Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Elsted

Transkript

1 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Elsted Resumé og anbefalinger FEBRUAR 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2006 Titel: Layout: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Elsted Resumé og anbefalinger Kirsten Lavtsen ISBN: Elektronisk udgave: Redaktion: Niels Cajus Pedersen Sideantal: 18 Oplag: Kort: Udskrives fra Natur og Miljøs hjemmeside Grundmateriale: KMS Copyright

3 Forord Amtsrådets langsigtede mål er, at grundvandet skal beskyttes mod forurening. Alle forbrugere af drikkevand skal sikres en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. I Regionplan 2005, der er amtsrådets samlede plan for arealanvendelsen i Århus Amt, er der derfor fastlagt en strategi, som går ud på, at der i perioden frem til 2013 skal udarbejdes forslag til indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet i 90 % af de indsatsområder, der er udpeget i regionplanen. Indsatsområder er områder, hvor der er behov for en målrettet indsats over for eksisterende og fremtidige kilder til forurening af grundvandet. Denne rapport har til formål at give et overblik over grundvandsforholdene inden for indsatsområde Elsted. Rapporten er inddelt i 2 kapitler. Det første kapitel er et resumékapitel, hvis indhold og konklusioner baserer sig på den mere grundige, tekniske redegørelse, som Natur- og Miljøkontoret har udarbejdet: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området, der består af 4 delrapporter: Vandforsyning mv. delrapport I Detailkortlægning delrapport II Grundvandsmodel delrapport III Grundvandets sårbarhed delrapport IV Det andet kapitel i denne rapport indeholder en række forslag til anbefalinger vedrørende den fremtidige overvågning og beskyttelse af grundvandet i indsatsområdet. De 4 delrapporter i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området og denne resumérapport er en del af grundlaget for det videre arbejde med indsatsplanlægningen. Århus Nord betegner et større kortlægningsområde nord for Århus, hvor der er lavet omfattende hydrogeologisk kortlægning inden for 5 indsatsområder, herunder Elsted.

4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé af Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Grundvandsressourcen Metoder brugt i kortlægningen Resultater af undersøgelserne Vandkvalitet Grundvandsdannende oplande Vandbalance Påvirkning af grundvandspotentialet Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Områder hvor grundvandet er sårbart Kapitel 2. Anbefalinger til den fremtidige overvågning af grundvandsressourcen Overvågning af grundvandsstanden Overvågning af grundvandskvaliteten Forslag til overvågningsprogram Konkrete anbefalinger for de enkelte vandværker i indsatsområdet... 16

6 1. Resumé af Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området I dette første kapitel gives en kortfattet gennemgang af resultaterne af kortlægningen i Århus Nord-området med fokus på dén del, som ligger inden for indsatsområde Elsted. For grundigere information henvises til den tekniske dokumentation i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området samt i alle de baggrundsrapporter og øvrige referencer, der er henvist til i redegørelsen. 1.1 Grundvandsressourcen Generelt for hele Århus Nord-området ligger der mange steder meget tykke lag af fedt ler under jordoverfladen. Fra dette ler er det ikke muligt at indvinde vand, og det er heller ikke muligt at finde grundvandsressourcer under leren. Flere steder i området findes dog såkaldte skjulte dale, som ikke kan ses på jordoverfladen. Dalene er i løbet af istiderne skåret ned i den fede ler, og er senere fyldt op af forskellige aflejringer, som er afsat af istidens gletschere og smeltevandet herfra. Mange steder i begravede dale findes tykke lag af smeltevandssand og -grus, som er vandførende og derfor giver mulighed for indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Områdets største og bedste grundvandsmagasiner ligger med andre ord i disse begravede dalstrukturer. Det vigtigste aspekt i kortlægningen har derfor været at finde og afgrænse de skjulte dale og undersøge mulighederne for at indvinde grundvand fra dem. 1.2 Metoder brugt i kortlægningen I indsatsområdet er der lavet en række forskellige undersøgelser og beregninger for at gøre det muligt at vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, opbygning og naturlige beskyttelse. En væsentlig del af undersøgelserne laves med geofysiske målinger, som i princippet er en slags scanning af jordlagene. Den ene af de benyttede metoder, kaldet TEM-metoden, bruges især til kortlægning af overfladen af den fede ler, der i det aktuelle område ofte udgør bunden af de begravede dale. Den anden geofysiske målemetode, der er blevet anvendt i området, er den slæbegeoelektriske målemetode. Den fokuserer på de øverste jordlag ned til en maksimal dybde på omkring 30 m under terræn. Metoden anvendes til at kortlægge udbredelsen og tykkelsen af de terrænnære lerlag, der har stor betydning for, hvilken naturlig beskyttelse grundvandsmagasinerne har. Ud over de geofysiske målinger er der udført en række boringer i Århus Nord-området, som har givet viden om jordlagenes evne til nitratomdannelse, grundvandsstanden og grundvandets kemiske sammensætning i forskellige dybder. I selve indsatsområde Elsted er der ikke lavet nye boringer i forbindelse med kortlægningen, da der i forvejen var en forholdsvis god dækning i området med oplysninger fra eksisterende boringer. Det er ikke kun i nye undersøgelsesboringer, at grundvandsstanden er blevet pejlet. Der er også lavet nyopmåling af grundvandsstanden i pejlbare boringer i hele området, hvilket har givet mulighed for at fastlægge grundvandets overordnede strømningsretning. Desuden er der foretaget en gennemgang af samtlige registrerede oplysninger fra boringer i området for at vurdere iltningsforholdene i grundvandet. Et stort antal eksisterende vandanalyser fra vandværker og andre vandindvindere er også brugt i kortlægningen. Undersøgelsesresultaterne er sammen med en række øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for opstilling af en hydrologisk model. Den opstillede model er anvendt til beregning af bl.a. grundvandets strømningsveje, grundvandsdannende oplande for de nuværende vandværkers kildepladser samt størrelsen af grundvandsdannelsen i området. 1.3 Resultater af undersøgelserne Undersøgelserne og beregningerne har givet en stærkt forøget viden i hele kortlægningsområdet Århus Nord. I det følgende nævnes de vigtigste resultater for indsatsområde Elsted. På figur 1.1 (side 5) er vist beliggenheden af de begravede dale i hele det store område Århus Nord, som er undersøgt sammenhængende. Det begravede dalsystem, der har en meget stor udbredelse, hænger sammen over store afstande på tværs af grænserne mellem de enkelte indsatsområder. Indsatsområde Elsted er fremhævet på kortet, så det er muligt at se hvilke dele af det begravede dalsystem, der strækker sig ind under dette område. I den midterste del af indsatsområde Elsted findes en større fordybning, som kaldes Truelsbjergtruget. Den nordlige del af indsatsområdet rækker ind i en anden sydøst-nordvest- 4

7 TEMmålinger, kote for god el. leder TEMmålinger,koteforgodel.leder ten for øverste gode leder (3G udtræ k) [m o DNN] Kotenforøverstegodeleder(3Gudtræk)[moDNN] Symboler ObseSymboler rvationspunkt Observationspunkt Grid opsæ tning Noder i x retn. Gridopsætning (celler + 1) 501 Noder i y retn. Noderixretn.(celler+1) Maske stør relse Noderiyretn.(celler+1) i x retningen Maske stør relse Maskestørrelseixretningen i y retningen Interpolations Maskestørrelseiyretningen funktion GINTP Antal glatninger Interpolationsfunktion 4 GINTP1 Sø gerad ius Antalglatninger Præp arations Søgeradius funktion Præparationsfunktion Figur 1.1 Kortet viser koten for den gode elektriske leder baseret på TEM-målinger. De rød/gule farver indikerer højtliggende fedt ler. De blå/grønne farver viser forløbet af de begravede dale i overfladen af det fede ler. På kortet er vist udstrækningen af indsatsområdet og beliggenheden af et karakteristisk profi lsnit (se fi gur 1.2.) gennem området. g gående begravet dal kaldet Spørring- Todbjerg dalen. De to dalområder er tydeligt adskilt af et plateau. Profilsnittet på figur 1.2 giver et typisk billede af de overordnede geologiske strukturer i indsatsområdet. Fra nord starter profilsnittet ved boringer lavet midt i Spørring-Todbjerg dalen. I bunden af den begravede dal findes Figur 1.2 Boringer langs med et syd-nord gående profi l gennem Elsted indsatsområdet. Profi llinjens placering kan ses på figur

8 kalklag meter under terrænoverfladen. Grundvandsmagasinerne i dalen findes i sandlag med tykkelser på op til 75 meter. Indtil nu er der kun lavet få dybe boringer i dalen, og de viser, at der kan være store lerede områder i dalen. Udstrækningen af de sandede grundvandsmagasiner og mulighederne for at indvinde vand fra dem er usikker. Århus Kommunale Værker har søgt om tilladelse til at lave en kildeplads i dalen, og i den forbindelse bliver der lavet flere boringer i dalen. Todbjerg Vandværks boringer ligger på den nordlige kant af Spørring- Todbjerg dalen, hvor afstanden fra terræn til toppen af det fede ler er ca. 50 meter. Med et meter tykt morænelerdække øverst er der et kun meter tykt magasin, hvorfra vandværket indvinder vand. Længere mod syd går profilsnittet gennem Truelsbjerg-truget, hvor Elstedværkets boringer er placeret, og hvor magasintykkelsen er meter. Den begravede dal er så dyb, at der samtidig er dæklag af ler på ca meter over magasinet. Figur 1.3 Nitrat i grundvandet i indsatsområde Elsted. Resultater fra seneste vandanalyse (marts 2003) er vist på kortet. Længere mod syd falder terrænet ned mod Egåen samtidig med, at overfladen på den fede ler stiger. Mulighederne for at indvinde grundvand er praktisk taget umulige i det smalle lag af ler og sand, der her ligger over den fede ler. 1.4 Vandkvalitet Nitrat Nitratindholdet i grundvandet er en god indikator for kvaliteten af vandet. Jordlagenes evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som eksempelvis pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt på jordoverfladen, findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre, nitratholdige jordlag og dybere reducerede, nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordlagene. Figur 1.3 viser nitratindholdet i samtlige analyserede boringer i indsatsområdet, bortset fra boringer på forurenede grunde/lossepladser. Resultaterne fra den seneste analyse er vist på kortet. En af boringerne ved Todbjerg Vandværk har et nitratindhold på ca. 2 mg/l. Den har samtidig et stigende sulfatindhold, hvilket indirekte hænger sammen med nitratforholdene, da det skyldes sulfatdannelse ved pyritoxidation i de øvre jordlag, hvor ilt og nitrat trænger ned. Kortet figur 1.4 (side 7) viser, på grundlag af boringsoplysninger, dybden til nitratfronten i alle brugbare boringer i indsatsområdet. Nitratfronten ligger oftest mindre end 7 meter under terræn. Kun i en enkelt boring ligger fronten mere end 10 meter under terræn. I forhold til de øvrige indsatsområder i Århus Nord ligger nitratfronten i Elsted nærmere terræn. Desuden ligger den i næsten samme dybde over hele området, hvor der i andre områder ofte er store variationer i dybden for nitratfrontens beliggenhed. Arsen I indsatsområdet er der risiko for et højt indhold af arsen i grundvandet. Kilden til arsen i grundvandet skal søges i et naturligt højt indhold af arsen i sedimenterne i undergrunden, hvor arsen enten er indbygget i sulfidmineraler eller adsorberet på 6

9 Relevante scenarier for Elsted området kørt med den hydrologiske model er kort beskrevet i figur 1.5. Der er beregnet oplande til kildepladser inden for indsatsområdet med indvindingstilladelser større end m3/år, hvilket er tilfældet for Elstedværket og Todbjerg Vandværk, hvor tilladelserne er henholdsvis 1,6 mio. m3/år og m3/år (Tilladelsen til Todbjerg Vandværk er siden sænket til m3/år). Desuden er der beregnet oplande til markvandingsboringer, gartnerier og øvrige erhverv. Det skal nævnes, at jo mindre vand, der indvindes fra indvindingsanlæggene, jo mindre vil oplandene være og jo mindre præcist vil oplandene beregnet med den hydrologiske model være bestemt. På figur 1.6 (side 8) er de grundvandsdannende oplande vist, når forholdene i scenarium 2 benyttes til modelberegningen. Figur 1.4 Nitratfronten i Indsatsområde Elsted, baseret på boringsoplysninger. forskellige jern- og manganoxyhydroxider. I 3 af Elstedværkets boringer er der fundet et arsenindhold på 5-11 µg/l, hvilket er højere end grænseværdien for drikkevand, som er på 5 µg/l. Arsen bliver dog normalt fjernet under vandbehandlingen på vandværket, og der er derfor ingen overskridelser af grænseværdien i drikkevandet fra Elstedværket. Pesticider og andre miljøfremmede stoffer Både vand fra boringer og drikkevandet på de to vandværker i området er undersøgt for indhold af pesticider (sprøjtegifte). I en af boringerne ved Todbjerg Vandværk (DGU.nr ) er der i 3 prøver fra årene fundet et indhold af BAM i koncentrationer under grænseværdien for drikkevand. I drikkevandet er der i 2004 fundet BAM, også under grænseværdien. I Todbjerg Vandværks anden boring (DGU.nr ) er der i en enkelt prøve i 1999 fundet chloroform i en koncentration på 0,13 µg/l, hvilket er under grænseværdien for drikkevand. Kilden til forureningen kendes ikke. 1.5 Grundvandsdannende oplande Undersøgelsesresultaterne er sammen med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb samlet i en hydrologisk model for at beregne grundvandets strømningsveje. På denne måde findes de områder, hvor grundvandet dannes til de enkelte vandværker. Der er inden for Elsted indsatsområde stort set ingen forskel på de grundvandsdannende oplande bestemt ved de fire scenarier. Dette skyldes, at scenarierne tilsyneladende ikke påvirker beliggenheden af grundvandsskel, men blot potentialeniveauerne. Det grundvandsdannende opland til Todbjerg Vandværk er behæftet med meget stor usikkerhed, da indvindingen som nævnt er meget lille, og der Klima Scenarium Indvindingsmængde 1 Aktuel Aktuel 2 Aktuel Tilladelser 3 Lille netto nedbør Aktuel 4 Lille netto nedbør Tilladelser Figur 1.5 Scenarier med kombinationer af indvindingmængde og nedbør. Aktuel indvinding svarer til den indberettede indvinding i

10 kun er få pejlinger af grundvandsstanden som grundlag for beregningerne. De pejlinger der er udført i området tyder dog på, at oplandet beregnet med modellen ligger i det Boringer Elstedværket rigtige område, dvs. sydøst for boringerne og Todbjerg By. 1.6 Vandbalance Tabellen i figur 1.8 viser vandbalancerne for de enkelte scenarier for indsatsområde Elsted. Der er tale om middeltal for en 20 års periode, svarende til simuleringsperioden for den hydrologiske model. Vandbalancerne for scenarierne 1 og 2 er næsten ens og begge viser, at der er balance mellem den mængde grundvand, der indvindes fra det dybereliggende magasin og den mængde grundvand, der dannes inden for indsatsområdet med den aktuelle nettonedbør. Dette ses af, at grundvandsdannelsen til det dybeste magasin (lag 6) er større end eller af samme størrelse som oppumpningen fra det dybereliggende magasin samtidig med, at magasineringen ikke er negativ. Hvis fremtidige klimaændringer medfører en væsentlig reduceret grundvandsdannelse i en årrække, bliver magasineringen negativ, som det fremgår af scenarierne 3 og 4, hvilket betyder, at grundvandspotentialet i området vil falde. Hvis disse scenarier bliver en realitet, bør indvindingens størrelse nedsættes eller spredes over et større område end nu. Vandbalancerne viser også, at eventuel fremtidig reduceret nettonedbør medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vandløbene inden for Elsted Magasinering Scenarium Indvinding Klima Rand Figur 1.6 Grundvandsdannende oplande i indsatsområde Elsted beregnet med den hydrologiske model for scenarium 2, dvs. aktuel nettonedbør og tilladte indvindingsmængder. Nettonedbør Vandløb Oppumpning Grundvandsdannelsen Lag 3 Lag 4 Lag 6 Lag 3 Lag 4 Lag 6 1 Aktuel Aktuel Tilladelser Aktuel Aktuel 70% Tilladelser 70% Figur 1.8 Tabel over vandbalancer beregnet med den hydrologiske model for indsatsområde Elsted. Lag 3, 4 og 6 er beregningslag i modellen. Tal i mm/år. For grundvandsdannelse, rand og magasinering gælder, at positive tal er tilførelse af vand og negative tal er fjernelse af vand. 8

11 og grænsende op til indsatsområdet, dvs. primært Spørring Å og Egå. Der er ikke lavet beregninger af, hvor stor reduktionen af vandføringen vil være i de to vandløb. 1.7 Påvirkning af grundvandspotentialet Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 2 vil sænkningerne af grundvandspotentialet være i størrelsesorden 2-3 m efter 20 års forløb inden for den sydligste tredjedel af indsatsområdet, hvor Elstedværkets boringer er placeret. Indvindingstilladelsen til Elstedværket er 1.6 mio m3/år (scenarie 2), mens indvindingen i beregningsåret 2001 kun var ca. 1,3 mio m3/år (scenarie 1). Ved Todbjerg Vandværk vil sænkningerne som følge af fuld udnyttelse af tilladelsen kun give anledning til yderligere sænkninger på ca. 0,5 meter, hvis tilladelsen i år 2001 på m3/år bruges. Siden beregningerne med modellen blev lavet har Todbjerg Vandværk fået nedsat tilladelsen til m3/ år, og sænkningerne, som følge af fuld udnyttelse af den nye tilladelse, vil derfor være endnu lavere end de beregnede. Effekten af nedsat nettonedbør på 70 % af den nuværende vil ifølge modelberegningerne være en grundvandssænkning inden for størstedelen af indsatsområdet på godt 3-4 m efter 20 års forløb. Magasinsårbarhed: Den geologiske kortlægning resulterer i udpegningen af områder med sårbart grundvand. De sårbare områder x-z på figur 1.9 viser, hvor der er MAGASINSÅRBARHED. Magasinet kan specielt være sårbart i forskellig grad over for nitrat. Vandværkssårbarhed: I indsatsplanerne er der brug for en beskrivelse af de enkelte vandværkers aktuelle sårbarhed, hvor VANDVÆRKETS SÅRBARHED vurderes i forhold til den aktuelle boringsudbygning og den aktuelle indvindingstilladelse. Et vandværks sårbarhed kan under visse omstændigheder være lille, selvom der indvindes fra et sårbart magasin. 1.8 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Magasinsårbarhed og Vandværkssårbarhed Den geologiske kortlægning resulterer bl.a. i en udpegning af områder med sårbart grundvand. Sårbarheden klassificeres efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2000, om zonering. Denne udpegning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruktur, idet sårbarheden er et udtryk for magasinernes geologiske egenskaber. Denne sårbarhed kaldes Magasinsårbarheden. De sårbare områder x-z på figur 1.9 viser, hvor der er magasinsårbarhed. Under udarbejdelsen af indsatsplanerne fastlægges de enkelte vandværkers aktuelle sårbarhed, den såkaldte Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker indvinder nitratfrit vand fra magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed over for nitrat, og der kan fx være truffet nitrat i koncentrationer langt over grænseværdien for drikkevand i dette øvre grundvand. Hvis det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer med den nuværende indvinding, vil vandværkets sårbarhed over Figur 1.9 Magasinsårbare områder i Indsatsområde Elsted. 9

12 for nitrat blive klassificeret som lille. Der er da tale om, at vandværket har en lille vandværkssårbarhed, mens magasinet har en stor magasinsårbarhed. Det er udelukkende vandværkssårbarheden, der får umiddelbare, administrative konsekvenser for det enkelte vandværk. Dette betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, boringsudbygningen, forsyningsforpligtelserne, indvindingsmængden, eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal vandværkets situation revurderes, og det skal afgøres, om omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side. Århus Amt har foretaget en nærmere vurdering af grundvandsmaga sinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i indsatsområdet ved Elsted (figur 1.9). På den baggrund er der udpeget arealer (zoner), hvor grundvandet er sårbart. Ved vurderingen er der taget hensyn til tykkelsen af de lerlag, der findes tættest på jordover fladen (0-30 m under terræn), jordlagenes evne til at rense vandet for uønskede stoffer (de geokemiske forhold) og de nuværende og formodede fremtidige indvindingsforhold. Den foretagne udpegning af konkrete sårbare områder betyder dog ikke at de områder inden for OSD-områderne, som ikke er udpeget, ikke har betydning for grundvandsdannelsen. Uden for de udpegede områder kan der lokalt forekomme en betydelig grundvandsdannelse f.eks. på de højtliggende tertiære plateauer, hvor den underliggende tertiære ler ofte vil være medregnet i den samlede lerlagstykkelse for de øverste 30 meter. Sandlag af få meters mægtighed kan her dræne plateauerne, og dermed føre betydelige vandmængder til magasinerne i de begravede dale. Sårbarhedsvurderingen af magasinerne tager udgangspunkt i sårbarheden over for nitrat, således som det fremgår af zoneringsvejledningen. Områderne klassificeres som områder med stor, nogen eller lille nitratsårbarhed. I områdebeskrivelserne er der dog også skelet til risikoen for andre forureningskilder, specielt pesticider. Risikoen for forekomst af pesticider afhænger i høj grad af grundvandets strømningstid og af, hvor der er stor grundvandsdannelse. Alle de udpegede områder skønnes derfor at have en betydelig»anden sårbarhed«. I zoneringsvejledningen tages der udgangspunkt i tykkelsen af sammenhængende lerlag, når sårbarheden skal klassificeres. Geologien i indsatsområderne er imidlertid så heterogen, at der ikke forekommer større områder med veldefinerede, sammenhængende lerlagstykkelser. Klassificeringen af områderne bygger på en kombineret viden om den geologiske opbygning af områderne: (geofysiske) lerlagstykkelser baseret på geofysiske målinger, de tilgængelige vandanalyser, kendskab til grundvandets strømningsforhold, observerede lerlagstykkelser i boringer samt oxidationsdybder vurderet ud fra borejournaler. Klassificering af magasinsårbarhed Klassificering af grundvandets sårbarhed magasinsårbarhed Nitratsårbarhed: Stor Nogen Lille Anden Sårbarhed Stor magasinsårbarhed overfor nitrat er brugt som betegnelse for de områder, hvor der samlet set er under 15 m ler i de øverste 30 meter, og hvor magasinbjergarten er uden større nitratreduktionspotentiale. I disse områder er der ligeledes påvist nitrat i grundvandet, uanset om der også forekommer dybe magasiner, der i øvrigt kan betragtes som velbeskyttede under de sårbare grundvandsførende lag. Forekomst af anoxisk vand er her specielt et tegn på, at nitrat er ved at trænge ind i de reducerede lag, og at nitratfronten bevæger sig ind i magasinet. I områder, hvor der ikke eksisterer tilstrækkeligt med oplysninger i form af vandanalyser, bygger vurderingen primært på geofysiske lerlagstykkelser samt lerlagstykkelser og oxidationsdybder fra boringer. Det samme gælder områder, hvor der, ud fra analogibetragtninger mht. den geologiske opbygning af områderne, kan forventes en stor indtrængningsdybde for nitrat. Nogen magasinsårbarhed overfor nitrat er brugt som betegnelse for områder, hvor der samlet set er under 15 m ler i de øverste 30 m, men i øvrigt vurderes at være en mindre risiko for nitrat i grundvandet. Dette kan f.eks. skyldes, at den samlede lerlagstykkelse er tæt på 15 m og/eller er sammenhængende i lidt større områder. Det kan også skyldes, at magasinbjergarten er vurderet til at have et meget stort nitratreduktionspotentiale, selvom der kan være truffet nitrat i det allerøverste grundvand. Lille magasinsårbarhed overfor nitrat er betegnelsen for de områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. på grund af en kombination af følgende forhold: stor lerlagstykkelse, fravær af magasin, tørv og gytje i de allerøverste jordlag eller stor nitratreduktionskapacitet af magasinbjergarten. Områder med en lille nitratsårbarhed er ikke markeret specielt, idet det drejer sig om alle områder, der ikke falder ind under betegnelsen stor sårbarhed eller nogen sårbarhed. Anden magasinsårbarhed er endelig betegnelsen for områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større 10

13 risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. fordi der er tørv og gytje i de allerøverste lag, men hvor der er indikationer på, at anden forurening forekommer eller, at der er forhold, som peger på, at der er alvorlig risiko herfor. 1.9 Områder hvor grundvandet er sårbart I dette afsnit følger en beskrivelse af de udpegede, magasinsårbare områder inden for indsatsområde Elsted (se figur 1.9). For hvert af de sårbare områder vises en principskitse, som har til formål at illustrere nogle overordnede forhold i hvert sårbart område særskilt, bl.a. omkring nitratfrontens og grundvandsstandens beliggenhed. Områderne er tildelt bogstavsbetegnelser, som er fortløbende inden for hele Århus Nord-kortlægnings-området. I indsatsområde Elsted findes fire sårbare områder eller dele heraf med betegnelserne P, X, Y og Z. Kun en ubetydelig del af område P ligger i indsatsområde Elsted, og denne del af område P vil ikke indgå i den følgende beskrivelse. På figur 1.10 (side 12) er vist principskitser for områderne. Område X er et langstrakt, N-S orienteret område sydvest for Todbjerg. Området er meget kuperet og ligger umiddelbart op til og bag den Østjyske Israndslinje. Terrænmæssigt fremtræder området som et typisk randmorænelandskab. Centralt i området ligger Pannerup Mose og Todbjerg Mose, som adskiller 2 højtliggende områder, som fra hver sin side skråner ned mod moseområdet. Moserne ligger i kote m, mens de højtliggende områder når op til kote 75 m. De højtliggende områder uden for moserne anvendes primært til landbrugsformål. Område X ligger hovedsageligt oven over det højtliggende, tertiære lerplateau (op til kote ca. 50 m), som ligger mellem Spørring-Todbjerg dalen og Truelsbjergtruget. Moseområdet ligger på skråningen ned mod Truelsbjergtruget, og den sydlige del ligger således over den ikke så dybe nordlige del af Truelsbjergtruget (kote ca. -30). Inden for området er der således en forskel på i alt ca. 80 m på tertiæroverfladen. Der findes kun jordlagsoplysninger fra en enkelt boring inden for området (DGU. Nr ), men geofysiske undersøgelser viser, at der i langt hovedparten af området findes mindre end 15 m ler inden for de øverste 30 m. Ovennævnte boring giver ikke noget fingerpeg om dybden af nitratfronten, da den ligger umiddelbart nord for moserne og indeholder øverst ca. 1,5 m postglacialt gytje. Desuden står grundvandet her under et vist tryk, hvorfor der ikke foregår nedsivning. Der mangler således boredata, der verificerer nitratfrontens forløb. Det er således kun ud fra en geofysisk viden om manglende eller tynde lerdæklag, at der formodes at forekomme nitratnedsivning i området. Den sydligste halvdel af det sårbare område ligger inden for det grundvandsdannende opland til Elstedværket. I området er der nogen sårbarhed over for nitrat. Område Y ligger syd for et område, som kaldes Lille Todbjerg og nord for Lystrup. Området har et meget uroligt relief, som klart afspejler, at området ligger nær Den Østjyske Israndslinje. Mange afsnørede højdekurver peger i retning af et dødislandskab, som er typisk for landskaber nær en israndslinje. Terrænkoterne ligger generelt mellem 65 og 75 m - højest mod nord. Området er udelukkende anvendt til landbrugsformål. I følge geofysiske data ligger området på tværs af og i den østlige del af Truelsbjergtruget, øst for en tærskel i strukturen og på et sted, hvor dalen er smal og ikke så dyb (kote m). Den sydlige del af området ligger på den sydlige flanke af dalen i kote 30 m. Tykkelsen af de kvartære jordlag over dalbunden i Truelsbjergtruget er op til ca. 100 m. Da der ikke findes boringer i område Y, vides der ikke noget konkret omkring jordlagenes sammensætning. De geofysiske målinger giver dog en indikation på, at hele området indeholder mindre end 15 m ler inden for de øverste 30 m. Hele område Y ligger i det grundvandsdannende opland til Elstedværket. Da der ikke eksisterer boreoplysninger fra området, findes der ikke nogen oplysninger om nitratfrontens beliggenhed. Området vurderes at have nogen sårbarhed overfor nitrat. Område Z ligger nordøst for Trige i et typisk randmorænelandskab, idet Den Østjyske Israndslinje går igennem området. Umiddelbart nord for området skifter landskabet karakter og bliver næsten helt fladt, hvilket svarer til hedesletten foran isranden. Landbrug er den dominerende arealanvendelse her. Geofysiske undersøgelser viser, at der er mindre end 15 m beskyttende lerlag i de øverste 30 m. I området er der ud fra boreoplysninger fundet oxidationsdybder ned til ca. 30 m under terræn. Der er flere depotundersøgelser i området, hvor der i boringer er fundet et nitratindhold på op til omkring 55 mg/l. Områdets afgrænsning og sårbarhed 11

14 overfor nitrat er således veldokumenteret. Området er vurderet til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Indsatsområde Elsted Område X principskitse Område Y principskitse Område Z principskitse Figur 1.10 Principskitser for de sårbare områder i Indsatsområde Elsted. Principskitserne skal illustrere de overordnede grundvandskemiske forhold, bl.a. omkring grundvandsstanden og nitratfrontens beliggenhed. 12

15 2. Anbefalinger til den fremtidige overvågning af grundvandsressourcen I dette kapitel foreslås hvordan overvågning af grundvandet i indsatsområdet fremover kan ske. Overvågningen handler om såvel mængde som kvalitet, og der er behov for at følge variationer i både grundvandsstanden, oppumpede vandmængder og grundvandets kemiske sammensætning. I det følgende gives en række anbefalinger til overvågningen med hensyn til dels overordnet strategi, dels hvordan overvågningen konkret kan føres ud i livet. Der tages her ikke stilling til overvågning i forhold til konkrete punktkilder og kendte forureninger, idet dette emne vil blive behandlet i anden sammenhæng. Der er ikke i denne rapport taget stilling til, hvordan data indsamlet efter vedtagelsen af indsatsplanen skal sammenstilles og hvilken instans, der skal bearbejde dataene, og på dette grundlag tage de nødvendige initiativer til at justere virkemidlerne i indsatsområderne, eller på anden måde håndtere de problemer, som overvågningen kan identificere med hensyn til vandværkernes fortsatte drift. Det anbefales dog, at der mindst en gang hvert andet år laves en sammenstilling af data og en vurdering af, om der er behov for opdatering af den hydrologiske model. I dette kapitel er der foretaget en indramning af visse tekstafsnit, hvori er anført retningslinjer for handlinger, som Århus Amt ønsker foretaget af vandværker eller relevante myndigheder. Under afsnit 2.3 er retningslinjerne målrettet det konkrete vandværk. 2.1 Overvågning af grundvandsstanden Formål Systematiske observationer over variationer i grundvandsstanden og indvindingsmængder er forudsætningen for at kunne vurdere, om det er nødvendigt at foretage justeringer i det eksisterende indvindingsmønster. Disse data indsamles allerede i dag på vandværkerne, og der er kun et begrænset behov for at indsamle flere data. Et vigtigt formål med dataindsamling er at vurdere konsekvenserne af eksempelvis ændrede oppumpningsmønstre eller klimatiske forandringer på de vandmængder, der er til rådighed for vandforsyning. Overvågning af grundvandsstanden har således til formål at sikre, at en eventuel overudnyttelse af grundvandsressourcerne i området opdages i tide. Et andet vigtigt formål har med opdateringen af grundvandsmodellen at gøre. En afgørende forudsætning for at kunne vurdere om den opstillede grundvandsmodel er i stand til at give tilstrækkeligt pålidelige prognoser for, hvor meget vandindvindingen påvirker vandressourcerne i området, er, at man på velvalgte steder følger ændringerne i grundvandsstanden. Viser det sig, at de modelberegnede konsekvenser af den aktuelle oppumpning ikke holder stik, skal observationer af grundvandsstanden bidrage til en justering af grundvandsmodellen, så modelberegningerne løbende bliver forbedret. Overvågning af grundvandsstanden skal ske ved pejling i udvalgte, hensigtsmæssigt placerede boringer i området. Dette kan dels ske i særlige pejleboringer tilknyttet de enkelte vandværker, dels i strategisk placerede pejleboringer, der på et overordnet niveau dækker den samlede tilgængelige ressource i området. På denne måde dækkes såvel de allerede udnyttede magasiner som fremtidige potentielle indvindingsområder. De oppumpede vandmængder indberettes i dag af vandforsyningerne til kommunen, der videresender oplysningerne til amtet, jf. Vandforsyningsloven. Det er af stor betydning for administrationen af vandressourcen, at samtlige indvindinger indberettes korrekt hvert eneste år. Ansvaret for fremskaffelsen af korrekte data ligger hos vandindvinderne. De pejlinger, som vandforsyningerne selv udfører, skal i dag indberettes til amtet som tilladelsesmyndighed. Det er vigtigt, at disse pejlinger udføres korrekt, således at troværdige data indberettes hvert år. Der er udpeget en række eksisterende boringer, som anses for at være væsentlige i den fremtidige overvågning af grundvandsressourcen i området og i forbindelse med ajourføringen af oplysningerne i grundvandsmodellen. Disse boringer dækker stort set hele indsatsområdet, så der skal kun suppleres med en enkelt overvågningsboring. Boringen skal udbygges, så den samtidig kan bruges til overvågning af grundvandets kvalitet, se afsnit 2.2. Pejlinger foretages som udgangspunkt en gang årligt. Det bør dog overvejes indledningsvis at forsyne enkelte velvalgte pejleboringer med et permanent udstyr til kontinuert pejling med henblik på at registrere sæsonmæssige udsving. 13

16 Århus Kommunale Værker har søgt Århus Amt om indvindingstilladelse til en ny kildeplads ved Spørring. Hvis der bliver givet tilladelse til indvinding, vil der blive stillet særskilte krav om overvågning af grundvandspotentialets udvikling i området omkring kildepladsen. En del af både det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til kildepladsen vil komme til at ligge i den nordlige del af indsatsområde Elsted. Overvågningsprogrammet foreslået for denne del af indsatsområdet skal derfor koordineres med den overvågning, der etableres i forbindelse med den nye kildeplads. 2.2 Overvågning af grundvandskvaliteten Formål Overvågning af vandkvaliteten i indsatsområde Elsted har til formål at følge den overordnede udvikling af vandkvalitet i de centrale grundvandsmagasiner, så langsigtede ændringer i grundvandskvaliteten opdages. Overvågning af grundvandets kvalitet i indsatsområdet skal baseres på: vandværkernes egenkontrol af indvindingsboringerne, en målrettet overvågning i eksisterende boringer, nyetablerede boringer, som alene er indrettet til overvågningsformål. Det er af stor betydning for administrationen af vandressourcerne, at samtlige analyser fra vandforsyninger (på nær driftsanalyser) indberettes til amterne via laboratorierne, også de analyser der ligger ud over de lovpligtige analyser. Tidsperspektivet Overvågning af grundvandets kvalitet sker i fire dimensioner, nemlig tid og rum. Den rumlige overvågning bygger på den konfiguration af filtre, der udvælges til overvågningsformål. Den tidslige udvikling af vandkvaliteten skal identificeres ved en nøje fastlagt prøvetagningsstrategi, der sikrer en rimelig fastlæggelse af udgangspunkt og udviklingstendenser. Da grundvandets kvalitet omvendt ændrer sig langsomt, idet der ofte kun sker en vertikal forskydning af grundvandet på cm/år, skal der være en god overensstemmelse mellem prøvetagningsfrekvens og de forventede forandringshastigheder i selve grundvandet. Jo nærmere grundvandsspejlet en boring er filtersat, jo hurtigere kan forandringer i grundvandskvaliteten som følge af ændret arealanvendelse identificeres i vandprøverne. Dertil kommer at variationer i grundvandsspejlet hen over året, og fra år til år, i et vist omfang kan medføre variationer i grundvandskvaliteten. Det øverste, nydannede grundvand har størst behov for hyppig overvågning. Årlige analyser kan være nødvendige for at tilvejebringe et statistisk sikkert grundlag for at vurdere ændringer i grundvandets kvalitet. Det øverste nydannede grundvand er i denne rapport defineret som de øverste 5 meter af grundvandet. Overvågningen af de centrale grundvandsmagasiner kan ske med væsentlig lavere hyppighed med analyser hvert 3. eller 5. år, idet eventuelle trends kobles til viden om udviklingstendenserne i det øverste nydannede grundvand. Af hensyn til fastlæggelse af udgangskoncentrationen er det i alle filtre nødvendigt med hyppigere analyser i de første år. Her anbefales det at udtage prøver hvert halve år de første 2-3 år, idet det kræver 3-5 analyser at fastlægge en statistisk sikker udgangskvalitet. Tilsvarende vil det som regel kræve mindst 5 analyser, før det er muligt at identificere en sikker udviklingstendens, hvilket med årlige analyser vil betyde, at det først efter 5-7 års overvågning er muligt at identificere sikre udviklingstendenser i grundvandet i forhold til udgangspunktet. Anbefalede analysehyppigheder: Alle nyetablerede filtre: 2 årlige prøver i 2-3 år. Øverste nydannede grundvand: prøvetagninger hvert år. Centrale grundvandsmagasiner: prøvetagning hver år. Analyseprogram Analyseprogrammet skal omfatte de vandkvalitetsparametre, som er eller kan blive et problem i grundvandet i området. Uønskede udviklingstendenser kan blandt andet skyldes ændringer i vandindvindingen. Eksempelvis kan ændringer i indvindingsforholdene ændre trykforholdene og dermed ændre strømningsmønsteret i grundvandet. Hvis vandspejlet hæves i områder, hvor grundvandssænkning har medvirket til pyritoxidation og stigende sulfat i grundvandet, er der risiko for, at metaller som nikkel og arsen vil frigives, når lagene atter bliver vandmættede og reducerede. Derudover er det nødvendigt at analysere for arsen i de dybe dele af magasinet, hvor der er risiko for at ændrede trykforhold mobiliserer arsenholdigt vand. 14

17 For at opfylde formålene med overvågning skal det relevante analyseprogram bestå af analyser for hovedbestanddele (svarende til en boringskontrol), pesticider, arsen og nikkel, samt aggressiv kuldioxid i relevante områder. I de centrale magasiner bør CFCdateringer udføres f.eks. hvert 5. år for at kunne verificere ændringer i strømningsmønsteret, der medfører, at yngre vand trækkes mod dybere lag. 2.3 Forslag til overvågningsprogram Overvågning af de centrale grundvandsmagasiner Overvågning af vandkvaliteten i de centrale magasiner skal primært bygge på vandværkernes egenkontrol i produktionsboringer og pejleboringer. Afgrænsningen af de centrale magasiner er fastlagt i delrapport 2, hvor også forskellen mellem øvre og nedre magasiner er defineret. På figur 2.1 er vist hvilke eksisterende boringer, det anbefales at lade indgå i overvågningen af de centrale magasiner. Der er udvalgt boringer, hvor filteret er placeret mere end 5 meter under grundvandsspejlet, og filteret højst er 5-10 meter langt. Meget lange filtre udelades på grund af risiko for opblanding af forskellige vandtyper. En supplerende boring, gerne med flere filtre, skal etableres i det område, der er angivet på fig Den nye overvågningsboring bør etableres med flere filtre og filterlængder på højst 2 meter. Boringen skal bruges til overvågning af både grundvandsstand og kvalitet. Ved etableringen af nye kildepladser i indsatsområdet skal overvågningsprogrammet revideres. Antal overvågningsboringer, den geografiske lokalisering og filtersætning fastlægges ud fra indvindingens størrelse og fordeling på kildepladsen. Ved inddragelse af eksisterende boringer og etablering af en ny boring er det meget vigtigt at sikre sig, at det filtersatte interval, hvorfra prøverne tages, er lokaliseret i relevante dele af de væsentligste magasiner, således som de fremgår af fig Øvrige anbefalinger Generelt med hensyn til overvågning af grundvandsressourcerne i indsatsområde Elsted kan der peges på følgende forhold: det anbefales, at der udføres analyser for arsen også i private boringer/brønde i indsatsområdet; det anbefales, at man tager omprøver i tilfælde af overskridelse af grænseværdier, så man undgår at drage for vidtgående konklusioner ud fra en enkelt analyse, idet der skal tages højde for, at der kan foreligge en fejlanalyse; Figur 2.1 På dette kort er markeret de eksisterende boringer, som fi ndes velegnede til regional overvågning af grundvandstand og -kvalitet. Med tyk blå linje er markeret et område, hvor der vil være behov for en ny overvågningsboring 15

18 nye overvågningsboringer skal så vidt muligt indrettes, så de kan opfylde flere formål, hvis der er anført behov for nye boringer i samme område af flere forskellige grunde. Udbygning med flere filtre giver mulighed for prøvetagning og pejling i forskellige magasiner; i de tilfælde, hvor eksisterende boringer, der her er udpeget til overvågningsformål, alligevel ikke vil kunne benyttes, skal etablering af erstatningsboringer iværksættes. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af de områder, som har klassifikationen nogen nitratsårbarhed (område X og Y). De nitratsårbare områder (P og Z) udgør en så lille del af indsatsområdet, at det heller ikke er nødvendigt at lave særskilt overvågning af disse to områder. 2.4 Konkrete anbefalinger for de enkelte vandværker i indsatsområdet I dette afsnit gives en række anbefalinger til den fremtidige overvågning af grundvandet på kildepladsen og i det grundvandsdannende opland til vandværker i indsatsområdet. I denne forbindelse er det vigtigt at se på, hvor store andele - procentuelt og i faktiske størrelser - af vandværkernes grundvandsdannende oplande, der ligger inden for de sårbare områder. tabellen bygger på, er beregnede ved hjælp af den opstillede grundvandsmodel for hele Århus Nord-området og baseret på en situation, hvor der er regnet med en årlig indvinding svarende til indvindingstilladelsen, og hvor der regnes med aktuel nettonedbør. Elstedværket, ÅKV Elstedværket har været i drift siden 1970 og indvinder for øjeblikket fra 5 boringer, som alle har været brugt siden etableringen. De 4 boringer ligger tæt på hinanden på en N-S gående linje umiddelbart vest for Lystrup. Den sidste boring ligger i selve Lystrup ca. 550 meter øst for de andre boringer. Boringerne er mellem 85 og 127 meter dybe og er alle beskyttet af en tyk lerpakke på mindst 50 meter. Det grundvandsdannende opland til Elstedværket dækker ca. halvdelen af indsatsområdet og strækker sig en del ud over den østlige grænse for indsatsområdet, se figur 2.2. (side 17). Det grundvandsdannende opland er stort set sammenfaldende med indvindingsoplandet. Indsatsområdet bør udvides, så det omfatter hele det grundvandsdannende opland til Elstedværket. Det sårbare område Y og den sydlige halvdel af område X ligger i det grundvandsdannende opland til vandværket. Begge områder er klassificeret til at have nogen sårbarhed overfor nitrat. Størrelsen af de sårbare områder i forhold til grundvandsmagasinets udstrækning gør, at den mulige samlede belastning af magasinet med nitrat ikke vurderes at være kritisk i forhold til drikkevandskvalitetskravene. På samme måde vurderes risikoen for påvirkning af vandværkets boringer med nitrat at være lille, da de sårbare områder er meget mindre end de grundvandsdannende oplande. Magasinsårbarheden i forhold til nitrat vurderes at være lille. Vandværkssårbarheden overfor nitrat vurderes at være lille. Boringerne til Elstedværket ligger tæt ved Lystrup, og en del af det grundvandsdannende opland ligger også i byen. Det er ikke muligt at lave geofysiske undersøgelser i byen, og jordlagenes sammensætning under byen er ikke så godt kendt som i det åbne land. Grundvandets sårbarhed kan derfor heller ikke bestemmes lige så nøjagtigt. Vurderet ud fra de oplysninger som er til rådighed fra de boringer, der er lavet i Lystrup, ser den generelt gode beskyttelse af grundvandsmagasinerne dog også ud til at være til stede under Lystrup by. Tallene er vist i tabel 2.1, hvor den samlede størrelse af de beregnede, grundvandsdannende oplande ved Elstedværket (Århus Kommunale Værker) og Todbjerg Vandværk. I forbindelse med gennemgangen af de konkrete anbefalinger for hvert vandværk vises et oversigtskort, hvorpå det beregnede, grundvandsdannende opland for det aktuelle vandværk er markeret. De grundvandsdannende oplande, der vises på oversigtskortene og som tallene i Grundvandsdannende opland i alt Elstedværket (ÅKV) 1134 ha 65,9 Todbjerg Vandværk Heraf i sårbarhedsområde X 68 ha 6 % 0 0 % Heraf i såbarhedsområde Y 41 ha 4 % 0 0 % I alt i sårbare områder 109 ha 10 % 0 0 % Tabel 2.1 Oversigt over arealstørrelser for grundvandsdannende oplande ved vandværker, hvis oplande ligger i Truelsbjerg-indsatsområdet. Oplandsarealerne er baseret på beregninger fra den hydrologiske models scenarium 2 (tilladt indvinding ved vandværkerne). 16

19 Det kraftigt reducerede og dermed gamle vand i boringerne er en anden indikation af den gode beskyttelse. Der har ikke været tegn på påvirkninger af nogen art fra forureningskilder relateret til byen i vandet fra Elstedværkets boringer. Erfaringsmæssigt kan der dog selv i dybe velbeskyttede magasiner komme forurening af især miljøfremmede stoffer. Set i det lys er det fornuftigt, at Århus Kommunale Værker har søgt Århus Amt om tilladelse til at benytte en ny kildeplads ved Spørring nord for Indsatsområde Elsted. Flere af indvindingsboringerne vil komme til at ligge i indsatsområde Elsted. Det anbefales, at der laves en overvågningsboring i det nedre magasin vest for boringerne til Elstedværket, som vist på figur 2.1. Boringen skal bruges til overvågning af både vandkvalitet og grundvandsstand. Grundvandsstanden er især vigtig at følge netop i dette område, som ligger midt imellem ÅKV s kildepladser ved Truelsbjergværket og Elstedværket. Ændringen af indvindingsstrategierne på de to kildepladser vil således afspejle sig i magasinforholdene ved overvågningsboringen. Todbjerg Vandværk Vandværket har to boringer, DGU nr og , som begge ligger placeret tæt ved vandværket. Det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til boringerne strækker sig ifølge undersøgelserne primært mod sydøst, se figur 2.3 (side 18). Ingen af de sårbare områder ligger inden for det grundvandsdannende opland til vandværkets Figur 2.2 Elstedværkets beregnede grundvandsdannende opland og indvindingsboringer boringer. En del af det grundvandsdannende opland ligger uden for indsatsområdet, som derfor bør udvides, så det rummer det grundvandsdannende opland. Magasinsårbarheden i forhold til nitrat vurderes at være lille. Vandværkssårbarheden overfor nitrat vurderes at være lille. Vandværket bør være opmærksom på sårbarheden over for miljøfremmede stoffer, som f.eks. pesticider. Det anbefales, at der foretages en nærmere undersøgelse af boringernes tekniske tilstand. Som udgangspunkt kan anvendes konceptet, som står beskrevet i Århus Amts rapport fra 2001, Gode råd ved teknisk boringskontrol et element i kildepladsvurderingen. Vandkvaliteten i de to boringer er forskellig på trods af, at de ligger med kun ca. 15 meters afstand og tilsyneladende er filtersat i samme magasin. Den ene boring (DGU nr ) trækker tilsyneladende yngre vand til magasinet. Dette ses både af det høje og stigende sulfatindhold i vandet fra boringen og af nitratindholdet på ca. 2-3 mg/l (se figur 2.4). Vandtypen er dermed iltet vand fra nitratzonen. Det stigende sulfatindhold viser, at der kan komme problemer med nitratindholdet i boringen. Det stigende indhold af forskellige stoffer i vandet kan dog også skyldes, at der strømmer vand ned i grundvandet gennem utætheder langs med boringen. Der er derfor brug for undersøgelser, der kan afklare, hvordan det terrænnære grundvand strømmer til boringen. Den anden boring (DGU nr ) indvinder reduceret vand uden nitrat og med lavt sulfatindhold, hvilket vi- 17

20 ser, at det er gammelt vand, der indvindes fra boringen. Boringernes placering tæt ved hinanden og i samme magasin gør, at vandværket er sårbart overfor forurening. Hvis vandkvaliteten i den ene boring forringes på grund af forurening, er det sandsynligt, at den anden boring også bliver forurenet. For at sikre forsyningen kan der derfor enten etableres en ny boring længere væk fra vandværket eller etableres en tilkobling til et andet vandværk, så der er alternative forsyningsmuligheder, hvis begge boringer skal tages ud af drift. Boring DGU nr er lavet i 1960 og er dermed ca. 45 år gammel. Vandværket bør undersøge, om boringens tekniske tilstand stadig er i orden. Der er fundet BAM i boring DGU nr (se figur 2.4). Udviklingen af BAM bør løbende følges gennem analyser i boringen, hvor BAM er detekteret. Hvis BAM-forureningen fortsat kan måles i boringen, er det fornuftigt at undersøge, om afpropningen langs forerøret er tæt. Der kan med tiden opstå utætheder ved rørsamlinger eller deciderede huller i forerørene (tæringsskader). Igennem disse huller kan der strømme forurenet overfladevand. Der er fundet kloroform i boring DGU nr , og der bør tages en omprøve fra boringen for at undersøge, om der stadig kan findes kloroform i vandet. Figur 2.4 Udviklingen i indholdet af sulfat og BAM i boring DGU nr Figur 2.3 Todbjerg Vandværks beregnede grundvandsdannende opland og indvindingsboringer 18