KRÆFTBEHANDLING I DANMARK ANNO 2018
|
|
- Christina Henriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KRÆFTBEHANDLING I DANMARK ANNO 2018 Landskursus 2018 Hotel Nyborg Strand 22. september 2018 Læge Christina Ruhlmann
2 JERES ØNSKER Onkologi set i et historisk perspektiv. Behandlingsforløb. Når sygdommen rammer, hvilket forløb har patienten i vente? Forskellige cancerformer og behandlinger. Biologisk medicin; hvornår anvendes det? Hvordan hjælper vi patienterne bedst i almen praksis? Hvilke tilbud skal patienten tilbydes, og hvad bør vi som konsultationssygeplejersker være opmærksomme på, når vi møder patienten?
3 VORES PROGRAM Onkologiens historie et overblik Kræft i tal Kræft og helbredelse Den rivende udvikling af behandlinger Supportive care
4 ONKOLOGIENS HISTORIE - ET OVERBLIK
5 ONKOLOGI Onkologi Onkos (græsk) = knude eller svulst Logi = læren om Cancer (latin for krebs/krabbe) Carcinoma (latin) fra karkinoma (græsk) Karkinos (krabbe) + oma (hævelse)
6 ONKOLOGISK TIDSLINJE 3000 f.kr. Kræft som en sygdom beskrives. 400 f.kr. Ca. år 0 Celsus anvendte ordet cancer. Hippocrates anvendte ordet carcinoma tallet De første patologistudier og tidlig kræftforskning tallet Mikroskopi og epidemio -logiske studier Anæstesi fra 1846 operation er! 1913 Første radiumstation i DK erne Kemoterapiens ara begynder erne og til nu Immunterapi, targeteret behandling og udvikling af strålebehandling.
7 KRÆFT I TAL
8 GLOBAL CANCER INCIDENCE There will be a 100% increase in new cancer cases from , mainly due to the ageing of populations Cases in millions DK 2001: DK 2010: Increase: 29% Source: Globocan 2008
9 KRÆFT I DANMARK Nye kræfttilfælde Kræftdød Behandling 5-års overlevelse 63% Levende med kræft Cancerregisteret 2016 Dødsårsagsregisteret 2016 Kræftoverlevelse i Danmark
10 ÆLDRE MED KRÆFT I DK I 2016 fik stillet en kræftdiagnose Mænd 80% var 60 år eller ældre 31% var 75 år eller ældre Kvinder 71% var 60 år eller ældre 31% var 75 år eller ældre Cancerregisteret 2016
11 ÆLDRE MED KRÆFT I DK I perioden vil antallet, der får stillet en kræftdiagnose stige med 30 50% 90% af stigningen vil ske i gruppen af 65+ årige Det betyder, at de 65+ årige i 2030 vil udgøre knap 70% af hele kræftpopulationen
12 KARAKTERISTIK AF ÆLDRE MED KRÆFT I DK Kun få er nedslidt af hårdt fysisk arbejde De fleste er motiveret for behandling Behandlingsmuligheder begrænses af: Co-morbiditet Polyfarmaci Nyre- og leverfunktion Knoglemarvsreserve Compliance
13 Symptomer Kræftpak -keforløb Diagnose 1. lægebesøg Henvisning til udredning Behandling Pallierende? 2. lægebesøg 3. lægebesøg Kurativ?
14 FORLØB MED LUNGEKRÆFT
15 KURT PÅ 62 ÅR HAR RØGET I 48 ÅR Hoste og blodtingeret opspyt igennem 4 uger Rtg. thorax via egen læge Plet på den højre lunge Henvises til pakkeforløb for lungekræft CT-thorax viser tumor i højre lunge CT-vejledt biopsi fra lunge viser planocellulært carcinom primær lungekræft PET-CT uden tegn til yderligere spredning
16 KURT BLEV OPERERET Ukompliceret operation (lobektomi) Histologi: tumor 3,6 cm i diameter, planocellulært carcinom, frie resektionsrande RASK Overgår til kontrolforløb Klinisk kontrol + CT-skanning hver 3. mdr 6. mdr 1 år I alt 5 års kontrol forløb Prognose?
17 6 mdr. kontrolbesøg CT-skanning: nytilkommet lille nodulus (3 mm) i højre overlap For lille til diagnostik Ingen symptomer CT-skanning 9 mdr. postoperativt: nodulus tiltaget i størrelse og tilkommet forstørrede lymfeknuder Pakkeforløb: bronkoskopi med biopsi og PET-CT Fortsat ingen symptomer
18 PET-CT SKANNING
19 RECIDIV Bronkoskopi med biopsi fra lymfeknuder viste maligne tumorceller Behandlingsmuligheder? EGFR og ALK negativ ikke mulighed for targeteret behandling PDL1 positiv > 50% - tilbydes immunterapi
20 Efter 6. serier pembrolizumab
21 KRÆFT OG HELBREDELSE
22 HVAD ER KRÆFT? Hanahan and Weinberg. Cell 2011
23 BEHANDLINGSPRINCIPPERNE Kirurgi Strålebehandling Medicinsk Understøttende
24 MÅL FOR BEHANDLING Helbredelse Forlænget sygdomsfri overlevelse Minimering af symptomer til sygdommen Minimering af bivirkninger til behandlingen
25 HVORDAN KAN KRÆFT HELBREDES? Kirurgi Strålebehandling Kemoterapi Immunterapi?
26 STRÅLEBEHANDLING Ekstern Intracavitær Implantation Systemisk Stereotaktisk Partikelterapi Kurativ Brystkræft Lungekræft Hoved-halskræft Livmoderhalskræft Prostatakræft Blærekræft Hudkræft (anden) Lymfekirtelsygdomme
27 LINEÆR ACCELERATOR
28 LEJRING OG FIKSERING Rygleje med hovedet fikseret i skal
29 STRÅLEBEHANDLING AF PROSTATAKRÆFT
30 GEVINST VED KOMBINERET KEMO- OG STRÅLEBEHANDLING Adelstein et al. J Clin Oncol. 2000
31 HVORFOR MEDICINSK BEHANDLING? Diagnose (%) Senere (%) Lokal Dissemineret
32
33 FORLØB MED MODERMÆRKE -KRÆFT
34 POUL PÅ 56 ÅR HAR ALTID PASSET PÅ SOLEN Bemærker en lille plet på højre side af brystet Er i tvivl om den har ændret sig Går til læge fjerner den for en sikkerheds skyld og sender til undersøgelse Patologisvar: superficielt spredende malignt melanom, 2,3 mm tykt, med sårdannelse, ikke radikalt fjernet
35 KRÆFTPAKKEFORLØB FOR MM Opereres på plastikkirurgisk afdeling 5 dage senere Reexcision i 2 cm afstand Sentinelnode biopsi PET-CT skanning Ingen tegn til spredning Konklusion: RASK overgår til kontrolforløb
36 KONTROLFORLØB SKRÆDDERSYET TIL POUL (T3bN0M0) Klinisk kontrol hver 3. mdr. i 2 år herefter hver 6. mdr. i 3 år PET-CT skanning ved 6, 12, 24 og 36 mdr. Efter de 5 år: selv-kontrol i samarbejde med egen læge
37 2-ÅRS KONTROL MED PET-CT Poul har det godt, passer fuldtids arbejde, dyrker motion, mærker intet til sin inflammatoriske tarmsygdom, som tidligere har givet svære symptomer Intet nytilkommet på huden PET-CT skanning viser
38 RECIDIV Spredning til Lever Lunge Lymfeknuder Knogler Muskler
39 TUMORKARAKTERISTIKA Targeteret Ny biopsi behandling? fra lever Metastase fra malignt melanom BRAFV600E mutation PD-L1 <1% Hvilken behandling skal Poul tilbydes? Immunterapi?
40 DEN RIVENDE UDVIKLING AF BEHANDLINGER
41 MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING Kemoterapi Hormoner og antihormoner Targeterede stoffer Immunterapi
42 TIMING AF KEMOTERAPI Neo-adjuverende Adjuverende Konkomitant
43 KEMOTERAPI OG HELBREDELSE Udtalt kemoterapifølsomhed Definitiv levetidsforlængelse Helbredelse målet Tumor Choriokarcinom Hodgkins sygdom Cancer testis ALL Wilms tumor Andre maligne lymfomer Andre børnetumorer 5-års overlevelse (%) Varierende
44 KEMOTERAPI OG LEVETIDSFORLÆNGELSE Moderat kemoterapifølsomhed Definitiv levetidsforlængelse Helbredelse sjælden Tumor Småcellet lungecancer Cancer ovarii Cancer mammae AML CLL Cancer coli et recti Ikke-småcellet lungecancer Sarkomer Response (%)
45 KEMOTERAPI OG SYMPTOMLINDRING Mindre kemoterapifølsomhed Mindskning af symptomer Levetidsforlængelse usikker Tumor Hoved-hals C. ventriculi C. prostatae C. pancreatis Malignt melanom Hjernetumorer Hypernefromer Response (%)
46 EFFEKT AF KEMOTERAPI PÅ CELLECYKLUS 1 1
47 HVAD ER BIOLOGISK BEHANDLING? Fremstillet fra levende organismer Enten naturligt forekommende i kroppen eller laboratorie fremstillet Monoklonale antistoffer Administreres intravenøst Forskellige angrebspunkter for de talrige produkter Ikke kun til kræft
48 Targeteret behandling Skræddersyet behandling præcisions medicin Små molekyler f.eks. BRAF-hæmmer MEK-hæmmer ALK-hæmmer EGFR/HER-1-hæmmer Biologisk behandling f.eks. VEGF-hæmmer HER2-hæmmer EGFR-hæmmer
49 Potential Therapeutic Targets
50 TARGETERET BEHANDLING
51 Nearly 5-year overall survival (OS) with GLIVEC for GIST
52 GIST PET før behandling
53 GIST PET efter behandling
54 TILBAGE TIL POUL HAN FIK IMMUNTERAPI VI KALDER DET OGSÅ FOR CHECK-POINT INHIBITOR IFNγ IFNγR T-cell receptor MHC T-cell receptor MHC Tumor cell PD-L1 PD-L2 PD-1 Shp-2 PI3K NFκB Other T cell Shp-2 CD28 PD-1 B7 PD-L1 Dendritic cell PD-1 PD-1 PD-L2 PD-1 Receptor Blocking Ab ANTI-PD1 HÆMMER TUMORCELLENS BREMSENDE EFFEKT PÅ T CELLERNE = AKTIVERING AF DE CYTOTOXISKE T CELLER
55 STØRSTE MEDICINSKE GENNEMBRUD I NYERE TID!
56 CHECKPOINT INHIBITORS Anti-CTLA4 Ipilimumab (BMS) Tremelimumab (Astra Zeneca) Anti-PD-1 Nivolumab (BMS) Pembrolizumab (Merck MSD) Pidilizumab (Cure Tech) Spartalizumab (Novartis) Cemiplimab (Sanofi) Anti-PD-L1 Durvalumab (Astra Zeneca) Atezolizumab (Roche) Avelumab (Merck)
57 #9500 #9501 #9504 #9505 #9506 # #9503 Early Response to REGN2810 in a 62-Year Old Male with Locally Advanced CSCC Presented By Kyriakos Papadopoulos at 2017 ASCO Annual Meeting
58 OMKOSTNINGER VED BEHANDLING Poul fik 2 behandlinger med ipilimumab og nivolumab Indlagt med svær hovedpine og konfusion Årsag? Hjernemetastaser? Bivirkning til behandling? Anden årsag?
59 AUTOIMMUNE SYGDOMME - BIVIRKNING TIL IMMUNTERAPI MR-skanning af cerebrum 2 ÅR SENERE FORTSAT Hypofysitis UDEN SYGDOM. Hypofysitis behandles Ophører med immunterapi HELBREDT? Skanning 6 uger senere med flot svind af metastaser, og 4 måneder senere helt uden tegn til metastaser
60 SUPPORTIVE CARE
61 DIAGNOSIS DEATH OR CURE AND REHABILITATION SUPPORTIVE CARE CANCER THERAPY PALLIATIVE CARE DIAGNOSIS DEATH
62 SUPPORTIVE CARE ESTIMATED NEED IN DENMARK CANCER DIAGNOSIS CURATIVE PALLIATIVE REHAB/SURVIVORSHIP END OF LIFE CURE DEATH
63 BIVIRKNINGER TIL KEMOTERAPI Hårtab 74% Kvalme 73% Træthed 67% Opkastninger 50% Hyppig vandladning 49% Tør hud 48% Nedsat appetit 48% Søvnbesvær 47% Smagsændringer 45% Mundbetændelse 42% Griffin AM. Ann Oncol 1996;7:
64 De 5 værste symptomer til kemoterapi Rank Coates Griffin de Boer-Dennert Ruhlmann et al 1 Vomiting Nausea Nausea Concerns about long-term sideeffects 2 Nausea Tiredness Alopecia Problems with sense of taste 3 Alopecia Alopecia Vomiting Trouble swallowing 4 Thought of coming for treatment 5 Length of time treatment takes Effect of family Tiredness Problems with saliva Vomiting Having to have an injection Nausea
65 Patofysiologien ved CINV
66 Percentage of Patients with No EE (0-120 h) 5-HT 3 -receptor antagonist + dexamethasone + placebo or a NK 1 -receptor antagonist P < NK-1-RA Regimen APR APR NETU ROL CAS Serotonin antagonist + DEX CIS
67 SUPPORTIVE CARE NEEDS AT THE END OF CANCER THERAPY RANK UNMET NEED (n = 1425) % 1. Fears about the cancer spreading Concerns about the worries of those close to you Uncertainty about the future Worry that the results of treatment are beyond your control Lack energy/tiredness Being informed about cancer that is under control or diminishing 7. Being informed about things you can do to help yourself get better 8 Anxiety Not being able to do things you used to do Having one member of staff with whom you can talk about all aspects of your condition, treatment, and follow-up Armes J et al. J Clin Oncol 2009;27:
68 SUPPORTIVE CARE NEEDS 6 MONTHS AFTER CANCER THERAPY RANK UNMET NEED (n = 1152) % 1. Fears about the cancer spreading Uncertainty about the future Lack energy/tiredness 19 Baseline fear of recurrence, treatment with hormone therapy, and subsequent experience of a significant event consistently predicted moderate to severe unmet needs 6 months later. 4. Concerns about the worries of those close to you Worry that the results of treatment are beyond your control Being informed about cancer that is under control or diminishing 7. Depressed 16 8 Anxiety Being informed about things you can do to help yourself get better 10. Changes in sexual feelings Armes J et al. J Clin Oncol 2009;27:
69 KOMPLIKATIONER TIL UDBREDT KRÆFT Smerter 84% Træthed 69% Føler sig svag 66% Madlede 66% Manglende energi 61% Mundtørhed 57% Forstoppelse 52% Hurtig mæt 51% Åndenød 50% Vægttab > 10% 50% Walsh et al. Support Care Cancer 2000;8:
70 En skabelon for rehabilitering i forbindelse med kræft Rehabilitering i forbindelse med kræft bør indeholde følgende tilbud: 1. Systematisk behovsafdækning gennem anamnese og brug af et afprøvet, valideret screeningsredskab og eventuelt fortsætter med en uddybende udredning 2. Førmåling og opstilling af mål i samarbejde med patienten 3. Fysisk træning under hensyntagen til kræftpatientens behov og eventuelle risikofaktorer 4. Psykosociale indsatser 5. Indsatser, der retter sig mod at fremme deltagelse i hverdagsaktiviteter og arbejdsfastholdelse
71 En skabelon for rehabilitering i forbindelse med kræft Rehabilitering i forbindelse med kræft bør indeholde følgende tilbud: (fortsat) 6. Behandling af specifikke senfølger 7. Patientrettet forebyggelse/livsstilsfaktorer 8. Ved behov ernæringsvejledning ved diætist 9. Hensynstagen til særlige udfordringer i den rehabiliterende indsats, herunder social ulighed, kønsmæssige forhold, de pårørendes behov og rolle 10.Om muligt effektmåling af indsatsen, inkl. evaluering af målopfyldelse
72 KAN PROs ØGE OVERLEVELSEN? Basch, JAMA Jul 11;318(2):
73
74 KRÆFTPLAN IV SIGER BL.A. At almen praksis ved patientens henvendelse foretager en helbredsvurdering med udgangspunkt i kræftsygdommen i de særlige tilfælde, hvor patientens kontakt med sygehuset er begrænset til få ambulante besøg med lange mellemrum, og i givet fald involverer sygehuset eller kommunen afhængigt af behovets art. Almen praksis bør i forbindelse med patientens eventuelle henvendelse have særligt fokus på og vejlede patienten i forhold til de følger, der kan opstå i forbindelse med efterbehandlingsforløbet og informere kommunen eller sygehuset, hvis der vurderes, at der er behov for opfølgning. Kontrolfase: Almen praksis har det primære behandlingsansvar og er patientens sundhedsfaglige tovholder. Kontakten er dog oftest baseret på patientens egen henvendelse. Almen praksis er typisk i et tæt samarbejde med den kommunale hjemmepleje og socialforvaltningen om fælles sociallægelige problemstillinger. For kræftpatienter med sociale problemstillinger vil almen praksis kunne vurdere, om der er behov for yderligere understøttende initiativer. Rehabilitering er et samarbejde mellem sygehus, almen praksis og kommunen, med den praktiserende læge som tovholder. Praksiskonsulentordninger, hvor en praktiserende læge har til opgave at medvirke til at sikre helhed og kvalitet i patientforløb mellem almen praksis og henholdsvis kommune eller sygehus. Det kan for eksempel være ved at bidrage til udarbejdelsen af patientforløbsbeskrivelser eller håndtering af mere generelle samarbejdsflader i forhold til sygedagpenge og håndtering af kronisk sygdom.
75 Rehabilitering Kommunale tilbud Kræftens Bekæmpelse Gruppetilbud (diagnose, alder, køn, pårørende) Sorggrupper Senfølgegrupper Åben rådgivning (telefonisk eller i Kræftrådgivningerne) Patientforeninger Frivillige organisationer i lokalområdet REHPA Netværk for pårørende
76 Helbredsperspektivet Fysisk Psykisk Patient og pårørendes ressourcer og behov Eksistentielt og åndeligt Socialt
77 SPØRGSMÅL? Tak for opmærksomheden
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereUNDERSTØTTENDE BEHANDLING
UNDERSTØTTENDE BEHANDLING Jørn Herrstedt Professor, dr. med. 1 SDU Syddansk Universitet OUH Odense Universitetshospital UNDERSTØTTENDE BEHANDLING Definition Forebyggelse og behandling af symptomer og komplikationer
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereSkrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereStinne Holm Bergholdt 1
Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBaggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb
Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereBEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2017 Erik Jakobsen, Leder Tak til Og tak til Og tak til Lungekræft i DK Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år 7,8 % af alle
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereKræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
Læs mereHjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereKliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital. Kræft i Danmark Sarkomer er sjældne Centraliseret
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereUlighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter
Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet levetid mellem
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereKræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus
Stockholm, 22. oktober 2015 Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller fodbold i Vejle 3 Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereRehabilitering i forbindelse med kræft
Rehabilitering i forbindelse med kræft Oplæg d. 27. oktober 2016 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger vil i de kommende år berøre
Læs mereBehandling med Pembrolizumab
Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab
Læs mereOdense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH
-forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,
Læs mereImmunterapi til behandling af kræft. Lars Bastholt Onkologisk afd Odense Universitets Hospital 28. maj 2019
Immunterapi til behandling af kræft Lars Bastholt Onkologisk afd Odense Universitets Hospital 28. maj 2019 Immunterapi Immunterapi Kemoterapi Target host immunity Target host tumor Immunsystemet og kræft
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereForløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner
Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer
Læs mereEr borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?
Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner. Et pakkeforløb
Læs mereErik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register
Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register ~ 50% af alle nye kræfttilfælde i DK 5 Med valide klinisk funderede danske overlevelsestal at dokumentere de seneste behandlingsresultater inden for 4 store
Læs mereBehandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom
Behandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder
Læs mereNeuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande
Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mere17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange
Læs mereMin historie med senfølger
7/5--2011 Min historie med senfølger v. Jette Schmidt Boje Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger PRÆSENTATION AF EN HISTORIE OM BRYSTKRÆFT OG SENFØLGER Ved SKA TEMAEFTERMIDDAG OM SENFØLGER FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter 14. juni 16 Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner.
Læs mereDiagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereUdviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde
Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012
Læs mereSundhedsudvalget 23. september 2014
23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereFra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft
Patientstøtte og Lokal indsats Kræftens Bekæmpelse Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Rapport fra en national arbejdsgruppe Sammenfatning Kræftens Bekæmpelse Februar
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereÅrsopgørelse. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Læs mereUdviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025
Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025 Svend Erik Nielsen Overlæge Onkologisk afdeling Herlev og Gentofte hospitaler Antal ny kræfttilfælde (excl. alm hud) i Danmark i 2025 10
Læs merePost-ASCO Lungekræft
Post-ASCO 2018 Lungekræft Junior speaker:, reservelæge, klinisk assistent Senior speaker:, overlæge, ph.d. Herlev Hospital,, Lunge Team Post-ASCO, Lungekræft 1 Disclosures AbbVie Merck Bristol-Myers Squibb
Læs mere