HANDLEPLAN FOR LÆSNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDLEPLAN FOR LÆSNING"

Transkript

1 HOULKÆRSKOLEN [JANUAR 2013] [UDARBEJDET AF SKOLENS PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER, LÆSEVEJLEDERNE OG LEDELSEN LÆSNING PÅ HOULKÆRSKOLEN På Houlkærskolen er læsning en del af alle boglige fag. Vi følger dermed de Nye Fælles Mål. Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læsning som grundlag for læring, oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Handleplanen for læsning skal fungere som en hjælp for alle lærere på Houlkærskolen; som en rød tråd for læseundervisningen. Vores generelle model for læsning er Den interaktive læsemodel. DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL ILLUSTRERER ALLE DE OMRÅDER, DET ER NØDVENDIGT AT ARBEJDE MED, FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFÆRDIGHED HANDLEPLANEN FOR LÆSNING INDEHOLDER: Den interaktive læsemodel Forældrerollen i forhold til læsning Betragtninger om læsning Faste tiltag der understøtter elevernes læseudvikling Retningslinjer for test af læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet Procedurer for evaluering af læseundervisningen efter hvert klassetrin, således at progressionen fastholdes Læsevejledernes rolle PLC s rolle Varetagelse af elever med læsevanskeligheder Læseforståelsesstrategier

2 SIDE 2 Forældrerollen i forhold til læsning Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser. Forudsætningen for en god læseudvikling skabes derfor primært i hjemmet. At blive en god læser kræver forældres opbakning og interesse samt daglig læsning med en voksen. Samarbejde skole/hjem vedr. læsning: og læseundervisningen. - og den skriftsproglige udvikling og om læsning En tidlig indsats drøftes efter behov og forældre informeres om deres rolle i forhold hertil. Skole og hjem laver aftaler og samarbejder om barnets læsning

3 SIDE 3 BETRAGTNINGER OM LÆSNING En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. VIDEN OM VERDEN Vores Viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten. VIDEN OM SPROG Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller om pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger, end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram.

4 [JANUAR 2013] SIDE 4 VIDEN OM TEKSTER Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forvent- ninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende det vil dermed have stor betydning for den samlede forståelse. BOGSTAV-LYD OG ORDKENDSKAB Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. HUKOMMELSE OG METABEVIDSTHED Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning

5 SIDE 5 LÆSNING I INDSKOLINGEN Generelle betragtninger Når man spørger børn, hvad de skal lære, når de kommer i skole, vil de fleste svare, at de skal lære at læse. Et vigtigt mål for Houlkærskolen er netop at sørge for, at alle elever får mulighed fo r en velly kke t læse/ skriveudvikling. I dag indgår læsning og skrivning i samtlige af skolens fag, i stort set alle uddannelser, på arbejdspladsen, i hjemmet og i samfundslivet. Gode læsekvalifikationer er altså et krav fra det moderne samfund. Men læsning er ikke mindst viden, oplevelser og erfaringer. Dette gælder i menneskets arbejds- og uddannelses liv, men også i fritiden. På Houlkærskolen betragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og igennem et helt skoleliv. Derfor skelner vi ikke imellem dem, og når vi i nedenstående beskrivelse skriver læsning, menes der begge dele af læseudviklingen altså både skrive- og læseudviklingen. Læsning er et sprog Prøv at forestille dig bare én dag ikke at kunne læse, ingen bustider, ingen skilte, ingen tekst på arbejdet, ingen beskeder, ingen huskesedler, ingen tv-tekster osv. Det ville være en meget mærkelig dag! Læsning er sprog og derfor en livslang og dynamisk proces, der starter allerede før skolestart. En proces hvor menneskets aktivitet og nysgerrighed er vigtig, og en proces hvor anerkendelse af samme fra omverden er en afgørende faktor. Meget tidligt begynder børn at lege med sproget. De laver lyde, efterligner tone og rytme i de voksnes tale, de aflæser fagter og ansigtsudtryk. Små børn nyder at lytte til kendte børnerim og børneremser og at lege klappekage og erfare og opleve gentagelser ved oplæsning. Disse ting udvikler børns sprog. Hver gang noget lykkes for barnet, udvikler det sig. Barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Forældreindflydelse For at give barnet de bedste muligheder for at lære at læse og skrive, kan elevernes forældre i samarbejde med skolen hjælpe meget. Det er rigtig godt, hvis barnet er vant til at få læst op. Jo mere højtlæsning et barn har været præsenteret for, jo større lyst har det til selv at lære at læse, og jo større forudsætninger for sprog har barnet, og dermed en god bagage til den videre læse/skrive udvikling. Det er også vigtigt, at børnene får en viden om, at læsning og skrivning er vigtige redskaber, der gør det muligt for dem at foretage sig mange ting i deres liv. Læsevanskeligheder Houlkærskolens overordnede strategi for børn med læsevanskeligheder er, at de får læsehjælp så tidligt som muligt. Dette kræver en tidlig opsporing af disse børn så de kan få en så hurtig, intensiv og kvalificeret indsats som muligt. Dette foregår i indskolingen. Tiltagene følges op på mellemtrinnet og i overbygningen hvis der er behov for det.

6 SIDE 6 Plc - tiltag i forbindelse med undervisningen I KLASSE Klasserne deler ofte en udlånstime, så der er 2 klasser pr. lektion. Klasserne har bibliotekaren hver anden uge, den modsatte uge er der alm. selvudlån for eleverne bistået af klasselæreren. Eleverne introduceres for PLC og lærer vores opstilling at kende. De kender således hurtigt billedbogskrypten, billedfagbøger især med dyr, små læselet bøger til selvlæsning og gode oplæsningsbøger til hjemmet. Eleverne præsenteres for de forskellige områder af vores udstilling, ugens opgave, en billedbog, en oplæsning, eller omtale af et eller andet, der er aktuelt i øjeblikket. Formidlingen af gode historier fra bøgernes verden er absolut i højsæde. Dernæst gøres et stort arbejde for at vejlede den enkelte elev i valg af bog, måske også en højtlæsningsbog til at tage med hjem. Her medvirker såvel bibliotekar som dansklærer. Eleverne introduceres grundigt i læselet afdelingen - både den skønlitterære og den faglitterære afdeling, ligesom billedbøger selvfølgelig har en stor plads i formidlingen på disse årgange. Der orienteres ligeledes grundigt i forhold til det at passe på bøgerne derhjemme og i skoletasken. Biblioteksorienteringsopgaver kunne være lette alfabetiseringsøvelser, sortering af bøger i billedbøger og billedbilledfagbøger, eventyr, rim og remser o.s.v. Derforuden findes der på PLC kasser med spændende bladre-bøger, som ikke er til hjemlån. Læsebånd alle årgange. I forbindelse med læsebånd, som kører i forskelle perioder af skoleåret, yder PLC en ekstra indsats i forhold til at pakke relevante bogkasser til de forskellige klassetrin, ligesom vi yder en udvidet service i forhold til vejledning af den enkelte elev. Dette omfatter også en udvidet indsats omkring engelske bøger og fagbøger til faglig læsning. Makkerlæsning indskoling. Vi har indkøbt nogle kasser med lixede bøger fra lix 5 til lix 20. Alle bøger er indkøbt i mindst 2 eksemplarer og anvendes til makkerlæsning i undervisningen fortrinsvis i 1. og 2. klasse. PLC - TILTAG I FORBINDELSE MED UNDERVISNINGEN I 3. KLASSE kl. har en ugentlig udlånstime med bibliotekar og dansklærer. Eleverne præsenteres for et område af vores udstilling, ugens opgave, eller måske en ny roman, web-sites på vores netop koblede faldskærm, en oplæsning, eller omtale af et eller andet, der er aktuelt i øjeblikket. Desuden gøres et stort arbejde for at vejlede den enkelte elev i valg af bog, ligesom vi slår et slag for læsning af bøger i serier. Her medvirker såvel bibliotekar som dansklærer. Inden udlånstimen har læreren måske ønsket, at bibliotekaren finder skønlitteratur om et bestemt emne, f.eks. mobning, skilsmisse el. lign. Eleverne introduceres grundigt for hvordan de bliver selvhjulpne på PLC, både i forhold til opstilling på fagbiblioteket og i forhold til skønlitteraturafdelingen. Eleverne introduceres for søgning i vores base ligesom vi ofte hjælper med søgning på viborgbase.dk. Vi kører fast med Ugens opgave, som oftest lægger sig op af en af vore udstillinger. Ny opgave kører hver anden uge med bogpræmier. På dette trin bidrager klasserne ofte med boganmeldelser til vore udstillingshylder. Både almindelige anmeldelser og kreative anmeldelser. Dette bruges meget i formidlingen i forhold til andre klasser på PLC. Relevante biblioteksorienteringsopgaver er, at finde bøger skrevet af bestemte forfattere. Præsentation af decimalklassesystemet. Kendskab til vores hylde med opslagsbøger. Kendskab af enkle søgemaskiner på nettet, ligesom brugen af skoleintra anvendes på vores fladskærm.

7 SIDE 7 LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER SAMT Overlevering fra børnehave til skole: Houlkærskolen har fast procedure herfor jf. Overleveringsmodel: Overgang fra dagtilbud til skole. Se bilag 1. Forældresamarbejde: Forældrene informeres om deres betydning for læseindlæringen og der henvises til skolens handleplan for læsning. Forældrene opfordres til at læse og samtale med deres barn ud fra de informationer de har fået fra skolen. Undervisning: - eksempler på aktiviteter: Hop ombord i Lyd og ord - et fastlagt program med legende indgang til indlæring af bogstav/lyd understøttet af håndfonemer. Dialogisk oplæsning - periodevist fokus på ordkendskab via oplæsning. Børnestavning - der arbejdes med elevernes skrivning, da den er med til at understøtte deres læsning. AT GØRE ELEVERNE SPROGLIGT PARATE TIL DEN FREMTIDIGE LÆSE OG SPROGINDLÆRING Læsevejlederen: Læsevejlederen foretager i samarbejde med børnehaveklasselederen sprogvurderinger samt læsekonferencer i september og i maj. Læsevejlederen kan derudover bidrage med råd og vejledning om læsning i den almene undervisning. TRINMÅL EFTER 0. KLASSE Mundtligt: sproglig parat til at lære at læse har et rimeligt ord - og begrebsforråd sætter pris på en god historie er fonologisk opmærksom Læsning: kan læse sit eget navn kan legelæse kender læseretningen kender bogstavernes navne og lyde kan høre forlyd Skrivning: kan skrive sit eget navn kan legeskrive til tegninger forstår at skrift kan bruges til noget

8 [JANUAR 2013] SIDE 8 LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven har lyst til at læse, og kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave. Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter. EVALUERING OG SÆRLIGE TILTAG I september og maj foretager børnehaveklasseleder en sprogvurdering. Her testes eleverne i bogstavkendskab, fonologisk opmærksomhed samt ordkendskab. Læsevejleder foretager en individuel prøve med de børn, der ikke klarer læseevaluerings-opgaverne tilfredsstillende. Der rettes særlig opmærksomhed mod de elever, som har behov for støtte og kommende dansklærer i 1. klasse informeres på læsekonferencen i juni.

9 SIDE 9 LÆSNING I 1. KLASSE Overlevering fra 0. kl klasse: Houlkærskolen har fast procedure herfor jf. Overleveringsmodel: overgang fra klasse. Se bilag 2. Forældresamarbejde: Ved første forældremøde orienteres om vigtigheden af og skolens forventninger til et samarbejde om gode læserutiner. FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER, AT GIVE ELEVERNE MULIGHED FOR AT ERFARE, AT LÆSNING OG SKRIVNING KAN GIVE OPLEVELSER OG VIDEN AT STIMULERE ELEVERNES LÆSE OG SKRIVELYST Undervisning eksempler på tiltag: Læsebånd: Periodevist eller dagligt. Skrivevejen ind i læsning: Opdagende skrivning (børnestavning samt ortografisk korrekt skrivning af hyppige småord) Læseskub: Iværksættelse af tidlig læsehjælp for elever med behov for det. Læsevejleder: Læseevaluering i december med henblik på udvælgelse af Læseskub -elever. I marts foretages ligeså læseevalueringer og læsevejleder indberetter resultat til læsekonsulent. Læsekonference i maj. Herefter koordinerer læsevejleder med pædagogisk leder om kommende års ressourcetildeling til elever der har brug for foregribende støtteundervisning. Læsevejlederen giver løbende råd og vejledning om læsning i den almene undervisning.

10 [JANUAR 2013] SIDE 10 LÆSNING I 1. KLASSE MÅL - TRINMÅL FOR 1. KLASSE Mundtligt: fortælle et hændelsesforløb uden hjælp Samtale om tekster eleven har hørt eller set. E r s t a t t e l y t t e / talesituation med en læse/skrivesituation. Læsning: a n v e n d e a l f a b e t e t (artikulation, lyd, navn, form) Skelne mellem vokaler og konsonanter Opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser Finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord. Læse enkle tekster med forståelse (lix 5-10). Skrivning: skrive små, enkle tekster, som eleven selv kan gengive for andre, ex. vha. børnestavning Stavning: kunne anvende stavning svarende til trin 1 omsætning af lyd og bogstaver til ord. TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv. ARBEJDET MED LÆSNING FREMGÅR AF ÅRSPLANERNE EVALUERING OG SÆRLIGE TILTAG December: Dansklærer foretager gruppeprøve med henblik på udvælgelse af Læseskub-elever. Læsevejleder foretager individuel prøve med de elever som ikke klarer prøven tilfredsstillende. Læseskub foretages af læsevejleder efter jul. Marts: Dansklærer foretager Ordlæseprøve (nye test). Resultat gives til læsevejleder. Maj: Læsekonference - særlige tiltag i kommende skoleår drøftes. Elever med særligebehov i 2. klasse indberettes til koordineringsteam og pædagogisk leder.

11 SIDE 11 LÆSNING I 2. KLASSE Forældresamarbejde: Ved forældremøde orienteres om vigtigheden af og skolens forventninger til et samarbejde om gode læserutiner. Læsekontraktmodel kan evt. opstartes. Undervisning; eksempler på tiltag: Læsebånd: Periodevist eller dagligt fremgår af årsplanen. CD-ord: Eleverne får kursus i brug af CD-ord af specialvejleder. Cooperative Learning: Såvidt som muligt implementeres læringsprincipper fra CL i den daglige undervisning. Læseskub - fortsat: Iværksættelse af tidlig læsehjælp for elever med behov for det. FORMÅL: AT ELEVEN FORTSAT HAR LYST TIL AT LÆSE OG SKRIVE AT ELEVEN KAN ANVENDE LÆSNING OG SKRIVNING I HVERDAGEN Læsevejleder: Screener i foråret 2. årgang for elever med risiko for dyslektiske vanskeligheder (DVO) - med henblik på indstilling til VAKSundervisning i 3. kl. Indberetter til læsekonsulent. Råd og vejledning i forbindelse med national test i læsning samt efterfølgende læsekonference. Råd og vejledning om læsning i den almene undervisning. AT ELEVEN FÅR OPLEVELSEN AF, AT LÆSNING GIVER OPLEVELSER AT ELEVEN BRUGER LÆSNING TIL OPLYSNING OG INFORMATION AT BRUGE SKRIFT SOM EGENTLIGT KOMMUNIKATIONSMIDDEL MÅL - TRINMÅL FOR 2. KLASSE Læsning: skelne lyde, sætte lyde/bogstaver sammen og læse nye ord Søge forklaring på ukendte ord. læse lette tekster uden hjælp (lix 10 15) anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere) anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning) Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste. Skrivning: Læse fiktive, ikkefiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad Begynde at læse sig til viden i faglige tekster Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste Udvikle begyndende læserutiner Finde og vælge bøger til egen læsning Læse lette norske og svenske ord og sætninger. skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster Finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning Stavning: Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning. Skrive berettende skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift anvende computer og tekstbehandling Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser. udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2 stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel

12 [JANUAR 2013] SIDE 12 LÆSNING I 2. KLASSE TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende. EVALUERING OG SÆRLIG TILTAG Efterår: Frivillig national test for 2. kl. Marts: Læsevejleder foretager DVO-test på alle elever i 2. årgang samt indstiller til evt. VAKS-undervisning i 3. kl. National test i læsning - resultat indleveres til læsevejleder som følger op på læsekonference. Evaluering af skrivning/ stavning. Læsevejleder foretager individuel prøve med de børn, der ikke klarer prøverne tilfredsstillende. Særlige tiltag tages op på læsekonferencen i foråret.

13 SIDE 13 LÆSNING I 3. KLASSE FORMÅL: BEVARER OG FORTSAT UDVIKLER LYSTEN TIL AT LÆSE OG SKRIVE FÅR OPLEVELSER OG TILEGNER SIG VIDEN GENNEM LÆSNING AF FORSKELLIGE GENRER Overlevering fra 3. kl klasse: Houlkærskolen har fast procedure herfor jf. Overleveringsmodel: overgang fra klasse (fra indskoling til mellemtrin). Se bilag 3. Forældresamarbejde: Ved forældremøde orienteres om vigtigheden af og skolens forventninger til et samarbejde om gode læserutiner. Undervisning; eksempler på tiltag: Læsebånd: Periodevist eller dagligt. Faglig læsning: Der foranstaltes et forløb i faglig læsning og skrivning. STIFTER BEKENDTSKAB MED UDDRAG AF BØRNELITTERATUREN ANVENDER LÆSNING OG SKRIVNING I ALLE FAG OG PÅ TVÆRS AF FAGENE ERFARER, AT KROPSSPROG OG STEMMEFØRING ER VIGTIG I KOMMUNIKATION CD-ord: Eleverne får opfølgende kursus i brug af CD-ord af specialvejleder. Cooperative Learning: Så vidt som muligt implementeres læringsprincipper fra CL i den daglige undervisning. Læsevejleder: Råd og vejledning om læsetiltag i den almene undervisning. Råd og vejledning omkring læse og staveevaluering i foråret MÅL TRINMÅL FOR 3. KLASSETRIN samt afholdelse af læsekonference. Til denne deltager også kommende dansklærer på 4. årgang samt læsevejleder på mellemtrin. HENTER INSPIRATION TIL EGEN SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMULERING FRA DET, DER LÆSES, HØRES OG SES Mundtligt: lytte koncentreret til hinanden og stille relevante spørgsmål til det fortalte formulere egne synspunkter og forholde sig til andres fortælle og oplæse egne tekster reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning Læsning: læse ukendte tekster med stigende hastighed lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt begynde at skelne mellem fiktion og fakta forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20). Skrivning: omsætte sin egen fortælling til en skreven tekst begynde at arbejde med procesorienteret skrivning idémylder, tankekort og idéliste nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform anvende punktum korrekt, lave en overskrift og markere samtale i egne tekster kende anvendelsen af små og store bogstaver skrive en begyndende sammenhængende skrift anvende computer Stavning: Udnyttelse af lydfølgeregler - stavetrin 3 stave de almindeligste ord korrekt 120 ord arbejde med bøjningsendelser videreudvikle lydskelneevnen

14 [JANUAR 2013] SIDE 14 LÆSNING I 3. KLASSE TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren læser nu flydende med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning. EVALUERING OG SÆRLIGE TILTAG August: VAKS-lærer foretager 1. individuelle test (DVO) og planlægger VAKS -kursus Lyd for lyd på 3. årg. Efterår: National test 2. kl. gentages. Læsevejleder afholder herefter læsekonference. Marts: VAKS-lærer foretager 2. individuelle test (DVO) og indberetter evt. elever til Læsecenter til specialvejleder. Dansklærer tager SL 60 og ST 3 i foråret inden anden skole-hjem samtale. Læsevejleder koordinerer herefter med pædagogisk leder om kommende års behov for særlig støtte.

15 SIDE 15 LÆSNING I 4. KLASSE Undervisning; eksempel på aktiviteter: Læsebånd køres periodevist efterår og forår. Fokus på læsestrategier, automatisering af læsning, læseforståelse samt faglig læsning. C o o p e r a t i v e L e a r n i n g : Hvor det er muligt implementeres læringsprincipper fra CL i undervisningen. Læsevejlederen: Efter nationale læsetests afholder læsevejlederen en læsekonference. Læsevejlederen foretager individuel prøve af de elever, der ikke klarer prøverne tilfredsstillende. Læsevejlederen kan derudover bidrage med råd og vejledning om læsning i den almene undervisning. MÅL FOR LÆSNING I DANSK - NYE FÆLLES MÅL Det talte sprog: 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog læse: 2. anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 5. kende forskellige læseteknikker 6. tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad 7. udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt 8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 12. søge og vælge skønog faglitteratur på bibliotek og i digitale medier 13. læse lette og korte norske og svenske tekster KENDETEGN Ved afslutningen af 4. klassetrin er målet at, elevernes læsehastighed ved læsning af alderssvarende, skønlitterær tekst (lix 20-25) være ca ord pr. minut. EVALUERING OG SÆRLIGE TILTAG Efterår: Frivillig national test 4. klasse. Dansklærer tager ST 4 i marts samt tager eleverne til national læsetest i marts/april. Læsevejlederen foretager individuel prøve af de elever, der ikke klarer prøverne tilfredsstillende. Herefter koordinerer læsevejlederen med pædagogisk leder om kommende års ressourcetiltag til elever med behov for støtte.

16 GENERELT OM LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Forældresamarbejde: Der informeres på forældremødet i efteråret om, hvordan forældrene fortsat kan støtte barnets videre læseudvikling. PLC - TILTAG I FORBINDELSE MED UNDERVISNINGEN I 4-5. KLASSE kl. har en ugentlig udlånstime med bibliotekar og dansklærer. Eleverne præsenteres for et område af vores udstilling, ugens opgave, eller måske en ny roman, web-sites på vores netopkoblede faldskærm, en oplæsning, eller omtale af et eller andet, der er aktuelt i øjeblikket. Desuden gøres et stort arbejde for at vejlede den enkelte elev i valg af bog, ligesom vi slår et slag for læsning af bøger i serier. Her medvirker såvel bibliotekar som dansklærer. Inden udlånstimen har læreren måske ønsket, at bibliotekaren finder skønlitt. om et bestem emne, f.eks. mobning, skilsmisse el. lign. Eleverne introduceres grundigt i at blive selvhjulpne på PLC, både i forhold til opstilling både på fagbiblioteket og i skønlitteraturafdelingen. Eleverne introduceres i søgning i vores base ligesom vi ofte hjælper med søgning på viborgbase.dk. Vi kører fast med Ugens opgave, som oftest lægger sig op af en af vore udstillinger. Ny opgave hver anden uge med bogpræmier som gave. På dette trin bidrager klasserne ofte med boganmeldelser til vore udstillingshylder. Både almindelige anmeldelser og kreative anmeldelser. Dette bruges meget i formidlingen i forhold til andre klasser på PLC. Relevante biblioteksorienteringsopgaver er, at finde bøger skrevet af bestemte forfattere. Præsentation af decimalklassesystemet. Kendskab til vores hylde med opslagsbøger. Kendskab af enkle søgemaskiner på nettet, ligesom brugen af skoleintra anvendes på vores fladskærm. PLC - TILTAG I FORBINDELSE MED UNDERVISNINGEN I 6. KLASSE Vi gennemfører én skemalagt udlånstime for 6. og 7. årgang årg. præsenteres for en ny roman, en oplæsning, eller omtale af et eller andet, der er aktuelt i øjeblikket. Vi bruger ofte forfatteres hjemmesider eller andre relevante web-sites for at skærpe elevernes interesse. Desuden gøres et stort arbejde for at vejlede den enkelte elev i valg af bog. Her medvirker såvel bibliotekar som dansklærer. Inden udlånstimen har læreren måske ønsket, at bibliotekaren finder skønlitt. om et bestem emne, f.eks. 2. verdenskrig, fantasy, ungdomsproblematikker el. lign. Eleverne bliver gennem året introduceret yderligere i brugen af vores faglitteratur (decimalklassetal), da eleverne ofte kommer for at finde relevante bøger i forbindelse med forskelle opgaver i fagene. Vi udbygger elevernes færdigheder i informationssøgning, både i egne baser, på viborgbase.dk og på internettets andre søgemaskiner. Vi forsøger at lære eleverne en hensigtsmæssig søgeadfærd. Dette sker, når eleverne arbejder med forskellige opgaver ved computerbordene på PLC.

17 [JANUAR 2013] SIDE 17 LÆSNING I 5. KLASSE Undervisning eksempel på aktiviteter: Læsebånd køres periodevist efterår og forår. Fokus på læsestrategier, automatisering af læsning, læseforståelse samt faglig læsning. Cooperative Learning: Så vidt som muligt implementeres læringsprincipper fra CL i undervisningen. Læsevejlederen: Efter den frivillige nationale læsetest samt staveprøven afholder læsevejlederen en læsekonference. Læsevejlederen foretager individuel prøve af de elever, der ikke klarer prøverne tilfredsstillende. Læsevejlederen kan derudover bidrage med råd og vejledning om læsning i den almene undervisning. MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL Det talte sprog: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: Anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier kende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster KENDETEGN Ved afslutningen af 5. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af alderssvarende, skønlitterær tekst (lix 25-30) være ord i minuttet. EVALUERING OG SÆRLIGE TILTAG Efterår: National test 4. klasse gentages. Dansklærer tager ST 5 i marts. Efter læseprøven indleveres resultaterne til læsevejlederen, som efterfølgende afholder læsekonference. Elever som ikke klarede læseprøven tilfredsstillende retestes af læsevejlederen, særlige tiltag aftales med den pædagogiske leder eller specialundervisningsvejlederen.

18 SIDE 18 LÆSNING I 6. KLASSE Undervisning eksempel på aktiviteter: Læsebånd køres periodevist efterår og forår. Fokus på læsestrategier, automatisering af læsning, læseforståelse samt faglig læsning. Cooperative Learning: Så vidt muligt implementeres læringsprincipperne fra CL i undervisningen. Læsevejlederen: Afholder efter nationale læsetest samt staveprøve en læsekonference. Elever, som ikke klarede læseprøven tilfredsstillende retestes af læsevejlederen. Kan derudover bidrage med råd og vejledning om læsning i den almene undervisning. MÅL FOR LÆSNING I DANSK FRA NYE FÆLLES MÅL Det talte sprog: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier kende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning KENDETEGN Ved afslutningen af 6. klassetrin bør elevens læsehastighed læsning af alderssvarende, skønlitterær tekst (lix 30-35) være ord i minuttet eller højere. EVALUERING OG SÆRLIGE TILTAG Efterår: Frivillig national test 6. klasse. Dansklærer tager eleverne til nationale test i marts/april samt tager ST 6 i marts. Resultaterne indleveres til læsevejlederen, som efterfølgende afholder læsekonference. Særlige tiltag aftales med den pædagogiske leder eller specialundervisningsvejlederen.

19 Generelt om læsning i udskolingen I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder: læserens faglige ordkendskab Læserens genrekendskab (kendskab til teksttyper) læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede eksisterende viden læserens evne til at drage følgeslutninger læserens metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte) læserens kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne Forældresamarbejde: Der informeres på forældremødet i efteråret om, hvordan forældrene fortsat kan støtte barnets videre læseudvikling. PLC - TILTAG I FORBINDELSE MED UNDERVISNINGEN I 6-7. KLASSE PLC gennemfører én skemalagt udlånstime for 6. og 7. årgang årg. præsenteres for en ny roman, en oplæsning, eller omtale af et eller andet, der er aktuelt i øjeblikket. PLC bruger ofte forfatteres hjemmesider eller andre relevante web-sites for at skærpe elevernes interesse. Desuden gøres et stort arbejde for at vejlede den enkelte elev i valg af bog. Her medvirker såvel bibliotekar som dansklærer. Inden udlånstimen har læreren måske ønsket, at bibliotekaren finder skønlitt. om et bestem emne, f.eks. 2. verdenskrig, fantasy, ungdomsproblematikker el. lign. Eleverne bliver gennem året introduceret yderligere i brugen af vores faglitteratur. (decimalklassetal), da eleverne ofte kommer for at finde relevante bøger i forbindelse med forskelle opgaver i fagene. Vi udbygger elevernes færdigheder i informationssøgning, både i egne baser, på viborgbase.dk og på internettets andre søgemaskiner. Vi forsøger at lære eleverne en hensigtsmæssig søgeadfærd. Dette sker, når eleverne arbejder med forskellige opgaver ved computerbordene på PLC. PLC - TILTAG I FORBINDELSE MED UNDERVISNINGEN I KLASSE Tiltag fra PLC i forbindelse med undervisning i årgang på Houlkærskolen klasse har ikke nogen fast skemalagt time, der er dog adskillige positioner i udlånsskemaet, der er øremærket til disse årgange. Nogle klasser har efter lærerens ønske fået ½ udlånstime hver uge. Her udlånes efter samme koncept som på årgang. PLC har opfordret lærerne i klasse til at booke en bibliotekar, hvis de har brug for vores medvirken i forbindelse med en bestemt opgave, et tema eller andet klasserne låner ellers selv via selvudlån. Nogen elever meget andre slet ingenting. I forbindelse med projektopgaven i årg. laver PLC et tiltag, hvor en bibliotekar har åbent til sent om eftermiddagen, for at hjælpe eleverne igennem med materialesøgningen. Her kan de elever komme, der er interesserede, og som har yderligere brug for hjælp.

20 SIDE 20 LÆSNING I 7. KLASSE Overlevering fra 6. kl. - 7.kl. Houlkærskolen har fast procedure herfor jf. Overleveringsmodel: overgang fra klasse (fra mellemtrin til overbygning). Se bilag 4. Cooperative Learning: Så vidt muligt implementeres læringsprincipperne fra CL i undervisningen. Sparing fra CL-kyndige kan rekvireres. Undervisning Læsebånd køres periodevis gennem skoleåret. Faglig læsning prioriteres i alle fag. Se i øvrigt under generelt om læsning i udskolingen. Læsevejleder Efter nationale læsetest samt staveprøve afholder læsevejlederen en læsekonference. Læsevejlederen foretager individuel prøve af de elever, der ikke klarer prøverne tilfredsstillende. Læsevejlederen kan derudover bidrage med råd og vejledning om læsning i den almene undervisning. MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL (9. KLASSE) Det talte sprog: Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation Det skrevne sprog læse: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster KENDETEGN Ved afslutningen af 7. klassetrin er målet, at elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst bør være 220 ord i minuttet, eller højere. EVALUERING OG SÆRLIGE TILTAG Efterår: National test for 6. klasse gentages. Dansklærer tager ST 7 i marts måned. Efter læseprøven indleveres resultaterne til læsevejlederen, som efterfølgende afholder læsekonference. Særlige tiltag aftales med den pædagogiske leder eller specialundervisningsvejlederen.

21 SIDE 21 FORMÅL: LÆSNING I 8. KLASSE AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN SELVSTÆNDIG, AKTIV LÆSEINDSTILLING Undervisning eksempel på aktivitet: Læsebånd køres periodevist efterår og forår med fokus på læsestrategier og hastighed. Faglig læsning prioriteres i alle fag. Læsevejlederen: Afholder efter nationale læsetest samt staveprøve en læsekonference. Der støttes op om elever med særlige behov (terminsprøver/ begyndende afgangsprøvetræning) AT BEVARE OG UDVIDE LÆSELYSTEN SÅLEDES AT FLERE FORSKELLIGE GENRER LÆSES MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL (9. KLASSE) Det talte sprog: 1. læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Det skrevne sprog læse: 2. beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster 3. læse sprogligt udviklende tekster 4. bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 5. anvende hensigtsmæssige læseteknikker KENDETEGN 6. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 7. læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 8. læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 9. læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 10.fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 11.foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 12.læse norske og svenske tekster 1) På 8. Klassetrin trænes eleverne i at virke i afgangsprøvelignende situationer. Eleverne kan eksempelvis på skift holde foredrag for hinanden, under brug af hjælpemidler, som de selv arrangerer opsat. 2) Ved afslutningen af 8. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 225 ord i minuttet, eller højere. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. 3) Ved afslutningen af 8. klasse bør eleven kunne anvende alle tidligere indlærte notatteknikker selvstændigt. EVALUERING OG SÆRLIGE TILTAG Efterår: Frivillig national test 8. klasse Dansklæreren tager eleverne til nationale test i foråret. I marts tages ST8. Resultaterne indleveres til læsevejlederen, som efterfølgende afholder læsekonference. Elever, som ikke klarede prøverne tilfredsstillende retestes. Særlige tiltag aftales med den pædagogiske leder eller specialundervisningsvejlederen.

22 SIDE 22 FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER AT SKABE LÆSERE MED EN SELVSTÆNDIG, AKTIV LÆSEINDSTILLING AT BEVARE OG UDVIDE LÆSELYSTEN SÅLEDES AT FLERE FORSKELLIGE GENRER LÆSES LÆSNING I 9. KLASSE MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL Det talte sprog: 1. læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. Det skrevne sprog læse: 2. beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster 3. læse sprogligt udviklende tekster 4. bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 5. anvende hensigtsmæssige læseteknikker 6. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 7. læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 8. læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 9. læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 10.fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 11.foretage målrettet og kritisk søgning af skønog faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 12.læse norske og svenske tekster UNDERVISNING, - EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Læsning i fagene generelt Det forventes nu, at elevernes arbejde med læseformål og notatteknik er så automatiseret, at eleverne selvstændigt arbejder med at tilpasse notatteknikker til egne lærings og forståelsesstrategier. Dansk Eleverne skal trænes i forskellen på højtlæsning og oplæsning. I forbindelse med oplæsning af tekster kan der arbejdes med at lade elever vælge centrale tekststykker/uddrag som de finder særligt vigtige for tolkningen af teksten. På 9.årgang forudsætter vi, at eleverne mestrer de forskellige læsemetoder og har et bredt udvalg af forståelsesstrategier, de kan trække på. Det er lærerens opgave at fastholde eleverne i at være opmærksomme på hvilke læsemetoder de anvender og hvornår. Læreren skal ligeledes fastholde og opmuntre eleverne til at bruge forståelsesstrategier, når de læser. Faglig læsning prioriteres i alle fag. EVALUERING OG SÆRLIGE TILTAG - Støtte: til elever der har brug for støtte eller lignende koordineres mellem specialvejleder, læsevejleder og pædagogisk leder. - Folkeskolens afgangsprøve - UU-vejledning

23 [JANUAR 2013] SIDE 23 LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER OG ANDRE LITTERATURPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. (Brudholm) Strategierne deles i 4 hovedkategorier: hukommelsesstrategier: bruges til at repetere dele af teksten for at huske den organisationsstrategier: bruges til at skabe overblik elaboreringsstrategier: bruges til at bearbejde den nye viden, så den integreres med elevens baggrundsviden overvågningsstrategier: bruges til at evaluere egen forståelse Før læsning af en tekst Genrekendskab teksttypekendskab Forfatterkendskab Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene før læsningen begynder. Kendte og forventelige strukturer hjælper på læseforståelsen. Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter lad dem fortælle. Emnekendskab Fælles samtale om det emne, som teksten behandler. Periodekendskab Fælles samtale om den tid, teksten er skrevet i eller den tid, handlingen foregår i. Titlens betydning Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning. Svære ord Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så gennemgå dem med klassen, før eleverne skal læse teksten. Ordkendskabskort Svære, centrale ord eller begreber behandles grundigt på denne måde Stil deres nysgerrighed Hvis det er meningen at eleverne skal løse opgaver efter at have læst teksten, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at læse. Læsning er altid nemmere, hvis man kender formålet. VØL model Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleven lærer ved at læse teksten Tip en tekst Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til under læsning eller samlet gennemgang efter endt læsning. Lærers oplæsning Ind imellem kan det give en god forforståelse og sikre en god begyndelse for alle, hvis læreren læser den første bid af teksten højt. Under læsning af en tekst FARAO læsning Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig læsning, men den kan sagtens bruges til skønlitteratur også. Se eksempel på: Rollelæsning Sikrer at alle forstår hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære for eleverne. Der er 4 roller, en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat af det vigtigste indhold. Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger. Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Meddigtning Kan bruges på rigtig mange måder! Tvinger læseren til at forholde sig aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af det læste, men må gerne finde på nyt. Moddigtning Eleven må gerne lave om på noget af det læste. Hvad nu hvis Skyg en person Eleven noterer ned, hver gang der kommer oplysninger om en bestemt person i teksten. Citatmosaik Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde. Personen tegnes på et stykke papir og rundt om personen placeres talebobler med citater af personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er. Logskrivning Elevens egne tanker om det læste noteres ned undervejs. Lav overskrifter til kapitler afsnit eksempelvis gives en overskrift. God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert Synsvinkelskift I tekster med en jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåder og så selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturanalytiske begreb synsvinkel! Børn/voksne Lad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem om til voksne, men behold samme motiv og tema! Rigtig god øvelse til netop at sætte fokus på det, der ikke ændrer sig motiv og tema! Stikord/overstregning/ Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet. understregning Biodigt Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på. Linje 1: fornavn, linje2: 3 tillægsord om personen, linje 3: slægtsforhold 3 eksempler, linje 4: elsker/holder af/kan lide 3 eksempler, linje 5: Føler 3 eksempler, linje 6: trænger til 3 eksempler, linje 7: frygter 3 eksempler, linje 8: giver 3 eksempler, linje 9: ønsker 3 eksempler, linje 10: efternavn Hvem er du? kort Bruges til personbeskrivelser, fokus på indre personkarakteristik dobbeltnotat En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne og en kolonne, hvor de skriver, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse! Skal kun laves for korte tekststykker! Årsag-følge kort Bruges til at gennemskue led i forklarende, faglitterære tekster kompositionsdiagram mindmap Spændingskurve Sæt manglende oplysninger ind i teksten Tidslinje kolonnenotat Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier Fokus på komposition Øge opmærksomhed på alt det, der står mellem linjerne. Kan også bruges i matematik! Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Hald Ege skole Handleplan for læsning Læsning er alle fags moder, og det er derfor vigtigt, at eleverne får udviklet deres læsefærdigheder på alle klassetrin, og derved bliver rustet til at anvende forskellige

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Ringsted Lilleskole Læsepolitik Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk 0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012 Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Læsehandlingsplan Langholt Skole Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

I.del. Læsehandlingsplan. Indskolingen 0.til 3.klasse

I.del. Læsehandlingsplan. Indskolingen 0.til 3.klasse I.del Læsehandlingsplan Indskolingen 0.til 3.klasse Læsehandlingsplan for indskolingen, 0. til 3. Klasse. Forord Ålholm Skoles læsehandlingsplan er udarbejdet for at implementere Læsepolitik i Københavns

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige

Læs mere

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen 01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Gadstrup Skoles læsehandleplan Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats

Læs mere

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer:...

Læs mere

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012 Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Bruge talesproget til

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læsehandlingsplan. Formål

Læsehandlingsplan. Formål Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

III.del. Læsehandlingsplan. Udskolingen 7. til 9.klasse

III.del. Læsehandlingsplan. Udskolingen 7. til 9.klasse III.del Læsehandlingsplan Udskolingen 7. til 9.klasse Læsehandlingsplan udskolingen, 7. til 9.Klasse. Forord Ålholm Skoles læsehandlingsplan er udarbejdet for at implementere Læsepolitik i Københavns

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan.

Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan. Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Læse-skrivehandleplan

Læse-skrivehandleplan Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,

Læs mere

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst. Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og

Læs mere

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( )

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Fællesmål efter asse. talespret i samtale samarbejde kunne veksle mellem at lytte at ytre sig udvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle dramatisere give udtryk for fantasi,

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læseprofilen for Bislev skole

Læseprofilen for Bislev skole Læseprofilen for Bislev skole 1 Man begynder at læse, første gang man forstår et trykt ord, og man lærer noget om at læse, hver gang man læser. Indholdsfortegnelse 2 En fortælling om læsning på vores skole...3

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsebånd Friskolen Østerlund Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse LÆSEPOLITIK Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse Engbjergskolen Herning Kommune Læsepolitik på Engbjergskolen Overordnet formål... 2 Herning Kommune... 2 Morgenbånd...

Læs mere

II.del. Læsehandlingsplan. Mellemtrin 4.til 6..klasse

II.del. Læsehandlingsplan. Mellemtrin 4.til 6..klasse II.del Læsehandlingsplan Mellemtrin 4.til 6..klasse Læsehandlingsplan for mellemtrin, 4. til 6. Klasse. Forord Ålholm Skoles læsehandlingsplan er udarbejdet for at implementere Læsepolitik i Københavns

Læs mere

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning V E S T E R VA N G S KO L E N L Æ S E P O L I T I K A U G U S T 2 0 1 1 1. Læsepolitik I N D H O L D S F O R T E G N E L S E : 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...

Læs mere

Læsepolitik Ådum Skole

Læsepolitik Ådum Skole Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole.

Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole. Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole. 1 Asgårdskole ønsker et læringsmiljø, hvor lærerne har stor viden om læsning/læseundervisning og altid kan få yderligere vejledning og støtte fra skolens

Læs mere

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING JUELSMINDE SKOLE 1. UDGAVE EFTERÅRET 2013 UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser. Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening.

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening. SKOLEN PÅ LA COURS VEJ LÆSEPOLITIK 1. UDGAVE MAJ 2009 METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere