Evalueringsrapport for projekt Hvordan lyder biblioteket?

Transkript

1 Evalueringsrapport for projekt Hvordan lyder biblioteket? Udarbejdet af Line Hoffgaard, Aalborg Bibliotekerne Frank Helenius, Aalborg Bibliotekerne Januar

2 Indholdsfortegnelse. Formål og baggrund Lydmanual Bibliotekernes lydidentitet Organisation Formidling Test og resultater Test af lydlogo Test af ventemusik Test af annonceringer (servicemeddelelser og reklameindslag) Test af baggrundsmusik Tekniske løsninger Valg af forstærker og højtalere Placeringen af højtalere Alarmsystemet som teknisk løsning CMS-systemet Greenweb som teknisk løsning Alment anlæg med cd-afspiller som teknisk løsning.... Konklusion Fremtidsperspektiver... 3

3 Evalueringsrapport for projekt Hvordan lyder biblioteket?. Formål og baggrund I Nordjylland vokser antallet af åbne biblioteker hastigt. Der er i de åbne biblioteker ikke altid personale tilstede til at inspirere og vejlede brugerne. N biblioteket er selvbetjent og brugerne er på egen hånd, understreges behovet for at finde nye måder at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud, formidle personligt og ikke mindst at skabe en hyggelig stemning. Det har Aalborg Bibliotekerne, Hjørring Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og Jammerbugt Bibliotekerne sat fokus på i projektet Hvordan lyder biblioteket?. Sammen med lydbrandingfirmaet Sonic Minds har vi udviklet en lydidentitet til - især - de åbne biblioteker i region Nordjylland. En lydidentitet er den lyd, en virksomhed kan genkendes på. Et lydlogo udgør kernen i lydidentiteten og fungerer som hørbart blikfang for bibliotekets tilbud og har med tiden potentiale til at blive et genkendeligt brand i brugernes bevidsthed. Samtidig har projektet arbejdet med musik som stemningsskabende element i det åbne bibliotek til at sikre en hyggelig imødekommende stemning i den selvbetjente åbningstid. Lydidentiteten kan få justeringer anvendes nationalt.. Lydmanual I projektet er der udviklet en lydmanual. Manualen er et operationelt værktøj, der er med til at sikre konsistens i implementeringen af lydidentitet ligesom den dokumenterer processen, beskriver lydidentitetens delelementer og formalia. Lydmanualen kan hentes på

4 3. Bibliotekernes lydidentitet Bibliotekernes lydidentitet best af: Lydlogo Baggrundsmusik Telefonventemusik Underlægningsmusik 4 æstetiske lydoplevelser interaktionslyde Alle lydfiler kan frit downloades på Vi hører gerne fra biblioteker, der gør brug af bibliotekernes lydidentitet. Send gerne en mail til projektleder Line Hoffgaard på LEH-kultur@aalborg.dk eller ring på tlf.nr.: Bibliotekernes lydidentitet understøtter formidlingen i de åbne biblioteker fungerer som stemningsskabende element i de åbne biblioteker skaber tryghed, genkendelse og klarhed hos brugerne styrker medarbejdernes og brugernes følelse af, hvad biblioteket st for forstærker bibliotekernes brand og kommunikation 4. Organisation Projektet har været et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne, Hjørring Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og Jammerbugt Bibliotekerne. Lydbrandingfirmaet Sonic Minds har været ekstern samarbejdspartner. I testfasen har projektet samarbejdet med fire åbne biblioteker: Sæby Bibliotek (Frederikshavn), Nørager Bibliotek (Rebild), Langå Bibliotek (Randers) og Harlev Bibliotek (Århus). Projektet er støttet af Udviklingspuljen under Styrelsen for bibliotek og medier.

5 . Formidling I projektperioden er der publiceret to biblioteksfaglige artikler til DMBF og Perspektiv. Projektet har også været omtalt i Nordjyske d.. november. Kopi af artiklerne kan ses i bilag, og 3. Projektet har været Dagens P-historie på P. december. TVnord har lavet et tv-indslag d.. januar. Ved Biblioteksledernes smøde d.. november var projektet repræsenteret med en stand. Projektet har afholdt en afsluttende temadag d. 9. november i Aalborg. 6. Test og resultater Lydlogo, ventemusik, baggrundsmusik og annonceringer har været testet på brugere og personale. Testene har været udformet som spørgeskemaundersøgelser. Både personale og brugere har modtaget det samme spørgeskema. Testene har været foretaget i tidsrum, hvor der har været musik/lyd i biblioteksrummet. Så vidt det har givet mening og været muligt, har testene været udført i de åbne biblioteker. Nogle af personaletestene har fundet sted på hovedbibliotekerne. De testbiblioteker har ikke alle haft samme tekniske muligheder i testfasen. Derfor er der forskel på hvor mange, der har deltaget i de forskellige tests. Alle har som minimum deltaget i test (lydlogo) og test (ventemusik). Hjørring og Aalborg har testet annonceringer og Aalborg har som de eneste testet baggrundsmusik. Resultaterne tager udgangspunkt i de adspurgte brugere og personale. Vi kan med andre ord ikke udtale os generelt om holdningen til lyd og musik i bibliotekerne. Testresultaterne er en god indikator for, hvordan brugere og personale reagerer på lyd og musik i det offentlige biblioteksrum. Detaljerede testresultater kan ses i bilag 4.

6 6. Test af lydlogo Testen omfatter 4 svar fra brugerne og 9 svar fra personalet. 77 % af brugerne og 6 % af personalet synes godt eller rigtig godt om lydlogoet. 6 % af brugerne og % af personalet genkender hurtigt Hist hvor vejen sl en bugt. 3 % af brugerne og 36 % af personalet mener, at lydlogo og deres indtryk af biblioteket passer godt sammen. 4 % af brugerne og 43 % af personalet svarer ved ikke. Hvor er det nu jeg kender den fra Testbruger på Langå Bibliotek Faktisk en god lyd efter at have lyttet til den nogle gange Testbruger på Nørager Bibliotek Vi har i testfasen af lydlogoets signalværdi erfaret, at lydlogoet har potentiale til at blive et nationalt auditivt brand, idet den overvejende del af de 69 svar fra brugere og personale er positive. Rigtig mange kan hurtigt gætte melodilinjen, hvorfor vi mener, der er stor genkendelsesfaktor i lydlogoet fremadrettet. Forventningen er, at brugerne på længere sigt associerer til biblioteket og ikke sangen i sig selv. Ved at landets biblioteker begynder at benytte lydidentiteten, skabes brandet og genkendeligheden i praksis det er ikke noget projektet alene kan opfylde. Der er hos personalet en uoverensstemmelse mellem lydlogo og indtryk af biblioteket. Det er ikke muligt ud fra testen at afgøre om dette skyldes en traditionel opfattelse af biblioteket hos personalet som ikke matcher bibliotekernes fremadrettede visioner eller om det skyldes at lydlogoet fejler med at signalere det image, bibliotekerne gerne vil have frem.

7 6. Test af ventemusik Testen omfatter 4 svar fra brugerne og svar fra personalet. % af brugerne og 7 % af personalet foretrækker musik frem for kun en stemme. 49 % af brugerne synes stemmen er behagelig og 33 % finder den imødekommende. 9 % af personalet finder stemmen behagelig, 3 % finder den imødekommende og % finder den neutral. På spørgsmålet om ventemusikken passer til ens indtryk af biblioteket, svarer % af brugerne og % af personalet godt eller rigtig godt. 6 % af brugerne og 6 % af personalet synes godt eller rigtig godt om ventemusikken. Væk med knold i nakken. Vi er i. Det synes jeg velkomsten er!! Personale i Aalborg Der er en overvejende positiv stemning omkring ventemusikken blandt de adspurgte brugere og personalet. En stor del af brugerne synes, at ventemusikken og deres indtryk af biblioteket passer godt sammen. Langt de fleste foretrækker at stemme og musik kombineres i telefonsystemet. Stemmen opfattes først og fremmest som imødekommende og behagelig. Knapt /3 af personalet finder stemmen neutral, som kan opfattes positivt såvel som negativt. I nogle få af kommentarerne fra personalet nævnes det, at man ønsker sig en mere lokal stemme.

8 6.3 Test af annonceringer (servicemeddelelser og reklameindslag) Testen omfatter 79 svar fra brugerne. 7 % opdager, at der er annonceringer i højtalerne. 43 % finder annonceringerne generende og 39 % finder det ikke forstyrrende. 46 % er enige eller meget enige i relevansen af at informere om biblioteket tilbud. 3 % er mindre enig eller slet ikke enig i dette. 43 % synes godt eller rigtig godt om annonceringerne. 3 % svarer mindre godt eller dligt. En dame, som havde ærinde til borgerservice, hørte reklamen for netlydbog og kom over og spurgte, hvordan det foregik. Hun blev oprettet som låner og vist hvordan, man kom på netlydbog. Gik herfra vældig tilfreds - hun var nemlig stærkt ordblind og kendte ikke muligheden. Tone Lunden, styregruppemedlem fra Hjørring Bibliotekerne I forhold til test af annonceringer har projektet på forhånd haft en forventning om, at nogle brugere ville være forudindfattede omkring lyd/musik i det offentlige rum mere end at forholde sig til det faktiske indhold i annonceringerne. Vores forudanelse har været, at en del brugerne vil have en traditionel opfattelse af biblioteket som det stille sted med plads til fordybelse, og at reklameindslag i den sammenhæng kan opfattes negativt, da de associeres til detailhandelen, der bruger kommercielle virkemidler i stor grad. Biblioteket er et sted hvor man søger ro til fordybelse Testdeltager på Vrå Bibliotek Testen har vist, at der er delte meninger om annonceringerne. At gå fra stilhed til en annoncering tror vi kan opfattes som en markant kontrast, hvorimod baggrundsmusikken flyder jævnt hele tiden. Det interessante er, at de fleste adspurgte har lagt mærke til annonceringerne (Der blev kun afspillet et reklameindslag en gang i timen af ca. 3 sekunders varighed), mens de fleste ikke har lagt mærke til baggrundsmusikken, som spillede uafbrudt. Det kan indikere, at man opfatter annonceringer som mere forstyrrende end musik. En fremtidig løsning kan være at blande annonceringerne med baggrundsmusik således, at overgangen fra stilhed til annonceringer undgås.

9 6.4 Test af baggrundsmusik Testen omfatter 47 svar fra brugerne og 4 svar fra personalet. 7 % af brugerne opdager ikke baggrundsmusikken, hvorimod 79 % af personalet opdager musikken med det samme. 7 % af brugerne og 93 % af personalet er enige i, at musikken er med til at skabe en hyggelig stemning på biblioteket. 74 % af brugerne og 6 % af personalet finder ikke baggrundsmusikken generende. 9 % af brugerne og 93 % af personalet synes det er i orden lejlighedsvist at afspille musik i biblioteksrummet. Det virker godt især om aftenen n biblioteket uden personale ligger øde hen. Det skaber en rar, beroligende atmosfære Testdeltager på Nørresundby Bibliotek Testen er sine begrænsninger på personalesiden med kun 4 svar og kan med fordel gentages eller udvides yderligere. Ud fra det resultat, projektet har haft ressourcer og teknisk mulighed for at indhente, viser der sig en overvejende positiv holdning til baggrundsmusik på biblioteket. Projektgruppen foresl, at der kun afspilles musik i den selvbetjente åbningstid for at tydeliggøre forskellen mellem betjening og ingen betjening. Samtidig foresl vi at eksperimentere mere med at kombinere baggrundsmusik med annonceringer som ovenfor nævnt. Nyder at der er musik til arbejdet. Herlig fredag morgen En personale ved Aalborg Bibliotekerne

10 7. Tekniske løsninger Projektet har gjort sig en række praktiske erfaringer med forskellige tekniske løsninger undervejs i processen, som vi gerne vil videreformidle til gavn for andre. 7.. Valg af forstærker og højtalere Alle kan høre forskel på god og dlig lyd. Man vil blive overrasket over, hvor meget god lyd kan betyde for ens musikoplevelse. Hvis man lytter til musik via et dligt anlæg, vil man hurtigt blive irriteret over kvaliteten. Lyden vil omfattes som baggrundsstøj frem for at skabe en behagelig atmosfære. Valg af udstyr, placering af højtalere og dermed målretning af lyden er således parametre, der bør spille en rolle, hvis man ønsker at arbejde med lyd på biblioteket. En minimumsdefinition af et anlæg til afspilning af servicemeddelelser, annonceringer og baggrundsmusik i biblioteksrummet vil omfatte en lydkilde, en forstærker og mindst én højtaler. En lydkilde, som den normalt bruges i dag, vil ofte være en mp3-afspiller, en cd-afspiller eller medieafspiller f.eks. fra en pc. 7. Placeringen af højtalere En vigtig faktor for den samlede lytteoplevelse er også placeringen af højtalere i biblioteksrummet. Størrelsen af rummet spiller en rolle, n det kommer til, hvor mange højttalere man har brug for samt hvordan de placeres. Rummet og højtalernes placering kan arbejde for eller imod lyden i højtalerne. Derfor skal man se på det som en helhed: højtalerne kan ikke gøre det hele i sig selv men er meget afhængige af omgivelserne. Højtalerne bør lydmæssigt målrettes, placeres og vinkles præcist i forhold til at dække de valgte lytteområde således, at den lydmæssige dækning bliver jævnt fordelt. Man kan groft sagt sige, at med flere højtalere kan man skabe en bedre målretning af lyden og hermed opnå en bedre og mere realistisk lyd. 7.3 Alarmsystemet som teknisk løsning Mange åbne biblioteker vil have mulighed for at afspille servicemeddelelser via alarmsystemet. Denne løsning har de ulemper, at den benytter alarmsystemets højtalere, som normalvis er beregnet til tale og ikke musik, at der kun kan afspilles enkeltbeskeder som standard og at opdateringen sker decentralt hos leverandøren af alarmsystemet.

11 I de åbne biblioteker i Hjørring Kommune bruges der Bibliotheca Branch Solution. (BBS). Den lokale BBSkontrol-pc styrer døre, lys, kortlæser og matcher låner op imod lånerregistret i bibliotekssystemet. Systemet afgiver en lydbesked, hvis yderdøre ikke lukker og ved lukketid efter et skema, som de lokale BBSkontrol-pc er henter fra en BBS-server. Lyden ligger således (desværre) lokalt. I testfasen har Hjørring udviklet systemet således, at det kan afspille lyd og man selv kan lægge lokale lydfiler på de enkelte BBS-kontrol-pc er. Dette giver mulighed for afspilning af lydfiler hver dag på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Ligeledes er der nu også mulighed for live annonceringer via mikrofon. 7.4 Informationssystem som teknisk løsning Aalborg Bibliotekerne valgte i testperioden at teste lydidentiteten på to åbne lokalbiblioteker. Der har været en klar holdning fra start til, at det skal være muligt at arbejde med lyd i zoner, således at der også er mulighed for stilleområder. Som løsning blev der opsat en forstærker og tilknyttet et antal højtalere på de to testbiblioteker. Som lydkilde benyttedes en pc på internettet, som var tilsluttet Aalborg Bibliotekernes eksisterende informationssystem, et system som normalvis er et storskærmssystem til digital skiltning. Med informationssystemet som administrationsmodul har Aalborg haft mulighed for at opbygge individuelle og målrettede playlister ligesom servicemeddelelser kan afspilles via systemet på bestemte tidspunkter. Erfaringerne har været, at systemet fungerer fint til at målrette og tidsstyre lyd/musik til enkeltinstallationer. 7. Alment anlæg med cd-afspiller som teknisk løsning En alternativ mulighed for afspilning af lyd på biblioteket er anvendelse af en cd-afspiller. Projektet har overvejet denne løsning men forkastet den igen, da der ikke er mulighed for opdatering af lydfiler og styring af afspilningstidspunkter. Hvordan sikrer man fx, at servicemeddelelsen om at biblioteket lukker nu afspilles præcis kl..? Man kan kun tænde/slukke en cd-afspiller og en standard-cd varer 79 minutter. Man kan dog få cd-afspillere, der afspiller mp3-filer, som i princippet ville fungere i forhold til afspilning af baggrundsmusik. Dette vil dog stadig kræve, at personalet stopper musikken igen. I forhold til servicemeddelelser/annonceringer, der skal afspilles på bestemte tidspunkter, vil denne løsning ikke fungere, da den samme (lukke)besked i princippet vil dukke op hvert 79. minut, n cd en starter forfra.

12 . Konklusion Projektet har udviklet en lydidentitet for de åbne biblioteker bestående af et unikt lydlogo og forskellige stykker musik. Der er udarbejdet en lydmanual til brug i implementeringen af lydidentiteten. Der er i projektet anvist forskellige anvendelsesmuligheder for lydidentiteten i formidlings- og markedsføringssammenhænge ligesom projektet har arbejdet med baggrundsmusik som stemningsskabende element i den selvbetjente åbningstid. Projektet har synliggjort forskellige forslag til tekniske løsninger for de biblioteker, der ønsker at arbejde videre med lydidentiteten. Testene af lydlogo, ventemusik, baggrundsmusik og annonceringer viser, at de adspurgte brugere og personalet samlet set tager overvejende positivt imod lyd og musik i bibliotekerne. Resultaterne indikerer, at der med lydidentiteten er basis for at skabe et nationalt auditivt brand for bibliotekerne. Projektets håb er på sigt, at lydidentiteten bliver et hørbart brand for landets biblioteker, herunder fx i markedsføringen og formidlingen af bibliotekernes nettjenester. Ved at flere biblioteker begynder at bruge lydidentiteten, vil genkendeligheden slå igennem og brandet blive etableret. Lydidentitet og lydmanual er til fri afbenyttelse for de biblioteker - åbne såvel som "almindelige", som ønsker at benytte sig af den.

13 9. Fremtidsperspektiver Ved Aalborg Bibliotekerne udrulles lydidentiteten i på hovedbiblioteket og åbne delvist selvbetjente lokalbiblioteker med servicemeddelelser, annonceringer og baggrundsmusik. Underlægningsmusik til fx podcasts arbejdes der allerede med og muligheden for at integrere ventemusik i telefonsystemet er ved at blive implementeret. Der vil blive eksperimenteret yderligere med zoneopdelt lyd/musik på de åbne biblioteker og indhentet erfaringer med forskellige typer lyd/musik afspillet på hvilke tidspunkter af dagen. Bibliotekets informationssystem udvikles løbende og der arbejdes videre med intern casting af stemmeprofiler. Hjørring Bibliotekerne fortsætter med servicemeddelelser på åbne delvist selvbetjente lokalbiblioteker og hovedbiblioteket. Dertil g man i gang med en forsøgsperiode med baggrundsmusik og annonceringer om lokale arrangementer i Vrå og Sindal. På hovedbiblioteket i Hjørring vil lydlogoet blive brugt som intro til beskeder o.l. Ved planlægning af de nye rådhusbiblioteker i Hirtshals og Vrå vil lyd blive indtænkt i zoner. Dette ønskes også på hovedbiblioteket på sigt. Ved Jammerbugt Bibliotekerne forventer man at komme i gang med implementeringen af lydidentiteten i løbet af foret i samarbejde med Bibliotheca. Man vil i første omgang anvende lydlogoet i forbindelse med servicemeddelelser. På sigt er der planer om at integrere lydlogoet i andre sammenhænge. Brønderslev Bibliotek g i overvejelser om at implementere lydidentiten på Dronninglund Bibliotek i løbet af. Vesthimmerlands Biblioteker har planer om at køre et forsøg på Aalestrup Bibliotek i løbet af foret. Så vidt det er teknisk muligt vil forsøget inkludere baggrundsmusik, annonceringer og reklamer for forskellige nettjenester. Man er i gang med at undersøge muligheden for et samarbejde med Cordura. Forslag til tværfaglige samarbejdsmodeller: Nationalt og på CB-niveau: Udbredelse og implementering af lydidentiteten Erfaringsudveksling kontinuerligt Produktion og udveksling af indhold Nettjenester: Anvendelse af lydidentiteten i kampagner og markedsføringssammenhænge Udvikling af indhold Samlende institutioner som fx Styrelsen for bibliotek og Medier, Danmarks Biblioteksforening m.fl: Anvendelse af lydidentiteten i kampagner og markedsføringssammenhænge

14 Bilag : Artikel på d. 4.. Hvordan lyder biblioteket? Af Line Hoffgaard, Frank Helenius og Paul Nørgaard Andersen Projektleder Line Hoffgaard, Aalborg Bibliotekerne Projektdeltager Frank Helenius, Aalborg Bibliotekerne Projektdeltager Paul Nørgaard Andersen, Brønderslev Bibliotek 4. oktober kl. :7 Resumé: Antallet af åbne delvist selvbetjente biblioteker vokser hastigt. Behovet for at finde nye måder at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud, formidle personligt og ikke mindst at skabe en hyggelig stemning understreges, n der ikke er personale til stede og brugerne er på egen hånd. Dette sættes der fokus på i projektet Hvordan lyder biblioteket?, hvor vi sammen med et professionelt lydbrandingfirma arbejder på at udvikle en lydidentitet for bibliotekerne. Projektets mål er at skabe en informerende og stemningsskabende lydidentitet på alle flader, der kan bruges i formidlingen af bibliotekets tilbud såvel fysisk som online og i markedsføringssammenhænge. Lydidentiteten vil med få justeringer kunne blive et hørbart brand for bibliotekerne på landsplan. Shhh man skal være stille på biblioteket Vi ved godt at man ikke længere skal være stille på biblioteket. Vi skal bare sørge for, at alle vores brugere også ved det. I Nordjylland vokser antallet af åbne biblioteker hurtigt. Der er i de åbne biblioteker ikke altid personale tilstede til at give råd og vejledning. N biblioteket er selvbetjent og brugerne er på egen hånd, understreges behovet for at finde nye måder at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud, formidle personligt og ikke mindst at skabe en hyggelig stemning. Det sætter Aalborg Bibliotekerne, Hjørring Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og Jammerbugt Bibliotekerne fokus på i projektet Hvordan lyder biblioteket?. Sammen med lydbrandingfirmaet Sonic Minds arbejder vi i projektet med at udvikle en lydidentitet især for de åbne biblioteker i region Nordjylland. En lydidentitet er den lyd, en virksomhed kan genkendes på. Projektets mål er at skabe en informerende og stemningsskabende lyd, der vil vække genkendelse og helt automatisk få brugerne til at associere til biblioteket. Lydidentiteten vil med få justeringer kunne anvendes nationalt. Hvis biblioteket var en sang eller melodi, hvordan ville den så lyde? Det er et svært spørgsmål, og der vil helt sikkert være mange forskellige meninger om den sag. Vi har i projektet taget udfordringen op og fundet vores bud på bibliotekernes lyd. I samarbejde med Sonic Minds har vi via kreative workshops og faglige diskussioner om blandt andet bibliotekernes værdier, image og services udviklet et unikt lydlogo til bibliotekerne.

15 Et Lydlogo er en kort genkendelig lydsignatur og kan sammenlignes med en jingle. Kendte eksempler på lydlogoer er fx McDonald s lydlogo I m lovin it, Føtex ørehænger Vi gør mere for dig eller endda Hjemis-bilens klokke. Med udgangspunkt i lydlogoet har vi udviklet flere stykker unik musik til forskellige situationer: ventemusik til telefonen, baggrundsmusik til brug i biblioteksrummet, underlægningsmusik til en podcast osv. Tilsammen danner de bibliotekernes nye lydidentitet. Dertil er der udarbejdet en lydmanual, som indeholder strategiske overvejelser om brug af lyd; i biblioteksrummet, i telefonsystemet, i højtalerannonceringer osv. Markedsføring for alle sanser Effektiv markedsføring henvender sig til alle kundens sanser og i mange brancher har man i flere arbejdet strategisk med lyd. På bibliotekerne har vi en lang tradition for at holde os til det skrevne ord i formidlingen af bibliotekets tilbud. Vi vil ligesom private virksomheder gerne sælge et produkt, dvs. vores materialer, elektroniske ressourcer, arrangementer m.m. Vi kalder det bare formidling, og vi har tillige den udfordring at vores åbne biblioteker nogle gange er selvbetjente uden personale til at formidle vores tilbud. Der er behov for nye veje og initiativer til at nå de kunder, som personalet ikke mere møder personligt i den selvbetjente åbningstid. Et lydlogo vil i den sammenhæng fungere som et hørbart blikfang for vores tilbud og vil med tiden forhåbentligt blive et genkendeligt brand i brugernes bevidsthed. Musik som hyggespreder Vi ønsker i sammenhæng med bibliotekstilbuddet at sætte fokus på den gode stemning på det åbne bibliotek. En bruger kan gå på biblioteket en mørk aftentime og risikere at være helt alene. I projektet arbejder vi med afstemt baggrundsmusik, som kan være med til at gøre biblioteksbesøget til en hyggelig oplevelse. Velvalgt musik skaber stemning og musik tilpasset omgivelserne fremmer salget og kan spille en væsentlig rolle for kundernes oplevelse af god service. Musikkonsulent og producer Daniel Schougaard fra Sonic Minds forklarer: Man kan komme langt med ord og billeder, men n lyd og musik bliver en del af kommunikationen åbner der sig helt nye perspektiver. Musik kan berolige, lindre smerte, stresse, ophidse, vække minder, styrke hukommelsen, skabe fællesskabsfølelse, vække glæde og ikke mindst skabe genkendelighed. Kort sagt taler lyd og musik et sprog der rammer der, hvor fornuften st af. Filmskabere har siden det levende billedes fødsel anvendt lyd og musik som virkemiddel for at hjælpe følelserne på vej fuldstændig som vi selv gør det, n vi sætter noget afdæmpet musik på til at akkompagnere den romantiske middag eller hdtpumpet helterock på mp3-afspilleren, n vi skal skabe den rette actionstemning til den daglige motion. Det er netop de egenskaber og potentialer, der betyder at lyd og musik ikke bare skal ses som et virkemiddel, men som en helt essentiel del af den strategiske kommunikation. For n det lykkes at indfange essensen af din virksomheds personlighed i lyd og musik, bliver det muligt at løfte budskabet op over det rationelle. Det er på det niveau de positive associationer vækkes og grundlaget skabes for at din virksomhed bliver genkendelig på hundrededele af sekunder.

16 Vi høres ved Vi er i projektet nu i gang med en testfase for både brugere og personale, hvor lydlogo, baggrundsmusik, telefonvelkomst osv. skal stå sin prøve i forskellige situationer. I testfasen har vi foruden de deltagende biblioteker i projektet en række eksterne åbne biblioteker med: Harlev Bibliotek, Sæby Bibliotek, Nørager Bibliotek og Langå Bibliotek. Formålet med disse tests er blandt andet en vurdering af lydlogoets signalværdi, dvs. om lydlogoet i brugernes bevidsthed passer til vores image. Dertil fokuserer testen på lydidentitens genkendelighed og potentiale til at brande bibliotekerne på nationalt plan. Vores håb på længere sigt er, at lydidentiteten bliver et hørbart brand for alle landets biblioteker; en lydidentitet som kan bruges i formidlingen i dagligdagen, i markedsføringssammenhænge og få brugerne til at stoppe op og tænke: Den kender jeg. Nu tænker du måske: Jamen kom nu til sagen. Hvordan lyder biblioteket så?. Afsløringen af bibliotekernes lydidentitet finder sted på en afsluttende konference i Aalborg d. 9. november. Indtil da er der kun at sige Vi høres ved.

17 Bilag : Artikel på december Hey, du behøver altså ikke være stille på biblioteket! De tider, hvor der skulle være stille på biblioteket, er for længst forbi. I dag åbner lyd og musik i formidlings- og markedsførings-sammenhænge op for nye måder at nå brugerne i de åbne delvist selvbetjente biblioteker. Bibliotekernes lydidentitet understøtter formidlingen i de åbne biblioteker fungerer som stemningsskabende element i de åbne biblioteker skaber tryghed, genkendelse og klarhed hos brugerne styrker medarbejdernes og brugernes følelse af, hvad biblioteket st for forstærker bibliotekernes brand og kommunikation Af Line Elise Hoffgaard & Frank Helenius, Aalborg Bibliotekerne På landsplan vokser antallet af åbne delvist selvbetjente biblioteker hastigt. N biblioteket er selvbetjent og brugerne er på egen hånd, understreges behovet for at finde nye måder at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud, formidle personligt og ikke mindst at skabe en hyggelig stemning. Det har Aalborg Bibliotekerne, Hjørring Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og Jammerbugt Bibliotekerne fokus sat på i projektet Hvordan lyder biblioteket?. Sammen med lydbrandingfirmaet Sonic Minds har vi udviklet en lydidentitet især for de åbne biblioteker i region Nordjylland. En lydidentitet er den lyd, en virksomhed kan genkendes på. Projektets mål har været at skabe en informerende og stemnings-skabende lyd, der vil vække genkendelse og automatisk få brugerne til at associere til biblioteket. Med få justeringer vil lydidentiteten kunne blive et hørbart brand for bibliotekerne på landsplan.

18 Hvis biblioteket var en sang eller melodi, hvordan ville den så lyde? Bibliotekernes lydidentitet Lydlogo Baggrundsmusik Telefonventemusik Underlægningsmusik 4 æstetiske lydoplevelser interaktionslyde Sammen med Sonic Minds har vi udviklet bibliotekets eget unikke lydlogo, som udgør kernen i bibliotekernes lydidentitet. Et lydlogo er en kort genkendelig lydsignatur og kan sammenlignes med en jingle. Kendte eksempler på lydlogoer er fx McDonald s lydlogo I m lovin it eller Føtex ørehænger Vi gør mere for dig. Med udgangspunkt i lydlogoet er der efterfølgende udviklet forskellige stykker musik til forskellige situationer: ventemusik til telefonsystemet, baggrundsmusik til brug i biblioteksrummet, underlægningsmusik til podcasts osv. Gennem kreative workshops og faglige diskussioner om bibliotekernes værdier, image og services er vi kommet frem til en række værdiord, som tilsammen har udgjort grundlaget for det musikalske udtryk og design i lydidentiteten. Under overskriften Det mangfoldige kulturhus og vores værdiord har Sonic Minds løbende arbejdet med det auditive udtryk og sporet sig ind på, hvad vi gerne ville have. Ikke sent i processen lagde vi os fast på at tage udgangspunkt i en dansk sang, og det endte med at blive H. C. Andersens Hist hvor vejen sl en bugt. Sangen skulle være tilpas gammel i forhold til copyright, og samtidig er H. C. Andersen et godt symbol på den danske kulturarv, bibliotekerne er en del af. Nogen vil måske mene, at sangen er for gammeldags til at kunne brande bibliotekerne anno, men den opmærksomme lytter vil opdage, at rytmen afviger fra originalen ved at falde lidt mere skævt. Vi har mixet en gammel dansk sang med et moderne musikalsk udtryk for også at signalere, at biblioteket er et sted, der bygger på tradition og seriøsitet men samtidig også rummer det moderne, legende og skæve. En undersøgelse af lydlogoets signalværdi blandt 69 brugere og personale viser, at den overvejende del af de adspurgte er positivt stemt overfor lydlogoet. Langt de fleste gætter hurtigt melodien, hvilket indikerer, at der er en stor genkendelsesfaktor i lydlogoet fremadrettet. Forventningen er på længere sigt, at brugerne ikke nødvendigvis bliver ved at associere til Hist hvor vejen sl en bugt men i stedet tænker Det er da biblioteket. På spørgsmålet om lydlogoet passer til det indtryk man har af biblioteket, er der en del brugere og personale i undersøgelsen, som svarer ved ikke. Dette tror vi kan skyldes, at det er svært at forbinde en afspillet lyd med ens egne holdninger. Dernæst er spørgsmålet, om brugernes indtryk af biblioteket matcher det, vi gerne vil signalere fremadrettet.

19 Hvis der er stor forskel på hvordan bibliotek og brugere opfatter biblioteket, er der brug for en massiv markedsføring. Her vil lydlogoet kunne spille en væsentlig rolle i at få budskabet ud. Markedsføring for alle sanser Effektiv markedsføring henvender sig til alle kundens sanser og i andre brancher har man i flere arbejdet strategisk med lyd. På bibliotekerne har vi en lang tradition for at holde os til det skrevne ord i formidlingen af bibliotekets tilbud. Vi vil ligesom private virksomheder gerne sælge et produkt, dvs. vores materialer, elektroniske ressourcer, arrangementer m.m. Vi kalder det bare formidling, og vi har tillige den udfordring at vores åbne biblioteker nogle gange er selvbetjente uden personale til at formidle tilbuddet. Vi ser et behov for at gå nye veje til at nå de kunder, som personalet ikke mere møder personligt i den selvbetjente åbningstid. Et lydlogo vil i den sammenhæng fungere som et hørbart blikfang for vores tilbud og vil med tiden forhåbentligt blive et genkendeligt brand i brugernes bevidsthed. Vi har til testfasen fået udviklet 4 reklameindslag for bibliotekernes digitale services til afspilning i biblioteksrummet. Se følgende scenarie for dig: En bruger er på biblioteket i den selvbetjente åbningstid. Bibliotekaren er ikke til stede til at hente inspiration hos. En højtalerannoncering fortæller om Litteratursidens store efterstema og at man kan finde inspiration til sin næste læseoplevelse på siden. Det er da formidling, man kan forstå! Musik som hyggespreder En bruger, der g ind på det åbne bibliotek en mørk aftentime, kan risikere at blive mødt af et mennesketomt og stille bibliotek. Her tror vi på, at musik kan være med til at gøre biblioteksbesøget til en hyggelig oplevelse. Velvalgt musik skaber stemning, og musik tilpasset omgivelserne kan være med til at fremme salget og spille en væsentlig rolle for kundernes oplevelse af god service. I vores undersøgelse blandt personale og brugere, indikerer den overvejende del af de 6 svar, at baggrundsmusik på biblioteket er med til at skabe en hyggelig stemning. De fleste mener ikke at musikken virker generende og synes generelt godt om musikken. Vi har undervejs i projektet gjort os overvejelser om, at der skal være områder i biblioteket, hvor der er stille og mulighed for fordybelse. I den tekniske løsning vi har valgt i Aalborg, benyttes der zoneforstærkere. Fordelen ved denne type forstærker er, at biblioteksrummet inddeles i zoner og at vi ved fx ved ændringer i biblioteksindretningen eller under arrangementer separat kan skrue ned for lyden i specifikke zoner uden at de andre områder berøres.

20 Brug vores lydlogo Vores håb er på længere sigt, at lydidentiteten bliver et hørbart brand for alle landets biblioteker; en lydidentitet som kan bruges i formidlingen i dagligdagen, i markedsføringssammenhænge og få brugerne til at stoppe op og tænke: Aha, den kender jeg. Ved at flere biblioteker begynder at bruge lydidentiteten, skabes brandet og genkendeligheden i praksis det er ikke noget projektet alene kan opfylde. Derfor håber vi også at andre har lyst til at prøve kræfter med lydidentiteten. Ved Aalborg Bibliotekerne ruller vi lydidentiteten ud til alle vores biblioteker i og vil fremover eksperimentere endnu mere med formidling gennem lyd og musik i vore biblioteker. Artiklen er skrevet af Line Elise Hoffgaard og Frank Helenius fra Aalborg Bibliotekerne. På Aalborg Bibliotekernes hjemmeside kan du læse mere om projektet, hente en lydmanual og frit downloade lydfilerne.

21 Bilag 3: Artikel i Nordjyske..

22 Ældre end 7 Ikke svaret Ældre end 7 Ikke svaret Bilag 4: Resultat af bruger- og personaletests TEST : LYDLOGO BRUGERNE (4 svar) PERSONALET (9 svar) 6 4 Mand Kvinde Ikke svaret Mand Kvinde Ikke svaret Er du? Er du? Hvor gammel er du? Hvor gammel er du? "Hist hvor vejen " 49 Forkerte svar eller ikke besvaret "Hist hvor vejen " Forkerte svar eller ikke besvaret Kan du gætte hvilken melodi, lydlogoet bygger på? Kan du gætte hvilken melodi, lydlogoet bygger på?

23 Dligt Mindre godt Hverken eller Godt Rigtig godt Ikke svaret Dligt Mindre godt Hverken eller Godt Rigtig godt Ikke svaret Ja Nej Ved ikke Ikke svaret Ja Nej Ved ikke Ikke svaret Passer lydlogoet til det generelle indtryk du har af biblioteket? Passer lydlogoet til det generelle indtryk du har af biblioteket? Hvad synes du alt i alt om den afspillede lyd? Hvad synes du alt i alt om den afspillede lyd? TEST : TELEFON BRUGERNE (4 svar) PERSONALET ( svar) Mand Kvinde Ikke svaret Er du? Mand Kvinde Ikke svaret Er du?

24 Behagelig Irriterende Imødekommen de Neutral Ved ikke Behagelig Irriterende Imødekommend e Neutral Ved ikke Ældre end 7 Ikke svaret Ældre end 7 Ikke svaret Hvor gammel er du? Hvor gammel er du? Tilpas 36 Lidt for lang 6 Alt for lang Ikke svaret Tilpas Lidt for lang 7 Alt for lang Ikke svaret Hvad synes du om telefonvelkomstens længde? Hvad synes du om telefonvelkomstens længde? 7 6 Ja Nej Ved ikke Ikke svaret Ja Nej Ved ikke Synes du at telefonvelkomsten vil fungere bedre uden musik og i stedet blot en stemme? Synes du at telefonvelkomsten vil fungere bedre uden musik og i stedet blot en stemme? Hvad synes du om stemmen? Hvad synes du om stemmen?

25 Dligt Mindre godt Hverken eller Godt Rigtig godt Ikke svaret Dligt Mindre godt Hverken eller Godt Rigtig godt Ikke svaret Dligt Mindre godt Hverken eller 4 Godt Rigtig godt Hvordan passer telefonvelkomsten til det indtryk du generelt har af biblioteket? Hvordan passer telefonvelkomsten til det indtryk du generelt har af biblioteket? Dligt Mindre godt 7 9 Hverken eller 4 Godt 6 Rigtig godt Hvad synes du alt i alt om telefonvelkomsten? Hvad synes du alt i alt om telefonvelkomsten? TEST 3: ANNONCERINGER BRUGERNE (79 svar) Mand Kvinde Ikke svaret Er du?

26 Ja Nej Ved ikke Brønderslev ej besvaret Hvor gammel er du? Ældre end Har du bemærket at der er annonceringer i højtalerne på biblioteket? Ja Nej Ved Ikke Ikke svaret Synes du at annonceringerne virker generende?

27 Dligt Mindre godt Hverken eller Godt Rigtig godt Ikke svaret 3 7 Slet ikke enig 3 Mindre enig Hverken eller Enig Meget enig Ikke svaret Hvor enig er du i følgende udsagn: Det er relevant at biblioteket informerer om bibliotekets tilbud i højtalerne? 3 6 Hvad synes du alt i alt om de afspillede annonceringer? TEST 4: BAGGRUNDSMUSIK BRUGERNE (47 svar) PERSONALET (4 svar) Mand Kvinde Ikke svaret Er du? Mand Kvinde Ikke svaret Er du?

28 Ældre end Ældre end 7 Hvor gammel er du? Hvor gammel er du? 3 7 Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke Har du - før du fik udleveret dette spørgeskema - bemærket at der er baggrundsmusik i højtalerne på biblioteket i dag? Har du - før du fik udleveret dette spørgeskema - bemærket at der er baggrundsmusik i højtalerne på biblioteket i dag? Ja Nej Ved ikke Ikke svaret Synes du at baggrundsmusik er med til at skabe en hyggelig stemning på biblioteket? Ja Nej Ved ikke Synes du at baggrundsmusik er med til at skabe en hyggelig stemning på biblioteket?

29 Dligt Mindre godt Hverken eller Godt Rigtig godt Ikke besvaret Ja Nej Ved ikke Ikke svaret Ja Nej Ved ikke Synes du at baggrundsmusikken virker generende? Synes du at baggrundsmusikken virker generende? Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke Er det i orden at der lejlighedsvis spilles baggrundsmusik på biblioteket? Er det i orden at der lejlighedsvis spilles baggrundsmusik på biblioteket? Dligt Mindre godt Hverken eller Godt 3 Rigtig godt Hvad synes du alt i alt om den afspillede baggrundsmusik? Hvad synes du alt i alt om den afspillede baggrundsmusik?