LAV AVIS ELLER WEBAVIS I UGE 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45 ELLER 46

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING ÅRETS TEMA ER PÅ TEMAET KONKURRENCEN FRA A-Z SÅDAN GØR DU JOURNALISTIK OG NYHEDSMEDIER FÆLLES MÅL LITTERATUR OG RESSOURCER KONKURRENCE FOR KLASSE LAV AVIS ELLER WEBAVIS I UGE 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45 ELLER 46 FIRE UGERS GRATIS NYHEDER FRA DAGBLADENE AVISEN I UNDERVISNINGEN / PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTERFORENING / DANSKLÆRERFORENINGEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE GRATIS NYHEDER TIL KLASSEN LÆREREN BESTEMMER SELV, HVILKE FIRE UGER I SKOLEÅRET 17/18 KLASSEN SKAL HAVE GRATIS DIGITAL ADGANG TIL NYHEDER, SOM ELLERS KOSTER PENGE. Nyhedsugen 2017 journalistik på både tryk og web PÅ årets tema Bedømmelseskriterier Konkurrencens forløb Tjekliste Journalistik og medier anno Planlæg undervisning og produktion Ressourcer på nettet Litteraturliste Spørgsmål og svar Fælles Mål NYHEDSUGEN BLIVER ARRANGERET AF AVISEN I UNDERVISNINGEN I SAMARBEJDE MED DAGBLADENE, PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTERFORENING OG DANSKLÆRERFORENINGEN I 2017 KAN DU TILMELDE DIN KLASSE HOS Avisen.dk, Berlingske, Bornholms Tidende, BT, DAGBLADET Køge, Ringsted og Roskilde, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro- Struer, Flensborg Avis, Fredericia Dagblad, Frederiksborg Amts Avis, Fyns Amtsavis, Fyens Stiftstidende, Helsingør Dagblad, Horsens Folkeblad, JydskeVestkysten, Kids News, Koncentrat, Lolland-Falsters Folketidende, Metroxpress, Midtjyllands Avis, Nordjyske Stiftstidende, Nordvestnyt, Randers Amtsavis, Sjællandske, Skive Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Århus Stiftstidende

3 01. NYHEDSUGEN 2017 JOURNALISTIK PÅ BÅDE TRYK OG WEB I mere end 20 år har op til elever årligt i uge 44 lavet avis. Fire A3-sider fyldt med journalistik tekster, billeder og grafik. Fredag eftermiddag er stemningen på kogepunktet. Hvem skriver lederen? Er der læst korrektur? Når vi det inden deadline? I konkurrence med klasser over hele landet, har eleverne prøvet sig selv og klassens samarbejde af i roller som journalister, redaktører, fotografer, layoutere og korrekturlæsere. Produktet har været en trykt avis. Men allerede i 1990erne begyndte dagbladene at udgive nyheder på nettet. Og i 2013 skiftede konkurrencen navn fra Skriv til Avisen til Nyhedsugen. Kampagnen handler stadig først og fremmest om journalistik. Men navneskiftet markerede, at klassen i Nyhedsugen også kan lave en webavis i stedet for eller sammen med den traditionelle avis. Siden er konkurrenceperioden udvidet, så I nu selv vælger, i hvilken af ugerne 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45 eller 46 klassen skal lave sin avis og /eller webavis. Vi samarbejder med SkoleBlogs for at gøre det teknisk nemt for eleverne at producere en webavis. Har skolen ikke licens, tilbyder LærIT gratis prøveperiode til deltagende skoler. Og vi holder webinarer i undervisningstiden, så I kan komme i gang med at udgive nyheder i alle digitale formater. For de klasser, som fokuserer på den trykte avis, er der også hjælp at hente. I 2015 fik eleverne med UNI-login adgang til online layoutprogrammet Avislayouteren. I 2017 er brugervenligheden blevet forbedret og systemets driftssikkerhed optimeret, så det teknisk set ikke skal være svært for klassen at layoute avisen. De didaktiske overvejelser bag udviklingen af Avislayouteren handler ikke bare om at gøre det nemt for eleverne. Idéen er at flytte fokus fra den tekniske del til den journalistiske. Layoutprogrammet indeholder en række sideskabeloner med forslag til, hvordan man prioriterer tekst og billeder. Det skal eleverne diskutere med hinanden. Bemærk, at Avislayouteren tilbyder et færdigt layout, som ikke kan brydes om. Hvis ikke klassen ønsker den begrænsning, skal I hellere vælge et DTP-program, fx Publisher eller LucidPress. Tal med vejlederne på det pædagogiske læringscenter eller nedsæt en mediepatrulje i klassen, som tester de forskellige muligheder inden I beslutter jer. I denne lærervejledning finder du som lærer de vigtigste oplysninger om konkurrencen. Find ud af mere og stil eventuelle spørgsmål på aiu.dk/kontakt eller på vores Facebook-side. Men spørg først lokalt på det pædagogiske læringscenter skolebibliotekarerne har gennem mange år ude på skolerne hjulpet med alt det praktiske og her ligger der oftest uvurderlige erfaringer gemt til kollegial deling. LAV AVIS TIL PRINT, WEBAVIS ELLER BEGGE DELE Rigtig god arbejdslyst! Juni 2017 Aslak Gottlieb Avisen i Undervisningen MED UNI-LOGIN KAN ELEVERNE REDIGERE DERES AVIS ONLINE I AVISLAYOUTEREN, SOM ER SÆRLIGT UDVIKLET TIL KONKURRENCEN. VI SAMARBEJDER MED SKOLEBLOGS FOR AT GØRE DET TEKNISK NEMT FOR ELEVERNE AT PRODUCERE EN WEBAVIS. 3

4 02. PÅ ÅRETS TEMA Konkurrencen har et nyt tema hvert år. Temaet er udgangspunktet, når klassen journalistisk behandler store og små spørgsmål, i år under overskriften PÅ gennem reportager, interviews, nyhedshistorier, grafikker, billeder og alle de genrer, der kendetegner aviser og webaviser. Temaet skal inspirere og åbne op for elevernes idéer. Med afsæt i brainstorm og idéudvikling udfordrer temaet elevernes evner til at tænke journalistisk. Temaet PÅ skal opfattes bredt. Bemærk, at klassens fortolkning indgår som en del af vurderingskriterierne. Dommerne håber på at blive overrasket af skæve, sjove, lokale og spændende artikler, som beskriver elevernes virkelighed og omverden i alle dens mange facetter. Afsæt god tid med klassen, så eleverne kan folde temaet ud. En rig idébank er det bedste udgangspunkt, når eleverne skal bruge de journalistiske redskaber til at formidle deres hverdag og virkelighed i ord og billeder. SPARK IDÉERNE I GANG PÅ AIU.DK/TEMA FINDER KLAS- SEN EN KICKSTARTER. DET ER EN KORT ANIMERET TEKST, SOM KLASSEN KAN SE SAMMEN, FØR DE BEGYNDER DERES BRAINSTORM. PÅ er temaet for årets aviskonkurrence. Det lille ord har stor rækkevidde. Tag bare elevens synsvinkel: Du er på skolen og på røven, fordi du har ikke lavet tysk. Dine venner er på Facebook (og det er din mor desværre også), og læreren synes, at det er sjovt at sige på-fugl, på-læg og på-ske, når I brainstormer på årets avis-emne. Der er rodet på dit værelse, der er chips på tilbud i Kvickly, og på fødderne har du de nye sneaks. På vej. På fredag. På snapchat. På forsiden. Du er på. Præpositionen på bare to bogstaver skal opfattes bredt og foldes ud til tusinder af ord, når eleverne med journalistiske redskaber formidler deres hverdag og virkelighed. I alle tænkelige medietyper - skrift, billeder, grafik, tegninger, video. FORMANDEN ER PÅ Claus Pilgaard, kendt som Chili Klaus, er formand for dommerkomitéen i Det er vigtigt, at teenagere får mulighed for at fortælle deres historier, fordi de stadig tror på det gode i verden. Jeg vil gerne overraskes af elevernes vinkler på verden og deres udlægning af temaet. Jeg er i al fald PÅ deres historier. LÆS MERE PÅ 4

5 03. BEDØMMELSESKRITERIER BEDØMMELSESKRITIER Bedømmelseskriterierne i Nyhedsugen har fokus på det journali stikken. De bliver brugt vejledende af de lokale dommerkomitéer og den fælles dommerkomité, som i sidste ende på baggrund af helheds indtrykket kårer vinderne. TEMA Temaet er behandlet fra mange og gerne originale vinkler. KILDERE Eleverne har lavet opsøgende journalistik uden for skolen med et bredt udvalg og typer af kilder. INDHOLD OG VINKLER Indholdet kan rumme solohistorier eller nye/ anderledes vinkler inden for emnet. JOURNALISTISK FORMIDLING Indholdet er formidlet journalistisk med brug fx af nyhedstrekanten, direkte citater og andre journalistiske virkemidler såsom underrubrikker og mellemrubrikker. OBJEKTIVITET Der er tilstræbt objektivitet i indholdet som skal være interessemæssigt afbalanceret med en skarp adskillelse mellem informations- og debatstoffet. SPROG Sproget er læseværdigt og tilpasset målgruppen med minimum af stavefejl, slåfejl og grammatiske fejl. LAYOUT Layout og design er overskueligt med adskillelse mellem artiklerne, der er prioriteret på siderne/sitet. ILLUSTRATIONER Siderne/sitet har flotte illustrationer i form af egne fotos, grafikker og/eller tegninger. MEDIETYPE Der er sammenhæng og opfindsomhed mellem indhold, medietype og formidling i forhold til den valgte målgruppe GENRER Der er variation i genrerne, lige fra nyheden og reportagen til portrættet og baggrundshistorien. ØVELSE MED KLASSEN Det er en god idé at gennemgå vurderingskriterierne med klassen og oversætte dem i fællesskab. Arbejdet med at forstå kriterierne kan foregå sådan: Lad klassen gå på jagt efter dagens bedst producerede nyheder i virkelighedens medieverden. Lav fiktiv konkurrence mellem dagens aviser både på tryk og på nettet. Hvilket af nyhedsmedie lever bedst op til vurderingskriterierne, hvis de havde deltaget i Nyhedsugen? Eleverne skal i par eller grupper formulere en indstilling til dagens dagblad, som danner grundlaget for en votering og afstemning. August 2017 udgiver Avisen i Undervisningen med hjælp fra Dansklærerforeningens konsulenter nye øvelser og undervisningsforløb. Find både gamle og nye i Mediehåndbogen på aiu.dk/mediehaandbogen. Vi arbejder på at lægge undervisningsforløb og -ressourcer ind på læringsplatformene, TÆNK UD AF BOKSEN Dommerne i konkurrencen vil gerne overraskes og lægger vægt på, at avisen og/eller webavisen er elevernes egen. Støt gerne klassen, hvis den har innovative idéer, som kan vise den etablerede nyhedsbranche, hvordan unge mennesker gerne vil have deres nyheder. 5

6 04. KONKURRENCENS FORLØB Nyhedsugen har sin grundform fra tidligere års aviskonkurrencer. Her får du et overblik over forløbet: HVAD? TILMELDING FOR BEREDELSE NYHEDSUGEN AFLEVERING LOKALE VINDERE FINALEN PRÆMIEOVER RÆKKELSE HVORNÅR? 15. maj - 1. september Inden Nyhedsugen Uge 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45 og 46 Senest fredag kl. 17 i Nyhedsugen Uge Uge 51-2 Uge 4 HVORDAN? Online med lærerens UNI-login på aiu.dk På aiu.dk finder du i blandt andet Mediehåndbogen baggrundsmateriale, inspiration og øvelser til klassen. Undervis klassen i journalistik og sæt tid af til idéudvikling, research og rollefordeling samt det tekniske, som indbefatter layoutprogram og/eller cms-system til webavis, fx SkoleBlogs. De fleste vælger at rydde skemaet alle fem dage for at arbejde koncentreret med klassen produkt. Nogle klasser gennemfører projektet på mindre tid med fint udbytte. Enkelte klasser ser sig af skematekniske årsager nødsaget til at fordele ugens fem arbejdsdage over en længere periode, dog med klar overholdelse af deadline fredag i den pågældende uge klassen er tilmeldt. Aflevering foregår online. Inden Nyhedsugen modtager den lærer, som har tilmeldt klassen, en mail med oplysninger om, hvordan du afleverer klassens produkt. Hvert dagblad kårer og præmierer en vinder i hver alderskategori. Dog kan dagblade med mange tilmeldte vælge at kåre en ekstra vinder pr. 25 deltagende klasser. Dagbladene indsender de lokale vindere til vurdering i landsfinalen om præmien på kr. i hver kategori. Dommerkomitéen bestående af årets formand, redaktører, dansklærere, skolebibliotekarer, elever og AiU udvælger de to endelige vinderklasser. Vinderne i de to alderskategorier bliver fejret med en københavnertur, der slutter med pandekager på Københavns Rådhus og festtaler. 6

7 05. TJEKLISTE Her er i punktform en liste med de vigtigste elementer, du som lærer skal have styr på inden Nyhedsugen. På aiu.dk kan du finde uddybende oplysninger, inspiration og værktøjer. Få hjælp af skolebibliotekaren/den pædagogiske læringsvejleder, it-vejlederen, skolens it-patruljer eller andre ressourcepersoner blandt kolleger og elever. TILMELDING Du får en mailkvittering, når du tilmelder klassen online på aiu.dk. Kontroller oplysningerne og gem mailen. Kig i spamfiltret, hvis ikke du har modtaget den. Kun lokale skoler kan tilmelde sig hos lokale og regionale dagblade. FÅ STYR PÅ TEKNIKKEN Brug gratis layoutskabeloner fra Avislayouteren eller find et velegnet layoutprogram til A3-aviser, fx Publisher eller gratisprogrammet LucidPress. Find en udgivelsesplatform til webavisen AiU anbefaler SkoleBlogs fra LærIT. Hvis ikke skolen har abonnement, tilbyder LærIT gratis prøveperiode for klasser, som deltager i konkurrencen. Læs mere på aiu.dk/undervisning UNDERRET PLC, TEAMET OG LEDELSEN Nyhedsugen griber ind i den daglige undervisning på forskellig vis, hvis fx skemaet bliver omlagt og eleverne skal uden for skolens område og lave interviews. FIND KLASSENS MEDIEPROFIL Du skal ved deadline sammen med avisen og/eller webavisen aflevere klassens medieprofil, der beskriver, hvilken type nyhedsmedie klassen har besluttet at lave til hvilken målgruppe. Profilen er god at lave på forhånd, så alle i klassen bevidst arbejder i samme redaktionelle retning. Undervejs, men inden deadline, kan man eventuelt justere den, som arbejdet skrider frem. Læs mere på aiu.dk/medieprofil SÆT DIG SELV OG KLASSEN IND I VURDERINGSKRITERIERNE Vurderingskriterierne i konkurrencen er vigtige at kende på forhånd. De er formuleret ud fra virkelighedens verden på redaktionerne. Samtidig sætter de en mediedidaktisk ramme for projektet. Læs mere på aiu.dk/kriterier TJEK MAILS FRA BÅDE AIU OG JERES DAGBLAD Løbende orienterer AiU og de enkelte dagblade om vigtige informationer, fx avisbestilling, adgangsoplysninger til nyhedstjenester og afleveringsprocedure. Forsikr, dig at mails ikke ryger i spamfiltret. HAV STYR PÅ OPHAVSRETTEN Klassens elever skal have ophavsret til tekst og illustrationer i avisen/webavisen. Det vil sige, at de ikke har kopieret andres værker, fx fra internettet eller trykte udgivelser. Læs mere på aiu.dk/ophavsret HUSK AFSENDER! HVERT ÅR MODTAGER VI AVISER, SOM MANGLER KOLOFONOPLYSNINGER. SKOLE, KLASSE, KONTAKTOPLYSNINGER OG DET DAGBLAD, SOM KLASSEN ER TILMELDT HOS SKAL FREMGÅ OGSÅ PÅ WEBAVISER. 7

8 06. JOURNALISTIKKEN I EN VERDEN AF USANDHEDER Børn og unge er digitale indfødte medie forbrugere. Det har vi efterhånden hørt så ofte, at det næsten er blevet et mantra. It-patruljer rundt om på landets skoler vidner da også om, at man gør brug af elevernes digitale kompetencer. Og selvom aviser stadig i stor skala udkommer på tryk, vokser nyhedsjournalistikken på de digitale platforme. Men børn og unge bliver ikke født med kritisk mediesans. De bliver ikke automatisk rustet til at navigere i et mediebillede, hvor fake news efterhånden er en fast bestanddel. Det skal de lære og træne sig i. Måske nu, mere end nogensinde, fordi udbuddet af medier og nyheder generelt er blevet så enormt. Med de sociale medier som primære nyhedskilder har børn og unge brug for hjælp til først og fremmest at skelne mellem kilderne til den information, de møder. BØRN VIL GERNE FØLGE MED, SELVOM NYHEDERNE ER LAVET TIL VOKSNE Hvidbogen Engagementskriterierne fra Syddansk Universitet 2017 viser, hvordan den teknologiske udvikling så at sige har overhalet journalistikken indenom. Konsekvensen er, at nyhedsmedierne har svært ved at få ordentlig fat i de unge, digitale mediebrugere, selvom teenagere paradoksalt nok gerne vil følge med i nyhederne. Bliv klogere på elevernes forudindstilling til nyhedsbegrebet ved at læse hvidbogens konklusioner på aiu.dk/hvidbog Arbejdet med journalistik i skolen støtter op om børn og unges ønske om at kunne følge med. I Nyhedsugen får eleverne selv journalistikkens arbejdsmetoder helt ind under huden. Fra idé og research over interview og formidling. Når de selv har prøvet at arbejde som journalister, bliver de bedre i stand til at navigere i nyhedsstrømmen: Hvem er afsenderen? Hvad er hensigten? Hvilke budskaber ligger der gemt? Og kan jeg stole på formidlingen? 1. Overhold aftaler og tidsfrister 2. Skriv om mennesker, deres oplevelser, holdninger, følelser og forstand på årets emne 3. Brug helst to kilder i samme historie for og imod, hvis nogen er uenige 4. Det skal være rigtigt (du må ikke opdigte personer eller oplysninger) 5. Lad være med at skrive, hvad du selv mener i de almindelige artikler 6. Overskriften skal selv fortælle historien 7. Præsenter kilderne med fornavn, efternavn og stilling 8. Skriv billedtekster og fortæl, hvem der er på avisens billeder, og hvem der har taget billedet 9. Den bedste historie og det bedste foto får de bedste pladser og den bedste opsætning 10. Hvis du kopierer tekst fra andre, så vær tydelig og angiv kilden i din artikel. FORSKEL PÅ HOLDNINGER OG KENDSGERNINGER Den måske vigtigste læringspointe i arbejdet med journalistikken er, at eleverne bliver fortrolige med den overordnede inddeling af de journalistiske genrer i information og opinion. Det er vigtigt at kunne skelne mellem formidling af fakta, og hvornår nogen mener noget. DOKUMENTATION: LÆS JOURNALISTISK HVIDBOG OM NYHEDER TIL UNGE PÅ AIU.DK/HVIDBOG 8

9 06. FORSKELLE PÅ TRYKTE OG DIGITALE NYHEDER For mange lærere er det metodisk set stadig nyt at arbejde med webaviser. Selvom nyhedstekster på tryk og web kan være ens for det pågældende medie, er der vigtige forskelle på de to udgivelsesplatforme. Forskellene smitter af på formidlingen. Her er de ridset op i grove træk. WEBAVISER TRYKTE AVISER FORMIDLING INTERAKTIVTET UDKOMMELSES- TIDSPUNKTET Tekst, grafik og billeder, lyd, levende billeder og animationer. De fleste webaviser er åbne for kommentarer fra alle, og brugerne kan frit kommentere hinandens indlæg. Kommentarer bliver kun redigeret og censureret, hvis de går mod avisens etiske retningslinjer for debat. Webaviser udkommer hele tiden. Nyhedsstrømmen på webaviserne bliver opdateret løbende. Både med journalisternes egne historier, brugernes kommentarer og eventuelt nyheder fra nyhedsbureauer eller andre kilder. Tekst, grafik og billeder. Indlæg fra læserne bliver redigeret og prioriteret af avisens debatredaktion. Mange bliver frasorteret, selvom indholdet ikke går mod avisens etiske retningslinjer. Trykte aviser udkommer kun én gang dagligt (eller ugentligt). Nogle aviser udkommer ikke om søndagen. MEDIETYPER Websider, apps, rss, nyhedsbreve, sms, video, lydfiler. Papir. Oversigten stammer fra Mere Avis? Naturligvis!, Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb, Dansklærerforeningens Forlag TILBAGEMELDINGER FRA DELTAGENDE LÆRERE TIDLIGERE ÅR VISER, AT KONKURRENCEN FOR DEM ER VÆRDIFULD FORDI: Klassen selv skal producere en avis og dermed får direkte journalistisk forståelse og fysisk output Avisen laves som projektarbejde i fællesskab på tværs af elever og fag Arbejdet med journalistik giver eleverne mulighed for at folde deres talenter ud på nye måder Det journalistiske arbejde med emnet bringer virkeligheden ind i klassen og eleverne ud i virkeligheden Produktet bedømmes af rigtige avisers journalister og redaktører Klassen har mulighed for at konkurrere med andre klasser 9

10 07. PLANLÆG UNDERVISNING OG PRODUKTION Nyhedsugens særkende er, at eleverne er producerende. Det er klassen, som laver noget. Produktet er deres. Som lærer skal du finde dit ståsted i processen. Skal klassen selv afgøre, hvilket dagblad I tilmelder jer hos? Hvor meget vil du undervise i nyhedsmedier og journalistik på forhånd? Hvordan vil du organisere produktionen? Hvordan fordeler I roller? Hvilke elever skal have særlig opmærksomhed? Hvordan evaluerer I forløbet? Mens de fleste deltagende klasser bruger hele eller stort set hele Nyhedsugen til projektet, er det meget forskelligt, hvor lang tid klasserne bruger inden Nyhedsugen. Dette afhænger af klassens faglige ståsted, hvor meget tid du som lærer har mulighed for at prioritere projektet osv. Husk at udnytte hinandens ressourcer som kolleger, hvis der er flere klasser fra samme skole tilmeldt. Brug skemaet på næste side som en slags drejebog for forberedelsen af Nyhedsugen i din klasse. Der findes næppe én måde at gøre det på, og den ene klasses forudsætninger er forskellig fra den andens. Som lærer skal du selv definere din rolle og projektets faglige fokus. Opfat derfor drejebogen som et forslag til, hvordan du kan organisere Nyhedsugen. JOURNALISTIKKENS FASER Selvom det tager 4-5 år på en videregående uddannelse at blive journalist, er det muligt i klassen at efterligne et journalistisk produktionsforløb. I Mediehåndbogen på aiu.dk/mediehaandbogen ligger en oversigt over journalistikkens syv faser. Oversigten beskriver skridt for skridt, hvordan man kan arbejde journalistisk i en skoleklasse: A. Forberedelse B. Profil C. Planlægning D. Idéudvikling og research E. Interview F. Skriv G. Prioritering og redigering PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTERS ROLLE Det er nyttigt med en koordinator, særligt på større skoler eller på skoler, hvor flere klasser deltager. Det er en stor hjælp for dagbladene, hvis det er den samme person, der henvender sig til det dagblad, klassen er tilmeldt hos. Det gælder fx for aftaler om besøg eller samarbejde med dagbladet på andre måder. Pædagogisk Læringscenterforening er med til at arrangere Nyhedsugen og det er på den måde oplagt for den enkelte lærer at samarbejde med PLC om konkurrencen. DANSKFAGLIGT ISLÆT Også dansklærerne har en særlig rolle i avisproduktionen, da det primært er i danskundervisningen, at aviser og andre medier gennem gås med henblik på at lære eleverne om blandt andet genrer, journalistik, objektivitet og mediernes rolle. Derfor er Dansklærerforeningen med til løbende at udvikle Nyhedsugen didaktisk. BRUG MEDIE HÅNDBOGEN På aiu.dk/mediehaandbogen finder du og eleverne Mediehåndbogen. Her er der opslag om nyhedsmedier, journalistik, genrer m.v. Der er også arbejdsopgaver, herunder en beskrivelse af journalistikkens syv faser. Klik ind under Opgaver og find færdigpakkede undervisningsforløb, som du kan bruge til at forberede Nyhedsugen. Brug skemaet på næste side som en slags drejebog for Nyhedsugen i din klasse. Der findes næppe én måde at gøre det på, og den ene klasses forudsætninger er forskellig fra en andens. Som lærer skal du selv definere din rolle og projektets faglige fokus. Opfat derfor drejebogen som et forslag til, hvordan du kan organisere Nyhedsugen. 10

11 07. FORSLAG TIL DREJEBOG OVER NYHEDSUGEN HVAD? VÆLG DAGBLAD TAG HUL PÅ TEMA UNDERVIS I JOURNALISTIK TJEK TEKNIKKEN FORDEL ROLLER VEJLED HVORNÅR? Senest 1/9-17 på aiu.dk Inden Nyhedsugen eller mandag morgen i selve Nyhedsugen Inden Nyhedsugen. Inden Nyhedsugen. Inden Nyhedsugen eller mandag morgen i selve Nyhedsugen. Før, under og efter Nyhedsugen. HVORDAN? Vælg selv eller tag klassen med på råd om, hvilket dagblad I deltager hos. Se på aiu.dk/ danske-aviser, hvad hvert dagblad tilbyder i Nyhedsugen. Tag afsæt i plakaten og kickstarteren på aiu.dk. Brainstorm både individuelt, i grupper og sammen i hele klassen. Opret idébank i fælles online dokument, i Facebook-gruppe, Padlet eller lignende. Brug Mediehåndbogen på aiu.dk i kombination med gratis adgang til dagblade via Avisportalen. Se også litteraturlisten i denne lærervejledning. Få hjælp af skolebibliotekar og it-vejleder. Nedsæt evt. en teknikergruppe blandt eleverne. Få styr på redigeringsprogram til avis og/ eller cms-system til webavis. Eleverne kan fx som skriftlig hjemmeopgave skrive ansøgninger til de forskellige stillinger på redaktionen: Redaktør, journalist, fotograf, webdesigner... Indlæg deadlines undervejs i forløbet, som passer med din egen mulighed for at vejlede. Opret evt. forum/ Facebookgruppe til hurtige spørgsmål undervejs. HVORFOR? Klassen indsender avis/webavis til et dagblad, som kårer en lokal vinder, der deltager i landsfinalen. Det motiverer eleverne at vide, hvem der vurderer resultatet af deres arbejde. En vellykket idéudviklingsfase smitter af på resten af forløbet. Elevernes originale idéer er vigtige, fordi de giver ejerskab til projektet. Tid til idéudvikling er godt givet ud, da klassen risikerer at strande på manglende inspiration. Eleverne er intuitive eksperter på de sociale medier, men næppe på de journalistiske nyhedsmedier. Klassen kan godt indtænke sociale medier i projektet, men de skal kende til journalistikken, hvis de vil have en chance i konkurrencen. Valg af redigeringsprogram og cms-system smitter af på formidlingen af journalistikken. Derfor skal der være tid til afprøvning og drøftelser om design, funktionalitet m.v. Ikke alle elever kan nå at prøve de samme funktioner i løbet af Nyhedsugen. For at komme i mål må klassen arbejde sammen og udnytte hinandens kompetencer. Det skal være elevernes avis, men de har brug for støtte til at overholde deadlines m.v. Nogle elever kan vejlede hinanden, men det er læreransvar, at det sker ud fra de journalistiske fagbegreber, som eleverne er blevet undervist i. 11

12 08. RESSOURCER PÅ NETTET MEDIEHÅNDBOGEN På aiu.dk/mediehaandbogen er der fri adgang til materialer, som er målrettet Nyhedsugen. Mediehåndbogen er et opslagsværk om nyheds mediernes funktion og rolle i demokratiet. Foruden opslag om fx journalistiske genrer med artikeleksempler indeholder Mediehåndbogen undervisningsforslag og arbejdsopgaver til eleverne. GRATIS NYHEDER FRA DAGBLADENE Hvis din klasse deltager i konkurrencen, får I gratis adgang til dag bladenes e-aviser og webaviser. I bestemmer selv, hvilke fire uge i løbet af skoleåret klassen skal have adgang. Via aiu.dk/avisportal får klassen adgang til en avisportal med adgang til mere end 30 dagblade eller digitale nyhedsmedier. Portalen er designet af Infomedia til Folketinget, men bliver stillet gratis til rådighed til skoleklasser, som deltager i Nyhedsugen. Adgangen er ikke den samme, som man får gennem SkoDa. Den er mere brugervenlig og designet til, at eleverne bladrer i aviserne. WEBAVISER MED SKOLEBLOGS Avisen i Undervisningen samarbejder med LærIT, som har designet fire webavistemaer med hver deres profil. LærIT giver gratis prøveadgang til SkoleBlogs for klasser, som er tilmeldt Nyhedsugen, men ikke i forvejen har licens til tjenesten. Læs mere på aiu.dk/skoleblogs RITZAU Tilmeldte klasser får i Nyhedsugen adgang til Ritzau. Det er ikke meningen, at klasserne skal viderebringe nyhedstelegrammer, men adgangen kan bruges som inspiration og i undervisningen. DAGBLADENES EGNE TILBUD Flere dagblade har deres egne undervisningstilbud. Se under aiu.dk/danske-aviser, hvad hvert enkelt dagblad tilbyder. JOURNALISTWIKI Undervisere ved journalistuddannelsen på Syddansk Universitet har lavet et gratis journalistisk opslagsværk på journalistwiki.dk LÆRERVEJLEDNING TIL MERE AVIS? NATURLIGVIS! Der er bred baggrundsviden og henvisninger til artikeleksempler i lærervejledningen til udskolingsmaterialet fra Dansklærerforeningens Forlag Mere avis? Naturligvis! Bogen koster penge, men lærervejledningen er frit tilgængelig på dansklf.dk/mereavisnaturligvis AVISLAYOUTEREN Gratis online program med designskabeloner til at lave klassens avis. Virker med UNI-login. aiu.dk/avislayouteren VIDENDELING PÅ FACEBOOK PÅ FACEBOOK.COM/AVISENIUNDERVISNINGEN BRINGER VI KORTE NYHEDER OG INSPIRATION TIL KONKURRENCEN. HER KAN DU OG KLASSENS ELEVER KOMME I KONTAKT MED OS. DET ER OGSÅ MULIGT AT DELE ERFARINGER OG EFTERSPØRGE VIDEN. 12

13 09. LITTERATURLISTE SE MERE PÅ AIU.DK/BOGER Masser af medier Af Lisa Marie Henderson Elevbog + lærervejledning med kopimateriale og dvd Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 152 og kr. 307 vores.net Af Henrik Poulsen Elevbog + lærervejledning Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 220 og kr. 158 Sæt skrivespor Af Jørgen Larsen, Roland Hachmann og Yvonne Rough- Andersen Til udskolingen. Pris afhænger af format og licens. Mere om medier Af Lisa Marie Henderson Elevbog + lærervejledning med kopimateriale Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 158 og kr. 288 Avis? Naturligvis! Af Gitte Martens Poulsen Til 4.-6.klasse. Pris ekskl. moms kr. 72 Mere avis? naturligvis! Af Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb Til udskolingen. Pris ekskl. moms kr. online Af Marie B. Jespersen og Maria V. Eriksen Elevbog + lærerhæfte med kopimateriale Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 137 og kr. 158 Ryd forsiden! om nyhedsformidling Af Henning Olsson og Henrik Poulsen Primært til ungdomsuddannelserne Anbefales til lærerens forberedelse. Pris ekskl. moms kr. 170 Sæt læsespor 2. Spot på sagtekster og læsning Af Mette Teglers Til klasse. Pris ekskl. moms kr

14 10. SPØRGSMÅL OG SVAR ALMINDELIG UGE ELLER PROJEKTUGE? Arbejdet i Nyhedsugen lægger op til samarbejde mellem klassens lærere - i de ældste klasser også lærerne i relevante valgfag. Hvis et samarbejde ikke kan lade sig gøre, er det en overvejelse værd at gennemføre ugen som en projektuge. HVAD ER FIRE A3-SIDER? Avisen skal være på i alt fire sider i A3-format. Det betyder, at der skal være fire sider med tryk på. En forside, to sider inde i avisen og en bagside. Den enkelte klasse kan selv afgøre, hvor meget den vil gøre ud af tryk og samling af siderne. HVOR MEGET BLIVER VURDERET? Mens antallet af A3-sider sætter sin naturlige begrænsning, er der i princippet mulighed for uendeligt indhold i webaviser. Men dommerne i konkurrencen kan ikke overkomme at læse alt. Derfor orienterer de sig i de indsendte materialer med en mediebrugers øjne, men med en professionel indsigt. Hvis de bærende historier, prioriteringen og layoutet ikke fungerer, risikerer man altså at miste sin læser, ganske som i virkelighedens verden. Det gælder også for dommerne i konkurrencen. ELEVERNES MOBILTELEFONER RUMMER OFTE BÅDE KAMERA OG LYDOPTAGEFUNKTION. DE KAN OGSÅ BRUGES SOM SCANNERE, TIL SØGNING PÅ INTERNETTET OG TIL AT TAGE NOTATER. MÅ DER VÆRE ANNONCER? Der må være annoncer i klassens avis. Men overvej nøje om, hvilke typer annoncer og hvor meget de fylder i forhold til det redaktionelle stof, som er det absolut væsentligste i konkurrencen. MÅ AVISENS SÆLGES UDEN FOR SKOLEN? Klassen kan sælge konkurrenceavisen, hvis den indeholder tekst og billeder, som klassen selv har produceret. FÅR KLASSEN EN TILBAGEMELDING? Alle modtager et diplom fra dagbladet som kvittering for deltagelsen. Desværre kan ikke alle dagblade overkomme at give hver enkelt klasse en tilbagemelding på konkurrenceavisen. Kontakt evt. kontaktpersonen på dagbladet for informationer. HVILKET TEKNISK UDSTYR ER NØDVENDIGT? Det er ikke de tekniske hjælpemidler, der afgør, om en avis vinder eller ej. Den gammeldags Jørgen Clevin-metode med saks og lim kan i princippet stadig bruges. En kunstfærdigt håndtegnet avis blev engang kåret som lokal vinder. Men langt de fleste sætter naturligvis siderne op med et dtp-program/sidelayout-program, fx Publisher eller LucidPress. I 2015 lancerede Avisen i Undervisningen Avislayouteren, som er særligt designet til brug i konkurrencen. Det væsentligste er i sidste ende at være med, fordi deltagelsen i konkurrencen i sig selv indeholder tilstrækkeligt med undervisningskvaliteter. Følgende er godt at have ved hånden, eller i skyen, i Nyhedsugen: A3-papir til layout-dummies Udgivelsesplatform til nyhedsite, fx SkoleBlogs Blokke til journalister Skrive- og tegneredskaber til tegnere/grafikere Digitale kameraer Lydoptagere Fælles online platform til deling og sikkerhedskopiering af dokumenter, billeder og andre filer Printeradgang helst i farve og i A3-format OBS! EKSTRA BLADET, JYLLANDSPOSTEN OG POLITIKEN DELTAGER IKKE I NYHEDSUGEN. 14

15 11. FÆLLES MÅL Både i dansk og andre fag optræder nyhedsmedier og journalistik som vigtige elementer. Der er en naturlig tråd gennem fagene op til folkeskolens formål, der blandt andet handler om at gøre eleverne parate til at indgå i samfundet som demokratisk dannede borgere. I vejledningen for faget dansk, står der om anvendelsen af it og medier: Centralt i overvejelserne for anvendelsen af it og medier i undervisningen står fire temaer: Informationssøgning og informationsindsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde Først og fremmest skal brug af de forskellige elektroniske medier være integreret i den daglige undervisning og det daglige arbejde. Dels ved at computeren anvendes som et naturligt værktøj i både læse-, skrive-, søge- og kommunikationsprocesser, og dels ved at forskellige fagrettede programmer og digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer. IT OG MEDIER Vejledningen for It og medier beskriver fire elevpostioner. Særligt 1, 3 og 4 kommer i spil under Nyhedsugen: 1. Eleven som kritisk undersøger 2. Eleven som analyserende modtager 3. Eleven som målrettet og kreativ producent 4. Eleven som ansvarlig deltager. DER ER GOD BELÆG I FÆLLES MÅL FOR AT ARBEJDE MED NYHEDSUGEN I SÆRLIGT DANSK. BEGREBER SOM DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER OG ELEV-POSITIONERNE FRA VEJLEDNINGEN I IT OG MEDIER KOMMER OGSÅ I SPIL. 15

16 ELEVERNE SKAL LÆRE AT ARGUMENTERE OG INFORMERE. Undervisningen skal have fokus på, at eleverne skal kunne analysere deres egen og andres kommunikation med henblik på at udvikle kompetence til deltagelse i demokratisk dialog. IT OG KOMMUNIKATION Færdighedsmål: Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Vidensmål: Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation. LÆRIT TILBYDER TEMAER TIL WEBSAVISER I SKOLEBLOGS, DER EGNER SIG SÆRLIGT TIL NYHEDSUGEN. FÅ GRATIS PRØVEADGANG I NYHEDSUGEN SPROGLIG BEVIDSTHED Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog. Eleven har viden om sproglig modalitet. Uddrag af læringsmål i dansk, klasse 16

17 Fandt du ikke svar på dit spørgsmål er du velkommen til at skrive til os på Brug også kontaktpersonen på det dagblad, som klassen er tilmeldt hos. Find kontakoplysningerne på aiu.dk/danske-aviser. Endelig kan du og eleverne fange os på facebook.com/aviseniundervisningen eller kontaktformularen på aiu.dk/kontakt Redaktion: Aslak Gottlieb Layout: Asap Design Avisen i Undervisningen 2017 Danske Medier Pressens Hus, Skindergade 7, 1159 København K aiu.dk