Senfølger efter behandling for prostatakræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Senfølger efter behandling for prostatakræft"

Transkript

1 Senfølger efter behandling for prostatakræft Den 6. november 2018 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship and Late Effects Group Sygeplejerske, cand.scient.soc.

2 Senfølgerforeningens arbejde

3 Tre nationale senfølgeenheder i Danmark Dansk Multidiciplinær klinik for brystkræftsenfølger med ugentlig videokonference med tilslutning fra alle danske centre for behandling og opfølgning af brystkræft v/peer Christiansen, Tine Damgård, Anders Bonde, Niels Kroman, Birgitte Vrou Offersen, Jens Overgaard, Bo Thiesson og Robert Zachariae Nationalt forskningscenter for senfølger til kræft i bækkenorganerne Søren Laurberg, Per Vadgaard Andersen, Anders Bertelsen, Jøregen Bjerggaard, Michael Borre, Peter Christensen, Asbjørn Mohr Drewes, Katrine Jøssing Emmertsen, Christian Graugaard, Ismail Gögenur, Astrid Højgaard, Lene Hjerrild Iversen, Therese Juul, Klaus Krogh, Jacob Lidegaard, Lene Lundvall, Hans Rahr, Karen- Lise Spindler og Ole Thorlacius-Ussing Senfølger hos kræftpatienter Christoffer Johansen, Ulf Christian Frølund, Lrs Kjeldsen, Lene Meldgaard Knudsen, Ulrik Lassen, Kjeld Schmiegelow og Lisa Sengeløv

4 Tre nationale senfølgeenheder i Danmark Nationalt forskningscenter for senfølger til kræft i bækkenorganerne Fokus er senfølger vedrørende blære, tarm og sexualfunktion samt kroniske smerter vedrørende senfølger til blære, prostata og livmoderhalskræft: der har været afholdt møder med alle relevante DMCG er og aktuelt pågår der en analyse af de mest optimale platforme, der skal bruges Søren Laurberg, Århus Universitetshospital

5 Vi Vi Vi Vi indsamler viden formidler viden øger forståelsen påpeger problemer om senfølger om senfølger for senfølger i systemet

6 Vi har netværksgrupper - mød ligestillede Vi har Senfølgerlinjen - ring og få hjælp Vi har personlige historier - se andres erfaringer

7 Opfølgningsprogrammer Alle kræftpatienter skal have udført en behovsvurdering i starten af behandlingsforløbet og fornyet vurdering ved afslutning og ved ændringer i tilstanden. Ved behov foretages en uddybende udredning (fx senfølger) (vurderingen bør omfatte fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov, samt forventningsafstemning m patient og pårørende). I opfølgningsforløbet vil ansvaret for behandling ofte være mellem sygehus og praktiserende læge, således at ansvaret for patientens andre sygdomme ofte vil ligge hos praktiserende læge, mens ansvaret for behandling af senfølger kan være delt, men ofte ligge i sygehuset. Kilde: Opfølgningsprogram

8 Gælder for alle patienter med Prostatakræft indtil et nyt pakkeforløb kommer Senfølger vil være bedre beskrevet I det nye pakkeforløb

9 Hvem har ansvar for udredning og behandling for senfølger? Speciallæge Senfølgeklinikker Onkologen/k irurgen Egen læge 30 % 70 % Kommune/sund hedscenter En database vil give mere nøjagtige tal % = Engelske estimater, Forløbsprogram for Rehabilitering og Palliation 2012, SST (s. 7,29) Antal patienter = Sundhedsstyrelsens tal 9

10 Definition af senfølger Der eksisterer ikke en vedtaget international definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Der er tale om fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne. Senfølger omfatter også ny primær kræftsygdom Kilde: Christoffer Johansen: Videns opsamling på senfølger efter kræft hos voksne, Sundhedsstyrelsen

11

12 Senfølger optræder som regel i klynge af symptomer Fagligt er der tale om symptom-clustre (en klynge af symptomer) Fx består et velkendt symptom clustre af fx: smerte, kræftrelateret træthed (fatigue), søvnproblemer og depression, som tilsammen kan have signifikant indflydelse på patientens funktionelle status og den overordnede livskvalitet Kilde: Miaskowski C, Barsevick A, Berger A, et al. Advancing Symptom Science Through Symptom Cluster Research: Expert Panel Proceedings and Recommendations. J Natl Cancer Inst. 2017;109(4).

13 Årsager til senfølger Kirurgi med øget risiko for at nervebaner, bindevæv og muskulatur bliver beskadiget Kemoterapi med øget risiko for inflammation og nedsat immunsystem, samt at kemoen bombarderer centralnervesystemet med impulser, som kan medføre, at nervesystemet bliver omkodet og reagerer hurtigere på impulser udefra Strålebehandling med øget risiko for skader på nerver og væv, fx celler i tarmvæg, som erstattes af arvæv Antihormonbehandling Kræftdiagnose som følgesvend

14 Andre årsager til senfølger Komorbiditet Tidligere håndtering af livet Alder Socioøkonomiske forhold Bor alene

15 Flere kræftpatienter skal leve med senfølger/ Det forventes, at kræft stiger 35-60% over de næste 15 år Kræftpatienter overlever og lever længere med sygdommen Befolkningen bliver ældre Nye behandlinger I dag lever med prostatakræft Det vil betyde, at flere kræftpatienter skal leve med senfølger

16 Hvor mange får senfølger efter kræft? kræftpatienter til rehabilitering på Dallund 96 pct. havde senfølger efter deres kræftbehandling 60 pct. af dem havde indgribende senfølger Nye data kommer fra Kræftens Bekæmpelse i efteråret 2017 med deltagende patienter, som skal følges i 2 år.

17 Ved patienterne nok om senfølger? Kræftpatienter giver udtryk for: at de ikke er tilstrækkeligt informeret om senfølger Kun 17 pct. oplevede at have fået information om senfølger, selv om 90 pct. havde et ønske om det Kilde: Barometerundersøgelse II: Kræftpatienters oplevelse med sundhedsvæsenet gennem udredning og behandling. Kræftens Bekæmpelse, 2011

18 Hvad skal du være opmærksom på Er du informeret om eventuelle senfølger? eller tegn på tilbagefald? Hvad skal du være opmærksom på? Hvor kan du hente hjælp? Hvad findes af viden? Gode erfaringer og gode råd? Og hvad kan du selv gøre? Senfølgerforeningens budskab,

19 Kræftrelateret træthed At få en kræftdiagnose er lig med stress belastning Stresshormon aktiveres Naturligt at være vågen og være i beredskab og kronisk træthed udvikles

20 Kræftrelateret træthed Er en belastende, vedvarende oplevelse af fysisk, psykisk og kognitiv udmattelse 40% oplever vedvarende træthed efter afsluttet behandling Omkring 25-33% oplever vedvarende træthed 10 år eller mere efter diagnosen Kilde: undhedsstyrelsen. Vidensopsamling efter kræft hos voksne

21 Kræftrelateret træthed Helt op til 80% af kræftpatienter har søvnproblemer, hvilket svarer til 2/3 mere end den generelle befolkning Der er evidens for, at patienter med prostatakræft, som har fået ekstern strålebehandling har høj grad af den kræftrelaterede træthed. Denne træthed har nær sammenhæng med depressive symptomer, yngre < 60 år, og forværres ved brug af antihormoner. Kilde: ChaoHH, et el. Factors associated with fatigue in prostate cancer (PC) patients undergoing external beam radiation therapy. Pract Radiat Oncol Sep 8S:

22 Kræftrelateret træthed fatigue Symptomer og reaktioner: Massiv og pludseligt indsættende træthed Trætheden kan ikke soves væk Koncentrationsbesvær og dårlig korttidshukommelse Nedsat udholdenhed Risiko for depression Smerter forstærkes Øget følsomhed over for sanseindtryk Søvnforstyrrelser Helt op til 80% af kræftpatienter har søvnforstyrrelser

23 Søvnforstyrrelser Problemer med at falde i søvn Problemer med at fastholde søvnen Søvnapnø (pauser i vejrtrækningen) Let og kort søvn Følelsen af at være udmattet Træthed Nedsat funktion i dagtimerne Kilde: Helbredt Men ikke rask. Senfølgerforeningen og Kræftens Bekæmpelse 2018

24 Kræftrelateret træthed anbefalinger Undgå stimuli før sengetid (soveværelset er kun til søvn og sex) Kun 15 minutters lur inden kl 14 Søvndagbog i 2 uger man kan også sove for meget find en balance Tilpasset fysisk træning, dvs. moderat fx Hatha Yoga Aktivitetsplanlægning, så du bliver træt Yoga/mindfulness The Insomnia Severity Index (ISI) (Bastien et al 2001)

25 Fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen, hvis deles op mindst 10 min samlet moderat intensitet ud over de dagligdags aktiviteter mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed (kondition, muskel- og knoglestyrken) træn op til 3 x om ugen udstrækningsøvelser 2x om ugen af mindst 10 minutters varighed styrk, vedligehold og forbedre din balanceevne Se i Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft ved Klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre. PROPA Prostataforeningen: Heri ses plan for fysisk træning, madopskrifter og madplaner. Her kan du skræddersy din egen plan for motion og kost

26 Fysisk træning og kost hjælper på træthed spis varieret lavt indhold af fedt vær fysisk aktiv (immunsystemet forbedres, kræftrisiko reduceres) undgå særlige diæter og kosttilskud i større mængder Hjælper også med henblik på at: sygdommen forebygges og undgår, at sygdommen udvikles bevare muskel- og knoglemassen øge modstandskraften vægtregulere stabilisere blodsukkeret få følelse af vitalitet, et bedre sexliv, at huske bedre, føle sig mindre trist/deprimeret

27 Kræftrelateret træthed Vi undersøger: Om behandling med lys kan hjælpe de kvinder, der har problemer med træthed, efter de er blevet strålebehandlet for brystkræft. Studiet vil være det første til at undersøge, om lysterapi kan hjælpe med igen at få en normal døgnrytme, og udforske hvordan mekanismer i kroppens indre ur har en effekt på trætheden. Studiet vil også være det første, der undersøger langtidsvirkningerne af behandling med lys i forhold til kræftrelateret træthed.

28 Muskel-ledproblemer -stråleskader Effekten af stråleterapien på bevægeapparatet omfatter fribrose (stift væv) af muskel og bindevæv og kan medføre vævssvind og arvævdannelse Stråleterapi i bækkenområdet for gynækologisk, anal, endetarm og prostatakræft, har øget risiko for at udvikle pelvis insufficiency fractures, som viser sig ved smerter i bækken og ryg, der kan opstå flere år efter behandlingerne l Kilder herom ses i: Sundhedsstyrelsen. Vidensopsamling på senfølger hos voksne med kræft. 2017

29 Skeletproblemer Knogleskørhed (osteoporose) er et problem for mange overlevere, som er i antihormonbehandling (brystkræft og prostatakræft) som kan føre til accellereret knogletab

30 Muskel- og ledsmerter - antihormonbehandling Der er tale om et klynge af symptomer, der kan begynde uger og måneder efter behandlingen: Smerter i led Muskelsmerter Morgenstivhed Hævelse af led i hænder og knæ uden tegn på gigt Fibromyalgi-lignende symptomer

31 Muskel- og ledsmerter - fysisk træning Der er evidens for, at fysisk træning før og efter diagnosen: Øger muskelstyrke Reducerer træthed Forbedrer livskvalitet Reducerer risiko for progression af kræftsygdommen Reducerer risiko for nye primære tumorer Reducerer riskiko for tilbagefald af tumor Kilder: Holmes MD, Chen WY, Feskanich D, Kroenke CH, Colditz GA. Physical activity and survival after breast cancer diagnosis. JAMA 2005 May 25;293(20): Lahart IM, Metsios GS, Nevill AM, Carmichael AR. Physical activity, risk of death and recurrence in breast cancer survivors: A systematic review and meta-analysis of epidemiological studies. Acta Oncol 2015 May;54(5):

32 Muskel- og ledsmerter - anbefalinger Det er vigtigt, at de sundhedsprofessionelle informerer kræftpatienterne om, hvilke smerter de har risiko for at udvikle Alle kræftpatienter, som får smerter i bevægeapparatet bør kontakte egen læge eller onkologisk afdeling og få en smerte-anamnese (udredning), så rette behandling rettidig kan igangsættes Henvisning til specialiseret fysioterapi Akupunktur og fysioterapi har vist signifikant forbedring ved aromatase inhibitorassocierede symptomer Kilde: Pakkeforløb for brystkræft For fagfolk, Sundhedsstyrelsen 2018

33 Angst for tilbagefald Forskellige undersøgelser med prævalensrater på 39-97% hos kræftoverlevere En af de mest gennemgribende senfølger: Vedvarende bekymringer, som forhindrer personen i at leve det liv, som han eller hun havde drømt om at opnå efter raskmelding Oplevelsen af nedsat livskvalitet Kilder: Meyerowits et al. The psychological and emotional fallout of cancer and its tratment. Cancer J 2008; 14(6):410-3 Kiserud CE et al. Cancer Survivorship in adults. Recent Results Cancer Res. 2014;197: Bulow et al. Conquer fear: protocol of a randomised controlled trial of a psychological intervention to reduce fear of cancer recurrence. BMC Cancer, 2013 Apr 23:201 (gennemsnit for kræftpatienter 72% (Australian guidelines).

34 Angst for tilbagefald Mænd med prostatakræft scorer meget højt på Cancer Worry Scale og har ringe livskvalitet og stor symptombyrde. Især yngre mænd og for de mænd, som har været i strålebehandling Kilde: Van de Wal M. et al. Fear of cancer recurrence in prostate cancer survivors. Acta Oncol Jul:55(7): Seneste forskning viser, at partnere til prostatakræft-mænd har høj grad af frygt for tilbagefald Kilde: Van de Wal M. et al. Fear og cancer recurrence: a sigifikant concern among partners of prostate cancer survivors. Psychooncology, 2017 mar 20. doi: /pon.4423

35 Angst for tilbagefald Angst for tilbagefald hænger sammen med: Alder (højere grad af angst for yngre patienter) Kræftoverlevere, som har træthed, søvnforstyrrelser, smerter, ændring af kropsbilledet og kognitive forstyrrelser, oplever højere grad af angst for tilbagefald (svært at skelne senfølgerne fra hinanden) Kilder: Brown MR. Pain in cancer survivors. British Journal of Pain. 2014; 8(4): Recommendations for the identification and management of fear of cancer recurrence in adult cancer survivors, June A clinical practice guideline developed by cancer Australia. Incorporates published evidence to May Pakkeforløb for brystkræft For fagfolk. Sundhedsstyrelsen 2018.

36 Angst for tilbagefald - et tabu-område Vi har svært ved at verbalisere vores angst for tilbagefald Vi skåner os selv og vores pårørende Sundhedsprofessionelle skaber ikke dialog omkring patienters angst for tilbagefald til trods for angsten ikke er ubegrundet! Sundhedsprofessionelle spørger ikke ind til patientens tanker og frygt Kilde: Jefford et al. Survivorship issues following treatment completion-results from fokus group with Australian cancer survivors and health professionals. J Cancer Surviv 2008;2:20-32.

37 Angst for tilbagefald - anbefalinger Afdække andre senfølger som smerter, depression, søvnproblemer, stress Henvisning til psykolog, mindfulness forebyggende effekt Netværksgrupper erfaringsudveksling- har god effekt Kilder: Lebel S. et al. From normal response to clinical problem: definition and clinical features og fear of cancer recurrence: Support Care Cancer 2016 May 12. MacMillan. Cured but at what costs: Long-term consequences of cancer and its treatment

38 Hvis seksualitet er det samme som at kunne få den op at stå, ja så har jeg ingen seksualitet. Men sådan føler jeg det ikke. Seksualitet for mig er også ømhed, kærtegn og det at være tæt ved min kæreste. Vores samliv er bestemt ikke blevet ringere. Vores seksualitet er måske blevet mere kvindelig med masser af kys og kram Mand 68 år med prostatakræft

39 Seksuelle problemer Alle former for kræftbehandling kan have direkte eller indirekte effekt på kræftoverleveres seksualitet Det er især kræftpatienter behandlet for endetarmskræft, kvinder behandlet for underlivskræft og brystkræft, samt mænd behandlet for testikel- eller prostatakræft, der er i risiko Mere end hver 3. kræftpatient oplever, at de har haft behov for hjælp til at håndtere seksuelle problemer: 62% af de, der har haft behov for hjælp, svarer, at de ikke får den relevante hjælp Kilde: Kræftens Bekæmpelse 2013: Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2013.

40 Seksuelle problemer Impotens og tab af sexlyst: Meget høj risiko for impotens ved manglende evne til rejsning enten forbigående eller permanent (lysten forsvinder ikke ved operationen). 5 år efter strålebehandlingen er risikoen for impotens 25% og 10 år efter kan den være 50% (stigende alder spiller en rolle) Evnen til at få udløsning forsvinder, da alle mændene får fjernet sædlæberne. Tør udløsning, men kan få orgasme

41 Negativ body image lavt selvværd En trussel på ens identitet og mandighed det er svært at dele og tale med andre om det sekuelle, ufrivillig vandladning og derfor har mange ensomhed og sorg og mange har en passiv rolle, når der seksuelle og problemerne tages op i det professionelle møde. Kilde: Klaeson K et al. Talking about sexuality: desire, virility, and intimacy in the context of prostate cancer associations. Am J Mens Health, 2013 Jan; 7(1): Også her er Motion med til at skabe overskud og glæde ved egen krop

42 Manglende kontrol over vandladningen og urininkontinens ½ år efter og nogle steder står der: måneder efter operationen vil langt de fleste have normal vandladning igen. Indlæg i bukserne kan afhjælpe. Hvis stadig inkmtinens: tilbydes kontinenskirurgi I form af Proact-ballon implantation, slyngeoperation eller artificiel sphincter implantation ved henvisning til specialist Men på længere sigt kan der opstå problemer med at holde på vandet (urininkontinens), utæthed ved anstrengelse fx tunge løft, hoste og nys. Medicin bruges til en overaktiv blære og male slings er en af de mest effektive metoder ifølge ny indsamling af viden (nedenstående kilde) Tal med din læge herom: Få henvisning til inkontinenssygeplejerske eller anden lægefaglig specialist. Husk bækkenbundstræning Kilde: en oversigtsartikel fra 2017: Radadia KD et al. Management of Post Radical Prostatectomy Urinary Incontinence: A review. Urology 2017 Oct 11. pil S (17)

43 Anti-androgen Terapi Anti-androgen Terapi (ADT), som kan medføre øget fedtmasse, øget kolesterol og triglycerid niveau, nedsat insulin sensitivitet og øget risiko for hjerte-karlidelser. Træthed, ømhed af brysterne og tab af sexlyst, træthed, humørsvingninger, hedeture med kort varsel Mindre skægvækst-men stemmen bliver ikke lysere. Mindre lyst Yderligere vægtøgning efter behandlingerne kan have negativ indflydelse på livskvaliteten og funktionsniveauet KOST og MOTION (ses ved de tidligere powerpoints om træthed) Kilder: Saylor OJ, Keating NL, Smith MR. Prostate cancer survivorship: prevention and tratment of adverse effects of androgen deprivation terapy, J Gen Intern Med. 2009; 24 Suppl 2: Trost LW et al. Androgen deprivation therapy impact on quality of life and cardiovascular health, monitoring therapautic replacement. Journal og Sexual Medicine. 2013;10(suppl 1):

44 Seksuelle problemer - anbefalinger Til de professionelle Informer tidligt om de senfølger, der kan opstå i forb m behandlingerne og i efterforløbet Informer patienten og partneren om, at det i behandlingsperioden er almindeligt at miste lysten og at bevare kropskontakt og nærhed Tal med patienten om hvilke senfølger, der typisk kan forekomme, tænk på egenseksualitet for singler, som ikke har partner og egen-seksualitet for de, som har partnere Arbejde med evt ændret kropsopfattelse, acceptere -og dialog om gode oplevelser gennem kroppen ved at gøre noget godt for den Seksualitet af Marianne Bruhn i Kræft. Senfølger og rehabilitering, red af Christoffer Johansen. Hans Reitzels Forlag 1. oplag 2013.

45 Seksuelle problemer - anbefalinger Opfodre til samtale om, at det er vigtigt, at parret får talt sammen vedrørende problemer, tanker, og hvad den anden tænker Afsætte tid af til nærhed, intimitet og fokus på massage og dyrke de erogene zoner, massageapparat (Se and Pearls) Henvisning til bækkenbundstræning mhp blodgennemstrømning hjernen får signal om lyst og signal til kroppens seksualitet og evt. fysioterapeut mhp udspænding af stramme, ømme muskler og ledbånd i bækken og balleområdet Seksualitet af Marianne Bruhn i Kræft. Senfølger og rehabilitering, red af Christoffer Johansen. Hans Reitzels Forlag 1. oplag 2013.

46 Seksuelle problemer - hjælp og gode råd til mænd Hjælpemidler Positivt, hvis man får rejsningsfremmende medicin hurtigt efter operationen, dvs behandling tidligt og regelmæssigt PDE5-hæmmere er effektive hos knapt tre ud af fire mænd. Ved nervebevarende fjernelse af prostata og anvendes forebyggende og over tid kan rejsningen forbedres over flere år. Spedra nyere og færrest bivirkninger Viagra anvendes ved for lidt rejsning, vigtig med stimulering seksuelt. Rejsningen falder efter udløsningen Gele ind i urinrøret og ikke afhængig af nervesystemet og minus afhængig af lyst Indsprøjte direkte i svulmelegemet, virker først efter fem minutter til en time, også uden stimulering og varer et par timer Penis pumpe og penisring dog med begrænset effekt. Men virker, hvor nerver og kar er beskadiget. Penis føres i et vakumrum efterfulgt af penisring (må højest sidde 20minutter). Bedste penispumpe orienteres om ved Sexologisk klinik, Ålborg Universitetssygehus kan også bruges sammen med medicin. Indopereret eriktionsumpe Penisprotese, svulmelegemerne fjernes. Må protesen fjernes, har man altid mistet evnen til at få rejsning

47 Gode råd vedrørende sex og samliv Mindfullness Lokale netværk for Senfølger (se Videofilm om seksualitet ( Dansk Forening for Klinisk Sexologi og træffes på telefon: mhp at finde sexolog Kræftlinjen fortrolige samtaler: hverdage 9-21 og i weekenden (for mænd bede om at tale med Mogens Munch Nielsen) Senfølgerlinjen på telefon: Hvis ikke vi lige er ved telefonen - vil du senere blive ringet op Seksualitet af Marianne Bruhn i Kræft. Senfølger og rehabilitering, red af Christoffer Johansen. Hans Reitzels Forlag 1. oplag 2013.

48 Kemohjerne er der noget om snakken? Nyere forskning viser, at kemostoffer godt kan passere blod-hjerne-barrieren og selv små koncentrationer af kemostoffer har omfattende effekt på tab af hjernemasse blandt testikelkræftpatienter Kilde: Ali Amidi. Cand.psyck, Ph.d.,Enhed for Psyko-onkologi& Sundhedspsykologi EPoS, Aarhus Universitetshospital) Videnskab.dk skriver, at forskerne via avancerede hjernescanninger kan se, at hjernens netværk fungerer dårligere efter kemoterapien. Hjernen kan ikke sende information rundt lige så effektivt som før Post doc studie af Ali Amidi Andre influerende faktorer Anæstesi, inflammation, stresshormoner, hormonbehandling, det at få diagnosen, høj alder og genetiske faktorer Kilde: American Soiety of Clinical Omcology Breast Cancer Survivorship Care Guideline. Carolyn D. Runowics et al. ACS/ASCO Breast Cancer Survivorship Guideline.

49 Hukommelses- og koncentrationsbesvær Prostata-mænd, som har fået anti-hormonbehandling har lange svære kognitive dysfunktioner (44%) sammenlignet med lignende gruppe, som ikke har fået denne antihormonbehandling. Men der er ikke evidens for, hvem der er i risiko for denne senfølge Kilder: McGinty HL et al. Cognitive functioning in men receiving androgen deprivation theraphy for prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Support Care Cancer, 2014 Aug 22(8): Androgen Deprivation Therapy may lead to Cognitive Impairment in Prostate Cancer Patients. Moffitt Cancer Center Researchers Mau

50 kemohjerne Gode grunde til at interessere sig for fænomenet: Høj forekomst (20%-90%: Meta-analyse af 27 undersøgelser) Selv beskedne svækkelser af kognitiv funktion kan have store konsekvenser for: Livskvalitet Arbejdsevne Familie og det sociale liv Kilde: Ali Amidi. Cand.psyck, Ph.d.,Enhed for Psyko-onkologi& Sundhedspsykologi (EPoS, Aarhus Universitetshospital

51 Hukommelse- og koncentrationsbesvær Symptomer og reaktioner: Problemer med korttidshukommelsen Det tager længere tid at udføre rutineopgaver Svært ved verbal hukommelse fx at huske en samtale Svært ved at lære nyt Følelsen af mental tåge Vanskeligheder med at lære på trods af træning Nedsat arbejdstempo Nedsat reaktionstid Kilder: Silverman DH et al: Altered front cortical, cerebellar, and basal ganglia activity in adjuvant-treated breastcancer survivors 5-10 years after chemotherapy. Breast Cancer research and Treatment 2007;103(3): Stanton AL, Rowland JH, Ganz PA. Life after diagnosis and treatment of cancer in adulthood: contributions from psychosocial oncology research. Am Psychol. 2015;70(2): Kilde: Ali Amidi. Cand.psyck, Ph.d.,Enhed for Psyko-onkologi& Sundhedspsykologi (EPoS, Aarhus Universitetshospital

52 Hukommelse- og koncentrationsbesvær -anbefalinger I hvilke situationer er problemet udtalt at forebygge Kommunikere vanskelighederne til andre Brug kalender og de gule sedler Ryd op og lav systemer Gør kun en ting af gangen Tal højt med dig selv Brug kamera fx hvor parkerede du mv. Få styr på søvnen Få styr på humøret Fysisk aktivitet Dyrk en hobby Kilde: Cand.psych, PhD, Ali Amidi, Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Univeristet

53 Hukommelse- og koncentrationsbesvær -anbefalinger Fysisk aktivitet har vist effet på hukommelse- og koncentrationsproblemerne og virker også inflammationsnedsættende Yoga Mindfulness Tai Chi har vist sig at have god effekt på hukommelsen. Effekt viste sig allerede en måned efter påbegyndt Tai Chi Kilde: Cand.psych, PhD, Ali Amidi, Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Univeristet

54 Depression Forekomsten af depression blandt kræftpatienter er 15-29% svarende til 3-5 gange større end i baggrundsbefolkningen Det er i perioden lige efter diagnosen og op til 2 år efter, at flest kræftpatienter oplever depression Kræftpatienter indlægges hyppigere pga depression sammenlignet med baggrundsbefolkningen Kilder: Hartung TJ et al. The risk of being depressed is significantly across major cancer types. European journal of cancer (Oxford, England: ;72: Dalton SO et al. Risk for hospitalization with depression after cancer diagnosis: a nationwide, population-based study of cancer patients in Denmark from 1973 to Journal of clinical oncology. 2009;27(9):

55 Depression og prostatakræft Tilgængelig evidens viser, at mænd i antihormonbehandling er i høj risiko for udvikling af en depression Kilde: Nead KT et al. Association og andreogen deprivation therapy and depression in the treatment of prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Urol Oncol Nov; 35(11): 664.

56 Center for kliniske retningslinjer i Danmark General anbefaling ved depression - kræftpatienter Kernesymptomer: 1) Nedtrykthed, 2) Nedsat lyst eller interesse, 3) Nedsat energi eller øget træthed. Ledsagesymptomer: 1) Nedsat selvtillid eller selvfølelse, 2) Selvbebrejdelser eller skyldfølelse, 3) Tanker om død eller selvmord, 4) Tænke- eller koncentrationsbesvær, 5) Agitation eller hæmning, 6) Søvnforstyrrelser, 7) Appetit eller vægtændring. Der skal være mindst to kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer til stede i minimum 2 uger, før diagnosen stilles (2). Evidensen på området indikerer: At psykologiske interventioner har lindrende effekt på klinisk depression hos kræftpatienter. Det er på baggrund af evidensen ikke muligt at udpege én psykologisk intervention som værende mere effektiv fremfor én anden. Man bør overveje at behandle cancerpatienter med en klinisk depression med antidepressiva (D). Med hensyn til valg af specifikt antidepressivt middel til cancerpatienter, så er der ikke tilstrækkelig evidens til at fremhæve et præparat fremfor et andet. Valg af præparat afhænger derfor af bivirkninger, patientens symptomer og prognose samt interaktioner med øvrig medicin.

57 Neurogene smerter føleforstyrrelser Årsager: kemobehandling, strålebehandling, metastaser, kirurgi fx fjernelse af lymfeknuder Omkring 38% af patienter, der behandles med kombinationsbehandlinger, har neurogene smerter (især vinc alkaloider, platiner eller taxaner) - som senfølger 20-40% af overlevere behandlet for testikelkræft 12% af overlevere behandlet for tarmkræft Tiltagende problem, idet der er kommer flere langtidsoverlevere Påvirker livskvaliteten Kilde: Af Lise Ventzel, læge, Ph.d. Ansat på: Danish Pain research Center, Aarhus Universitet. Tlf: Hersman DL. Prevention and management of chemotherapy-induced peripheral neuropathy in survivors of adult cancers: American Society and Clinical Oncology Clinical practice Guideline: J Clin Oncol ):

58 Neurogene smerter føleforstyrrelser Symptomerne udvikler sig typisk symmetrisk i hænder og fødder, samt i mundområdet og i tarmen. muskel- og led forstyrrelser Brændende Svidende og stikkende smerter kløe Smerter ved berøring eller smerter fx når sko skal tages på, svært ved at knappe, problemer med finmotorikken Følelsesløshed og nedsat følesans og ændret temperatur-opfattelse Nedsat kraft dropfod Gangforstyrrelse, dårlig balance, nedsat muskelkoordinering Kramper, tremor og rysten Svært ved at knappe, gribe om ting, snøre sko Kilder: Strategisk oplæg om senfølger, April 2017, Dokumentation og Udvikling i Kræftens Bekæmpelse v/susanne Diez, Rikke Helsted og Marianne Nord, udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2018 maj. Lise Ventzel, læge, Ph.d. Ansat på: Danish Pain research Center, Aarhus Universitet. Tlf: :Francesca De Iuliis et al. Taxane Induced neuropathy in patients affected by breast cancer: Literature review. Critical Reviews in: Oncology Hematology 96 (2015):34-45.

59 Neurogene smerter Når der er tale om senfølger, er de neurogene smerter, nerveskader, af kronisk karakter med meget høj grad af smerteintensitet. Kilde: Farrar JT, Polomono RC. Pain and neuropathy in cancer survivors: Surgery, radiation, and Chemotherapy can cause pain; research could improve its detection and treatment. American Journal of Nursing 2006; 106: Det er velkendt, at smerterne forværres ved angst for tilbagefald, overbelastning af kroppen ved fx. havearbejde og ferie, som giver de såkaldte eftersensationer. Der er erfaring for, at patienter med neurogene smerter skal have en specialiseret, aktivitetsbaseret og skånsom genoptræning. Kilde:Google: Peripheral Neuropathy and Patient Education and MD Anderson: retningslinje, som kan hjælpe dig

60 Neurogene smerter og brystkræft Neuropatiske smerter efter operation 15-25% af patienter opereret for brystkræft har vedvarende moderat til svære smerter flere år efter Neuropatiske smerter efter kemoterapi 44,8% af docetaxelbehandlede brystkræftpatienter Kilde: Af Lise Ventzel, læge, Ph.d. Ansat på: Danish Pain Research Center, Aarhus Universitet. Tlf:

61 Neurogene smerter - anbefalinger Henvisning til smerteklinik, hvor der gennemføres en grundig smerte-assessment, et individuelt smerteregime for behandling/lindring af smerterne med helhedssyn på patienten. Samt psykologstøtte og fysioterapeutisk vurdering Mindfullness og yoga Henvisning til fysioterapeut Balance- og koordineringsøvelser Akupunktur frarådes Der er erfaring for, at patienter med neurogene smerter skal have en specialiseret, aktivitetsbaseret og skånsom genoptræning.

62 Neurogene smerter et smerteregime OBS: ingen forebyggende behandling er dokumenteret Første valg af medicinsk behandling (ordineres og styres bedst på Smerteklinik) Duloxetin i mindre dosis Gabapentin Lyrica Weak for Capsaicin 8% patches Lidocaine patches Tramadol Stærke opioder Kilde: Af Lise Ventzel, læge, Ph.d. Ansat på: Danish Pain research Center, Aarhus Universitet. Tlf:

63 Mave-tarm-problemer Pga stort areal og hurtig cellefornyelse er mave-tarm kanalen ekstrem følsom over for stråle- og kemobehandling (nerver, bindevæv og muskulatur) Tarm- og endetarmkræft, 13-50% har kronisk diarre i op til 10 år efter, 65%har hyppig el besværet afføring, ufrivillig afføring, kan ikke holde på luft, bydende afføringstrang, nedsat livskvalitet Prostatakræft, lignende mave-tarmproblemer og nedsat livskvalitet Gynækologisk kræft, lignende mavetarmproblemer op mod 50% og nedsat livskvalitet Kilde: Tyk- og endetarmskræft af Søren Laurberg og Sidse Bregendahl I Kræft. Senfølger og rehabilitering, red af Christoffer Johansen. Hans Reitzels Forlag 1. oplag 2013

64 Blære- og seksuelle dysfunktioner Mest udtalt ved strålebehandling og kirurgi. tarm -og endetarmsskræft, blæretømningsbesvær, inkontinens, rejsningsproblemer (især ved både kemo- og strålebehandling). Hos kvinderne smerter ved samleje, vaginal tørhed, ændret lyst prostatakræft, urininkotinens 25-30%, 80% rejningsproblemer, strålecystitis, tab af lyst og tab af sekualfunktion med orgasme vanskeligheder gynækologiske kræftsygdomme, 80% har seksuelle dysfunktioner som anatomiske ændringer, bækken nerveskade, manglende lyst, vaginal tørhed, diarre, post-coital blødning Brystkræft: Se afsnit om seksuelle problemer Kilder: Tyk- og endetarmskræft af Søren Laurberg og Sidse Bregendahl i Kræft. Senfølger og rehabilitering, red af Christoffer Johansen. Hans Reitzels Forlag 1. oplag Prostatakræft af Peter Iversen i Kræft. Senfølger og rehabilitering, red af Christoffer Johansen. Hans Reitzels Forlag 1. oplag 2013.

65 Mave-tarm-blære problemer -anbefalinger Kontakt den onkologiske eller kirurgiske afdeling, hvor du har modtaget dine behandlinger Skriv dine symptomer ned i forhold til døgnet hvordan påvirker generne din hverdag og din livskvalitet Bed om at få henvisning til specialafdelinger- hvordan opleves og føles generne, hyppighed, varighed, intensitet

66 Ny kardiovaskulær sygdom Signifikant øger risiko 5-10 år efter kemo og eller strålebehandling Brystkræft Prostatakræft Testikelkræft gynækologisk kræft Stamcelletransplanterede sarcromer og Tarmkræft lymfomer Det skønnes at ca 10-30% af kræftoverlevere udvikler hjerte-kar senfølger efter strålebehandling (forhøjet blodtryk, ændring i hjerterytmen, manglende ilt til hjertet, blodpropper, accelleret åreforklakning, svigt I hjerteklapfunktionen) Kilde: Videns opsamling på senfølger efter kræft hos voksne. Sundjedsstyrelsen KildKi

67 Ny kardiovaskulær sygdom -anbefalinger Anbefaling i Danmark, når hjerte-kar-problemerne begynder at vise sig: Diagnostistering og behandling bør varetages på specialiceret niveau Forebyggelse inden for alle kræftformer?

68 Metaboliske forandringer og prostatakræft Ved behandling med endokrin behandling øges riskioen for: Øget fedtmasse Øget kolesterol Øget triglycerid Øget blodsukker niveau Der er guidelines herfor

69 Arbejdsmarkedstilknytning kræftoverlevere har signifikant større sandsynlighed for at være arbejdsløse (34% vs 15% arbejdsløshedsraterne er højest hos kvinder behandlet for brystkræft samt gynækologisk kræft Kilde: De Boer et al. Cancer Survivors and unemployment: a meta-analysis and meta-regression. JAMA. 2009;301(7):

70 Arbejdsmarkedstilknytning At forblive på en arbejdsplads og yde det samme som før diagnosen er et problem og senfølge Ligesom arbejdsvilkår fx arbejdstiden, opgaverne, karriereforhold og indtægt ændres, uden at kræftoverleveren ønsker det Kilde: Mehnert A. Employment and work-related issues in cancer survivors. Crit Rev Oncol Hematol. 2011;77(2):

71 Arbejdsliv og brystkræft Brystkræftkvinder (5 års overlevere) har: Signifikant dårligere arbejdsevne sammenlignet med en kontrolgruppe (uden cancer) Associeret med: Lav indkomst Træthed Manglende støtte Conclusion. Our findings indicate that the work ability of long-term breast cancer survivors who are disease-free and back in work is impaired in comparison with that of cancer-free women.

72 Spørg socialrådgiveren om senfølger og arbejde Se Senfølgerforeningens hjemmeside: Socialrådgiver Rebekka Lykke arbejder med sygedagpenge og har særlig tilknytning til kræftramte med senfølger Rebekka tilbyder råd og vejledning om arbejdsmarkedtilknytning, sagsgang ved kommunen, sygehus og egen læge, økonomisk hjælp, lovgivning mv Eller kontakt din lokale Kræftforening -rådgivning

73 Accelleret aldring er også en senfølge Er både en kort og langsigtet effekt, som kan gøre kræftoverleveren mere sårbare overfor aldersrelaterede sygdomme fx kardiovaskulær sygdom Aldringsprocessen speedes op, ligesom individet kan have svært ved at kompensere for tabt funktion Årsag: øget aldring af celler, DNA skade, oxidativ stress, inflammation og afkortede telemotorer viser sig ved nedsat organ reservekapacitet og kompensationsevne i alle organsystemer Vi venter på ny forskning på området! Kilde: Videns opsamling på senfølger efter kræft hos voksne. Rapport, Sundhedsstyrelsen , side 68.

74 Risiko for udvikling af senfølger Komorbiditet Uddannelse Familie og andre relationer Tidligere håndtering af livet Kræftrelateret træthed og søvnforstyrrelser Kroniske smerter Kognitive dysfunktioner Hjerte-kar-problemer Knogleskørhed diabtetes - vægtøgning Seksuelle dysfunktioner Depression hos både patient og partner Angst for tilbagefald Lavt selvværd og tab af kropsidentitet Arbejdsmarkedtilknytning

75 Fokus: Forebyggelse af senfølger Risiko for udvikling Egenomsorg Mestring af senfølger Løbende information om senfølger Undervisning, vejledning og støtte Selvrapportering og screening af senfølger Dokumentation af senfølger Hurtig diagnostisering og behandling/eller lindring Netværk og erfaringsudveksling med andre brystkræftkvinder 75

76 Senfølgerforeningen arbejder for at: Alle kræftpatienter skal løbende undersøges for senfølger ved hjælp af nationale fælles vurderingsredskaber og ved hjælp af nationale og lokale kliniske retningslinjer Alle kræftpatienter skal løbende informeres om senfølger og vejledes i, hvordan kræftpatienter/kræftoverlevere selv kan være med til at forebygge og leve et godt liv med senfølger Alle kræftpatienter med risiko for/eller har senfølger skal henvises til rehabilitering og behandling på specialiseret niveau At der oprettes Senfølgeklinikker med tilknyttet forskning og landsdækkende database på senfølgeområdet og klare henvisningsmuligheder

77 Hvis du skal søge udenlandsk litteratur på senfølger Søgeord for senfølger late effects long-term effects adverse effects chronic effects cancersurvivors post treatment consequences radiation or chemotherapy effects Fx søgning på cancersurvivors and breast cancer Fx søgning på breast cancer and sexual dysfunctions Fx søgning på breast cancer and cognitive dysfunktion Fx søgning på breast cancer and fatique Fx søgning på breast cancer and distress osv Ved: Pubmed, Embase, Cinahl, Psychoinfo, Cochrane library og du kan forsøge at google søgeordenen med aktuelle kræftdiagnose.

78 KONTAKT TIL MARIANNE NORD HANSEN MOBIL Husk at se de 10 videofilm om senfølger på (Senfølgerforeningens hjemmeside)

Senfølger. efter behandling af prostatakræft

Senfølger. efter behandling af prostatakræft Senfølger efter behandling af prostatakræft 6. november 2017, Brogården v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen sygeplejerske, cand.scient.soc. Senfølgerforeningens arbejde Vi Vi Vi Vi indsamler

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling

Senfølger efter kræftbehandling Senfølger efter kræftbehandling Den 2. oktober 2018 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship and Late Effects Group Sygeplejerske, cand.scient.soc. www.senfoelger.dk

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling

Senfølger efter kræftbehandling Senfølger efter kræftbehandling Den 23. oktober 2018, Bornholm Sygehus Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Dorthe Kann Hostrup Bestyrelsesmedlem i Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Senfølger efter kræft Holbæk den 18. september 2019

Senfølger efter kræft Holbæk den 18. september 2019 Senfølger efter kræft Holbæk den 18. september 2019 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Esther Zoe Telefonlinjen Tovholder for netværksgruppe Danish Cancer Survivorship and Late Effects

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling

Senfølger efter kræftbehandling Senfølger efter kræftbehandling Den 15. november 2018 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship and Late Effects Group Sygeplejerske, cand.scient.soc. Senfølgerforeningens

Læs mere

Hvad er senfølger? - Forening for kræftbehandlede med senfølger. v. Marianne Nord

Hvad er senfølger? - Forening for kræftbehandlede med senfølger. v. Marianne Nord Hvad er senfølger? - Forening for kræftbehandlede med senfølger v. Marianne Nord Hvad er senfølger / late effects? Der eksisterer ikke en vedtaget dansk definition på senfølger Ved senfølger forstås sædvanligvis

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling Hovedbibliotek Bibliotek Birkerød

Senfølger efter kræftbehandling Hovedbibliotek Bibliotek Birkerød Senfølger efter kræftbehandling Hovedbibliotek Bibliotek Birkerød Den 19. marts 2019 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship and Late Effects Group Sygeplejerske,

Læs mere

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,

Læs mere

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle

Læs mere

Senfølger. de hyppigste senfølger Ringkøbing-Tarm. sygeplejerske, cand.scient.soc.

Senfølger. de hyppigste senfølger Ringkøbing-Tarm. sygeplejerske, cand.scient.soc. Senfølger de hyppigste senfølger 2018 Ringkøbing-Tarm v/marianne Nord Hansen Esther Zoe formand for Senfølgerforeningen bestyrelsesmedlem sygeplejerske, cand.scient.soc. telefonlinjen Senfølgerforeningens

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april Formandsberetning 2017

Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april Formandsberetning 2017 Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april 2018 Formandsberetning 2017 Året 2017 har været et uhyre vigtigt år på senfølgeområdet. For i dette år har anerkendelse af senfølger, forskning, senfølgeklinikker,

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Senfølger. Myelomatose og Senfølger. 28. februar v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen V/Anne Bajda Bestyrelsesmedlem

Senfølger. Myelomatose og Senfølger. 28. februar v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen V/Anne Bajda Bestyrelsesmedlem Senfølger v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen V/Anne Bajda Bestyrelsesmedlem Myelomatose og Senfølger 28. februar 2018 Senfølgerforeningens arbejde Vi Vi Vi Vi indsamler viden formidler

Læs mere

Senfølger. Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS

Senfølger. Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Senfølger Temadag Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS 1. oktober2017 v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen sygeplejerske, cand.scient.soc. Senfølgerforeningens arbejde Vi

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Hvilke senfølger oplever brystkræftmedlemmerne?

Hvilke senfølger oplever brystkræftmedlemmerne? Hvilke senfølger oplever brystkræftmedlemmerne? Seminar om senfølger den 8.-9. april 2016 Marianne Nord Hansen, formand for Senfølgerforeningen Susanne Malchau Dietz, bestyrelsesmedlem i Senfølgerforeningen

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

Bipolar affektiv lidelse

Bipolar affektiv lidelse Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Krav og rammer for kræftrehabilitering

Krav og rammer for kræftrehabilitering Krav og rammer for kræftrehabilitering Kliniske erfaringer om rehabiliteringsbehov hos kvinder behandlet for brystkræft. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 1 Agenda Krav

Læs mere

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Information om Testosteronbrist

Information om Testosteronbrist Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

SEX OG ÆLDRE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

SEX OG ÆLDRE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk SEX OG ÆLDRE AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Kroppen ændrer sig med alderen Kroppens funktioner ændrer sig livet igennem, men der er intet der tyder på at kvaliteten af sexlivet bliver dårligere

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Veje til at mestre langvarige smerter

Veje til at mestre langvarige smerter Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.

Læs mere

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp Den specifikke sygepleje til patienter med brystkræft. Den specialiserede sygeplejerske skal såvel i den kirurgiske som i den onkologiske del af behandlingsforløbet, herunder stråleterapi, varetage opgaver,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Rehabilitering i forbindelse med kræft

Rehabilitering i forbindelse med kræft Rehabilitering i forbindelse med kræft Oplæg d. 27. oktober 2016 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger vil i de kommende år berøre

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Hjernetumorer & motion

Hjernetumorer & motion Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hjernetumorer og seksualitet Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hvad betyder seksualiteten for parforholdet? Sex og orgasme opløser spændinger og får os til at slappe

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres

Læs mere

Prostatakræft. Kolofon

Prostatakræft. Kolofon PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!

MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011

Læs mere

Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN Min erfaring er, at langt de fleste kan genoptage sexlivet i en eller anden form, og det øger livskvaliteten. For begge parter i forholdet. Martin Døssing, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund

Læs mere

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet

Læs mere

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere