Vindmøller ved Øster Børsting

Transkript

1 Vindmøller ved Øster Børsting Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering April 2012

2 Udgiver: Udarbejdet af: Redaktion: Layout: Forside visualisering: Kort: Fotos: Grundkort: Ortofotos: Copyright: Oplag: Tryk: Papirudgave: Vindmøller ved Øster Børsting Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering. April 2012 Viborg Kommune COWI A/S, Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C i samarbejde med Viborg Kommune Henrik Skovgaard, COWI A/S og Bo Schøler, EUROWIND Energy A/S Lone Jensen, COWI A/S Kristian Borre, COWI A/S COWI A/S COWI A/S, Hélène Hansen, Martin Vestergaard, Lone Hamborg Jensen Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Reproduktionstilladelse xxx DDO land 2010, COWI A/S xxx xxx xxx ISBN: XXXX Hvad er en VVM-redegørelse og en miljøvurdering? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af Lov om planlægning. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både den offentlige debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder, kulturarv og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et forslag til kommuneplantillæg og et lokalplanforslag. Kommuneplantillægget og lokalplanen skal miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Netudgave: ISBN: xxx Dato: April 2012 Der er stor grad af overlap med VVM-reglerne, og det er ikke nødvendigt at udarbejde en selvstændig miljøvurdering af kommuneplantillægget og lokalplanen, når der samtidigt udarbejdes en VVM-redegørelse. Kravene til en miljøvurdering af planer og programmer skal dog være indeholdt i VVM-redegørelsen. Disse krav er derfor indarbejdet i denne samlede miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering. 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Ikke-teknisk Resumé Projektbeskrivelse Temaer i miljørapporten Projektet Anlægsfasen Driftsfasen Principper og metode for miljøvurderingen Kort om kommuneplantillæggets indhold Resultat af debatfasen Teknisk beskrivelse af vindmøllen Mølletypen Planforhold Metode og forudsætninger International lovgivning National lovgivning Kommuneplan Lokalplaner Visualiseringer Metode og forudsætninger Gennemgang af visualiseringer Mennesker, sundhed og samfund Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Landskab, kulturhistorie og rekreative interesser Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Natur Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Vandmiljø Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Støj Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Lys, skygger og blink Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Luftforurening og klima Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Råstoffer, affald og forurenet jord Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Manglende viden Sammenfattende vurdering Referencer Bilag Bilag 1: Beregninger af støjpåvirkninger Bilag 2: Beregninger af skyggepåvirkninger Bilag 3: Gennemgang af høringssvar fra 1. offentlighedsfase for fastlæggelse af indhold i miljørapporten Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 3

4 1 Indledning Viborg Kommune har på baggrund af en konkret henvendelse fra Eurowind Energy A/S igangsat planlægningen af et nyt vindmølleområde ved Øster Børsting vest for Viborg. Ansøger ønsker at opstille 2 vindmøller. Hver mølle vil hver have en effekt på 3,08 MW og en totalhøjde på meter. Møllernes totalhøjde medfører, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere og om muligt undgå, mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Sideløbende med VVM-redegørelsen skal der udarbejdes både forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan samt tilhørende miljøvurdering iht. reglerne i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er sammenfaldende på en lang række områder og er derfor integreret i én samlet miljørapport. Denne miljørapport skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring, inden kommunen eventuelt kan vedtage kommuneplantillægget og lokalplanen samt meddele endelig tilladelse til projektet. Der var i perioden fra 8. december 2011 til 4. januar 2012 en offentlighedsfase, hvor alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder fik mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. I forbindelse med debatfasen blev der holdt et borgermøde den 15. december 2011 i Kjeldbjerg Forsamlingshus. De indkomne forslag og ideer er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de er vurderet relevante for miljøvurderingen af Viborg Kommune. Miljørapporten fremlægges nu sammen med forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan i 11 ugers offentlig høring, hvor borgerne igen får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Indkomne bemærkninger vil indgå i den afsluttende myndighedsbehandling af projektet. Den endelige vedtagelse forventes at foreligge i efteråret Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

5 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 5

6 2 Ikke-teknisk Resumé Dette kapitel er et resumé af den samlede miljørapport. Rapporten indeholder en VVM-redegørelse for vindmølleprojektet og en miljøvurdering af de tilhørende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstilling af 2 vindmøller ved Øster Børsting. Figur 2-1: Potentielle vindmølleområder i Viborg Kommune. Vindmølleområdet ved Øster Børsting er område 8. I dette kapitel gives en kortfattet beskrivelse af projektet og konklusioner om påvirkninger af miljøet som følge af projektet. 2.1 Projektbeskrivelse Området ved Øster Børsting er i Vindmølleplan for Viborg Kommune (Tillæg nr. 8 til Kommuneplan ) udlagt til vindmøller som led i kommunens generelle planer om at udbygge produktionen af vedvarende energi. Viborg Kommune har på baggrund af en konkret ansøgning fra Eurowind Energy A/S igangsat planlægningen for opstilling af 2 vindmøller ved Øster Børsting. Der er ikke foretaget en miljøvurdering af alternative opstillinger. Da vindmøllerne har en totalhøjde på over 80 meter, er projektet VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM er at vurdere og om muligt undgå, 6 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

7 Figur 2-2: Luftfoto med indtegnede vindmøller ved Øster Børsting (2 stk. Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter). Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 7

8 mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. VVM skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen, og grundlaget er denne miljørapport. Sideløbende med VVM skal der laves forslag til kommuneplantillæg med retningslinjer for projektet og en lokalplan med detaljer om arealudnyttelsen. Miljørapporten skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplan i mindst 8 ugers offentlig høring, inden Byrådet eventuelt kan give tilladelse til opstilling af møllerne. Kommuneplantillægget vil tage udgangspunkt i Viborg Kommunes vindmølleplan fra 2011 med de retningslinjer for vindmøller, der allerede foreligger i planen og med de eventuelle ændringer og tilføjelser, der vil fremgå af kommuneplantillægget. Møllerne skal have et ensartet udseende med samme vingespænd. Møllerne er Vestas møller af typen V112 3,0 MW. De vil med et vingespænd på 112 meter og en tårnhøjde på 84 meter få en totalhøjde på ca. 140 meter. Hver mølle har en effekt på 3,08 MW. De 2 møller vil årligt producere MWh svarende til strømforbruget i ca boliger. Endvidere vil projektet mindske Danmarks årlige CO 2 - udledning med ca ton. CO 2 -effekten svarer til omkring gennemsnitsdanskeres udledning eller den årlige CO 2 -binding i ca ha ny skov. Endvidere vil møllerne bidrage til at reducere udledningen til atmosfæren af svovl og andre partikler fra f.eks. kulfyrede kraftværker til gavn for folkesundheden. Alle adgangsveje og konstruktionsfaciliteter til vindmøllerne vil være færdigbyggede før opstillingen begynder. Den overordnede adgang til mølleområdet sker fra Vestre Skivevej. I selve mølleområdet etableres 1,1 km nye permanente adgangsveje med diverse stikveje til de enkelte møller. Der udlægges et område med en radius på ca. 86 meter omkring hver mølle, hvor der placeres kranpladser og et fælles målerhus med transformerstation ved mølle 1. Veje anlægges med en bredde på ca. 5,5 meter med en belægning af grus. Veje og vendepladser samt arbejdsarealer udføres med mindst muligt arealforbrug, og kun i det omfang det er nødvendigt for driften af vindmøllerne eller landbrugsdriften. Selve anlægsfasen vil vare 3-5 måneder. I denne periode kan der forekomme støj fra tung trafik og under etablering af fundament, kranpladser og adgangsveje. Møllerne vil være automatisk betjente og fjernovervågede, men der vil være behov for serviceeftersyn 1-2 gange årligt. Der vil derfor være meget lidt trafik og støj forbundet med drift og vedligeholdelse, når møllerne først er opstillet. Landbrugsdriften i området vil fortsætte uden for selve møllefundamenterne, vejområdet og kranpladserne. Møllerne har en levetid på år. Når driften indstilles, skal møllerne og de tilhørende anlæg fjernes, og materialerne genbruges. Møllerne kan også udskiftes med nye, når de gamle er udtjent. 2.2 Temaer i miljørapporten Det ansøgte projekt har været offentliggjort med et debatoplæg på Viborg Kommunes hjemmeside og i lokalaviser i perioden fra den 8. december 2011 til 4. januar Her fik alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. I forbindelse med de- 8 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

9 Figur 2-3: Luftfoto med placeringen af to vindmøller ved Øster Børsting. Adgangsveje, kranspladser og planområdet for opstilling af vindmøller er vist på kortet. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 9

10 batfasen blev der holdt et borgermøde den 15. december 2011 i Kjeldbjerg Forsamlingshus. Desuden har Eurowind Energy A/S oprettet en hjemmeside for projektet med informationer om projektet og indlagt mulighed for dialog med borgerne I debatfasen kom der i alt 11 høringssvar. De indkomne forslag og ideer er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de er vurderet relevante for miljøvurderingen af Viborg Kommune. Mange af de foreslåede temaer til miljørapporten er lovpligtige at miljøvurdere, men særlige temaer og vinkler kan inddrages. Efter en administrativ behandling af høringssvarene har Viborg Kommune besluttet at følgende ideer og forslag skal inddrages i miljørapporten sammen med de lovpligtige temaer. Visualisering af møllerne set fra Iglsø Kirke (indsigt og udsigt) Støjpåvirkning på Kirkegården ved Iglsø Kirke. Landskabsvurdering, bl.a. baseret på visualiseringer af møllerne set fra Kongenshus Hede Visualisering af møllerne set fra Haderup Påvirkning af rekreative interesser og natur ved Kongenshus Hede Vurdering af påvirkninger af natur, herunder især flagermus, da møllerne ligger ca. 4,0 km fra Daugbjerg Kalkmine, der er en vigtig overvintringslokalitet for især damflagermus og vandflagermus. Reglerne om værditabsordning, den grønne ordning og køb af anparter jf. Lov om Vedvarende Energi (VE-loven) nævnes og kommenteres i miljørapporten men afklares i praksis i andet regi Mennesker, sundhed og samfund I forbindelse med vurderingen af virkningen er det særligt gener for naboer, der skal belyses. Vindmøllecirkulæret fastsætter et krav om, at afstanden mellem møller og nabobeboelser skal være minimum 4 gange møllens totalhøjde. Det svarer til 560 meter for begge møller. Bestemmelsen er fastsat for at forbygge, at naboer påvirkes væsentligt. Den nærmeste bolig med beboelse ligger ca. 580 meter fra nærmeste mølle. Møllerne overholder derfor afstandskravet ved alle nabobeboelser. Støj og skygge De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15/12/2011 om støj fra vindmøller. Der er fastsat støjgrænser for nabobeboelser i det det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse som f.eks. boligområder og rekreative områder. Desuden er der nu fastlagt støjgrænser for den lavfrekvente støj fra vindmøller, der gælder indendørs i beboelser i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse. Beregninger viser, at ved en vindhastighed på 6 m/s ligger støjniveauet mindst 2,2 db(a) under grænseværdien på 42 db(a) ved alle nabobeboelser, og ved vindhastigheder på 8 m/s mindst 1,9 db(a) under grænseværdien på 44 db(a). Ved Iglsø Kirke er grænseværdierne for områder til støjfølsom anvendelse på 37/39 db(a) overholdt med god margin. Ved både vindhastigheder på 6 og 8 m/s ligger den lavfrekvente støj mindst 4 db(a) under grænseværdien på 20 db(a). 10 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

11 Figur 2-4: Oversigtskort med miljømæssige bindinger i vindmølleområde ved Øster Børsting. Kortet er vist med de 2 møller og adgangsveje. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 11

12 Der er ikke taget hensyn til, om der er bevoksning eller andet mellem mølle og beboelsesejendom, som vil medvirke til at reducere støjen yderligere. Desuden vil der være perioder, hvor møllerne står stille og perioder, hvor vinden bærer støjen i andre retninger. Der er således ikke tale om en vedvarende støj på den enkelte naboejendom. De gældende støjgrænser er overholdt med god margin overalt, og derfor påvirker projektet ikke naboerne væsentligt med støj. En vindmølle kaster skygge, når solen skinner. I blæsevejr med solskin vil et areal i omgivelserne blive ramt af roterende skygger fra vingerne. Der er ikke fastsat bindende danske grænseværdier for generne fra skyggekast, men Miljøministeriet anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Der er ikke taget hensyn til, om der er bevoksning eller andet mellem møllen og beboelsesejendommen, som vil medvirke til at reducere perioden med skyggekast yderligere. Hvis flere møller giver skyggekast ved en nabobeboelse på forskellige tidspunkter, er det det samlede antal (reelle) timer med skyggekast, der er beregnet. Beregninger viser, at der kan være en overskridelse af de 10 timer på 7 naboejendomme. Der vil blive installeret et system i de vindmøller, som giver generne et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne i relevante perioder, så de 10 timers skyggetid pr. år ikke overskrides på nogen ejendom. Farven på vindmøllerne har et glanstal på mindre end 30. Det vurderes derfor, at refleksioner fra vindmøllerne ikke påvirker naboerne væsentligt. Trafik og sikkerhed Vejdirektoratet har fastsat vejledende afstandskrav for vindmøller til overordnede veje, som skal være minimum 1 gange totalhøjden af møllen (pga. risiko for nedblæsning af isstykker og visuel forstyrrelse). Tidligere var kravet 1,7 gange totalhøjden af møllen eller mindst 250 meter. Møllerne placeres ca. 600 meter. fra den nærmeste større vej, Vestre Skivevej og projektet udgør dermed ingen risiko for trafikken. Så længe vindmøllerne er i drift vil regelmæssig vedligeholdelse og service af vindmøllerne sikre, at skader af sikkerhedsmæssig betydning begrænses mest muligt. Risikoen for havari og afkast af is fra møllevingerne vurderes at være meget lille, og møllerne udgør ikke en sikkerhedsrisiko for befolkningen, heller ikke ved færdsel på markerne omkring møllerne. I blæsevejr er der vibrationer i hele møllens konstruktion, men disse vibrationer er uskadelige, fordi møllerne er dimensioneret til at optage dem. Slitage eller fejl på gear og lejer kan forøge vibrationerne i møllen, men eventuelle fejl overvåges og rettes løbende. Ifølge Delta er der ingen videnskabelige beviser for, at moderne vindmøller kan forårsage følelige vibrationer i boliger, eller at der er en helbredsrisiko herved. Af hensyn til flysikkerheden har Trafikstyrelsen meddelt, at møllerne ved Øster Børsting skal markeres med lavintensivt fast rødt lys, der er aktiveret konstant. Der er således ikke tale om blinkende lys. Erhverv En ophævelse af landbrugspligten i forbindelse med en udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og evt. tilkørselsveje vil kræve Jordbrugskommissionens tilladelse. Det er et meget lille areal, der udgår af landbrugsdrift, og det vurderes ikke som et væsentligt tab for landbrugserhvervet. Omkringliggende husdyrbrug eller jagtinteresser vil ikke blive påvirket af møllernes støj eller skygge. 12 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

13 Der er ingen større turismeerhverv i umiddelbar nærhed af vindmølleområdet eller infrastrukturplaner, som kan få betydning for området. Radiokæder kan blive påvirket af vindmøller, som opstilles i eller i nærheden af sigtelinjer mellem sendemasterne. En søgning på frekvensregistret på IT- og Telestyrelsens hjemmeside og en forespørgsel til landsdækkende teleoperatører viser, at møllerne ved Øster Børsting ikke kommer i konflikt med radiokæder i området. Vindmøllerne vurderes ikke at ville forringe sendeforholdene for radioamatører. IT- og Telestyrelsen oplyser, at vindmøller sandsynligvis slet ikke påvirker de frekvenser, som anvendes af radioamatører. Figur 2-5: Landskabet er præget af åbne dyrkede marker med spredte levende hegn. Økonomiske forhold Ifølge Loven om fremme af vedvarende energi (VEloven) skal bygherre udbyde 20 % af vindmølleprojektet i lokalområdet til netto kostpris. Såfremt de 20 % ikke bliver erhvervet indenfor en radius af 4,5 km af møllerne, vil de blive udbudt til beboere i hele Viborg Kommune. Der vil blive informeret nærmere om dette på et borgermøde i offentlighedsfasen. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 13

14 Kommunen kan, med udgangspunkt i de offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg eller forslag til lokalplan om opstilling af nye vindmøller, ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud til aktiviteter omfattet af VE-loven. I dette projekt vil det svare til et samlet beløb på ca. 0,54 mio. kr. Der kan gives tilsagn om tilskud til aktiviteter på bygninger og anlæg, som ejes af kommunen, og bygninger og anlæg, som ejes af en forening eller lignende og benyttes til offentlige formål. Endvidere kan der gives tilsagn om tilskud til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Et andet punkt i VE-loven er værditabsordningen. Værditabsordningen kan søges af de naboer, som ved projektets gennemførelse forventer at få en varig værdiforringelse af deres ejendom. Der vil blive afholdt borgermøde i høringsfasen, hvor der bliver informeret om muligheden for at søge om værditabserstatning Landskab, kulturhistorie og rekreative forhold Landskab Vindmølleområdet ligger på en bakkeø fra forrige istid nord for hovedopholdslinjen, og var således dækket af is under sidste istid. Isens tilbagesmeltning efterlod randmoræner og dødisblokke, hvilket har dannet det varierede terræn med dødisrelief. Syd og vest for bakkeøen findes hedesletten, hvor Karup Å bugter sig. Øst for bakkeøen findes en tunneldal, hvor Jordbro Å løber ud til Hjarbæk Fjord i nord. Vindmølleområdet ligger højt i landskabet, ca. 35 meter over havet. Det omgivende landskab er let kuperet, og med de største variationer mod nord og øst. Langs åer som Karup Å, Figur 2-6: Visualisering af møllerne fra fotopunkt 4 Vestre Skivevej. Afstanden er ca. 1 km. 14 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

15 Børsting Bæk og Iglsø Bæk skærer ådalene sig ned i landskabet, og ved Daugbjerg mod sydøst viser tunneldalen sig ved en markant terrænforskel, hvor Daugbjerg-Mønsted kalkgruberne i dag findes. Overordnet set er der tale om et åbent landskab, domineret af dyrkede marker og spredte levende hegn, der på mange måder er velegnet til opstilling af vindmøller. Fra de steder i nærzonen (inden for en radius af 4,5 km), hvor møllerne er synlige, vil de ofte virke dominerende, og vil kunne opfattes som et fremmedartet og uvedkommende landskabselement. Omvendt vil møllerne også fra mange positioner være skjult bag levende hegn, småskove og kuperet terræn. Andre vindmøller I forhold til de to planlagte vindmøller ved Øster Børsting skal samspillet med andre vindmøller vurderes (kumulativ effekt). Det vil sige, at inden for en radius af 28 x møllehøjden (3920 m.) skal opstillingen af de to møller vurderes i forhold til de allerede eksisterende møller samt eventuelt planlagte vindmølleområder. Inden for den angivne zone findes i dag fem lokaliteter med vindmøller, hvoraf der er opstillet to møller på to af lokalite- Figur 2-7: Mod sydvest og vest findes to højspændingsledninger og to mindre vindmøller. De to højspændingsledninger, der krydser hinanden umiddelbart nordøst for vindmøllerne vil betyde, at landskabet fra visse positioner vil opfattes mere teknisk præget end i dag. Det gælder hovedsageligt fra de positioner, hvor ledningerne ses i forgrunden og møllerne i baggrunden med en afstand på over 1-2 km. I netop denne situation vil de to anlæg opfattes som ens i størrelse, og derfor vil landskabet opfattes som teknisk og mere uroligt, end når enten møller eller ledningsnettet fremstår størst. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 15

16 terne. Ca. 4,5 km mod sydvest findes desuden en opstilling af fire møller på stribe. Inden for en radius af 10 km er der desuden planlagt to nye vindmølleområder. Der vil være et meget begrænset visuelt samspil med de møller, der er opstillet i området i dag. De udfordringer der kan være er, at møllegrupperne flyder sammen, så de geometriske mønstre derved bliver uforståelige. Dette vil ikke være tilfældet for møllerne ved Øster Børsting. De nuværende vindmøllelokalitet i området rummer enkeltstående møller eller grupper af to, og den indbyrdes afstand mellem de eksisterende møller og de planlagte nye møller er så stor, at møllerne vil fremstå klart adskilte. På den flade hedeslette i mellemzonen (op til 10 km væk) er der dog udsigter, hvor flere vindmøller/ grupper kan ses fra samme position. Det gælder også fra udsigtspunkter på højdedrag i landskabet. Kulturhistorie I forhold til de landskabelige særlige beskyttelsesområder vil påvirkningen ikke være væsentlig og der er ingen kendte arkæologiske interesser der berøres. Der er dog så mange spor fra oldtiden i området generelt, at der vil blive gennemført arkæologiske forundersøgelser inden anlægsfasen. Kulturmiljøet ved Daugbjerg og Mønsted vil ikke blive påvirket af møllerne, da en stor del af det udpegede miljø ligger i skov og i ådalen omkring Jordbro Å. Møllerne vil være synlige fra dele af den bevaringsværdige landsby Vroue. Det vil påvirke den samlede landskabsoplevelse fra den østlige bygrænse, men virkningen i relation til de kulturhistoriske værdier i form af landsbyens struktur er ubetydelig. Vindmøllers påvirkning af kirker hænger sammen med, at kirkerne ofte er fremtrædende og betydningsfulde landskabselementer. Denne position kan påvirkes, hvis vindmøllerne ses foran eller bag kirken. Tilsvarende kan udsigten fra kirkegården til Figur 2-8: Visualisering fra fotopunkt 8 set fra Iglsø Kirke. Herfra vil møllerne bidrage til det tekniske landskab, hvor ledningsnettet allerede krydser igennem. 16 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

17 et uforstyrret landskab have en værdi, som påvirkes negativt af vindmøller. men ikke virker dominerende for oplevelsen af området. I forhold til de mange besøgende i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber vil opstilling af møller ikke have indflydelse på hverken opretholdelse af besøgstallet eller den fysiske oplevelse af kalkgruberne. Det skyldes, at attraktionerne enten er knyttet til de mange lange underjordiske gange i kalken eller til det omgivende skovområde og formentlig ikke vil kunne ses på grund af bakker, skov m.m. Øvrige rekreative interesser er hovedsageligt knyttet til stisystemer, skovområder og lystfiskeri i Karup Å og Jordbro Å. Disse vurderes ikke at blive påvirket af møllerne på grund af stor afstand Natur og vandmiljø Møllerne opstilles på landbrugsjord i omdrift udenfor lokale beskyttede vand- og naturområder og fortidsminder. Møllerne opstilles ikke i et internationalt naturbeskyttelsesområde. De to nærmeste Natura 2000-områder er N39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal, der ligger ca. 3,5 km fra projektområdet, og N40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder, som ligger ca. 4,5 km fra projektområdet. Omkring flere kirker er der desuden udlagt zoner, der har til formål at beskytte ind- og udsynet fra kirken. Fra kirkerne i Vridsted, Vroue og Smollerup og deres nærområde vil møllerne ikke være synlige, eller de vil kun være meget lidt synlige. Fra Daugbjerg Kirke må det forventes, at møllerne vil være synlige, da kirken er beliggende højt, med den lave tunneldal beliggende foran. Udsigten fra Iglsø Kirke vil for fremtiden inkludere de to vindmøller, der fremstår markante i horisonten bag de bølgede markflader. Vindmøllerne vil dog kun opleves markante fra kirkegårdens vestre hjørne, mens udsigten i øvrigt er begrænset af bebyggelse og beplantning tæt på kirken. Det vil ikke være muligt at se kirken i forgrunden med møllerne i baggrunden fra andre offentligt tilgængelige områder nærmere kirken end Jordemodervej. Rekreative interesser De rekreative interesser, der er knyttet til Kongenshus Hede og Mindepark, vurderes ikke at blive påvirket af opstillingen af de to vindmøller ved Øster Børsting. Dette skyldes, at der udelukkende er tale om en visuel påvirkning, hvor møllerne nok opfattes som fjerne elementer, der bryder horisonten, Den foreløbige vurdering efter habitatbekendtgørelsen viser, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de naturtyper og arter, som udgør udpegningsgrundlaget for de nærmeste Natura 2000-områder. Denne vurdering bygger særligt på den forholdsvist store afstand til de internationale naturbeskyttelsesområder og møllernes potentielle miljøpåvirkninger i forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne og den økologiske funktionalitet. Særligt beskyttede dyrearter (bilag IV arter) kan forekomme i området, men deres yngle- eller rasteområder vil ikke blive påvirket. Det gælder også for arter af flagermus, der ikke har egnede levesteder i nærområdet. I Daugbjerg og Mønsted Kalkminer, der ligger henholdsvis 4 og 5,5 km fra møllerne, overvintrer en stor bestand af især damflagermus og vandflagermus. Lokale undersøgelser med lytteudstyr har vist, at trækruterne for flagermus hovedsagelig går i andre retninger end mod møllerne. Risikoen for, at flagermus kolliderer med møllerne ved Øster Børsting i forbindelse med forårs- og efterårstræk, er meget lille. Projektet vil Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 17

18 ikke påvirke hverken eventuelle lokale bestande af flagermus eller trækkende flagermus væsentligt. Figur 2-9: En vandflagermus klemmer sig ud ved hængslet til porten foran Mønsted kalkgruber. Risikoen for kollisioner mellem fugle og vindmøller ved Øster Børsting må anses for at være meget lille og mindre end ved mange af de eksisterende vindmølleplaceringer andre steder i landet. De foreslåede mølleplaceringer ligger ikke på vigtig en trækrute eller lignende og vil derfor heller ikke have nogen mærkbar barriereeffekt for fugle generelt. Det kan dog ikke udelukkes, at de almindeligt forekommende lokale fugle og overvintrende fugle kan blive ramt af vindmøllerne, men der vil være tale om få individer og et begrænset antal i forhold til f.eks. trafikdræbte fugle. Vandfugle vil hovedsagelig opholde sig i søer, vandhuller og vandløb uden for vindmølleområdet og sjældent flyve i kollisionshøjde omkring møllerne. I anlægsfasen vil der være periodisk forstyrrelse af dyrelivet i området, men i driftsfasen er det ikke forventeligt, at vildt som hare, fasan, rådyr, kronvildt og ræv og andre dyr vil lade sig skræmme af vindmøllerne, da de hurtigt vil vænne sig til møllerne. Til sammenligning kan henvises til, at vildt- 18 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

19 bestande kan opretholdes langs stærkt befærdede veje, når blot der er gode forhold for fødesøgning og ophold. I forhold til husdyr som heste eller køer i området er det i forlængelse af samme begrundelse forventeligt, at vil disse også vænne sig til vindmøllerne ret hurtigt inde i driftsfasen. Høringsperioden forløber i 11 uger. Tidspunkt og sted for afholdelse af borgermøde vil blive offentliggjort. Indkomne bemærkninger vil indgå i den afsluttende myndighedsbehandling af projektet. Projektet vil ikke kunne påvirke vandmiljøet, hverken søer, vandhuller, vandløb eller grundvand Den videre proces Miljørapporten fremlægges til politisk behandling i Viborg Kommune -sammen med forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan. Herefter udsendes forslagene og miljørapporten i minimum 8 ugers offentlig høring, hvor borgerne får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Der vil endvidere i løbet af høringsperioden blive holdt et borgermøde om værditabsordningen og muligheden for køb af andele, hvor også resultaterne af miljørapporten fremlægges. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 19

20 3 Projektet Viborg Kommune har i sin vindmølleplan (Viborg Kommune, 2011) udpeget et område til opstilling af vindmøller ved Øster Børsting (område nr. 8). Området ligger ca. 2,5 km sydøst for landsbyen Kjeldbjerg og cirka 1,7 km vest for landsbyen Lånum. Nord for området i en afstand af ca. 2,4 km ligger Iglsø Kirke. Området afgrænses af afstandskrav til naboer på tre sider og i den sydøstlige del af en 400 kv højspændingsledning. Der findes ikke andre møller indenfor en afstand af 1,8 km, men der står 7 møller fordelt på 5 områder inden for en radius af 3,92 km (28 gange møllehøjden) og 35 møller inden for en radius af 16 km. Der planlægges opstillet to Vestas V 112 møller. Møllerne vil med en rotordiameter på hver 112 meter og navhøjde på 84 meter have en totalhøjde på 140 meter. Møllerne er tilnærmelsesvist placeret i samme vandrette plan i terrænet. Hver mølle vil have en effekt på 3,08 MW. Luftfoto af møllernes placering indenfor planområdet med adgangsveje og afstandskrav til naboer fremgår af figur 3-1. En mere detaljeret teknisk beskrivelse af vindmøllerne og anlægs- og driftsfaserne fremgår af kapitel 4. De nye vindmøller skal tilsluttes eksisterende elnet. I den forbindelse etableres et fælles bygning ved mølle 1 med målerhus og transformator. 3.1 Anlægsfasen Kort skitseret består anlægsarbejdet i forbindelse med opstilling af nye møller af følgende hovedelementer: 1. Etablering af adgangsforhold 2. Transport 3. Montering/støbning af fundament 4. Udlægning og indtrækning af kabler i fundament 5. Installation af mølletårn, nacelle og rotor Etablering af adgangsforhold Alle adgangsveje og konstruktionsfaciliteter til vindmøllerne vil være færdigbyggede før opstillingen begynder. Den overordnede adgang til mølleområdet sker fra Vestre Skivevej, men der skal etableres nye adgangsveje ud til hver enkelt mølle. Adgangsvejene skal i anlægsfasen, hvor der kører meget store lastbiler med mølleelementer, være 5,5 meter bred på lige stykker, og må maksimalt have en hældning på 8 grader. Vejens længdeprofil vil have radii på mindst 200 meter og en frihøjde på mindst 6,6 meter. Der vil være mødepladser på mindst 50 x 5 meter for hver kilometer. Det vil være nødvendigt at etablere ca. 1,1 km nye veje for at overholde de tekniske krav. Ved hver vindmølle bliver der anlagt arbejds- og vendepladser (kranplads) indenfor en radius af 86 meter omkring hver mølle. Arealet er befæstet og bliver ca. 38 x 85 meter svarende til ca m 2. Kranpladserne anlægges efter samme princip som adgangsvejene og er permanente af hensyn til senere servicering. Herudover skal der være områder, hvor vingerne kan aflades fra lastbiler og områder til parkering af køretøjer. Stedet skal være indenfor kranens operations radius og være mindst 20 x 60 meter. Placering og udstrækning af serviceveje bliver fastlagt i lokalplanen. Varighed af anlægsfasen Anlæg af veje, fundamenter og opstilling af møller forventes at vare 3-5 måneder. 20 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

21 Figur 3-1: Luftfoto af vindmøller ved Øster Børsting (2Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter). Afstandskrav til naboer og adgangsveje er indtegnet. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 21

22 Transport Der vil være en betydelig transport på store lastbiler til området i anlægsfasen. Transporterne omfatter materialer til forstærkning og etablering af nye veje og kranpladser, levering af beton til støbning af fundamenter og levering af mølletårne og vinger på særlige blokvogne. Montering/støbning af fundament Fundamentets præcise udseende afhænger af jordbundsforholdene, der hvor vindmøllen opsættes. Dette afklares endeligt i detailprojekteringen på baggrund af de geotekniske undersøgelser. Fundamentet vil dog som udgangspunkt være et rundt pladefundament med en diameter på op til 20 meter og en underkant ca. 3 meters dybde. Til konstruktionen skal der bruges beton og jernarmering. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 600 m 3 armeret beton, hvilket svarer til vognlæs beton og 2-3 vognlæs med øvrige materialer til fundamentet. Størstedelen af fundamentet bliver tildækket med jord eller grus, så det ikke er synligt. Overskudsjord planeres ud omkring møllerne. Hvis der skal fjernes overskydende jord, vil denne jord blive bortskaffet efter anvisning fra Viborg Kommune. Grundvandet ligger så langt under terræn, at det ikke vurderes nødvendigt at foretage en midlertidig grundvandssænkning omkring møllerne, mens støbningen af fundamenter foregår. Udlægning og indtrækning af kabler i fundament Kabler leveres fra kabelfabrikken på tromler og nedgraves efter gældende praksis. Kablerne samles i transformerstationen ved mølle 1. Installation af mølletårn, nacelle og rotor Inden levering til mølleområdet foretages så stor en del af montagen som muligt. De enkelte møllekomponenter forventes leveret på lastvognstog. Transport frem til byggepladsen sker med blokvogne og lastvognstog. Før mølleinstallationen samles installationskranerne på montagepladsen. Bl.a. skal der langs jorden opbygges en kranbom med en længde i samme størrelsesorden som møllens højde. Til løftet af møllekomponenterne fra blokvognene benyttes yderligere en hjælpekran. For at rejse en mølle er det nødvendigt at foretage 4-5 løft. Først monteres mølletårnssektionerne enkeltvist på fundamentet. Herefter monteres nacelle 22 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

23 og til sidst rotor. Når en mølle er rejst, sker slutmontagen inde i selve møllen. Nettilslutning, koblingsanlæg og servicebygninger Nettilslutning foretages af de lokale elselskaber, der er ansvarlige for at aftage strømmen fra den nærmeste mølle. Der vil blive opstillet en servicebygning med transformerstation på ca m 2 ved mølle 1, der rummer koblingsanlæg, server, Power Plant Controller m.m. Bygningen og placeringen beskrives nærmere i lokalplanen og byggetilladelsen, når denne foreligger. Vindressourcer og produktion Projektområdet har gode vindressourcer med en beregnet middelvindhastighed på ca. 6,8 meter pr. sekund i navhøjde 84 meter over terræn. Produktionen fra de 2 nye møller ved Øster Børsting er beregnet til cirka MWh årligt. Mølleparkens elproduktion vil dermed kunne dække godt husstandes årlige elforbrug. 3.2 Driftsfasen I forbindelse med møllepladsen og fundamentet, vil der blive inddraget et samlet areal på mindst m 2 pr. mølle som permanent areal. Dette forsøges begrænset, således at landbrugsdriften generes så lidt så muligt. Adgangsvejen vil have en permanent bredde på 5,5 meter. Vindmøller mellem 100 og 150 meter ( meter i dette projekt) kan forvente krav om markering med konstant lys. Dette lys er en luftfartsafmærkning af hensyn til sikkerheden for flytrafikken. Trafikstyrelsen har den 10. april 2012 meddelt, at møllerne ved Øster Børsting skal markeres med lav intensivt rødt fast lys, der er aktiveret konstant. Lysmarkeringen skal placeres øverst på nacellen, og møllene skal altid, uanset vingernes placering, være synligt 360 grader i vandret plan. Det kræver, at der opsættes to lamper på hver mølle. Under drift vil møllerne være automatisk betjente og fjernovervågede. De enkelte møller skal dog efterses og serviceres. De planlagte serviceeftersyn på møllerne forventes at finde sted med intervaller på 6-12 måneder afhængigt af mølleleverandørens anvisning. Udover de planlagte serviceeftersyn kommer udkald til fejlretning, reparation og udførelse af tests. Endelig fastlæggelse af planen for drift og vedligehold af møller skal dog ses i sammenhæng med, at drifts- og vedligeholdelsesmetoderne kan ændres gennem møllernes levetid dels som en konsekvens af, at der udvikles nye og bedre metoder og dels, fordi behovene kan ændre sig gennem møllernes levetid. Behovet for at efterse og vedligeholde kabler og fundamenter vurderes at være minimalt. Sikkerhed og uheld Der er adgang til turbinen gennem en dør ved jorden. Døren vil være aflåst undtagen under tilsyn. Adgang til toppen sker ved stige eller lift. Under drift kan der ske uheld i forbindelse med sprængte olie- eller hydraulikslanger og -rør samt ødelagte pakninger osv. Møllerne er dog sådan indrettet, at det sikres at eventuelle olielækager opsamles i møllen. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af en vindmølle. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i møllehatten. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 23

24 Endvidere er der risiko for uheld i forbindelse med servicering af møllen, hvor der kan spildes smøreog kølemidler. I denne sammenhæng er det afgørende at have rutiner for servicering samt sikre, at servicekøretøjer er udstyret med det nødvendige udstyr til opsamling af eventuelle spild i det tilfælde, der måtte ske uheld. Der kan også ske uheld i forbindelse med kabelskader. Der anvendes et oliefrit kabel for at forebygge risiko for eventuel forurening. Af hensyn til sikkerheden vil der i anlægsfasen frem til idriftsættelsen blive søgt etableret adgangsforbud for uvedkommende i hele området, hvor anlægsarbejdet er i gang. Den præcise sikkerhedszone fastsættes i samarbejde med de relevante myndigheder, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Læs mere om sikkerhed i forbindelse med mølledriften i kapitel 7. Nedtagning og bortskaffelse/genanvendelse. Ejeren af vindmøllerne er forpligtiget til at retablere den tidligere tilstand i opstillingsområdet samt afvikle anlægget efter en af Energistyrelsen godkendt afviklingsplan. 1 år efter endt produktion skal møllerne fjernes, og fundamentet fjernes til 1 meter under terræn. Også de til projektet etablerede adgangsveje vil blive fjernet. Arealet genskabes til landbrugsformål. Fjernelsen og retableringen sker for mølleejers regning. Afviklingsplanen vil indeholde en nærmere redegørelse for fjernelse af anlæggene. Afviklingsplanen vil endvidere indeholde en redegørelse for og vurdering af planens miljø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser samt en tidsplan for gennemførelsen. Møllerne kan også udskiftes med nye, når de gamle er udtjent, såfremt der foreligger en tilladelse hertil. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige, hvilke krav der vil blive stillet på nedtagningstidspunktet til sortering og genbrug af de enkelte komponenter, der indgår i møller, fundamenter m.v. Møllerne vil imidlertid blive etableret, så det er muligt at retablere den tidligere tilstand og håndtere de enkelte materialer efter de til den tid gældende regler. Møllerne nedtages og genanvendes efter brug. Fundamentet kan fjernes, knuses og neddeles og materialerne sorteres, mens kablerne kan Planloven og VVM Planlovens formål er beskrevet i Bekendtgørelse af Lov om planlægning LBK nr. 937 af 24/09/2009. Heri nævnes, at loven særligt tilsigter at: der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landsskabsressource, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges og offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. VVM bekendtgørelsen LBK nr af 15/12/2010- uddyber planlovens bestemmelser med regler om gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskabet mv. Den danske VVM-bekendtgørelse bygger på EU s VVM-direktiv fra Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

25 tages op, opskæres og sorteres til genanvendelse. Møllevingerne kan enten genbruges eller neddeles til genanvendelse, evt. afbrænding. Der forskes i udnyttelse af vingerne til genbrug som råmateriale i andre produkter. En mere detaljeret gennemgang af ressourceforbruget i projektet findes i kapitel Alternativer Der er ingen alternative opstillingsmønstre, antal møller eller mølletyper beskrevet i denne miljørapport Fravalgte alternativer Eurowind Energy A/S anmeldte i 2010 et projekt med opstilling af 3 Vestas V 90 møller ved Øster Børsting med en totalhøjde på hver 125 meter. Efter en nærmere vurdering af hensynet til naboer i forhold til den nye bekendtgørelse om støj fra vindmøller og økonomien i projektet er projektet ændret til 2 møller. De to Vestas V-112 møller er ca. 15 meter højere og producerer lige så meget strøm som de fravalgte 3 Vestas V-90 møller alternativet I VVM-sammenhæng betegner 0-alternativet den situation, hvor møllerne ikke opføres. Ved 0-alternativet vil det berørte areal fortsat blive anvendt til intensiv landbrugsproduktion. 3.3 Principper og metode for miljøvurderingen VVM-regler VVM står for Vurdering af visse Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne er en uddybning af planloven. Reglerne sikrer, at etableringen af nye store byggerier og tekniske anlæg, der må antages at medføre en væsentlig påvirkning af miljøet, kun kan gennemføres med baggrund i en VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag både for en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. En VVM skal således redegøre for anlæggets påvirkning af: Landskabet Befolkningen herunder eventuel sundhedsfare Plante- og dyreliv Kulturarv herunder fortidsminder Øvrige påvirkninger af miljøet på kort og langt sigt Samspillet mellem ovenstående faktorer. Desuden skal VVM-redegørelsen beskrive, hvilke hensyn der er taget for at miljøoptimere projektet, samt hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at modvirke eller nedbringe uønskede miljømæssige konsekvenser af projektet. VVM-redegørelsen skal belyse de miljømæssige konsekvenser af eventuelle alternative projektforslag (f.eks. alternativ teknisk udformning, eller alternativ placering af projektet). Ud over hovedforslaget skal der som minimum vurderes et 0-alternativ, dvs. den situation, at projektet ikke realiseres. Andre alternativer, som har været på tale, skal nævnes, og det skal begrundes, hvorfor de er fravalgt. VVM-redegørelsen udgør efter endelig vedtagelse et bilag til kommuneplanen. Derfor følger offentlighedsfaser og indsigelsesmuligheder planlovens regler Regler om miljøvurdering af planer og programmer Kommuneplantillægget og lokalplanen skal miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 25

26 Der er stor grad af overlap med VVM-reglerne, og det er ikke nødvendigt at udarbejde en selvstændig miljøvurdering af kommuneplantillægget, når der samtidigt udarbejdes en VVM-redegørelse. Kravene til en miljøvurdering af planer og programmer skal dog være indeholdt i VVM-redegørelsen. Disse krav er derfor indarbejdet i denne VVM-redegørelse, så der fremlægges én samlet miljørapport. De særlige krav, der er indeholdt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, men ikke i VVM-reglerne, omhandler væsentligst: En beskrivelse af planens/programmets formål og forbindelser med andre relevante planer. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af planens miljømæssige påvirkninger. Krav om direkte høring af berørte myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen både i idéfasen og inden der træffes endelig afgørelse om planen. Endvidere er der i Lov om miljøvurdering af planer og programmer mere direkte henvist til, at vurderingerne skal relateres til internationale beskyttelsesmål og -regler, herunder især EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdi rektivet, der restriktivt beskytter en række naturtyper, plante- og dyrearter, jf. kapitel 9 i denne rapport. 3.4 Kort om kommuneplantillæggets indhold Realisering af vindmølleprojektet ved Øster Børsting forudsætter, at der i Viborg Kommune udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget vil tage udgangspunkt i Viborg Kommunes udpegning af potentielle vindmølleområder med de tilhørende rammer for lokalplanlægningen i udpegede områder der er fastlagt i Vindmølleplan for Viborg Kommune. Tillæg nr. 8 til Kommuneplan (Viborg Kommune, 2011). Ved endelig vedtagelse af kommuneplantillæg skal Viborg Kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse for: hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af eventuelle alternativer, der også har været behandlet, og hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens realisering. 3.5 Resultat af debatfasen Vindmølleprojektet har været offentliggjort med et debatoplæg på Viborg Kommunes hjemmeside og i lokalaviser i perioden fra 8. december 2011 til 4. januar Her fik alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. I forbindelse med debatfasen blev der holdt et borgermøde d. 15. december 2011 i Kjeldbjerg Forsamlingshus. Desuden har Eurowind Energy A/S oprettet en hjemmeside for projektet med informationer om projektet på www. VindparkOsterborsting.dk. De indkomne forslag og ideer er indarbejdet i miljørapporten i det om- 26 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

27 Figur 3-3: Matrikelkort med mølleplaceringer, kranpladser og planområde for opstilling af vindmøller Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 27

28 28 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

29 fang, de er vurderet relevante for miljøvurderingen efter aftale med Viborg Kommune. Viborg Kommune har modtaget henvendelser fra følgende parter: Viborg Museum: Risiko for ukendte fortidsminder Favrskov Kommune: Ingen bemærkninger Syddansk Universitet: Ingen bemærkninger Skyline: Har ingen radiokæder i området. En nærmere gennemgang af høringssvar findes i bilag 3. Påvirkning af rekreative interesser og natur ved Kongenshus Hede Vurdering af påvirkninger af natur, herunder især flagermus, da møllerne ligger ca. 3,5 km fra Daugbjerg Kalkmine, der er en vigtig overvintringslokalitet for især damflagermus og vandflagermus. Viborg Stift: Visuel påvirkning af Iglsø Kirke Danmarks Naturfredningsforening, afdeling Viborg, Lokalgruppe Fjends: Ønsker grundig belysning af påvirkning af flagermus Herning Kommune: Ønsker påvirkning af Karup Ådal, Kongenshus Hede samt påvirkning fra Haderup området vurderet. Daisy Sode Nielsen og Lars Jensen, Vittrupvej 4, 7850 Stoholm: Udtrykker bekymring for støj og værditab på ejendom. Vejdirektoratet: Ingen bemærkninger Mange af de foreslåede temaer til miljørapporten er lovpligtige at miljøvurdere, men særlige temaer og vinkler kan inddrages. Efter en administrativ behandling af høringssvarene har Viborg Kommune besluttet at følgende ideer og forslag skal inddrages i miljørapporten sammen med de lovpligtige temaer: Visualisering af møllerne set fra Iglsø Kirke (indsigt og udsigt) Støjpåvirkning på Kirkegården ved Iglsø Kirke. Landskabsvurdering, bl.a. baseret på visualiseringer af møllerne set frakongenshus Hede Reglerne om værditabsordning, den grønne ordning og køb af anparter jf. Lov om Vedvarende Energi (VE-loven) nævnes og kommenteres i miljørapporten men afklares i praksis i andet regi. Banedanmark: Ingen bemærkninger Visualisering af møllerne set fra Haderup Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 29

30 4 Teknisk beskrivelse af vindmøllen 4.1 Mølletypen De to vindmøller, der planlægges opstillet er begge Vestas møller af typen V MW. Figur 4-1: Tegning af vindmøllens ydre dimensioner. Vestas V MW møllen er en opvindsmølle, der er designet til at yde maksimalt på lokaliteter med middelvindhastigheder mellem 6 og 8,5 m/s. Vindmøllen vil være i drift indenfor temperaturintervallet -20 grader Celsius til 40 grader celsius og ved vindhastigheder mellem 3 m/s og 25 m/s. Vindmøllen har som standard års levetid. Vindmøllen har et hydraulisk pitchreguleringssystem, der sørger for konstant at indstille vinklen på møllens vinger, så de står optimalt i forhold til vinden. Desuden har møllen et system, der tillader rotorens omdrejningshastighed at variere. Det resulterer i optimal effekt under skiftende vindstyrke, samtidig med at det minimerer uønskede udsving på elnettet, støj fra turbinen og belastningerne af konstruktionen. Tårnene er lavet af stål. De er koniske og rørformede og er 84 meter høje (navhøjde). Rotoren har tre vinger lavet af glasfiber og kulfiber, der hver har en længde på 54,65 meter. Rotoren har en samlet diameter på 112 meter. Ifølge "Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller "(vejl. nr. 9296) skal der sikres et harmonisk forhold mellem navhøjde og rotordiameter. Ifølge Planlægningsudvalgets rapport ligger det mellem 1:1,1 og 1:1,35. Den aktuelle mølletype og størrelse i dette projekt giver et forhold på 1:1,33, hvilket er indenfor det anbefalede interval. Med en koteforskel på maks. 2,5 meter er der ikke behov for terrænreguleringer ved enkelte møller for at sikre, at møllerne opleves med ens højde. Hver mølle har en effekt på 3,08 MW. Rotoren drejer med en statisk hastighed på op til 17,7 omdrejninger/minut. Rotorerne vil have samme omløbsretning og med uret set forfra. Om- 30 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

31 drejningshastigheden vil under normale omstændigheder være den samme for de møller. Vingerne bestryger et areal på m 2 og bevæger sig med uret set forfra. På møllen findes et gearsystem der konverterer lavhastigheds rotationen af rotoren til højhastigheds rotation i generatoren. Møllen har aktiv krøjning der drejer rotoren op mod vinden, så den står i en ret vinkel mod denne. Møllehattens (=Nacellens) cover er lavet af fiberglas, mens selve rammen er af støbejern. Møllen har flere kølingssystemer: Generator og konverter afkøling, gearbox og hydraulisk afkøling, transformer afkøling samt nacelle afkøling. Afkøling af nacellen sker med luft fra vifter, transformatorerne afkøles ved placering i fri luft, mens de øvrige afkølingssystemer bruger afkølende væske. Elektriske systemer Vindmøllens generator er en 3-fase 50 Hz synkron generator. Generatoren har en effekt på 3,08 MW. På turbine sidder to ultrasoniske vindsensorer, som har indbyggede varmelegemer for at mindske forstyrrelser fra sne og is. Turbinens beskyttelsessystemer Turbinens hovedbremse er aerodynamisk, mens der også findes en hydraulisk parkeringsbremse, som kan aktiveres ved tryk på nødstop. Herudover har turbinen et system til at beskytte mod for høj hastighed, beskyttelse mod lynnedslag (LPS Lightning Protection System), jordforbindelse (Vestas Earthing System) og beskyttelse mod korrosion i henhold til ISO Alle vindmøller der opsættes i Danmark skal være certificerede og med Dansk typegodkendelse. Det Norske Veritas har certificeret Vestas V MW vindmøller i oktober 2011 i godkendelsesklasse 2A/3A, og certificeringen er gyldig til oktober Certificeringen attesterer, at møllerne overholder IEC : 2010 som dækker design og fremstilling, bortset fra få emner og er lavet i henhold til Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller (BEK nr. 651 af 26. juni 2008). Indholdsstoffer Der anvendes en række kemikalier i forbindelse med drift af møllen. Det har ikke været muligt at få bekræftet mængderne fra vindmølleproducenten, men det forventes at mængderne vil være tilsvarende de der er gældende for en Vestas V90 3,0 MW mølle: Væske der forhindrer kølesystemet i at fryse i koldt vejr (etylenglykol > 25 % vægt og natrium- 2-etylhexanoat < 5 % vægt ), 20 liter Gearolie til smøring af gearboksen, 1170 liter (gælder en V 112 mølle) Hydraulikolie til vingernes pitchsystem og bremsen, 259 liter Fedt til at smøre lejer, 63 liter + 5 kg (i alt) Diverse rengøringsmidler og kemikalier til vedligeholdelse af turbinen Farver Tårnet, vingerne og nacellen er lysegrå: Farvekode RAL Glansen på vingerne er < 30 %. Der vil ikke være logoer eller reklameskilte på møllerne. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 31

32 5 Planforhold Miljøvurderingen skal forholde sig til de gældende internationale, nationale, regionale og lokale planlægnings- og andre lovgivningsmæssige bindinger, der findes i det berørte område. 5.1 Metode og forudsætninger Der er indsamlet informationer om følgende lovmæssige bindinger inden for området: Internationale beskyttelseskonventioner omhandlende arter og naturtyper, der er beskyttet under EF habitat- og EF fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsarkonventionen. Nationale beskyttelser, herunder bl.a. miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og skovloven. Gældende planer herunder kommuneplan og relevante temaplaner for Viborg Kommune med f.eks. udpegninger, der har til formål at beskytte drikkevandsinteresser, fredede rekreative områder, kulturmiljø samt retningslinjer for kommuneplanlægningen. I dette kapitel beskrives de planlægnings- og lovmæssige bindinger, der er relevante for vindmølleprojektet ved Øster Børsting. 5.2 International lovgivning Natura 2000 områder I Danmark er der udpeget 254 EF-habitatområder, 24 Ramsarområder og 113 EF-fuglebeskyttelsesområder. EF habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) har til formål at udpege og sikre levesteder for fugle. Områderne betegnes samlet Natura 2000-områder. Kommunen skal ved sin planlægning og administration sikre, at der ikke sker ændringer til skade for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for. Det gælder uanset om projektet ligger udenfor eller indenfor et Natura 2000-område. Planer og projekter skal derfor vurderes efter de samme retningslinjer uanset om projektområdet ligger indenfor eller udenfor et Natura 2000-område. Projektområdet ligger ikke i et Natura 2000-område. De nærmeste Natura 2000-områder er EFhabitatområde nr. 39, Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal ca. 3,5 km fra projektområdet og EF-habitatområde 40, Karup Å ca. 4,5 km fra projektområdet Bilag IV arter Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- eller rasteområder. Det skal derfor vurderes, om bilag IV-arterne bliver påvirket af anlægget, og om der kan opretholdes en gunstig bevaringsstatus for arterne efter etableringen af vindmøllerne. Forekomst af disse arter er beskrevet i kapitel 9 "Natur". 32 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

33 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 33

34 5.3 National lovgivning Vindmøllecirkulæret I forbindelse med vurderingen af påvirkningen er det særligt gener for naboer, der skal belyses. Vindmøllecirkulæret fastsætter et krav om, at afstanden mellem møller og nabobeboelser skal være minimum 4 gange møllens totalhøjde. For Vestas V112 vindmøllerne med en totalhøjde på 140 meter, som indgår i projektforslaget, svarer det til 560 meter. Bestemmelsen er fastsat for at forebygge, at naboer påvirkes væsentligt Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse nr om støj fra vindmøller fra 15. december Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier for støj fra vindmøller, herunder lavfrekvent støj. Bekendtgørelsens støjgrænser er nærmere beskrevet i kapitel 11 "Støj". Bekendtgørelsen fastsætter endvidere krav om anmeldelse af vindmøller. Anmeldelse kan tidligst ske, når der foreligger en endeligt vedtaget lokalplan, en landzonetilladelse eller en eventuel VVMtilladelse. Anmeldelsen sker i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og skal ledsages af støjberegninger for mølletypen, der viser, at støbelastningen både indendørs og udendørs kan overholdes i henhold til kravene i bekendtgørelsens Naturbeskyttelsesloven Vindmøllerne berører ikke arealer der er pålagt fredskovpligt eller naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er ingen beskyttede vandløb eller søer i projektområdet og ingen skovbyggelinje Museumsloven Lovens formål er at sikre bevaring af fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger. Der er ingen fredede fortidsminder eller sten- og jorddiger inden for undersøgelsesområdet. Ifølge Museumsloven kan der tilbydes en forundersøgelse, hvor der på baggrund af søgefelter foretages en vurdering af, om området rummer fortidsminder, der skal undersøges nærmere. Hvis forundersøgelsen ikke viser fortidsminder, frigives området til anlægsarbejdet. Med en forundersøgelse kan bygherre undgå forsinkelser i anlægsfasen, der kunne opstå uden en forundersøgelse i det tilfælde, at der blev gjort fund i anlægsfasen. En forundersøgelse finansieres af bygherren, og er ikke noget lovkrav Landbrugsloven Brugs- eller lejeaftale om opstilling af en vindmølle på en landbrugsejendom kræver Jordbrugskommissionens tilladelse, hvis møllens grundareal er på over 25 m 2, eller aftalen gælder for et længere tidsrum end 30 år, jf. kapitel 9.5 i Vejledning nr. 97 af 22/11/2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. En ophævelse af landbrugspligten i forbindelse med en udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og evt. tilkørselsveje vil ligeledes kræve Jordbrugskommissionens tilladelse Lov om luftfart Ifølge bekendtgørelse af lov om luftfart (nr. 959 af 12/09/2011, 67a) skal projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere, anmeldes til Trafikstyrelsen. Anlæggene må ikke opføres, før Trafikstyrelsen har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed Vandplaner Overfladevand og drikkevandsinteresser Bestemmelserne for overfladevand og drikkevandsinteresser er fastlagt i Vandplan Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

35 2015. Projektområdet ligger i vandplanens hovedopland 1.2 Limfjorden. I vandplanen er drikkevandsinteresserne opdelt i: De generelle retningslinjer for vindmøller i Viborg Kommune er Kommuneplanens mål for vindmøller er at: gange rotordiameteren. Nye møller skal opleves som klart afgrænsede tekniske anlæg i forhold til andre vindmøller. Områder med drikkevandsinteresser (OD) Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande udenfor Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Vandplanen fastsætter ikke særlige krav ved placering og indretning af anlæg i områder med drikkevandsinteresser. 5.4 Kommuneplan Projektområdet er omfattet af Vindmølleplan for Viborg Kommune, tillæg nr. 8 til Kommuneplan vedtaget af Viborg Byråd den 23. juni Vindmøller Projektområdet er i tillæg nr. 8 til Kommuneplan for Viborg Kommune udlagt til vindmølleområde og er omfattet af retningslinje nr. 14 for vindmøller i Viborg Kommune samt bestemmelserne for rammeområde 04.VM.06_T8 Øster Børsting. Retningslinje 14. Vindmøller Store vindmøller med totalhøjde på mindst 25 meter og under 150 meter: Store vindmøller kan kun opstilles i de udpegede vindmølleområder, jævnfør kort, side 5 ff. og skema side 10. Indenfor en afstand af 500 meter omkring vindmølleområderne må der ikke ske ændret anvendelse, hvis det kan forhindre fremtidig opstilling og drift af nye, store vindmøller. Vindmøller skal have lysafmærkning, hvis det kræves af Statens Luftfartsvæsen. Krævet belysning skal påvirke omgivelserne mindst muligt. Anden belysning er ikke tilladt. Vindmøller skal opstilles på én række og tilpasses landskabet, så anlægget fremstår så harmonisk som muligt. Afstanden mellem de enkelte møller i samme vindmølleområde skal være ens. Afstanden skal være mellem 3 til 4 Inden opstilling af en stor vindmølle skal der gøres rede for møllens visuelle påvirkning bl.a. ved visualiseringer, og det skal dokumenteres, at Afstandskravet på mindst 4 gange møllens totalhøjde er overholdt til alle beboelser, også vindmølleejers beboelse Ingen beboelser og anden støjfølsom arealanvendelse påføres støj, der overstiger grænseværdier i gældende bekendtgørelse om vindmøllestøj Ingen beboelser påføres mere end 10 timers skygge om året. Nye vindmøller bør holde en afstand på 200 meter fra overordnede radiokædeforbindelser. Alle vindmøller i et vindmølleområde skal have ensartet udseende. Vindmøller skal have rørtårn og tre vinger med samme vingediameter. Vingernes omløbsretning skal altid være med uret Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 35

36 set forfra. Vindmøllernes tårn, kabine og vinger skal have samme lyse grå farve, og overfladen skal behandles, så den ikke reflekterer lyset. Der må ikke være reklameskilte eller logo på møllerne. Vindmøller skal placeres, så der tages hensyn til den fortsatte landbrugsdrift. For rammeområde 04.VM.06_T8 Øster Børsting gælder følgende bestemmelser: Forventet antal møller: Min. 2 stk. møller og max. 4 stk. møller Forventet højde: Mellem 125 og 150 meter Det præcise antal møller og møllernes størrelse vil blive fastlagt i forbindelse med en VVM for et konkret projekt. Viborg Kommune må ikke planlægge for møller på 150 meters totalhøjde og derover. 36 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

37 Jordbrugsformål Projektområdet er udpeget til jordbrugsformål. Der kan i disse områder ikke meddeles tilladelse til byggeri eller anlæg, som forhindrer eller vanskeliggør den jordbrugsmæssige udnyttelse, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsiger det. Størstedelen af området kan fortsat anvendes til jordbrug efter mølleopstilling. Natur, landskab og geologi Inden for projektområdet er der iht. kommuneplanen ikke udpeget naturområder, økologiske forbindelser, landskabsinteresser eller geologiske beskyttelsesområder. Kulturarv og kulturmiljøer Der er ikke udpeget kulturmiljøer inden for selve vindmølleområdet. Nærmeste beskyttelsesværdige kulturmiljøer er Daugbjerg by og kalkgrube samt Mønsted Kalkgruber og kalkværk. Daugbjergs ældste landsbydel omkring tre gårde, Daugbjerg, Mønsted Kalkværk og Mønsted kalkgruber. Interessepunkter: Daugbjerg Kalkgrube, Daugbjerg, Mønsted Kalkgruber og kalkværk Området ligger ca. 4-6 km sydøst for projektområdet. Ca. 2,9 km sydvest for projektområdet ligger landsbyen Vroue, der er udpeget som særligt beskyttelsesværdig. Landsbyer i landbrugslandet med velbevarede tidstypiske elementer f.eks. stjerneudstykninger, diger, vejforløb, landsbyforter, ubebyggede tofter, gadekær, kirker og kirkeomgivelser, landbrugsbygninger, smedier og andre bygninger for lokale håndværk samt bygninger fra andelstiden. Disse landsbyer er meget sårbare over for nybyggeri, tilplantning og anlægsarbejder. De nærmeste kirker til projektområdet er: Iglsø Kirke 2,4 km Vroue Kirke 3,0 km Daugbjerg Kirke 3,7 km Vrindsted Kirke 4,3 km Smollerup Kirke 4,3 km Stoholm Kirke 5,1 km Projektet berører ikke den generelle beskyttelseszone på 300 m. Der er foretaget en vurdering af en eventuel visuel fjernpåvirkning af de omkringliggende kirker og visualiseringer og støjberegninger ved Iglsø Kirke. Vurdering af påvirkningen af kulturarv og kulturmiljøer fremgår af kapitel 8 "Landskab, kulturhistorie og rekreative interesser". 5.5 Lokalplaner Miljøvurderingen skal forholde sig til de gældende internationale, nationale, regionale og lokale planlægnings- og andre lovgivningsmæssige bindinger, der findes i det berørte område. Området er ikke tidligere lokalplanlagt, men en realisering af projektet kræver, at der vedtages en lokalplan for området. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 37

38 6 Visualiseringer Visualiseringer består af fotos af projektområdet, hvor de 2 Vestas V 112 møller indplaceres med den rigtige position og højde i landskabet. Det giver mulighed for at afdække de visuelle konsekvenser af projektet både for i de nære områder og fra områder på større afstand, hvor møllerne stadig vil kunne ses og påvirke oplevelsen af landskabet. 6.1 Metode og forudsætninger Visualiseringerne laves for at afdække de visuelle konsekvenser af projektet både for de nære områder og fra områder på større afstand hvor møllerne stadig vil kunne ses og påvirke oplevelsen af landskabet. Der udvælges en række punkter hvorfra der laves visualiseringer. Der er valgt punkter nær boligbebyggelser, steder hvor offentligheden normalt færdes og vil kunne se møllerne samt udsigtspunkter med offentlig adgang. Desuden er der visualiseringer set i forhold til værdifulde landskaber, kirker, trafik og tekniske anlæg For at kunne lave korrekte visualiseringer er der opbygget en 3D-landskabsmodel af området. Heri er kamerapositioner og 3D-modeller af møllerne 38 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

39 placeret og modellen tilføjes data for tid, sted, vejr og belysning. Dermed kan der beregnes billeder af hvordan de nye møller vil se ud set fra de valgte punkter. På hver af de valgte fotopositioner blev kameraet sat på stativ og positionen af kameraet indmålt med GPS af landmåler. Desuden blev en række kontrolpunkter i billedet indmålt også af landmåler. Indmålingen gør, at kameraets position, retning og brændvidde kan overføres præcist til 3D-modellen. For hver visualisering beregnes et billede af hver opstilling af møller. Billedet af de nye møller er overført til fotoet og indpasset i billedet, under hensyntagen til forhold som lys, skygge, dis og indpasning foran/bagved elementer i terrænet. Yderligere kontrolleres positionen op mod en landsdækkende 3D terrænmodel og luftfoto. Billeder fra landskaber er taget med ca. 80 mm brændvidde (24*36 format). Der er valgt en brændvidde med mere televirkning end de mm, der omtales som "normalbrændvidde", fordi man i store landskaber fokuserer mest på horisonten. Det skal her nævnes, at øjet opfatter fjerne elementer bedre i virkeligheden end på tryk. I de tilfælde, hvor opstillingen ikke kan være i bredden på ét billede, er billedet udvidet med et eller flere billeder til et panoramabillede. Man kan udregne betragtningsafstanden for et givent foto, taget med en specifik brændvidde. 6.2 Gennemgang af visualiseringer Der er udvalgt 11 fotopunkter omkring vindmølleområdet ved Øster Børsting som er anvendt til visualiseringer af projektet. Formålet har været at visualisere de 2 møller fra forskellige vinkler og afstande, hvor møllerne vil være synlige for offentligheden og sammenligne med de eksisterende forhold, herunder eksisterende og planlagte møller og andre tekniske anlæg indenfor en afstand af 28 x møllehøjden, dvs meter. Desuden er der foretaget visualiseringer fra særlige landskabselementer som Kongenshus Mindepark og til vurdering af møllernes påvirkning af indsigt og udsigt fra Iglsø Kirke nord for mølleområdet. En visualisering fra enkeltejendomme vil blive foretaget, hvis ejerne ønsket det i forbindelse med deres eventuelle ansøgning om erstatning for værditab gennem den såkaldte værditabsordning. Møllevingerne er på visualiseringerne generelt "drejet" efter den i Danmark fremherskende vind fra sydvest. Afstandene fra fotopunkterne til møllerne er baseret på koordinater for placering af den nærmeste mølle og selve fotopunktet. Afstandene til nærmeste mølle fremgår af tabel 6-1. Fotopunkterne fremgår af figur 6-12, hvor også en cirkelradius på 28 gange møllehøjden er vist sammen med eksisterende og planlagte møller inden for denne cirkel. I alt er der lavet 11 visualiseringer. I nærzonen (afstande op til 4,5 km fra møllerne) er der taget 8 fotos og i mellemzonen (afstande 4,5-10 km) er der taget 3 fotos. Fokus har været lagt på nærzonen, hvor møllerne er mest synlige og dominerende. Der er ikke taget fotos fra fjernzonen (afstande over 10 km), da møllerne enten ikke vil kunne ses i det kuperede landskab eller vanskeligt kan erkendes på en almindelig farvekopi. I virkeligheden vil møllerne dog være synlige fra Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 39

40 visse områder i fjernzonen i klart og solrigt vejr, især fra højtliggende, åbne områder uden beplantning. Fotos er taget i september 2010 (fotopunkter 1-7) mens resten (fotopunkter 8-11) er taget i januar Visualiseringerne er vist i figur 6-1 til 6-12, med den nuværende situation uden de 2 planlagte møller (0-alternativet) og situationen med de 2 møller indplaceret på fotos. Visualiseringerne er vist på liggende A-4 side for at kunne betragtes i naturligt størrelsesforhold ved normal læseafstand (ca. 40 cm). Visualiseringerne er nærmere kommenteret i kapitel 8 om landskab, kulturhistorie og rekreative interesser. På visualiseringen fra fotopunkt 2 (Stoholm) vil man ikke kunne se møllerne for bakker og træer. Her er møllerne vist som røde tegninger med den størrelse og position som møllerne ville have, hvis der var frit udsyn til dem fra fotopunktet. Fotopunkt Afstand til nærmeste mølle, km Visualiseringszone 1: Kjeldbjerg 2,4 Nærzone 2: Stoholm 5,2 Mellemzone 3: Lånum 1,7 Nærzone 4: Vestre Skivevej syd 1,0 Nærzone 5: Vroue 2,6 Nærzone 6: Øster Børsting 1,2 Nærzone 7: Vestre Skivevej nord 0,7 Nærzone 8: Iglsø Kirke 2,7 Nærzone 9: Jordemodervej 3,6 Nærzone 10: Haderup 8,6 Mellemzone 11: Kongenshus Hede 9,0 Mellemzone Tabel 6-1: Fotopunkter med angivelse af afstand til nærmeste mølle. 40 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

41 Figur 6-12: Fotopunkter til visualisering indtegnet med de 2 møller ved Øster Børsting samt eksisterende og andre planlagte møller indenfor 28 x møllehøjden, hvor kumulative effekter med andre møller skal beskrives. Nærzonen og mellemzonen er også indtegnet. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 41

42 Figur 6-1a: Fotopunkt 1: Nuværende situation set fra Kjeldbjerg. 42 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

43 Figur 6-1b: Visualisering af 2 Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter set fra Kjeldbjerg ca. 2,4 km fra nærmeste mølle. Møllerne er synlige men delvist skjult af levende hegn. De er dominerende som eneste tekniske anlæg men giver ikke visuel uro i oplevelsen af landskabet. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 43

44 Figur 6-2a: Fotopunkt 2: Nuværende situation set fra Stoholm. 44 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

45 Figur 6-2b: Visualisering af 2 Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter set fra Stoholm ca. 5,2 km fra nærmeste mølle. Møllerne er på grund af det kuperede terræn og den store afstand ikke synlige fra denne position og er derfor indtegnet som røde møller. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 45

46 Figur 6-3a: Fotopunkt 3: Nuværende situation set fra Lånum. 46 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

47 Figur 6-3b: Fotopunkt 3: Visualisering af 2 Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter set fra Lånum ca. 1,7 km fra nærmeste mølle. Møllerne, der ses sammen med et højspændingstracé, er store og dominerende fra denne position. Møllerne vurderes ikke at genere trafikanterne i vejkrydset. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 47

48 Figur 6-4a: Fotopunkt 4: Nuværende situation set fra Vestre Skivevej Syd. 48 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

49 Figur 6-4b: Fotopunkt 4: Visualisering af 2 Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter set fra Vestre Skivevej Syd ca. 1,0 km fra nærmeste mølle. Møllerne er på grund af det åbne landskab og den relativt korte afstand store og dominerende fra denne position, men ses ikke i kørselsretningen på hovedvejen. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 49

50 Figur 6-5a: Fotopunkt 5: Nuværende situation set fra den østlige udkant af Vroue. 50 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

51 Figur 6-5b: Fotopunkt 5: Visualisering af 2 Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter set fra den østlige udkant af Vroue ca. 2,6 km fra nærmeste mølle. Vingerne er næsten helt synlige mens tårnene er dækket af træer. På grund af levende hegn og afstanden er møllerne ikke dominerende fra denne position. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 51

52 Figur 6-6a: Fotopunkt 6: Nuværende situation set fra Øster Børsting. 52 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

53 Figur 6-6b: Fotopunkt 6: Visualisering af 2 Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter set fra Øster Børsting ca. 1,2 km fra nærmeste mølle. På grund af den relativt korte afstand og et åbent landskab virker møllerne dominerende i landskabet. Sammen med højspændingstracéet giver det en udsigt præget af tekniske anlæg. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 53

54 Figur 6-7a: Fotopunkt 7: Nuværende situation set fra Vestre Skivevej Nord. 54 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

55 Figur 6-7b: Visualisering af 2 Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter set fra Vestre Skivevej Nord ca. 0,7 km fra nærmeste mølle. Møllerne er store og dominerende fra denne position, men møllerne ses ikke i kørselsretningen for trafikanterne på hovedvejen og vil formentlig være skjult af levende hegn og træer flere steder langs hovedvejen. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 55

56 Figur 6-8a: Fotopunkt 8: Nuværende situation set fra Iglsø Kirke. 56 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

57 Figur 6-8b: Fotopunkt 8: Visualisering af 10 Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter set fra Iglsø Kirke ca. 2,7 km fra nærmeste mølle. Landskabet er meget åbent mod syd fra kirken, og derfor ses møllerne tydeligt sammen med en mindre mølle i baggrunden og et markant højspændingstracé. Man vil dog ikke kunne se møller og kirke samtidigt, når man kører ad Iglsøvej forbi eller til kirken og heller ikke ved kig fra vejen og parkeringspladsen ind mod kirken. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 57

58 Figur 6-9a: Fotopunkt 9: Nuværende situation set fra Jordemodervej med Iglsø Kirke i forgrunden. 58 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

59 Figur 6-9b: Fotopunkt 9: Visualisering af 2 Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter set fra Jordemodervej med Iglsø Kirke i forgrunden og møllerne i baggrunden ca. 3,5 km væk. Møllevingerne vil være synlige sammen med kirken, men både møller og kirke fremstår små og delvist skjulte af træer, især om sommeren, når der er løv på træerne. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 59

60 Figur 6-10a: Fotopunkt 10: Nuværende situation set fra den nordvestlige udkant af Haderup. 60 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

61 Figur 6-10b: Fotopunkt 10: Visualisering af 2 Vestas V 112møller med en totalhøjde på 140 meter set fra den nordvestlige udkant Haderup ca. 8,6 km fra nærmeste mølle. Henover den åbne mark er tre eksisterende møller synlige sammen et markant højspændingstracé. Møllerne ved Øster Børsting er næsten helt skjult bag det stedsegrønne hegn og fremstår meget små på grund af den store afstand. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 61

62 Figur 6-11a: Fotopunkt 11: Nuværende situation set fra Kongenshus Hede. 62 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

63 Figur 6-11b: Fotopunkt 11: Visualisering af 2 Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter set fra Kongenshus Hede 9,0 km fra nærmeste mølle. På grund af det store flade og træløse terræn på Kongenshus Hede er møllerne synlige men ikke dominerende på grund af den store afstand. Møllerne vil dog påvirke landskabsoplevelsen i klart vej. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 63

64 7 Mennesker, sundhed og samfund Miljørapporten beskriver den indvirkning på mennesker og samfund, som er afledt af projektets miljøkonsekvenser. Opgaven er her afgrænset til at belyse væsentlige indvirkninger på mennesker og samfund. Herunder erhvervsmæssige og økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper i nærområdet, der skønnes at kunne opstå som følge af projektets miljøpåvirkninger. Af VVM-vejledningen, Vejledning om VVM i planloven (Miljøministeriet 2009b) fremgår det, at miljøet eller omgivelserne, der skal indgå i beskrivelsen og vurderingen, omfatter: Befolkningen: Enhver, hvis tilværelse kan tænkes at blive påvirket væsentligt af anlæggets miljømæssige konsekvenser uanset afstanden fra anlægget. Befolkningen kan således omfatte mennesker, som bor langt fra anlægget, hvis anlægget indebærer væsentlige ændringer af kendte landskaber eller rekreative arealer. De afledte socioøkonomiske forhold som en mulig følge af miljøpåvirkningen skal beskrives. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. 7.1 Metode Grundlaget for den socio-økonomiske beskrivelse af de eksisterende forhold er først og fremmest data fra kort og kommuneplan, der viser og beskriver arealanvendelsen i området samt eventuelle andre planer for området. Beskrivelsen af de eksisterende forhold bygger bl.a. på besigtigelse af vindmølleområdet, visualiseringer og indhentning af oplysninger om indbyggere, erhverv mv. Analysen af indvirkningerne på mennesker og samfund er baseret på miljøkonsekvenserne fra de øvrige kapitler i rapporten. I projektet er det relevant at undersøge den mulige påvirkning af landbrugsdriften som følge af ændring i arealanvendelsen og inddragelse af landbrugsjord til adgangsveje samt kranpladser og selve møllefundamenterne. De eventuelle rekreative områder eller anlæg, som vurderes at have betydning for det lokale turismeerhverv og befolkningen, er også undersøgt i forhold til miljøpåvirkninger. Nærpåvirkning af naboer er et af de vigtige emner i kapitlet. Hensynet til naboer er af stor væsentlighed, da vindmøllerne vil kunne ændre naboernes udsyn fra deres hus og evt. kan skabe støj og skyggeeffekt. Konklusionerne fra de øvrige kapitler om støj og skyggekast ved nærmeste naboer bliver vurderet, og visualiseringerne vil blive anvendt som eksempler på visuelle gener. En af de primære påvirkninger af mennesker og samfund i nærområdet er de visuelle påvirkninger fra møllerne. Denne påvirkning vil afhænge af afstand fra møllerne, landskabet samt retningen af rotoren og dermed udsigten til de roterende vinger. I visualiseringerne anvendes den dominerende vindretning, mens der til vurderingerne i dette kapitel anvendes et worst case scenarium som vurderingsgrundlag. 7.2 Eksisterende forhold Beskrivelsen af de eksisterende forhold er i dette kapitel koncentreret omkring arealanvendelsen, de nærmeste større byer, turist- og friluftsområder samt omkringliggende landsbyer og ejendomme. Arealanvendelsen i og umiddelbart omkring vindmølleområdet er domineret af landbrugsdrift. Markerne, hvor vindmøllerne skal opstilles er privat- 64 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

65 Figur 7-1: Illustration af afstandskravet på fire gange møllernes højde. Møllernes placering samt adgangsvejen er vist. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 65

66 ejede, og hører under to forskellige ejendomme. De nærmeste byer og større landsbyer er Stoholm 5 km mod nordøst med ca indbyggere, Vridsted, der har ca. 575 indbyggere og ligger 4 km mod vest samt Mønsted 7 km mod øst med ca. 690 indbyggere. Derudover findes en række mindre landsbyer, herunder Lånum, Kjeldbjerg, Vroue og Sjørup. Den nærmeste større by er Skive, ca. 12 km nord for vindmølleområdet og med et indbyggertal på Indbyggertallene er opgjort pr. 1. januar 2011 og stammer fra Danmarks Statistikbank, Der findes ingen større erhvervsområder i nærheden af vindmølleområdet. Der findes ingen rekreative områder i den umiddelbare nærhed af vindmølleområde, men Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber, der ligger godt 4 km mod sydøst, besøges som turistdestination, og har et årligt besøgstal på op mod Også Kongenshus Hede og Mindepark besøges som rekreativ lokalitet. Vindmølleområdet er præget af landbrugsdrift og spredt bebyggelse i form af landbrug og boliger. Der findes to højspændingsforbindelser, hvoraf den ene linje forløber ca. 175 m fra den ene foreslåede mølleplacering. 7.3 Vurdering af virkninger I forbindelse med vurdering af virkninger på mennesker og samfund er det særligt gener for naboer, der skal belyses. Vindmøllecirkulæret fastsætter et krav om, at afstanden mellem møller og nabobeboelser skal være minimum 4 gange møllens totalhøjde. Det vil betyde 4 x 140 m svarende til i alt 560 m. Der ligger ingen beboelser inden for denne afstand, hvorved afstandskravet på 4 x møllehøjden er overholdt. Nærmeste bolig ligger ca. 580 meter fra nærmeste mølle Virkninger under anlægsfasen Anlægsperioden forventes at vare 3-5 måneder. I denne periode vil der lokalt være øget tung trafik og støj i forbindelse med etablering af adgangsveje, arbejde med fundamenter og selve opsætningen af vindmøllerne. I projektet etableres montageveje i samme tracé som de fremtidige permanente adgangsveje til vindmøllerne. Der bliver adgang til møllerne via en ny sidevej fra Vestre Skivevej, der etableres på samme markflade hvor mølle 2 også opføres. Lokalt vil ejendommene i nærheden af vejadgangene opleve den øgede trafik og støj. I forhold til den øvrige trafik på Vestre Skivevej, vil der være en minimal øget risiko for farlige situationer, når lastbiler og øvrige transporter skal dreje fra landevejen og ned mod anlægsområdet. Da generne for naboerne og den øvrige trafik har en begrænset varighed, vurderes påvirkningerne af mennesker, og sundhed at være moderate. Området hvor møllerne opstilles er normalt tilgængelige for offentligheden, men udover den nye adgangsvej, er der ingen egentlige adgangsveje, der gør det muligt at få adgang til møllerne. Af hensyn til sikkerheden vil der i anlægsfasen blive søgt etableret adgangsforbud i forbindelse med opsætning af mølletårn og montage af nacelle og vinger. Den præcise sikkerhedszone fastsættes i samarbejde med de relevante myndigheder, inden anlægsarbejdet påbegyndes Virkninger i driftsfasen Nærpåvirkning af naboer støj Ingen af de beregnede støjniveauer overskrider grænseværdierne ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s, og kravene i bekendtgørelsen er overholdt ved samtlige nabobeboelser. Som beskrevet i kapitlet om støj, ligger støjniveauerne ved beboelser i det åbne land alle mindst 1 db(a) under grænseværdierne. Støjgrænserne ved nabobeboelser er generelt overholdt med god margin. 66 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

67 Så længe grænseværdierne er overholdt, anses støjen ikke for at være et sundhedsmæssigt problem. Der er ikke udpeget rekreative områder, hvor støjkravet for støjfølsom arealanvendelse ikke kan overholdes. Støjberegninger ved Iglsø Kirke viser, at støjniveauet vil være langt under grænseværdien for støjfølsommeområder. Der er gennemført undersøgelser af lavfrekvent støj fra vindmøller, og mange af disse undersøgelser påviser, at der ikke er særlige problemer med lavfrekvent støj fra vindmøller. Resultaterne er beskrevet i Deltas rapport om lavfrekvent støj fra store vindmøller (Delta, 2010). Andre undersøgelser fra Aalborg Universitet peger dog på det modsatte. Den 1. januar 2012 trådte en ny bekendtgørelse om støj fra vindmøller i kraft (Miljøministeriet 2011). Bekendtgørelsen fastsætter ved lov, at den lavfrekvente støj fra vindmøller indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke må overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Beregninger af den lavfrekvente støj har vist, at ingen beboelser udsættes for lavfrekvent støj højere end 16,9 db(a), og kravene er derfor overholdt med god margin. Da projektet overholder støjkravene med en god margin og også overholder de nye krav til lavfrekvent støj vurderes det, at støj ikke bliver et sundhedsmæssigt problem. Støjforholdene og forholdene omkring lavfrekvent støj er nærmere beskrevet i kapitel 11. Nærpåvirkning af naboer skyggekast og refleksioner Miljøministeriet anbefaler at boliger ikke må påvirkes af skyggekast mere end 10 timer om året målt i reel tid (Miljøministeriet 2009a), og Viborg Kommune har fastsat samme grænse i kommunens vindmølleplan (Viborg Kommune 2011). Så længe de anbefalede 10 timer om året ikke overskrides, anses skyggekast ikke for at være et væsentligt problem for naboer. Som det fremgår af kapitlet om skygge og blink, forventes der at blive behov for at foretage skyggestop, hvor driften af møllerne afbrydes i relevante perioder. Herved sikres det, at de 10 timers skyggetid pr. år ikke overskrides på nogen ejendomme (jf. kapitel 12 Lys, skygger og blink). Vindmøllernes refleksion af sollys især fra møllevingerne er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være til gene for naboer til vindmøller. Refleksioner opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Da møllevingerne er overfladebehandlede, så refleksioner begrænses mest muligt, anses det ikke for et problem og vil ikke medføre væsentlige gener for naboerne (jf. kapitel 12 Lys, skygger og blink). Nærpåvirkning af naboer visuel påvirkning En påvirkning af naboer, som det er sværere at gøre noget ved, er den visuelle påvirkning fra de 140 meter høje møller. De visuelle gener er beskrevet og vurderet i kapitlet om landskab, kulturhistorie og rekreative interesser (kapitel 8). Vindmøllerne kan ændre flere naboers visuelle oplevelse af nærmiljøet. Hvorvidt denne ændring er en gene og i hvor høj grad, er individuelt og subjektivt. Men der er ingen tvivl om, at der fra enkelte ejendomme vil være en ændring i udsigten og at møllerne, visse steder, vil fremstå som dominerende i landskabet. I kapitel 8 (Landskab, kulturhistorie og rekreative interesser) redegøres for, hvordan der ved enkeltejendomme eventuelt kan etableres skærmende beplantning for at afværge de visuelle gener. Dette skal i givet fald afvejes med værdien af udsigten til landskabet i øvrigt. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 67

68 Socio-økonomisk indvirkning på landbrug og turisme I forbindelse med møllepladsen og fundamentet, vil der permanent blive inddraget et samlet areal på ca m 2 pr. mølle. Dette areal inkluderer kranpladser ved hver mølle for at sikre arbejdsplads til kranerne i forbindelse med opstilling, vedligeholdelse og udskiftning af mølledele. Arealet forsøges begrænset, således at landbrugsdriften generes så lidt så muligt. Adgangsvejene får en permanent bredde på ca. 5,5 meter og en samlet længde på ca. 1,1 km. Samlet set er de områder, der inddrages fra landbrugsdriften så små, at det ikke vil påvirke økonomien i lokalområdet. Projektet vil heller ikke påvirke grundlaget for områdets sociale struktur og erhvervsliv. Da besøg i kalkgruberne ved Mønsted og Daugbjerg hovedsageligt foregår under jordens overflade vil opstilling af de to møller ikke have påvirkning på hverken oplevelsen eller de fremtidige besøgstal. Møllerne vil kunne ses fra Kongenshus Mindepark, men afstanden er så stor, at der ikke er nogen støjpåvirkning. Møllerne vurderes ikke at påvirke antallet af besøgende i området. Radiokæder Radiokæder kan blive påvirket af vindmøller, som opstilles i eller i nærheden af sigtelinjer mellem sendemaster. Sikkerhedsafstanden afhænger af de konkrete placeringer i forhold til masterne, men en sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 meter anses normalt for at være tilstrækkelig. En søgning på Frekvensregistret på har vist, at der ikke er radiokæder i nærheden af projektet, som møllerne kan påvirke. De nærmeste radiokæder passerer mere end 10 km fra vindmøllerne. Skyline, Energinet.dk, Telenor, Hi3G og TDC har på baggrund af forespørgsel meddelt, at projektet ikke vil være i konflikt med deres radiokæder. Højspænding Møllerne opstilles tæt på højspændingsledningen (400 kv), med en mindste afstand på 175 meter. Der er ingen egentlige regler for afstanden fra vindmøller til højspændingsledninger. Som vejledende afstand anbefales som minimum vindmøllehøjden (energinet.dk 2009), idet afstanden beregnes til yderste fase i tracéet. Dette skal sikre, at vindmøllehavari ikke medfører nedbrud på højspændingsnettet. Afstanden fra møllen til højspændingstraceets midte er 175 meter. Med en møllehøjde på 140 meter er sikkerhedsafstanden således overholdt med god margin. Sundhed trafiksikkerhed Projektforslaget vurderes ikke at give anledning til problemer for trafiksikkerhed og nærhed til større veje. I den statslige udmelding til kommuneplanlægningen for 2009 fastsættes et afstandskrav til overordnede veje. I forhold til risiko for nedblæsning af isstykker og visuelle forstyrrelser af bilister, skal der mindst være 1 gange møllehøjden (dvs. 140 meter) (Naturstyrelsen, 2012). Fra møllerne er der godt 600 meter til hovedvej 186 (Vestre Skivevej) mod vest, og ca. 3 km til hovedvej 16 mod syd fra nærmeste mølle. Krydset mellem de to hovedveje (186 og 16) er nærmeste større kryds. Da der langs med vejen ligger boliger, der skærmer for vindmøllerne, vurderes møllerne ikke at være til fare. Herudover er der ingen kryds mellem større veje, hvor møllerne 68 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

69 vil være i lige sigtelinje, og kunne forstyrre bilisterne. Ud over at være placeret tilstrækkeligt langt væk fra veje og uden for sigtelinjerne fra større vejkryds, vil møllerne blive korrekt afmærket med fast rødt lys på nacellen. Dette sikrer, at møllerne ikke vil frembyde en sikkerhedsrisiko for luftfarten (Statens Luftfartsvæsen 2010). Sundhed vibrationer I blæsevejr er der vibrationer i hele møllens konstruktion, men disse vibrationer er uskadelige, fordi møllerne er dimensioneret til at optage dem. Slitage eller fejl på gear og lejer kan forøge vibrationerne i møllen, men eventuelle fejl overvåges og rettes løbende. Ifølge Delta (2010) er der ingen videnskabelige beviser for, at moderne vindmøller kan forårsage følelige vibrationer i boliger, eller at der er en helbredsrisiko. Sundhed isnedfald Ca. 2-7 gange om året kan der forekomme overisning af vindmøllerne. På disse dage kan isklumper falde ned fra møllerne, og ved kraftig blæst blive spredt et stykke fra møllen. Hvis møllen er i drift kan isklumper i sjældne tilfælde blive slynget væk fra møllen. Nedfaldende isklumper udgør dermed en potentiel risiko på tilstødende veje mv. Generelt anbefales derfor en sikkerhedsafstand på 1 gange møllehøjden. Ved møller på 140 meters højde giver det en sikkerhedsafstand på 140 meter. I Byog Landskabsstyrelsens rapport om afstandskrav mellem vindmøller og større veje fra 2010, refereres desuden til en beregningsmodel for sikkerhedsafstand til vindmøller i drift, hvor sikkerhedsafstanden = (navhøjde + rotordiameter) x 1,5. For Vestas V112 er sikkerhedsafstanden efter denne beregning 294 meter. Der er foretaget videnskabelige beregninger af risiko for nedfald af is fra vingerne fra en Vestas V90, med rotordiameter på 90 meter. Beregningerne viser, at isklumperne ikke kan spredes mere end 322,5 meter. Desuden vil risikoen for at blive ramt ved passage af mennesker i nærheden af en mølle om året, svare til én ulykke hvert 300 år. Denne risiko er under en fjerdedel af den almindeligt accepterede risikofaktor på 10-6, som blandt andet anvendes i bygningsnormer (By- og Landskabsstyrelsen, 2010). Møllerne, der vurderes i nærværende VVM, er af typen Vestas V112, hvor rotordiameteren er 112 meter, mens rotationshastigheden til gengæld er lavere. Der er ikke foretaget beregninger af udbredelsen af isnedfald fra denne mølletype, men det vurderes, at det er rimeligt at tage udgangspunkt i værdierne for mølletypen V90. De følgende vurderinger baseres derfor på en meget konservativ sikkerhedsafstand på mindst 322 meter. Risikoen for at beskadige personer eller materiel som følge af isafkast vurderes at være minimal, da møllerne vil stå 580 meter fra nærmeste bolig, er omgivet af landbrugsjord, og der er ca. 600 meter til nærmeste større vej (Vestre Skivevej). Med også ca. 750 meter til landevejene Genvej i nord og Vittrupvej i syd, er der god margin uden for sikkerhedsafstanden på 322 meter. Man skal altså opholde sig på markområderne væk fra de offentligt tilgængelige veje for at opholde sig inden for risikozonen. Det er således alene personer, der arbejder med driften af landbrugsjorden, der kan være i risiko, og der er stadig tale om en meget lille risiko. Med den ovenfor nævnte lille risiko for ulykker ved isnedfald, er der generelt ikke tale om en væsentlig påvirkning af sundheden. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 69

70 Sundhed havari Konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller er i Danmark omfattet af en teknisk godkendelsesordning for vindmøller, som er oprettet af Energistyrelsen. Ordningen har til formål at sikre, at en vindmølle sammen med det anvendte fundament er konstrueret, fremstillet og opstillet i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige, energimæssige og kvalitetsmæssige krav. Risikoen for havari vurderes at være meget lille, og møllerne udgør ikke en sikkerhedsrisiko for befolkningen. Så længe en vindmølle er i drift, skal regelmæssig vedligeholdelse og service af vindmøllerne sikre, at skader af sikkerhedsmæssig betydning begrænses mest muligt. Det er vindmølleejerens pligt at sørge for vedligeholdelse og service af møllen. Service skal foretages af en godkendt virksomhed, der har dokumenteret tilstrækkelig grundlag, erfaringer og ekspertise inden for vedligeholdelse og service af den specifikke mølletype. VE-loven Iflg. Loven om fremme af vedvarende energi (lov nr af med senere ændringer) også kaldet VE-loven, skal Eurowind Energy A/S udbyde 20 % af vindmølleprojektet i lokalområdet til netto kostpris. Såfremt de 20 % ikke bliver erhvervet indenfor en radius af 4,5 km af møllerne, vil de blive udbudt til hele Viborg Kommune. Der vil blive informeret nærmere om dette på et borgermøde i offentlighedsfasen i forbindelse med høring af denne VVM-redegørelse. Et andet punkt i VE-loven er værditabsordningen. Værditabsordningen kan søges af de naboer, som ved projektets gennemførelse forventer at få en værdiforringelse af deres ejendom. Nærmere information om mulighed for at søge erstatning vil blive udsendt af Eurowind Energy A/S. Kommunen kan, med udgangspunkt i kommunens offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg eller forslag til lokalplan om opstilling af nye vindmøller, ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud til aktiviteter omfattet af 18, stk. 3 i lov VE-loven. Ordningen kaldes Grøn Ordning. Når nye vindmøller er nettilsluttet i kommunen, bliver der af Energinet.dk beregnet en udbetalingsramme gældende for denne kommune og nye nettilsluttede vindmøller. Energinet.dk beregner såvel tilsagnsramme som udbetalingsramme efter VE-lovens 19, stk. 2 ud fra fuldlasttimer for den nye vindmølle ganget med vindmøllens installerede effekt (f.eks kw eller 1 MW) og ganget med 0,4 øre/kwh, jf. VE-lovens 18, stk. 1. En ny vindmølle på 1 MW vil således opnå en ramme på kr. I dette projekt vil det svare til et samlet beløb på ca. 0,54 mio. kr. for de to møller. Der kan gives tilsagn om tilskud til aktiviteter på bygninger og anlæg, som ejes af kommunen, og bygninger og anlæg, som ejes af en forening eller lignende og benyttes til offentlige formål. Endvidere kan der gives tilsagn om tilskud til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Reglerne for tilskud i Viborg Kommune er nærmere beskrevet på Skrotning Vindmøller regnes generelt for at have en levetid på +20 år (Naturstyrelsen 2011). Når vindmøllerne tages ned, vil fundamenterne og de permanente adgangsveje bliver fjernet og arealerne tilbageføres 70 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

71 til landbrugsdrift. Det gælder dog ikke, hvis der opstilles nye møller, når de gamle er udtjent. 7.4 Afværgeforanstaltninger I anlægsfasen bør der tages de nødvendige forbehold for at sikre, at naboer bliver påvirket mindst muligt af støj og støv. Der henvises til afværgeforanstaltninger som beskrevet i kapitel 11. Det sikres, at driften af møllerne reguleres efter de konkrete skyggeforhold, og om nødvendigt holder skyggestop. Herudover vurderes der ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger for driften af vindmøllerne end anført i kapitel 11 Lys, skygger og blink. 7.5 Overvågning I forbindelse med overvågning af miljøpåvirkninger som kan få betydning for mennesker, samfund og sundhed henvises til forslag til overvågning i kapitlet om støj og i kapitlet om lys, skygger og blink. Det vurderes at vidensgrundlaget er tilstrækkeligt til at vurdere påvirkningerne af mennesker, sundhed og samfund. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 71

72 8 Landskab, kulturhistorie og rekreative interesser I dette kapitel beskrives projektets virkning på landskabet og landskabets karakter, de arkæologiske og kulturhistoriske interesser samt de rekreative forhold. De eksisterende landskabelige forhold i projektområdet er kortlagt og beskrevet. Naturgrundlaget er beskrevet ud fra landskabsdannelsen, landskabsformer, jordbundstyper og topografi. Herefter er den kulturgeografiske og kulturhistoriske udvikling af landskabet analyseret og beskrevet, dels i forhold til arealanvendelse og bebyggelsesmønstre, dels i forhold til kulturhistoriske enkeltelementer som kirker, diger, gravhøje m.m. Herefter er de rekreative interesser i landskabet beskrevet. Landskabernes iboende kvalitet og sårbarhed er vurderet på baggrund af områdernes naturgrundlag, kulturgrundlag og rumlige og visuelle fremtoning samt deres rekreative potentialer. 8.1 Metode Landskabsdannelsen er beskrevet ud fra geomorfologiske kort og jordartskort samt høje og lave målebordsblade. Karakteristiske landskabselementer og de rumlige visuelle forhold er beskrevet ud fra feltbesigtigelser foretaget i januar Undersøgelsen af kulturarv og kulturlandskab er bl.a. baseret på oplysninger fra historiske kortblade, som giver et billede af landskabets udvikling. Landskabsudviklingen kan hjælpe til at indikere tidsdybden 1 af det nuværende landskabsbillede. Desuden er der indhentet oplysninger fra Viborg Kommunes kommuneplan, og fra Kulturstyrelsens database Fredede og Bevaringsværdige Bygninger. Oplysninger om arkæologiske forhold er indhentet fra databasen Fund og Fortidsminder og fra Viborg Museum. De rekreative forhold, der kan blive indirekte påvirket af udsynet til og eventuelt støjen fra vindmøllerne, er kortlagt og beskrevet på baggrund af de oplysninger om rekreative interesser og faciliteter for friluftslivet, som er tilgængelige på internettet. Bl.a. er Naturstyrelsens friluftsdatabase "Ud i naturen" benyttet, ligesom der er søgt oplysninger fra Viborg Kommunes kommuneplan. De udarbejdede visualiseringer af projektforslaget indgår i vurderingen af projektets påvirkning af landskabet, oplevelsen af områdets kulturarv og de rekreative interesser Afgrænsning af undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet for de eksisterende forhold omfatter dels det vindmølleområde, der er udpeget i Viborg Kommunes Kommuneplan, og et større udsnit af de omgivende arealer. Under de enkelte beskrivelser afgøres undersøgelsesområdets omfang af relevansen i forhold til virkningen af anlægget. Landskabets visuelle og rumlige karakter er således beskrevet indenfor et område svarende til vindmøllernes synlighed. I forhold til vurderingerne af de visuelle påvirkninger af landskabet, er omgivelserne inddelt i to zoner; nærzonen og mellemzonen (Se figur 8-4). Nærzonen: Møllerne er synlige mere eller mindre overalt, medmindre man er tæt på beplantning eller andet, der virker afskærmende. Det er ikke kun roteren der er synlig, men også tårnet. I dette projekt, med møller der er 140 m, er nærzonen defineret til at være 4,5 km. Møllerne er ofte dominerende i landskabet i nærzonen. 1 Tidsdybden fortæller om hvornår de dominerende landskabselementer er dannet, og siger derigennem noget om kulturlandskabets alder. 72 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

73 Figur 8-1: De to vindmøllers placering, set i forhold til områdets geomorfologiske forhold (Smed 1981). Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 73

74 Mellemzonen: Her vil vindmøllerne opleves som synlige i det åbne land. Det vil være roteren der er mest dominerende, og rotorens orientering er afgørende for, om vindmøllen er synlig eller næsten usynlig. Mellemzonen er her defineret som 4,5-10 km fra vindmøllerne. Møllerne kan fra højdedrag og i åbent terræn være dominerende i landskabet i mellemzonen. Endelig kan man arbejde med en fjernzone, hvorfra møllerne fortsat vil være synlige, men i højere grad indgår som et baggrundselement på linje med andre landskabselementer. På det grundlag er det valgt at fokusere på landskabet og påvirkningerne i nær- og mellemzonerne, mens landskabet i fjernzonen (mere end 10 km fra vindmøllerne) beskrives på overordnet plan. 8.2 Eksisterende forhold I det nedenstående beskrives de eksisterende forhold for landskab, kulturarv og de rekreative interesser i området. Landskabet er overordnet analyseret inden for nær- og mellemzonen mens de kulturhistoriske interesser og rekreative forhold er beskrevet for mindre områder omkring vindmølleområdet Landskabets dannelse Landskabet omkring vindmølleområdet er komplekst, hvilket skyldes, at området ligger tæt på hovedopholdslinjen. Linjen markerer Nordøst-isens maksimale udbredelse i sidste istid for ca år siden. Landskabet er sammensat af forskellige landskabselementer fra sidste og forrige istid. Der findes bakkeøer, hedeslette, randmoræner, tunneldale og dødislandskaber (Figur 8-1). Nord og øst for hovedopholdslinjen var landskabet overlejret med is, og isens smeltevand strømmede mod syd og vest gennem de lavest liggende dele af landskabet. Hvor smeltevandet strømmede ud fra isen, findes i dag hedeslette, der er kendetegnet ved at være sandet og udpræget flad. Under isen dannedes smeltevandsfloder, der eroderede sig ned i landskabet og skabte de tunneldale, der findes i landskabet i dag. Randmorænerne blev skabt af isen i sidste istid. Isen pressede som en bulldozer store mængder materiale foran sig i de forskellige isfremstød. Ved isens tilbagesmeltning blev materialet efterladt som bakker eller randmoræner i landskabet. Isens tilbagesmeltning efterlod også kæmpemæssige isblokke, såkaldt dødis, der smeltede på stedet. Dødislandskabet kendetegnes ved at være småkuperet med afløbsløse søer og lavninger. Undersøgelsesområdet ligger på en bakkeø fra forrige istid nord for hovedopholdslinjen, og var således dækket af is under sidste istid. Isens tilbagesmeltning efterlod randmoræner og dødisblokke, hvilket har dannet det varierede terræn med dødisrelief. Syd og vest for bakkeøen findes hedeslette hvor Karup Å bugter sig og øst for bakkeøen findes en tunneldal, hvor Jordbro Å løber ud til Hjarbæk Fjord i nord. De forskellige landskabselementer og deres dannelseshistorier afspejles også tydeligt i jordbunden omkring projektområdet. Her er der grovsandet jord på hedesletten mod syd og vest, fint sandet jord på selve bakkeøen, og lerblandet sandjord ved randmorænepartierne. I de lavtliggende områder, der i dag rummer Børsting Bæk og Iglsø Bæk, findes humusjorde, der er rige på organisk materiale og er aflejret af ferskvandet i tidens løb. Vindmølleområdet ligger højt i landskabet, omkring kote 35. Det omgivende landskab er småkuperet med bølgende terræn, og med størst terrænvaria- 74 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

75 Figur 8-2: Møllernes placering på jordartskort (GEUS 1999). Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 75

76 tioner mod nord og øst. Omkring åer som Karup Å, Børsting Bæk og Iglsø Bæk skærer ådalene sig ned i landskabet, og ved Daugbjerg mod sydøst viser tunneldalen sig ved en markant terrænforskel, hvor Daugbjerg-Mønsted kalkgruberne findes. Kulturlandskabets udvikling Bosættelsen og opdyrkning af området har været styret af de naturgivne betingelser. På kortblade fra midten af 1800-tallet kan det ses, at landsbyerne i området i al væsentlighed kan karakteriseres som små og løst strukturerede landsbyfællesskaber med spredte gårde. Flere steder på kortet fra første halvdel af 1900-tallet ses dog flere tætliggende bebyggelser, og fælles faciliteter som eksempelvis mejeri og skole nord for Vester Børsting. Landsbyerne i området er placeret på de lidt højereliggende plateauer i forbindelse med de ådale, der afgrænser bakkeøen mod vest og øst. Herfra var der let adgang til de frodigere enge langs åerne, dyrkbare markflader i forlængelse af engene samt overdrev på plateauet. Den effektive anvendelse af de fugtige og næringsrige engjorde ses tydeligt ved de mange tætliggende og parallelle drænkanaler på tværs af åernes strømretning. Eksempler på landsbyer i randområderne, med adgang til såvel, eng, mark og overdrev er Fly, Vridsted og Vroue mod vest. I Gammelstrup blev der indvundet ler, hvorved bønderne kunne supplere landbrugsproduktionen med arbejde på teglværket, mens man i Daugbjerg og Mønsted brændte kalk fra områdets kalkforekomster. I dag findes adskillige kilometer underjordiske gange i kalken, de såkaldte gruber, og et område mellem Daugbjerg og Mønsted er på baggrund af denne kulturhistorie udpeget som beskyttelsesværdigt kulturmiljø (Viborg Kommune 2009). Stoholm er den eneste by i nærområdet, der har udviklet sig væsentligt i løbet af de sidste 150 år, hvilket kan begrundes med anlæggelse af Langå- Struer banen, med station i Stoholm. Jernbaneforbindelsen stod klar i Arealet indenfor det udpegede vindmølleområde henlå frem til midten af 1900-tallet som uopdyrket hede uden særlige strukturer i form af læhegn eller jord- og stendiger. De to ejerlav Vester og Øster Børsting ligger på hver deres side af en ejerlavsog sognegrænse, der tydeligt kan genfindes i landskabet i dag, idet en stribe af levende hegn følger denne administrative grænse. Landskabet omkring vindmølleområdet er i dag karakteriseret ved landbrugsdrift med små til mellemstore markfelter og en del enkeltrækkede levende hegn. Bebyggelsen er karakteriseret ved spredte gårde og små landsbyer. Desuden findes små, spredte partier med bevoksning og en del små vandhuller og vådområder, særligt mod øst. Det nuværende kulturlandskab med de tætte marklodder og intensive landbrugsdrift er samlet set relativt ungt, med en tidsdybde på mellem 100 og 50 år. Dette skyldes, at der er sket store ændringer i landskabet siden midten af 1900-tallet, sådan som det beskrives ovenfor. Landskabet og de rumlige visuelle forhold Nedenfor beskrives de karakteristiske landskabstræk inden for de nær- og mellemzonen. Inden for nærzonen er landskabet sammensat, og randmoræne og dødisrelief præger områdets terræn, hvor også de smalle ådale, der skærer sig ned i landskabet, er med til at skabe variation i terrænet. Området anvendes til landbrugsmæssig drift, og der er mange enkeltrækkede læhegn. Nogle steder virker læhegnene som rumopdelere, oftest mellem aflange, smalle felter. Selvom de en- 76 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

77 Figur 8-3: Udsnit af Lave Målebordsblade, der viser området i første halvdel af 1900-tallet (tegnet ). En stor del af vindmølleområdet henligger på dette tidspunkt stadig som hede Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 77

78 keltrækkede hegn opdeler landskabet, er det muligt at se igennem træernes grene og stammer. Der findes en del gårde spredt i landskabet og flere mindre landsbyer. Overordnet opleves den østlige del af nærområdet som et middel-skala landskab. Det består af varierende landskabsrum skabt af levende hegn og anden bevoksning samt terrænets form, der er bølget til let kuperet. Mod vest opleves området mere åbent og fladere med mange lange kig gennem landskabet. Landskabet mod vest kan karakteriseres som et storskala landskab. Der er to grupper af to og tre enkeltstående vindmøller i nærzonen, men ingen inden for en radius af 1 km. Tæt ved vindmølleområdet skærer to højspændingsledninger igennem området (400 kv og 150 kv) og krydser hinanden 1 km nordøst for projektområdet. Mellemzonen er mod syd, nord og vest præget af oprindelsen som hedeslette, hvor den sandede jord var svær at opdyrke. Derfor er bebyggelse i det åbne land og antallet af landsbyer begrænset, set i forhold til de mere frodige morænejorde, hvor vindmølleområdet er placeret. Karup Å slynger sig fra syd gennem landskabet mod Skive Fjord i nord. Arealanvendelsen er præget af landbrug og flere plantageområder. Markfladerne består ofte af smalle parallelle lodder adskilt af læhegn. I ådalene er anvendelsen ekstensiv, med enge og kratbevoksning. Desuden ligger Kongenshus Hede, der er et stort hedeområde, på den sandede jord syd for vindmølleområdet. Kongenshus Mindepark er beskrevet nærmere under kulturmiljøer. Syd for Vridsted står en gruppe på fire vindmøller, mens de øvrige syv vindmøller inden for mellemzonen er placeret i tre grupper af hver to vindmøller nord og øst for Stoholm og en enkelt alene ved Fly. Sydøst for Haderup i Herning Kommune står der syv vindmøller på grænsen mellem mellemzonen og fjernzonen, det vil sige ca. 10 km fra de planlagte vindmøller ved Øster Børsting. I fjernzonen er der 12 vindmøllelokaliteter, herunder gruppen på syv placeret sydøst for Haderup. Placeringen af eksisterende møller og højspændingstraceer fremgår af figur 8-7. Mod øst er landskabet i mellemzonen meget lig landskabet i nærzonen, og karakteriseres ved morænejord, partier med dødisrelief, ådale der skærer gennem landskabet og yderligere områder med hedeslette. På hedesletten ses sparsom spredt bebyggelse og plantagepartier som Dalgas Plantage. Mod nord i retning af Skive ligger det 750 ha store inddæmmede areal, som den tidligere Tastum Sø udgør. Værdifulde landskabsområder I Viborg Kommune og nabokommunerne er der udpeget landskabsområder, der i Viborgs kommuneplaner er angivet som særlige beskyttelsesområder, og i de omgivende kommuner som særligt værdifulde landskaber. Generelt kendetegnes de udpegede områder ved at være skove, heder og overdrev samt lavtliggende og vandløbsnære arealer, herunder bl.a. også ådalenes skrænter. Inden for nærområdet er ådalene omkring Børsting Bæk, Iglsø Bæk og Jordbro Å udpeget, ligesom plantageområderne Sjørup og Daugbjerg. Lidt længere væk, dvs. over 4,5 km fra vindmøllerne ligger Dalgas Plantage mod nordøst, Mønsted, Morville og Finderup plantager mod sydøst, og Kongenshus Hede godt 7 km syd for vindmøllerne. Mod vest er ådalen omkring Karup Å og området med Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø tillige udpeget som særlige værdifulde landskaber Kulturarv I dette afsnit beskrives de kulturhistoriske interesser og værdier i området. De kulturhistoriske interesser omfatter fysiske spor i form af arkæologiske 78 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

79 Figur 8-4: Kortet viser de karakteristiske geomorfologiske landskabselementer sammenholdt med den overvejende jordbundstype. Omkring møllerne er grænserne for nærzone (0-4,5 km) og mellemzone (4,5-10 km) markeret (Danmarks Jordbrugsforskning 1996). Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 79

80 fund eller synlige fysiske strukturer, der vidner om væsentlige udviklinger i samfundet, og som er vurderet til at have en væsentlig samfundsmæssig værdi. En del af disse værdier er allerede udpeget og omfattet af lovgivning eller planlægning. Beskyttede sten- og jorddiger Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger inden for anlægsområdet, men der ses flere beskyttede stenog jorddiger i det omgivende landskab. Digerne er hovedsageligt orienteret i øst-vestlig retning. Arkæologi Fund og Fortidsminder er Kulturstyrelsens landsdækkende database over arkæologiske fund og fortidsminder i Danmark. De registrerede arealer og punkter inden for en radius på et par kilometer er vist på figur 8-9, enkeltfund er markeret med en brun prik. I landskabet omkring møllerne ligger flere fredede rundhøje. Højene ligger med over 600 meter til nærmeste mølle. Et kulturarvsareal, der i 1954 er registreret som oldtidsager, er markeret på kortet. Imidlertid har området været opdyrket og pløjet i formentlig over 60 år, og hvad der sås dengang på jordoverfladen vil ikke kunne genfindes i dag (Viborg Museum, 2012). En sådan registrering vidner dog om, at der har været aktivitet i området, og indikerer, sammen med de øvrige arkæologiske fund og fredede gravhøje om, at der potentielt vil kunne gøres flere fund i området. Kirker og kulturhistoriske enkeltelementer Der ligger fem kirker inden for nærzonen, dvs. inden for en afstand af 4,5 km. Iglsø Kirke ligger relativt højt i landskabet langs landevejen og med ca. 2,5 km til vindmølleområ- Figur 8-5: Landskabet er et middelstorskala landskab, og fremstår her med jævnt terræn, der falder ned mod et dalområde omkring Børsting Bæk. Billedet er taget vest for Vestre Skivevej (nr. 186). Figur 8-6: I Kongenshus Hede sikrer naturpleje, at hedens lave lyngbeplantning ikke med tiden overtages af buske. Hedelandskabet ligger som minde fra tidligere tiders tilstande, før de store opdyrkningstiltag i 1800 og 1900-tallet. 80 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

81 Figur 8-7: Placering af eksisterende vindmøller og højspændingstraceer inden for 28 gange møllehøjden, nærzonen og mellemzonen vist sammen med de planlagte vindmøller ved Øster Børsting. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 81

82 det. Kirken er opført i 1895 sammen med enkelte beboelser syd og øst herfor. Den samling huse, der i dag betegnes Iglsø, ligger omtrent 900 meter øst for kirken, mens den oprindelige landsby lå længere mod nordøst. Smollerup Kirke er opført på et lavtliggende plateau, hvor Lånum Bæk og Jordbro Å mødes, hvilket er en atypisk beliggenhed for kirker). Kirken er opført i 1100-tallet og ligger alene, bortset fra en tilhørende gård. Befinder man sig inden for ådalens skrånende sider vil kirken kunne ses på god afstand, mens kirken først ses fra vejen inden for 1 kilometers afstand. Kirken ligger ca. 4,5 km fra vindmølleområdet. Daugbjerg Kirke ligger højt i landskabet, så man fra den omkringliggende kirkegård kan skue ud over den tunneldal, hvor Jordbro Å forløber. Kirken er opført i 1100-tallet og ligger ca. 4 km fra møllerne. Vroue Kirke ligger vestligt i den lille landsby, og er anlagt på en forhøjning. Kirken er opført omkring 1100-tallet. I retning mod vindmølleområdet skråner terrænet opad, og her ligger også en del af landsbyens bebyggelse. Kirken er således ikke synlig i landskabet. Afstanden til møllerne er 3 km. Vridsted Kirke er som flere af de øvrige kirker i området opført i 1100-tallet og ligger i dag centralt i den langstrakte landsby. Kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse mod vest og et skovparti mod øst. Afstanden til møllerne er ca. 4,5 km. Kulturmiljøer og bebyggelsesmønstre Inden for det viste kortudsnit (figur 8-9) findes ingen bevaringsværdige kulturmiljøer. Landsbyen Vroue, der ligger 2,5 km mod sydvest er udpeget som bevaringsværdig landsby i Viborg Kommunes kommuneplan (Viborg Kommune 2009). Udpegningen er foretaget på baggrund af de velbevarede tidstypiske elementer, som f.eks. byens opbygning omkring landsbykirken, de gamle gårde i bykernen og bygningernes generelle vedligeholdelsestilstand. Bebyggelsesstrukturen i landsbykernen fremstår ret velbevaret, idet kun 2-3 af de 10 gårde der fandtes i byen før udskiftningen er nedlagt og udflyttet. Indtil midten af 1900-tallet var der kun få huse. Siden da er der opstået en gruppe huse øst for landsbykernen, og en mindre gruppe mod syd. Vejstrukturen i landsbyen har undergået større ændringer, idet den oprindelige landsbyforte (hvor der i øvrigt tidligere også lå et enkelt hus) i dag er mark. Også ejerlavet fremstår med en velbevaret skelstruktur som lige efter udskiftningen. Dog er flere gårde eller husmandssteder kommet til spredt i ejerlavet. Herudover er der ingen væsentlige kulturmiljøer eller bebyggelsesmønstre i de nære omgivelser omkring vindmølleområdet. Det skyldes, at kulturlandskabet, og de spor og strukturer der findes i landskabet i dag, har en relativt kort historie og tidsdybde Rekreative interesser Selve vindmølleområdet er landbrugsjord uden rekreative interesser. Der er ingen udpegede rekreative områder i nærområdet i henhold til Viborg Kommunes kommuneplan (Viborg Kommune 2009). Stier Der findes en vandresti (såkaldt Spor i landskabet) mellem Stoholm og Smollerup Kirke og derudover findes de nærmeste stier ved Sjørup Plantage i syd. Til begge områder er afstanden over 3 km. Attraktioner og seværdigheder De underjordiske kalkgruber i Daugbjerg og Mønsted kan besøges året rundt men er i udvalgte perioder lukket af hensyn til de mange flagermus, 82 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

83 Figur 8-8: Kortet viser de udpegede særlige beskyttelsesområder, nabokommunernes landskabsområder samt de to foreslåede vindmøllers placering i Viborg Kommune. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 83

84 der overvintrer i kalkgangene. Mønsted og Daugbjerg kalkgruber har ca. hhv og besøgende om året (Mønsted Kalkgrube og Daugbjerg Kalkgrube 2012, pers kom.). I de omkringliggende åer, herunder særligt Karup Å og Jordbro Å, benyttes områderne rekreativt til lystfiskeri. Der er kun begrænsede stisystemer i ådalene. Kongenshus Mindepark ligger i det 12 km 2 store hedeområde, Kongenshus Hede, der er det sidste, der er tilbage af den 1000 km 2 store Alhede, der dækkede store dele af Jylland i I mindeparken er der opstillet mindesten over de mænd og kvinder, der gav sig kast med at opdyrke den sandede og lidet frugtbare hede. I dag afgræsses området af en flok fritgående får og der findes flere vandreruter, p-pladser og sheltere, foruden Kongenshus Naturcenter, der blev åbnet i 2005 (Viborg Kommune 2011). Kongenshus Hede blev fredet i Vurdering af virkninger Anlægsfasen Anlægsarbejdet vil bestå af etablering af den ca. 5 meter brede adgangsvej, transport af materialer til vindmølleområdet, montering og støbning af fundament, samt installation af mølletårn, nacelle og rotor. Anlægsarbejdet vil lokalt forårsage støj og øget trafik, men det vil være afgrænset til selve vindmølleområdet og vil være af begrænset varighed på 3-5 måneder. Det vurderes at påvirkningerne af landskab, kulturhistoriske og rekreative interesser i anlægsfasen vil være moderate, lokale og midlertidige. I forhold til de kulturhistoriske interesser er der tydelige tegn på, at der igennem flere tusinder af år har færdedes mennesker i området, og de mange hidtil fundne fortidsfund og eksisterende og overpløjede gravhøje indikerer, at der i området vil kunne findes flere genstande og spor. Derfor vil der blive foretaget arkæologiske forundersøgelser på de arealer, der inddrages til enten vindmøllefundamenter eller adgangsvejen Driftsfasen Projektforslaget omfatter opstilling af to vindmøller af typen V112, der har en totalhøjde på 140 meter, hvor tårnets højde er 84 meter og rotordiameteren er 112 meter. De to møller vil være ens, og være placeret i stort set samme niveau, så navhøjden er i samme vandrette plan. Det er hovedsageligt de to vindmøllers visuelle påvirkning på landskabet samt kulturhistoriske elementer, herunder kirker, samt eventuelle støjgener i forhold til rekreativ anvendelse af området, der vurderes Påvirkningen af landskabet generelt I dette afsnit beskrives den visuelle påvirkning af landskabet inden for de definerede zoner, herunder en vurdering af vindmøllernes synlighed fra væsentlige punkter i landskabet. 84 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

85 Figur 8-9: De kulturhistoriske interesser i nærområdet, som er sikret gennem lovgivning eller planlægning, er vist sammen med møllernes placering. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 85

86 Synlighed i nærzone, mellemzone og fjernzone Generelt for hele området gælder, at landskabets terræn er varierende og med skiftende arealanvendelse, herunder mindre skovpartier, levende hegn og dalsænkninger. Det betyder, at synligheden af møllerne varierer meget. Hvis der er et levende hegn eller anden tæt beplantning tæt på betragteren, er vindmøllerne ikke synlige. Er der derimod et åbent areal mellem betragteren og et levende hegn eller skovområde, kan møllerne være helt eller delvist synlige, afhængigt af afstanden. I de udførte visualiseringer er det generelt forsøgt at finde standpunkter, hvor møllerne er synlige, men som det ses i kapitel 6 Visualiseringer, er det ikke altid tilfældet, eller de er kun i mindre grad synlige. Vurderingerne af vindmøllernes visuelle påvirkning skal derfor ses i lyset af, at de fra mange standpunkter ikke vil kunne ses, mens de til gengæld fra andre kan være meget synlige. Kun enkelte af visualiseringerne er indsat i teksten nedenfor, mens der i høj grad er henvist til de relevante visualiseringer, som kan ses i rette størrelsesforhold i kapitel 6 Visualiseringer. Påvirkning i nærzonen Landskabet i nærzonen er som beskrevet et mellem til storskalalandskab, med bølget terræn, hvor møllerne er placeret relativt højt. Nogle steder vil områdets læhegn skærme for møllerne. Andre steder vil møllerne til gengæld opleves som meget synlige, idet man kommer tæt på møllerne, der vil opleves dominerende og store, og i høj grad som et fremmed element i det ellers rolige landskab. Syd og sydøst for møllerne er landskabet åbent og med vid udsigt, hvorfor også møllerne vil være mere synlige herfra. Visualiseringen (figur 8-15) vi- Figur 8-10: Iglsø Kirke ligger på et bakkedrag i landskabet. 86 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

87 hold til møllerne. Ofte kan det være bedre at placere møllerne tæt på ledningerne, da der her vil være et klart hierarki mellem de 140 meter høje møller og højspændingsledningerne, der typisk er meter høje (Miljøministeriet, 2007). Ved vindmøllerne ved Øster Børsting opleves summen af de to typer af tekniske anlæg hovedsageligt, hvis man befinder sig tæt ved ledningerne og vindmøllerne ses i baggrunden, sådan som det ses af visualisering fra fotopunkt 6 Øster Børsting. I det tilfælde opfattes møllerne og ledningsanlægget som værende af samme størrelse og uden klart hierarki, og vil derfor virke forstyrrende. Dette gælder dog kun fra begrænsede positioner, og i forhold til den ledning, der ligger over 1 km nordøst for møllerne. Figur 8-11: Smollerup Kirke ses tydeligt med sit hvide klokketårn, selv på en regnfuld januardag. ser, at hvis der er frit udsyn i retning af vindmøllerne, vil de fremstå som dominerende elementer i landskabet. Omvendt er terræn og landskab nord og øst for vindmøllerne varierende og med mindre landskabsrum, idet dødisrelieffet og tunnel- og erosionsdale træder i karakter. I denne del af nærzonen kan terræn og beplantning mange steder virke afskærmende for møllerne. Tæt på møllerne vil de to nærliggende højspændingsledninger ikke opleves som forvirrende i for- Figur 8-12: Daugbjerg Kirke ligger på et højdedrag, hvorfra der er udsigt ud over den tunneldal, hvor Jordbro Å løber. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 87

88 I yderkanten af nærzonen (fotopunkterne 1, 5 og 8), hvor afstanden er over 3 km, vil møllernes dominerende karakter være aftaget betydeligt. På disse afstande er højspændingsledningerne enten ikke synlige eller opleves som underordnede i forhold til de to vindmøller. Dog vil der fra eksempelvis fotopunkt 8 være en vis interaktion mellem ledningsnettet og vindmøllerne, hvilket forstærker landskabets tekniske udtryk. Figur 8-13: Vroue kirke er fra 1100-tallet og ligger på et plateau, delvist omgivet af bebyggelse. Adgangsvejen er planlagt til at dele en markflade i to og skaber derved en ny struktur i kulturlandskabet. Det vil være nødvendigt at nivellere vejen ud, og derved bryde med det bølgede terræn. Påvirkning i mellemzonen Mellemzonen er karakteriseret ved hedeslette mod syd, vest og nord, mens området mod øst minder om det varierede landskab i nærzonen. Fra mellemzonen er der udarbejdet tre visualiseringer fra fotopunkterne 2, 10 og 11. Heraf er de to fra det flade sandede hedeslette-landskab mod syd. Den ene er fra Haderups nordvestlige udkant, hvorfra møllevingerne svagt kan skimtes gennem et levende hegn (fotopunkt 10 Haderup, se desuden figur 8-20). Fra Kongenshus Hede vil møllerne derimod kunne ses. Afstanden vil være så stor, at de ikke vil opleves som markante, men dog som forstyrrende tekniske elementer i et ellers uforstyrret landskab. Dette skyldes ikke mindst, at det flade landskab uden høj bevoksninggiver stor sigtbarhed samt at horisontlinjen set i retning af møllerne i dag fremstår jævn og uden øvrige afbrydel- ser. Den uforstyrrede horisont understøtter oplevelsen af det historiske hedelandskab. Hvis man kigger hele vejen rundt, vil man dog opleve, at horisontlinjen andre steder ikke fremstår uforstyrret, fordi der ses ind til flere grupper af vindmøller i ho- 88 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

89 Figur 8-14: Placering af de fotopunkter, der er anvendt til visualiseringerne, og set i forhold til placeringen af projektforslagets to møller. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 89

90 risonten. De er dog alle på betydelig afstand og fremstår ikke store og dominerende, omend som forstyrrende. Figur 8-15: Visualisering af møllerne fra fotopunkt 4 Vestre Skivevej. Afstanden er ca. 1 km. Den anden karakteristiske del af mellemzonen er området omkring Stoholm, hvor landskabets karakter minder om det morænelandskab, der ligger i nærzonen øst og nordøst for vindmølleområdet. Her vil det være langt mere varierende og derved også sværere at forudsige hvor vindmøllerne vil have effekt på landskabet, og hvor de ikke er synlige. Figur 8-16 viser landskabet fra Stoholms vestre bygrænse. Som det fremgår, vil møllerne ikke være synlige derfra. Omvendt vil der være andre steder i landskabet, hvorfra møllerne vil kunne ses. Figur 8-16: Landskabet vest for Stoholm. Vindmøllerne vil ikke kunne ses, da de er placeret bag bakkekammen (fotopunkt 2 Stoholm). Fjernzonen Fra fjernzonen kan møllerne fortsat være synlige, men de vil oftest fremstå så små, at andre elementer i stedet vil fange opmærksomheden. Der er ikke produceret visualiseringer fra fjernzonen, da samspillet med eksisterende møller vurderes at være uproblematisk på så store afstande. Der kan være særlige karakteristika i et område der gør, at selvom afstandene er store vil møllerne fortsat have væsentlig påvirkning for en udsigt. Et eksempel er udsigten fra Kongenshus Hede, som er beskrevet ovenfor. Vindmøllernes opstillingsmønster og omdrejningshastighed Ved opstilling af to møller er der ikke tale om et egentligt opstillingsmønster, omend møllernes placering i forhold til hinanden vil påvirke den samlede oplevelse af møller og landskab. Hvorvidt et antal vindmøller opleves som enkeltstående eller samhørende er afhængig af den indbyrdes afstand. For at opnå et harmonisk samspil anbefales det, at afstanden er ca. 3-4 gange rotordiameteren (Miljøministeriet, 2007). Afstanden 90 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

91 Figur 8-17: Kongenshus Hede, med den lave lyngbevoksning på de flade sandede jorde og de to vindmøller i horisonten (fotopunkt 11 Kongenshus Hede) Påvirkning af værdifulde landskabsområder Der er ikke udpeget værdifulde landskaber eller særlige beskyttelsesområder indenfor den nærmeste kilometer omkring selve vindmølleområdet. For værdifulde landskaber gælder, at der ved etablering af større byggeri og større anlæg uden for de udpegede områder, skal tages hensyn til, at anlægsarbejdet ikke forringer de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de udpegede områder. mellem de to møller ved Øster Børsting er ca. 340 meter, hvilket svarer til 3 gange den aktuelle rotordiameter. Med den begrænsede indbyrdes afstand som 340 meter er, vil de to vindmøller opleves som samhørende. Da de to vindmøller er samme model, vil omdrejningshastigheden under samme vindforhold oftest være ens for begge møller. En eventuel variation vil være vanskelig at se på kortere afstande, da møllerne i så fald skulle opleves samtidigt i synsfeltet. På længere afstand vil eventuel variation i omdrej- ningshastighed have mindre betydning for det samlede visuelle indtryk af møllerne, afhængigt af det samlede antal møller. Er der mange, ses forskellene mindre tydeligt end hvis der kun står to eller tre møller. Med de møller der skal opstilles ved Øster Børsting, vil rotationshastigheden være synligt langsommere end de mindre modeller, som mange kender fra det åbne land i dag. I visse tilfælde, hvor vindretning og synsvinkel betyder, at de to møller opleves på linje i stedet for sidestillet, kan en eventuel variation i bladenes hastighed dog opleves som mere forstyrrende. I de særlige betydningsfulde områder nærmest vindmølleområdet, er der hovedsageligt tale om (mindre) ådale eller plantageområder med skov eller hedepartier. Områderne er hovedsageligt udpeget på baggrund af særlige kvaliteter inden for de enkelte udpegede områder, og ikke på baggrund af en landskabelig sammenhæng, eller et uforstyrret landskabsområde. Overordnet vurderes det derfor, at projektet ikke i væsentlig grad vil påvirke de værdier i de udpegede landskabsområder, som er grundlaget for udpegningen. I tilknytning med Kongenshus Hede er området ved Resen udpeget som stilleområde. Det betyder, at området skal friholdes for støj og lys. Den mængde støj, der vil komme fra driften af vindmøllerne, vil ikke påvirke målsætningen for stilleområ- Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 91

92 det, da udbredelsen af støj fra vindmøllerne vil være langt mere lokal. I forhold til visuelle forstyrrelser vil møller være synlige. Selvom møllerne er synlige vil de ikke fremstå markante, omend de står som eneste tekniske anlæg inden for det viste udsnit. Det betyder, at muligheden for at opleve et oprindeligt, uforstyrret hedelandskab forstyrres. Udsigten i en 360 graders panorering er dog i flere ningsfulde landskabselementer. Denne position kan påvirkes, hvis vindmøllerne ses foran eller bag kirken. Tilsvarende kan udsigten fra kirkegården til et uforstyrret landskab have en værdi, som påvirkes negativt af vindmøller. Omkring flere kirker er der desuden udlagt zoner, der har til formål at beskytte ind- og udsynet fra kirken. Vindmøllernes relation til kirkerne er vurderet dels ved besigti- Vindmøllerne vil dog kun opleves markante fra kirkegårdens vestre hjørne, mens udsigten i øvrigt er begrænset af bebyggelse og beplantning tæt på kirken. Da kirken er beliggende højt, vil beplantning umiddelbart syd for kirkegården næppe have den ønskede afskærmende effekt for møllerne, og vil i øvrigt tage den frie udsigt over markerne. retninger afbrudt af tekniske anlæg, herunder flere grupper af vindmøller Møllernes relation til kulturhistoriske interesser I driftsfasen er det hovedsageligt vindmøllernes visuelle fremtræden og relation til de omgivende kulturhistoriske interesser, der er vurderet. gelse, og i et tilfælde ved visualiseringer. Fra kirkerne i Vridsted, Vroue og Smollerup og deres nærområde vil møllerne ikke være synlige, eller de vil kun være meget lidt synlige. Fra Daugbjerg Kirke må det forventes, at møllerne vil være synlige, da kirken er beliggende højt, med den lave tunneldal beliggende foran. Billedet i figur Visualiseringen fra fotopunkt 9 viser Iglsø Kirke set fra Jordemodervej med vindmøllerne i baggrunden. Toppen af kirketårnet kan lige anes, men vil om sommeren være skjult bag beplantning. Påvirkningen vurderes derfor at være mindre væsentlig. Det vil ikke være muligt at se kirken i forgrun- Figur 8-18: Udsigten fra Daugbjerg Kirke. Møllerne vil kunne ses i horisonten på en dag med klarere vejr. Arkæologiske interesser Projektet har ingen direkte påvirkning af kendte fund, fortidsminder eller tilknyttede beskyttelseszoner, bortset fra, at det ene fundament anlægges i 8-17 viser udsigten fra Daugbjerg Kirke i retning mod vindmøllerne. Afstanden er ca. 3,5 km og møllerne vil kun opleves som mindre markante og primært i kraft af de roterende vinger. et område, hvor der tidligere er registreret oldtidsagre. Heller ikke adgangsvejens tilstedeværelse vil berøre kendte arkæologiske interesser. Fra Iglsø Kirke, der ligger 2,5 km mod nord, vil møllerne være synlige ligesom det mindre ledningsnet, som skærer gennem landskabet. Da Kirker Vindmøllers påvirkning af kirker hænger sammen med, at kirkerne ofte er fremtrædende og betyd- ledningsnettet er markant tættere på Iglsø Kirke end vindmøllerne, vil de to typer af tekniske anlæg opleves som værende på samme niveau, og derfor virke forstyrrende i landskabet. 92 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

93 Figur 8-19: Visualisering fra fotopunkt 8 fra det vestlige hjørne af kirkegården. Herfra vil møllerne bidrage til det tekniske landskab, hvor ledningsnettet allerede krydser igennem. knyttet til de større og mindre skovområder og tilhørende stisystemer samt kalkgruberne som attraktion for lokale og internationale turister. Vurderingen af påvirkningerne af de rekreative interesser omfatter dels forholdet til områder, der anvendes til rekreative formål samt eventuelle støjgener. De kortlagte stier vurderes ikke at blive påvirket, hvilket skyldes, at de hovedsageligt er anlagt i skov/plantage, hvor støjudbredelsen vil være begrænset og hvor vindmøllernes synlighed tillige vil være begrænset. den med møllerne i baggrunden fra andre offentligt tilgængelige områder nærmere kirken end Jordemodervej. Kulturmiljøer Kulturmiljøet ved Daugbjerg og Mønsted vil ikke blive påvirket af møllerne, da en stor del af det udpegede miljø ligger i skov og i ådalen omkring Jordbro Å. Møllerne vil være synlige fra dele af den bevaringsværdige landsby Vroue. Det vil påvirke den samlede landskabsoplevelse fra den østlige bygrænse, men virkningen i relation til de kulturhistoriske værdier i form af landsbyens struktur er ubetydelig (fotopunkt 4 Vroue) Påvirkning af rekreative interesser De rekreative interesser i det umiddelbare nærområde er begrænset. De væsentligste interesser er De rekreative interesser der er knyttet til Kongenshus Hede og Mindepark vurderes ikke at blive påvirket af opstillingen af de to vindmøller ved Øster Børsting. Dette skyldes, at der udelukkende er tale om en visuel påvirkning, hvor møllerne, som beskrevet tidligere, opfattes som fjerne elementer, der bryder horisonten, men ikke virker dominerende for oplevelsen. I forhold til de mange besøgende i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber vil opstilling af møller ikke have indflydelse på hverken opretholdelse af besøgstallet eller den fysiske oplevelse af kalkgruberne. Det skyldes, at attraktionerne enten er Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 93

94 knyttet til de mange lange underjordiske gange i kalken eller til det omgivende skovområde. Herudover er Karup Å kendt som en meget fin lokalitet til havørredfiskeri, men da åen løber uden for nærzonen og afstanden således er over 4,5 km vil eneste mulige påvirkning være møllernes eventuelle synlighed. Flere steder i ådalen vil terræn og beplantning dog begrænse udsigten, og vindmøllerne vil ikke påvirke aktiviteterne omkring åen. Der er også lystfiske-interesser knyttet til Jordbro Å, men her vurderes påvirkningen ligeledes at være ubetydelig. Der er ingen kortlagte friluftsområder, hvor støjgrænserne skal sikres overholdt Visuelt samspil med andre vindmølleområder I forhold til de to vindmøller det er planlagt at opføre, skal det vurderes, hvordan den kumulative effekt er. Det vil sige, at inden for en radius af 28 x møllehøjden, her altså ca meter skal opstillingen af de to møller vurderes i forhold til de allerede eksisterende møller samt eventuelt planlagte vindmølleområder. Inden for den angivne zone findes fem lokaliteter med vindmøller, hvoraf der er opstillet to møller på to af lokaliteterne. Der vil være et meget begrænset visuelt samspil med de møller, der er opstillet i området i dag. De udfordringer der kan være er, at møllegrupperne flyder sammen, og at de geometriske mønstre derved bliver uforståelige. Dette vil ikke være tilfældet for møllerne ved Øster Børsting, da lokaliteterne mestendels rummer enkeltstående møller eller grupper af to, og den indbyrdes afstand mellem de eksisterende møller og de planlagte nye møller er så stor, at møllerne vil fremstå klart adskilte. Figur 8-20: Fra Haderup fremstår fire eksisterende møller og en højspændingsledning som langt mere synlige, end de to møller der kan skimtes bag det levende hegn (Fotopunkt 10 Haderup). 94 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

95 Hvor der dog kan være et væsentligt samspil, er i landskabet på den flade hedeslette. Herfra vil der flere steder fra være udsigter, hvor flere vindmøller/ grupper kan ses inden for samme udsigt. Eksempelvis vil der fra Haderup både kunne ses en ældre gruppe med fire møller, samtidig med, at de to møller ved Øster Børsting kan skimtes bag et læhegn Opsamling Overordnet set er der tale om et mellem til storskala landskab, der på mange måder er velegnet til opstilling af møller. Fra de steder i nærzonen, hvor møllerne er synlige, vil de være dominerende, og vil kunne opfattes som et fremmedartet og uvedkommende landskabselement. Omvendt vil møllerne også mange steder være skjult bag hegn eller anden beplantning. denne situation vil de to anlæg opfattes som værende på samme skala, og derfor vil landskabet opfattes som teknisk og mere uroligt end når enten møller eller ledningsnettet fremstår størst. Samspillet med andre møller er begrænset, og der er ingen store vindmøllegrupper inden for afstanden for zonen, hvor den kumulative virkning er vurderet. I forhold til de landskabelige særlige beskyttelsesområder vil påvirkningen ikke være væsentlig og der er ingen kendte arkæologiske interesser der berøres. Der er dog så mange spor fra oldtiden i området, at der vil blive gennemført arkæologiske forundersøgelser i anlægsfasen. Udsigten fra Iglsø Kirke vil for fremtiden inkludere de to vindmøller, der fremstår markante i horisonten bag de bølgede markflader. 8.4 Afværgeforanstaltninger Der er ikke indarbejdet forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med at begrænse den visuelle påvirkning af landskabet samt kulturhistoriske og rekreative interesser i forhold til selve møllerne. Før anlægsarbejdet påbegyndes, vil de områder, der inddrages til fundamenter og adgangsvej blive undersøgt ved arkæologiske forundersøgelser. Arbejdet udføres af Viborg Museum. 8.5 Overvågning Der er ingen behov for overvågning. De to luftledninger, der krydser hinanden umiddelbart nordøst for vindmøllerne vil betyde, at landskabet fra visse steder vil opfattes mere teknisk. Det gælder hovedsageligt fra de positioner, hvor ledningsnettet ses i forgrunden og møllerne i baggrunden med en afstand på over 1-2 km. I netop De rekreative interesser er hovedsageligt knyttet til stisystemer, skovområder og de faciliteter, der er tilknyttet Kalkgruberne ved Daugbjerg og Mønsted. Disse vurderes ikke at blive påvirket af møllerne. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 95

96 9 Natur 9.1 Metode ved Daugbjerg og Mønsted, der udgør nogle af de Vurderingerne af naturforhold og forekomst af sår- vigtigste overvintringspladser for visse arter af fla- bare arter er lavet på grundlag af en feltundersø- germus i Danmark. Det vides, at vindmøller kan gelse af dyre- og plantelivet i projektområdet i for- dræbe flagermus samt at nogle arter (brun-, skim- året og sommeren 2010 og 2011 suppleret med mel-, nord- og dværgflagermus) oftere dræbes data fra: end andre (Rodrigues et al., 2008). Eksisterende data om flagermusene i området blev suppleret med feltundersøgelser, der tog ud- Faglige rapporter (DMU mv.) gangspunkt i flagermusenes flyveretning, når de Oplysninger fra Natur og Vand, forlader overvintringspladserne samt deres aktivi- Viborg Kommune teter i nærheden af det foreslåede projektområde. Dansk Ornitologisk Forenings database ( Flagermus orienterer sig ved hjælp af højfrekvente Faglige artikler om flagermus Eurobats Alle områder med naturpræg, dvs. større levende skrig. Når disse skrig optages i tilstrækkelig god kvalitet og afspilles ved langsom hastighed (10 x reduktion), er det muligt at artsbestemme flagermusene på baggrund af lyden og ved hjælp af spredte grantræer, og én ved den lille nåleskov nord for området. En uge senere (10. april) og igen den 14. april blev flagermusloggerne placeret ved Figur 9-1: Foto af området, der er præget af majsmarker og nogle få levende hegn hegn, er undersøgt i felten den Un- computeranalyser. Smollerup Kirke i nærheden af et vandløb (Lånum dersøgelsen omfattede areal indenfor projektområ- Bæk), der vurderedes til at være den nærmeste det og de nærliggende områder, hvor naturtype Til undersøgelsen blev der anvendte automatiske naturlige flyverute for flagermusene. og naturkvalitet blev vurderet. Feltundersøgelsen flagermusloggere af mærket Petterson D500x. er udført i forsommeren for i videst muligt omfang Disse loggeres optagerfunktion aktiveres ved lyde Som supplement til data fra loggerne blev der at registrere eventuelle forekomster af padder eller over en hvis frekvens. Loggeren registrerer lyde foretaget feltbesøg ved Daugbjerg og Mønsted andre dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV. hele tiden og vil, når den udløses af en høj lyd, in- kalkgruber og ved Lånum Bæk nær Smollerup Et særligt fokus har været lagt på vurderingen af kludere de foregående 0,5 sekund i lydoptagelsen. Kirke omkring tidspunktet for udflyvning fra kalkmi- potentielle effekter på flagermus, da den foreslå- Den 4. april 2011 blev der placeret to flager- nerne om foråret. Ved feltbesøgene blev det for- ede placering af vindmøllerne ved Øster Børsting musloggere ved projektområdet, én ved det nær- søgt visuelt at klarlægge i hvilken retning flagermu- ligger henholdsvis 4,0 og 5,5 km fra kalkgruberne meste markskel, hvor der blandt andet voksede sene fløj, når de forlod gruberne. Dette lod sig dog 96 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

97 Figur 9-2: Beskyttede naturområder omkring vindmølleområdet ved Øster Børsting Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 97

98 kun gøre ved Mønsted Kalkgrube, idet kronedækket ved Daugbjerg Kalkmine hindrede at de flyvende flagermus kunne ses i kontrast mod aftenhimlen. Undersøgelserne fandt sted i den periode, hvor flest flagermus forlader gruberne ifølge tidligere undersøgelser (Baagøe og Degn, 2009). Under feltbesøgene ved kalkgruberne og ved Smollerup Kirke anvendtes håndholdte flagermusdetektorer af mærket Petterson (model D240x) tilsluttet en digital optager. Disse gengiver flagermusenes orienteringsskrig både heterodynt og med timeekspansion to teknikker, der sammen med visuel kontakt giver bedre muligheder for korrekt identifikation. Timeexpansion blev optaget for senere artsbestemmelse ved hjælp af programmet BatSound (Petterson Electronic AB). Det er også kendt, at vindmøller kan ramme fugle. Vurdering af projektets potentielle påvirkninger af fuglefaunaen er foretaget ud fra feltbesigtigelser på lokaliteten, eksisterende data samt ud fra litteraturstudier om vindmøllers påvirkning af fugle. 9.2 Eksisterende forhold Det undersøgte område, der potentielt kan blive påvirket af opstilling, drift og skrotning af vindmøller svarer nogenlunde til det areal, som Viborg Kommune har reserveret til etablering af vindmøller ved Øster Børsting i kommuneplanen. Undersøgelsesområdet domineres af dyrkede marker, men rummer også nogle få småbiotoper i form af læhegn. Vindmøllerne skal udelukkende opstilles på de dyrkede marker. Den planlagte placering af vindmøllerne og naturlokaliteternes beliggenhed inden for området fremgår af figur 9-2. Udenfor projektområdet ligger en lille skov med nåletræer samt enkelte små vandhuller Undersøgte lokaliteter I forbindelse med besigtigelsen er områder med naturpræg, dvs. fortrinsvis større levende hegn i nærheden af projektområdet, besøgt, figur 9-2. Læhegnene kan deles i tre typer: gammel hvidtjørn læhegn, nyplantede læhegn med en blanding af løvtræer og buske og åbent læhegn af ældre nåletræer på et jorddige. Læhegnene har lille naturværdi set ud fra en botanisk vinkel, men de ældre hvidtjørns læhegn er fine landskabselementer. Læhegnene med blanding af løvtræer og buske er brede og kan give ly og fourageringsmulighed for fugle og almindeligt vildt som rådyr, ræv, fasan og hare. Læhegnet af nåletræer er meget åbent og hævet over jorden som en vold mellem to marker. Jorden er her ret sandet og vurderes som potentielt levested for markfirben, der dog ikke er observeret på de to besigtigelser. Læhegnene kan ligeledes tjene som potentielle ledelinjer for de flagermus samt som ledelinjer og spredningsveje for andre dyr. For eksempel kan læhegnene fungere som ledelinjer for de flagermus, der overvintre i Mønsted og Daugbjerg kalkgrubber samt som ledelinjer. Der findes ikke arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 indenfor undersøgelsesområdet (figur 9-2) International beskyttelse Internationale naturbeskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000 områder, er en samlebetegnelse for EF-fuglebeskyttelsesområder, RAMSAR-områder og EF-habitatområder. De beskyttede områder er således samlet i i alt 246 danske Natura 2000-områder. EF-Fuglebeskyttelsesområder er områder, hvor ynglefugle, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder eller regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under deres træk eller overvintre, skal beskyttes. RAMSAR- 98 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

99 Figur 9-3: Undersøgte naturlokaliteter og flagermusundersøgelser ved Øster Børsting Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 99

100 områderne er internationale beskyttelsesområder udpeget på baggrund af RAMSAR-konvention fra 1971 for at beskytte vådområder og særligt de fugle, der knytter sig hertil. De danske RAMSARområder er alle efterfølgende indlemmet i EF-fuglebeskyttelsesområderne. I Danmark findes 113 fuglebeskyttelsesområder. EF-habitatområderne er udpeget for at beskytte og bevare bestemte naturtyper samt dyre- og plantearter af betydning for EU. I Danmark findes 261 habitatområder. Naturtype: N39 N40 N41 Lobeliesø (3110) X X X Søbred med småurter (3130) Næringsrig sø (3150) X X X Brunvandet sø (3160) X X Vandløb (3260) X X Våd hede (4010) X X X Tør hede (4030) X X X Enekrat (5130) Kalkoverdrev (6210) Surt overdrev (6230) X X X X X X Arter: Grøn kølleguldsmed (1037) X X Bæklampret (1096) X X Flodlampret (1099) X Stor vandsalamander (1166) X X Damflagermus (1318) X X Odder (1355) X X X Blank seglmos (1393) X X Fugle (Fuglebeskyttelsesområde nr. 29) Rørdrum X Tabel 9-1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne N39, N40 og N41( Som det fremgår af figur 9-3 placeres vindmøllerne ikke i et internationalt naturbeskyttelsesområde. De to nærmeste Natura 2000-områder er N39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal, der ligger ca. 3,5 km fra projektområdet, og N40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder, som ligger ca. 4,5 km fra projektområdet. Desuden ligger Natura 2000-område 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø ca. 10 km fra projektområdet. Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) X X Højmose (7110) Nedbrudt højmose (7120) Hængesæk (7140) X X X Tørvelavning (7150) X X Kildevæld (7220) X X Rigkær (7230) X X X Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Egeblandskov (9160) X X X X X X Stor skallesluger Fiskeørn X X Udpegningsgrundlaget for de tre Natura 2000 er præsenteret i nedenstående tabel 9-1: Stilkege krat (9190) X X Skovbevokset tørvemose (91D0) X Elle- og askeskov (91E0) X 100 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

101 Figur 9-3: Kort med Natura 2000-områder og møllerne ved Øster Børsting indplaceret. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 101

102 N39 består af EF-habitatområde H39 (Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal), der rummer mange små og store lokaliteter med forskellige naturtyper, to store vandløb og et ikke nærmere opgjort antal søer. Dele af området rummer gamle kalkgruber, som udgør et vigtigt overvintringssted for flere arter af flagermus. Daugbjerg Kalkgrube ligger ca. 4 km sydøst for projektområdet, mens Mønsted Kalkgruber ligger ca. 5,5 km øst for projektområdet Bilag IV arter Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområder for naturtyper på bilag I og dyre- og plantearter på bilag II, men også, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der er nævnt i direktivets Bilag IV. Dyre- og plantearter på Habitatdirektivets bilag IV er arter af betydning i EU, der kræver streng beskyttelse. De danske regler fremgår af miljøministeriets Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Beskyttelsen af arterne handler blandt andet om at sikre arterne mod at blive efterstræbt (jagt, indsamling, ødelæggelse af æg og yngel), men derforuden skal medlemslandene også sikre, at arternes yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Ligeledes må der ikke ske ødelæggelse af de plantearter (i alle livsstadier), som er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Det er derfor nødvendigt at vurdere, om opstilling, drift eller skrotning af vindmøller på det aktuelle projektområde vil medføre ødelæggelse af yngleog rasteområder for bilag IV dyrearter, væsentlig mortalitet i bestande, eller beskadigelse af beskyttede planter. Følgende strengt beskyttede arter (Bilag IV-arter) vurderes at kunne forekomme i nærheden af projektområdet. I parentes er angivet den enkelte arts status i forhold til den danske rødliste (VU: Sårbar, LC: Ikke truet, DD: Utilstrækkelig data), hvoraf det kun er VU, som udgør en egentlig rødlistekategori (Wind og Pihl, 2004). Markfirben (LC) Stor vandsalamander (LC) Spidssnudet frø (LC) Løgfrø (DD) Grøn kølleguldsmed (LC) Odder (VU) Sydflagermus (LC) Damflagermus (VU) Langøret flagermus (LC) Brandts flagermus (VU) Frynseflagermus (VU) Vandflagermus (LC) Brunflagermus (LC)* Dværgflagermus (LC)** Markfirben Markfirben er almindeligt udbredt i det meste af Danmark med undtagelse af dele af Midtjylland, Midt- og Sydsjælland, Langeland, Lolland og Falster. Bestanden af markfirben menes nu at være stabil efter en tilbagegang på ca. 30 % i perioden * Brunflagermus er ikke registreret indenfor det 10 x 10 km kvadrat, hvori projektområdet placeres (Søgaard og Asferg, 2007). Arten kan og flyve langt og enkeltindivider kan således forekomme nær projektområdet. ** Dværgflagermus er heller ikke registreret indenfor det registrerede 10 x 10 km kvadrat (Søgaard og Asferg, 2007), men registreret af loggeren ved Smollerup Kirke 102 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

103 ca Markfirben lever ikke jævnt fordelt på egnede steder, men derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel, gamle råstofgrave og andre tørre områder med bar jord eller sparsom vegetation, men kan også forekomme på tuer i moser. Der skal også være spredte buske på markfirbenets levesteder; så firbenet kan søge skygge på særligt varme dage. Markfirben er fremme fra april til september; i resten af perioden er de gået i dvale, typisk i sydvendte skrænter. Hunnerne kommer ud senere end hannerne, og de voksne dyr går i dvale længe inden ungerne. Det er derfor en meget kort periode midt-sidst på sommeren, hvor alle dyr er fremme. Der er ikke i forbindelse med feltarbejdet i 2010 lavet egentlige undersøgelser af markfirbens forekomst. Ifølge Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard og Asferg, 2007) findes arten i det mindste nær projektområdet og under feltarbejdet sås mulige levesteder for arten på høje markskæl mellem marker. Stor vandsalamander Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig i det østlige Danmark, hvor den findes i % af vandhullerne, mens den forekommer mere sparsomt vest for israndslinjen. Den kræver rene, fiskefri, solbeskinnede vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye vandhuller. Den stiller ikke samme krav til vandhullets omgivelser som spidssnudet frø. Etablering af nye vandhuller begunstiger arten. Stor vandsalamander vil under vandring til og fra ynglevandhullerne og eventuelt under overvintring benytte skovområder. Arten kan vandre forholdsvist langt (flere kilometer) og kan kolonisere nye, velegnede områder. Oftest holder den sig dog indenfor en afstand af få hundrede meter fra ynglevandhullet. Den kan også træffes i kældre og udhuse uden for ynglesæsonen. Der er i forbindelse med feltarbejdet ikke fundet vandhuller indenfor projektområdet. Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV findes arten nær projektområdet. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 103

104 Spidssnudet frø Spidssnudet frø er udbredt i Danmark og findes i alle landsdele undtagen Bornholm. Den trives bedst, hvor der i umiddelbar nærhed af velegnede ynglevandhuller findes gode raste- og fourageringshabitater i form af moser, enge eller fugtige heder. Spidssnudet frø yngler ligesom andre padder med størst succes i lavvandede fiskefrie og rene vandhuller, der skal være lysåbne. Vandhullerne må gerne tørre ud efter Sankt Hans i nogle år, således at det sikres, at de forbliver fiskefrie. I større søer med fisk, kan arten undertiden yngle i mindre omfang i afsnørede, vegetationsfyldte dele, eller hvor rørskov beskytter mod fiskeprædation. Arten er ret almindelig. Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV findes arten nær projektområdet. Løgfrø Løgfrøen er en sjælden art i Danmark, men findes spredt i de fleste landsdele bortset fra Fyn, Bornholm og mange mindre øer. Arten stiller krav om en god vandkvalitet på ynglestederne og fri solindstråling til vandhullet, da den kræver en ret høj vandtemperatur for at kunne fuldføre sin larveudvikling. Ynglestederne har oftest naturligt næringsrigt vand og veludviklet undervandsvegetation. Vande med fisk eller opdræt af ænder er normalt ikke egnede for arten. Den er i højere grad end de fleste andre padder afhængig af, at vandhullerne ikke tørrer for tidligt ud da forvandlingen først foregår fra noget ind i juli til langt hen i september. Ynglelokaliteterne kan være af meget forskellig størrelse fra ganske små vandhuller til søer på flere hektar. Udenfor yngletiden, opholder den sig på steder med løs jord som jorddiger, brakmarker, kartoffelmarker, sandede overdrev, råstofgrave, hvor den let kan grave sig ned. Løgfrøen fouragerer næsten udelukkende om natten. Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV findes arten nær projektområdet. Grøn kølleguldsmed Grøn kølleguldsmed lever som nymfe i hurtigstrømmende, iltrige vandløb med god vandkvalitet, og de kønsmodne guldsmede holder til tæt ved vandløbet. I perioden (ca. 2 uger) fra guldsmedene forvandles, til de som kønsmodne søger tilbage til vandløbet, strejfer de mere omkring og tager ophold i skovlysninger eller andre steder med sol og læ. Arten findes i forbindelse til Karup Å systemet, som ligger et par kilometer vest for projektområdet, samt i Jordbro Å systemet, der ligger et par kilometer øst for projektområdet. Odder Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den findes ved såvel stillestående som rindende vand, i både saltvand og ferskvand, i Danmark dog overvejende i ferskvand og ved brakke fjorde. Søer og moser med store rørskove er særligt velegnede levesteder. Bestanden af odder i Danmark gik drastisk tilbage gennem det meste af 1900-tallet. Fra midten af 1980-erne, hvor de første forvaltningsmæssige tiltag for arten blev introduceret, synes tilbagegangen stoppet. Efterfølgende har der været en posi- 104 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

105 Tabel 9-2: Vurderede bestandsstørrelser for overvintrende flagermus i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber (Baagøe og Degn, 2009). Art Daugbjerg Mønsted Vandflagermus ± ± Damflagermus ~3.400 ~4.600 Frynseflagermus Min 1 Min 11 Brandts Flagermus Min 46 Min 28 tiv bestandsudvikling, som bl.a. er blevet understøttet af en national forvaltningsplan for odder (Søgaard og Madsen, 1996). Den nationale bevaringsstatus for odder er foreløbig vurderet som usikker, da der er tvivl om hvorvidt bestanden er stor nok, til at den på længere sigt kan opretholde en tilstrækkelig genetisk variation (Pihl m.fl., 2000). Dog har miljøcentrenes overvågning af arten indtil 2004 vist, at odderen er i fremgang, og dette har resulteret i, at odderens bevaringsstatus siden 2006 er vurderet som gunstig i Region Nordjylland, Århus og Ribe. Nærmeste naturlige potentielle levested for odderen er Børsting Bæk, som ligger over 1 km fra projektområdet. Der er ingen søer eller vandløb i umiddelbar nærhed af møllerne. Flagermus Alle danske arter af flagermus er anført på Habitatdirektivets bilag IV. Ifølge Dansk Pattedyratlas (Baggøe, 2007) kan følgende arter af flagermus træffes i eller nær projektområdet: Brandts flagermus, Damflagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus, Sydflagermus og Langøret flagermus. Brunflagermus er ikke registreret indenfor det aktuelle 10 x 10 km kvadrat (Baagøe, 2007), men arten flyver ofte lange distancer og enkeltindivider kan således forekomme nær projektområdet. Ligeledes kan dværgflagermus forekomme i nærheden af projektområdet. Den 4. april 2011 var vejret klart og vindstille først på aftenen, men senere blæste det op til 5-7 m/s. Flagermusloggerne placeret i projektområdet var aktive i tidsrummet fra solnedgang til midnat og registrerede i dette tidsrum én vandflagermus hver. Registreringerne foregik ca. samtidigt, så det er sandsynligt, at det er det samme individ, der har passeret begge loggere under flyvning forbi nåleskoven og videre langs det meget åbne hegn af nåletræer. Det kan dog heller ikke udelukkes, at det drejer sig om to individer, der har passeret nogenlunde samtidigt. Ved Mønsted samme aften (den 4. april 2011) kunne det konstateres, at næsten 90 % af de flagermus, der fløj ud, inden det var blevet for mørkt til at se, fløj mod nord. De fleste fløj rundt ved mineindgangen, inden de trak væk. Ved dette besøg kom også en enkelt frynseflagermus ud af gruberne og stod i svirreflugt foran døren inden den forsvandt. Adskillige hundrede dam- og vandflagermus forlod gruberne denne aften. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 105

106 Ved Daugbjerg besværliggjorde kronedækket at afgøre i hvilken retning, flagermusene trak. Formodentligt fløj over hundrede flagermus (dam- og vandflagermus) ud, men det blev hurtigt for mørkt til at foretage en egentlig optælling. Figur 9-4: En vandflagermus klemmer sig ud ved hængslet til porten foran Mønsted kalkgruber (foto: Martin Vestergaard, COWI A/S) Ved Lånum Bæk nær Smollerup Kirke blev der den 10. april 2011 set vandflagermus, og på loggerne blev der registreret seks optagelser med sydflagermus og én med dværgflagermus. Vandflagermus blev ikke registreret på loggeren. På denne dato var vejret lunt og vindstille. Kalkgruberne ved Daugbjerg og Mønsted er kendte som nogle af Danmarks vigtigste overvintringspladser for især vand- og damflagermus. Bestandsstørrelse er forsøgt opgjort ved flere lejligheder og det forventes, at følgende arter og antal overvintrer i henholdsvis Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber: Både i 2003 og i 2009 blev kun få flagermus genfanget i forbindelse med undersøgelserne, og det vurderes derfor, at få flagermus vender tilbage til kalkgruberne, når de først er fløjet ud. Dette er dog sandsynligvis afhængigt af vejret, idet der ved en undersøgelse i 1977 blev genfanget flere. Flagermusene vender tilbage til kalkgruberne i sensommeren eller starten af efteråret og anvender herefter kalkgruberne som dagsrastepladser, indtil de går endeligt i vinterhi. De forskellige arter af flagermus har forskellige habitatpræferencer og flyvemønstre. Ifølge Vejdirektoratets vejledning Flagermus og større veje (Møller og Baagøe, 2011) flyver de aktuelle arter typiske som beskrevet nedenfor: Brandts flagermus jager langs skovbryn, i lysninger og nær buske og træer i skove og parker. Arten flyver generelt i lav til mellemhøjde (2-10 m). Over åbne arealer flyver arten lavt. Damflagermus bruger ca. 90 % af sin jagttid lavt over vandoverflader. Arten flyver frit eller tæt langs vegetation, men ikke ind i vegetationen. Over land 106 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

107 følger arten typisk lineære landskabselementer i lav flyvehøjde. Vandflagermus bruger ca. 95 % af sin jagttid lavt over vandoverfladen ved søer og større vandløb. Ligesom damflagermusen flyver vandflagermusen frit eller tæt langs vegetation, men ikke ind i vegetationen. Over land flyver den også typisk langs lineære landskabselementer i lav højde (ca. 1-5 m). Over åbne arealer flyver arten jordnært. Frynseflagermus jager ofte tæt på vegetation. Den flyver oftest i lav højde og sjældent over 5 m fra jorden. Arten følger helst lineære landskabsstrukturer og krydser åbne arealer i jordnær flyvehøjde. Langøret flagermus flyver i lav eller mellemhøjde og følger helst lineære landskabselementer. Arten krydser sjældent større, åbne arealer og hvis det sker, er det normalt i helt lav højde. Langøret flagermus jager ofte tæt ved eller inde i vegetationen eller tæt langs murer og tagflader. Dværgflagermus flyver gerne tæt på vegetation, men sjældent ind mellem vegetationen. Arten flyver i alle højder fra lav til trækrone højde, men følger ofte lineære landskabselementer. Dværgflagermus flyver også i det frie rum, men træffes her typisk i lav til mellemhøjde. Brunflagermus flyver oftest højt, men kan af og til træffes i mellemhøjde (5-20 m). Arten flyver normalt ikke langs strukturer. Når brunflagermus jager kan det ske højt over agerland, søer eller over skovens kronedække. Ofte over eller langs skovbryn, hvor der er mange insekter. Sydflagermus flyver oftest i mellemhøjde. Arten følger gerne lineære landskabsstrukturer, men er ikke stærkt afhængigt af dem. Sydflagermus jager mest i det fri eller nær vegetation, men sjældent inde i eller helt tæt på vegetationen. Som det fremgår af ovenstående, spreder mange flagermusarter, heriblandt vand- og damflagermus, sig ikke jævnt i landskabet, men sniger sig langs med lineære landskabselementer (Møller og Baagøe, 2011). Vand- og damflagermus flyver først og fremmest langs vandløb, men også i lav højde langs læhegn. Dværg-, brun- og sydflagermus, som også kan forekomme i eller nær projektområdet, flyver mere frit og i en højere højde. Dværgflagermus er den eneste af disse arter, der blev registreret i forbindelse med undersøgelserne, men det vurderes alligevel, at brun- og sydflagermus sandsynligvis er mere almindelige på egnen, idet dværgflagermus foretrækker habitater med løvskov eller lignende, hvor den kan finde egnede raste- og ynglepladser i gamle træer eller i nærliggende bygninger. Brunflagermus er den af de tre arter, som er stærkest knyttet til løvtræer. Den anvender hule træer både som raste- og yngleplads samt som overvintringsplads (Søgaard og Asferg, 2007). Sydflagermusen er knyttet til menneskelig bebyggelse og benytter huse som raste- og yngleplads. Den fouragerer i kulturlandskabet, hvor mosaiklandskaber med spredte løvskove, åbne marker, levende hegn, enlige træer, parker og haver udgør foretrukne jagthabitater (Søgaard og Asferg, 2007), men kan også jage nær gadebelysning, hvor denne tiltrækker insekter. Sydflagermus er én af de almindeligste arter af danske flagermus, men mangler dog i det nordligste af Jylland og Sjælland. Den vurderes at have en positiv bestandsudvikling Fugle I forbindelse med feltundersøgelsen den 26. juni 2010 er der registreret følgende arter på eller nær lokaliteten: landsvale, blåmejse, gransanger, munk, bogfinke, gulspurv, kornværling, sanglærke, skovpiber, stær, solsort, husskade, gråkrage, ringdue, sølvmåge, gravand, stor regnspove og vibe. Desuden er der den 4. april 2011 registreret følgende arter ved Øster Børsting: Gransanger, grøn-irisk, gråkrage, råge, ringdue, hjejle, vibe og musvåge. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 107

108 Af ovenstående arter er hjejle anført på den danske rødliste som værende kritisk truet (CR) og stor regnspove er næsten truet (NT) (Wind og Pihl, 2004). Desuden er gravand, hjejle og stor regnspove anført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. De fuglelokaliteter i DOF-basen, der er placeret nærmest projektområdet er Øster Børsting, Vester Børsting, Vester Børsting Bæk og Lånum. Samlet på disse lokaliteter er der i 2011 registreret observationer af skovhornugle, fjeldvåge, musvåge, gråspurv og skovskade. Udvides søgningen til at omfatte perioden tilbage til 2001, så er der yderligere én registrering af to enkeltbekkasiner. Gravand lever normalt langs lavvandede kyster, men kan også findes inde i landet ved vandløb og søer. Gravanden placerer ofte sin rede i huller f. eks. et hult træ, en gammel rævegrav eller et hul den selv graver. Gravanden har tidligere været en sjælden ynglefugl i Danmark, men ynglebestanden af gravænder i Danmark udgør nu par, hvilket har været relativt stabilt de seneste ti år. Hjejle er en almindelig trækgæst i Danmark, men som ynglefugl har arten været i stærk tilbagegang og nu findes der kun ganske få, hvis overhovedet nogen, ynglepar. Hjejlen yngler i åbne og tørre hedeområder helt uden trævækst og gerne med sparsomt lyngdække og det forventes at opdyrkning og tilgroning af heden har været en betydelig årsag til artens tilbagegang. Stor regnspove raster i Danmark i stort antal, når de trækker mellem ynglepladserne i bl.a. Norge, Sverige og Finland og vinterkvartererne langs Vesteuropas kyster, men kun ca. 400 par yngler i Danmark. De vigtigste rasteområder er Vadehavet, Nissum Fjord og Læsø. Stor regnspove søger typisk føde på vadeflader, hvor den finder sandorme, krebsdyr muslinger og snegle samt i nogen grad på enge, hvor den finder insektlarver. 9.3 Vurdering af virkninger De arealer, der påvirkes direkte af projektet, er landbrugsarealer og der sker således ikke et direkte tab af arealer med væsentlig naturværdi. Projektet vil heller ikke i nogen af sine faser medføre ændringer i naturtilstanden på arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (LBK nr. 933 af 24/09/2009) eller arealer med fredskovspligt jf. Skovlovens 3 (LBK nr. 945 af 24/09/2009) Anlægsfasen Da møllerne udelukkende opstilles på landbrugsjord i omdrift, berører det ikke naturtyper, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Der sker ikke ødelæggelse af yngle- og rastelokaliteter for arter anført på Habitatdirektivets bilag IV. I begrænset omfang kan enkeltindivider af padder omfattet af bilag IV omkomme som følge af arbejdskørsel, men derudover forudses ingen effekter. Der vil være transport og støj fra maskiner i anlægsfasen, der i en begrænset periode kan forstyrre vildtet i området Driftsfasen Internationale naturbeskyttelsesområder Det vurderes, at vindmøllerne ikke vil have væsentlig effekt på naturtyperrne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne N39, N40 og N41 på grund af den store afstand mellem projektområdet og de aktuelle Natura 2000-områder. Odder, stor vandsalamander og grøn kølleguldsmed er på udpegningsgrundlaget for et eller flere af de aktuelle Natura 2000-områder, men arterne er også anført på Habitatsdirektivets bilag IV, så potentielle effekter på disse arter er gennemgået nedenfor i kapitlet om bilag IV arter. Ligeledes er potentielle effekter på damflagermus, der er på 108 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

109 Disse arter søger føde i eller ved søer og større mander, og derfor vurderes det, at arten ikke vil vandløb samt eventuelt ved lavvandede kyster. I blive påvirket af projektet. Det samme gør sig gæl- umiddelbar nærhed af projektområdet findes ikke dende for spidssnudet frø og løgfrø, idet der heller egnede lokaliteter for disse arter, og arterne vil så- ikke berøres egnede ynglevandhuller eller raste- ledes kun komme i nærheden af vindmøllerne i og fourageringslokaliteter for disse arter. forbindelse spredning mellem lokaliteter eller i forbindelse med træk. Hverken rørdrum, stor skalle- Grøn kølleguldsmed, der lever i vandløbene nogle sluger eller fiskeørn er dog observeret i nærheden kilometer fra projektområdet, vil heller ikke påvir- af projektområdet og den store afstand (ca. 10 kes af projektet. Projektet berører ikke vandlø- km) til Natura 2000-område N41 gør det usand- bene, og det vurderes at møllerne heller ikke vil synligt, at fugle herfra trækker direkte ind i møl- påvirke guldsmedene. lerne. Dermed er det også usandsynligt, at der sker en væsentlig påvirkning af bestandene af Da møllerne opsættes i god afstand fra nærmeste disse arter. mulige levested (over 1 km til Børsting Bæk) vil odderen ikke blive påvirket af projektet. Det vurderes, at alle EF-fuglebeskyttelsesområder Figur 9-5: Højt markskel med enkelte nåletræer udpegningsgrundlaget for N39 og N41, gennemgået i kapitlet om flagermus. Bæklampret, flodlampret og blank seglmos er også alle arter på udpegningsgrundlaget for et eller to af Natura 2000-områderne, men disse arter er knyttet til vandløb eller andre våde habitater. Da projektet ikke påvirker sådanne habitattyper, vil der heller ikke være en påvirkning af disse arter. Rørdrum, stor skallesluger, fiskeørn er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N41. ligger så langt fra vindmølleområdet, at der ikke vil være nogen påvirkning af fugle i selve beskyttelsesområderne. Bilag IV-arter De planlagte vindmølleplaceringer og anlægsveje berører ikke høje markskel, som er de områder, der vurderes at være egnede levesteder for markfirben nær projektområdet. Det vurderes derfor, at markfirben ikke vil blive påvirket af projektet. Projektet berører ikke egnede ynglevandhuller eller raste- og fourageringslokaliteter for stor vandsala- Flagermusarterne er også omfattet Habitatdirektivets bilag IV, og projektets potentielle påvirkninger af flagermus er gennemgået i det samlede kapitel om flagermus nedenfor. Flagermus Der er planlagt i alt to vindmøller placerer ved Øster Børsting. Møllernes navhøjde vil være 84 meter og med en vingelængde på 56 meter betyder det, at vingespidsen vil nå ned i en højde på 28 meter over terræn. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 109

110 For flagermus er følgende forhold generelt vigtige: Bevarelse af potentielle yngle- og rasteområder (herunder overvintringssteder) såsom ældre træer, hule træer, træer med løs bark, tætte vildnis med slyngplanter, og hvor grene er vokset næsten sammen. Rastested varierer fra art til art, og visse arter raster i huse og på lofter og overvintrer i kældre, miner og lignende. At potentielle fødesøgningsområder friholdes for påvirkning. Disse varierer fra art til art og kan være vandflader, lyskegler, skovbryn og andre steder, hvor der er stor koncentration af insekter. Det skal dog bemærkes, at fødesøgningsområder ikke er omfattet af beskyttelsen efter Habitatdirektivets artikel 12. Yngle- og rasteområder er for flagermus vedkommende steder, hvor de opholder sig i længere tid (ikke fødesøgningsområder) og steder de passerer på træk. Placeringen af vindmøllerne i åbent land på landbrugsarealer betyder, at der ikke skal ske fældning af træer eller fjernelse af bebyggelse og dermed heller ikke ske en påvirkning af eventuelle lokale bestande af flagermus og deres raste eller ynglepladser. Der kan højst blive tale om at fjerne enkelte træer fra læhegn, og disse udgør ikke egnede raste- eller ynglepladser for flagermus. Vindmøllerne vil således potentielt kun kunne påvirke trækkende eller jagende flagermus og disse forhold vurderes derfor nærmere. I dette projekt er det således af betydning, at flagermus er særligt sårbare overfor vindmøller, hvis disse placeres i flagermusenes jagtområder eller på deres trækruter. Selvom flagermus burde være gode til at undgå kollision med vindmøllevinger, så dør der ofte flere flagermus end fugle, hvis dyrene opholder sig ved eller passerer gennem en vindmøllepark. Modsat fugle, dør flagermus ikke kun af egentlig kollision med vindmøllevingerne, men også som følge trykfald omkring vingernes spidser, hvilket forårsager indre blødninger i flagermusene (Baerwald, et al., 2008). Det er usikkert, om flagermus befinder sig i selve projektområdet, da der ikke er præcise data for området og der ved undersøgelserne kun blev registreret én til to individer. Enkelte arter (for eksempel sydflagermus) kan eventuelt søge føde langs læhegnene eller ved parcellen med nåletræer, men dette gælder ikke dam- og vandflagermus, der typisk søger føde i lav højde over vand. Møllernes placeres ikke direkte i læhegn eller tæt ved den lille nåletræsskoven. Flagermus kan ikke finde egnede yngle- eller rasteområder i det intensivt dyrkede projektområde og det vurderes endvidere, at flagermus sjældent vil søge føde i dette område. Der mangler løvskov med bedre tilgængelighed af insekter. Af de flagermusarter, der potentielt kan være i eller nær projektområdet, flyver mange af arterne (Brandts og langøret flagermus samt dam-, vandog frynseflagermus) lavt og følger typisk lineære landskabselementer såsom læhegn. Af disse fem arter flyver frynse-, langøret og brandts flagermus oftere oppe i 5-10 m højde end de øvrige to arter, men typisk ikke højere end dette. Dam- og vandflagermus flyver typisk ikke over 5 m højde. Da alle fem arter flyver betydeligt lavere end vindmøllernes laveste vingehøjde (28 m) og da alle fem arter typisk følger lineære landskabsstrukturer, så vurderes det usandsynligt, at de vil påvirkes væsentligt af de planlagte vindmøller, der står på åben mark Hvis arterne krydser åbne marker sker det ofte i meget lav højde. Vandflagermus, damflagermus, frynseflagermus og langøret flagermus overvintrer i kalkgrubberne ved Mønsted og Daugbjerg og kan derfor potentielt trække forbi eller igennem projektområdet. Som det fremgår af ovenstående, vil der ikke ske en væsentlig påvirkning af bestandene af disse arter, 110 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

111 idet de flyver lavere end møllernes laveste vingehøjde og oftest langs landskabsstrukturer eller i meget lav højde over åbent land. EUROBATS nævner dog, at vandflagermus, damflagermus og langøret flagermus kan flyve i højder over 40 m og der er eksempler på, at individer af disse arter har kollideret med vindmøller (Rodrigues et al., 2008). Af de studier, der præsenteres i EUROBATS Guidelines, er det kun ét, som rapporterer døde individer af dam- og vandflagermus og det drejer sig her om ét individ af hver art. Enkelte af de andre studier citeres for, at dam- og vandflagermus kun flyver i jordhøjde. Dette er i overensstemmelse med Vejdirektoratets vejledning Flagermus og større veje (Møller og Baagøe, 2011), der beskriver arterne som lavtflyvende. Andre studier viser også, at det ofte er brun-, skimmel-, nord- og dværgflagermus, som dræbes vindmøller. Sammen med leislers flagermus, pipistrel- og troldflagermus udgør individer af disse arter 98 % af alle flagermus, der dræbes af vindmøller i Europa (Rydell et al., 2011). Denne forskel hænger sammen med arternes evne til at jage i de frie luftmasser, mens de øvrige arter har sonar og vinger, der er tilpasset til at jage tæt ved jorden eller vegetation og derfor sjældent bevæger sig op i højden. Studierne gengivet af Rydell et al. (2011) viser også kun enkelte dræbte dam- (én) og vandflagermus (fem) i Europa. I forhold til vandflagermus, damflagermus, frynseflagermus og langøret flagermus kan der dog opstilles et worst-case scenario, som antager, at flagermusene, mod forventning, flyver i møllernes vingehøjde (> 28 m over jorden) og samtidig ikke følger de lineære landskabsstrukturer, men flyver i lige linje, når de tækker fra overvintringsstederne i kalkgruberne til sommerhabitaterne. Da afstanden fra Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber er henholdsvis ca. 4 og ca. 5,5 km fra den planlagte placering af møllerne, og da de to møllers samlede bredde maksimalt kan være 224 m, vil møllerne maksimalt dække henholdsvis 0,9 og 0,6 % af den samlede omkreds, som flagermusene kan vælge at flyve i. Imidlertid vurderes dette scenario ikke at være realistisk, idet de fleste flagermus ikke flyver ud i vilkårlig retning, men i stedet følger ledelinjer i form af landskabsstrukturer (som beskrevet ovenfor). Desuden vurderes det, at de fleste individer af de fire aktuelle arter trækker mod nord, øst eller syd, da der er flest områder med egnede habitater i disse retninger. Damflagermus er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø, som ligger ca. 10 km vest for projektområdet og samtidig vest for kalkgruberne. Individer fra dette område må forventes at overvintre i kalkgruberne. Flagermusenes præcise trækruter er ikke kendte, men potentielt vil de trække forbi projektområdet, når de trækker mellem ynglepladserne og kalkgruberne. Det vurderes dog som mere sandsynligt, at damflagermus (og vandflagermus) følger Jordbro Å og Børsting Bæk mod Karup Å og derfra videre til habitaterne længere mod vest eller, at de flyver langs Lånum-/ Iglsø Bæk mod nord og derfra videre over til Præstebæk, som de kan følge ud til Karup Å. Én vandflagermus blev observeret ved Smollerup Kirke, som ligger nær Lånum Bæk, og loggeren på samme sted registrerede seks sydflagermus og én dværgflagermus. På baggrund af dam- og vandflagermusenes typiske trækmønstre og flyvehøjder, som beskrevet ovenfor, vurderes det, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af bestandene i Natura 2000-område N41 eller på de nationale bestande, hverken i forbindelse med deres fødesøgning eller deres træk. Brunflagermus er den af arterne, som flyver højest og den kan træffes i over 40 meters højde (se dog også nedenfor). Dværg- og sydflagermus kan flyve til 40 meters højde. Disse tre arter af flagermus flyver således periodevist i højder, hvor de kan blive dræbt af vindmøllernes vinger, men da det plan- Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 111

112 lagte projektområde ikke udgør et optimalt jagthabitat for disse arter, vurderes det, at der vil være tale om få individer og det er dermed usandsynligt, at det vil have en væsentlig effekt på bestandene. Samtidig bemærkes det, at der ikke findes egnede yngle- og rastepladser i umiddelbar nærhed af projektområdet, og dermed må det forventes, at tætheden af disse tre flagermusarter er lav i området. Antallet af dræbte flagermus ved vindmøller afhænger af vindmøllernes placering. Flest flagermus dør ved vindmøller, der er opstillet nær kysten, ved markante ledelinjer eller ved skovklædte højdedrag, mens dødelighed ofte er lavere ved vindmøller opstillet i intensivt dyrket landbrugsland (Rydell et al., 2011) som i indeværende projekt. Vindmøllerne kan tiltrække store mængder insekter, hvilket kan tiltrække flagermus, der jager insekterne. Der er flere faktorer, som kan bevirke, at insekterne samles ved vindmøllerne, men det er uklart hvilke(n), der er de(n) dominerende. Varme, lys og eventuelt vindmøllens farve kan have betydning i forhold til vindmøllens tiltrækning af insekter. Insekter på træk kan dog også bare samles ved vindmøllen, da den på grund af sin store højde udgør et isolere objekt i de frie luftmasser. Nogle studier tyder på, at de arter af flagermus, der normalt jager i de frie luftmasser (for eksempel brunflagermus), på lune sensommeraftener (august-september) med ingen eller svag vind (tilsyneladende især svag vind fra nord) kan jage insekter i meget stor højde, når disse insekter samles i store sværme for at trække syd på (Rydell et al., 2011). Ofte er det også på sådanne lune sensommeraftener, at der omkommer flagermus ved vindmøller. Da det ofte er de flagermusarter, der kan jage i de frie luftmasser, der omkommer i størst antal ved vindmøllerne, må det formodes, at det også er disse arter, som i særlig grad tiltrækkes af insekterne ved vindmøllerne. I det aktuelle projekt planlægges brug at røde lys som signal til fly. Det vil ikke tiltrække mange insekter, da relativt langbølget lys i de gule-røde område (f. eks. fra natriumlamper) tiltrækker forholdsvist små mængder insekter modsat lys i det ultraviolette-blå område (f. eks. kviksølvlamper eller visse lysstofrør), der tiltrækker mange flere insekter og ikke mindst natsværmere, som udgør et vigtigt bytte for flagermus. Der er dog, som tidligere nævnt, flere faktorer, der kan tiltrække insekter til vindmøllerne, så kan det ikke udelukkes, at der alligevel vil samles insekter nær møllevingerne og dermed kan flagermus også blive tiltrukket. På baggrund af ovenstående vurderes det, at det i projektområdet fortrinsvis vil være brun-, dværgog sydflagermus som jager insekterne ved vindmøllerne. Der kan således ikke udelukkes, at der særligt på lune sensommeraftener omkommer enkeltindivider af de tre arter, men det vurderes ikke at ville påvirke bestandene, da der, som beskrevet ovenfor, ikke findes egnede yngle- og rastepladser i umiddelbar nærhed af projektområdet og da de tre arter ikke forventes at forekomme i store tætheder indenfor projektområdet. Fugle og vindmøller generelt Fugle påvirkes på forskellige måder af opstilling og drift af vindmøller herunder: Kollision og barriereeffekt Forstyrrelse og tab levested Det, der afgør risikoen for kollisioner, er fuglenes evne til at undgå kollisioner samt deres foretrukne flyverute, flyvehøjde, flyvetidspunkt og tilpasningsevne. Vindmøller i drift udsender støj, og rotorens bevægelse er især under særlige lysforhold meget synlig. Begge forhold kan påvirke fugle i møllernes nærhed, og ofte anbefales det, at der ikke opstilles vindmøller i umiddelbar nærhed af vigtige føde- 112 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

113 søgningslokaliteter eller vigtige ynglepladser for fugle. De fleste undersøgelser af forstyrrelser af fugle i forhold til vindmøller viser ingen effekt, men ved en undersøgelse ved Tjæreborg faldt antallet af vadefugle omkring en opført vindmølle, mens fuglebestanden i området generelt ikke ændredes. Undersøgelser af fugle i forhold til jernbaner og veje tyder ligeledes på, at fuglene foretrækker at bygge rede og hævde territorium på afstand fra støjkilder, når der er mulighed for det. Undersøgelser tyder på, at fuglene reagerer i op til et par hundrede meters afstand på tilstedeværelsen af vindmøller, men mange reagerer først, når de er under 100 m fra møllerne. Fugle flyver i meget varierende højde, men flere arter flyver i hvert fald periodevist i rotorhøjde, og de er derfor i risiko for at kollidere med møllevingerne. Generelt gælder, at spurvefugle uden for træktiden normalt vil flyve under rotorhøjden, mens de i træktiden flyver højere og typisk også om natten. En sammenfatning af erfaringer fra fugleundersøgelserne ved havvindmølleparkerne ved Horns Rev og ved Nysted viste, at risikoen for kollisioner med vindmøllerne er meget lav. Ud af edderfugle, der passerer Nysted hvert efterår var den beregnede kollisionsrate 0,02% (45 fugle) og samtidig blev der ikke registreret edderfuglekollisioner af det infrarøde overvågningsudstyr (Kjær et al., 2006). Det skal dog bemærkes, at edderfugl er én af de arter, der ofte flyver i lav højde, hvilket kan forklare den lave kollisionsrate. Nogle fuglearter flyver højere end andre og dermed er de også i større risiko for at kollidere med møllevingerne. For eksempel kolliderer rovfugle, mågefugle, terner og hønsefugle oftere med vindmøller end andre arter (Rydell et al., 2011). Studier fra havvindmølleparkerne ved Horns Rev og ved Nysted viste, at en stor andel af fuglene undgik at flyve ind i selve vindmølleparken, men at dette samtidigt var meget artsspecifikt (Kjær et al., 2006). Lommer og suler blev stort set aldrig set mellem møllerne og for eksempel terner og dykænder generelt undgik møllerne, mens måger og skarv fløj ind mellem møller. Dette passer også med, at måger er én af de grupper af fugle, som ofte kolliderer med vindmøller (Rydell et al., 2011). Da mange fugle prøver at undgå at flyve tæt på vindmøllerne, betyder det også at en række vindmøller kan komme til at virke som en barriere. Det er et særligt problem, hvis mølleparken ligger på en trækrute med begrænset mulighed for at søge uden om møllerne (f.eks. på et næs eller en odde). Fuglene flyver målrettet gennem landskabet, ikke kun i træktiden. Mange arter flyver også dagligt mellem raste- og fødesøgningsområder. Det daglige småtræk giver en højere grad af risiko for kollisioner end fuglenes egentlige træk, fordi fuglene kan passere den samme vindmøllepark flere hundrede gange frem for én eller to gange om året (nogle fugle følger ikke helt de samme trækruter forår og efterår). De fleste stationære fuglearter er dog i stand til at vænne sig til vindmøller, og derudover følger fuglene ofte markante landskabselementer som ådale, større naturområder og lignende under det daglige træk. Selvom fuglene undgår området med vindmøllerne, kan møllerne stadig have en negativ effekt på fuglene, hvis selve projektområdet udgør et særligt godt fødesøgnings- eller rasteområde for fuglene. Dette skyldes, at fuglenes undvigelser fra området, reelt svarer til en reduktion i størrelsen på det egnede areal. Dette vurderes dog ikke at være tilfældet ved dette projekt, da vindmøllerne placeres i et intensivt dyrket landskab, der ikke udgør et egnet habitat for fugle. Den aktuelle placering af møllerne ved Øster Børsting på marker i omdrift, der har meget begrænset værdi som levested for fugle. Ved be- Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 113

114 sigtigelse d. 29. juni 2010 havde ingen af markerne vinterafgrøder, som kunne være attraktive for f.eks. vandfugle. Markerne anvendes især til dyrkning af majs. Vindmøllerne placeres ikke langs kysten og placeres ikke på meget oplagte og kendte trækruter. De forventede trækbevægelser er derfor først og fremmest mellem fødesøgningsarealer og rasteområder og langs ådale. Fødesøgningsområder, der kan have særlig betydning i forhold til vindmøller, er enge samt marker med vinterdækkende afgrøder som græs, kløver og navnlig vinterraps, der er meget populære blandt de store vandfugle som svaner og gæs. Desuden tiltrækker større vanddækkede arealer flere af de større fuglearter, der er særligt udsatte for kollisionsrisiko. I det konkrete område er der ikke sådanne særligt attraktive områder i umiddelbar nærhed af møllerne og det vurderes derfor, at der ikke er større problemer i forhold til dagligt træk. Risikoen for kollisioner mellem fugle og vindmøller må anses for at være meget lille og mindre end ved mange af de eksisterende vindmølleplaceringer andre steder i landet. Det vurderes, at forstyrrelsen af lokale fugle vil være meget begrænset, da der ikke er kendte vigtige fuglelokaliteter i projektområdet, og da fødesøgningstræk sker i dagslys, hvor fuglene er i stand til at tage højde for vindmøllevinger. Det kan dog ikke udelukkes, at de almindeligt forekommende lokale fugle og f. eks. overvintrende flokke af småfugle kan blive ramt af vindmøllerne, men det forventes, at der kun vil være tale om få individer og et begrænset antal i forhold til f.eks. trafikdræbte fugle. Rovfugle er også i risiko for at kollidere med vindmøller. Enkelte rovfugle (skovhornugle, fjeldvåge og musvåge) er registreret på lokaliteter få kilometer fra projektområdet. Musvåger foretrækker et varieret landskab med åbne marker og enge, der veksler med skove. Da selve projektområdet består af landbrugsjord i omdrift, vurderes det, at der ikke er et stort antal musvåger eller fjeldvåger i området til sammenligning med andre mere egnede lokaliteter, og derfor vil projektet heller ikke påvirke bestandene. Skovhornugle yngler i åben skov eller i større granplantager, mens den ofte søger føde i det åbne land. Skovhornugle er almindelig i Danmark og det vurderes, at projektet ikke vil påvirke bestanden, da der er relativt langt til egnede raste- og yngleområder i skov. Samlet vurderes det, at projektet ikke vil have væsentlig effekt på lokale eller nationale bestande af fugle. Jagtbart vildt I det åbne land og dermed også indenfor det planlagte projektområde lever vildt i større eller mindre grad. Vildt findes dog særligt, når diger kan fungere som korridorer mellem små-biotoper med f.eks. skov, krat eller overdrev, mens der i dette konkrete tilfælde hovedsageligt er tale om intensivt dyrket landbrugsjord. Det er således ikke sandsynligt, at der er tale om særligt store vildtbestande. Der er dog observeret spor efter råvildt og ræv, ligesom der må forventes at forekomme hare, ringdue og fasan. Det vildt, der findes i og omkring projektområdet, forventes at blive kortvarigt forstyrret under anlægsfasen, men effekten er midlertidig og efter anlægsfasen vil der ske en genindvandring i det omfang dyrene kan finde føde og egnede levesteder. I driftsfasen er det ikke forventeligt, at vildt som hare, fasan, rådyr og ræv vil lade sig skræmme af vindmøllerne. Til sammenligning kan henvises til, at vildtbestande kan opretholdes langs stærkt befærdede veje, når blot der er gode forhold for fødesøgning og ophold. I forhold til husdyr som heste eller køer er det i forlængelse af samme begrundelse forventeligt, at disse også vil vænne sig til vindmøllerne et par måneder inde i driftsfasen. I øjeblikket findes der ikke husdyr i umiddelbar nærhed af projektområdet. 114 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

115 Art eller naturtype Anlægsfasen Driftsfasen Skrotningsfasen Flagermus Ingen effekt Lejlighedsvist kan enkelte individer dø efter at være kom-met for tæt på møl-levingerne. Det har ikke betydning på bestandsniveau for de enkelte arter af flagermus. Ingen effekt Odder Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Markfirben Enkeltindivider kan dø. Det har ikke betydning på bestandsniveau for markfirben. Ingen effekt Ingen effekt Stor vandsalamander Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Spidssnudet frø Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Løgfrø Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Fugle generelt Ingen effekt. Evt. kortvarig forstyrrelse, hvor lokale fugle flytter sig lidt væk fra området Lejlighedsvist kan enkelte individer dø efter kollision. Området ligger dog ikke på vigtige trækruter eller i vigtige fugleområder Ingen effekt Rødlistede arter Kortvarig forstyrrelse Lejlighedsvist kan individer dø efter kollision Ingen effekt Jagtbart vildt Kortvarig forstyrrelse Ingen effekt Ingen eller kortvarig forstyrrelse en vigtig trækrute og derfor forventes projektet heller ikke at have væsentlig effekt på bestandene af stor regnspove og hjejle. Desuden er odder, damflagermus, brandts flagermus og frynseflagermus listede som sårbare. Som det fremgår af kapitlet om bilag IV arter, vil der ikke ske en påvirkning af odder eller damflagermus. Brandts flagermus og frynseflagermus flyver ligesom damflagermus typisk lavt og følger lineære landskabsstrukturer. Disse to arter findes typisk i den del af Jylland eller på øerne og det vurderes derfor, at bestandene ikke vil påvirkes væsentligt af projektet Skrotningsfasen Effekter i skrotningsfasen forudses, at være ligeså begrænsede som effekterne i anlægsfasen. Rødlistede arter Der blev under feltarbejdet konstateret hare samt stor regnspove og hjejle på eller nær projektområdet. Det kan ikke udelukkes, at hare bliver generet under anlægs- og skrotningsfasen, men forstyrrelsen vil være forventes at være lille og af så kort varighed, at projektet ikke vil udgøre en trussel for områdets bestand. Stor regnspove er kritisk truet. I forbindelse med feltundersøgelserne blev der observeret et overflyvende individ. Ligeledes blev der i forbindelse med flagermusundersøgelserne blev der observeret hjejle, der er angivet som næsten truet. Lokaliteten er dog ikke egnet for hverken stor regnspove eller hjejle og selvom der er observeret individer på lokaliteten, så vurderes der ikke at være tale om Samlet vurdering af effekt på arter Påvirkninger af naturforholdene som følge af projektet vurderes som ikke væsentlig. 9.4 Afværgeforanstaltninger Ingen behov. 9.5 Overvågning Ingen behov. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 115

116 10 Vandmiljø Vandmiljøet omfatter overfladevand som vandløb og søer, grundvand og vådområder på lavbund Metode Der foretages en generel beskrivelse af vandmiljøet og en mulig direkte og indirekte påvirkning fra projektområdet. Som udgangspunkt anvendes data fra Danmarks Miljøportal (arealinformation), regionplanen (Viborg Amt 2005) vandplanen for Limfjorden (Naturstyrelsen, 2011) Eksisterende forhold På figur 10-1 ses målsætningerne for overfladevand og grundvand vist med de 2 møller ved Øster Børsting. Nærmeste vandløb er Børsting Bæk, der løber ca. 1,2 km vest for møllerne. Vandløbet har udløb i Karup Å, der afvander til Skive Fjord og dermed Limfjorden. Iglsø Bæk løber ca, 1,7 km øst for møllerne og har udløb i Jordbro Å, der afvander til Hjarbæk Fjord. Der ligger ingen søer eller vandhuller omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 indenfor projektområdet, De nærmeste vandhuller, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, ligger ved Vestre Skivevej mere end 600 meter fra nærmeste mølle. Projektområdet ligger ovenpå et grundvandsmagasin med drikkevandsinteresser (OD område), hvor der er krav i forhold til anlægsprojekter, der kan forurene drikkevandet. Der er ikke særlige drikkevandsinteresser (OSD) i området. Projektområdet ligger relativt højt i terrænet, uden for lavbundsområder med høj grundvandsstand. Jordtypen er finsandet Vurdering af virkninger På grund af den relativt store afstand til vindmølleområdet vil projektet ikke kunne påvirke vandkvaliteten eller naturværdierne i beskyttede vandhuller, søer eller vandløb i hverken anlægs- eller driftsfasen. I driftsfasen under normale forhold vil der ikke være en påvirkning af grundvand. Under drift kan der ske uheld i forbindelse med sprængte olie eller hydraulikslanger og rør samt ødelagte pakninger osv. Møllerne er dog sådan indrettet, at det sikres at eventuelle olielækager opsamles i møllen, så der ikke sker forurening af grundvandet. Der kan være risiko for uheld i forbindelse med servicering af møllen, hvor der kan spildes smøreog kølemidler. I denne sammenhæng er det afgørende, at der er rutiner for servicering, herunder, at servicekøretøjer er udstyret med det nødvendige udstyr til opsamling af eventuelle spild i det tilfælde, der måtte ske uheld. Der kan også ske uheld i forbindelse med kabelskader. Der anvendes et oliefrit kabel for at forebygge risiko for eventuel forurening. Jordtypen omkring møllerne er fint sand, som væsker relativt nemt kan sive igennem ned til grundvandet. I forbindelse med skrotning bør afviklingsplanen indeholde vilkår om sikring mod tab og opsamling af væsker, der kan forurene jord og grundvand. Da grundvandet ikke står højt i området, vurderes der ikke at være behov for en midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med støbning af møllernes fundamenter. Projektet vurderes samlet set ikke at have en væsentlig påvirkning på hverken overfladevand eller grundvand Afværgeforanstaltninger Ingen behov Overvågning Ingen behov. 116 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

117 Figur10-1: Oversigtskort over beskyttet overfladevand og grundvand vist med de 2 møller ved Øster Børsting. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 117

118 11 Støj Støj fra vindmøller opstår ved drift af møllens gear og generator samt fra vingernes bevægelse gennem luften. Rekordhøjt barneskrig, 1 m Lydtrykniveau db(a) Smertetærskel Luftværnssirene, 30 m Høj diskoteksmusik Figur 11-1: Illustration af støjniveauer ved forskellige støjkilder (Delta). Støjniveauet afhænger af afstanden til vindmøllerne og af klimatiske forhold som vindretning og -hastighed, temperatur, lufttryk og -fugtighed samt af de tekniske forhold ved vindmøllen. Støjen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, men med høje vindhastigheder vil baggrundsstøjen overstige vindmøllestøjen. Der er fastsat støjgrænser for vindhastighederne 6 og 8 m/s. Disse støjgrænser gælder udendørs. Endvidere er der fastsat støjgrænser for den lavfrekvente støj. Grænseværdierne for lavfrekvent støj gælder indendørs i beboelser ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Støj vil kunne forekomme i anlægsfasen under transport af byggematerialer og under anlægsarbejderne i forbindelse med opstilling af vindmøllerne. Høj hjemmestereo Hårtørrer, 0,3 m Støvsuger, 1 m Håndmixer, max hastighed, 1 m Emhætte, 0,5 m Normal tale, 1 m Opvaskemaskine, 1 m Vaskemaskine, vask, 1 m Hvisken, 0,3 m Laptop computer, 1 m Køleskab, 1 m Stille soveværelse Udendørs rockkoncert (ved tilhørerne) Symfoniorkester (max ved tilhørerne) Start af propelpassagerfly, 30 m Støjgrænse på arbejdspladser, 85 db(a), (8 timer) Lastbil, forbikørsel 10 m (max niveau) Personbil, forbikørsel 10 m (max niveau) Støj i personbil, 80 km/t Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/s Åben plan kontor (tale og anden støj) Baggrundsstøj i koncertsal med publikum Baggrundsstøj i villakvarter langt fra store veje Ventilationsstøj i kontor Stille enmandskontor med PC Stille skov, vindhastighed 1 m/s Lavfrekvent lydtrykniveau db(a)-lf Indendørs Inde i bil, rock på anlægget Bil, landevejskørsel Holdende IC3-tog, stillekupe Kørende IC3-tog, stillekupe Bil i tomgang Oliefyr, 1 m Opvaskemaskine, 0,6 m Grænse for støj i kontorer, dag Trafikeret bygade, dag Grænse for støj i boliger, nat 3,6 MW vindmølle, 600 m Køleskab, 0,5 m Udendørs Trafikeret bygade, dag Lastbil, 50 m Gravemaskine, 100 m Støj fra motorvej, aften, 250 m Støj fra motorvej, aften, 500 m 3,6 MW vindmølle, 600 m 3,6 MW vindmølle, 1800 m Høretærskel Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

119 11.1 Metode Der er gennemført en vurdering af støjpåvirkningen i driftsfasen ved udendørs opholdsarealer i tilknytning til beboelser i det åbne land samt ved Iglsø Kirke. Endvidere er der beregnet lavfrekvent støj for disse beboelser og kirken. Støjbelastningen i driftsfasen er beregnet ud fra de i Miljøministeriets Bekendtgørelse om støj fra vindmøller foreskrevne tilfælde og holdt op imod de heri forskrevne krav. Beregninger er udført i WindPro version Beta marts Støjgrænserne fastsat i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller gælder for alle vindmøller. Beregningerne medtager derfor støjen fra de eksisterende vindmøller i området for at dokumentere, at den samlede støj ikke overskrider støjgrænserne. For de eksisterende vindmøller i området er anvendt data fra vindmøllebekendtgørelsens bilag 1, der indeholder generelle data for støjudsendelse fra ældre vindmøller. Der indgår dog målte støjdata i beregningerne fra en eksisterende Vestas V25 vindmølle, der ligger ca. 1,8 km sydøst for planområdet Eksisterende forhold Ca. 1,8 km sydøst for planområdet findes en eksisterende vindmølle fra Vindmøllen, der er på 200 kw er af fabrikatet Vestas, model Vestas V25-200/30 og har en totalhøjde på 41,5 m. Ca. 2,1 km nordøst for planområdet findes 2 eksisterende vindmøller fra Vindmøllerne der er på 600 kw er af fabrikatet NEG MICON, model NM 48/ /150 og har en totalhøjde på 70 m. Der er ikke planlagt andre vindmølleområder i nærheden af planområdet Vurdering af virkninger Anlæg I anlægsfasen vil støjbelastningen komme fra tung trafik, gravning, betonstøbning og kraner. Belastningen af de nærmeste boliger og andre støjfølsomme anvendelser afhænger af afstanden til møllerne, placering af montageveje og aktiviteternes omfang. Fundamentets præcise udformning afhænger af jordbundsforholdene, der hvor vindmøllen opsættes. Dette afklares endeligt i detailprojekteringen på baggrund af de geotekniske undersøgelser, men det forventes ikke, at der skal pælefunderes. Anlægsperioden forventes at vare 3-5 måneder. Den overordnede adgang til mølleområdet sker fra Vestre Skivevej, hvor der etableres en ny fælles adgangsvej til de 2 møller. Adgangsvejene er beskrevet i kapitel 4. I anlægsfasen vil støjfølsomme anvendelser i nærheden af adgangsvejene blive belastet af støj fra tunge transporter. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 119

120 Da der er tale om en belastning af begrænset varighed med et begrænset antal transporter pr. dag og med aktiviteter hovedsagelig i dagtimerne, vil støjbelastningen medføre begrænsede gener for naboerne. Støj fra entreprenørmaskiner udgør erfaringsmæssigt 40 db i en afstand af 300 meter og er derfor ikke en væsentlig støjbelastning. Den lavfrekvente støj fra vindmøller indendørs i beboelser i det åbneland eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Der er udført støjberegninger, hvor støj fra de to nye møller samt de tre eksisterende møller hen- Nabobeboelser i det åbne land (1) Områder til støjfølsom arealanvendelse (2) Vindhastighed 8 m/s Vindhastighed 6 m/s 44 db(a) 42 db(a) 39 db(a) 37 db(a) Tabel 11-1: Støjgrænser for vindmøller Drift De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller. holdsvis nordøst og sydøst for planområdet indgår. Støjberegningerne er udført efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen. Beregningerne er for følgende vindmølletyper: Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Vindhastighed 6 m/s: LWA=100,0 db(a), lavfre- Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen ikke overstige grænseværdierne vist i tabel De nye vindmøller er af typen Vestas V112 LF-3,075. kvent støj 89,3 db(a) Vindhastighed 8 m/s: LWA=101,1 db(a), lavfre- Nabobeboelser i det åbne land er al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse. Græn- Kildestyrken for Vestas V112 (mode 0): kvent støj 90,8 db(a) seværdien gælder i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer, højst 15 meter fra beboelser i det åbne land. Områder til støjfølsom arealanvendelse er områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. Vindhastighed 6 m/s: LWA=104,5 db(a), lavfrekvent støj 92,6 db(a) Vindhastighed 8 m/s: LWA=106,9 db(a), lavfrekvent støj 96,1 db(a) De to eksisterende vindmøller nordøst for planområdet er er typen NEG MICON model NM 48/ /150. Kildestyrken for vindmøllerne er: Den eksisterende vindmølle sydøst for planområdet er af typen Vestas, model Vestas V25-200/30. Kildestyrken for vindmøllen er: Vindhastighed 6 m/s: LWA=98,4 db(a), lavfrekvent støj 85,4 db(a) Vindhastighed 8 m/s: LWA=98,4 db(a), lavfrekvent støj 86,9 db(a) 120 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

121 Tabel 11-2: Oversigt over beregnede støjniveauer ved nabobebyggelser. Nabo Anvendelse Støjniveau Støjniveau, lavfrekvent støj 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s A Beboelse i det åbne land 38,3 40,6 11,3 14,7 B Beboelse i det åbne land 37,9 40,2 10,9 14,4 C Beboelse i det åbne land 39,8 42,1 12,5 16,0 D Beboelse i det åbne land 38,5 40,8 11,4 14,9 E Beboelse i det åbne land 39,5 41,8 12,3 15,7 F Beboelse i det åbne land 39,2 41,5 12,0 15,5 G Beboelse i det åbne land 38,5 40,8 11,4 14,9 H Beboelse i det åbne land 37,6 39,9 10,7 14,1 I Beboelse i det åbne land 35,4 37,7 8,9 12,4 J Beboelse i det åbne land 38,2 40,4 11,3 14,6 K Beboelse i det åbne land 38,4 40,7 11,3 14,8 L Beboelse i det åbne land 38,7 41,0 11,5 15,0 M Beboelse i det åbne land 36,2 38,4 9,5 13,0 N Beboelse i det åbne land 34,3 36,6 8,1 11,5 O Beboelse i det åbne land 35,2 37,4 8,8 12,2 P Beboelse i det åbne land 35,9 38,1 9,2 12,6 Q Beboelse i det åbne land 36,5 38,7 9,7 13,1 R Beboelse i det åbne land 36,6 38,8 9,9 13,3 S Beboelse i det åbne land 35,0 37,0 8,5 11,8 Nabo Støjniveau Støjniveau, lavfrekvent støj Anvendelse 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s T Beboelse i det åbne land 38,4 40,7 11,4 14,8 U Beboelse i det åbne land 35,8 37,9 9,4 12,6 V Beboelse i det åbne land 36,4 38,4 9,8 13,0 W Beboelse i det åbne land 38,2 40,4 11,1 14,6 X Beboelse i det åbne land 37,8 40,0 10,8 14,3 Y Beboelse i det åbne land 37,3 39,6 10,4 13,9 Z Beboelse i det åbne land 37,6 39,8 10,6 14,1 A Smollerup Beboelse i det åbne land 41,5 41,7 11,1 12,9 B Smollerup Beboelse i det åbne land 35,3 35,9 6,9 9,3 C Smollerup Beboelse i det åbne land 39,2 39,4 9,2 11,1 D Smollerup Beboelse i det åbne land 34,8 35,1 5,9 8,1 E Smollerup Beboelse i det åbne land 34,6 35,0 5,9 8,1 F Smollerup Beboelse i det åbne land 33,4 33,9 5,3 7,6 C Smollerup N Beboelse i det åbne land 35,1 36,5 9,0 10,9 D Smollerup N Beboelse i det åbne land 38,9 40,0 11,9 13,3 E Smollerup N Beboelse i det åbne land 34,9 36,1 8,6 10,3 F Smollerup N Beboelse i det åbne land 36,2 37,7 9,9 11,9 Iglsø Kirke 24,9 26,9 1,3 4,1 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 121

122 Resultaterne af beregningerne for både almindelig støj og lavfrekvent støj er præsenteret på støjudbredelseskort og i tabelform. Beregningsforudsætninger m.m. fremgår af bilag I. Ingen af de beregnede støjniveauer overskrider grænseværdierne ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s på hhv. 42 db(a) og 44 db(a). De højeste støjniveauer er beregnet ved bolig C, der ligger vest for planområdet. Støjniveauet ved en vindhastighed på 6 m/s er beregnet til 39,8 db(a) og ved en vindhastighed på 8 m/s til 42,1 db(a). Ved en vindhastighed på 6 m/s ligger støjniveauet således mindst 2,2 db(a) under grænseværdien ved alle boliger og ved vindhastigheder på 8 m/s ligger støjniveauet ved alle boliger mindst 1,9 db(a) under grænseværdien. Også ved Iglsø Kirke hvor støjniveauet ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s er på hhv. 24,6 db(a) og 26,9 db(a) er grænseværdierne for områder til støjfølsom anvendelse på 37/39 db(a) overholdt. Det højeste støjniveau for lavfrekvent støj på 16 db(a) er beregnet ved bolig C, der ligger vest for planområdet. Ved både vindhastigheder på 6 og 8 m/s ligger den lavfrekvente støj således mindst 4 db(a) under grænseværdien på 20 db(a). Støjgrænserne er overholdt med god margin overalt. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af nabobeboelser med støj fra vindmøllerne Kumulative virkninger Gener af den fremtidige støjbelastning i området afhænger ikke kun af støjen fra de planlagte vindmøller og øvrige møller i omgivelserne, men også af andre støjende anlæg i området, herunder trafik. Trafik Den nærmeste større vej er sekundær rute 186, Vestre Skivevej vest for området. Den korteste afstand mellem rute 186 og vindmøllerne er ca. 600 m. Langs vejen ligger flere boliger. Den kumulative effekt fra vejtrafikstøjen for disse boliger er vurderet på baggrund af Vejdirektoratets trafiktal fra 2010 (5.200 biler i døgnet) og beregningsprogrammet N2kR. Støjniveauet fra landevejen ved en hastighed på km/time er LDEN 67 db i en afstand af 20 m. Derfor vil støjen fra vejen og fra vindmøllerne kunne høres samtidig for disse boliger. Vejstøjen vil være den dominerende støjkilde for boligerne nærmest vejen. Øvrige støjende anlæg I Viborg Kommunes kommuneplan er der fastsat støjkonsekvenszoner omkring flyvestationer, flyvepladser, skydebaner og militære øvelsesområder. Disse støjkonsekvenszoner berører ikke projektområdet eller de boliger der ligger inden for vindmøllernes støjudbredelsesområde. Der vurderes ikke at være kumulativ støjeffekt fra øvrige støjende anlæg Skrotning Når vindmøllerne tages ud af drift, skal de fjernes, og den tidligere tilstand i området skal genoprettes. Nedtagning og bortskaffelse skal ske efter en afviklingsplan godkendt af Energistyrelsen. 122 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

123 De fremtidige krav til nedtagningen er ikke kendt, men støjbelastningen i forbindelse med nedtagning af vindmøllerne vil som for anlægsfasen afhænge af afstanden til møllerne og adgangsveje samt aktiviteternes omfang Afværgeforanstaltninger Anlægs- og nedtagningsfase Midlertidige aktiviteter, herunder støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder skal anmeldes til kommunalbestyrelsen før aktiviteterne igangsættes. Driftfasen Når vindmøllerne bliver ældre, kan der opstå rentoner fra møllens gear og lejer, som skal udbedres. Bliver det konstateret, at de alligevel ikke overholder de fastsatte støjkrav, kan støjen dæmpes ved at regulere møllerne Overvågning Anlægs- og nedtagningsfasen Evt. overvågning af støj i anlægsfasen kan fastsættes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med anmeldelse af anlægsarbejderne. 1. når en anmeldt mølle sættes i drift 2. i forbindelse med almindeligt tilsyn efter loven, dog højst en gang årligt eller 3. i forbindelse med behandlingen af naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for nødvendigt. Anmeldelsen skal redegøre for anlægsperiodens længde og de foranstaltninger, som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder anlægsperiodens fordeling på dag-, aften- og nattetimer. På baggrund af anmeldelsen kan kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår for aktiviteterne. Driftsfasen Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i bekendtgørelse om støj fra vindmøller kræve, at ejeren af en vindmølle for egen regning udfører støjmålinger. Støjmålinger kan kræves: Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 123

124 Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Kort _6280_ _500, Udskriftsmålestok 1:30,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 505,526 Nord: 6,256,604 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish Vindhastighed: 6.0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Figur 11-2: Støjudbredelseskort ved en vindhastighed på 6 m/s, hvor støjbidraget fra tre eksisterende møller indgår i beregningen. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport m Kort: Kort _6280_ _500, Udskriftsmålestok 1:30,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 505,526 Nord: 6,256,604 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish Vindhastighed: 8.0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Figur 11-3: Støjudbredelseskort ved en vindhastighed på 8 m/s, hvor støjbidraget fra tre eksisterende møller indgår i beregningen.

125 Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Kort _6280_ _500, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 505,526 Nord: 6,256,604 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 6.0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Figur 11-4: Støjudbredelseskort for, lavfrekvent støj ved en vindhastighed på 6 m/s, hvor støjbidraget fra tre eksisterende møller indgår i beregningen m Kort: Kort _6280_ _500, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 505,526 Nord: 6,256,604 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 8.0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Figur 11-5: Støjudbredelseskort for, lavfrekvent støj ved en vindhastighed på 8 m/s, hvor støjbidraget fra tre eksisterende møller indgår i beregningen. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 125

126 12 Lys, skygger og blink En vindmølle kaster skygge, når solen skinner. I blæsevejr med solskin vil et areal i omgivelserne blive ramt af roterende skygger fra vingerne. Generne fra skyggekast opstår ved hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt af skygge fra vingerne. Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne afhænger af de meteorologiske forhold for så vidt angår sol og vind. Derudover afhænger generne af antallet af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - kan under særlige vejrforhold være til gene for naboer til vindmøller. Reflekser opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys Metode Skyggekast Miljøministeriets vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at det ved planlægningen sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid efter WindPRO Shadow-programmet eller et tilsvarende program. Vestas Northern Europe A/S har udført beregninger i WindPRO Shadow, version Generne vurderes i forhold til både beboelse, udendørs opholdsarealer og rekreative områder. Hvis flere møller giver skyggekast ved en nabo på forskellige tidspunkter, er det det samlede antal (reelle) timer med skyggekast, der er angivet. Der er ikke taget hensyn til, om der er bevoksning eller andet mellem møllen og beboelsesejendom, som vil medvirke til at reducere belastningen yderligere. Reflektion I forbindelse med typegodkendelse af vindmøller skal vindmøllevingernes reflektionsforhold angives, og vingerne vil normalt være overfladebehandlet for at opnå et lavt glanstal. Omfanget af reflektionsgener vurderes ud fra vindmøllevingernes glanstal Eksisterende forhold Det vurderes, at der ikke er andre kilder til skyggeog reflektionssgener i området Vurdering af virkninger Anlæg Skygge- og reflektionsgener kan opstå, når møllerne er i drift. Der er ikke gener i anlægsfasen Drift Skyggekast fra møllevinger Skyggekast er beregnet som reel skyggetid, hvor påvirkningen ved skyggekast opgøres som det samlede årlige antal timer, en nabo udsættes for skyggekast og vil variere med de vejrmæssige årstidsvariationer. Beregningerne er udført ud fra den forventede normalfordeling af møllernes driftstimer og solskinstimer i løbet af året. Solskinssandsynligheden, der er det gennemsnitlige daglige antal solskinstimer, er vist i tabel Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

127 Figur12-1: Kort over skyggeudbredelse Hours per year, real case Tabel 12-1: Gennemsnitlige antal daglige solskinstimer fordelt over året. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 1,34 2,21 3,64 6,02 8,24 8,34 7,86 7,48 5,08 3,27 1,95 1, m Kort: Kort _6280_ _500, Udskriftsmålestok 1:20,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 504,812 Nord: 6,256,512 Ny mølle Skyggemodtager Flicker map level: Height Contours: E500n200 - Copy_shift_optim.map (13) Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 127

128 Resultatet af beregningerne er vist i figur 12-1 og tabel Der er ikke fastsat danske grænseværdier for generne fra skyggekast, men i Miljøministeriets vejledning nr om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefales det, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid med WindPRO Shadow programmet eller et tilsvarende program. Viborg Kommune har i kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan , Vindmølleplan for Viborg Kommune fastsat at ingen beboelser må påføres mere end 10 timers skygge om året. Grænseværdien på 10 timer reel skyggetid pr. år kan være overskredet ved beregningspunkterne C, F, K, L, T, U og X, i alt 7 ejendomme. Bolig F, Vestre Skivevej 95, er mest udsat med ca. 25,5 skyggetimer pr. år. Se tabel Bortset fra beregningspunkt T, Øster Børstingvej 30, ligger de ejendomme, hvor 10 timers skyggetid bliver overskredet, vest for vindmøllerne ved Vestre Skivevej. Skyggekalenderne (bilag 2) for de nærmeste ejendomme viser, at skyggerne rammer bolig C, X og F ved Vestre Skivevej kl. 6-8 i sommermånederne. Bolig K og L rammes omkring kl. 7-8 i foråret og efteråret. Ejendomme T og andre ejendomme øst for møllerne ved Øster Børstingvej rammes i aftentimerne kl i april-maj og august-september. Ejendom E og J nordøst for møllerne langs Genvej rammes kl i vintermånederne. Ejendomme syd for møllerne langs Vittrupvej rammes ikke af skygger bortset fra ejendom S, der rammes i de sene aftentimer i juni-juli. Der vil blive installeret et system i de vindmøller, som giver generne - et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne i relevante perioder, så de 10 timers beregnet skyggetid pr. år ikke overskrides på nogen ejendomme. Nabo Skyggetimer pr. år: A 9:14 B 0:00 C 19:18 D 0:00 E 7:33 F 25:52 G 7:23 H 2:23 I 2:40 J 6:44 K 10:22 L 13:07 M 0:00 N 0:00 O 0:00 P 0:00 Q 0:00 R 0:00 S 4:09 T 12:27 U 12:27 V 3:54 Tabel 12-2: Oversigt over beregnede skyggetimer pr. år i reel skyggetid. W 4:28 X 18:56 Y 6:43 Z 6:25 AA 7: Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

129 Lysafmærkning Af lov om luftfart, 67a, fremgår, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn uden for de for flyvepladser godkendte planers område, skal anmeldes til Trafikstyrelsen. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Nærmeste flyveplads er Skive ca. 11 km nordøst for mølleområdet. Vindmøller mellem 100 og 150 meter (140 meter i dette projekt) kan forvente krav om markering med konstant lys. Dette lys er en luftfartsafmærkning af hensyn til sikkerheden for flytrafikken. Trafikstyrelsen har den 10. april 2012 via meddelt, at møllerne ved Øster Børsting skal markeres med lavintensivt rødt fast lys, der er aktiveret konstant. Lysmarkeringen skal placeres øverst på nacellen, og møllen skal altid, uanset vingernes placering, være synlig 360 grader i vandret plan. Det kræver, at der opsættes to lamper på hver mølle. Refleksioner Vindmøllernes refleksion af sollys især fra møllevingerne er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være til gene for naboer til vindmøller. Refleksioner opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Vindmøllevingernes glatte overflade kan give refleksioner. Det skal derfor tilstræbes, at glansen på vingerne bliver så lav som mulig. Glanstal er et udtryk for, i hvilken grad en overflade reflekterer lys. En mat overflade betegnes med et lavt glanstal og en blank overflade med et højt glanstal. Normalt regnes et glanstal på under 30 tilstrækkeligt lavt til at reflekser fra vindmøller ikke anses for et problem. Vindmøllerne har et glanstal på mindre end 30. Det vurderes derfor, at refleksioner fra vindmøllerne ikke vil medføre væsentlige gener for naboerne Skrotning Skygge- og refleksgener kan opstå, når møllerne er i drift. Der vil ikke være skygge- og refleksgener ved nedtagning af møllerne Afværgeforanstaltninger Der vil blive installeret et system i de vindmøller, som giver generne - et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne når 10 timers reel skyggetid pr. år er nået. Stop af vindmøllerne af hensyn til skyggekast vil medføre et lille produktionstab. Der vurderes ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger Overvågning Overvågning af skyggekast kan ske ved installation af automatisk skyggestop som beskrevet under afværgeforanstaltninger. Der er ikke behov for yderligere overvågning. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 129

130 13 Luftforurening og klima I dette afsnit vurderes den kumulative udledning af CO 2, SO 2, NO X og partikler der vil forekomme i løbet af vindmøllernes estimerede levetid på 25 år i forhold til den nuværende situation uden møller Metode Energiproduktion og forventet reduktion af CO 2 Der er udført beregninger for den forventede energiproduktion fra forslaget med 2 stk. Vestas V112 3,08 MW vindmøller. Beregningerne viser, at møllerne på årsbasis vil være i stand til at producere MWh/år 1. Produktionen vil være meget afhængig af de givne vindforhold, møllernes højde og størrelse samt deres præcise placering på arealet. Energiproduktionen er beregnet af EMD International A/S ved hjælp af et simuleringsprogram Wind- PRO, der tager hensyn til disse forhold. nye vindmøller vil erstatte, da det vil variere afhængig af tilgængelighed og markedsprisen for elproduktionen fra de forskellige øvrige brændselstyper. Fordelingen af Danmarks el-produktion på brændsler i 2009 (som er den seneste opgørelse) kan ses af nedenstående tabel. Som det fremgår udgør kulbaseret el-produktion knap 50 % af den samlede el-produktion. Det er de store centrale kraftværker, der producerer ca. 60 % af elektriciteten. Tre fjerdedele af deres brændsel er kul. Når der ses på forbruget, ser fordelingen lidt anderledes ud, da der både sker en eksport og en import af elektricitet, hvilket afspejler de skiftende markedsforhold gennem året og forskellene mellem de europæiske elpriser. Det fremgår af Energistyrelsens tal, at der siden 1994 har været en tendens til en nedgang i kulog oliebaseret energiproduktion til fordel for energi produceret ved hjælp af vedvarende kilder dvs. vand, vind, sol og biomasse. I Energistyrelsens nyeste fremskrivninger 2 forudsiges en forsat nedgang i forbruget af kul, olie og naturgas til el- og fjernvarmeproduktion. Herudover synes kondensproduktionen 3 til en vis grad at være modsat rettet el-produktionen fra vindmøller. Det vil sige, at når elproduktionen fra vindmøller stiger, så falder el-produktionen fra de kondensbaserede værker og vice versa. På det grundlag antages det i beregning af sparet CO 2 -udledning, at el-produktionen på møllerne vil erstatte en tilsvarende el-produktion produceret via den marginale danske kondensproduktion. Luftkvalitet Såfremt energiproduktionen fra vindmøllerne erstatter el-produktion baseret på forbrænding af fossile brændsler, affald eller halm, vil de give anledning til en reduktion af forbrændingsrelaterede forureningskomponenter. Det gennemsnitlige elforbrug pr. år for et parcelhus uden el-opvarmning er lige under kwh i henhold til Dansk Elforsynings statistik for 2009, dvs. at forslaget med 2 møller kan dække el-forbruget i ca boliger. Det er ikke muligt entydigt at fastsætte, hvilken type el-produktion de 1 EMD International A/S, d , simuleringsprogram WindPRO version Beta. 2 Danmarks Energifremskrivning April 2011, Energistyrelsen. 3 Ved kondensproduktion forstås en produktionsform hvor overskudsvarmen bortkøles og der kun produceres el. 4 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, april Grønt regnskab fra Stigsnæsværket Danmarks Energifremskrivning April 2011, Energistyrelsen. 130 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

131 Tabel 13-1: Elproduktion i DK i 2009 fordelt efter anvendt brændsel. TJ i 2009 % Kul Naturgas Olie Vedvarende energi Affald I alt Kilde: Energistatistik, 2009, Energistyrelsen Under antagelse af, at vindmøllerne erstatter strøm baseret på kondensproduktion, hvor brændslet er kul, er sparet udledning af NO X, SO 2 og partikler beregnet på basis af den fremtidige mængde dansk kondensproduktion 4. Da der ikke foreligger fremskrevne data for partikler er en emission pr. kwh for 2008 fra Stignæsværket anvendt i alle år 5. Fremskrivningen går ikke længere end til 2030, hvorfor værdierne herefter er sat lig med det sidste år. Mange undersøgelser tyder på, at de ultrafine partikler er de mest skadelige dels i kraft af deres størrelse dels fordi de har en række andre egenskaber, som menes at have betydning for skadevirkningen, f.eks. kemisk sammensætning, fysiske egenskaber, overfladeegenskaber etc. Der er fastsat grænseværdier for, hvor meget PM10 og PM2,5 der må være i luften. NO X dannes ved forbrænding og er en blanding af kvælstofoxider, som hovedsageligt består af NO men også NO 2. NO 2 er sundhedsskadeligt, og der er fastsat grænseværdier for det, mens der ikke findes grænseværdier for NO alene. Imidlertid sker der i atmosfæren en kemisk omdannelse, hvorved NO hurtigt omdannes til NO 2 ved reaktion med ozon. Mængden af NO 2 i luften vil således være afhængig af tilstedeværelsen af ozon i luften. NO 2 kan ved kemisk omdannelse i atmosfæren dels danne salpetersyre (HNO 3 ) dels nitrat (NO 3 ), Mængden vil afhænge af svovlindholdet i brændslet. SO 2 omdannes til svovlsyre og sulfat i løbet af omkring et døgn. Omdannelseshastigheden er meget afhængig af temperatur og luftfugtighed. Svovlsyre er en medvirkende årsag til syreregn, herudover kan svovldioxid give anledning til luftvejsproblemer. Der er derfor fastsat grænseværdier for, hvor meget SO 2 der må være i luften samt til hvor meget svovl der må være i forskellige brændsler Eksisterende forhold CO 2 -udledning og luftkvalitet Det er ikke muligt entydigt at fastsætte, hvilken elproduktion de nye vindmøller vil erstatte, da det vil variere afhængigt af tilgængelighed og markedsprisen for elproduktionen fra de forskellige øvrige brændselstyper. Partikler dannes ved forbrænding og giver anledning til alvorlige sundhedseffekter. Det gælder både langtidseffekter som cancer og hjertekarsygdomme og akutte effekter, som f.eks. allergi eller irritation af øjne, næse eller hals. hvilke begge kan medvirke til kvælstofbelastning ved afsætning på land og vand. Svovldioxid (SO 2 ) dannes ligeledes ved afbrænding af fossilt brændstof. Vindmøller er en vedvarende energikilde uden udledning af drivhusgasser og andre forurenende stoffer under energiproduktionen, og såfremt energien fra vindmøllerne erstatter energi produceret på kul, olie eller naturgas, kan der spares udled- Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 131

132 ning af forurenende stoffer svarende til den, som udledes ved forbrænding af fossile brændsler ved samme el-produktion. I 2010 udgjorde vindmøllernes andel af elproduktionen i Danmark 22 %, hvilket forventes at blive øget til ca. 32 % i Herefter forventes andelen at være nogenlunde konstant frem til 2018, hvorefter den falder en smule som følge af at mange vindmøller har nået deres levetid på år Vurdering af virkninger CO 2 -udledning Den reduktion af CO 2 -udledningen som kan opnås ved opstilling af vindmøller kan estimeres på forskellige måder. Energistyrelsen anbefaler i Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, april 2011 at man anvender emissionsfaktorer baseret på den gennemsnitlige emission fra el-produktion i Danmark, hvorved man opnår et konservativt estimat af reduktionen (beregnet i CO 2 -ækvivalenter). Energistyrelsen har tidligere anvendt de marginale emissionsfaktorer, der er baseret på den reduktion der opnås ved lukning af de ældste kulkraftværker først. Hvis de marginale emissionsfaktorer bruges vil den beregnede reduktion være væsentlig større end ved brug af de gennemsnitlige emissionsfaktorer. Fra 2011 er Energistyrelsen ophørt med at fremskrive emissionsfaktorer ved marginalmetoden, men anfører dog at både gennemsnits- og marginale emissionsfaktorer kan bruges ved fremskrivninger. Nedenstående beregninger i tabel 13-1 af sparede CO 2 -ækvivalenter (inkl. CH 4 og NO 2 ) er baseret på en fremskrivning af emissionskoefficienterne ved brug af henholdsvis marginal- og gennemsnits-el. Det viser en besparelse for 2 møller på ton pr. år udregnet på baggrund af gennemsnits-el og ton pr. år udregnet på baggrund af marginal el. Over vindmøllernes samlede levetid (25 år) vil besparelsen blive ca ton udregnet på baggrund af gennemsnits el og ca ton udregnet på baggrund af marginal-el. CO 2 -effekten ved 2 møller svarer til omkring 670 danskeres udledning i år hvis man regner effekten ud fra gennemsnits-el og gennemsnitsdanskeres udledning i år hvis man regner effekten ud fra marginal-el, forudsat at de har et forbrug svarende til hvad der forventes i I beregningen er udelukkende medtaget udledning som følge af den direkte produktion (forbrænding) og ikke den udledning, som kan henføres til elproduktionens livscyklus f.eks. opgravning af kul, raffinering af olie, bygning af vindmøller og bortskaffelse af affald. Ses el-produktion fra vindmøller i et livscyklusperspektiv (LCA) vil der være udledning af CO 2 til produktion af møllerne. Der er ikke foretaget en livscyklusanalyse af en V112 mølle, men i en livscyklus analyse af en V90 3MW mølle foretaget af Vestas er det beregnet, at en landbaseret mølle udleder 4,64 g CO 2 / kwh produceret igennem sin levetid. Til sammenligning har Energinet.dk beregnet at produktion af 1 kwh el i Vestdanmark i 2010 i gennemsnit betyder en udledning på 432 g CO 2 -ækvivalenter 8 dvs. ca. en faktor 100 mere (uden indregning af produktion og transport af brændsler). For en løsning med 2 stk. Vestas V112 3,08 MW vindmøller ved Øster Børsting vil det give en udledning på omkring ton CO 2 i løbet af møllernes levetid på 20 år, hvilket er ca. 1,3 % af den 7 Energistyrelsens danske nøgletal for udviklingen i produktion og forbrug af energi, vedvarende energi, vindkraft, kraftvarme, energiintensitet og CO 2 -udledning Miljødeklarering af 1 kwh el, Energinet.dk 132 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

133 Tabel 13-2: Beregnet årlige samt total sparet udledning af CO 2 -ækvivalenter (ton) ved opstilling af 2 stk. Vestas V112 3,08 MW vindmøller ved Øster Børsting. Marginal el er beregnet ud fra Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Gennemsnits el er beregnet ud fra Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april *Der foreligger kun fremskrivningsværdier frem til 2030, hvorfor værdierne herefter er sat lig med det år. CO 2 Marginal el Gennemsnits el CO 2 -ækv. fra dansk kondensproduktion kg/mwh (ton) produktion Sparet CO 2 -ækv. CO 2 -ækv. fra dansk kondens- Sparet CO 2 -ækv. (ton), År kg/mwh * * * * * * * * * * * * * * Sparet CO 2 -ækv over levetid Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 133

134 sparede CO 2 -udledning beregnet ud fra den marginale el og 3,7 % af den sparede CO 2 -udledning beregnet ud fra den gennemsnits el. Luftkvalitet SO 2 Såfremt vindmøllerne ved Øster Børsting erstatter strøm produceret primært på kulbaseret kondensproduktion, vil der kunne spares emissioner ved 2 stk. Vestas V112 3,08 MW vindmøller på ca. 95 tons SO 2 beregnet ud fra gennemsnits el og ca. 101 tons SO 2 beregnet ud fra marginal el, og de vil hermed være medvirkende til en forbedret luftkvalitet både lokalt i nærheden af kraftværket samt regionalt jf. tabel NO X Såfremt vindmøllerne ved Øster Børsting erstatter strøm produceret primært på kulbaseret kondensproduktion, vil der kunne spares en emission ved 2 stk. Vestas V112 3,08 MW vindmøller på ca. 225 tons NO X beregnet ud fra gennemsnits el og ca. 272 tons NO X beregnet ud fra marginal el og de vil hermed være medvirkende til en forbedret luftkvalitet både lokalt i nærheden af kraftværket samt regionalt jf. tabel Partikler Såfremt vindmøllerne ved Øster Børsting erstatter strøm produceret primært på kulbaseret kondensproduktion, vil der kunne spares en emission ved 2 stk. Vestas V112 3,08 MW vindmøller på ca. 14 ton partikler i vindmøllernes levetid og de vil hermed være medvirkende til en forbedret luftkvalitet både lokalt i nærheden af kraftværket samt regionalt jf. tabel Afværgeforanstaltninger Ingen behov Overvågning Ingen behov. 134 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

135 Tabel 13-3: Beregnet årlige samt total sparede udledninger af SO 2 (ton) ved opstilling af 2 stk. Vestas V112 3,08 MW vindmøller ved Øster Børsting. Marginal el er beregnet ud fra Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Gennemsnits el er beregnet ud fra Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april * Der foreligger kun fremskrivningsværdier frem til 2030, hvorfor værdierne herefter er sat lig med det år. SO 2 Marginal el Gennemsnits el År SO 2 g/mwh Sparet ton SO 2 g/mwh Sparet ton , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , * 4,0 193* 3, * 4,0 193* 3, * 4,0 193* 3, * 4,0 193* 3, * 4,0 193* 3, * 4,0 193* 3,7 Sparet i alt 101,0 94,8 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 135

136 NO x Marginal el Gennemsnits el År NO x g/mwh Sparet ton NO x g/mwh Sparet ton , , , , , , , , , ,0 Tabel 13-4: Beregnet årlige samt total sparede udledninger af NOX (ton) ved opstilling af 2 stk. Vestas V112 3,08 MW vindmøller ved Øster Børsting. Marginal el er beregnet ud fra Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Gennemsnits el er beregnet ud fra Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april * Der foreligger kun fremskrivningsværdier frem til 2030, hvorfor værdierne herefter er sat lig med det år , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , * 10,2 458* 8, * 10,2 458* 8, * 10,2 458* 8, * 10,2 458* 8, * 10,2 458* 8, * 10,2 458* 8,7 Sparet i alt 271,6 224,8 136 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

137 Tabel 13-5: Beregnet årlige samt total sparede udledninger af partikler (ton) ved opstilling af 2 stk. Vestas V112 3,08 MW vindmøller ved Øster Børsting. Da der ikke foreligger fremskrevne data for partikler er en emission pr. kwh for 2008 fra Stigsnæsværket anvendt i alle år. Partikler År Partikler g/mwh Sparet ton , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 I alt 14,3 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 137

138 14 Råstoffer, affald og forurenet jord 14.1 Metode Forurenet jord For at beskrive den eksisterende jordforurening, er der indhentet oplysninger om V1 og V2 kortlagte områder samt områder der er områdeklassificerede (f.eks. områder i byzone). Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1(= V1), hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2 (= V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Område, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget jf. jordforureningslovens 50a. Byzone klassificeres som udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Når/hvis kommunen har kendskab til jordens forureningsgrad på områdeklassificerede lokaliteter, kan der fastlægges analysefrie områder, hvor jordflytninger stadig er anmeldepligtige, men er fritaget for analyser. Hvis området er kategori 1 (dvs. at den betragtes som uforurenet), kan jorden anvendes frit (dog skærpede krav ved anvendelse i særlige naturområder og på landbrugsjord), hvis området er kategori 2, betragtes jorden som lettere forurenet. Kategoriseringen sker på baggrund af en konkret analyse af jord fra et specifikt områdeklassificeret sted. Kategorierne har ikke noget med kortlægning på vidensniveau 1 og 2 at gøre. Herudover er potentielle øvrige kilder til lokal jordforurening beskrevet. Råstoffer og affald Oplysningerne tager udgangspunkt i den tekniske beskrivelse og er derfor generelle Eksisterende forhold Forurenet jord Som det fremgår af figur 14-1 er der ikke registreret jordforurening i det område hvor møllerne skal rejses. Nærmeste område ligger ca. 1 km sydøst for projektområdet at Råstoffer og affald Ikke relevant Vurdering af virkninger Forurenet jord Anlæg Hvis der i forbindelse med gravearbejde i anlægsfasen findes forurenet jord, skal arbejdet stoppes og kommunen underrettes for afgørelse om videre tiltag vedrørende forureningen. Dette er et krav i henhold til jordforureningslovens 71. Der er også krav om, at arbejdet ikke må genoptages, før tilsynsmyndigheden har accepteret dette. Uforurenet jord, der ikke stammer fra kortlagte arealer, offentlig vej eller arealer i byzone, må flyttes uden anmeldelse til kommunen. Drift Der sker ingen jordarbejder i driftsfasen og der skal dermed ikke tages hensyn til forurenet jord. Der vil ikke opstå jordforurening fra møllerne. 138 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

139 Figur 14-1: Oversigtskort med kortlagte jordforureninger i vindmølleområdet ved Øster Børsting. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 139

140 Råstoffer Anlæg Vindmøllers energibalance i deres samlede levetid vurderes gennem en livscyklusanalyse (LCA), der omfatter energiforbrug og anden påvirkning ved produktion, opstilling, løbende drift og bortskaffelse, når vindmøllen ikke kan eller skal producere længere. I en sådan analyse indgår råvarer til vindmøllens komponenter samt energiforbrug ved produktion, transport, drift og bortskaffelse som en negativ påvirkning af miljøet. På den positive side tæller vindmøllens samlede elproduktion og de genanvendelige materialer. Fremstilling af råvarer til vindmøllen og produktion af møllen påvirker miljøet negativt. Møllens produktion af energi og den store procentdel af møllen, der kan genanvendes (ca. 80 %), har derimod en positiv indvirkning på miljøet. Vindmøllen vil i løbet af de år typisk producere mere end 35 gange den energiproduktion, der medgår til fremstilling og drift m.v. af vindmøllen. En moderne MW-vindmølle vil være ca. syv måneder om at producere den energi, der i alt anvendes til fremstilling, opstilling, drift og bortskaffelse. Der vil være behov for betydelige mængder råstoffer i anlægsfasen til konstruktion af de 2 vindmøller samt adgangsveje til disse, både de permanente og de midlertidige. Møllekomponenter som mølletårn, nacelle og rotor består hovedsageligt af stål. Rotoren, der udover navet består af 3 vinger, indeholder også glasfiber og kulfiber. Vindmøllen indeholder desuden forskellige typer af olie. Mængderne af olie afhænger af mølletypen, Vindmøllerne placeres på et fundament af armeret beton. Permanente adgangsveje etableres med en belægning af stabilgrus. Til hver mølle skal der bruges ca. 170 tons stål til tårnet, 175 tons fiberglas og støbejern til rotor og nacelle, 600 m3 beton og 50 tons armering til fundamentet. Hertil komme yderligere materialeforbrug til de forskellige elektroniske dele samt kabler og øvrige komponenter i møllen. Adgangsvejene skal som udgangspunkt være grusveje. Gruset skal have en maksimal partikelstørrelse på 32 mm. Der skal bruges grus til ca. 1,1 km nye veje. Det er ikke muligt at vurdere mængden af grus på nuværende tidspunkt. Herudover skal der bruges materialer til at lave en kranplatform og oplagspladser til f.eks. nacellen og vingerne. Det samlede anslåede materialeforbrug kan ses i tabel Drift Der er ikke behov for råstoffer i driftsfasen Affald Anlæg Der vil blive produceret affald i forbindelse med produktion af de enkelte mølleelementer. Vestas har lavet et såkaldt Grønt Regnskab for ressourcer og affaldsproduktion ved produktion af vindmøller, som kan ses på Vestas hjemmeside: Drift Der vil ikke løbende blive produceret affald i driftsfasen, men der vil være behov for udskiftning af mindre dele af møllen, olieskift m.m. Skrotning Vindmøllerne har en forventet levetid på år. Efter endt levetid nedtages møllerne og materialerne genanvendes. Materialer der ikke umiddelbart kan genanvendes, skal bortskaffes efter de til den tid gældende regler. Møllevingerne adskiller sig ikke væsentligt fra andre plast artikler fra en husholdning, og kan derfor opskæres og forbrændes. Der er endvidere opbygget en industri i Tyskland hvor gamle glasfiber vinger neddeles, så de 140 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

141 15 Manglende viden 1 mølle I alt 2 møller Stål 170 tons 340 tons Fiberglas og jern til rotor og nacelle 175 tons 350 tons Det vurderes, at der er tilvejebragt et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at vurdere miljøkonsekvenserne af projektet. Beton 600 m m 3 Armering 50 tons 100 tons Grus og sand til veje Til 1,1 km nye veje og ca m 2 kranpladser Tabel 14-1: Materialeforbrug (ca. angivelser) til 1 Vestas V-112-3,0 MW mølle og i alt for 2 møller. kan udnyttes i cementproduktion. I forbindelse med nedtagning af møllerne vil der blive lavet en afviklingsplan som beskrevet i den tekniske beskrivelse. Fundamentet kan fjernes, knuses og neddeles og materialerne sorteres, mens kablerne kan tages op, opskæres og sorteres til genanvendelse. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige, hvilke krav der vil blive stillet på nedtagningstidspunktet til sortering og genbrug af de enkelte komponenter, der indgår i møller, fundamenter m.v Afværgeforanstaltninger Ingen behov Overvågning Ingen behov. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 141

142 16 Sammenfattende vurdering Der er gennemført en miljøvurdering af vindmølleprojektet ved Øster Børsting. Der planlægges opstillet 2 vindmøller med en totalhøjde på 140 meter. Forslag og ideer til indholdet i miljørapporten fra debatfasen og et borgermøde i Kjeldbjerg er efter en administrativ behandling i Viborg Kommune indarbejdet og vurderet. Der er foretaget feltbesigtigelser af landskab og natur, og de lovog planmæssige bindinger i området er undersøgt og vurderet i forhold til kommuneplanens og vindmølleplanens retningslinjer samt lovgivning for opstilling af vindmøller i Danmark. Overordnet vurderes området ved Øster Børsting som velegnet til opstilling af vindmøller, selvom møllerne på grund af deres størrelse vil være synlige i landskabet langt omkring på grund af deres store højde. Virkningerne ved projektet er sammenfattet i nedenstående tabel Virkningerne er vurderet under forudsætning af, at de beskrevne afværgeforanstaltninger i rapporten sættes i værk. Virkningerne er kategoriseret som ingen, lille, nogen, væsentlig eller stor. Ingen af virkningerne vurderes som væsentlige eller store, bortset fra klimapåvirkningen, som vurderes som positivt stor. 142 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

143 Tabel 16-1: Sammenfattende vurdering af miljøpåvirkninger ved opstilling af 2 Vestas V 112 vindmøller ved Øster Børsting Miljøtema Anlægsfasen Overordnet effekt ved opstilling af 2 Vestas V 112 møller ved Øster Børsting Miljøtema Driftsfasen Overordnet effekt ved opstilling af 2 Vestas V 112 møller ved Øster Børsting Miljøtema Skrotningsfasen Overordnet effekt ved opstilling af 2 Vestas V 112 møller ved Øster Børsting Landskab Ingen Landskab Nogen Landskab Ingen Befolkning Lille Befolkning Nogen Befolkning Ingen Kulturarv Ingen Kulturarv Ingen Kulturarv Ingen Rekreative forhold Ingen Rekreative forhold Lille Rekreative forhold Ingen Natur Lille Natur Lille Natur Lille Vandmiljø Ingen Vandmiljø Ingen Vandmiljø Ingen Støj Lille Støj Nogen Støj Lille Lyspåvirkning, skygger og blink Ingen Lyspåvirkning, skygger og blink Lille Lyspåvirkning, skygger og blink Ingen Luftforurening og klima Lille Luftforurening og klima Stor (positiv effekt) Luftforurening og klima Lille Råstoffer Lille Råstoffer Ingen Råstoffer Ingen Affald Ingen Affald Ingen Affald Lille Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 143

144 17 Referencer Baerwald, E. F., G. H. D Amours, B. J. Klug, og R. M.R. Barclay. Barotrauma is a signifi cant cause of bat fatalities at wind turbines. Current Biology 18, nr. 16 (2008): Baerwald, E.F., Genevieve H. D'Amours, Brandon J. Klug, Robert M.R. Barclay, 2008: Barotrauma is a significant cause of bat fatalities at wind turbines. Current Biology 2008, Volume 18. Baggøe, H. J. Flagermus, Chiroptera. I Dansk Pattedyratlas, redigeret af H. J. Baggøe og T. S. Jensen, s392. Gyldendal, Beregning af støj fra EMD International A/S, 6. februar By- og Landskabsstyrelsen 2010: Vindmøllers afstande til overordnede veje og jernbaner. Baagøe, H. J. & Secher Jensen, T., 2007: Dansk Pattedyratlas. Nordisk Forlag A/S København. Baagøe, H. J., og H. J. Degn. Flagermusene i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber i udflyvningsperioden Notat udarbejdet for Danmarks Miljøundersøgelser Baagøe, H. J., og H. J. Degn. Flagermusene i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber i udflyvningsperioden Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland, Clausager, I. & Nøhr, H., 1995: Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden. DMU 51.s. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Jordbrugsforskning 1996: Det geomorfologiske kort; Landskabselementer (1: ). Danmarks Statistikbank 2012: BEF44: Folketal pr. 1. januar fordelt på byer. Dansk Ornitologisk Forening, 2011: DOF-basen, Delta, 2010: Lavfrekvent støj fra store vindmøller. Rapport udført for Energistyrelsen. Delta, 2011: Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Rapport udført for Sundhedsstyrelsen. DONG Energy, 2008: Avedøre Holme - Vindmøller. Vurdering af virkninger på miljøet. VVM redegørelse Juni Energinet.dk 2009: Generelle anbefalinger for placering af vindmøller nær Energinet.dk's ledningsanlæg Energistyrelsen 2008: Vejledning til bekendtgørelse 651 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller, udkast den 3. december Energistyrelsen 2009: Vindmøller i Danmark -%20publikationer/Vedvarende%20energi/2009/ HTML/Vindm%F8ller%20i%20Danmark/index.htm Energistyrelsen 2010: Danmarks Energifremskrivning. 144 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

145 Energistyrelsen 2011: Stamdataregister for vindmøller Energistyrelsen, 2006: Havmølleparker og miljøet - Erfaringer fra Horns Rev og Nysted Energistyrelsen, 2010: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen: Statistik Energistyrelsen: Vindmøller i Danmark GEUS 1999: Jordartskortet; Danmarks geologiske jordartskort GEUS, 2001: Danske Landskaber hede.htm Kjær, J., et al. Danish Off shore Wind Key Environmental Issues DONG Energy, Vattenfall, Energistyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen, Klima- og energiministeriet, 2011: Hjemmeside Besøgt august Miljøministeriet 2007: Store vindmøller i det åbne land en vurdering af de landskabelige konsekvenser, udarbejdet af BIRK NIELSEN for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Miljøministeriet 2009a: Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. VEJ nr af 22/05/2009. Miljøministeriet 2009b: Vejledning om VVM i planloven, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. Miljøministeriet 2011: Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. BEK nr 1284 af 15/12/2011. Miljøministeriet, 2008: Svarbrev til vindmølleindustrien om lavfrekvent støj fra vindmøller fra daværende miljøminister Troels Lund Poulsen. J.nr. BLS Miljøstyrelsen: Teknisk notat om revision af vindmøllebekendtgørelsen 2011, 23. maj Møller, J. D., og H. J. Baagøe: En vejledning - Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Vejdirektoratet. Rapport , Mønsted Kalkgruber og Daugbjerg Kalkgruber 2012, personlig kommunikation d. 31/ Naturstyrelsen 2011: Planlaegning_i_det_aabne_land/Vindmoeller/Vindmoellesekretariatet/FAQ_nyt/Oevrige_Emner/hvordan_kommer_vi_af_med_de_gamle_smaa_ moeller_i_landskabet.htm Lokaliseret d. 31/ Pihl, S., B. Søgaard, E. Aude, K. E. Nielsen, K. Dahl, og J. S. Laursen: Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus Danmarks Miljøundersøgelser. 219 s. Faglig rapport fra DMU, nr. 322., Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 145

146 Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S., 2000: Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr s. Retsinformation, 2011: Bekendtgørelse nr. 651 af 28. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling vedligeholdelse og service af vindmøller. Retsinformation, 2011: Jordforureningsloven. LBK nr af 04/12/2009 Bekendtgørelse af lov om forurenet jord. Rydell, J., H. Engström, A. Hedenström, J. K. Larsen, J. Petterson, og M. Green: Vindkraftens effekter på fåglar och fladdermöss - En syntesrapport. Naturvårdsverket. Rapport 6467, Samlet trafik på det rutenummererede vejnet i Vejdirektoratet 2009 Skov og Naturstyrelsen, 1994: Geologisk Set: Det mellemste Jylland. Smed, P. 1981: Landskabskort over Danmark. Blad 2, Midtjylland. Geografforlaget, Brenderup. Stamdataregister for vindmøller. Energistyrelsen. Opdateret 18. januar 2012 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. Søgaard, B., og T. Asferg: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s Tech-Wise, 2001: Livscyklusvurdering af vindmøller PSO n488bhha.pdf Rodrigues, L., L. Bach, M.-J. Dubourg-Savage, J. Goodwin og C. Harbusch: Guidelines for consideration of bats in wind farm projects. EUROBATS Publication Series No. 3. (English version). UNEP/EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, Statens Luftfartsvæsen 2010: BL 3-10, Bestemmelser om luftfartshindringer Søgaard B. and Madsen A. B., 1996: Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark. Skov & Naturstyrelsen, 48 pp. Vejre, H. 1995: Guide til det danske landskab. Rhodos. Vestas 2011: Hjemmeside. Siden besøgt i august Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

147 Vestas, 2008: Road, Crane Pad and Hardstand Specifications for Vestas MW Turbines Vestas, 2010: General SpecificationV MW 50/60 Hz. Wind, P., og S. Pihl: Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (opdateret april 2010). Viborg Amt 1983: Oplæg til fredningsplan Viborg Amtsråd, Udvalget for teknik og miljø. Viborg Kommune 2011: Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan , Vindmølleplan for Viborg Kommune Viborg Kommune 2011: Kongenshus Mindepark, Vandreture i Viborg Kommune. Viborg Kommune, 2009: Kommuneplan for Viborg Kommune. Viborg Museum 2012: Pers. kom.: Arkæolog Kamilla Fiedler Terkildsen d. 26/ Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 147

148 18 Bilag 18.1 Bilag 1: Beregninger af støjpåvirkninger Projekt: Øster_Børsting DECIBEL - Main Result Beregning: 2xV112 84m - Mode0 v2 Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Støjberegningsmetode: Danish 2011 The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" from the Danish Environmental Agency. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 db indoor at wind speeds 8 and 6 m/s The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side :39 / 1 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Beregnet: :39/ Vindmøller Ny mølle Målestok 1:100,000 Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner nominel af vindhastighed vindhastighed [kw] [m/s] [m/s] UTM WGS84 Område: 32 [m] [m] [m] [db(a)] [db(a)] 504, , ,256,466 VESTAS V112 LF !O! hub: 84.0 m...ja VESTAS V112 LF-3,075 USER Level 0 - LF db Nej 2 504,684 6,256, VESTAS V112 LF !O! hub: 84.0 m...ja VESTAS V112 LF-3,075 3, USER Level 0 - LF db Nej 3 506,120 6,255, : 200 kw VESTAS - S... Nej VESTAS V25-200/ USER Level 0 - measurement Nej 4 506,368 6,257, : 600 kw NEG MICON... Nej NEG MICON NM 48/ / USER Runtime input Nej b b 5 506,354 6,258, : 600 kw NEG MICON... Nej NEG MICON NM 48/ / USER Runtime input b b Nej b) Generic from Danish Environmental Agency Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Afstand Fra møller Støj Afstand Alle [m] [m] [m/s] [db(a)] [m] [db(a)] A A 505,548 6,256, Ja Ja Ja A Ja Ja B B 504,389 6,255, Ja Ja Ja B Ja Ja C C 504,319 6,256, Ja Ja Ja C Ja Ja D D 505,083 6,255, Ja Ja Ja D Ja Ja E E 504,941 6,257, Ja Ja Ja E Ja Ja F F 504,143 6,256, Ja Ja Ja F Ja Ja G G 504,115 6,256, Ja Ja Ja G Ja Ja H H 504,534 6,257, Ja Ja Ja H Ja Ja I I 504,115 6,257, Ja Ja Ja I Ja Ja J J 505,213 6,257, Ja Ja Ja J Ja Ja K K 504,056 6,256, Ja Ja Ja K Ja Ja L L 504,074 6,256, Ja Ja Ja L Ja Ja M M 504,422 6,255, Ja Ja Ja M Ja Ja N N 504,520 6,255, Ja Ja Ja N Ja Ja Fortsættes næste side Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

149 Projekt: Øster_Børsting DECIBEL - Main Result Beregning: 2xV112 84m - Mode0 v2 Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side :39 / 2 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Beregnet: :39/ fortsat fra sidste side Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Afstand Fra møller Støj Afstand Alle [m] [m] [m/s] [db(a)] [m] [db(a)] O O 504,845 6,255, Ja Ja Ja O Ja Ja P P 505,104 6,255, Ja Ja Ja P Ja Ja Q Q 505,191 6,255, Ja Ja Ja Q Ja Ja R R 505,408 6,255, Ja Ja Ja R Ja Ja S S 505,636 6,255, Ja Ja Ja S Ja Ja T T 505,525 6,256, Ja Ja Ja T Ja Ja U V 505,740 6,256, Ja Ja Ja U Ja Ja V W 505,646 6,256, Ja Ja Ja V Ja Ja W X 504,104 6,256, Ja Ja Ja W Ja Ja X Y 504,032 6,256, Ja Ja Ja X Ja Ja Y Z 503,987 6,256, Ja Ja Ja Y Ja Ja Z AA 503,998 6,256, Ja Ja Ja Z Ja Ja AB A Smollerup 505,942 6,255, Ja Ja AB Ja Ja AC B Smollerup 505,685 6,255, Ja Ja AC Ja Ja AD C Smollerup 505,947 6,254, Ja Ja AD Ja Ja AE D Smollerup 506,557 6,255, Ja Ja AE Ja Ja AF E Smollerup 506,565 6,255, Ja Ja AF Ja Ja AG F Smollerup 506,615 6,255, Ja Ja AG Ja Ja AH C Smollerup N 505,658 6,258, Ja Ja AH Ja Ja AI D Smollerup N 506,365 6,258, Ja Ja AI Ja Ja AJ E Smollerup N 505,890 6,258, Ja Ja AJ Ja Ja AK F Smollerup N 505,780 6,257, Ja Ja AK Ja Ja AA AB - Iglsø Kirke 504,214 6,259, Ja Ja Ja AA Ja Ja Projekt: Øster_Børsting DECIBEL - Main Result Beregning: 2xV112 84m - Mode0 v2...fortsat fra sidste side Vindmølle SFO J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z AB AC AD AE AF AG AH AI AJ AK AA Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side :39 / 3 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Beregnet: :39/ Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H I Fortsættes næste side... Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 149

150 Projekt: Øster_Børsting DECIBEL - Map 6.0 m/s Beregning: 2xV112 84m - Mode0 v2 Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side :39 / 4 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Beregnet: :39/ Støj [db(a)] Projekt: Øster_Børsting DECIBEL - Map 8.0 m/s Beregning: 2xV112 84m - Mode0 v2 Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side :39 / 5 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Beregnet: :39/ Støj [db(a)] m Kort: Kort _6280_ _500, Udskriftsmålestok 1:30,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 505,526 Nord: 6,256,604 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish Vindhastighed: 6.0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt m Kort: Kort _6280_ _500, Udskriftsmålestok 1:30,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 505,526 Nord: 6,256,604 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish Vindhastighed: 8.0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 150 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

151 Projekt: Øster_Børsting Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. DECIBEL - Main Result Beregning: 2xV112 84m - LF Mode0 v2 Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" from the Danish Environmental Agency. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 db indoor at wind speeds 8 and 6 m/s The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s i 10 m højde Vindmøller Ny mølle WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side :43 / 1 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Beregnet: :42/ Målestok 1:100,000 Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef nominel af vindhastighed vindhastighed [kw] [m/s] [m/s] UTM WGS84 Område: 32 [m] [m] [m] [db(a)] [db(a)] 504, , ,256,466 VESTAS V112 LF !O! hub: Ja VESTAS V112 LF-3,075 USER Level 0 - LF db ,684 6,256, VESTAS V112 LF !O! hub: Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, USER Level 0 - LF db ,120 6,255, : 200 kw VESTAS - S... Nej VESTAS V25-200/ USER Level 0 - measurement b b 4 506,368 6,257, : 600 kw NEG MICON...Nej NEG MICON NM 48/ / USER Runtime input b b 5 506,354 6,258, : 600 kw NEG MICON...Nej NEG MICON NM 48/ / USER Runtime input b b b) Generic from Danish Environmental Agency Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db] [db] A A 505,548 6,256, Ja A Ja B B 504,389 6,255, Ja B Ja C C 504,319 6,256, Ja C Ja D D 505,083 6,255, Ja D Ja E E 504,941 6,257, Ja E Ja F F 504,143 6,256, Ja F Ja G G 504,115 6,256, Ja G Ja H H 504,534 6,257, Ja H Ja I I 504,115 6,257, Ja I Ja J J 505,213 6,257, Ja J Ja K K 504,056 6,256, Ja K Ja L L 504,074 6,256, Ja L Ja M M 504,422 6,255, Ja M Ja N N 504,520 6,255, Ja N Ja Fortsættes næste side... Projekt: Øster_Børsting Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. DECIBEL - Main Result Beregning: 2xV112 84m - LF Mode0 v2 WindPRO version Beta Mar fortsat fra sidste side Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db] [db] O O 504,845 6,255, Ja O Ja P P 505,104 6,255, Ja P Ja Q Q 505,191 6,255, Ja Q Ja R R 505,408 6,255, Ja R Ja S S 505,636 6,255, Ja S Ja T T 505,525 6,256, Ja T Ja U V 505,740 6,256, Ja U Ja V W 505,646 6,256, Ja V Ja W X 504,104 6,256, Ja W Ja X Y 504,032 6,256, Ja X Ja Y Z 503,987 6,256, Ja Y Ja Z AA 503,998 6,256, Ja Z Ja AB A Smollerup 505,942 6,255, Ja AB Ja AC B Smollerup 505,685 6,255, Ja AC Ja AD C Smollerup 505,947 6,254, Ja AD Ja AE D Smollerup 506,557 6,255, Ja AE Ja AF E Smollerup 506,565 6,255, Ja AF Ja AG F Smollerup 506,615 6,255, Ja AG Ja AH C Smollerup N 505,658 6,258, Ja AH Ja AI D Smollerup N 506,365 6,258, Ja AI Ja AJ E Smollerup N 505,890 6,258, Ja AJ Ja AK F Smollerup N 505,780 6,257, Ja AK Ja AA AB - Iglsø Kirke 504,214 6,259, Ja AA Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H I Fortsættes næste side... Udskrevet/Side :43 / 2 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Beregnet: :42/ Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 151

152 Projekt: Øster_Børsting Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. DECIBEL - Main Result Beregning: 2xV112 84m - LF Mode0 v2...fortsat fra sidste side Vindmølle SFO J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z AB AC AD AE AF AG AH AI AJ AK AA WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side :43 / 3 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Beregnet: :42/ Projekt: Øster_Børsting Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. DECIBEL - Map 6.0 m/s Beregning: 2xV112 84m - LF Mode0 v2 WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side :43 / 4 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Beregnet: :42/ Støj [db(a)] m Kort: Kort _6280_ _500, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 505,526 Nord: 6,256,604 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 6.0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 152 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

153 Projekt: Øster_Børsting Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. DECIBEL - Map 8.0 m/s Beregning: 2xV112 84m - LF Mode0 v2 WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side :43 / 5 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Beregnet: :42/ Støj [db(a)] m Kort: Kort _6280_ _500, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 505,526 Nord: 6,256,604 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 8.0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 153

154 18.2 Bilag 2: Beregninger af skyggepåvirkninger Projekt: Øster_Børsting Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW - Main Result Beregning: 2xV112 3MW 84mhh Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst mølletabellen Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage Tidsskridt til beregning 1 minutter WindPRO version Beta Jan 2012 Udskrevet/Side :38 / 1 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / kb@emd.dk Beregnet: :27/ Solskinssandsynlighed S (Gennemsnitligt antal solskinstimer om dagen) [COPENHAGEN / TAAST RUP] Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Driftstimer beregnes fra de valgte møller med følgende vindfordeling: Site data 12 sectors; Radius: 20,000 m (1) Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt ,091 1,328 1, ,244 Idle start wind speed: Cut in wind speed from power curve For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Height Contours: E500n200 - Copy_shift_optim.map (13) Lægivere ikke anvendt i beregning Betragterhøjde: 1.5 m Målestok 1:50,000 Netopløsning: 10 m Ny mølle Skyggemodtager Vindmøller UTM WGS84 Område: 32 Mølletype Skyggedata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel UTM WGS84 Område: 32 [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] 1 504,899 6,256, VESTAS V !... Ja VESTAS V112-3,000 3, , ,684 6,256, VESTAS V !... Ja VESTAS V112-3,000 3, , Skyggemodtager-Inddata UTM WGS84 Område: 32 Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A 505,548 6,256, B 504,389 6,255, C 504,319 6,256, D 505,083 6,255, E 504,941 6,257, F 504,143 6,256, G 504,115 6,256, H 504,534 6,257, I 504,115 6,257, J 505,213 6,257, K 504,056 6,256, L 504,074 6,256, M 504,422 6,255, N 504,520 6,255, O 504,845 6,255, P 505,104 6,255, Q 505,191 6,255, R 505,408 6,255, S 505,636 6,255, T 505,525 6,256, U 505,525 6,256, V 505,740 6,256, W 505,646 6,256, Fortsættes næste side Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport