SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE"

Transkript

1 Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket om morgenen og ellers splitmalket om eftermiddagen. Blandt små splitmalkede grise steg overlevelsen statistisk sikkert i den ene besætning. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FLEMMING THORUP UDGIVET: 20. NOVEMBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise og søer Reproduktion. Sammendrag Splitmalkning for råmælk forbedrede overlevelsen for de mindste pattegrise i én af to besætninger. Overlevelsen blev kun forbedret for de pattegrise, som vejede 1 kg eller mindre. Derfor anbefales det at splitmalke pattegrisene i de kuld, hvor der er pattegrise, som vejer 1 kg eller mindre. I to besætninger blev alle pattegrisene spærret inde ved soens første fodring efter faring. I kontrolholdet blev alle pattegrise lukket ud igen efter fodring, mens det kun var de mindste ni grise i splitmalkningsholdet, som blev lukket ud, og de største grise blev i smågrisehulen i endnu 1-1½ time. I begge besætninger fik de mindste pattegrise i forsøgsgruppen to splitmalknings-perioder, hvor de havde lettere adgang til yveret. Alle levende pattegrise i kuldene blev vejet og øremærket, og fulgt frem til henholdsvis dag 12 i besætning 1 og til dag 17 i besætning 2, hvorefter tilvækst og overlevelse blev opgjort. 1

2 I besætning 1 var der ingen forskel på overlevelsen mellem splitmalkede kuld og kontrolkuld, hverken hos de mindste pattegrise (<= 1 kg), eller hvor alle grisene indgik i beregningen. Pattegrisedødeligheden var på 7 procent i denne besætning, så management og sundhed var over landsgennemsnittet for danske smågriseproducenter [1]. I besætning 2 opnåede de mindste pattegrise (<= 1 kg) en statistisk sikker bedre overlevelse, der medførte, at den samlede overlevelse blev øget med 0,4 gris pr. kuld, når grisene blev splitmalket. Pattegrisedødeligheden i denne besætning var 14 procent, hvilket svarer til landsgennemsnittet [1]. Der er således observeret en vekselvirkning i afprøvningen. Dette tyder på, at forskelle på besætningernes smittepres, management eller andet har betydning for, om splitmalkning vil være relevant i den enkelte besætning. Det er ikke sandsynligt, at vekselvirkningen i afprøvningen blot kan forklares med forskellen i pattegriseoverlevelse mellem de to besætninger. Indtil nye afprøvninger har afklaret årsagen til forskellen i effekt af splitmalkning imellem de to besætninger, anbefales det at splitmalke de 10 mindste pattegrise i de kuld, hvor én eller flere af grisene vejer under 1 kg. Alternativt kan man kuldudjævne kuldene, så snart pattegrisene er sikret råmælk mindst 12 timer efter fødsel. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: samt journalnr.: LD U Baggrund I mange danske besætninger gennemføres splitmalkning så de største pattegrise spærres fra i en periode (oftest ½-1½ time) mens soen stadig giver råmælk. Herved får de mindste pattegrise lettere adgang til yveret. Pattegrisedødeligheden er højest blandt de mindste pattegrise og ses primært inden for de første tre dage af grisens liv. I store kuld forventes det, at de mindste og de sidstfødte pattegrise har sværest ved at komme til ved yveret og optage tilstrækkeligt med råmælk. Derved kan de mindste pattegrise risikere at mangle maternelle antistoffer, som skal beskytte dem imod de sygdomme, som forekommer i farestalden. Hvis pattegrisene får for lidt råmælk, vil de desuden have mindre energi til at fordampe fostervæske og til at kompensere for varmetab til farestalden. Det kan medføre, at pattegrisene bliver kolde og opgiver at kæmpe om plads ved yveret. Tidligere danske undersøgelser viser, at langt de fleste pattegrise optager råmælksantistoffer nok, men at de mindste pattegrise alligevel har en forhøjet dødelighed [3], [4]. Den forhøjede dødelighed hos de mindste pattegrise kan skyldes, at pattegrisene ikke optager energi nok. Denne hypotese 2

3 understøttes af, at langt de fleste døde pattegrise har tom mave ved obduktion [4], [5], og at pattegrisedødeligheden reduceres, når de mindste pattegrise sikres råmælk ved at blive samlet i et kuld, hvor kuldstørrelsen blev reduceret til 12 grise [6]. Der er gennemført én sammenlignede undersøgelse af splitmalkning i USA. Her reducerede splitmalkning pattegrisedødeligheden fra 15 til 12 procent Undersøgelsen blev gennemført i tre besætninger og omfattede i alt 151 kontrol- og 160 forsøgskuld. Kuldstørrelsen var blot 10,8 levendefødte pattegrise. Når der var født ni grise i kuldet, blev de fem førstefødte pattegrise taget fra i op til fire timer. Den gennemsnitlige varighed af splitmalkningen i forsøget kunne ikke oplyses af forsøgslederen [2]. I den amerikanske undersøgelse [2] var der døgnovervågning, og splitmalkningen blev indsat, så snart der var født ni grise, således at de efterfølgende grise havde begrænset konkurrence ved yveret fra fødsel. I de fleste danske besætninger gennemføres splitmalkningen om morgenen, når arbejdsdagen begynder, og dermed først efter at faringen er afsluttet. En ikke publiceret spørgeundersøgelse blandt danske farestaldseksperter viste, at man anbefaler én periode med splitmalkning i kuld med mere end grise. Det anbefales, at de mindste grise skal have lettere adgang til yveret i ½-1½ time. Formålet med afprøvningen var at afklare, om pattegriseoverlevelsen blev øget, hvis de mindste ni pattegrise i kuldet fik to perioder á ca. en time hos soen, hvor kun disse mindste pattegrise var til stede. Dette blev testet i forhold til kuld, hvor alle pattegrisene havde adgang til soen samtidig. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med traditionelle kassestier. I begge besætninger blev alle levende pattegrise i forsøget vejet og øremærket. Efter splitmalkningen blev afsluttet i de kuld, der skulle splitmalkes, blev grisene i begge grupper kuldudjævnet på tværs af gruppeinddelingen. Grisene sluttede i forsøg ved udvejning dag 12 i besætning 1 og dag 17 i besætning 2. Grise, der ikke blev udvejet (tabt øremærke, ikke registreret som død), blev regnet som ikke overlevende. Kuld med mindre end 14 levendefødte grise indgik ikke i afprøvningen. I besætning 1 indgik alle faringer med mere end 14 levendefødte grise ved første tilsyn. Her blev søerne blev skiftevis fordelt til forsøg og kontrol, når de blev flyttet til farestalden. Inden morgenfodringen blev alle nyfødte grise spærret inde i pattegrisehulen. Når soen havde lagt sig igen efter fodringen, blev de ni mindste pattegrise taget ud af hulen i cirka en time. Herefter blev grisene i hulen byttet ud med de største af de ni grise i stien, så de største grise også fik en time til at optage ekstra råmælk i et lille kuld. De mindste pattegrise fik således cirka to timer til at optage ekstra råmælk i et lille kuld. I begge grupper blev der først kuldudjævnet cirka et døgn efter faring, og de mindste pattegrise blev hos modersoen ved kuldudjævning. Der blev således ikke benyttet mindsteammer i denne besætning. Farestalden var ikke sektioneret. Pattegrisene blev vejet ud efter cirka 12 dage, så 3

4 der kun var pattegrise fra to ugehold i forsøg i besætningen ad gangen. Dette gjorde det lettere at udveje de øremærkede pattegrise med det rigtige ugehold. Alle grise, der ikke blev vejet ud, er regnet som døde. I besætning 2 indgik faringer på hverdage. Søerne blev tilfældigt fordelt i grupper ved afsluttet faring. I forsøgskuldene blev de ni mindste pattegrise ligeledes lukket ud af pattegrisehulen efter morgenfodringen og fik 1-1½ time hos soen, mens de største grise blev i hulen. Herefter var alle grisene hos soen indtil kl. cirka 9:00, hvorefter de samme store grise igen blev lukket inde, så de mindste pattegrise fik endnu ½ time alene hos soen. Hvis soen farede i løbet af dagen, blev de mindste ni pattegrise splitmalket én gang om eftermiddagen. Straks efter afsluttet splitmalkning blev der kuldudjævnet, og de mindste pattegrise blev samlet hos mindsteammer. Grisene blev vejet ud efter cirka 17 dages diegivning. Alle grise, der ikke blev vejet ud, er regnet som døde. Statistisk analyse Der var to primære forsøgsvariable i afprøvningen. 1. Overlevelse. Overlevelsen for grisene i de kuld, som blev splitmalket, blev sammenlignet med overlevelsen for grisene i de kuld, der ikke blev splitmalket. Dette blev gennemført ved at sammenligne overlevelsen for de to grupper for grise, der vejede under 1 kg (se figur 1 og 2). Dette blev analyseret (proc glimmix) ved logistisk regression, hvor outcome var vejet ud ved fravænning / ikke vejet ud ved fravænning. Der er korrigeret for statistisk sikker effekt af besætning og af fødselsvægt. Kuldstørrelsen hos soen (levende grise i kuldet og grise hos soen under splitmalkning) havde ikke statistisk sikker betydning for overlevelsen i denne afprøvning, og udgik derfor i den endelige model. Soen indgik som random effekt. 2. Daglig tilvækst. Den daglige tilvækst for alle grise frem til udvejning blev analyseret ved lineær regression (proc mixed), hvor der igen blev korrigeret for effekten af fødselsvægt og besætning. Da fødselsvægt har en retlinet effekt på tilvæksten, kunne fødselsvægt denne gang indgå som en lineær variabel. Soen indgik igen som en random effekt. Resultater og diskussion Resultater for afprøvningen fremgår af tabel 1. Da grisene først indgik i forsøget ved første splitmalkning, var enkelte af de levendefødte pattegrise døde inden splitmalkningen. Derfor er det totale antal grise i afprøvningen lidt mindre end antal levendefødte pattegrise gange antal kuld. Kuldstørrelserne varierede med cirka en gris mellem forsøg og kontrolgrupperne i begge besætninger. Fødselsvægten var lav i forhold til tidligere danske undersøgelser af pattegrise. Dette skyldes dels, at de små kuld, hvor fødselsvægten er højere, ikke indgik i denne afprøvning, og dels at pattegrisenes fødselsvægt hos danske søer tilsyneladende er faldet [7]. I de splitmalkede kuld blev cirka halvdelen af pattegrisene splitmalket. 4

5 Tabel 1. Afprøvningens resultater pr. besætning og gruppe. Besætning 1 2 Kontrol Splitmalket Kontrol Splitmalket Antal kuld Gennemsnitligt kuldnummer 3,9 4,1 3 3,2 Totalt antal grise Levendefødte grise pr. kuld 17,1 16,1 17,6 18,5 Dødfødte grise pr. kuld 1,5 1,3 1,5 1,6 Vægt ved splitmalkning, kg 1,3 1,3 1,3 1,3 Splitmalkede grise i kuldet, pct. 0 49, Registreret døde pr. kuld, pct. 6,1 7,0 11,3 9,5 Grise, der er forsvundet, og derfor regnes 0,5 0,4 4,3 3,7 som døde, pct. Udvejede grise, pct. 93,3 92,6 84,5 87,0 Diedage ved udvejning/gris 12,6 12, ,9 Daglig tilvækst, kg 0,157 0,160 0,171 0,173 Daglig tilvækst Den daglige tilvækst var statistisk sikker højere i besætning 2 end i besætning 1. Dette kan tilskrives den højere alder på grisene ved udvejning i besætning 2, da den daglige tilvækst stiger med pattegrisenes alder. Der var ikke statistisk sikker forskel på tilvæksten i kontrol- og forsøgsgruppen, hverken i det samlede resultat indenfor besætning, eller når der kun blev set på pattegrise med en fødselsvægt på 1 kg eller mindre. Overlevelse Ved den statistiske analyse af overlevelsen for pattegrise med en vægt under 1 kg (tabel 2) var der statistisk sikker effekt af splitmalkning i det samlede materiale (p=0,029). Der var statistisk sikker vekselvirkning mellem besætningerne, idet der var positiv effekt af splitmalkning i besætning 2 (p= 0,03), og hverken positiv eller negativ effekt af splitmalkning i besætning 1. Ses der på alle grise i afprøvningen uanset fødselsvægt, så steg overlevelsen hos pattegrisene i de splitmalkede kuld med 0,7 procent. Denne forskel var ikke statistisk sikker (P=0,67). Tabel 2. Overlevelse for små, mellem og store pattegrise i afprøvningen Besætning 1 Besætning 2 I alt Gruppe Kontrol Splitmalket Kontrol Splitmalket Kontrol Splitmalket Små grise Antal ,4-0,9 kg Overlevelse i pct a 73 b 71 a 77 b Mellem grise Antal ,4 kg Overlevelse i pct Store grise Antal >=1,5 kg Overlevelse i pct

6 a, b Statistisk sikker forskel (p<0,05) I det samlede datasæt var der 6 procentpoint højere overlevelse blandt de små pattegrise, hvis de blev splitmalket. Denne effekt hos de små pattegrise skyldtes udelukkende besætning 2, hvor overlevelsen steg med 14 procentpoint, mens der ikke var effekt af splitmalkning i besætning 1. I besætning 2 blev 14 procent flere grise af 224 små grise = 31,4 små grise reddet ved splitmalkning i de 79 kuld. Det svarer til 0,4 gris pr. kuld. Det er sandsynligt, at flere små grise har fået mere mælk ved splitmalkningen og dermed har opnået en bedre velfærd og overlevelse. Til gengæld har en del store grise været spærret væk fra soen, med de ulemper som dette har haft for disse i form af indespærring og manglende adgang til yveret. Der var imidlertid ikke tegn på, at overlevelse eller tilvækst hos disse store grise blev påvirket negativt af, at de havde en periode, hvor de ikke havde adgang til soen. Da der blev brugt tid på at øremærke og veje alle grisene i forbindelse med afprøvningen, var det ikke muligt at få et realistisk mål for tidsforbruget ved splitmalkning. Tidsforbruget ved splitmalkning afhænger i høj grad af, om grisene allerede bliver lukket inde i hulen, mens soen blev fodret. Hvis alle pattegrise i forvejen bliver lukket ind før fodring af soen, så er tidsforbruget begrænset. Hvis der derimod ikke lukkes grise inde ved fodring, bliver der tale om et ekstra besøg i farestien, når grisene skal lukkes inde. Desuden skal man bruge tid på at indsamle de grise, som skal lukkes inde under splitmalkningen. Uanset om grisene var lukket inde ved fodringen eller ikke, så skal man bruge tid til at lukke de indespærrede pattegrise ud efter splitmalkningen Antal grise ,5 0,7 0,9 1,1 1,3 1,5 1,7 1,9 2,1 2,3 Fødselsvægt, kg Grise hos soen ved splitmalkning Grise lukket inde ved splitmalkning Figur 1. Fordeling af fødselsvægt i de kuld, som blev splitmalket i besætning 1. 6

7 Antal grise ,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2 2,5 Fødselsvægt, kg Grise hos soen ved splitmalkning Grise lukket inde ved splitmalkning Figur 2.. Fordeling af fødselsvægt i de kuld, som blev splitmalket i besætning 2. Figur 1 og 2 viser vægten på de grise, som blev henholdsvis splitmalket og spærret inde i splitmalkningsgruppen i de to besætninger. I besætning 1 indeholdt 70 procent af kuldene én eller flere grise med en fødselsvægt under 1 kg, mens dette gjaldt for 85 procent af kuldene i besætning 2. Da procent af kuldene i de to besætninger således udelukkende bestod af pattegrise, som vejede over 1 kg, har der været en del af de ni mindste små splitmalkede grise, som havde en pæn fødselsvægt. Omvendt måtte man i kuld med mere end ni små grise i kuldet spærre de største af de små grise inde for at sikre de mindste af de små grise adgang til yveret. Cirka 15 procent af grisene i afprøvningen vejede under 1 kg % overlevelse Kontrolkuld Splitmalkede kuld ,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2 Fødselsvægt, kg Figur 3. Overlevelsen i de to grupper i forhold til fødselsvægt i besætning 1. Der er mindst 5 fødte grise bag en søjle. 7

8 % overlevelse Kontrolkuld Splitmalkede kuld 0 0,5 0,7 0,9 1,1 1,3 1,5 1,7 1,9 2,1 2,3 Fødselsvægt, kg Figur 4. Overlevelsen i de to grupper i forhold til fødselsvægt i besætning 2. Der er mindst 5 fødte grise bag en søjle. Figur 3 og 4 viser overlevelsen for de to grupper i forhold til fødselsvægt i de to besætninger. Det ser ud til, at selv om mange pattegrise med en vægt over 1 kg blev splitmalkede (figur 1 og 2), så blev overlevelsen ikke forbedret for disse grise. Splitmalkning skal således rettes imod at øge overlevelsen hos de pattegrise, som vejer 1 kg eller mindre ved fødsel. Figur 5 viser tidspunktet for død i de to grupper pr. besætning. Den lave dødelighed i besætning 1 skyldes ikke kun det tidligere udvejningstidspunkt. Langt de fleste pattegrise døde indenfor de første tre dage, men forskellen imellem grupperne i besætning 2 viser sig først efter dag 6 og bliver først tydelig efter dag 12. I fremtidige afprøvninger bør det derfor undersøges, om den sene effekt af splitmalkning på dødeligheden skyldes, at nogle af pattegrisene i kontrolgruppen ikke optager tilstrækkeligt med råmælksantistoffer til at bekæmpe infektioner, men alligevel når at optage somælk nok til at overleve. Kumuleret dødelighed Besætning 1 Kontrolkuld Besætning 1 Splitmalkede kuld Besætning 2 Kontrolkuld Besætning 2 Splitmalkede kuld Diedag Figur 5. Den kumulerede dødelighed i procent pr. gruppe og pr. besætning. 8

9 Konklusion Splitmalkning af nyfødte pattegrise efter første fodring efter faring er afprøvet i to besætninger. Splitmalkning forbedrede ikke overlevelsen i besætning 1. I besætning 2 blev der i gennemsnit reddet 0,4 gris pr. kuld ved splitmalkning. Det ser således ud til, at splitmalkning af de mindste pattegrise redder en del af grisene. Da der kun blev fundet statistisk sikker effekt af splitmalkning i den ene af de to besætninger, må det antages, at andre managementmæssige tiltag kan have den samme effekt som splitmalkning. Således var overlevelsen i forvejen meget høj i besætning 1, og der var færre kuld, hvor én eller flere pattegrise vejede under 1 kg i denne besætning. Strategien for kuldudjævning var ligeledes forskellig i besætningerne. Indtil der opnås bedre viden omkring splitmalkning af nyfødte pattegrise, så anbefales det, at splitmalke de mindste pattegrise i de kuld, hvor der er grise, som vejer 1 kg eller derunder. Referencer [1] Vinther, J. (2013): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr Videncenter for Svineproduktion. [2] Vallet, J. L. (2013): Use of the Immunokrit to monitor a split-suckle program in commercial production. 9 th International Conference on Pig Reproduction. Program and Abstract Book [3] Risum, D. (2003): Kolostrumoptagelse hos neonatale grise. Veterinært speciale. [4] Rikke Louise Wedel Müller, (2011): Kolostrums indvirkning på pattegrises overlevelse. Master s Thesis. [5] Hales, J.; Moustsen, V. A.; Hansen, C. F.; Nielsen, M. B. F. (2013): Individual physical characteristics of neonatal piglets affect preweaning survival of piglets born in a non crated system. J. Anim. Sci. 91, [6] Thorup, F; Lybye, M. (2012): Sammenligning af en tidlig og en almindelig mindste-ammeso. Meddelelse nr. 944, Videncenter for Svineproduktion. [7] Sørensen, G. (2012): Ekstra foder til drægtige søer i fire uger op til faring. Meddelelse nr. 956, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Ernst Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Henrik Thoning, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning: 1165 //NJK // 9

10 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10 LFID / 16. oktober 2013

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE MEDDELELSE NR. 923 Pattegrises fysiske karakteristika havde betydning for grisenes overlevelse i et system med løsdrift. Forskellige karakteristika

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS Støttet af: FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS MEDDELELSE NR. 1008 Der var ikke forskel i faringsforløbet eller i antal dødfødte ved løse søer i forhold til søer i boks. Der var højere pattegrisedødelighed

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer.

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Dyrlæge Jesper S. Olesen FynVet Svinefagdyrlæger Aps. Gørtlervej 6 5750 Ringe Resume Et stigende

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ERFARING NR. 1103 En ny farehytte er udviklet til søer på friland. Hytten er større, har bedre ventilation og bedre arbejdsmiljø end traditionelle hytter. Hytten skal fortsat udvikles. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Svinerådgiver, Midtjysk Svinerådgivning PhD. Projekt ved Aarhus Universitet, Foulum og Wageningen University,

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3 Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

PATTEGRISDØDELIGHED I DK

PATTEGRISDØDELIGHED I DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt DET JORDBRUGSVIDEN- SKABELIGE FAKULTET INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG SUNDHED PATTEGRISDØDELIGHED I DK MULIGHEDER FOR

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal

Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal Indhold Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal... 1 Procent... 1 Hvad er én procent?... 1 Procentsatser over

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1407 Pigscale, som er en gennemløbsvægt til slagtesvin, giver en tilfredsstillende præcision, når man sammenligner med vejning med brovægt.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion Hold af svin i Danmark en industriel produktion Indholdsfortegnelse Sammendrag............................... 4 1. Indledning............................. 7 1.1. 13 år med dårlig dyrevelfærd og for lidt

Læs mere

Egebjerg avisen INDHOLD. Ny faresti til løsgående søer - og et komplet inventarprogram! vi står klar. - altid et. skridt foran. Egebjerg præsenterer:

Egebjerg avisen INDHOLD. Ny faresti til løsgående søer - og et komplet inventarprogram! vi står klar. - altid et. skridt foran. Egebjerg præsenterer: Egebjerg avisen E G E B J E R G N Y H E D E R S O M M E R E N 2 014 w w w. e g e b j e r g. c o m Egebjerg præsenterer: Ny faresti til løsgående søer - og et komplet inventarprogram! Det er mig en stor

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

PROCENTREGNING DEFINITION AF PROCENT. Procentregning er også brøkregning

PROCENTREGNING DEFINITION AF PROCENT. Procentregning er også brøkregning 2.7.7 PROCENTREGNING Procentregning er også brøkregning Brøkdele kan også angives som procent. Oftest er det lettere at forstå end brøkdele. Procenter bruges overalt, idet det er lettere at foretage sammenligninger.

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Årsberetning 2003 Årsberetning 2003 Landsudvalget for Sv Landsudvalg for Svin

Årsberetning 2003 Årsberetning 2003 Landsudvalget for Sv Landsudvalg for Svin Årsberetning 2003 1. udgave, oktober 2003 Landsudvalget for Svin Grafisk produktion: ProGrafica as Foto forside: Henrik Clifford Jacobsen og Johnny Paw ISBN 87-91460-02-6 Forord I 2003 bed lavkonjunkturen

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere