TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING"

Transkript

1 TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold til opvækst hos en mindsteamme. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES FLEMMING THORUP MAI BRITT FRIIS NIELSEN UDGIVET: 8. MARTS 2017 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise, søer Reproduktion Sammendrag Hvis små pattegrise bliver i kuldet hos egen mor, så har de statistisk sikkert lavere tilvækst, end hvis de samles hos en mindsteamme ved kuldudjævning. Flere af de pattegrise, som blev hos egen mor, blev hurtigt flyttet til en opsamlingsso, fordi de viste tegn på dårlig trivsel, mens der ikke var statistisk sikker forskel på overlevelsen mellem pattegrise hos egen mor og pattegrise hos mindsteamme i denne undersøgelse. 1

2 Afprøvningen i to besætninger omfattede henholdsvis 297 og 52 små pattegrise. Besætningen med de 52 pattegrise kom sent i gang i afprøvningen. Medarbejderne i besætningerne udpegede de grise, som de ville lægge til mindsteammer, og disse pattegrise blev øremærket og vejet før kuldudjævning. Grisene i afprøvningen vejede i gennemsnit 830 gram ved indgang i afprøvningen. Pattegrise med ulige øremærke blev hos egen mor efter kuldudjævning, således at soen i alt lå med det antal pattegrise, som farestaldspersonalet forventede, at soen kunne passe. Pattegrise med lige øremærke blev samlet hos en mindsteamme med 13 andre små pattegrise. Små pattegrise med ulige øremærke, som var født af en mindsteamme, blev hos deres egen mor, men ved opgørelse af data blev disse håndteret som en gris flyttet til mindsteamme, da de jo voksede op i et kuld som udelukkende bestod af små grise. Efter kuldudjævningen blev pattegrisene i begge grupper håndteret i overensstemmelse med besætningens sædvanlige strategier for brug af diverse energitilskud og for flytning af svage grise til opsamlingssøer. Ca. 2 uger efter faring blev grisene vejet og øremærkerne klippet af grisene. Afprøvningen viste, at der var statistisk sikkert højere tilvækst, hvis de små pattegrise blev samlet hos en mindsteamme ved kuldudjævning. Baggrund Uanset kuldstørrelse har pattegrise, der ved fødslen vejer 700 gram, kun 30 % chance for at overleve. Overlevelsen stiger med stigende fødselsvægt, men selv pattegrise som vejer 1000 gram ved fødsel, har fortsat større risiko for at dø end grise, som vejer mere (Johansen et al., 2015a, Thorup 1998, Thorup, 2013). Den høje dødelighed hos små grise forklares med, at de små pattegrise har en relativ større overflade i forhold til deres rumfang end større grise. Derfor bliver de små pattegrise mest afkølet umiddelbart efter fødslen samtidig med, at energibehovet per kg legemsvægt til at holde varmen er størst (Sørensen et al, 2016). Det er også vist, at de små pattegrise bliver født med procentvis mindre energidepoter end større grise. Da de små pattegrise samtidigt taber flest pattekampe imod de større grise, så optager de også mindst energi med råmælken (Thorup, Diness og Nielsen, 2016). Pattegrisene skal blive hos egen so i 8 timer for at optage nok råmælk (Thorup, Heegaard og Nielsen, 2016), inden antallet af grise tilpasses antallet af patter hos soen ved kuldudjævning. Erfaringen er, at de små grise klarer sig dårligt hos egen mor. Derfor samles de hos en mindsteamme, når de har fået råmælk hos egen mor. En mindsteamme vil oftest være en so, hvis grise også lige er færdige med at optage råmælk. Hos mindsteammen dier de små pattegrise sammen med andre pattegrise af samme størrelse. Det anbefales at vælge mindsteammer, hvor størrelsen og placeringen af patterne er let tilgængelige for de små grise. 2

3 Thorup og Lybye (2012) fandt, at pattegrise med en fødselsvægt under 1 kg havde højere overlevelse, hvis de umiddelbart efter fødsel blev flyttet til en mindsteamme, som stadig gav råmælk. Her kunne de lettere optage råmælk, da kuldstørrelsen samtidig blev reduceret til 14 grise. Denne strategi er imidlertid meget kompliceret i praksis og kompliceres yderligere af, at mange pattegrise fødes om natten. Derfor er det optimalt at samle grisene hos mindsteammen, når der laves kuldudjævning. Det er ikke uden problemer at samle de små grise hos en mindsteamme, da de først skal danne en ny rangorden hos denne, før de kommer i gang med at die. Undersøgelser viser, at søerne ikke yder mælk af betydning fra 16 til 24 timer efter faring (Thorup og Andersen 2013). Det kan få betydning for de flyttede pattegrises energiforsyning efter flytning. Det viser et forsøg med at flytte 12 timer gamle normalvægtige grise til en 2-trins ammeso, hvor disse grise i gennemsnit var 8 timer om at få den første diegivning (Thorup og Sørensen, 2005). Tidspunktet for første diegivning kan dermed komme til at ligge i en periode, hvor mindsteammen giver meget lidt mælk. Endelig er det erfaringen, at en del af mindsteammerne får farefeber, så grisene herefter må flyttes videre til en ny mindsteamme (Thorup og Lybye, 2012). Formålet med afprøvningen var at afklare, om overlevelsen og tilvæksten hos små pattegrise var højere hos mindsteammen, end hvis den lille pattegris blev hos egen mor. Materiale og metode Afprøvningen er gennemført i to sobesætninger med kassestier. Produktionsdata fra besætningerne fremgår af tabel 1. Om morgenen på dage med mange faringer udpegede farestaldspersonalet 28 små nyfødte pattegrise, som de ønskede at lægge til en mindsteamme. Denne udvælgelse sker i praksis ud fra personalets øjemål, og derfor blev der ikke stillet krav om en bestemt vægt på de grise, som skulle indgå i afprøvningen. Mens de udpegede grise fortsat var hos egen mor, blev de i tilfældig rækkefølge og uden hensyn til køn og alder øremærket med fortløbende numre og vejet. Små pattegrise med ulige nummer blev i kuldet hos deres egen mor (forsøg). Dette kuld blev herefter kuldudjævnet til det antal grise, som personalet sædvanligvis ville lægge til en so med det pågældende kuldnummer og antal patter. Pattegrise med lige nummer blev lagt til en mindsteamme (kontrol). Hvis mindsteammen selv havde små pattegrise, så blev de hos mindsteammen, uanset om de havde et lige nummer (flyttes til mindsteamme) eller havde et ulige nummer (blive hos egen mor). Grisene blev herefter passet efter besætningens sædvanlige management. Det blev indskærpet, at små grise ikke måtte flyttes mellem søer på grund af størrelsen, men kun hvis de blev tynde eller strithårede. Efter 1-3 uger blev grisene vejet igen, og øremærkerne blev klippet af. Af hensyn til helligdage blev grisene fra 4 ammesøer vejet ud efter 1 uge, mens grisene fra 2 ammesøer blev vejet ud efter tre uger. Resten af grisene blev vejet ud efter ca. 2 uger. Dødelighed og vægt ved udvejning blev også registreret hos de utrivelige grise, som blev flyttet videre til opsamlingssøer i løbet af afprøvningen. 3

4 Tabel 1. Oversigt over de to besætninger i afprøvningen. Besætning Årssøer Sundhed System Antal grise hos Levendefødte Pattegrisedødelighed, % soen efter grise/kuld kuldudjævning SPF, Myc+, AP 6+, ap12+ Ugedrift 17,2 12, SPF, To-ugers Myc+ drift 16,5 13,5 14 Statistik Afprøvningen var en prospektiv afprøvning, hvor grisene blev randomiseret til grupperne på basis af, om de fik et lige eller ulige øremærkenummer ved kuldudjævning. Tilvæksten hos grisene blev sammenlignet ved lineær regression i programmet GLM i SAS, mens dødeligheden blev sammenlignet ved logistisk regression i programmet Genmod i SAS. Forsøgsenheden var grisen. Ved analyse af tilvækst blev der korrigeret for statistisk sikker effekt af fødselsvægt og alder ved udvejning. Ved analysen af dødelighed indgik besætning i modellen, da der var tendens til statistisk sikker forskel på besætningerne (p = 0,054). Der er dimensioneret efter, at forsøgsbehandlingen skulle give 150 gram tilvækst pr. gris pr. dag imod 130 gram ved kontrolbehandlingen. Dimensioneringen viste, at der skulle indgå 462 små grise pr. gruppe for at påvise forskellen i dødelighed og 286 grise pr. gruppe for at påvise forskellen i tilvækst pr. gruppe med 95 % sikkerhed og 80 % styrke. Resultater og diskussion Der indgik henholdsvis 297 og 52 små pattegrise i afprøvningen i de to besætninger. Herved blev dimensioneringen ikke overholdt. Dette har ikke betydning for et statistisk sikkert resultat, som er sikkert på 95 % niveau uanset mængden af data, som ligger bag. De færre data har primært betydning for afprøvningens styrke. Det betyder i denne afprøvning, at der er langt over 20 % risiko for, at et statistisk sikkert resultat bliver overset. De rå data fra afprøvningen fremgår af tabel 2. Besætning 2 indgik sent i afprøvningen og leverede derfor færre kuld til afprøvningen. Den ulige fordeling af pattegrise imellem grupperne skyldes, at mindsteammerne selv leverede 67 små grise til afprøvningen. Her blev BÅDE grise i gruppen flyttes 4

5 til mindsteamme OG grise i gruppen blev hos egen mor hos den so, som blev mindsteamme. Disse grise regnes som grise flyttet til mindsteamme, da de alle voksede op i et kuld med 14 grise af sammenlignelig størrelse. Der var i alt 74 søer, som leverede grise til afprøvningen. Kun 56 af de 74 søer fortsatte som søer, der passede egne grise, da en so, som kun leverede én lille pattegris til afprøvningen, og hvor grisen efterfølgende blev flyttet til mindsteamme, ikke efterfølgende kunne fortsætte i afprøvningen, da den ikke længere passede grise, som indgik i afprøvningen. Endvidere blev nogle af de søer, som leverede små pattegrise til afprøvningen, samtidig anvendt som mindsteammer i afprøvningen. Hver so leverede i gennemsnit 4,7 små pattegrise til afprøvningen. Fordelingen af antallet af små pattegrise i de kuld, som leverede små pattegrise, fremgår af figur 6 i appendiks. Tabel 2. Overblik over data opnået i afprøvningen. Fordelt pr. besætning og gruppe. Besætning 1 Besætning 2 Gruppe Hos egen mor Flyttet til Flyttet til Hos egen mor mindsteamme mindsteamme Antal grise 115 grise 182 grise 25 grise 27 grise Antal søer 37 søer 13 søer 19 søer 2 søer Vægt ved øremærkning, kg 0,84 kg 0,83 kg 0,80 kg 0,81 kg Procent grise flyttet til en opsamlingsso* 48 % 22* % 20 % 41* % Alder ved afslutning, dage 15 dage 15 dage 9 dage 9 dage Vægt ved afslutning, kg 3,2 kg 3,4 kg 1,9 kg 2,0 kg Daglig tilvækst, gram/dag 148 gram/dag 166 gram/dag 131 gram/dag 143 gram/dag Overlevelse, % 90 % 93 % 84 % 82 % Der indgik 13 mindsteammer i besætning 1. Én af disse kom ikke i gang med diegivningen, og 13 grise blev flyttet fra denne efter 3 dage. Der indgik 2 mindsteammer i besætning 2. Ti levende pattegrise fra den ene mindsteamme blev flyttet til en anden so efter 2 dage. Det samlede resultat af afprøvningen fremgår af tabel 3. Overlevelsen for de 209 pattegrise, som blev flyttet til en mindsteamme, var 91,4 % mens de 140 pattegrise, som blev hos egen mor, var 88,6 %. Denne forskel var ikke statistisk sikker. Det var ikke statistisk sikker vekselvirkning på pattegrisenes overlevelse mellem besætningerne. Hertil skal lægges, at 43 % af grisene, som blev hos egen mor, måtte flyttes i løbet af afprøvningen, mens 24 % af grisene hos mindsteammerne blev flyttet. Selv om 5

6 en gris blev flyttet i løbet af afprøvningen, så blev den vejet ved afslutning af afprøvningen og vægten blev ført tilbage til den gruppe, grisen oprindeligt tilhørte. Næsten halvdelen af de grise (11 %), som blev flyttet fra mindsteammen, skyldtes dog de to søer, som ikke kom i gang med diegivningen. Tabel 3. Resultater af afprøvningen. Resultaterne er estimerede tal fra den statistiske analyse, hvilket kan medføre et niveauskifte i forhold til de rå gennemsnit. Gruppe Hos egen mor Flyttet til mindsteamme Antal grise Overlevelse, % 89 % 91 % Daglig tilvækst, g/dag 145 a 164 b a, b: Statistisk sikker forskel. P = 0,007. Forskellen på overlevelse var ikke statistisk sikker (P=0,46). Tabel 4 viser pattegrisenes resultater i forhold til, om de blev hos egen so, blev flyttet til mindsteamme eller om de var født af og blev hos mindsteammen. De 67 små pattegrise, som både var født og voksede op hos mindsteammen klarede sig numerisk bedre end de 142 grise, som blev tilsat mindsteammen. Dette kan være tilfældigt, men kan også skyldes, at de små grise, som allerede havde en fast patte ved kuldudjævningen, havde en fordel i forhold til de små grise, som kom fra en anden so og først skulle finde deres egen patte hos mindsteammen. Tabel 4. Resultater i forhold til grisenes oprindelse og hvor de blev placeret Blev hos egen so som ikke var mindsteamme Flyttet fra egen so til mindsteamme Født og opvokset hos mindsteamme Antal grise 140 grise 142 grise 67 grise Antal søer 56 søer 15 søer 14 søer Vægt ved øremærkning, kg 0,84 kg 0,82 kg 0,85 kg Procent grise flyttet til en opsamlingsso 43 % 32 % 9 % Alder ved afslutning, dage 14 dage 14,1 dage 14,9 dage Vægt ved afslutning, kg 2,9 kg 3,2 kg 3,4 kg Daglig tilvækst, gram/dag 145 g/dag 161 g/dag 169 g/dag Overlevelse, % 89 % 89 % 96 % Fordelingen af søernes kuldnummer hos mindsteammerne fremgår af tabel 5. Generelt anbefales det at udvælge en mindsteamme, som lige har afsluttet faringen, men hvor soens egne grise har nået at optage råmælksantistoffer. Mindsteammen skal være sund og have et lettilgængeligt pattesæt. Derfor anbefales det at vælge en ung so som mindsteamme. 6

7 Procent af pattegrise Tabel 5. Kuldnummer på mindsteammerne i afprøvningen Besætning Besætning 1 Besætning 2 1. kuld 2-2. kuld kuld 5-4. kuld 1 1 Figur 1 viser fordelingen af grise i de to besætninger afhængig af deres startvægt. Bemærk, at grisene som blev udpeget af personalet, primært vejede 0,7-0,9 kg, selv om grise som vejer 1,0-1,2 udgør en større del af produktionen. Figur 2 viser, at overlevelsen var påvirket af startvægten (p< 0,0001), hvorfor der er korrigeret for effekt af startvægt i den statistiske model. I besætning 2 var der en højere frekvens af pattegrise som vejede under 800 gram end i besætning 1, og samtidig var dødeligheden hos disse små grise højest i besætning 2. Det er en del af forklaringen på, at den samlede pattegrisedødelighed var højest i besætning Besætning 1 Besætning ,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 Fødselsvægt, kg Figur 1. Fordeling af pattegrisenes fødselsvægt i de to besætninger. 7

8 Daglig tilvækst i gram Procent overlevende pattegrise ,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 Fødselsvægt, kg Besætning 1 Besætning 2 Figur 2. Pattegrisenes overlevelse ved stigende fødselsvægt i de to besætninger. Den daglige tilvækst hos grise flyttet til mindsteamme var 19 gram højere end hos de grise, som blev hos soen. Dette var statistisk sikkert (p<0,007). Den daglige tilvækst steg med 93 gram pr. kg højere fødselsvægt og med 3 gram for hver dag senere grisene blev vejet ud. Dette var også statistisk sikkert (p< 0,0001) for begge variable, hvorfor der er korrigeret for disse effekter ved den statistiske analyse af effekten af grupperne. Figur 3 viser den gennemsnitlige daglige tilvækst hos grisene i de to besætninger, mens figur 4 viser variationen i daglig tilvækst i forhold til vægten ved indgang i forsøget ,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 Fødselsvægt, kg Besætning 1 Besætning 2 Figur 3. Pattegrisenes daglige tilvækst i de to besætninger ved stigende fødselsvægt. Gennemsnit for begge grupper pr. besætning. 8

9 Frekvens af grise Daglig tilvækst i gram pr. dag Fødselsvægt i gram Figur 4. Pattegrisenes daglige tilvækst i forhold til fødselsvægt. Data fra begge besætninger Daglig tilvækst Blev hos mor Til mindsteamme Figur 5. Frekvens af grise i de to grupper, fordelt efter stigende daglig tilvækst. Figur 4 viser, at uanset fødselsvægt, så var der stor variation i grisenes daglige tilvækst. I figur 5 er grisene grupperet efter daglig tilvækst. En gris som vejer 800 gram, og som har 50 eller 100 gram daglig tilvækst i 24 diedage, vil kun tage 1200 og 2400 gram på og så veje 2 eller 3,2 kg ved fravænning 24 dage gamle. De fleste pattegrise voksede imidlertid 150 eller 200 gram daglig, og disse grise ville veje henholdsvis 4,8 og 5,6 kg ved fravænning 24 dage gamle. Hermed vil de være tungere end de grise, som indgik i afprøvningen med at fravænne efternølere, hvor grisene i gennemsnit vejede 4,4 kg ved fravænning, og klarede sig lige så godt som grisen, der efter en ekstra uge i farestalden i gennemsnit vejede 5,6 kg (Steinmetz og Kaiser 2015). De forventes dermed at være egnede til at fravænne. 9

10 I de kuld, hvor de små grise blev hos egen mor, var der trivelige pattegrise med acceptabel tilvækst, som var små i forhold til de store grise i disse kuld. Selv om disse små grise tydeligvis trivedes i de kuld, de var placeret i, så ønskede personalet i begge besætninger at samle disse grise hos opsamlingssøer, når øremærkerne blev klippet af. Flytning af disse små grise til et kuld hos en opsamlingsso, som kun passer små grise, vil sandsynligvis ikke give en bedre tilvækst. Det er forventet, at den sene flytning sandsynligvis vil påvirke tilvæksten negativt, så disse grise vil vokse endnu langsommere hos den nye so, da tidligere undersøgelser har vist, at grise med lav fødselsvægt, som flyttes efter at de er 2 døgn gamle, opnår ca. 600 gram lavere fravænningsvægt end hvis de ikke flyttes (Thorup, 1998). Konklusion Afprøvningen viser, at det fortsat kan anbefales at samle små pattegrise hos en mindsteamme, efter at pattegrisene har fået råmælk hos egen mor. Tilvæksten var statistisk sikkert højere hos pattegrise hos mindsteammen sammenlignet med de små pattegrise, der forblev hos egen so. Hvis der ikke er pattegrise nok til at etablere en mindsteamme, så kan små pattegrise godt overleve hos egen mor, men tilvæksten bliver dårligere, og der vil være pattegrise, som efterfølgende skal flyttes fra kuldet. Referencer [1] Johansen, M., Nielsen, M. B. F.; Dunipace, S.; Kongsted, H.; Haugegaard, S.; Svensmark, B.; Bækbo, P.; 2015A. Risikofaktorer for dødelighed fra fødsel til slagtning. Meddelelse nr. 1052, Videncenter for Svineproduktion [2] Johansen, M., Nielsen, M. B. F.; Bækbo, P.; 2015B. Faktorer som påvirker tilvæksten fra fødsel til slagtning. Meddelelse nr. 1053, Videncenter for Svineproduktion [3] Sørensen, T.; Thorup, F.; Nielsen, M. B. F.; Hansen, C. F.; Håndtering af kolde grise efter fødsel. Meddelelse nr. 1087, Videncenter for Svineproduktion [4] Thorup F Kuldudjævningens betydning for fravænningsvægten. Erfaring nr. 9804, Dansk Svineproduktion [5] Thorup, F.; Sørensen, A. K. (2005): Et- og to-trins ammesøer. Meddelelse nr. 700, Dansk Svineproduktion. [6] Thorup, F. Lybye, M.; Sammenligning af en tidlig og en traditionel mindsteamme. Meddelelse nr. 944, Dansk Svineproduktion [7] Thorup, F Splitmalkning af nyfødte pattegrise. Meddelelse nr. 988, Dansk Svineproduktion [8] Thorup, F. Andersen, J. F Pattegrise tilvækst dag 0-2. Erfaring nr. 1311, Dansk Svineproduktion. 10

11 [9] Thorup, F.; Diness, L. H. Nielsen, M. B. F.; Ekstra energi ved kuldudjævning øger ikke overlevelsen hos de mindste pattegrise. Meddelelse nr. 1064, Videncenter for Svineproduktion [10] Thorup, F. Heegaard, P M. H.; Nielsen, M. B. F Optagelse af maternelle råmælksantistoffer hos pattegrise. Meddelelse nr. 1085, Videncenter for Svineproduktion [11] Steinmetz, H.; Kaiser, M Fravænning af efternølere. Meddelelse nr. 1019, Videncenter for Svineproduktion Deltagere Tekniker: Nina Charles Christensen Volontør: Nadia Jakobsen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //KMY// 11

12 Antal kuld Appendiks Figur 6 viser, hvor mange små pattegrise der indgik i afprøvningen fra de enkelte kuld. De kuld, som ikke gav små pattegrise til afprøvningen (0 små pattegrise pr. kuld), blev ikke registreret og indgår ikke i figuren Små pattegrise pr. kuld Figur 6. Frekvens af søer fordelt på det antal små pattegrise de leverede til afprøvningen. Små pattegrise med en fødselsvægt under 1 kg udgjorde i gennemsnit 12,5 % af de levendefødte pattegrise i 9 besætninger (Johansen et al., 2015B). I den aktuelle afprøvning vejede 12 % af de små pattegrise i forsøget 1 kg eller derover, så de 12,5 % små pattegrise hos Johansen et al. skal opjusteres til, at 15 % af de levendefødte pattegrise var så små, at de blev udpeget til at indgå i afprøvningen. Ved 17 levendefødte pattegrise kan det således forventes, at der i gennemsnit kan findes 2,5 små pattegrise i hvert kuld (15 % x 17 grise), som bør lægges til en mindsteamme. Det var forventet, at der ville være en normalfordeling for dette gennemsnitstal pga. tilfældig variation og variation i kuldstørrelsen. Figur 6 viser imidlertid, at der var næsten lige mange søer som leverede 1 lille gris og op til hele 8 små pattegrise til mindsteammerne. Dette tyder på, at forekomsten af små pattegrise ved faring ikke er tilfældigt fordelt. 12

13 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 13

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER

ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER MEDDELELSE NR. 1097 Pattegrise, som får glucose eller ko-råmælk, inden de drikker råmælk hos soen, kan fortsat optage råmælksantistoffer

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN MEDDELELSE NR. 1054 God management betyder mest for reduktion i dødeligheden i farestalden, mens infektioner med amerikansk PRRS udgør en stor

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR.1052 Undersøgelse viser, at det er muligt at reducere dødeligheden blandt grisene i farestalden med op til 55 % og i smågrisestalden

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene?

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL

HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL MEDDELELSE NR. 1087 Når grise bliver kolde i perioden efter fødsel har de en højere dødelighed. Aftørring af fostervæske med papir eller fugtsugende pulver kunne

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd Hermed

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

HÅNDTERING AF KOLDE PATTEGRISE MED LAVT BLODSUKKER

HÅNDTERING AF KOLDE PATTEGRISE MED LAVT BLODSUKKER HÅNDTERING AF KOLDE PATTEGRISE MED LAVT BLODSUKKER MEDDELELSE NR. 1120 Halvdelen af grise under et kg var sukkerkolde, og mange af disse havde lav rektaltemperatur i en afprøvning fra SEGES Svineproduktion.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER

ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER NOTAT NR. 1426 Supplerende mælk i farestier kan erstatte brugen af ammesøer. For at opnå samme produktionsøkonomi med supplerende mælk skal der opnås en reduktion

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER

MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER MEDDELELSE NR. 1117 Optælling af patter på 405 danske krydsningssøer viste, at 50 % af søerne havde mindst 14 patter, 10 % af søerne havde mindst 16 patter, og at

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere