Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.

Transkript

1 i:\maj-2001\udv-a doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v. Under ordningen kan finansieres danske leverancer af varer og tjenesteydelser i forbindelses med gennemførelse af udviklingsprojekter i udviklingslande. Siden ordningens etablering i 1993 er der i alt bevilget støtte til projekter med et samlet kontraktbeløb på 3,9 mia.kr. Den bevilgede rentestøtte m.v. beløber sig til 1,6 mia.kr. Der har endnu ikke været konstateret egentlige tab under ordningen. En stor del af bevillingerne har vedrørt miljø eller miljørelaterede sektorer. De største modtagerlande har hidtil været Kina og Thailand. Beholdninger af projekter i "pipeline" tyder på, at dette også vil være tilfældet i de kommende år.

2 2 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Siden ordningens etablering i 1993 er der i alt bevilget støtte til projekter med et samlet kontraktbeløb på 3,9 mia.kr. Den bevilgede rentestøtte m.v. beløber sig til 1,6 mia.kr. Der har endnu ikke været konstateret egentlige tab under ordningen. Hvad er en blandet kredit? En blandet kredit består dels af en almindelig eksportkredit dels af et gaveelement, der gør det lettere for modtageren at tilbagebetale eksportkreditten. Gaveelementet består oftest i et lavt forrentet eller helt rentefrit lån. Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v. Under ordningen kan finansieres danske leverancer af varer og tjenesteydelser i forbindelses med gennemførelse af udviklingsprojekter i udviklingslande. Der er i OECD-regi indgået aftale om regler vedrørende offentligt støtte eksportkreditter. Heri er bl.a. fastsat en øvre grænse for BNP pr. indbygger i modtagerlandet. Denne er i 2000/2001 knap USdollars. Endvidere skal projektet som hovedregel være ikke-kommercielt levedygtigt. Endelig gælder, at gaveelementet som minimum skal udgøre 35 procent. For de såkaldte mindst udviklede lande skal gaveelementet minimum udgøre 50 procent og der kan ses bort fra kravet om, at projektet ikke må være kommercielt levedygtigt. Der gælder særlige regler for kontrakter under 2 mill. SDR ca. 20 mill.kr. Kravet om et ret højt gaveelement skal ses som led i bestræbelserne på at begrænse anvendelsen af offentligt subsidierede eksportkreditter: enten yder man en ren eksportkredit eller også skal man være villig til at yde et betragteligt gaveelement.

3 3 Kun kreditværdige udviklingslande De lån, der ydes under den danske ordning, garanteres normalt af Eksport Kredit Fonden. Eksport Kredit Fonden klassificerer lande i præmieklasserne 1-7, hvor 7 er den mest risikable. De fleste udviklingslande er som hovedregel placeret i forholdsvis høje præmieklasser. Det har hidtil været praksis ikke at yde blandede kreditter til lande, der er klassificeret i den højeste præmieklasse 7. I praksis er det således de forholdsvis kreditværdige udviklingslande, der er omfattet af ordningen. Omvendt er der en overgrænse for BNP pr. indbygger i modtagerlandet. Her har Danmark besluttet, at landekredsen afgrænses således, at vi alene kan yde blandede kreditter til lande med et BNP pr. indbygger på maksimalt 80 procent af den internationalt tilladte grænse der i 2000/2001 er på knap US-dollars, d.v.s. højst US-dollars pr. indbygger. At vi har valgt denne noget lavere overgrænse for BNP pr. indbygger, må ses som et kompromis mellem danske eksportinteresser, der tilsiger så høj en grænse som muligt og bistandspolitiske synspunkter om at hjælpe de fattigste u-lande. En liste over kredsen af potentielle modtagerlande gældende ultimo år 2000 er vist nedenfor. Landelisten opdateres løbende af Udenrigsministeriet. Landene er opdelt i to kategorier, nemlig henholdsvis (A) lande, hvortil der kan ydes blandede kreditter direkte til landet, og (B) lande, der kan modtage blandede kreditter gennem en regional udviklingsbank, der har en bedre kreditværdighed end det pågældende udviklingsland.

4 4 Lande, der kan modtage blandede kreditter (ultimo 2000) A. Blandede kreditter ydes direkte til landet Lav- og mellemindkomstlande (MIC) hvortil der ydes minimum 35 procent subsidie Colombia Ghana Jordan Namibia Swaziland Dom. Republik Indien Kasakhstan Peru Thailand Egypten Indonesien Kina Senegal Tunesien Filippinerne Jamaica Marokko Sri Lanka Vietnam Mindst udviklede lande (LDC) hvortil der ydes minimum 50 procent subsidie Bangladesh Bhutan Kap Verde Maldiverne Nepal B. Blandede kreditter ydes gennem medlemskab af en regional udviklingsbank Central American Bank for Economic Integration (CABEI): El Salvador, Guatemala, Honduras og Nicaragua Kina og Thailand de største modtagerlande Både når man ser på bevillingerne i 2000 og i hele perioden , er Kina og Thailand de største modtagerlande. Generelt gælder, at Asien er stærkt dominerende i billedet. I 2000 udgjorde bevillingerne til lande i Asien ca. 90 procent af de samlede bevillinger. I tabel 1 er vist de samlede bevillinger fordelt på lande i henholdsvis og i år Tabel 1. Bevillinger fordelt på lande Procent Procent Thailand 28 Kina 42 Kina 25 Thailand 16 Vietnam 12 Filippinerne 16 Egypten 5 Vietnam 9 Costa Rica 5 Jordan 9 Indien 5 Maldiverne 6 Ecuador 5 Egypten 2 Andre lande 13 I alt 100 I alt 100 For Kina gælder, at der som følge af en midlertidig afbrydelse af samarbejdet med de kinesiske myndigheder i slutningen af 1990'erne, var oparbejdet en forholdsvis stort portefølje af projekter under forberedelse, der er kommet til bevilling i år 2000.

5 5 For Thailand gælder, at økonomisk vækst betød, at landet i 1997 var kommet op over den danske indkomstgrænse for ordningen med blandede kreditter. Man påbegyndte derfor en udfasning af landet under ordningen. Den økonomiske krise i Asien har efterfølgende betydet, at Thailand på ny er kommet under denne indkomstgrænse, hvorfor der er påbegyndt en indfasning af landet under ordningen. For at sikre en passende risikospredning på lande har man besluttet at fastsætte en indikativ maksimumsgrænse på ca. 30 procent for lande med relativ god kreditværdighed. Det indebærer i praksis, at en låneportefølje på et enkelt land maksimalt vil kunne udgøre ca. 1,5 mia.kr. Den allerede oparbejdede låneportefølje på Thailand og Kina udgjorde ultimo 2000 knap 1 mia.kr. på hvert land. Der vil således fortsat være mulighed for at finansiere projekter i disse lande i de kommende år inden for maksimumsgrænsen. Højt bevillingsniveau i år 2000 Det forhold, at de blandede kreditter i praksis i udpræget grad har vedrørt de asiatiske lande, indebærer, at det samlede bevillingsomfang i høj grad afspejler den økonomiske udvikling i Asien. Således var bevillingerne stigende til og med 1997, hvor den asiatiske krise medførte et stærkt fald i bevillingsomfanget i I 1999 og år 2000 ligger niveauet atter højt. Siden ordningens start i 1993 er der bevilliget støtte til projekter med et samlet kontraktbeløb på 3,9 mia.kr. og en rentestøtte m.v. på godt 1,6 mia.kr. I år 2000 har udvalget for Blandede Kreditter bevilget støtte til 18 projekter med et samlet kontraktbekøb på 929 mill.kr. Rentestøtten m.v. beløb sig til 345 mill.kr.

6 6 Bevillingsomkostningerne ligger ca. 15 procent over den årligt afsatte ramme for ordningen på 300 mill.kr., men da udbetalingerne vil være spredt over en årrække, bliver den årlige rammebevilling på finansloven ikke overskredet. Der har for flere af de projekter, der har modtaget støtte unde ordningen, været tale om forsinkelser i projektgennemførelsen. For enkelte projekter har der været konstateret en ikke-optimal anvendelse af det leverede udstyr eller behov for en finansiel rekonstruktion for at kunne fortsætte med projektet. På trods heraf har der endnu ikke været konstateret egentlige tab under ordningen. God miljøprofil Miljøprofilen i ordningen for blandede kreditter er markant. Forud for enhver godkendelse af støtten gennemføres en miljøkonsekvensvurdering af det enkelte projekt. En fordeling på sektorer er vist i tabel 2. Tabel 2. Bevillinger i alt fordelt på sektorer Procent Drikkevand og sanitet 27 Sundhedsvæsen 23 Vedvarende energi 19 Anden energisektor 7 Erhvervsuddannelse 6 Fødevareforarbejdning 3 Elektrificering 3 Andet 12 I alt 100 Siden ordningens start har over halvdelen af bevillingerne været indenfor miljø eller miljørelaterede sektorer, idet 27 procent af bevillingerne vedrører drikkevand og sanitet, 19 procent er bæredygtige vindenergiprojekter, 7 procent er fjernvarmeprojekter og godt 1 procent er andre miljøprojekter. Ved vurderingen lægges der også vægt på projektets arbejdsmiljømæssige forhold. I en række konkrete tilfælde har Udvalget for Blandede Kreditter stillet krav om supplerende arbejdsmiljø- foranstaltninger i forbindelse med bevilling af støtte.

7 7 Mange projekter i pipeline Inden der gives endelig godkendelse af støtte til et givent projekt, præsenteres projektet på et forholdsvis tidligt tidspunkt i projektforløbet, som standard for Udvalget for Blandede Kreditter med henblik på en principiel stillingtagen til, hvorvidt der er grundlag for at arbejde videre med projektet. Et samlet overblik over de forventede aktiviteter for de kommende år kan fås ved at se på de projektforslag, som udvalget har accepteret, at der arbejdes videre med. Disse projekter kan opdeles i to kategorier afhængig af, hvor sandsynligt det er, at projektet på et senere tidspunkt forventes at blive bevilget støtte, nemlig de relativt sikre projekter og de usikre projekter. Der er 34 projekter i den såkaldte pipeline, som vurderes at være relativt sikre. Den samlede kontraktsum for disse projekter forventes at være på godt 1,4 mia.kr. og tilhørende bevillingsomkostninger på ca. 0,5 mia.kr. Projekterne er fordelt på fem forskellige lande, med hovedparten er beliggende i Vietnam og Kina og over 90 procent af den forventede rentestøtte m.v. vedrører projekter i disse to lande. Udover de relativt sikre projekter er der 36 projekter, som er blevet principielt godkendt af udvalget, men hvor de faktiske bevillinger på nuværende stadie er forbundet med større usikkerhed. Den samlede kontraktsum for denne type projekter udgør godt 3,2 mia.kr. og de tilhørende bevillingsomkostninger beløber sig til godt 1,4 mia.kr. Den geografiske spredning for disse projekter er noget større, idet projekterne er fordelt på 13 lande. Generelt er der grundlag for en forventning om et relativt højt aktivitetsniveau også i de kommende år.