KRÆFTBEHANDLING I DANMARK ANNO 2018

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRÆFTBEHANDLING I DANMARK ANNO 2018"

Transkript

1 KRÆFTBEHANDLING I DANMARK ANNO 2018 Landskursus 2018 Hotel Nyborg Strand 22. september 2018 Læge Christina Ruhlmann

2 JERES ØNSKER Onkologi set i et historisk perspektiv. Behandlingsforløb. Når sygdommen rammer, hvilket forløb har patienten i vente? Forskellige cancerformer og behandlinger. Biologisk medicin; hvornår anvendes det? Hvordan hjælper vi patienterne bedst i almen praksis? Hvilke tilbud skal patienten tilbydes, og hvad bør vi som konsultationssygeplejersker være opmærksomme på, når vi møder patienten?

3 VORES PROGRAM Onkologiens historie et overblik Kræft i tal Kræft og helbredelse Den rivende udvikling af behandlinger Supportive care

4 ONKOLOGIENS HISTORIE - ET OVERBLIK

5 ONKOLOGI Onkologi Onkos (græsk) = knude eller svulst Logi = læren om Cancer (latin for krebs/krabbe) Carcinoma (latin) fra karkinoma (græsk) Karkinos (krabbe) + oma (hævelse)

6 ONKOLOGISK TIDSLINJE 3000 f.kr. Kræft som en sygdom beskrives. 400 f.kr. Ca. år 0 Celsus anvendte ordet cancer. Hippocrates anvendte ordet carcinoma tallet De første patologistudier og tidlig kræftforskning tallet Mikroskopi og epidemio -logiske studier Anæstesi fra 1846 operation er! 1913 Første radiumstation i DK erne Kemoterapiens ara begynder erne og til nu Immunterapi, targeteret behandling og udvikling af strålebehandling.

7 KRÆFT I TAL

8 GLOBAL CANCER INCIDENCE There will be a 100% increase in new cancer cases from , mainly due to the ageing of populations Cases in millions DK 2001: DK 2010: Increase: 29% Source: Globocan 2008

9 KRÆFT I DANMARK Nye kræfttilfælde Kræftdød Behandling 5-års overlevelse 63% Levende med kræft Cancerregisteret 2016 Dødsårsagsregisteret 2016 Kræftoverlevelse i Danmark

10 ÆLDRE MED KRÆFT I DK I 2016 fik stillet en kræftdiagnose Mænd 80% var 60 år eller ældre 31% var 75 år eller ældre Kvinder 71% var 60 år eller ældre 31% var 75 år eller ældre Cancerregisteret 2016

11 ÆLDRE MED KRÆFT I DK I perioden vil antallet, der får stillet en kræftdiagnose stige med 30 50% 90% af stigningen vil ske i gruppen af 65+ årige Det betyder, at de 65+ årige i 2030 vil udgøre knap 70% af hele kræftpopulationen

12 KARAKTERISTIK AF ÆLDRE MED KRÆFT I DK Kun få er nedslidt af hårdt fysisk arbejde De fleste er motiveret for behandling Behandlingsmuligheder begrænses af: Co-morbiditet Polyfarmaci Nyre- og leverfunktion Knoglemarvsreserve Compliance

13 Symptomer Kræftpak -keforløb Diagnose 1. lægebesøg Henvisning til udredning Behandling Pallierende? 2. lægebesøg 3. lægebesøg Kurativ?

14 FORLØB MED LUNGEKRÆFT

15 KURT PÅ 62 ÅR HAR RØGET I 48 ÅR Hoste og blodtingeret opspyt igennem 4 uger Rtg. thorax via egen læge Plet på den højre lunge Henvises til pakkeforløb for lungekræft CT-thorax viser tumor i højre lunge CT-vejledt biopsi fra lunge viser planocellulært carcinom primær lungekræft PET-CT uden tegn til yderligere spredning

16 KURT BLEV OPERERET Ukompliceret operation (lobektomi) Histologi: tumor 3,6 cm i diameter, planocellulært carcinom, frie resektionsrande RASK Overgår til kontrolforløb Klinisk kontrol + CT-skanning hver 3. mdr 6. mdr 1 år I alt 5 års kontrol forløb Prognose?

17 6 mdr. kontrolbesøg CT-skanning: nytilkommet lille nodulus (3 mm) i højre overlap For lille til diagnostik Ingen symptomer CT-skanning 9 mdr. postoperativt: nodulus tiltaget i størrelse og tilkommet forstørrede lymfeknuder Pakkeforløb: bronkoskopi med biopsi og PET-CT Fortsat ingen symptomer

18 PET-CT SKANNING

19 RECIDIV Bronkoskopi med biopsi fra lymfeknuder viste maligne tumorceller Behandlingsmuligheder? EGFR og ALK negativ ikke mulighed for targeteret behandling PDL1 positiv > 50% - tilbydes immunterapi

20 Efter 6. serier pembrolizumab

21 KRÆFT OG HELBREDELSE

22 HVAD ER KRÆFT? Hanahan and Weinberg. Cell 2011

23 BEHANDLINGSPRINCIPPERNE Kirurgi Strålebehandling Medicinsk Understøttende

24 MÅL FOR BEHANDLING Helbredelse Forlænget sygdomsfri overlevelse Minimering af symptomer til sygdommen Minimering af bivirkninger til behandlingen

25 HVORDAN KAN KRÆFT HELBREDES? Kirurgi Strålebehandling Kemoterapi Immunterapi?

26 STRÅLEBEHANDLING Ekstern Intracavitær Implantation Systemisk Stereotaktisk Partikelterapi Kurativ Brystkræft Lungekræft Hoved-halskræft Livmoderhalskræft Prostatakræft Blærekræft Hudkræft (anden) Lymfekirtelsygdomme

27 LINEÆR ACCELERATOR

28 LEJRING OG FIKSERING Rygleje med hovedet fikseret i skal

29 STRÅLEBEHANDLING AF PROSTATAKRÆFT

30 GEVINST VED KOMBINERET KEMO- OG STRÅLEBEHANDLING Adelstein et al. J Clin Oncol. 2000

31 HVORFOR MEDICINSK BEHANDLING? Diagnose (%) Senere (%) Lokal Dissemineret

32

33 FORLØB MED MODERMÆRKE -KRÆFT

34 POUL PÅ 56 ÅR HAR ALTID PASSET PÅ SOLEN Bemærker en lille plet på højre side af brystet Er i tvivl om den har ændret sig Går til læge fjerner den for en sikkerheds skyld og sender til undersøgelse Patologisvar: superficielt spredende malignt melanom, 2,3 mm tykt, med sårdannelse, ikke radikalt fjernet

35 KRÆFTPAKKEFORLØB FOR MM Opereres på plastikkirurgisk afdeling 5 dage senere Reexcision i 2 cm afstand Sentinelnode biopsi PET-CT skanning Ingen tegn til spredning Konklusion: RASK overgår til kontrolforløb

36 KONTROLFORLØB SKRÆDDERSYET TIL POUL (T3bN0M0) Klinisk kontrol hver 3. mdr. i 2 år herefter hver 6. mdr. i 3 år PET-CT skanning ved 6, 12, 24 og 36 mdr. Efter de 5 år: selv-kontrol i samarbejde med egen læge

37 2-ÅRS KONTROL MED PET-CT Poul har det godt, passer fuldtids arbejde, dyrker motion, mærker intet til sin inflammatoriske tarmsygdom, som tidligere har givet svære symptomer Intet nytilkommet på huden PET-CT skanning viser

38 RECIDIV Spredning til Lever Lunge Lymfeknuder Knogler Muskler

39 TUMORKARAKTERISTIKA Targeteret Ny biopsi behandling? fra lever Metastase fra malignt melanom BRAFV600E mutation PD-L1 <1% Hvilken behandling skal Poul tilbydes? Immunterapi?

40 DEN RIVENDE UDVIKLING AF BEHANDLINGER

41 MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING Kemoterapi Hormoner og antihormoner Targeterede stoffer Immunterapi

42 TIMING AF KEMOTERAPI Neo-adjuverende Adjuverende Konkomitant

43 KEMOTERAPI OG HELBREDELSE Udtalt kemoterapifølsomhed Definitiv levetidsforlængelse Helbredelse målet Tumor Choriokarcinom Hodgkins sygdom Cancer testis ALL Wilms tumor Andre maligne lymfomer Andre børnetumorer 5-års overlevelse (%) Varierende

44 KEMOTERAPI OG LEVETIDSFORLÆNGELSE Moderat kemoterapifølsomhed Definitiv levetidsforlængelse Helbredelse sjælden Tumor Småcellet lungecancer Cancer ovarii Cancer mammae AML CLL Cancer coli et recti Ikke-småcellet lungecancer Sarkomer Response (%)

45 KEMOTERAPI OG SYMPTOMLINDRING Mindre kemoterapifølsomhed Mindskning af symptomer Levetidsforlængelse usikker Tumor Hoved-hals C. ventriculi C. prostatae C. pancreatis Malignt melanom Hjernetumorer Hypernefromer Response (%)

46 EFFEKT AF KEMOTERAPI PÅ CELLECYKLUS 1 1

47 HVAD ER BIOLOGISK BEHANDLING? Fremstillet fra levende organismer Enten naturligt forekommende i kroppen eller laboratorie fremstillet Monoklonale antistoffer Administreres intravenøst Forskellige angrebspunkter for de talrige produkter Ikke kun til kræft

48 Targeteret behandling Skræddersyet behandling præcisions medicin Små molekyler f.eks. BRAF-hæmmer MEK-hæmmer ALK-hæmmer EGFR/HER-1-hæmmer Biologisk behandling f.eks. VEGF-hæmmer HER2-hæmmer EGFR-hæmmer

49 Potential Therapeutic Targets

50 TARGETERET BEHANDLING

51 Nearly 5-year overall survival (OS) with GLIVEC for GIST

52 GIST PET før behandling

53 GIST PET efter behandling

54 TILBAGE TIL POUL HAN FIK IMMUNTERAPI VI KALDER DET OGSÅ FOR CHECK-POINT INHIBITOR IFNγ IFNγR T-cell receptor MHC T-cell receptor MHC Tumor cell PD-L1 PD-L2 PD-1 Shp-2 PI3K NFκB Other T cell Shp-2 CD28 PD-1 B7 PD-L1 Dendritic cell PD-1 PD-1 PD-L2 PD-1 Receptor Blocking Ab ANTI-PD1 HÆMMER TUMORCELLENS BREMSENDE EFFEKT PÅ T CELLERNE = AKTIVERING AF DE CYTOTOXISKE T CELLER

55 STØRSTE MEDICINSKE GENNEMBRUD I NYERE TID!

56 CHECKPOINT INHIBITORS Anti-CTLA4 Ipilimumab (BMS) Tremelimumab (Astra Zeneca) Anti-PD-1 Nivolumab (BMS) Pembrolizumab (Merck MSD) Pidilizumab (Cure Tech) Spartalizumab (Novartis) Cemiplimab (Sanofi) Anti-PD-L1 Durvalumab (Astra Zeneca) Atezolizumab (Roche) Avelumab (Merck)

57 #9500 #9501 #9504 #9505 #9506 # #9503 Early Response to REGN2810 in a 62-Year Old Male with Locally Advanced CSCC Presented By Kyriakos Papadopoulos at 2017 ASCO Annual Meeting

58 OMKOSTNINGER VED BEHANDLING Poul fik 2 behandlinger med ipilimumab og nivolumab Indlagt med svær hovedpine og konfusion Årsag? Hjernemetastaser? Bivirkning til behandling? Anden årsag?

59 AUTOIMMUNE SYGDOMME - BIVIRKNING TIL IMMUNTERAPI MR-skanning af cerebrum 2 ÅR SENERE FORTSAT Hypofysitis UDEN SYGDOM. Hypofysitis behandles Ophører med immunterapi HELBREDT? Skanning 6 uger senere med flot svind af metastaser, og 4 måneder senere helt uden tegn til metastaser

60 SUPPORTIVE CARE

61 DIAGNOSIS DEATH OR CURE AND REHABILITATION SUPPORTIVE CARE CANCER THERAPY PALLIATIVE CARE DIAGNOSIS DEATH

62 SUPPORTIVE CARE ESTIMATED NEED IN DENMARK CANCER DIAGNOSIS CURATIVE PALLIATIVE REHAB/SURVIVORSHIP END OF LIFE CURE DEATH

63 BIVIRKNINGER TIL KEMOTERAPI Hårtab 74% Kvalme 73% Træthed 67% Opkastninger 50% Hyppig vandladning 49% Tør hud 48% Nedsat appetit 48% Søvnbesvær 47% Smagsændringer 45% Mundbetændelse 42% Griffin AM. Ann Oncol 1996;7:

64 De 5 værste symptomer til kemoterapi Rank Coates Griffin de Boer-Dennert Ruhlmann et al 1 Vomiting Nausea Nausea Concerns about long-term sideeffects 2 Nausea Tiredness Alopecia Problems with sense of taste 3 Alopecia Alopecia Vomiting Trouble swallowing 4 Thought of coming for treatment 5 Length of time treatment takes Effect of family Tiredness Problems with saliva Vomiting Having to have an injection Nausea

65 Patofysiologien ved CINV

66 Percentage of Patients with No EE (0-120 h) 5-HT 3 -receptor antagonist + dexamethasone + placebo or a NK 1 -receptor antagonist P < NK-1-RA Regimen APR APR NETU ROL CAS Serotonin antagonist + DEX CIS

67 SUPPORTIVE CARE NEEDS AT THE END OF CANCER THERAPY RANK UNMET NEED (n = 1425) % 1. Fears about the cancer spreading Concerns about the worries of those close to you Uncertainty about the future Worry that the results of treatment are beyond your control Lack energy/tiredness Being informed about cancer that is under control or diminishing 7. Being informed about things you can do to help yourself get better 8 Anxiety Not being able to do things you used to do Having one member of staff with whom you can talk about all aspects of your condition, treatment, and follow-up Armes J et al. J Clin Oncol 2009;27:

68 SUPPORTIVE CARE NEEDS 6 MONTHS AFTER CANCER THERAPY RANK UNMET NEED (n = 1152) % 1. Fears about the cancer spreading Uncertainty about the future Lack energy/tiredness 19 Baseline fear of recurrence, treatment with hormone therapy, and subsequent experience of a significant event consistently predicted moderate to severe unmet needs 6 months later. 4. Concerns about the worries of those close to you Worry that the results of treatment are beyond your control Being informed about cancer that is under control or diminishing 7. Depressed 16 8 Anxiety Being informed about things you can do to help yourself get better 10. Changes in sexual feelings Armes J et al. J Clin Oncol 2009;27:

69 KOMPLIKATIONER TIL UDBREDT KRÆFT Smerter 84% Træthed 69% Føler sig svag 66% Madlede 66% Manglende energi 61% Mundtørhed 57% Forstoppelse 52% Hurtig mæt 51% Åndenød 50% Vægttab > 10% 50% Walsh et al. Support Care Cancer 2000;8:

70 En skabelon for rehabilitering i forbindelse med kræft Rehabilitering i forbindelse med kræft bør indeholde følgende tilbud: 1. Systematisk behovsafdækning gennem anamnese og brug af et afprøvet, valideret screeningsredskab og eventuelt fortsætter med en uddybende udredning 2. Førmåling og opstilling af mål i samarbejde med patienten 3. Fysisk træning under hensyntagen til kræftpatientens behov og eventuelle risikofaktorer 4. Psykosociale indsatser 5. Indsatser, der retter sig mod at fremme deltagelse i hverdagsaktiviteter og arbejdsfastholdelse

71 En skabelon for rehabilitering i forbindelse med kræft Rehabilitering i forbindelse med kræft bør indeholde følgende tilbud: (fortsat) 6. Behandling af specifikke senfølger 7. Patientrettet forebyggelse/livsstilsfaktorer 8. Ved behov ernæringsvejledning ved diætist 9. Hensynstagen til særlige udfordringer i den rehabiliterende indsats, herunder social ulighed, kønsmæssige forhold, de pårørendes behov og rolle 10.Om muligt effektmåling af indsatsen, inkl. evaluering af målopfyldelse

72 KAN PROs ØGE OVERLEVELSEN? Basch, JAMA Jul 11;318(2):

73

74 KRÆFTPLAN IV SIGER BL.A. At almen praksis ved patientens henvendelse foretager en helbredsvurdering med udgangspunkt i kræftsygdommen i de særlige tilfælde, hvor patientens kontakt med sygehuset er begrænset til få ambulante besøg med lange mellemrum, og i givet fald involverer sygehuset eller kommunen afhængigt af behovets art. Almen praksis bør i forbindelse med patientens eventuelle henvendelse have særligt fokus på og vejlede patienten i forhold til de følger, der kan opstå i forbindelse med efterbehandlingsforløbet og informere kommunen eller sygehuset, hvis der vurderes, at der er behov for opfølgning. Kontrolfase: Almen praksis har det primære behandlingsansvar og er patientens sundhedsfaglige tovholder. Kontakten er dog oftest baseret på patientens egen henvendelse. Almen praksis er typisk i et tæt samarbejde med den kommunale hjemmepleje og socialforvaltningen om fælles sociallægelige problemstillinger. For kræftpatienter med sociale problemstillinger vil almen praksis kunne vurdere, om der er behov for yderligere understøttende initiativer. Rehabilitering er et samarbejde mellem sygehus, almen praksis og kommunen, med den praktiserende læge som tovholder. Praksiskonsulentordninger, hvor en praktiserende læge har til opgave at medvirke til at sikre helhed og kvalitet i patientforløb mellem almen praksis og henholdsvis kommune eller sygehus. Det kan for eksempel være ved at bidrage til udarbejdelsen af patientforløbsbeskrivelser eller håndtering af mere generelle samarbejdsflader i forhold til sygedagpenge og håndtering af kronisk sygdom.

75 Rehabilitering Kommunale tilbud Kræftens Bekæmpelse Gruppetilbud (diagnose, alder, køn, pårørende) Sorggrupper Senfølgegrupper Åben rådgivning (telefonisk eller i Kræftrådgivningerne) Patientforeninger Frivillige organisationer i lokalområdet REHPA Netværk for pårørende

76 Helbredsperspektivet Fysisk Psykisk Patient og pårørendes ressourcer og behov Eksistentielt og åndeligt Socialt

77 SPØRGSMÅL? Tak for opmærksomheden

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

UNDERSTØTTENDE BEHANDLING

UNDERSTØTTENDE BEHANDLING UNDERSTØTTENDE BEHANDLING Jørn Herrstedt Professor, dr. med. 1 SDU Syddansk Universitet OUH Odense Universitetshospital UNDERSTØTTENDE BEHANDLING Definition Forebyggelse og behandling af symptomer og komplikationer

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger

Læs mere

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

BEHANDLING AF INVASIVE

BEHANDLING AF INVASIVE BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2017 Erik Jakobsen, Leder Tak til Og tak til Og tak til Lungekræft i DK Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år 7,8 % af alle

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan

Læs mere

Hjernetumordagen 1. april 2014

Hjernetumordagen 1. april 2014 Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf

Læs mere

Patientansvarlig læge

Patientansvarlig læge Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige

Læs mere

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital. Kræft i Danmark Sarkomer er sjældne Centraliseret

Læs mere

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet levetid mellem

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Stockholm, 22. oktober 2015 Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller fodbold i Vejle 3 Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

Rehabilitering i forbindelse med kræft

Rehabilitering i forbindelse med kræft Rehabilitering i forbindelse med kræft Oplæg d. 27. oktober 2016 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger vil i de kommende år berøre

Læs mere

Behandling med Pembrolizumab

Behandling med Pembrolizumab Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Immunterapi til behandling af kræft. Lars Bastholt Onkologisk afd Odense Universitets Hospital 28. maj 2019

Immunterapi til behandling af kræft. Lars Bastholt Onkologisk afd Odense Universitets Hospital 28. maj 2019 Immunterapi til behandling af kræft Lars Bastholt Onkologisk afd Odense Universitets Hospital 28. maj 2019 Immunterapi Immunterapi Kemoterapi Target host immunity Target host tumor Immunsystemet og kræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at

Læs mere

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Region Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16

Region Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16 Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner. Et pakkeforløb

Læs mere

Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register

Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register ~ 50% af alle nye kræfttilfælde i DK 5 Med valide klinisk funderede danske overlevelsestal at dokumentere de seneste behandlingsresultater inden for 4 store

Læs mere

Behandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom

Behandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom Behandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Min historie med senfølger

Min historie med senfølger 7/5--2011 Min historie med senfølger v. Jette Schmidt Boje Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger PRÆSENTATION AF EN HISTORIE OM BRYSTKRÆFT OG SENFØLGER Ved SKA TEMAEFTERMIDDAG OM SENFØLGER FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Læs mere

Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16

Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16 Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter 14. juni 16 Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner.

Læs mere

Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor

Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Patientstøtte og Lokal indsats Kræftens Bekæmpelse Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Rapport fra en national arbejdsgruppe Sammenfatning Kræftens Bekæmpelse Februar

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025

Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025 Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025 Svend Erik Nielsen Overlæge Onkologisk afdeling Herlev og Gentofte hospitaler Antal ny kræfttilfælde (excl. alm hud) i Danmark i 2025 10

Læs mere

Post-ASCO Lungekræft

Post-ASCO Lungekræft Post-ASCO 2018 Lungekræft Junior speaker:, reservelæge, klinisk assistent Senior speaker:, overlæge, ph.d. Herlev Hospital,, Lunge Team Post-ASCO, Lungekræft 1 Disclosures AbbVie Merck Bristol-Myers Squibb

Læs mere