AUGUST 2017 ROSKILDE KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 668 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 FOR JYLLINGE NORDMARK

Transkript

1 AUGUST 2017 ROSKILDE KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 668 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 FOR JYLLINGE NORDMARK

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk AUGUST 2017 ROSKILDE KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 668 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 FOR JYLLINGE NORDMARK PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2017 LOJO LLKR LOJO

4

5 MILJØRAPPORT 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Ikke-teknisk resume Planmæssige ændringer Miljøvurdering Afbødende foranstaltninger Overvågning 12 3 Baggrund 13 4 Miljøvurdering Klimatilpasning Natura Natur (flora og fauna) og beskyttede naturtyper ( 3) Landskab 35 5 Referencer 41 Bilag 1 - Scopingskema 43 Bilag 2 - Scopingnotat 45

6

7 MILJØRAPPORT 7 1 Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 448 af 10/05/2017). Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet ved at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer. Miljøvurderingen omfatter Forslag til lokalplan 668 og kommuneplantillæg nr. 7 for Jyllinge Nordmark. De ændringer af det eksisterende plangrundlag, som foreslås, vurderes at kunne have væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor miljøvurderingen er foretaget. Med planforslagene er der gennemført en række ændringer af plangrundlaget som er konsekvensvurderet i forhold til naturinteresser, arealbindinger, miljømål mv. Formålet med planforslagene er at muliggøre klimasikring af bebyggelsen i Jyllinge Nordmark, herunder mulighed for etablering af fjorddige, sluseanlæg med fløjdige og ådige. Planforslagene er omfattet miljøvurderingslovens bilag 2: punkt 10 k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg. Planforslagene giver mulighed for at fjorddiget delvist anlægges inden for et Natura 2000 område, hvorfor der skal udarbejdes en miljøvurdering, hvis det medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern scopingproces i kommunen og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til 32, stk. 1. Miljørapporten er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Roskilde Kommune.

8 8 MILJØRAPPORT 2 Ikke-teknisk resume Miljøvurderingen omfatter Forslag til lokalplan 668 og kommuneplantillæg nr. 7 for Jyllinge Nordmark, og er gennemført efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Sammenfatningen i dette kapitel er et kortfattet resumé af miljørapportens efterfølgende kapitler vedrørende Klimasikring, Beskyttet natur og arter, Natur (flora og fauna), og Landskab. Med udgangspunkt i planforslagenes karakter og geografiske placering er der truffet afgørelse om, at der skal udarbejdes en miljøvurdering iht. lovens 8 stk. 1 nr. 1 og 2. Planforslagene i denne miljøvurdering vurderes at være omfattet af bilag 4, punkt 10 k) Kystanlæg, og der vurderes at være krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde. Forud for udarbejdelsen af miljørapporten for planer og programmer omfattet af 8, stk. 1, foretages en afgrænsning af miljørapportens indhold. Afgrænsningen af miljøvurderingen af planforslagene er gennemført i 2 trin: planmæssig scoping, der er en gennemgang af planens væsentligste ændringer i forhold til det gældende plangrundlag. miljømæssig scoping, hvor de planmæssige ændringer, der kan få væsentlige miljøkonsekvenser, er identificeret. I forbindelse med fastlæggelse af afgrænsningen af miljørapporten er der gennemført høring af berørte myndigheder i henhold til 32, stk Planmæssige ændringer Miljøvurderingen bygger på ændringerne i forhold til det gældende plangrundlag. Med planforslagene er der gennemført ændringer vedrørende klimatilpasning og bebyggelsesregulerende bestemmelser, samt forholdet til eksisterende naturinteresser i området. Som udgangspunkt for vurderingen er der gennemført en planmæssig scoping, hvor de planmæssige ændringer er identificeret.

9 MILJØRAPPORT Klimatilpasning Planforslagene giver mulighed for at anlægge diger langs med Roskilde Fjord og Værebro Å samt et højvandslukke med pumper ved åen. Der er fastsat bestemmelser for principiel placering og maksimale højder for fremtidige sikringsanlæg mod kyst- og å. Der gives mulighed for variationer i udformningen af anlæggene, og den endelige udformning af kystsikringsanlæg fastlægges først i forbindelse med detailprojekteringen af det samlede anlæg. Planforslagene fastlægger endvidere bestemmelser omkring mindste sokkelkote, øgede muligheder for terræntilpasning, reduktion af befæstede arealer, indretning af vejarealer til afstrømningsveje samt flere andre LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) f.eks. bassiner, grøfter, kanaler, grønne tage osv., der giver mulighed for at optimere løsninger i situationer med ekstreme regnhændelser Anvendelse og bebyggelse Jyllinge Nordmark er et fuldt udbygget område udelukkende med sommerhusog parcelhusbebyggelser. Planforslagene giver dog enkelte muligheder for at fortætte og etablere tæt-lav boliger samt for at indrette boliger i 7 ældre landejendomme, der er udpeget med kulturhistorisk bevaringsværdi. Dette giver mulighed en større boligmæssig variation i området. I planforslagene udpeges endvidere lokaliteter til indretning af samlingssted for bydelens beboere, udpegning af grønne områder, samt en præcisering af det rekreative stinet, så god tilgængelighed kan gå hånd i hånd med klimasikring - bl.a. i en beredeskabssituation - og naturbeskyttelse. Grundet ændrede regler i bygningsreglementet og et generelt ønske om at klimasikre fremtidigt byggeri åbner planforslagene mulighed for en øget bygningsog facadehøjde samt individuel mulighed for fastsættelse af mindste gulvkote afhængigt af, om udfordringen er oversvømmelse eller høj grundvandsstand. Der fastlægges endvidere et generelt forbud mod etablering af kælder i lokalplanområdet Natur Planområdet er omfattet af betydelige landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser, bl.a. grundet placering i Natura 2000 område (Roskilde Fjord), hvor der er udpeget habitatnatur, og helt tæt ved Værebro Å. I begge disse områder, samt inden for det bebyggede område, er der udpeget arealer med beskyttede naturtyper ( 3) Planlægningen har derfor bl.a. til formål at sikre, at de eksisterende naturkvaliteter beskyttes, fastholdes og styrkes, samt at de internationale beskyttelseshensyn varetages. Lokalplanen giver mulighed for, at særlig værdifuld natur påvirkes mindst muligt. Herudover stilles der skærpede krav til, at hegning kun må være i form af levende hegn samt bevarende bestemmelser for beplantning i området. Beplantning skal ske med stedstypiske arter.

10 10 MILJØRAPPORT 2.2 Miljøvurdering Resuméet nedenfor er en sammenfatning af de miljøkonsekvenser, der er beskrevet i miljørapportens kapitel 4 "Miljøvurdering" Klimatilpasning Området ved Jyllinge Nordmark er særligt udsat ift. klimaforandringer med øget vandstand og øget nedbør, dels pga. placeringen helt tæt ved Roskilde Fjord og Værebro Å, dels pga. høj grundvandsstand i området, som vanskeliggør nedsivning og øger den overfladiske afstrømning. Det primære formål med planlægningen er således at hindre oversvømmelse på uønskede arealer. Løsningen med fast dige langs med fjorden og åen vil sikre området mod stormflod ved havvandsspejlsstigning indtil Suppleret med øvrige klimatilpasningstiltag som mindste sokkelkote ved nybyggeri, øget terrænregulering, begrænset brug af befæstelse, indretning af afstrømningsveje, regnvandsbassiner, grønne tage osv. vil give en øget sikring af området mod oversvømmelser. Denne sikring vil foruden øget tryghed hos beboerne betyde en reduktion af skader på både privat og offentlig ejendom og dermed en gunstig virkning ift. ejendomspriser i området. Etablering af dige og sluseløsning ved Værebro Å vil ikke ændre åens vandføringsevne, bl.a. fordi der ved lukning vil ske overpumpning til fjorden. Løsningen vil ikke øge oversvømmelsesrisikoen i boligområdet Tangbjerg på modsatte side af åen i forhold til eksisterende forhold. Tilsvarende vil risikoen for understrømning af ådiget være minimal. Regnvand skal fremadrettet håndteres ved brug og nyindretning af veje, stier og parkeringspladser, som skal lede vandet til f.eks. grøft eller bassin. Herudover håndteres de øgede mængder regnvand med forskellige tiltag ift. fordampning og nedsivning. Alt i alt vurderes det, at de forskellige tiltag vil mindske risikoen for oversvømmelse ved større regnhændelser og skybrud. Desuden vil den bevidste håndtering af regnvand generelt skåne vandløb og øge kvaliteten af vandet i vandløbene Beskyttet natur og arter En del af fjorddiget vil blive placeret i kanten af Natura 2000 området 'Roskilde Fjord', der rummer internationale naturbeskyttelsesinteresser. Der er derfor gennemført en særlig vurdering af, om klimatilpasningsløsningerne i Jyllinge Nordmark vil kunne gøre væsentlig skade på de beskyttede naturtyper og arter. Det vurderes, at planerne og de fysiske anlæg ikke vil kunne udgøre en væsentlig påvirkning af de beskyttede arter i området. Kystsikringsanlæg placeres på et meget begrænset areal i kanten af Natura 2000 området arealet hvor diget kan anlægges er med udgangspunkt i konsekvensvurderingen reduceret ift. det oprindelige forslag. Det konkrete areal rummer ikke egnede levesteder for be-

11 MILJØRAPPORT 11 skyttede dyrearter, som derfor heller ikke vil blive væsentligt forstyrret ved daglig drift og brug af diget. Der vil ske en begrænset arealinddragelse af beskyttede habitatnaturtyper. Det vurderes, at omfanget af inddragelsen dels er meget begrænset og dels sker i en del af området, hvor naturtilstanden af habitatnaturtyperne ikke er god pga. påvirkning fra bebyggede naboarealerne og andre forhold Natur (flora og fauna) og beskyttede naturtyper ( 3) Kystsikringsanlæg planlægges delvist placeret på eller ved arealer, der er beskyttede iht. Naturbeskyttelsesloven ( 3). Det drejer sig bl.a. om strandenge og overdrev ved fjorden, selve Værebro Å samt mose, eng og søer i området, som potentielt kan blive påvirkede af den ændrede planlægning. Etablering af de forskellige klimasikringstiltag vurderes at have en gavnlig effekt på de beskyttede naturtyper. Færre oversvømmelser og aktiv naturpleje på bydelens rekreative arealer vil gøre det lettere at opretholde kvaliteten af den eksisterende natur. Herudover vil tiltag som mindre brug af befæstelse, flere levende hegn og flere vådområder og regnvandsløsninger med permanent vandspejl skabe basis for ny natur. Anlæg af jorddiger vil dog betyde, at arealer med beskyttede naturtyper inddrages. Bestemmelser omkring lokal nedsivning og begrænset afledning af regnvand til søer og vandløb vil have positiv effekt ift. at mindske udsving i vandstand og vandføring Landskab Planforslagene vil potentielt kunne påvirke forskellige landskabsinteresser herunder fredninger, strand- og å-beskyttelseslinjer og geologi - i området. Påvirkningen kan både være konkret fysisk samt visuel ift. kysten og landskabet generelt. Etableringen af bl.a. diger og sluseanlæg på tværs af åen vurderes at udgøre et meget begrænset indgreb i de to landskabsfredninger - Lønager Park i den nordvestlige del af planområdet og Lille Rørbæk umiddelbart nord for Værebro Å. Fredningsnævnet for Østsjælland har meddelt dispensation for anlæg af dige ved Lønager Park. En stor del af diget langs fjorden placeres inden for den 300 m strandbeskyttelseslinje. Diget placeres imidlertid så tæt på Jyllinge Nordmarks bebyggelse som muligt, hvorved påvirkningen af strandbeskyttelsen begrænses til et minimum. Tilsvarende vil en del af diget blive placeret inden for åbeskyttelseslinjen langs Værebro Å, men vil som fjorddiget komme til at ligge helt tæt ved den eksisterende bebyggelse. Herved minimeres påvirkningen af det beskyttede å- landskab.

12 12 MILJØRAPPORT Kystsikringsanlæg, dige langs åen og ændrede byggemuligheder mv. vurderes ikke at have en negativ indvirkning på kystlandskabet generelt set. Da der er tale om et permanent anlæg (jorddige og/eller mur) med en relativt ringe højde (maks. kote i +2,75 m) og en placering lige i kanten af det eksisterende boligområde vurderes disse ikke at udgøre en visuel påvirkning. Dette understreges også af udarbejdede visualiseringer. Tilsvarende vil eventuelt nybyggeri i området ikke afvige synligt fra eksisterende bebyggelse mht. højde og drøjde. Der vil fortsat være tale om et åbent, lavt og meget grønt boligområde. Det vurderes endvidere, at de geologiske bevaringsinteresser i kanten af området kun berøres i begrænset omfang med den påtænkte placering af kystsikringsanlæg. 2.3 Afbødende foranstaltninger Der foreslås ikke afbødende foranstaltninger, men planforslagenes realisering forudsættes understøttet af plejeplaner for eksisterende og ny natur, samt eventuelt udlæg af erstatningsbiotoper. Ændringer af vandløb og beskyttet natur kan alene ske efter konkret sagsbehandling efter den respektive sektorlovgivning 2.4 Overvågning Der foreslås overvågning af effekten af de forskellige klimatilpasningstiltag, herunder kapaciteten af dræn- og pumpesystem. Overvågning gennemføres af hensyn til sikring af vandmiljøernes generelle tilstand. Der anbefales endvidere overvågning af udviklingen af kvaliteten i områdets naturområder. Overvågning udgør en naturlig del af Naturplanerne, men kan også fastlægges i de lokale plejeplaner for ny natur.

13 MILJØRAPPORT 13 3 Baggrund Miljøvurderingen tager afsæt i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Miljøvurderingsloven LBK nr. 448 af 10/05/2017), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger, og opfylder de krav om miljøvurdering, som stilles til gennemførelse af planforslagene. I 2015 blev der offentliggjort og vedtaget lokalplan og kommuneplantillæg for det samme område. Planklagenævnet har i kendelse af 21. april 2017 ophævet Roskilde Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 612 og kommuneplantillæg 7 af den 25. november I samme kendelse er væsentligheds-, konsekvensog miljøvurderingerne fra henholdsvis juli 2014, marts og maj 2015 samt planforslagene af 17. juni 2015 ophævet. Afgørelsen betyder, at det samlede plangrundlag er ugyldigt, og at planprocessen skal gennemføres på ny. Roskilde Kommune har i forlængelser heraf udarbejdet forslag til lokalplan 668 og kommuneplantillæg nr. 7. Sideløbende hermed er der udarbejdet væsentligheds- og konsekvensvurdering for Natura 2000, samt nærværende miljørapport. 3.1 Eksisterende forhold Lokalplanen omfatter et areal på næsten 300 ha med det eksisterende boligområde ved Jyllinge Nordmark i den nordlige del af Roskilde Kommune. Området grænser mod vest til Roskilde Fjord og mod nord og øst til Værebro Å. Mod syd grænser området op til et stort åbent parkområde, der adskiller Jyllinge Nordmark fra selve Jyllinge By. Jyllinge Nordmark er et tidligere sommerhusområde, der er smukt beliggende i et bakket landskab med Roskilde Fjord mod vest og Værebro Å og ådalen mod nord. Langs fjorden ligger strandenge og Lønager Park, og på sydsiden af Værebro Å findes et mindre antal små jollehavne. Siden 1990 er området gradvist omdannet til helårsbeboelse, og i Jyllinge Nordmark er der pt. registeret cirka helårshuse og knap 240 sommerhuse.

14 14 MILJØRAPPORT Området bærer stadig præg af sommerhusområde med relativt store parceller, lav bebyggelse, høje træer og et markant grønt islæt. Inden for området findes også stadig enkelte spredte gårdbebyggelser, der vidner om områdets kulturhistorie som tidligere landbrugsareal. Jyllinge Nordmark har gentagne gange oplevet oversvømmelser. Dels under kraftig afstrømning, der har forårsaget oversvømmelser langs Råmosegrøftens sydlige del og Værebro Å, og dels ved stormflod, hvor vand fra Roskilde Fjord har oversvømmet lavtliggende arealer. Herudover ligger grundvandet flere steder meget højt, hvilket vanskeliggør naturlig nedsivning af regnvand. Da Jyllinge Nordmark samtidig ikke har et fælles afledningssystem for regnvand er der risiko for oversvømmelser ved kraftig eller vedvarende regn. 3.2 Planforslagets indhold og formål Områdets beliggenhed i tæt tilknytning til Roskilde Fjord og Værebro Å er medvirkende til at gøre området sårbart ift. klimaforandringer og stigende nedbørsmængder. I det gældende plangrundlag stilles der krav til, at byggeri skal placeres over kote 1,5 meter DVR90, så fremtidigt byggeri er bedre sikret mod oversvømmelser. Dette krav har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt med de seneste hændelser og kan derfor ikke stå alene, hvorfor der nu planlægges for yderligere klimasikringstiltag. Planforslagenes primære formål er at fremtidssikre bebyggelsen i Jyllinge Nordmark mod øget nedbør og stormflod. Hændelser, som vil tage til med klimaforandringer, der medfører flere storme, kraftigere regn og en gradvis stigende vandstand i fjorden. Planforslagene muliggør, at der kan etableres en lokal løsning med kystsikringsanlæg mod Roskilde Fjord og diger der sikrer mod oversvømmelser fra Værebro Å. Realisering af kystbeskyttelsesanlæg sker i regi af Kystbeskyttelsesloven. Den nærmere præcisering af anlæg sker således i regi af anden lovgivning. Kystbeskyttelsesloven indeholder regler for etablering af kystsikringsanlæg. Lokalplanforslaget indeholder derfor alene bestemmelser om principiel placering og maksimale højder for fremtidige sikringsanlæg mod kyst- og å. Lokalplanen giver mulighed for en kystbeskyttelsesløsning, som består af fjorddige og ådige langs Værebro Å s udmunding og et fløjdige på tværs af åen med sluseanlæg og pumper, samt et ådige på hele strækningen langs Værebro Å opstrøms til Poppelvej, jf. figur 3.1, der viser en principiel placering af de planlagte kystsikringsanlæg mod fjorden og dige mod åen. Med lokalplanen er der mulighed for, at kystsikringsanlæg kan placeres inden for en bufferzone, der fastlægger den maksimale udstrækning af anlæg mod kysten.

15 MILJØRAPPORT 15 Figur 3.1: Planlagt strækning med kystsikringsanlæg og ådige, samt højvandslukke (fløjdige) Forslag til lokalplan 668, Bilag 5. Inden for rammerne af planforslagene er der mulighed for at etablere forskellige alternative udformninger af kystsikringsanlæg. Den endelige udformning af diger og tilknyttede anlæg fastlægges først i forbindelse med detailprojekteringen af det samlede anlæg. Den på figur 3.1 viste placering af fjorddige og fløjdige (gul signatur) udgør den maksimale udstrækning af diget. Ådige kan som udgangspunkt placeres på arealet mellem Værebro Å og det bebyggede område, jf. byggelinje i figur 3.1. Lokalplanen giver mulighed for, at fjorddiget kan anlægges med topkote i op til +2,75 m DVR90. Ådige og fløjdige anlægges med topkote i op til +2,40 m DVR90. Det er denne maksimale udstrækning og højde på diget, som det er fastlagt i planforslagene, der vurderes i nærværende rapport. Der er ikke set nærmere på konkrete projektforslag, der kan etableres inden for de rammer der fastlægges i planforslagene.

16 16 MILJØRAPPORT Bredden på kystsikringsanlæg afhænger af terrænet og valg af konstruktionsmetode. Diger kan kombineres med anlæg til midlertidige beredskabsløsninger. Bagvandskanaler, pumper og andre tekniske anlæg kan anlægges i tilknytning til kystsikringsanlæg, når det vurderes nødvendigt for at undgå opstuvning af vand på inderside af diger. Generelt anbefales det at kystsikringsanlæg placeres så tilbagetrukket fra vandet som muligt, for at minimere påvirkning af natur- og miljøforhold samt terrænregulering og højde på anlæg. Planforslagene er således udarbejdet med henblik på at muliggøre forskellige klimatilpasningstiltag i området - herunder kystsikringsanlæg mod fjorden og diger mod åen men også supplerende løsninger ift. nedsivning og forsinkelse af regnvand. Planforslagene omfatter endvidere en generel opdatering af planbestemmelserne for området, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, udformning af veje, stier, opholdsarealer mv., herunder bestemmelser om, at veje og ubebyggede arealer og regulering af byggeri generelt skal medvirke til at sikre området mod uønskede oversvømmelser ved at håndtere afledningen af regn lokalt for at mindske risikoen for oversvømmelser i vejrsituationer med skybrud og kraftigt tøbrud, samt ved vedvarende regn, hvor jorden er vandmættet. 3.3 Forholdet til anden planlægning Inden for lokalplanområdet er en række andre planer relevante Fingerplan 2013 I statens Fingerplan 2017 er der udpeget en regional stiforbindelse gennem Jyllinge Nordmark via Lupinvej og videre over Værebro Å. Stien er allerede fungerende som en del af det regionale rekreative stinet og skal fastholdes i fremtidig planlægning Statslige naturplaner og vandområdeplaner Roskilde Fjord er udpeget som internationalt Natura 2000 område, hvor der skal tages særlige hensyn til strandengene, som er habitat for særlige plantearter. Udover strandengene er der en række andre beskyttede naturtyper - overdrev, eng, mose og Værebro Å - som primært er beliggende langs fjorden og i ådalen, men også et enkelt moseområde ved Råmosegrøftens sydlige del. Store dele af lokalplanområdet er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes. I den centrale del af er et mindre område udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Områdets nuværende anvendelse som boligområde ændres ikke, og planforslagenes bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse og funktioner er ikke i strid med grundvandsbeskyttelsen i området.

17 MILJØRAPPORT 17 Værebro Å er i Vandområdeplan og tilhørende basisanalyser målsat med god økologisk tilstand, hvilket er kravet til de fleste vandløb. Målsætningen er ikke opfyldt. Forløbet af Værebro Å fra udløbet i Roskilde Fjord til umiddelbart opstrøms Øvre Værebro er registreret som et blødbundsvandløb, og tilstanden er angivet som ukendt Kommuneplan 2016 for Roskilde Kommune I Kommuneplan 2016 er det prioriteret, at der i den videre udvikling af Jyllinge skal være fokus på at bevare og underbygge byens særlige kvaliteter og sammenhængen med den omgivende natur. Der er udpeget områder med naturinteresser langs Værebro Å og Roskilde Fjord. Disse områder er sammenfaldende med de statslige interesser for naturbeskyttelse. Store dele af Jyllinge Nordmark er udpeget som lavbundsområde, hvor de topografiske forhold kan udnyttes til at genskabe enge og vådområder. Dette er dog kun muligt få steder i det tætte boligområde. Jyllinge Nordmark indgår i handleplan for vand og klimatilpasning som et højt prioriteret indsatsområde, hvor der skal ske tiltag, der kan minimere risikoen for oversvømmelser. For at understøtte handleplanen skal de gældende lokalplaner for Jyllinge Nordmark erstattes af en samlet lokalplan for klimasikring, som i særlig grad tager højde for udfordringerne med vand i området. Det er på baggrund af kommunens strategi og handleplan, at der er udarbejdet retningslinjer og rammer for kystsikring og klimatilpasning i Kommuneplan Retningslinjen for prioritering af klimatilpasning skal sikre, at tiltag til at mindske oversvømmelsestruede arealer i byerne, kommer forud for mindre værdifulde arealer i det åbne land. Lokalplanområdet er omfattet af bestemmelser for rammeområderne 8.B.8 og, 8.BP.9. I rammeområde 8.B.8 indgår bestemmelser om fokus på klimatilpasset afledning af regnvand for at undgå oversvømmelser samt etablering af dige mod Værebro Å og Roskilde Fjord. I forbindelse med lokalplanen er udarbejdet tillæg nr. 7 til Kommuneplan Spildevandsplan I april 2016 er Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan : Regnvandsafledning i Jyllinge Nordmark vedtaget. Tillægget beskriver etablering af anlæg, hvis funktion er afhængig af andre projekter i forbindelse med klimasikring af Jyllinge Nordmark. Der planlægges for, at det for en del af Jyllinge Nordmark er nødvendigt med en fælles løsning til afledning af regnvandet, da grundejerne ikke kan løse problemerne individuelt. I den resterende del af Jyllinge Nordmark er det påvist at det ikke er nødvendigt med ny fælles regnvandskloakering, da de nuværende forhold ikke indebærer problemer for grundejerne - eller hvis det gør, så kan pro-

18 18 MILJØRAPPORT blemerne løses helt lokalt af grundejere og vejejerne, hvilket vurderes at være mest hensigtsmæssigt Gældende byplanvedtægter og lokalplaner En stor del af området er omfattet af lokalplan nr Boligområdet ved Jyllinge Nordmark vedtaget d. 24. juni 1998, der fastlægger anvendelsen til helårsbeboelse, men det er fortsat lovligt at benytte ejendomme i området som sommerbeboelse. Mindre dele af området er omfattet af lokalplan nr Ejendomme med erhvervsmulighed i Jyllinge Nordmark, vedtaget 13. januar 1999, der fastlægger områdets anvendelse til blandet bolig og erhverv, samt lokalplan 1.16 Beboelsesområde i Jyllinge og dele af lokalplan 1.20 Boligbebyggelse i Jyllinge nord. Med vedtagelse af lokalplan 668 ophæves de hidtil gældende lokalplaner for området VVM redegørelse Der er udarbejdet VVM redegørelse for "for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg" offentliggjort i juni Vurderinger i VVM redegørelsen omfatter alene projektet for kystsikring af Jyllinge Nordmark og er baseret på foreløbigt skitseprojekt fra Projektet Stormflodssikring af Jyllinge Nordmark beskriver i denne sammenhæng et relativt lille projekt i fysisk udbredelse, såvel som i højde. Det, der gør projektet særlig interessant i miljømæssige sammenhænge er, at det skal placeres i et område med følsom natur. Således ligger en del af projektområdet i et Natura 2000-område, samt i nationalt beskyttet natur med strandeng, overdrev og mose, og endelig er Værebro Å et nationalt beskyttet vandløb. Dette har betydet at der i december 2016 er udarbejdet et nyt skitseprojekt, som nu ligger til grund for planforslaget, og udarbejdelse af ny VVM tilladelse alternativet Der vurderes ingen hovedalternativer til planområdets udbygning. 0-alternativet karakteriseres ved den forventede udvikling, hvis området udbygges og sikres i henhold til det nuværende plangrundlag. Det vil sige med krav om, at bygninger skal etableres med sokkelkote i minimum 1,5 m og uden yderligere regulering af regnvandsafledning. Dog er der i forbindelse med planprocessen undersøgt forskellige alternative forslag til en regional løsning til sikring mod oversvømmelse af Inderfjorden (og Jyllinge Nordmark). Der er lagt vægt på fleksibilitet i løsningerne, således at en eventuel regional løsning ikke er rammesættende for det planlagte sikringsniveau, men en regio-

19 MILJØRAPPORT 19 nal løsning med højvandslukke over Roskilde Fjord kan supplere de lokale løsninger - også på længere sigt, når vandstanden i fjorden generelt stiger. Fælles for de regionale løsninger er, at de anbefales i kombination med mindre lokale løsninger fremfor enkeltstående lokale løsninger /Rambøll, 2014/. Såfremt en regional løsning kan realiseres, vil det planlagte sikringsniveau kunne opnås med fast dige mod fjorden med topkote i +2,20 DVR Afgrænsning af miljøvurdering (scoping) I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Miljøvurderingsloven LBK nr. 448 af 10/05/2017) skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der tilvejebringes planer inden for fysisk planlægning, hvis planerne fastlægger rammer for anlægstilladelser for projekter omfattet af lovens bilag 1 eller 2, eller hvis planerne påvirker internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Endelig er planer eller programmer eller projekter, der må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet i øvrigt, ligeledes omfattet af kravet om miljøvurdering. Planforslagene i denne miljøvurdering vurderes at være omfattet af bilag 2, punkt 10k - Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg. Da det vurderes, at der i det aktuelle tilfælde ikke er tale om mindre ændringer af plangrundlaget eller mindre miljøpåvirkninger, jf. 8 stk. 2, skal der udføres miljøvurdering. De ændringer af det eksisterende plangrundlag, som foreslås, vurderes at kunne have væsentlig indvirkning på miljøet, og Roskilde Kommune har derfor truffet afgørelse om at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Der skal forud for udarbejdelsen af miljørapporten for planer og programmer, omfattet af lovens 8, stk. 1, foretages en afgrænsning af miljørapportens indhold. Der er gennemført en emnemæssig afgrænsning (scoping), der fastlægger følgende emner, som miljøvurderingen skal omfatte: Klimatilpasning (kystsikring, overfladevand og regnvandshåndtering) Overfladevand (påvirkning af hav, vandløb og vådområder) Regnvandshåndtering Beskyttet natur i form af Natura 2000 områder og truede arter (Bilag IV arter), Flora og fauna, inkl. beskyttede naturtyper ( 3) og lavbundsarealer Fredede arealer Bygge- og beskyttelseslinjer Landskabelige værdier og kystnærhedszonen

20 20 MILJØRAPPORT Høring af berørte myndigheder Med henblik på den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har resultatet af scopingen været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer, der kan være berørt af planforslagene, og som derved har mulighed for at kommentere afgrænsningen eller bidrage med oplysninger, der kan indgå i miljøvurderingen. Høring af berørte myndigheder er foretaget i perioden 2. juni til 18. juni Der er ikke modtaget høringssvar med bemærkninger til miljørapporten og dens indhold Metode Miljøvurderingen tager afsæt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøvurderingsloven LBK nr. 448 af 10/05/2017), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger, og opfylder de krav om miljøvurdering, som stilles til gennemførelse af planforslagene. Miljøvurderingen af kommuneplanen skal belyse de miljømæssige konsekvenser af planens gennemførelse, og derigennem udgøre en del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af planforslaget. Udarbejdelsen af selve planen og miljøvurderingen er foregået sideløbende. Således har det været muligt at indtænke potentielle miljøkonsekvenser i planlægningen allerede i udarbejdelses- og beslutningsfasen af planforslaget. Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til de aktuelle og gængse vurderingsmetoder og til planens detaljeringsgrad og placering i planhierarkiet. Som grundlag for miljøvurderingen er anvendt aktuel viden, dvs. med udgangspunkt i eksisterende lovgivning, planer, rapporter, målinger og -analyser mv., herunder væsentligheds- og konsekvensvurdering for Natura 2000, der er udarbejdet i forbindelse med planlægningen. Inden for scoping-emnerne, er der udført beskrivelser af relevante miljømål og status/miljøproblemer, konsekvensvurdering af planforslaget, beskrivelse af 0- alternativet samt eventuelle afbødende foranstaltninger og overvågningstiltag.

21 MILJØRAPPORT 21 4 Miljøvurdering I det følgende gennemgås planforslagets miljøpåvirkning for hvert af de fire emner: 1) Klimatilpasning, 2) Beskyttet natur, 3) Flora og Fauna samt 4) Landskab. For hvert emne sammenlignes de kommende miljøpåvirkninger med miljøforholdene i 0-alternativet, hvor 0-alternativet er en videreførelse af den nuværende tilstand og byggemuligheder i henhold til den gældende planlægning. 4.1 Klimatilpasning Der gives mulighed for at etablere højvandssikring mod Roskilde Fjord og Værebro Å. Lokalplanen giver mulighed for et kystsikringsanlæg langs fjorden og udmundingen af Værebro Å suppleret af et højvandslukke på tværs af åen samt et supplerende lavere dige opstrøms Værebro Å. Maksimal sikringshøjde mod fjorden er kote 2,75 m og mod Værebro Å kote 2,4 m. Den endelige udformning og det konkrete omfang af diget fastlægges først i forbindelse med detailprojekteringen af det samlede anlæg. Inden for lokalplanens maksimale rammer for etablering af sikringsanlæg mod fjord og å er der mulighed for at etablere forskellige udformninger af anlæggene. Herudover gives der i planforslagene mulighed for etablering af supplerende kanaler, dræn, pumpeanlæg mv. for at kunne lede vand fra bagsiden af et fremtidigt dige ud til fjord og å Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer Området Jyllinge Nordmark er et relativt lavtliggende beboelsesområde med en kompleks problemstilling med hensyn til havvandstigning, regnvandshåndtering, grundvand og afstrømning fra Værebro Å. Området har ingen nuværende beskyttelse mod oversvømmelse og har stor oversvømmelsesrisiko ved høj vandstand i Roskilde Fjord, stor vandføring i Værebro Å, høj nedbør og overfladisk afstrømning, samt høj grundvandsstand. Allerede ved vandstande over 1 meter over daglig vande bliver de første ejendomme i området oversvømmet, hvilket statistisk set forekommer årligt. Senest

22 22 MILJØRAPPORT blev området oversvømmet som følge af stormen Bodil den 6. december 2013, som forårsagede ekstrem stormflodsvandstand i Roskilde Fjord på op til 2,06 meter DVR90 i Roskilde Havn og igen i januar 2015 og december 2016 med godt 1 meter over daglig vande. Jyllinge Nordmark er ikke regnvandskloakeret, og grundejerne er forpligtet til at nedsive regnvandet på egen grund eller lede det til Råmosegrøfterne og Værebro Å og videre til Roskilde Fjord. Roskilde Kommunen har gennem et tillæg til spildevandsplanen pålagt FORS (forsyningsselskabet) at påtage sig et delvist ansvar for den fremtidige regnvandshåndtering, jf. afsnit oven for. Ved stormflodslignende hændelser og ved ekstreme regnskyl har der ofte været oversvømmelser langs Værebro Å og Råmosegrøftens sydlige del. Kapaciteten i Råmosegrøfterne (både den nordlige rørlagte del og del sydlige åbne del) er for lille ved skybrud. Hertil kommer, at grundvandsstanden er høj, hvilket gør lokal nedsivning vanskelig mange steder i området. Værebro Å er et vidtforgrenet vandløbssystem, der har sit udspring i Smør- og Fedtmosen i Gladsaxe og herfra løber vest på til udløbet i Roskilde Fjord ved Jyllinge og undervejs passerer en række mose- og lavbundsarealer, hvilket medfører en betydelig næringsstofretention og en vis udjævning af vandføringen. Endvidere er vandløbet spildevandsbelastet fra især Måløv Renseanlæg. Værebro Å er i Vandområdeplan og tilhørende basisanalyser målsat med god økologisk tilstand. På de nedre dele af vandløbet er faldet ringe, og strækningen neden for Roskildevej er klassificeret som et "blødbundsvandløb". Det betyder, at den økologiske tilstand ikke kan udtrykkes ved en faunaklasse med det nuværende system. Opstrøms Roskildevej er tilstanden overvejende bedømt til moderat på grund af faunaklasse 4, mens mindre strækninger er bedømt til ringe. Målsætningen for kystvande i den indre del af Roskilde Fjord er god økologisk og kemisk tilstand. Denne er på nuværende tidspunkt generelt ikke opfyldt for de indre dele af Roskilde Fjord. Påvirkningen fra større havneanlæg er nævnt i vandplanen, men diger er ikke specifikt omtalt. Hovedtruslen i forhold til vandkvaliteten i fjorden er for høje niveauer af næringsstoffer og - visse steder i fjorden - miljøfremmede stoffer Miljømål Roskilde kommune har i 2012 fået kortlagt sandsynligheden for oversvømmelser i såvel i byen som i det åbne land både her og nu samt i år 2050 og i år Jyllinge Nordmark, Gadstrup Erhvervspark og St. Valby-Ågerup er blandt de udpegede områder, hvor der skal ske tiltag for at hindre fremtidige oversvømmelser. Kortlægningen af oversvømmelsesrisiko er suppleret af en kortlægning af strømningsvejene ved et ekstremt skybrud og en værdikortlægning for oversvømmelsestruede arealer. Disse er indarbejdet i Kommuneplan 2016.

23 MILJØRAPPORT 23 Med Handleplan for vand og klimatilpasning er der fastsat konkrete målsætninger for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark med henblik på forbedring af Råmosegrøfternes kapacitet for afledning af regnvand og højvandsikring mod Roskilde Fjord og Værebro Å. Særligt i byerne er der store værdier på spil - både menneskeligt, økonomisk og samfundsmæssigt. Derfor er byerne højest prioriteret, når det drejer sig om en indsats i den nære fremtid, der kan mindske risici for oversvømmelser. I dag foregår afledning af regnvand ved overfladisk afstrømning til render og grøfter, som leder videre til Værebro Å eller Roskilde Fjord. Her spiller Råmosegrøften en væsentlig rolle, og der er i foretaget udbedringer, der skal øge grøftens evne til at lede vandet væk fra området. Historiske kort viser, at Råmosegrøftens sydlige del tidligere har været mose, og langs grøften er der i dag udlagt grønne friarealer, som dog ikke har den store rekreative værdi. I Handleplan for vand og klimatilpasning er der fastsat en lokal 3- trinsplan for Jyllinge Nordmark: I trin 1 skal der ske forbedring af Råmosegrøfternes kapacitet for afledning af regnvand. I trin 2 søges der dannet fælles pumpelag, som får ansvar for at sikre, at vandet kan ledes til fjorden trods høj vandstand. I trin 3 tages stilling til, om der skal etableres enten privat vejvandsafledning eller offentligt fælles regnvandsafledning, og til nødvendigheden af et dige langs Værebro Å og Roskilde Fjord. Vedrørende trin 1 foregår der medio 2017 anlægsarbejder med en dublering af udløbsafledningen til fjorden fra Råmosegrøften Syd. For Værebro Å er målsætningen som nævnt god økologisk tilstand, men for det meste af åen er tidsfristen for målopfyldelse udsat. Der er ingen udsættelse for strækningen neden for Roskildevej, da målopfyldelsen alligevel ikke kan kontrolleres med faunaklasse. Der stilles ikke krav om bestemte vandløbstiltag, men der er krav til indsatser overfor overløb fra fælleskloakerede områder i oplandet. Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal) svarende til naturlig afstrømning. Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. Hovedparten af lokalplanområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), mens en mindre del er udpeget som et område med almindelige drikkevandsinteresser (OD) og i den centrale del af er et mindre område udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Planforslaget ændrer ikke på anvendelsen i området, og det vurderes, at lokalplanområdets fortsatte anvendelse til overvejende boligformål ikke udgør en risiko for grundvandsbeskyttel-

24 24 MILJØRAPPORT sen. Endvidere forventes planlægningen kun at have begrænset betydning for grundvandsstanden i området, da der kun planlægges for mindre ændringer i nedsivningsforhold alternativet Såfremt der ikke gives mulighed for anlæg af højvandssikring og forbedret regnvandsafledning, vil de lavereliggende dele af lokalplanområdet fortsat have høj risiko for oversvømmelse, selv ved begrænsede vandstandsstigninger. Danmark kan forventes at opleve havniveaustigninger på omkring 80 cm frem mod 2100 (se f.eks. Såfremt det kan antages, at havvandsspejlet stiger proportionalt mellem 2020 til 2100, vil det stige med 30 cm frem mod Endvidere forventes der hyppigere stormflodshændelser i Roskilde Fjord med vandstande på op til 2,0 meter DVR90. Området har ikke et fælles afledningssystem for regnvand, og der er øget risici for lokale oversvømmelser ved kraftig eller vedvarende regn. Uden implementering af tiltag, der understøtter handleplanen, vil der fortsat ske hyppigere oversvømmelser af områderne ved Værebro Å og Råmosegrøftens sydlige del. I april 2016 er der vedtaget et tillæg til spildevandsplanen, som grundlag for en fælles regnvandsafledning for en del af Jyllinge Nordmark, hvor Roskilde Forsyning pålægges ansvar for delvis håndtering og bortledning af regnvand Konsekvensvurdering Lokalplanens primære formål er at hindre oversvømmelse på uønskede arealer. Der udlægges arealer til diger langs Værebro Å og Roskilde Fjord, som skal hindre oversvømmelser fra stormflod og stigende vandstand i å og fjord ved skybrud og permanent vandstandsstigning. Med lokalplanen fastlægges etablering af strømningsveje, som kan aflede nedbør i en skybrudssituation til fjorden, og der gives mulighed for at reservere arealer til opstuvning/forsinkelse af regnvand. Klimatilpasningen af området skal endvidere være med til at minimere risiko for overbelastning af spildevandssystemet, så miljø- og hygiejneproblemer undgås. Grundet høj grundvandsstand i området er der stedvist vanskeligheder for lokal nedsivning, hvorfor der også arbejdes med andre løsninger til håndtering af regnvandet. Planforslagene angiver afvandingskanaler og strømningsveje samt principper for, hvor nedsivning skal ske inden for området. Højvandssikring Planforslagene giver mulighed for at anlægge et samlet kystsikringsanlæg ved Roskilde Fjord og Værebro Å og fastlægger endvidere bestemmelser omkring mindste sokkelkote for byggeri på 1,5 m DVR90, øgede muligheder for terræntilpasning, reduktion af befæstede arealer, afstrømningsveje, samt en bred vifte af LAR-løsninger til løsning af problemer med håndtering af overfladevand.

25 MILJØRAPPORT 25 Sikringskoten er i planforslagene fastlagt af Roskilde Kommune til 2,40 meter DVR90 mod åen og 2,75 meter DVR90 mod fjorden. Forskel i sikringshøjden skyldes, at der kan være behov for sikring mod bølger fra fjorden på op til 0,35 meter. Denne sikringskote giver Jyllinge Nordmark beskyttelse for stormflod ved klimafremskrivning af havvandsspejlsstigning indtil Etablering af det planlagte kystsikringsanlæg og øvrige klimatilpasningstiltag vil give en betydeligt øget sikring mod oversvømmelser i området og vil således kunne bidrage væsentligt til reduktion af skader på bygninger, infrastruktur mv. og utryghed hos borgerne Et højere beskyttelsesniveau mod oversvømmelser kan endvidere have en positiv indflydelse på ejendomspriserne på de ejendomme, der ligger inden for digets beskyttelse. Ved etablering af fjorddige er der risiko for indtrængende saltvand fra Roskilde Fjord ved understrømning af diget under højvande. Indtrængende vand kan fjernes ved etablering af et bagvedliggende dræn med opsamling og overpumpning. Dette system kan også anvendes til at bortskaffe overfladisk afstrømning af regnvand ved nedbør i Jyllinge Nordmark. Det vurderes samlet, at de planlagte kystsikringsanlæg vil kunne give en effektiv beskyttelse af byområdet i Jyllinge Nordmark. Overfladevand Værebro Å er omfattet af Vandløbsloven. Formålet med loven er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Ændring af vandføringsevnen, samt etablering af anlæg som opstemningsanlæg og regulering af afstrømning, der kan hindre vandets frie løb, kræver særskilt sagsbehandling og tilladelse iht. Vandløbsloven. Vandføringsevnen er givet ved kombinationen mellem vandløbets fysiske dimensioner og grødevæksten. Disse ændres ikke ved de planlagte tiltag. Det er særligt den nedstrøms strækning af Værebro Å langs Jyllinge Nordmark der er væsentlig i forhold til vandstand og dermed vandføringsevnen i åen. Etablering af højvandssikring med diger og tilhørende anlæg vil ikke i sig selv påvirke vandføringsevnen i Værebro Å, når pumper ved højvandslukket har tilstrækkelig kapacitet. Det kan sikres ved at anlæg gennemføres som et reguleringsprojekt efter vandløbsloven for at undgå utilsigtede påvirkninger af vandløbet. Diger kræver også tilladelse efter vandløbsloven, bl.a. fordi diger kan øge risikoen for oversvømmelser andre steder. Anlæg af diger i Roskilde Kommune kunne således potentielt få negativ betydning for f.eks. Tangbjerg boligområde på nordsiden af Værebro Å i Egedal Kommune i form af øget oversvømmelsesrisiko. Tilsvarende kunne kystsikringsanlæg få betydning for ånære arealer i Frederikssund Kommune, hvor der er et større fredet areal. For belysning af risikoen for oversvømmelse af Jyllinge Nordmark ved høj vandføring i Værebro Å er der foretaget beregninger af vandstanden i Værebro Å ved

26 26 MILJØRAPPORT høj vandføring kombineret med høj vandstand i Roskilde Fjord (Rambøll 2016). Der er også udført tilsvarende beregninger for at vurdere oversvømmelsesrisikoen i Tangbjerg på nordsiden af Værebro Å. Beregningerne viser, at to løsningsvarianter med hhv. et lavt ådige mellem Vernervej og Høgevænget kombineret med et højvandslukke og et ådige på hele strækningen langs Værebro Å opstrøms til Poppelvej, begge kan hindre oversvømmelse af Jyllinge Nordmark. Beregningerne viser endvidere, at oversvømmelsesrisikoen for Tangbjerg på nordsiden af Værebro Å er minimal og at det planlagte anlæg ikke øger den nuværende oversvømmelsesrisiko af Tangbjerg. Generelt tilsigter vandplanerne, at forhindringer i vandløb i form af spærringer, fjernes. Etablering af et højvandslukke anses ikke for at udgøre en spærring i vandløbet, hvis den udformes rigtigt og da den kun er lukket i forholdsvis kort tid. I forbindelse med sluseanlægget vil der blive etableret pumper, og i den tid hvor slusen er lukket, vil der ske overpumpning til fjorden, således dette ikke resulterer i opstuvning af vand i åen. Etablering af sluse og andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb, kræver særskilt sagsbehandling og tilladelse iht. Vandløbsloven. Risikoen for understrømningen af ådiget vurderes for at være minimal på grund af den lille vandstandsgradient mellem grundvandsstanden i baglandet og vandløbets vandstandskote. Behovet for overpumpning af bagvand til åen vurderes derfor primært at omfatte regnvand og opstigende grundvand, som ikke kan strømme af mod Værebro Å ved anlæg af ådige. Det vurderes samlet, at overfladevand i Værebro Å og kystvande i Roskilde Fjord ikke påvirkes væsentligt af planforslagene. Regnvandshåndtering Ved udvikling af området - og implementering af tiltag - skal der ifølge planforslagene være fokus på klimatilpasset afledning af overfladevand for at mindske risici for oversvømmelser langs Råmosegrøftens sydlige del, Værebro Å og Roskilde Fjord. Med planforslagene fastlægges det, at trafikarealer (veje, stier og parkeringspladser) skal indgå i fælles håndtering af regn- og overfladevand. Lokalplanforslaget indeholder dog ikke bestemmelser om en fælles afledningsplan, idet denne udarbejdes i regi af spildevandsplanlægningen. Således udlægges Osvej, Osvej Vest, Nordmarksvej og Rådalsvej som primære strømningsveje for afledning af overfladevand. Indretning af vejprofilet på de nævnte veje til at sikre afstrømning vil medvirke til en forbedret håndtering af større skybrud og mindske risikoen for oversvømmelse i sårbare områder ved afledning af vandet til områder, hvor det ikke medfører skader.

27 MILJØRAPPORT 27 Øvrige veje i området skal kunne afstrømme eller tilbageholde overfladevand ved anlæg af regnbede, permeable belægninger og/eller et vejprofil, der leder vandet til de overordnede strømningsveje. Endvidere lægges der med planforslagene op til etablering af LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) inden for byområdet, herunder kanaler langs veje, render (med fast bund) i skel, opstuvningsbassiner og vådområder for tilbageholdelse og nedsivning, samt krav til maksimale befæstelsesgrader gældende for hele området. Der lægges op til en kombination af mere traditionelle tiltag med afskæring (udledning til recipient), forsinkelse og LAR i form af fordampning og nedsivning. Samlet vurderes det, at de foreslåede løsningsmuligheder vil kunne bidrage til at reducere oversvømmelsesrisikoen ved større regnhændelser og skybrudssituationer. Etablering af LAR-løsninger vil udjævne vandføringen i vandløb og forbedre vandkvaliteten af det vand, der strømmer til vandløbene Afbødende foranstaltninger Udover rammer for LAR-løsninger og afstrømningsveje forudsættes det, at der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen med fastsættelse af bestemmelser om en fælles afledningsplan med henblik en samlet håndtering af regnvand fra lokalplanområdet Overvågningstiltag Der bør gennemføres overvågning der kortlægger effekten af klimatilpasningstiltag, herunder kapaciteten af dræn- og pumpesystemet på bagsiden. Overvågning anbefales i forhold til at sikre vandkvaliteten i de eksisterende vandområder i og omkring Værebro ådal. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af regnvandshåndtering ud over det normale tilsyn for afledning. 4.2 Natura 2000 Kystsikringen af Jyllinge Nordmark planlægges som etablering af et kystdige, en sluse ved Værebro Å's udmunding og et dige langs en del af Værebro Å. Der er risiko for at kystsikringsanlæg vil kunne påvirke beskyttet natur og beskyttede arter iht. Habitatdirektivet. Planforslagene muliggør realisering af et dige, der delvist er beliggende i Natura 2000-området "Roskilde Fjord" (N136), og diget vil kunne påvirke naturinteresser heri. Arealudlæg til diger lægges så tæt på matrikelskel til eksisterende boliger som muligt, og delvist inden for disse, for at mindske belastning af naturinteresser, men der kan fortsat være tale om en væsentlig påvirkning.

28 28 MILJØRAPPORT I henhold til Habitatdirektivet og tilknyttet dansk lovgivning 1, skal der derfor gennemføres en vurdering af de mulige virkninger på Natura 2000-området og dets bevaringsmålsætninger. Anlæg af et ådige på sydsiden af Værebro Å sker uden for Natura 2000-området og vurderes ikke at påvirke dette. Det er ligeledes vurderet, at planlægning for et stianlæg beliggende i det eksisterende tracé for en trampesti og som eventuelt forlænges med en mulig passage over det planlagte sluseanlæg ikke vil kunne medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-området Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer De habitatnaturtyper, der findes på landarealet mellem fjorden og de private ejendomme, omfattes af strandeng (1330) og kalkoverdrev (6210). Ved besigtigelsen af området i maj 2017 var det umiddelbart tydeligt, at tilgroning af strandengene og kalkoverdrevet er en væsentlig udfordring for opnåelse af en gunstig bevaringsstatus for disse naturtyper. Langs hele strækningen fra Værebro Å mod nord til Osvej Vest mod syd, hvor det planlagte dige vil have sin sydlige afgrænsning, er strandengene og kalkoverdrevet i udpræget grad domineret af højtvoksende græsser og urter samt rynket rose i partier. Dette medfører endvidere, at der sker en betydelig førne tilvækst, hvorved fremspiring af lyskrævende plantearter, der er karakteristiske for henholdsvis strandeng og kalkoverdrev, forhindres eller bremses væsentligt. Dele af kalkoverdrevet har en højere naturværdi og fremstår mindre tilgroet end de omliggende dele af kalkoverdrevet og strandengen. Her ses stadig nikkende kobjælde, skov-kløver og knoldet mjødurt. Dette område er dog plejekrævende - ikke mindst på grund af fremvækst af rynket rose - hvis det skal opnå en bedre strukturklasse og dermed naturtilstand. Ud fra ynglefugletællinger gennemført af kommunerne omkring Roskilde Fjord i 2012 (Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommune 2012) samt besigtigelse af habitatforholdene i området vurderes det, at arealerne ikke er af væsentlig betydning for fuglene på udpegningsgrundlaget Miljømål Det er i Miljømålsloven (LBK nr. 119 af 26/01/2017) bestemt, at staten skal udarbejde Natura 2000-planer og tilhørende basisanalyser. Det er i disse planer områdernes bevaringsmålsætninger er fastlagt. Det er ligeledes bestemt, at kommunerne på baggrund af statens Natura 2000-planer skal udarbejde tilhørende handleplaner. 1 BEK 926 af 27/06/2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter og BEK 896 af 21/06/2016 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder.

29 MILJØRAPPORT 29 I indsatsplanen for Natura 2000-området (Naturstyrelsen 2016) er det målsætningen for habitatnaturtyperne, at naturtyper, der er vurderet til naturtilstandsklasse III (moderat tilstand) eller værre, skal udvikles i deres naturtilstand, således at der opnås tilstand I II og gunstig bevaringsstatus. Naturtyper med god tilstand skal sikres, så de også i fremtiden har gunstig tilstand. Handleplanen for tilkendegiver samtidig, at der skal gøres en særlig indsats for at øge arealet med og forbedre tilstanden i naturtypen kalkoverdrev. I området op mod de private ejendomme er strandengsarealet flere steder påvirket af jord og haveaffald, og der forekommer flere steder bevoksninger af kulturplanter som følge af deponeringen af havejord og planteaffald. Ifølge udbredelseskort kan følgende terrestriske arter forekomme omkring Jyllinge Nordmark: vandflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø. Ved besigtigelse er det vurderet, at der ikke findes egnede levesteder for de nævnte arter i området, hvor diget planlægges anlagt alternativet Hvis planforslaget ikke vedtages, vil der hverken ske forringelser eller forbedringer af udpegningsgrundlaget i området Konsekvensvurdering Der er indledningsvist gennemført en væsentlighedsvurdering, der konkluderer, at det ikke kan udelukkes, at kystsikringsanlæg vil medføre en direkte, fysisk påvirkning af Natura 2000-området, særligt to habitatnaturtyper, strandeng og kalkoverdrev, samt at anlægsarbejdet måske vil kunne medføre forstyrrende effekter på fuglelivet i Natura 2000-området. For anlæg af fløjdige med slusekonstruktion over Værebro Å, er det tillige vurderet, at det ikke kan udelukkes at habitatnaturtypen vandløb med vandplanter kan blive påvirket. Denne naturtype indgår derfor i konsekvensvurderingen. Derimod er ådiget er ikke omfattet af Natura 2000-vurdering, da det ligger uden for Natura 2000-området og ikke vil påvirke forhold ind i Natura 2000-området. På baggrund heraf er der udarbejdet en Natura 2000-konsekvensvurdering (COWI 2017), der foreligger som separat dokument, hvor argumenter og konklusioner er gengivet nedenfor. Lokalplanen giver mulighed for, at fjorddiget kan etableres over en strækning på ca. 750 meter mellem Jyllinge Nordmark og Roskilde fjord. Som det fremgår af figur 4.2 planlægges diget placeret tæt op ad de private ejendomme i Jyllinge Nordmark, således at det i videst mulig udstrækning følger ejendomsgrænserne. Det vurderes, at forløbet af diget og digets fodaftryk på en del af strækningen ligger inden for Natura 2000-området og på andre dele af strækningen vil ligge udenfor. På baggrund af vurderingen er der foretaget en reduktion af den oprindelige bufferlinje, så påvirkningen af habitatnatur begrænses mest muligt.

30 30 MILJØRAPPORT Figur 4.2 Placering og tracé for det planlagte kystbeskyttelsesanlæg, bestående af dige langs Roskilde Fjord (fjorddige) samt dige og sluse over Værebro Å og ådal (fløjdige). Det vurderes i Natura 2000-konsekvensvurderingen, at kystsikringsanlægget ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de habitatnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Denne konklusion begrundes i følgende vurderinger: Arealinddragelsen i de to habitatnaturtyper vil have et meget beskedent omfang, der ikke vurderes at medføre væsentlige påvirkninger på habitatområdets bevaringstilstand. Arealinddragelsen er minimeret i forhold til afgrænsningen af projektområdet i plangrundlaget gennem en tilbagetrækning af kystsikringsanlægget længst muligt mod øst, op mod og ind over private parceller

31 MILJØRAPPORT 31 Andelen af det inddragede strandengsareal er ubetydelig i forhold til den samlede forekomst i habitatområdet og ikke afgørende for at sikre naturtypen en gunstig bevaringsstatus inden for Natura 2000-området. Særligt det sydlige strandengsareal og strandengsarealet nord for Værebro Å, der inddrages til kystsikringsanlægget fremstår uden eller omtrent uden karakter af naturtypen. De inddragede arealer med kalkoverdrev sker på arealer, der i dag fremstår uden eller omtrent uden karakter af naturtypen. Særligt den sydlige del, der er beliggende op mod villakvarteret, fremstår forarmet. På trods af arealinddragelsen gælder det, at Natura 2000-planens målsætning om at sikre fremgang i naturtilstand for naturtyper med moderat tilstand stadig vil kunne opfyldes. Dette kan i overensstemmelse med handleplanen for for habitatområdet H120 ske gennem græsning eller høslæt af arealer i moderat tilstand Sluseanlægget vil tillade oversvømmelse af strandengsarealer op til kote 1,0 m over normal vandstand i højvandsperioder. Fløjdiget og sluseanlægget ved Værebro Å vil blive konstrueret med mulighed for at lave en stiforbindelse over åen, men der er i forbindelse med kystsikringsanlægget ikke planer om at ændre på stisystemet, som det fremstår i dag. Kystsikringsanlægget vil i sig selv derfor ikke medføre et ændret færdselsmønster i området, hvorfor der ikke forventes andre slidpåvirkninger end i dag. Anlæg og drift af kystsikringsanlæg omkring Jyllinge Nordmark vurderes ikke at ville medføre væsentlige påvirkninger af fuglearter på udpegningsgrundlaget af fuglebeskyttelsesområde F105. Dette begrundes især i det forhold, at området eller dets umiddelbare nærhed ikke rummer egnede levesteder for udpegningsarterne Afbødende foranstaltninger Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger ud over de tiltag der er beskrevet ift. Natura 2000-konsekvensvurderingen Overvågningstiltag Der vurderes ikke at være behov for særlige overvågningstiltag ud over, hvad der er fastlagt i naturplanerne. 4.3 Natur (flora og fauna) og beskyttede naturtyper ( 3) Lokalplanen muliggør realisering af et kombineret fjord- og ådige, som skal hindre oversvømmelser af det bebyggede område i Jyllinge Nordmark. Desuden planlægges for strømningsveje, som kan aflede nedbør i en skybrudssituation, samt anlæg til opstuvning/forsinkelse af regnvand.

32 32 MILJØRAPPORT Etablering af disse klimasikringsanlæg planlægges delvist i og i tilknytning til naturområder og 3-arealer (beskyttede naturtyper). Jævnfør naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages tilstandsændringer af beskyttede vandløb og naturtyper. Naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1-3, gælder dog ikke for diger og andre foranstaltninger, der udføres som led i kystbeskyttelse af flere ejendomme langs kysten, og hvortil der gives tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, jf. Naturtypebekendtgørelsens 4. For øvrige anlæg og arealer inden for lokalplanområdet gælder, at naturtilstanden ikke må ændres uden dispensation, og dispensation kan kun gives når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen af om en foranstaltning kræver dispensation inden for eller uden for 3 området, indgår foranstaltningens virkning og karakter, herunder om det har varig karakter. En evt. dispensation for placering af klimasikringsanlæg og rekreative anlæg inden for arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 vil kræve en konkret sagsbehandling og afvejning med naturinteresser. Diget planlægges placeret bl.a. på strandenge ved fjorden og langs Værebro Å, hvor flere beskyttede naturtyper (overdrev, enge, Værebro Å) potentielt vil blive forstyrret Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer Områderne langs Roskilde Fjord og Værebro Å er karakteriseret ved lysåbne naturtyper, der er påvirket af tidvis oversvømmelse med saltvand tættest på fjorden og med brakvand/ferskvand længere opstrøms Værebro Å. Værebro Å er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 ligesom en række delarealer langs åen er beskyttede naturtyper i form af eng og mose og ved kysten i form af strandeng og overdrev. I den centrale del af lokalplanområdet ved Råmosen findes der områder udpeget som mose, eng og sø. De ubebyggede arealer langs fjorden er endvidere udpeget som naturbeskyttelsesområder i kommuneplanen, jf. afsnit om Natura 2000 ovenfor, og tilsvarende er flere delområder langs Værebro Å udpeget som økologiske forbindelser. Ved afledning af større regnmængder og forøget vandstand i fjorden og åen sker der jævnligt oversvømmelse af naturområder, og afledning af regnvand kan medføre udsving i åens vandføring Miljømål I kommuneplanen er der fastsat målsætning om, at naturområder og småbiotoper i videst muligt omfang skal bevares. Endvidere er det i retningslinje fastlagt, at der i naturbeskyttelsesområder kun kan meddeles tilladelse til byggeri og anlæg eller ændret tilstand af et areals karakter i øvrigt, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og det ud fra en konkret

33 MILJØRAPPORT 33 planmæssig vurdering kan ske uden at forringe de særlige naturværdier, som ligger til grund for udpegningen. Endvidere er store dele af Jyllinge Nordmark udpeget som lavbundsområde, der kan genoprettes som vådområder. Øvrige lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. For strandeng og kalkoverdrev er der i indsatsplanen for Natura 2000-området "Roskilde Fjord" (N136) fastsat konkrete mål, jf. afsnit ovenfor alternativet Hvis planforslaget ikke vedtages, vil der fortsat være mulighed for at udpegede naturtyper langs åen og kysten samt internt i området med mellemrum vil blive oversvømmet, og at arealerne vil kunne bevare deres nuværende udstrækning og tilstand. Flere af de naturområder, der findes inden for lokalplanområdet, har lav naturkvalitet. Uden pleje og genopretningstiltag fastsat i planforslaget vurderes det, at miljømål for disse områder ikke vil kunne opfyldes Konsekvensvurdering Som led i at klimasikre området planlægges der for, at skabe færre befæstede arealer, hvilket er med at gøre området grønnere. Endvidere sættes fokus på udlagte friarealer som aktive grønne rum i bydelen, herunder sikring og pleje af 3 områder. Endelig vil der som følge af den aktive regnvandshåndtering blive skabt flere permanente vådområder til gavn for dyre- og planteliv. Lokalplanen giver mulighed for, at naturarealer langs fjorden, åen og Råmosegrøftens sydlige del udlægges som friarealer. Inden for de udlagte friarealer kan der etableres anlæg til sikring mod oversvømmelser og anlæg, som understøtter den rekreative anvendelse, når dette sker ud fra en konkret vurdering af påvirkninger af naturgrundlaget. Planforslagene fastsætter bestemmelser for at naturarealer, der indgår i rekreative funktioner, skal vedligeholdes og plejes i overensstemmelse med naturgrundlaget. Det vurderes, at det nuværende beskyttelsesniveau for naturarealer kan opretholdes, og at der i forbindelse med dispensation fra naturbeskyttelsesloven med afvejning naturinteresserne kan fastsættes plejetiltag, der kan have en positiv effekt på naturkvaliteten for de relevante naturbiotoper. Ved etablering af klimasikringsanlæg som jorddiger, vil arealer udpeget som beskyttede naturtyper i form af strandeng, mose, overdrev og fersk eng blive inddraget. Næsten alle strandarealer mellem Roskilde Fjord og den eksisterende bebyggelse er udpeget som beskyttet natur iht. Naturbeskyttelseslovens 3. Det samme gælder for arealerne mellem Værebro Å og byggelinjen ved eksisterende bebyg-

34 34 MILJØRAPPORT gelse. På stranden er det strandeng og overdrev tættere på bebyggelsen. I ådalen er det mose ved åen og ferske enge tættere på bebyggelsen. Der er således næsten ingen arealer, der er ikke er udpeget som beskyttede naturtyper. Det kan således ikke undgås, at inddrage beskyttede naturtyper ved anlæg af klimasikring mod fjord og å. Men der er stedvist naturkvaliteter, der har høj prioritet og hvor påvirkning bør søges undgået i anlægsprojekteringen. Ved sagsbehandling af dispensation for etablering af anlæg inden for arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 vil der kunne opstå behov for at der udlægges erstatningsnatur for den del der ikke forventes at kunne reetableres. Det er normal praksis at udlægge erstatningsnatur for inddragelse 3 beskyttet natur. Omfanget og placeringen af sådanne arealer, men det endelige areal afhænger af en konkret vurdering. Områderne på bagsiden af fløj- og ådiget have ændrede hydrologiske forhold, idet oversvømmelse i forbindelse med høj vandstand i Roskilde Fjord og/eller Værebro Å reduceres i udbredelse. Områderne bag digerne vurderes ikke længere at blive oversvømmet med saltopblandet vand. Dette vurderes at kunne få negativ betydning for naturtypen strandeng bag diget pga. risiko for tilgroning, men vurderes uden betydning for naturtyperne overdrev, eng og mose. Etablering og genopretning af vådområder er kun muligt få steder i det tætte boligområde. Med tiltag til opstuvning/tilbageholdelse af regnvand, som kan aflaste området i hverdagen og særligt i en skybrudssituation, sikres det, at flere lokaliteter vil have permanent vandspejl og ikke udtørrer. Anlæg af dige på Værebro Å's sydside vil betyde, at områderne mellem diget og åen fortsat kan blive oversvømmede, samt at de lokale topografiske forhold vil kunne medvirke til at genoprette enge og vådområder. Ved skybrud er et muligt tiltag at udlede skybrudsregn til søer og vandløb. Dette kan påvirke vandløbets vandføring og give lokale oversvømmelser. Etablering af lokal vandafledning (LAR anlæg) kan dog mindske påvirkningen således, at udsving i vandstanden/vandføring begrænses mest muligt. Med planforslaget fastsættes bestemmelser om begrænsning af udledning, jf. afsnit ovenfor Afbødende foranstaltninger Ved behov for dispensation ift. naturbeskyttelsesloven vedrørende beskyttede naturtyper bør der udarbejdes en plejeplan, der kan medvirke til at understøtte naturgrundlaget og forbedre naturkvaliteten. Endvidere er der mulighed for at der kan udlægges erstatningsnatur eller ske genopretning af naturtyper Overvågningstiltag I en plejeplan kan der fastlægges løbende overvågning med tilsyn af udviklingen i naturkvalitet. For den del af naturarealerne, der findes inden for Natura området, er overvågningstiltag og tilsyn fastlagt i naturplanerne.

35 MILJØRAPPORT Landskab Realisering af et kombineret fjord- og ådige vil kunne påvirke flere typer af landskabsinteresser i området. Påvirkning vil dels være fysisk ved den konkrete placering af anlæg og dels visuelt ift. kysten og landskabet generelt. Løsning med kystsikringsanlæg omfatter et stationært dige langs fjord og vandløb med topkote i op til +2,75 m DVR90 mod fjorden og i op til +2,40 m DVR90 mod Værebro Å, samt sluseanlæg ved åens udløb i fjorden. Planforslagene angiver de maksimale rammer for etablering af sikringsanlæg mod fjord og å. Den endelige udformning og det konkrete omfang af diget fastlægges først i forbindelse med detailprojekteringen af det samlede anlæg Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer Lokalplanområdet er beliggende ud mod Roskilde fjord og Værebro Å. Hele området har status som byzone og er med undtagelse af de helt kyst- og ånære arealer tæt bebygget. Områder tættest ved kysten og åen fremtræder med naturpræg. Området bærer stadig præg af sommerhusområde med relativt store parceller, lav bebyggelse, høje træer og et grønt islæt. Bebyggelsen i området er samlet set meget varieret både hvad angår størrelse på husene, arkitekturen og materiale og farvevalg, hvilket er et særligt karaktertræk Miljømål I kommuneplanen er der fastsat målsætning om, at geologiske bevaringsværdier skal sikres, og at de åbne kyster skal bevares, så de fortsat udgør landskabelige helheder med høj natur- og landskabsværdi samt at der skal sikres offentlig adgang til kysterne alternativet Hvis lokalplanforslaget ikke vedtages, vil det planlagte kystsikringsanlæg ikke kunne etableres, og der vil således ikke ske indgreb i eller visuel påvirkning af de landskabelige værdier i området Konsekvensvurdering Etablering af kystsikringsanlæg vil kunne påvirke landskabsinteresser relateret til fredninger, strand- og åbeskyttelseslinjer, samt visuelt i forhold til kysten og landskabet generelt. Fredning Etablering af kystsikringsanlæg vil kunne påvirke to landskabsfredninger, dels Lønager Park i den nordvestlige del af lokalplanområdet og dels området Lille Rørbæk umiddelbart nord for Værebro Å i Frederikssund Kommune.

36 36 MILJØRAPPORT Lønager Park fremtræder som et højdedrag ud mod Roskilde Fjord med udsigt over fjordområdet og er et af de sidste ubebyggede arealer i den stærkt urbaniserede Jyllinge Nordmark. Fredningen fastlægger, at der ikke må etableres byggeri, anlæg, beplantning eller ske ændring af terrænet, samt at offentlighedens adgang til området skal sikres. Fredningen af Lille Rørbæk har til formål at bevare og forbedre de landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier, der knytter sig til området samt at fastholde og forbedre offentlighedens mulighed for færdsel og ophold i området. Planforslaget fastlægger i overensstemmelse med fredningen, at tilstanden af arealerne på fredningstidspunktet skal søges bevaret. Etablering af fjorddiget vil eventuelt fysisk kunne berøre dette fredede område i begrænset omfang ved den sydlige afslutning af kystsikringsanlæg. Formålet med fredningen er at sikre, at området består som et naturområde, hvor de landskabelige værdier bevares, og hvor dette kan anvendes til rekreativ udnyttelse. Det vurderes at anlægget vil udgøre et meget begrænset indgreb i det fredede område og i fredningsgrundlaget. Fredningsnævnet for Østsjælland har meddelt dispensation til etablering af det planlagte kystsikringsanlæg. Etablering af fjorddiget kræver dispensation for fredningsbestemmelserne, hvor Fredningsnævnet er myndighed, i en konkret sagsbehandling, med afvejning af natur- og landskabsinteresser, samt adgang til området. Eventuelle påvirkninger af arealer i det fredede område Lille Rørbæk nord for åen ved evt. etablering af fløjdige med sluseanlæg over åen indgår ikke i planforslaget. Påvirkningen herfra vurderes at udgøre et begrænset indgreb i landskabsfredningen med en tilsvarende begrænset påvirkning, som vurderet for Lønager Park. Strandbeskyttelseslinje En stor del af fjorddiget er planlagt med placering inden for strandbeskyttelseslinjen, der skal sikre bevarelsen af de åbne kyster og som udgangspunkt omfatter et areal 300 m fra kysten og ind. Beskyttelseszonen er dog mindre på en række kyststrækninger, hvor der er bebyggelse. I henhold til naturbeskyttelseslovens 15 er det ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse som f.eks. bygninger, skure, campingvogne og master eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. Etablering af diger og andre foranstaltninger som led i en kystbeskyttelse af flere ejendomme langs kysten, hvortil der er meddelt tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens forbud mod tilstandsændringer. Linjeføringen for fjorddiget planlægges med placering umiddelbart på vestsiden af de eksisterende boligejendomme og delvist inden for disse. Diget vil således

37 MILJØRAPPORT 37 påvirke strandbeskyttelsen i så begrænset omfang som muligt. Diget anlægges således i tilknytning til bebyggelse og hegn, der minimerer påvirkning af og indgreb i det beskyttede kystlandskab. Åbeskyttelseslinje I henhold til naturbeskyttelseslovens 69 er der fastlagt en reduceret åbeskyttelseslinje på syd siden af Værebro Å, som er sammenfaldende med det bebyggede område og den byggelinje der er fastlagt i lokalplanforslaget. I den gældende lokalplan 1.37 Boligområdet i Jyllinge Nordmark er der indtegnet en reduceret åbeskyttelseslinje, der ligger sig tæt op ad den eksisterende bebyggelse. Der har gennem en årrække hersket tvivl om åbeskyttelseslinjens præcise placering, men denne er endeligt stadfæstet af Naturstyrelsen i maj Det planlagte ådige vil blive etableret inden for åbeskyttelseslinjen for Værebro Å. I henhold til naturbeskyttelseslovens 16 er der generelt forbud mod at placere bebyggelse, anlæg, beplantning eller foretage terrænændringer inden for en afstand af 150 m. Der må heller ikke foretages tilplantning eller ændringer i terrænet. Etablering af ådiget vil kræve dispensation fra denne bestemmelse, hvor kommunen er myndighed. Principiel linjeføring for ådiget planlægges med placering umiddelbart nord for de eksisterende boligejendomme i tilknytning til bebyggelse og hegn, der minimerer påvirkning af og indgreb i det beskyttede landskab ved Værebro Å. Med planforslagene gives der mulighed for digeanlæg, der ved den konkrete projektering kan placeres inden for hele området mellem eksisterende bebyggelse og åen. Hvis dige placeres tæt på åen vil det være mere synligt i ålandskabet end hvis det placeres i kanten af det eksisterende boligområde. Landskab og kystnære del af byzonen Der er ikke udpeget særlige landskabelige værdier i eller i nærheden af de planlagte kystsikringsanlæg, men placeringen ved kysten betyder, at det vil ligge som en synlig del af kystlandskabet. Hele lokalplanområdet er beliggende i byzone. Arealer i byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen, men der gælder særlige regler for planlægningen af de kystnære dele af byzonerne, jf. planlovens 11f. For ny bebyggelse og nye anlæg i den kystnære del af byzonen skal der redegøres for den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Hvis bebyggelsen afviger væsentligt i højde og omfang fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. De visuelle påvirkninger fra ådiget vurderes på grund af digets dimensioner og placering at være af mindre betydning. Fjorddiget har større dimensioner og ligger placeret i et mere sårbart landskab, men i alle tilfælde vurderes de visuelle påvirkninger at være af lokal karakter Som vist på figur 4.3 vil fjorddiget danne en ny grænse imellem kystlandskabet og bebyggelsen. Det vurderes, at diget på grund af dets flade skråninger og be-

38 38 MILJØRAPPORT voksningen er indpasset i landskabet, og derfor kun vil have begrænsede visuelle og landskabelige påvirkninger. Figur 4.3: Visualisering af fjorddiget set fra parkeringspladsen for enden af Osvej med kig mod nordøst (Rambøll 2016). Anlæg af fjorddiget langs med Strandvænget medfører, at diget vil kunne ses som en fysisk og delvis visuel barriere mod kysten, selvom højden på diget er begrænset ift. eksisterende terræn. Generelt vurderes det, at det flade, let skrånende terræn mod kysten i kombination med beplantningen på diget, medvirker til at diget fremstår indpasset i landskabet og derved medfører mindre visuelle og landskabelige påvirkninger. Fløjdige og sluseanlæg vil i højere grad være synligt fra kysten dels pga. lavt terræn og dels pga. deres udformning. Især vil sluseanlægget have en visuel effekt, da udsigten mod fjorden fra det bagvedliggende landskab langs Værebro Å i stor udstrækning hindres. Der gives mulighed for, at der i begrænset omfang inden for bufferzonen kan etableres et kystsikringsanlæg, der mod fjorden kan udføres med topkote i op til +2,75 m DVR90 og et dige mod åen med topkote i op til +2,40 m DVR90. Principskitser for anlægget er vist i figur 4.4 her er udformning af kystsikringsanlæg vist med topkote i 2,40 m, da et fladt udstrakt dige med en vis effekt kan bryde bølger, men lokalplanen giver mulighed at kystsikringsanlæg kan etableres i op til kote 2,75 som bølgesikring. Med topkote i +2,75 m DVR90 vil anlæggets udformning være afhængig af det eksisterende terræn, og diget vil således have et varierende profil på strækningen langs kysten. Med digets relativt lave højde og en linjeføring i kanten af det eksisterende boligområde vurderes anlægget ikke umiddelbart at medføre en visuel påvirkning af kystlandskabet. Etablering af klimasikringsanlæg og rekreative anlæg i den øvrige tæt bebyggede del af lokalplanområdet vil ikke være synlige fra kysten. Inden for lokalplanens område gives der ikke mulighed for at opføre bebyggelse, der mht. place-