SOLRØD KOMMUNE l KULTUR & FRITID. Helhedsplan for idrætsområdet

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE l KULTUR & FRITID Helhedsplan for idrætsområdet Vedtaget af Solrød Byråd 31. august 2009

2 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 2 HELHEDSPLANENS ORGANISERING... 2 METODE... 3 Aktivitetsanalyse... 3 Behovsanalyse... 3 Renoveringsanalyse... 4 HELHEDSPLANENS OPBYGNING... 4 OPTIMERING AF FACILITETSUDNYTTELSEN... 5 Optimering af faciliteterne til alles bedste... 5 Optimering af facilitetsudnyttelsen i Solrød Kommune... 5 IDRÆTSFACILITETERNES RENOVERINGSBEHOV... 8 Nationalt behov for renovering og vedligeholdelse af offentlige idrætsanlæg... 8 Behov for renovering og vedligeholdelse af idrætsfaciliteterne i Solrød Kommune... 8 FACILITETSBEHOV I SOLRØD KOMMUNE Faciliteter i idrætten Behovet for faciliteter i Solrød Kommune EJER-, DRIFTS- OG FINANSIERINGSFORMER PÅ FACILITETSOMRÅDET Ejer-, drifts og finansieringsformer på landsplan Visioner og strategier vedr. ejer-, drift og finansieringsformer i Solrød Kommune IDRÆT OG SUNDHED I SOLRØD KOMMUNE Sundhedsdiskurs indenfor idrætten Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Motivation og barrierer for fysisk aktivitet Visioner og strategier for idræt og sundhed i Solrød Kommune SAMARBEJDE MELLEM SKOLERNE, SFO ERNE, KLUBBERNE OG IDRÆTSFORENINGERNE Et samarbejde med muligheder og udfordringer Samarbejde mellem skolerne, SFO erne, klubberne og idrætsforeningerne i Solrød Kommune DEN SELVORGANISEREDE IDRÆTS UDVIKLING Udfoldelsesmuligheder i og omkring idrætsfaciliteterne, i naturen og de bolignære områders betydning for fysisk aktivitet Den selvorganiserede idræts muligheder i Solrød Kommune HELHEDSPLANENS PRIORITEREDE ANBEFALINGER FOR PERSPEKTIVERINGER

3 Baggrund Solrød Kommune har gennem en årrække oplevet vækst i antallet af indbyggere. Denne befolkningsmæssige vækst har skabt et øget pres på kommunens idræts- og motionsfaciliteter. Solrød Kommune er en udpræget foreningskommune, hvor de enkelte foreninger udbyder forskellige aktiviteter på givne ugedage. Selvom denne tankegang om aktivitet i foreninger stadig gælder for størstedelen af Danmark, synes den generelle tendens imidlertid at pege imod, at fremtidens idrætsudøvere ikke blot søger flere af de traditionelle, men også alternative idrætstilbud, hvilket øger kravet om alsidighed og mangfoldighed. Dette skal tænkes sammen med et generelt behov for vedligeholdelse, renovering og udbygning af de eksisterende idrætsfaciliteter. Lokale & Anlægsfonden har i 2008 udgivet en rapport på baggrund af analysefirmaet Kaas & Mulvads facilitetsanalyse af de 98 danske kommuner 1. Afhængig af beregningsmetoden placerer rapporten Solrød Kommune mellem nr. 94 og 97 på listen, og Solrød Kommune figurerer således som en af de 5 dårligst stillede kommuner, hvad angår kvantiteten af idrætsfaciliteter til borgerne. Det er imidlertid ikke kun fritidsidrætsbrugerne, som benytter sig af kommunens idrætsfaciliteter. Blandt de øvrige brugere kan nævnes aftenskolerne, den kommunale genoptræningsenhed, folkeskolerne, 10. Klassen Solrød, Karlstrup skole samt Solrød Gymnasium, som gennem årene har oplevet en væsentlig elevtilgang og som desuden nu tilbyder en eliteidrætslinje. For at skabe de bedste betingelser for en strategisk planlægning, som kan imødekomme disse nye krav til især idrætsfaciliteterne, men også inddrage nye tendenser inden for idrætsområdet om bl.a. bedre tilbud til selvorganiseret idræt, sundhedsfremme samt uddannelsesinstitutionernes udvikling, besluttede Solrød Kommunes Social- og Kulturudvalg i januar 2009 at iværksætte udarbejdelse af denne helhedsplan for idrætsområdet. Helhedsplanen har til formål at være en langsigtet og strategisk plan for: Anbefalinger til udnyttelsen af de eksisterende faciliteter Anbefalinger til renovering af eksisterende faciliteter Anbefalinger til eventuelle anlæg af nye faciliteter Anbefalinger på idrætsområdet inden for skole vs. fritid, elite vs. bredde samt organiseret vs. selvorganiseret idræt Helhedsplanen udgør således et kommissorium for det fremtidige arbejde på idrætsområdet med beskrivelse af aktiviteter, visioner og initiativer, som i fremtiden bør prioriteres højt i Solrød Kommune. Helhedsplanens organisering Til udarbejdelse af helhedsplanen nedsatte Social- og Kulturudvalget en projektgruppe bestående af: Idræts- og fritidskonsulent Peter Jul Jacobsen, Solrød Kommune (Projektleder) 2 repræsentanter for idrætsforeningerne, Henrik Sandberg og Finn Petersen, udpeget af Solrød Idræts Union 1 Datagrundlaget er som udgangspunkt tal for antallet af faciliteter inden for idræt, friluftsliv, kultur samt øvelokaler i kommunen. Dog ser man også isoleret på antallet af idrætsfaciliteter, hvilket defineres som: Haller, idrætslokaler, gymnastiksale, svømmehaller, atletikanlæg, skøjteanlæg, boldbaner samt øvrige idrætsfaciliteter. Lokale- & Anlægsfonden (2008): Analyse af Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase 2

4 1 repræsentant for folkeskolerne i Solrød Kommune: skoleleder ved Munkekærskolen Peter Rasmussen 1 repræsentant fra Solrød Gymnasium: vicerektor Hans Christian Pedersen Driftsleder for Idrætsområdet, Margit Nielsen Herudover er repræsentanter fra kommunens økonomiafdeling, Teknisk Administration, Fritids- og kulturafdeling samt øvrige interessenter blevet inddraget efter behov. Metode Helhedsplanen bygger overordnet på kvantitative og kvalitative data fra forskellige analyser over aktivitet, rapporterede behov og renoveringsstatus for idrætsfaciliteterne. Derudover bygger den på arbejdet fra projektgruppen bestående af repræsentanter fra idrætten, den kommunale administration samt uddannelsesinstitutionerne. Endelig følger helhedsplanen forskellige anbefalinger fra mange spændende landsdækkende analyser, lavet om og for det danske idræts- og fritidsliv. Følgende elementer indgår i planen: Aktivitetsanalyse En undersøgelse af Solrød Kommunes indendørs faciliteter blev i 2007 udført gennem et samarbejde mellem forskellige aktører i Solrød Kommune og Institut for Idræt ved Københavns Universitet 2. Formålet med denne undersøgelse var at give et overblik over den daværende situation på facilitetsområdet. Derudover ønskede man med denne undersøgelse at give bud på, hvordan man i fremtiden undgår tomme eller ineffektivt udnyttede faciliteter. Undersøgelsen fra 2007 viser bl.a. den daværende belægningsprocent på de forskellige faciliteter. På baggrund af kvalitative indberetninger fra idrætsforeninger, ønsker i forbindelse med sæsonens lokalefordeling samt Idrætssektionens stikprøveoptællinger synes tal og problematikker fra 2007 undersøgelsen stadig at gøre sig gældende i Solrød Kommune. Undersøgelsens tal og anbefalinger vil således sammen med de nyeste indberetninger og optællinger skabe et billede af, hvordan kommunens idrætsfaciliteter anvendes på nuværende tidspunkt. Behovsanalyse Umiddelbart inden julen 2008 blev der igangsat en analyse af foreningernes facilitetsbehov. I forbindelse med denne analyse skulle samtlige idrætsforeninger udfylde et spørgeskema, som bl.a. handlede om deres nuværende facilitetsbehov, forventninger til kommende behov og ønsker omkring faciliteter samt andre tiltag på idrætsområdet. Behovsanalysen er dog ikke begrænset alene til idrætsforeningernes behov og ønsker, da også Idrætssektionens har skullet give deres besyv med i forhold til renoverings, udbygnings og udviklingsbehov samt tanker omkring idrætsfaciliteterne. Derudover har Solrød Idræts Union på baggrund af medlemmernes indberettede ønsker udarbejdet en prioriteringsliste, som ligeledes er medtænkt i arbejdet. Endelig har projektgruppen set på landsdækkende analyser, der er lavet om fremtidsudviklingen inden for det danske idræts- og fritidsliv. Sammenholdt har disse behovs- og udviklingsanalyser medvirket til, at projektgruppen har haft et solidt grundlag for at udarbejde anbefalinger til udviklingen af idrætsfaciliteter og idrætslige initiativer i Solrød Kommune. 2 Solrød Kommune (2007): Analyse Solrød Kommunes indendørs faciliteter

5 Renoveringsanalyse Udover ovenstående analysers bidrag til udarbejdelse af anbefalinger til en optimering og udvikling af idrætsfaciliteterne og idrætsaktiviteterne, har administrationen udført en generel gennemgang af kommunens idrætsfaciliteter, hvilket har dannet baggrund for anbefalinger til faciliteternes renoveringsbehov. Helhedsplanens opbygning Helhedsplanen er bygget op med enkeltstående afsnit, som introducerer til det pågældende afsnits hovedemne, hvorefter generelle tendenser, faktuelle opgørelser fra diverse undersøgelser m.v. behandler emnet. Efterfølgende vil der i de enkelte afsnit blive redegjort for lokale forhold og aktuelle udfordringer i Solrød Kommune. Hvert afsnit afsluttes med en præsentation af forslag fra henholdsvis indendørsfacilitetsanalysen fra 2007 under aktivitetsanalyse, SIU, idrætsforeningerne og idrætsadministrationens forslag under behovsanalyse samt idrætsadministrationens og Teknisk administrations forslag under renoveringsanalyse. På baggrund af disse forslag fremstilles helhedsplanens anbefalinger vedrørende det pågældende emne. Helhedsplanen afsluttes med en prioriteret liste over anbefalinger af initiativer på idrætsområdet i de kommende år

6 Optimering af facilitetsudnyttelsen Ansøgningerne til de seneste års lokale- og halfordeling viser, at den organiserede idræts efterspørgsel efter tider i diverse idrætshaller og sale i Solrød Kommune er meget større end udbuddet. Disse betingelser skaber ikke alene frustration blandt idrætsforeningerne, men er samtidig en hindring for selvorganiseret idrætsudøvelse og en begrænsning i forhold til uddannelsesinstitutionernes muligheder for at tilbyde ekstra idræt, leg og fysisk udfoldelse til børn og unge. Den primære løsning i denne sammenhæng er flere faciliteter, men sekundært menes løsningen også at være en optimering og/eller udvikling af den nuværende facilitetsudnyttelse, hvilket ligeledes i nogen grad er behandlet i aktivitetsanalysen fra Det er således formålet med dette afsnit at sammenfatte og opstille mulige initiativer, der kan optimere og udvikle den nuværende facilitetsudnyttelse og prioritering. Optimering af faciliteterne til alles bedste Målsætningen med en optimering af facilitetsudnyttelsen er, at de eksisterende idrætsfaciliteter udnyttes bedre, samt at de i højere grad kan tilgodese flere brugeres ønsker og behov for fysisk udfoldelse. Udfordringerne er ofte lokalefordelings- og bookingsprocedurer, som enten ikke er koordineret eller ikke er i stand til at imødekomme ændringerne i danskernes idrætsvaner, livsbetingelser og motivation for fysisk aktivitet. Flere steder i landet forsøger man sig med at udvikle blandede og fleksible driftsformer med samdrift af anlæg, onlinebooking samt muligheden for at faciliteten, foreninger eller andre partnere kan udbyde ledige tider i faciliteterne til motionslystne brugere inden for såvel den organiserede som den selvorganiserede idræt. I tillæg hertil forsøger flere sig med brugerbetaling fra visse brugergrupper og foretager omdisponeringer i de tildelte tider i faciliteterne. Ændringer ved den nuværende administration af faciliteterne til et mere fleksibelt system vil dog ofte kræve de rette tekniske forudsætninger, samt en politisk indsats for dels at sikre børne- og ungdomsarbejde i foreningerne mod eventuelle kommercielle interesser, hvilket er beskrevet i afsnittet ejer-, driftsog finansieringsformer på facilitetsområdet, dels for at ændre mange foreningers opfattelse af at miste velerhvervede rettigheder i forhold til den traditionelle lokale- og facilitetsfordeling. Et yderligere aspekt for en proaktiv udnyttelse af faciliteterne vil være en ændret arbejdsbeskrivelse for faciliteternes daglige ledelser fra administratorrollen til en rolle som aktivitetsleder med fokus på at optimere såvel foreningernes som de selvorganiserede brugeres udnyttelse af faciliteterne 3. Endelig vil det ligeledes ofte kræve en ændring af den politiske og administrative holdning til fordeling af faciliteterne mellem uddannelsesinstitutionerne, idrætsforeningerne, aftenskolerne og øvrige fritidsbrugere, hvor formiddags- og de tidligere eftermiddagstimer som oftest er forbeholdt uddannelsesinstitutionerne uden andre brugeres mulighed for at udnytte evt. ledige tider, hvilket mange steder fører til tomme faciliteter i løbet af dagen. Optimering af facilitetsudnyttelsen i Solrød Kommune Aktivitetsanalysen fra 2007 beskriver, hvorledes der er basis for en bedre udnyttelse af flere møde- og faglokaler samt idrætssale i kommunen, men at disse lokaler samtidig har en naturlig begrænsning for hvilke aktiviteter de kan indeholde. Et andet problem er tidspunktet, hvor disse lokaler er tilgængelige. Store dele af Solrød Kommunes idrætsfaciliteter har mål eller næsten mål efter standardhalmodellen med et gulvareal på meter, og er karakteriseret ved primært at indeholde en stor sal. I disse store sale/haller kan det være svært at inkorporere aktiviteter, som ikke kræver særlig meget plads. Dette besværliggøres yderligere af, at det mange steder ikke er muligt at opdele hallerne i mindre enheder. 3 Kulturministeriet (2009): Idræt for alle 5

7 Hallernes nuværende udformning er således primært henvendt mod de store holdidrætter: fodbold, håndbold, basketball, volleyball samt de pladskrævende individuelle idrætter badminton og gymnastik. Idrætsaktiviteten og traditioner afgør i høj grad hvor mange personer, der kan være i en facilitet. Der er således stor forskel på, hvor mange f.eks. badmintonspillere, håndboldspillere og gymnaster den samme facilitet kan rumme. I Idrætscentrets hal C er der mulighed for at dele faciliteterne i to eller flere dele, så der uforstyrret kan foregå flere forskellige aktiviteter på samme tid. Et problem ift. hal C er imidlertid, at hallens banestreger er lagt ud fra et centreringprincip, der gør, at f.eks. basketballbanen på langs i hallen skæres over, når det ene foldegardin er nede, samtidig med at der er plads bag banen i den modsatte ende. Et godt eksempel på hal C s funktionalitet er imidlertid, hvorledes karate, badminton og gymnastik sammen eller på skift udnytter hallens opdelingsmuligheder til aktivitet på samme tid. Munkekærhallen kan også opdeles, men her er der ikke afskærmning for lyden, hvilket kan sætte begrænsninger for samtidige aktivitetsmuligheder. Opdelingsmulighederne i Jersie og Havdrup Hallen begrænser sig til åbne masker i banenet, der kan trækkes frem og tilbage i hallen. Det er dog ikke kun på selve halgulvet, der bliver optimeret og hvor der er mulighed for yderligere optimering, således er der også administrative løsninger og anderledes prioriteringer, der kan gøre plads til mere aktivitet. Et eksempel på en administrativ optimering er Uglegårdsskolen og Solrød Gymnasiums fordeling af tider i hallerne A og B i Idrætscentret. I denne fordeling tages højde for forskellige ringe- og spisetider, hvilket bevirker, at de to uddannelsesinstitutioner i uger med fuld aktivitet besætter hvert et minut i hallerne. En lignende ordning kan formentlig etableres i forbindelse med svømmehallen. En bedre mulighed for især afmelding af undervisningstimer kan føre til, at flere ledige tider i hallerne synliggøres og kan benyttes af andre brugere til aktivitet. Dette vil dog formentlig kræve en holdningseller prioritetsændring idet man ud fra de gældende fordelingsprincipper har besluttet, at uddannelsesinstitutionerne har fortrinsret frem til kl i enkelte haller, men hovedsageligt kl ved de fleste af kommunens faciliteter. Aktivitetsanalyse Indretning af faciliteterne på en sådan måde, at der kan afvikles flere aktiviteter på samme tidspunkt. I forhold til udnyttelsen af de kommunale idrætsanlæg er det vigtigt, at de kommunale myndigheder kommer i kontakt med de nuværende og potentielle brugere. Det er nødvendigt at kende behovene blandt brugerne for at kunne give en optimal løsningsmodel. Det er brugerne, som ved hvad der bliver efterspurgt. De kan ligeledes have forslag til en bedre udnyttelse af de eksisterende faciliteter. Et skærpet tilsyn med benyttelsen og en evt. revidering af tildelingsprincipperne vil kunne forbedre udnyttelsen. Bedre udnyttelse af de ledige tider i idrætsfaciliteterne kan formentlig ske gennem 1) ad hoc bookinger eller 2) klippekortsordninger for medlemmer, der ikke er i stand til at passe faste ugentlige træningsgange. Pligt at skolerne afmelder deres timer i idrætsfaciliteterne, når de ikke gør brug af disse i forbindelse med emneuger, rejser eller lignende. Behovsanalyse Bedre facilitetsudnyttelse via kommunens bookingsystem. Solrød Kommune har indgået aftale om opgradering af bookingsystemet, PlanBook. Det nye bookingsystem kan og skal indeholde flere brugere, hvorved målet på sigt er at sikre en bedre 6

8 udnyttelse af faciliteterne gennem brugernes til- og afmelding. I tillæg hertil opnås en bedre informationsgrad til gavn for administration og brugere. Udarbejde en plan for en optimal overgang og timeforbrug mellem skolerne og gymnasiet i svømmehallen i lighed med den nuværende procedure i Idrætscentret omkring Hal A og B. Hensigtserklæring om at placere to klasser sammen i hallerne op til et vist klassetrin, således flere klasser i de yngre årgange er samlet i faciliteterne. Gode muligheder for at idrætsfaciliteterne kan indeholde flere aktiviteter samtidig. Dette kan f.eks. ske via 1) opdelingsmuligheder af eksisterende banearealer, 2) bedre koordinering af banestregerne i idrætsfaciliteterne, 3) udnyttelse de eksisterende tilstødende lokaler eller tilbygning af mindre rum til etablerede eller nye aktiviteter, der kræver mindre plads, 4) Opstilling af bander i flere haller for at optimere brugen. Målet herved er bedre facilitetsudnyttelse med fokus på nærvær, liv og samtid i idrætsfaciliteten. Helhedsplanen anbefaler De kommunale myndigheder inddrager nuværende og potentielle brugere for at opnå en bedre udnyttelse af idrætsfaciliteterne. Det foreslås i den sammenhæng, at Solrød Kommune indgår samarbejde med DGI-Huse og Haller. Gode muligheder for at idrætsfaciliteterne kan indeholde flere aktiviteter samtidig i lighed med enkelte dages opdeling i Idrætscentrets Hal C. Løsning i samarbejdet med DGI-Huse og Haller. - Opdelingsmuligheder af eksisterende banearealer. - Bedre koordinering af banestregerne i idrætsfaciliteterne. - Udnyttelse af lokaler eller tilbygning af mindre rum til aktiviteter, der kræver mindre plads. - Opstilling af bander i flere haller for at optimere brugen. At kommunens bookingsystem med tiden åbner op for flere brugere. I første omgang skal uddannelsesinstitutionerne have adgang til systemet, således deres til- og afmeldinger muliggør andre brugeres adgang til idrætsfaciliteterne i løbet af dagen. Folkeskolerne og Solrød Gymnasium skal indtaste diverse klasseskemaer i bookingsystemet, samt medtænke optimeringsmuligheder i forbindelse med deres årlige fordelinger af tiderne i idrætsfaciliteterne, herunder med fokus på lektionslængde, frikvarterer, antal elever og årgange. Krav om at skolerne og gymnasiet afmelder deres timer i idrætsfaciliteterne, når de ikke gør brug af disse i forbindelse med emneuger, rejser eller lignende. Et skærpet tilsyn med benyttelsen og en evt. revidering af tildelingsprincipperne vil kunne forbedre udnyttelsen. Fleksibel timeinddeling i idrætsfaciliteterne. Ikke alle brugere udnytter eller efterspørger de nuværende 50 minutters timeinddelinger, og ikke alle brugere har behov for at udføre opvarmning og aktivitet på samme bane / i hallen. En ændring heraf vil være en administrativ byrde, men vil formentlig kunne forbedre udnyttelsen. 7

9 Idrætsfaciliteternes renoveringsbehov Som mange af landets øvrige kommuner oplevede man i Solrød Kommune et sandt byggeboom i 1960 erne og 70 erne, hvilket i mange år har været til glæde og gavn for det lokale idrætsliv og bl.a. bevirket, at tilgangen til idrætslivet gennem årene har været støt stigende. Det er naturligvis meget positivt, at tilstrømningen til idrætten og de lokale idrætsforeninger, i takt med en markant tilflytnings- og befolkningsvækst, er og har været voksende, men det medfører samtidig et stort slid på de eksisterende faciliteter, der som nævnt i indledningen kvantitativt ligger under gennemsnittet på landsplan. Helhedsplanen vil på baggrund af lokale og nationale analyser fremstille forslag og prioriteringer for den fremtidige udbygning, renovering og vedligeholdelse af Solrød Kommunes idrætsfaciliteter. Mens udbygningen behandles i afsnittet om facilitetsbehov i Solrød Kommune vil følgende afsnit beskæftige sig med renovering og vedligeholdelse. Nationalt behov for renovering og vedligeholdelse af offentlige idrætsanlæg I en undersøgelse foretaget af det rådgivende ingeniørfirma Grontmij Carl Bro for Lokale- & Anlægsfonden skønnes det samlede renoveringsbehov for landets idrætshaller, herunder både tør- og svømmesamt offentlige og privat/selvejende haller, at ligge et sted mellem 5,5-10,3 mia. kr. Dette enorme milliardbeløb indikerer, at der generelt på landsplan er et stort efterslæb og behov for renovering af de eksisterende idrætshaller - og så er de udendørs anlæg vel at mærke ikke medregnet i undersøgelsen. Undersøgelsen præsenterer prisoverslag for diverse renoveringsarbejder vurderet af adspurgte halinspektører ved offentlige og selvejende faciliteter. Selvom ingeniørfirmaet mener, at de forskellige prisniveauer er undervurderet, viser de gennemsnitlige vurderinger, at udgifter til renovering af facader, indgang, andre rum, parkering og installationer hovedsageligt ligger i niveauet op til ca kr., mens udgifterne til renovering af tage, haller, omklædningsrum og svømmehal ligger et sted mellem mio. kr 4. Samme undersøgelse tegner et billede af, at midler afsat til vedligeholdelse af offentlige og selvejende halanlæg i 2008 hovedsageligt var på kr., hvilket gik til både større og mindre renoveringer og moderniseringer. Derudover undersøgte man status på moderniseringerne af disse idrætshalanlæg, og hertil svarede 80% ja til manglende økonomi, 69% svarede ja til, at der var planer om at søge midler, 59%, at der var udarbejdet et budget, 24%, at budgettet var godkendt og 10% svarede ja til, at håndværkerne var startet. Samlet viser undersøgelsen, at der er fokus på og et stort behov for renoveringer af de eksisterende idrætsfaciliteter, men at økonomien er det springende punkt. Dette gælder ikke kun på landsplan men i høj grad også i Solrød Kommune. Behov for renovering og vedligeholdelse af idrætsfaciliteterne i Solrød Kommune En gennemgang af kommunens idrætsfaciliteter viser, at vedligeholdelse og renovering af disse er yderst tiltrængt. Dette skyldes blandt andet, at de nødvendige ressourcer ikke har været tilført, samt at en struktureret planlægning, koordinering og kommunikationen mellem ejerne og brugerne ikke har været optimal. Heldigvis har den mangelfulde renovering og vedligeholdelse endnu ikke forårsaget alvorlige skader på faciliteterne eller brugerne, men der er et markant behov for en gennemgribende renovering og 4 Grontmij Carl Bro (2008): Idrætsanlæg i Danmark Tilstand og behov for økonomi til renovering 8

10 vedligeholdelse af både indendørs- og udendørs faciliteterne, hvis deres funktionelle og æstetiske værdier skal bevares. I januar 2008 gennemførte man i Solrød Kommune en borgertilfredshedsundersøgelse, hvoraf et af punkterne var tilfredsheden med vedligeholdelsen af indendørs og udendørs idrætsanlæg. Undersøgelsen resultater viste, at 55% af borgerne var tilfredse med vedligeholdelsen af idrætsanlæggene. Set i forhold til undersøgelsen fra 2005 var tilfredsheden dog faldet fra 62% tilfredse borgere. Gruppen af meget tilfredse var tilmed faldet fra 20% i 2005 til 10% i Geografisk var der mindst tilfredshed i Havdrup med blot 39% tilfredse borgere. For at imødekomme det påtrængende renoveringsbehov og forbedre borgernes tilfredshed anbefales initiativer vedrørende fremtidige retningslinjer, samarbejder, samt konkrete projekter, som vil højne idrætsfaciliteternes funktionalitet og fremtoning til glæde for brugerne, kommunens borgere og besøgende. Renoveringsanalyse Bedre koordinering mellem de kommunale afdelinger, samt de eksisterende renoverings- og vedligeholdelsespuljer med specifikke formål. Årligt koordineringsmøde i foråret mellem daglig ledelse, idrætten og den kommunale ejendomsadministration. Tidsperspektivet for den årlige koordinering og revidering er 3 år. På baggrund af koordineringsmødet indgår den daglige ledelse, idrætten og administrationen samarbejder om tiltag, tidsplan, ansvar m.v. Idrætssektionens nuværende vedligeholdelsespulje forøges. Der fastsættes på udvalgte områder et minimums-niveau for renovering og vedligeholdelse. Denne standard skal overholdes, således at kommunens idrætsanlæg fremstår brugbare og præsentable overfor egne brugere, udefrakommende brugere og gæster. En del af den forøgede vedligeholdelsespulje øremærkes til specifik renovering og modernisering af disse områder. Behovsanalyse Der sættes gode standarder for renoverings- og vedligeholdelsesniveauet af kommunens idrætsfaciliteter til glæde og gavn for brugere og besøgende. Udendørsarealerne og -faciliteterne: - Lys på og omkring anlæg skal holdes funktionsdygtigt. - Boldbaner jævnes. Dvs. at græsset vedligeholdes, klippes og mærkes tydeligt op. - Ujævne fortov reetableres. - Vejbelægning og afmærkning af parkeringsforhold. Indendørsarealerne og faciliteterne: - God skiltning, der tydeligt viser mulighederne ved og i faciliteterne. - Et passende rengøringsniveau med en kvalitet, så brugerne føler det rart og anvendeligt. Det gælder især opholdsrum, aktivitetsrum, omklædningsrum og toiletter. - Haller/sale samt omklædningsrummene holdes funktionsdygtige gennem løbende kontrol med og vedligeholdelse af f.eks. sportsrekvisitter, halgulve, badeforhold m.v. Konkrete projekter i henhold til ovenstående renoverings- og vedligeholdelsesstandarderne. - Renovering af vejbelægning ved Idrætscentret og Jersie Hallen. - Genetablering af stibelysning ved grusstien op mod stadion. - Årlig skæring og løftning af græsbaner ved Havdrup- og Jersiehallen, Munkekærskolen og Solrød Idrætscenter. - Halvårlig udjævning og græssåning af boldbaner ved Havdrup- og Jersiehallen, Munkekærskolen og Solrød Idrætscenter. - Taget over svømmehallens omklædningsrum renoveres. 9

11 - Renovering af svømmehallens omklædningsrum. - Omklædningsrummene på Solrød Gl. skole moderniseres. En moderne svømmehal. - Teknik/vandbehandlingsanlæg renoveres. - Genetablering af spabad. Gode tennisbaner i kommunen - Udskiftning af asfaltbane til en kunstgræsbane ved Solrød Tennis Klub - Renovering af baner ved Havdrup Tennis Klub - Reetablering af banehegn ved både Solrød og Havdrup Tennisklub Velfungerende idrætshaller - Nyt tag på Havdrup Hallen - Nyt gulv i Jersie Hallen eller renovering af gammelt gulv Helhedsplanen anbefaler Struktureret planlægning gennem årlige møder i foråret mellem daglig ledelse, idrætten og ejerne vedr. de næste 3 års renoverings- og vedligeholdelsesprojekter. En forøgelse af vedligeholdelsespuljen med en øremærkning til renovering og vedligeholdelses af basale og udvalgte områder ved både inden- og udendørsarealerne og faciliteterne. Udendørsarealerne og -faciliteterne: - Lys på og omkring anlæg skal holdes funktionsdygtigt. - Boldbaner jævnes. Dvs. at græsset vedligeholdes, klippes og mærkes tydeligt op. - Ujævne fortov reetableres. - Vejbelægning og afmærkning af parkeringsforhold. Indendørsarealerne og faciliteterne: - God skiltning, der tydeligt viser mulighederne ved og i faciliteterne. - Et passende rengøringsniveau med en kvalitet, så brugerne føler det rart og anvendeligt. Det gælder især opholdsrum, aktivitetsrum, omklædningsrum og toiletter. - Haller/sale samt omklædningsrummene holdes funktionsdygtige gennem løbende kontrol med og vedligeholdelse af f.eks. sportsrekvisitter, halgulve, badeforhold m.v. Renovering af vej og parkeringsbelægning ved Idrætscentret og Jersie Hallen. Disse renoveringer falder lidt udenfor forbedringer til selve idrætsaktiviteterne, men de skal fremme sikker færdsel omkring faciliteterne, samt deres fremtoning overfor brugere og besøgende. Genetablering af stibelysning ved grusstien op mod stadion. Renovering og modernisering af omklædningsrum i svømmehallen og på Solrød Gl. Skole Svømmehalsrenovering Renovering af tennisbaner og banehegn i Solrød og Havdrup Tagrenovering af svømmehallen og Havdrup Hallen Årlig skæring og løftning samt halvårlig udjævning og græssåning af boldbaner ved Havdrup- og Jersiehallen, Munkekærskolen og Solrød Idrætscenter. Nyt gulv i Jersie Hallen eller renovering af gammelt gulv. 10

12 Facilitetsbehov i Solrød Kommune Indledningsvist omtaler helhedsplanen analysefirmaet Kaas & Mulvads facilitetsanalyse fra 2008 af de 98 danske kommuner. Rapporten placerer Solrød Kommune blandt de 5 dårligst stillede kommuner, hvad angår idrætsfaciliteter til borgerne. Ser man f.eks. på antal indbygger pr. sportsfacilitet rangerer Solrød Kommune som nr. 97 med 506 indbyggere pr. facilitet, kun overgået af Kalundborg Kommune med 663 og næsten på niveau med Københavns Kommunes 499 indbyggere pr. facilitet 5. I takt med en markant tilflytning og heraf følgende pæn tilgang til idrætten gennem de seneste ca. tredive år skaber kommunens nuværende facilitetsniveau stor frustration blandt idrætsforeningerne, som herved ikke kan efterleve idrætsudøvernes efterspørgsel og behov på både bredde- og eliteniveau. På baggrund af brugernes behov og ønsker, samt helhedsplansgruppens arbejde, er det herved indeværende afsnits formål at fremstille anbefalinger vedrørende det fremtidige facilitetsudbud i Solrød Kommune. Faciliteter i idrætten Kulturministeriets betænkning Idræt for alle fra 2009 anbefales regeringen, KL og kommunerne, at modernisering og opgradering af idrætsrelaterede faciliteter sker med hensyn til den udvikling, der er sket i idrætsmønstret, således at skoler, fritidsordninger, bredde- og eliteidrætsforeninger samt den selvorganiserede idræt tilgodeses. Udviklingen i danskernes idrætsmønster fremstilles i rapporten Danskernes motions og sportsvaner 2007 fra Idrættens Analyseinstitut, hvoraf det fremgår, at 84 % af de adspurgte børn og unge mellem 7 og 15 år dyrker regelmæssig sport. Det er stadig traditionelle aktiviteter såsom fodbold, svømning og gymnastik, som langt de fleste i denne alder dyrker. Udøvelsen af disse aktiviteter foregår oftest i foreningsregi, men 63 % angiver at dyrke sport eller motion på egen hånd. Det er primært trampolin, jogging, rulleskøjter og vandring, som dyrkes i denne sammenhæng. I SFO eller fritidsklub er der 29 %, som dyrker sport og motion, mens kun 11 % dyrker aktiviteter i private centre. Fra 13 år er der dog flere, som vælger at dyrke motion bl.a. i privat regi på bekostning af foreningsidrætten. Således falder andelen af foreningsmedlemmer fra 84 % blandt de 10 til 12-årige til 67 % blandt 13 til 15-årige og yderligere ned til 51 % blandt 16 til 19-årige. Denne flugt fra foreningsidrætten blandt teenagere er en udfordring, som idrætsorganisationerne, kommunerne m.fl. i disse år prøver at finde løsninger på, således denne aldersgruppe trods ændrede livsbetingelser og interesser fortsætter en aktiv livsform i enten organiseret, selvorganiseret eller kommercielt regi. En tredjedel af de 7 til 15-årige ville formentlig dyrke en anden sport eller motion, hvis der fandtes andre faciliteter i nærområdet. Derudover mener ca. 35 %, at de ville dyrke mere sport og motion, hvis der var bedre faciliteter. Siden en lignende undersøgelse blev foretaget i 1998 er andelen af voksne, dvs. fra 16 år og opefter, der dyrker regelmæssig motion eller sport steget med to procentpoint. Heraf er de syv mest dyrkede aktiviteter blandt voksne individuelle idrætter, der bærer præg af at kunne dyrkes med stor fleksibilitet. Disse aktiviteter er vandring som en klar topscorer med over 30 % efterfulgt af jogging, styrketræning, gymnastik, aerobic, svømning og cykelsport. Mens gymnastik i halvdelen af tilfældene dyrkes i foreningsregi, foregår flere af de øvrige aktiviteter i uorganiserede sammenhænge. Styrketræning og aerobic foregår ofte i private centre. Generelt viser undersøgelsen, at de voksne udtrykker stor tilfredshed med faciliteterne i nærområdet, dog ville flere dyrke mere sport eller motion, hvis de havde bedre faciliteter til rådighed. Det vigtigste synes 5 Lokale- & Anlægsfonden (2008): Analyse af Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase 11

13 dog at være, at faciliteter er tilgængelige inden for 15 minutters transporttid, da 76 % af de voksne bruger mindre end et kvarter på transport til sports- og motionsaktiviteten 6. I henhold til befolkningens idrætsdeltagelse fremhæver betænkningsudvalget bl.a. følgende fokusområder, som bør prioriteres på facilitetsområdet for at imødekomme idrætsmønstret: Modernisering af idrætshaller, tidssvarende gymnastiksale, opgradering af skolegårde og andre udearealer, samspil mellem elite- og breddeidrættens behov, idrætsfaciliteter i bolignære områder skal tænkes ind i byplanlægningen, den geografiske fordeling af idrætsfaciliteter, varetagelse af den selvorganiserede idræts behov m.fl. Behovet for faciliteter i Solrød Kommune Til trods for at flere af helhedsplanens anbefalinger omhandler initiativer og omorganiseringer, der kan fremme muligheden for fysisk aktivitet i såvel den organiserede og selvorganiseret idræt, som i børne- og uddannelsesinstitutionerne, er en grundlæggende udfordring i Solrød Kommune de begrænsende facilitetsmuligheder. Når Solrød Kommune med helhedsplanen ønsker en strategisk og koordineret plan for den fremtidige facilitetsudbygning, er det væsentligt at medtænke de forskellige idrætsønsker blandt børn og voksne, frafaldsproblemer i idrætten blandt især teenagere, samt en anderledes prioritering vedrørende udbygning, modernisering og tildeling af eksisterende eller nye faciliteter, således de i højere grad stemmer overens med de forskellige idrætsaktiviteters reelle behov. Selvom der med rette er stærke lokale ønsker omkring nye idrætshaller ved Solrød Strand, i Havdrup og i Jersie, er det væsentligt at fremhæve, at mindre tilbygninger samt bedre udnyttelse og modernisering af eksisterende rum og sale i tilknytning til idrætsfaciliteterne, kan være til stor gavn for rigtig mange af kommunens idrætsudøvere. At en facilitetsudbygning i Solrød Kommune dog er påtrængende fremgår bl.a. af Lokale & Anlægsfondens facilitetsanalyse fra Ifølge analysen er status i Solrød Kommune, at kommunen har 11 haller, idrætslokaler og gymnastiksale, hvilket svarer til 1887 borgere pr. facilitet. Derudover er der 14 boldbaner, svarende til 1483 borger pr. facilitet, og 12 øvrige idrætsfaciliteter, som bl.a. dækker over beachvolleybaner, golfanlæg, idrætslegepladser, klatreanlæg, motionscentre, petanquebaner, rulleskøjteanlæg. tennisbaner m.fl., hvilket svarer til 1730 borgere pr. facilitet. Disse forskellige idrætsfaciliteter placerer alle Solrød Kommune blandt de 10 mest trængte, og dertil kan tilføjes idrætsforeningernes store ønske om klublokaler, hvor der på nuværende tidspunkt er et klublokale pr borgere i kommunen. Mens disse tal viser facilitetsniveauet i forhold til andre af landets kommuner, tegner den årlige lokalefordeling tilmed et billede af, at idrætslivet i Solrød ikke tilnærmelsesvis kan tilbyde aktivitetsmuligheder til hverken elite- eller breddeidrætsudøvere, som står mål med efterspørgslen. Således er der til indendørssæsonen 2009/10 ønsket ca. 30 % mere haltid end det er muligt at fordele. Hertil skal det dog tilføjes, at der forekommer enkelte ledige tider i nogle af kommunens idrætssale, men disse begrænser sig til mindre attraktive tider i sene aftentimer. Selvom ovenstående synes at tegne et dystert billede af facilitetsniveauet i Solrød Kommune, er det værd at fremhæve senere års initiativer, som har medvirket til at øge udbuddet af aktivitetsmuligheder. F.eks. er skater- og petanquebaner anlagt ved Havdrup hallen, idrætslegeplads, udendørs motionsredskaber og en multibane er anlagt ved Munkekærskolen, og etableringen af Hal C og Træningssalen i Idrætscentret har - selvom målgruppen var folke- og aftenskoler - været en gevinst for den organiserede idræt. Endelig viser planer om byggeri af en idrætshal i forbindelse med en fremtidig udbygning af Trylleskovsområdet, at idrætsfacilitetsområdet er et væsentligt indsatsområde i kommunen. Aktivitetsanalyse Et studie af faciliteternes brugsmuligheder i Solrød Kommune anbefales. Vurdering af behovet for eventuelle nye faciliteter. Det er ikke sikkert at nye faciliteter er nødvendige, men de gamle faciliteter kunne moderniseres, så de var bedre i stand til at imødekomme de krav der i dag bliver 6 Idrættens Analyseinstitut (2008): Danskernes motions- og sportsvaner

14 stillet til dem fra brugerne. Muligheden for at kunne opdele hallerne i mindre dele, vil skabe mulighed for flere brugere i samme facilitet. Inddrage nuværende og potentielle brugere i debatten om bedre brug af faciliteterne. Behovsanalyse Indendørs idrætsanlæg: Revidering af helhedsplanen for Solrød Idrætscenter med udgangspunkt i at behovene for udbygning af SIC er ændret efter nuværende plans udarbejdelse i Hovedtemaet for revideringen skal være øget halkapacitet. Ønsker fra idrætten er eksempelvis etablering af: Hal 2 ved Jersie hallen, en basketball hal, en springgrav til gymnastik, bordtennislokaler m.fl. Opgradering af nuværende av-faciliteter til tidssvarende behov lyssætning m.v., hvilket vil forbedre tilskueroplevelsen i SIC. Foreningshus gennem en udvidelse af hal B i to etager, således fleksible klublokaler, ekstra halkapacitet, samlingssted, evt. sportsmotel og udstillingsmuligheder etableres. Etablere mobile teleskoptribuner i forbindelse med en udvidelse af hal B. Derved kan gulvarealet udnyttes bedre, og samtidig åbne op for gode tilskuerfaciliteter. Lagerplads som evt. kan etableres vha. hejse/hæve funktioner af mål og andre rekvisitter. Foreningsfitness ved eksisterende idrætsfaciliteter eller andre lokaler i kommunen. Omdannelse af den lille gymnastiksal på Solrød Gl. Skole til en ny træningssal. Et multihus der forener Havdrup bys forsamlingshus, idrætshal og skole i et samlet kulturhus. Anvende Pepes bar og bestyrelseslokalet i Havdruphallen til f.eks. yoga- og aftenskoleundervisning. Kræver formentlig en ændring i den nuværende forpagtningsaftale frem til Etablere aktivitetslokale ovenpå motionsrummet og redskabsrummet i Jersiehallen. Ombygning af den ene atriumgård ved gymnasiet til en lukket aktivitetshal i lighed med det åbne computerlokale på gymnasiet. Balkonerne i motionscentret i Solrød Idrætscenter omdannes til lukkede mødelokaler og aktivitetslokalet omdannes til foreningslokale. Udendørs idrætsanlæg: Etablering af én kunstgræsbane i Solrød Kommune med lysanlæg. Lysanlæg til fodbold ved en af græsbanerne ved henholdsvis Havdrup Hallen og Solrød Idrætscenter. Forlænger spillesæsonen. Men bevilges kunstgræsbanen nedprioriteres dette. Tribune på Solrød Stadion Reetablering af 2 stk. 7 mands baner, der peges på arealet ved Bølgen. Indhegning af stadionbanen ved Idrætscentret Fodboldanlæg omkring Jersie Hallen. Solrød dykkerklub mangler plads til deres båd, her ville det være godt med en garage e.l. Streetområde med parkourbane, multibane, skater- og rulleskøjtefaciliteter ved Uglegårdsskolen og SIC. Etablering af beachvolleyanlæg. Lysanlæg til petanquebanerne i Havdrup. Helhedsplanen anbefaler Et studie af faciliteternes brugsmuligheder med en revidering af helhedsplanen for Solrød Idrætscenter anbefales. Det foreslås i den sammenhæng, at Solrød Kommune indgår samarbejde med DGI-Huse og Haller. 13

15 Et multihus der forener Havdrup bys forsamlingshus, idrætshal og skole i et samlet kulturhus. Projektbeskrivelse skal udarbejde hvori bl.a. brugerindflydelse, arkitektforslag, omdannelse til selvejende institution m.v. vil være afgørende for det endelig prisoverslag. Etablering af én kunstgræsbane med lysanlæg i Solrød Kommune. Foreningshus gennem en udvidelse af hal B i to etager, således fleksible klublokaler, ekstra halkapacitet, samlingssted, evt. sportsmotel og udstillingsmuligheder etableres. Ansøgninger ved Lokale- & Anlægsfonden, Fonden Realdania m.fl. vil formentlig kunne finansiere ca. halvdelen af etableringen Balkonerne i motionscentret i Solrød Idrætscenter omdannes til lukkede mødelokaler og aktivitetslokalet omdannes til foreningslokale. Igangværende samarbejde med Solrød Strand Badminton omkring aktivitetslokalets omdannelse til et fælles foreningslokale. Lysanlæg til fodbold ved en af græsbanerne ved henholdsvis Havdrup Hallen og Solrød Idrætscenter. Reetablering af 2 stk. 7 mands baner ved Bølgen. Kommunen må sikre at evt. lejere af arealet reetablerer græsarealet. Opgradering af nuværende av-faciliteter til tidssvarende behov lyssætning m.v., hvilket vil forbedre tilskueroplevelsen i SIC. Omdannelse af den lille gymnastiksal på Solrød Gl. Skole til en ny træningssal. Etablere aktivitetslokale ovenpå motionsrummet og redskabsrummet i Jersiehallen. Foreningsfitness ved eksisterende idrætsfaciliteter eller andre lokaler i kommunen. Løsning i samarbejdet med DGI-Huse og Haller. Streetområde med parkourbane, multibane, skater- og rulleskøjtefaciliteter ved Uglegårdsskolen og SIC. I første omgang kan initiativet være en samling af de nuværende skater- og rulleskøjtefaciliteter med en efterfølgende udbygning med væresteder, multibane og parkourfaciliteter Etablere mobile teleskoptribuner i forbindelse med en udvidelse af hal B. Derved kan gulvarealet udnyttes bedre, og samtidig åbne op for gode tilskuerfaciliteter. Lagerplads som evt. kan etableres vha. hejse/hæve funktioner af mål og andre rekvisitter. Anvende Pepes bar og bestyrelseslokalet i Havdruphallen til f.eks. yoga- og aftenskoleundervisning. Kræver formentlig en ændring i den nuværende forpagtningsaftale frem til Tribune på Solrød Stadion. Indhegning af stadionbanen ved Idrætscentret. Etablering af beachvolleyanlæg. I den forbindelse skal fredningsmyndighederne høres. Lysanlæg til petanquebanerne i Havdrup. Fodboldanlæg omkring Jersie Hallen. Det vurderes at udvidelsesmulighederne for udendørs fodboldbaner er gode omkring Jersie hallen, og afstanden dertil er rimelig ift. kommunens beboere. 14

16 Ejer-, drifts- og finansieringsformer på facilitetsområdet Behovet for renovering og opgradering af idrætsfaciliteterne i Solrød Kommune, samt de kommercielle aktørers voksende entré på facilitetsområdet, gør det aktuelt i forbindelse med helhedsplanen at se på forskellige ejer-, drifts og finansieringsformer på facilitetsområdet. Ejer-, drifts og finansieringsformer på landsplan Omkring 72 % af landets idrætsfaciliteter ejes og drives alene som kommunal virksomhed, men derudover er mange anlæg drevet som selvejende institutioner uden profit for øje. Mange af disse selvejende institutioner er både på anlægs- og driftssiden i høj grad baseret på kommunale midler. Ifølge en opgørelse af budgettal for 2008 fra Kommunernes Landsforening brugte kommunerne godt 2 mia. kr. på drift af egne idrætsfaciliteter, mens knap 0,6 mia. kr. gik til lokaletilskud til idrætsforeningernes facilitetsleje af typisk selvejende idrætsanlæg 7. Oveni disse driftsudgifter kommer kommunale anlægsudgifter på mellem 0,8-1,2 mia. kr. årligt de senere år, samt indirekte tilskud til idrætten i form af f.eks. skolefaciliteter, hvilket bl.a. er tilfældet ved Idrætscentrets Hal C i Solrød Kommune. Langt hovedparten af den kommunale støtte til idrætten er således centreret omkring opførelsen og driften af idrætsfaciliteterne. Udover ejerskab og drift gennem kommunale og selvejende institutioner spiller også rent kommercielle faciliteter, Offentlige Private Partnerskaber (OPP) og Offentlige Private Samarbejder (OPS) en rolle på dette område. Da mange kommuner er under økonomisk pres vinder især OPP og OPS indpas ved etablering af idrætsfaciliteter, hvor private medvirker til finansieringen mod, at kommunerne opstiller og godkender fordelagtige vilkår for den privatfinansierede opførelse og eventuelle drift. Udfordringen for disse alternative ejer-, drifts- og finansieringsformer synes på nuværende tidspunkt at være vanetænkning om offentlig styring og lovgivningens indretning, hvor det gældende princip er, at udbud af idræt til befolkningen ikke betragtes som et marked, men i høj grad som et offentligt velfærdsgode, hvilket kan have indflydelse på kommunernes fleksibilitet på området. Visioner og strategier vedr. ejer-, drift og finansieringsformer i Solrød Kommune Hovedparten af idrætsfaciliteterne i Solrød ejes og drives rent kommunalt, og administreres i dagligdagen gennem Idrætssektionen. Derudover pryder selvejende tennis- og rideanlæg samt kommercielle fitnesscentre idrætsbilledet i kommunen. Som det imidlertid fremgår indledningsvist i helhedsplanen samt i afsnittet Idrætsfaciliteternes renoveringsbehov, er behovet for renovering, vedligeholdelse og opgradering af idrætsfaciliteterne i Solrød Kommune stærkt påtrængende. I den sammenhæng er det helhedsplanens anbefalinger, at man tænker i nye baner vedrørende ejer-, drift og finansieringsformer af idrætsfaciliteterne, således at facilitetsudbuddet kan øges og opkvalificeres, samt at Idrætssektionen og evt. andre udbydere kan generere økonomi til bedre drift og vedligeholdelse. En målsætning i Solrød kommune Fritids- og Kulturpolitik er, at: Solrød Kommune lægger vægt på øget samarbejde i fritids- og kulturlivet. Et forstærket netværk såvel foreningerne imellem som mellem foreningslivet og de kommunale institutioner vil, ligesom øget samarbejde med erhvervslivet og private samt på tværs af kommuner, tilføre fritids- og kulturområdet flere muligheder for at iværksætte større initiativer 8 7 I henhold til Folkeoplysningslovens bestemmelser er en kommune forpligtet til at yde diverse tilskud, samt stille ledige lokaler og idrætsfaciliteter til rådighed for foreningsidrætten. I denne forpligtelse indgår dog ikke, at kommunen skal opføre idrætsanlæg til foreningsidrætten. 8 Solrød Kommune (2006): Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune 15

17 Der er således velvilje i Solrød Kommune til at tænke anderledes ift. at generere driftsøkonomi, samt at andre aktører kan være medfinansierende i opkvalificering og drift på facilitetsområdet, hvilket vil gavne profilering af kommunen og erhvervslivet, men især være til glæde for brugerne af idrætsfaciliteterne. Nedenfor anbefaler helhedsplanen forskellige alternative ejer-, drift og finansieringsformer. Aktivitetsanalyse Det overordnede billede viser en høj belægningsgrad af idrætsfaciliteterne, hvor hallernes udformning primært henvender sig til de store holdidrætter: fodbold, håndbold, basketball og volleyball samt de pladskrævende individuelle idrætter såsom badminton og gymnastik. Ændring af fordelingen af tid i faciliteterne, således en vis procentdel friholdes til eksterne brugeres aktivitet. De eksterne brugere lejer sig ind på en bane, faciliteten m.v. Behovsanalyse Idrætsanlæg som selvejende institutioner 9 - Havdrup idrætsanlæg som selvejende institution. Fordele: Ud fra principper om lokalt engagement og nærhed sikres et ressourcemæssigt sammenspil mellem kommune og ejere/foreninger omkring facilitetens udvikling og drift. Udlejning af haltimer til skolerne, organiseret og selvorganiseret idræt samt til andre arrangementer. Ulemper: Kommunen får mindre direkte indflydelse på ledelses- og driftsmæssige beslutninger. Der kan være en økonomisk risiko forbundet i tilfældet, hvor faciliteten medfører urentabel drift. Offentlige Private Samarbejder - Idrætserhvervsklub Solrød - Navnesponsorering - Samarbejde med private om anlæg og drift af idrætsfaciliteter. Fordele: Kommercielle operatører ser fordel ved at udvikle faciliteten. Tiltrække attraktive arrangementer til kommunen. Ulemper: Drift med profitøjemed kan skabe problemer med hyppige aflysninger af foreningernes træningstider, samt skabe en favorisering af elite- frem for breddeidrætten. Økonomi via kommerciel drift hos Idrætssektionen begrænses primært af kommunalfuldmagten og af folkeoplysningslovens forpligtelser over for foreningslivet. Borgerindsamling/støtte, f.eks. via aktiekøb. Arrangementer/Events der kan generere penge til idrættens udvikling. Ansøgning om støtte fra fonde og legater Ændring af reklameregulativet 9 En selvejende institution er en selvstændig juridisk enhed med egen økonomi, som drives uafhængigt af andre. Den selvejende institution adskiller sig fra en rent kommerciel driftsform ved, at et eventuelt driftstilskud er udskilt fra stifternes formue, at den har et eller flere formål indskrevet i vedtægterne, at den har en selvstændig, uafhængig ledelse, samt at den er bestemt til at virke over en længere periode. En selvejende institution har således generelt stor autonomi, hvad angår anvendelsen af kommunale tilskud og eventuelt overskud på driften, blot dette sker i henhold til vedtægtsbestemte formål. 16

18 Helhedsplanen anbefaler En politisk tilkendegivelse af, at Solrød Kommune er interesseret i ekstern finansiering af kommunens idrætsanlæg for derved at sikre interesse herfor i erhvervslivet. Etablering af selvejende idrætsanlæg i Havdrup i samarbejde med DGI-Huse & Haller Etablering af Idrætserhvervsklub Solrød Et team af erhvervsliv/virksomheder som samarbejder med Solrød Idræts Union, Idrætssektionen og Idrætskonsulenten omkring finansiering af tiltag på idrætsområdet. Navnesponsorering Navnesponsorering gennem salg eller anlæg af idrætsfaciliteter koblet sammen med mulighed for f.eks. at låne kommunens idrætsfaciliteter til medarbejderarrangementer e.l. Samarbejde med private om anlæg og drift af idrætsfaciliteter. Det skal herved være muligt for foreninger o.a. at indgå samarbejde med private aktører om anlæg og/eller drift af nye idrætsfaciliteter. I forlængelse heraf skal Solrød Kommune, såfremt det er muligt, samarbejde om gode vilkår for det private initiativ til forbedring af idrætsudbuddet. Borgerindsamling/støtte - Køb en mursten, aktie, væg e.l. Arrangementer/Events kan arrangeres i samarbejde med f.eks. idrættens organisationer, eventfirmaer m.fl. i forhold til at generere penge til idrættens udvikling. Det kunne f.eks. være: - Kør kilometer hjem pt. velfungerende arrangement arrangeret af Solrød Fodbold Club. - Matchracesejlads hvor lokale virksomheder konkurrerer. Ansøge fonde og legater - Samarbejde mellem forening(-er) og idrætskonsulenten omkring koordinering af projekter og ansøgninger. På sigt åbne op for eksterne brugeres mulighed for at leje sig ind i faciliteterne. Ændring af reklameregulativet - Udvalg er nedsat og påbegynder arbejdet i efteråret