VIND KR LAV AVIS ELLER WEBAVIS KONKURRENCE FOR KLASSE OG MANGE LOKALE PRÆMIER I UGE 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45 ELLER 46

Transkript

1 ÅRETS TEMA ER DRØMME FIRE UGERS GRATIS NYHEDER FRA DAGBLADENE VÆLG SELV HVORNÅR KONKURRENCE FOR KLASSE LAV AVIS ELLER WEBAVIS VIND KR OG MANGE LOKALE PRÆMIER I UGE 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45 ELLER 46 AVISEN I UNDERVISNINGEN PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTERFORENING DANSKLÆRERFORENINGEN DANMARKS IT- OG MEDIEVEJLEDERFORENING

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Nyhedsugen Journalistikken i en verden af usandheder 02 DRØMME årets tema 03 Bedømmelseskriterier og vinderkategorier 04 Konkurrencens forløb 06 Tjekliste 07 Planlæg undervisning og produktion 08 Ressourcer på nettet 12 Litteraturliste 13 Spørgsmål og svar 14 Fælles Mål 16 FIND KONKURRENCENS REGLER PÅ AIU.DK/REGLER I 2018 KAN DU TILMELDE DIN KLASSE HOS Altinget - Berlingske - Bornholms Tidende - BT/MetroXpress - Dagbladet Holstebro, Struer og Lemvig - Dagbladet Ringkøbing- Skjern - Dagbladet Køge, Ringsted og Roskilde - Flensborg Avis - Fredericia Dagblad - Frederiksborg Amts Avis - Fyens Stiftstidende - Fyns Amtsavis - Helsingør Dagblad - Horsens Folkeblad - Hus Forbi - JydskeVestkysten - Koncentrat - Kristeligt Dagblad - Lolland-Falsters Folketidende - Nordjyske Stiftstidende - Nordvestnyt - Randers Amtsavis - Sjællandske - Skive Folkeblad - Spektrum - Vejle Amts Folkeblad - Zejt ung - Århus Stiftstidende GRATIS NYHEDER TIL KLASSEN Læreren bestemmer selv, hvilke fire uger i skoleåret 18/19 klassen skal have gratis digital adgang til nyheder fra 40+ nyhedsmedier. NYHEDSUGEN BLIVER ARRANGERET AF AVISEN I UNDERVISNINGEN I ET SAMARBEJDE MELLEM NYHEDSMEDIERNE, PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTERFORENING, DANSKLÆRERFORENINGEN OG DANMARKS IT- OG MEDIEVEJLEDERFORENING Danmarks it- og medievejlederforening

3 GRUNDSKOLER 1 01 NYHEDSUGEN journalistik på enten tryk eller web I mere end 20 år har op til elever årligt i uge 44 lavet avis. Fire A3-sider fyldt med journalistik tekster, billeder og grafik. Fredag eftermiddag er stemningen på kogepunktet. Hvem skriver lederen? Er der læst korrektur? Når vi det inden deadline? I konkurrence med klasser over hele landet, har eleverne prøvet sig selv og klassens samarbejde af i roller som journalister, redaktører, fotografer, layoutere og korrekturlæsere. Produktet har været en trykt avis. Men allerede i 1990erne begyndte dagbladene at udgive nyheder på nettet. Og i 2013 skiftede konkurrencen navn fra Skriv til Avisen til Nyhedsugen. Kampagnen handler stadig først og fremmest om journalistik. Men navneskiftet markerede, at klassen i Nyhedsugen også kan lave en webavis i stedet for den traditionelle avis. Siden er konkurrenceperioden udvidet, så I nu selv vælger, i hvilken af ugerne 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45 eller 46 klassen skal lave sin avis eller webavis. Vi samarbejder med SkoleBlogs for at gøre det teknisk nemt for eleverne at producere en webavis, hvad omtrent 40 % af klasserne vælger at gøre. Har skolen ikke licens, tilbyder LærIT gratis prøveperiode til deltagende skoler. Og vi holder webinarer i undervisningstiden, så I kan komme i gang med at udgive nyheder i alle digitale formater. For de klasser, som fokuserer på den trykte avis, er der også hjælp at hente. På aiu.dk/lavavis kan eleverne downloade professionelt udviklede design-skabeloner i A3. De findes til DTP-programmerne Publisher og Scribbus. Skabelonerne findes ikke til LucidPress, som på nogle skoler er det foretrukne layoutprogram, men man kan nemt kigge efter og dermed få glæde af skabelonerne. Siden 2015 har eleverne med UNI-login også haft adgang til online layoutprogrammet Avislayouteren. Det skal dog siges, at vi ikke længere yder support til programmet. Vi foreslår at I udnævner en gruppe elever som layoutgruppe og sammen med fx itvejlederen lader dem teste, hvilken løsning der passer bedst på jeres skole både rent teknisk og hvad angår klassens præferencer som brugere. I denne lærervejledning finder du som lærer de vigtigste oplysninger om konkurrencen. Find ud af mere og stil eventuelle spørgsmål på aiu.dk/kontakt eller på vores Facebookside. Men spørg først lokalt på det pædagogiske læringscenter skolebibliotekarerne har gennem mange år ude på skolerne hjulpet med alt det praktiske og her ligger der oftest uvurderlige erfaringer gemt til kollegial deling. I år er Danmarks it- og medievejlederforening også kommet med i samarbejdet. It-vejlederen er også en helt naturlig fagperson at inddrage i projektet. FORLØB TIL LÆRINGSPLATFORME Rigtig god arbejdslyst! August 2018 Aslak Gottlieb, Avisen i Undervisningen Fra 15. august 2018 kan du på aiu.dk/forlob finde to færdige undervisningsforløb, som forbereder klassen på Nyhedsugen. De ligger på SkoleTube og kan integreres med læringsplatformene.

4 GRUNDSKOLER 2 02 JOURNALISTIKKEN I EN VERDEN AF USANDHEDER Børn og unge er digitale indfødte medie forbrugere. Det har vi efterhånden hørt så ofte, at det næsten er blevet et mantra. It-patruljer rundt om på landets skoler vidner da også om, at man gør brug af elevernes digitale kompetencer. Og selvom aviser stadig i stor skala udkommer på tryk, vokser nyhedsjournalistikken på de digitale platforme. Men børn og unge bliver ikke født med kritisk mediesans. De bliver ikke automatisk rustet til at navigere i et mediebillede, hvor misinformation og halve sandheder og decideret løgne efterhånden er en fast bestanddel, som alle må vide at forholde sig til. Den evne skal børn og unge som elever lære og træne sig i. Endda mere end nogensinde fordi udbuddet af medier og nyheder er blevet så enormt. Med de sociale medier som primære nyhedskilder, har børn og unge brug for hjælp til først og fremmest at skelne mellem kilderne til den information, de møder. BØRN VIL GERNE FØLGE MED, SELVOM NYHEDERNE ER LAVET TIL VOKSNE En hvidbog med titlen Engagementskriterierne fra Syddansk Universitet 2017 viser, hvordan den teknologiske udvikling så at sige har overhalet journalistikken indenom. Konsekvensen er, at nyhedsmedierne har svært ved at få ordentlig fat i de unge, digitale mediebrugere, selvom teenagere paradoksalt nok gerne vil følge med i nyhederne og brugere mere tid på medier end nogensinde før. Bliv klogere på elevernes forudindtagelser af nyhedsbegrebet, ved at læse hvidbogens konklusioner på aiu.dk/hvidbog Arbejdet med journalistik i skolen støtter op om børn og unges ønske om at kunne følge med i samfundet omkring dem. I Nyhedsugen får eleverne selv journalistikkens arbejdsmetoder helt ind under huden. Fra idé og research over interview og formidling. Når de selv har prøvet at arbejde som journalister, bliver de bedre i stand til at navigere i nyhedsstrømmen: Hvem er afsenderen? Hvad er hensigten? Hvilke budskaber ligger der gemt? Og kan jeg stole på formidlingen? FORSKEL PÅ HOLDNINGER OG KENDSGERNINGER Den måske vigtigste læringspointe i arbejdet med journalistikken er, at eleverne bliver fortrolige med den overordnede inddeling af de journalistiske genrer i information og opinion. Det er vigtigt at kunne skelne mellem formidling af fakta, og hvornår nogen mener noget. INSPIRATION: LÆS JOURNALISTISK HVIDBOG OM NYHEDER TIL UNGE PÅ AIU.DK/HVIDBOG

5 GRUNDSKOLER 3 03 DRØMME årets tema Konkurrencen har et nyt tema hvert år. Temaet er udgangspunktet, når klassen journalistisk behandler store og små spørgsmål, i år under overskriften DRØMME gennem reportager, interviews, nyhedshistorier, grafikker, billeder og alle de genrer, der kendetegner aviser og webaviser. Temaet skal inspirere og åbne op for elevernes idéer. Med afsæt i brainstorm og idéudvikling udfordrer temaet elevernes evner til at tænke journalistisk. Temaet DRØMME skal opfattes bredt. Bemærk, at klassens fortolkning indgår som en del af vurderingskriterierne. Dommerne håber på at blive overrasket af skæve, sjove, lokale og spændende artikler, som beskriver elevernes virkelighed og omverden i alle dens mange facetter. Afsæt god tid med klassen, så eleverne kan folde temaet ud. En rig idébank er det bedste udgangspunkt, når eleverne skal bruge de journalistiske redskaber til at formidle deres hverdag og virkelighed i ord og billeder. DRØMME Drømte mig en drøm i nat. Den gav en masse svar, men skabte lige så mange nye spørgsmål. Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvor skal jeg hen? Nå, vand i fjæset og kaffe i kloakken. Dagen begynder, men drømmene fortsætter. Hvordan bliver jeg bedre? Opnår mere? Får det, jeg gerne vil have? Slipper for det, jeg ikke gider. Alle mennesker drømmer. Drømme er både kølervæske og benzin på motoren. Drømme får os til bremse op. Får os til at reflektere, når vi forsøger at tyde dem. Men drømme driver os også fremad i jagten på at indfri vores ambitioner og mål i livet. Hvad drømmer I om? Hvad drømmer andre om? Det handler Nyhedsugen 2018 om. ERKAN ÖZDEN - FORMAND FOR DOMMERKOMITÉEN 2018 I de seneste år har jeg mødt tusinder af unge i hele landet, mange af dem fantastisk fantasifulde, kreative og kloge. Derfor har jeg også store forventninger til vores teenagere i år, og ikke mindst deres drømme. Vores lærere leverer hver dag en helt uvurderlig indsats, for eksempel i arbejdet medkildekritik. Vi vil gerne give en hånd med og håber vi med den journalistiske værktøjskasse kan være med til at skærpe den kritiske sans. Det er vigtigt for vores unge og for vores samfund. Erkan Özden er studievært på TV-Avisen hos DR og har tidligere været korrespondent i USA, vært på DR2 Udland samt rejsende reporter i katastrofezoner. SPARK IDÉERNE I GANG På aiu.dk/tema finder klassen en kickstarter. Det er en kort animeret video, som klassen på YouTube kan se, før de begynder deres brainstorm.

6 GRUNDSKOLER 4 04 BEDØMMELSESKRITERIER OG VINDERKATEGORIER Som noget nyt i 2018 er der tre forskellige vinderkategorier i nyhedsugen. To af dem er fordelt på to alderskategorier. Altså fem kategorier i alt. KATEGORIER 2018 TRYKT AVIS WEBAVIS Z-FAKTOR klasse klasse Fælles Bedømmelseskriterierne for trykt avis og webavis har det samme udgangspunkt, nemlig de grundlæggende værdier og principper bag journalistikken. Derfor virker de ved første øjekast ens, men vær opmærksomme på forskellene. Kriterierne bliver brugt vejledende af de lokale dommerkomitéer og den fælles dommerkomité, som i sidste ende på baggrund af helhedsindtrykket kårer vinderne. Det er op til dommerkomitéerne at vurdere, om de modtagne konkurrencebidrag har kvalitet nok til, at de vil kåre en vinder. Således er det ikke altid, at der bliver udpeget lokale vindere i alle kategorier. BEDØMMELSESKRITERIER ENS FOR TRYKT AVIS OG WEBAVIS TEMA Temaet er behandlet fra flere og originale vinkler. KILDER Eleverne har lavet opsøgende journalistik uden for skolen med et bredt udvalg og typer af kilder. INDHOLD OG VINKLER Indholdet kan rumme solohistorier eller nye/anderledes vinkler inden for temaet. OBJEKTIVITET Der er tilstræbt objektivitet i indholdet som skal være interessemæssigt afbalanceret med en skarp adskillelse mellem informations- og debatstoffet. SPROG Sproget er læseværdigt og tilpasset målgruppen med minimum af stavefejl, slåfejl og grammatiske fejl. Z-FAKTOR: TÆNK UD AF BOKSEN Dommerne i konkurrencen vil gerne overraskes og lægger vægt på, at avisen eller webavisen er elevernes egen. Støt gerne klassen, hvis den har innovative idéer, som kan vise den etablerede nyhedsbranche, hvordan unge mennesker gerne vil have deres nyheder.

7 GRUNDSKOLER 5 Bedømmelseskriterier (fortsat fra forrige side) KUN FOR TRYKT AVIS JOURNALISTISKE GENRER OG FORMIDLING Indholdet er formidlet journalistisk med brug fx af nyhedstrekanten, direkte citater og andre journalistiske virkemidler såsom underrubrikker og mellemrubrikker. Der er variation i genrerne, lige fra nyheden og reportagen til portrættet og baggrundshistorien. LAYOUT Layout og design er overskueligt med adskillelse mellem artiklerne, der er prioriteret på siderne. KUN FOR WEBAVIS JOURNALISTISKE GENRER OG FORMATER Der er variation i de journalistiske genrer, lige fra nyheden og reportagen til portrættet og baggrundshistorien med brug af billeder, video, lyd og interaktive elementer. Formater som blogs, grafik, afstemninger, explainers (forklarende animationer eller videoer), interaktive elementer, indlejret indhold bliver brugt bevidst til at understøtte den journalistiske formidling DESIGN OG BRUGERVENLIGHED Design og layout hjælper brugeren med at navigere i webavisen, som er overskuelig og tydeligt prioriteret. ILLUSTRATIONER Siderne har flotte illustrationer i form af egne fotos, grafikker og/ eller tegninger. Z-FAKTOR Z-faktor er en ny kategori, som er indført i Gennem flere år har dommerkomitéerne efterlyst en mulighed for at belønne de klasser, som sprænger rammerne for konkurrencen og opfinder noget nyt, så at sige. Z-faktor er altså en slags journalistisk opfinderkategori, hvor dommerkomitéerne gerne vil overraskes af den måde, klassen har løst opgaven på. Derfor er der ingen faste bedømmelseskriterier i kategorien udover kriterierne for enten trykt avis eller webavis, som også skal være opfyldt for at kunne vinde i kategorien. Der er altså høje krav til Z-faktor. Men det behøver ikke at være en hel avis eller webavis, som er revolutioneret. Det kan også være en enkelt historie eller idé, som er så god, at det udløser belønningen. Dette er op til den enkelte dommerkomité at afgøre. Z-faktor er opkaldt efter betegnelsen på den generation, eleverne tilhører: Generation Z - men med slet skjult henvisning til tv-programmet X-faktor, naturligvis. Blot handler den ikke som tv-programmet om at plagiere, men at gøre noget nyt og uventet. Selvfølgelig med afsæt i de værdier, der kendetegner journalistik. I sagens natur er det ikke på forhånd muligt at vide, om der overhovedet bliver kåret en vinder i kategorien Z-faktor. Det kræver jo, at der netop er klasser, som sprænger rammerne på en konstruktiv måde. ØVELSE MED KLASSEN Det er en god idé at gennemgå vurderingskriterierne med klassen og oversætte dem i fællesskab. Arbejdet med at forstå kriterierne kan foregå sådan: Lad klassen gå på jagt efter dagens bedst producerede nyheder i virkelighedens medieverden, hvis de skulle vurderes efter bedømmelseskriterierne i Nyhedsugen. Lav fiktiv konkurrence mellem dagens nyheder både på tryk og på nettet. Hvilket nyhedsmedie lever bedst op til bedømmelseskriterierne, hvis de havde deltaget i Nyhedsugen? Eleverne skal i par eller grupper formulere en indstilling til dagens nyhedsmedie, som danner grundlaget for en votering og afstemning.

8 GRUNDSKOLER 6 05 KONKURRENCENS FORLØB Nyhedsugen har sin grundform fra tidligere års konkurrencer. Her får du et overblik over forløbet: HVAD? HVORNÅR? HVORDAN? Tilmelding 15. maj - 1. september Online med lærerens UNI-login på aiu.dk Forberedelse Inden Nyhedsugen På aiu.dk finder du i blandt andet Mediehåndbogen, baggrundsmateriale, inspiration og øvelser til klassen. Undervis klassen i journalistik og sæt tid af til idéudvikling, research og rollefordeling samt det tekniske, som indbefatter layoutprogram eller cms-system til webavis, fx SkoleBlogs. NYHEDSUGEN Uge 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45 og 46 De fleste vælger at rydde skemaet alle fem dage for at arbejde koncentreret med klassen produkt. Nogle klasser gennemfører projektet på mindre tid med fint udbytte. Aflevering Senest fredag kl. 17 i Nyhedsugen Aflevering foregår online. Enkelte klasser ser sig af skematekniske årsager nødsaget til at fordele ugens fem arbejdsdage over en længere periode, dog med klar overholdelse af deadline fredag i den pågældende uge klassen er tilmeldt. Inden Nyhedsugen modtager den lærer som har tilmeldt klassen en mail med oplysninger om, hvordan du afleverer klassens produkt. Lokale vindere Uge Hvert dagblad kårer og præmierer en vinder i hver alderskategori. Dog kan dagblade med mange tilmeldte vælge at kåre en ekstra vinder pr. 25 deltagende klasser. Dagbladene indsender de lokale vindere til vurdering i landsfinalen om præmien på kr. i hver kategori. FINALEN Uge 51-2 Dommerkomitéen bestående af årets formand, redaktører, dansklærere, skolebibliotekarer, elever og AiU udvælger de to endelige vinderklasser. Præmieoverrækkelse Uge 4 De endelige vindere bliver fejret ved en præmieoverrækkelse til Københavns Rådhus. LAV AVIS TIL PRINT ELLER WEBAVIS På aiu.dk/lav-avis foreslår vi forskellige løsninger til at producere en trykt avis. På aiu.dk/skoleblogs beskriver vi samarbejdet med LærIT, som har gjort det nemt at producere en webavis.

9 GRUNDSKOLER 7 06 TJEKLISTE Her er i punktform en liste med de vigtigste elementer, du som lærer skal have styr på inden Nyhedsugen. På aiu.dk kan du finde uddybende oplysninger, inspiration og værktøjer. Få hjælp af skolebibliotekaren/den pædagogiske læringsvejleder, it-vejlederen, skolens it-patruljer eller andre ressourcepersoner blandt kolleger og elever. TILMELDING Du får en mailkvittering, når du tilmelder klassen online på aiu.dk. Kontroller oplysningerne og gem mailen. Kig i spamfiltret, hvis ikke du har modtaget den. Kun lokale skoler kan tilmelde sig hos lokale og regionale dagblade. FÅ STYR PÅ TEKNIKKEN Brug gratis layoutskabeloner fra aiu.dk/lav-avis og find ud af, hvilket layoutprogram eller CMS-system klassen skal bruge. Tag it-vejlederen og klassen med på råd. UNDERRET PLC, TEAMET, LEDELSEN OG FORÆLDRENE Nyhedsugen griber ind i den daglige undervisning på forskellig vis, hvis fx skemaet bliver omlagt og eleverne skal uden for skolens område og lave interviews. FIND KLASSENS MEDIEPROFIL Du skal ved deadline sammen med avisen eller webavisen aflevere klassens medieprofil, der beskriver, hvilken type nyhedsmedie klassen har besluttet at lave til hvilken målgruppe. Profilen er god at lave på forhånd, så alle i klassen bevidst arbejder i samme redaktionelle retning. Undervejs, men inden deadline, kan man eventuelt justere den, som arbejdet skrider frem. Læs mere på aiu.dk/medieprofil SÆT DIG SELV OG KLASSEN IND I VURDERINGSKRITERIERNE Vurderingskriterierne i konkurrencen er vigtige at kende på forhånd. De er formuleret ud fra virkelighedens verden på redaktionerne. Samtidig sætter de en mediedidaktisk ramme for projektet. Læs mere på aiu.dk/kriterier TJEK MAILS FRA BÅDE AIU OG JERES DAGBLAD Løbende orienterer AiU og de enkelte dagblade om vigtige informationer, fx avisbestilling, adgangsoplysninger til nyhedstjenester og afleveringsprocedure. Forsikr, dig at mails ikke ryger i spamfiltret. HUSK AFSENDER! Hvert år modtager vi aviser, som mangler kolofonoplysninger. Skole, klasse, kontaktoplysninger og det nyhedsmedie, som klassen er tilmeldt hos SKAL FREMGÅ også på webaviser. GODE RÅD TIL KLASSEN 1. Overhold aftaler og tidsfrister 2. Skriv om mennesker, deres oplevelser, holdninger, følelser og forstand på årets emne 3. Brug helst to kilder i samme historie for og imod, hvis nogen er uenige 4. Det skal være rigtigt (du må ikke opdigte personer eller oplysninger) 5. Lad være med at skrive, hvad du selv mener i de almindelige artikler 6. Overskriften skal selv fortælle historien 7. Præsenter kilderne med fornavn, efternavn og stilling 8. Skriv billedtekster og fortæl, hvem der er på avisens billeder, og hvem der har taget billedet 9. Den bedste historie og det bedste foto får de bedste pladser og den bedste opsætning 10. Hvis du citerer tekst fra andre, så vær tydelig og angiv kilden i din artikel. HAV STYR PÅ OPHAVSRETTEN Klassens elever skal have ophavsret til tekst og illustrationer. Det vil sige, at de ikke har kopieret andres værker, fx fra internettet eller trykte udgivelser. Læs mere på aiu.dk/ophavsret.

10 GRUNDSKOLER 8 07 PLANLÆG UNDERVISNING OG PRODUKTION Nyhedsugens særkende er, at eleverne er producerende. Det er klassen, som laver noget. Produktet er deres. Som lærer skal du finde dit ståsted i processen. Skal klassen selv afgøre, hvilket dagblad I tilmelder jer hos? Hvor meget vil du undervise i nyhedsmedier og journalistik på forhånd? Hvordan vil du organisere produktionen? Hvordan fordeler I roller? Hvilke elever skal have særlig opmærksomhed? Hvordan evaluerer I forløbet? Mens de fleste deltagende klasser bruger hele eller stort set hele Nyhedsugen til projektet, er det meget forskelligt, hvor lang tid klasserne bruger inden Nyhedsugen. Dette afhænger af klassens faglige ståsted, hvor meget tid du som lærer har mulighed for at prioritere projektet osv. Husk at udnytte hinandens ressourcer som kolleger, hvis der er flere klasser fra samme skole tilmeldt. Brug skemaet på næste side som en slags drejebog for forberedelsen af Nyhedsugen i din klasse. Der findes næppe én måde at gøre det på, og den ene klasses forudsætninger er forskellig fra den andens. Som lærer skal du selv definere din rolle og projektets faglige fokus. Opfat derfor drejebogen som et forslag til, hvordan du kan organisere Nyhedsugen. JOURNALISTIKKENS FASER Selvom det tager 4-5 år på en videregående uddannelse at blive journalist, er det muligt i klassen at efterligne et journalistisk produktionsforløb. I Mediehåndbogen på aiu.dk/faser ligger en oversigt over journalistikkens syv faser. Oversigten beskriver skridt for skridt, hvordan man kan arbejde journalistisk i en skoleklasse: A. Forberedelse B. Profil C. Planlægning D. Idéudvikling og research E. Interview F. Skriv G. Prioritering og redigering På SkoleTube finder du undervisningsforløb til både webavis og trykt avis. Forløbene er lavet af lærer Lise Nørskov, som med sin klasse flere gange har vundet konkurrencen. Fra SkoleTube, kan de integreres med læringsplatformene. Find dem på aiu.dk/forlob Tilbagemeldinger fra deltagende lærere tidligere år viser, at konkurrencen for dem er værdifuld fordi: Klassen selv skal producere en avis og dermed får direkte journalistisk forståelse og fysisk output Avisen laves som projektarbejde i fællesskab på tværs af elever og fag Arbejdet med journalistik giver eleverne mulighed for at folde deres talenter ud på nye måder Det journalistiske arbejde med emnet bringer virkeligheden ind i klassen og eleverne ud i virkeligheden Produktet bedømmes af rigtige avisers journalister og redaktører Klassen har mulighed for at konkurrere med andre klasser

11 GRUNDSKOLER 9 07 PLANLÆG UNDERVISNING OG PRODUKTION FORSKELLEN PÅ TRYKTE OG DIGITALE NYHEDER For mange lærere er det metodisk set stadig nyt at arbejde med webaviser. Selvom nyhedstekster på tryk og web kan være ens for det pågældende medie, er der vigtige forskelle på de to udgivelsesplatforme. Forskellene smitter af på formidlingen. Her er de ridset op i grove træk. FORMIDLING INTERAKTIVTET UDKOMMELSES- TIDSPUNKTET MEDIETYPER WEBAVISER Tekst, grafik og billeder, lyd, levende billeder og animationer. De fleste webaviser er åbne for kommentarer fra alle, og brugerne kan frit kommentere hinandens indlæg. Kommentarer bliver kun redigeret og censureret, hvis de går mod avisens etiske retningslinjer for debat. Webaviser udkommer hele tiden. Nyhedsstrømmen på webaviserne bliver opdateret løbende. Både med journalisternes egne historier, brugernes kommentarer og eventuelt nyheder fra nyhedsbureauer eller andre kilder. Websider, apps, rss, nyhedsbreve, sms, video, lydfiler. TRYKTE AVISER Tekst, grafik og billeder. Indlæg fra læserne bliver redigeret og prioriteret af avisens debatredaktion. Mange bliver frasorteret, selvom indholdet ikke går mod avisens etiske retningslinjer. Trykte aviser udkommer kun én gang dagligt (eller ugentligt). Nogle aviser udkommer ikke om søndagen. Papir. Oversigten stammer fra Mere Avis? Naturligvis!, Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb, Dansklærerforeningens Forlag 2012.

12 GRUNDSKOLER PLANLÆG UNDERVISNING OG PRODUKTION PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTERS ROLLE Det er nyttigt med en koordinator, særligt på større skoler eller på skoler, hvor flere klasser deltager. Det er en stor hjælp for dagbladene, hvis det er den samme person, der henvender sig til det dagblad, klassen er tilmeldt hos. Det gælder fx for aftaler om besøg eller samarbejde med dagbladet på andre måder. Pædagogisk LæringscenterForening er med til at arrangere Nyhedsugen og det er på den måde oplagt for den enkelte lærer at samarbejde med PLC om konkurrencen. DANSKFAGLIGT ISLÆT Også dansklærerne har en særlig rolle i avisproduktionen, da det primært er i danskundervisningen, at aviser og andre medier gennem gås med henblik på at lære eleverne om blandt andet genrer, journalistik, objektivitet og mediernes rolle. Derfor er Dansklærerforeningen med til løbende at planlægge Nyhedsugen didaktisk. STYR PÅ TEKNIK OG IT-DIDAKTIK Det er ikke ligegyldigt, hvilke it-værktøjer klassen vælger at arbejde med. Selvfølgelig skal de fungerer på skolens og elevernes udstyr. Men de valg om udstyr, platforme og programmer I træffer, har også didaktiske perspektiver. Danmarks it- og medievejlederforening er med til at organisere Nyhedsugen. BRUG MEDIEHÅNDBOGEN På aiu.dk/mediehaandbogen finder du og eleverne Mediehåndbogen. Her er der opslag om nyhedsmedier, journalistik, genrer m.v. Der er også arbejdsopgaver, herunder en beskrivelse af journalistikkens syv faser. Klik ind under Opgaver og find færdigpakkede undervisningsforløb, som du kan bruge til at forberede Nyhedsugen. Brug skemaet på næste side som en slags drejebog for Nyhedsugen i din klasse. Der findes næppe én måde at gøre det på, og den ene klasses forudsætninger er forskellig fra en andens. Som lærer skal du selv definere din rolle og projektets faglige fokus. Opfat derfor drejebogen som et forslag til, hvordan du kan organisere Nyhedsugen.

13 GRUNDSKOLER FORSLAG TIL DREJEBOG OVER NYHEDSUGEN HVAD? HVORNÅR? HVORDAN? HVORFOR? Vælg dagblad Senest 1/9-18 på aiu dk Vælg selv eller tag klassen med på råd om, hvilket dagblad I deltager hos. Se på aiu.dk/danske-aviser, hvad hvert dagblad tilbyder i Nyhedsugen. Klassen indsender avis/webavis til et dagblad, som kårer en lokal vinder, der deltager i landsfinalen. Det motiverer eleverne at vide, hvem der vurderer resultatet af deres arbejde. Tag hul på tema Inden Nyhedsugen eller mandag morgen i selve Nyhedsugen Tag afsæt i plakaten og kickstarteren på aiu.dk. Brainstorm både individuelt, i grupper og sammen i hele klassen. Opret idébank i fælles online dokument, i Facebook-gruppe, Padlet eller lignende. En vellykket idéudviklingsfase smitter af på resten af forløbet. Elevernes originale idéer er vigtige, fordi de giver ejerskab til projektet. Tid til idéudvikling er godt givet ud, da klassen risikerer at strande på manglende inspiration. Undervis i journalistik Inden Nyhedsugen. Brug Mediehåndbogen på aiu. dk i kombination med gratis adgang til nyhedsmedier via Avisportalen. Se også litteraturlisten i denne lærervejledning. Tjek teknikken Inden Nyhedsugen. Få hjælp af skolebibliotekar og it-vejleder. Nedsæt evt. en teknikergruppe blandt eleverne. Få styr på redigeringsprogram til avis og/eller cms-system til webavis. Eleverne er intuitive eksperter på de sociale medier, men næppe på de journalistiske nyhedsmedier. Klassen kan godt indtænke sociale medier i projektet, men de skal kende til journalistikken, hvis de vil have en chance i konkurrencen. Valg af redigeringsprogram og cms-system smitter af på formidlingen af journalistikken. Derfor skal der være tid til afprøvning og drøftelser om design, funktionalitet m.v. Fordel roller Inden Nyhedsugen eller mandag morgen i selve Nyhedsugen. Eleverne kan fx som skriftlig hjemmeopgave skrive ansøgninger til de forskellige stillinger på redaktionen: Redaktør, journalist, fotograf, webdesigner. Ikke alle elever kan nå at prøve de samme funktioner i løbet af Nyhedsugen. For at komme i mål må klassen arbejde sammen og udnytte hinandens kompetencer. Vejled Før, under og efter Nyhedsugen. Indlæg deadlines undervejs i forløbet, som passer med din egen mulighed for at vejlede. Opret evt. forum/facebookgruppe til hurtige spørgsmål undervejs. Det skal være elevernes avis, men de har brug for støtte til at overholde deadlines m.v. Nogle elever kan vejlede hinanden, men det er læreransvar, at det sker ud fra de journalistiske fagbegreber, som eleverne er blevet undervist i.

14 GRUNDSKOLER RESSOURCER PÅ NETTET MEDIEHÅNDBOGEN På aiu.dk/mediehaandbogen er der fri adgang til materialer, som er målrettet Nyhedsugen. Mediehåndbogen er et opslagsværk om nyheds mediernes funktion og rolle i demokratiet. Foruden opslag om fx journalistiske genrer med artikeleksempler indeholder Mediehåndbogen undervisningsforslag og arbejdsopgaver til eleverne. GRATIS NYHEDER FRA MEDIERNE Hvis din klasse deltager i konkurrencen, får I gratis adgang til nyhedsmediernes e-aviser og webaviser. I bestemmer selv, hvilke fire uge i løbet af skoleåret klassen skal have adgang. Via aiu.dk/avisportal får klassen adgang til en avisportal med adgang til mere end 40 dagblade eller digitale nyhedsmedier. Portalen er designet af Infomedia til Folketinget, men bliver stillet gratis til rådighed til skoleklasser, som deltager i Nyhedsugen. Adgangen er ikke den samme, som man får gennem SkoDa. Den er mere brugervenlig og designet til, at eleverne bladrer i aviserne. WEBAVISER MED SKOLEBLOGS Avisen i Undervisningen samarbejder med LærIT, som har designet fire webavistemaer med hver deres profil. LærIT giver gratis prøveadgang til Skole- Blogs for klasser, som er tilmeldt Nyhedsugen, men ikke i forvejen har licens til tjenesten. Læs mere på aiu.dk/skoleblogs RITZAU Tilmeldte klasser får i Nyhedsugen adgang til Ritzau. Det er ikke meningen, at klasserne skal viderebringe nyhedstelegrammer, men adgangen kan bruges som inspiration og i undervisningen. NYHEDSMEDIERNES EGNE TILBUD Flere nyhedsmedier har deres egne undervisningstilbud. Se under aiu.dk/nyhedsmedier, hvad hvert enkelt dagblad tilbyder. LÆRERVEJLEDNING TIL MERE AVIS? NATURLIGVIS! Der er bred baggrundsviden og henvisninger til artikeleksempler i lærervejledningen til udskolingsmaterialet fra Dansklærerforeningens Forlag Mere avis? Naturligvis! Bogen koster penge, men lærervejledningen er frit tilgængelig på dansklf.dk/mereavisnaturligvis LAYOUT-SKABELONER TIL TRYKTE AVISER På aiu.dk/lav-avis finder klassen skabeloner i A3, som er produceret til konkurrencen af professionelle avisdesignere. Skabelonerne findes i forskellige filformater. VIDENDELING PÅ FACEBOOK På facebook.com/aviseniundervisningen bringer vi korte nyheder og inspiration til konkurrencen. Her kan du og klassens elever komme i kontakt med os. Det er også muligt at dele erfaringer og efterspørge viden.

15 GRUNDSKOLER LITTERATURLISTE se mere på aiu.dk/boger MASSER AF MEDIER Af Lisa Marie Henderson Elevbog + lærervejledning med kopimateriale og dvd Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 152 og kr. 307 VORES.NET Af Henrik Poulsen Elevbog + lærervejledning Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 220 og kr. 158 SÆT SKRIVESPOR Af Jørgen Larsen, Roland Hachmann og Yvonne Rough-Andersen Til udskolingen. Pris afhænger af format og licens. MERE OM MEDIER Af Lisa Marie Henderson Elevbog + lærervejledning med kopimateriale Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 158 og kr. 288 AVIS? NATURLIGVIS! Af Gitte Martens Poulsen Til 4.-6.klasse. Pris ekskl. moms kr. 72 MERE AVIS? NATURLIGVIS! Af Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb Til udskolingen. Pris ekskl. moms kr. ONLINE Af Marie B. Jespersen og Maria V. Eriksen Elevbog + lærerhæfte med kopimateriale Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 137 og kr. 158 RYD FORSIDEN! OM NYHEDSFORMIDLING Af Henning Olsson og Henrik Poulsen Primært til ungdomsuddannelserne Anbefales til lærerens forberedelse. Pris ekskl. moms kr. 170 SÆT LÆSESPOR 2. Spot på sagtekster og læsning Af Mette Teglers Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 109

16 GRUNDSKOLER SPØRGSMÅL OG SVAR ALMINDELIG UGE ELLER PROJEKTUGE? Arbejdet i Nyhedsugen lægger op til samarbejde mellem klassens lærere - i de ældste klasser også lærerne i relevante valgfag. Hvis et samarbejde ikke kan lade sig gøre, er det en overvejelse værd at gennemføre ugen som en projektuge. HVAD ER FIRE A3-SIDER? Avisen skal være på i alt fire sider i A3-format. Det betyder, at der skal være fire sider med tryk på. En forside, to sider inde i avisen og en bagside. Den enkelte klasse kan selv afgøre, hvor meget den vil gøre ud af tryk og samling af siderne. HVOR MEGET BLIVER VURDERET? Mens antallet af A3-sider sætter sin naturlige begrænsning, er der i princippet mulighed for uendeligt indhold i webaviser. Men dommerne i konkurrencen kan ikke overkomme at læse alt. Derfor orienterer de sig i de indsendte materialer med en mediebrugers øjne, men med en professionel indsigt. Hvis de bærende historier, prioriteringen og layoutet ikke fungerer, risikerer man altså at miste sin læser, ganske som i virkelighedens verden. Det gælder også for dommerne i konkurrencen. MÅ DER VÆRE ANNONCER? Der må være annoncer i klassens avis. Men overvej nøje om, hvilke typer annoncer og hvor meget de fylder i forhold til det redaktionelle stof, som er det absolut væsentligste i konkurrencen. MÅ AVISENS SÆLGES UDEN FOR SKOLEN? Klassen kan sælge konkurrenceavisen, hvis den indeholder tekst og billeder, som klassen selv har produceret. FÅR KLASSEN EN TILBAGEMELDING? Alle modtager en kort tilbagemelding og et diplom fra dagbladet som kvittering for deltagelsen.

17 GRUNDSKOLER SMØRGSMÅL OG SVAR HVILKET TEKNISK UDSTYR ER NØDVENDIGT? Det er ikke de tekniske hjælpemidler, der afgør, om en avis vinder eller ej. Den gammeldags Jørgen Clevin-metode med saks og lim kan i princippet stadig bruges. En kunstfærdigt håndtegnet avis blev engang kåret som lokal vinder. Men langt de fleste sætter naturligvis siderne op med et dtp-program/sidelayout-program, fx Publisher, Scribbus eller LucidPress. Det væsentligste er i sidste ende at være med, fordi deltagelsen i konkurrencen i sig selv indeholder tilstrækkeligt med undervisningskvaliteter. Følgende er godt at have ved hånden, eller i skyen, i Nyhedsugen: A3-papir til layout-dummies Udgivelsesplatform til nyhedsite, fx SkoleBlogs Blokke til journalister Skrive- og tegneredskaber til tegnere/grafikere Digitale kameraer Lydoptagere Fælles online platform til deling og sikkerhedskopiering af dokumenter, billeder og andre filer Printeradgang helst i farve og i A3-format Elevernes mobiltelefoner rummer ofte både kamera og lydoptagefunktion. De kan også bruges som scannere, til søgning på internettet og til at tage notater.

18 GRUNDSKOLER FÆLLES MÅL Både i dansk og andre fag optræder nyhedsmedier og journalistik som vigtige elementer. Der er en naturlig tråd gennem fagene op til folkeskolens formål, der blandt andet handler om at gøre eleverne parate til at indgå i samfundet som demokratisk dannede borgere. I vejledningen for faget dansk, står der om anvendelsen af it og medier: Centralt i overvejelserne for anvendelsen af it og medier i undervisningen står fire temaer: Informationssøgning og informationsindsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde Først og fremmest skal brug af de forskellige elektroniske medier være integreret i den daglige undervisning og det daglige arbejde. Dels ved at computeren anvendes som et naturligt værktøj i både læse-, skrive-, søge- og kommunikationsprocesser, og dels ved at forskellige fagrettede programmer og digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer. IT OG MEDIER Vejledningen for It og medier beskriver fire elevpositioner. Særligt 1, 3 og 4 kommer i spil under Nyhedsugen: 1. Eleven som kritisk undersøger 2. Eleven som analyserende modtager 3. Eleven som målrettet og kreativ producent 4. Eleven som ansvarlig deltager. Der er godt belæg i Fælles Mål for at arbejde med Nyhedsugen i særligt dansk. Begreber som det 21. århundredes kompetencer og elev-positionerne fra vejledningen i it og medier kommer også i spil. Eleverne skal lære at argumentere og informere. Undervisningen skal have fokus på, at eleverne skal kunne analysere deres egen og andres kommunikation med henblik på at udvikle kompetence til deltagelse i demokratisk dialog. IT OG KOMMUNIKATION Færdighedsmål: Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Vidensmål: Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation. SPROGLIG BEVIDSTHED Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog. Eleven har viden om sproglig modalitet. Uddrag af læringsmål i dansk, klasse