BORNHOLM HAVMØLLEPARK

Transkript

1 Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Befolkning og sundhed

2 PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr Version 1 Dokument nr Udarbejdet af rsj, anf, mien, rho og hkd Kontrolleret af hkd Godkendt af rho NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Sammenfatning Indledning Formål Afgrænsning af emner Opsummering Projektbeskrivelse Anlæg på havet Anlæg på land Baggrund Metode Regelgrundlag/lovgivning Worst case forudsætninger alternativet Oplevelse af landskabet Eksisterende forhold Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen Arealoptag Undersøgelsesområde for kabelanlægget Undersøgelsesområde for stationsanlæg Eksisterende forhold Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen Magnetfelter Eksisterende forhold Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen Emissioner Relevante luftforureningskomponenter Eksisterende forhold Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen Støj... 39

4 INDHOLD 9.1 Eksisterende forhold Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Emissioner Oplevelsen af landskabet Magnetfelter Overvågning Eventuelle manglende oplysninger eller viden, der kan få betydning for vurderingerne Oplevelsen af landskabet Konklusion Referencer... 45

5 1 SAMMENFATNING Påvirkning af befolkning og sundhed ved etablering af er beskrevet og vurderet i den nærværende rapport for en række emner. Afgrænsning af hvilke emner, som er relevante i forhold til påvirkning af befolkning og sundhed er sket indledningsvis i rapporten. Følgende er blevet udvalgt og vil blive behandlet yderligere i rapporten: Oplevelsen af landskabet Arealoptag Magnetfelter Emissioner Støj Generelt må det konkluderes at befolkningen primært vil blive påvirket af de ændrede visuelle oplevelse af landskabet som havmølleparken og delvist stationsanlæggene vil resultere i. De resterende emner påvirker kun befolkning og sundhed mindre eller ubetydelig negativt. Oplevelsen af landskabet Den visuelle påvirkning på befolkningen fra havmølleparken vurderes, at være moderat negativt i driftsfasen i hele kystlandskabet langs med Bornholms sydøst vendte kyst og ca. 3,5 km ind i landet. Det vil ikke være alle personer indenfor området som vil føle sig negativt påvirket, men møllerne vil være synlige hele døgnet rundt grundet lysafmærkning. Det vil være muligt at søge værditabsordningen for et evt. værditab på en beboelse. Det vurderes, at der vil være ingen eller en ubetydelig påvirkning på befolkningens sundhed. De nærmeste naboer til stationsanlæggt risikere kun en mindre negativ visuel påvirkning, da stationsanlægget vil være afskærmet med bevoksning. Der vil være en ubetydelig påvirkning fra kabelanlægget i anlægs- og afviklingsfasen, men ingen i driftsfasen, da kablet her ikke vil kunne ses. Arealoptag Stationsanlæg og kabelanlæg placeres i det åbne land med landbrug og skovbrug. Undersøgelsesområdet til kabelanlægget går ligeledes igennem et udbygget sommerhusområde samt et planlagt boligområde, der ikke er bebygget. Forsigtighedsprincippet overholdes i forhold til bebyggelse og andre følsomme anvendelser. Ved placering af et kabelanlæg over en ejendom, vil det være muligt for grundejer/lodsejer, at få erstatning efter principperne i El- og fiberanlæg på landbrugs- 1

6 jord. Principperne anvendes til dels også ved ikke landbrugsjord. Det vurderes derfor, at der kun vil være en mindre negativ påvirkning af befolkningen. Magnetfelter På land vil kabelanlægget omfatte kabler på 33 kv og 60 kv samt udvidelse af en station. Ved etablering af et nyt kabelanlæg anvendes Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip, der anbefaler, at kablerne ikke placeres tæt på boliger eller institutioner, hvor børn opholder sig i længere tid. Der vurderes samlet at være tale om en ubetydelig eller ingen påvirkning af befolkningens sundhed Emissioner (NOx, SO2 og partikler) Emissionerne i bymæssig bebyggelse er betydelig større end de emissioner der forventes ved anlægsfasen af havmølleparken. I byerne er grænseværdierne overholdt og det forventes derfor, at befolkningen og sundheden ikke bliver påvirket ved havmølleparken ud over de vedtagne grænser. I driftsfasen vil der være en positiv påvirkning, da havmøllerne vil erstatte anden produktion af el, hvorved emissionerne fra forbrænding af blandt andet fossile brændsler reduceres. Støj I anlægsfasen vil der være støj fra bl.a. nedramning af møllefundamenter samt fra diverse entreprenørmaskiner på land. Støj fra nedramning vil med stor sandsynlighed kunne høres på land. Støj fra entreprenørmaskiner vil primært kunne høres af de allernærmeste naboer. Støj fra anlægsarbejder vil kun forekomme i en begrænset periode. I driftsfasen vil alle grænseværdier være overholdt, og for havmøllerne vil støjen ligge væsentligt under grænseværdierne. Derfor vurderes det, at der vil være en ubetydelig støjpåvirkning fra havmølleparken under drift og herudover generelt en mindre støjpåvirkning ved de nærmeste naboer. Afværgeforanstaltninger Der er ikke anbefalet afværgende foranstaltninger for andre påvirkninger end den landskabelige oplevelse. Der er i baggrundsrapporten for landskabelige forhold foreslået afværgende foranstaltninger for at minimere den landskabelige negative påvirkning af havmølleparken. Det er blandt andet at sikre at havmølleparken får en let opfatteligt opstillingsmønstre. De samme afværgende foranstaltninger vil ligeledes minimere befolkningens visuelle påvirkninger. 2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28.november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Bornholm, Smålandsfar- 2

7 vandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Energistyrelsen står for udbuddet af de 450 MW på de seks kystnære havmølleområder. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. Den nærværende rapport beskriver og vurderer påvirkninger af befolkning og sundhed ved etablering af for en række emner som både omfatter påvirkninger fra anlægget på havet, men også stationsanlæg på land. 2.1 Formål Formålet med denne baggrundsrapport er, at kortlægge relevante eksisterende forhold vedrørende befolkning og sundhed samt vurdere hvilken påvirkning havmølleparken og landanlæggene kan have på befolkningen og sundheden. Det gøres med udgangspunkt i de afgrænsede emner: Oplevelse af landskabet, arealoptag, magnetfelter, emissioner og støj. I rapporten vurderes både på havmølleparkens og landanlæggenes mulige påvirkninger under anlægs-, drift- og afviklingsfasen. 2.2 Afgrænsning af emner Ved etablering af kan der potentielt være en påvirkning indenfor flere miljøparametre, som vil kunne påvirke befolkning og sundhed. De efterfølgende afsnit vil belyse og afgrænse de relevante miljøparametre. Idet en række påvirkninger af befolkning og sundhed allerede er behandlet i øvrige tekniske baggrundsrapporter inddrages den viden til at afgrænse de emner, som skal behandles i nærværende rapport Fiskeri Ved etablering af havmølleparken vil både kommercielt fiskeri og lystfiskeri opleve et tab af fangstmuligheder indenfor det areal, der indtages til opstilling af havmøller. Ændringer vedr. kommercielt fiskeri behandles i baggrundsrapporterne Fisk og Fiskeri samt i den socioøkonomiske analyse og er derfor udeladt i nærværende rapport. Selvom der kan forventes variationer i lystfiskeriets omfang og muligheder som følge af projektet vurderes det, at påvirkningen af befolkningens rekreative muligheder i forhold til lystfiskeri vil være ubetydelig, og påvirkninger af lystfiskeri vil derfor ikke blive behandlet yderligere Sejlads Etablering af havmølleparken vil kunne medføre en ændring af mulighederne for fritidssejlads i de kystnære områder. Det forventes, at der som minimum vil være en sikkerhedszone på 500 m omkring planlægningszonen for havmøllerne, hvor der er lukket for fritidssejlads under anlægs- og afviklingsfasen. (NIRAS, 2015a). 3

8 I driftsfasen må der gerne sejles mellem havmøllerne. Påvirkningerne på kommercielt sejlads er behandlet i en anden baggrundsrapport (NIRAS, 2015a) og er derfor udeladt i nærværende rapport. Der er flere lystbådehavne på Bornholm, og da Bornholm er et attraktivt turistmål, må det forventes, at der er en del fritidssejlads til og fra Bornholm i sommerperioden. kan samlet set komme til at omfatte et areal på 11 km 2,og er det er derfor begrænset, hvor langt fritidssejlere evt. må sejle uden om området i anlægs- og afviklingsfasen, hvor området er lukket. Det vurderes derfor, at påvirkningen af befolkningens rekreative muligheder i forhold til fritidssejlads vil være ubetydelig, og emnet er ikke behandlet yderligere i nærværende baggrundsnotat Flytrafik Flytrafikken kan potentielt blive påvirket ved etablering af havmølleparken ved en indskrænkning af luftrummet over havmølleparken eller som følge af en øget risiko for kollision med havmøllerne. I forhold til befolkning og sundhed vil der være en lille øget risiko for kollision med havmøllerne ved eftersøgnings- og redningsflyvninger med helikoptere, da det kan være nødvendigt at flyve ind mellem havmøllerne. Undersøgelser heraf viser dog, at kollisionsrisikoen er minimal (NIRAS, 2015b). ligger indenfor indflyvningsplanen til Bornholm Lufthavn samt i et område, hvor der sker mange flyvninger med mindre private fly fra Tyskland til Bornholm. Havmølleparken vil derved indskrænke det luftrum, som kan anvendes ved landinger samt rekreative flyvninger. Dette kan påvirke befolkningen og sundheden ved, at der potentielt skal flyves længere for at komme til Bornholm, og at der i alleryderste konsekvens vil være fly, som ikke kan lande i Bornholm Lufthavn ved dårlig sigtbarhed på grund af havmølleparken. Det vurderes dog, at dette vil være yderst sjældent. Derudover dækker samlet set kun et areal på 11 km 2, hvorved der vurderes at være en ubetydelig påvirkning på de rekreative flyvninger mellem Tyskland og Bornholm. Samlet set vurderes det derfor, at der er en minimal påvirkning af befolkningen og sundheden i forhold til flytrafik, og emnet behandles ikke yderligere i nærværende baggrundsrapport Oplevelse af landskabet Ved placeringen af kystnære havmøller, udbygning af eksisterende station vil der opstå visuelle påvirkninger, som kan have betydning for befolkningens oplevelse af landskabet. Den landskabelige påvirkning herunder påvirkningen af lysafmærkning er behandlet i to andre baggrundsrapporter (NIRAS, 2015d), (NIRAS, 2015c). Men da den visuelle påvirkning kan være væsentlig for befolkningen og befolkningens oplevelse af landskabet, vil emnet blive uddybet i nærværende baggrundsrapport. 4

9 2.2.5 Refleksioner og skyggekast Refleksioner og skyggekast fra vindmøller kan potentielt udgøre et problem for folk der opholder sig i nærområdet. Refleksioner fra møllevinger kunne tidligere medføre gener, men da nyere møller har meget få lige flader og da de derudover skal behandles med antireflekterende materialer vurderes det, at refleksioner ikke vil medføre en påvirkning på befolkningen og det bliver ikke behandlet yderligere i nærværende rapport. Skyggekast vil opleves som en indirekte effekt, der primært udgøres af en ændring af oplevelsen af området omkring møllerne samt en påvirkning af anvendelsen af området. Skyggekast kan derfor have en påvirkning på de personer, der opholder sig indenfor skyggekastet i længere tid. Men da havmølleparken ligger fire kilometer fra kysten vil skyggeeffekten ikke nå ind til kysten og de områder som anvendes til beboelse eller rekreativt. Emnet bliver derfor ikke behandlet yderligere i nærværende baggrundsrapport Arealoptag På havet vil der ske arealoptag ca.11 km 2 indenfor det 45 km 2 stor projektområde til havmølleparken samt kabeltracéet på havbunden, som forbinder havmølleparken og ilandføringspunkterne. Arealoptag af havmøllerne og marine kabler i anlægs-, drift og afviklingsfasen vurderes ikke at have en betydning for befolkning og sundhed. I forbindelse med etablering af landanlæg vil der ske en udvidelse af bebyggelse samt et arealoptag, som vil kunne medføre en påvirkning af befolkningen. Emnet er ikke direkte behandlet i andre baggrundsrapporter og vil derfor blive behandlet i nærværende baggrundsrapport Jordforurening Jordforurening behandles i en anden baggrundsrapport med den overordnede vurdering, at projektet ikke vil give anledning til jordforurening i betydende omfang, ligesom der ikke vil være risiko for øget eksponering af eksisterende jordforurening overfor mennesker og miljø (NIRAS, 2015e). Derfor behandles emnet ikke yderligere i nærværende baggrundsrapport Grundvand og drikkevandsinteresser Påvirkninger på grundvand og drikkevandsinteresser er vurderet i en anden baggrundsrapport. Samlet set vurderes der alene at være risiko for en ubetydelig miljøpåvirkning af grundvand og drikkevandsinteresser som vil være uden betydning for befolkning og sundhed (NIRAS, 2015e). Derfor behandles emnet ikke yderligere i nærværende baggrundsrapport Emissioner Opførelsen af havmølleparken vil medføre en reduktion i udledning af CO 2 samt svovl- og kvælstofoxider ved omstilling til vindenergi. På baggrund af den redu- 5

10 cerede belastning vurderes der at være en positiv effekt og således en generel forbedring af befolkningens sundhed. Dog kan der under anlægs-, drift- og afviklingsfasen være mulige negative påvirkninger som følge af en forøget emission fra trafik, arbejdsmaskiner og fartøjer m.m.. Emnet er behandlet i baggrundsrapporterne Emissioner og Påvirkning af miljøet i øvrigt. Her er der fokus på emissionernes påvirkning af miljøet lokalt og globalt (NIRAS, 2015g), (NIRAS, 2015e). Emnet vil blive behandlet yderligere i nærværende rapport med fokus på befolknings sundhed Materialer og affald I forbindelse med etablering af havmølleparken og landanlæg anvendes materialer primært i anlægsfasen, men også i mindre omfang til vedligeholdelse i driftsfasen. Under anlæg og afvikling vil der ske en produktion af affald, men gældende regler og regulativer medfører at størstedelen af materialerne fra havmøllerne kan genbruges. I baggrundsrapporten Påvirkninger af miljøet i øvrigt, belyses brugen af råstoffer og materialer og produktionen af affald. Der anvendes almindelige anvendte materialer til byggeri uden særlig sundhedsrisiko, og det vurderes derfor, at der er en ubetydelig eller ingen påvirkning af befolkning og sundhed i forhold til anvendelse af materialer (NIRAS, 2015e). Emnerne vil derfor ikke blive behandlet yderligere i nærværende baggrundsrapport Støj Generelt kan der forventes en forøgelse af støj fra køretøjer, arbejdsmaskiner og fartøjer specielt under anlægs- og afviklingsfasen. I driftsfasen kan der forekomme støj fra havmøllerne samt transportmidler ved tilsyn og vedligeholdelse af mølleparken og landanlæg. Emnet er behandlet i en anden baggrundsrapport, men da støj potentielt kan have en væsentlig påvirkning på befolkning og sundhed, vil emnet blive uddybet i nærværende baggrundsrapport Magnetfelter Omkring strømførende anlæg, som f.eks. elkabler og stationer vil der være et magnetfelt. Magnetfelterne afhænger af strømstyrken og det pågældende anlægs konstruktion. En mulig virkning af magnetfelterne på befolkningen og sundhed vurderes i nærværende baggrundsrapport Ueksploderet ammunition (UXO) Der kan forekomme ueksploderet ammunition (UXO) i området. Inden ibrugtagning af arealer, hvor der er risiko for forekomst af UXO er, må det dog forventes, at der anvendes bestemte sikkerhedsprocedurer, som udelukker risikoen for mennesker og sundhed. Det vurderes derfor, at der er en ubetydelig eller ingen påvirkning af befolkning og sundhed, og emnet behandles ikke yderligere i nærværende baggrundsrapport. 6

11 2.3 Opsummering Den ovenstående scoping viser, at flertallet af de beskrevne miljøparametre indenfor befolkning og sundhed vil være uden eller med ubetydelig påvirkning. Der kan dog være en potentiel påvirkning for den landskabelige oplevelse, arealoptag, emissioner, støj, samt magnetfelter. Disse emner behandles yderligere i den nærværende rapport. Emner Uden eller ubetydelig påvirkning Miljøpåvirkninger fra marineanlæg. Undersøges yderligere Miljøpåvirkninger fra landanlæg. Undersøges yderligere Lystfiskeri X Fritidssejlads X Flytrafik X Oplevelse af landskabet (Visuelle gener og lysafmærkning) X X Refleksioner og skyggekast X Arealoptag X Jordforurening X Grundvand og drikkevandsinteresser X Emissioner X X Materialer X Støj X X Magnetfelter X Ueksploderet ammunition (UXO) X Tabel 1: Oversigt over områder indenfor befolkning og sundhed, der potentielt påvirkes af havmølleparken. Inddelt efter potentielle påvirkninger fra anlægget på havet og anlægget på land. 3 PROJEKTBESKRIVELSE omfatter etablering af en havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg inklusiv anlæg for nettilslutning på land. Den samlede anlægsperiode forventes at strække sig over en periode på ca. 3½ år fra medio 2016 til ultimo 2019, og havmølleparken forventes i drift sat i 2020 med en forventet levetid på ca. 30 år. Det samlede undersøgelsesområde fremgår af Figur 1. 7

12 Figur 1: Undersøgelsesområdet for. 3.1 Anlæg på havet skal placeres inden for et ca. 45 km² stort undersøgelsesområde, der dækker et område ca km fra kysten syd for Rønne by. Vanddybderne i området varierer mellem m. Havmølleparken kan etableres med en kapacitet på op til 50 MW og kan fylde op til 11 km 2 af undersøgelsesområdet. 8

13 Fakta om projektet på havet Kapacitet Max. 50 MW Møllestørrelser Møllestørrelsen kan variere fra 3 til 10 MW. Miljøvurderingerne udføres på den møllestørrelse som er mest kritisk i forhold til den enkelte miljøparameter. Turbinekapacitet Rotordiameter Totalhøjde Navhøjde Maks. antal 3 MW 112 m 137 m 81 m 16 stk. 10 MW 190 m 220 m 125 m 5 stk. Søkablerne fra havmølleparken til land kan føres ind til kysten i en eller to ca. 500 m brede korridorer, der går fra havmølleparken og ind til samme punkt på kysten sydøst for Rønne by Lysafmærkning Havmølleparkerne skal lysafmærkes efter gældende bestemmelser for luftfartsog sejladssikkerheden. Det følgende er de forventede krav til belysningen fra Trafikstyrelsen i forhold til luftfartssikkerheden. Baggrundsrapporten til om visualiseringer beskriver afmærkningen samt viser eksempler på hvordan de vil syne i landskabet. De konkrete lyskrav fastlægges af Trafikstyrelsen på baggrund af det konkrete projekt. Møller med en totalhøjde på m: Møllerne i perimeter og ved knæk og hjørner (max. 900 m imellem møllerne): To middelintensive (2.000 cd) rødt blinkende lys i toppen, som kan ses i 360 grader. Øvrige møller i parken: To lavintensive (10 cd) fast rødt lys i toppen, som kan ses i 360 grader (NIRAS, 2015d). Møller med en totalhøjde på over 150 m: Møllerne i perimeter og ved knæk og hjørner (max. 900 m imellem møllerne): o Dag: To højintensive ( cd) hvidt blinkende lys i toppen, som kan ses i 360 grader. o Nat: To middelintensive (2.000 cd) rødt blinkende lys i toppen, som kan ses i 360 grader. 9

14 o Hele døgnet: Tre lavintensive (32 cd) røde faste lys mellem toppunktsafmærkningen og havoverflade, som kan ses i 360 grader. Øvrige møller i parken: To lavintensive (10 cd) fast rødt lys i toppen, som kan ses 360 grader (NIRAS, 2015d). Søfartsstyrelsen har ligeledes krav til belysning, hvor alle møllerne i perimeter og ved knæk og hjørner (max. 3,7 km i mellem lysafmærkningen) skal have et gult blinkende lys, som skal kunne ses ca. 5 sømil væk (ca. 75 cd). Møllerne inden i parken skal ikke lysafmærkes (NIRAS, 2015d). Projekt- og anlægsbeskrivelse for offshore anlæg er beskrevet i en særskilt rapport (Energinet.dk, 2015a). 3.2 Anlæg på land Ilandføring af søkabel vil kunne ske ved kysten sydøst for Rønne by, hvor landkablet løber fra kysten og nord på til Station Rønne Syd med tilslutning i et nyt linjefelt. Fakta om projektet på land Kabler Hovedforslag, kabelanlæg: ca. 2 km Stationsanlæg Station Rønne Syd (udvidelse). Der sker en udvidelse af station Rønne Syd. Det samlede arealbehov til udvidelsen og nye stationsanlæg vil være ca m 2, se Figur 2 (Energinet.dk, 2015b). 10

15 Figur 2: Udvidelse af Station Rønne Syd er markeret med sort streg (Energinet.dk, 2015b). Detailinformationer om det tekniske projekt fremgår af den tekniske projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2015b). 4 BAGGRUND Baggrundsrapporten er udarbejdet som et bidrag til VVM-redegørelsen for Bornholm Havmøllepark. Rapporten er i høj grad en opsamling på viden genereret i andre baggrundsrapporter og der vil være en tæt forbindelse til baggrundsrapporten Socioøkonomi som ligeledes omhandler påvirkningerne af befolkningen. Den berørte befolkning består af forskellige grupper alt efter hvilken påvirkning der er tale om. Under hvert emne tydeliggøres det, hvilken del af befolkningen som bliver påvirket. 4.1 Metode Vurderinger af påvirkninger er foretaget med udgangspunkt i Vurderingsmetode VVM Kystnære Havmølleparker (NIRAS, 2014) Oplevelsen af landskabet Vurderingen af befolkningens ændrede oplevelse af landskabet og den deraf potentielle indflydelse på sundheden, bygger i høj grad på baggrundsrapporten til om landskabelige forhold (NIRAS, 2015c). 11

16 Der er desuden indsamlet data om befolkningen via Danmarks Statistik og lokale og kommunale hjemmesider om området samt litteratur studie på naturens helbredende effekter Arealoptag Afgrænsning og udspecificering af mulige problemområder i forhold til arealoptag, som vurderes til at have en påvirkning på befolkning og sundhed, er sket med udgangspunkt i baggrundsrapporten Arealinteresser (NIRAS, 2015f) samt scopingnotatet (Energistyrelsen & Naturstyrelsen, 2014). Yderligere er der indhentet oplysninger om lokalplaner og kommuneplanrammer for de pågældende kommuner (Miljøministeret, 2014) Magnetfelter De danske sundhedsmyndigheder vurderer, at der ikke er videnskabelig baggrund for at fastsætte grænseværdier eller minimumsafstande mellem højspændingsanlæg og boliger. Med baggrund i forskningen anbefaler Sundhedsstyrelsen i stedet et forsigtighedsprincip som går ud på, at undgå linjeføring af fremtidige højspændingsanlæg tæt på boliger og omvendt. I denne baggrundsrapport er foretaget en gennemgang og vurdering af anvendelsen af forsigtighedsprincippet i relation til nærværende projekt Emissioner Der er i denne baggrundsrapport foretaget en kvalitativ vurdering af projektets potentielle sundhedsmæssige konsekvenser, som følge af emissioner fra anlæg og anvendte maskiner, med særlig fokus på emissioner af særlig betydning for sundheden, herunder støv/partikler, svovldioxid og kvælstofoxider. Som udgangspunkt for vurderingerne er der sammenlignet med resultaterne fra det nationale overvågningsprogram (Ellermann, et al., 2013). De sundhedsmæssige aspekter i forhold til emissioner fra produktion af de anvendte materialer til havmøllerne er ikke vurderet. For en detaljeret gennemgang af anvendte metoder henvises til baggrundsrapporten om emissioner (NIRAS, 2015g). Partikelemissionen er ikke estimeret i den nævnte rapport. Den forventede emission fra entreprenørmaskiner er relativt begrænset som følge af krav til anvendelse af partikelfiltre og idet transport mv. hovedsageligt vil foregå relativt langt fra beboede områder forventes der ingen påvirkning fra udledning af partikler Støj Beregning og vurdering af støj er foretaget med afsæt i gældende danske vejledninger med tilhørende grænseværdier og beregningsforskrifter. Der er i særskilte baggrundsrapporter foretaget beregninger og vurderinger af støj fra såvel onshore som offshore aktiviteter (NIRAS, 2015h), (NIRAS, 2015i). Befolkningens 12

17 sundhedsmæssige påvirkning i forhold til støj vurderes ud fra de gældende grænseværdier. 4.2 Regelgrundlag/lovgivning Bestemmelserne om krav til VVM-redegørelse og miljøvurdering er med til at sikre, at beslutningstager og befolkningen er opmærksomme på de potentielle påvirkninger, som et projekt kan påføre befolkningen og sundheden. Derved har befolkningen en mulighed for at komme med indsigelser eller bemærkninger til projektet Oplevelsen af landskabet Der er ingen specielle regler eller lovgivning, der direkte sikrer borgere mod de visuelle påvirkninger hverken fra havmølleparken eller fra stationsanlæggene. Dog bemærkes de generelle bestemmelser om krav til VVM-redegørelse og miljøvurdering, samt værditabsordningen. Værditabsordningen er en ordning, hvor naboerne har mulighed for at få erstatning for et eventuelt værditab af deres bolig, grundet støjgener, skyggekast eller visuel påvirkning. Det er vindmølleopstilleren som skal orientere om ordningen og betale et eventuelt værditab. Det er Energinet.dk som administrere værditabsordningen, men det er taksationsmyndigheden som træffer afgørelse om tildeling af værditab Arealoptag Der er i elbranchen tradition for, at der ydes erstatning, hvis et højspændingsanlæg etableres på en ejendom. Erstatnings-spørgsmål er gennem mange år blevet behandlet i henhold til Landsaftalen El- og fiberanlæg på landbrugsjord (herefter benævnt Landsaftalen) (Dansk Energi, 2013). Landsaftalen bliver genforhandlet hvert år mellem Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og Energinet.dk. Aftalen indeholder standardiserede principper og takster for erstatning for elanlæg, der anbringes på eller i landbrugsjord. Erstatningsreglerne kan tages som udtryk for, hvorvidt ejeren vil opleve gener eller driftsbegrænsninger på den enkelte ejendom. Hvis kabelanlægget etableres på arealer, som ikke er landbrugsjord, anvendes Landsaftalen i første omgang som retningslinje. Derefter drøftes erstatningstilbuddet individuelt med den enkelte lodsejer/grundejer. Hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale med lodsejeren, har Energinet.dk ifølge Stærkstrømslovens 18 mulighed for at søge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til at ekspropriere retten til at etablere elanlægget på pågældende ejendom (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2003), (Energinet.dk, 2014a). Landsaftalen dækker kun, hvis Energinet.dk er ejer. Lokale elselskaber har egne retningslinjer. Placeringen af kabler og stationsanlæg i forhold til afstand til boliger, offentlige institutioner og anden følsomme anvendelse sker desuden i henhold til i forsigtighedsprincippet, som er beskrevet i forbindelse med afsnittet om magnetfelter. 13

18 4.2.3 Magnetfelter Der er intet bindende regelgrundlag og ingen lovgivning vedrørende offentlighedens eksponering for magnetfelter ved højspændingsanlæg. EU har fastsat vejledende grænseværdier for magnetfelter, der svarer til 100 µt 1 for offentlighedens eksponering. Grænseværdien er fastsat af hensyn til akutte virkninger. Grænseværdien ligger langt over størrelsen af magnetfelter ved det her omtalte kabelanlæg (EU, 1999) Emissioner Luftkvaliteten i Danmark reguleres i henhold til luftkvalitetsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2011b). Bekendtgørelsen omfatter og fastsætter mål- og grænseværdier, informations- og varslingstærskelværdier, kritiske niveauer og implementerer blandt andet EU-reglerne i direktiv 2008/50/EF. EU regler for vejgående køretøjer betegnes EURO-normerne og sætter emissionskrav til nye lette og tunge køretøjers udledninger af blandt andet CO 2, NO x og partikler. For tungere køretøjer (lastbiler og busser) gælder aktuelt EURO norm V, mens EURO norm VI er vedtaget og bliver gældende fra 2014 og Krav til marine fartøjer fremgår af IMO Marpol Annex VI om begrænsning af emissioner fra skibe (IMO, 2005). Emissioner fra ikke-vejgående entreprenørmaskiner er reguleret efter reglerne i Bekendtgørelse nr. 367 af 15. april 2011 om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. (Miljøministeriet, 2011a). Bekendtgørelsen fastlægger en række emissionsgrænser, som indføres trinvis. Der er senest sket en skærpelse af kravene for partikelemission fra 2011 til 2013 for nyt materiel, hvilket i praksis vil betyde, at der skal være monteret partikelfilter eller "kombifilter" (katalysator og partikelfilter i samme enhed), på de pågældende maskiner. Fra 2012 er kravværdierne til udledning af NO x reduceret med en faktor 10 i forhold til de hidtil gældende krav Støj Der er fastsat støjgrænser for forskellige typer støj: Ekstern støj, lavfrekvent støj eller infralyd. Desuden er der også regulering af vibrationer, der kan give gener for mennesker. Støjgrænserne er opstillet for forskellige kilder til støjen: Støj fra vejtrafik, støj fra vindmøller, støj fra virksomheder (stationsanlæg). Der er ikke fastsat støjgræn- 1 Magnetisk stråling måles i enheden Tesla (T). I dagligdags sammenhænge er en tesla en ret stor enhed, og i praksis anvendes ofte millitesla (mt) eller mikrotesla (µt). 14

19 ser for anlægsarbejder, her fastsættes støjgrænserne i hvert enkelt tilfælde ud fra en konkret vurdering. For en række støjtyper er der udgivet vejledninger eller anvisninger, som blandt andet indeholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for de pågældende former for støj. De vejledende støjgrænser er beregnet på at sikre, at størstedelen af en befolkningsgruppe ikke vil føle sig stærkt generet af den pågældende støjtype ved et niveau svagere end grænseværdien. 4.3 Worst case forudsætninger Forudsætningerne for worst case vurderinger er forskellige alt efter hvilken påvirkning befolkningen udsættes for Oplevelse af landskabet Worst case i forhold til havmølleparken og den landskabelige påvirkning beskriver det forhold, hvor havmølleparkens kapacitet udnyttes til 50 MW. Der beskrives to scenarier, hvor området udnyttes med hhv. 16 stk. 3 MW eller 5 stk. 10 MW møller. I forhold til befolkningen vil worst case være den situation, hvor den visuelle påvirkning fra havmøllerne påvirker flest mulige (10 MW) og/eller den situation, hvor havmøllerne skaber mest visuel uro (3 MW) Arealoptag Havmølleprojektet vil først blive detailprojekteret, når der er valgt en koncessionshaver. Derfor rummer VVM-vurderingerne de forskellige mulige tekniske løsninger, og der vurderes på worst case-scenarier. For arealoptag svarer det til, at miljøvurderingen udføres indenfor hele undersøgelsesområdet for landanlæg, se projektbeskrivelsen i afsnit 3.2. Da de endelige placeringer af kabelanlægget ikke er fastlagt, tages udgangspunkt i at kabelanlægget kan placeres med en vilkårlig linjeføring indenfor undersøgelsesområdet for kabelanlæg. For udvidelse af Station Rønne Syd vurderes på det konkrete areal, der inddrages til stationsformål Magnetfelter Beregningerne er baseret på, at der etableres en havmøllepark med størst mulig kapacitet 50 MW. Magnetfelternes størrelse ved de pågældende kabelanlæg er beregnet på baggrund af den forventede gennemsnitlige strøm, der produceres af havmølleparken i gennemsnit over året Emissioner I baggrundsrapporten om emissioner er de anvendte worst case-scenarier detaljeret beskrevet. I denne rapport er de mest relevante worst case-scenarier gengivet (NIRAS, 2015g). I denne rapport er emissionerne fra anlægs, drifts- og demonteringsaktiviteterne vurderet på et mere generelt niveau men med udgangspunkt i worst case sce- 15

20 narierne i ovennævnte rapport, og er sammenholdt med resultaterne fra det nationale overvågningsprogram (Ellermann, et al., 2013). I kan der opstilles havmøller med en samlet kapacitet på op til 50 MW. Det betyder, at der maksimalt kan opstilles 16 stk. 3 MW eller 5 stk. 10 MW havmøller. Emissionerne er estimeret med udgangspunkt i, at der opstilles 16 stk. 3 MW havmøller på gravitationsfundamenter (beton). Det er erfaringsmæssigt den størrelse havmøller og de type fundamenter, der giver anledning til den største emission (worst case), set i forhold til færre, men større havmøller og i forhold til andre typer fundamenter. Worst case for kabler på land er fastlagt til kabellængder på 2 km for 2 stk. 33 kv kabelsystemer (4 km kabel) fra kysten til Station Rønne Syd. Hvert system ligger i en separat kabelgrav. For aktiviteter og anlæg på land og offshore anvendes generelt forudsætningerne i de tekniske anlægsbeskrivelser (Energinet.dk, 2014c), (Energinet.dk, 2014d) og (Energinet.dk, 2014e). Ved beregning af emissionerne fra anvendte køretøjer til anlægsarbejde mv., anvendes der for de 6 kystnære havmølleområder henholdsvis EURO V (fx. lastbiler) og Stage 3 a-krav (ikke vejgående maskiner) som worst case. Stage 3a-krav er gældende for ikke vejgående køretøjer fra 2006/2008. Hvis der for eksempel anvendes nyere køretøjer, som overholder henholdsvis EURO VI (gældende fra 2014/2015) og Stage 3b-kravene (gældende fra 2011/2013), vil de beregnede emissioner være overestimerede. Emissioner fra køretøjer mindre end 37 kw er ikke medregnet. Der foreligger ingen data for emissioner fra anvendelse af glasfiber til havmøllernes vinger. Ved beregningerne af emissionerne er der, som worst case, anvendt samme emissionsfaktor som for støbejern, da der foreligger data for den samlede vægt af havmøllernes hub inkl. glasfibervinger. Dette vurderes ikke at have væsentlig betydning for vurderingerne Støj Worst case forudsætninger er nærmere beskrevet i de to baggrundsrapporter for støj (NIRAS, 2015h) (NIRAS, 2015i). For støj fra anlægget på havet vil etablering og drift af 10 MW havmøller være at betragte som worst case, og i forhold til støj fra anlægget på land er worst case scenariet, hvor der sker en fuld udbygning af havmølleparken til 50 MW som give den største påvirkning, idet der herved skal ske størst udbygning på land af stationsanlæg alternativet For at kunne lave en vurdering er det nødvendigt med et sammenligningsgrundlag. I vurderingerne sammenlignes med 0-alternativet, der defineres som den situation, hvor havmølleparken ikke etableres. 16

21 Såfremt projektet ikke gennemføres vil der ikke påføres havmiljøet eller miljøet på land miljøpåvirkninger, som følge af projektet. Området på havet vil stå uberørt hen, og på land vil de eksisterende stationsanlæg blive drevet videre med den nuværende miljøpåvirkning. 5 OPLEVELSE AF LANDSKABET Befolkningens oplevelse af landskabet vil mange steder bliver påvirket af havmølleparken, fordi de kystnære havmøller visuelt vil præge landskabet især i de kystnære landskaber men også længere inde i land. Derudover kan der være visuelle påvirkninger fra stationsanlægget og ved etablering og afvikling af kabelanlægget. Det jordlagte kabelanlæg vil ikke kunne ses i driftsperioden og vil derfor ikke påvirke befolkningens visuelle oplevelse af landskabet. I den sammenhæng defineres befolkningen som de fastboende i området, sommerhusejere samt turister og andre besøgende gæster. De landskabelige påvirkninger fra havmølleparken bliver vurderet igennem baggrundsrapporten landskabelige forhold (NIRAS, 2015c). Her vurderes både på påvirkningerne fra havmølleparken, kabelanlægget og stationsanlægget samt i anlægs-, drifts- og afviklingsfasen. Den berørte del af befolkningen defineres i denne baggrundsrapport ud fra de områder, hvor landskabet bliver påvirket moderat eller væsentligt af havmølleparken. Figur 3 viser de arealer, hvor det er vurderet, at der er en moderat eller væsentlig påvirkning af landskabet ved etablering af de højeste møller på 10 MW. Det er vurderet i baggrundsrapporten for landskabelige forhold at 10 MW møllerne vil kunne ses længst ind i landet, men at det er 3 MW møllerne som vil skabe den største påvirkning af landskabet. Det er begrundet med, at der skal et større antal møller til at producere samme mængde energi og at mindre møller har hurtigere roterende vinger. Samlet set vurderes det, at flere mindre møller vil tilføre landskabet mere visuel uro end færre større møller. 17

22 Figur 3: Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning fra en fuldt etableret havmøllepark i drift med 10 MW møller. De mørkorange områder bliver påvirket væsentligt negativt, mens de lysorange bliver påvirket moderat negativt (NIRAS, 2015c). Det er hele kystlandskabet langs med Bornholms sydøst vendte kyst og ca. 3,5 km ind i landet, der vurderes at blive væsentligt eller moderat påvirket visuelt. Rønne er her den største by men der er også flere mindre byer som Muleby, Nyker, Nylars, Lobbæk og Pedersker som bliver helt eller delvist berørt. Ligesom udsigtsområderne ved Almindingen vil blive påvirket. Omkring stationsanlægget kan befolkningens oplevelse af landskabet blive præget af anlæggets synlighed og karakter. Landskabets karakter og anlæggets synlighed er afgørende for, hvor store områder der vil blive berørt af anlægget. Der skal ske en udvidelse af eksisterende Station Rønne Syd. Se afsnit 3.2 for projektbeskrivelsen af anlægget på land. 5.1 Eksisterende forhold Befolkningen nær kysten Beboere, turister og andre, som anvender området rekreativt eller færdes indenfor dette område, vil potentielt blive påvirket visuelt af havmølleparken og lysafmærkningerne. 18

23 Rønne er den eneste større by indenfor området, men der ligger flere mindre byer, såsom Muleby, Nyker, Nylars, Lobbæk og Pedersker. Der udover er området præget af mange bebyggelser i det åbne land. Generelt bor ca. ¼ af befolkningen på landet eller i byer med mindre end 200 indbyggere og Bornholm er præget af mange gårde i det åbne land. Befolkningstallet på Bornholm er generelt faldende (Danmarks Statistik, 2014). Rønne er den største by på Bornholm og på mange måder den vigtigste med sine indbyggere (1. jan. 2014) (Danmarks Statistik, 2014). Det er fra Rønne havn at Bornholm forbindes med Danmark, Sverige og Tyskland med Færge. Bornholm Lufthavn ligger ligeledes tæt på Rønne. Det er også i Rønne at ca. 45 % af alle butikker på Bornholm er placeret (COWI, 2014). Muleby, Nyker, Lobbæk og Pedersker ligger alle i kanten af området hvor landskabet bliver påvirket moderat, mens Nylars ligger indenfor området hvor landskabet bliver moderat påvirket. Alle byer fungere primært som bosætningsbyer. Nylars med 215 indbyggere (1. jan. 2014) og Lobbæk med 361 indbyggere (1. jan. 2014) ligger midt mellem Rønne og Aakirkeby som er øens tredje største by. Lobbæk forventes som en af de få byer på Bornholm at have en befolkningstilvækst. Nyker er den største af byerne med 693 indbyggere (1. jan. 2014) med egen skole, børnepasningsmuligheder og indkøbsmuligheder (Danmarks Statistik, 2014). Byen ligger tæt på Rønde (7 km) og har sin egen lille rundkirke der er velbesøgt af turister (Nyker, 2014), (NIRAS, 2015c). Muleby ligger i den nordligste del af området og har 541 indbyggere (1. jan. 2014) (inkl. byområdet Sorthat). Byen ligger mellem Rønne og Hasle. Pedersker ligger nær sommerhusområderne ved Bornholms sydkyst og har derved kunne opretholde et rimeligt offentlig og privat service. Byen har 242 indbygger (1. jan 2014) og har egen skole. Generelt er der mange turister på Bornholm i forhold til indbyggertallet. I 2012 var der ca. 2,1 mio. overnatninger. Over halvdelen af turisterne kommer fra Danmark, mens tyskerne fylder ca. 30 % (Center for Regional- og Turismeforskning, 2013). Almindingen med udsigtsstederne Loklippe og Rytterknægten er meget besøgte turiststeder, men der er kun enkelte beboelser i området. Bornholm er også kendt for sine strande og flere ligger i området i og omkring Rønde, hvor der er livreddere på Antoinette Strand syd for Rønde (Explore Bornholm, 2014). Området til det militære øvelsesterræn ved Sømarken er åben når der ikke er øvelse og strandene her på sydkysten er meget populære grun- 19

24 det de fine sandstrande. Der er mange sommerhusområder langs med sydkysten Befolkningen nær landanlæggene Der sker en mindre udvidelse af Station Rønne Syd mod syd og øst i et afgræsset areal omgivet af skovbryn og plantebælte. Mod nord og vest ligger Rønne by og nærmest ligger en ridehal og områder til offentlige formål til undervisning uden overnatninger. Kabelanlægget går igennem et sommerhusområde tæt ved ilandføringspunktet, derudover er der kun enkelte bebyggelser indenfor undersøgelsesområdet. Se afsnit 6.3 for en uddybning af de eksisterende forhold langs med undersøgelsesområdet til kabelanlægget. 5.2 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen Generelt tager vurderingerne udgangspunkt i de påvirkninger, der er konstateret i baggrundsrapporten til for de landskabelige forhold. Men påvirkningen på befolkning vil ikke nødvendigvis være den samme, som påvirkningen af de landskabelige forhold. Det skyldes primært, at der i visse tilfælde er nationale interesser i forbindelse med påvirkningen af de landskabelige forhold, men primært lokale interesser i forhold til befolkningen Befolkningen nær kysten Påvirkning på befolkningen langs med kysten vil i anlægsfasen være knyttet til selve anlægsarbejdet og vil især bestå i visuel påvirkning fra arbejdsfartøjer såsom kraner. Efterhånden som havmøllerne bliver opstillet vil påvirkningen svare mere og mere til påvirkningen i driftsfasen. Det vurderes således, at den visuelle påvirkning vil være mindre end eller svarende til påvirkningerne i driftsfasen. Derfor henvises til vurderingerne i driftsfasen Befolkningen nær landanlæggene Den visuelle påvirkning på befolkningen vil på land komme fra anlægsarbejdet i forbindelse med udvidelse af stationsanlæg samt jordlægning af kablet. Kablet vil blive nedgravet i etaper, og det vil derfor kun være i en kort periode under selve jordlægningen af kablet, at der vil forekomme en visuel påvirkning af de berørte naboer. Påvirkningen vil svare til andre former for gravearbejde. Det vurderes derfor, at den visuelle påvirkning ved etableringen af kabelanlægget er ubetydelig. Det vurderes, at udvidelsen af Station Rønne Syd vil have en mindre negativ påvirkning på de nærmeste naboer samt en ubetydelig påvirkning på befolkningen generelt. Det skyldes, udbygningen af stationen er på modsatte side af den eksisterende station i forhold til byen og bebyggelser. Generne vil ikke adskille sig fra andre almindelige anlægsarbejder f.eks. ved industribyggeri og lignende. 20

25 5.3 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen Vurderingerne af påvirkningerne på befolkningen i driftsfasen vil ligesom ved anlægsfasen tage udgangspunkt i de vurderinger, der er foretaget i baggrundsrapporten for de landskabelige forhold. Derudover er relevante undersøgelser, der behandler den visuelle påvirkning fra kystnære havmøller, når man besøger eller bor i de kystnære landskaber, inddraget i vurderingerne Befolkningen nær kysten Havmøllernes påvirkning af befolkningens visuelle oplevelse af landskabet er i driftsperioden afhængig af antallet af havmøller, deres roterende vinger, der både skaber uro i landskabet, samt lysafmærkningen af mølleparken, der især opleves i mørke. Havmølleparken vil være meget synlig fra hele den sydøst vendte kyst og ca. 3,5 km ind i landet samt på udsigtspunkterne på almindingen som f.eks. Rytterknægten og Loklippe. Samtidig vil der være belysning på havmøllerne, som gør at befolkningens visuelle påvirkning vil være til stede hele døgnet. Det er særligt befolkningen i landsbyerne Arnager og Boderne samt de spredte bebyggelser i de helt kystnære områder på sydkysten som visuelt vil blive påvirket af havmølleparken. Området er samlet set spredt befolket. Den rekreative anvendelse af strandene og naturområder kan potentielt blive påvirket, da oplevelsen af landskabet i disse områder ændres markant. Lokalt vil der være stor forskel på synlighed af havmøllerne både dag og nat. En del vil opleve en mindsket herlighedsværdi af deres bolig, sommerhus eller udearealer, mens andre ikke vil opleve større ændring af de visuelle kvaliteter. Det vil især være de borgere, som benytter kystlandskabet hyppigt enten ved at de kan se møllerne fra deres bolig/sommerhus eller benytter området rekreativt som vil blive påvirket Påvirkning både dag og nat Den visuelle påvirkning vil også være til stede i skumringen og om natten grundet den lovpligtige lysafmærkning af møllerne. Kravet til lysafmærkning er bestemt af Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen af hensyn til skibstrafik og luftfartssikkerhed. Belysningen om natten vil komme til at bestå i rødt lys monteret på møllernes styrhus, der blinker med et fast interval. Eksempler på påvirkningen er illustreret i baggrundsrapporten for visualiseringer (NIRAS, 2015d). Visualiseringen illustrerer den situation, hvor lysene er tændt, men kan ikke illustrere selve den blinkende effekt. Det vurderes, at blinkene i nogen grad vil forstærke den visuelle effekt. Der forventes, at blive en visuel påvirkning fra lysene i store dele af de områder, hvor møllerne vil være synlige, dvs. også en stor del af baglandet vurderes i nogen grad at blive påvirket visuelt. Det vil dog især være i de helt kystnære områder, at den visuelle påvirkning vurderes at blive markant. Vurderingen er set i forhold 21

26 til, at disse landskaber og udsigten over havet stort set ikke er påvirket af lys i dag Befolkningens sundhed I dette afsnit vil det blive vurderet om de visuelle effekter har en sundhedsmæssig påvirkning på befolkningen og om befolkningens livskvalitet derigennem ændres. Der vurderes ikke at være en direkte sundhedsmæssig påvirkning som følge af de visuelle effekter, men der kan derimod være en indirekte påvirkning, som følge af effekten på befolkningens brug af området. Der er flere undersøgelser som tyder på at friluftsliv/ophold i det grønne kan have en gavnlig effekt for den enkelte persons helbred. Det kan dog være svært at undersøge om det alene er opholdet i det grønne rum som har en effekt eller om det er den øget bevægelse eller friske luft som ofte følger med. Virkeligheden er nok, at det er en kombination af flere faktorer der gør det (Bischoff, Marcussen, & Reiten, 2007). Nyere forskning sandsynliggør at det grønne rum fremfor byområder kan være med til at nedsætte stress både forebyggende og helbredende. Dette varierer dog fra person til person, men sandsynligheden for stress bliver mindre, hvis du besøger grønne områder jævnligt. (P. Grahn og U. K. Stigsdotter, 2010), (Stigsdotter U. A., 2005), (Stigsdotter, et al., 2011), (Van den Berg, Jorgensen, & Wilson, 2014). Figur 4: Begrundelser for besøg i grønne områder i forhold til stress status (Stigsdotter, et al., 2011). 22

27 En undersøgelse fra 2011, se Figur 4 viser, at befolkningens brug af de grønne områder i første omgang er for at nyde vejret og få frisk luft. I undersøgelsen er respondenterne ligeledes blevet vurderet på deres stress niveau og af de personer som vurderes at være stressede er det over 60 % som benytter de grønne områder til at stresse af og slappe af samt ca. 40 % som bruger de grønne områder til at være i fred og ro, fri for støj (Stigsdotter, et al., 2011). Spørgsmålet er om de visuelle effekter fra havmølleparken kan betyde, at befolkningen vil bruge de grønne/rekreative områder mindre end de ellers ville have gjort, og at deres livskvalitet derved påvirkes. Dette vil afhænge meget af den enkelte borgers opfattelse af en havmøllepark opleves den som skæmmende, neutral eller ligefrem en forskønnelse af landskabet. Borgere som er vant til at se på vindmøller har en tendens til at være mere tolerante overfor den visuelle påvirkning fra andre møller end borgere, der ikke er vant til vindmøller (J. Ladenburg, S. Lutzyer, 2012), ligesom modstandere af vindmøller ofte vil blive mere generet end tilhængere. Der er forskellige opfattelser af den visuelle påvirkning. Undersøgelser sandsynliggør, at befolkningens brug af de rekreative område har en gavnlig effekt på sundheden, men der er ingen kendte undersøgelser som påviser, at et ændret landskabsbillede vil ændre på den rekreative værdi og derved sundhedseffekten Befolkningen nær stationsanlægget Selve kabelanlægget på land vil ikke være synligt i driftsperioden og derved vil der ikke være en visuel påvirkning på befolkningen fra kabelanlægget. Transformatorstationen vil kunne ses i lokalområdet, men vil i høj grad være skærmet mod naboerne med bevoksning. Derfor vurderes påvirkningen i disse områder for de nærmeste beboelser at være mindre, men for befolkningen generelt ubetydelig Samlet påvirkning Det kan være svært at konkludere om havmølleparkens visuelle gene har en indflydelse på befolkningen og/eller dennes sundhed. Det forhold, at belysningen vil medføre en visuel påvirkning hele døgnet, kan i forskellig grad forventes at påvirke både fast bosætning og turisme, særligt i de nærmeste områder langs Vestkysten, hvor lyspåvirkningen vurderes at blive størst. Den vurdering er blandt andet baseret på studier af kystnære havmøller og betydning for befolkningen (J. Ladenburg, A. Dubgaard, 2009), (J. Ladenburg, S. Lutzyer, 2012). vil være synlig langs med kysten både om dagen og om natten, og det vurderes derfor, at der er risiko for en moderat negativ påvirkning af dele af befolkningens oplevelse af de landskabelige og rekreative værdier. 23