Kommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?

Transkript

1 Kommunale facilitetspolitikker Hvad, hvorfor, hvordan?

2 DISPOSITION Hvorfor politik, strategi plan for idrætsfaciliteter? Hvad er en facilitetspolitik- og strategi? Hvordan kommer vi i gang? Samarbejde mellem DIF og kommunen

3 NYE IDRÆTTER STILLER NYE KRAV OG STANDARDER

4 UDVIKLING INDENFOR DE KENDTE IDRÆTTER OG AKTIVITETER STILLER NYE KRAV OG STANDARDER

5 SAMFUNDSTRENDS STILLER NYE KRAV OG STANDARDER

6 DANSKERNES IDRÆTSVANER OG BRUG AF FACILITETER ÆNDRE SIG OVER TID

7

8 udvikling indenfor de eksisterende idrætter udvikling af nye idrætter samfundstrends nye krav og standarder i forhold til faciliteringen af idrætten Ændrede idræts- og motionsvaner gør at tiden er inde til En facilitetspolitik/strategi

9 HVAD KAN EN FACILITETSPOLITIK/STRATEGI? En facilitetspolitik/strategi kan: Sikre større fleksibilitet, bedre kapacitetsudnyttelse og flersidig anvendelse af de eksisterende faciliteter. Kan fremme synergieffekter ved at koordinere indsatsen på tværs af forvaltningerne. Kan fremme etablering af nye faciliteter gennem sponsorater, partnerskaber og brugerinddragelse. Kan sikre en mere målrettet drift, modernisering og etablering af idrætsfaciliteter.

10 HVAD KAN EN FACILITETSPOLITIK/STRATEGI? En facilitetspolitik/strategi kan også: Sikre at idrætsfaciliteterne bidrager til at løse udfordringer inden for andre fagområder. Fremme samarbejdet og synliggøre de ressourcer, der er er i de forskellige forvaltninger. Fremme samarbejdet med foreninger i kommunen. Kommunikere kommunens målsætninger på området.

11 SAMARBEJDE MELLEM FORVALTNINGERNE OM FACILITETER GIVER SYNERGIEFFEKTER Mere for pengene Finansiering gennem nye / flere fonde / puljer Bedre kvalitet (flere og nye ideer) Sammenkædning af faciliteter og aktiviteter Multifunktionel anvendelse af faciliteterne Flere brugere (fx give ældre bedre adgang i dagtimerne eller klubber tilladelse til anlæg af faciliteter)

12 HVAD ER EN FACILITETSPOLITIK OG STRATEGI? Et politisk vedtaget dokument, der beskriver målsætninger og indsatser for udbygning, drift, vedligehold og modernisering af idrætsfaciliteter i kommunen. De politiske målsætninger skal afspejle en prioritering af idrætsfaciliteterne set i forhold til geografi og brugergrupper. Dokumentet kan desuden forholde sig strategisk til, hvordan idrætsfaciliteterne kan understøtte andre politikområder fx skoleområdet, sundhedsområdet, integration mv.

13 HVAD ER EN FACILITETSPOLITIK OG STRATEGI? Et dokument der kan målrette, koordinere og sikre, at kommunens tiltag og beslutninger på facilitetsområdet støtter op om kommunens politikker. Et dokument der giver en udviklingsretning. Et dokument der kan koordinere og integrere idrætsfaciliteter i nye tiltag, aktiviteter og politikker fx klimatilpasning, naturforvaltning, skoleområdet, sundhedsområdet.

14 PROCESSEN INTERESSENTER (INTERNE) INTERESSENTER (EKSTERNE) STATUS ANALYSE AF ANTAL, TILSTAND, ANVENDELSE, EFTERSPØRGSEL OG BEHOV STRATEGI / HANDLEPLAN POLITISKE MÅL MÅL FOR ETABLERING, DRIFT, VEDLIGEHOLD, MODERNISERING IFHT. HHV. BRUGERGRUPPER OG GEOGRAFI FAGLIG VIDEN ANDRE POLITIKKER MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER

15 Renovering af Nordhallen Idræt ind i havneudviklingen STATUS KVALITET / BESKAFFENHED ADGANG / TILGÆNGELIGHED ANTAL / OMFANG FORDELING AF TIDER ANVENDELSEN EFTERSPØRGSEL ØNSKER Nyt bookingsystem i alle haller og ny politik for tildeling af haltider Initiativ pulje til klubbers anlæg af faciliteter Modernisering af omklædningsrum i svømmehallen Driftsaftale med o-klubben Nye regler for tildeling af klublokaler MÅLSÆTNING KVALITET / BESKAFFENHED ADGANG / TILGÆNGELIGHED ANTAL / OMFANG FORDELING AF TIDER OG LOKALER ANVENDELSEN KAPACITETSUDNYTTELSEN ELITE BREDDE SKOLER SELVORGANISEREDE ANDRE BRUGERGRUPPER (INSTITUTIONER, SUNDHEDSKONSULENTER MV.) FREMTIDENS BEHOV Opdeling af Østhallen Altid idræt ind i klimatilpasning

16 Uddrag af Herlev Kommunes facilitetspolitik

17 Guldborgsund Kommune har vedtaget en facilitetsstrategi i tilknytning til idrætspolitikken: nd.dk/~ /media/borger/ UDVIKLING_I_KOMMUNE N/Bliv_hoert/Idraetspol itik_i_hoering/facilitet sstrategi_ip_a4_august 17_hoering.ashx Facilitetsstrategien rummer målsætninger, indsatser og prioriteringer på facilitetsområdet

18 RELEVANTE EMNER I EN FACILITETSPOLITIK OG STRATEGI Antal Adgang Kvalitet Udeidrætter Indeidrætter Foreninger Selvorganiserede Skoler Eliteidræt Kapacitetsudnyttelse Gadeidræt / byens rum Bæredygtighed / miljø Multifunktionelle faciliteter Nye faciliteter Særlige målgrupper (køn, aldersklasser mv.) Afstand til faciliteter Sundhed Omklædningsforhold Faciliteters samspil med andre politikområder

19 POLITISKE OVERVEJELSER I FACILITETSPOLITIKKEN OG STRATEGIEN Hvordan skal fordelingen være mellem faciliteter til elite og bredde? Hvordan skal fordelingen være mellem faciliteter til foreninger og selvorganiserede? Skal faciliteterne primært tilgodese traditionelle idrætter eller de nye idrætsformer? (crossfit, kitesurfing, SUP, MTB) Hvordan understøtter vi nye idrætter gennem faciliteter? Skal omfanget af faciliteter følge tilvæksten / fraflytningen så facilitetsindekses fastholdes? Skal nye faciliteter ledsages af aktiviteter? Hvor meget skal brugerne inddrages og hvordan skal faciliteterne driftes? Hvordan tænkes natur og rekreative hensyn ind i facilitetsindretningen? Kan idrætternes sæsonvariation udnyttes, så faciliteterne anvendes til andre idrætter uden for sæson? Skal udeidrætter og indeidrætter prioriteres ligeværdigt og skal de to ting sammentænkes? Skal faciliteterne primært tilgodese børn/voksne, piger/ drenge? Hvordan skal kommunens omklædningsfaciliteter være? Nye haller eller bedre kapacitetsudnyttelse i eksisterende haller? Balancen mellem skoler og foreningers haltider. Og brugen af skolefaciliteter uden for skoletid. Opstrengning og underlag i hallerne. Indretning af haller. Flere brugere på samme tid. Nye brugergrupper ind i hallerne?

20 RESSOURCER Kommunale facilitetspolitikker og strategier skal ikke nødvendigvis ledsages af penge. Det handler om at få mere for pengene, bruge faciliteterne smartere, bruge budgettet mere målrettet/strategisk. Politikken og strategien skal ikke gennemføres straks. Den rummer også mere langsigtede mål og visioner. Politikken og strategien tages frem, når mulighederne for at implementere den melder sig. Politikken og strategien skal ligge i baghovedet og huskes, når andre projekter iværksættes. Det er ikke en byggeplan eller arbejdsplan. Formålet med en samlet politik og strategi for idrætsfaciliteter i kommunen, er at sikre, at kommunens tiltag og beslutninger på området støtter op om kommunens politikker.

21 SAMARBEJDE MELLEM DIF OG KOMMUNEN Hvad forventes af kommunen? Kommuner ønsker at være eksempel for andre og lave en stærk politik og strategi, og ønsker at udvikle og afprøve forskellige processer i arbejdet med at fastlægge en politik, strategi eller plan for kommunens idrætsfaciliteter. Kommunerne skal være interesseret i at fastlægge konkrete målsætninger for drift, vedligehold, modernisering og nyetablering samt udvikle og afprøve forskellige former for interessentinddragelse: * Tværgående arbejdsgrupper * Strukturerede workshops * Fri debat * Brugerprofiler * Fælles besøg til faciliteter * Nye medier * Dialogbaseret Planlægning Det handler om at formulere en politik og strategi, gennem en dialogbaseret og inkluderende proces, der kan guide og koordinere fremtidige handlinger og beslutninger.

22 SAMARBEJDE MELLEM DIF OG KOMMUNERNE Hvad kan DIF levere? DIF bidrager ikke økonomisk men stiller faglige ekspertise til rådighed for de interesserede kommuner. DIF kan bl.a. hjælpe med inspiration, facilitetering af foreningsinddragelsen og give faglig sparring undervejs i processen: Arbejdsmøder med forvaltningerne. Fx give inspiration og viden om facilitetsudvikling, specialforbund, materialer mv. Bidrage med oplæg, ordstyring mv. på borgermøder. Komme forslag til proces og organisering. Gennemlæse og kvalificere udkast. Formidle kommunens indsats. Erfaringsudveksling mellem kommuner