STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I DESIGN & BUSINESS. Marts 2013
|
|
- Freja Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I DESIGN & BUSINESS Marts 2013
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 6.2. Uddannelsens struktur og indhold 7. Afgangsprojekt 7.1. Læringsmål for afgangsprojektet 7.2. Udarbejdelse af afgangsprojekt 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1. Undervisnings- og arbejdsformer 8.2. Evaluering 9. Prøver og bedømmelse 9.1. Antal forsøg 9.2. Tilmelding og afmelding 9.3. Ny prøve 9.4. Særlige prøvevilkår 9.5. Snyd 9.6. Forstyrrende adfærd ved eksamen 10. Merit 11. Censorkorps 12. Studievejledning 13. Klager og dispensation Ved bedømmelser, prøveforløb eller prøvegrundlag Anke Klage over retlige forhold Dispensation 14. Overgangsordninger 15. Retsgrundlag
3 BILAG Bilag 1 Obligatoriske moduler (Ob) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område (Vf) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Bilag 3 Uddannelsesretninger og retningsspecifikke moduler (Rs) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de retningsspecifikke moduler.
4 1. INDLEDNING Diplomuddannelsen i design & business er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Uddannelsesministeriet bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelsen hører under det samfundsfaglige, økonomiske og merkantile fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Uddannelsesministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af diplomuddannelsen i design & business: Københavns Erhvervsakademi VIA University College Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. 2. UDDANNELSENS FORMÅL Formålet med diplomuddannelsen i design og business er at kvalificere den uddannede til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, lede og udføre komplekse processer, der leder frem til innovative og kreative løsningsforslag inden for en given profession. Derudover giver uddannelsen forudsætninger for at kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelsesforløb nationalt såvel som internationalt. Diplomuddannelsen i design & business skal kvalificere den studerende til, inden for mode- og livsstilsbranchen, at kunne arbejde: professionelt og ansvarligt med processer og problemstillinger, hvor både design og business indgår. selvstændigt, systematisk, analytisk og markedsorienteret med løsningsforslag. innovativt, kreativt, entreprenant og kommunikativt på et højt fagligt og æstetisk niveau. teoretisk, praktisk og udviklingsorienteret på forskellige niveauer inden for professionen. i en holistisk og tværorganisatorisk kontekst. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som er fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1
5 3. UDDANNELSENS VARIGHED Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. 4. UDDANNELSENS TITEL Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Diplom i design & business og den engelske betegnelse er Diploma of Design and Business jf. bekendtgørelse for diplomuddannelser bilag ADGANGSKRAV Adgang til optagelse på diplomuddannelsen i design & business eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. 6. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE, STRUKTUR OG INDHOLD Uddannelsens faglige profil er design, kommunikation og brand samt businessdesign inden for mode- og livsstilsområdet. Uddannelsen sigter mod, ved hjælp af interne og eksterne kapaciteter, at sikre niveau, aktualitet, motivation og engagement hos de studerende. 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte have udviklingsbaseret viden om de specialiserede fagområder samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode herom. Specialiserede fagområder Trends og markedsforhold Designproces og kollektions-, produkt- eller processudvikling Værdikæden Projektledelse Strategisk planlægning Visuel formidling Kultur og trendspotting Servicedesign og identitetsprogrammer. 2
6 kunne vurdere og anvende trends, markeds- og brancheforhold og tilrettelægge designudviklingen i forhold hertil. skal kunne vurdere og anvende undersøgende og eksperimenterende designprocesser og på baggrund heraf begrunde og vælge kommercielle koncepter og designløsninger. kunne vurdere designløsningers markedsparathed. kunne formidle faglige problemstillinger i forhold til identitet, koncept og designløsninger til samarbejdspartnere og brugere. kunne anvende og mestre de strategiske redskaber til styring af virksomhedens brand og koncepter. kunne anvende og mestre metoder og redskaber inden for kommunikationsplanlægning, PR og mediestrategi. kunne vurdere markedstrends og på baggrund heraf begrunde og vælge værdiskabende og tidsvarende designløsninger. selvstændigt kunne håndtere kollektionen/brandet. selvstændigt kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhæng. selvstændigt kunne håndtere interne og eksterne brandstrategier. kunne påtage sig ansvar for strategiske kommunikationsprojekter og processer. kunne håndtere trendforståelse og udarbejde trendscenarier i arbejdssammenhæng. 3
7 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Afgangsprojekt 15 ECTS Valgfrie moduler 30 ECTS Obligatorisk fag: Trendsociologi 5 ECTS Obligatorisk fag: Videnskabsfilosofi og designmetode 5 ECTS Obligatorisk fag: Design og Business 5 ECTS 4
8 Uddannelsen kan også tilrettelægges med to uddannelsesretninger, hvoraf de studerende kan vælge én med henblik på retningsbetegnelse. Afgangsprojekt 15 ECTS Valgfrie moduler 10 ECTS Retning: Design management Retning. Brand og kommunikation 20 ECTS Obligatorisk fag: Trendsociologi 5 ECTS Obligatorisk fag: Videnskabsfilosofi og designmetode 5 ECTS Obligatorisk fag: Design og Business 5 ECTS Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende uanset uddannelsesretning omfatter i alt 15 ECTS-point. Den obligatoriske del af uddannelsen omfatter 3 moduler. Et modul i Design og Business (5 ECTS-point), et modul i Videnskabsfilosofi og designmetode (5 ECTS-point) og et modul i Trendsociologi (5 ECTS-point). For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre mindst 10 ECTS-point. 5
9 For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Modulerne kan også vælges inden for diplomuddannelses uddannelsesretninger. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 15 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Uddannelsesretninger jf. bilag 3 Uddannelsen omfatter to specifikke uddannelsesretninger, hvor af den studerende kan vælge en. Hver uddannelsesretning er sammensat af et antal retningsspecifikke moduler, der for den enkelte studerende samlet skal omfatte 20 ECTS-point. Det er også muligt at vælge en uddannelse uden retning. Retningsspecifikke moduler kan tillige vælges som valgfrie moduler. For uddybende beskrivelser af uddannelsesretningerne, deres mål for læringsudbytte og retningsbetegnelse samt titel, læringsmål, indhold og omfang af de retningsspecifikke moduler henvises til bilag 3. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag, herunder valgfag uden for uddannelsens faglige område, inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for indstilling til prøve i afgangsprojektet er, at den studerende har bestået alle tidligere prøver. 7. AFGANGSPROJEKT Inden for design og business skal et selvstændigt projektarbejde udarbejdes af den studerende. Afgangsprojektets formål er at give den studerende lejlighed til på en selvstændig måde at udføre et projektarbejde omfattende eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling inden for centrale emner i uddannelsen. Projektet skal demonstrere selvstændig kritisk refleksion inden for det godkendte emne, og det dokumenteres i en projektrapport og eventuelt produkter. Projektet kan udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Den studerende skal gennem projektarbejde specialisere sig i et afgrænset område inden for design & business. Den studerende skal kombinere teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede elementer med henblik på at løse en relevant problemstilling i praksis. have udviklingsbaseret viden om det valgte område inden for design & business og kunne anvende teori og metode herom. 6
10 kunne forstå og reflektere over forholdet mellem teori og praksis ud fra det valgte område. mestre de færdigheder det kræver at udvikle en kompleks konceptuel prototype samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Det vil sige en prototype på fx en visuelidentitet, brandstrategi eller en anden kommunikationsløsning. kunne formidle en kompleks skriftlig rapport med dokumentation af: - det praktiske eksamensprojekts udviklingsforløb, projektstyring og ledelse - dybtgående analyser af problemfelter relateret til design & business. kunne vurdere teoretiske problemstillinger inden for minimum tre større relevante faglige emner. kunne håndtere komplekse og flerfaglige designprocesser i samarbejde med andre faggrupper og eksterne samarbejdspartnere. selvstændigt være i stand til at identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Afgangsprojektets problemstilling skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende anvender teorier og metoder inden for det valgte områdets praksis. Derudover skal afgangsprojektet inddrage empirisk materiale til løsning af den konkrete problemstilling. Uddannelsesinstitutionen udarbejder en opgavebeskrivelse i forhold til de fag den studerende har taget og opstiller nærmere retningslinjer for de formelle krav til projektet inden afgangsprojektet påbegyndes. 8. UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE TILRETTELÆGGELSE Uddannelsen omfatter både teori og praksis i en kombination, der udveksles værdier og kundskaber mellem uddannelsen og professionen/erhvervslivet som den enkelte studerende er forankret i via sin hverdag på arbejdspladsen, og centrale tendenser i professionen/erhvervslivet kan inddrages i uddannelsen ved den årlige evaluering. Undervisningsmetodikken består af en vekselvirkning mellem deduktive forelæsninger, induktiv undervisning, selvstudie og projektarbejde. Undervisningen er problemorienteret, hvor hensigten er dels at støtte de studerende i at anvende uddannelsesområdets generelle teorier, metoder og teknikker på konkrete problemstillinger; dels at skabe rammer for udvikling af de formelle kompetencer. 7
11 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen er tilrettelagt så der sikres en læringsmæssig fokusering samtidig med, at der skabes et åbent problemfelt med mulighed for at udvikle de ovenfor nævnte formelle kompetencer samt stimulering af videnudvikling. Ligeledes er vægtningen mellem individuelt arbejde og gruppearbejde af en sådan karakter, at de studerende udvikler selvstændighed og samarbejdskompetencer. Hensigten med casearbejdet er, at den studerende kan håndtere udviklingsorienterede situationer, deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng i relation til professionen. 8.2 Evaluering Der gennemføres løbende evaluering på alle diplomuddannelser med henblik på at indhente information om de studerendes tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Evalueringerne bruges til efterfølgende refleksion og til fremtidig planlægning af fag og uddannelsen som helhed. 9. PRØVER OG BEDØMMELSER Alle prøver og eksamener er fastlagt af institutionen. Hvert modul afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse, jf. karakterskalaen i karakterbekendtgørelsen. Grundlaget for en bedømmelse er den studerendes individuelle præstation. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og skriftlige præsentation i de prøver, hvor den studerende skal forsvare et afleveret projekt/produkt. Den skriftlige og mundtlige præstation vægtes lige. Afgangsprojektet afsluttes med en mundtlig prøve med ekstern censur. I den samlede bedømmelse af afgangsprojektet indgår den studerendes formulerings- og staveevner. Det faglige indhold vægter tungest, mens formuleringsevner indgår i vurderingen med en mindre, men dog betydende vægt, mens staveevner kun indgår med ringe vægt. Mindst tre obligatoriske moduler, hvoraf det ene er afgangsprojektet, bedømmes med ekstern censur. Der kan ses bort fra formulerings- og staveevnerne, hvis den studerende kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse. 9.1 Antal forsøg Den studerende kan deltage tre gange i samme prøve. Ved usædvanlige forhold kan der tillades ekstra prøvegange. En bestået prøve kan ikke tages om. Der findes tre variationer af omprøver: 1. En omprøve som skyldes, at den studerende skal bruge et nyt prøveforsøg, fordi prøven ikke er bestået, den studerende ikke møder op eller ikke har opfyldt aktivitetskravene. 2. En omprøve som skyldes, at en studerende i forbindelse med en klage over en prøve eller anke får tilbud om en ny prøve. 8
12 3. En omprøve som skyldes, at institutionen tilbyder en ny prøve på grund af væsentlige fejl og mangler. I version to og tre bruges der ikke et prøveforsøg ved omprøven. Møder den studerende ikke op til den tilmeldte prøve eller bortvises under prøven, tæller det også som et prøveforsøg. Der bruges også et prøveforsøg, hvis den studerende ikke har opfyldt de fastsatte aktivitetskrav inden prøven. Ved sygdom skal den studerende have dokumentation fra lægen. 9.2 Tilmelding og afmelding Når den studerende er tilmeldt et modul er vedkommende automatisk tilmeldt den tilhørende prøve. Skal en prøve afmeldes, skal det ske inden en bestemt tidsfrist, som fastsættes af institutionen. Sker afmeldingen ikke inden for den fastsatte frist tæller det som et prøveforsøg. Sidstnævnte gælder ikke ved dokumenteret sygdom. Er en prøve ikke bestået, vil den studerende fortsat være tilmeldt prøven, dog ikke efter tredje forsøg. Den studerende skal medbringe sit studiekort eller anden legitimation til samtlige prøver. 9.3 Ny prøve En ny prøve skal afholdes hurtigst muligt og senest, når den pågældende prøve afholdes igen på institutionen eller ved en eventuel sygeprøve. En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Indgår der flere dele i en prøve, hvor der gives karakter for hver del, kan den studerende kun aflægge prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve. Resultatet af første prøveforsøg skal meddeles den studerende i så god tid, at en eventuel omprøve kan finde sted i samme eksamenstermin. I en prøveform hvor der indgår et projekt eller produkt, der skal afleveres inden selve prøven, skal der ved et nyt prøveforsøg, hvor den studerende ikke har bestået den forudgående prøve, ikke er mødt op til den tilmeldte prøve eller bortvist fra prøven, kan den studerende vælge enten at: aflevere et nyt projekt eller produkt aflevere samme projekt eller produkt aflevere en forbedring af det gamle projekt eller produkt. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven eller prøverne, hvis det er begrundet i barsel eller usædvanlige forhold. 9
13 9.4 Særlige prøvevilkår Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. 9.5 Snyd En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, bliver bortvist fra prøven, hvilket betyder, at der bruges et prøveforsøg. Opstår der under eller efter en prøve en formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen den studerende fra prøven, hvilket betyder, at der bruges et prøveforsøg. Institutionen kan under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning fra en prøve betyder af den studerende har brugt et prøveforsøg og en eventuel karakter bortfalder. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse, skrive under på, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp. 9.6 Forstyrrende adfærd ved eksamen Udviser en studerende forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Institutionen kan under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning fra en prøve betyder af den studerende har brugt et prøveforsøg og en eventuel karakter bortfalder. 10. MERIT Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne studieordning bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i nærværende studieordning, overføres karakteren. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis 10
14 det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". 11. CENSORKORPS Diplomuddannelsen i design & business benytter det af Uddannelsesministeriet godkendte censorkorps for de samfundsfaglige, økonomiske og merkantile diplomuddannelser. 12. STUDIEVEJLEDNING Den enkelte institution tilbyder studievejledning før og under studiet. De udbydende institutioner kan desuden udarbejde en skriftlig studievejledning for uddannelsen. Studievejledningen indeholder en bredere redegørelse for uddannelsen, en praktisk vejledning for de studerende samt oplysninger om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium, herunder tidsfrister. På samme kan de udbydende institutioner udarbejde en eksamensvejledning med yderligere informationer om eksamensformen på uddannelsens enkelte moduler. Nærværende studieordning samt andre regler af betydning for de studerende på uddannelsen kan ses på institutionens hjemmeside. 13. KLAGER OG DISPENSATION Institutionen kan, når særlige forhold begrunder det, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelsesgrundlaget, men alene er fastsat af institutionerne. Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til institutionen. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klager over prøver behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 14. OVERGANGSORDNINGER Bekendtgørelse om diplomuddannelser trådte i kraft den 2. juli 2011 og har virkning for studerende der begynder diplomuddannelsen herefter eller senere. 15. RETSGRUNDLAG Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om diplomuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 11
15 BILAG 1 OBLIGATORISKE MODULER Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Obligatoriske moduler: Design & Business Videnskabsfilosofi og designmetode Trendsociologi De obligatoriske moduler er beskrevet på de kommende sider. 12
16 Modul Ob1: Design & Business ECTS-point: 5 Indhold Den studerende skal lære teorier og metoder til anvendelse i en udviklingsorienteret praksis i de kreative brancher. Den studerende tilegnes metoder til udarbejdelse af værdiskabende koncepter, strategier og designløsninger samt validering og argumentation for valg og fravalg i designprocessen. Herudover læres inddragelse og udvikling af egen faglighed samt interageren i tværfaglige samarbejder. have udviklingsbaseret viden om design og business feltet. have udviklingsbaseret viden om designhistoriske retninger samt disses sammenhænge og værdibaserede forskelle. kunne reflektere over udviklingen inden for design og business. kunne forstå anvendelsen af designtænkning som strategisk forretningsmæssigt udviklingsværktøj. kunne forstå og reflektere over interaktionen mellem design og business. kunne anvende krydsfeltet mellem design og business metodisk til værdiskabelse kunne vurdere, analysere og afkode materielle og immaterielle designløsninger med udgangspunkt i semiotik. kunne anvende metoder og redskaber til at analysere virksomhedens interne og eksterne forhold samt interessenter. kunne anvende teori, metode og redskaber inden for design og business til at argumentere for valg og fravalg i strategisk udarbejdelse af værdiskabende designløsninger. kunne anvende metoder og redskaber til at vurdere værdiskabende koncepter og/eller designløsninger konceptuelle samt kunne begrunde valg af problemstillinger. kunne håndtere at inkorporere design- og businessteori og metode delen i komplekse og udviklingsorienterede værdiskabende koncept- og designløsninger. selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og bidrage med metodik og relevant teori fra såvel design som business til belysning af problemstillinger. kunne udvikle egen praksis i lyset af den gennemgåede design og businessteori og metode. 13
17 Modul Ob2: Videnskabsfilosofi og designmetode ECTS-point: 5 Indhold Den studerende lærer udfra toneangivende videnskabsfilosofiske strømninger at kunne reflektere over disse, deres kontekst og relevans for egen praksis. Den studerende lærer praktisk anvendelse af teori i forhold til videnskabelse, problemformulering, argumentation, brief- og projektopgaveskrivning. have udviklingsbaseret viden om grundlæggende videnskabsfilosofiske strømninger samt deres idehistoriske sammenhænge og værdibaserede forskelle. have udviklingsbaseret viden om argumentationsteori, herunder logisk og dialektisk argumentation. kunne forstå metodisk tilgang til videnskabelse. kunne reflektere over egen praksis og virkelighed i lyset af den gennemgåede videnskabsfilosofi. kunne anvende metode og redskaber til at problemorienteret og opstille fagligt relevante og centrale problemstillinger. kunne vurdere metoder i projektarbejde. kunne mestre argumentationsteori og appelformer til validering af konceptuelle og/ eller designmæssige løsningsforslag. kunne mestre at udarbejde et velstruktureret brief samt strukturere en projektopgave. kunne vurdere praksisnære problemstillinger i lyset af videnskabsteori. kunne formidle teoretisk funderet metodisk tilgang til kolleger og samarbejdspartnere. selvstændigt kunne håndtere designmetodik med udgangspunkt i videnskabsteoretiske retninger. formå at inkorporere dele fra de gennemgåede videnskabsfilosofiske strømninger i egen praksis. selvstændigt kunne håndtere metodisk indsamling af data. kunne håndtere og behandle kompleks data ud fra videnskabsfilosofi i en udviklingsorientret kontekst. selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og bidrage med metodik og relevant teori til belysning af problemstillinger. 14
18 Modul Ob3: Trendsociologi ECTS-point: 5 Indhold Den studerende skal lære at håndtere vidensindsamling om relevante forbrugergrupper, og sætte den indsamlede viden i en markedsteoretisk relation. have udviklingsbaseret viden om og kunne reflektere over moderne trend-, medie- og forbrugersociologi. have udviklingsbaseret viden om og kunne reflektere over anvendt antropologisk metode. have udviklingsbaseret viden om og kunne reflektere over anvendt interviewteknik. have udviklingsbaseret viden om og kunne reflektere over anvendt internetbaserede dataindsamlingsværktøjer. have udviklingsbaseret viden om hvorledes empirisk indsamlet data sættes i relation og i diskussion med relevant markedsorienteret teori. kunne anvende sociologisk teori og vurdere og formidle løsninger i et sociologisk perspektiv. kunne anvende metoder og redskaber til antropologisk metode. kunne anvende metoder og redskaber til interviewteknik. kunne anvende metoder og redskaber til internetbaserede dataindsamlingsværktøjer. kunne anvende og vurdere indsamlet empiri i forhold til relevant teori. kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger til samarbejdspartnere og brugere på baggrund af trendsociologiske teori og metode, redskaber til dataindsamling og metoder til at se mønstergenkendelse. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger ved at have indgående metoder og redskaber til at opnå forståelse for målgrupper med henblik på: o at optimere salg til samme o at optimere kommunikation til samme o at udvikle nye produkter til samme selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvaret for indsamling, vurdering og formidling af data i scenarier, der fremmer forståelsen for målgruppen og dennes kontekst. 15
19 Bilag 2 - Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område (Vf) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler, som alle er på 5 ECTS-point: Brand Medie Management Cross Media Storytelling Kommunikation på sociale medier Team og projektstyring Designstrategi Designtænkning Designproces Præsentation og forhandlingsteknik Sustainability Thinking Post Retail De valgfri moduler er beskrevet på de kommende sider. 16
20 Modul Vf1: Brand Medie Management ECTS-point: 5 Indhold Den studerende uddannes til at udvikle og videreudvikle en virksomheds brandstrategi til eksekvering på tvær-mediale platforme, der skaber forretningsmæssig værdi. have udviklingsbaseret viden om teori og metode inden for branding og kommunikation på tvær-mediale platforme. kunne forstå samt reflektere over teorier og metoder inden for branding og kommunikation på tvær-mediale platforme. have udviklingsbaseret viden om teori og metode inden for målgrupper, interessenter samt distributionsmekanismer. kunne forstå samt reflektere over teorier og metoder til produktion af indhold samt grundlæggende retorik til digitale medier. kunne forstå og reflektere over effektmålinger. kunne anvende metoder og redskaber til at gennemføre kommunikative projekter der understøtter virksomhedens brandværdier og kerneforretning. kunne mestre de færdigheder, der knytter sig til at udvikle koncepter inden for branding og kommunikation på tvær-mediale platforme. kunne formidle succeskriterier for kommunikation på tvær-mediale platforme. kunne begrunde og vælge værktøjer til medieplanlægning samt distribution på en metodisk baggrund. kunne formidle forventninger til storytelling på tvær-mediale platforme. kunne mestre de færdigheder, der knytter sig til at etablere en strategi med tidslinje, formål, succeskriterier og leverancer. kunne anvende metoder og redskaber inden for effektmåling. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede kommunikative projekter der understøtter virksomhedens brandværdier og kerneforretning. selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for konceptudvikling inden for branding og kommunikation på tvær-mediale platforme. kunne håndtere og positionere brandet på tvær-mediale platforme. kunne håndtere og analysere baggrund for forbrugeradfærd og medieudvikling og reagere på omverdenens ændrede forventninger. kunne håndtere, tracke og analysere data om målgruppens respons på kommunikation og tilpasse kommunikation derefter. selvstændigt kunne påtage sig ansvaret for udvikling af brand og kommunikationsstrategier, der skaber forretningsmæssig værdi. kunne udvikle egen praksis inden for branding og kommunikation på tvær-mediale platforme. 17
Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I DESIGN & BUSINESS
STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSE I DESIGN & BUSINESS September 2016 1 1. INDLEDNING... 4 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 4 3. UDDANNELSENS VARIGHED... 5 4. UDDANNELSENS TITEL... 5 5. ADGANGSKRAV... 5 6. UDDANNELSENS
Læs mereTillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.
Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereAkademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12
Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereFormidling af kunst og kultur for børn og unge
STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr
STUDIEORDNING for Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.01.2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015
STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013
STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 2 3. UDDANNELSENS VARIGHED... 2 4. UDDANNELSENS TITEL... 3 5. ADGANGSKRAV...
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereSTUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12
For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4
Læs mereBilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016
Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016 I henhold til Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, Bekendtgørelse om diplomuddannelser samt studieordningen
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel. Ikrafttrædelse Revideret
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel Ikrafttrædelse 15.08.18 Revideret 13.07.18 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder seks
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål
Læs mereAfgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Studieordning med modulbeskrivelse Februar 2016 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Det afsluttende modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afgangsprojektet er fælles for alle diplomuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring
STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del III: Fordybelsesspor Ikrafttrædelse: 15. august 2019 1. Fordybelsesspor... 2 1.1 Strategisk markedsføring og
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereREGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER
REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring
STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del III: Fordybelsesspor Ikrafttrædelse: 1. december 2018 1. Fordybelsesspor... 2 1.1 Strategisk markedsføring og
Læs mereEksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens
Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære
Læs merePrøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011
for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål
Læs mereREGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET
REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Multimediedesigneruddannelsen
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Del III: Valgfagskatalog Ikrafttrædelse: 01.08.2018 Indhold Indhold... 1 1. Valgfagskatalog... 3 2. Prøver i valgfag... 3 2.1. Ikke-bestået eksamen... 3
Læs mereRegler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt.
Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt. Gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse Indhold 1. GE"ERELT... 2 2. I"DSTILLI"G TIL PRØVER... 3 3. MØDETID...
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereStudieordning for. Diplomuddannelsen i. Socialformidling
Studieordning for Diplomuddannelsen i Socialformidling Juni 2017 1.0 Indledning... 2 2.0 Uddannelsens formål... 2 3.0 Uddannelses varighed... 2 4.0 Uddannelsens titel... 3 5.0 Adgangskrav... 3 6.0 Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi. Revideret
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi Revideret 08.04.11 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel... 3 5 Adgangskrav... 3 6 Uddannelsens
Læs mereDiplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik
Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for
Læs mereSTUDIEORDNING. for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik
for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik Gældende fra Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereSTUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I DIGITAL KONCEPTUDVIKLING. Fælles, januar 2016
DIPLOMUDDANNELSEN I DIGITAL KONCEPTUDVIKLING Fælles, januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 2 3. UDDANNELSENS VARIGHED... 2 4. UDDANNELSENS TITEL... 3 5. ADGANGSKRAV...
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Læs mereREGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 7/6: UDVIDET BIOKEMI OG BIOANALYSE SAMT UDVIDET HUMANBIO- LOGI OG BIOANALYSE
REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 7/6: UDVIDET BIOKEMI OG BIOANALYSE SAMT UDVIDET HUMANBIO- LOGI OG BIOANALYSE Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen
Læs merePrøveallonge For diplomuddannelserne på det pædagogiske område
Prøveallonge For diplomuddannelserne på det pædagogiske område Gældende fra 01.09.2012 for studieordningerne; Diplom i Pædagogik Diplom i Erhvervspædagogik Diplom i Formidling af kunst og kultur for børn
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. 1.. august 2014. STUDIEORDNING for
STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens formål... 4 3. Uddannelsens varighed... 5 4. Uddannelsen titel... 5 5. Adgangskrav... 5 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration
Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni
Læs mereTeknologi og digitale læremidler i matematikfaget
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereSTUDIEORDNING. Serviceøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Serviceøkonom (AK) National del Ikrafttrædelse 15.08.2019 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Service &
Læs merePrøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Læs mereRegler for afholdelse af prøver
Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2012
for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2012 Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5.
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer... 4 2.1. Erhvervsøkonomi... 4 2.2. Samfundsøkonomi... 5 2.3. Erhvervsjura... 6 2.4. Data og metode... 7 2.5.
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelsen i Socialpædagogik
Studieordning for Akademiuddannelsen i Socialpædagogik Gældende fra Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse
Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og
Læs mereEksamensreglement 2010-11
Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereEksamensreglement Campus Næstved Forår 2011
Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Eksamensreglementet er generelt og gældende for prøver ved Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen & Sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereRamme for prøve i grundfagene
Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011
STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK Gældende fra 1. august 2011 Kolofon Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970 Frederiksberg C Tlf: 72487000 1. udgave
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse
for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 LÆRERFAGLIGHED OG SKOLEUDVIKLING Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10)
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereRamme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser
Læs mereStudieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur
Læs mereEksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA
Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013 Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Dette dokument er gyldigt i læseåret 2012-2013 Ældre udgaver er ikke gældende. Eksamen er en vigtig begivenhed, som
Læs mereSTUDIEORDNING. For. Jordbrugsteknolog
STUDIEORDNING For Jordbrugsteknolog Del III: Valgfagskatalog Ikrafttrædelse: 15.08.2019 Indhold Indhold... 1 1. Valgfagskatalog... 2 2. Prøver i valgfag... 2 2.1. Fuldførelse af prøver... 2 Ikke-bestået
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mere