HVIDBOG RÅSTOFPLAN Behandling af henvendelser i 2. offentlighedsfase og supplerende

Transkript

1 HVIDBOG RÅSTOFPLAN 2016 Behandling af henvendelser i 2. offentlighedsfase og supplerende høringer Marts 2017

2

3 Råstofplan offentlighedsfase Hovedgruppeoversigt 01 Generelt 09. Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (generelt) 10. Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune 10.1 Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune Hellum Hellum Syd 10.2 Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune Hellum Pajhede 10.3 Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune Hellum Nakkebjergvej 10.4 Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune Himmerigsvej 10.5 Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune Rebsenge 11. Udlæg af graveområder Frederikshavn Kommune 11.1 Udlæg af graveområder Frederikshavn Kommune Gærum 11.2 Udlæg af graveområder Frederikshavn Kommune Kragelund 11.3 Udlæg af graveområder Frederikshavn Kommune Lyngså Vest 11.4 Udlæg af graveområder Frederikshavn Kommune Lyngså Syd 11.5 Udlæg af graveområder Frederikshavn Kommune Lyngså Øst 11.6 Udlæg af graveområder Frederikshavn Kommune Sæbygård 12. Udlæg af graveområder Hjørring Kommune 12.1 Udlæg af graveområder Hjørring Kommune Nørum 12.2 Udlæg af graveområder Hjørring Kommune Tårs 13. Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune 13.1 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Gøttrup Sø 13.2 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Kettrup 13.3 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Kaas 13.4 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Vust 13.5 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Store Vildmose 13.6 Udlæg af graveområder Jammerbugt Kommune Jægerum 14. Udlæg af graveområder Læsø Kommune 15. Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune (Ø. Doense Visborg) 15.1 Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Gunderup Kjellerup Nonneholt Midtbjerg 15.2 Udlæg af graveområder Mariagerfjord Kommune Tisted 16. Udlæg af graveområder Morsø Kommune Udlæg af graveområder Morsø Kommune Mosebjerg og Stærhøj 16.2 Udlæg af graveområder Morsø Kommune Hesselbjerg 16.3 Udlæg af graveområder Morsø Kommune Ejerslev Nord/Harhøj 16.4 Udlæg af graveområder Morsø Kommune Erslev 16.5 Udlæg af graveområder Morsø Kommune Mollerup 17. Udlæg af graveområder Rebild Kommune 17.1 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Siem Skov Siem Skov Nord 17.2 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Øster Hornum 17.3 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Aarestrup

4 17.4 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Bradsted 17.5 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Bælum og Ll. Brøndum 17.6 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Smidie 17.7 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Gl. Skørping 17.8 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Estrup Mark 17.9 Udlæg af graveområder Rebild Kommune Korup 17.9a Udlæg af graveområder Rebild Kommune Sørup 18. Udlæg af graveområder Thisted Kommune (Diernæs Dollerup) 18.1 Udlæg af graveområder Thisted Kommune Nors Øst 18.2 Udlæg af graveområder Thisted Kommune Sjørring Nord 18.3 Udlæg af graveområder Thisted Kommune Abildhave 19. Udlæg af graveområder Vesthimmerlands Kommune 20. Udlæg af graveområder Aalborg Kommune (Gandrup Vest) 20.1 Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Vadum 20.1a Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Vadum Supplerende Høring 20.2 Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Hvorup Øvelsesterræn 20.3 Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Ellidshøj 20.4 Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Duedal 20.5 Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Melsted 20.6 Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Øster Hassing 20.7 Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Grindsted 20.8 Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Lille Vildmose 20.9 Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Fjellerad Flamsted 20.9a Udlæg af graveområder Aalborg kommune Mjels 20.9b Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Kongerslev 20.9c Udlæg af graveområder Aalborg Kommune Lillevorde

5 01 Generelt Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samråd for Nordjylland Vi synes, det er godt, der er kommet bindende forudsætninger med i råstofplanen, når de bruges til at reducere påvirkninger af naturen, og til at tage hensyn til beboerne i graveområder. Vi anerkender at regionen har indført forudsætninger, der er med til at beskytte grundvandet mod forurening i de sårbare områder. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. Vi mener også, det er et fremskridt, at Regionen som myndighed vil foretage de fornødne tilsyn med graveområderne overalt i Nordjylland. Herved kan man være med til at sikre, at de gældende forudsætninger og retningslinier overholdes. Man kan også danne sig overblik over, at der sker en god udnyttelse af de forskellige råstof fraktioner. Samrådet mener, at der i de fleste efterbehandlingsplaner til råstofindvinding skal ske efterbehandling til naturformål. Ved ikke at tilbagelægge overjord kan der mange steder blive mulighed for at etablere næringsfattigige forhold for naturen forhold, der er en mangel i Nordjylland. Ved en gennemgang af forslag til råstofplan ser det ud til, at Regionen har imødekommet vores ønsker om ikke at udlægge gravemuligheder i Natura 2000 områder, eller i fredede områder. Med hensyn til miljøvurderinger, hvor der i udlagte graveområder er beskyttede naturområder, ønsker Samrådet, at der stilles vilkår, der tilgodeser naturen optimalt. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samråd for Nordjylland DN Mariagerfjord har i marts 2015 indsendt kommentarer til det daværende debatforslag. I det nye forslag spørges om det samme, så vi genfremsender indledningsvis vores kommentarer fra sidst og efterfølgende skriver vi noget om de konkrete graveområder. Region Nordjylland rejser i debatoplægget om råstofplan 2016 en række spørgsmål. DN Mariagerfjord har denne holdning til spørgsmålene: Der spørges: Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy, med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? Der er store regionale skævheder, og der indvindes langt mest råstof i Himmerland. Dette er en stor belastning for Himmerlands natur, men det giver også meget transport og dermed energiforbrug og påvirkning af miljøet. DN Mariagerfjord anbefaler derfor, at regionen bruger resurser på, at finde og udnytte 1 Administrationens vurdering Debatoplægget, som indlægget refererer til er debatoplægget til den foroffentlighedsfase, der foregik i foråret 2015, og de indkomne svar er behandlet i den hvidbog, der blev udsendt samtidig med at forslaget til Råstofplan 2016 kom ud i 2. offentlighedsfase i foråret Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at

6 råstofforekomster i Thy og Vendsyssel. Der spørges: Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? bemærkningerne tages til efterretning. Ved landbrugsdrift i færdigudnyttede råstofgrave vil der være forøget risiko for nedsivning af både gødningsstoffer og pesticider til grundvandet, når afstanden er blevet reduceret. DN Mariagerfjord anbefaler derfor, at man i høj grad tilstræber at lave næringsfattige biotoper i de udnyttede råstofgrave. Spørgsmålet om anvendelse til rekreative formål kan ikke besvares entydigt der er mange former for rekreation. Men DN Mariagerfjord vil anbefale, at man giver folk mulighed for naturoplevelser, hvis det ikke skader naturen. Overvej at placere landbaserede vindmøller nær eller på kanten af tidligere råstofgrave i forbindelse med reetablering. Begrundelsen er, at råstofgravene i forvejen er udtryk for kraftig menneskelig påvirkning af naturgrundlaget, og at råstofgravene ofte ligger højt i landskabet og fri for ruheds skabende elementer som skove og bakker (ruheds begrebet bruges om vindmøllers omgivelser mange vindbegrænsende elementer =høj ruhedsklasse) Der spørges: Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Hvis råstofplanen kun indeholder overordnede retningslinjer, bliver alt for meget overladt til lokale skøn, og der vil opstå store forskelle fra kommune til kommune i sagsbehandlingen. DN Mariagerfjord ønsker mere detaljerede retningslinjer, så der bliver taget mere ensartede hensyn til naturen og miljøet. Der spørges: Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Udvinding af både tørv og moler er stærkt belastende for naturen, og man bør gøre en stor indsats for at finde alternativer. En øget indsats for kompostering af såvel husholdnings som haveaffald kan måske mindske behovet for indvinding af tørv. Afsender: DN Mariagerfjord Kommentarer fra DN Mariagerfjord DN Mariagerfjord har i marts 2015 indsendt kommentarer til det daværende debatforslag. I det nye forslag spørges om det samme, så vi genfremsender indledningsvis vores kommentarer fra 1 Administrationens vurdering Idé og debatoplægget var i høring i 8 uger i begyndelsen af De vurderinger, indstillinger og

7 sidst og efterfølgende skriver vi noget om de konkrete graveområder. Region Nordjylland rejser i debatoplægget om råstofplan 2016 en række spørgsmål. DN Mariagerfjord har denne holdning til spørgsmålene: Der spørges: Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy, med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? Der er store regionale skævheder, og der indvindes langt mest råstof i Himmerland. Dette er en stor belastning for Himmerlands natur, men det giver også meget transport og dermed energiforbrug og påvirkning af miljøet. DN Mariagerfjord anbefaler derfor, at regionen bruger resurser på, at finde og udnytte råstofforekomster i Thy og Vendsyssel. beslutninger, der blev knyttet til de indkomne bemærkninger også bemærkningen fra DN Mariagerfjord kan læses i den udarbejdede Hvidbog over indkomne bemærkninger i 0. og 1. offentlighedsfase. Hvidbogen kan ses på hjemmesiden 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningen tages til efterretning. Der spørges: Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? Ved landbrugsdrift i færdigudnyttede råstofgrave vil der være forøget risiko for nedsivning af både gødningsstoffer og pesticider til grundvandet, når afstanden er blevet reduceret. DN Mariagerfjord anbefaler derfor, at man i høj grad tilstræber at lave næringsfattige biotoper i de udnyttede råstofgrave. Spørgsmålet om anvendelse til rekreative formål kan ikke besvares entydigt der er mange former for rekreation. Men DN Mariagerfjord vil anbefale, at man giver folk mulighed for naturoplevelser, hvis det ikke skader naturen. Overvej at placere landbaserede vindmøller nær eller på kanten af tidligere råstofgrave i forbindelse med reetablering. Begrundelsen er, at råstofgravene i forvejen er udtryk for kraftig menneskelig påvirkning af naturgrundlaget, og at råstofgravene ofte ligger højt i landskabet og fri for ruheds skabende elementer som skove og bakker (ruheds begrebet bruges om vindmøllers omgivelser mange vindbegrænsende elementer =høj ruhedsklasse) Der spørges: Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Hvis råstofplanen kun indeholder overordnede retningslinjer, bliver alt for meget overladt til lokale skøn, og der vil opstå store forskelle fra kommune til kommune i sagsbehandlingen. DN Mariagerfjord ønsker mere detaljerede retningslinjer, så der bliver taget mere ensartede hensyn til naturen og miljøet. Der spørges: Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler?

8 Udvinding af både tørv og moler er stærkt belastende for naturen, og man bør gøre en stor indsats for at finde alternativer. En øget indsats for kompostering af såvel husholdnings som haveaffald kan måske mindske behovet for indvinding af tørv. Afsender: Erhvervs og Vækstministeriet Erhvervs og Vækstministeriet Erhvervs og Vækstministeriet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning.

9 Afsender: Naturstyrelsen Indsigelse mod Region Nordjyllands forslag til Råstofplan 2016 Naturstyrelsen I høringsperioden har der ikke kunnet opnås enighed på alle punkter mellem Region Nordjylland og Naturstyrelsen. Naturstyrelsen gør derfor indsigelse efter råstoflovens 6 a, stk. 4, mod forslag til Råstofplan 2016 for Region Nordjylland1. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. Indsigelse efter råstoflovens 6 a, stk. 4, har den virkning, at planforslaget ikke kan vedtages endeligt, før der er opnået enighed med de statslige myndigheder om de nødvendige ændringer, og Naturstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Forslag til Råstofplan 2016 for Region Nordjylland aftalenotat med statens bemærkninger og konklusioner herpå Region Nordjylland har sendt planforslaget i høring i perioden 4. marts til 9. maj Naturstyrelsen har gennemlæst og vurderet planforslaget i forhold til styrelsens sektorinteresser samt styrelsens lodsejerinteresser. Naturstyrelsen varetager myndighedskompetencen for statens interesser. Styrelsen har derfor gennemført en høring af statslige enheder. Der er, udover Naturstyrelsens kommentarer, indkommet ønske om indsigelse fra Vejdirektoratet jf. punkt 3 vedr. forslag til udlæg til Graveområde Melsted. Hensigten med dette aftalenotat er, at de statslige myndigheder samler de punkter, hvor der kan være mulige indsigelses eller konfliktpunkter i forhold til varetagelse af de statslige interesser, jf. råstoflovens 6a, stk. 4. Notatet er et arbejdsredskab, der udbygges under behandlingen af planforslaget, så alt er samlet i ét dokument. Målet med notatet er at afklare mulige indsigelsespunkter og eventuelle uklarheder, således at en egentlig indsigelse evt. kan undgås. Formelle forhold Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget ud over de forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser samt styrelsens interesser som lodsejer.

10 Afsender: Naturstyrelsen/SVANA Ophævelse af indsigelse af 30. juni 2016 samt indsigelse og bemærkninger til den supplerende høring ifm. forslag til Råstofplan 2016 Forslaget til råstofplanen kan således vedtages uændret hvad angår moler indvindingen på Mors, med den tilføjelse, at vurderingen af molerforekomsten ved Erslev færdiggøres i den kommende planperiode. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. Graveområdet ved Melsted medtages jf. SVANAs indsigelse af 30. juni 2016 ikke ved den endelige vedtagelse. Regionen har tidligere (respons på mødenotat af 24. juni 2016) erklæret sig indforstået med dette. SVANAs indsigelse af 30. juni 2016 ophæves hermed på ovenstående vilkår. Indsigelse SVANA gør, jf. råstoflovens 6a, stk. 4, indsigelse mod udlæg af nyt graveområde ved Hvorup. Afsender: Randers Kommune Forslag til Råstofplan 2016 for Region Nordjylland Region Nordjylland har den 4. marts 2016 sendt Forslag til Råstofplan for Region Nordjylland i offentlig høring. Randers Kommune har ingen bemærkninger til Forslag til Råstofplan 2016 for Region Nordjylland. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. Afsender: Rebild Kommune 2. Kommentarer til forslag til Miljøvurdering og miljørapport for forslag til Råstofplan 2016 I scoping skema samt miljørapporten mangler en vurdering af hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser råstofområderne medfører. Der tænkes hovedsageligt infrastrukturelle konsekvenser. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. På grund af ændringer indenfor grundvandskortlægning, herunder nyoptegning af vandværkers indvindingsoplande og grundvandsdannende områder, mangler der en opdateret miljøvurdering til bl.a. Gl. Skørping graveområde, Lille Brøndum, Siem Skov, Estrup Mark og Bradsted.

11 Afsender: Aalborg Kommune Aalborg Kommune har den 4. marts 2016 modtaget forslag til Råstofplan 2016 i offentlig høring, og har nedenstående bemærkninger til forslaget. Aalborg Kommunes samlede høringssvar behandles af Byrådet den 9. maj 2016, hvorfor Aalborg Kommune tager forbehold for politisk godkendelse af høringssvaret. Efterbehandling af råstofgrave Aalborg Kommune ønsker, at afsluttede råstofgrave efterbehandles til natur dvs. at afsluttede råstofudgravninger ikke tilføres næringsrig overjord eller efterbehandles til landbrugsjord. Råstofgravning udgør et stort indgreb i landskabet, men rummer samtidig en enestående mulighed for at tilføre landskabet et markant naturindhold, og der er en stigen de interesse for at realisere naturværdierne i råstofgravene. Råstofgrave kan fungere som refugier for dyr og planter, som ellers har svært ved at overleve i det intensivt udnyttede landskab. Samtidig byder de efterladte råstofgrave på væsentlige rekreative kvaliteter med mulighed for unikke naturoplevelser, gåture, inspiration, eftertanke og fordybelse. Efterladte råstofgrave, som ikke er blevet efterbehandlet til landbrugsjord, rummer ofte et unikt naturindhold med forekomst af store mængder af ellers sjældne dyr og planter, der trives godt på de næringsfattige flader af kalk, sand, og grus. I Aalborg Kommune findes allerede flere gode eksempler på afsluttede råstofgrave med et meget højt naturindhold og forekomst af ellers sjældne arter af dyr og planter, fx: Stor Hornugle i Kongerslev, Ellidshøj, og Poulstrup Gråbåndet bredpande i bl.a. Poulstrup, og Aalborg Portland Engblåfugl i Drastrup Mariehøneedderkop i Poulstrup Purpurgøgeurt i Aalborg Portland Baltisk Ensian i Aalborg Portland Stor Gyvelkvæler i Kongerslev, og Storvorde Bakkesoløje i Kongerslev 1 Administrationens vurdering For graveområder, der er beliggende indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og oplande til almene vandværker opstilles forudsætninger for råstofindvinding. I forbindelse med meddelelse af tilladelse til råstofindvinding fastlægges konkrete vilkår, der skal sikre mod forurening. Den konkrete fysiske anvendelse af arealet efter endt indvinding kan dog ikke fastsættes indenfor råstoflovens rammer, idet det er kommunen, der har kompetencen til at planlægge for arealanvendelse efter endt indvinding. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. For at realisere fremtidige råstofgraves potentielle naturværdier er det afgørende, at der ikke tilføres næringsberiget overjord eller efterbehandles til landbrug. Samtidig kan tilførslen af materiale til råstofgravene udgøre en risiko for forening af grundvandsressourcen. I dag er regionerne myndighed på råstofindvinding. Regionernes tilladelser til indvinding af råstoffer indeholder samtidig rammer for arealernes efterbehandling. Det er fortsat kommunens opgave at fastsætte retningslinjer for råstofområdernes anvendelse, når indvindingen af råstoffer er afsluttet. På den baggrund vil Aalborg kommune i forbindelse med den næste revision af kommuneplanens retningslinje om efterbehandling af råstofgrave vurdere det nær mere indhold i forhold til at sikre naturindhold, grundvand, rekreative interesser m.m. Generelle bemærkninger

12 Af hovedmålet grundvandsbeskyttelse fremgår det, at råstofindvindingen ikke må medføre forurening af vort vandmiljø. Det kunne med fordel tilføjes under hovedformålet grundvandsbeskyttelse, at der bør føres oftere tilsyn med råstofgrave, der er placeret i indvindingsoplande til almene vandværker. På den måde sikres det, at de ekstra vilkår, der fastlægges i gravetilladelsen for at beskytte grundvandet, overholdes. Tilsynet er væsentlig i forbindelse med at beskytte grundvandsressourcen mod forurening. Tilsvarende ovenstående kunne det med fordel under forudsætninger for graveområder placeret i indvindingsoplandene til almene vandværker tilføjes, at der føres oftere tilsyn med grave. På den måde sikres det, at de vilkår, der er fastlagt i gravetilladelsen for at beskytte grundvandet, overholdes. Det gælder både ny udlæg samt allerede udlagte graveområder som fx Kongerslev Kongerslev Nord, Flamsted (Del af Flamsted Fjellerad Fjellerad Nord), Øster Hassing og Duedal. Det er dog fortsat Aalborg Kommunes opfattelse, at indvindingsoplande til almene vandværker bør friholdes for råstofgravning.

13 09. Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (generelt) 1 Administrationens vurdering Råstofforekomster af god kvalitet findes ikke overalt. Kvalitetsråstoffer er nødvendige, for at samfundet kan udføre byggeri og anlæg, der lever op til de krav, der stilles til opgaven. Råstofferne findes ofte på steder, hvor der også er andre interesser der skal varetages. Derfor er det altid en opgave, når der skal udlægges nye graveområder, at foretage en afvejning af de forskellige interesser, som det også er beskrevet i Råstoflovens 3. Beskyttelse af sårbar natur er én af de interesser der skal varetages, og Region Nordjylland er opmærksom på den betydning, det har at beskytte vore sårbare naturområder, på linje med en lang række andre beskyttelseshensyn, i de områder hvor råstofferne findes. Råstofplanen udpeger graveområder, som udgør rammerne for, hvor der kan gives tilladelse til råstofindvinding i Region Nordjylland. Den konkrete udformning af tilladelserne, og de hensyn der skal tages i den forbindelse foregår i forbindelse med behandlingen af ansøgninger. Den konkrete arealanvendelse efter endt indvinding kan ikke fastsættes indenfor råstoflovens rammer, idet det er kommunen, der har kompetencen til at planlægge for arealanvendelse efter endt indvinding. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. Afsender: Banedanmark Bemærkninger til Råstofplanen fra Banedanmark Banedanmark har 8/ modtaget forslag til Råstofplan 2016 i forbindelse med offentlig høring af planen. Desuden har Banedanmark modtaget kort over et graveområde ved Sjørring Nord, som er udlagt til graveområde i Råstofplan 2016 og hvor der ønskes eventuelle bemærkning / kommentarer idet Banedanmark er nabo. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. For gravning nær jernbaner gælder generelt jf. Jernbaneloven 24: Der kan ikke uden tilladelse fra infrastrukturforvalteren (her Banedanmark) foretages udgravning eller opfyldning eller anbringes materialer i en sådan nærhed af infrastrukturforvalterens område, at der kan opstå fare for driften. Disse forhold kunne måske med fordel nævnes i Råstofplan 2016 indledende afsnit? Mht. graveområde ved Sjørring Nord bør det specifikt nævnes, i en eventuel tilladelse til råstofudvinding, at Banedanmark skal høres vedr. gravningens omfang i nærheden af Banedanmarks areal.

14 Afsender: Banedanmark Banedanmark bemærkninger til høring af Forslag til Råstofplan 2016 for I forslag til råstofplanen findes der ikke nogle råstofområder, inden for projektområdet for Ny bane til Aalborg Lufthavn, som projektet dækker. Der er derfor ikke nogle udfordringer ift. til placering af linjeføring og eksisterende råstofområder. Det samme gælder de nærmeste interesseområder, der befinder sig lidt længere mod nord. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. Med hensyn til andre jernbaneprojekter inden for Region Nord (fx dem, hvor der laves VVM og beslutningsgrundlag), forgår disse på eksisterende jernbane og derfor ikke fysisk påvirke eksisterende råstofområder eller interesseområder. For alle projekter gælder det, at der i et eller andet omfang kan være behov for råstoffer, til fx banedæmninger, ombygning og/eller etablering af vejførende broer over banen (fx ifm. elektrificering). Banedanmark henviser endvidere til Banedanmarks seneste indmelding til Erhvervsstyrelsens opgørelse over Statslige interesser i kommuneplanlægningen som er offentliggjort på styrelsens hjemmeside interesser. I denne gør Banedanmark opmærksom på de politiske aftaler om kommende jernbaneprojekter, som den kommunale planlægning skal respektere, herunder også råstofplanelægningen. Banedanmark har gennemset Råstofplan 2016 for Region Nordjylland og har i denne relation set på de kommende af Banedanmarks baneprojekter, der vil være relevante med et større forbrug af råstoffer. Dette vil omfatte følgende: Elektrificering og opgradering af strækningen Århus Lindholm, Ny bane til Aalborg lufthavn og Hastighedsopgradering af banen Hobro Aalborg. Forbruget af råstoffer i form af sand, grus m.v. til ovennævnte projekter vil skønsmæssigt samlet udgøre ca. 0,5 mill. m3, hvilket er en meget begrænset mængde i forhold til den råstofmængde, der er beskrevet i Råstofplanen På baggrund af ovennævnte har vi ingen bemærkninger til Råstofplan 2016 for Region Nordjylland. Afsender: Banedanmark Banedanmark generelle bemærkninger Med henvisning jernbanelovens 24, må der ikke udføres gravearbejder på naboarealer til banestrækninger, som kan udgøre en risiko for banerne og deres tilhørende anlæg. Der må ikke foretages grundvandssænkning under banen. Ved udgravninger nær banen skel der iht. TM62 foretages en geotekniske vurdering af banens stabilitet i udgravningssituationen, hvor sikkerheden skal eftervises i CC3, jf. BN Afhængig af omfanget af ændringer nær banen, kan der stilles krav om en geoteknisk risikovurdering. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning.

15 Afsender: Banedanmark Banedanmark har gennemgået de fremsendte kort med foreslåede graveområder og set, hvor de er placeret i forhold til den eksisterende jernbane. Vi mener ikke, at placeringerne af disse vil have betydning i forhold til eksisterende jernbaner. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Rebild Kommune DN Rebild Bemærkninger til forslag til Råstofplan 2016 (v2) GENEREL KOMMENTAR Når lavbundsarealer og tørvejord bearbejdes frigives kvælstof, som var bundet i jordet. For at forhindre øget udledningen af klimagasser, som vil fremskynde klimaforandringerne, opfordrer vi til at undgå råstofindvinding på lavbundsarealer. Af samme grund opfordrer vi til så hurtigt som muligt at standse al indvinding af spagnum i Region Nordjylland for i stedet at genoprette naturlig hydrologi.

16 Afsender: Hjørring Kommune Høringssvar fra Hjørring Kommune til Råstofplan 2016 Generelt skal der tages udgangspunkt i rapporten mere natur i råstofgrave forvaltning og bevarelse af KTC Det gælder især ift. afsnittet om Efterbehandling af råstofgrave s. 16. Her foreslår Hjørring Kommune at alle 8 konkrete anbefalinger fra rapporten bliver taget med i afsnittet om efterbehandling. Der bør også tages mere udgangspunkt i debatoplægget, hvor der står følgende på s. 9: Naturværdi: I dag er der fokus på de naturværdier der opstår og findes i mange råstofgrave. Råstofgravenes værdi og potentiale som refugium med stor biodiversitet bygger på, at der under ind vinding af råstoffer blotlægges næringsfattigt mineraljord. I sådanne områder går der mange år før et tæt plantedække genetableret, og der opstår nye miljøer for næringsfattige arter, der bidrager til forøget biodiversitet i disse områder. I Hjørring Kommuneplan er alle råstofområder i særlige værdifulde naturområder eller i økologiske forbindelser udpeget til potentiel natur. Hjørring Kommune foreslår, at en lignende prioritering tages med i Råstofplanen. Ikke bare for Hjørring Kommune men for hele regionen. Det foreslås, at sætningen på s. 16 Jordbrugsformål vil fortsat være det typiske i områder, som allerede har karakter af udprægede jordbrugsarealer. tages ud og erstattes med Naturformål eller rekreative formål vil derimod være typiske i områder, hvor gravens placering i forhold til omgivelserne taler herfor fx i områder udpeget som særlig værdifuld natur, potentiel natur eller økologiske forbindelser i kommuneplanerne. Den naturtype der skal laves ifm. etableringen, bør være overdrev eller evt. hede og lavvandede søer. Kun i områder udpeget til økologiske forbindelse med skov bør der foreslås skovrejsning. Overdrev er den naturtype, der lettest etableres i råstofgrave med sand, kalk, grus o.l. og er samtidig en af de naturtyper, der er mest i tilbagegang i Danmark og som rummer flest rødlistede arter. 1 Administrationens vurdering For graveområder, der er beliggende indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og oplande til almene vandværker opstilles forudsætninger for råstofindvinding. I forbindelse med meddelelse af tilladelse til råstofindvinding fastlægges konkrete vilkår, der skal sikre mod forurening. Den konkrete fysiske anvendelse af arealet efter endt indvinding kan ikke fastsættes indenfor råstoflovens rammer, idet det er kommunen, der har kompetencen til at planlægge for arealanvendelse efter endt indvinding. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. Afsender: Naturstyrelsen/SVANA Bemærkninger Vejdirektoratet har indsendt bemærkninger direkte til regionen om vejadgangen fra statsvejene til graveområderne. Bemærkningerne har ikke karakter af indsigelser. 1 Administrationens vurdering Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning.

17 Afsender: Vejdirektoratet Vejdirektoratets høringssvar til forslag til Råstofplan 2016 Graveområder generelt Til en række graveområder er der knyttet bindinger om, at der skal ske en samordning med de statslige vejinteresser, inden regionen giver gravetilladelse. Begrundelsen herfor er, at råstofområderne er beliggende i nærheden af eksisterende statsveje eller arealreservationer til fremtidige statsvejsanlæg uden, at det præcist fremgår, hvor tæt de fremtidige råstofgraveområder placeres i forhold til vejanlæggene. De statslige vejinteresser bør fremgå tydeligt under beskrivelsen af de enkelte graveområder. Vejdirektoratets bemærkninger vedr. de enkelte graveområder (også eksisterende) kan ses i nedenstående tabel. Behov for råstofmængder til vejformål Der er truffet beslutning om en række anlægsprojekter og planlægningsmæssige undersøgelser på statsvejnettet i Region Nordjylland. Projekterne og de planlægningsmæssige undersøgelser kan ses på Vejdirektoratets hjemmeside under Projekter. Herudover henvises til Vejdirektoratets opgørelse over råstofbehov til store infrastrukturprojekter udgivet 27. november Med de fremlagte forslag til nye graveområder har Region Nordjylland taget højde for flere planlagte vejanlæg. Vejdirektoratet anbefaler, at Region Nordjylland løbende koordinerer råstofplanlægningen med Vejdirektoratets planer og projekter for nye vejanlæg. 1 Administrationens vurdering Råstofplanen udpeger graveområder, som udgør rammerne for, hvor der kan gives tilladelse til råstofindvinding i Region Nordjylland. Den konkrete udformning af tilladelserne, og de hensyn der skal tages i den forbindelse foregår i forbindelse med behandlingen af ansøgninger. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at Vejdirektoratets bemærkning tages til efterretning. Vejdirektoratet anbefaler desuden, at regionsrådet følger op på råstofplanen gennem tillæg, såfremt der i forbindelse med nye, større vejanlæg måtte vise sig behov for udlæg af nye råstofområder for at undgå unødig fordyrelser eller lange transporter. Generelt om råstofgraveområder i nærheden af statsvejnettet Af hensyn til trafiksikkerheden og fremkommeligheden på statsvejnettet er det Vejdirektoratets vurdering, at råstofområders adgang til statsvejnettet så vidt muligt bør etableres via det sekundære/kommunale vejnet. Afgørelse herom forudsætter dog altid en konkret vurdering. Den endelige afgrænsning og indretning af graveområderne bør ske under hensyntagen til trafiksikkerheden på statsvejsnettet samt mulighederne for realisering af planlagte nyanlæg på statsvejnettet.

18 Afsender: Vejdirektoratet, Aalborg Vejdirektoratet har modtaget Region Nordjyllands supplerende høring til forslag til Råstofplan 2016, som er sendt i offentlig høring indtil den 9. januar Vejdirektoratet har ikke bemærkninger, der giver anledning til indsigelse. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at Vejdirektoratets bemærkning tages til efterretning. Generelt om råstofgraveområder i nærheden af statsvejnettet Af hensyn til trafiksikkerheden og fremkommeligheden på statsvejnettet er det Vejdirektoratets vurdering, at råstofområders adgang til statsvejnettet så vidt muligt bør etableres via det sekundære/kommunale vejnet. Afgørelse herom forudsætter dog altid en konkret vurdering. Den endelige afgrænsning og indretning af graveområderne bør ske under hensyntagen til trafiksikkerheden på statsvejsnettet samt mulighederne for realisering af planlagte nyanlæg på statsvejnettet. Vejdirektoratet står gerne til rådighed, såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger.

19 10. Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune Afsender: Brønderslev Kommune Vrå: Brønderslev Kommune har ikke særskilte kommentarer til graveområdet Vrå, da dette ikke ligger i kommuneplanudpegninger eller andre bindinger, som strider imod råstofindvinding i området. Området er dog udpeget som jordbrugsområde i kommuneplanen, og der skal derfor tages særligt hensyn til den fremtidige landbrugsdrift af arealet efter endt råstofindvinding. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. Afsender: Brønderslev Kommune Kirkholt (udgår): Regionen har valgt at udtage dette område af Råstofplan 2016 med baggrund i, at en evt. råstofindvinding i graveområdet vil medføre en negativ påvirkning af naturen. Brønderslev Kommune anser Region Nords beslutning som ønskelig, da råstofindvinding i området reelt set ikke vil være mulig på grund af forekomsten og placeringen af beskyttet natur i området. En eventuel råstofindvinding i graveområdet vurderes derfor at have haft et minimalt udbytte, samt en negativ påvirkning af naturen i området. Yderligere vurderes det, at råstofindvinding i området vil have en negativ indvirkning på indsigten til og udsigten fra den nye fredning ved Søheden Skov. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning. Afsender: Brønderslev Kommune Introduktion Brønderslev Kommune fremsender hermed høringssvar til Råstofplan Høringssvaret har til formål at få Regionen til at genoverveje placering af et af graveområderne (Rebsenge) samt at oplyse Regionen om konflikter med kommunens overordnede planlægning og de lovgivninger, som administreres af kommunen således, at sagsbehandlingstiden for såvel kommunen som regionen minimeres. Overordnede kommentarer til råstofplanen fremgår umiddelbart nedenfor, hvorefter de enkelte graveområder er behandlet enkeltvis herunder. Overordnet planlægning I Brønderslev kommunes overordnede vision er ét af fokusområderne aktive oplevelser i Natur og fritid., hvorfor beskyttelsen af kommunens naturområder er højt prioriteret med henblik på rekreativ anvendelse af disse. I kommunens Planstrategi 2016 er der endvidere fokus på kommunens naturudpegninger. Via planprocessen herfor skal der foretages en screening af fire af kommunens større og sammenhængende naturområder. Dette med henblik på en sikring af 1 Administrationens vurdering Råstofforekomster af god kvalitet findes ikke overalt. Kvalitetsråstoffer er nødvendige, for at samfundet kan udføre byggeri og anlæg, der lever op til de krav, der stilles til opgaven. Råstofferne findes ofte på steder, hvor der også er andre interesser der skal varetages. Derfor er det altid en opgave, når der skal udlægges nye

20 naturværdierne via større sammenhæng og biodiversitet. Ét af disse større og sammenhængende naturområder er den Jyske Aas. Flere af graveområderne (Hellum, Hellum syd, og til dels Hellum Nakkebjerg samt Himmerigsvej) falder inden for den geografiske afgrænsning af den Jyske Aas. De senere år har kommunes støttet op omkring et lokalt forankret turisme og erhvervsudviklingsprojekt, der med afsæt i bl.a. naturoplevelserne i/på og omkring den Jyske Aas, søger at fremme besøgstallet i området og skabe en ny turistdestination i Danmark. Udviklingsprojektet er støttet af Region Nordjylland og EU. Brønderslev Kommune henstiller derfor til at råstofindvinding i disse graveområder tilrettelægges således, at de strider mindst muligt mod Kommunens visioner for området. Flere af graveområderne i Råstofplan 2016 ligger yderligere i kommuneplanudpegningerne særligt værdifuldt landskab samt større uforstyrrede landskaber. De særlige værdifulde landskaber er landskaber med regional betydning. Der er desuden tale om kuperede områder, hvor råstofgravning potentielt kan medføre en væsentlig ændring af landskabet. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt hvis råstofgravningen medfører landskabelige gener i driftsfasen og/eller udviskning af væsentlige landskabstræk. Hvis områderne fastholdes bør der være vilkår om landskabelig retablering efter endt råstofgravning. De større uforstyrrede landskaber er områder, der er upåvirkede af større anlæg, der enten er visuelt dominerende eller støjende. De uforstyrrede landskaber er en rekreativ ressource, hvor man kan opleve natur og landskab uden forstyrrelser fra anlæg som motorveje, vindmøller mv. De uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Råstofgravning indenfor Jyske Aas, kommuneplanudpegningerne særligt værdifulde landskaber samt større uforstyrrede landskaber og særlige drikkevandsinteresser er som udgangspunkt i strid med Brønderslev Kommunes overordnede planlægning. Kommunen henstiller derfor til at der skal tages særlige hensyn til landskabet og drikkevandsinteresserne ved råstofindvinding i disse områder. Efterbehandling af råstofgrave Brønderslev Kommune henviser til kommuneplanens retningslinje Areal anvendelse efter endt råstofgravning, hvori det fremgår, at råstofgrave som udgangspunkt skal efterbehandles til natur formål, ekstensiv landbrugsdrift, ekstensiv skovdrift eller rekreative formål. Råstofgrave skal altid efterbehandles til et af de ovennævnte formål, hvis råstofgraven ligger i et område med særlige drikkevands interesser, indvindingsopland til almene vandværker, hvis der graves under grundvandspejlet eller hvis råstofgravningen foregår indenfor kommuneplanudpegningerne: naturområder, særligt værdifulde naturområder, økologiske forbindelser, særligt værdifulde landskaber eller øvrige højt prioriterede landskaber. Region Nordjylland skal sikre, at efterbehandlingsplaner og gravetilladelser ikke strider mod kommuneplanens udpegninger. Brønderslev Kommune giver gerne regionen bistand med udtalelser herom i forbindelse med regionens sagsbehandling. Høringssvar Råstofplan 2016 Brønderslev Kommune Efterbehandlingen skal som udgangspunkt altid ske med stor vægt på landskabelige hensyn. Dette er i særdeleshed vigtigt ved efterbehandlingen af graveområder i kommuneplanudpegningerne særligt værdifulde landskaber og større uforstyrrede landskaber. Jf. retningslinjerne for Brønderslev Kommunes Kommuneplan skal anlæg, som støjer og/eller ændre landskabet som udgangspunkt placeres udenfor disse udpegninger. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal de anlægges således, at de har mindst mulig påvirkning på landskabet. I dette tilfælde vurderes det, at det i særlig grad er efterbehandlingen, som skal foretages med graveområder, at foretage en afvejning af de forskellige interesser, som det også er beskrevet i Råstoflovens 3. Beskyttelse af sårbar natur er én af de interesser der skal varetages, og Region Nordjylland er opmærksom på den betydning, det har at beskytte vore sårbare naturområder, på linje med en lang række andre beskyttelseshensyn, i de områder hvor råstofferne findes. Råstofplanen udpeger graveområder, som udgør rammerne for, hvor der kan gives tilladelse til råstofindvinding i Region Nordjylland. Den konkrete udformning af tilladelserne, og de hensyn der skal tages i den forbindelse foregår i forbindelse med behandlingen af ansøgninger. Den konkrete arealanvendelse efter endt indvinding kan ikke fastsættes indenfor råstoflovens rammer, idet det er kommunen, der har kompetencen til at planlægge for arealanvendelse efter endt indvinding. Kommunerne har via kommuneplanerne ansvaret for den øvrige planlægning af arealanvendelsen i kommunerne. Kommuneplanerne må ikke stride mod råstofplanerne. Omvendt skal råstofplanen ikke

21 hensyn til de landskabelige værdier i området. Yderligere er det som generel retningslinje i Brønderslev Kommunes administrationsgrundlag for indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse angivet, at der i indvindingsoplande og OSD (særlige drikkevandsinteresse) må arealanvendelsen ikke ændres til mere grundvandstruende aktiviteter. Råstofindvinding er derfor som udgangspunkt uønsket indenfor indvindingsoplande og OSD. Hvis råstofindvinding alligevel finder sted indenfor OSD eller indvindingsoplande skal graveområdet efterbehandles som angivet ovenfor, og samtidig må arealet ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. indrette sig efter kommuneplanen. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at bemærkningerne tages til efterretning.

22 10.1 Udlæg af graveområder Brønderslev Kommune Hellum Hellum Syd 1 Administrationens vurdering Regionsrådet besluttede, efter den indledende høringsrunde, at graveområderne fastholdes i Råstofplan Beslutningen begrundedes med, at det i miljøvurderingen kun i begrænset omfang er fundet at råstofindvinding vil påvirke natur og miljøinteresser i området. Råstofforekomster af god kvalitet findes ikke overalt. Kvalitetsråstoffer er nødvendige, for at samfundet kan udføre byggeri og anlæg, der lever op til de krav, der stilles til opgaven. Råstofferne findes ofte på steder, hvor der også er andre interesser der skal varetages. Derfor er det altid en opgave, når der skal skal gives tilladelse til råstofindvinding, at foretage en afvejning af de forskellige interesser, som det også er beskrevet i Råstoflovens 3. En betydelig del af de natur og miljøinteresser, der peges på i indsigelserne berører kun det foreslåede graveområde perifert. Samtidig er det vigtigt i den centrale og nordlige del af Vendsyssel, at sikre at de råstoffer, der faktisk findes også kan udnyttes. For graveområderne blev opstillet følgende forudsætning for tilladelser til råstofindvinding: Graveområderne Hellum og Hellum Syd ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. Denne forudsætning danner grundlag for, hvad området kan bruges til efter endt indvinding. Den konkrete arealanvendelse efter endt indvinding kan ikke fastsættes indenfor råstoflovens rammer, idet det er kommunen, der har kompetencen til at planlægge for arealanvendelse efter endt indvinding. 2 Administrationens indstilling Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at områderne Hellum og Hellum Syd fastholdes i Råstofplan 2016, da råstofferne i området spiller en vigtig rolle både i forhold til den lokale forsyning, men også den regionale forsyning. 4 Indstilling fra Udvalg for Infrastruktur, Kultur, Klima og Miljø Et flertal af udvalget anbefaler indstillingen. Susanne Flydtkjær kan ikke tilslutte sig.

23 Afsender: Brønderslev Kommune Hellum Syd: Trafikale forhold: Kommunevejene Meldkærvej og Endeltvej er begge lokalveje og ikke særligt velegnede til tung transport. Opsætning af forbudstavler med totalvægt og akseltryk kan derfor komme på tale. Kommuneplan og grundvandsinteresser: Graveområdet Hellum Syd ligger i Jyske Aas, og strider derfor mod Brønderslev Kommunes overordnede planlægning for området (se evt. indledning). Yderligere er graveområdet beliggende helt eller delvist beliggende i kommuneplanudpegningerne større uforstyrrede landskaber og særligt værdifulde landskaber. Området er desuden beliggende indenfor særlige drikkevandsinteresser. Brønderslev Kommune henstiller til, at hvis der indvindes råstoffer i området, skal der på bagrund af kommuneplanudpegningerne og den særlige drikkevandsinteresse i området, reetableres til natur, ekstensiv landbrugsdrift, ekstensiv skovdrift eller til rekreative formål, som samtidigt ikke udgør en risiko for grundvandet i området efter endt råstofgravning. Brønderslev Kommune gør således opmærksom på, at forudsætning vedr. efterbehandling Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. angivet i Forslag til Råstofplan 2016 ikke er nok for at opfylde kommuneplanens retningslinjer jf. ovenstående. Naturbeskyttelse og beskyttede diger: Der er i den nordøstlige del af graveområdet forekomst af et beskyttet naturområde indeholdende eng og overdrev. Som tidligere nævnt kan Brønderslev Kommune som udgangspunkt ikke meddele dispensation til en tilstandsændring heraf. Der er yderligere placeret et ca. 90 m langt beskyttet jorddige midt i graveområdet. Tilstanden heraf må ikke ændres, og det vurderes ikke umiddelbart at være muligt at meddele dispensation hertil. Konklusion: Som nævnt i introduktionen strider råstofindvinding mod Brønderslev Kommunes overordnede planlægning for Jyske Aas samt kommuneplanudpegningerne større uforstyrrede landskaber og særligt værdifulde landskaber i forhold til ændringer i landskabet og støj fra større maskiner. Hvis der indvindes råstoffer i området henstiller Brønderslev Kommune til, at området skal efterbehandles til natur, ekstensiv landbrugsdrift, ekstensiv skovdrift eller til rekreative formål, som samtidigt ikke udgør en risiko for grundvandet i området efter endt råstofgravning samt, at der tages store landskabelige hensyn efter endt råstofgravning således arealet indgår som en naturligdel af det øvrige landskab i området.

24 Afsender: Brønderslev Kommune Hellum: Trafikale forhold: Kommunevejen Dybvadvej (trafikvej) bliver den primære vejadgang. Sekundærer adgangsveje er kommunevejene Pajhedevej og Mærkmoseveje (lokalveje). Sidstnævnte er grusveje og dermed ikke særligt velegnet til tunge transporter. Opsætning af forbudstavler med totalvægt og akseltryk kan derfor komme på tale ved en evt. råstofindvinding i graveområdet. Kommuneplan og grundvandsinteresser: Graveområdet Hellum ligger i Jyske Aas og strider derfor mod Brønderslev Kommunes overordnede planlægning for området (se evt. indledning). Yderligere er graveområdet beliggende helt eller delvist i kommuneplanudpegningerne naturområder, særligt værdifulde naturområder, større uforstyrrede landskaber og særligt værdifulde landskaber. Området er desuden beliggende indenfor særlige drikkevandsinteresser. Brønderslev Kommune henstiller til, at hvis der indvindes råstoffer i området, skal der på bagrund af kommuneplanudpegningerne og den særlige drikkevandsinteresse i området, reetableres til natur, ekstensiv landbrugsdrift, ekstensiv skovdrift eller til rekreative formål, som samtidigt ikke udgør en risiko for grundvandet i området efter endt råstofgravning. Brønderslev Kommune gør således opmærksom på at forudsætning vedr. efterbehandling Det efterbehandlede areal må derfor som udgangspunkt ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde udsættes for forurening, der kan påvirke grundvandet. angivet i Forslag til Råstofplan 2016 ikke er nok for at opfylde kommuneplanens retningslinjer jf. ovenstående. Naturbeskyttelse og fortidsminder: Der er i området en høj forekomst af fredede fortidsminder i form af gravhøje. Begge delområder ligger delvist indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen fra to gravhøje. Indenfor må fortidsmindebeskyttelseslinjen der bl.a. ikke foretages terrænændringer, som det vil være tilfældet ved rå stofindvinding i området. Det gives kun dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen ved væsentlige samfundsmæssige interesser, hvor der samtidig ikke er mulighed for alternative løsninger. I det nordlige delområde findes der yderligere en 3 beskyttet hede. Tilstanden af 3 beskyttet natur må som udgangspunkt ikke ændres. Der kan kun dispenseres til en tilstandsændring hvis der er tale om en større samfundsmæssig interesse, hvor der samtidig ikke er mulighed for alternative løsninger. Brønderslev Kommune vurderer ikke, at der umiddelbart kan dispenseres til en tilstandsændring af den givende 3 beskyttede hede, eller råstofgravning indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Konklusion: Som nævnt i introduktionen strider råstofindvinding som mod Brønderslev Kommunes overordnede planlægning for Jyske Aas samt kommuneplanudpegningerne større uforstyrrede land skaber og særligt værdifulde landskaber i forhold til ændringer i landskabet og støj fra større maskiner. Hvis der indvindes råstoffer i området henstiller Brønderslev Kommune til, at området skal efterbehandles til natur, ekstensiv landbrugsdrift, ekstensiv skovdrift eller til rekreative formål, som samtidigt ikke udgør en risiko for grundvandet i området efter endt råstofgravning samt, at der tages store landskabelige hensyn efter endt råstofgravning således, at arealet indgår som en naturlig del af landskabet i området.