Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning"

Transkript

1 Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne for en god læseudvikling skabes primært i hjemmet. Skolen skal underbygge denne afgørende betydning, som forældrene har for barnets sprog- og læseudvikling. At blive en god læser kræver opbakning, interesse og at forældre læser dagligt med barnet. Læseundervisningen skal vedligeholde og videreudvikle de læse- og skrivefærdigheder, som det enkelte barn møder med i skolen. Barnet må udvikle gode læsevaner, fleksible og varierede læsestrategier i mødet med forskellige genrer og tekstformer, som grundlag for lyst til læsning i alle skolens fag. Gennem hele skoleforløbet skal elevens læsefærdigheder videreudvikles og vedligeholdes. Det gælder lige fra den begyndende og udforskende læsning, hvor afkodning kræver stor energi og opmærksomhed i søgning efter tekstens indhold, til den fortsatte læsning, hvor læsningen automatiseres og læseforståelsen kommer i fokus, og frem mod en flydende procesorienteret læsning med brug af varierede måder og strategier for læsning. Til støtte for læseforståelsen skal der i alle fag undervises i strategier for læsning af fagets tekster. Læsning er en aktiv meningssøgende proces, hvor læseren genskaber et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Læsefærdighed er således en kompleks proces, som involverer mange delfærdigheder, og defineres ofte som et produkt af afkodning og sprogforståelse. I denne meningssøgende proces aktiveres læserens viden om sprog(syntaks, semantik og pragmatik), viden om verden, metabevidsthed (at overvåge som læsning), hukommelse for tekst, ordkendskab (ordforråd og ordbilleder), bogstav-lyd kendskab samt viden om tekster (genre). Alle disse faktorer har indflydelse på elevens læsning og skal derfor helt fra skolestart medtænkes i læseundervisningen. Den interaktive læsemodel (Brudholm 2002 efter Ehri 1995) Viden om sprog -syntaks -semantik -pragmatik Viden om tekster Viden om verden Den centrale meningsskabende funktion Ordkendskab -ordbilleder -ordforråd Hukommelse for tekst Grafem-fonem kendskab Metabevidsthed Hele handleplanen findes på Holstebro Kommunes hjemmeside og ligger til grund for Birkelundskolens egen handleplan for læsning.

2 Børnehaveklassen Birkelundskolens handleplan for læsning At eleven fornemmer hvilken verden, der åbner sig via læsning, således at lærelysten fremmes. At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder. At gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogindlæring. I løbet af børnehaveklassen arbejdes der hen imod, at eleven lærer: At have kendskab til bogstavernes lyd, navn og form, herunder benævnelsen vokaler og konsonanter. Hovedvægten i indlæringen lægges på de små og trykte bogstaver. At anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger. At finde og skrive sit eget navn. At kunne rime. At lytte aktivt til oplæsning og fortælling og finde ud af, at en tekst har en oplevelses- og en meddelelsesværdi. At kunne fortælle en oplevet eller opdigtet historie med begyndelse, handling og slutning. At forstå, at der er sammenhæng mellem det skrevne og talte sprog. At finde forlyd i lydrette ord. At kunne lydstave ord med op til tre bogstaver. At kende læse- og skriveretning. At kunne legeskrive til egne tegninger. Opfyldelse af de enkelte delmål ved hjælp af forskellige undervisnings- og organisationsformer. En folder om læsning uddeles til forældrene og de informeres om deres betydning for læseindlæringen og bør opfordres til at læse med deres barn. Eleverne kan låne bøger med hjem fra skolens bibliotek og modtager vejledning fra skolens bibliotekarer. KTI (Kontrolleret TegneIagttagelse), samtalebilleder og Elbros sprogtest. Testen tages i august/september.

3 1. klasse At stimulere elevens læse- og skrivelyst. At give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder. I løbet af 1. klasse arbejdes der hen imod, at eleven lærer: At læse ukendte tekster på egen hånd af sværhedsgrad lix 5-10 med et alderssvarende indhold. At anvende alfabetet lyd, navn og form. At finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord. At opdele lydrette ord i fonemer og stavelser. At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb uden hjælp. At skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift. At skrive små historier. At erstatte en lytte/talesituation med en læse/skrivesituation. At kunne anvende stavning svarende til trin 1(omsætning fra lyd til ord). Der skal læses hver dag. Lærerens oplæsning, læsning af fællestekst og elevernes selvstændige læsning skal prioriteres højt. Der skal arbejdes med angrebsteknikker, lydering, prikkes vokaler og øves orddeling. Der bør være bøger og materialer i klassen, der er med til at give eleverne interesse for bøger og lyst til at læse. Arbejde skriftligt med børnestavning og have materiale i klassen, der giver skrivelyst. Arbejde med Pc-læsning og benytte ViTre til oplæsning. Hjemmene informeres i en folder om, hvordan de kan støtte læsningen i 1. klasse. Fælleskommunal test OS64 i marts måned tages af skolens testlærer.

4 2. klasse At eleven fortsat har lyst til at læse og skrive. At eleven kan anvende læsning og skrivning i hverdagen. At eleven får oplevelsen af, at læsning giver oplevelser. At eleven bruger læsning til oplysning og information. At bruge skrift som egentligt kommunikationsmiddel. I løbet af 2. klasse arbejdes der hen imod, at eleven lærer: At skelne lyde, sætte lyde/bogstaver sammen og læse nye ord. At læse tekster af sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold. At anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning). At genfortælle indholdet af læste og skrevne tekster At der er forskel på det talte og skrevne sprog. At sproget består af forskellige ordklasser. At udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama. At skrive enkelte tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr. At anvende computeren til pc-læsning og skrivning. At anvende stavning svarende til stavetrin 2 (stave lydret). At der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel (de betingede udtaler) For nogle elever kan det være lettere at skrive sig ind i læsningen, da en mangelfuld fonemanalyse ikke stopper skrivningen, men hvor læsningen til gengæld kan gå i stå hvis eleven endnu ikke magter fonemsyntesen. Derfor skal såvel læsning som skrivning prioriteres højt i det daglige arbejde. I arbejdet med afkodning møder eleverne relativ lette, lydrette tekster og de vil sjældent få vanskeligheder med at forstå hvad de læser. Syntaksen vil være enkel og elevernes ordforråd vil forblive uændret, hvis der ikke også i undervisningen også bliver fokuseret på læseforståelsen og udvikling af ordforråd. Differentieret læseundervisning, der tilgodeser elevens læseudvikling her kan være med til at give gode læseoplevelser. Klasseværelset bør give inspiration og lyst til at læse og skrive. National test i læsning OS 120 i april måned tages af skolens testlærer.

5 3. klasse At eleven fortsat bevarer og udvikler lysten til at læse og skrive. At eleven anvender læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene. At eleven stifter bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen. At eleven tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer. I løbet af 3. klasse arbejdes der hen imod, at eleven lærer: At læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix med et alderssvarende indhold). At læse ukendte tekster med stigende hastighed. At lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt. At kunne begynde at skelne mellem fiktion og fakta. At forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i f.eks. dansk- eller matematikbogen. At genfortælle indholdet af læste og skrevne tekster. At reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper. At beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning. At omsætte sin egen fortælling til en skreven tekst. At begynde at arbejde med procesorienteret skrivning idémylder, tankekort osv. At nuancere indholdet og sproget i egne skriftlige produktioner. At bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform. At kende til anvendelsen af små og store bogstaver og anvende punktum korrekt. At skrive en begyndende sammenhængende skrift. At kunne udnytte det fonematiske princip svarende til stavetrin 2 og samtidig kende til mange af de betingede udtaler. At stave de almindeligste 120 ord korrekt. At kunne stavelsesdele. Undervisning i faglig læsning suppleret med et fagligt læsekursus. Arbejde med mange forskellige teksttyper og tale om hensigt, afsender og modtager. Det er også vigtigt at eleverne allerede i 3. klasse kan begynde at vurdere læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier, det vil være hensigtsmæssigt at anvende. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Det kan være i form af præsentation af bøger, lave en bogorm, der viser hvor mange bøger der bliver læst i klassen og f.eks. sætte fokus på læsehastighed i en periode. Læseforståelsen kan man arbejde med ved at lade eleverne skrive spørgsmål til en læst tekst, arbejde med mundtlige og skriftlige referater og have fokus på det litterære arbejde der kan foregå inden man skal læse en tekst. Forforståelse og udvidelsen af elevernes ordforråd er udgangspunktet for en god læseforståelse. DVO screening i august tages af skolens testlærer. Fælleskommunal test SL 60 i marts måned.

6 4. klasse At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og varierede tekster. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling og med en stadig lyst til at læse. I løbet af 4. klasse arbejdes der hen imod, at eleven lærer: At læse tekster af sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold og en læsehastighed på ord i minuttet. At læse og reflektere over forskellige alderssvarende skønlitterære tekster At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. At søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk. At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. At læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste. At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner. At læse lette og korte norske og svenske tekster At nuancere skriftsproget gennem fortsat arbejde med sproglære At anvende fortælleteknik og komposition i sin skriveproces At anvende stavetrin 3 udnyttelse af lydfølgeregler. Eleverne er nu bevidste om forskellen på lydrette og ikke lydrette ord. De staver de lydrette ord rigtigt, men har stadig fejl i mange af de ikke lydrette ord. At læse med en blyant i hånden vil aktivere læseren og holde fokus på tekstens indhold. Træne genrekendskab og samtidig arbejde med begreberne at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne (Birkelundskolen har et klassesæt af Tid til læseforståelse ). Hold øje med hvor meget den enkelte elev læser i løbet af året og hvordan læsehastigheden udvikler sig. Stil krav om, at der skal læses hver dag. Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af et år. Udvælg de læseforståelsesstrategier klassen skal arbejde med (i alle fag), og som kan støtte læsningen og udbyttet af en tekst. Hjemmene informeres i en folder om, hvordan de fortsat kan støtte deres barns læseudvikling. National test i læsning. SL 40 i april måned tages af skolens testlærer.

7 Mål for læsning i fagene i 4. klasse: I løbet af 4. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i matematik lærer: At læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. At læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. At løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Lær eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker. I løbet af 4. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i natur/teknik lærer: At arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Nye og vigtige ord skrives op evt. i et specielt hæfte så eleverne samler fagets ord, der så kan bruges som ordbog for natur/teknik. I løbet af 4. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i historie og kristendomskundskab lærer: At kunne forstå og genkende den berettende teksttype. At kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion. At være bevidst om eget udbytte af læsningen. At få kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. At kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje. Den berettende teksttypes vigtigste træk gennemgås ud fra fagenes tekster. Stikord, resumé og tidslinje bruges i arbejdet med at skabe læseforståelse.

8 5. klasse At elevens lyst til og interesse for at læse og skrive bevares og udvikles At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene At eleven anvender læsning både i og uden for skolen At eleven udvikler sin evne til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art. I løbet af 5. klasse arbejdes der hen imod, at eleven lærer: At læse tekster af sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold og en læsehastighed på ord i minuttet. At læse og reflektere over forskellige slags tekster såvel skønlitterære som faglitterære. At nærlæse og forholde sig kritisk og analyserende til teksten under læsningen At søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. At fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat At læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål. At læse og anvende billeder, skemaer, diagrammer, kurver og tabeller i faglige tekster At læse skærmtekster og søge i databaser At være opmærksom på mediernes forskelligartede fremlæggelsesform At læse lette og korte norske og svenske tekster At udtrykke sig sammenhængende og varieret såvel mundtligt som skriftligt At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. Udvikle og vedligeholde gode læserutiner. At anvende stavetrin 4 udnyttelse af det morfematiske princip. Eleverne er sikre i stavningen af lydrette og ikke lydrette ord, men får stadig fejl, fordi de forveksler morfemer eller overgeneraliserer. At læse for at lære. Der undervises i strategier til læseforståelse før, under og efter læsning. Det er også vigtigt at eleverne i 5. klasse kender mange forskellige genrer og kan tilpasse læsemåde. Eleverne skal undervises i at nærlæse, punktlæse og oversigtslæse. Hold øje med hvor meget den enkelte elev læser i løbet af året. Stil krav til eleverne om, at der skal læses hver dag. Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år. Et godt udgangspunkt vil være sider i løbet af året. Elever, der har afkodningsvanskeligheder, skal have mulighed for at få alderssvarende læseoplevelser ved brug af it kompenserende værktøjer. Der skal være ordbøger tilgængeligt i klassen. Fælleskommunal test LÆS 5 i februar tages af skolens testlærer.

9 Mål for læsning i fagene i 5. klasse: I løbet af 5. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i matematik lærer: At læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. At læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. At løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Lær eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker. I løbet af 5. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i natur/teknik lærer: At arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Nye og vigtige ord skrives op evt. i et specielt hæfte så eleverne samler fagets ord, der så kan bruges som ordbog for natur/teknik. I løbet af 5. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i historie og kristendomskundskab lærer: At kunne forstå og genkende den berettende teksttype. At kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion. At være bevidst om eget udbytte af læsningen. At få kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. At kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje. Den berettende teksttypes vigtigste træk gennemgås ud fra fagenes tekster. Stikord, resumé og tidslinje bruges i arbejdet med at skabe læseforståelse.

10 6. klasse At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten At eleven gennem aktivitet og fordybelse fastholder og uddyber gode læsevaner At eleven både i og uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål At eleven gennem egen aktivitet udbygger skriftsprogskompetencen og tager ansvar for egen læse- og skriftsprogsudvikling I løbet af 6. klasse arbejdes der hen imod, at eleven lærer: At kunne læse tekster af sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold og en læsehastighed på mindst 175 ord i minuttet med god forståelse og indlevelse. At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. At søge ordforklaringer til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. At kende forskellige læseteknikker. At læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål. At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. At fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. At søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. At anvende stavetrin 4 udnyttelse af det morfematiske princip. Eleverne er sikre i stavningen af lydrette og ikke lydrette ord, men får stadig fejl, fordi de forveksler morfemer eller overgeneraliserer. Ordbøger og it skal være tilgængeligt, så eleverne kan søge svar på ord de ikke forstår eller kan stave til. Fokus på læseforståelse og læseforståelsesstrategier. Læsehastigheden skal måles flere gange i løbet af skoleåret og antal læste sider skal mindst være på 3000 sider i løbet af skoleåret. National test i læsning. Fælleskommunal test TL1 tages i september af skolens testlærer.

11 Mål for læsning i fagene i 6. klasse: I løbet af 6. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i matematik lærer: At læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. At læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. At løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Eleverne arbejder videre med at bruge procesnotater ved tekststykker evt. ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. Udarbejde en matematikordbog. Her kan evt. fokuseres på at matematiksprog ofte benytter bydeform. I løbet af 6. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i natur/teknik lærer: At arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Nye og vigtige ord skrives op evt. i et specielt hæfte så eleverne samler fagets ord, der så kan bruges som ordbog for natur/teknik. I løbet af 6. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i historie og kristendomskundskab lærer: At kunne forstå og genkende den berettende teksttype. At kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion. At være bevidst om eget udbytte af læsningen. At få kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. At kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje. Den berettende teksttypes vigtigste træk gennemgås ud fra fagenes tekster. Stikord, resumé og tidslinje bruges i arbejdet med at skabe læseforståelse. Arbejde med kildekritik. Introducere VØL modellen.

12 7. klasse At eleven gennem fordybelse i litteraturen fortsat bevarer læselysten At eleven både i og uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål At eleven fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse At eleven gennem egen aktivitet udbygger skriftsprogkompetencen og tager ansvar for egen læse- og skriftsprogsudvikling I løbet af 7. klasse arbejdes der hen imod, at eleven lærer: At læse tekster af sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold og en læsehastighed på mindst 200 ord i minuttet. At læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation. At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster. At læse sprogligt udviklende tekster. At bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. At anvende hensigtsmæssige læseteknikker. At læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet. At læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste. At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. At læse norske og svenske tekster. At foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. At udtrykke sig så sammenhængende og varieret som muligt såvel mundtligt som skriftligt. At anvende stavetrin 5 beherskelse. Eleverne behersker nu stort set stavningen uden fejl. Nogle elever læser nu meget og af lyst, men andre skal holdes i gang for at udvikle deres ordforrråd, ordforståelse og læsehastighed. Stil derfor stadig krav om at der dagligt bliver læst gerne i forskellige genrer. Mål jævnligt læsehastighed og antal læste sider (mindst 3000 sider). Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres. Det talte sprog skal fortsat være i fokus. Brug evt. nogle af strukturerne fra Cooperative Learning til at aktivere alle elever i f.eks. at skulle tage stilling til et aktuelt emne. It skal anvendes når det falder naturligt. Både som arbejdsredskab og som søgemaskine. Elever, der har brug for it-kompenserende hjælp til afgangseksamen skal allerede nu bruge det som redskab i dagligdagen. Genrekendskab, læsemåde, læsehastighed og forståelse er vigtige nøgleord at tænke ind i den daglige undervisning. Hjemmene informeres i en folder om, hvordan de fortsat kan støtte deres barns læseudvikling. Testen TL2 tages af skolens testlærer i november måned.

13 Mål for læsning i fagene i 7. klasse: I løbet af 7. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i matematik lærer: At læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. At opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. At opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. At skelne mellem definitioner og sætninger. Eleverne arbejder videre med at bruge procesnotater ved tekststykker evt. ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. Udarbejdelsen af matematikordbogen fortsætter. Definitionen er central i naturvidenskabelige tekster. Definitioner kan kendes på, at verbet er optræder på en eller anden måde i sammenhængen. Eleverne kan for at øge deres bevidsthed om, hvordan en definition er bygget op, prøve at skrive egne matematiske definitioner op i deres ordbog så de lærer at kende forskel på definitioner og almindelige sætninger. I løbet af 7. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i biologi, geografi og fysik/kemi lærer: At læse og forstå informationer i faglige tekster. Nye og vigtige ord skrives op evt. i et specielt hæfte så eleverne samler fagets ord, der så kan bruges som ordbog for de forskellige fag. Dette kan også ske ved at udfylde ordkendskabskort. Eleverne skal med lærerens hjælp kunne skelne mellem: berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når lektien gives for skal alle vide hvilken teksttype de skal hjem og læse og hvad formålet er med at læse teksten. Der skal anvendes forskellige notatteknikker/læseforståelsesstrategier for at arbejde med læseforståelsen. I løbet af 7. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i historie lærer: At kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning. At kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster. At have høj bevidsthed om udbytte af læsningen. At have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. At kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat. Eleverne skal kunne tage hensigtsmæssige notater til de berettende tekster i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Giv eleverne opgaver hvor de skal søge informationer om det samme emne men skal benytte forskellige kilder. Denne opgave kan lægge op til at arbejde med kildekritik.

14 8. klasse At eleven gennem fordybelse i litteraturen opnår personlig og kulturel identitet At eleven både i og uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål At eleven fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse At eleven gennem egen aktivitet udbygger skriftsprogkompetencen og tager ansvar for egen læse- og skriftsprogsudvikling I løbet af 8. klasse arbejdes der hen imod, at eleven lærer: At læse tekster af en sværhedsgrad på mindst lix 35 med et alderssvarende indhold og en læsehastighed på mindst 225 ord i minuttet. At læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster. At læse sprogligt udviklende tekster. At bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. At anvende hensigtsmæssige læseteknikker. At læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet. At læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste. At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. At læse norske og svenske tekster. At foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. At udtrykke sig så sammenhængende og varieret som muligt såvel mundtligt som skriftligt. Det er stadig vigtigt at der bliver arbejdet med læseforståelsen. Der skal desuden være fokus på genrelæsning, læsemåde og læsehastighed. Læsehastigheden skal måles flere gange i løbet af skoleåret og til genrekendskab kan der udarbejdes genrekort, så det er let at repetere genretræk. It skal anvendes når det falder naturligt. Både som arbejdsredskab og som søgemaskine. Elever, der har brug for it-kompenserende hjælp til afgangseksamen skal bruge det som redskab i dagligdagen. Elever, der i forvejen læser meget, skal opfordres til at læse andre genrer end de normalt ville vælge. De elever, der ikke endnu læser af lyst, skal der stilles det krav, at de fortsat skal læse hjemme hver dag. Eleverne skal lære at læse bag om linjerne at forholde sig reflekterende til en læst tekst. National test i læsning. Fælleskommunal test TL3 tages i september af skolens testlærer.

15 Mål for læsning i fagene i 8. klasse: I løbet af 8. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i matematik lærer: At læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. At opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. At opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. At skelne mellem definitioner og sætninger. Eleverne arbejder videre med at bruge procesnotater ved tekststykker evt. ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. Udarbejdelsen af matematikordbogen fortsætter. Eleverne skal selvstændigt kunne lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Definitionerne skal være så præcise som muligt. I løbet af 8. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i biologi, geografi og fysik/kemi lærer: At læse og forstå informationer i faglige tekster. Nye og vigtige ord skrives op evt. i et specielt hæfte så eleverne samler fagets ord, der så kan bruges som ordbog for de forskellige fag. Dette kan også ske ved at udfylde ordkendskabskort. Eleverne skal selvstændigt kunne skelne mellem: berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når lektien gives for skal alle gerne vide hvilken teksttype de skal hjem og læse og hvad formålet er med at læse teksten. Der skal anvendes forskellige notatteknikker/læseforståelsesstrategier for at arbejde med læseforståelsen. I løbet af 8. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i historie, kristendomskundskab og samfundsfag lærer: At kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning. At kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster. At have høj bevidsthed om udbytte af læsningen. At have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. At kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik som for eksempel: kolonnenotater, Venn-diagram, tidslinjer eller egne udviklede metoder. Eleverne skal tage hensigtsmæssige notater til de berettende, beskrivende og diskuterende tekster, der skal læses i undervisningen.

16 9. klasse At eleven gennem fordybelse i litteraturen styrkes i sin personlige og kulturelle identitet. At eleven både i og uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål. At eleven fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse. At eleven gennem egen aktivitet udbygger skriftsprogskompetencen og tager ansvaret for egen læse- og skriftsprogsudvikling. I løbet af 9. klasse arbejdes der hen imod, at eleven lærer: At læse tekster af en sværhedsgrad på mindst lix 35 med et alderssvarende indhold og en læsehastighed på mindst 250 ord i minuttet. At læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster. At læse sprogligt udviklende tekster. At bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. At anvende hensigtsmæssige læseteknikker. At læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet. At læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste. At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. At læse norske og svenske tekster. At foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. At udtrykke sig så sammenhængende og varieret som muligt såvel mundtligt som skriftligt. Det forudsættes at eleverne nu mestrer de forskellige læsemetoder og har et bredt udvalg af forståelsesstrategier, de kan benytte. Læreren skal dog opfordre til stadig at læse med en blyant i hånden. Der skal være fokus på genrelæsning, læsemåde og læsehastighed. Læsehastigheden skal måles flere gange i løbet af skoleåret og til genrekendskab skal de udarbejdede genrekort bruges, så alle elever er klædt godt på til de skriftlige og mundtlige prøver. It skal anvendes når det falder naturligt. Både som arbejdsredskab og som søgemaskine. Elever, der har brug for it-kompenserende hjælp til afgangseksamen skal også bruge det som et naturligt redskab i dagligdagen. Eleverne bør trænes i at virke i eksamenslignende situationer. Fælleskommunal test TL 4 tages i september af skolens testlærer. Folkeskolens Afgangsprøve

17 Mål for læsning i fagene i 9. klasse: I løbet af 9. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i matematik lærer: At læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. At opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. At opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. At skelne mellem definitioner og sætninger. Eleverne arbejder videre med at bruge procesnotater ved tekststykker evt. ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. Udarbejdelsen af matematikordbogen fortsætter. Eleverne skal selvstændigt kunne lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Definitionerne skal være så præcise som muligt. I løbet af 9. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i biologi, geografi og fysik/kemi lærer: At læse og forstå informationer i faglige tekster. Nye og vigtige ord skrives op evt. i et specielt hæfte så eleverne samler fagets ord, der så kan bruges som ordbog for de forskellige fag. Dette kan også ske ved at udfylde ordkendskabskort. Eleverne skal selvstændigt kunne skelne mellem: berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når lektien gives for skal alle gerne vide hvilken teksttype de skal hjem og læse og hvad formålet er med at læse teksten. Der skal anvendes forskellige notatteknikker/læseforståelsesstrategier for at arbejde med læseforståelsen. I løbet af 9. klasse arbejdes der hen imod, at eleven i historie, kristendomskundskab og samfundsfag lærer: At kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning. At kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster. At have høj bevidsthed om udbytte af læsningen. At have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. At kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik som for eksempel: kolonnenotater, Venn-diagram, tidslinjer eller egne udviklede metoder. Eleverne skal tage hensigtsmæssige notater til de berettende, beskrivende og diskuterende tekster, der skal læses i undervisningen.

18 Birkelundskolens foregribende indsats overfor elever i risiko for læsevanskeligheder Læseløft for elever i 1. og 2. klasse: En tidlig generel forebyggende indsats gavner alle elever i risiko for læsevanskeligheder. På Birkelundskolen tilbyder vi elever i 1. og 2. klasse, der ikke er kommet i gang med læseprocessen, et kursus vi har valgt at kalde Læseløft. I 1. klasse tilbydes kurset fra januar til juni måned og i 2. klasse tilbydes kurset fra august til december. Der undervises 3 timer om ugen. VAKS (Vælg afkodningsstrategi) for elever i 3. klasse: VAKS er et kursus, der tilbydes elever, der viser stor usikkerhed i DVO-testen, der tages af skolens testlærer i begyndelsen af 3. klasse. Kurset giver elever i risiko for læsevanskeligheder nogle nye afkodningsstrategier, der kan være med til at støtte elevens fortsatte læseudvikling. Læsekurser på mellemtrinnet: Elever, der har været tilknyttet skolens læseklinik i en periode, tilbydes et intensivt læsekursus, inden de vender tilbage til deres stamklasse igen. Kursets varighed er på 12 uger med to timers undervisning om dagen. Turbodansk for elever i 6. klasse: Turbodansk på 6. klassetrin er et kursus, der tilbydes elever, der drage nytte af it-kompenserende undervisning. Eleverne arbejder på kurset desuden med genrelæsning og grammatiske øvelser. Kursets varighed er på 10 uger med ca timers undervisning om ugen.

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Læsepolitik og handleplan

Læsepolitik og handleplan Kongsbjergskolen Læsepolitik og handleplan INDHOLDSFORTEGNELSE: Læsepolitik s. 2 Handleplan s.7-41 Læsning i 0. klasse s. 7 Læsning i 1. klasse s. 9 Læsning i 2. klasse s.12 Læsning i 3. klasse s.15 Læsning

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING JUELSMINDE SKOLE 1. UDGAVE EFTERÅRET 2013 UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK

Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK 1 KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er sket ændringer i de Nye Fælles Mål. Som

Læs mere

Vinding Skoles læsepolitik Maj Vinding Skole. Læsepolitik

Vinding Skoles læsepolitik Maj Vinding Skole. Læsepolitik Vinding Skole Læsepolitik Indhold Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen... 2 Overgangen mellem børnehave, førskole og skole:... 4 Læsning på hvert klassetrin... 5 Læsning i børnehaveklassen...

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole LÆSEPOLITIK på Landsgrav Friskole Forfatter: Læsevejleder Pia Hansen, Landsgrav Friskole, med hjælp fra alle på skolen. Tak til Merete Brudholm for stor hjælp. Læsepolitik Forord Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2 JUNI 2011 NR. FELDING SKOLES FORMÅLET MED EN Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, læring og personlig

Læs mere

" Mål for læsning på Vinding Skole."

 Mål for læsning på Vinding Skole. Februar 1999. I forbindelse med " Skoleplanen for Vinding Skole 98/99 " blev det besluttet at udarbejde " Mål for læsning på Vinding Skole." En arbejdsgruppe bestående af Lauge Høj, Vibeke Kristensen og

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening.

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening. SKOLEN PÅ LA COURS VEJ LÆSEPOLITIK 1. UDGAVE MAJ 2009 METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Egtved Skoles læsepolitik

Egtved Skoles læsepolitik Egtved Skoles læsepolitik Indskoling og mål Se 'Fælles ' Sprog og udtryksformer - børnehaveklassen Trinmål efter 2. klassetrin. 1. kl. Tekster lix 5-10 med læses med forståelse. 2. kl. Tekster lix 10-15

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning V E S T E R VA N G S KO L E N L Æ S E P O L I T I K A U G U S T 2 0 1 1 1. Læsepolitik I N D H O L D S F O R T E G N E L S E : 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole

Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen Lynghøjskolen Indholdsfortegnelse Indledning Teori afsnit om: - Læsning - en udfordring for alle lærere - Læseundervisning i alle fag - Hvad er læsning? Trinmål, idéer til materialer samt evaluering på

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen Formål

Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen Formål Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen At styrke børnenes begyndende skriftsproglige kompetencer herunder udvikle funktionelt bogstavkendskab både at udvikle børnenes generelle sproglige og

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...

Læs mere

Handleplan for læsning på Holmsland Skole

Handleplan for læsning på Holmsland Skole Handleplan for læsning på Holmsland Skole Holmsland Skole Indholdsfortegnelse Indledning...5 Forventninger til forældre...6 Læsning i børnehaveklassen...7 Formål...7 Mål...7 Det skrevne sprog...7 Aktiviteter...7

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. ÅRSPLAN FOR 8.klasse i skoleåret 2012-2013 PÅ AHI INTERNATIONALE SKOLE. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole Dansk 3. klasse: Forma let med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forsta else af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse LÆSEPOLITIK Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse Engbjergskolen Herning Kommune Læsepolitik på Engbjergskolen Overordnet formål... 2 Herning Kommune... 2 Morgenbånd...

Læs mere

Vestre Skole. Svendborg. Læsepolitik

Vestre Skole. Svendborg. Læsepolitik Vestre Skole Svendborg Læsepolitik 1 Læsepolitik på Vestre skole 4 Læsning på Vestre skole 5 Den interaktive læsemodel 6 Læseudvikling 8 Legelæsning På vej til tidlig alfabetisk læsning På vej til den

Læs mere

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen og Skalmejegården Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Derimod er læsning ikke nævnt i de humanistiske fag, som historie, kristendomskundskab

LÆSEPOLITIK. Derimod er læsning ikke nævnt i de humanistiske fag, som historie, kristendomskundskab [GILLELEJE SKOLE] LÆSETEAMET GILLELEJE SKOLE KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er sket ændringer i de Nye Fælles Mål.

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING AUNING SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING FEBRUAR 2012 KÆRE KOLLEGER Vi vil med denne handleplan for læsning give lærerne et redskab til, at eleverne på Auning Skole får varierede og brugbare læse- og læringsstrategier

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

LÆSEPLAN. Læse- og skriveindsats på Nordenskov Skole skoleåret 2012/2013. Fra læseføl til læsehest

LÆSEPLAN. Læse- og skriveindsats på Nordenskov Skole skoleåret 2012/2013. Fra læseføl til læsehest LÆSEPLAN Læse- og skriveindsats på Nordenskov Skole skoleåret 2012/2013 Fra læseføl til læsehest Læse - og skriveindsats på Nordenskov Skole 2012/2013 På Nordenskov Skole anser vi læsning og skrivning

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere