Cancerregisteret 1996

Transkript

1 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal nye kræfttilfælde blandt mænd og blandt kvinder I 1996 var der nye kræfttilfælde i Danmark, hvoraf tilfælde blev registreret hos mænd, mens der hos kvinderne blev registreret nye tilfælde. Raten standardiseret til den danske befolkning i 1980 var for mænd 541 tilfælde pr personår, og for kvinder var den 480 tilfælde. I Tabel 1.1 og Tabel 1.2 er en oversigt over de ti mest udbredte kræftformer for mænd henholdsvis kvinder fordelt efter alder. De mere udspecificerede tal findes i 'Cancer Incidence in Denmark 1996' som udkommer i serien Sundhedsstatistikken Kræftformerne er grupperet efter ICD-7. For en detaljeret beskrivelse se 'Cancer Incidence in Denmark 1996' Af disse tilfælde var tilfælde anden hudkræft, der dækker alle andre hudkræft tilfælde end modermærkekræft. Denne gruppe domineres helt af de relativt godartede basalcelle carcinomer, som kun sjældent spreder sig andet end lokalt, i modsætning til modermærkekræft. Skønt anden hudkræft end modermærkekræft er den største kræftgruppe hos mænd og den næststørste hos kvinder har vi valgt delvist at undlade denne kræftform i det følgende. kræft og kræft i tyk- og de hyppigste kræftformer hos mænd Brystkræft den hyppigst kræftform hos kvinder Tabel 1.1 viser en oversigt over forekomsten af de ti hyppigste kræftformer hos mænd. kræft er atter i 1996 den hyppigste kræftform hos mænd efterfulgt af kræft i tyk- og og i prostata (blærehalskirtel). Denne rangfølge er uforandret fra Raterne er let faldende, undtagen for tarmkræft og prostatakræft sammenlignet med I 1996 er blodkræft fortrængt fra listen af kræft i nyre. For kvinder er den hyppigste kræftform brystkræft efterfulgt af kræft i tyk- og og lungekræft. Også denne fordeling er uændret fra For kvinder er tyk- og skræft faldende og brystkræft stigende sammenholdt med For de to store grupper svulster i urinblære og svulster i hjerne og hjernehinde (inklusiv kranienerver) registrerer Cancerregisteret både godartede og ondartede svulster. Ondartede svulster i urinblæren udgjorde 51% og 56% hos henholdsvis mænd og kvinder. 56% henholdsvis 42% var ondartede hos mænd og kvinder i gruppen svulster i hjerne og hjernehinde. I den sidste gruppe skyldes procentforskellen delvist den større forekomst af godartede hjernehindesvulster hos kvinder. For mænd er både det absolutte tal og rate let faldende. Det modsatte gælder for kvinder.

2 2 Forskel på aldersgrupper Som det tildels fremgår af Tabel 1.1 og Tabel 1.2 er der forskel på hvilke kræftformer, der er hyppigst indenfor de forskellige aldersgrupper. Figur 1.1 viser de hyppigste kræftformer for de forskellige aldersgrupper. Ved opgørelsen af de hyppigste kræftformer for de enkelte aldersgrupper er anden hudkræft ikke medtaget. For børn af begge køn op til 14 år er de mest udbredte kræftformer leukæmi og kræft i hjernen og hjernehinde, og disse dækker tilsammen ca. 2/3 af samtlige kræfttilfælde for denne aldersgruppe, jf. Figur 1.1. I 1996 blev der registeret 13 tilfælde hos drenge og 13 tilfælde hos piger af akut lymfatisk leukæmi, der er den mest udbredte leukæmi hos børn. 21 hhv. 22 af svulsterne i hjerne og hjernehinde hos drengene hhv. pigerne er registeret som ondartede. Cancerregisteret registrerer modsat WHO's histologi klassifikation stort set alle gliøse svulster (udgået fra hjernens støttevæv) som ondartede. Således også svulster, der af WHO er klassificerede som grad II. WHO grad I registreres kun delvist som godartede eller med uvis opførsel. Testikelkræft er den mest udbredte kræftform for mænd i alderen år. Prostatakræft er den hyppigste kræftform for mænd over 75 år, og allerede fra 60 års alderen en udbredt kræftform. kræft og kræft i tyk- og er nogle af de hyppigste kræftformer hos midaldrende og ældre kræft og kræft i tyk- og er nogle af de hyppigste kræftformer både for mænd og kvinder over 45 år. kræft er den hyppigste kræftform for mænd i alderen år og den tredje hyppigste for mænd over 75 år. Kræft i tyk- og er den næst hyppigste kræftform for mænd over 45 år. For kvinder mellem 15 og 29 år er modermærke- og livmoderhalskræft de hyppigste kræftformer. Brystkræft er den hyppigste kræftform for kvinder over 30 år. Hos kvinder tiltager betydningen af kræft i tyk- og med alderen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

3 3 Tabel 1.1: Oversigt over de ti hyppigst forekommende kræftformer, mænd Aldersgruppe Total Rate 1) Prostata Svulster i urinblære Svulster i hjerne og nervesystem Lymfeknude, Non Hodgkin Nyre Modermærke, hud Mave Anden hud Øvrige Alle kræftformer ) Raten pr personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i 1980 Tabel 1.2: Oversigt over de ti hyppigst forekommende kræftformer, kvinder Total Aldersgrupper Rate 1) Bryst Livmoder Æggestok Modermærke, hud Livmoderhals Svulster i hjerne og nerve system Svulster i urinblære Anden hud Øvrige Alle kræftformer ) Raten pr personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i 1980

4 4 Figur 1.1 Antal tilfælde for de hyppigste kræftformer for de forskellige aldersgrupper MÆND KVINDER 0 14 år Lymfeknude, Non-Hodgkin 6 Lymfeknude, Non- Hodgkin 3 Leukæmi 17 Leukæmi 19 Hjerne og hjernehinde 32 Hjerne og hjernehinde år Lymfeknude, Hodgkin 22 Hjerne og hjernehide 30 Hjerne og hjernehinde 34 Livmoderhals 37 Testikel 74 Modermærke år Hjerne og hjernehinde 51 Modermæke 97 Modermærke 59 Livmoderhals 171 Testikel 148 Bryst 349 Bemærk forskellige inddelinger imellem figurene. (forsættes) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

5 5 Figur 1.1 Antal tilfælde for de hyppigste kræftformer for de forskellige aldersgrupper (forsat) MÆND KVINDER år Urinblære Bryst år Prostata Bryst 1146 Over 75 år Prostata 694 Bryst 740 Bemærk forskellige inddelinger imellem figurene.

6 Tabel 1.3: Oversigt over de hyppigste forekommende kræftformer, fordelt efter Københavns og Frederiksberg kommuner og amter. Mænd Total Prostata Svulster i urinblære Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Tabel 1.4: Oversigt over de hyppigste forekommende kræftformer, fordelt efter Københavns og Frederiksberg kommuner og amter. Kvinder Total Bryst Livmoder Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele Landet ) Raten pr personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

7 7 Landsfordelingen Udviklingen de sidste 20 år Tabel 1.3 og Tabel 1.4 giver en oversigt over de hyppigste kræftformers fordeling på Københavns og Frederiksberg kommuner og amterne. Der kan være relativ stor variation i antallet af kræfttilfælde for de enkelte amter og kommuner fra år til år på grund af de små befolkningsgrupper i amterne og de forskellige kræftsygdomme relative sjældenhed. Af samme grund er raterne for amterne og kommunerne ikke udregnet. Tabel 1.5 og Tabel 1.6 viser udviklingen i antallet og den standardiseret rate for de hyppigste kræftformer. Bemærk at både raterne og antallene tilfælde per år for perioden er forskellige fra antallene og raterne for det enkelte år For mænd har lungekræft været faldende siden perioden Niveauet er nu lavere end niveauet i perioden Mavekræft har haft en faldende tendens siden Cancerregisterets start i 1943, og antal tilfælde per år er nu nede på 359 for den sidste 5-års periode. Tendensen er stigende både for modermærkekræft og lymfeknudekræft af Non-Hodgkin typen på trods af et lille fald fra 1995 til For alle kræftformer samlet har der været en stigende tendens, der dog er fladet ud for de sidste to perioder. Den lille års stigning i kræft i tyk- og og prostata afspejles ikke i 5 års opgørelsen. For kvinderne stiger tendensen både for bryst- og lungekræft. Tendensen for livmoderhalskræft har været faldende, for tyk- og skræft let faldende, medens den for livmoder- og æggestokkekræft stort set har været uændret. Modermærke kræft er som hos mændene stigende. For alle kræftformer samlet er der forsat en stigende tendens. Tabel 1.5: Oversigt over udviklingen i kræft set på udvalgte 5-års perioder. Mænd Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) , , , , , , , ,12 Prostata , , , ,90 Svulster i urinblære , , , ,19 Lymfeknude, Non- Hodgkin 213 9, , , ,64 Nyre , , , ,71 Modermærke, hud 187 7, , , ,05 Mave , , , ,77 Alle kræftformer , , , ,41 1) Det gennemsnitlige antal pr. år. 2) Raten pr personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i 1980.

8 Tabel 1.6: Oversigt over udviklingen i kræft set på udvalgte 5-års perioder. Kvinder Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Bryst , , , , , , , , , , , ,61 Livmoder , , , ,28 Æggestok , , , ,80 Modermærke, hud , , , ,96 Livmoderhals , , , ,79 Svulster i hjerne og hjernehinde , , , ,03 Svulster i urinblære , , , ,56 Alle kræftformer , , , ,43 1) Det gennemsnitlige antal pr. år. 2) Raten pr personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i danskere levede d. 31. december 1996 med kræft Figur 1.2 og Figur 1.3 viser hvor mange danskere der den 31. december 1996 levede med en af de hyppigst forekommende kræftformer fordelt efter diagnoseperiode. Tabel 1.5 og Tabel 1.6 viser også hvor mange der blev diagnosticeret i de samme perioder. I alt var der danskere, fordelt på mænd og kvinder, der levede med en kræftdiagnose d. 31. december Af disse levede mænd og kvinder med anden hudkræft en modermærkekræft. Af Figur 1-2, Figur 1-3, Tabel 1.7 og Tabel 1.8 kan man få indtryk af hvor relativ ondartede de forskellige kræftformer er. For både mænd og kvinder illustreres den dårlige prognose på både lang og kort sigt ved lungekræft. For tarm- og prostatakræft, gælder at relativ mange tilfælde optræder i de ældre aldersgrupper. Disse kræftformer har en stor alders betinget dødelighed, som påvirker langtidsoverlevelsen. Brystkræft har en relativ god prognose på både kort og længere sigt, som tildels kan skyldes at yngre aldersgrupper også rammes hårdt. For livmoder- og livmoderhalskræft får man ligeledes indtryk af muligheden for langtidsoverlevelse. Også her påvirker den yngre alder på diagnosetidspunktet billedet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

9 9 Figur 1.2 Oversigt over de ti hyppigste kræftformer for mænd, der levede med kræft den 31. december Prostata Urinblære Svulster i hjerne og hjernehinde Lymfeknude, Non- Hodgkin Nyre Modermærke, hud Mavesæk Tabel 1.7. Antal diagnosticeret og i live d., Mænd. % angiver hvor mange % der er i live d. 31. december 1996 ud af det samlede antal diagnosticeret. Før Diagnosticeret Diagnosticeret Antal Antal Antal % Antal Antal % Prostata Svulster i urinblære Svulster i hjerne og hjernehinde Lymfeknude, Non- Hodgkin Nyre Modermærke, hud Mavesæk

10 10 Figur 1.3 Oversigt over de ti hyppigste kræftformer for kvinder, der levede med kræft den 31. december Bryst Livmoder Æggestok Modermærke, hud Livmoderhals Svulst i hjerne og nervesystem Svulst i urinblære Tabel 1.8. Antal diagnosticeret og i live d., Kvinder. % angiver hvor mange % der er i live d. 31. december 1996 ud af det samlede antal diagnosticeret. Før Diagnosticeret Diagnosticeret Antal Antal Antal % Antal Antal % Bryst Livmoder Æggestok Modermærke, hud Livmoderhals Svulster i hjerne og hjernehinde Svulster i urinblære Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

11 11 Mere detaljerede tal for Cancerregisteret 1996 vil blive trykt i publikationen "Cancer Incidence in Denmark 1996", der vil udkomme i serien Sundhedsstatistikken 1999.