Side 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3

Transkript

1 Skibsfarten i tal Maj 21 Dan m a r k s r e d e r i f o r e n i ng

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden Danmark 2.1 Den danske handelsflådes udvikling Ændringer i den danske handelsflåde Den danske handelsflådes beskæftigelse Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 5 Verden 2.6 Verdenstonnagens geografiske fordeling (handelsskibe) Verdenshandelsflådens fordeling efter flagstat Verdenshandelsflådens fordeling på ejerens domicil Verdenshandelsflådens fordeling på operatørens domicil Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper Dansk andel af diverse skibstyper EU-landenes handelsflåder 9 3. Skibsbygning Danmark 3.1 Rederiernes nybygningsprogram Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Rederiernes årlige kontraheringer Den danske handelsflåde fordelt på byggeland 1 Verden 3.5 Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på rederiernes domicil Danske rederiers indtjening 4.1 Skibsfartens valutaindsejling Danske rederiers valutaindsejling fordelt på regioner Betalingsbalancens løbende poster Udviklingen i fragtrater 5.1 Charterrater for tankskibe Charterrater for tørlastskibe Baltic Freight Index - Dollarkursens udvikling Liniefart - Container freight index Charterrater for containerskibe Beskæftigelsen i erhvervet 6.1 Søfarende på danske skibe Direkte og indirekte beskæftigelse i Det Blå Danmark Verdenshandelen ad søvejen 7.1 Verdenshandelen ad søvejen - olie-, bulk- og containertransport Søtransport af vigtige bulkvarer Verdenshandelens bevægelser Godsomsætning i de største havne Containeromsætning i de største havne Bunkerpris 8.1 Udviklingen i bunkerpriser samt råoliepris 2 9. Miljø og transportpriser 9.1 Sammenligning af miljøbelastning ved transport Transportlængde i forhold til CO 2 udledning Priseksempler på søtransport 21 Ordliste 22 Kildehenvisninger og noter 23 2

3 1: Nøgletal for den danske handelsflåde Størrelsen af den danske handelsflåde Andel af verdenshandelsflåden på udvalgte 1. maj 21 områder pr. 1. januar 21 Procent Antal skibe 561 Containerskibe 4,2 TDW (mio.) 13,9 Produkt- og kemikalietankere 3,2 BT (mio.) 11,2 Passagerskibe, færger 1,5 (Største tonnage nogensinde) Køleskibe 1, Danske rederier opererer i alt ca. 55 mio. tdw. Gastankskibe,9 Andel i alt 1,3 Beskæftigelsen af den danske handels- Handelsflådens gennemsnitsalder flåde (procentfordelt BT) 1. maj 21 Danmarks handelsflåde (år) maj 21 7,3 Liniefart 61 Verdenshandelsflåde (år) januar 21 1, Trampfart 6 Tankfart 33 Danske rederiers nybygnings- Danske rederiers valutaindsejling program pr. 1. maj 21 ca. Valutaindsejling 29 (mia. kr.) 14 Antal skibe 264 % af Danmarks samlede valutaindtjening 14 TDW (mio.) 9,8 BT (mio.) 6,6 Samlet værdi (mia. kr.) 61 Vigtigste markeder for danske rederier Beskæftigede på danske skibe september 29 Markedernes procentdel af bruttofragten Danske 9.9 Øvrige Skandinavien og EU 2.2 EU 27 Andre lande 5.7 USA 12 I alt 17.8 Østasien, Japan 15 Kina inkl. Hong Kong 15 Samlet beskæftigelse i danske rederier ca. 3. Dansk skibsfarts internationale placering Danske rederier ejer 3 % af verdenstonnagen 5-6 % af verdenstonnagen kontrolleres fra Danmark Danske rederier transporterer 1 % af verdenshandelen 3

4 2: Størrelse og sammensætning af handelsflåden Tabel 2.1: Den danske handelsflådes udvikling Hele flåden Tankskibsflåden Tørlastflåden Pr. 1. jan. Antal BT TDW Antal BT TDW Antal BT TDW skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) maj Tabel 2.2: Ændringer i den danske handelsflåde Tilgang Afgang Nettotilgang År Antal BT TDW Antal BT TDW Antal BT TDW skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) Tabel 2.3: Den danske handelsflådes beskæftigelse Liniefart Trampfart Tankfart Tilsammen Pr. 1. jan. BT Pct. BT Pct. BT Pct. BT Pct. (1.) (1.) (1.) (1.) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , 66 6, , maj , , , Handelsflåden fordelt på fartttyper BT (1.) januar 2 - maj maj 21 Liniefart Trampfart Tankfart 4

5 Tabel 2.4: Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper 1. januar januar maj 21 Antal BT Antal BT Antal BT skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) Skibstyper Liniefart Containerskibe Ro-Ro skibe Andre skibe i liniefart Passagerskibe, færger I alt Skibstyper Trampfart Bulk-carriers Køleskibe Andre tørlastskibe m.v I alt Skibstyper Tankfart Supertankere Produkttankere m.v Kemikalietankere Gastankere I alt Skibstyper Specialfart Kabelskibe Vagtskibe Bugser-, forsyningsskibe og andet I alt Hele flåden Tabel 2.5: Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 1. maj 21 Alder Under 5 år 5-9 år 1-14 år år 2 år og mere Tilsammen Størrelse Antal BT Antal BT Antal BT Antal BT Antal BT Antal BT BT skibe skibe skibe skibe skibe skibe I alt BT i pct. 4,5 35,5 15,3 4,7 4, 1 Den danske handelsflådes gennemsnitsalder målt på tonnage pr. 1. maj 21 Verdenshandelsflådens gennemsnitsalder målt på tonnage pr. 1. januar 21 7,31 år 1, år 5

6 Tabel 2.6: Verdenstonnagens geografiske fordeling (se note) 1. juli januar 2 1.januar 21 BT Pct. BT Pct. BT Pct. (1.) (1.) (1.) EU Industrilande i øvrigt Åbne registre Østeuropa og Balkan Dynamiske asiatiske lande Asien i øvrigt Latinamerika Afrika Ukendt I alt Østeuropa og Balkan Latinamerika Asien i øvrigt Dynamiske asiatiske lande Verdenstonnagens fordeling BT, 1. januar 21 Åbne registre Afrika Ukendt EU-27 Industrilande i øvrigt Procent EU-handelsflådens andel af verdenshandelsflåden juli januar 2 1.januar 21 Tabel 2.7: Verdenshandelsflådens fordeling efter flagstat 1. januar 21 (se note) BTe BTe Antal Nr. Flagstat (1.) i pct. skibe 1. Panama , Liberia , Marshall Islands , Hong Kong , Bahamas , Singapore , Grækenland , Malta , Kina , Cypern 2.9 2, Storbritannien , Italien , Tyskland , Norge , Japan , Sydkorea , Danmark , Antigua & Barbuda , Isle of Man , Bermuda 9.3 1, USA , Indien , Indonesien 6.871, Malaysia 6.647, Holland 6.345,8 743 Øvrige lande , Verdenstonnagen i alt ,

7 Tabel 2.8: Verdenshandelsflådens fordeling efter ejerens domicil 1. januar 21 (se note) Nr. Land BT BT Antal (1.) i pct. skibe 1. Japan , Grækenland , Tyskland , Kina , Sydkorea , USA , Danmark , Storbritannien , Hong Kong , Bermuda , Norge , Singapore , Taiwan , Italien , Panama , Rusland , Tyrkiet , Marshall Islands , Liberia , Indien , Bahamas , Forenede Arabiske Emirater 7.81, Cypern 7.635, Iran 7.614, Saudi Arabien 7.393, Øvrige lande , Verdenstonnagen i alt , Tabel 2.9: Verdenshandelsflådens fordeling efter operatørens domicil* 1. januar 21 (se note) Nr. Land BT BT Antal (1.) i pct. skibe 1. Japan , Grækenland , Kina , USA , Sydkorea , Danmark , Singapore , Tyskland , Storbritannien , Hong Kong , Norge , Taiwan , Schweiz , Bermuda , Italien , Liberia , Frankrig , Forenede Arabiske Emirater , Tyrkiet , Rusland , Indien , Marshall Islands , Iran , Belgien , Holland ,4 1.7 Øvrige lande , Verdenstonnagen i alt , * Ny statistik med en vis usikkerhed. Bl.a. omfatter den ikke kortere indchartringer og udenlandske datterselskabers aktiviteter. 7

8 Tabel 2.1: Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper 1. januar 21 (se note) 1. BT Nr. Flagstat Tankskibe Dry bulk Gen. Cargo Container Andre typer I alt 1. Panama Liberia Marshall Islands Hong Kong Bahamas Singapore Grækenland Malta Kina Cypern Storbritannien Italien Tyskland Norge Japan Sydkorea Danmark Antigua & Barbuda Isle of Man Bermuda USA Indien Indonesien Malaysia Holland Øvrige lande Verdenstonnagen i alt Tabel 2.11: Dansk andel af diverse skibstyper 1. januar 21 (se note) Under dansk flag Verden i alt Dansk andel Antal BT Antal BT i pct. Skibstyper skibe (1.) skibe (1.) (Tonnage) Containerskibe ,17 Produkt- og kemikalietankskibe ,17 Passagerskibe, færger ,47 Køleskibe ,98 Gastankere ,87 Ro-Ro skibe ,43 Olietankskibe ,25 General cargo skibe ,25 Bulk-carriers m.v ,1 I alt ,28 Verdenshandelsflådens udvikling BT (1)

9 Tabel 2.12: EU-landenes handelsflåder 1. januar 21 (se note) Antal BT TDW Nr. Flagstat skibe (1.) (1.) 1. Grækenland Malta Cypern Storbritannien Italien Tyskland Danmark Holland Frankrig Belgien Sverige Spanien Finland Portugal Luxembourg Bulgarien Litauen Estland Letland Slovakiet Rumænien Irland Polen Østrig Ungarn 26. Slovenien 27. Tjekkiet EU i alt EUs ti største handelsflåder excl. indbefragtede skibe BT (1.), 1. januar Grækl. Malta Cypern UK Italien Tyskland Danmark Holland Frankrig Belgien Note: Incl. indbefragtede skibe disponerer danske rederier ca. 4 mio. BT eller 55 mio. TDW 9

10 3: Skibsbygning Tabel 3.1: Danske rederiers nybygningsprogram 1. maj 21* (se note) Samlet Forventet Antal BT TDW byggepris levering skibe Mio. kr I alt * Danske rederiers bekræftede nybygningsordrer Tabel 3.2: Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Millioner kr År Nybygninger Secondhand I alt Salg Nettoinv Mio. kr (se note) Skibsinvesteringer til dansk flag Nybygninger og brugt tonnage Nybygninger Secondhand Tabel 3.3: Danske rederiers årlige kontraheringer Samlet Antal byggepris År skibe BT Mio. kr BT Årlige kontraheringer til dansk og udl. flag Tabel 3.4: Den danske handelsflåde fordelt på byggeland 1. maj 21 Bygget i: Antal BT BT skibe (1.) i pct. Danmark , Sydkorea , Kina ,3 Tyskland ,8 Japan ,3 Taiwan ,6 Norge ,3 Andre lande ,6 Hele flåden , Taiwan Japan Tyskland Kina Handelsflådens byggesteder BT, 1. maj 21 Norge Andre lande Danmark Sydkorea 1

11 Tabel 3.5: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland 1. januar januar januar 21 Nr. Byggeland Antal TDW Antal TDW Antal TDW skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) 1 Kina Sydkorea Japan Filippinerne Indien Vietnam Brasilien Rumænien Taiwan Ukraine Tyrkiet Tyskland Kroatien Iran Rusland Danmark Andre lande I alt De største skibsbygningsnationer, værfternes domicil TDW (mio.), 1. januar 21 Kina Sydkorea Japan Filippinerne Indien Tabel 3.6: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper 1. januar januar januar 21 Skibstype: Antal TDW Antal TDW Antal TDW skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) General cargo Containerskibe Roll-on/Roll-off Tankskibe Bulk-carriers I alt TDW (Million) De største skibsbygningsnationer, rederiernes domicil Grækenl. Japan Kina Tyskland Sydkorea Hong Kong Tabel 3.7: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på ejerens domicil 1. januar 21 (se note) Gen. Cargo / Ro-Ro Containerskibe Tankskibe Bulkcarriers Alle skibstyper Nr. Rederiets Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW domicil skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) 1 Grækenland Japan Kina Tyskland Sydkorea Hong Kong Taiwan Tyrkiet Danmark Singapore Brasilien Italien Panama Bermuda Arabiske Emirater Storbritanien Liberia Schweiz Norge Andre lande I alt Tallene i tabellerne 3.5, 3.6 og 3.7 afviger fra Danmarks Rederiforenings egen statistik 11

12 4: Danske rederiers indtjening 4.1: Skibsfartens valutalindsejling År Milliarder kroner Procent af Danmarks eksport : Danske rederiers valutaindsejling fordelt på regioner (Se note) Region Procent pr. region Danmark 2 Europa 27 Rusland 1 Afrika 7 Mellemøsten, Indien 1 Japan, Østasien i øvrigt 15 Kina inkl. Hong Kong 15 Australien, New Zealand 3 USA, Canada 12 Sydamerika 8 2 Skibsfartens valutaindsejling Mia. kr

13 Tabel 4.3: Betalingsbalancens løbende poster (se note) Millioner kroner Indtægter: Vareeksport fob Aflønning af ansatte Rejser Øvrige tjenester Løbende overførsler fra EU Formueindkomst Andre løbende overførsler Indtægter i alt Udgifter: Vareimport fob Aflønning af ansatte Øvrige tjenester Rejser Løbende overførsler til EU Formueindkomst Andre løbende overførsler Udgifter i alt Nettoindtægt i alt:

14 5: Udviklingen i fragtrater Tabel 5.1: Charterrater for tankskibe Råolietankere Produkttankere VLCC LR2 ( TDW) Enkeltrejser/1. USD/dg Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.2: Charterrater for tørlastskibe Capesize Panamax ( TDW) ( TDW) Enkeltrejser/1. USD/dg Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.3: Baltic Dry Index Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit DKK Dollarkursens udvikling årligt gennemsnit 8,5 7,5 6,5 5,38 5,5 4,

15 Tabel 5.4: Liner Trade - Container Freight Index Container (26 = 1) Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.5: Charterrater for containerskibe 3. TEU 1.7 TEU USD/dag Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Charterrater - indekseret - container / tank / bulk Index TEU container LR2 Tank Panamax bulk 15

16 6: Beskæftigelsen i erhvervet Tabel 6.1: Søfarende på danske skibe Pr. sept. Danske EU/ EØS* Andre udlændinge Tilsammen * *) EU12; EU15 + EØS; EU25 + EØS 11. Søfarende på danske skibe * Danske EU/ EØS* Andre udlændinge Tabel 6.2: Direkte og indirekte beskæftigelse i Det Blå Danmark Industri Direkte Indirekte Tilsammen Skibsfart Maritime tjenester Bygning af skibe og både Udstyrsindustri Offshore udvinding Fiskeri Det Blå Danmark i alt Det Blå Danmarks andel af dansk beskæftigelse i alt (%) 2,8 1,3 4,1 16

17 7: Verdenshandelen ad søvejen Tabel 7.1: Verdenshandelen ad søvejen Olie Årlig Bulk Årlig Andet Årlig Til- Årlig Container- Årlig Container Årlig laster ændring laster ændring ændring sammen ændring kapacitet* ændring transport ændring År (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (1. TEU) (pct.) (1. TEU) (pct.) * skibe over 3 BT Tabel 7.2: Søtransport af vigtige bulkvarer Millioner tons Råolie Olieprodukter Jernmalm Kul Korn Skibsfarten står for 8-9 % af den samlede volumen af verdenshandelen. 9. Verdenshandelen ad søvejen Mio. tons, Olie Bulk Andet 17

18 Tabel 7.3: Verdenshandelens bevægelser 29 - Hovedruter for containertrafik, produkttank og bulk Hovedruter for containertrafik (målt i teu-sømil) Andre ruter 25% Asien- Nordamerika 2% Europa- Nordamerika 3% Asien- Latinamerika 5% Asien-Afrika 5% Inter-asiatisk deepsea 6% Inter-asiatisk shortsea 7% Asien-Europa 29% Hovedruter for produkttankere (målt i ton-sømil) Andre ruter 36% Europa- Nordamerika 15% Inter-asiatisk 1% Nordamerika- Europa 4% Asien-Europa 4% Mellemøsten- Asien 9% Europa-Asien 9% Asien- Latinamerika 4% Europa-Afrika 4% Nordamerika- Asien 5% Latinamerika- Europa 7% Afrika-Europa 4% Nordamerika- Ásien 5% Afrika-Asien 6% Hovedruter for capesize bulk (målt i ton-sømil) Australien- Europa 5% Andre ruter 3% Australien- Asien 29% Interasiatisk shortsea 6% Interasiatisk deepsea 8% 18 Latinamerika- Asien 27%

19 Tabel 7.4: Total godsomsætning i de største havne (mio. tons) årlig gns. vækst Rang Havn Land Enhed (%) Top 1 % 1 Singapore Singapore ft* 393,4 423,2 448,5 483,6 515,5 7, 2 Shanghai Kina mt 379, 443,2 47,4 492,3 511,4 7,8 3 Rotterdam Holland mt 352,8 37,2 378,2 46,8 421,1 4,5 4 Tianjin Kina mt 26,2 245,1 257,6 39,5 265,2 15,4 5 Ningbo Kina mt 225,9 272,4 39,7 345,2 363,6 12,6 6 Guangzhou Kina mt 215,2 241,7 32,8 343,3 347, 12,7 7 Qingdao Kina mt 161,7 184,3 224,2 265, 278,3 14,5 8 Qinhuangdao Kina mt 15,3 167,5 24,9 248,9 274,8 16,3 9 Hong Kong Kina mt 22,9 23,1 238,2 245,4 259,4 4,1 1 Dalian Kina mt 145,2 176,8 2,5 222,9 263,2 16, Andre udvalgte havne 11 Busan Korea ft* 215, 217,2 217,9 243,6 241,7 3, 13 Nagoya Japan ft* 182,3 187,1 28, 215,6 218,1 4,6 15 Houston USA mt 182, 191,7 21,5 22,9 24,6 3, 17 Antwerpen Belgien mt 152,3 161,1 167,4 182,9 189,4 5,6 19 Los Angeles USA mt 162,1 169, 181,6 189,2 17, 1,2 25 Dubai Ports UAE mt 77,4 92,5 11, 13,9 143,5 16,7 29 Hamburg Tyskland mt 114,5 125,9 135,3 14,9 14,4 5,2 33 Itaqui Brasilien mt 77, 85,9 93,8 98,8 15,2 8,1 46 Novorossisk Rusland mt 65,5 7,8 8,9 79,3 81,6 5,7 Fredericia Danmark mt 16,7 17,1 16,1 15,3 14,4-3, *Note: Visse havne angiver godstrafikken i ft (fragttons), som ikke umiddelbart kan sammenlignes med mt (metriske tons) (Se forklaring af fragttons i ordlisten) Tabel 7.5: Containeromsætning i de største havne (1. enheder) årlig gns. Vækst Rang Havn Land (%) Top 1 1 Singapore Singapore , 2 Shanghai Kina ,4 3 Hong Kong Kina ,1 4 Shenzhen Kina ,6 5 Busan Korea ,5 6 Dubai Ports UAE ,9 7 Ningbo Kina ,1 8 Guangzhou Kina ,2 9 Rotterdam Holland ,9 1 Qingdao Kina ,2 Andre udvalgte havne 11 Hamburg Tyskland ,7 13 Antwerpen Belgien ,7 16 Los Angeles USA ,3 19 Tanjung Pela. Malaysia , 26 Tokyo Japan ,9 3 Gioia Tauro Italien ,7 33 Felixstowe UK ,7 37 Saigon Vietnam ,1 43 Vancouver Canada ,7 Århus Danmark ,7 14 Omsætning i top 5 containerhavne fordelt på områder 1. enheder Kina Øvrige Asien Europa USA Øvrige havne

20 8. Udviklingen i bunkerpriser Tabel 8.1: Priser på IFO 18 cst. (tung brændselsolie) og MDO (diesel olie) i Europa og USA USD pr. ton Europa (inkluderer Hamburg, Rotterdam og Le Havre) Måned IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO Januar 253,7 47,7 446, 739,7 269,7 53,3 59, 663,3 Februar 278, 483,3 446,3 766,3 283,3 41, 488,7 643,3 Marts 291,3 51,3 56,7 945,7 287,3 466,3 496, 65,3 April 332,3 557,7 551,3 979, 39,7 434,7 Maj 359,7 562, 571, ,7 369,7 466,7 Juni 371,7 599,7 671, , 419,7 557, Juli 44, 615,3 72, 1.155,7 415,7 531, August 397,7 65,3 642,3 985, 45, 581,3 September 42,7 668,3 568,7 865,3 429, 556, Oktober 454,7 686,3 479,3 763,3 468,7 621,7 November 54, 794,3 273,3 639,7 487,3 63,7 December 493,3 789,3 236,7 452,7 489,7 629, Gennemsnit 38,9 615,63 59,5 883,59 389,98 532,31 497,9 652,3 USA (inkluderer Los Angeles, Houston og New York) Måned IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO Januar 282, 6, 463, 82, 293,3 486,7 59,3 713,3 Februar 36,7 55, 471, 845, 285, 453,3 477,3 666,7 Marts 31,7 568,3 537, 926,7 276,6 451,7 48,7 675, Arpil 33, 68,3 553,3 1.38,3 295, 461,7 Maj 369,7 635, 594,7 1.11, 36, 511,7 Juni 376,3 665, 7, 1.23, 4, 545, Juli 42,3 675, 785, 1.216,7 411,7 556,7 August 399,3 666,7 731, 1.33,3 435, 59, September 415,7 693,3 635, 956,7 432,3 63,3 Oktober 451,7 715, 486,7 818,3 461, 626,7 November 525,3 826,7 368,3 666,7 479,3 656,7 December 51,3 856,7 256,7 541,7 486, 656, Gennemsnit 39, 671,67 548,48 933,62 384,6 549,96 489,1 685, 14, Udvikling i bunkerpriser , 1, USD per ton 8, 6, 4, 2,, ifo eur ifo usa mdo eur mdo usa 12, Råoliepris pr. tønde - Brent - årligt gennemsnit , 8, USD 6, 4, 2,,

21 9. Miljø og transportpriser Tabel 9.1 Sammenligning af miljøbelastning ved transport Udledning af gasser for luft-, land- og søtransport 6 5,4 5 gram per ton-km ,79 2,6 1,8,5,6,15,54,12,36,3,9 CO2 (x1) NOx (Kvælstofilte) CO (Kulilte) SOx (Svovlilte) Fly Lastbil Skib Tabel 9.2: Transportlængde pr. kg udledt CO2 Så langt kommer 1 ton last per kg udledt CO2 Fragtfly 1,9 Lastbil 2 Ro-Ro lastskib 3 Godstog 41 Containerskib 54 Stykgodsskib 73 Produkttankskib 91 Bulkskib 217 Supertanker km Tabel 9.3: Priseksempler for transport af varer mellem USA og Asien eller Europa og Asien Udsalgspris Søtransport Transport Vareart Enhed (USD) (USD) i pct. TV apparat 1 stk. 7, 1, 1,43 DVD-afspiller 1 stk. 2, 1,5,75 Støvsuger 1 stk. 15, 1,,67 Spiritus 1 flaske 3,,15,5 Kaffe 1 kg 15,,15 1, Småkager 1 pakke 3,,5 1,67 Øl 1 dåse 1,,1 1, 21

22 Ordliste Bugser- og forsyningsskib - Skib som arbejder i offshoreindustrien med bl.a. håndtering af ankrene, der holder boreplatforme på plads. Bareboatcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib uden mandskab for typisk en længere periode. Liniefart - Betegnelse for skibe i regelmæssig trafik mellem bestemte havne. LR (Long Range) Produkttankskibe til transport af raffinerede olieprodukter i størrelsesordenen tdw. Olietankskib - Skib som fragter råolie og olieprodukter. BT - Betegnelse for et skibs bruttotonnage som er et rummål, der omfatter samtlige Panamax Skib i størrelsesordenen 6.- skibets lukkede rum. 8. tdw. Den største skibstype som kan passere gennem Panama Kanalen. Bugser- og bjærgningsskib m.v. - Skib som hjælper andre skibe ind og ud af havne samt udfører bjærgninger af nødstedte skibe. Produkttanker - Skib som fragter raffinerede olieprodukter. Bulk carrier - Skib som er specielt indrettet til transport af massegods, f.eks. kul og korn. Bunkers - Betegnelsen for et skibs brændstof, typisk olie. Reefer - Se køleskib. Ro-Ro skib - skib hvor al lasten køres om bord og i land f.eks. vha. lastbiler eller specialkøretøjer. Capesize Bulk carrier i størrelsesordenen Tankfart - transport af flydende last med skibe tdw. i fri fart, som typisk hyres til enkeltrejser (voyage charter). Containerskib - Skib som fragter containere i lastrum specielt indrettet hertil ved hjælp af TDW - Dødvægtstonnage angiver skibets lodrette spor til styring af containerne under lasteevne, dvs. maksimal ladning og brændstof lastning og losning samt fastholdelse under i fuldt udrustet tilstand ved nedlastning til selve transporten. sommerfribordsmærke. Cross trades - Transport af gods mellem udenlandske havne. Dry Bulk - Gods som fragtes af bulk carriers f.eks. kul og korn. EØS - er samlebetegnelsen for alle EU-landene + EFTA-landene Norge, Island og Lichtenstein. Fragttons (ft.) - Det mål, som fragten beregnes af. Kan være rummål, f.eks. kubikmeter, eller vægt, f.eks metriske tons. Gastanker - Skib som fragter flydende gasser. Timecharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab for en aftalt periode. Trampfart - Betegnelse for skibe i fri fart, som medtager enten fulde laster eller flere partlaster mellem havne, som ikke følger en fast rute. Tripcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab til enkeltrejser. Vagtskib - Skib der arbejder som stand-by sikkerhedsfartøj i offshore-industrien med bl.a. brandslukning, affaldshåndtering etc. General Cargo - Stykgods. VLCC (Very Large Crude Carriers) Råolietankere i størrelsesordenen 2. Kabelskib - Skib som nedlægger og reparerer 35. tdw. Råolietankerne kan ikke passere søkabler. Suez Kanalen. Kemikalietanker - Skib som fragter kemikalier. Køleskib - Skib som fragter nedkølede/frosne varer. Worldscale - Fragtindeks baseret på indtjeningen for tankskibe på en række fastlagte standardruter. Indtjeningen på disse ruter sættes lig Worldscale 1, og fragten aftales som en højere eller lavere worldscale. 22

23 Kildehenvisninger Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel 4.3 Tabel ; 5.5 Tabel Tabel Tabel Tabel 7.3. Tabel ; 8.1 Tabel Tabel 9.3 Noter Tabel 2.6 Tabel Danmarks Rederiforening Lloyd s Register-Fairplay (Sea-Web) Danmarks Rederiforening Fairplay Information Systems Danmarks Rederiforening Danmarks Statistik R.S. Platou Shipbrokers a.s ISL Bremen og Danske Bank Danmarks Rederiforening og Søfartsstyrelsen Clarksons iflg. ISL Bremen.Drewry Shipping Consultants (containertransport) Global Insight iflg. Dansk Skibskredit ISL Bremen NTM (Swedish Network for Transport and the Environment) International Chamber of Shipping EU: EU-27 uanset optagelsestidspunkt. Øvrige industrilande: Øvrige OECD-lande samt Sydafrika og Israel. Åbne registre: Liberia, Panama, Bahamas, St. Vincent, Bermuda, Vanuatu, Marshall Islands, Honduras, Antigua & Barbuda, Gibraltar, Cayman Islands, Isle of Man, Belize, Barbados, Hollandske Antiller, Mongoliet, Comorerne, Cambodia, Libanon og Mauritius Dynamiske asiatiske lande: Singapore, Thailand, Malaysia, Taiwan, Hong Kong og Sydkorea. Det samlede antal skibe afviger i tabellerne fra f.eks. tabel 2.1, da en smallere definition på handelsskibe anvendes i opgørelsen af verdenshandelsflåden baseret på Lloyd's Register. Det betyder, at en række specialfartøjer er med i Rederiforeningens opgørelse af danske skibe, mens de ikke indgår i opgørelsen af verdenshandelsflåden. Tabel er inklusiv skibe over 1 BT. Tabel 2.12 Tabel 3.2 Tabel 4.2 Tabel 4.3 EU-landenes handelsflåder: Storbritannien ekskl. Isle of Man, Holland ekskl. Hollandske Antiller, Spanien inkl. Kanariske Øer, Portugal inkl. Madeira. Investeringsbeløbene er delvist skønnede og omfatter ikke investeringer i offentligt ejede skibe eller containere, paller o.l. Den regionale fordeling er baseret på indberetninger fra danske rederier. Der sker løbende revision af tallene. Redaktion Vicedirektør Jan Fritz Hansen Kontorchef Jacob K. Clasen Analyseassistent Michael B. Clausen Danmarks Rederiforening Amaliegade København K. Tel: info@shipowners.dk Fax: Hjemmeside: 23