Skibsfarten i tal maj 2014

Transkript

1 Skibsfarten i tal maj 214

2 ORIENTERING FRA DANMARKS REDERIFORENING MAJ 214. Positive tendenser hos danske rederier trods skuffende global økonomisk udvikling Den globale økonomi har siden 27 ikke arbejdet i højeste gear. Dansk søfart har til trods for svære betingelser, med undtagelse af 29, derimod vist vejen frem for dansk erhvervsliv i perioden siden 27. Allerede i 21 genvandt dansk shipping det meste af valutaindsejlingen til Danmark som blev tabt i 29, og danske rederier satte i 212 og 213 rekord med hhv. 195 mia. kr. og 21 mia. kr. i valutaindsejling. Begge disse år svarede det til lige under 2 procent af Danmarks samlede eksport, og mere end 5 procent af tjenesteeksporten. Dermed er søtransport fortsat Danmarks største eksporterhverv, og det endda med en stor margen. Udviklingen skyldes danske rederiers evne til at omstille sig til et marked med svagere vækst og effektivisere driften af handelsflåden og er sket til trods for, at 213 ikke leverede den forventede fremgang i økonomien og at fragtraterne fortsat ligger på meget lave niveauer på tværs af segmenterne. Skibsfarten er som altid afhængig af global vækst, så i tider med svag vækst er det endog meget positivt, at den danske handelsflåde fortsætter med at udvikle sig positivt. Dette vidner om, at erhvervspolitiske tiltag virker og gode rammevilkår fortsat vil være nødvendigt for at danske rederier kan bevare deres position som nogle af verdens mest effektive og pålidelige rederier. Størrelsen af den danskflagede handelsflåde steg fra 12,3 mio. BT til 12,5 mio. BT, mens DWT næsten er uændret med 14,7 mio. Den danskflagede handelsflåde talte d. 1. maj 629 fartøjer, hvilket er en lille nedgang siden november 213, hvor tallet var 633. Den danskopererede handelsflåde faldt fra 88 mio. DWT til 82,2 mio. DWT bl.a. som følge af, at de frasolgte skibe i perioden har været væsentligt større end kontraheringerne. Danmark er, til trods for et fald i opereret tonnage, stadig blandt verdens største søfartsnationer. Danske rederiers nybygningsprogram voksede betragteligt mellem november 213 og maj 214. Således er der nu 15 fartøjer på bestilling mod 83 i november, hvilket resulterer i 4,7 mio. BT og DWT. Erfaringer viser, at en stor andel af danske rederiers nybygninger kommer under dansk flag. Ved henvendelse kontakt da venligst: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk, D , M Afdelingschef Jacob K. Clasen, jc@shipowners.dk, D , M Økonom Rasmus With, rw@shipowners.dk, D , M

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side. Udviklingen i søfart siden november Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden Danmark 2.1 Den danske handelsflådes udvikling Ændringer i den danske handelsflåde Den danske handelsflådes beskæftigelse Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 5 Verden 2.6 Verdenstonnagens geografiske fordeling (handelsskibe) Verdenshandelsflådens fordeling efter flagstat Verdenshandelsflådens fordeling på ejerens domicil Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt ejerens domicil Verdenshandelsflådens fordeling på operatørens domicil Verdenshandelsflådens fordeling efter type samt operatørens domicil Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper Dansk andel af diverse skibstyper EU-landenes handelsflåder / udvikling i største europæiske handelsflåder Verdens 25 største rederier Verdens 25 største operatører Skibsbygning Danmark 3.1 Rederiernes nybygningsprogram Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Rederiernes årlige kontraheringer Den danske handelsflåde fordelt på byggeland 12 Verden 3.5 Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på rederiernes domicil Økonomiske nøgletal 4.1 Skibsfartens valutaindsejling Søfartens betydning for dansk økonomi Udviklingen i verdensøkonomien Udviklingen i fragtrater 5.1 Charterrater for tankskibe Charterrater for tørlastskibe Baltic Dry Index Liniefart - container freight index Charterrater for containerskibe Beskæftigelsen i erhvervet 6.1 Søfarende på danske skibe Direkte og indirekte beskæftigelse i Det Blå Danmark Verdenshandelen ad søvejen 7.1 Verdenshandelen ad søvejen - olie-, bulk- og containertransport Søtransport af vigtige bulkvarer Verdenshandelens bevægelser Godsomsætning i de største havne Containeromsætning i de største havne Bunkerpris 8.1 Udviklingen i bunkerpriser samt råoliepris Miljø og transportpriser 9.1 Sammenligning af miljøbelastning ved transport Transportlængde i forhold til CO 2 -udledning Priseksempler på søtransport Tanktransport og oliespild Reduktion af CO 2 -udledning Fremtidige krav til SOx og NOx reduktion Pirateri 1.1 Pirateri ved Somalia Pirateri i verden 25 Ordliste 26 Kildehenvisninger og noter 27 2

4 1: Nøgletal for den danske handelsflåde Størrelsen af den danske handelsflåde Andel (BT) af verdenshandelsflåden, der sejler 1. maj 214 under dansk flag pr. 1. maj 214 Procent Antal skibe 629 Containerskibe 4,18 TDW (mio.) 14,6 General cargo skibe,6 BT (mio.) 12,6 Passagerskibe, færger,3 Ro-Ro skibe 3,8 Gastankere,39 Produkt- og kemikalietankskibe 3,12 Olietankskibe,13 Beskæftigelsen af den danske handels- Tankskibe i øvrigt,16 flåde (procentfordelt BT) 1. maj 214 Tørlast mv.,5 Liniefart 7 I alt 1,15 Trampfart 5 Tankfart 25 Danske rederiers valutaindsejling Valutaindsejling 213 (mia. kr.) 21 Danske rederiers nybygnings- % af Danmarks samlede valutaindtjening 19 program pr. 1. maj 214 ca. Antal skibe 15 Samlet dansk beskæftigelse i danske rederier ca. 25. TDW (mio.) 4,7 BT (mio.) 4,7 Samlet værdi (mia. kr.) 41 Vigtigste markeder for danske rederier (%) EU 25 Nordamerika 15 Østasien, Japan 15 Kina inkl. Hong Kong 2 Dansk-opereret skibsfart - mio. TDW Dansk flag 14,6 Andre flag 2,5 Indch artret 47,1 I alt 82,2 For statistiske oplysninger kontakt: Økonom Rasmus With, rw@shipowners.dk, tlf *Kildehenvisninger til tabeller findes bagerst i publikationen. 3

5 2: Størrelse og sammensætning af handelsflåden Tabel 2.1: Den danske handelsflådes udvikling Hele flåden Tankskibsflåden Tørlastflåden Pr. 1. jan. Antal skibe BT (1.) TDW (1.) Antal skibe BT (1.) TDW (1.) Antal skibe BT (1.) TDW (1.) Maj Tabel 2.2: Ændringer i den danske handelsflåde Tilgang Afgang Nettotilgang År Antal skibe BT (1.) TDW (1.) Antal skibe BT (1.) TDW (1.) Antal skibe BT (1.) TDW (1.) Tabel 2.3: Den danske handelsflådes fartssegmenter Liniefart Trampfart Tankfart Tilsammen Pr. 1. jan. BT (1.) Pct. BT (1.) Pct. BT (1.) Pct. BT (1.) Pct , , , , , , , , , , , , , , , , 66 6, , , , , ,3 62 5, , , , , , , , Maj , 679 5, , Handelsflåden fordelt på fartttyper BT (1.) januar 23 - maj Maj Tankfart Trampfart Liniefart 214 4

6 Tabel 2.4: Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper 1. maj maj maj 214 Antal BT Antal BT Antal BT Skibstyper skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) Liniefart Containerskibe Ro-Ro skibe Andre skibe i liniefart Passagerskibe, færger I alt Trampfart Bulk-carriers Køleskibe Andre tørlastskibe m.v I alt Tankfart Supertankere 4 12 Produkttankere m.v Kemikalietankere Gastankere I alt Specialfart Kabelskibe Vagtskibe Bugser-, forsyningsskibe og andet I alt Hele flåden Tabel 2.5: Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 1. november 213 Alder Under 5 år 5-9 år 1-14 år år 2 år og mere Tilsammen Størrelse Antal BT Antal BT Antal BT Antal BT Antal BT Antal BT BT skibe (1) skibe (1) skibe (1) skibe (1) skibe (1) skibe (1) I alt BT i pct. 16,2 39,5 31,6 8, 4,6 1 5

7 Procent Tabel 2.6: Verdenstonnagens geografiske flagfordeling 1. juli januar 2 1. maj 214 BT Pct. BT Pct. BT Pct. (1.) (1.) (1.) EU ,53 Industrilande i øvrigt ,94 Åbne registre ,16 Østeuropa ,56 Dynamiske asiatiske lan ,61 Asien i øvrigt ,14 Latinamerika ,63 Afrika ,13 Ukendt ,3 I alt , Latinamerika Verdenshandelsflådens geografiske placering Afrika Ukendt 35 EU's andel af verdenshandelsflåden Asien i øvrigt Dynamiske asiatiske lande EU-28 Industrilande i øvrigt Åbne registre 1 5 Østeuropa 1. juli januar 2 1. maj 214 Tabel 2.7: Verdenshandelsflådens fordeling efter flagstat 1. maj 214 BT TDW BT Antal Nr. Flagstat (1.) (1.) i pct. skibe 1 Panama , Liberia , Marshall-øerne , Hong Kong , Singapore , Malta , Bahamas , Grækenland , Kina , Cypern , Japan , Italien , Isle Of Man , Storbritannien , Norge , Danmark , Tyskland , Sydkorea , Indonesien , Bermuda , Antigua & Barbuda , Indien , USA , Holland , Tanzania (Zanzibar) , Øvrige lande , Verdenstonnagen i alt ,

8 Tabel 2.8: Verdenshandelsflådens fordeling efter ejerens domicil 1. maj 214 Nr. Land BT TDW BT Antal (1.) (1.) i pct. skibe 1 Japan , Grækenland , Kina , Tyskland , USA , Sydkorea , Hong Kong , Singapore , Bermuda , Taiwan , Danmark , Norge , Storbritannien , Canada , Italien , Schweiz , Tyrkiet , Rusland , Indien , Frankrig , Iran , Indonesien , Belgien , Monaco , Holland , Øvrige lande , Verden i alt , Tabel 2.9: Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt ejerens domicil 1. maj 214 Container Tank Dry Bulk Stykgods og passager Nr. Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) 1. Tyskland Grækenland Japan Japan Japan Japan Grækenland USA Danmark Bermuda Kina Norge Grækenland Kina Sydkorea Tyskland Kina USA 16.6 Hong Kong Kina Schweiz Norge Tyskland Italien Taiwan Sydkorea Taiwan Holland Singapore 9.91 Tyskland USA Sverige Frankrig 7.48 Singapore Bermuda 9.71 Sydkorea Storbritannien 5.79 Storbritannien Singapore 9.9 Hong Kong Hong Kong Canada Storbritannien 7.64 Grækenland Sydkorea 4.81 Rusland 8.48 Tyrkiet Rusland Canada 4.51 Danmark 8.98 Indien Isle Of Man USA Iran Italien Indonesien Israel Hong Kong 7.69 Brasilien 4.64 Tyrkiet Kuwait 2.74 Saudi Arabien Monaco Singapore Cypern 1.82 Italien Belgien Stobritannien Monaco Indien Canada 3.15 Schweiz Isle Of Man Qatar Norge Malaysia Indonesien Belgien Danmark Finland Chile 1.62 Malaysia Isle Of Man Danmark Iran 976 Taiwan 4.84 Cypern Bermuda Holland 942 Tyrkiet Schweiz 1.88 Cypern Tyrkiet 836 U.A.E Indonesien Taiwan Bermuda 673 Indonesien 4.56 Thailand Vietnam Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Verden i alt

9 Tabel 2.1: Verdenshandelsflådens fordeling på operatørens domicil 1. maj 214 Nr. Land BT TDW BT Antal (1.) (1.) i pct. skibe 1 Japan , Grækenland , Kina , Tyskland , USA , Singapore , Danmark , Sydkorea , Hong Kong , Storbritannien , Schweiz , Taiwan , Norge , Frankrig , Italien , Bermuda , Tyrkiet , Rusland , U.A.E , Belgien , Brasilien , Indien , Indonesien , Holland , Iran , Øvrige lande , Verden i alt , Tabel 2.11: Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt operatørens domicil 1. maj 214 Container Tank Dry Bulk Stykgods og passager Nr. Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) 1. Danmark Grækenland Japan Japan Schweiz Singapore Grækenland USA Tyskland USA Kina Norge Kina Japan Tyskland Kina Taiwan Storbritannien Sydkorea Tyskland Japan Danmark Hong Kong Sydkorea Frankrig Kina Singapore Italien Sydkorea Norge Taiwan Holland USA Sydkorea Schweiz Storbritannien Singapore 7.11 Bermuda Danmark Indonesien Hong Kong U.A.E USA Hong Kong Israel 3.11 Qatar Storbritannien Rusland Kuwait Rusland 8.26 Brasilien Tyrkiet Chile Iran Norge 6.75 Grækenland Grækenland Hong Kong 6.31 Tyrkiet Singapore Holland 1.34 Indien Belgien Danmark Storbritannien Tyskland Indien Bermuda Belgien 1.19 Taiwan Italien 4.78 Finland Indonesien 1.59 Italien 4.44 Canada Sverige Iran 977 Indonesien Monaco Vietnam Brasilien 619 Belgien Bermuda Frankrig U.A.E. 568 Malaysia 3.52 Indonesien Belgien Tyrkiet 541 Tyrkiet Holland Taiwan Cypern 415 Brasilien Vietnam 1.52 Fillippinerne Indien 397 Saudi Arabien Frankrig 1.47 Spanien 1.5 Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Verden i alt

10 Tabel 2.12: Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper 1. maj BT Nr. Flagstat Tank Bulk Container Stykgods Andet/Pass. I alt 1. Panama Liberia Marshall-øerne Hong Kong Singapore Malta Bahamas Grækenland Kina Cypern Japan Italien Isle Of Man Storbritannien Norge Danmark Tyskland Sydkorea Indonesien Bermuda Antigua & Barbuda Indien USA Holland Tanzania (Zanzibar) Øvrige lande Verdenstonnagen i alt Tabel 2.13: Dansk andel af diverse skibstyper 1. maj 214 (se note) Under dansk flag Verden i alt Dansk andel Antal BT Antal BT i pct. Skibstyper skibe (1.) skibe (1.) (Tonnage) Containerskibe ,18 General cargo skibe ,6 Passagerskibe, færger ,3 Ro-Ro skibe ,8 Gastankere ,39 Produkt- og kemikalietankskibe ,12 Olietankskibe ,13 Tankskibe i øvrigt ,16 Tørlast mv ,5 I alt ,15 BT (1.) Verdenshandelsflådens udvikling

11 Index Tabel 2.14: EU-landenes handelsflåder 1. januar 214 Antal BT TDW Nr. Flagstat skibe (1.) (1.) 1. Malta Grækenland Cypern Italien Storbritannien Tyskland Danmark Holland Frankrig Belgien Sverige Spanien Finland Portugal Kroatien Luxemborg Litauen Estland Letland Irland Bulgarien Rumænien Polen Slovakiet 25. Østrig 26 Ungarn 27 Tjekkiet 28 Slovenien EU i alt EUs ti største handelsflåder ekskl. indbefragtede og fremmedflagede skibe BT (1.), 1. januar Malta Grækenl. Cypern Italien UK Tyskland Danmark Holland Frankrig Belgien 25 2 Udvikling i de største europæiske nationale handelsflåder indekseret Danmark ~ Danmark Norge Sverige Grækenland Italien Storbrit. Tyskland Frankrig Holland 1

12 Tabel 2.15: Verdens 25 største rederier på ejet tonnage 1. maj 214 Rang Rederi (Gruppe) Kontrolleret fra Antal skibe BT TDW 1 NYK Line Japan Mitsui OSK Lines Ltd Japan COSCO Kina A.P. Møller-Mærsk A/S Danmark China Shipping Group Co Kina MSC Mediterranean Shipping Co Schweiz Kawasaki Kisen Kaisha Ltd Japan Anangel Shipping Enterprises Grækenland Shoei Kisen Kaisha Ltd Japan Carnival Corp USA Teekay Corp Canada NITC Iran SOVCOMFLOT Rusland CMA CGM Holding & Co SAS Frankrig Hanjin Shipping Holdings Co Sydkorea Nissen Kaiun Co Ltd Japan Zodiac Maritime Agencies Ltd Storbritannien Neptune Orient Lines Ltd Singapore Sammy Ofer Group Monaco SOGM Monaco Claus-Peter Offen Reederei Tyskland Peter Doehle Schiffahrts-KG Tyskland SK Shipping Co Ltd Sydkorea Evergreen Marine Corp Taiwan Dynacom Tankers Management Ltd Grækenland ER Schiffahrt GmbH & Cie KG Tyskland Total Øvrige rederier Verden total Tabel 2.16: Verdens 25 største rederier på opereret tonnage 1. maj 214 Rang Operatør (Gruppe) Kontrolleret fra Antal skibe BT TDW 1 A.P. Møller-Mærsk A/S Danmark NYK Line Japan China Shipping Group Co Kina Mitsui OSK Lines Ltd Japan MSC Mediterranean Shipping Co Schweiz Kawasaki Kisen Kaisha Ltd Japan COSCO Kina Oldendorff Carriers GmbH & Co Tyskland CMA CGM SA The French Line Frankrig Hanjin Shipping Co Ltd Sydkorea Evergreen Marine Corp Taiwan Huyndai Corp Sydkorea Hapag-Lloyd AG Tyskland APL Ltd Singapore NITC Iran Vale SA Brasilien Frontline Ltd Bermuda SwissMarine Services SA Schweiz D/S Norden A/S Danmark Orient Overseas Container Line Hong Kong SK Shipping Co Ltd Sydkorea Tankers UK Agencies Ltd Storbritannien Navig8 Pte Ltd Singapore Hamburg Süd Tyskland Pan Ocean Co Ltd Sydkorea Total Øvrige operatører Verden total

13 3: Skibsbygning Tabel 3.1: Danske rederiers nybygningsprogram 1. maj 214 Forventet Samlet pris mia. Antal skibe BT TDW leveringn DKK* I alt Tabel 3.2: Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Millioner kr År Nybygninger Secondhand I alt Salg Nettoinvesteringer Mio. kr Nettoinvestering til dansk flag Tabel 3.3: Danske rederiers årlige kontraheringer Byggepris År Antal skibe BT mio DKK* BT Årlige kontraheringer til dansk og udl. flag Tabel 3.4: Den danske handelsflåde fordelt på byggeland 1. maj 214 Byggeland Antal skibe BT (1.) BT (%) Danmark ,4 Sydkorea ,6 Kina ,2 Tyskland , Japan ,6 Taiwan ,4 Norge ,4 Andre lande ,3 Hele flåden , Handelsflådens byggesteder BT, 1. maj 214 Taiwan Japan Tyskland Kina Norge Andre lande Danmark * Der findes ikke data for alle skibe Sydkorea 12

14 Tabel 3.5: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland 1. maj maj maj maj 214 Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW Nr. Byggeland skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) 1 Kina Sydkorea Japan Filippinerne Brasilien Vietnam Rumænien Taiwan Indien Iran Andre lande I alt Tabel 3.6: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper 1. maj maj maj maj 214 Skibstype: Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) General cargo Containerskibe Roll-on/Roll-off Tankskibe Bulk-carriers I alt Tabel 3.7: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på ejerens domicil 1. maj 214 Gen. Cargo / Ro-Ro Containerskibe Tankskibe Bulkcarriers Alle skibstyper Nr. Rederiets Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW domicil skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) 1 Grækenland Kina Singapore Hong Kong Tyskland Japan Monaco Sydkorea Storbritannien Bermuda Marshall-øerne Taiwan Canada Norge USA Danmark Kuwait Panama Liberia Brasilien Andre lande I alt

15 4: Økonomiske nøgletal 4.1: Danske rederiers valutaindsejling fordelt på regioner (estimeret) Region Procent pr. region Danmark 2 Europa 25 Rusland 2 Afrika 7 Mellemøsten, Indien 1 Japan, Østasien i øvrigt 1 Kina inkl. Hong Kong 2 Australien, New Zealand 1 USA, Canada 15 Sydamerika 8 Mia. DKK Skibsfartens valutaindsejling Dollarkurs 25 9, 8, 2 7, 6, 15 5, 1 4, 3, 5 2, 1,, Valutaindsejling Dollarkurs Dollarkursen hænger tæt sammen med summen af valutaindsejlingen, da skibsfartstjenester typiskafregnes i amerikanske dollars. Indeks (1999=1) Indekseret valutaindsejling USD/EUR 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,,9,8,7,6,5 Valutaindsejling USD/EUR 14

16 Tabel 4.2: Søfartens betydning for dansk økonomi (se note) Søtransportens valutaindsejling (mia. kr.) Årlig ændring i valutaindsejlingen (%) Søtransportens andel af tjenesteeksporten Søtransportens andel af samlet eksport 8,86% 12,79% -28,35% 28,78%,56% 8,33% 3,8% 51,47% 37,57% 46,23% 51,95% 5,46% 5,97% 51,29% 19,51% 2,42% 17,71% 2,39% 19,2% 19,6% 19,81% Tabel 4.3: Udviklingen i verdensøkonomien (se note) Årlig ændring (%) Globalt BNP 3,5 1,5-2,5 4, 2,5 2, Produktion af handelsvarer 1,5,5-12, 14, 5,5 2,5 Global eksportvolumen 6, 1,5-12, 14, 5,5 2,5 Nordamerika 5, 1,5-15, 15, 6,5 4,5 Syd- og Centralamerika 3,5,5-8, 5,5 7,,5 Europa 4,, -14, 11, 5,5 1, CIS 2,5 7,5-5, 6, 2, 1,5 Asien 11,5 5,5-11, 23, 6,5 2,5 Global importvolumen 6, 1,5-13, 13,5 5, 2, Nordamerika 2, -2,5-15, 15, 4,5 1,5 Syd- og Centralamerika 17,5 13,5-16,5 23,5 13, 2,5 Europa 4, -1,5-14, 9,5 3, -2, CIS 2, 16,5-28, 18,5 17, 6,5 Asien 8, 4,5-7, 17,5 6,5 3,5 % Årlig ændring % Globalt BNP Produktion af handelsvarer Global eksportvolumen

17 5: Udviklingen i fragtrater Tabel 5.1: Charterrater for tankskibe Råolietankere Produkttankere VLCC LR2 ( TDW) Enkeltrejser/1. USD/dg Måned Januar , , Februar , ,3 Marts , , April , ,3 Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit , ,9 Tabel 5.2: Charterrater for tørlastskibe Capesize Panamax ( TDW) ( TDW) Enkeltrejser/1. USD/dg Måned Januar , , Februar , ,8 Marts , ,5 April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit , ,1 Tabel 5.3: Baltic Dry Index Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit BDI Baltic Dry Index Indeks (26=1)

18 Indeks (26 = 1) Tabel 5.4: Liner Trade - Container Freight Index Container (26 = 1) Måned Januar 9, 98, 62, 98, 114, 112,7 132, Februar 89, 95, 59, 14, 18, 112, 129, Marts 87, 92, 57, 111, 16, 13,6 138, April 88, 88, 56, 115, 12, 135, 133,1 Maj 89, 89, 53, 119, 13, 149, 127,8 Juni 93, 89, 53, 125, 13, 149, 125,6 Juli 96, 89, 6, 127, 16, 153, 135,9 August 98, 93, 65, 12, 16, 141, 13,8 September 11, 97, 69, 117, 18, 132, 13,5 Oktober 1, 9, 75, 19, 19, 13,2 127,3 November 99, 86, 75, 19, 17, 134,2 131,3 December 12, 73, 84, 111, 19, 137, 133,3 Gennemsnit 94,3 89,9 64, 113,8 16,8 134,6 131,2 Tabel 5.5: Charterrater for containerskibe 4.5 TEU 1.7 TEU 1. USD/dag Måned * Januar , ,3 Februar , ,3 Marts , ,3 April , ,5 Maj Juni Juli August September Oktober November , ,5 December , ,5 Gennemsnit , ,4 225 Charterrater - indekseret - container / tank / bulk Panamax bulk nåede indeks 5 i oktober 27 og maj /4.5 TEU container LR2 Tank2 Panamax bulk * Fra 214 er 3. TEU ændret til 4.5 TEU. Alle tidligere data gælder for 3. TEU. 17

19 6: Beskæftigelsen i erhvervet Tabel 6.1: Søfarende på danske skibe Pr. sept. Danske EU/ EØS* Andre udlændinge Tilsammen * # *) EU-12; EU-15 + EØS; EU-25 + EØS #) Søfartsstyrelsen har udsendt ændrede mønstringstal. En revideret beskæftigelsesstatistik er under udarbejdelse på baggrund af ny opgørelsesmetode fra Søfartsstyrelsen. Søfarende på danske skibe Danske EU/ EØS* Andre udlændinge Tabel 6.2: Direkte og indirekte beskæftigelse i Det Blå Danmark Industri Direkte Indirekte Tilsammen Skibsfart og maritime tjenester Bygning af skibe og både Udstyrsindustri Offshore-udvinding Fiskeri Det Blå Danmark i alt Det Blå Danmarks andel af dansk beskæftigelse i alt (%) 2,9 1,3 4,2 18

20 7: Verdenshandelen ad søvejen Tabel 7.1: Verdenshandelen ad søvejen Olie Årlig Bulk Årlig Andet Årlig Til- Årlig Container- Årlig Container - Årlig laster ændring laster ændring ændring sammen ændring kapacitet ændring transport ændring År (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (1. TEU) (pct.) (1. TEU) (pct.) Tabel 7.2: Søtransport af vigtige bulkvarer Millioner tons Råolie Olieprodukter Jernmalm Kul Korn Skibsfarten står for 8-9 % af den samlede volumen af verdenshandelen Verdenshandelen ad søvejen Mio. tons, Olie Bulk Andet 1. TEU Containertransport og containerkapacitet TEU Container - transport (1. TEU) Container- kapacitet (1. TEU) 19

21 Tabel 7.3: Verdenshandelens bevægelser Hovedruter for containertrafik, produkttank og bulk Asien- Nordamerika 21% Hovedruter for containertrafik (målt i teu-sømil) Asien-Europa 26% Andre shortsea ruter 9% Andre deepsea ruter 18% Europa- Nordamerika 4% Asien-Afrika 6% Asien- Latinamerika 7% Interasiatisk shortsea 6% Interasiatisk deepsea 3% Andre ruter 49% Hovedruter for produkttankere (målt i ton-sømil) Nordamerika- Europa 4% Asien-Europa 3% Asien- Latinamerika 4% Europa-Asien 3% Nordamerika- Asien 8% Europa- Nordamerika 8% Inter-asiatisk 9% Mellemøsten- Asien 9% Mellemøsten- Europa 3% Nordamerika- Europa Latinamerika- 3% Europa 6% Afrika-Europa 3% Nordamerika- Asien 6% Hovedruter for capesize bulk (målt i ton-sømil) Asien-Europa 5% Australien- Asien 23% Afrika-Asien 8% Interasiatisk shortsea 8% Interasiatisk deepsea 5% Latinamerika- Asien 33% 2

22 1. enheder Tabel 7.4: Total godsomsætning i de største havne (mio. tons) årlig gns. vækst Rang Havn Land Enhed (%) Top 1 1 Shanghai Kina mt 511,4 55,8 534,4 59,4 644,8 6, 2 Singapore Singapore ft* 515,5 472,3 51,6 531, ,1 3 Tianjin Kina mt 265,2 381,1 416,9 459, ,9 4 Rotterdam Holland mt 421,1 387, 429,9 434,6 441,5 1,2 5 Guangzhou Kina mt 347, 364, 425,6 431, 438 6, 6 Ningbo Kina mt 363,6 371,5 48,2 349,9 47,3 1, 7 Qingdao Kina mt 278,3 274,3 35,1 372, 364,6,1 8 Busan Korea ft* 241,7 226,2 263, 281,5 298,7 6,8 9 Port Hedland Australien mt 159,4 178,6 199, 246,7 288,4 16, 1 Hong Kong Kina mt 259,4 243, 267,8 277,4 269,3,9 Andre udvalgte havne 12 Houston USA mt 212,2 22, 262,8 261,7 246,9 -,2 17 Port Kelang Malaysia mt 152,3 137,6 168,6 193,7 195,9 6,5 18 Antwerpen Belgien mt 189,4 157,8 178,2 187,2 184,1 -,7 22 Xiamen Kina mt 97, 111, 129,3 14,9 155,1 12,4 28 Itaqui Brasilien mt 15,2 15, 118,1 128,9 133,5 6,1 31 Yokohama Japan ft* 141,8 115,5 129,6 121,3 121,4-3,8 33 Tanjung Pela. Malaysia mt 87,9 9,4 97,7 112,7 116,3 7,2 41 Richards Bay Sydafrika mt 84,5 77,6 85,1 86,4 9,2 1,6 46 Bremen/-haven Tyskland mt 74,6 63,1 68,7 8,6 84 3, - Fredericia Danmark mt 14,4 13,3 12,9 12,1 1,8-5, *Note: Visse havne angiver godstrafikken i ft (fragttons), som ikke umiddelbart kan sammenlignes med mt (metriske tons) (Se forklaring af fragttons i ordlisten) Tabel 7.5: Containeromsætning i de største havne (1. TEU) årlig gns. vækst Rang Havn Land (%) Top 1 1 Shanghai Kina , 2 Singapore Singapore ,7 3 Hong Kong Kina ,4 4 Shenzhen Kina ,7 5 Busan Korea ,1 6 Ningbo Kina ,8 7 Qingdao Kina ,3 8 Guangzhou Kina ,4 9 Dubai Ports U.A.E ,3 1 Tianjin Kina ,7 Andre udvalgte havne 13 Rotterdam Holland ,4 14 Hamburg Tyskland ,3 24 New York/NJ USA ,2 25 Tokyo Japan ,9 3 Algeciras Spanien ,2 35 Balboa Panama , 38 Santos Brasilien ,4 4 Bandar Abbas Iran ,1 48 St. Petersborg Rusland ,2 Århus Danmark , Omsætning i top 5 containerhavne fordelt på områder Kina Øvrige Asien Europa USA Øvrige havne 21

23 USD USD pr. ton 8. Udviklingen i bunkerpriser Tabel 8.1: Priser på IFO 18 cst. (tung brændselsolie) og MDO (diesel olie) i Europa og USA USD pr. ton Europa (inkluderer Hamburg, Rotterdam og Le Havre) Måned IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO Januar 54,3 833,3 714,5 982,1 646,7 978,3 616,8 928,6 Februar 612,3 919,7 76,3 1.37,1 671,8 1.23,3 Marts 668, 1.4, 769,8 1.53,4 651,8 941, April 735,3 1.47,7 758,7 1.33,9 633,3 891,5 Maj 662,3 957,3 716,9 972,5 613,6 888,6 Juni 664,3 916, 641, 872,6 623,3 891,6 Juli 717,3 1.6,7 654,5 95,2 637,7 926,5 August 74,3 962, 696,7 979, 639,3 952,8 September 694, 951,7 715, 1.21,3 643,8 957,3 Oktober 698,3 993,3 695, 125, 633,1 949,6 November 697,7 984,7 635,4 97,4 627, 934,3 December 677,3 961, 621, 956,8 635,2 956,8 Gennemsnit 672,62 964,45 698,23 984,11 638,5 94,97 616,8 928,6 USA (inkluderer Los Angeles, Houston og New York) Måned IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO Januar 554,7 831,7 715,3 99,8 682,3 1.34,4 671,8 978,6 Februar 643,3 928,3 753,3 1.48,1 76,6 1.74,3 Marts 679, 1.8,7 764,8 1.7,7 658,3 1.13,7 Arpil 79,7 1.54, 754, 1.49,5 649,6 99,1 Maj 661,7 961,7 722,9 1.28,3 644, 986,1 Juni 667,3 97, 627,8 931,6 636,5 969,6 Juli 711,3 1.15, 634,6 957,3 649,7 979,3 August 67, 961,7 68,3 99, 653,3 1.6,5 September 672,3 968,3 711,7 1.71,7 66,7 1.15,9 Oktober 696,7 1.11,3 694,7 171,7 657,6 99,1 November 659,7 988,3 684,8 13,3 661,5 982,6 December 68,3 975, 659,6 125,1 675,8 993,5 Gennemsnit 667,17 972,83 7, ,9 661,33 1.3,1 671,8 978,6 14, Udvikling i bunkerpriser , 1, 8, 6, 4, 2,, ifo eur ifo usa mdo eur mdo usa Råoliepris pr. tønde - Brent - årligt gennemsnit , 12, 1, 8, 6, 4, 2,,

24 gram pr. ton-km 9. Miljø og transportpriser Tabel 9.1 Sammenligning af miljøbelastning ved transport Udledning af gasser for luft-, land- og søtransport 7 6 5, ,79 3 2,6 2 1,8,4,54,6,15,12,3,9,36 CO2 (x1) NOx (Kvælstofilte) CO (Kulilte) SOx (Svovlilte) Fly Lastbil Gen. cargo skib Tabel 9.2: Transportlængde pr. kg udledt CO2 Så langt kommer 1 ton last per kg udledt CO2 Fragtfly Godstog Lastbil Ro-Ro lastskib Stykgodsskib Containerskib (Panmax) Mindre produkttankskib Bulkskib (Panmax) Triple-E cont. skib Supertanker 1, km Tabel 9.3: Priseksempler for transport af varer mellem USA og Asien eller Europa og Asien Udsalgspris Søtransport Transport Enhed Vareart (USD) (USD) i pct. TV apparat 1 stk. 7, 1, 1,43 DVD-afspiller 1 stk. 2, 1,5,75 Støvsuger 1 stk. 15, 1,,67 Spiritus 1 flaske 3,,15,5 Kaffe 1 kg 15,,15 1, Småkager 1 pakke 3,,5 1,67 Øl 1 dåse 1,,1 1, 23

25 Tabel 9.4: Tanktransport og oliespild Milliarder ton-sømil Global olietransport ad søvejen og tilfælde af oliespild Olietransport ad søvejen (ton-sømil) Antal oliespild pr. år > 7 tons Antal Tabel 9.5: Reduktion af CO 2 udledning Danske rederiers relative CO 2 reduktion (%) Relativ reduktion siden 28 i % Årstal Brændstofforbrug i mio. tons CO2 udledning i mio. tons Dødvægtstonnage i mio. tons CO2 udslip / dødvægt,88,78,74,66,54,43 Tabel 9.6: Fremtidige krav til SOx og NOx reduktion Pct Reduktionskrav for udledning SOx - Globalt SOx - Emissionskontrolområder NOx - Nye motorer - Emissionskontrolområder NOx - Nye motorer - Globalt 24

26 Tabel 1.1 Pirateri ved Somalia 3 Piraterihændelser Adenbugten, Rødehavet, Indiske Ocean v. Somalia Q1 Forsøg Skud afgivet Bording Kapring Total Somalia Q1 Alle hændelser Forsøg Skud afgivet Bording (u.kapring) Kapringer Tabel 1.2 Pirateri i resten af verden 3 Piraterihændelser hele verden (ekskl. Somalia) Q1 Forsøg Skud afgivet Bording Kapring Total Verden Somalia Q1 Alle hændelser Forsøg Skud afgivet Bording (røveri) Kapringer

27 Ordliste Bugser- og forsyningsskib - Skib som arbejder i offshore-industrien med bl.a. håndtering af ankrene, der holder boreplatforme på plads. Bareboatcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib uden mandskab for typisk en længere periode. Liniefart - Betegnelse for skibe i regelmæssig trafik mellem bestemte havne. LR (Long Range) Produkttankskibe til transport af raffinerede olieprodukter i størrelsesordenen TDW. Olietankskib - Skib som fragter råolie og olieprodukter. BT - Måleenheden for et skibs bruttotonnage, et rummål, der omfatter samtlige skibets Panamax Skib i størrelsesordenen 6.- lukkede rum. 1 BT er 1 kubikfod / 2,83 m 3 8. tdw. Den største skibstype som kan passere gennem Panama Kanalen. Bugser- og bjærgningsskib m.v. - Skib som hjælper andre skibe ind og ud af havne samt udfører bjærgninger af nødstedte skibe. Produkttanker - Skib som fragter raffinerede olieprodukter. Bulk carrier - Skib som er specielt indrettet til transport af massegods, f.eks. kul og korn. Bunkers - Betegnelsen for et skibs brændstof, typisk olie. Reefer - Se køleskib. Ro-Ro skib - skib hvor al lasten køres om bord og i land via ramper vha. lastbiler eller specialkøretøjer. Selve lasten er ofte køretøjer. Capesize Bulk carrier i størrelsesordenen Tankfart - transport af flydende last med skibe tdw. i fri fart, som typisk hyres til enkeltrejser (voyage charter). Containerskib - Skib som fragter containere i lastrum specielt indrettet hertil ved hjælp af TDW - Dødvægtstonnage angiver skibets lodrette spor til styring af containerne under lasteevne, dvs. maksimal ladning og brændstof lastning og losning samt fastholdelse under i fuldt udrustet tilstand ved nedlastning til selve transporten. sommerfribordsmærke. Cross trades - Transport af gods mellem tredje lande, dvs. ikke til/fra skibets flagstat. Dry Bulk - Gods som fragtes af bulk carriers f.eks.malm, kul og korn - modsat tanklast. EØS - er samlebetegnelsen for alle EU-landene + EFTA-landene Norge, Island og Lichtenstein. Fragttons (ft.) - Det mål, som fragten beregnes af. Kan være rummål, f.eks. kubikmeter, eller vægt, f.eks metriske tons. Gastanker - Skib som fragter flydende gasser. Timecharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab for en aftalt periode. Trampfart - Betegnelse for skibe i fri fart, som medtager enten fulde laster eller flere partlaster mellem havne, som ikke følger en fast rute. Tripcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab til enkeltrejser. Vagtskib - Skib der arbejder som stand-by sikkerhedsfartøj i offshore-industrien med bl.a. redning, brandslukning, affaldshåndtering etc. General Cargo - Stykgods. VLCC (Very Large Crude Carriers) Råolietankere i størrelsesordenen 28. Kabelskib - Skib som nedlægger og reparerer 35. TDW. Råolietankerne kan ikke passere søkabler. Suez Kanalen. Kemikalietanker - Skib som fragter kemikalier. Køleskib - Skib som fragter nedkølede og frosne varer, så som frugt, grønt, kød og fisk. Worldscale - Fragtindeks baseret på indtjeningen for tankskibe på en række fastlagte standardruter. Indtjeningen på disse ruter sættes lig Worldscale 1, og fragten aftales som en højere eller lavere worldscale. 26

28 Kildehenvisninger Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel 4.3 Tabel ; 5.5 Tabel Tabel Tabel Tabel 7.3. Tabel ; 8.1 Tabel Tabel 9.3 Tabel 9.4 Tabel Tabel Noter Tabel 2.6 Tabel OBS! Danmarks Rederiforening IHS-Fairplay (Sea-Web) Danmarks Rederiforening Danmarks Statistik og Danmarks Rederiforening World Trade Organization R.S. Platou Shipbrokers a.s ISL Bremen og Danske Bank Danmarks Rederiforening og Søfartsstyrelsen Alphaliner (containerkapacitet. Drewry Shipping Consultants (containertransport)) Global Insight iflg. Dansk Skibskredit ISL Bremen NTM (Swedish Network for Transport and the Environment) International Chamber of Shipping ITOPF (The International Tanker Owners Pollution Federation Limited), Lloyd's List Intelligence Danmarks Rederiforening ICC-CCS (International Chamber of Commerce) EU: EU-28 uanset optagelsestidspunkt. Øvrige industrilande: Øvrige OECD-lande samt Sydafrika og Israel. Åbne registre: Liberia, Panama, Bahamas, St. Vincent, Bermuda, Vanuatu, Marshall Islands, Honduras, Antigua & Barbuda, Gibraltar, Cayman Islands, Isle of Man, Belize, Barbados, Hollandske Antiller, Mongoliet, Comorerne, Cambodia, Libanon og Mauritius Dynamiske asiatiske lande: Singapore, Thailand, Malaysia, Taiwan, Hong Kong, Kina og Sydkorea. Det samlede antal skibe afviger i tabellerne fra f.eks. tabel 2.1, da en smallere definition på handelsskibe anvendes i opgørelsen af verdenshandelsflåden baseret på Lloyd's Register. Det betyder, at en række specialfartøjer er med i Rederiforeningens opgørelse af danske skibe, mens de ikke indgår i opgørelsen af verdenshandelsflåden. Tabel er statistik med en vis usikkerhed. Bl.a. omfatter den ikke kortere t/c samt udenlandske datterselskabers aktiviteter. Tabel er inklusive skibe over 1 BT. Fra november 212 udgaven er definitionen af ejerens og operatørens domicil ændret, således at det nu er det land, hvorfra aktiviteten kontrolleres, snarere end det land, hvor selskabet er indregistreret. Hvis et selskab er datterselskab i en større gruppe er det det land, hvor moderselskabet kontrolleres, der er bestemmende. Definitionen af land, hvor et selskab kontrolleres, er som fortolket af Sea-Web iht. ovenstående kildeangivelse Tabel 2.12 Tabel 3.2 Tabel 4.2 Tabel 4.3 EU-landenes handelsflåder: Storbritannien ekskl. Isle of Man, Holland ekskl. Hollandske Antiller, Spanien inkl. Kanariske Øer, Portugal inkl. Madeira. Investeringsbeløbene er delvist skønnede og omfatter ikke investeringer i offentligt ejede skibe eller containere, paller o.l. Den regionale fordeling er baseret på indberetninger fra danske rederier. Der sker løbende revision af tallene. Redaktion Økonom Rasmus With Danmarks Rederiforening Amaliegade København K. Tel: rw@shipowners.dk Fax: Hjemmeside: 27