TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE

Transkript

1 TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE - HVORDAN OG HVORFOR?

2 TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE - HVORDAN OG HVORFOR? Varmebelastning Kuldepåvirkning Afsluttede undersøgelser Hytteklima og pattegrisedødelighed Poppel som skygge i faremarken Andre skyggeanordninger

3 VARMEBELASTNING HVAD VED VI? Søer er udsatte! Øvre kritiske temperaturgrænse C (diegivende so) Konsekvenser af varmebelastning: Faringslængde Variation af fødselsintervaller Risiko for syge søer Mælkeproduktion Alle øger risikoen for døde grise

4 VARMEBELASTNING -TEMPERATURREGULERING Mennesker hvordan reagerer vi? Øger blodtilførsel til kropsoverfladen Smider tøjet Søger skygge Sveder (sideleje) Kan ikke svede Sølebadning Som for os er fordampningsafkøling den vigtigste kølemekanisme derfor er sølebadet SÅ vigtigt! Det gode sølebad = et mudderhul da mudder forlænger fordampningsprocessen! Bonus mudder beskytter mod solskoldning

5 KULDEPÅVIRKNING HVAD VED VI? Nyfødte pattegrise er udsatte! - særligt de små grise Nedre kritiske redetemperatur ved fødslen 34 C Konsekvenser af underafkøling: Dødelighed Sult Ihjellægning Sygdom Kolostrum-indtag Tilvækst Rectal temperature C, rectal temperature of piglets hours after birth Time since birth, minutes 25 C 20 C 15 C

6 KULDEPÅVIRKNING TEMPERATURREGULERING Hvorfor er grisene udsatte? Intet fedtvæv til at isolere Mangler varmdannende brunt fedtvæv Stor overflade:volumen forhold Hvad gør grisene? Nedsætter blodtilstrømning til kropsoverfladen Lægger sig i bugleje Klumper sig sammen Ryster 6. MARTS 2018 PH.D.-STUDERENDE

7 HVORDAN KAN MAN HJÆLPE? HALM/REDE Redebygnings-intensiteten er styret af klima Nest building, % Room 15 o C Room 20 o C Room 25 o C Time relative to birth of first piglet, h Malmkvist et al., 2013

8 REDENS FUNKTION Sikre varme til de nyfødte Gns sd min Max Rede Ude Min. nat Efter Algers et al., 1990

9 UNDERSØGELSE Formål: At undersøge om det er hytteklimaet forårsager ændrede dødeligheder hen over året.

10 HYTTETEMPERATUR Loggermålinger + Lommebogsregistreringer

11 45 Sommer Temperatur Faringsdag Vinter Temperatur Faringsdag

12 POPPEL SOM SKYGGE I FAREFOLDEN

13 POPPEL I FAREFOLDEN Variable Hytte Vi fandt tegn på varmebelastning Poppel Mark overfladetemperatur Gennemsnit med 20 høj hyttetemperatur respirationsrate når søerne lå i hytten og ved høj hyttetemperatur (time) Temperatur Varmest time Søerne lå mere i skyggen af poplen når hyttetemperaturen var høj ( C) Koldeste time Højeste måling Laveste måling 7 8 5

14 BRUG AF HYTTEN Brug af hytten Temperatur Sommer % OPHOLD I HYTTEN Poppel Ingen skyge ,0 C HYTTETEMPERATUR 24,7 C

15 HYTTETEMPERATUR -PATTEGRISEDØDELIGHED HEN OVER ÅRET Ingen effekt af hytteklima Varm vinter (middeltemp. på 3,1 C DMI) Middelvarm sommer (middeltemp. 15,2 C (2015), 16,1 C (2016) vs 16,8 C (2014) Der DMI) var tegn på at søerne var varmebelastet undersøgelsen af hytteklimaet for at se, om det afspejledes i pattegrisedødeligheden. Årstid Færrest dødfødte om Gennemsnit vinteren ( C) Gns 10% laveste ( C) Gns 10% højeste ( C) Sommer 20,3 15,1 25,6 Efterår Færrest døde (af levendefødte) 14,1 i foråret 10,5 17,9 Vinter 7,1 4,2 10,4 Forår Flere døde i kuld med 12,7 tillagte grise 7,5 18,1

16 DET VED VI NU Forsøg Undersøgelse med poppel: af hyttetemperatur Søerne udviser tegn på varmebelastning, når hyttetemperaturen er høj Vi kan ikke bekræfte at høj temperatur er årsag til højere dødelighed om sommeren på trods af vi finder tegn på at søerne er varmebelastet Søerne bruger både skygge (poppel) og sølebadning, når de temperaturregulerer Vinteren ser ikke ud til at være et problem Adgang til poppel kan anvendes som et middel til at forbedre velfærden for søer i udendørsproduktionen. Skygge og sølebad kan ikke erstatte hinanden

17 FORSØG MED SKYGGEANORDNINGER 6. MARTS 2018 PH.D.-STUDERENDE

18