SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE"

Transkript

1 Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket om morgenen og ellers splitmalket om eftermiddagen. Blandt små splitmalkede grise steg overlevelsen statistisk sikkert i den ene besætning. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FLEMMING THORUP UDGIVET: 20. NOVEMBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise og søer Reproduktion. Sammendrag Splitmalkning for råmælk forbedrede overlevelsen for de mindste pattegrise i én af to besætninger. Overlevelsen blev kun forbedret for de pattegrise, som vejede 1 kg eller mindre. Derfor anbefales det at splitmalke pattegrisene i de kuld, hvor der er pattegrise, som vejer 1 kg eller mindre. I to besætninger blev alle pattegrisene spærret inde ved soens første fodring efter faring. I kontrolholdet blev alle pattegrise lukket ud igen efter fodring, mens det kun var de mindste ni grise i splitmalkningsholdet, som blev lukket ud, og de største grise blev i smågrisehulen i endnu 1-1½ time. I begge besætninger fik de mindste pattegrise i forsøgsgruppen to splitmalknings-perioder, hvor de havde lettere adgang til yveret. Alle levende pattegrise i kuldene blev vejet og øremærket, og fulgt frem til henholdsvis dag 12 i besætning 1 og til dag 17 i besætning 2, hvorefter tilvækst og overlevelse blev opgjort. 1

2 I besætning 1 var der ingen forskel på overlevelsen mellem splitmalkede kuld og kontrolkuld, hverken hos de mindste pattegrise (<= 1 kg), eller hvor alle grisene indgik i beregningen. Pattegrisedødeligheden var på 7 procent i denne besætning, så management og sundhed var over landsgennemsnittet for danske smågriseproducenter [1]. I besætning 2 opnåede de mindste pattegrise (<= 1 kg) en statistisk sikker bedre overlevelse, der medførte, at den samlede overlevelse blev øget med 0,4 gris pr. kuld, når grisene blev splitmalket. Pattegrisedødeligheden i denne besætning var 14 procent, hvilket svarer til landsgennemsnittet [1]. Der er således observeret en vekselvirkning i afprøvningen. Dette tyder på, at forskelle på besætningernes smittepres, management eller andet har betydning for, om splitmalkning vil være relevant i den enkelte besætning. Det er ikke sandsynligt, at vekselvirkningen i afprøvningen blot kan forklares med forskellen i pattegriseoverlevelse mellem de to besætninger. Indtil nye afprøvninger har afklaret årsagen til forskellen i effekt af splitmalkning imellem de to besætninger, anbefales det at splitmalke de 10 mindste pattegrise i de kuld, hvor én eller flere af grisene vejer under 1 kg. Alternativt kan man kuldudjævne kuldene, så snart pattegrisene er sikret råmælk mindst 12 timer efter fødsel. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: samt journalnr.: LD U Baggrund I mange danske besætninger gennemføres splitmalkning så de største pattegrise spærres fra i en periode (oftest ½-1½ time) mens soen stadig giver råmælk. Herved får de mindste pattegrise lettere adgang til yveret. Pattegrisedødeligheden er højest blandt de mindste pattegrise og ses primært inden for de første tre dage af grisens liv. I store kuld forventes det, at de mindste og de sidstfødte pattegrise har sværest ved at komme til ved yveret og optage tilstrækkeligt med råmælk. Derved kan de mindste pattegrise risikere at mangle maternelle antistoffer, som skal beskytte dem imod de sygdomme, som forekommer i farestalden. Hvis pattegrisene får for lidt råmælk, vil de desuden have mindre energi til at fordampe fostervæske og til at kompensere for varmetab til farestalden. Det kan medføre, at pattegrisene bliver kolde og opgiver at kæmpe om plads ved yveret. Tidligere danske undersøgelser viser, at langt de fleste pattegrise optager råmælksantistoffer nok, men at de mindste pattegrise alligevel har en forhøjet dødelighed [3], [4]. Den forhøjede dødelighed hos de mindste pattegrise kan skyldes, at pattegrisene ikke optager energi nok. Denne hypotese 2

3 understøttes af, at langt de fleste døde pattegrise har tom mave ved obduktion [4], [5], og at pattegrisedødeligheden reduceres, når de mindste pattegrise sikres råmælk ved at blive samlet i et kuld, hvor kuldstørrelsen blev reduceret til 12 grise [6]. Der er gennemført én sammenlignede undersøgelse af splitmalkning i USA. Her reducerede splitmalkning pattegrisedødeligheden fra 15 til 12 procent Undersøgelsen blev gennemført i tre besætninger og omfattede i alt 151 kontrol- og 160 forsøgskuld. Kuldstørrelsen var blot 10,8 levendefødte pattegrise. Når der var født ni grise i kuldet, blev de fem førstefødte pattegrise taget fra i op til fire timer. Den gennemsnitlige varighed af splitmalkningen i forsøget kunne ikke oplyses af forsøgslederen [2]. I den amerikanske undersøgelse [2] var der døgnovervågning, og splitmalkningen blev indsat, så snart der var født ni grise, således at de efterfølgende grise havde begrænset konkurrence ved yveret fra fødsel. I de fleste danske besætninger gennemføres splitmalkningen om morgenen, når arbejdsdagen begynder, og dermed først efter at faringen er afsluttet. En ikke publiceret spørgeundersøgelse blandt danske farestaldseksperter viste, at man anbefaler én periode med splitmalkning i kuld med mere end grise. Det anbefales, at de mindste grise skal have lettere adgang til yveret i ½-1½ time. Formålet med afprøvningen var at afklare, om pattegriseoverlevelsen blev øget, hvis de mindste ni pattegrise i kuldet fik to perioder á ca. en time hos soen, hvor kun disse mindste pattegrise var til stede. Dette blev testet i forhold til kuld, hvor alle pattegrisene havde adgang til soen samtidig. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med traditionelle kassestier. I begge besætninger blev alle levende pattegrise i forsøget vejet og øremærket. Efter splitmalkningen blev afsluttet i de kuld, der skulle splitmalkes, blev grisene i begge grupper kuldudjævnet på tværs af gruppeinddelingen. Grisene sluttede i forsøg ved udvejning dag 12 i besætning 1 og dag 17 i besætning 2. Grise, der ikke blev udvejet (tabt øremærke, ikke registreret som død), blev regnet som ikke overlevende. Kuld med mindre end 14 levendefødte grise indgik ikke i afprøvningen. I besætning 1 indgik alle faringer med mere end 14 levendefødte grise ved første tilsyn. Her blev søerne blev skiftevis fordelt til forsøg og kontrol, når de blev flyttet til farestalden. Inden morgenfodringen blev alle nyfødte grise spærret inde i pattegrisehulen. Når soen havde lagt sig igen efter fodringen, blev de ni mindste pattegrise taget ud af hulen i cirka en time. Herefter blev grisene i hulen byttet ud med de største af de ni grise i stien, så de største grise også fik en time til at optage ekstra råmælk i et lille kuld. De mindste pattegrise fik således cirka to timer til at optage ekstra råmælk i et lille kuld. I begge grupper blev der først kuldudjævnet cirka et døgn efter faring, og de mindste pattegrise blev hos modersoen ved kuldudjævning. Der blev således ikke benyttet mindsteammer i denne besætning. Farestalden var ikke sektioneret. Pattegrisene blev vejet ud efter cirka 12 dage, så 3

4 der kun var pattegrise fra to ugehold i forsøg i besætningen ad gangen. Dette gjorde det lettere at udveje de øremærkede pattegrise med det rigtige ugehold. Alle grise, der ikke blev vejet ud, er regnet som døde. I besætning 2 indgik faringer på hverdage. Søerne blev tilfældigt fordelt i grupper ved afsluttet faring. I forsøgskuldene blev de ni mindste pattegrise ligeledes lukket ud af pattegrisehulen efter morgenfodringen og fik 1-1½ time hos soen, mens de største grise blev i hulen. Herefter var alle grisene hos soen indtil kl. cirka 9:00, hvorefter de samme store grise igen blev lukket inde, så de mindste pattegrise fik endnu ½ time alene hos soen. Hvis soen farede i løbet af dagen, blev de mindste ni pattegrise splitmalket én gang om eftermiddagen. Straks efter afsluttet splitmalkning blev der kuldudjævnet, og de mindste pattegrise blev samlet hos mindsteammer. Grisene blev vejet ud efter cirka 17 dages diegivning. Alle grise, der ikke blev vejet ud, er regnet som døde. Statistisk analyse Der var to primære forsøgsvariable i afprøvningen. 1. Overlevelse. Overlevelsen for grisene i de kuld, som blev splitmalket, blev sammenlignet med overlevelsen for grisene i de kuld, der ikke blev splitmalket. Dette blev gennemført ved at sammenligne overlevelsen for de to grupper for grise, der vejede under 1 kg (se figur 1 og 2). Dette blev analyseret (proc glimmix) ved logistisk regression, hvor outcome var vejet ud ved fravænning / ikke vejet ud ved fravænning. Der er korrigeret for statistisk sikker effekt af besætning og af fødselsvægt. Kuldstørrelsen hos soen (levende grise i kuldet og grise hos soen under splitmalkning) havde ikke statistisk sikker betydning for overlevelsen i denne afprøvning, og udgik derfor i den endelige model. Soen indgik som random effekt. 2. Daglig tilvækst. Den daglige tilvækst for alle grise frem til udvejning blev analyseret ved lineær regression (proc mixed), hvor der igen blev korrigeret for effekten af fødselsvægt og besætning. Da fødselsvægt har en retlinet effekt på tilvæksten, kunne fødselsvægt denne gang indgå som en lineær variabel. Soen indgik igen som en random effekt. Resultater og diskussion Resultater for afprøvningen fremgår af tabel 1. Da grisene først indgik i forsøget ved første splitmalkning, var enkelte af de levendefødte pattegrise døde inden splitmalkningen. Derfor er det totale antal grise i afprøvningen lidt mindre end antal levendefødte pattegrise gange antal kuld. Kuldstørrelserne varierede med cirka en gris mellem forsøg og kontrolgrupperne i begge besætninger. Fødselsvægten var lav i forhold til tidligere danske undersøgelser af pattegrise. Dette skyldes dels, at de små kuld, hvor fødselsvægten er højere, ikke indgik i denne afprøvning, og dels at pattegrisenes fødselsvægt hos danske søer tilsyneladende er faldet [7]. I de splitmalkede kuld blev cirka halvdelen af pattegrisene splitmalket. 4

5 Tabel 1. Afprøvningens resultater pr. besætning og gruppe. Besætning 1 2 Kontrol Splitmalket Kontrol Splitmalket Antal kuld Gennemsnitligt kuldnummer 3,9 4,1 3 3,2 Totalt antal grise Levendefødte grise pr. kuld 17,1 16,1 17,6 18,5 Dødfødte grise pr. kuld 1,5 1,3 1,5 1,6 Vægt ved splitmalkning, kg 1,3 1,3 1,3 1,3 Splitmalkede grise i kuldet, pct. 0 49, Registreret døde pr. kuld, pct. 6,1 7,0 11,3 9,5 Grise, der er forsvundet, og derfor regnes 0,5 0,4 4,3 3,7 som døde, pct. Udvejede grise, pct. 93,3 92,6 84,5 87,0 Diedage ved udvejning/gris 12,6 12, ,9 Daglig tilvækst, kg 0,157 0,160 0,171 0,173 Daglig tilvækst Den daglige tilvækst var statistisk sikker højere i besætning 2 end i besætning 1. Dette kan tilskrives den højere alder på grisene ved udvejning i besætning 2, da den daglige tilvækst stiger med pattegrisenes alder. Der var ikke statistisk sikker forskel på tilvæksten i kontrol- og forsøgsgruppen, hverken i det samlede resultat indenfor besætning, eller når der kun blev set på pattegrise med en fødselsvægt på 1 kg eller mindre. Overlevelse Ved den statistiske analyse af overlevelsen for pattegrise med en vægt under 1 kg (tabel 2) var der statistisk sikker effekt af splitmalkning i det samlede materiale (p=0,029). Der var statistisk sikker vekselvirkning mellem besætningerne, idet der var positiv effekt af splitmalkning i besætning 2 (p= 0,03), og hverken positiv eller negativ effekt af splitmalkning i besætning 1. Ses der på alle grise i afprøvningen uanset fødselsvægt, så steg overlevelsen hos pattegrisene i de splitmalkede kuld med 0,7 procent. Denne forskel var ikke statistisk sikker (P=0,67). Tabel 2. Overlevelse for små, mellem og store pattegrise i afprøvningen Besætning 1 Besætning 2 I alt Gruppe Kontrol Splitmalket Kontrol Splitmalket Kontrol Splitmalket Små grise Antal ,4-0,9 kg Overlevelse i pct a 73 b 71 a 77 b Mellem grise Antal ,4 kg Overlevelse i pct Store grise Antal >=1,5 kg Overlevelse i pct

6 a, b Statistisk sikker forskel (p<0,05) I det samlede datasæt var der 6 procentpoint højere overlevelse blandt de små pattegrise, hvis de blev splitmalket. Denne effekt hos de små pattegrise skyldtes udelukkende besætning 2, hvor overlevelsen steg med 14 procentpoint, mens der ikke var effekt af splitmalkning i besætning 1. I besætning 2 blev 14 procent flere grise af 224 små grise = 31,4 små grise reddet ved splitmalkning i de 79 kuld. Det svarer til 0,4 gris pr. kuld. Det er sandsynligt, at flere små grise har fået mere mælk ved splitmalkningen og dermed har opnået en bedre velfærd og overlevelse. Til gengæld har en del store grise været spærret væk fra soen, med de ulemper som dette har haft for disse i form af indespærring og manglende adgang til yveret. Der var imidlertid ikke tegn på, at overlevelse eller tilvækst hos disse store grise blev påvirket negativt af, at de havde en periode, hvor de ikke havde adgang til soen. Da der blev brugt tid på at øremærke og veje alle grisene i forbindelse med afprøvningen, var det ikke muligt at få et realistisk mål for tidsforbruget ved splitmalkning. Tidsforbruget ved splitmalkning afhænger i høj grad af, om grisene allerede bliver lukket inde i hulen, mens soen blev fodret. Hvis alle pattegrise i forvejen bliver lukket ind før fodring af soen, så er tidsforbruget begrænset. Hvis der derimod ikke lukkes grise inde ved fodring, bliver der tale om et ekstra besøg i farestien, når grisene skal lukkes inde. Desuden skal man bruge tid på at indsamle de grise, som skal lukkes inde under splitmalkningen. Uanset om grisene var lukket inde ved fodringen eller ikke, så skal man bruge tid til at lukke de indespærrede pattegrise ud efter splitmalkningen Antal grise ,5 0,7 0,9 1,1 1,3 1,5 1,7 1,9 2,1 2,3 Fødselsvægt, kg Grise hos soen ved splitmalkning Grise lukket inde ved splitmalkning Figur 1. Fordeling af fødselsvægt i de kuld, som blev splitmalket i besætning 1. 6

7 Antal grise ,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2 2,5 Fødselsvægt, kg Grise hos soen ved splitmalkning Grise lukket inde ved splitmalkning Figur 2.. Fordeling af fødselsvægt i de kuld, som blev splitmalket i besætning 2. Figur 1 og 2 viser vægten på de grise, som blev henholdsvis splitmalket og spærret inde i splitmalkningsgruppen i de to besætninger. I besætning 1 indeholdt 70 procent af kuldene én eller flere grise med en fødselsvægt under 1 kg, mens dette gjaldt for 85 procent af kuldene i besætning 2. Da procent af kuldene i de to besætninger således udelukkende bestod af pattegrise, som vejede over 1 kg, har der været en del af de ni mindste små splitmalkede grise, som havde en pæn fødselsvægt. Omvendt måtte man i kuld med mere end ni små grise i kuldet spærre de største af de små grise inde for at sikre de mindste af de små grise adgang til yveret. Cirka 15 procent af grisene i afprøvningen vejede under 1 kg % overlevelse Kontrolkuld Splitmalkede kuld ,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2 Fødselsvægt, kg Figur 3. Overlevelsen i de to grupper i forhold til fødselsvægt i besætning 1. Der er mindst 5 fødte grise bag en søjle. 7

8 % overlevelse Kontrolkuld Splitmalkede kuld 0 0,5 0,7 0,9 1,1 1,3 1,5 1,7 1,9 2,1 2,3 Fødselsvægt, kg Figur 4. Overlevelsen i de to grupper i forhold til fødselsvægt i besætning 2. Der er mindst 5 fødte grise bag en søjle. Figur 3 og 4 viser overlevelsen for de to grupper i forhold til fødselsvægt i de to besætninger. Det ser ud til, at selv om mange pattegrise med en vægt over 1 kg blev splitmalkede (figur 1 og 2), så blev overlevelsen ikke forbedret for disse grise. Splitmalkning skal således rettes imod at øge overlevelsen hos de pattegrise, som vejer 1 kg eller mindre ved fødsel. Figur 5 viser tidspunktet for død i de to grupper pr. besætning. Den lave dødelighed i besætning 1 skyldes ikke kun det tidligere udvejningstidspunkt. Langt de fleste pattegrise døde indenfor de første tre dage, men forskellen imellem grupperne i besætning 2 viser sig først efter dag 6 og bliver først tydelig efter dag 12. I fremtidige afprøvninger bør det derfor undersøges, om den sene effekt af splitmalkning på dødeligheden skyldes, at nogle af pattegrisene i kontrolgruppen ikke optager tilstrækkeligt med råmælksantistoffer til at bekæmpe infektioner, men alligevel når at optage somælk nok til at overleve. Kumuleret dødelighed Besætning 1 Kontrolkuld Besætning 1 Splitmalkede kuld Besætning 2 Kontrolkuld Besætning 2 Splitmalkede kuld Diedag Figur 5. Den kumulerede dødelighed i procent pr. gruppe og pr. besætning. 8

9 Konklusion Splitmalkning af nyfødte pattegrise efter første fodring efter faring er afprøvet i to besætninger. Splitmalkning forbedrede ikke overlevelsen i besætning 1. I besætning 2 blev der i gennemsnit reddet 0,4 gris pr. kuld ved splitmalkning. Det ser således ud til, at splitmalkning af de mindste pattegrise redder en del af grisene. Da der kun blev fundet statistisk sikker effekt af splitmalkning i den ene af de to besætninger, må det antages, at andre managementmæssige tiltag kan have den samme effekt som splitmalkning. Således var overlevelsen i forvejen meget høj i besætning 1, og der var færre kuld, hvor én eller flere pattegrise vejede under 1 kg i denne besætning. Strategien for kuldudjævning var ligeledes forskellig i besætningerne. Indtil der opnås bedre viden omkring splitmalkning af nyfødte pattegrise, så anbefales det, at splitmalke de mindste pattegrise i de kuld, hvor der er grise, som vejer 1 kg eller derunder. Referencer [1] Vinther, J. (2013): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr Videncenter for Svineproduktion. [2] Vallet, J. L. (2013): Use of the Immunokrit to monitor a split-suckle program in commercial production. 9 th International Conference on Pig Reproduction. Program and Abstract Book [3] Risum, D. (2003): Kolostrumoptagelse hos neonatale grise. Veterinært speciale. [4] Rikke Louise Wedel Müller, (2011): Kolostrums indvirkning på pattegrises overlevelse. Master s Thesis. [5] Hales, J.; Moustsen, V. A.; Hansen, C. F.; Nielsen, M. B. F. (2013): Individual physical characteristics of neonatal piglets affect preweaning survival of piglets born in a non crated system. J. Anim. Sci. 91, [6] Thorup, F; Lybye, M. (2012): Sammenligning af en tidlig og en almindelig mindste-ammeso. Meddelelse nr. 944, Videncenter for Svineproduktion. [7] Sørensen, G. (2012): Ekstra foder til drægtige søer i fire uger op til faring. Meddelelse nr. 956, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Ernst Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Henrik Thoning, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning: 1165 //NJK // 9

10 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10 LFID / 16. oktober 2013

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER

ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER MEDDELELSE NR. 1097 Pattegrise, som får glucose eller ko-råmælk, inden de drikker råmælk hos soen, kan fortsat optage råmælksantistoffer

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL

HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL MEDDELELSE NR. 1087 Når grise bliver kolde i perioden efter fødsel har de en højere dødelighed. Aftørring af fostervæske med papir eller fugtsugende pulver kunne

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD ERFARING NR. 1408 En forundersøgelse med supplerende mælk i et mælkekop-anlæg i farestien viste lavere dødelighed fra kuldudjævning til fravænning, fra

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

IUGR og andre svagfødte grise

IUGR og andre svagfødte grise Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR.1052 Undersøgelse viser, at det er muligt at reducere dødeligheden blandt grisene i farestalden med op til 55 % og i smågrisestalden

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

VARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER

VARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER VARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER ERFARING NR. 1324 Varme i spaltegulv bag soen ved faring resulterede i en lavere pattegrisedødelighed. Varme kan alternativt tilføres

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1064 Energitilskud til de mindste pattegrise ved kuldudjævning øgede ikke overlevelse eller tilvækst.

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 928 Måling af totalt calcium i soens blod før faring giver reproducerbare resultater, men niveauet af calcium

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION MEDDELELSE NR. 1029 Ud fra analyse af 20 besætningers data fra 2012-2013 blev det konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere