Rapport og delfunktionsprogram Den tværgående arbejdsgruppe Det Diagnostiske Hus Version 1

Transkript

1 Rapport og delfunktionsprogram Den tværgående arbejdsgruppe Det Diagnostiske Hus Version

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Placering og adgangsforhold Konceptforslag for Det Diagnostiske Hus Aktivitet i 2007 og prognose for 2018 opdelt på funktionsområder Kapacitetsbehov fordelt på funktionsområder (opgjort i primærrum) Opgørelser af rumtyper og arealbehov Forskning, uddannelse og undervisning Logistik og nærhedskrav Arbejdsmiljø Navnet Det Diagnostiske Hus... 9 Bilag Bilag 1: Rumprogram for Det Diagnostiske Hus

3 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Den tværgående arbejdsgruppe 1.5 Det Diagnostiske Hus er en af i alt 16 kliniske tværgående arbejdsgrupper, som er nedsat med henblik på udarbejdelse af oplæg vedrørende overordnede strukturer og koncepter for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Denne arbejdsgruppe skal, ud over udarbejdelse af oplæg til konceptuelle løsninger, udforme et delfunktionsprogram for Det Diagnostiske Hus. Delfunktionsprogrammet skal primært indeholde en beskrivelse af Det Diagnostiske Hus funktioner og patientgrundlag samt, på grundlag heraf, foretage en kapacitetsvurdering samt udarbejde et estimat for det fremtidige behov for antal og typer af rum i Det Diagnostiske Hus. Arbejdsgruppen har i sit arbejde fulgt opfordringen til at arbejde visionært, idet gruppen ikke har kendskab til den form for diagnostisk hus, der er planlagt for det nye DNU på andre universitetshospitaler i indland eller udland. Arbejdsgruppen har således drøftet en lang række mulige ydelser, som teoretisk set kunne indgå i Det Diagnostiske Hus, men som arbejdsgruppen ikke har fundet relevante at medtage enten på grund af at disse bedre var placeret i de faglige fællesskaber eller i Forum udenfor Det Diagnostiske Hus. I arbejdsgruppens besvarelse er der således kun medtaget de ydelser, arbejdsgruppen anbefaler, der bør placeres i Det Diagnostiske Hus og som arbejdsgruppen har udarbejdet delfunktionsprogram for. Arbejdsgruppen har i udarbejdelsen taget udgangspunkt i Region Midtjyllands krav om forventninger til udformning af DNU, som er beskrevet i rapporten Mål og rammer for DNU marts 2007, og det input som fremkom i forbindelse med inspirationsseminar august 2008 vedrørende Billeddiagnostik og Det Diagnostiske Hus. Kommissorium I rapporten Mål og rammer for DNU er det beskrevet, at der ønskes etableret et diagnostisk hus for praksissektoren, hvor patienter henvist fra almen praksis kan få foretaget billeddiagnostik og laboratorieprøver. Med udgangspunkt i dette oplæg og input fra inspirationsseminar skal arbejdsgruppen drøfte og komme med forslag til: Fremtidige ydelser i Det Diagnostiske Hus (aktiviteter og antal) Hvilken betydning har en evt. ændring i fremtidig visitation for dimensioneringen? Fordeling af opgaver i forhold til hospitalets øvrige diagnostiske enheder (billeddiagnostik og laboratorier). Hvad er konsekvenserne for dimensioneringen? Forslag til placering af Det Diagnostiske Hus (nærhedsprincipper, adgangsforhold) Åbningstider i Det Diagnostiske Hus Hensyn til særlige patienttyper. Betydning for indretning og arealdimensionering Udarbejdelse af delfunktionsprogram for Det Diagnostiske Hus Beskrivelse af funktioner, patientgrundlag og bemanding Kapacitetsvurdering og arealbehov Rumprogram for antal og typer af rum Hvad er der af arbejdsmiljømæssige udfordringer ved indretning af Det Diagnostiske Hus? Særlige udfordringer for forskning, uddannelse og undervisning vedrørende Det Diagnostiske Hus 1 Side

4 Tidsplan og arbejdsgruppens deltagere Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder i efteråret Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Afd. Radiograf Bente Nicolajsen, Billeddiagnostisk afdeling, SKS Overlæge Helge Møller, Klinisk Biokemisk afdeling, AS Ledende overlæge Lene Heickendorff, Klinisk Biokemisk afdeling, AS Ledende overlæge Michael Rehling, Nuklearmedicinsk afdeling Ledende overlæge Edith Nielsen, Neuroradiologisk afdeling Praksiskoordinator Jens Rubak, Praksissektor Praksiskoordinator Steen Ardest, Praksissektor Overlæge Lars Bolvig, Radiologisk afdeling, AS Formand, lægefaglig chef, Claus Thomsen, Projektgruppen DNU Fuldmægtig Tine Rosenmeier, Projektgruppen, DNU Arkitekt Lars Thiis, Rådgivergruppen, DNU Sygehusplanlægger Henrik Praetorius, Rådgivergruppen, DNU Sygehusplanlægger Peter H. Møller, Rådgivergruppen, DNU 2. Placering og adgangsforhold I Region Midtjyllands forventninger til DNU ( Mål og rammer, 2007 ) beskrives Det Diagnostiske Hus som en tværgående enhed, der skal udføre billeddiagnostik og laboratorieprøver med henblik på optimering af patientforløb. I strukturdiagrammet fra Mål og rammer indgår Det Diagnostiske Hus som en funktion i tillæg til henholdsvis diagnostik- og laboratorieenheder på fagligt fællesskabsniveau (jf. strukturdiagram). Rådgivergruppens konkurrenceforslag tager udgangspunkt i Region Midtjyllands krav og forventninger. Det Diagnostiske Hus er placeret på niveau 2 i det bygningsmæssige element kaldet Forum (jf. oversigtstegning). Arbejdsgruppen anbefaler, at Det Diagnostiske Hus skal være et selvstændigt element i hospitalsbyen, gerne med egen indgang. Arbejdsgruppen har drøftet det forslag, som rådgivergruppen har udarbejdet i forbindelse med konkurrenceforslaget, og er enige om, at en sådan placering adskilt fra de 7 faglige fællesskaber kunne være et udtryk for den selvstændighed i hospitalsbyen, som arbejdsgruppen anbefaler. Gruppen peger dog på, at der ved en placering på niveau 2, hvor indgangspartiet er på niveau 1, bør sikres en let adgang (elevatorer m.v.) til Det Diagnostiske Hus, hvis det ikke placeres i stueplan. Det anbefales endvidere fra arbejdsgruppen, at der bør sikres en mulighed for udvidelse af arealet til Det Diagnostiske Hus, hvis dette på sigt skulle vise sig hensigtsmæssigt. Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at selvom patienterne er henvist til Det Diagnostiske Hus fra egen læge eller i forbindelse med screeningsprogrammer, kan de betragtes som raske patienter, og en let tilgængelighed skal sikres. I den forbindelse henvises til det relativt høje antal patienter, der forventes til Det Diagnostiske Hus dagligt. 2 S ide

5 Strukturdiagram ( Mål og rammer, marts 2007 ) 3 S ide

6 Rådgivergruppen DNU s konkurrenceforslag (juli 2007) Hjerte-Lunge-Kar Kvinde-Barn Inflammation Diagnostisk hus Akut Forum Hoved-Neuro Abdominal Onkologi L&L AS 1112_05.5.JK Arbejdsgruppen finder, at tilgængeligheden også skal omfatte mulighed for fleksibilitet i åbningstiden. Arbejdsgruppen finder det derfor naturligt, at Det Diagnostiske Hus kan have længere åbningstid end traditionelle ambulatorier. Der kunne således dels være åbent til Det Diagnostiske Hus om eftermiddagen og aftenen samt eventuelt i weekender. Det er således et centralt element, at Det Diagnostiske Hus skal være kendetegnet af en udbredt servicefunktion for patienter og borgere. Arbejdsgruppen har i den forbindelse drøftet en lang række funktioner, som bør have nærhed til Det Diagnostiske Hus, uden at de skal være integreret i Det Diagnostiske Hus. Eksempler herpå er funktioner, som arbejdsgruppen finder naturligt at placere i Forum. Eksempel herpå kan nævnes f.eks. apotek, information fra patientforeninger, møde og undervisningsfunktioner. Arbejdsgruppen peger på den anden side samtidig på, at der skal sikres en god og sammenhængende forbindelse til de faglige fællesskaber og dermed de øvrige funktioner i hospitalsbyen. Denne sammenhæng kan være af teknologisk karakter så som informationsteknologi med elektroniske svar, forsendelse af blodprøver via rørpost til analyse i Centrallaboratorier, men også af mere funktionel karakter i tilfælde af behov for viderevisitering til og assistancer fra de 7 faglige fællesskaber. Et eksempel på en sådan funktion kunne være anæstesiologisk tilkald idet arbejdsgruppen ikke forventer behov for egentlig anæstesiologisk tilstedeværelse i Det Diagnostiske Hus. En praktisk mulighed for at forbinde Det Diagnostiske Hus med den sengetube, som er forbindelsesleddet på niveau 2 gennem Forum, kunne være et eksempel på en sådan løsning af nærhedskrav. 4 S ide

7 Arbejdsgruppen har konkret drøftet spørgsmålet om nærhed til bestemte faglige fællesskaber og peger på, at der i visse tilfælde kunne være behov for nærhed til Akutcenteret. Samtidig bør hovedfokus ligge på, at Det Diagnostiske Hus opgave er at formidle prøvesvar til praksissektoren for de henviste patienter, og at det dermed kun i et begrænset omfang forventes, at der vil være behov for at skulle overføre patienten til Akutcenteret til udredning eller indlæggelse. Arbejdsfordelingen mellem praksissektor og funktionen i Det Diagnostiske Hus fastholdes således. Nærhedsbetragtning til inflammationsblokken ses ud fra et bemandingshensyn. Som eksempel kan nævnes bioanalytikere. Hvis der gives mulighed for fri henvendelse til blodprøver, lettes arbejdsbelastningen, hvis ikke afstanden mellem Det Diagnostiske Hus og centrallaboratorier i inflammationsblokken umuliggør en sådan fleksibilitet i løbet af arbejdsdagen. I det konkurrenceforslag er afstanden mellem Det Diagnostiske Hus og Klinisk Biokemi i inflammationsblokken ca. 150 meter (gå afstand ca. 2 min.). 3. Konceptforslag for Det Diagnostiske Hus De ydelser der bør være i Det Diagnostiske Hus skal være generelle undersøgelser i et stort antal i modsætning til specialiserede komplicerede ydelser. Det er på den baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at undersøgelserne dermed skal være af en hyppighed og volumen, der sikrer bæredygtighed og tilgængeligheden for patienterne. Patienten henvises til Det Diagnostiske Hus fra praksissektoren. Ved ankomsten til Det Diagnostiske Hus ledes patienten ud i 3 spor med separate venteområde m.v.: Laboratoriesporet (blodprøvetagning, EKG) Undersøgelsessporet billeddiagnostik Undersøgelsessporet mammografiscreening Baggrunden for valget af separate ventearealer frem for benyttelse af Forum er, at Forums liv ikke er velegnet som venteareal og at undersøgelsesvarigheden er så kort, at der er behov for at kunne vente tæt ved undersøgelsesrummet. Arbejdsgruppen peger på, at der sandsynligvis vil være et stampersonale ansat i Det Diagnostiske Hus og at der for både laboratoriet, billeddiagnostik og screeningsområde kan være dels faste og dels roterende personale med de øvrige funktioner på hospitalet. Det er bl.a. formålet med etablering af Det Diagnostiske Hus at opnå en let og hurtig adgang til diagnostiske undersøgelser. Dermed er det i sig selv et formål at sikre, at de praktiserende læger kan få hurtige svar på diagnostiske undersøgelser. For laboratoriernes vedkommende forventes det, at blodprøver tages i Det Diagnostiske Hus, og at disse sendes via rørpost til analyse i inflammationsblokken, hvorfra analysesvar sendes til praktiserende læge. Vedrørende billeddiagnostik vil der for konventionel røntgen, CT-skanning og MR-skanning være mulighed for at overføre billeder, mens dette ikke er tilfældet for ultralyd. Der vil således være behov for beskriverrum i Det Diagnostiske Hus. Laboratoriesporet Overordnet vil der være behov for to funktioner, dels blodprøvetagning og dels funktionstest (EKG). Arbejdsgruppen peger på en mulighed for fleksible standardrum til begge funktioner. Rumtypen skal kunne rumme plads til blodprøvetagning med patientstol, arbejdsplads med PC til bioanalytiker, undersøgelsesleje, rullebord til EKG-udstyr. Printer skal være placeret tæt ved arbejdspladsen, men ikke i selve 5 S ide

8 rummet. Herudover vil der være behov for en række funktionsbestemte rum, eksempelvis sortering og opdeling af prøver, centrifugering, depoter, personalerum, toiletter, møderum og kontor til ledelse. Der vil desuden være behov for egentlig samtalerum, eksempelvis til faderskabssager, hvor der er behov for fotografering samt prøvetagning på spædbørn. Det anbefales ligeledes at der i Det Diagnostiske Hus tages blodprøver på børn. Derimod har arbejdsgruppen fået afklaret at PKU (Fenylketonuri) og hørescreeningsundersøgelse for børn for medfødt døvhed ikke skal foregå i Det Diagnostiske Hus, idet disse undersøgelser skal foretages i forbindelse med ammevejledning og derfor skal foregå i kvinde-barn-blokken. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at en del ydelser som i dag udføres i praksissektoren fortsat udføres i praksis og der er derfor ikke behov for rum i Det Diagnostiske Hus, der tænkes eksempelvis på lungefunktionsundersøgelser. Undersøgelsesspor, billeddiagnostik Der anses behov for konventionel røntgen (thorax, knogler), ultralyd, CT-skanninger og MR-skanninger. Hertil de nødvendige birum (servicerum, personalerum, depotrum m.v.). Endvidere er der behov for plads til hjertestopvogn. Herudover er der behov for birum så som hvilerum, venteareal m.v. Arbejdsgruppen anbefaler derimod ikke at der foretages nuklearmedicinske undersøgelser, PET/PET-CT, SPECT, cancerudredning, koloskopier eller ydelser med anæstesiologisk funktion i Det Diagnostiske Hus. Undersøgelsesspor, mammografiscreening Det anbefales, at der foretages mammografiscreening i Det Diagnostiske Hus, med rum til mammografer samt hertil de nødvendige birum. Hvis screening udløser behov for yderligere differentialdiagnostisk udredning bør dette ikke foregå i Det Diagnostiske Hus. Forum Diagnostisk hus Faglige fællesskaber Hovedindgang Undersøgelsesspor Inflammationsblokken Modtagelse/ venteområde Laboratorium Prøvetagning (blodprøver) Funktionstests (EKG), kontorer Analyse Praktiserende læger Adspredelse/ butikker mv. Information Modtagelse/ venteområde Modtagelse/ venteområde Billeddiagnostik Konv. rtg., CT, MR, UL kontorer Mammografiscreening Mammografer kontorer Afgrænsning Konference/ undervisning Omklædning Fællesfunktioner Konference/undervisning Fælles funktioner L&L AS 1112_10.4.HP 6 S ide

9 Kontorfunktioner Arbejdsgruppen anbefaler, at der er en fast bemanding i Det Diagnostiske Hus, suppleret med roterende personale fra dels klinisk biokemi og dels fra billeddiagnostik. Det er opfattelsen, at der vil være daglig ledelse for dels billeddiagnostikken og for klinisk biokemi. Hertil vil det være nødvendigt at have en række kontorlokaler, eksempelvis til arbejdsstationer for speciallæger i radiologi og øvrig personale med behov for kontorarbejdsplads, som har funktioner i huset. 4. Aktivitet i 2007 og prognose for 2018 opdelt på funktionsområder Af rapporten vedr. billeddiagnostik fra 2006 (Masterplan) var behovet for rum i Det Diagnostiske Hus begrænset, idet henvisningsmønsteret fra Praksissektoren i overvejende grad går via ambulatorierne på hospitalerne. Udskillelsen af denne aktivitet er vanskelig og prognosen for 2018 er derfor udarbejdet på baggrund af arbejdsgruppens bedste skøn. Grundlag for vurderingen af aktiviteten 2018 er beregningsforudsætningerne med ca. 60% stigning, det nuværende henvisningsmønster fra praksissektoren til Århus Sygehuse 2007, udviklingstendenser inden for billeddiagnostik og det aktuelle udbud af MR-scanninger uden for offentligt hospitalsregi. Derimod er der ikke medregnet ekstra kapacitet, hvis efterspørgslen ændres, som følge af at patienterne googler sig til viden og kræver undersøgelser eller nye fænomener som i USA, hvor der ved helkrops MR-skanning i forbindelse med helbredsundersøgelser findes mange tilfældige fund, som kræver yderligere udredning. Der er benyttet følgende antagelser for prognosen: Konventionel røntgen niveau som i dag (dvs. ikke standard 60% stigning pga. øget konvertering til MR/CT-skanning) Ultralydsundersøgelser standard 60% stigning 1 CT-skanner (kapacitet svarende til ca skanninger) 2 MR-skanner (kapacitet svarende til ca skanninger og dermed ca. 40% af Regionens udbudte MR-skanninger (i privatregi) pga. kapacitetsmangel) Mammografi screeningsundersøgelser Blodprøvetagning (henvisning fra praksissektoren) stigning 50% EKG (henvisning fra praksissektoren) stigning 25% Arbejdsgruppen har drøftet spørgsmålet om ændrede visitationsregler ( fri henvisning) til CT- og MR-skanninger vil ændre det forventede behov væsentligt. Arbejdsgruppen finder ikke belæg for at ændre det skønnede behov selvom visitationsreglerne bliver ændret, idet arbejdsgruppen forventer at disse regler ikke generelt vil ændre på behovet, men derimod blot lette patientforløbet (undgå ambulantbesøg som medfører henvisning til skanning). Arbejdsgruppen har vurderet i hvilken grad det diagnostiske hus ydelser har betydningen for hospitalets øvrige diagnostiske enheder. Konventionel røntgen og ultralydsundersøgelser vil reducere behovet i DNU s andre billeddiagnostiske enheder. Dette gælder også i mindre omfang for CT-Skanneren, hvis kapaciteten udnyttes fuldt ud. Derimod er de 2 MR-skannere beregnet på baggrund af manglende nuværende kapacitet og vil derfor ikke reducere kapacitetsbehov i andre steder i DNU (men hos private udbydere). 7 S ide

10 For mammografiscreening er der tale om flytning af en ekstern kapacitet (nuværende rum i Scandinavian Congress Center). Tilsvarende gør sig gældende for blodprøvetagning og EKG som er en flytning af ekstern aktivitet (nuværende Bylab). 5. Kapacitetsbehov fordelt på funktionsområder (opgjort i primærrum) For blodprøvetagning og EKG er der endvidere antaget et 50% højere rumbehov som følge af meget stor sæson-, uge- og dagsvariation (for derved at reducere risikoen for ventetid). Rumbehovet for blodprøvetagning er generelt størst formiddag, først på ugen om foråret, men er herudover påvirket af et svingende henvisningsmønster fra praksissektoren. I beregningen af kapacitetsbehovet benyttes de generelle dimensioneringsantagelser for DNU, dvs. 6 timers effektiv udnyttelse 220 dage pr. år. Dette er valgt selvom arbejdsgruppen peger på muligheden for at udvide åbningstiden. En udvidelse af åbningstiden kan reducere kapacitetsbehovet. Eksempelvis reduceres antallet af rum til henholdsvis konventionel røntgen og ultralyd hver med et rum, hvis åbningstiden udvides så den effektive udnyttelse stiger til 9 timer pr. dag. Kapacitetsdimensionering af det diagnostiske hus Antal ydelser Antal 2007 Estimat 2018 Minutter pr. undersøgelse (2) Antal rum (3) Beregnet 2007 Konventionel røntgen min. 3,2 3 Ultralydsundersøgelse min. 3,0 3 CT-skanning min. 0,9 1 MR-skanning min. 2,0 2 Mammografi min. 2,5 3 Forslag 2018 Blodprøvetagning (1) min. 8,0 12 EKG (1) min. 1,9 3 (1) 50 % højere rumbehov i 2018 som følge af sæson-, uge- og dagvariation (2) Gennemsnitlig tid rummet er belagt (minutter/undersøgelser) (3) Antal rum ved 6 timers effektiv udnyttelse 220 dage pr. år. 6. Opgørelser af rumtyper og arealbehov Opgørelsen af rumtyper og arealbehov er dels foretaget ud fra kapacitetsbehovsanalysen af de primære rum og et deraf afledt behov for bilokaler, herunder servicerum, ventearealer og kontorfaciliteter. Opgørelserne viser behov for m² nettoareal fordelt på følgende hovedgrupper: Undersøgelsesspor laboratorium (Blodprøvetagning og EKG) 404 m² (netto) Undersøgelsesspor billeddiagnostik 625 m² (netto) Undersøgelsesspor mammografiscreening 264 m² (netto) Fællesfunktioner, personalefaciliteter 36 m² (netto) Det samlede rumprogram fremgår af bilag til dette notat. 8 S ide

11 7. Forskning, uddannelse og undervisning Af fællesfunktioner peger arbejdsgruppen på det hensigtsmæssige i undervisningsfaciliteter til eksempelvis studerende samt personale fra praksissektoren. Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for i mindre omfang at etablere kontorer til forskning (statistik og dataindsamling). Arbejdsgruppen opfatter det som et behov af mindre omfang, idet disse forskningsaktiviteter kunne ligge udenfor Det Diagnostiske Hus. 8. Logistik og nærhedskrav Arbejdsgruppen anbefaler etablering af rørpost mellem Det Diagnostiske Hus og laboratoriet i Inflammationsblokken. Endvidere som nævnt fysisk/bygningsmæssig nærhed til Klinisk Biokemisk Afdeling i inflammationsblokken ud fra et bemandingshensyn. 9. Arbejdsmiljø For blodprøvetagning i laboratoriet peges på behov for dagslys og opdeling mellem prøvetagningspladserne, men ikke nødvendigvis egentlige rum. Der er behov for at kunne sikre frisk luft i rummene. For at undgå støv og ozon fra printere ønskes disse placeret i egne teknikrum. Dog skal teknikrummene placeres i umiddelbar nærhed af blodprøvetagningen, idet bioanalytikeren ved hver prøvetagning skal hente en blanket, der skal bruges i forbindelse med prøvetagningen. Overskudsvarme reduceres fra fx pc arbejdspladser. Arbejdsgruppen peger på behovet for sikring af en balance mellem dag og aften/ weekend arbejde, hvis det vælges at tilbyde lange åbningstider i Det Diagnostiske Hus. 10. Navnet Det Diagnostiske Hus Arbejdsgruppen finder ikke navnet Det Diagnostiske Hus optimalt, men det har desværre ikke været muligt for arbejdsgruppen at pege på et bedre og mere sigende navn for den nye funktion i DNU. 9 S ide

12 Bilag: Rumprogram for Det Diagnostiske Hus (status ) Rumliste, DNU (status ) Tværgående arbejdsgruppe Netto kvm. 1.5 Det Diagnostiske Hus Rumtype Rumbeskrivelse Antal Pr. rum Total Total Modtagelse/venteområde Fordelt ud på de enkelte spor 0 Laboratorium (blodprøvetagning/ekg) 404 Primærrum Blodprøvetagning/EKG prøvetagningsstol/leje Børnerum/fotorum Birum Reception/modtagelse Registrering Venteareal (2x16 pladser) 1,5 kvm pr. ventende Hvileområde 4 pladser Prøvehåndtering Centrifugering Depot køleskab/fryser Skyllerum/labvask/affald Rengøringsrum Toilet Handicap, pusleplads Toilet, patienter Herre, dame Personale Kontor Afd. bioanalytiker Kontorarbejdspladser Møderum Personalerum (10-12 pers.) m. tekøkken 1,5 kvm pr. person Toilet, personale Herre, dame Billeddiagnostisk 625 Primærrum Konventionel røntgen inkl. 2 kabiner á 2,5 kvm/rum Ultralyd inkl. 2 kabiner á 2,5 kvm/rum CT-skanning inkl. 2 kabiner á 2,5 kvm/rum CT forberedelsesrum MR-skanning inkl. 2 kabiner á 2,5 kvm/rum Birum Reception/modtagelse Registrering Venteareal (3x9 pladser) 1,5 kvm pr. ventende Hvileområde 4 pladser Depot Skyllerum/rent/urent/affald Rengøringsrum Toilet Handicap Toilet Herre, dame Personale Kontor Afd. radiograf Kontorarbejdspladser Arbejdspladser/Dikterrum Møderum Personalerum Toilet, personale Herre, dame Mammografiscreening 264 Primærrum Mammograf Birum Reception/modtagelse Registrering Venteareal (3x5 pladser) 1,5 kvm pr. ventende Depot Skyllerum/rent/urent/affald Rengøringsrum Toilet Handicap Toilet Herre, dame Personale Kontor Leder Kontorarbejdspladser Sekretærer Arbejdspladser/Dikterrum Møderum Personalerum Toilet, personale Herre, dame Personalefaciliteter (fælles) 36 Personale Konferencerum/undervisning/læring Omklædning Personale (centralt) 0 I alt (nettoareal) m² S ide