Senfølger. Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Senfølger. Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS"

Transkript

1 Senfølger Temadag Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS 1. oktober2017 v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen sygeplejerske, cand.scient.soc.

2 Senfølgerforeningens arbejde

3 Vi Vi Vi Vi indsamler viden formidler viden øger forståelsen påpeger problemer om senfølger om senfølger for senfølger i systemet

4 Vi har Vi har Vi har netværksgrupper Senfølgerlinjen personlige historier - mød ligestillede - ring og få hjælp - se andres erfaringer

5 Definition af senfølger Der eksisterer ikke en vedtaget dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Senfølgerne omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne Kilde: Christoffer Johansen: Videns opsamling på senfølger efter kræft hos voksne, in press Kilde: Gotti M, Fiaccadori V, Bono et al. Therapy-related late adverse events in Hodgkins lymphoma. Lymphoma. 2013;2013 Ng AK. Current survivorship recommendation for patient with Hodkin Lymphoma: focus on late effects. Blood. 2004;124(23):

6 Hyppige rapporterede senfølger Alene Angst Arbejdsmarked Hukommelsesbesvær Nedsat muskelkraft Søvnproblemer Arvævsdannelse Koncentrationsbesvær Nedsat nyrefunktion Talebesvær Balanceproblemer Knogleskørhed Nedsat syn/hørelse Tandskader Depression / tristhed Kontrakturer Nedsat immunforsvar Træthed / fatigue Diarré eller forstop. Muskelkramper Påvirket sexliv Vandladningsprobl. Eksistentielle probl. Lungeskader Slimhindeproblemer Vejrtrækningsprobl. Hedeture / svedetur Lymfødem Smerter Vægttab/-øgning Hjerteproblemer Neurogene smerter Kilde: Hyppige rapporterede patienthistorier:

7 den nye rejse for mennesker med kræft Kræftsygdom som følgesvend som om det at få kræft er at sammenligne med et vidunderligt tre ugers ophold tii udlandet det positive udsagn i rejsemetaforen er et bedrag og har intet med de udfordringer og den sorg det er at få kræft der er hele tidenbenspænd, når man får kræft en kræftpatient kan se sig selv omdannet til den kroniske patient Kilde: Professor i senfølger, Christoffer Johansen, dr. med. Og Ph.d, Onkologisk Klinik, Finsen Centeret, Rigshospitalet, Livet efter Kræft. Kræftens Bekæmpelse Forskning Center.

8 Flere kræftpatienter skal leve med senfølger Det forventes, at kræft stiger 35-60% over de næste 15 år Kræftpatienter overlever og lever længere med sygdommen Befolkningen bliver ældre Nye behandlinger Det vil betyde, at flere kræftpatienter skal leve med senfølger

9 Primære årsagertilsenfølger Kirurgi, øget risiko for at nervebaner, bindevæv og muskulatur bliver beskadiget. Arvævsdannelse Kemobehandlinger med øget risiko for inflammation og nedsat immunsystem, samt at kemoen bombarderer centralnervesystemet med impulser, som kan medføre, at nervesystemet bliver omkodet og reagerer hurtigere på impulser udefra. Strålebehandling med øget risiko for skader på nerver og væv, fx celler i tarmvæg, som erstattes af arvæv (peristaltik, slimproduktion og optagelse af næringsstoffer nedsat) Medicinsk behandling med hormon-behandling/antihormonbehandling Kræftdiagnose som følgesvend

10 Årsager til senfølger Genetik (eksisterende genfejl i stamcellerne kan fx være årsag til terapi-relateret leukæmi). Komorbiditet-med tidligere hjertekarsygdomme inden kræftdiagnosen stiger risikoen med 16% for belastning i hjertet (som en senfølge) Tidligere håndtering af livet Alder Socioøkonomiske forhold Uddannelse på cancer.dk den 24. september 2017: Kun højtuddannede leukæmipatienter har gavn af behandlingsfremskridt Bor alene

11 Hvor mange får senfølger efter kræft? kræftpatienter til rehabilitering på Dallund 96 pct. havde senfølger efter deres kræftbehandling 60 pct. af dem havde indgribende senfølger Nye data kommer fra Kræftens Bekæmpelse i efteråret 2017 med deltagende patienter, som skal følges i 2 år.

12 Ved patienterne nok om senfølger? Kræftpatienter giver udtryk for: at de ikke er tilstrækkeligt informeret om senfølger Kun 17 pct. oplevede at have fået information om senfølger, selv om 90 pct. havde et ønske om det Kilde: Barometerundersøgelse II: Kræftpatienters oplevelse med sundhedsvæsenet gennem udredning og behandling. Kræftens Bekæmpelse, 2011

13 Jeres senfølger varierer i hyppighed og sværhedsgrad Patienterne har behov for en livslangindsats i form af forebyggelse, diagnostik og behandling af senfølger. Se: (opfølgningsprogram for lymfeknudekræft og CLL, side 19) Specialiserede senfølgeklinikker anbefales

14 Budskab DU SKAL VÆRE INFORMERET OM SENFØLGER; SÅ DU RETTIDIGT KAN REAGERE PÅ DEM-SÅ DU KAN FÅ PROFESSIONEL HJÆLP OG HJÆLP TIL, HVAD DU SELV KAN GØRE AT ERKENDE EGNE SENFØLGER ER EN LANG PROCES

15 Hvem har ansvar for udredning og behandling for senfølger? Speciallæge Senfølgeklinikker Onkologen/k irurgen Egen læge 30 % 70 % Kommune/sund hedscenter En database vil give mere nøjagtige tal % = Engelske estimater, Forløbsprogram for Rehabilitering og Palliation 2012, SST (s. 7,29) Antal patienter = Sundhedsstyrelsens tal 15

16 De nye opfølgningsprogrammer Alle kræftpatienter skal have udført en behovsvurdering i starten af behandlingsforløbet og fornyet vurdering ved afslutning og ved ændringer i tilstanden. Ved behov foretages en uddybende udredning (fx senfølger) (vurderingen bør omfatte fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov, samt forventningsafstemning m patient og pårørende). I opfølgningsforløbet vil ansvaret for behandling ofte være mellem sygehus og praktiserende læge, således at ansvaret for patientens andre sygdomme ofte vil ligge hos praktiserende læge, mens ansvaret for behandling af senfølger kan være delt, men ofte ligge i sygehuset. Kilde: Opfølgningsprogram

17 De nye opfølgningsprogrammer De nye opfølgningsprogrammer går væk fra rutinemæssige kontroller og sætter fokus på patientens individuelle behov Se dit opfølgningsprogram: google sundhedsstyrelsen og de nye opfølgningsprogrammer, se nederst kræftdiagnoserne og klik på den kræftsygdom, du er behandlet for FORDI scanninger og blodprøver med faste intervaller (rutinemæssige kontroller), er der ikke evidens for. De forlænger ikke overlevelsen (Passer vist ikke i forhold til jeres kræftdiagnoser) overlevelsen er blevet bedre og det sætter stigende fokus på at hjælpe patienten med de gener og behov, de har efter den primære kræftbehandling opfølgningen fremover bliver mere tilpasset den enkeltes behov

18 Hvad skal du være opmærksom på Er du informeret om eventuelle senfølger? Hvad skal du være opmærksom på? Hvor kan du hente hjælp? Hvad findes af viden? Gode erfaringer og gode råd? Og hvad kan du selv gøre?

19 Kræftrelateret træthed Det er meget hårdt at opretholde en tålelig hverdag, da jeg er frygtelig træt hele tiden. Er pt. ikke smertedækket ordenligt. På grund af trætheden og mine smerter må jeg aflyse aftaler. Mine senfølger sætter så mange begrænsninger for mig, hvor jeg føler social isolation Kilde: Helt op til 80% af kræftpatienter har søvnproblemer, hvilket svarer til 2/3 mere end den generelle befolkning Cancer-Related Fatigue koncentrationsbesvær, ængstelse, nedsat udholdenhed, søvnforstyrrelser, øget fysisk ubehag, øget følsomhed over for sanseindtryk. Sammenhæng til smerter, depression, og nedsat evne til at fastholde arbejdet og trækker sig langsomt fra socialt arbejde med andre. Pludselig tab af energi og udmattelse, som ikke lindres ved søvn eller hvile

20 Kræftrelateret træthed At få en kræftdiagnose er lig med stress belastning proinflammatoriske cytokiner stresshormon aktiveres naturligt at holde sig vågen I beredskab nødvendigt at være vågen- kronisk niveau udvikles- smerter og depression øges svagere immunsystem Massiv og pludselig indsættende fysisk, emotionel og kognitiv træthed Trætheden er uforholdsvis i forhold til anstrengelsesniveauetog reduceres ikke af hvile og skal ikke forveksles med den træthed, som almindeligvis følger et stykke tid efter en kræftbehandling Koncentrationsbesvær, dårlig korttidshukommelse, nedsat udholdenhed, søvnforstyrrelser

21 Kræftrelateret træthed Søvnproblemerne har negativ indvirkning på inflammatoriske markører, som kan øge risikoen for tilstødende sygdomme, tilbagefald af kræft og tidligere død Er overset underdiagnostiseret -og er underbehandlet Der findes måleredskaber, hvorved graden af træthed kan vurderes ved FACIT-Fatigue Større viden om influerende faktorer på søvnen er i spil. I dag ved vi, at der er en sammenhæng mellem trætheden og kroppens immunsystem ved inflammatoriske markører Kræftrelateret træthed er for mange kræftpatienter ødelæggende for at vende tilbage til en normal hverdag eller til et normalt arbejdsliv. Følsomhed overfor smerter, stress og mere angst opleves Kilde: Savard J, Morison CM. Insomnia in the context of cancer: a review of a neglected problem. J Clin Oncol Feb; 19(3):

22 Kræftrelateret træthed Kræftrelateret træthed i follow-up 10 år efter hos patienter med Hodgkin Lymfekræft Mest udtalt hos kvinder under 65 år, single, lav uddannelse og behandlet med kemoterapi, samt en eller flere andre sygdomme Kilde: Heutte N. et al. Quality of life after succesful tratment of early stage Hodgkins lymphoma: 10- year follow-up of the EORTC-GELA H8 randomised controlled trial. Lancet Oncol 2009, 10(12): Depression og smerter udløser søvnproblemer Kilde: Mitchel AJ et al. Prevalence of depression, anxiety, and adjustment disorder in oncological, haematological and palliative care settings. A meta-analysis of 94 interview-based studies. Lancet Oncol. 2011;12:

23 Fysisk aktivitet hos knoglemarvstransplaterede hjælper på træthed og depression Der er evidens for, at fysisk aktivitet/træning hjælper knoglemarvstransplaterede patienter til at reducere træthed og depression, og forbedre patienternes sundhedsrelaterede livskvalitet, samt øger selvværdsfølelsen og nedsætter indlæggelsesdage og genindlæggelser Men ingenstudier har vist, at fysisk aktivitet hjælper på bivirkningerne/senfølgerne (det skal nok komme ved den stigende forskning på området) Der er meget lidt viden om, hvorvidt fysisk træninghar indflydelse på overlevelse (knoglemarvstransplaterede). Kilder: Jarden M.A. Systematic Review of Nonpharmacological Exercise- Based Rehabilitative Interventions in Adult Undergoing Allogeneic Hematopoietic Stem Cell Transplantation. In: Demirer T, editor. New advances in Stem Cell Transplantation. I ed.rijeka, Croatia: InTech; p

24 Kræftrelateret træthed- hvad kan du selv gøre? Undgå stimuli før sengetid (soveværelset er kun til søvn og sex) Kun 15 minutters lur inden kl 14 Søvndagbog i 2 uger man kan også sove for meget find en balance Tilpasset fysisk træning, dvs moderat-fx yoga hatha Aktivitetsplanlægning, så du bliver træt Yoga /mindfulness /senfoelger

25 Muskel- og ledsmerter Muskel- og ledsmerter er meget almindeligt under og efter kemoterapi og for nogle er smerterne vedvarende, som senfølger Der er tale om et clustre af symptomer, der kan begynde uger og måneder efter behandlingen med smerter i led, muskelsmerter, morgenstivhed og hævelse af led i hænder og knæ uden tegn på gigt Især endokrin terapi med Tamoxifen og i særlig grad aromatasehæmmere rapporteres at være associeret med fibromyalgi- lignende symptomer og forværring af allerede eksisterende gigt eller fremkaldelse af gigt gennem sin anti- østrogene virkning Kilde: Miller KD, Triano LR. Medical issues in cancer survivors. A review. Cancer J. 2008;14(6): Kilde: Stan D. Et al. Breast cancer survivorship issues. Hematology/oncology clinics og North America. 2013;27(4):

26 Muskel- og ledsmerter For overlevere, der har modtaget stamcelletransplantation, rapporteres, at op til 70% op til 5 år efter transplantationen oplever Muskelsvaghed Kramper Særligt overlevere efter Hodkin Lymfom, der har modtaget stråleterapi på store dele af overkroppen, rapporteres at have neuromuskulære og andre gener i bevægeapparatet, skuldersmerter og halsproblemer Kilder: Syrjala KL el al. Dilivering care to long- term adult survivors og hæmatopoietic cell transplantation. J Clin Oncol. 2012;30(30): Stubblefield MD. Radiation fibrosis syndrome: neuromuscular and musculoskeletal complications in cancer survivors: PM & R: The journal of injury, function, and rehabilitation. 2011;3(11):

27 Angst for tilbagefald Kommer til udtryk som vedvarende bekymringer, som forhindrer personen i at leve det liv, som han eller hun havde drømt om at opnå efter raskmelding. De professionelle er generelt i stand til at identificere personer med høj grad angst for tilbagefald. Disse personer bliver sjældent henvisttil relevant psykologisk behandling. Netværksgrupper erfaringsudveksling- har god effekt Kilde: Lebel S. et al. From normal response to clinical problem: definition and clinical features og fear of cancer recurrence: Support Care Cancer 2016 May 12.

28 Angst for tilbagefald hos patienter med aggressiv lymfekræft Angst for tilbagefald er undersøgt hos patienter med aggressiv lymfekræft, gennemsnit 4,9 år efter Det har heller ingen betydning om, hvor længe efter diagnosen angsten er lige stor Kilde: Thomsom C.A. et al. Surveillance CT scans are a resource of anxiety and fear of recurrence in long- term lymphoma survivors. Ann Oncol (2010) 21 (11):

29 Angst for tilbagefald Beskrives som en af de mest gennem-gribende senfølger. Som kan forhindre patienten i at sætte mere langsigtede mål for livet og at have oplevelsen af god livskvalitet Kilde: Meyerowits et al. The psychological and emotional fallout of cancer and its tratment. Cancer J 2008; 14(6): % af patienter med fx. tarmkræft har rapporteret signifikant niveau af frygt for tilbagefald Kilde: Bulow et al. Conquer fear: protocol of a randomised controlled trial of a psychological intervention to reduce fear of cancer recurrence. BMC Cancer, 2013 Apr 23:201 (gennemsnit for kræftpatienter 72% (Australian guidelines). Tabu-område -vi har svært ved at verbalisere vores angst for tilbagefald -vi skåner os selv og vores pårørende -de sundhedsprofessionelle skaber ikke dialog omkring patienters angst for tilbagefald, -de sundhedsprofessionelle spørger ikke ind til vores tanker og frygt Kilde:Jefford et al. Survivorship issues following treatment completion-results from fokus group with Australian cancer survivors and health professionals. J Cancer Surviv 2008;2:20-32.

30 Angst for tilbagefald Angst for tilbagefald hænger sammen med Alder (højere grad af angst for yngre patienter) Kræftoverlevere, som har træthed, smerter og ændring af kropsbilledet oplever højere grad af angst for tilbagefald Kilder: Brown MR. Pain in cancer survivors. British Journal of Pain. 2014; 8(4): Recommendations for the identification and management of fear of cancer recurrence in adult cancer survivors, June A clinical practice guideline developed by cancer Australia. Incorporates published evidence to May 2012.

31 Seksuelle problemer Ingen på onkologisk afdeling eller min praktiserende læge informerede mig om, hvilke seksuelle problemer, der kan opstå efter behandlingerne. Jeg troede, at det med tiden ville blive bedre med min lyst og evne nu er der gået lang tid. Jeg tror ikke, at det kommer til at fungere igen Kilde: Op mod 50% af kræftpatienter får seksuelle senfølger. Kilde: Bruhn M. : Kræft, Senfølger og Rehabilitering kapitel 27, red. Christoffer Johansen Spændvidden beskrives fra 20-80% som manglende lyst, rejsningsproblemer, ejakulationsproblemer, tørhed og svie i skeden, smerter ved samleje og angst for intimitet. Et tabuområde hos kræftpatienter, pårørende og sundhedspersonale Kilde: Bower JE, Ganz PA, Desmond KA, Rowland JH, Meyrowitz BE, Belin TR. Fatigue in Breast Survivors: occurrence, correlates, and impact on quality of life. J. Colin. Oncol, 2000:18(4):743-5.

32 Seksuelle problemer Studier viser, at seksuelle problemer sjældendt bliver drøftet mellem patient og sundhedspersonale Mere end hver tredie kræftpatient oplever, at de har haft behov for hjælp til at håndtere seksuelle problemer: 62% af de, der har haft behov for hjælp, svarer, at de ikke får den relevante hjælp Kilde: Kræftens Bekæmpels 2013: Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og I efterforløbet. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Mange influerende forhold påvirker: Eget syn på krop og sjæl, vaskulære problemer, beskadigede nerver, stråler, kemo, body image, træthed (libido), nedsat lubrikation, tørre slimhinder, vaginal infection, adherencer, inkontinens, angst, smerter, komorbiditet Der er evidens for sammenhæng mellem nedsat libido og depression hos kvinder med brystkræft Kilde: American Cancer Society/American Soiety of Clinical Omcology Breast Cancer Survivorship Care Guideline. Carolyn D. Runowics et al. ACS/ASCO Breast Cancer Survivorship Guideline.

33 Sekuelle problemer manglende libido hos 23%- 64% tørre slimhinder 20%- 48% smerterved samleje 35%- 38% kvinder, som har fået kemobehandling har større problemer sammenlignet med de kvinder som har fået strålebehandling især aromatase hæmmere giver vaginal tørhed og smerter ved samleje Kilde: American Cancer Society/American Society of Clinical Omcology Breast Cancer Survivorship Care Guideline. Carolyn D. Runowics et al. ACS/ASCO Breast Cancer Survivorship Guideline. Ingen lignende kilder inden for lymfekræftområdet! vaginalgel- mod- t%c3%b8rhed- i- skeden.html?gclid=cl- xhrcg88scfanocgodp Replens for de tørre slimhinder og opbygger slimhinden

34 Hjælp til tørre slimhinder hos kvinder Tal med din læge om en lokal hormonbehandling med Vagifem 10 mikrogram vaginaltabletter, som er receptpligtige Suppler med: Replens Vaginelgel (bestilles på apotek- men google køb af replens og bestille på internettet (billigere dér) I starten 2xugen, derefter 1x om ugen (genopbygger slimhinder I vagina) Ind i mellem kan du forsøge Repadina vagitorier, som er håndkøb. Fx en gang om ugen En glidecreme, som mange er glade for er: LubraSilk google lubrasilk har også en langtidsvirkning Du kan prøve dig frem til, hvad der passer dig bedst

35 Hukommelses- og koncentrationsbesvær Jeg kan ikke længere koncentrere mig om mit arbejde. Jeg er bange for at blive fyret. Hjemme kan jeg ikke huske at lave mad Kilde: Forekommer hos 25 80% af patienter, som får kemoterapi (75% for brystkræft) Andre årsager: anæstesi, hormonbehandling, det at få diagnosen, ældre og genetiske faktorer Kilde: American Cancer Society/American Soiety of Clinical Omcology Breast Cancer Survivorship Care Guideline. Carolyn D. Runowics et al. ACS/ASCO Breast Cancer Survivorship Guideline. kemohjerne er vist ved psykologisk test og PET scanning 20-30% har symptomer i 5-10 år efter og må betragtes som kroniske kognitive dysfunktioner (35% for brystkræft) Kilde: American Cancer Society/American Soiety of Clinical Omcology Breast Cancer Survivorship Care Guideline. Carolyn D. Runowics et al. ACS/ASCO Breast Cancer Survivorship Guideline. Problemer med korttidshukommelsen, det tager længere tid at udføre rutineopgaver, svært ved verbal hukommelse fx at huske en samtale, svært ved at lære nyt og følelsen af mental tåge er dokumenteret i Silverman. Kilde: Silverman DH et al: Altered front cortical, cerebellar, and basal ganglia activity in adjuvant-treated breast cancer survivors 5-10 years after chemotherapy. Breast Cancer research and Treatment 2007;103(3):

36 Hukommelses- og koncentrationsbesvær Den kræftrelaterede træthed er undersøgt hos patienter med aggressiv non- Hodkin lymphoma 2-5 år efter diagnosen: Der er signifikant træthed hos deltagerne, som var yngre end 50 år, ugifte, og hos de patienter som oplever største sygdomsbyrde Kilde: Jensen el al. Health- related quality of life among survivors of aggressive non- Hodgkin lymphoma. Cancer, 2013 Feb 1; 119(3): Der mangler evidens på området for lymfekræft hos voksne og cognitive dysfunktioner

37 Hukommelses- og koncentrationsbesvær Dokumenteret viden fra 2014 ved kolorektalkræft: Afsluttet kemo 56% havde kognitive dysfunktioner 6 mdr efter kemo 33% havde kognitive dysfunktioner Livskvalitet, angst, depression, træthed og hgb% havde ikke indflydelse på resultaterne af de kognitive test. Kilde: Cruzado et al. Longitudinal study of cognitive dysfunctions induced by afjuvant chemotherapy in colon cancer patients. Support Care Cancer, 2014 Jul;22(7): Nyere undersøgelse viser, at incidensen (hyppigheden) af kognitiv dysfunktion er tre til fire gange højere hos CRC patienter sammenlignet med kontrolgruppe (medianalder 59 år- og kvinder har højere rate end mænd Kilde: Vardy J. et al Cognitive function and fatigue after diagnosis og colorectal cancer. Ann Oncol 2014 Dec;25(12):

38 Hukommelses- og koncentrationsbesvær Gode råd I hvilke situationer erproblemet udtalt at forebygge Kommunikere vanskelighederne til andre Brug kalender og de gule sedler Ryd op og lav systemer Gør kun en ting af gangen Tal højt med dig selv Brug kamera fx hvor parkerede du mv. Få styr på søvnen Få styr på humøret Fysisk aktivitet Dyrk en hobby Kilde: Cand.psych, PhD, Ali Amidi, Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Univeristet

39 Depression Vi er sårbare. Bare nogle kloge mennesker kunne fortælle mig, om det bliver værre eller bedre og i givet fald, hvornår; jeg er trist, træt og magter ikke det samme før før. Klare meldinger om senfølger efterlyses Kilde: Ingen kilder fundet på lymphoma and depression! Mellem hver 3. og 4. kræftpatient udvikler angst og tristhed Hver 5. kræftpatient får en behandlingskrævende depression Kræftpatienter med brystkræft er op til 10 år efter, at diagnosen er stillet, i risiko for at udvikle en behandlingskrævende depression (højest risiko v/ komorbiditet, og over 70 år) Kilde: Mitchell AJ, Chan M, Bhatti H, Halton M, Grassi L, Johansen C, Meader N. Prevalence of depression, anxiety, and adjustment disorder in oncological, haematological, and palliative-care settings: a meta-analysis of 94 interview-based studies. The Lancet Oncology 2011;12, Issue 2: Kilde: Suppli NP. Increased risk for depression after breast cancer: a nationwidepopulation.based cohort study of associated factors in Denmark. J Clin Oncol 2014, Dec 1;32(34):

40 Depression Partnere til brystkræftpatienter har 40% relativ risiko for at udvikle depression Kilde: Nakaua K.S. et al. Increased Risk of Severe Dpression in Male Partners pf Women With Breast Cancer. Cancer, December 1, Risiko for depression brystkræftkvinder: yngre kvinder tidl psykisk sårbarhed eller psykiatrisk diagnose lav indtægt Arbejdsløshed Kilde: Ewerz M, Jensen AB. Late effects of breast cancer treatment and potentials for rehabilitation. Acta Oncol. 2011:50:

41 Neurogene smerter neuropatiske symptomer Det estimeres, at omkring 38% af patienter, der behandles med kombinationsbehandlinger, oplever perifer neuropati (især vinca alkaloider, platiner eller taxaner) Kilde: Hersman DL et al. Prevention and management of chemotherapy-induced peripheral neuropathy in survivors of adult cancers: American Society og Clinical Oncology clinical practice guideline. J Clin Oncol. 2014;(18): Symptomerne udvikler sig typisk i hænder, fødder, i mundområdet og i tarmen. Der kan være tale om muskel- og ledsans forstyrrelser Brændende, svidende og stikkende smerter, smerter ved berøring eller smerter fx når sko skal tages på, svært ved at knappe, problemer med finmotorikken gangforstyrrelse, dårlig balance, nedsat muskelkoordinering. Kræver specialistbehandling på fx smerteklinik Kilde: Strategisk oplæg om senfølger, April 2017, Dokumentation og Udvikling i Kræftens bekæmpelse v/susanne Diez, Rikke Helsted og Marianne Nord. In press

42 Neurogene smerter Har meget smerter i muskler og led og må derfor spise morfin flere gange om dagen bare for at have det tåleligt. Der er fra egen læges side prøvet med Gabapentin uden effekt. Onkologerne negligerer mine problemer. Jeg føler, at der begået overgreb mod min krop. Lægerne siger, at jeg skal være glad for at være i live. Jeg er nu indstillet på, at mine smerter er kroniske Kilde: Mindre undersøgelser har undersøgt neuropati hos kolorectal behandlede patienter 2 år efter, hvor 24% har brændende, stikkende og jagende smerter Kilde: Padman et al. Late effects of oxaliplatin-induced peripheral neuropathy (LEON)-cross-sectional cohort study of patient with colorectal cancer surviving at least 2 years. Support Care Cancer 2014 Sep 16.

43 Neurogene smerter Når der er tale om senfølger, er de neurogene smerter, nerveskader, af kronisk karakter med meget høj grad af smerteintensitet. Kilde: Farrar JT, Polomono RC. Pain and neuropathy in cancer survivors: Surgery, radiation, and Chemotherapy can cause pain; research could improve its detection and treatment. American Journal of Nursing 2006; 106: Det er velkendt, at smerterne forværres ved angst for tilbagefald, overbelastning af kroppen ved fx. havearbejde og ferie, som giver de såkaldte eftersensationer. Der er erfaring for, at patienter med neurogene smerter skal have en specialiseret, aktivitetsbaseret og skånsom genoptræning. Kilde:Google: Peripheral Neuropathy and Patient Education and MD Anderson: retningslinje, som kan hjælpe dig

44 Du skal være opmærksom på Kronisk træthed Kroniske smerter fx neurogene sm eller fx lymfødem Kognitive dysfunktioner Muskel- og ledsmerter og nedsat muskelstyrke Hjerte- og vejrtrækningsproblemer Stigende træthed og søvnløshed Tilbagevendende svamp Seksuelle dysfunktioner Psykisk kaos hos både patient og pårørende Depression hos både patient og pårørende (beh.krævende) Angst Langt sygefravær varige offentlige ydelser Lavt selvværd og identitetstab Kan ikke længere klare almindelig dagligdag eller et arbejde Social isolation Økonomisk udhuling

45 Tak Hjælp andre patienter og dig selv ved at sende din patienthistorie til foreningens hjemmeside Ønsker du at støtte Senfølgerforeningen koster medlemsskab 100 kr årligt

Senfølger. Myelomatose og Senfølger. 28. februar v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen V/Anne Bajda Bestyrelsesmedlem

Senfølger. Myelomatose og Senfølger. 28. februar v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen V/Anne Bajda Bestyrelsesmedlem Senfølger v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen V/Anne Bajda Bestyrelsesmedlem Myelomatose og Senfølger 28. februar 2018 Senfølgerforeningens arbejde Vi Vi Vi Vi indsamler viden formidler

Læs mere

Hvad er senfølger? - Forening for kræftbehandlede med senfølger. v. Marianne Nord

Hvad er senfølger? - Forening for kræftbehandlede med senfølger. v. Marianne Nord Hvad er senfølger? - Forening for kræftbehandlede med senfølger v. Marianne Nord Hvad er senfølger / late effects? Der eksisterer ikke en vedtaget dansk definition på senfølger Ved senfølger forstås sædvanligvis

Læs mere

Senfølger. de hyppigste senfølger Ringkøbing-Tarm. sygeplejerske, cand.scient.soc.

Senfølger. de hyppigste senfølger Ringkøbing-Tarm. sygeplejerske, cand.scient.soc. Senfølger de hyppigste senfølger 2018 Ringkøbing-Tarm v/marianne Nord Hansen Esther Zoe formand for Senfølgerforeningen bestyrelsesmedlem sygeplejerske, cand.scient.soc. telefonlinjen Senfølgerforeningens

Læs mere

Hvilke senfølger oplever brystkræftmedlemmerne?

Hvilke senfølger oplever brystkræftmedlemmerne? Hvilke senfølger oplever brystkræftmedlemmerne? Seminar om senfølger den 8.-9. april 2016 Marianne Nord Hansen, formand for Senfølgerforeningen Susanne Malchau Dietz, bestyrelsesmedlem i Senfølgerforeningen

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Senfølger. efter behandling af prostatakræft

Senfølger. efter behandling af prostatakræft Senfølger efter behandling af prostatakræft 6. november 2017, Brogården v/marianne Nord Hansen formand for Senfølgerforeningen sygeplejerske, cand.scient.soc. Senfølgerforeningens arbejde Vi Vi Vi Vi indsamler

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling Hovedbibliotek Bibliotek Birkerød

Senfølger efter kræftbehandling Hovedbibliotek Bibliotek Birkerød Senfølger efter kræftbehandling Hovedbibliotek Bibliotek Birkerød Den 19. marts 2019 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship and Late Effects Group Sygeplejerske,

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling

Senfølger efter kræftbehandling Senfølger efter kræftbehandling Den 2. oktober 2018 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship and Late Effects Group Sygeplejerske, cand.scient.soc. www.senfoelger.dk

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling

Senfølger efter kræftbehandling Senfølger efter kræftbehandling Den 23. oktober 2018, Bornholm Sygehus Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Dorthe Kann Hostrup Bestyrelsesmedlem i Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle

Læs mere

Senfølger efter kræft Holbæk den 18. september 2019

Senfølger efter kræft Holbæk den 18. september 2019 Senfølger efter kræft Holbæk den 18. september 2019 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Esther Zoe Telefonlinjen Tovholder for netværksgruppe Danish Cancer Survivorship and Late Effects

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling

Senfølger efter kræftbehandling Senfølger efter kræftbehandling Den 15. november 2018 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship and Late Effects Group Sygeplejerske, cand.scient.soc. Senfølgerforeningens

Læs mere

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag

Læs mere

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

Senfølger efter behandling for prostatakræft

Senfølger efter behandling for prostatakræft Senfølger efter behandling for prostatakræft Den 6. november 2018 Ved Marianne Nord Hansen Formand for Senfølgerforeningen Danish Cancer Survivorship and Late Effects Group Sygeplejerske, cand.scient.soc.

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Kemoterapi & hjernen

Kemoterapi & hjernen Kemoterapi & hjernen Ali Amidi Cand.Psych, Ph.D. stud. Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS) Aarhus Universitet & Aarhus Universitetshospital Program 1. Hjernen, kræft og kemoterapi Påvirkes

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Information om Testosteronbrist

Information om Testosteronbrist Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Gør noget få det godt til mennesker med kræft Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi

Læs mere

Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april Formandsberetning 2017

Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april Formandsberetning 2017 Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april 2018 Formandsberetning 2017 Året 2017 har været et uhyre vigtigt år på senfølgeområdet. For i dette år har anerkendelse af senfølger, forskning, senfølgeklinikker,

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Rehabilitering i forbindelse med kræft

Rehabilitering i forbindelse med kræft Rehabilitering i forbindelse med kræft Oplæg d. 27. oktober 2016 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger vil i de kommende år berøre

Læs mere

Krav og rammer for kræftrehabilitering

Krav og rammer for kræftrehabilitering Krav og rammer for kræftrehabilitering Kliniske erfaringer om rehabiliteringsbehov hos kvinder behandlet for brystkræft. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 1 Agenda Krav

Læs mere

Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten skal have diagnosen myelomatose. Patienten skal have et

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet

Læs mere

Helbredt - men ikke rask Strategisk oplæg om voksne kræftpatienters senfølger

Helbredt - men ikke rask Strategisk oplæg om voksne kræftpatienters senfølger Kræftens Bekæmpelse Helbredt - men ikke rask Strategisk oplæg om voksne kræftpatienters senfølger Senfølgerforeningen og Kræftens Bekæmpelse Januar 2018 Det strategiske oplæg er udarbejdet af Patientstøtte

Læs mere

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:

Læs mere

Følger efter kræft og kræftbehandling

Følger efter kræft og kræftbehandling Brønderslev 4.maj 2017 Følger efter kræft og kræftbehandling» Læge Mogens Munch Nielsen» Kræftens Bekæmpelse Kræftlinjen 80 30 10 30 Oplæg Kort om Kræftens Bekæmpelse Kort om kræft og kræftbehandlinger

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation

Læs mere

Veje til at mestre langvarige smerter

Veje til at mestre langvarige smerter Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Projekt om udvikling og afprøvning af modeller til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i onkologisk klinik

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse

Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse Program for de næste 40 minutter Hvad gør vi, når en medarbejder får kræft? Hvad kan/må vi gøre? Hvad gør vi efter endt behandling?

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats

Læs mere

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM DBCG Adjuverende endokrin terapi Ann Knoop 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Endokrin behandling i DBCG Program Præ Menopause status 77 0 0 Post 82 0 TAM 1 år 89 0 TAM 1-5 år 99 og 01 TAM 5 år TAM 5 år 04

Læs mere

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp Den specifikke sygepleje til patienter med brystkræft. Den specialiserede sygeplejerske skal såvel i den kirurgiske som i den onkologiske del af behandlingsforløbet, herunder stråleterapi, varetage opgaver,

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

guide SÅDAN KOMMER DU DIG EFTER KRÆFTSYGDOM Stor guide Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SÅDAN KOMMER DU DIG EFTER KRÆFTSYGDOM Stor guide Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Januar 2015 Stor guide SÅDAN KOMMER DU DIG EFTER KRÆFTSYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 At gennemgå et kræftforløb er en stor belastning både fysisk og psykisk, og

Læs mere

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Spørgeskema. En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft. Foto: Colourbox

Spørgeskema. En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft. Foto: Colourbox Spørgeskema En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft Foto: Colourbox Tak, fordi du tager dig tid til at besvare skemaet Sådan udfylder du skemaet: Hvis du går i stå ved enkelte

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere