Lydmanual til. Bibliotekernes lydidentitet

Transkript

1 Lydmanual til Bibliotekernes lydidentitet

2 Lydmanualens målsætning: At beskrive og kommunikere den udviklede lydidentitet At dokumentere udviklingsprocessen for lydidentiteten At beskrive hvilken strategi og koncept, der ligger til grund for det lyddesign og musik, som er udviklet som en del af bibliotekernes lydidentitet At forstærke brandet, kommunikationen i virtuelle og fysiske rum såvel som på digitale platforme med brug af lyd og musik Implementeringsvejledning Lydmanualens indhold: Bibliotekernes lydidentitet kan fremadrettet inddeles og håndteres i tre kategorier for at skabe homogenitet, kontinuitet og genkendelighed: Bibliotekernes lydlogo (kernen i identiteten) Bibliotekernes musik: tilpasninger, varianter og lydeffekter Bibliotekernes stemme: Speakerprofil og retningslinjer En lydmanual er det operationelle værktøj, der sikrer konsistens i implementeringen af bibliotekernes lydidentitet Indholdsfortegnelse 1. Om projektet side 3 2. Lydbranding side 4 3. Bibliotekernes lydidentitet side 5 4. Bibliotekernes brand side 5 5. Bibliotekernes lydkatalog side 6 6. Implementering side 7 7. Speakerguide og stemmeprofil side Formalia side 11 Side 2

3 1. Om projektet Formål Antallet af åbne delvist selvbetjente biblioteker vokser hastigt. Når personalet ikke er til stede og brugerne på egen hånd, understreges behovet for at finde andre veje til at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud, formidle personligt og ikke mindst at skabe en hyggelig stemning. Det er kendt viden, at markedsføring dels bør tænkes strategisk og dels bør henvende sig til alle kundens sanser, men bibliotekerne har en lang tradition for at holde sig til det skrevne ord i formidlingen af bibliotekets tilbud. Der er brug for nye veje til at nå de kunder vi ikke mere møder personligt. Dette sættes der fokus på i projektet Hvordan lyder biblioteket?, hvor vi sammen med et professionelt lydbrandingfirma har udviklet en lydidentitet til - især de åbne biblioteker i region Nordjylland. Lydidentiteten kan bruges i formidlingen af bibliotekets tilbud såvel fysisk som online og i markedsføringssammenhænge. Med få justeringer vil lydidentiteten kunne blive et hørbart brand for bibliotekerne på landsplan. Organisation Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier og er et samarbejde mellem Hjørring Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek, Jammerbugt Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne. Lydbrandingfirmaet Sonic Minds har været ekstern samarbejdspartner. Eksterne testdeltagere har været Sæby Bibliotek, Nørager Bibliotek, Langå Bibliotek og Harlev Bibliotek. Projektets løbetid: 1. februar 30. november 2011 Side 3

4 2. Lydbranding Lydbranding handler om at: bruge lyd og musik strategisk til at forstærke bibliotekernes brandkommunikation skabe en lydidentitet, dvs. en lyd som bibliotekerne kan genkendes på og som bruges kontinuerligt over tid på tværs af berøringsflader. Et lydlogo er det samme som en jingle eller kendingsmelodi. Kendte eksempler på lydlogoer er fx McDonald s lydlogo I m lovin it, Føtex ørehænger Vi gør mere for dig eller endda Hjemis-bilens klokke. Målet med at bruge et lydlogo er at øge genkendeligheden på tværs af medier og kommunikationskanaler en lyd som brugere, medarbejdere og samarbejdspartnere vil forbinde med Bibliotekernes brand. Lydlogoet er med andre ord en koncentreret lydlig og symbolsk afspejling af Bibliotekernes brandprofil En lydidentitet er den lyd, som bibliotekerne kan genkendes på. Al musik og lyd, som Bibliotekerne i Region Nordjylland anvender i sin kommunikation og markedsføring, danner tilsammen bibliotekernes lydidentitet Et lydlogo er en kort genkendelig lydsignatur Side 4

5 3. Bibliotekernes lydidentitet Formålet med bibliotekernes lydidentitet er: at understøtte formidlingen i de åbne biblioteker at fungere som stemningsskabende element i de åbne biblioteker at skabe tryghed, genkendelse og klarhed hos brugerne at styrke medarbejdernes og brugernes følelse af, hvad biblioteket står for at forstærke bibliotekernes brand og kommunikation Bibliotekernes lydidentitet består af: Lydlogo (intro til film/podcasts, reklameindslag, annonceringer m.v.) Instrumentalnummer (baggrundsmusik) Ventemusik (til telefonsystemet) Underlægningsmusik (til digitale medier) 4 æstetiske lydoplevelser 10 interaktionslyde (til transaktionsprocesser; selvbetjeningsautomat, kortlæser osv.) Bibliotekernes musik er genkendelig musik, som tager udtryksmæssigt udgangspunkt i lydlogoet. Musikkens formål er sammen med lydlogoet at øge genkendeligheden og på tværs af medier og kommunikationskanaler og på den måde skabe uniformitet i bibliotekernes auditive kommunikation. 4. Bibliotekernes brand I samarbejde med Sonic Minds er vi gennem kreative workshops og faglige diskussioner om bibliotekernes værdier, image og services kommet frem til en række værdiord, som tilsammen ligger til grund for det musikalske udtryk og design i lydidentiteten. Det musikalske udtryk bør til hver en tid være forankret i nedenstående brandudtryk og værdiord, som er kernen i identiteten. Det mangfoldige og skæve kulturhus Biblioteket skal fremstå som Et mødested med summen af liv Netværk og fælleskab uden at være Tivoli For institutionsagtigt Legende og levende Kantet og skævt Uhøjtideligt og sjovt Moderne Nichepræget Tivoli Traditionsløst Mangfoldigt kulturhus Inspirerende Seriøst Forbudszoner Personligt og trygt Et værtskab Et sted med plads til holdninger Side 5

6 Hist hvor vejen slår en bugt Sangen Hist hvor vejen slår en bugt udgør kernen i bibliotekernes lydidentitet. Sangen er et symbol på den danske kulturskat. Udtryksmæssigt er Hist hvor vejen slår en bugt kendetegnet ved sin uhøjtidelige og legende karakter. En karakter som benævnt er vigtige bestanddele i bibliotekernes brandegenskaber. Man kan selvfølgelig ikke skille teksten fra melodien selv om den ikke er med i selve lydlogoet. Ud over sin kantede munterhed associerer melodien naturligt til tekstens beskrivelse af det skæve og spøjse hus, som bliver lydidentitetens billede af bibliotekerne. Melodien skaber genkendelighed. H. C. Andersens Hist hvor vejen slår en bugt er en meget almen kendt sang bl.a. i sin egenskab som børnesang. Den vil derfor skabe en umiddelbar genkendelighedsreaktion, når bibliotekerne bruger den som lydsignatur. Melodien udtrykker mangfoldighed. At en lydidentitet besidder både digitale elementer, beat og elektroniske samples sammen med referencen til den danske historie og litteratur ved brug af H.C. Andersens folkelige børnesang Hist hvor vejen slår en bugt vidner om, at bibliotekerne spænder bredt. Melodien er et kvalitetsstempel. Det spiller en væsentlig rolle for bibliotekerne, at det er lige netop H.C. Andersen, der har skrevet teksten til melodien, da hans person og betydning i ind- og udland forbindes med bibliotekernes virke og identitet. Hist, hvor vejen slår en bugt Tekst: H. C. Andersen, 1829 Melodi: J. C. Gebauer, 1846 Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt - hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt, væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, døren synker halvt i knæ, hunden gøer, det lille kræ, under taget svaler kvid're, solen synker og så vid're. 5. Bibliotekernes lydkatalog På kan man hente de lydfiler, vi har fået produceret. Filerne kan hentes og benyttes gratis. Hvis nogen ønsker at bruger lydidentiteten, vil vi gerne have feedback fra jer Det er vores mål at lydidentiteten kan blive et nationalt auditivt brand for bibliotekerne Side 6

7 6. Implementering Lydstrategisk overblik Oversigt over bibliotekernes auditive berøringsflader, hvor lydidentitens bestanddele bør implementeres for at få den genkendelighed, uniformitet og dermed den største effekt af lydbrandet. Bibliotekets lydidentitet Højtalersystem Skærme/ hjemmeside Telefonsystem Selvbetjeningsautomat Kortlæser Gates Lydavis Mobil Lukkebesked (1) Podcast (3) Velkomst (1) Interaktionslyde (6) Overgang ml. betjent og selvbetjent åbningstid (1) Video (3) Lydlogoet isoleret som lydsignatur: Kan bruges som velkomstlyd til højtalerudkald eller som intro- eller outrolyd til fx film, podcasts eller reklameindslag. Interaktionslyde (6) Ventemusik (2) Playliste (4) Lydoplevelse (5) Reklameindslag (3) Typer af lyd/musik: 1. Lydlogo 2. Ventemusik 3. Underlægningsmusik 4. Instrumentalnummer 5. Æstetiske lydoplevelser 6. Interaktionslyde Figuren ovenfor illustrerer de sammenhænge, lydidentiteten kan indgå i. Lydidentitetens anvendelse Lydidentitens bestanddele er udviklet specielt til forskellige funktioner; i telefonsystemet, til podcasts, som baggrundsmusik i biblioteksrummet osv. For at sikre genkendelighed, uniformitet og dermed den største effekt af lydbrandet i implementeringen, er der nogle retningslinjer, man bør være opmærksom på. Retningslinjer for brug af lydidentiteten: Lydlogoet integreret i bibliotekernes musik: Melodilinjen og lyddesignet fra lydlogoet integreres i længere musikstykker, kan anvendes som ventemusik, mobilringetoner, underlægningsmusik, film eller intro- og outromusik til arrangementer osv. Ny musik bør produceres og tilpasses til den sammenhæng, den indgår i Musikken bør altid understøtte bibliotekernes brand(udtryk) Man må med udgangspunkt i lydidentiteten lokalt gerne udarbejde sine egne lydproduktioner. Side 7

8 Anvendelse af baggrundsmusik Formålet med baggrundsmusik i det åbne bibliotek, er at skabe en hyggelig stemning når der ikke er personale til stede og brugerne på egen hånd. Vi har udviklet et instrumentalnummer med udgangspunkt i lydlogoet, som sammen med andet kommercielt musik kan indgå i en playliste. Instrumentalnummeret skaber genkendelse og sammenhæng til lydidentiteten generelt. Musik i den ubetjente åbningstid kan bruges til at markere forskellen mellem betjent og ubetjent åbningstid på det åbne bibliotek Playlisten er soundtracket til det åbne bibliotek og bør i sin sammensætning afspejle den mangfoldighed som biblioteket repræsenterer. Den fungerer samtidig som et samlet udtryk og bør ikke være for kaotisk eller usammenhængende. Den skal med andre ord være rigtigt sammensat, kombinere den rigtige musik i den rigtige rækkefølge og i de rigtige mængder. Den valgte musik behøver ikke repræsentere en genre men kan indeholde elementer af klassisk, rock, pop, jazz og folk. Udvælgelseskriterier af baggrundsmusik: Musik, der indgår i en playliste og fungerer som baggrundsmusik i det åbne bibliotek, bør udvælges efter nedenstående kriterier. Alle værker bør vurderes efter og stemme overens med bibliotekernes værdiord/brandudtryk under punkt 4. Tempo: Medium - oplevelsen af tempo må ikke være at det er langsomt og søvndyssende, men skal der imod have et bevægeligt men ikke for hurtigt og stressende udtryk. Genre: Ambient, pop, instrumentalmusik og easy-listening. Lettere klassiske værker kan indgå i mindre grad. Instrumentation: Blød og uden meget fremtrædende vokal. Der må gerne med elektroniske/moderne elementer i kombination med akustiske instrumenter. 3 eksempler fra playlisten Sting: Fragile (fra albummet Living Sea ) Side 8

9 Sting: Fragile (fra albummet Living Sea ) Brandudtryk: Fællesskab, levende, seriøse, personlige og trygge. Et af Stings mest kendte vokalnummer i instrumentaludgave med det rigtige arrangement. Fragile er en klassiker. Godt tempo. Trentemøller: Miss you (fra albummet Last Resort ) Brandudtryk: Det moderne, skæve og kantede. Nummeret er dansk electronica. Som meget andet electronica, er det en smule mørkt og køligt, men uden at blive for fremmedgørende. Yann Tiersen: Amelie fra Montmartre(Soundtrack): La Valse D'Amélie (Version Orchestre) Brandudtryk: Tradition, moderne. Instrumentalmusik, der trækker på klassiske traditioner, men med moderne tilsnit I harmonikken. Der er indgået aftale med Koda om afspilning af musik på bibliotekerne Anvendelse af underlægningsmusik Underlægningsmusik kan bruges i podcasts, til billedserier på storskærme, film eller radioindslag og er tænkt som et stemningsskabende element, der understøtter formidlingen. Underlægningsmusikken er en del af bibliotekernes lydidentitet og bør anvendes i sammenhæng med denne. Anvendelse af ventemusik Formålet med ventemusik i telefonsystemet er at gøre det til en god oplevelse, hvis der er ventetid. I nummeret gentages det samme stykke flere gange med små variationer; det er for at give brugerne lyst til at høre mere og flytte fokus fra ventetiden. Musikstykket kan bruges i en hvilken som helst ventesituation. Ventemusikken er en del af bibliotekernes lydidentitet og bør anvendes i sammenhæng med denne. Side 9

10 Anvendelse af æstetiske lydoplevelser Der er udviklet fire forskellige æstetiske lydoplevelser: Debat, Mangfoldighed, Summen af liv og Udvikling. Stykkerne er lydlige symboler på alt den viden, bibliotekerne rummer og den demokratiske grundtanke, bibliotekerne bygger på. Forventningen er ikke at folk nødvendigvis skal kunne lide dem. Det er lidt som med et maleri: det er forskelligt hvad folk associerer til og får ud af det. Lydoplevelserne iscenesætter en stemning og sætter måske nogle tanker i gang hos modtageren. Lydoplevelserne er en del af bibliotekernes lydidentitet og bør anvendes i sammenhæng med denne. De er ikke udviklet med henblik på at blive afspillet gentagne gange efter hinanden, men som enkeltstående lydoplevelser eller små happenings i biblioteksrummet, der er en oplevelse i sig selv eller danner ramme om et arrangement. 7. Speakerguide og stemmeprofil Når der laves forproducerede speaks eller live annoncereringer, bør udtrykket i speaket altid matche bibliotekernes brandudtrykslinjer som beskrevet under punkt 4. Side 10

11 Udvælgelse af speaker Step 1 Step 2 Step 3 Step 4 Step 5 Step 6 Definér indhold, formål og målgruppe Skriv et udkast til det der skal speakes Beskriv hvilket udtryk der skal speakes i Uevælg 3-4 testspeak, hvor speakerrens stemme matcher målgruppen på køn, alder, udtryk og beskedens indhold Evaluér hver enkelt speaker i forhold at matché brandudtrykspunkterne pnk Udvælg 2 af speakerne til at lave en prøveindtaling af den ønskede tekst på baggrund af beskedens formål, det beskrevne udtryk og bibliotekernes brandudtryk 8. Formalia Bibliotekernes Lydidentitet er produceret af Sonic Minds på bestilling af bibliotekerne i Region Nordjylland Hist hvor vejen slår et bugt som udgør lydidentitetens musikalske kerne er komponeret af J. C. Gebauer i 1846 med tekst skrevet af H. C. Andersen i Alle instrumenter er programmeret, designet og spillet af Flemming Olsen. Musikkonsulenter og producere: Nicolai Abrahamsen & Daniel Schougaard Bibliotekerne i Region Nordjylland har tidsubegrænset brugsret til lydidentitetsproduktionerne i alle lande og i alle medier og kan frit tillade, at den bruges af andre biblioteker og institutioner uden videre tilladelse fra Sonic Minds. Ophavsretten ligger hos Sonic Minds. Vi hører gerne fra biblioteker, der gør brug af bibliotekernes lydidentitet. Send gerne en mail til projektleder Line Hoffgaard på LEH-kultur@aalborg.dk eller ring på tlf.nr.: Side 11

12 Udarbejdet november 2011 Projektleder Line Hoffgaard, Aalborg Bibliotekerne Projektdeltager Frank Helenius, Aalborg Bibliotekerne Projektdeltager Paul Nørgaard Andersen, Brøndslev Bibliotek Sonic Minds