisning er vigtig og brugbar viden. Sidste år fik jeg virkelig sådan en lortekarakter, men i går til prøven sad jeg bare og tænkte Wow, jeg kan virkelig finde ud af de her opgaver Mille Lilja, elev i 2. g q POLITIKEN.DK/TV q SE VINDERVIDEOERNE Mød prisvindere og nominerede i små præsentationsvideoer. Gå ind på Politikens tv-site politiken.dk/tv eller skan qr-koden. Derfor er jeg også nødt til at gøre det håndgribeligt. Selvfølgelig er man bundet af en kontrakt med Undervisningsministeriet, men man må jo godt modellere det lidt«, siger han. For de to 18-årige elever Amanda Nielsen og Mille Lilja har han gjort»en verden til forskel«. De fik den prisvindende lærer til matematik for blot få måneder siden.»vi var til terminsprøve i matematik i går, og sidste år fik jeg virkelig sådan en lortekarakter, men i går til prøven sad jeg bare og tænkte Wow, jeg kan virkelig finde ud af de her opgaver. Hans undervisning giver bare et helt andet syn på matematik. Man kan forholde sig sådan mere til det, for han går altid ud fra et eller andet konkret«, siger Mille Lilja.»Ja, jeg vil 100 procent kunne huske ham stående der med papirerne, når jeg måske en dag står i banken og skal skrive under på noget. Det danner nogle billeder oppe i hovedet«, siger Amanda Nielsen. For at være en god lærer mener Henning Bjarne Afzelius, at man er nødt til at give noget af sig selv og komme til eleverne. Han tænker undervisningen som en form for sammenspil, hvor han møder FOLDETRICK. Prisvinderen folder et stykke A4-papir for at illustrere eksponentielle ligningers funktion. Foto: Ditte Valente q GYMNASIEVINDER q DET SAGDE DOMMERNE Henning Bjarne Afzelius vinder blandt andet prisen for at favne eleverne med sin fremragende formidling, der også formår at fange de sproglige elever. I indstillingen af matematik-, fysikog astronomilæreren skrev eleven Julie Hindkær blandt andet:»henning må uden tvivl have en iq langt over gennemsnittet og har en master i matematik, men han er stadig uden tvivl den mest pædagogiske lærer, jeg har modtaget undervisning af i min gymnasietid«. eleverne på halvvejen og rækker hånden ud til dem. Derfra er det op til eleverne også at rykke sig og tage hans hånd.»og når eleverne begynder at sidde og gemme sig lidt bag computeren, kan man da godt tænke, om de nu sidder og spiller Tetris. Det synes jeg er meget svært, for nogle gange spiller de jo Tetris. Men så skal man måske også kigge på sig selv, hvis eleverne sidder og er fraværende«, siger han. Afbetalingskøb og fællesregning Tilbage i assen fortsætter udregningen af de eksponentielle ligninger. Henning Bjarne Afzelius øjne spærres vidt op, og mundvigene trækkes langt hen over kindbenene, som eleverne én efter én bliver mere sikre i fællesudregningerne på tavlen. På bagerste række sidder eleven Lars med hovedet gemt halvt væk bag en bærbar computer. Han har ikke sagt noget hele timen. Men så løfter han øjnene fra skærmen og får kontakt med læreren.»man kan købe en computer til kroner kontant, men hvis man betaler en månedlig ydelse i stedet, kommer den helt op på kroner«, siger han.»ja!«, råber prisvinderen begejstret ud??over assen. mie.raatz@pol.dk Stræber: Jeg er ikke en sådan en laissez faire-lærer Mette Teglers fra Søndermarkskolen på Frederiksberg vinder Politikens Undervisningspris for grundskolelærere. Alt kan blive bedre, mener hun. Også 9. b s afgangsprøve. MIE LOUISE RAATZ Det kan altid blive bedre. Det ligger dybt i mig. Det er også det, jeg underviser efter. Både eleverne, jeg og undervisningen kan altid blive bedre«, siger Mette Teglers. Hun er ud over dansk- og historielærer på Søndermarkskolen på Frederiksberg i København også vinder af Politikens Undervisningspris. I indstillingen af Mette Teglers fremhæver faren til to Mette Teglers-elever blandt andet hendes engagement i sine asser:»med andre skolelærere som sammenligning, som i øvrigt er højt kompetente på Søndermarkskolen, udskiller Mette sig positivt. Hun viser stort engagement og hengivenhed til alle elever i hele assen og udvier assen som en helhed. Med det mener jeg ikke kun faget. Hun er interesseret i at videregive, men hun hjælper også med børnenes personlige og sociale udviing«. Mette Teglers selv understreger, at hun ikke er venner med sine elever. Det er ikke hendes job.»jeg holder meget af struktur, og jeg er ikke en sådan en laissez faire-lærer. Jeg er nok rimelig striks og stiller høje krav. Men man kan godt have det sjovt, samtidig med at der stilles høje krav. Eleverne skal bare kunne mærke, at man har nogle forventninger til dem«, siger hun. Horeunger og uægte børn I dag underviser hun 9. b, der skal til afgangsprøve i blandt andet dansk om ganske kort tid, og det vil Mette Teglers gerne have, at de arer godt. Bedre end godt. Et halvslidt kælderlokale fungerer som asselokale for assen. Her skærer Mettes skarpe, gennemtrængende Der er sådan megameget styr på det Olivia Mortensen om Mette Teglers undervisning stemme gennem duften af popcorn fra kælderlokalets mikroovn og lugten af halvbillig deodorant.»hvad er billedets historie?«, vil hun vide i timen, hvor de repeterer det moderne gennembruds billedkunst. Et sekunds tænkepause.»lucas?«, spørger hun skarpt.»øhh. En kvinde har begravet sit barn. Måske fordi det var en horeunge«, svarer en stemme i overgang lidt usikkert.»ja, eller måske havde hun fået barn uden for ægteskab, hvor hun ikke kender faren«, supplerer 15-årige Amalie selvsikkert. Mette Teglers ser op fra sin computer og ud over assen, der tydeligvis ikke har fanget dobbeltkonfekten. Da det faglige panel gennemgik de over 400 indstillinger af grundskolelærere, stak Mette Teglers ud på flere måder. Blandt andet fordi hun ikke bare underviste i Søndermarkskolens udskolingsasser. Hun holder også kurser for udskolingslærere og laver blandt andet undervisningsmateriale til andre dansærere. AFGANGSPRØVE. 9. b skal snart til afgangsprøve. Det kræver gode noter, som Mette Teglers i fællesskab med eleverne skriver på lokalets whiteboard, efter at eleverne har arbejdet med teksterne. Foto: Janus Engel q GRUNDSKOLEVINDER q DET SAGDE DOMMERNE Mette Teglers vinder blandt andet prisen for at prioritere fagligheden højt og for at gå op i sit fag og ikke bare i undervisningen. I indstillingen af dansk- og historielæreren skrev forælder Harrie Boonen blandt andet:»hun laver aktiviteter af både faglig karakter, for eksempel deltagelse ved nationale konkurrencer, men også social karakter, som udflugter med assen. Hun implementerer nye tiltag og motiverer sine kolleger til at være med i processen«.»det gør, at jeg bliver skarpere på min egen undervisning, at jeg skal forare andre lærere, hvordan man kan gøre. På den måde gør det også min undervisning bedre, at jeg skal vise andre det«, siger hun. I 5. asse, hvor Mette Teglers også underviser, og hvor der er knap så meget afgangsprøvetravlhed, forarer eleven Olivia Mortensen, hvad det er, den nu prisvindende lærer egentlig kan.»altså, Mette er bare helt vildt god til at fortælle os, hvad vi skal. Også hvorfor vi skal det. Så skriver hun det på vores elevintra, og så kan man hele tiden følge med, og der er sådan megameget styr på det«. mie.raatz@pol.dk ANDRE FOR DERES EVNE TIL AT INDDRAGE ELEVERNE I UNDERVISNINGEN. FAGLIGE PANELER HAR VALGT AT PRÆMIERE DISSE SÆRPRISVINDERE MED KRONER. Lærer elever at læse mekanikerdansk Særpris for udviing af læsevejledning til erhvervsskoleelever, Jette Vinther Christensen, EUC Nordvest.»Det handler om at få koblet mere danskundervisning ind i en faglig sammenhæng. Vi har nogle meget praktisk begavede elever, men der kan opstå problemer der, hvor elevernes sprogforudsætninger ikke er helt oppe på niveau. Og der er det vigtigt, lærerne tænker igennem, hvordan man så løfter det i undervisningen. Hvis man vil være mekaniker, ved man godt, at man skal lære ord som udstødningsrør, bremser og ventiler. Men de der gråzoneord som justere og indstille, dem glemmer vi lærere nogle gange. Og så kommer vi til at tale hen over hovederne på eleverne. De kommer med et hverdagssprog fra folkeskolen, og de skal ind i et meget fagligt sprog på en erhvervsskole, og det er lærerens opgave at hjælpe. Blandt andet derfor har jeg lavet en læsevejledning, som mine kollegaer kan bruge«. Bruger Facebook som asselokale Særpris for elevinddragelse og omverdensperspektiv, H.K. Beldring, Sjølund Skolen»Man nødt til at møde eleverne på deres præmisser og der, hvor de er. Jeg tror, det er den eneste måde, hvis man gerne vil have eleverne inddraget. Man skal ikke se undervisningslokalet som det eneste undervisningsrum. Hvis man også møder eleverne på de sociale medier i de fora, vi nu har lavet sammen, og lader dem møde undervisningsrelevante artier og sådan noget, får de en større interesse for det. Det er art, at det ikke vækker alle, men er de interesserede i nogle af de ting, vi har talt om i assen, vil de også sætte sig ned en tirsdag aften, hvor de ikke har noget at lave, og der ikke er noget godt i fjernsynet, og ikke sig ind på en artikel eller se en dokumentar, jeg har lagt ud på for eksempel Facebook. Så kan man snakke videre om det i timerne bagefter«. Inusion gælder også for forældre Særpris for inusion, Rikke Hørning, Thomas Frandsen og Kristina Vesterholm, Gedved Skole.»Vi har gjort meget ud af at tale med assen om inusion. Det handler også om at holde et højt informationsniveau til forældrene, så de også føler sig inuderet. Det nytter ikke noget, at deres børn kommer hjem og er kede af det over noget oppe i skolen, og så ved de ikke hvorfor. Det prioriterer vi højt, for den tætte kontakt betyder meget. Og så er man er nødt til at give hele assen fokus og opmærksomhed, ellers svigter man de elever, der ikke er inusionselever. Det svarede nærmest til at undervise to asser på én gang de første to år. Der var et specielt program til dem, der havde de særlige udfordringer, og et til de andre. Det er først inden for det sidste år, vi er begyndt at inddrage inusionseleverne i undervisningen. I dag indgår de på lige fod med de andre. De er en del af assen nu«.

8 POLITIKEN Tirsdag 29. april internationalt Jourhavende i dag: Jens Bostrup Telefon: Mail: udland@pol.dk Siden er redigeret/layoutet af: Ole Friis Larseni/Kaspar Busch I Ukraine vokser voldsspiralen er Putin ved at miste kontrollen? Dansk officer blev fanget i den tiltagende vold, hvor gidseltagning, mord og mishandling griber om sig. Trods anarkistiske træk vurderer eksperter, at Rusland fortsat kontrollerer udviingen. Ukraine Rusland har fortsat styr på alle større begivenheder i det østlige Ukraine, selv om udviing i de seneste dage er blevet stadig mere anarkistisk. En dansk officer blev søndag taget som gidsel sammen med syv kollegaer fra den europæiske sikkerhedsorganisation OSCE, deres tolk og fem ledsagende ukrainske soldater, da deres bus blev tilbageholdt ved en vejspærring uden for de JACOB SVENDSEN prorussiske oprøreres højborg, Slavjansk.»Der foregår ikke noget af større betydning i Østukraine, uden at russerne er inde over det. De har en helt bevidst strategi og det får lallende amatører blandt oprørerne ikke lov til at ødelægge«, vurderer senioranalytiker Peter Munk Jensen fra Dansk Institut for Strategiske Studier. Han henviser blandt andet til det kaotiske pressemøde, som borgmesteren i Slavjansk holdt søndag med de tilfangetagne OSCErepræsentanter som åbenlyst modvillige deltagere. Avanceret russisk dobbeltspil»for en tid kan det være bekvemt for Moskva at påstå som i dette tilfælde at de ikke har nogen kontakt med oprørerne, og at de ikke dirigerer dem. Men det første, borgmesteren ordret sagde, da han havde fået fat i observatørerne, var, at han nu skulle hjem og kontakte de relevante russiske myndigheder«, forarer Peter Munk Jensen. En svensk officer blandt gidslerne, der lider af sukkersyge, er blevet løsladt, men i går var det fortsat ikke lykkedes en forhandlingsdelegation fra OSCE at få resten fri, selv om Rusland officielt har opfordret til øjeblikkelig løsladelse. Det betyder imidlertid ikke, at russerne vil have den del af dramaet stoppet så hurtigt som muligt, mener Peter Munk Jensen. q OVERBLIK q UDVIKLINGEN I UKRAINE I Konstantinovka på hovedvejen mellem Slavjansk og Donetsk indtog bevæbnede separatister både rådhuset og politistationen. På militærflyvepladsen i Kramatorsk skød ukendte gerningsmænd mod regeringsenhederne. To medlemmer af sikkerhedsstyrkerne blev såret. Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, vil svare igen på de nye vestlige sanktioner:»selvfølgelig vil vi reagere. Vi er sikre på, at vores svar vil gøre ondt på Washington«.»Rusland lader, som om de ikke kan styre dem. Det har jo også være foraringen på alle besættelserne de er foraret med spontane reaktioner rundt omkring i Østukraine. Det er svært at bevise endeligt, men sådan opfatter jeg det. Når russerne virkelig vil have gidslerne fri, er de fri i løbet af en time«. Peter Munk Jensen peger på en sammenhæng mellem tilfangetagelsen af den tysedede OSCE-gruppe, hvor der er tre tyske officerer og en tysk tolk, og EU s beslutning om yderligere sanktioner mod en stribe russiske topfolk.»det kan være bekvemt, at man på den måde opretholder presset på Tysand, så tyskerne ikke ønsker at gå alt for langt i spørgsmålet om nye EU-sanktioner over for Rusland, hvor de har en afgørende nøglerolle«. Mens gidslerne så trætte og anspændte ud under fremvisningen på pressekonferencen søndag, hvor den tyske talsmand, formentlig efter aftale med gidseltagerne, talte om, at de var»borgmesterens gæster«, øgedes volden markant i nærheden af Slavjansk og andre steder i den østlige del af landet. Mord, attentater og tortur I udkanten af Slavjansk dukkede ligene af to antirussiske aktivister og en lokal politiker ifølge ukrainske medier op i en flod; de bar tydelige mærker efter tortur. Andre ubekræftede billeder viste tilfangetagne ukrainske soldater, der stærkt ydmyget blev fremvist med sår og slag. I storbyen Kharkov ikke langt fra Slavjansk blev den prorussiske borgmester skudt i ryggen; han kæmper nu for sit liv på et lokalt hospital. Ingen har taget skylden for attentatet, men det er nærliggende at pege på højreradikale kræfter, der støtter den midlertidige regering i Kijev. Den tidligere danske militærattache i Ukraine Claus Mathiesen, der i dag underviser på Forsvarsakademiet, peger på, at det netop er Slavjansk, der ifølge ukrainske rapporter er centrum for de hemmelige russiske aktiviteter i landet.»russerne er indtil nu ikke blevet afsløret af rygende pistoler som pågrebne officerer eller dokumenter. Ukraine har ingen håndfaste bevise, men det er sandsynligt, at det hænger sådan sammen. Det kan dog ikke afvises fuldstændig, at den improviserede borgmester i Slavjansk er kommet ud af kontrol, selv om netop den by er det sted, hvor der angiveligt befinder sig flest GRU-officerer fra den russiske hær«, siger Claus Mathiesen. Rusland har selv i Genève peget på OSCE som vigtig for en løsning i Ukraine. Hvorfor sikrer de så ikke en hurtig løsladelse?»jeg tror ikke, at russerne er så interesserede i, at OSCE rent faktisk bliver en del af løsningen, al den stund Canada og USA er medlemmer, og Rusland tidligere har talt for et nyt europæisk sikkerhedssystem. OSCE s observatører blev også afvist på Krim i en tilsvarende operation«.»osce har været mange steder i de tidligere sovjetrepublikker, og overalt er de endt med at blive beskyldt af russerne for at være partiske og imod de russiske mindretal og for at være spioner for Nato og alt muligt«, siger Claus Mathiesen. Når der kommer en løsning på gidseltagningen, vil det formentlig være ved russisk mellemkomst, og således kan Rusland ifølge de danske eksperter trække sig ud af et dobbeltspil, hvor man først har ladet gidseltagningen finde sted sted for derefter at kunne høste anerkendelse ved at få gidslerne sat på fri fod. jacob.svendsen@pol.dk LØSLADT. Den svenske OSCE-observatør, Thomas Johansson (midt på trappen) blev løsladt fra fangenskabet i Slavjansk på grund af sukkersyge. Foto: Mikhail Pochuyev/Itar-Tass FREMVISNING. Ifølge prorussiske oprørere i Donetsk-området har de taget flere ukrainske specialstyrkeofficerer til fange. På tv fortalte de kuede fanger, at de var sat ind mod oprørerne. Foto: Mikhail Pochuyev/Itar-Tass POLITISK MORD. Ifølge det ukrainske politi blev det antirussiske byrådsmedlem Volodymyr Rybak fra Horlivka i Østukraine fundet myrdet tæt på Slavjansk. Foto: Sergei Grits/AP Derfor er det svært at lave sanktioner USA sigter mod Putin, men rammer (også) britiske BP. nyhedsanalyse Igor Setjin var den første, der fik besked, da præsident Putins nu tidligere hustru Ljudmila i 1990 erne var involveret i et trafikuheld. Vladimir Putin selv var ude at rejse, men Setjin var så nær en ven af familien, at det var naturligt at ringe. I går var samme Setjin hovednavn, da USA udvidede sine sanktioner mod russiske topfolk med 7 navne og 17 firmaer. Som sådan er de amerikanske sanktioner rykket endnu et skridt ind i Putins allerinderste inderkreds. Ikke blot fordi Setjin er ven af MICHAEL JARLNER INTERNATIONAL REDAKTØR familien Putin, men fordi han siden 1990 erne er rykket helt ind i Ruslands absolutte magtcentrum. Dels er Setjin topchef for den russiske oliegigant Rosneft og dermed et omdrejningspunkt for Ruslands olie- og gasafhængige økonomi. Dels anses han for at være frontfigur for hardlinerne blandt de såkaldte siloviki folk fra sikkerhedsapparatet der i dag dominerer den russiske magtelite sammen med den tidligere KGB-officer Vladimir Putin. Den fløj begræder i stor stil Sovjetunionens opløsning. Der er også flere andre repræsentanter for disse siloviki på USA s nye sanktionsliste. Sanktioner rammer BP Sanktionerne kommer efter svære overvejelser. På den ene side ønsker USA at vise sin utilfredshed med Ruslands optræden i det østlige Ukraine. På den anden side ønsker præsident Obama ikke at overgå til direkte handelssanktioner, som ville eskalere krisen med Rusland. Derfor holder man sig til mellemvejen: at udvide den nuværende sanktionsliste. Men sanktionerne mod folk som Setjin viser også noget om kompleksiteten: USA vil ramme Putin og hans inderkreds, men rammer også sine britiske allierede. Hvorfor? Fordi den britiske oliegigant BP ejer en femtedel af Rosneft, mens den russiske stat ejer resten. Så kursen på BP s aktier faldt i går. EU, der i dag offentliggør yderligere 15 personer på sin sanktionsliste, står i samme dilemma. Men EU har yderligere to hensyn. Dels er EU lige nu afhængig af russisk støtte til at få de tilbageholdte europæiske OSCE-observatører fri fra deres fangenskab i Østukraine. Dels har EU langt større forsyningsmæssige og økonomiske interesser i Rusland end USA, hvorfor man holder endnu mere igen med en eskalering. michael.jarlner@pol.dk Hver uge sakser vi det bedste fra Politiken, og sender det til danskere i udlandet. politikenweey BØRGE MOGENSEN 100 ÅR

9 Tirsdag 29. april 2014 POLITIKEN Siden er redigeret/layoutet af: Ole Friis Larseni/Kaspar Busch Internationalt 9 Egyptisk dommer vil have 683 hængt Trods kritik fortsætter egyptisk dommer med at dømme hundreder af mænd til døden. opgør RASMUS BØGESKOV LARSEN, KORRESPONDENT, KAIRO Dommer Saeed Youssef skulle endnu en gang kun bruge to retsmøder til at beslutte sig for at sende hundreder af mænd til galgen. Uden at have hørt vidneudsagn eller gennemgået anageskrifter afgjorde dommeren, at 683 mænd deriblandt den øverste leder af Det Muslimske Broderskab bør blive hængt for deres forbrydelser. Det er anden gang på to måneder, at dommeren i den sydegyptiske provinsby Minya tiltrækker sig verdens opmærksomhed med sine barske domme. I marts dødsdømte Saeed Youssef 529 mænd, hvilket ifølge Amnesty International var den største massedødsdom i verdenshistorien en rekord, dommeren nu selv har slået. De anagede er indbyggere i to landsbyer, hvor vrede hobe stormede deres lokale politistation. Det skete, efter at militær og politi i Kairo i august sidste år var begyndt brutalt at rydde de teltlejre, som tilhængere af Det Muslimske Broderskab havde opført i protest mod afsættelsen af Mohamed Morsi som præsident. De mænd er blevet dømt for kollektivt at have stået bag to betjentes død under urolighederne og desuden for at være medlemmer af Broderskabet, som nu betragtes som en terrororganisation af den egyptiske stat. Over hele Egypten idømmer domstole tilhængere eller medlemmer af Broderskabet lange fængselsstraffe efter retsprocedurer, som menneskeretsorganisationer sætter store spørgsmålstegn ved. Men sagerne i Minya har sat særlig fokus på dommerstanden og dens omgang med lovene. Mange spekulerer i, at dommer Saeed Youssef har en personlig politisk agenda. Det er tvivlsomt, at dødsdommene vil blive eksekveret, når først appeldomstole og landets statsmufti har været inde over sagerne. Det ved dommeren udmærket, LYNPROCES. Rystede pårørende i Minya, efter at en dommer i går havde udstedt 683 dødsdomme. Det er tvivlsomt, om dødsdommene bliver eksekveret. Foto: Rogr Anis/AP men at idømme massedødsdomme har en stærk signalværdi. En anonym kilde i det juridiske apparat i Minya har sagt til nyhedsbureauet AP, at de hårde domme er nødvendige for at afskrække folk fra på ny at angribe politistationer. Saeed Youssef omstødte selv i går de fleste af sine første 529 dødsdomme, som siden marts har været forbi statsmuftien. I sin anden afgørelse dømte han 37 til døden og 492 til 25 års fængsel. De anagedes forsvarere kan nu appellere og få sagen for en anden dommer, som formentlig vil lempe straffene yderligere. Kontroverserne omkring dødsdommene skaber igen fokus på statsapparatets kampagne mod det bandlyste Broderskab og mange øvrige islamister. Siden afsættelsen af Morsi er over blevet dræbt og mindst anholdt, mens Broderskabet som organisation er blevet tvunget tilbage under jorden. De seneste måneder er antallet af angreb fra militante islamistiske grupper faldet, og sikkerhedsapparatet hævder, at det næsten har»udryddet terrorismen«. Men landet er fortsat præget af demonstrationer og strejker samt magtkampe blandt de forskellige statslige institutioner og politiske grupperinger, som har støttet den nye orden. Situationen er derfor langtfra stabil, mens landet gør ar til at holde præsidentvalg i slutningen af maj. Valget vil efter al sandsynlighed løfte den aftrådte hærleder Abdel Fattah el-sisi til nationens allerøverste post. rasmus.b.larsen@pol.dk Minister: Vi lægger pres på Egypten Folketingets partier fordømmer nye dødsdomme, men vil ikke tage initiativ til sanktioner. Fødselsdag Med vilde festpriser SIMON REENBERG Over hele den politiske linje i Folketinget lyder fordømmelser af dødsstraf i alle henseender både som politisk og som retligt redskab. Men hverken udenrigsministeren eller nogen i andre partier er ar til at indføre sanktioner mod egypterne.»det er uacceptabelt og rystende, at man i dag har dømt yderligere 683 personer til døden. Det tager jeg på det kraftigste afstand fra. De afsagte domme er dog ikke endelige. Det er helt afgørende, at Egypten nu respekterer de sigtedes retssikkerhed«, skriver udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i en mail. I den egyptiske by Minya i slutningen af sidste måned blev de første 529 dødsdomme afsagt mod folk med relation til bevægelsen Det Muslimske Broderskab. Nogle af dommene er siden blevet omstødt til fængsel på livstid, som i Egypten er 25 år. Allerede efter de første dødsdomme tog Udenrigsministeriet kontakt til Egypten på»højt niveau«.»vi udtrykte vores dybe bekymring og tog afstand fra dommene i Minya direkte over for de egyptiske myndigheder«, skriver Martin Lidegaard. Han fortæller videre, at regeringen fortsat vil spille en aktiv rolle via EU og FN for at lægge pres på de egyptiske myndigheder. På linje med ministeren tager de andre partier i Folketinget afstand fra dommene, der nu betyder, at over er blevet dømt til døden i Egypten. Trods fordømmelser og afstandtagen vil partierne ikke tage direkte stilling til, om Danmark skal indføre politiske eller økonomiske sanktioner mod Egypten.»Jeg vil lade det være op til udenrigsministeren at beslutte, om der skal indføres sanktioner. Vi mener ikke, at dødsstraffe hører hjemme nogen steder, og vi skal lade egypterne vide, at vi holder øje og følger med i, hvad der sker i deres land. Verden er ikke ligeglad«, siger Mette Gjerskov, Socialdemokratiets udenrigsordfører og medlem af Udenrigspolitisk Nævn. Mette Gjerskov understreger, at hvis dommene er politisk motiveret, er Egypten ude på»et skråplan«. Også det tidligere regeringsparti SF er varsomt.»sanktioner er en mulighed, men jeg vil meget nødig gå ind i det spørgsmål på nuværende tidspunkt. Lige nu er det vigtigt, at vi kommer med et fælles europæisk svar til egypterne«, siger SF s udenrigsordfører, Holger K. Nielsen. I Dansk Folkeparti siger udenrigsordfører Søren Espersen, at det ville være dobbeltmoralsk, hvis Danmark skulle til at indføre sanktioner mod Egypten, fordi de dømmer folk til døden, når man ikke gør det mod andre lande.»hvis vi skal indføre sanktioner, synes jeg, vi skal starte med Kina. Dødsstraf er barbarisk og forkert, uanset om det foregår i Kina, USA eller Egypten. Men som udgangspunkt er jeg modstander af sanktioner. Det ender ofte med at ramme vores eget erhvervsliv«, siger han. Regeringen har tidligere markeret sin utilfredshed med Egypten. Det skete, da en del af bistanden til landet blev sat i bero efter det egyptiske militærs blodige rydning af protestlejrene i hovedstaden Kairo i sommeren Bistanden blev dog genindført i februar i år, og ikke meget tyder på, at nye sanktioner er på vej fra dansk side. simon.reenberg@pol.dk Hvis vi skal indføre sanktioner, synes jeg, vi skal starte med Kina Søren Espersen, DF Tilbuddene gælder 27/4-3/5 Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer, afgiftsændringer samt udsolgte varer. Coop kartofler Dybfrost. 500 g Kg-pris 8,00. Frit valg BEGRÆNSET PARTI 1 flaske 16,- Ribena 1 liter. Literpris 2,67 pr. liter færdigdrik. Frit valg Ved køb af mere end 6 flasker pr. kunde pr. dag er prisen 36,95 kr. pr. flaske 1 stk Carlsberg Pilsner eller Grøn Tuborg 30 flasker 30 x 33 cl Literpris 9,09 + pant Frit valg 1 stk 4,- Kleenex toiletpapir 4 rl. 382 g Kg-pris 20,94 BEGRÆNSET PARTI 800 g 59,- Roastbeef eller minutsteaks 5-6 stk. minutsteaks pr. bakke. 800 g Kg-pris 73,75. Frit valg 1 stk 8,- Se mere på hurrabrugsen.dk Vind en surprise-fest og få vilde tilbud. Præmier for mere end kr. Marburger pålæg Flere varianter g Kg-pris maks. 71,43 Frit valg BEGRÆNSET PARTI 1 pakke 5,- 1 stk 8,- Stor ananas Costa Rica,. 1

10 POLITIKEN Tirsdag 29. april Økonomi Jourhavende i dag: Christian Heide-Jørgensen Telefon: Mail: erhverv@pol.dk Siden er redigeret/layoutet af: Ole Friis/Kaspar Busch 28 procent af 300 finske selskaber med handelsrelationer til Rusland vil investere i Rusland næste år. Det er dobbelt så mange som for et år siden 16 procent er tyske firmaers eksport til Rusland ifølge Reuters faldet i årets to første måneder før sanktioner på grund af krisen i Ukraine trådte i kraft overblik danskere med bopæl i udlandet kunne i 2012 trække i alt 363,3 millioner kroner fra over for Skat i Danmark som kørselsfradrag. Det var mere end østeuropæere, som opnåede et kørselsfradrag på i alt 238,9 millioner kroner for transporten mellem adressen i hjemlandet og arbejdspladser i Danmark. I alt måtte Skat ifølge et svar til Folketinget give befordringsfradrag på 1,1 milliard kroner i 2012 til folk, som ikke havde folkeregisteradresse i Danmark. DF, Konservative, Enhedslisten og SF er ifølge Metroxpress ar til at sætte en grænse for kørselsfradrag.»vi foreslår, at man kun får fradrag for de første 600 kilometer«, siger SF s Lisbeth Bech Poulsen til avisen Spar Nord overtager privatkunder inden for bolig- og andelsboliglån i hovedstadsområdet fra Basisbank, som vil være slankere. Til Ritzau siger direktør Lars Møller, Spar Nord:»Vi har en ar ambition om at få mere forretning i det afdelingsnet, vi har etableret uden for vores gamle nordjyske hjemmebane«pr-foto Metrolovens nye støjgrænser vil begrænse naboernes erstatning Transportministeriet indfører nye støjrammer, som ignorerer vejledningen fra tre andre myndigheder. Stik imod den påståede hensigt ser ny metrolov ud til at give færre borgere mulighed for erstatning. Minister afviser kritikken. mune har fastsat. I den supplerende VVMredegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), som nu er i høring, ignorerer ministeriet nemlig de støjfaglige anbefalinger fra Miljøstyrelsen, Natur- og Miljøagenævnet og Københavns Kommune. Det har den konsekvens, at den fastsatte støjgrænse på samtlige byggepladser vil blive markant lavere end den, som Københavns Kommune aktuelt har fastsat i en række nye byggetilladelser. Politiken har sammenlignet kommunens og ministeriets støjopgørelser, og forskellen er 5 til 11 decibel (db) i nedadgående retning. Eftersom man med lovforslaget får kompensation for ministeriets fastsættelse af støjgrænsen, ser de berørte borgere ud til at få ringere og ikke bedre mulighed for kompensation for generne.»over for offentligheden og Folketinget kører ministeren en spinkampagne om at tilgodese borgerne for at skabe ro om byggeriet. Men hvis ministeriets fejlagtige støjgrænser bliver en realitet, vil ingen naboer her ved Nørrebroparken eksemmetrobyggeriet Kompensationen til naboerne forbedres«. Transportminister Magnus Heunicke (S) har siden slutningen af februar solgt sit lovforslag om at begrænse forsinkelsen af metrobyggeriet med, at beboerne vil få bedre mulighed for kompensation og genhusning. Budskabet gentog han på Folketingets talerstol under førstebehandlingen af lovforslaget i torsdags. Men Transportministeriet lægger op til at JAKOB SORGENFRI KJÆR fastsætte støjgrænser, der er markant lavere end de nuværende, som Københavns Kom- METODEVALG. Ved Nørrebroparken har kommunen i dag fastsat en støjgrænse, der er 11 db højere end den, ministeriet vil indføre. Konsekvensen: Ingen naboer bliver genhuset. Foto: Joachim Adrian pelvis blive tilbudt genhusning«, siger Peter With Nielsen, talsmand for Foreningen af Naboer ved Nørrebroparken. Netop ved Nørrebroparken har kommunen i dag fastsat den tilladte støj til 72 db om aftenen og 71 db om natten. Men i ministeriets byggetilladelser vil støjgrænsen for præcis den samme byggefase være henholdsvis 10 og 11 db lavere. Af lovforslaget fremgår det også, at naboerne først kan blive genhuset, når de udsættes for nattestøj over 65 db.»enten er der tale om en okkear fejl i ministeriet, eller også handler det om, at man vil slippe for at genhuse folk og slippe meget billigere i kompensationsudbetalingerne«, siger Peter With Nielsen. Overhører tre myndigheder De vrede metronaboer skal i aften stå ansigt til ansigt med Heunicke på et borgermøde i Københavns Nordvestkvarter. Ministeriet har i sin støjberegningsmetode valgt at ignorere et tillæg til såkaldt tone- og impulsstøj på 5 db. I sine afgørelser om metrobyggeriet har Natur- og Miljøagenævnet understreget, at dette tillæg skal anvendes for at få et retvisende billede af den oplevede støj ude ved byggepladserne. De afgørelser hviler på en vejledning fra Miljøstyrelsen, der er statens miljøfaglige myndighed.»ved vurdering af støjen kan der være tale om, at der til et beregningsresultat lægges et tillæg på 5 db med henvisning til, at støjen har tydeligt hørbare toner eller er af impulsagtig karakter. Det vil sige, at hvis der måles 55 db, bliver støjbelastningen til 60 db hos naboen«, forarer Miljøtilsynets funktionsleder, Katrine Wied Christensen, i en mail til Politiken. Københavns Kommune har i et høringssvar til den nye metrolov problematiseret, at ministeriet begrænser antallet af erstatningsberettigede ved at se bort fra 5 db-tillægget.»det fremgår af lovforslaget, at tillægget for toner og impulser på 5 db ikke skal indgå i de fastsatte støjgrænser. Københavns Kommune vurderer, at dette kan medføre, at kredsen af kompensationsberettigede indsnævres i forhold til i dag«, skriver økonomiforvaltningen. Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) kritiserer ministeriet for at ignorere tillægget på 5 db, som tre forskellige myndigheder anbefaler.»det er uacceptabelt, hvis Folketingets Ministeriet har lavet så useriøst et arbejde, at man må lave en ny supplerende VVMredegørelse, hvis man har tænkt sig at overholde reglerne Peter Pagh, professor i miljøret nabopakke ikke kommer til at afspejle den reelle sundhedsrisiko ved at være nabo til en af Metroselskabets byggepladser. De nye lovregler må sikre, at naboerne får en mulighed for at blive genhuset, hvis der er sundhedsfare forbundet med at være nabo til en byggeplads«. På Christiansborg kalder Enhedslisten nu ministeren i samråd om sagen. I kredsen af partier, der allerede har nikket ja til den nye metrolov, vil både Venstre og SF have undersøgt, hvad der er op og ned.»ministeriet gør sig unødig sårbart for en kritik af, at man er ude i at spare penge. Jeg vil gerne høre endog meget gode saglige og faglige begrundelser for, at ministeriet sidder agenævnets afgørelser overhørig. Når vi jo samtidig lukker for borgernes ageadgang, skal de opleve en ordentlig og fair behandling«, siger SF s trafikordfører, Karsten Hønge. Heunicke afviser kritik Transportminister Magnus Heunicke (S) skriver i en mail, at ministeriets nye støjmetode er baseret på råd fra et akkrediteret akustikfirma, der»har vurderet, at den i VVM en anvendte støjberegningsmetode er mere retvisende end de (kommunens, red.) tidligere anvendte metoder«, og at»transportministeriet ikke ønsker at sætte unødigt høje støjgrænser«. Han skriver, at ministeriet ikke er forpligtet til at følge anvisningerne fra agenævnet. Og at ministeriet tager højde for tone- og impulsstøj i kraft af en erstatningsafgørelse fra den såkaldte Ekspropriationskommission i juni sidste år:»det er forkert at sige, at Transportministeriet ser bort fra, at der er tone- og impulsstøj, idet Ekspropriationskommissionen eksplicit har taget højde for det i deres fastlæggelse af erstatningerne«. Men den argumentation er udtryk for»en retlig vildfarelse«i ministeriet, og VVM-redegørelsen er derfor i strid med EU-retten, siger professor i miljø- og forfatningsret Peter Pagh:»Det svar er goddag mand, økseskaft. Kommissionens afgørelse om erstatninger er fuldstændig uvedkommende for en VVM-redegørelse, der skal belyse de miljømæssige konsekvenser. Det er en ar og grov overtrædelse af VVM-direktivet. Det ser ud til, at ministeriet har lavet så useriøst et arbejde, at man må lave en ny supplerende VVM-redegørelse, hvis man har tænkt sig at overholde reglerne«, siger Pagh fra Københavns Universitet. jakob.sorgenfri@pol.dk Arkivfoto: Martin Lehmann Midaldrende låner mest FINANSIERING. Gennemsnitsdanskeren, der får et boliglån, er 54,4 år, har sparet op og ønsker at bo samme sted i lang tid. Det viser en analyse, som Realkredit Danmark har foretaget på over lån. Unge mellem 18 og 29 år udgør 19,1 procent af befolkningen, men bare 2,2 procent af dem med boliglån. Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, Realkredit Danmark, peger over for Ritzau på, at det blandt andet kræver en vis indkomst at få adgang til boligmarkedet. erhverv@pol.dk AaB-aktier scorer på udsigt til Champions League Rolig optakt til uge med mange regnskaber. markedsoversigt RITZAU FINANS Mandag blev rolig på det danske aktiemarked før en uge spækket med store som små regnskaber. Efter en start i et pænt plus faldt C20 Cap-indeks tilbage, men lukkede med en stigning på moderate 0,3 procent til indeks 753,70. Et kig i kalenderen viser, at der er nyheder nok at spare krudtet til. Blandt mange andre kommer der regnskaber fra Nordea, Royal Unibrew, DSV, Jyske Bank, Danske Bank og Novo Nordisk. Swedbank præsenterede sine tal for første kvartal, og de var nogenlunde som ventet i markedet. Nettoresultatet blev på 3,98 milliarder svenske kroner mod ventet ifølge SME Direkt 3,986 milliarder svenske kroner. Driftsresultatet overraskede marginalt positivt med 5,059 milliarder svenske kroner. Danske Bank lukkede med et minus på 0,7 procent til 149,80 kroner, mens Nordea lukkede 0,4 procent nede i 74,90 kroner. Vestas lagde sig i spidsen af det toneangivende danske indeks dagen igennem og lukkede med en stigning på 1,4 procent til 230 kroner. Goldman Sachs indledte dækning med anbefalingen køb og kursmålet 267,50 kroner. Også Novozymes fik ap på skulderen af analytikerne. Kepler Cheuvreux løftede sit kursmål til 220 kroner per aktie fra 180 kroner, mens SEB har øget sit kursmål til 300 kroner fra tidligere 275 kroner. Det sendte Novozymes op med 0,9 procent til 259,00 kroner. En dramatisk runde i Superligaen sendte AaB op med hele 13,9 procent til 4,27 kroner. AaB er nu mere eller mindre sikker på en plads i den lukrative Champions League. Parken/FCK har»stoppet samarbejdet«med sportsdirektør Carsten V. Jensen. Det reddede lidt af det tabte for aktien, der på et tidspunkt var faldet til 70 kroner. Samlet faldt aktien 1,4 procent til 71,50 kroner. Efter at have holdt sig i ro det meste af mandagen steg den toneangivende danske rente sidst på dagen. Udviingen blev styrket af positive amerikanske nøgletal. Dermed lukkede renten på den tiårige danske statsobligation med en rente på 1,54 procent, 2 basispoint højere end fredag. Samme udviing sås i Tysand, hvor renten steg i samme takt til 1,50 procent. Uventet stigning i importpriser Senere på ugen kan der komme større udsving, da en travl uge i forhold til nøgletal står for døren. Mandag var tør for de helt unge af slagsen, hvor en uventet høj stigning i de tyske importpriser på 0,6 procent i marts mod ventet 0,1 procent tog fokus fra start. Over middag viste tal fra det amerikanske boligmarked i form af opgørelsen over igangværende bolighandler en uventet stærk stigning på 3,4 procent i marts mod ventet 1 procent. Sidste halvdel af ugen byder på opgørelsen af bnp-væksten i USA i første kvartal. Dernæst holdes der møde i den amerikanske centralbank, der forventes at barbere yderligere 10 milliarder dollars af den månedlige stimulus. Fredag kommer jobrapporten for april i USA. Der ventes en jobskabelse på uden for landbruget. Ritzau Finans KØBENHAVNS BØRS BOLIGYDELSE DANMARK AKTIEINDEKS KØBENHAVN AKTIEINDEKS LONDON AKTIEINDEKS NEW YORK VALUTAKURSER Sådan gik det for C20-selskaberne (Det koster det at låne 1. mio. kr.) s +0,02% s +0,46% s +0,49% s +0,74% I GÅR STEG 60% UÆNDRET FALDT 0% 40% Find aktie- og obligationskurser på Klik på Aktier i menubælken foroven og sæt flueben ved CPH. Eller ik på Obligationer i menubjælken foroven og vælg Danmark. Mdl. ydelse efter skat kilde: Nykredit (C20) (FTSE 100) (DOW JONES) Nationalbankens valutakurser fastsættes normalt på TIR ONS TOR FRE MAN TIR ONS TOR FRE MAN TIR ONS TOR FRE MAN TIR ONS TOR FRE MAN grundlag af oplysninger fra en række centralbanker på en telekonference, der afholdes af den europæiske centralbank (ECB) Valutakursen er prisen i danske kroner for 100 enheder udenlandsk valuta. Euro 746,47 Amerikanske dollar 538,54 Britiske pund 907,23 Svenske kroner 82,46 Norske kroner 89,78 Australske dollar 499,85 Canadiske dollar 488,53 Islandske kroner 2,57 Schweiziske franc 612,82 Japanske yen 5,26

11 Tirsdag 29. april 2014 POLITIKEN Siden er redigeret/layoutet af: Ole Friis Larsen/Kaspar Busch Økonomi 11 Kommunale HK ere føler sig stresset på jobbet HK ere oplever mere stress end lønmodtagerne generelt, konstaterer forsker efter undersøgelse. Arbejdsliv THOMAS FLENSBURG Mere end hver anden 52 procent af de HK ere, der er ansat i kommuner og regioner, lider af træthed som en konsekvens af stress på deres arbejdsplads. Mere end hver tredje 39 procent har søvnbesvær, og næsten lige så mange 36 procent oplever hukommelses- og koncentrationsbesvær, som de sætter i forbindelse med stress på deres arbejdsplads. Det er fagforeningen HK/Kommunal, som har fået analysefirmaet Epinion til at spørge mere end HK-ansatte i kommuner og regioner om deres oplevelse af stress. Blot 23 procent af de interviewede HK ere oplyser, at de ikke oplever nogen symptomer, som kan sættes i relation til stress på jobbet. 7 ud af 10 HK ere oplever, at deres arbejdsplads i løbet af de to seneste år i»høj«eller»nogen grad«har været præget af stress. Der har ikke tidligere været spurgt til HK ernes oplevelse af stress, men ifølge en arbejdsmarkedsforsker giver undersøgelsen et øjebliksbillede af HK ere, der er mere stressede end gennemsnittet.»undersøgelsen er et art signal om, at der er et problem med arbejdsmiljøet på mange af de arbejdspladser, hvor de kommunalt ansatte HK ere arbejder«, siger professor i offentlig forvaltning Henning Jørgensen, Aalborg Universitet. For HK/Kommunal er undersøgelsen et art bevis på, at jobkonsulenten, lægesekretæren, kontorassistenten og andre HK ere simpelthen ikke har tid til at udføre deres arbejde ordentligt.»vi står i den paradoksale situation, at Produktivitetskommissionen kan konstatere, at produktiviteten i den offentlige sektor står i stampe, mens vores medlemmer aldrig har haft så travlt. Mine medlemmer har et brændende ønske om at være mere produktive, hvis bare de får lov til det«, siger næstformand Mads Samsing, HK/Kommunal. Fagforeningen har HK ere føler sig stressede 70 procent af HK erne i kommuner og regioner føler i høj eller nogen grad, at deres arbejdsplads er præget af stress, viser en personaleundersøgelse foretaget i oktober og november af analysefirmaet Epinion for HK Kommunale blandt HK ere, der er ansat i kommuner og regioner. Har din nuværende arbejdsplads været præget af stress i 2012 og 2013? Grafik Mads Pedersen været med til at finansiere et forskningsprojekt om begrebet tidsmiljø, som forskere fra Roskilde Universitet har gennemført. Forskningsprojektet viser, at produktiviteten bliver øget, når arbejdet bliver tilrettelagt med mere flydende arbejdsgange, inddragelse af de ansatte og tid til det væsentlige. I mindre grad Slet ikke Ved ikke % I nogen grad I høj grad»arbejdsgiverne får ikke mere ud af medarbejderne ved for eksempel at sløjfe mellemrumstiden og pauserne. Tiden mellem de forskellige opgaver og social tid er væsentlig for både sundhed og vidensdeling på arbejdet. Frem for at styre på minutter bør de offentlige ledere hellere skabe nogle rammer, hvor de ansatte reelt har tid og mulighed for overhovedet at løse deres arbejdsopgaver«, siger Mads Samsing og fortsætter:»vi skal ikke forveksle travlhed med stress, men hvis man har travlt med det forkerte, får man stress. Vi skal af med den usunde uproduktive tid, hvor mangel på prioritering, for mange afbrydelser og konstant brandslukning dominerer arbejdet«. På Aalborg Universitet undrer Henning Jørgensen sig over det store fokus på tid.»tid er selvfølgelig en faktor, når det gælder stress, men der er andre faktorer. Du kan blive stresset, hvis du ikke har de rette kvalifikationer til at udføre dit arbejde eller ikke får anerkendelse. Der kan også være faktorer i dit privatliv, som spiller ind på stressniveauet på arbejde«, siger han. Professoren peger også på, at der er få og usikre undersøgelse af, hvor stor effekt stress har på produktivitet.»fornuften siger, at det påvirker medarbejdernes effektivitet negativt, at de er stressede, men det kan jo være, at opgaverne bliver løst alligevel af andre eller på længere tid«, siger Henning Jørgensen. Det lykkedes ikke at få en kommentar fra de kommunale arbejdsgivere i KL. thomas.flensburg@pol.dk Andelskasse ser frem til frisk kapital En kreds af investorer er ar til at hjælpe det trængte pengeinstitut Københavns Andelskasse. PLASK! OPLEV DEN VANDAFVISENDE SAMSUNG GALAXY S5 KAPITALTILFØRSEL PIA BUHL ANDERSEN Københavns Andelskasse kan være reddet fra konkurs kort før målstregen. Andelskassen, der har kunder, primært på Amager, får tilført 21 millioner kroner i ny kapital. De mange millioner kommer fra Dansk OTC, der blandt andet beskæftiger sig med virksomhedsrådgivning og investering, og en investorgruppe, som ikke er navngivet nærmere. Men investorerne omfatter blandt andet 3 selskaber i OTC-koncernen og 15 private personer, som tilsammen tilfører de 21 millioner kroner til Københavns Andelskasse. En af de 15 er Dansk OTC s direktør Jesper Bak.»Dansk OTC står ar med kapital til Københavns Andelskasse og vil sammen med en investorgruppe sikre, at Københavns Andelskasse, efter store nedskrivninger på grund af den tidligere direktør, kan fortsætte sin drift og undgå at blive overdraget til Finansiel Stabilitet«, skriver Dansk OTC i en meddelelse. Pengeinstituttet bortviste tidligere på året direktør René Poulsen med den begrundelse, at han har brudt andelskassens kreditpolitik og bag bestyrelsens ryg givet store lån til kunder, som banken ikke normalt yder lån til. Bestyrelsen for Københavns Andelskasse troede, at der var sikkerhed for disse lån i form af pant men i løbet af sidste uge viste en gennemgang, at sikkerheden bag disse lån er ikkeeksisterende eller er så ringe, at de skal nedskrives med 14 millioner kroner. Dermed overholder andelskassen ikke længere lovens krav til solvens, hvilket den meddelte Finanstilsynet i fredags. Derfor kræver tilsynet, at der rejses ny kapital i størrelsesordenen 25 millioner kroner. Størstedelen af de penge ser nu ud til at være fundet, og kapitaltilførslen ventes at blive godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i Københavns Andelskasse på lørdag. Dansk OTC vil sammen med en investorgruppe sikre, at Københavns Andelskasse kan fortsætte sin drift og undgå at blive overdraget til Finansiel Stabilitet Dansk OTC Direktør: Vi har været heldige»vi synes faktisk, vi både har været dygtige og heldige«, siger administrerende direktør i Københavns Andelskasse Bo Warner til Borsen.dk. Han tilføjer, at banken de seneste dage har forhandlet med flere investorer, der blandt andet tæller pengeinstitutter, som ville overtage dele af banken. Det er dog tilbuddet fra Dansk OTC, der har været mest attraktivt i bestyrelsens optik. De nye investorer vil lade banken fortsætte som hidtil med de nuværende fire medarbejdere samt den nyansatte direktør og med en filial på Amagerbrogade som omdrejningspunkt for rådgivningen af kunderne. Andelskassen har omkring 150 millioner kroner i udlån og udlåner især penge til andelsboliger. pia.b.andersen@pol.dk HVORFOR SAMSUNG GALAXY S5? GÆLDER T.O.M ELLER SÅ LÆNGE LAGER HAVES. MIN. PRIS: FRI+ 5GB TIL 199,- PR. MD. I 6 MDR. (BINDINGSPERIODE), MOBIL TIL 185,- I 24 MDR., 100,- I OPRET TELSE OG 200,- I UDBETALING. DU FÅR FRI TALE, SMS, MMS OG 5GB DATA. KREDITOMKOSTNINGER 0,- (0% ÅOP). FORUDSÆTTER BETALING MED BETALINGSKORT. VANDAFVISENDE: DU KAN TA DET ROLIGT. DEN ER VANDAFVISENDE NED TIL 1 METER I 30 MIN. Minimumspris: 5.934,- Ved oprettelse af FRI+ 5GB til 199,- pr. md. Kontantpris uden abonnement: 5.490,- 185,-/MD HDR: SÅ DINE BILLEDER FÅR NATURLIGE FARVER I MODLYS. HURTIG AUTO FOCUS: SÅ DU KAN FANGE ØJEBLIKKET, MENS DET SKER. OPLEV DEN PÅ DANMARKS STÆRKESTE NETVÆRK MÅLT AF: Se resultaterne på telenor.dk/ti Nye målinger viser, at vores netværk er det stærkeste i Danmark. Det får du glæde af, når du køber en Samsung Galaxy S5 med et FRI+ abonnement. IB BALSCHMIDT SKØNNE SKO & TASKER ORDRUPVEJ 64 CHARLOTTENLUND TLF TELENOR BUTIK DET SKAL OPLEVES

12 POLITIKEN Tirsdag 29. april Sport Jourhavende i dag: Henrik Braad Jacobsen Telefon: Mail: sporten@pol.dk Siden er redigeret/layoutet af: Henrik Braad Jacobsen/Kaspar Busch Overblik Ligaub lukker HÅNDBOLD. Vejen EH i kvindernes liga lukker. Klubben skriver i en pressemeddelelse:»på et bestyrelsesmøde mandag aften blev det besluttet, at Vejen EH ikke længere kan køre vide. Lokalbefolkningen har vist en fantastisk opbakning over de sidste måneder, ligesom spillerne fra Vejen EH er gået forrest i kampen for ubbens overlevelse. Der skal også lyde en tak til de sponsorer, der har været en del af Vejen EH, men den økonomiske opbakning er ikke længere tilstrækkelig, og derfor lukker ubben«. sporten@pol.dk Cavendish igen bedst i spurten CYKLING. Nøjagtig lige så overbevisende som døgnet inden i Alanya satte Mark Cavendish (Omega Pharma-Quick Step) konkurrenterne eftertrykkeligt på plads også på den 175 km lange 2. etape fra Alanya til Kemer i Tyrkiet Rundt. Italienerne Francesco Chicchi (Neri Sottoli) og Nicolo Bonifacio (Lampre) besatte de næste pladser. mogens.jacobsen@pol.dk AGF hyrer mentaltræner FODBOLD. Syv nederlag i træk har tæret kraftigt på AGF-spillernes selvtillid, og de skuffende resultater har ramt hele truppen og trænerstaben. Derfor skal AGF-træner Jesper Fredberg ifølge DR Sporten nu arbejde sammen med en mentaltræner med indsigt i krisesituationer i bestræbelserne på at kunne yde en optimal indsats i resten af sæsonen. Ritzau Lindergaard roser Giggs FODBOLD. Manchester United-målmanden Anders Lindegaard mener, at ubbens midlertidige manager, Ryan Giggs, har et kæmpe potentiale og sagtens kunne varetage en permanent rolle som manager. Lindegaard sammenligner Giggs med den succesrige Bayern München-træner Josep Guardiola.»Det lyder nok temmelig naivt og uigennemtænkt, og jeg forstår folks skepsis over for en konusion draget på baggrund af fire træninger, en kamp og en fridag, men for mig at se har vi at gøre med en ny Guardiola«, skriver den danske målmand i sin umme hos spilfirmaet Betfair. Ritzau Ståle Solbakken får hele magten i FCK, der skal have nye folk ind NYHEDSANALYSE SØREN OLSEN, FODBOLDREDAKTØR Spekulationer om FCKinteresse for Nicas Bendtner og Frank Arnesen til et nyt hold. For en måneds tid siden var der prominente gæster i æreslogen i Parken til en FCK-hjemmekamp i Superligaen. FC Københavns administrerende direktør Anders Hørsholt havde selskab af Frank Arnesen og Nicas Bendtner, iædt en FCK-trøje under jakken. Søndag i Farum Park sad Hørsholt tæt sammen med sportsdirektør Carsten V. Jensen og overværede, at FC Københavnholdet blev slået 1-0 af FC Nordsjælland og dermed næppe kan nå op til en slutplacering som nummer to og få adgang til kvalifikationskampe til pengemaskinen Champions League efter sommerferien. Nu er Carsten V. Jensen fortid i mesterubben. Og spekulationer, der går på, at Frank Arnesen og Nicas Bendtner kan blive en del af FCK s fremtid, er sat i gang?»nye tider, nye veje og nye ideer kræver ofte nye kræfter og ansigter«, forarede Anders Hørsholt, da FCK i går meldte ud om Carsten V. Jensens fyring. Cheftræner Ståle Solbakkens magt og indflydelse er Guardiola sætter sin lid til vrede Franck Ribéry Bayern-træner Josep Pep Guardiola ser Ribéry som nøglen, når ubben i aften kæmper for at indhente Real Madrids føring i Champions League. Men det kræver en vred franskmand og hjælp fra fansene. fodbold JEPPE LAURSEN BROCK dermed styrket, men planerne for en permanent, fremtidig organisations-struktur i den sportslige sektor er kun på tegnebrættet i FCK-ledelsen. Det er ikke den store hemmelighed, at FCK gerne ville have haft Frank Arnesen ind i bestyrelsen. Det ville Brøndby, erfarer Politiken, også gerne. Frank Arnesen - der som sportschef i Bundesligaubben Hamburger SV angiveligt var stærkt interesseret i at få ansat Ståle Solbakken som træner - har dog valgt at takke nej til de danske ubber. Frank Arnesen vil helst blive boende i udlandet, men hvis han skulle få en henvendelse fra FCK om interessen for f.eks. en konsulentfunktion i tæt samarbejde med Solbakken og Co., vil han sikkert overveje det nøje. Bendtners hjerteub er FCK Nicas Bendtner, som Arnesen også gerne havde set i Hamburger SV, har sin agent og andre til at afsøge markedet for ubber ude i Europa, der vil honorere hans lønkrav og satse på ham, så han kan få karrieren på skinner igen, når han til sommer er helt færdig i Arsenal. FC København er hans hjerteub i Danmark. Han har sagt, at han godt kunne tænke sig at slutte som spiller i FCK. Såfremt ingen store udenlandske ubber vil ansætte ham, kunne et par år i Superligaen på FCK-holdet måske blive en løsning for ham. FCK har, hvis man ønsker det, råd til at tage Nicas Bendtner hjem. Dog naturligvis ikke til millioner kroner i årsløn, som han er vant til. Bendtner kan få en pæn overgangssum, gunstige skattevilkår efter mange år i udlandet og ville kunne se frem til en stamplads og masser af spilletid på ub- og landshold. Nu er det er Ståle Solbakken, som indtil videre, skal bestemme, hvem der skal ud FYRET. Carsten V. Jensen blev offer for FCK s skuffende resultater. Arkivfoto: Ernst van Norde/Polfoto og ind ad svingdøren til førsteholdstruppens omædningsrum.»fck står foran en sportslig genoprejsning, så vi kan leve op til de ambitioner, vi har i de kommende år. Vi skal i gang med at sætte et nyt hold både på og uden for banen«, siger direktør Hørsholt.»Og det føler vi ikke længere, at Carsten V. Jensen er den rigtige til at stå i spidsen for«. Der har været visse forlydender om, at manden, der kom til FCK i 1993 og har været spiller, assisterende træner, cheftræner og sportsdirektør, skulle have været ud sammen med den belgiske cheftræner Ariël Jacobs, der fik en fyreseddel i august sidste år. Belgieren gjorde FCK til 2013-mester, men var færdig, da de første fem kampe i den nye sæson kun resulterede i to point. Der var imidlertid forventninger om, at Carsten V. Jensens og Ståle Solbakkens udmærkede samarbejde i årene, da nordmanden havde sin første meget succesfulde periode i hovedstadsubben, kunne videreføres. Resultater dårligere end budgettet Uheldige træneransættelser og spillerindkøb, der ikke gav bonus, har været kritikpunkter rettet mod Carsten V. Jensen. Men FCK har vundet titler og pokaler og ført sig flot frem på den store europæiske scene, mens han har været sportsdirektør. Selv om FCK-holdet med Ståle Solbakken som comeback-træner har flyttet holdet højt op i tabellen og frem til pokalfinalen (mod AaB 15. maj), er resultaterne i denne sæson alt i alt skuffende og dårligere end budgetterne (FCK har budgetteret q FAKTA q CARSTEN V'S FEJL Siden Carsten V. Jensen blev FCKsportschef i 2006, har han ansat en bunke spillere og et par trænere, der ikke har slået til. Her er et udvalg: Spillere: Fanendo Adi, Marvin Pourié, Mustafa Abdellaoue, Cristian Gamboa, Pape Paté Diouf, Michael Jakobsen, Christian Grindheim, Johnny Thomsen, Johan Absalonsen, Søren Frederiksen, Martin Bergvold, Peter Larsson, Fredrik Berglund, Rasmus Würtz, Júnior, Aílton Almeida Trænere: Roland Nilsson (jun jan. 2012), Carsten V. Jensen (jan jun. 2012), Ariël Jacobs (jun aug. 2013) med CL-deltagelse i gruppespillet). Det har ledelsen reageret på, og Ståle Solbakkens betydning for FCK har aldrig været større. Han har eneansvaret for sammensætningen af truppen og har chefspejderen Lars Højer og udviingschef Johan Lange som nærmeste medarbejdere. FCK siger farvel til Lars Jacobsen til sommer, Thomas Kristensen, Christian Bolaños og Daniel Braaten har også kontrakter, der løber ud, og man vil muligvis sælge spillere som Claudemir og Adi. Et nyt FCK skal formes, og firmaets mand i hele storhedstiden, Carsten V. Jensen, er sat af. Anders Hørsholt siger, at FCK vil bruge den nødvendige tid til at finde den bedste løsning, så strategien og ambitionerne for de kommende år indfries. soeren.olsen@pol.dk AGF's sportschef, Brian Steen Nielsen, siger til Ritzau, at ubbens trænerstab ikke ændres trods situationen i bunden af Superligaen:»Der er kun os, som er her nu. Der kommer ikke nogen ned fra himlen og redder os«foto: Ernst van Norde dollars eller ca kroner fik golfspilleren Line Vedel for sin fjerdeplads i turneringen Swinging Skirts LPGA Classic i San Francisco Udvalgt sport i tv 3+ Fodbold, Champions League Bayern-Real Madrid Eurosport 2 Tennis WTA-turnering i Estoril (k) ATP-turnering i Estoril (m) Hvis optakten til aftenens Champions League-semifinale havde været en satirisk karikaturtegnefilm, kunne den formentlig have udspillet sig nogenlunde sådan her: Bayern München-træner Josep Guardiola, bare kaldet Pep, er ædt i sit stilrene jakkesæt, har veldresserede skægstubbe, og hans glatte isse skinner. Han skuler. Indimellem udbryder han»tiki-taka«efterfulgt af små tics. Lige før han sender sit hold på banen for at indhente Real Madrids 1-0-føring fra første kamp, råber han en af sine store profiler hen til sig.»franck«, runger det i korridoren.»oui«, vrinsker manden med efternavnet Ribéry. Han gnasker på et frølår. Hovedet ligner en hests, skæve fortænder træder frem, og et ar slanger sig op ad højre kind.»det er op til dig, Franck. Du må finde din indre vrede frem. Tænk på, at pomadedrengen, bronzefiguren, latinoloveren Ronaldo vandt Ballon d Or foran dig. Vis ham, hvem der er verdens bedste«, formaner Pep, før han med en skjult knappenål mellem fingrene asker Ribéry bagi, så franskmanden rødmer, dampen står ud af ørerne, og han spurter ind på hjemmebanen til jubelbrølet fra tilskuere. Bayern og Ribéry er falmet Ja, nogenlunde sådan kunne scenerne sikkert udarte sig i en karikeret version, altså. I hvert fald mener Guardiola, at Ribéry er nøglen til at lukke Real Madrids kompakte defensiv op, og at vrede er den franske kreatørs mest potente drivkraft.»franck er ekstremt vigtig for holdet. Nogle gange har han brug for vrede, og SKAL NOK. Franck Ribéry lover træner Guardiola, at han vil levere en god indsats i aftenens Champions League-semifinale mellem Bayern München og Real Madrid, der fører 1-0 fra første opgør. Arkivfoto: Gero Breloer/AP jeg er sikker på, at han finder den frem mod Real Madrid«, sagde Guardiola ifølge Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hjemmeside på et pressemøde i går. Den franske kantspiller er nok det bedste billede på den dårlige periode, Bayern München har været inde i, siden storubben vandt mesterskabet i Tysand 25. marts på det tidligste tidspunkt i Bundesligaens historie. Indtil da havde sydtyskerne spillet 39 sæsonkampe i ligaen, den nationale cupturnering og Champions League med 35 sejre, 3 uafgjorte og 1 nederlag til følge. Men den seneste måneds tid har de blot vundet 4 opgør, spillet uafgjort i 2 og tabt 3. I samme periode er Ribéry falmet. Han er gået fra at være holdets kreative superkraft og mest afgørende profil til anonym i stort set hver dyst. For eksempel har han blot scoret en enkelt gang i lørdags mod Werder Bremen, da Bayern München vandt 5-2. Netop Ribérys indsats i den kamp og det mål giver Guardiola tro på, at franskmanden kan føre de europæiske mestre videre til Champions League-finalen for tredje år i træk.»han spillede med aggression, han spillede, som om han var vred. Det har han brug for, aggressionen er nødvendig. Han bliver ved med at kæmpe, og det er derfor, fansene elsker ham. Vi har brug for, at Ribéry er i sin bedste udgave«, sagde Bayern München-træneren. Fansene skal drive Bayern frem I den første semifinale mod Real Madrid for en uge siden havde tyskerne bolden 64 procent af tiden, men de formåede kun at skabe en enkelt stor chance. De mødte et defensivt indstillet spansk hold, der ledet af træner Carlo Ancelotti stod kompakt og satsede på kontraangreb. Det var netop efter en omstilling, at Real Madrid scorede kampens enlige mål. Bayern München forventer, at spanierne atter vil stå dybt på banen, og derfor er det essentielt, at kreative spillere som Arjen Robben og især Franck Ribéry formår at dirke den italiensk smedede lås op med deres uforudsigelighed. Og at forsvaret er ar til at modstå et lynhurtigt kontraangreb med Cristiano Ronaldo i spidsen, hvis Bayern-spillerne mister bolden. For at are opgaven har de brug for fansenes støtte, mener Arjen Robben.»Stadionet i München vil være tændt fra starten. Vi har tidligere oplevet, hvad vores fans kan drive os til, og de vil skubbe os frem og hjælpe os«, sagde han. Med den støtte kan det trods alt være, at Ribéry kan finde sin indre vrede frem uden beskidte ord om en Ballon d Or-vindende latinolover og en spids knappenål. jeppe.l.brock@pol.dk

13 Tirsdag 29. april 2014 POLITIKEN Siden er redigeret/layoutet af: Henrik Braad Jacobsen/Kaspar Busch Sport sport 13 FODBOLD Superligaen (33) Esbjerg-FC Midtjylland 0-0 T: Dommer: Anders Poulsen Esbjerg, 4-4-2: Martin Dubravka, Ryan Laursen, Kian Hansen, Michael Jakobsen, Jonas Knudsen, Peter Ankersen, Jeppe Andersen, Hans Henrik Andreasen, Mohammed Fellah /65. Jesper Rasmussen, Mushaga Bakenga /81. Mikkel Vestergaard, Martin Pusic FC Midtjylland, 4-5-1: Jonas Lössl, Kristian Bak Nielsen, Patrick Banggaard, Francis Dickoh, Jesper Juelsgård, Jakob Poulsen, Rilwan Hassan/63. Pione Sisto, Petter Andersson, Marco Larsen/81. Tim Janssen, Sylvester Igboun, Morten Duncan Rasmussen/88. Paul Onuachu AaB FC Midtjylland FCK (M) Brøndby Esbjerg (P) FC Nordsjæll Randers FC OB FC Vestsjæll. (O) Viborg (O) SønderjyskE AGF Topscorere Thomas Dalgaard, Viborg (1) 17 Ronnie Schwartz, Randers FC (1) 14 Igor Vetokele, FC København 12 Morten Duncan, FC Midtjylland 12 Kasper Kusk, AaB 11 Simon Makienok, Brøndby 10 Mustafa Abdellaoue, OB 9 Sylvester Igboun, FC Midtjylland 9 Jakob Ankersen, Esbjerg 8 Kevin Mensah, Viborg (1) 8 Lukas Spalvis, AaB (2) 8 Kommende kampe Fredag:Randers FC-FC Nordsjælland, Lørdag:AaB-Esbjerg, Søndag:SønderjyskE-Viborg, FC Midtjylland-FC Vestsjælland, FC København- Brøndby, Mandag:AGF-OB UDLANDET Italien, Serie A (38) Atalanta-Genoa 1-1 (0-1) 0-1 Paolo De Ceglie (27), 1-1 Giuseppe De Luca (82) Udv.: Daniele Portanova, Genoa (50) T: Juventus (M) Roma Napoli Fiorentina Inter Torino Lazio (P) Verona (O) Parma Milan Atalanta Sampdoria Genoa Cagliari Udinese Chievo Bologna Sassuolo (O) Livorno (O) Catania Danske spillere: Bologna: Frederik Sørensen, Spanien, Primera Division (38) Villarreal-Barcelona 2-3 (1-0) 1-0 Cani (45), 2-0 Manu Trigueros (55), 2-1 Gabriel Paulista (65./selvmål), 2-2 Mateo Musacchio (78./selvmål), 2-3 Lionel Messi (83) T: Atl. Madrid Barcelona (M) Real Madrid (P) Ath. Bilbao Sevilla Sociedad Villarreal (O) Valencia R. Vallecano Levante Espanyol Malaga Celta Vigo Granada Elche (O) Getafe Osasuna Almeria (O) Valladolid Betis Danske spillere: Celta Vigo: Michael Krohn-Dehli, BORDTENNIS VM i Tokyo Udvaglte resultater og stillinger fra VM for landshold, afviet i Tokyo, Japan: Mænd, Championship Division, Gruppe B: Danmark-Kroatien 1-3 Michael Maze-Andrej Gacina, 0-3 (3-11, 6-11, 5-11), Jonathan Groth-Ruiwu Tan, 2-3 (9-11, 11-8, 4-11, 11-8, 10-12), Kasper Sternberg-Tomislav Kolarek, 3-0 (11-9, 11-9, 11-9), Michael Maze-Ruiwu Tan, 2-3 (11-7, 9-11, 6-11, 11-9, 8-11). Tysand-Singapore 3-0 Hong Kong-Ukraine 3-0 Stillingen (kampe, vundne, tabte, point) 1. Tysand Hong Kong Kroatien Singapore Danmark Ukraine GOLF LPGA Tour Stillingen efter fjerde og sidste runde i LPGA Tour-turneringen, Swinging Skirts LPGA Classic, afviet på Lake Merced Golf Club i San Francisco, Californien, USA. Banens par = 72 slag: 1. Lydia Ko, New Zealand, 276 slag (68, 71, 68, 69), 2. Stacy Lewis, USA, 277 (69, 69, 68, 71), 3. Jenny Shin, Sydkorea, 278 (68, 74, 68, 68), 4. Line Vedel, Danmark, 282 (72, 71, 70, 69), 4. Inbee Park, Sydkorea, 282 (73, 68, 73, 68), 4. Shanshan Feng, Kina, 282 (74, 70, 68, 70), 7. Hyo Joo Kim, Sydkorea, 284 (69, 73, 72, 70), 7. P.K. Kongkraphan, Thailand, 284 (74, 68, 70, 72), 9. Cristie Kerr, USA, 286 (73, 75, 70, 68), 9. Michelle Wie, USA, 286 (72, 72, 71, 71), 9. Brittany Lang, USA, 286 (71, 71, 72, 72), 9. Karine Icher, Frankrig, 286 (66, 73, 73, 74). DAGENS SPORT FODBOLD Reserveliga, pulje : AaB-Esbjerg Reserveliga, pulje : Randers FC-FC Midtjylland Pokalsemifinale, 2. kamp, kvinder 19.00: OB-BSF BADMINTON Ligakvalifikationsspil 19.00: Triton Aalb.-Ikast 19.00: Højbjerg-Værløse FC Midtjylland snublede i guldstriden Esbjerg 0 fc midtjylland 0 Superligaen JEPPE LAURSEN BROCK De største vindere i går var velsagtens AaB og FC Nordsjælland, som ellers slet ikke var i aktion. Nej, mandagskampen i Superligaen stod mellem Esbjerg og FC Midtjylland, men da de to jyske mandskaber begge havde brug for en sejr og i stedet spillede uafgjort, 0-0, var deres direkte konkurrenter nok mere tilfredse. Dermed har AaB, spidskandidaten i guldstriden, nu et forspring på tre point ned til FC Midtjylland med fire runder tilbage, hvor der umiddelbart venter de to ubber nogenlunde lige svære modstandere. Samtidig kan FC Nordsjælland glæde sig over at ligge á point med Esbjerg i dysten om den sidste Europa Leagueplads dog ligger vestjyderne fortsat forrest på femtepladsen med en bedre målscore.»vi er selvfølgelig ærgerlige lige nu, men det var også en lige kamp. Alligevel synes jeg dog, at vi havde chancer til at hive sejren hjem, selv om Esbjerg også er et godt hold og gjorde det godt«, sagde FC Midtjyllands topscorer, Morten Duncan Rasmussen, til TV3 Sport 1 efter 0-0-kampen. Og det var måske især ham selv, han tænkte på. I hvert fald havde angriberen en stor chance tidligt i opgøret, da han var fri foran mål, men sparkede forbi. Dermed har han nu ikke scoret de seneste seks kampe siden 10. marts. Også Francis Dickoh og Pione Sisto brændte udmærkede muligheder for midtjyderne. Vi er selvfølgelig ærgerlige lige nu Morten Duncan Rasmussen, FC Midtjylland Lige fra starten var der masser af tempo i opgøret, og begge hold angreb heftigt uden at det dog førte til specielt meget. Esbjerg kom tættest på, da vestjyderne kombinerede sig kvikt gennem modstanderforsvaret, så Mushaga Bakenga pludselig var alene med målmanden. Nordmanden så dog sit skud blive flot pareret af FCM s Jonas Lössl. Også Mohammed Fellah var tæt på, da han snoede sig gennem forsvaret, men blev så hårdt presset til sidst, at han kun fik prikket bolden mod mål.»jeg synes, det er godkendt med en uafgjort, når de to hold set over hele kampen var cirka lige gode. Vi går efter at blive nummer fem, for vi vil gerne spiller i Europa igen, så vi må kæmpe videre for at bevare den position«, sagde Esbjerg-profilen Peter Ankersen, der skifter til østrigske Red Bull Salzburg til sommer. Mens afstanden til AaB altså voksede i 29. spillerunde, kan FC Midtjylland til gengæld glæde sig over, at midtjydernes q FAKTA q RUNDE 29 Snak. Surf. Surf. Snak. Fredag Randers-SønderjyskE Lørdag OB-AaB Søndag Viborg-AGF Brøndby-FC Vestsjælland FC Nordsjælland-FC København..1-0 Mandag Esbjerg-FCM forspring til FC København gjorde det samme. Dermed er de med et hul på seks point og en markant bedre målscore meget tæt på at sikre sig mindst andenpladsen, der giver adgang til Champions League-kvalifikationen. jeppe.l.brock@pol.dk SKAK BRIDGE Angst Hikaru Nakamura kan ikke spille mod Magnus Carlsen. Han er amerikanerens ultimative angstmodstander. En genopført tragedie fra 7. runde af Gashimov Memorial: a b c d e f g h Sort trækker H. Nakamura M. Carlsen 1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sc3 Lb4 4.f3 c5 5.d e4 d6 7.Ld2 Sbd7 8.Sge2 Se5 9.Sg3 exd5 10.cxd5 Ld7 11.a3 La5 12.Le2 b c4 14.Le3 Lb6 15.Dd2 Tb8 16.Sd1 Lc8 17.Kh1 Sfd7 18.f4 Sg6 19.Lxb6 Txb6 20.Se3 Sc5 21.Ld1 Sd3 22.f5 Sgf4 23.a4 a6 24.Sg4 Sort er helt rullet h5 25.Sf2 Df6 26.Sxd3 Sxd3 27.De3 Tb7 28.Sxh5 Dh6 29.Dxh6 gxh6 30.axb5 axb5 31.Lc2 Se5 32.Ta6 Td8 33.Sg3? Tb8 34.Ta7 b4 35.Se2 Ld7 36.Tfa1 Lb5 37.h3? Tdc8 38.Kh2? Diagramstillingen c3! Så er det vendt. 39.Sd4 cxb2 40.Tb1 Tc4 41.Sxb5 Txc2 42.Sd4 Td2 43.Sc6 Te8 44.Ta4 Sd3 45.Sxb4 Sf2 46.Ta2 Sd1 47.Txd1 Txd1 48.Txb2 Txe4 49.Sc6 Kg7 50.f6 Kxf6 51.Tf2 Kg6 52.Sd8 Te8 0 1 Det må gøre ondt. SUNE BERG HANSEN skak@jppol.dk Hård straf Øst blev hårdt straffet for en tvivlsom indmelding i dagens spil: V. Alle E D K D K D Vest pas pas pas pas Nord 1Sp 4NT 6Hj K E D B B 9 5 B 6 B E K 7 6 E 6 Øst 2 Ru? pas pas Syd 2Hj 5Hj pas På totrinnet i zonen bør man have bedre kort til en indmelding, men Øst meldte 2 Ru ind. Efter Syds 2 Hj var Nord ikke til at stoppe under 6 Hj, når makker havde to esser. Med Sp K ude af plads er slemmen chanceløs med spar eller hjerter ud, men Vest spillede meget naturligt makkers farve ud. Syd tog Ru EK, trumfede en ruder, trak Kl K, spillede ør til esset og trumfede en ruder: E D 8 4 K D K E D B B 6 B Nu fulgte Hj K fra bordet, og Øst kunne vælge mellem at spille op i spargaflen eller til dobbeltrenonce. BRUUN/BLAKSET bridge@jppol.dk 10 timers tale 2 GB data Fri SMS og MMS 99 kr./md. CBB.DK PAKKENS INDHOLD ER TIL NORMAL INDENLANDSK TRAFIK. MERE END 2 GB: NEDSAT HASTIGHED. TILBUDDET GÆLDER T.O.M OPRETTELSE 1 KR. LAV PRIS FOR EVIGT

14 Tirsdag 29. april 2014 POLITIKEN GEORG JENSEN SØLV KØBES LUNDIN GULD & SØLV KØBES Vester Voldgade 21 tlf BEDRE END I GÅR DÅRLIGERE END I MORGEN Bagsideredaktion: Mads Zacho Teglskov og Philip Ytournel Mail: bagsiden@pol.dk Bagsiden 14 ATS AT TÆNKE SIG Champagnen Moët & Chandon Rosé Impérial 319 kr. Normalpris 419 kr. Spar 23% VOR HOTELQUIZ Hvad hedder den nye, mandefri etage, som Bella Sky vil indrette, efter at kvindeetagen Bella Donna blev kendt ulovlig? Se svaret nederst i organet Den mest elegante måde at fejre mors dag på er med champagnen Moët & Chandon Rosé Impérial. Kvalitetsbrandet Moët & Chandon har skabt en yderst velsmagende champagne med en god balance. Den har både en let og frugtig smag samt en stor dybde. Du kan hente champagnen fra maj i Dalgaard Supermarkeds vinafdeling i Hørsholm. Du får champagnen i en fin gaveæske, så den er lige til at overrække. Køb senest 5. maj 2014 på spotdeal.dk SPOTdeal tager forbehold for eventuelle skrive- og trykfejl i annoncen. RUSLAND Det assiske flodkrydstogt Opgraderet skib Spar kr ! Zarens Rige Vi har fået ekstra rejser på denne 10-dages assiske flodsejlads ad de store russiske floder, hvor DaGama Travel tilbyder en rejse gennem Ruslands fortid og nutid. Vi sejler fra Skt. Petersborg til Moskva. Den erfarne danske rejseleder og de særlige arrangementer undervejs gør rejsen ganske enestående! Afrejser: 22.05, 10.06, 29.06, 18.07, 06.08, Normalpris fra kr ,-. NU fra kr ,- RABATPERIODE TIL 1. MAJ Falder talen på Rusland, tænker de fleste først og fremmest på Moskva og Skt. Petersborg, og på denne 10-dages rejse besøger vi naturligvis både Kreml, Den Røde Plads og Eremitagemuseets enorme kunstsamlinger. Vi vil opleve smukke flodbyer og ud over det assiske program skal vi ydermere besøge et fritidshjem og en russisk familie, så vi kan opleve den gæstfrihed, der karakteriserer russerne. Udforsk Rusland på en sejlads ad majestætiske floder. Dagsprogram Dag 1 Udrejse fra Danmark, ankomst til Skt. Petersborg. Dag 2 Skt. Petersborg. Byrundtur. Dagmars grav. Dag 3 Besøg i Eremitagens kunstsamlinger. Afsejling Dag 4 Mandrogi. Frokost i det grønne og besøg hos lokale kunsthåndværkere. Dag 5 Kisji. Frilandsmuseet med sine bygninger i aspetræ. Dag 6 Goritsy/Kirillov. Fritidshjem og besøg hos familie i landsbyen Kirillov. Dag 7 Uglitj. Dimitri Blodskirke og Forarelseskirken. Dag 8 Moskva. Byrundtur og mulighed for besøg i Det Russiske Statscirkus. Dag 9 Moskva. Kreml og Den Røde Plads. Dag 10 Hjemrejse og ankomst til Danmark. Prisen inuderer - Fly København - Skt. Petersborg / Moskva - København med SAS. Mulighed for tilslutning fra Aalborg, Aarhus og Bilund. Kontakt DaGama Travel for pris. - 9 nætters krydstogtrejse i dobbeltkahyt med M/S Lavrinenkov. - Udflugter og helpension om bord iht. rejsebrochuren. - Besøg på fritidshjem og hos en russisk familie. - Alle skatter og afgifter - Erfaren dansk rejseleder og lokale guider. Se mere eller hent brochure på eller kontakt DaGama Travel på telefon eller til info@dagama-travel.dk Booking-kode: ZAR-POL-2904 fra kr ,- Tillæg for enekahyt kr ,- USA - Den Nye Verden Oplev den pulserende storby New York og arnestedet for Den Amerikanske Revolution i Boston. Canada byder på hvalsafari, Niagara Falls og hyggelige franske byer, inden vi runder af med amish-folket, slagmarken ved Gettysburg og USA s hovedstad Washington D.C. med Capitol og Det Hvide Hus. Tag med til Den Nye Verden. Afrejser: 25.05, 20.08, PRIS fra kr ,- Booking-kode: DNV-POL Tlf ALT-I-EN. Vi skal alle kødets vej. Men vores møbler overlever os, og det kan man slå mønt på.»dette må siges at være en alternativ pakkeløsning, når et familiemedlem afgår ved døden«, vurderer Mette Falk Holm. VEJVISER. Mange løber, fordi man kan koble hjernen fra. Men hvis man kobler hjernen så meget fra, at man ikke længere ænser træer, bør man overveje svømning i stedet for Fælledpark-løb. Foto: Susanne B. Pedersen AF MIKAEL WULFF & ANDERS MORGENTHALER ORDSKVALDER. Har De vanskeligt ved at finde de rette ord? Så kunne et kosttilskud af denne kaliber måske være løsningen for Dem.»Livol kan nok bruge nogle PR-folk, der er bedre til at formulere sig«, skriver Anders Gundelach fra København V Smækkys fra virkeligheden OVERSÆTTELSE. Reinhard Münster sidder tilbage med to tanker efter at have læst dette brev. 1) Engelsk er et vanskeligt sprog. 2) Hvad mener Ernesto egentlig? VELBEKOMME. Spis løs, kære venner, spis, til hjertet siger stop. Foto: Tina Hellum BØRNEFJENDSK.»Jeg fandt denne sjove instruks, da jeg pakkede en ny strømforsyning til min mobiltelefon ud. Et slag i ansigtet på alle de gode forældre, der læser Bagsiden«, konstaterer Adam Garde. KRAV. Selverkendelsen skal være i top hos de lærere, der søger denne stilling, hvor der lægges vægt på et lavt kulturelt niveau.»eller også er de bare skabs-fynboer«, skriver Lars Storgaard fra Frederiksberg. FARVEFJOLLERI. Mon den skilteansvarlige hos Netto i Gladsaxe har forsøgt at narre læser Birgit Lindemann, Farum? ALTERNATIVT. Her er handikappladserne vist også for folk, der ikke kan parkere. Foto: Lena Søs E. Jørgensen, Skævinge. PÅ VAGT MED SE & HØR»Har vi en vogn, der kan køre til Rungsted Havn, hvor kromprins Frederik netop har købet en isvaffel? Vi mangler blandt andet oplysninger om antal kugler!«.»så har Lille Barn Danielsen lige svinget dankortet på et privathospital i Vejle. Vi skal have et opslag med overskriften Er Lille Barn Danielsen gravid? inden aften! Har vi et køretøj i Trekantområdet?«.»Til alle køretøjer i Nordsjælland: Oliver Bjerrehuus køber sushi på Strandvejen netop nu. Og det var altså Oliver Bjerrehuus sushi nu! Vi skal vide, om det er uramaki eller hosomaki, eller om han blander! Hvem kører?«.»casper Christensen har lige betalt for en Quarterpounder og to Happy Meals på McDonald s i Lyngby. Kan I ikke køre derud og tjekke, om han er blevet skilt igen?«.»melding til alle: Dankortsystemet er nede! Gentager: Dankortsystemet er nede! Alle returnerer til redaktionen!«. ANTALLET AF JOMFRUER NEDJUSTERET I NY KORAN En nyoversættelse af Koranen har skabt vrede i konservative islamiske kredse. Oversætterne mener at have fundet en fejl i den gamle udgave, hvor der står, at martyrer kommer i Paradis og får fri adgang til»72 jomfruer«. I den nye udgave er det rettet til»en jomfru på 72«. Flere islamiske lærde afviser dog den nye fortolkning, blandt dem imam Ousamma El-Saadist fra Grumhøjmoskeen i Brabrand:»Jeg har aldrig hørt magen til vrøvl! Det har alle dage været 72 jomfruer, og det fremgår også tydeligt af salgsmaterialet til vores Syrien-rejser, som især unge mænd er helt vilde med«, siger han. I ØVRIGT MENER JEG at det er spild af skatteborgernes penge, at Martin Lidegaard leaser to Pandaer, når han har en ministerbil i forvejen. J. Hedegaard, Sværtegade SVAR PÅ HOTELQUIZ Bella Mandesky. ats@pol.dk

15 POLITIKEN 2 KULTUR Tirsdag 29. april 2014 Kanal 5 s nye ungdomsserie, der har premiere i aften, er en god ide. Heartless er skabt i frustration over manglende tilbud til de unge, men udførelsen halter. Bagsiden KRITIK DEBAT NAVNE Regnskovens hvide mand Da den tyske journalist Michael Obert dybt inde i regnskoven mødte en mand, der engang var vild med punkgruppen Ramones, mødte han også hovedpersonen i sin første dokumentarfilm. film Interview Jeg har i mere end 20 år rejst i Afrika og Mellemøsten. Når jeg føler mig truet eller befinder mig i vanskelige situationer, griber jeg helt ubevidst ud efter en eller andens hånd. Hvad enten han har en pistol eller ej«, fortæller den tyske journalist Michael Obert. At række hånden ud var også, hvad Michael Obert gjorde, da han i efteråret 2009 befandt sig i en alt andet end beroligende situation i regnskoven i Den Centralafrikanske Republik. Obert var i det ludfattige land for at skrive om arbejdet med at bevare KIM SKOTTE regnskoven, da han hørte om en hvid amerikaner, som i mere end 25 år havde boet blandt bayakaerne, regnskovens pygmæer. Wow, tænkte Michael Obert. Sammen med fotografen skyndte han sig at blive færdig med arbejdet. De fik to bayakaer som guider og fulgte et elefantspor dybere og dybere ind i regnskoven. Efter et par timer stod de pludselig i en lysning med små hytter omgivet af vrede og råbende pygmæer med tatoveringer i ansigtet, tilfilede tænder, spyd og truende attituder. Fluerne summede om de dyr, jægerne havde nedlagt.»det var som at blive kastet mange tusind år tilbage i tiden til dengang, alle var jægere og samlere«, fortæller Obert.»Og så var det pludselig som en scene fra en hollywoodfilm. Al larmen forstummede. Som om der var blevet slukket for en kontakt i regnskoven. Pludselig delte mængden sig i to. For enden stod en høj, tynd hvid mand med bar mave og to sorte babyer på armene. Han gav de små børn til deres mødre og mønstrede derpå Obert med korslagte arme og et køligt blik, der spurgte: Hvem er De, og hvad vil De her? Den tyske journalist følte sig så ilde til mode, at han bare tog mandens hånd. Og som så ofte før tog to hænder trykket. I et billede, der for Oberts indre blik utvivlsomt må have reproduceret et andet møde mellem to hvide mænd i Afrika. Nemlig dengang Stanley mødte Livingstone og kunne sige de berømte ord»dr. Livingstone, formoder jeg?«. I modsætning til Stanley anede Obert ikke, hvem den hvide mand, der levede blandt de indfødte, var. Men det kom han til. Hele natten sad de to mænd og snakkede om alt fra The Ramones til Heidegger. Om konflikten i Congo, kormusik fra 1600-tallet og Louis Sarnos opvækst på Lower East Side i New York. Fra ørkenen til regnskoven Næste morgen spurgte Louis Sarno, om Michael ville med på jagt i regnskoven. Uden forberedelser af nogen art forsvandt de ind i junglen med bayakaerne.»jeg bryder mig ikke så meget regnskoven«, indrømmer Obert.»Jeg kan godt lide ørkenen. Jeg er minimalist. Jeg kan godt lide stilhed. Klarhed. Jeg bryder mig ikke om barokken og mørket i regnskoven, hvor alt er fugtigt, man ikke har noget udsyn, og alt, der rører dig eller falder ned på dig, kan være dødsensfarligt«. Den hvide mand i regnskoven med den blyantstynde moustache og de melankolske brune øjne var ikke kun en excentrisk flygtning fra civilisationen. Louis Sarno var glødende optaget af musik, især vokal polyfoni. Af samme grund havde han i sin tid opsøgt bayakaerne for at Min film giver ingen svar. Kulturer er dynamiske organismer. De forandrer sig hele tiden. Noget forsvinder, og noget opstår. Det er menneskehedens historie Michael Obert optage deres musik. Mere end timers musik har han sendt hjem til arkiverne. Men Louis Sarno blev. Han gled ind i et andet liv blandt jægere, samlere og musikere. I regnskoven fik han en kone og en søn, Samedi. Louis Sarno og hans båndoptager flyttede ind i en verden, hvor tiden er vant til at stå stille. Men nu slår den sprækker, og en af sprækkerne er Louis Sarno selv. Da de to mænd tog afsked, gav Sarno sin nye tyske ven sin -adresse. Det viste sig, at Sarno et par gange om måneden gik til et Verdensnaturfonden-center et par timer borte og udvekslede beskeder med sin familie og få venner. 5-6 måneder senere fik Michael Obert en . Louis Sarno havde fået penge til at rejse en tur til New York, fordi hans gamle mor skulle opereres. Hvad sagde Michael til at hænge ud? Michael sagde ja og skrev historien om Louis Sarno. Som journalist tilknyttet bl.a. Die Zeit og ZeitMagazin har Michael Obert skabt sig et ry som en af journalistikkens dristige rejsende og store fortællere. Bogen Regenzauber om hans syv måneder lange rejse fra Nigers kilder til dens udløb har medført sammenligninger med Bruce Chatwin og Ryszard Kapuscinski. Som skriver var Obert ikke på udkik efter en god idé til en dokumentarfilm, men da hans ven produceren Alex Tondowski insisterede på, at han burde prøve at lave en film, var journalisten ikke i tvivl. Louis Sarno skulle være hovedpersonen i hans første film. Der er endt som den prisbelønnede Sange fra skoven med dansk Doxbio-premiere over hele landet i morgen. Louis Sarno er en mand, der har valgt at leve et andet liv i en tidløs verden, som er under hastig forandring. Da Sarno ankom til regnskoven, optog han bayakaernes smukke fløjtemusik. Nu er der ikke længere nogen bayakaer, der mestrer fløjtemusikken. Congo-bassinets regnskov er i de sidste årtier skrumpet med 75 procent. Krybskytter, krig og skovrydning er hurtigt ved at ødelægge bayakaernes livsgrundlag. Louis Sarnos søn, Samedi, tilhører den første generation af bayakaer, som ikke uden videre vil lære, hvad deres forældre lærte af deres forældre før dem. q BLÅ BOG q MICHAEL OBERT Tysk journalist, forfatter og filminstruktør født 30. april 1966 i Breisach am Rhein. Michael Obert har i mere end 20 år skrevet reportager til Die Zeit, ZeitMagazin og mange internationale tidsskrifter. Han startede som rejsejournalist, men skiftede til den mere politiske journalistik fra brændpunkter som Congo og Somalia. Hans mest kendte bog er Regenzauber. Sange fra skoven er hans debut som filminstruktør. Konflikten i os alle Louis Sarno optager lyd. Michael Obert komprimerer i ét lydbillede filmens dilemma. Sarno kigger ud ad vinduet. Han ser på New Yorks travle mennesker, bilerne og murene, der tårner sig op som melerede massiver. På lydsiden hører man regnskovens larm. Den organiske verdens kakofoniske smalltalk. Pludselig ligner storbyen en absurd idé. En forvokset fantasme.»han følte sig åbenlyst fuldstændig desorienteret«fortæller Obert om at være sammen med Sarno hjemme i New York.»Han var en en fremmed. På et tidspunkt så jeg ham stå ved et gadekryds og nærmest amre sig til en lygtepæl. Helt paralyseret. Jeg turde ikke engang spørge ham, om han var o.k. Han stod der i et par minutter. Så sagde han til mig:»alt, hvad mennesket har skabt, er bare så grimt. Det eneste, mennesket har skabt, som blot kan nærme sig naturens skønhed, er musikken«.»i landsbyen er han hele tiden omgivet af børn«, fortæller Michael Obert.»Han er historiefortælleren. Mændene i bayakastammen anses for at være de bedste fædre i verden. Ifølge en gammel undersøgelse har de mere kropskontakt med deres børn end noget andet folk i verden«. Det dramatiske skift i Sange fra Skoven indtræffer, da Louis Sarno med hjælp fra I FELTEN. Michael Obert var i Den Centralafrikanske Republik for at skrive om kampen for at bevare regnskoven, som viste sig at rumme en stor overraskelse. Foto: Dox bio filmholdet indfrier sit gamle løfte og tager sin nu 13-årige regnskovssøn, Samedi, med til New York for at se faderens hjemstavn. Konusionerne her er, som i resten af filmen, åbne. Er det godt eller skidt, at regnskovens drenge går i T-shirts?»To verdener er i voldsom konflikt. I os alle sammen. Det er en konflikt, men det er også en intens kommunikation. Som i globaliseringens tidsalder stiller spørgsmål som hvor er hjemme? og hvor hører vi til?.»det er meget smertefuldt at se en kultur forsvinde. Især en kultur som bayakaernes, der er så tæt knyttet til et sted så magisk og kraftfuldt som regnskoven«. Men paradokserne står i kø. Louis Sarno sørger for tuberkulosemedicin til sine stammefrænder og lærer børnene at læse og skrive. Verdener opstår og forgår. Præcist hvornår hvad sker, er ikke altid let at definere.»min film giver ingen svar. Kulturer er dynamiske organismer. De forandrer sig hele tiden. Noget forsvinder, og noget opstår. Det er menneskehedens historie«, konstaterer Michael Obert, der dog ikke forveksler realisme med defaitisme og har taget initiativ til The Bayaka Project, der kæmper for at sikre en bedre fremtid i regnskoven for bayakaerne.»det er ikke en Mørkets hjerte -historie«, siger han med henvisning til Joseph Conrads berømte Congo-roman.»Det er en historie om at finde lys i mørkets hjerte«. kim.skotte@pol.dk Anmeldelse: Sange fra skoven side 4

16 POLITIKEN Tirsdag 29. april KULTUR Kultursouschef: Torben Benner Kritikredaktør: Peter Christensen Jourhavende i dag: Søren Hansen Telefon: Mail: Kultur@pol.dk Redaktionschef for Kultur og kritik: Rune Lykkeberg Redaktionschef for Debat og opinion: Per Michael Jespersen Siden er redigeret/layoutet af: Søren Hansen/Peter Sætternissen Forside: Søren Hansen/Peter Sætternissen Et øjeblik poetisk Aprilnat Der driver flager af stjerneskum, der sejler sole og blanke oder i nord på nathimlens mørke floder. Der spirer lys fra hver regnvåd tue. Den vårligt vågne og sorte jord har også ædt sig i stjernelue. Frimodigt løfter de nøgne trær små dråbeperlende universer Kay Nietfeld/AP op mod det tavse og gyldne vejr! Kysset, der ikke vil gå væk HISTORIE. Der er kys. Og så er der det gode gamle og overraskende indlevende kys mellem Leonid Bresjnev og Erich Honecker. USSR-lederen og DDR-lederen var meget glade for at se hinanden den oktoberdag i 1979, da de i Østberlin mødtes for at fejre DDR s 30-års jubilæum. Og det var da heller ikke helt uden grund. Et par dage forinden havde de underskrevet en aftale, der betød, at Sovjetunionen ville levere brændstof og atomudstyr til Østtysand, mens Østtysand ville levere skibe og kemisk udstyr til Sovjetunionen de kommende ti år. Glæden udtrykte de netop i samme sekund, som den franske fotograf Régis Bossu tog sit billede. Det gik jorden rundt. Fotografiet blev i 1990 til det berømte maleri på Berlinmuren Gud, hjælp mig med at overleve denne dødelige kærlighed, og netop det motiv blev søndag renset for graffiti af kunstneren selv, Dimitri Vrubel (til venstre), og hans søn Artjom. Det skete i forbindelse med et storstilet projekt, hvor berlinere og turister gik sammen om at nette det tilbageværende stykke af Berlinmuren på 1,3 kilometer, skriver AP. Men den version af vægmaleriet, der nu kan ses i Berlin, er ret beset ikke originalen. Efter 19 år i det fri havde vejr, vind og vandalisme sat sit præg på motivet, og de tyske myndigheder fik det overmalet i De havde samtidig sikret sig, at kunstneren genmalede motivet med en mere holdbar maling, der bedre kunne are livet i det fri. I dag står det tilbage som det mest berømte grafittimaleri fra perioden omkring Murens fald, og det er gennem tiden blev hyldet for sin både ikoniske og satiriske karakter. Omvendt har det også mødt kritik for at være en simpel gengivelse af den franske fotografs billede. Men det synes ikke, at genere fotografen selv. Den franske fotograf lod sig i hvert fald fotografere sammen med den russiske kunstner i Stock William Heinesen Det er blevet meget værre for kvinder, siden jeg skrev The Female Eunuch i 1970 Den australske feminist og forfatter Germaine Greer i en kommende BBC-dokumentar med henvisning til det grove nethad, kvinder rammes af på blandt andet Facebook og Twitter Mænd i overtal i USA s aviser MEDIER. En nypubliceret rapport fra den amerikanske organisation the Women s Media Center viser, at kun 37 procent af artierne i de ledende amerikanske aviser er skrevet af kvinder. Især når det gælder de såkaldt hårde stofområder som krimi, økonomi, politik og udenrigspolitik er antallet af mandlige journalister betydeligt større, mens kvinderne gør sig bedre gældende i de bløde genrer som kultur, sundhed, uddannelse og livsstil, skriver New York Times. Avisen er også omfattet af undersøgelsen, der viser, at mænd bliver citeret tre gange så ofte på forsiden af den internationalt toneangivende avis. Når kvinder har skrevet en given artikel, stiger antallet af kvindelige kilder imidlertid, viser undersøgelsen. Blandt årets 13 Pulitzerprisvindere inden for området journalistik var kun en kvinde, påpeger avisen samtidig. I Danmark er tallene ikke meget anderledes: I information kunne man sidste måned læse, at antallet af kvindelige kilder i danske medier har ligget stabilt de sidste 30 år: Mellem 20 og 30 procent af kilderne er kvinder. Stock Winding Refn gi r en guldpalme FILM. Nicolas Winding Refn skal være med til at bestemme, hvem der 25. maj skal have Guldpalmen. Den danske instruktør er blevet udvalgt som et af de otte jurymedlemmer, der sammen med jurypræsident Jane Campion skal vurdere årets konkurrence i Cannes. Winding Refns Valhalla Rising var i konkurrence på filmfestivalen i Venedig, men de senere år har Cannes taget ham til sig som en af sine. Både Drive, der indbragte Winding Refn instruktørprisen, og Only God Forgives var i hovedkonkurrencen i Cannes. Juryen består som i fjor af fem kvinder og fire mænd. Både som mand og instruktør er Oscar-vindende instruktør laver hospitalsserie TV. Til sommer får miniserien The Knick premiere i USA. Den amerikanske instruktør Steven Soderbergh, som blandt andet er kendt for film som Ocean's Twelve og Traffic, står bag serien, der tager afsæt i hverdagen på New York-hospitalet Knickerbocker i begyndelsen af 1900 erne. Foto: Joel Ryan/AP Winding Refn i undertal, da resten af juryen består af instruktørerne Sofia Coppola og Yia Zhangke samt skuespillerne Willem Dafoe, Gaël Garcia Bernal, Carole Bouquet, Jeon Do-yeon og Leila Hatami. (sko) Høj dødelighed blandt patienterne og endnu ikke opfundet antibiotika danner rammen om seriens ti afsnit med Clive Owen i hovedrollen som lægen John W. Thackery. Sammen med sine kirurgog sygeplejerskekollegaer kæmper han for at skubbe grænserne for lægevidenskaben. kc Márquez spændte ben for filmatisering BØGER. Den nyligt afdøde forfatter og nobelpristager Gabriel Garcia Márquez havde sin egen måde at afslå at lade sin berømte roman 100 års ensomhed filmatisere. Så det var ikke et ingende nej, han gav den ligeledes berømte filmproducer Harvey Weinstein, manden bag succeser som Shakespeare in Love og Silver Linings Playbook. Han og instruktøren Guiseppe Tornatore var skam de rette til at lave filmen, sagde Márquez. Men de måtte kun lave den, hvis de filmede hele bogen og udsendte filmen ét kapitel om året 100 år i træk. Gabriel Garcia Márquez kritiserede gerne amerikansk politik og kulturimperialisme i Sydamerika, og hans 100 års ensomhed blev aldrig filmatiseret. Han tillod, at hans roman Historien om et bebudet mord blev filmatiseret af et italiensk firma, og sågar at Kærlighed i koleraens tid blev filmet i Hollywood Den sidste dog kun, ifølge hans venner, fordi han frygtede for sin families økonomi efter sin egen død. NilTho 1,5 års fængsel risikerer en kendt dansk dj. Han er afsløret i at hacke venners, ekskæresters, kendte menneskers, natubejeres, modellers og personligheder fra musikbranchens computere politiken.dk i dag Jonathan Grevsen/Dome of Visions Bliv opdateret på politiken.dk Kultur: Kulturkuppel åbner ved havnefronten REDIGERET AF THOMAS BREDSDORFF Forfatteren er forårskåd. Han vender op og ned på universet. Der flyder floder på himlen og tændes stjernelys på jorden. Træerne bliver til bevidste væsner og dugdråberne til universer. William Heinesen ( ) var færing og skrev på dansk. Bedst kendt er han for romaner som De fortabte spillemænd, men han var hele livet også en fin lyriker, der med små midler kunne få naturen til at danse, helt uden nogen dyster baggrund. thomas.bredsdorff@pol.dk Aprilnat står i digtsamlingen Stjernerne vågner, som William Heinesen udsendte i 1930 på forlaget Levin & Munksgaard. REUMERT VINDER MUNGO PARK PRÆSENTERER KVINDE KEND DIN KROP KØBENHAVNER- PREMIERE 22.APRIL - 15.MAJ PÅ AVENY-T BILLETTER: /

17 Tirsdag 29. april 2014 POLITIKEN Kultur 3 Siden er redigeret/layoutet af: Søren Hansen/Per Bergsbo Politiet vil undersøge Se og Hør genre på min bog. Om det er en nøgleroman eller autofiktion, eller hvad de nu kalder det. Her, allerede før bogen er udkommet, vil jeg ikke gå ind i alle mulige detaljer og sige, at det der i bogen er fiktion, og det der er 100 procent fakta«. Tidligere ansat beskylder i en ny roman ugebladet Se og Hør for ulovligt at købe private oplysninger om kendte og kongelige. Ifølge BT kan det dokumenteres. Politiet går nu ind i sagen. Ingen ulovligheder i dag Medier MARTIN BORRE, ANDERS HJORT, CHRISTINA RAABÆK, MIKKEL VUORELA U gebladet Se og Hør betalte i en årrække for ulovlig overvågning af politikere, kendte og kongeliges kreditkort, så de derigennem kunne spore deres færden. En såkaldt tys-tys-kilde fik kroner sort hver måned for gennem sit job hos Pengeinstitutternes Betalingsservice det nuværende Nets at skaffe sig adgang til kendtes kreditkortbrug og sende de fortrolige oplysninger til bladet. Sådan lyder hovedtrækkene i en sag, der i går ryddede store dele af den hjemlige dagsorden. Oplysningerne står at læse i en roman af den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen. Livet, det forbandede, hedder den, og den er en blanding af fakta og fiktion, der bl.a. berører livet på et ugeblad, som forfatteren kalder Set og Hørt. Ifølge BT, der har dedikeret adskillige sider til sagen, kan beskyldningerne imidlertid dokumenteres, og sådan er romanen gået fra at være endnu en bogudgivelse til sprængfarligt stof. Politiet undersøger nu sagen.»vi har ikke modtaget nogen anmeldelser. Det er af egen drift, vi tager det her op, men vi ser selvfølgelig alvorligt på det«, siger Carsten Jansson, vicepolitiinspektør ved Vestegnens Politi. Politiet er allerede i kontakt med Nets for at finde ud af, om der kan have været en læk hos dem. Europaparlamentskandidaten Morten Helveg Petersen (R) er blandt dem, der ifølge BT har været udsat for overvågningen. En rejse til Berlin med tv-værten Line Baun Danielsen i 2008 blev udførligt beskrevet i Se og Hør, angiveligt på baggrund af hans dankorttransaktioner, og politikeren vil politianmelde bladet.»jeg er helt rystet. Tanken om, at nogen SØNDERJYDEN. Ken B. Rasmussens roman foregår blandt andet på Se og Hør, hvor han var ansat en årrække. Selv vil han ikke pege på, hvad der er fiktion og fakta i bogen. Foto: Jens Dresling har overvåget mine dankorttransaktioner. Hvis det viser sig, at det forholder sig sådan, vil jeg have politiet ind at efterforske sagen«, siger han. Venstre har krævet, at justitsministeren går ind i sagen, hvad hun dog har afvist, men hos Nets har man sat en intern undersøgelse i gang. Firmaet vil endnu ikke konudere, hvorvidt det er muligt for en ansat i Nets at videregive så personfølsomme oplysninger over en treårig periode. PICK ME Ny skammel fra den danske designvirksomhed Lucie Kaas. PICK ME indbyder, med et greb i midten af siddefladen, til at løfte skamlen op og flytte den hen, hvor man vil. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m. Fås i fem farver: mørkegrå, brændt orange, knækket hvid, petroleumsblå og rosa. Højde 45 cm. Sædet er 45 x 30 cm. Materialerne er asketræ, metal og sædet med gummimaling. Pluspris kr. Alm. pris kr. Køb på politiken.dk/plus eller i Plusbutikken, Vestergade 22, København K. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.»vi er i gang med at undersøge, om det er et scenarie, der overhovedet er realistisk«, siger talsmand Søren Winge. Mangler dokumentation Selv om anagen om handel med personfølsomme oplysninger har skabt stor opstandelse, er det endnu temmelig småt med dokumentationen for, at det har fundet sted. BT har fremlagt detaljer fra bogen for danske kendisser, der har bekræftet, at bogens oplysninger om dem er korrekte. Blandt dem er Line Baun Danielsen, hvis besøg på et privathospital bliver beskrevet i bogen. Denne oplysning, der ikke har været offentliggjort, skulle angiveligt stamme fra den såkaldte tys-tys-kilde og er ifølge tvværten korrekt. Mere håndfast dokumentation er ikke dukket frem endnu, men BT fastholder, at de kan stå inde for deres historie.»vi har lavet grundig research og har set dokumentationen for de her nyheder, som vi afdækker i dag og i de kommende dage. Af kildemæssige grunde kan vi ikke gå længere nu, men jeg er helt sikker på, at hvis det bliver nødvendigt på et senere tidspunkt, vil der blive fremlagt dokumentation for de her ting«, siger chefredaktør Olav Skaaning Andersen. Så I har dokumentationen?»som jeg siger: Vi har lavet grundig research og set dokumentationen for de her nyheder, som vi lægger frem, og som vi afdækker i løbet af den kommende tid«. Bogens forlægger, Johnny Staun fra Bogkompagniet, er ligeledes sikker på, at påstandene om ulovligheder på Se og Hør er korrekte.»jeg er overbevist om, at alt, hvad der står om Se og Hør, er sandheden. Man kan ikke skrive sådan en bog uden at have baglandet i orden, og det har jeg. Håber jeg«, siger han.»jeg har fået det bekræftet, som jeg havde brug for. Jeg stillede det krav, at de ting, der var fakta, skulle kunne dokumenteres, og det kunne de et langt stykke hen ad vejen. Da det rygtedes, at der var en bog på vej, fik jeg utallige facebookbeskeder fra tidligere og nuværende folk på Se og Hør, der alle kendte historien, næsten før mig«. Forfatter Ken B. Rasmussen vil ikke sige, om det, han beskriver i 'Livet, det forbandede', er foregået i virkeligheden. Han vil dog godt sige, at han»intet har at udsætte på det, BT bringer frem i deres artier«, og at»fiktion og virkelighed her passer sammen som fod i hose«.»en masse oge kulturfolk må sætte en Henrik Qvortrup, der var chefredaktør for Se og Hør i 2008, hvor ulovlighederne skulle være begyndt, nægter over for BT ethvert kendskab til ulovlige metoder.»jeg var chefredaktør. Hvordan vores journalister opererede i detaljen i hverdagen, kender jeg ikke til«, siger han til BT. Kim Henningsen, der overtog chefposten efter Qvortrup, har ingen kommentarer, og den nuværende chefredaktør den relativt nytiltrådte Niels Pinborg, der kom til i november 2013 siger:»der er ikke noget af det, som står beskrevet i bogen, som finder sted på det Se og Hør, som jeg er leder for. Vi bryder ikke loven på Se og Hør«. Vil du gøre noget for at undersøge, om det er sket?»jeg mangler at se dokumentationen, før jeg kan gå ned i det. Lige nu er der bare en masse påstande«. Du siger, at du ikke er bekendt med, at der systematisk er brugt ulovlige metoder men kender du til, at de er blevet brugt enkeltstående gange?»nej, det gør jeg ganske simpelt ikke. De metoder, der er anvendt, siden jeg blev ansat, er fuldstændig efter bogen. Der foregår ikke noget som helst, der er på kanten af loven«, siger han. Du skulle måske undersøge, om der er hold i det?»der er ikke hold i det på min virksomhed. Vi foretager ikke systematisk ulovlig overvågning. Jeg venter på, at det bliver lidt mere konkret, og at påstandene bliver dokumenteret og det vil jeg gerne opfordre til. For hvis det her har fundet sted, er det ikke godt. Så er det metoder, som jeg tager skarpt afstand fra. Det er ikke det, jeg står for, og ikke det, Se og Hør står for i 2014«. Dansk Journalistforbund har»på det kraftigste«opfordret Se og Hør til at tage afstand fra metoderne og Aller-koncernen, der ejer bladet, til at sikre etisk forsvarlig journalistik. Hvis påstandene er sande, er det imidlertid ikke udelukkende etikken, der kan angribes. Til BT siger Sten Bønsing, lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet, at både kilden, journalister og chefredaktører risikerer straf. Både straffeloven og persondataloven er i så fald overtrådt. mikkel.vuorela@pol.dk

18 POLITIKEN Tirsdag 29. april Kritik Siden er redigeret/layoutet af: Søren Hansen/Peter Sætternissen Liv i regnskovens lyd Siden 1985 har storbyamerikaneren Louis Sarno boet blandt Centralafrikas baka-pygmæer. Sange fra skoven er med sine mange underliggende pointer en betagende film om det unikke regnskovssamfunds musik og om Sarnos idealer som menneske og far. dokumentarfilm Sange fra skoven. Instr.: Michael Obert. Tysand min. Premiere onsdag i Doxbio-regi i hele landet. hans søn nu er i New York. Sarno forstod ikke pygmæernes sprog, men havde hørt eksempler på deres musik i radioen og følte sig trods teoretisk set uoverstigelige kulturelle forskelle instinktivt umiddelbart hjemme, da han kom til regnskoven. Faktisk var netop den kendsgerning, at sproget var ham fremmed, medvirkende til at få ham til at føle sig tilpas i første omgang, formulerer en af hans amerikanske ungdomsvenner i filmen. At blive budt velkommen blandt fremmede uden at kunne tale med dem gjorde det muligt for Louis Sarno at være både privat, social og nysgerrig på en gang. På en måde er det et tilsvarende eventyr, hans søn Samedi mange år senere indleder i New York, hvor drengen tydeligvis føler sig mere inspireret af at være, end hans far gør. Alt muligt fra udstillede fisk i et kæmpeakvarium til rigtige våben og hvide kvinder fascinerer Samedi. Amerikansk legetøj er han dog ikke vild med. Man er vel 13 år og dermed i puberteten, uanset hvorfra i verden man kommer. Barberen på halen Den Ny Opera i Esbjerg laver Rossini-opera som rundtosset turbokomedie med skønsang. I næste uge kommer det løsslupne syngespil til Folketeatret i København. Opera Barberen i Sevilla af Rossini. Iscen.: Jakob Næslund Madsen og Joachim Knop. Scen.: Stine Martinsen. Medv.: Liv Oddveig Midtmageli (Rosina), Jakob Næslund Madsen (Grev Almaviva), Joachim Knop (Figaro), Morten Staugaard (Bartolo), Jesper Brun-Jensen (Basilio), Lisbeth Kjærulff (Berta). Barokksolistene. Dir.: Lars Ole Mathiasen. Musikhuset i Esbjerg til 30. april. Premiere på Folketeatret 7. maj. Man bliver snydt. Lige fra begyndelsen. Det er måske nok den samme lettere åndssvage historie som altid. Om den sure gamle mand, der skal giftes med en ungmø men som obstrueres af en forelsket greve under assistance af den joviale barber, Figaro. Men rammen er helt vendt på hovedet. For Figaro kommer for sent til sin berømte indledende arie, og i hastværket dukker han op i Papagenos fuglekostume fra forrige års opsætning af Mozarts Tryllefløjten. Og da han kommer til at tænke over det, har han ikke meget lyst til at spille den samme planlagte forestilling for 117. gang om et ægteskab, der går lige efter bogen. Så da han spotter en genert yngling blandt publikum, der er forelsket i en af de medvirkende, øjner han chancen for noget sjovt. Og på den måde opstår der en historie mellem publikum og teaterfolkene, der minder om Barberen i Sevilla, som en opera om en opera. Med sangere, der træder ind og ud af forestillingen i forsøget på enten at fastholde eller ødelægge den planlagte handling. Selv dirigenten stopper op og kræver ordentlige forhold. Det lyder avanceret, men det er det ikke. Slet ikke. Det er folkeligt og let. Med glimrende timing og overraskende drejninger får det lille hold frembragt deres helt egen Rossini-opera fyldt med forædninger og forvekslinger som en undskyldning for at synge nogle af operahistoriens smukkeste arier. Der er bestemt ujævnheder både i iscenesættelsen og i udførelsen, men til gengæld er opsætningen original og morsom, og det meste af det, sangere og musikere serverer musikalsk midt i alle falbeladerne, lyder rigtig godt. OG HVAD MERE kan man så egentlig ønske sig af italiensk opera? Når de medvirkende samtidig i deres groteske, men vældig sympatiske karikaturer tegner karaktererne knivskarpt, ligner den krøllede esbjergensiske version af Rossinis assiker en succes! Det er Figaro og Greven selv, i skikkelse af Joachim Knop og Jakob Næslund Madsen, der i den virkelige virkelighed har iscenesat den velsmurte galskab. Med fokus på overdrivelser, fysisk komedie, 180- graders overraskelser og fine momenter af smuk sang. Folk, der synes, at man skal kreere opsætninger med behørig respekt for tekst og noder, skal måske holde sig væk. Rossinis simple skønhed får selskab af caribiske rytmer, Brødrene Olsen, vrængende blues og skinger falsetsang i en faretruende balancegang mellem raffineret nyfortolkning og plat pastiche. Hører man i stedet til dem, der godt kan se igennem et par jordskrabende pointer om utilsigtet nøgenhed, kan man nyde en forestilling, der emmer af kærlighed til operagenren. Der er kun seks medvirkende, men de står alle art i erindringen med Morten Staugaard og Jesper Brun-Jensen som Bartolo og Basilio i GAMMEL GRIS. Morten Staugaard (Bartolo) med gummiansigtet i savlende clinch med Liv Oddveig Midtmageli (Rosina). Foto: Den ny Opera smuk begsort komik med gummiansigter og slaskende tunger som griske gamle mænd med savl op til ørerne. Og når deres forvrængede roller til fulde opvejes af ren, perlende koloratursang af den svenske sopran Liv Oddveig Midtmageli, er balancen på plads. Scenisk nøjes ensemblet med en enkelt kulisse, Don Bartoli og Rossinis hus, med balkon og rullende badekar henholdsvis kærlighedssang og kropslig komik. Samme spartanske tilgang gælder den musikalske side, hvor de 27 mand i det norske specialensemble for tidlig musik Barokksolisterne udgør orkestret. Det inger bestemt af originalinstrumenter og let tilgang til musikken, men måske ikke så smidigt og sprødt som forventet med deres høje profil. Imponerende nok viser de dog, at de sagtens kan spille opera uden dirigent i de sidste 20 minutter af første akt, hvor operachef og musikalsk leder Lars Ole Mathiasen har forladt opførelsen i vrede.»det er for pjattet«, som min sidedame sagde på vej til pause. Måske nok. Men det er godt pjat. HENRIK FRIIS kultur@pol.dk For 13-årige Samedi er alt uden for den centralafrikanske regnskov nyt. At være flypassager. At se skyskrabere, bilkøer og butikker i sin fars tidligere hjemby New York. At have hue og jakke på. At høre folk tale med hinanden på et fremmedsprog, der hedder engelsk. For Samedis 59-årige far, musiksociologen Louis Sarno, repræsenterer metropolen New York den komplekse, kapitaldrevne vestlige verden, han forlod for årtier siden, da han købte en enkeltbillet til Centralafrika og slog sig ned i baka-pygmæernes regnskovssamfund. Ved at blive i Centralafrika og der optage over timer med baka-pygmæernes enestående musik foruden siden at skrive en bog om det er Louis Sarno unik i antropologisk forstand. Han nøjedes ikke med at besøge et afrikansk samfund for at studere det en stund. Han lod sig assimilere i det samfund, som han første gang mødte i 1985, hvor han var lige så meget en nysgerrig eventyrer blandt baka-pygmæerne, som hans søn nu er det blandt newyorkerne. I dokumentarfilmen Sange fra skoven fortæller Louis Sarno på et tidspunkt, hvordan han oplevede baka-pygmæernes respekt for naturen, fløjtemusik, sang og omgangstone, da han første gang kom til Centralafrika og var lige så ny der, som SOM PUBLIKUM får man via Michael Oberts underspillede udlægning af konteksten lov til selv at opleve kontrasterne mellem den vestlige verden og baka-pygmæernes samfund. Billederne, lydene og sågar nærmest duftene af henholdsvis regnskov og storby definerer fortællingen i endnu højere grad end de sagte ord. Bortset fra et tidspunkt, hvor Sarnos ungdomsven, filminstruktøren Jim Jarmusch i en enkelt sætning siger, at begær efter magt og penge er en vestlig sygdom, man nok kan have lyst til at flytte sig fra. De færreste får gjort det. Louis Sarno gjorde. Han tog til et sted, hvor moderne bekvemmeligheder bortset fra en transistor og en smule medicin ikke findes, og hvor han i øvrigt har påtaget sig ansvaret for at gelinde at gøre næste generation af bakapygmæer i stand til at imødekomme den globale verdens krav og udfordringer. For mens Louis Sarno bliver boende i Centralafrika, og Samedi bliver voksen, viger regnskoven. Det fortælles i en scene, hvor gigantiske gravkøer står som truende kapeller blandt fældede træer på nu gold jord. Sange fra skoven viser, at regnskoven ødelægges, men også så fint hvorfor Louis Sarno blev boende. DORTE HYGUM SØRENSEN dorte.hygum@pol.dk I NEW YORK. Alt i storbyen er nyt for 13-årige Samedi, også når hans far som her tager ham med ind at kigge på fisk i et akvarium. Foto: Doxbio EU udvider spørgsmålene nager Skal EU være endnu større? Har Ukraine fortjent et medlemskab? Skal EU bestemme endnu mere? Eller hvordan skal vi ellers forhindre en autoritær udviing i Ungarn? Er vi kommet for tæt på hinanden sådan som debatten om velfærdsturisme antyder? Udenrigsminister Martin Lidegaard stiller op til debat med fremtrædende personligheder fra Baltikum, Ukraine og Polen. Det sker på tiårsdagen for EU s store udvidelse mod øst, hvor vi sætter vi fokus på, hvordan Europa blev forandret, og hvilke problemer vi nu skal tage stilling til. Torsdag 1. maj i Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V Deltagelse i konferencen er gratis og der serveres gratis øl og snacks. Meld dig til på politiken.dk/billet. Tilmelding er bindende. Arrangører: Politiken, Tænketanken Europa, Baltic Development Forum og Europahuset. Skal vi dele union med Ukraine? Mød Svitlana Salistjuk, som var en af de ledende kræfter i den ukrainske opstand Euromaidan. Hør hvordan hun oplevede den tre måneder lange kamp for en handelsaftale med EU, der endte med at vælte præsidenten og nu har udløst en voldsom konflikt med Rusland og det russisk-talende mindretal. Oplev hende i debat med udenrigsminister Martin Lidegaard om vejen frem for EU og Ukraine. Skal vi dele demokrati med denne mand? EU har i tre omgange skældt Viktor Orban, den ungarske leder, ud for at krænke de grundlæggende europæiske værdier om demokrati og menneskerettigheder. Uden effekt. Orban ignorerede kritikken og er nu netop blevet genvalgt. Skal EU gribe ind, når de fundamentale værdier bliver undergravet - eller må vi bare acceptere tingenes tilstand? Mød udenrigsminister Martin Lidegaard ( R), i debat med publikum og fremtrædende personligheder fra Baltikum, Polen og Ukraine. Skal vi dele velfærd med den polske håndværker? Danmark var en af bannerførerne for østudvidelsen af EU, men i dag raser debatten om velfærdsydelser til østarbejdere og en del danskere er kommet i tvivl. Er velfærdsrettighederne og solidariteten gået for vidt i EU eller skal vi til at ændre både den danske og den europæiske model for at komme videre? VIBEKE TØJNER FRAGMENT POÉTIQUE Grafisk særtryk. Mål: 91 x 69,8 cm. Pluspris 190 kr. Alm. pris 230 kr. Køb på politiken.dk/plus eller i Politikens Hus, Forhallen, Rådhuspladsen 37, København V

19 Tirsdag 29. april 2014 POLITIKEN Læserbreve, højst 100 ord, eller debatindlæg, højst 400 ord, sendes via vores hjemmeside. Adressen er: politiken.dk/senddebatindlæg. Indlæg til nettet skal også sendes til os via denne adresse. Opstår der problemer, så ring venligst til , eller Vi bringer kun tekster alene sendt til Politiken. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster og til også at bringe teksterne på politiken.dk/debat Kronikforslag på ca ord sendes via vores hjemmeside. Adressen er politiken.dk/senddebatindlæg. Opstår der problemer, så ring venligst til , eller På politiken.dk/leder kan man kommentere avisens ledere. Debat 5 POLITIKEN MODTOG I GÅR 102 læserbreve og debatindlæg 3 læserbreve og debatindlæg handlede om EU VIGGO HØRUP ( ) STIFTER AF POLITIKEN I 1884 EDVARD BRANDES ( ) STIFTER AF POLITIKEN I 1884 Redaktionschef: Per Michael Jespersen Debatredaktører Mette Højbjerg, Tarek Omar og Hans Davidsen-Nielsen Jourhavende Hans Davidsen- Nielsen Analyseredaktør Poul Anders Aarøe Pedersen Lederkollegiet Amalie Kestler Kronikredaktør Christoffer Emil Bruun Debat Rådhuspladsen 37, 1785 København V Telefon, Debat Telefon, Kronik Fax Den vestlige verden har ladet sig lulle i søvn af den russiske bjørn Nato burde have været mere på vagt over for Rusland og præsident Putins fremtidsvisioner. Rusland PREBEN WASSMANN, PENSIONERET MAJOR HVORDAN KUNNE det lykkes den russiske bjørn at gå i hi og lokke samtlige vesteuropæiske lande og sågar også deres militære efterretningstjenester til at lægge stor afstand til truslen fra øst? Det lykkedes åbenbart. De fleste vurderinger, både de verbale og de skriftlige analyser, havde lovet os, at der ikke kunne forventes en militær trussel fra øst. Heller ikke på langt sigt det vil sige 10 til 15 år. Meget få kunne ikke se truslen, så langt øjet rakte. Måske er vuggen til denne indbildskhed i egen barm. Man stolede blindt på demokratiet som den store salgsvare i Europa og også i tredje lande, som nemt kunne sælges til andre. Tiderne var dengang økonomisk gunstige for Vesteuropa. Men vækst og økonomisk fremgang er ikke en konstant. Hvad er egentlig Vesteuropas befolkningsgaranti for frihed og demokrati? For tiden består EU af en masse lande, et smeltedigel af tidligere unionslande fra øst, de såkaldte randstater. Flere er nu optaget i Nato. Men hvad byder disse lande egentlig ind med ved det demokratiske alter? Mange havde håbet på mælk og honning fra vest, men den økonomiske krise i Vesteuropa og den kendsgerning, at store dele af befolkningerne egentlig ikke har en demokratisk opfattelse, giver vanskeligheder i forståelsen. Landenes ledelse har stadigvæk en meget central styring, og der er et stort antal nationalister i befolkningerne. Stormagtsdrømme. Rusland har taget kontrollen på den ukrainske halvø Krim. Er det nok for præsident Putin? Foto: AP EU HAR SVÆRT ved at få fodfæste i vesteuropæiske regeringer, men meget, meget sværere ved at få fodfæste i de tidligere østlande og disses befolkninger. Ukraines tilnærmelse mod EU er blot beviset herpå. Hvilke fordele er det lige, EU kan tilbyde befolkningen? Det er meget svært at se for den almindelige ukrainer. Der er ikke grobund i markedsøkonomi og konkurrence i landet. Befolkningen er ikke opdraget til opbygning af virksomheder nedefra. En fattigt Ukraine og en regering, der er til fals for hurtige lunser, a la gas fra Rusland eller milliarder af støttekroner til den siddende regering fra EU. Mange har fejlbedømt Rusland. Sovjetunionen gik i opløsning efter en dyr krig i Afghanistan og et rustningskapløb, hvor bnp blev brugt til produktion af militært isenkram fra de interkontinentale atommissiler i øst til reaktordrevne ubåde i nord. En russisk ydmygelse blev en realitet. Tysand blev ydmyget efter Første Verdenskrig, og hvad betød det egentlig for Europa i midten af 1900-tallet? Netop af denne årsag burde de vesteuropæiske lande og Nato have været på vagt over for Ruslands og præsident Vladimir Putins visioner for fremtiden. Hvorfor handler Putin så netop nu? Hvorfor kommer den russiske bjørn ud af sit hi netop foråret 2014? Noget tyder på, at den russiske præsident altid har haft som mål at genopbygge imperiet og blot har ventet på Vesteuropas svaghed kombineret med egen styrke. For lidt efter lidt at tage tilbage igen og gerne nå det i egen præsidentperiode. PRÆSIDENT PUTIN kender de vestlige landes svagheder. I Georgien blev Nato og USA testet. USA s økonomiske deroute er blevet udnyttet optimalt både politisk og militært. En kile mellem Nato-adgangen til ressourcer og udvidelse af Nato s brobygning mod øst blev standset af Putin, uden at Nato reagerede med militær magt. Pagten blev testet, og styrken afprøvet. Havde vi glemt, at historier kan gentage sig, og derfor ofte også gør det, men i en ny forædning? Der hersker nok ikke nogen tvivl om, at Putin havde håbet på, at USA og Vesteuropa var blevet tvunget økonomisk i knæ i forbindelse med operationerne i Irak og Afghanistan. Desuden har afhængigheden af den russiske gas til produktionen i Vesteuropa været et kærkommen våben, der skulle udnyttes, når tiden hertil kom, og Rusland var kommet økonomisk på fode igen ved hjælp af gasmilliarderne. Genoprustning af Rusland, udvidelse af føderationen og indlemmelse af de tidligere randstater i denne er det, der skal til for at genopbygge respekten for Rusland, ligesom det tidligere var tilfældet med områder beboet af tyskere forud for Anden Verdenskrig. Putin har indledt en asymmetri i Ukraine, som vi ikke lige havde set rundt gadehjørnet. Havde vi glemt, at historier kan gentage sig, og derfor ofte også gør det, men i en ny forædning? Derfor bør vi snarest genoverveje sikkerheden i Vesteuropa og Nato. Pikkety er helt skæv Forslag mod ulighed er vejen til lavere velstand. økonomi MADS LUNDBY HANSEN, CHEFØKONOM, CEPOS DEN FRANSKE økonom Thomas Pikkety har udgivet en omtalt bog om udviingen i indkomst- og formuefordelingen gennem en lang tidsperiode. Han er bekymret for stigende ulighed og frygter, at velstanden koncentreres hos en lille overasse. På ryggen af bogen anbefaler Politikens lederskribent Rune Lykkeberg, at der indføres højere skat på indtægter fra formue, bolig og arv i Danmark. Men der er gode grunde til at afvise forslagene, for de vil reducere arbejdsindsatsen og investeringerne, mens provenuet bliver lille ved skatteforhøjelserne. Forslagene vil reducere uligheden i et af de OECD-lande med lavest ulighed, men konsekvensen er også en lavere velstand i et af de lande med lavest vækstpotentiale. Indførelse af en marginalskat på 80 procent for personer med høje indkomster vil betyde, at nogle af de mest produktive personer vil arbejde mindre. Det skyldes, at gevinsten ved en ekstra arbejdsindsats reduceres markant. Konsekvensen kan være, at den selvstændigt erhvervsdrivende vælger at takke nej til nye opgaver. Ligesom den dygtige kirurg kan finde på at droppe ekstraoperationerne på hospitalet. EN FORMUESKAT og højere aktionærskat vil naturligvis umiddelbart ramme de rige. Men en formueskat har negative effekter på investeringer og velstand. I forvejen beskatter Danmark kapital og investeringer meget hårdt. Formueskatten kan også have som konsekvens, at formuende personer flytter fra landet. Så falder uligheden, men er der nogen, der har gavn af fraflytning af personer med formue? Danmark havde indtil 1996 en formueskat, der blev afskaffet under Nyrup-regeringen. Alternativt til en formueskat kan man i princippet øge boligskatterne. Her skal man dog være ar over, at de danske boligskatter i forvejen er meget høje svarende til, at de er næsthøjest i EU. Derudover kan man i princippet øge arvebeskatningen. Det kan heller ikke anbefales. Arvebeskatning er en ekstraskat på opsparing og investeringer, der vil blive reduceret med øget skat. Konsekvensen er lavere velstand. kroniken 29. April 2014 Livet set gennem de hjemløses kameralinse BIBI AGGER SVEN JOHANNESEN At fotografere sin hverdag hjælper den socialt udsatte til at vise verden fra hans eller hendes perspektiv. Samtidig giver billederne det omgivende samfund nye måder at forstå de hjemløse. Bibi Agger er faglig leder og souschef i projekt UDENFOR, og Sven Johannesen er kommunikationsmedarbejder i projekt UDENFOR. NETTO. En af de hjemløse fotografers yndlingsbillede. Poserne med ejendele og pantflasker er sigende for en tilværelse som hjemløs, fortæller han. I DISSE MÅNEDER er vi i hjemløseorganisationen projekt UDENFOR involveret i et samarbejde med Bremen Teater i København om et fælles kunstprojekt under overskriften UDENFOR. Her fotograferer fire hjemløse deres liv over en periode. Projektet er en del af Bremen Teaters nyligt startede initiativ, Os Imellem, som via en række kunst- og kulturarrangementer sætter fokus på skævheder i samfundet. Konkret har vi uddelt en række digitalkameraer til de hjemløse og givet dem frie hænder til at tage fotos af deres dagligdag i Københavns byrum og gader. Efterfølgende er de hjemløse med til at udvælge de bedste fotos, som bliver printet og udstillet på Bremen Teater, til glæde og gavn for den brede offentlighed. Men hvorfor bruger en hjemløseorganisation energi på at samarbejde om et sådant projekt, kunne man spørge? Burde man ikke i stedet bruge de begrænsede ressourcer på at give folk bolig og tøj på kroppen, i stedet for at lade de hjemløse gå rundt og amatørfotografere? Som vi ser det, rummer kreativ og kunstnerisk udfoldelse en række potentialer for de hjemløse såvel som for samfundets forståelse af, hvad det vil sige at være udsat. Et potentiale, der desværre sjældent kommer til udfoldelse inden for den økonomiske tankegang, der dominerer dagens danske socialsystem. En hjemløs er ikke bare en person, der af forskellige årsager ikke har et hjem, men et menneske med fysiske, økonomiske og sociale behov. Et menneske med længsler, drømme, håb og ofte også en vilje til at være andet og mere end en person på samfundets økonomiske og sociale bund. Det kan virke banalt at pointere, men i vores socialsystems fokus på hurtige løsninger glemmer vi ofte at se på hjemløse som hele mennesker. Selv den mest udsatte hjemløse har et stykke ønskemusik, et favoritdigt, eller en yndlings Hollywood-blockbuster. Ved at se ud over den traditionelle sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og lavpraktiske indsats og sideløbende arbejde med hjemløse på et kreativt og kunstnerisk plan kan vi tilbyde udsatte medborgere et rum, hvor de kan udtrykke sig på egne præmisser. Det kan medvirke til at øge deres selvværd og genskabe en kontakt med det omgivende samfund, som det er vores erfaring, at mange hjemløse føler sig afskåret fra. Ved at give mulighed for at udtrykke sig i dette tilfælde med et digitalkamera som værktøj fortæller vi den enkelte hjemløse, at hans verdenssyn er interessant for andre, og at vi ser ham som et menneske og ikke bare et nummer i et register. MEN DET ER IKKE kun for de hjemløses skyld, at man skal give plads til, at de kan udtrykke sig kreativt og kunstnerisk. Også den almindelige middelassedansker med bolig, job og netværket i orden kan blive ogere på hjemløshed, når han eller hun konfronteres med værker skabt af folk fra samfundets udkant. Som borgere er vi forpligtede til at interessere os for andre. Vi kan, frit efter Løgstrup, ikke bare vende blikket bort fra de medmennesker, der er mindre privilegerede end os selv. Det er ikke nok, at man som borger nøjes med ikke at gøre skade på sine medmennesker. Man har også et ansvar for hinanden. Ud over at være tynget af materiel armod, dårligt helbred og sociale problemer må hjemløse ofte kæmpe en daglig kamp mod samfundets stigmatisering og udokumenterede holdninger om, at hjemløshed er selvvalgt. Her er det værd at huske på, at hjemløshed handler om meget mere end ikke at have et sted at bo. Kunst og kultur kan tilføje en større dybde i den enkelte borgers forståelse af udsathed. I stedet for sædvanen tro at blive foraret om hjemløshed ud fra statistikker, tal og tunge skæbnehistorier kan kunsten i dette konkrete tilfælde de hjemløses fotografier åbne for en anden dimension af hjemløses levevilkår. Historisk såvel som i dag er der mange eksempler på, at fotografiet har været med til at til at fortælle om underassens vilkår og på den måde skabe opbakning til sociale reformer. To oplagte eksempler er de danske fo-

20 POLITIKEN Tirsdag 29. april Debat Læserne Mener STÆRK STØVRING Kirsten Netteberg, Bistrup Park 42, Birkerød: Tak til Rune Støvring for en tankevækkende og stærkt menneskelig Kronik (20.4.). Må du fortsat få del i al den kærlighed, du har brug for. LOVLIGE VENSTRESVING Thomas Krag, Wilhelm Marstrands Gade 11, København: I Politikens glimrende tillæg om cying (26.4.) er der en historie om, at cyister et bestemt sted i København ikke venter på grønt lys, før de svinger til venstre. Det fremgår ikke af historien, men derimod af færdselsloven, at denne adfærd er fuldt lovlig. Overraskende få er ar over det, men det ikke grønt afventende venstresving er faktisk særdeles anbefalelsesværdigt. Det er tidsbesparende og opmuntrer til, at man ser sig for og ikke kører tankeløst efter lyssignalet. Endelig reducerer det antallet af konflikter, når man får cyisterne af vejen, inden der bliver grønt i den nye retning. LÆS FÆRDSELSLOVEN Karl Vogt-Nielsen, Prøvestens Alle 15, København: Politiken hænger tre navngivne cyister ud for at overtræde færdselsloven. Avisen burde læse loven og skylder de tre en stor undskyldning. Da det for mange år siden blev påbudt at holde cyen ude til højre, når man kører ind i et kryds, hvor man skal til venstre, var der en effektiv kampagne, hvor man opfordrede til at afvente, at der bliver grønt lys fra modsatte hjørne. Men det er ikke lovpligtigt. JEG GRÆMMES Palle Kofod, Lervangen 35, Vejle: Æres den som æres bør. Det var en sær oplevelse, at læse Helle Nielsens debatindlæg til Mette Frederiksen. Når man ved, at dagpengereformen er opfundet af Thulesen Dahl hjulpet til verden af Hjort Frederiksen og kolporteret ind i regeringsgrundlaget af Margrethe Vestager, er det da besynderligt, at Helle Thorning og Mette Frederiksen skal tage alle tæskene, mens vælgerne belønner de tre nævnte for deres indsats bedømt efter meningsmålingerne. Det er frustrerende, så kort vælgernes hukommelse er. Man må sige som Søren Brun: Jeg græmmes. VÆLG BONDO FRA Jens Bilgrav-Nielsen, tidl. MF og minister, Dyrehavevej 18, Nørup: Efter lærerforeningens formand Anders Bondos artikel her i avisen (27.4.) synes det art, at han ikke evner at komme ud af sin maniske afstandtagen fra folkeskolereformen. Tværtimod vil han fastholde sin organisation i en aggressiv modstand. Han ønsker ikke, at lærerforeningens medlemmer skal blive positive aktører i at gøre skolereformen til en succes. Måske tilstræber han endda reformens kollaps. Hermed står lærerforeningens medlemmer over for det valg, at de kan følge ham i hans forsøg på fortsat at obstruere, eller de kan vælge at gå ind i et samarbejde med deres positive skoleledere, forældrene, kommunerne og ministeriet for at få en spændende ny folkeskole til at vokse frem. Man må håbe, at lærerne vælger folkeskolen til og Bondo fra. LICENS ER GENUDSENDELSE Yngve Søndergaard, Ellebakken 10, Ballerup: DR s programflade er efterhånden fyldt op med så mange genudsendelser og genudsendelser af genudsendelser at det er misvisende at påstå, at licensen er noget, vi giver hinanden. DR burde i sandhedens navn ændre sloganet til Licens er genudsendelser, vi betaler DR for. VIDEREFØRER VK Ole Thorbek, Poppel Allé 72, Værløse: Britta Hansen skriver 27.4., at den nuværende regering kæmper hårdt for at rette op på ti års forfejlet politik med V og K. Men det er desværre helt forkert. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil videreføre VK-regeringens økonomiske politik. Med sin asociale politik lever den nuværende regering helt op til dette. HESTEN MÅ LIDE Carsten Murmann, Nattergalevej 4, Allerød: Tak til Sporten for at berette om Helgstrands modbydelige metoder i hestedressur. Lige så ækelt, hvis hesten i dag bruges som en sportsrekvisit. Politiken må meget gerne meddele os resultatet af Dansk Rideforbunds videre behandling af den misliebige sag. TROENDE ATEISTER Kaj Bollmann, Bygaden 23a, Jyllinge: Er der nogen rimelig grund til, at Tim Jensen, Jens André Herbener og Mikael Rothstein underskriver sig med titlen religionshistorikere i deres frådende angreb på Politikens dækning af påsken og Bibelselskabets 200-års jubilæum? Deres følelsesladede indlæg har da forhåbentlig ikke noget med deres faglighed som religionshistorikere at gøre, men udelukkende med den velkendte omstændighed, at de alle tre er bekendende ateister. Det havde i forhold til indlægget været en bedre præsentation. Så meget mere, som deres følelsesladet negative forhold til en væsentlig del af deres fagområde, nemlig kristendommen, på mig ikke virker så voldsomt befordrende for tilliden til deres faglighed. DISSE INDLÆRINGSTIDER Erwin Hoffmann, Vinkelvej 4b, Farum: Gennem mange år som pædagog og leder på et fritidshjem har man haft sine oplevelser. Som for eksempel et par piger, der hyggede sig i krattet på legepladsen, konstant havde noget i gang, der var kreativitet, de stimulerede hinanden gennem legen, og de passede vel at mærke sig selv, alle de år de gik på fritidshjemmet. Begge er professorer i dag. Meget tankevækkende i disse indlæringstider. SVÆRE SPØRGSMÅL Klaus Nielsen, Fredensvej 4, Vedbæk: Det er forstemmende, at Politiken henviser Preben Wilhjelms særdeles samfundsrelevante spørgsmål (22.3. og 13.4.) til behandling på Bagsiden. Wilhjelm undrer sig over, hvorfor ingen journalister endnu har krævet svar fra magthaverne på spørgsmålene. Pressen burde begejstres for hans foræring. Vi kan glemme al snakken om den fjerde statsmagt og anbefale medlemskab af Djøf. Dagens citat Der er nok gået en smule for meget automatpilot i teatret i de senere år. Finanskrise eller ej, så har teatret nok gået mere efter publikum i sæderne end at udfordre teatret som kunstform Jon Stephensen, teaterchef. I Berlingske Uddannelse skal føre til job Uddannelse SOFIE CARSTEN NIELSEN, UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTER (R) I DE SENESTE knap 10 år har vi politikere været meget optaget af at få nok unge ind på uddannelserne. Det har været en stor succes. Regeringens mål om at skabe den bedst uddannede generation i historien er på vej til at blive indfriet. Men vi skal ikke kun kigge på, hvor mange der går ind ad døren til de videregående uddannelser, men også på, hvad der sker inde bag dørene. Uddannelserne skal ganske enkelt være bedre, og de skal føre til job for de studerende. Det er målene i de reformer, regeringen nu tager hul på. Arbejdsmarkedet og den verden, som Danmark konkurrerer i, er i hastig forandring og stiller nye krav. Vores uddannelser er ikke i tilstrækkelig grad fulgt med. Derfor er status quo ikke en mulighed. Regeringens første tre initiativer, der skal sikre, at både de unge og arbejdsmarkedet får mest mulig gavn af uddannelserne, er nu ar. På flere studier optages der i dag flere studerende, end der er relevante job til. Alt for mange må efter fuldført studium stille sig i arbejdsløshedskøen. Derfor vil regeringen skrue ned for antallet af studerende på nogle uddannelser og samtidig overveje, hvordan vi kan få flere ind på uddannelser, hvor jobmulighederne er gode. Vi vil være ar med en model til næste studieår. AT VÆLGE uddannelse er et af livets mest afgørende valg. Det rejser mange spørgsmål. Men svarene er i dag for svære at finde. Nøjagtig ligesom vi ønsker en tilstandsrapport, når vi ser på en ny bolig, skal studerende også kende uddannelsernes tilstand bedre. Regeringen tager derfor initiativ til, at relevante oplysninger bliver tilgængelige på let og overskuelig vis, så man kan sammenligne uddannelserne. Eksempelvis skal man kunne se den forventede løn og ledighed for færdiguddannede. Man skal også kunne se, hvordan tidligere studerende har vurderet uddannelsen, og hvor meget de bruger deres uddannelse i deres job. Siden 2007 er der i grove træk kommet ét nyt uddannelsesudbud om ugen. Det fremmer ikke overskueligheden. Og på nogle uddannelser kan det også være et problem for kvaliteten af undervisningen. Hvis uddannelserne er så små, at der kun er nogle få tilknyttede undervisere, kan det være svært at sikre et solidt og inspirerende fagligt miljø. Regeringen ønsker derfor at dæmpe knopskydningen af uddannelser og skriver nu et mål om stærkere faglige miljøer ind i de udviingskontrakter, vi har med uddannelsesinstitutionerne. Jeg vil samtidig gøre det lettere at sammenlægge, udvie og udbyde eksisterende uddannelser frem for at oprette nye. Forslagene er kun første skridt i en samlet indsats for bedre uddannelser. Klicheer om idboller dræber debat Børnefamilier ULLA SOFIE GRØNAGER, LÆGE DET SKORTER ikke på ukvemsord mod de bedrestillede familier, der ifølge vores ligestillingsminister må være de eneste, der synes, at der er adskillige udfordringer ved at få livet med småbørn til at hænge sammen. For hvis man bare dropper fritidsinteresser, luksusrejser og går på deltid eller helt dropper at arbejde, er småbørnsfamilien velforvaret. Det kan i al fald ikke være regeringens problem. Ud over det problematiske i, at alle ytrer sig, som om det kun er særlig velstillede karriereræsende typer, der har disse unikke udfordringer, kan der være andre forhold, der gør det til regeringens problem. Problemet er, at fødselstallet og fertiliteten er faretruende lav. Danmarks Statistik har i 2014 begået to rapporter: Den ene konuderer, at fertiliteten, altså antal fødsler per kvinde, i 2013 var 1.67 det laveste i 24 år. Den anden rapport viser, at antallet af fødsler i 2013 var det laveste tal i 27 år. Kan det være, at der er flere, der vælger at få 1 eller 2 børn i stedet for 3 eller 4? Og er der i så fald strukturelle forhold, der kan løses politisk? Handler det om økonomi til en større bil, hvis man har 3 eller 4 børn? Handler det om ufleksible institutioners åbningstider eller lukkedage? Handler det om hjælp, når børnene igen er syge, og der ikke findes familie, der kan hjælpe? Kunne det i det hele taget tænkes, at ligestillingsministeren gad gøre sig den anstrengelse at undersøge de faktiske udfordringer i stedet for at benytte icheer om idboller? Det lave fødselstal og den lave fertilitet er regeringens problem. Den kan som minimum søge at forstå forholdene og foretage en kvalitativ undersøgelser af småbørnsfamiliers tanker om familieforøgelse. Ikke kun affeje den ene, der tør ytre sig om det, i en sådan grad, at de færreste andre tør åbne munden. Fri os for Pisa-undersøgelser i vuggestuen småbørn ANETTE HØJMARK, PÆDAGOG JEG HAR et foto af to børn, der sidder i græsset med en regnorm. Det er eftermiddag i en vuggestue, og de to børn har en rolig stund med glæde over hinandens selskab. Det er da muligt, at de to børn også lærer noget, mens de sidder der. Men det, der optager mig ved billedet, er den værdi, der ligger i, at børn gerne må bruge deres tid på at være sammen og være til. Oplevelsen af at kunne fordybe sig i glæde eller undren, eller hvad det nu er, der optager børnene, er rigtig vigtig for alle mennesker. Det gælder også vuggestuebørn. At de to børn oplever glæde, er ikke et resultat af, at deres pædagoger ikke har tid til at gennemføre planlagte voksenstyrede aktiviteter. Det er valg, vi som uddannede pædagoger tager, fordi vi ved, at et børneliv kan være rigere end blot at være en læreplads. Selvfølgelig skal vuggestuebørn lære. Det gør de i et tempo, vi andre ville få åndenød af. Tænk på tre år at komme fra total afhængighed af andre til at være et aktivt kommunikerede og legende barn. Men ud over at lære skal der også gives rum til at være. Det er en opgave, vi som pædagoger tager alvorligt, og derfor indretter vi vuggestens rammer, så der også bliver tid og plads til det. Børn skal ikke presses ind i en struktur, hvor vi hele tiden kan måle deres kunnen. Vi skal ikke have Pisa-test til vuggestuebørn.... Livet set gennem de hjemløses kameralinse BÆNKEN. En af fotografernes faste siddepladser. Den er udformet, så det ikke er muligt at lægge ned. Derfor må han finde sig et andet sted, når mørket falder på. tografer Jacob A. Riis og Jacob Holdt. Førstnævnte var i slutningen af 1800-tallet med sine fotos af levevilkårene i New Yorks slumkvarterer med til at sætte underassens elendige leveforhold på dagsordenen, og det samme var Jacob Holdt omkring 100 år senere med sine Amerikanske Billeder fra sine rejser rundt i de fattiges USA. Selv i dag, hvor man i sin dagligdag og på de sociale medier støder på flere fotos end nogensinde før, har det enkelte foto ikke mistet sin evne til at sige mere end tusind ord. Fotografiet kan give den enkelte et andet sprog at fortælle med end det skrevne ord, som for en del socialt udsatte ikke altid er lige let at benytte. NÅR FOTOGRAFIERNE udstilles på Bremen Teater, opstår et tredje rum et sted, som hverken ejes af den hjemløse eller beskueren, men i højere grad er et fællesareal, hvor de to kan mødes. Om beskueren i sidste ende vil have en anden forståelse af hjemløshed, kan vi selvfølgelig ikke vide. Vi kan dybest set heller ikke vide, om beskueren overhovedet vil se fotografierne som kunst, og skønt vi flittigt benytter begrebet kunst i denne kronik, er vi ikke specielt optaget af, hvorvidt de produkter, der bliver udstillet på Bremen Teater, kan defineres som ægte kunst, kunsthåndværk, amphug eller noget helt fjerde. Det lader vi fagkundskaben vurdetrykke sig kreativt. Hvis det var tilfældet, kunne man, for at sige det lidt groft, jo bare sende alle hjemløse på kunsthøjskole. Skulle nogen foranlediges til at tro, at man med en forproduceret snuptagsløsning kan hjælpe den enkelte, har mange års arbejde med hjemløse vist os, at dette ikke er tilfældet. SIDEN 1997 har vi i hjemløseorganisationen projekt UDENFOR lavet socialt arbejde med de allermest udsatte mennesker på gaden i København, som lever mere eller mindre isoleret, og som slås med en række komplekse og sammensatte problemer, der spænder fra misbrug og psykiske lidelser hen over økonomiske problemer, sundhedsproblemer, ensomhed og brudte bånd med familie og venner. Vi har gennem årene lært vigtigheden af at møde de hjemløse der, hvor de er i byens rum og ikke tage udgangspunkt i misbrug, diagnoser eller nationalitet. Og vi har lært vigtigheden af, at man bevæbner sig med den nødvendige tid og tålmodighed til at få skabt en tillidsfuld relation til den hjemløse, som ofte har årelange svigt med i baggagen. Det igangværende fotoprojekt kan kun lade sig gøre, fordi vi i forvejen, over en længere periode, har opbygget et tillidsfuldt forhold til den enkelte hjemløse og tilbudt vores hjælp med hans mest påtrængende problemer lige fra at skaffe en sovepose, servere et måltid varmt mad, tage en snak over en kop kaffe, tage med på hospitalet, til møde ved kommunen eller noget helt andet. Vores samarbejde med Os Imellem på Bremen Teater er det nyeste skud på stammen, efter at vi i de seneste år har stået bag arrangementer, hvor vi ved at benytte kunst og kultur har sat hjemløshed på dagsordenen i den offentlige debat. For nylig samlede Os Imellem og CPH:DOX en broget flok på små 400 unge og gamle, husejere, lejere og hjemløse til visning af en dokumentar på Bremen Teater om hjemløse, der lever i New Yorks Subway. I forbindelse med filmvisningen holdt en af projekt UDENFOR s gadeplansmedarbejdere et oplæg om den aktuelle hjemløsesituation i Københavns gader. Vi har desuden afholdt bogcafeer, hvor forfattere har læst op af værker, der kredser om udstødelse. Og vi har samarbejdet med kunstneren Jens Galschiøt om et projekt, hvor han lavede 13 forskellige bronzeskulpturer, der symboliserer fattigdom og hjemløshed. Figurerne har i de senere år været udstillet i en række europæiske lande, og en af figurerne har netop fået permanent plads i Europaparlamentet, hvor den forhåbentlig vil være politikerne en daglig påmindelse om de mest udsatte unionsborgeres levevilkår. Vi har også brugt kunsten mere aktivi- re. Men det er vores håb, at udstillingens billeder kan medvirke til, at beskueren bliver indigneret og får sat sin selvforståelse i spil i forhold til de mennesker, som lever et liv på gaden, og som det er så let at distancere sig fra ud fra en tanke om, at vedkommende selv har valgt sin situation. I sidste ende håber vi, at et projekt som dette vil være med til at præge debatten om socialt udsattes levevilkår. Det er vores erfaring, at alle former for socialt arbejde rummer dilemmaer mellem på den ene side, hvad man som hjemløseorganisation vurderer er det rigtige for den enkelte, og hvad den enkelte synes er bedst for vedkommende selv. Ikke altid er organisationen og den enkeltes opfattelse af problemer og løsninger de samme. Som organisation skal vi være opmærksomme på, at den hjemløse ikke skal spændes for vores socialpolitiske vogn, men at vi er åbne for deres perspektiver og valg af motiver. Det er i den forbindelse vigtigt for os at understrege, at vi ikke er så naive, at vi tror, at samfundet kan løse problemerne med udstødelse og hjemløshed ved blot at lade hjemløse få mulighed for at udstisk, som da vi ved sidste års kommunalvalg i nattens mulm og mørke dekorerede Københavns Rådhusplads med hundredvis af kridtsilhuetter for at gøre politikerne opmærksomme på deres ansvar for at hjælpe det stærkt stigende antal unge hjemløse. En kunstnerisk og kulturel tilgang til socialarbejde er ikke kun en fordel for den enkelte hjemløse og for samfundet. For os som hjemløseorganisation er det igangværende fotoprojekt en påmindelse om, at det er vigtigt at lytte til andre stemmer og sprog end tidens fremherskende bureaukratiske lingo, som til tider kan have sine fordele og berettigelse, men som desværre lige så ofte risikerer at fremmedgøre både os selv og de hjemløse og at skabe unødig stor afstand mellem os og dem. BIBI AGGER SVEN JOHANNESEN Udstillingen Udenfor finder sted imorgen 30. april på Bremen Teater. Den er en del af arrangementet Gaden som Hjem om byrummet for hjemløse. Arrangementet er gratis og åbent for alle.