Introduktion til Sigmund Freud. Hvorfor Freud? Dag Heede begynder Lambda Nordkas Freud afsnit med at give os et kursus i faget Sigmund Freud.

Transkript

1 118 lambda nordica Introduktion til Sigmund Freud Af Dag Heede Hvorfor Freud? Dag Heede begynder Lambda Nordkas Freud afsnit med at give os et kursus i faget Sigmund Freud..9L t fremragende (og selvfølgelig også elendige) bøger skrive en introduktion til Freud er både meget let og meget svært. Meget let fordi der findes et hav af om alt vedrørende denne person og hans tænkning.lag meget svært fordi han er en så fast bestanddel af vores tankeverden, en så central skikkelse i vores moderne kulturarv, at hans protillet fortoner sig i tilsyneladende indlysende sandheder. Alle mennes ker har en mening om Freud (også selvom de fleste ikke har læst ham). Freud er en del af vores hverdag - klare over hvordan og hvorfor. ofte uden at vi er helt

2 Introduktion til Sigmund Freud 119 Den følgende artikel»sigrnund Freud - en fe ved»den homoseksuelleiis vuggel( er skrevet for at klarlægge en lille bitte del af denne arv, nemlig Freuds (strø)tanker om homoseksualitet. For selvom disse udgør en forsvindende lille del af hans omfattende og uhyre vidtspændende forfatterskab (der udover psykologi, psykoanalyse, psykopatologi og medicin omfatter sociologi, religion, civilisations- og kulturteori, litteraturvidenskab mm.) har de været forbavsende toneangivende for såvel den social- och humanvidenskabelige forskning om homoseksualitet som for de forestillinger som almindelige mennesker - heteroseksuelle som homoseksuelle - går rundt og har om homoseksualitet (»dominerende mødrell osv.). Sigmund Freud Sigmund Freud blev født i 1856 i en jødisk småborgerfamilie. P.g.a. økonomiske problemer flyttede familien til Wien, hvor Freud studerede, boede og arbejdede for langt størsteparten af sit liv. Som sytten-årig begyndte han at studere medicin, og han tog embedseksamen i I en årrække underviste og forskede han på det medicinske fakultet, og han arbejdede her sammen med Breuer omkring undersøgelser af hysteri. I 1885 drog Freud til Paris, hvor han studerede hos Charcot, og denne leverede inspirationen til at supplere den traditionelt medicinske neurofysiologiske teori om hysteri med en psykologisk. I 1886 åbnede Freud en privatpraksis i Wien med»nervesygdomme«som speciale. Hans patienter bestod for en stor del af kvinder fra det wienske storborgerskab med lettere sindslidelser (hysteriske og psykosomatiske sygdomme), som han bl.a. behandlede med psykoterapi. Gradvis løsriver Freud sig fra sin medicinske baggrund (og samarbejdet med Breuer) og især ud fra erfaringerne med privatpatienteme arbejder han på at skabe fundamentet for en almen psykologi, der kan forklare såvel normale som patologiske fænomener. I 1896 dannes ansatsvis teorierne om det ubevidste, det førbevidste, ødipuskomplekset, den infantile seksualitet og»libido'en«.

3 120 lambda nordica Året efter blev Freud udnævnt til ekstraordinær professor, og både hans ry og hans praksis vokser støt. l denne periode skrev han sit første banebrydende - og af mange opfattet som mest originale - værk om»drømmetydning«j der blev udgivet på tærslden til det århundrede, det skulle komme til at præge så gennemgribende. Hovedtesen er her, at drømme opstår fra ubevidste ønsker (ofte af utilladelig seksuel karakter), der ikke kan udtrykkes direkte, men fremkommer i forvansket, forkjædt fonn. I andre studier fra denne periode 2 undersøger Freud andre hverdagsfænomener som fortalelser och vittigheder, som han hævder skjuler bagvedliggende ubevidste eller førbevidste ønsker. I 1905 udkommer de»tre afhandlinger om seksualteori«, som spiller en så betydelig rolle i homoseksualitetsproblematikken. 3 I årene op til Første Verdenskrig etablerer Freud med sig selv i centrum den psykoanalytiske bevægelse, som bl.a. omfatter personer som Adler, Iung, Abraham og Ferenczi, en bevægelse der trods hurtig udbredelse og succes fra grunden af var plaget af personstridigheder, opgør og brud. Freud udgiver i denne periode en række sygehistorier (»Dora«og»Lille Hans«samt Schreberanalysen) og et mytisk bud på vores civilisations oprindelse,»totem og tabu«, som fastlægger ødipuskomplekset (d rengens ønske om at myrde faderen og ægte moderen) som en universel størrelse. Desuden udgives de vigtige»forelæsninger hl indføring i psykoanalysen«, der i sammenhængende og pædagogisk form introducerer til teoriens centrale temaer. Efter krigen - og præget af d enne - skrev Freud en række bøger som»massepsykologi og jeg-analayse«,»hinsides lystprindppet«og»jeg'et og det'et«. Fælles for disse værker er indførelsen af begrebet»dødsdrift«, der beskrives som en iboende kraft i alt levende, som stræber mod en uorganisk tilstand. Plaget af sygdom skrev Freud ikke meget i de senere år. Han døde i 1939 i london, hvortil han var flygtet med sin familie året før efter Hitlers invasion i Østrig.

4 bttroduktion til Sigmund Freud 121 Sigmund Freud. Foto: Pressens bild.

5 122 Iambda nordica Freud - seksualitetens opdager? Spørgsmålet om Freuds originalitet og betydning er umuligt at svare entydigt på, ja overhovedet skimte omfanget af. Freuds skrifter rummer en så kolossal mængde tankegods med et hav af indre forskydninger, paradokser og åbne diskussioner, at det ikke kan undre, at der ikke findes ~ n tradition, men en lang række skoler og discipliner med udgangspunkt i hver sin Freud-læsning. Hvis man forsigtigt skal pege på en generel tendens indenfor den nyere Freud-reception, kan man måske sige, at hvor halvfjerdserne fokuserede meget på hvad Freud»rnente«, på betydningen i hans tekster (som ofte blev suppleret/ korrigeret med Marx), kigger mange her i firserne i højere grad på formen, stilen, flertydighederne og»hulleme«i Freuds tekster, som til tider næsten bliver læst som skønlitteratur. En af de få ansatser til at placere Freud i et mentalitetshistorisk perspektiv leverede den franske filosof Michel Foucault j første bind af»seksualitetens historie«.4 Freuds originalitet ligger ifølge Foucault i hans forestillinger om»det ubevidste«, ikke i hans libido-begreb. 5 Foucault ser ikke kun Freud som den modige pioner, der blotlagde århundreders dobbeltmoral og hykleri omkring det seksuelle, opdageren af en hidtil ukendt sandhed om mennesket. Foucaults tese er, at Freuds betydning på seksualitetens område er overvurderet; i virkeligheden sagde han blot det højt som læger og moralister havde mumlet i århundreder - ganske vist i nye termer og i nye sammenhænge, men indholdet er grundlæggende set det samme. Freud er lige så meget barn af sin viktorianske samtid som de borgerlige husmødre, der omhyggeligt sørgede for at dugen dækkede samtlige bordben for ikke at friste til anstødelige og ikke-amusante associationer. Grundtanken er den samme: der er sex overalt! Men heller ikke vi moderne mennesker kan frasige os arven fra viktorianismen (inkl. Freud) med dens omvendte fiksering på sex (der til enhver tid skulle undgås, bekæmpes, netop ikke tænkes på

6 Introduktion til Sigmund Freud hvad der ifølge Foucault nødvendiggjorde, at man altid måtte tænke på det man ikke måtte tænke på!). Vi reproducerer således et århundredlangt»sex-monarki«, når vi stadig betragter seksualiteten som en central essens, noget vi for enhver pris må dechifrere, tolke, forstå, bekende, analysere og beskæftige os med. Godt nok gælder det ikke længere om at bekæmpe seksualiteten, men om at»befri«den; resultatet er det samme: en intens beskæftigelse med den. I stedet for blot at betragte vores kroppe og lyster som udgangspunkt for individuelle og kollektive æstetiske projekter. Men det er en anden historie. 6 Her er det Freud det gælder. Noter 1. Min ultrakorte introduktion bygger pa Ole Andkjær Olsen og Simo Kappes store værk Freuds psykoanalyse (Del III), København S. Freud: Zur PsycJwpatologie des AUagsleben (1901 b); Der Witz und seine Baiehung zum Unbewussttn (1905 c). 3. Tvf. følgende artikel. 4. w volonu de savoir (paris 1976); se også Benny Henrikssons Foucault introduktion i wmbda Nardiro 2/ Om libido-begrebet jvf. følgende artikel. 6. Jvt. de to seneste bind af Seksualitetens historie, L'Usage des plaisirs og Le Souci de soi (begge Paris 1984) eller den lettere genvej: Foucault-interviewet i wmbdtl NordiCll2/1989,»Sexualitet, makt och identitetens politik«.