Senfølger. Myelomatose og Senfølger. 28. februar v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen V/Anne Bajda Bestyrelsesmedlem
|
|
- Filippa Petersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Senfølger v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen V/Anne Bajda Bestyrelsesmedlem Myelomatose og Senfølger 28. februar 2018
2 Senfølgerforeningens arbejde
3 Vi Vi Vi Vi indsamler viden formidler viden øger forståelsen påpeger problemer om senfølger om senfølger for senfølger i systemet
4 Vi har netværksgrupper - mød ligestillede Vi har Senfølgerlinjen - ring og få hjælp Vi har personlige historier - se andres erfaringer
5 Definition af senfølger Der eksisterer ikke en vedtaget dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Senfølgerne omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne Kilde: Christoffer Johansen: Videns opsamling på senfølger efter kræft hos voksne, in press Kilde: Gotti M, Fiaccadori V, Bono et al. Therapy-related late adverse events in Hodgkins lymphoma. Lymphoma. 2013;2013 Ng AK. Current survivorship recommendation for patient with Hodkin Lymphoma: focus on late effects. Blood. 2004;124(23):
6 Hyppige rapporterede senfølger Alene Angst Arbejdsmarked Hukommelsesbesvær Nedsat muskelkraft Søvnproblemer Arvævsdannelse Koncentrationsbesvær Nedsat nyrefunktion Talebesvær Balanceproblemer Knogleskørhed Nedsat syn/hørelse Tandskader Depression / tristhed Kontrakturer Nedsat immunforsvar Træthed / fatigue Diarré eller forstop. Muskelkramper Påvirket sexliv Vandladningsprobl. Eksistentielle probl. Lungeskader Slimhindeproblemer Vejrtrækningsprobl. Hedeture / svedetur Lymfødem Smerter Vægttab/-øgning Hjerteproblemer Neurogene smerter Kilde: Hyppige rapporterede patienthistorier:
7 den nye rejse for mennesker med kræft Kræftsygdom som følgesvend som om det at få kræft er at sammenligne med et vidunderligt tre ugers ophold tii udlandet det positive udsagn i rejsemetaforen er et bedrag og har intet med de udfordringer og den sorg det er at få kræft der er hele tiden benspænd, når man får kræft en kræftpatient kan se sig selv omdannet til den kroniske patient Kilde: Professor i senfølger, Christoffer Johansen, dr. med. Og Ph.d, Onkologisk Klinik, Finsen Centeret, Rigshospitalet, Livet efter Kræft. Kræftens Bekæmpelse Forskning Center.
8 Flere kræftpatienter skal leve med senfølger Det forventes, at kræft stiger 35-60% over de næste 15 år Kræftpatienter overlever og lever længere med sygdommen Befolkningen bliver ældre Nye behandlinger Det vil betyde, at flere kræftpatienter skal leve med senfølger
9 Primære årsager til senfølger Kirurgi, øget risiko for at nervebaner, bindevæv og muskulatur bliver beskadiget. Arvævsdannelse Kemobehandlinger med øget risiko for inflammation og nedsat immunsystem, samt at kemoen bombarderer centralnervesystemet med impulser, som kan medføre, at nervesystemet bliver omkodet og reagerer hurtigere på impulser udefra. Strålebehandling med øget risiko for skader på nerver og væv, fx celler i tarmvæg, som erstattes af arvæv (peristaltik, slimproduktion og optagelse af næringsstoffer nedsat) Medicinsk behandling med hormon-behandling/antihormonbehandling Kræftdiagnose som følgesvend
10 Årsager til senfølger Komorbiditet-med tidligere hjertekarsygdomme inden kræftdiagnosen stiger risikoen med 16% for belastning i hjertet (som en senfølge) Tidligere håndtering af livet Alder Socioøkonomiske forhold Uddannelse på cancer.dk den 24. september 2017: Kun højtuddannede leukæmipatienter har gavn af behandlingsfremskridt Bor alene
11 Hvor mange får senfølger efter kræft? kræftpatienter til rehabilitering på Dallund 96 pct. havde senfølger efter deres kræftbehandling 60 pct. af dem havde indgribende senfølger Nye data kommer fra Kræftens Bekæmpelse i efteråret 2017 med deltagende patienter, som skal følges i 2 år.
12 Ved patienterne nok om senfølger? Kræftpatienter giver udtryk for: at de ikke er tilstrækkeligt informeret om senfølger Kun 17 pct. oplevede at have fået information om senfølger, selv om 90 pct. havde et ønske om det Kilde: Barometerundersøgelse II: Kræftpatienters oplevelse med sundhedsvæsenet gennem udredning og behandling. Kræftens Bekæmpelse, 2011
13 Jeres senfølger varierer i hyppighed og sværhedsgrad (lymfekræft) Patienterne har behov for en livslang indsats i form af forebyggelse, diagnostik og behandling af senfølger. Se: (opfølgningsprogram for lymfeknudekræft og CLL, side 19) Specialiserede senfølgeklinikker anbefales
14 Budskab DU SKAL VÆRE INFORMERET OM SENFØLGER; SÅ DU RETTIDIGT KAN REAGERE PÅ DEM-SÅ DU KAN FÅ PROFESSIONEL HJÆLP OG HJÆLP TIL, HVAD DU SELV KAN GØRE AT ERKENDE EGNE SENFØLGER ER EN LANG PROCES
15 Hvem har ansvar for udredning og behandling for senfølger? Speciallæge Senfølgeklinikker Onkologen/k irurgen Egen læge 30 % 70 % Kommune/sund hedscenter En database vil give mere nøjagtige tal % = Engelske estimater, Forløbsprogram for Rehabilitering og Palliation 2012, SST (s. 7,29) Antal patienter = Sundhedsstyrelsens tal 15
16 De nye opfølgningsprogrammer Alle kræftpatienter skal have udført en behovsvurdering i starten af behandlingsforløbet og fornyet vurdering ved afslutning og ved ændringer i tilstanden. Ved behov foretages en uddybende udredning (fx senfølger) (vurderingen bør omfatte fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov, samt forventningsafstemning m patient og pårørende). I opfølgningsforløbet vil ansvaret for behandling ofte være mellem sygehus og praktiserende læge, således at ansvaret for patientens andre sygdomme ofte vil ligge hos praktiserende læge, mens ansvaret for behandling af senfølger kan være delt, men ofte ligge i sygehuset. Kilde: Opfølgningsprogram : Opfølgningsprogram for myelomatose (google)
17 De nye opfølgningsprogrammer De nye opfølgningsprogrammer går væk fra rutinemæssige kontroller og sætter fokus på patientens individuelle behov Se dit opfølgningsprogram: google sundhedsstyrelsen og de nye opfølgningsprogrammer, se nederst kræftdiagnoserne og klik på den kræftsygdom, du er behandlet for FORDI scanninger og blodprøver med faste intervaller (rutinemæssige kontroller), er der ikke evidens for. De forlænger ikke overlevelsen (Passer vist ikke i forhold til jeres kræftdiagnoser) overlevelsen er blevet bedre og det sætter stigende fokus på at hjælpe patienten med de gener og behov, de har efter den primære kræftbehandling opfølgningen fremover bliver mere tilpasset den enkeltes behov
18 Opfølgningsprogram for myelomatose Senfølger kan omfatte organskader, der manifisterer sig under behandlingen (som kardiomyopati, nyreskader, hørenedsættelse), eller senfølger der manifisterer sig efter behandlingen er ophørt (endokrine forstyrrelser, sekundær cancer). Accellereret aldringsprocesser kan også være senfølger, herunder tidlig menopause, arteriosklerotisk hjertesygdom og nyre eller lungefunktionsnedsættelse. Endelig er psykisk lidelser, herunder depressivitet og angst er en kendt senfølge Se opfølgningsprogram for myelomatose (google), side 9, Sundhedsstyrelsen 2015 Myeloma and late effects er de engelske søgeord, der kan anvendes på google for interesserede
19 Hvad skal du være opmærksom på Er du informeret om eventuelle senfølger? Hvad skal du være opmærksom på? Hvor kan du hente hjælp? Hvad findes af viden? Gode erfaringer og gode råd? Og hvad kan du selv gøre?
20 Kræftrelateret træthed At få en kræftdiagnose er lig med stress belastning proinflammatoriske cytokiner stresshormon aktiveres naturligt at holde sig vågen I beredskab nødvendigt at være vågen-kronisk niveau udvikles-smerter og depression øges svagere immunsystem Massiv og pludselig indsættende fysisk, emotionel og kognitiv træthed Trætheden er uforholdsvis i forhold til anstrengelsesniveauet og reduceres ikke af hvile og skal ikke forveksles med den træthed, som almindeligvis følger et stykke tid efter en kræftbehandling Koncentrationsbesvær, dårlig korttidshukommelse, nedsat udholdenhed,
21 Kræftrelateret træthed Det er meget hårdt at opretholde en tålelig hverdag, da jeg er frygtelig træt hele tiden. Er pt. ikke smertedækket ordenligt. På grund af trætheden og mine smerter må jeg aflyse aftaler. Mine senfølger sætter så mange begrænsninger for mig, hvor jeg føler social isolation Kilde: Helt op til 80% af kræftpatienter har søvnproblemer, hvilket svarer til 2/3 mere end den generelle befolkning Cancer-Related Fatigue koncentrationsbesvær, ængstelse, nedsat udholdenhed, søvnforstyrrelser, øget fysisk ubehag, øget følsomhed over for sanseindtryk. Sammenhæng til smerter, depression, og nedsat evne til at fastholde arbejdet og trækker sig langsomt fra socialt arbejde med andre. Pludselig tab af energi og udmattelse, som ikke lindres ved søvn eller hvile
22 Kræftrelateret træthed Trætheden er en af mest belastende senfølger hos patienter med Myelomatose, hvor trætheden og knoglesmerterne betyder ned sat fysisk aktivitet Trætheden er multifactoriel Anæmi, sygdommen, stress, medicin, endokrin lidelse, kemoterapi Kilde: Guidelines for screening and mangement of late and long-term consequences of myeloma and its treatment. BJH British Journal of Haematology. Volume 176, Issue 6, March 2017 Pages
23 Kræftrelateret træthed Søvnproblemerne har negativ indvirkning på inflammatoriske markører, som kan øge risikoen for tilstødende sygdomme, tilbagefald af kræft og tidligere død Er overset underdiagnostiseret -og er underbehandlet Større viden om influerende faktorer på søvnen er i spil. I dag ved vi, at der er en sammenhæng mellem trætheden og kroppens immunsystem ved inflammatoriske markører Kræftrelateret træthed er for mange kræftpatienter ødelæggende for at vende tilbage til en normal hverdag eller til et normalt arbejdsliv. Følsomhed overfor smerter, stress og mere angst opleves Kilde: Savard J, Morison CM. Insomnia in the context of cancer: a review of a neglected problem. J Clin Oncol Feb; 19(3):
24 Kræftrelateret træthed Kræftrelateret træthed i follow-up 10 år efter hos patienter med Hodgkin Lymfekræft Mest udtalt hos kvinder under 65 år, single, lav uddannelse og behandlet med kemoterapi, samt en eller flere andre sygdomme Kilde: Heutte N. et al. Quality of life after succesful tratment of early stage Hodgkins lymphoma: 10- year follow-up of the EORTC-GELA H8 randomised controlled trial. Lancet Oncol 2009, 10(12): Depression og smerter udløser søvnproblemer Kilde: Mitchel AJ et al. Prevalence of depression, anxiety, and adjustment disorder in oncological, haematological and palliative care settings. A meta-analysis of 94 interview-based studies. Lancet Oncol. 2011;12:
25 Fysisk aktivitet hos knoglemarvstransplaterede hjælper på træthed og depression Der er evidens for, at fysisk aktivitet træning hjælper knoglemarvstransplaterede patienter til at reducere træthed og depression, og forbedre patienternes sundhedsrelaterede livskvalitet, samt øger selvværdsfølelsen og nedsætter indlæggelsesdage og genindlæggelser Husk at indøve en korrekt løfteteknik og undgå tunge løft (svækkede ryghvirvler) Tilrettelæg et passende træningsprogram med fysioterapeut Kilder: Jarden M.A. Systematic Review of Nonpharmacological Exercise-Based Rehabilitative Interventions in Adult Undergoing Allogeneic Hematopoietic Stem Cell Transplantation. In: Demirer T, editor. New advances in Stem Cell Transplantation. I ed.rijeka, Croatia: InTech; p
26 Kræftrelateret træthed-hvad kan du selv gøre? Undgå stimuli før sengetid (soveværelset er kun til søvn og sex) Kun 15 minutters lur inden kl 14 Søvndagbog i 2 uger man kan også sove for meget find en balance Tilpasset fysisk træning, dvs moderat-fx yoga hatha Aktivitetsplanlægning, så du bliver træt Yoga /mindfulness /senfoelger
27 Muskel- og ledsmerter Muskel- og ledsmerter er meget almindeligt under og efter kemoterapi og for nogle er smerterne vedvarende, som senfølger Der er tale om et clustre af symptomer, der kan begynde uger og måneder efter behandlingen med smerter i led, muskelsmerter, morgenstivhed og hævelse af led i hænder og knæ uden tegn på gigt Især endokrin terapi med Tamoxifen og i særlig grad aromatasehæmmere rapporteres at være associeret med fibromyalgi-lignende symptomer og forværring af allerede eksisterende gigt eller fremkaldelse af gigt gennem sin anti-østrogene virkning Kilde: Miller KD, Triano LR. Medical issues in cancer survivors. A review. Cancer J. 2008;14(6): Kilde: Stan D. Et al. Breast cancer survivorship issues. Hematology/oncology clinics og North America. 2013;27(4):
28 Muskel- og ledsmerter For overlevere, der har modtaget stamcelletransplantation, rapporteres, at op til 70% op til 5 år efter transplantationen oplever Muskelsvaghed Kramper Særligt overlevere efter Hodkin Lymfom, der har modtaget stråleterapi på store dele af overkroppen, rapporteres at have neuromuskulære og andre gener i bevægeapparatet, skuldersmerter og halsproblemer Kilder: Syrjala KL el al. Dilivering care to long-term adult survivors og hæmatopoietic cell transplantation. J Clin Oncol. 2012;30(30): Stubblefield MD. Radiation fibrosis syndrome: neuromuscular and musculoskeletal complications in cancer survivors: PM & R: The journal of injury, function, and rehabilitation. 2011;3(11):
29 Angst for tilbagefald Kommer til udtryk som vedvarende bekymringer, som forhindrer personen i at leve det liv, som han eller hun havde drømt om at opnå efter raskmelding. De professionelle er generelt i stand til at identificere personer med høj grad angst for tilbagefald. Disse personer bliver sjældent henvist til relevant psykologisk behandling. Netværksgrupper erfaringsudveksling- har god effekt Kilde: Lebel S. et al. From normal response to clinical problem: definition and clinical features og fear of cancer recurrence: Support Care Cancer 2016 May 12.
30 Angst for tilbagefald hos patienter med aggressiv lymfekræft Angst for tilbagefald er undersøgt hos patienter med aggressiv lymfekræft, gennemsnit 4,9 år efter Det har heller ingen betydning om, hvor længe efter diagnosen angsten er lige stor Kilde: Thomsom C.A. et al. Surveillance CT scans are a resource of anxiety and fear of recurrence in long-term lymphoma survivors. Ann Oncol (2010) 21 (11):
31 Angst for tilbagefald Beskrives som en af de mest gennem-gribende senfølger. Som kan forhindre patienten i at sætte mere langsigtede mål for livet og at have oplevelsen af god livskvalitet Kilde: Meyerowits et al. The psychological and emotional fallout of cancer and its tratment. Cancer J 2008; 14(6): % af patienter med fx. tarmkræft har rapporteret signifikant niveau af frygt for tilbagefald Kilde: Bulow et al. Conquer fear: protocol of a randomised controlled trial of a psychological intervention to reduce fear of cancer recurrence. BMC Cancer, 2013 Apr 23:201 (gennemsnit for kræftpatienter 72% (Australian guidelines). Tabu-område -vi har svært ved at verbalisere vores angst for tilbagefald -vi skåner os selv og vores pårørende -de sundhedsprofessionelle skaber ikke dialog omkring patienters angst for tilbagefald, -de sundhedsprofessionelle spørger ikke ind til vores tanker og frygt Kilde:Jefford et al. Survivorship issues following treatment completion-results from fokus group with Australian cancer survivors and health professionals. J Cancer Surviv 2008;2:20-32.
32 Angst for tilbagefald Angst for tilbagefald hænger sammen med Alder (højere grad af angst for yngre patienter) Kræftoverlevere, som har træthed, smerter og ændring af kropsbilledet oplever højere grad af angst for tilbagefald Kilder: Brown MR. Pain in cancer survivors. British Journal of Pain. 2014; 8(4): Recommendations for the identification and management of fear of cancer recurrence in adult cancer survivors, June A clinical practice guideline developed by cancer Australia. Incorporates published evidence to May 2012.
33 Seksuelle problemer Ingen på onkologisk afdeling eller min praktiserende læge informerede mig om, hvilke seksuelle problemer, der kan opstå efter behandlingerne. Jeg troede, at det med tiden ville blive bedre med min lyst og evne nu er der gået lang tid. Jeg tror ikke, at det kommer til at fungere igen Kilde: Op mod 50% af kræftpatienter får seksuelle senfølger. Kilde: Bruhn M. : Kræft, Senfølger og Rehabilitering kapitel 27, red. Christoffer Johansen Spændvidden beskrives fra 20-80% som manglende lyst, rejsningsproblemer, ejakulationsproblemer, tørhed og svie i skeden, smerter ved samleje og angst for intimitet. Et tabuområde hos kræftpatienter, pårørende og sundhedspersonale Kilde: Bower JE, Ganz PA, Desmond KA, Rowland JH, Meyrowitz BE, Belin TR. Fatigue in Breast Survivors: occurrence, correlates, and impact on quality of life. J. Colin. Oncol, 2000:18(4):743-5.
34 Seksuelle problemer Studier viser, at seksuelle problemer sjældendt bliver drøftet mellem patient og sundhedspersonale Mere end hver tredie kræftpatient oplever, at de har haft behov for hjælp til at håndtere seksuelle problemer: 62% af de, der har haft behov for hjælp, svarer, at de ikke får den relevante hjælp Kilde: Kræftens Bekæmpels 2013: Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og I efterforløbet. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Mange influerende forhold påvirker: Eget syn på krop og sjæl, vaskulære problemer, beskadigede nerver, stråler, kemo, body image, træthed (libido), nedsat lubrikation, tørre slimhinder, vaginal infection, adherencer, inkontinens, angst, smerter, komorbiditet Der er evidens for sammenhæng mellem nedsat libido og depression hos kvinder med brystkræft Kilde: American Cancer Society/American Soiety of Clinical Omcology Breast Cancer Survivorship Care Guideline. Carolyn D. Runowics et al. ACS/ASCO Breast Cancer Survivorship Guideline.
35 Sekuelle problemer manglende libido hos 23%-64% tørre slimhinder 20%-48% smerter ved samleje 35%-38% kvinder, som har fået kemobehandling har større problemer sammenlignet med de kvinder som har fået strålebehandling især aromatase hæmmere giver vaginal tørhed og smerter ved samleje Kilde: American Cancer Society/American Society of Clinical Omcology Breast Cancer Survivorship Care Guideline. Carolyn D. Runowics et al. ACS/ASCO Breast Cancer Survivorship Guideline. Ingen lignende kilder inden for lymfekræftområdet! Replens for de tørre slimhinder og opbygger slimhinden
36 Hjælp til tørre slimhinder hos kvinder Tal med din læge om en lokal hormonbehandling med Vagifem 10 mikrogram vaginaltabletter, som er receptpligtige Suppler med: Replens Vaginelgel (bestilles på apotek- men google køb af replens og bestille på internettet (billigere dér) I starten 2xugen, derefter 1x om ugen (genopbygger slimhinder I vagina) Ind i mellem kan du forsøge Repadina vagitorier, som er håndkøb. Fx en gang om ugen En glidecreme, som mange er glade for er: LubraSilk google lubrasilk har også en langtidsvirkning Du kan prøve dig frem til, hvad der passer dig bedst
37 Hukommelses- og koncentrationsbesvær Jeg kan ikke længere koncentrere mig om mit arbejde. Jeg er bange for at blive fyret. Hjemme kan jeg ikke huske at lave mad Kilde: Forekommer hos 25 80% af patienter, som får kemoterapi (75% for brystkræft) Andre årsager: anæstesi, hormonbehandling, det at få diagnosen, ældre og genetiske faktorer Kilde: American Cancer Society/American Soiety of Clinical Omcology Breast Cancer Survivorship Care Guideline. Carolyn D. Runowics et al. ACS/ASCO Breast Cancer Survivorship Guideline. kemohjerne er vist ved psykologisk test og PET scanning 20-30% har symptomer i 5-10 år efter og må betragtes som kroniske kognitive dysfunktioner (35% for brystkræft) Kilde: American Cancer Society/American Soiety of Clinical Omcology Breast Cancer Survivorship Care Guideline. Carolyn D. Runowics et al. ACS/ASCO Breast Cancer Survivorship Guideline. Problemer med korttidshukommelsen, det tager længere tid at udføre rutineopgaver, svært ved verbal hukommelse fx at huske en samtale, svært ved at lære nyt og følelsen af mental tåge er dokumenteret i Silverman. Kilde: Silverman DH et al: Altered front cortical, cerebellar, and basal ganglia activity in adjuvant-treated breast cancer survivors 5-10 years after chemotherapy. Breast Cancer research and Treatment 2007;103(3):
38 Hukommelses- og koncentrationsbesvær Den kræftrelaterede træthed er undersøgt hos patienter med aggressiv non-hodkin lymphoma 2-5 år efter diagnosen: Der er signifikant træthed hos deltagerne, som var yngre end 50 år, ugifte, og hos de patienter som oplever største sygdomsbyrde Kilde: Jensen el al. Health-related quality of life among survivors of aggressive non-hodgkin lymphoma. Cancer, 2013 Feb 1; 119(3): Kilde: Guidelines for screening and mangement of late and long-term consequences of myeloma and its treatment. BJH British Journal of Haematology. Volume 176, Issue 6, March 2017 Pages Der mangler evidens på området for lymfekræft hos voksne og cognitive dysfunktioner
39 Hukommelses- og koncentrationsbesvær Gode råd I hvilke situationer er problemet udtalt at forebygge Kommunikere vanskelighederne til andre Brug kalender og de gule sedler Ryd op og lav systemer Gør kun en ting af gangen Tal højt med dig selv Brug kamera fx hvor parkerede du mv. Få styr på søvnen Få styr på humøret Fysisk aktivitet Dyrk en hobby Kilde: Cand.psych, PhD, Ali Amidi, Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Univeristet
40 Depression Vi er sårbare. Bare nogle kloge mennesker kunne fortælle mig, om det bliver værre eller bedre og i givet fald, hvornår; jeg er trist, træt og magter ikke det samme før før. Klare meldinger om senfølger efterlyses Kilde: Mellem hver 3. og 4. kræftpatient udvikler angst og tristhed Hver 5. kræftpatient får en behandlingskrævende depression Kræftpatienter med brystkræft er op til 10 år efter, at diagnosen er stillet, i risiko for at udvikle en behandlingskrævende depression (højest risiko v/ komorbiditet, og over 70 år) Kilde: Mitchell AJ, Chan M, Bhatti H, Halton M, Grassi L, Johansen C, Meader N. Prevalence of depression, anxiety, and adjustment disorder in oncological, haematological, and palliative-care settings: a meta-analysis of 94 interview-based studies. The Lancet Oncology 2011;12, Issue 2: Kilde: Suppli NP. Increased risk for depression after breast cancer: a nationwidepopulation.based cohort study of associated factors in Denmark. J Clin Oncol 2014, Dec 1;32(34):
41 Neurogene smerter neuropatiske symptomer Det estimeres, at omkring 38% af patienter, der behandles med kombinationsbehandlinger, oplever perifer neuropati (især vinca alkaloider, platiner eller taxaner) Kilde: Hersman DL et al. Prevention and management of chemotherapy-induced peripheral neuropathy in survivors of adult cancers: American Society og Clinical Oncology clinical practice guideline. J Clin Oncol. 2014;(18): Symptomerne udvikler sig typisk i hænder, fødder, i mundområdet og i tarmen. Der kan være tale om muskel- led og sanseforstyrrelser Brændende, svidende og stikkende smerter, smerter ved berøring eller smerter fx når sko skal tages på, svært ved at knappe, problemer med finmotorikken gangforstyrrelse, dårlig balance, nedsat muskelkoordinering. Kræver specialistbehandling på fx smerteklinik Kilde: Strategisk oplæg om senfølger, April 2017, Dokumentation og Udvikling i Kræftens bekæmpelse v/susanne Diez, Rikke Helsted og Marianne Nord. In press
42 Neurogene smerter Har meget smerter i muskler og led og må derfor spise morfin flere gange om dagen bare for at have det tåleligt. Der er fra egen læges side prøvet med Gabapentin uden effekt. Onkologerne negligerer mine problemer. Jeg føler, at der begået overgreb mod min krop. Lægerne siger, at jeg skal være glad for at være i live. Jeg er nu indstillet på, at mine smerter er kroniske Kilde: Mindre undersøgelser har undersøgt neuropati hos kolorectal behandlede patienter 2 år efter, hvor 24% har brændende, stikkende og jagende smerter Kilde: Padman et al. Late effects of oxaliplatin-induced peripheral neuropathy (LEON)-cross-sectional cohort study of patient with colorectal cancer surviving at least 2 years. Support Care Cancer 2014 Sep 16.
43 Neurogene smerter Når der er tale om senfølger, er de neurogene smerter, nerveskader, af kronisk karakter med meget høj grad af smerteintensitet. Kilde: Farrar JT, Polomono RC. Pain and neuropathy in cancer survivors: Surgery, radiation, and Chemotherapy can cause pain; research could improve its detection and treatment. American Journal of Nursing 2006; 106: Det er velkendt, at smerterne forværres ved angst for tilbagefald, overbelastning af kroppen ved fx. havearbejde og ferie, som giver de såkaldte eftersensationer. Der er erfaring for, at patienter med neurogene smerter skal have en specialiseret, aktivitetsbaseret og skånsom genoptræning. Kilde:Google: Peripheral Neuropathy and Patient Education and MD Anderson: retningslinje, som kan hjælpe dig
44 Du skal være opmærksom på Kronisk træthed Kroniske smerter fx neurogene sm eller fx lymfødem Kognitive dysfunktioner Muskel- og ledsmerter og nedsat muskelstyrke Hjerte- og vejrtrækningsproblemer Stigende træthed og søvnløshed Tilbagevendende svamp Seksuelle dysfunktioner Psykisk kaos hos både patient og pårørende Depression hos både patient og pårørende (beh.krævende) Angst Langt sygefravær varige offentlige ydelser Lavt selvværd og identitetstab Kan ikke længere klare almindelig dagligdag eller et arbejde Social isolation Økonomisk udhuling
45 Tak Hjælp andre patienter og dig selv ved at sende din patienthistorie til foreningens hjemmeside Ønsker du at støtte Senfølgerforeningen koster medlemsskab 52 kr årligt
Senfølger. Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS
Senfølger Temadag Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS 1. oktober2017 v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen sygeplejerske, cand.scient.soc. Senfølgerforeningens arbejde Vi
Læs mereHvad er senfølger? - Forening for kræftbehandlede med senfølger. v. Marianne Nord
Hvad er senfølger? - Forening for kræftbehandlede med senfølger v. Marianne Nord Hvad er senfølger / late effects? Der eksisterer ikke en vedtaget dansk definition på senfølger Ved senfølger forstås sædvanligvis
Læs mereSenfølger. de hyppigste senfølger Ringkøbing-Tarm. sygeplejerske, cand.scient.soc.
Senfølger de hyppigste senfølger 2018 Ringkøbing-Tarm v/marianne Nord Hansen Esther Zoe formand for Senfølgerforeningen bestyrelsesmedlem sygeplejerske, cand.scient.soc. telefonlinjen Senfølgerforeningens
Læs mereHvilke senfølger oplever brystkræftmedlemmerne?
Hvilke senfølger oplever brystkræftmedlemmerne? Seminar om senfølger den 8.-9. april 2016 Marianne Nord Hansen, formand for Senfølgerforeningen Susanne Malchau Dietz, bestyrelsesmedlem i Senfølgerforeningen
Læs mereSenfølger. efter behandling af prostatakræft
Senfølger efter behandling af prostatakræft 6. november 2017, Brogården v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen sygeplejerske, cand.scient.soc. Senfølgerforeningens arbejde Vi Vi Vi Vi indsamler
Læs mereSenfølger efter kræftbehandling Hovedbibliotek Bibliotek Birkerød
Senfølger efter kræftbehandling Hovedbibliotek Bibliotek Birkerød Den 19. marts 2019 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship and Late Effects Group Sygeplejerske,
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereSenfølger efter kræftbehandling
Senfølger efter kræftbehandling Den 2. oktober 2018 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship and Late Effects Group Sygeplejerske, cand.scient.soc. www.senfoelger.dk
Læs mereSenfølger efter kræftbehandling
Senfølger efter kræftbehandling Den 23. oktober 2018, Bornholm Sygehus Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Dorthe Kann Hostrup Bestyrelsesmedlem i Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship
Læs mereSenfølger efter kræft Holbæk den 18. september 2019
Senfølger efter kræft Holbæk den 18. september 2019 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Esther Zoe Telefonlinjen Tovholder for netværksgruppe Danish Cancer Survivorship and Late Effects
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereSenfølger efter kræftbehandling
Senfølger efter kræftbehandling Den 15. november 2018 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship and Late Effects Group Sygeplejerske, cand.scient.soc. Senfølgerforeningens
Læs mereKræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereKræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereSkrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,
Læs mereSenfølger efter behandling for prostatakræft
Senfølger efter behandling for prostatakræft Den 6. november 2018 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship and Late Effects Group Sygeplejerske, cand.scient.soc.
Læs mereHukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær
Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereSeksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital
Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereKemoterapi & hjernen
Kemoterapi & hjernen Ali Amidi Cand.Psych, Ph.D. stud. Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS) Aarhus Universitet & Aarhus Universitetshospital Program 1. Hjernen, kræft og kemoterapi Påvirkes
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereInformation om Testosteronbrist
Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,
Læs mereSenfølgerforeningens generalforsamling 10. april Formandsberetning 2017
Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april 2018 Formandsberetning 2017 Året 2017 har været et uhyre vigtigt år på senfølgeområdet. For i dette år har anerkendelse af senfølger, forskning, senfølgeklinikker,
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereKRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt
KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten skal have diagnosen myelomatose. Patienten skal have et
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereAt leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor
At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereKrav og rammer for kræftrehabilitering
Krav og rammer for kræftrehabilitering Kliniske erfaringer om rehabiliteringsbehov hos kvinder behandlet for brystkræft. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 1 Agenda Krav
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereRettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.
Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Adjuverende endokrin terapi Ann Knoop 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Endokrin behandling i DBCG Program Præ Menopause status 77 0 0 Post 82 0 TAM 1 år 89 0 TAM 1-5 år 99 og 01 TAM 5 år TAM 5 år 04
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereKONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1
De fleste mennesker er trætte, når de bliver udskrevet efter at have gennemgået en operation. Denne træthed og følelse af uoverkommelighed kan vare fra uger til måneder. At denne træthed varer så længe
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereSenfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode
Læs mereTemaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse
Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse Program for de næste 40 minutter Hvad gør vi, når en medarbejder får kræft? Hvad kan/må vi gøre? Hvad gør vi efter endt behandling?
Læs mereTilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse
Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne
Læs mereHelbredt - men ikke rask Strategisk oplæg om voksne kræftpatienters senfølger
Kræftens Bekæmpelse Helbredt - men ikke rask Strategisk oplæg om voksne kræftpatienters senfølger Senfølgerforeningen og Kræftens Bekæmpelse Januar 2018 Det strategiske oplæg er udarbejdet af Patientstøtte
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereKontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.
Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en
Læs mereSpørgeskema. En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft. Foto: Colourbox
Spørgeskema En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft Foto: Colourbox Tak, fordi du tager dig tid til at besvare skemaet Sådan udfylder du skemaet: Hvis du går i stå ved enkelte
Læs mereKRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS
KRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan det nu betale sig at købe det? - 64-årig kvinde radikalt
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereGitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital
Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital 09-04-2016 Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100%
Læs mereRehabilitering i forbindelse med kræft
Rehabilitering i forbindelse med kræft Oplæg d. 27. oktober 2016 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger vil i de kommende år berøre
Læs mereSenfølger af Polio og Post Polio Syndrom
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereSundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.
Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereFølger efter kræft og kræftbehandling
Brønderslev 4.maj 2017 Følger efter kræft og kræftbehandling» Læge Mogens Munch Nielsen» Kræftens Bekæmpelse Kræftlinjen 80 30 10 30 Oplæg Kort om Kræftens Bekæmpelse Kort om kræft og kræftbehandlinger
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mere