DANIDAS NGO-SAMARBEJDE

Transkript

1

2 DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2002 Udenrigsministeriet Danida Maj 2003

3 Indhold 1. INDLEDNING VÆSENTLIGE ASPEKTER VEDRØRENDE NGO-BISTANDEN I UDMØNTNING AF CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN NGO-BEVILLINGENS STØRRELSE DELTAGELSE I INTERNATIONALT SAMARBEJDE DANIDA-FINANSIEREDE NGO-AKTIVITETER I NGO ERNES ANDEL AF DEN BILATERALE BISTAND UDENRIGSMINISTERIETS UDBETALINGER I 2002 TIL DE ENKELTE ORGANISATIONER NGO-PROJEKTERNES GEOGRAFISKE OG SEKTORMÆSSIGE FORDELING STATUS FOR DE FORSKELLIGE FINANSIERINGSTYPER RAMMEAFTALER MINIPROGRAMAFTALER ENKELTPROJEKTER OG ALLIANCER PULJE TIL FORUNDERSØGELSER OG MINIPROJEKTER OVERGANGSBISTAND FRIVILLIGPROGRAMMER MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE (MS) DANIDAS RENOVERINGS- OG FORSENDELSESBEVILLING FAGLIGE NETVÆRK PROJEKTRÅDGIVNINGEN KAPACITETSANALYSER, PROJEKTVURDERING OG OPFØLGNING Bilag: 1. Bevillinger over NGO-rammen til private danske organisationers udviklingsprojekter NGO ernes bilaterale projektbistand i 2002 fordelt på lande 3. Rammeorganisationernes forbrug i 2002 og plantal Frivillig- og kooperantprogrammer 5. Statistik over godkendte NGO-enkeltprojekter 1

4 1. Indledning Denne beretning omfatter Danidas bilaterale NGO-bistand på udviklingsområdet for kalenderåret NGO ernes andel af humanitær- og nødhjælpsbevillingen og anden multilateral bistand er således ikke omfattet af redegørelsen, og det samme gælder de aktiviteter, der finansieres over oplysnings- og kulturbevillingen. Beretningen blev forelagt Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde på et møde den 2. april

5 2. Væsentlige aspekter vedrørende NGO-bistanden i Udmøntning af Civilsamfundsstrategien Folketinget vedtog i oktober 2000 Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene herunder samarbejdet med de danske NGO er (Civilsamfundsstrategien ) som en integreret del af den nye strategi for Danmarks udviklingspolitik Partnerskab 2000 ). Der har i 2002 løbende været arbejdet med den praktiske implementering af Civilsamfundsstrategiens principper. I den forbindelse har der generelt været en intensiveret dialog med organisationerne omkring ansøgninger, forundersøgelser, deltagelse i fyraftensmøder arrangeret af Projektrådgivningen (jfr. kapitel 5) og besøg hos NGO erne. Dialogen har først og fremmest drejet sig om udmøntningen af de centrale fokusområder i den nye strategi, herunder organisering og kapacitetsopbygning af de danske NGO ers partnere i Syd, fremme af deres evne til at gennemføre fortalervirksomhed og lobbyarbejde, deltagelse i netværk med ligesindede organisationer, samt de danske NGO ers faglige udvikling. Dette kapitel indeholder en oversigt over væsentlige aspekter vedrørende udmøntningen af Civilsamfundsstrategien. Flere af de emner, der skitseres, vil blive uddybet i de efterfølgende kapitler i redegørelsen. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en gradvis proces, hvor der med afsæt i den enkelte NGO s udgangspunkt sker en forskydning af vægtningen i de modtagne ansøgninger fra levering af serviceydelser (f.eks. vaccinationsprogrammer, faglig uddannelse m.m.) til kapacitetsopbyggende indsatser og fortalervirksomhed. Der er stor forskel på de danske NGO ers udgangspunkt i denne proces. Ikke mindst for de NGO er, der tidligere har fokuseret overvejende på levering af serviceydelser, er der et stort arbejde med udvikling af strategier og kompetence i dialog med partnerne i Syd, mens andre NGO ers strategier og aktiviteter allerede er i tråd med Civilsamfundsstrategien. I en række tilfælde har der vist sig behov for overfor NGO erne at præcisere, at den nye strategi ikke sigter mod at udelukke støtte til serviceydelser. Tværtimod vil det ofte være mest hensigtsmæssigt at kombinere de forskellige indsatstyper, så de gensidigt understøtter hinanden. Det, at et projekt tilbyder målgruppen adgang til serviceydelser, kan bidrage til den lokale NGO s troværdighed, og dermed udgøre et godt udgangspunkt for kapacitetsopbyggende indsatser og fortalervirksomhed. Med henblik på at fremme en koordineret indsats af den danske NGO-støtte opfordres der til afholdelse af såkaldte landefora i de danske programsamarbejdslande samt i lande med en betydelig dansk NGO-indsats. De første møder afholdtes i 2001, og mødeaktiviteterne er fortsat i Ud over de møder, hvor repræsentationerne i en særlig anledning indkalder en kreds af NGO er, har repræsentationerne i 2002 holdt egentlige landefora i bl.a. Tanzania (2), Zambia (3), Uganda (7), Ghana (2), Mozambique (2), Bolivia (1), Nicaragua (2) og Bangladesh (1). På møderne har man diskuteret aktuelle emner i relation til det pågældende land, man har drøftet udviklingen i og bistanden til udvalgte sektorer af relevans for de deltagende NGO er, eller man har taget emner op i relation til den danske bistandspolitik. Danske private organisationers folkelige forankring har i de seneste år jævnligt været analyseret og drøftet politisk. I maj 2002 udarbejdedes et notat om folkelig forankring til Udenrigsudvalgets orientering. I Civilsamfundsstrategien er kravene skærpet til danske NGO ers folkelige forankring i forbindelse med deres ansøgninger om støtte til langsigtede 3

6 udviklingsaktiviteter. For små NGO er gælder, at ansøgningerne skal indeholde oplysninger om medlemsbasis og egeninvolvering samt en orientering om relevante oplysningsaktiviteter i Danmark. Organisationer med rammeaftaler skal i forbindelse med deres ansøgning fremlægge en strategi- og handlingsplan for organisationernes folkelige forankring og oplysningsarbejde, samt en statusrapport for de resultater, der er opnået i den foregående periode. Flere af de større danske NGO er arbejder målrettet med at dokumentere den folkelige forankring. Eksempelvis udarbejder f.eks. Mellemfolkeligt Samvirke og U-landsorganisationen Ibis regelmæssigt et regnskab for den folkelige forankring, hvori organisationerne søger at kortlægge den folkelige forankring gennem kvantitative opgørelser og kvalitative beskrivelser, f.eks. af det frivillige arbejde. Siden 1991 er antallet af danske private organisationer, der er inddraget i udviklingssamarbejde, og som modtager støtte til udviklingsprojekter, tre-doblet, og der er i dag projektaktive danske NGO er. Foruden de traditionelle udviklingsorganisationer, der arbejder ud fra et humanitært og/eller religiøst engagement, er en lang række nye organisationer med kontaktflader til stort set alle dele af det danske samfund kommet til i de senere år. De danske NGO er spiller en vigtig rolle med hensyn til at udbrede kendskabet til og skabe forståelse for udviklingslandenes problemer og betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde. NGO ernes forankring i den danske befolkning kan ikke måles på et enkelt parameter, og eksistensen af de mange forskelligartede private og frivillige organisationer er udtryk for den store mangfoldighed, der generelt præger den danske samfundskultur. Elementer som medlemsbasis, frivilligt arbejde, kontaktflader, oplysningsvirksomhed og indsamling af midler indgår derfor naturligt også som centrale elementer i en helhedsvurdering af de enkelte organisationers folkelige forankring. I forlængelse af Civilsamfundsstrategiens påpegning af behovet for opbygning af de danske NGO ers faglige kompetence har Udenrigsministeriet opprioriteret den løbende faglige dialog med NGO erne. De forundersøgelser af enkeltprojektansøgninger og kapacitetsanalyser, der har været foretaget i løbet af 2002, er blevet lagt til rette således, at de har muliggjort en dialog med organisationerne med henblik på at bidrage til forståelsen af Civilsamfundsstrategiens principper og til en faglig udvikling i organisationerne. Denne dialog har samtidig illustreret vigtigheden af, at vurderingen tager udgangspunkt i den konkrete situation og de konkrete partneres forudsætninger og kompetencer. Der henvises til kapitel 6 mht. en nærmere beskrivelse af de iværksatte undersøgelser. Der er blevet gennemført en såkaldt tema-undersøgelse af hver af de 6 rammeorganisationer med henblik på at fremme den faglige dialog med disse organisationer. Der henvises til kapitel 4.1 mht. en nærmere beskrivelse af temaundersøgelserne. I 2002 er der for første gang afholdt såkaldte dialogmøder med rammeorganisationerne i stedet for egentlige rammeforhandlinger. Disse møder omtales nærmere i kapitel 4.1. I konsekvens af at rammeorganisationerne ikke længere skal indlevere regnskaber for hvert enkelt projekt under rammen, men kun et overordnet regnskab, har Udenrigsministeriet i 2002 gennemført stikprøvekontrol hos de enkelte organisationer, hvor man har gennemgået de administrative og finansielle problemer i almindelighed samt i udvalgte rammeprojekter. Ved kontrolbesøgene konstateredes det, at rammeorganisationerne generelt har velbeskrevne 4

7 procedure- og retningslinier. Dog manglede de fleste organisationer en konkret formulering af procedurer ved budgetforhøjelser NGO-bevillingens størrelse I forbindelse med Finanslov 2002 blev NGO-bistanden reduceret med 9,5%. Fsva. Mellemfolkeligt Samvirke og rammeorganisationerne blev besparelsen udmøntet ved en tilsvarende reduktion på de overordnede tilskud, som organisationerne selv fordelte på de enkelte udgiftsposter. På enkeltprojektområdet blev det store antal allerede indgåede projektaftaler friholdt for besparelser for at skabe ro om det igangværende projektarbejde. Dette medførte, at reduktionerne alene skete i forbindelse med ansøgninger om nye projekter. Det reducerede antal ansøgninger i 2002 formodes at afspejle dette forhold. I samme forbindelse blev fristen for anden ansøgningsrunde 2002 udsat fra 15. juni til 1. september. Herudover måtte igangsættelsen af en række aktiviteter udsættes, og et antal brobevillinger måtte gives for at holde projekter i gang, indtil der kunne tages stilling til ansøgninger om bevillinger til yderligere faser Deltagelse i internationalt samarbejde Udenrigsministeriet deltog i 2002 i et møde i EU s forvaltningskomité vedr. NGO-bistanden sammen med repræsentanter fra andre medlemslande. Forvaltningskomitéen drøftede i 2002 bl.a. de langstrakte forløb i forbindelse med behandlingen af ansøgninger, og hvorledes forvaltningskomitéens rolle kan ændres fra behandling af enkeltansøgninger til drøftelse af principper og retningslinier for EU s NGO-bistand. Som led i varetagelsen af det danske EU-formandskab deltog Udenrigsministeriet i et møde mellem EU og AVS-landene (Asien, Vestindien og Stillehavslandene) om deltagelse af civilsamfundet i EU s samarbejde med disse lande. Endvidere afholdtes i Stockholm et møde mellem NGO-enheder fra de nordiske lande, der især berørte erfaringsudveksling med hensyn til forvaltning af bistand gennem NGO er. 5

8 3. Danida-finansierede NGO-aktiviteter i NGO ernes andel af den bilaterale bistand I 2002 udgjorde de samlede udgifter til bilateral NGO-bistand 892,4 mio. kr. Den bilaterale NGO-bistand fordelte sig på følgende hovedområder (2001-tallene i parentes er angivet som sammenligningsgrundlag): Forbrug i mio. kr. Bevillingstype Rammeaftaler Større projekter og alliancer Mindre projekter (Minipuljen) Faglige netværk Forundersøgelser, evalueringer Renoverings- og forsendelsesbevillingen Øvrige udgifter MS Personelprogram inkl. adm.tilskud 2002 (2001) 420,1 (432,5) 292,0 (363,1) 4,0 (0,0) 0,0 (0,0) 0,4 (0,0) 8,8 (8,8) 3,5 (3,4) 163,6 (177,5) Bilateral NGO-bistand i alt 892,4 (985,3)3 I 2002 anvendtes 420,1 mio. kr. 1 under rammeaftaler med de seks organisationer: CARE Danmark, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, U-landsorganisationen Ibis og Ulandssekretariatet. Udbetalinger til større projekter og alliancer udgjorde 292,0 mio. kr. i Grundet bevillingsstoppet kom Minipuljen sent i gang, og forbruget på 4 mio. kr. er derfor væsentligt mindre end planlagt. 3,5 mio. kr. under øvrige udgifter i 2002 består af refunderede skoleudgifter for børn af forældre udsendt af private organisationer til bistandsarbejde i udviklingslandene. Forbruget på Mellemfolkeligt Samvirkes frivilligprogram i 2002 udgjorde 163,6 mio. kr., hvoraf 25,5 mio. kr. anvendtes til organisationens administration Udenrigsministeriets udbetalinger i 2002 til de enkelte organisationer Fordelingen af de større udbetalinger på organisationer vises i tabellen nedenfor, hvoraf det fremgår, at 76,7 pct. af Udenrigsministeriets udbetalinger til aktiviteter over NGO-bevillingen i 2002 er kanaliseret gennem følgende 10 organisationer: 1 Tallene er de af organisationerne opgivne forbrugstal i henhold til foreløbige regnskaber 6

9 ADRA Danmark (Adventist Development and Relief Agency) har som mål at udvikle personlige og faglige ressourcer hos fattige befolkningsgrupper i Afrika, Mellemamerika og Østeuropa, primært indenfor uddannelses- og sundhedsområdet. Dette gøres gennem nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter i den tredje verden. ADRA Danmark arbejder i partnerskab med lokale ADRA kontorer. I 2002 modtog organisationen 31,7 mio. kr. over NGObevillingen til bilaterale udviklingsprojekter. CARE Danmark (CDK) har som mål at forbedre eksistensgrundlaget for marginaliserede befolkningsgrupper i landområderne ved at fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling, først og fremmest gennem en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. CDK arbejder overvejende gennem CARE International s kontorer i de enkelte lande. I 2002 modtog CDK 41,4 mio. kr. over NGO-bevillingen til bilaterale udviklingsprojekter. Dansk Røde Kors (DRK) har som mål at forebygge og lindre menneskelig lidelse ved at forbedre vilkårene for de mest sårbare befolkningsgrupper gennem nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter i den tredje verden. DRK arbejder overvejende gennem de nationale Røde Kors selskaber i udviklingslandene. I 2002 modtog DRK 63,1 mio. kr. over NGO-bevillingen til bilaterale udviklingsprojekter. Folkekirkens Nødhjælp (FKN) har som mål at hjælpe undertrykte og svage befolkningsgrupper og at styrke deres muligheder for ved egen hjælp at ændre de forhold, der forårsager deres marginalisering. Dette gøres gennem humanitær nødhjælp og langsigtet udviklingsbistand. FKN arbejder både multilateralt, især gennem Det lutherske Verdensforbund, og bilateralt i samarbejde med lokale kirker, kirkeråd og NGO er. I 2002 modtog FKN 122,2 mio. kr. over NGO-bevillingen til udviklingsprojekter. Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har som mål at fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet gennem samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser. I 2002 modtog MS 163,6 mio. kr. til frivilligprogrammet. Heraf udgjorde tilskud til MS administration 25,5 mio. kr., som er inkluderet i beløbet for frivilligprogrammet i tabellen nedenfor. Herudover androg forbruget på renoverings- og forsendelsesbevillingen, der administreres af MS på vegne af Udenrigsministeriet, som ovenfor nævnt 8,8 mio. kr. Red Barnet (RB) har som mål at bidrage til at forbedre børns levevilkår, rettigheder og muligheder for at få en opvækst i overensstemmelse med intentionerne i FN s konvention om barnets rettigheder. RB yder projektstøtte til lokale partnere i Latinamerika, Afrika og Asien, primært til fire samarbejdslande (Etiopien, Uganda, Bangladesh og Guatemala). I 2002 modtog RB 32,2 mio. kr. til bilaterale udviklingsprojekter. Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) blev oprettet i 1982 med det formål at behandle torturofre. Siden 1998 har RCT lagt større vægt på forebyggelse, ikke mindst blandt relevante grupper i samfundet, herunder de, der udøver overgrebene, f.eks. politiet. Behandlingsaktiviteterne begrænser sig i dag til særligt kritiske ofre, samtidig med at der satses på opbygning af lokal kapacitet til behandling af tortur inden for sundhedsvæsenet for at sikre bæredygtighed i indsatserne. I 2002 støttede Udenrigsministeriet RCT med 32,2 mio. kr. til udviklingsaktiviteter. Herudover modtager RCT også driftstilskud og støtte til centrets forskningsaktiviteter fra Udenrigsministeriet. 7

10 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) har som mål for sit internationale udviklingsarbejde at styrke fagbevægelsen i udviklingslandene og derved bidrage til at sikre forbedrede arbejdsvilkår samt demokratiske og sociale rettigheder. En stor del af SiDs projekter gennemføres indenfor temaerne arbejdsmiljø og eksportproduktionszoner. I 2002 modtog SiD 22,9 mio. kr. til bilaterale udviklingsprojekter. U-landsorganisationen Ibis har som mål gennem udviklingsprojekter og kooperantprogrammer at fremme demokratisering og socioøkonomisk retfærdighed i den tredje verden. Styrkelse af fattige befolkningsgruppers evne til selvorganisering og direkte indflydelse på egne levevilkår står centralt. Ibis arbejder bilateralt og i stigende omfang med lokale NGO er. I 2002 fik organisationen en bevilling på 119,0 mio. kr. til bilaterale udviklingsprojekter. Ulandssekretariatet (US), der er sekretariat for LO og FTF og dertil knyttede forbunds ulandsarbejde, har som mål at støtte en demokratisk udvikling i de faglige organisationer og de omkringliggende samfund. Dette gøres gennem støtte til kapacitetsopbygning i faglige organisationer samt støtte til uddannelse af valgte tillidsfolk. US arbejder overvejende multilateralt gennem fagbevægelsens internationale netværk, men gennemfører også i stigende omfang bilaterale projekter. I 2002 modtog US 47,5 mio. kr. over NGO-bevillingen. Fordeling af udbetalinger på organisationer i 2002 (mio. kr.): Projekter Frivilligprogram mer Renoveringsog forsendelsesbevillingen Total ADRA Danmark 31,7 31,7 CARE Danmark 41,4 41,4 Dansk Røde Kors 63,1 63,1 Folkekirkens Nødhjælp 122,2 122,1 Mellemfolkeligt Samvirke 163,6 8,8 172,4 Red Barnet 33,8 33,8 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre 32,2 32,2 Specialarbejderforbundet i Danmark 22,9 22,9 U-landsorganisationen Ibis 119,0-2, ,9 Ulandssekretariatet 47,5 47,5 Andre 199,4 8,9 208,3 Total 713,2 170,4 8,8 892,4 Organisationerne på denne oversigt varierer ganske lidt fra år til år. Det bemærkes med henvisning til Bilag 1, som udgør en liste over samtlige bevillinger til NGO-aktiviteter i 2002, at 2 Overskydende midler fra det tidligere kooperantprogram tilbagebetalt i

11 der er ydet - og løbende til tidligere bevilgede projekter ydes - støtte til en lang række andre organisationer udover de ovennævnte NGO-projekternes geografiske og sektormæssige fordeling NGO ernes bilaterale projektbistand var i 2002 fordelt på ca. 70 lande. Bilag 2 viser NGObistanden set i forhold til den øvrige Danida-finansierede bilaterale bistand. Den regionale fordeling af den bilaterale projektbistand 3 var i 2002 som følger: Den største andel af de bilaterale NGO-projektmidler gik til Afrika med 294,0 mio. kr., hvilket svarer til 32,9 pct. af NGO ernes samlede bilaterale projektbistand. Udenrigsministeriets bilaterale bistand til Afrika udgjorde samme år 3,0 mia. kr. eller 50,4 pct. af den samlede bilaterale bistand. Asien (inkl. Mellemøsten og Østeuropa) modtog i ,1 mio. kr. af den bilaterale NGOprojektbistand, hvilket svarer til 24,9 pct. af NGO ernes bilaterale projektbistand. Udenrigsministeriets samlede bilaterale bistand til Asien var i ,6 mia. kr. svarende til 28,1 pct. Latinamerikas andel af den bilaterale NGO-projektbistand udgjorde i ,7 mio. kr. eller 18,1 pct. af NGO ernes bilaterale projektbistand. I 2002 var Udenrigsministeriets samlede bilaterale bistand til Latinamerika 609,8 mio. kr. eller 10,4 pct. De resterende 24,1 pct. af de bilaterale NGO-projektmidler blev anvendt til internationale og regionale aktiviteter. Det samlede forbrug til disse aktiviteter var 214,6 mio. kr. Til sammenligning udgjorde Udenrigsministeriets samlede forbrug til regionale aktiviteter 11,1 pct. af de bilaterale midler svarende til 655,5 mio. kr. I 2002 fordelte NGO ernes projektportefølje sig indenfor følgende sektorer: Social infrastruktur udgjorde 74,8 pct. af NGO ernes projektportefølje. Heraf hørte halvdelen til sektoren øvrig social infrastruktur. Under denne kategori hører projekter, der især retter sig mod kvinder samt projekter inden for demokrati og menneskerettigheder. Den anden halvdel fordelte sig nogenlunde ligeligt på sektorerne uddannelse og sundhed. De produktive sektorer androg 21,5 pct. af projektporteføljen, herunder landbrugssektoren samt støtte til integrerede udviklingsprojekter m.v. Sektoren økonomisk infrastruktur tegnede sig for 3,7 pct. af projektporteføljen. 3 Opgørelsen omfatter ikke personelprogrammerne. 9

12 4. Status for de forskellige finansieringstyper 4.1. Rammeaftaler Hensigten med indgåelse af flerårige rammeaftaler er at skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i organisationernes planlægning, større fleksibilitet i projektgennemførelsen og en mindre ressourcekrævende administration i Udenrigsministeriet. Rammeaftalerne hviler på kapacitetsanalyser af de pågældende organisationer, herunder deres overordnede strategier, administrative kapacitet og folkelige forankring samt en række støttekriterier for udviklingsprojekter, herunder landevalg, målgrupper, effekt og bæredygtighed. Rammebevillingerne til organisationerne dækker en rullende 4-års periode, der siden 2001 i henhold til Civilsamfundsstrategien forhandles hvert andet år. Fire organisationer har siden 1991/92 haft en rammeaftale med Udenrigsministeriet: Folkekirkens Nødhjælp, Ulandsorganisationen Ibis, Dansk Røde Kors og Ulandssekretariatet. I 1996 fik CARE Danmark en rammeaftale og i 2001 Red Barnet. Der henvises i øvrigt til kapitel 3.2 samt oversigten i Bilag 3 over rammeaftaleorganisationernes forbrug på Danida-finansierede projekter i I 2002 blev der for første gang gennemført dialogmøder med rammeorganisationerne i stedet for egentlige rammeforhandlinger. Det er hensigten, at sådanne møder, som vil kunne være debatterende og problemorienterede, skal træde i stedet for forhandlingerne om rammebevillingen hvert andet år. Møderne foregik på baggrund af en resultatberetning og et rammeregnskab fra hver organisation. Der var generel tilfredshed med muligheden for at drøfte de mere strategiske aspekter af rammeaftalerne under mere uformelle forhold uden at skulle forhandle budget. En proces med gennemførelse af tema-reviews af hver enkelt rammeorganisation blev iværksat i anden halvdel af 2002, og er for de fleste af organisationerne fortsat ind i Undersøgelserne er bygget op omkring et centralt tema for den enkelte organisations virke, som har været diskuteret med organisationen under rammeforhandlingerne. Undersøgelserne har ligeledes fulgt op på kapacitetsanalysernes anbefalinger (2000). Det er hensigten, at undersøgelserne bl.a. skal danne grundlag for forhandlingerne med rammeorganisationerne i De valgte temaer er følgende: Folkekirkens Nødhjælp: Operationalisering af den rettighedsbaserede tilgang herunder spørgsmålet om fokus og kvalitet i projektporteføljen. Der blev taget udgangspunkt i programtypen fødevaresikkerhed, eksemplificeret ved et program i Cambodia. Dansk Røde Kors: Operationalisering af organisationens strategi på sundhedsområdet, herunder spørgsmålet om omkostningseffektivitet. Undersøgelsen inddrog konkrete erfaringer fra et landsbybaseret sundhedsprogram (Community Health Programme) i Malawi. U-landsorganisationen Ibis: Operationalisering af organisationens strategi ved gennemgang af nye tematiske programmer indenfor Ibis' fokusområder, som er under formulering i Guatemala. 10

13 CARE Danmark: CARE Danmarks partnerskabsstrategi og partnernes rolle i gennemførelsen af programaktiviteterne set i forhold til Civilsamfundsstrategien samt en undersøgelse af programmets omkostningseffektivitet. Undersøgelsen tog udgangspunkt i CARE Danmarks udviklingsaktiviteter i Ghana. Ulandssekretariatet (US): De mellem- og langsigtede virkninger af Ulandssekretariatets udviklingsaktiviteter eksemplificeret gennem US' program i Guatemala. Endvidere indgik en undersøgelse af US' projekt- og programstyring gennem den samlede projektcyklus samt af US' samarbejde med Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) i Mellemamerika. Red Barnet: En undersøgelse af Red Barnets opfølgning på anbefalingerne i kapacitetsundersøgelsen i 2001 med særlig vægt på Red Barnets økonomiske situation Miniprogramaftaler Miniprogramaftaler er programsamarbejdsaftaler mellem Udenrigsministeriet og NGO er om støtte til mindre, nyskabende udviklingsprojekter op til kr. Under aftalen kan udviklingsprojekter igangsættes inden for en forud fastsat ramme uden forudgående anmodning til Udenrigsministeriet. Projekterne anvendes bl.a. til afprøvning af bistandsstrategier og metoder og mulige samarbejdspartnere i Syd. Miniprogrammerne anvendte i ,7 mio. kr. Udenrigsministeriet havde i 2002 miniprogramaftaler med tre danske paraplyorganisationer: Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). DMR-U s og DUF s aftaler løber frem til DSI s miniprogramaftale dækker perioden I forbindelse med det forestående udløb af DMR-U s og DUF s miniprogramaftaler og organisationernes ønske om at indsende nye ansøgninger iværksattes i efteråret 2002 en gennemgang af de to miniprogrammer kombineret med kapacitetsundersøgelser af de to danske NGO er. Rapporterne vurderede, at begge programmer trods forskelligheder i medlemskreds og arbejdsform fortsat var støtteværdige, og fremkom med en række anbefalinger med henblik på at fokusere indsatsen og styrke kapacitetsopbygningen af såvel de danske medlemsorganisationer som partnerne i Syd Enkeltprojekter og alliancer Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde tager samlet stilling til ansøgninger om enkeltprojekter og allianceprojekter to gange årligt. Styrelsen spiller herved en central og direkte rolle i forhold til bevillingerne. Den ansøgningsrunde, Styrelsen tog stilling til i efteråret 2001, blev p.gr.a. regeringens udgiftsstop ikke forelagt Finansudvalget før i foråret I 2002 bevilgedes i alt 289,2 mio. kr. til projektansøgninger fra enkeltorganisationer, herunder 2,6 mio. kr. til to allianceprojekter. Bevillingen til enkeltprojekter fordeler sig med 65 projekter 11

14 til 37 organisationer, og projekternes løbetid varierer fra 1 til 5 år. Der bevilgedes midler til to allianceprojekter i 2002, dels et pilotprojekt ansøgt af Nord Syd Koalitionen vedr. støtte til civilsamfundets deltagelse i dialogen med regeringer i syd om formuleringen af fattigdomsstrategier (PRSP), dels en forundersøgelse ansøgt af WWF Danmark, CARE Danmark og Dansk Ornitologisk Forening vedr. udvikling af nye metoder til civilsamfundets inddragelse i bæredygtig forvaltning af naturressourcer. Der henvises i øvrigt til kapitel 3.1 og oversigten i bilag 1 over godkendte NGO-enkeltprojekter og alliancer i Af nedenstående tabel fremgår antallet af ansøgninger om enkeltprojekter og alliancer modtaget til de 15 ansøgningsrunder, der har fundet sted to gange årligt til og med Antal ansøgninger Antal bevilgede projekter Antal ansøgninger henvist til forundersøgelse Samlet bevilling (i mio. kr.) I alt Uden for de to årlige ansøgningsrunder er der i 2002 behandlet bl.a. ansøgninger i form af enkeltforelæggelser, som har været genstand for særlige vurderinger (forundersøgelser) fra Udenrigsministeriets side. Opgørelsen i Bilag 1 over samtlige NGO-bevillinger i 2002 indeholder derfor flere bevillinger end ovenstående tabel Pulje til forundersøgelser og miniprojekter I april 2002 etableredes en pulje til mindre aktiviteter. Denne såkaldte Minipulje finansieres af NGO-bevillingen, men er administreret af Projektrådgivningen og inkluderer Projektrådgivningens tidligere pulje til forundersøgelser. Minipuljen kan finansiere projekter med beløb på op til 1 mio. DKK. Forundersøgelser kan støttes med op til DKK. Der er ikke krav om medlemskab af Projektrådgivningen som forudsætning for at modtage støtte via Minipuljen. Henset til projekternes begrænsede størrelse, og den frivillige indsats i forbindelse hermed, administreres puljen mere fleksibelt end den øvrige NGO-bistand. Der er til puljen ydet en bevilling på i alt 18 mio. kr. Der gennemførtes i 2002 tre ansøgningsrunder under Minipuljen med behandling af i alt 48 ansøgninger. Af disse blev 17 ansøgninger godkendt, heraf 8 forundersøgelser, 4 mindre projekter og 5 partnerskabsaktiviteter. I alt bevilligedes projektaktiviteter for 4,8 mio. DKK. Den geografiske fordeling af godkendte ansøgninger var følgende: Afrika 10, Asien 6 og Latinamerika 1. Det er Projektrådgivningens vurdering, at de mere erfarne NGO er har haft relativt flere godkendte ansøgninger, og at rådgivning og vejledning af de mindre erfarne NGO er bør styrkes yderligere. 12

15 Mht. en nærmere beskrivelse af Projektrådgivningens øvrige aktiviteter henvises til kapitel Overgangsbistand Overgangsbistand kan ydes i en begrænset periode for at genskabe forudsætningerne for en økonomisk og social udvikling i lande, der har gennemlevet grundlæggende samfundsmæssige omlægninger. I 2002 deltog danske NGO er i overgangsbistanden til følgende lande over NGO-bevillingen: Albanien, Angola, Gaza/Vestbredden, Guatemala og Sydafrika. Der er i 2002 ydet overgangsbistand gennem danske NGO er for i alt 5,7 mio. kr Frivilligprogrammer Fire danske private organisationer har indgået aftaler med Udenrigsministeriet om særskilte programmer for udsendelse af udviklingsarbejdere: Mellemfolkeligt Samvirke (MS), Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og de Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Det samlede forbrug for disse programmer var i 2002 på 172,5 mio. kr. fordelt med 163,6 mio. kr. til MS (inkl. administrationsbidrag på 25,5 mio. kr.), 4,6 mio. kr. til DMR-U, 0,8 mio. kr. til DUF og 3,5 mio. kr. til DSI. En statistik over de forskellige frivilligprogrammer er vedlagt som bilag 4. Heraf fremgår, at DMR-U i 2002 havde 10 udviklingsarbejdere udsendt til hhv. Tanzania, Nigeria, Uganda og Madagaskar. I 2002 udsendte DUF fem danske frivillige under den nuværende bevilling til hhv. Tanzania, Mozambique og Sydafrika. DSI udsendte 4 danske frivillige i 2002, alle til Uganda. For både DMR-U og DSI s frivilligprogrammer er der tale om udsendelser, der ofte har en tæt sammenhæng med projektaktiviteter. DSI s program løber i perioden DMR-U s program udløber i I overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien er det hensigten, at personelprogrammer skal indgå som en integreret del af organisationernes samlede programaktivitet. Udsendelse af personel indgår allerede i en stor del af de øvrige danske NGO-projekter og programmer Mellemfolkeligt Samvirke (MS) MS har siden 1963 varetaget udsendelsen af udviklingsarbejdere. I 1993 introducerede MS et nyt program, MSiSyd. Her blev partnerskabstanken og det kulturelle møde mellem nord og syd sat i fokus. Målet er at skabe et langsigtet og forpligtende samarbejde mellem MS og partnere i organisationens samarbejdslande. Udviklingen af menneskelige ressourcer samt organisatorisk og institutionel udvikling i de lokale organisationer er kernen i frivilligprogrammet. Ideen er, at de lokale organisationers kapacitet til selv at gennemføre udviklingsaktiviteter styrkes. Partnerskabsstrategien kræver en fleksibel støtte til de enkelte partnerskaber, hvorfor personelbistand er en mulighed, men ikke en betingelse - selvom de fleste af MS partnerorganisationer har en dansk udviklingsarbejder tilknyttet. 13

16 MS har indgået samarbejdsaftaler med 241 partnere. Partnerne fordeler sig mellem NGO er og smågrupper i lokalsamfundet, samt i mindre omfang myndigheder på distriktsniveau. Geografisk omfatter MSiSyd i dag 7 lande (Kenya, Mozambique, Tanzania, Uganda, Zambia, Zimbabwe og Nepal) og to regioner, Mellemamerika (El Salvador, Guatemala og Nicaragua, samt det sydlige Afrika (Lesotho, Swaziland og Sydafrika). Dertil kommer et træningscenter i Tanzania, som dels forbereder de danske udviklingsarbejdere på udsendelse, dels tilbyder en vifte af kurser for organisationer, særligt i det østlige og sydlige Afrika. I 2002 blev der udsendt udviklingsarbejdere svarende til 155 årsværk, hvilket repræsenterer et mindre fald i forhold til 2001 (176 årsværk). Udsendelse af udviklingsarbejdere er fortsat den bærende aktivitet i MSiSyd-programmet. MS modtog i 2002 et tilskud fra Udenrigsministeriet til programmet på 138,1 mio. kr., hvortil kommer en administrationsbevilling på 25,5 mio. kr. I forbindelse med de generelle besparelser på udviklingsbistanden blev MS budgetramme reduceret fra 148 mio. kr. i 2001 til 138,1 mio. kr. i Administrationsbidraget blev reduceret fra 28 mio. kr. til 25,5 mio. kr. Budgetreduktionen blev foretaget gennem en række justeringer og nedskæringer i eksisterende programmer: Alle programmer blev reduceret med 6%; det regionale program for det sydlige Afrika lukkes med udgangen af 2004; programmerne i Mozambique og Tanzania reduceres til 60% af det hidtidige niveau; udsendelse af og kontraktforlængelse for udviklingsarbejdere er reduceret; og et antal stillinger på hovedkontoret i København er gennem afskedigelser af personale blevet skåret væk. På vegne af Udenrigsministeriet administrerer MS herudover samarbejdet med FNs Frivilligprogram, United Nations Volunteers (UNV). MS kan udsende op til ti danskere gennem UNV, og disse placeres i lande, som MS ikke har samarbejdsaftaler med. Finansieringen af UNVudsendte sker over MSiSyd-programmet. Ultimo 2002 var der udsendt 9 danske FN-frivillige. I 2002 blev forberedelserne til en evaluering af MS indledt. Som det er vanligt i forbindelse med Udenrigsministeriets gennemførelse af evalueringer, er der nedsat en følgegruppe, som består af repræsentanter for MS og Udenrigsministeriet. Evalueringsopgaven forestås af Chr. Michelsen Instituttet i Bergen. Evalueringen vil især fokusere på disse emner: MS organisationens kapacitet og måde at opfylde sine mål på. Udviklingsarbejdernes måde at arbejde på i forhold til mål. Resultater og langsigtede ændringer tilvejebragt af MSiSyd på lande- og modtagerniveau. MS oplysningsarbejde i danske skoler, formidlingsmåder og resultater. Sammenhæng og synergi mellem MS mange forskellige programmer. MS særlige rolle i Danmark. Som led i undersøgelsen vil der blive gennemført studier i tre samarbejdslande (Kenya, Zambia og Nepal) samt et grundigt studie af MS oplysningsarbejde i danske skoler. Endvidere vil der blive gennemført et studie af hjemkomne udviklingsarbejdere, herunder deres oplysningsarbejde i Danmark. Endelig vil organisationens administrative og finansielle styring blive underkastet en særlig undersøgelse. 14

17 4.8. Danidas renoverings- og forsendelsesbevilling Bevillingens overordnede formål er at støtte den sociale og økonomiske udvikling i udviklingslandene ved at yde støtte til mindre forsendelser af brugt udstyr, indsamlet og evt. renoveret i Danmark. Derudover giver bevillingen mulighed for at skabe nye fora for samarbejde mellem civilsamfundet i Nord og Syd. Bevillingen er siden 1990 blevet administreret af Mellemfolkeligt Samvirke (MS) på Udenrigsministeriets vegne. I 2002 blev 21 ansøgninger om renovering og forsendelse og 65 ansøgninger om forsendelse imødekommet, fordelt på 79 modtagende organisationer i 27 lande. Forbruget på bevillingen udgjorde i ,8 mio. kr. Heraf blev 48,8 pct. anvendt til renoveringsformål, 50,5 pct. til forsendelse og 0,7 pct. til oplysningsarbejde i Danmark. Af det forbrugte beløb i 2002 gik 75,7 pct. til aktiviteter vedrørende Afrika, 10,2 pct. til Latinamerika, 8,7 pct. til Mellemøsten og Østeuropa samt 5,4 pct. til Asien. Udstyret anvendes især indenfor sundheds-, handicap- og undervisningssektorerne. I den samlede aftaleperiode har omkring 200 danske organisationer/enkeltpersoner som brugere af bevillingen udført et betydeligt informationsarbejde og involveret mange mennesker, der ikke traditionelt har været involveret i udviklingsarbejde i Danmark. Brugerne inviteres årligt til et informationsmøde arrangeret af MS. Det er mødets formål at skabe et forum for erfaringsudveksling samt at styrke netværkssamarbejde vedr. indsamlings- og renoveringsaktiviteter. Der udsendes årligt en samlet beretning om renoverings- og forsendelsesordningen baseret på brugernes afrapportering. Denne beretning kan rekvireres ved direkte henvendelse til MS Faglige netværk Der er i 2002 for første gang åbnet mulighed for, at danske NGO er kan søge om støtte til faglige netværk. Ansøgningsskema hertil kan indgives løbende til Udenrigsministeriet. Netværksordningen forudsætter, at en enkelt af de deltagende NGO er påtager sig at stå som ansøger til netværksdannelsen og påtager sig det administrative ansvar over for Udenrigsministeriet. Der er i løbet af 2002 modtaget i alt 6 netværksansøgninger. Heraf er der bevilget støtte på 3,3 mio. kr. til en ansøgning fra Red Barnet vedrørende et netværk på 24 organisationer omkring børn og unge. Ved vurderingen af netværksansøgningerne er der blevet lagt vægt på, at der er tale om fokuserede faglige løft med specificerede formål og kvantificerede resultater frem for bredere erfaringsudveksling. 15

18 5. Projektrådgivningen Projektrådgivningen - Sammenslutningen af mindre NGO er i Danmark er en privat forening for små og mellemstore danske NGO er. Projektrådgivningen blev dannet som en selvstændig forening i 1995 og har bl.a. deltaget i udformningen af den nye Civilsamfundsstrategi og været ansvarlig for opfølgning på tematiske undersøgelser af NGO-bistanden, herunder vedr. indkomstskabende aktiviteter og effekten af den danske bistand via private organisationer. Der er betydelig interesse for Projektrådgivningen blandt NGO erne. Således er medlemstallet øget fra 38 organisationer i 1996 til 162 i Relevansen af foreningens arbejde blev dokumenteret ved en ekstern gennemgang i I tillæg til generelle aktiviteter for små og mellemstore NGO er og administrationen af Minipuljen omtalt under kapitel 4.4 tilbyder Projektrådgivningen rådgivning og vejledning om projektaktiviteter, inkl. et omfattende kursus- og mødeprogram. Projektrådgivningen modtager støtte til sine aktiviteter fra Danida. Den aktuelle bevilling løber frem til Der er knyttet fire konsulenter og en sekretær til Projektrådgivningen. Projektrådgivningens kursusvirksomhed omfattede i arrangementer. Hertil kom mere end 230 rådgivningsopgaver. 16

19 6. Kapacitetsanalyser, projektvurdering og opfølgning Udenrigsministeriet har i 2002 i samarbejde med en række projektansvarlige NGO er gennemført gennemgange af et antal projekter. I forbindelse med projektansøgninger indsendt i løbet af 2002 har Udenrigsministeriet i 9 tilfælde besluttet at iværksætte en forundersøgelse. En del af disse vil dog først blive gennemført i Det er normal fremgangsmåde med jævne mellemrum at foretage kapacitets- og forundersøgelser af danske NGO er, der er i færd med at opbygge en voksende projektportefølje og styrke deres organisation. Derudover vil sådanne undersøgelser altid overvejes i forbindelse med teknisk komplicerede og/eller store projektansøgninger (over 8-10 mio. kr.). Projektgennemgangene og analyserne foretages som udgangspunkt af eksterne konsulenter. Herudover har Udenrigsministeriet gennemført projektbesøg, oftest i tilknytning til ovennævnte projektgennemgange, bl.a. til Uganda, Tanzania, Mozambique og Bangladesh. Følgende undersøgelser af NGO er og projekter er blevet iværksat i 2002: En forundersøgelse vedr. et AIDS videncenter fra AIDS-Alliancen (bestående af Dansk Røde Kors m.fl.). En mini-kapacitetsundersøgelse af Arbejderbevægelsen Internationale Forum (AIF) og en forundersøgelse af et programforslag vedrørende demokratibevægelsen i tilknytning til Burma. En forundersøgelse af en projektansøgning i Tanzania fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF). En gennemgang af samarbejdet mellem Folkekirkens Nødhjælp (FKN) og deres internationale samarbejdspartner, World Lutheran Federation (LWF). En kapacitetsanalyse af Det Danske Center for Menneskerettigheder (DCMR). En kapacitetsanalyse af Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT). En forundersøgelse vedr. et uddannelsesprojekt i Armenien fra Mission Øst. En gennemgang af tidligere erfaringer samt nye ansøgninger vedr. miniprogrammer fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) samt kapacitetsanalyser af de to organisationer. Tematiske gennemgange af aspekter af rammesamarbejdet med de seks rammeorganisationer (jfr. også kapitel 4.1). 17

20 Bilag 18

21 Bilag 1 - Bevillinger over NGO-rammen til private danske organisationers udviklingsprojekter, 2002 Organisation Land/ region Enkeltprojekter : AC's Børnehjælpefond Columbia Fremme konstruktiv deltagelse i den demokratiske samfundsudvikling for fattige familiers børn og unge i uddannelsessystemet ADDA Vietnam Grøntsagsdyrkning baseret på integreret produktion, fase 2 ADRA Uganda Integreret uddannelsesprojekt i Karamoja ADRA Tanzania Sundhedsprojekt i Hanangdistriktet Bevilget beløb Projekt Periode i kr AXIS Peru Udviklingscenter i Limas slum CARE Niger Børnenes U-landskalender 2003, "Ørkenbørn på spring til uddannelse og demokrati CARE Regional EU-NGO platform for danske udviklings-ngo'er Caritas Bolivia Støtte til civilsamfundet Caritas Indien Udvikling af civilsamfundet - kapacitetsopbygning af selvhjælpsgrupper, sammenslutninger og medlemmer Danida Interregional Oversættelse af Retningslinierne for NGO-bistanden, bind 1, 2 og 3 Danmarks Biavlerforening Indien Integreret biavl med oprindelige folkeslag i Nilgiris bjergene Danmarks Jægerforbund Tanzania Beskyttelse og udnyttelse af naturressourcer i Wami-Mbikiområdet, brobevilling Danmarks Lungeforening Mongoliet Bekæmpelse af tuberkulose, fase 2 Danmission Indien Styrkelse af primære sundhedsarbejde og træning ved Christian Medical College, Vellore Dansk Blindesamfund Ghana Organisationsudvikling og revalidering af synshandicappede, brobevilling

22 Dansk Blindesamfund Ghana Organisationsudvikling og revalidering af synshandicappede, fase 2 Dansk Blindesamfund Asien Kapacitetsopbygning af blindeorganisationer i Vestasiens udviklingslande i regi af Verdens Blindeunion Dansk Ornitologisk Forening Tanzania (Pilotprojekt) Kapacitetsopbygning af Wildlife Conservation Society of Tanzania (WCST), brobevilling Danske Gymnastik og Uganda Udvikling gennem idræt og Idrætsforeninger kultur, fase 2 Dansk Ungdoms Afrika Miniprogram, brobevilling Fællesråd Dansk Vietnamesisk Vietnam Afslutning af indførelse af IMCI Forening i Sydvietnam Dialogos Nepal Uddannelses- og oplysningsprojekt Diverse NGOer Interregional Brobevillinger for januar 2002 vedr. faseforlængelser Fagligt Internationalt Center for Uddannelse Georgien Faglig udvikling i Poti Fagligt Internationalt Center for Uddannelse Mozambique Demokratisering og uddannelse på transportområdet omkring Fagligt Internationalt Center for Uddannelse Tanzania Beira-korridoren, fase 2 Demokratisering og uddannelse blandt havnearbejdere, brobevilling Fagligt Internationalt Tanzania Demokratisering og uddannelse Center for Uddannelse i COTWU, fase 2 Frelsens Hær Bangladesh Integreret sundheds- og udviklingsprojekt, brobevilling Frelsens Hær Bangladesh Integreret sundheds- og udviklingsprojekt Genvej til udvikling Niger Egnsudvikling i Amataltal, fase Ghana Venskabsgrupper Ghana Landsbyudvikling i Nordghana HK (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark Mozambique Kapacitetsudvikling og medlemshvervning til Det Nationale Forbund for International Børnesolidaritet Nicaragua Offentligt Ansatte Kapacitetsopbygning af den nicaraguanske organisation MILAVF til styrkelse af børns rettigheder

23 Indiensgruppen på Fyn Indien Styrkelse af kapacitet og netværk for fattige i Sunderbas til forbedring af deres leveforhold gennem husdyrhold, fase Indiensgruppen på Fyn Indien Fødevaresikkerhed for de fattige Kvindeligt Arbejderforbund og Arbejderbevægelsens Internationale Forum Filippinerne Pilotprojekt om organisering af kvindelige arbejdere i den uformelle sektor Læger uden grænser Sydafrika Udvikling af integreret system for forebygelse og behandling af HIV/AIDS i Khayelitsha Mellemamerika Komiteen Nicaragua Jordlegalisering i Jonotega departementet Muskelsvindfonden Sydafrika Udvikling af dagcentre for handicappede børn, fase 3 Nepenthes Honduras Bæredygtig skovforvaltning Nepenthes Nicaragua Miljøbevidstgørelse, brobevilling Nepenthes Nicaragua Miljøbevidstgørelse, mellemfase Nepenthes Panama Nasoprojektet Nord-Syd Koalitionen v. Ulandsorg. IBIS Interregional Styrkelse af civilsamfundets deltagelse i PRSP Rehabiliteringscentret for Albanien Rehabilitering af torturofre, torturofre brobevilling Rehabiliteringscentret for Gaza Rehabilitering af torturofre torturofre Rehabiliteringscentret for Zimbabwe Psyko-social rehabilitering af torturofre torturofre, brobevilling Rehabiliteringscentret for Zimbabwe Psyko-social rehabilitering af torturofre torturofre Red Barnet Albanien Præventive tilbud for truede børn, brobevilling Red Barnet Albanien Præventive tilbud til truede børn, udfasning Red Barnet Angola Udsatte børn i Uige, brobevilling Red Barnet Danmark Støtte til private danske organisationers faglige netværk, Børne- og ungdomsnetværk Skovdyrkerforeningerne Indien Skovbrugsrådgivning i Tamil Nadu Specialarbejderforbundet Guatemala Udviklingsprojekt for i Danmark fagbevægelsen, brobevilling Specialarbejderforbundet i Danmark Centralamerika Arbejdsmiljøprojekt for landarbejdere, brobevilling Specialarbejderforbundet i Danmark Guatemala Udviklingsprojekt for fagbevægelsen, brobevilling

24 Specialarbejderforbundet i Danmark Specialarbejderforbundet i Danmark Specialarbejderforbundet i Danmark Specialarbejderforbundet i Danmark Specialarbejderforbundet i Danmark Honduras Mellem- og Sydamerika Centralamerika Honduras Mellemamerika Specialarbejderforbundet i Sydafrika Danmark Specialarbejderforbundet Sydafrika i Danmark Spedalskhedskommissionen Bangladesh WWF, Dansk Ornitologisk Forening, CARE Uganda og Tanzania WWF/Arbejderbevægelsens Internationale Forum Peru Arbejdsmiljøprojekt for landarbejdere, brobevilling Fagligt udviklingsprojekt for COSIBA, brobevilling Fagligt udviklingsprojekt for COSIBA, brobevilling Fagligt udviklingsprojekt for COSIBA, Latinamerika, brobevilling Samlet regionalt projekt for faglig udvikling i Mellemamerika og Caribien Organisationsudvikling blandt landarbejdere, brobevilling Organisationsudviklingsprojekt - SAPAAWU, fase 2 Spedalskheds- og TBkontrolprojekt, fase 5 Inddragelse af fattige befolkningsgrupper i naturbeskyttelse, forundersøgelse Udvikling og miljø i Pacaya- Samiria, udfasning I alt

25 Bilag 2 - NGO'ernes bilaterale projektbistand i 2002 fordelt på lande (mio. kr.) Land Bilateral NGO- Danidas samlede Andel i projektbistand bilaterale forbrug procent Afghanistan 22,4 61,1 37 Albanien 3,8 25,7 15 Armenien 0,6 0,6 100 Asien regionalt 4,6 7,3 63 Bangladesh 28,4 294,3 10 Bhutan 0,0 80,3 0 Burma 1,5 7,0 21 Cambodia 16,6 19,3 86 Filippinerne 18,1 30,7 59 FRY 0,0 85,0 0 Gaza/Vestbredden 16,4 43,1 38 Georgien 0,7 0,7 100 Indien 27,3 182,2 15 Indonesien 6,1 13,0 47 Jordan 0,0 0,7 0 Kazakstan 1,8 1,8 100 Kina 0,6 91,3 1 Kirgistan 4,0 4,4 91 Kosovo 0,0 119,3 0 Laos 5,3 5,3 100 Makedonien 3,6 3,2 - Maldiverne 0,0 1,0 0 Mellemøsten 0,0 1,2 0 Mongoliet 7,4 7,4 100 Nepal 15,4 195,0 8 Oceanien -0,1-0,1 100 Pakistan 3,7 3,9 95 Serbien/Montenegro 0,0 0,7 0 Solomon øerne 1,0 1,0 100 Sri Lanka 4,9 6,8 72 Tajikistan 0,5 0,5 100 Thailand 8,0 9,7 82 Vietnam 19,5 342,0 6 Østtimor 0,0 2,0 0 Øvrige Jugoslavien 0,0 1,3 0 Asien i alt 222,1 1648,

26 Land Bilateral NGO- Danidas samlede Andel i projektbistand bilaterale forbrug procent Afrika regionalt 3,3 10,2 32 Afrika syd for Sahara 0,4 0,1 - Algeriet 0,0 0,1 0 Angola 15,2 15,2 100 Benin 0,0 186,5 0 Burkina Faso 4,0 181,1 2 Cameroun 0,0 61,6 0 Central Afrika 0,0 18,0 0 Egypten 0,0 126,7 0 Etiopien 21,3 21,1 - Eritrea 4,8 80,3 6 Gambia 0,1 1,3 8 Guinea Bissau 0,0 2,6 0 Ghana 35,3 404,1 9 Kap Verde 0,4 0,4 100 Kenya 3,2 91,5 3 Lesotho -0,9-0,5 - Liberia 0,5 0,5 100 Mali 0,5 0,4 - Malawi 16,4 47,5 35 Marokko 0,0 0,4 0 Mozambique 32,8 394,0 8 Namibia 4,0 3,9 - Niger 10,8 53,6 20 Nigeria 0,1 0,2 50 Rwanda 3,9 3,9 100 Sahel 0,0 1,2 0 Senegal 7,1 7,2 99 Sierra Leone 0,2 3,2 6 Somalia 1,0 11,3 9 Sudan 4,4 4,4 100 Sydafrika 7,6 73,6 10 Sydlige Afrika 8,1 11,9 68 Det Sydlige Afrika 3,5 6,1 57 Tanzania 19,8 510,4 4 Togo 1,0 1,1 91 Uganda 57,2 347,6 16 Vestafrika 0,0 3,4 0 Zambia 11,8 238,9 5 Zimbabwe 16,2 37,4 43 Afrika i alt 294,0 2962,

27 Land Bilateral NGO- Danidas samlede Andel i projektbistand bilaterale forbrug procent Argentina 0,0 0,1 0 Bolivia 24,1 239,3 10 Brasilien 0,0 0,4 0 Caribien 0,2 0,2 100 Chile 0,0 0,2 0 Colombia 1,0 1,5 67 Costa Rica 0,0 0,3 0 Den Dominikanske Rep. 3,0 3,5 86 Ecuador 8,2 38,1 22 El Salvador 10,5 10,4 - Guatemala 33,8 36,0 94 Haiti 0,6 0,6 100 Honduras 17,2 18,4 93 Latinamerika, regionalt 1,7 1,7 100 Mellemamerika 24,6 44,8 55 Mexico 0,0 1,0 0 Nicaragua 21,8 197,0 11 Panama 3,0 3,0 100 Peru 16,3 17,6 93 Sydamerika -4,3-4,3 100 Latinamerika i alt 161,7 609,8 27 Interregionale aktiviteter 214,6 655,5 33 Total 892,4 5876,