I denne manual om profilafklaringsværktøjet kan du læse om:

Transkript

1 DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP MANUAL INDLEDNING Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Det indebærer bl.a. indførelse af en ny ydelse, uddannelseshjælp og et nyt visitationssystem (som afløser det eksisterende matchkategorisystem). Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der tidligere ville have søgt om kontanthjælp, kan nu søge om uddannelseshjælp. Intention med kontanthjælpsreformen er, at unge ikke skal være i kontanthjælpssystemet de skal i uddannelse. Det skal bl.a. ske igennem en grundigere visitation og en tidlig indsats. De unge skal have en samtale i kommunen senest inden for en uge efter, at de søger om uddannelseshjælp. I forbindelse med den første samtale skal kommunen vurdere, om vedkommende er åbenlyst uddannelsesparat eller skal gennemføre den grundigere visitation. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udviklet et digitalt profilafklaringsværktøj, som kan hjælpe sagsbehandleren ved at give en indikation af hvilke unge der er åbenlyst uddannelsesparate. Åbenlyst uddannelsesparate er unge der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår. Formålet med profilafklaring er at målrette indsatsen, så ressourcerne i kommunerne i højere grad kan anvendes til de unge, der har størst behov. Samtidig skal profilafklaring bidrage til, at den unge allerede før første samtale gør sig tanker om sin vej mod uddannelse og job. Værktøjet er et tilbud til den unge og til kommunerne. Målet er, at den unge og sagsbehandleren har et fælles udgangspunkt allerede ved den første samtale. Samtidig skal sagsbehandlere opleve at få støtte af værktøjet både i forhold til samtalen med og i forhold til vurderingen af den unge. I denne manual om profilafklaringsværktøjet kan du læse om: 1. Intentionerne med kontanthjælpsreformen for unge 2. Introduktion til profilafklaring 3. Den unges møde med Jobnet 4. Den unges møde med Jobnet forberedelsesskema 5. Spørgsmålene i forberedelsesskemaet 6. Resultater til den unge og sagsbehandleren 7. Adgang til resultaterne for sagsbehandleren 8. Værktøjets videre udvikling 9. Spørgsmål og kontakt DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 1

2 1. INTENTIONERNE MED KONTANTHJÆLPSREFORMEN FOR UNGE Kontanthjælpsreformens intention for unge er først og fremmest, at de ikke skal være i kontanthjælpssystemet. Det er imidlertid på nuværende tidspunkt tilfældet for unge under 30 år. Af disse unge har ni ud ti ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og tre ud af fire har alene deres folkeskole. Det er derfor afgørende både at få de unge ud af den offentlige forsørgelse, få dem i gang med en uddannelse og ikke mindst sørge for, at de gennemfører en uddannelse. I aftaleteksten om kontanthjælpsreformen står der således: Aftalepartierne er enige om, at alle unge mennesker skal have de bedste muligheder for at få en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vejen hertil går for de allerfleste via uddannelse. For andre kan et job medvirke til, at den unge bliver afklaret omkring sine uddannelsesmuligheder. Derfor afskaffes kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse, og i stedet indføres en ny ydelse, uddannelseshjælp, på niveau med SU. 1 Kontanthjælpsreformen introducerer en ny ydelse til unge under 30 år, der tidligere ville have søgt om kontanthjælp. Nu kan de enten søge uddannelseshjælp eller kontanthjælp afhængig af deres uddannelsesniveau. Filosofien bag denne tilgang er, at de unge, der er i stand til at gennemføre en uddannelse, skal påbegynde og gennemføre en uddannelse. Omvendt skal de unge, der oplever udfordringer i forhold til en uddannelse, have den rette hjælp og støtte. Der er altså tale om, at ressourcerne skal målrettes de unge, der har det største behov. Det er derfor nødvendigt, at kommunen tidligt afklarer, om den unge skal have uddannelseshjælp, og om vedkommende er umiddelbart uddannelsesparat (i det følgende kaldet åbenlyst uddannelsesparat). Ifølge aftalen om kontanthjælpsreformen skal kommunerne gennemføre en tidlig og grundigere visitation af de unge: Formålet med den tidlige visitation er, at de åbenlyst uddannelsesparate unge hurtigt får fokus på at søge og begynde på en uddannelse. ( ) Til understøttelse af visitationen udvikles et digitalt screeningsværktøj. 2 Kommunerne skal således fra 1. januar 2014 gennemføre visitation af de unge på en ny måde. I den nye visitation skal vurderingen ikke fortages på baggrund af ét møde, men være en længere og løbende proces, hvor den unges ressourcer og behov allerede fra uge ét og tre måneder frem afklares, og hvor der samtidigt arbejdes aktivt med den unges udvikling. Det nye visitationsflow fremgår af figur 1. 1 Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job, Beskæftigelsesministeriet, d. 18. april Ibid. DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 2

3 Figur 1: Det nye visitationsflow Den nye visitation gør op med matchvurderingen, som tidligere har været rygraden i jobcentrenes visitation. Det betyder, at kommunerne i visitationen skal arbejde med vurdering af de unges kompetencer og ressourcer på en ny måde. Den tidligere matchvurdering foregik ved den første samtale og var en umiddelbar vurdering af borgerens ressourcer og udfordringer i forhold til at kunne komme i job. Den nye visitation vil som beskrevet bygge på en vurdering gennem de første tre måneder, og derudover er der dannet nye visitationskategorier med fokus på, hvor uddannelsesparat den unge vurderes. DE NYE VISITATIONSKATEGORIER Åbenlyst uddannelsesparat En ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår. Profilafklaring skal give en indikation af hvem de åbenlyst uddannelsesparate unge er. Uddannelsesparat En ung, der vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Aktivitetsparat En ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. Kilde: Orienteringsskrivelsen af 3. februar DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 3

4 2. INTRODUKTION TIL PROFILAFKLARING Kontanthjælpsreformen indebærer, at der skal udvikles et digitalt redskab, som understøtter visitationen af unge på uddannelseshjælp. Det er dette digitale værktøj, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering nu har udviklet (i det følgende kaldet digital profilafklaring). Profilafklaring har flere formål. Det ene er at finde de unge, der ud fra deres karakteristika har størst sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse. Værktøjet er koblet på Jobnet, således at den unge mødes med et forberedelsesskema, når vedkommende tilmelder sig på Jobnet. Det andet formål er at etablere et udgangspunkt for et fælles refleksionsgrundlag mellem den unge og sagsbehandleren i visitationsforløbet. Hvis den unge møder op i jobcenteret og ikke tilmelder sig på Jobnet, kan jobcenteret tilbyde, at den unge udfylder forberedelsesskemaet på en computer i jobcenteret. Alternativt kan den unge og sagsbehandleren udfylde skemaet sammen som led i den første samtale. Af figur 2 fremgår, hvad der konkret sker i forlængelse af, at en ung tilmelder sig på Jobnet, såfremt den unge vælger at udfylde forberedelsesskemaet. Figur 2: Anvendelse af digital profilafklaring uddannelseshjælp DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 4

5 Når den unge tilmelder sig, sker to ting. For det første bliver den unge bedt om at udfylde et såkaldt forberedelsesskema et spørgeskema, hvor den unge svarer på spørgsmål om sig selv. For det andet bliver der indhentet registervariable om den unges alder, og om hvor stor en andel af tiden, som den unge har været på kontanthjælp de seneste fem år. Denne procedure foregår automatisk på Jobnet derfor er den angivet med stiplede linjer i figur 1. Via disse to kilder skabes der data til to resultater, der bidrager med oplysninger til første møde mellem den unge og sagsbehandleren. Resultat 1 Samtaleværktøj: Når den unge tilmelder sig Jobnet og ansøger om uddannelseshjælp på Jobnet, bliver han eller hun bedt om at forberede sig til første samtale ved at svare på et forberedelsesskema. De svar, som den unge giver, får sagsbehandlerne adgang til, og det kan danne udgangspunkt for samtalen. Spørgsmålene handler om den unges egen vurdering af fx motivation, forventninger og potentielle udfordringer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Resultat 2 Profilafklaringsværktøj: Profilafklaringen skal give en indikation af, hvilke af de unge, der søger om uddannelseshjælp, som er åbenlyst uddannelsesparate. På baggrund af en analyse af, hvilke karakteristika der har betydning for unges sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse, udpeges en række unge som havende kendetegn, der indikerer, at de er åbenlyst uddannelsesparate. Den gennemførte analyse har vist, at hvis en ung opfylder følgende fire kriterier tilsammen, tyder det på, at personen er åbenlyst uddannelsesparat: Er under 25 år Har gennemført en gymnasial uddannelse Har ikke søgt kontanthjælp lige efter endt gymnasial uddannelse Har ikke tidligere modtaget kontanthjælp Dette uddybes nedenfor og i bilag 1. DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 5

6 TO FORHOLD HENTES FRA REGISTRE, OG TO FORHOLD UDFYLDES AF BORGEREN SELV For at profilafklaringen kan finde sted, skal oplysninger indhentes omkring de fire forhold, der i analysen har vist sig at være afgørende for, hvorvidt en ung ser ud til at være åbenlyst uddannelsesparat. Nogle data kan hentes direkte i registre, mens man pga. bl.a. datalovgivningen er nødt til at spørge den unge om andre relevante data. Den unges alder såvel som omfanget af tidligere modtaget kontanthjælp kan hentes direkte fra registre, mens oplysninger om den unges uddannelse og tidspunktet for uddannelsens afslutning skal angives af den unge selv. Forberedelsesskemaet indeholder derfor spørgsmål omkring den unges uddannelsesniveau, og hvornår uddannelsen blev afsluttet. Oplysningerne omkring disse fire forhold er efterfølgende bestemmende for, hvordan profilafklaringsværktøjet vurderer den unge. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at den unge kan angive forkerte oplysninger, som derigennem kan påvirke resultatet af profilafklaringen. De oplysninger, som den unge selv angiver i forberedelsesskemaet, kan ikke registerunderstøttes, og derfor valideres oplysningerne ikke. Sagsbehandlerne bør være opmærksomme på dette og derfor som et led i samtalen med den unge spørge ind til de oplysninger, som den unge har angivet. Når den unge har svaret på forberedelsesskemaet fastfryses det, og kan ikke ændres. Profilafklaringen er ikke og bør ikke betragtes som en facitliste. Sagsbehandlerne skal benytte resultatet som en hjælp til udvælgelsen af de åbenlyst uddannelsesparate unge. Alle borgere vil imidlertid have mulighed for at udfylde et forberedelsesskema på Jobnet, uanset kommunens beslutning om at benytte eller ikke benytte værktøjet. Derfor bør kommuner, der vælger ikke at benytte værktøjet, være opmærksomme på, at nogle borgere kan forvente, at sagsbehandlerne kender til det forberedelsesskema, som borgeren har udfyldt hjemmefra. PROFILAFKLARING IKKE PROGRESSIONSVÆRKTØJ Profilafklaring tager udgangspunkt i den enkeltes karakteristika og bruges til at dele mennesker op i forskellige grupper på baggrund af deres karakteristika. En profilafklaring tager altså blandt andet udgangspunkt i forhold, som den enkelte ikke kan gøre for eller gøre noget ved. Dermed er profilafklaring noget andet end de progressionsmålinger, der allerede nu benyttes i mange kommuner. Progressionsmålinger tager typisk fat i noget, der kan udvikle sig for den enkelte: Holdning til at søge job, orden i økonomien, sundhedstilstand, evne til at samarbejde, motivation etc. Med profilafklaring deler man mennesker op i grupper med forskellige karakteristika, hvorimod progressionsmålinger har til hensigt at måle ændringer i forhold til den enkelte. DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 6

7 3. DEN UNGES MØDE MED JOBNET I dette afsnit beskrives, hvad den unge gør på Jobnet i forbindelse med, at vedkommende tilmelder sig på Jobnet. Og det beskrives, hvad systemet kan give den unge af svar i forhold til uddannelsesparathed. Når den unge logger på Jobnet, skal han eller hun tilmelde sig Jobnet som det første. Når den unge har søgt om uddannelses- eller kontanthjælp, ledes vedkommende til min side, som det kan ses af figur 3. På denne side får den unge adgang til forberedelsesskemaet. Figur 3: Adgang til forberedelsesskema (Navn) Du er tilmeldt og søger om uddannelses- eller kontanthjælp xxxxxxxxx 4. DEN UNGES MØDE MED JOBNET FORBEREDELSESSKEMA Den unge bliver bedt om at udfylde et forberedelsesskema. Skærmbilledet ser for den unge ud som i figur 4. Spørgsmålene i forberedelsesskemaet er udvalgt ud fra relevant forskning og formuleret med hjælp fra en følgegruppe af praktikere. Det beskrives nærmere i afsnit 5. Figur 4: Udfyld forberedelsesskema DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 7

8 På første side i forberedelsesskemaet skal den unge selv angive sin højest fuldførte uddannelse. Uddannelsesmulighederne fremgår af figur 5. Svaret på spørgsmålet bruges til at bestemme, om den unge søger om kontant- eller uddannelseshjælp. Har den unge en erhvervskompetencegivende uddannelse, søges om kontanthjælp. Har den unge ikke det (dvs. de 6 første svarkategorier), søges om uddannelseshjælp. Kun unge, der søger om uddannelseshjælp, ledes videre i det viste forberedelsesskema. Andre vil blive ført over i et tilsvarende forberedelsesskema til kontanthjælp. Figur 5: Forberedelsesskema angiv uddannelse DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 8

9 Herefter skal den unge angive, hvornår den nævnte uddannelse blev afsluttet, samt svare på fire spørgsmål om motivationen til at tage en uddannelse. Spørgsmålene er vist i figur 6. Figur 6: Forberedelsesskema angiv motivation DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 9

10 Tredje del af forberedelsesskemaet omhandler den unges forventning til, hvor lang tid den pågældende vil være om at fuldføre uddannelsen. Og forventning til, om der er udfordringer i forhold til at vælge en uddannelse eller at gennemføre den. Skærmbilledet ser ud som figur 7. Figur 7: Forberedelsesskema angiv udfordringer Hvis den unge mener at have udfordringer i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse, gives der mulighed for at beskrive udfordringerne nærmere i forberedelsesskemaets fjerde del. Der er således to versioner af side 4 i forberedelsesskemaet én for de unge, der angiver at have udfordringer (figur 8.a), og én for de unge, der ikke angiver dette (figur 8.b). Desuden bliver den unge i begge versioner af fjerde del af forberedelsesskemaet, spurgt, om han eller hun tidligere har afbrudt en uddannelse før tid. DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 10

11 Figur 8.a: Forberedelsesskema beskrivelse af udfordringer og afbrudt uddannelse Figur 8.b: Forberedelsesskema angiv afbrudt uddannelse DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 11

12 På femte og sidste skærmbillede skal den unge angive baggrunden for, at en tidligere uddannelse er afbrudt (såfremt det er tilfældet ellers indgår spørgsmålet ikke). Derudover bedes den unge om at angive sit karaktergennemsnit fra folkeskolen. Gennemsnittet kan både angives på den gamle og den nye skala. Den femte del af forberedelsesskemaet fremgår af figur 9. Figur 9: Forberedelsesskema angiv karaktergennemsnit Når alle fem dele af forberedelsesskemaet er udfyldt, sendes besvarelserne til sagsbehandleren, ved at den unge vælger knappen send. Figur 10: Forberedelsesskema send forberedelsesskema DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 12

13 5. SPØRGSMÅL I FORBEREDELSESSKEMAET Spørgsmålene i forberedelsesskemaet er udvalgt og formuleret på baggrund af tre kilder. For det første baseres de på de forhold, som analysen bag værktøjet har vist er vigtige. Analysen beskrives nærmere i bilag 1. For det andet baseres spørgsmålene på evidens (den viden, vi har) fra forskningen og for det tredje på tips og anbefalinger fra en følgegruppe af praktikere. En nærmere beskrivelse af følgegruppen fremgår af bilag 2. Evidensen baseres på den kendte og omfattende forskning omkring mekanismer i forhold til uddannelse nationalt såvel som internationalt. 3 I tabellen nedenfor er forberedelsesskemaets spørgsmål beskrevet. For hvert spørgsmål er angivet baggrunden, som ligger til grund for netop det spørgsmål. SPØRGSMÅL UDFALDSRUM BAGGRUND 1 Hvad er den højeste uddannelse, du har gennemført? 18 uddannelseskategorier, herunder gymnasial uddannelse Den gennemførte analyse af historiske kontanthjælpsforløb har vist, at unge, der har en gymnasial uddannelse, har større sandsynlighed for at påbegynde en kompetencegivende uddannelse. 1.a (Hvis svar i spørgsmål 1 var gymnasial uddannelse): Hvornår afsluttede du din gymnasiale uddannelse? a) For mindre end 2 måneder siden b) For 2 til 6 måneder siden c) For 6 til 12 måneder siden d) For mere end 1 år siden e) Ved ikke Den gennemførte analyse af historiske kontanthjælpsforløb har vist, at den unges sandsynlighed for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse mindskes, hvis vedkommende kommer direkte fra en ungdomsuddannelse og på ydelse. 2 Har du lyst til at starte på en uddannelse af mindst 1 års varighed? a) Ja b) Måske c) Nej Unge, der er motiveret for at starte på en uddannelse, antages at have en større sandsynlighed for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. På sigt vil den unges motivation i forhold til uddannelse indgå i profilafklaringsværktøjet. 3 Har du tidligere været glad for at gå i skole? a) I høj grad b) I nogen grad c) I mindre grad d) Slet ikke e) Ved ikke Engagement i og erfaringer fra skolen påvirker sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse. 3 Se b.la. Merete Labriola m.fl., 2013 Faktorer af betydning for påbegyndelse, gennemførelse eller frafald fra en ungdomsuddannelse. DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 13

14 4 5 Hvor vigtig tror du, at en uddannelse er for dine fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet? Hvor ser du dig selv om seks måneder? a) Meget vigtig b) Vigtig c) Mindre vigtig d) Slet ikke vigtig e) Ved ikke a) Jeg er i uddannelse b) Jeg er i arbejde c) Jeg modtager kontanthjælp, dagpenge eller en anden offentlig ydelse d) Andet e) Ved ikke Fremtids- og uddannelsesplaner formodes at påvirke den unges sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse. På sigt vil den unges motivation i forhold til uddannelse indgå i profilafklaringsværktøjet. 5.a (Hvis Jeg er i uddannelse i spørgsmål 5): Hvor hurtigt tror du, at du vil gennemføre uddannelsen? a) På den fastsatte tid b) Jeg kan blive lidt forsinket c) Jeg får nok brug for en pause undervejs d) Jeg er usikker på, om jeg kan gennemføre e) Ved ikke 6 Synes du, at det er svært at vælge en uddannelse? a) Nej, jeg har allerede søgt ind på en uddannelse b) Nej, jeg ved allerede, hvilken uddannelse jeg vil starte på, selv om jeg ikke har søgt c) Ja, jeg ved ikke, hvilken uddannelse jeg vil starte på d) Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at tage en uddannelse e) Jeg ønsker ikke at starte på en uddannelse Så længe den unge er umotiveret i forhold til at tage en uddannelse og ikke kan se formålet hermed, er sandsynligheden for at gennemføre enuddannelse lav. 7 Hvem spørger du til råds om uddannelse og arbejde? (Der kan sættes flere krydser) a) Mine forældre b) Mine venner c) Uddannelsessted d) Kommunen e) Andre, angiv gerne f) Ingen g) Ved ikke Jo mere forældrene er engagerede i den unge, jo større er sandsynligheden for, at en uddannelse gennemføres. 8 Er der noget, der gør det svært for dig at gennemføre en uddannelse? (fx helbredsproblemer eller andet) a) Ja b) Nej c) Ved ikke Personlige problemer kan spille en afgørende rolle for gennemførsel af en uddannelse. 8.a (Hvis ja i spørgsmål 8): Hvilke begrænsninger gør det svært for dig at gennemføre en uddannelse? (Der kan sættes flere krydser) a) Læse- stave eller regnefærdigheder b) Fysiske begrænsninger c) Psykiske begrænsninger d) Personlige- eller sociale begrænsninger e) Økonomiske begrænsninger f) Boligmæssige udfordringer g) Alkohol- eller stofmisbrug h) Andet, angiv gerne DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 14

15 9 Er du tidligere startet på en uddannelse, som du afbrød? a) Nej b) Ja en gang c) Ja to gange d) Ja tre eller flere gange Engagement i skolen formodes at påvirke den unges sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse. 9.a (Hvis ja i spørgsmål 9): Hvad var den vigtigste grund til, at du afbrød uddannelsen? a) Jeg var ikke motiveret og manglede interesse b) Jeg synes, uddannelsen var for svær c) Jeg havde problemer med de andre studerende og/ eller undervisere d) Jeg måtte afbryde pga. sygdom e) Jeg afbrød for at starte på en anden uddannelse f) Jeg afbrød på grund af manglende praktikplads g) Andet, angiv årsag Unge, der er umotiverede, eller unge, der fx har oplevet at blive holdt udenfor af sine klassekammerater, har større risiko for at afbryde deres uddannelse. 10 Hvad var dit karaktergennemsnit i folkeskolen? (Anvend den skala, der var gældende, da du blev færdig) Ny karakterskala: a) Under 4 b) 4-7 c) Over 7 d) Ved ikke e) Jeg har ikke gennemført folkeskolen Unge med lave karakterer fra folkeskolen har større sandsynlighed for at afbryde eller aldrig påbegynde en kompetencegivende uddannelse. Gammel karakterskala: a) Under 7 b) 7-9 c) Over 9 d) Ved ikke e) Jeg har ikke gennemført folkeskolen Formuleringerne og opbygningen af forberedelsesskemaets spørgsmål er testet via en brugertest. Hver testdeltager fik mulighed for at klikke sig igennem en prototype, mens de kunne kommentere på deres oplevelse. Derudover stillede teamlederen uddybende spørgsmål samtidig med, at vedkommende noterede testdeltagernes holdninger til forberedelsesskemaet og eventuelle udfordringer. Deltagerne gennemførte alle skemaet uden problemer. DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 15

16 6. RESULTATER TIL DEN UNGE OG SAGSBEHANDLEREN Efter at forberedelsesskemaet er udfyldt og sendt, samles oplysningerne i en drop-down-menu, som optræder nederst på den kvittering, som den unge får efter udfyldelse af forberedelsesskemaet. Figur 11 viser, hvordan en sådan besvarelse kan se ud. Figur 11: Resultat af samtaleværktøjet samlede besvarelser DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 16

17 Efter afsendelse af skemaet får den unge en kvittering. Der er to typer kvitteringer én kvittering for dem, som modellen indikerer er åbenlyst uddannelsesparate, og én for dem, der ikke er. De unge, som modellen indikerer er åbenlyst uddannelsesparate på baggrund af deres karakteristika, får beskrevet, at der er meget, der tyder på, at de er klar til at starte en uddannelse. Endvidere angives de forhold, som indikerer, at de er åbenlyst uddannelsesparate og at disse forhold er relevante, fordi man har udvalgt dem ved en statistisk analyse. Kvitteringen beskriver desuden, at den unge skal søge ind på én eller flere uddannelser, mens han eller hun modtager uddannelseshjælp, samt at man i så vidt omfang som muligt skal forsørge sig selv, indtil man kommer ind på en uddannelse. Derudover beskrives det, at den unge i samarbejde med sagsbehandleren skal planlægge vejen frem til uddannelse, og at forberedelsesskemaet kan være et udgangspunkt herfor ved den første samtale i jobcenteret. Kvitteringen for de unge, som modellen indikerer er åbenlyst uddannelsesparate, fremgår af figur 12.a. Figur 12.a: Resultat af visitationsstøtten kvittering til de unge, som modellen indikerer er åbenlyst uddannelsesparate (Navn) DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 17

18 Af kvitteringen for alle andre grupper fremgår det, at den unge i samarbejde med sagsbehandleren skal planlægge det kommende forløb, og at oplysningerne fra forberedelsesskemaet kan være en hjælp til denne proces. Kvitteringen fremgår af figur 12.b. Figur 12.b: Resultat af visitationsstøtten kvittering til alle andre grupper (Navn) Foruden teksten på kvitteringen kan den unge gense sine egne svar på forberedelsesskemaet og de indhentede baggrundsoplysninger ved at benytte drop-down-menuerne under teksten. Baggrundsoplysningerne er foldet ud i figur 13. Figur 13: Resultat af visitationsstøtten baggrundsoplysninger på kvitteringen DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 18

19 7. VÆRKTØJETS VIDERE UDVIKLING Målsætningen er, at analysen bag værktøjet på sigt vil blive gentaget på baggrund af registerdata såvel som subjektive oplysninger om motivation fra forberedelseskemaet. Udviklingen af værktøjet til profilafklaring og de løbende forbedringer skal ske i samarbejde med kommuner, som i deres daglige arbejde kommer til at anvende værktøjet. Foruden værktøjet til uddannelseshjælp forventes der også at blive udviklet et værktøj til profilafklaring til de borgere, der søger om a-dagpenge eller kontanthjælp dvs. de borgere, der er over 30 år, er under 30 år og har en kompetencegivende uddannelse eller er under 30 år og berettiget til a-dagpenge. Profilafklaring for modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp forventes klar til lancering i andet halvår af ADGANG TIL BI.STAR.DK Når borgeren har været igennem forberedelsesskemaet på Jobnet, kan sagsbehandleren se de samme oplysninger som borgeren. Dette vil, som en midlertidig løsning, være muligt på Bi.star.dk. Sagsbehandleren skal for at gå på bruge et individuelt brugernavn og password. Information om adgang udsendes fra Landssupporten. Landssupporten kontaktes på tlf sharepoint@star.dk Figur 14.a: Startside på Bi.star.dk DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 19

20 Figur 14.b: Søgefelt på Bi.star.dk Løsningen er klargjort til integration med de kommunale sagsbehandlingssystemer, men det er kommunernes it-leverandører, der skal forestå integrationen. Derfor vil sagsbehandlerne som en midlertidig løsning kunne tilgå borgerens oplysninger gennem Bi.star.dk. Derudover er der mulighed for at trække en samlet liste med alle borgere, der har udfyldt forberedelsesskemaet, for hvert jobcenter. Derudover kan sagsbehandleren bede borgeren om at logge på Jobnet, hvor borgerens resultat og svar kan hentes hvis der er problemer med adgangen til Bi.star.dk. En sagsbehandler vil kunne se de samme oplysninger, som også en borger kan se, på kvitteringssiden svarende til figur 12.a eller 12.b. Sagsbehandleren vil således kunne se selve beskrivelsen på kvitteringen, borgerens svar på forberedelsesskemaet samt de registeroplysninger, der ligger til grund for sorteringen (alder og omfanget af tidligere modtaget kontanthjælp). 9. SPØRGSMÅL OG KONTAKT Spørgsmål og svar opdateres løbende på Angående datamininganalysen kan SAS Institute kontaktes på Angående Sharepoint-løsning og logon kan Landssupporten kontaktes på tlf Generelt angående profilafklaringsværktøjet kan Anders Bekhøj Hansen kontaktes på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 20

21 Bilag 1 Analysen bag værktøjet (Datamining) Princippet bag værktøjet er, at en række oplysninger om borgerne kan bruges til at forudsige, hvem der formodes at kunne gennemføre en uddannelse. Analysen ser derfor på, hvilke karakteristika hos unge der går igen hos dem, der gennemfører en uddannelse. For at opnå denne viden er der lavet en analyse på historiske data. Derved er det muligt at samle oplysninger om de unge, som vi ved allerede har gennemført en uddannelse. De oplysninger, der indgår i analysen, er udvalgt med udgangspunkt i den eksisterende og ret omfattende viden om de mekanismer, der har betydning for uddannelse nationalt såvel som internationalt. Med udgangspunkt i denne forskning har en følgegruppe af praktikere været med til at vurdere de oplysninger, der endte med at indgå i analysen. Analysen er således evidensbaseret og bygger på den viden, der findes på uddannelsesområdet. Den statistiske analyse datamining 4 finder, at fire forhold tilsammen er afgørende for, om en ung er åbenlyst uddannelsesparat. Det er tilfældet, hvis den unge: har en gymnasial uddannelse er yngre end 25 år har færdiggjort sin seneste uddannelse mere end to måneder forud for ansøgningen om kontanthjælp ikke tidligere har modtaget kontanthjælp Man kunne måske indvende, at dette ikke er specielt overraskende karakteristika. Men sagen er, at der er andre lige så intuitivt logiske forhold, som ikke spiller nogen stor rolle. Hvis den unge eksempelvis har den ene eller anden etniske oprindelse, er vokset op hos en enlig mor eller lignende, har disse forhold isoleret set ikke betydning for, om den pågældende gennemfører en uddannelse. Så længe de fire men afgørende karakteristika gælder (gymnasial uddannelse, yngre end 25 år, ansøgning om kontanthjælp mere end to måneder forud for endt uddannelse og ingen tidligere modtagelse af kontanthjælp), er der ikke statistisk belæg for, at de andre forhold, som indgår i analysen, er afgørende. Dataminingen er udført i samarbejde med SAS Institute. De relevante forhold udvalgt i samarbejde med følgegruppen omhandler: Køn, alder, bopæl, herkomst, forsørgerpligt, uddannelse, helbred, overførselsindkomster, civilstand, indkomst, flytninger, branche og negative livsbegivenheder m.m. 5 4 Datamining bruges ofte som fællesbetegnelse for både klassisk regression og andre statistiske metoder. 5 Ved negativ livsbegivenhed skal forstås, at personen har oplevet dødfald hos forældre, børn, ægtefælle eller søskende inden for de seneste fem år. DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 21

22 Dataminingen er lavet på baggrund af registerdata for kontanthjælpsforløb, der er påbegyndt i årene , og der er i alt udført analyse på forløb. 6 For hvert af forløbene er der taget stilling til, om den pågældende efterfølgende er kommet i uddannelse inden for et år efter ansøgningen om kontanthjælp. Ved hjælp af såkaldte statistiske beslutningstræer har datamining ledt frem til de kombinationer af registervariable, der tilsammen giver størst sandsynlighed for, at man er kommet i uddannelse. Betragtes alle forløb, viser det sig, at ca. 20 pct. er kommet i uddannelse inden for ét år efter ansøgning om kontanthjælp. Figur 15: Beslutningstræ for de åbenlyst uddannelsesparate Den første sorteringsvariabel er uddannelse. Det er afgørende for kontanthjælpsmodtageren, at vedkommende har en gymnasial uddannelse, idet det gælder for 35 pct. af dem, der ender i uddannelse. Den anden variabel, som profilafklaringen afhænger af, er alder. Som det ses af figur 16, oplever 38 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der har en gymnasial uddannelse, at de kommer i uddannelse, hvis de samtidig er under 25 år. Den tredje sorteringsvariabel er tiden siden den senest færdiggjorte uddannelse. For unge kontanthjælpsmodtagere viser det sig afgørende, at der er gået mere end to måneder, fra de afsluttede uddannelsen, til de søger kontanthjælp. Således kommer 41 pct. af de unge under 25 år med en gymnasial uddannelse i uddannelse inden for ét år, fra de har søgt kontanthjælp, såfremt de ikke kom direkte fra gymnasiet, da de søgte om kontanthjælp. 6 Personer med flere forløb i perioden indgår kun en gang i analysen, så deres karakteristika ikke tæller dobbelt. De indgår med et tilfældigt udvalgt forløb. DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 22

23 Derudover har det betydning, i hvilket omfang de unge tidligere har modtaget kontanthjælp. Har den pågældende modtaget kontanthjælp inden for de seneste fem år, kommer 30 pct. i uddannelse, mens det samme gælder for 43 pct. af dem, der ikke har modtaget kontanthjælp de seneste fem år. Samlet betyder det, at de unge, som analysen indikerer er åbenlyst uddannelsesparate, har en gymnasial uddannelse, er under 25 år, ikke har søgt om kontanthjælp lige efter de afsluttede deres gymnasiale uddannelse, og har ikke modtaget kontanthjælp de seneste fem år. Af denne gruppe formår 43 pct. at komme i uddannelse inden for ét år fra de søger om kontanthjælp. Det samme gælder kun for 20 pct. af alle kontanthjælpsforløbene, som tidligere beskrevet. Det er med andre ord de unge, som har netop alle de fire karakteristika, der har størst chance for at gennemføre en uddannelse i og med at 43 pct. af dem gennemfører en uddannelse. Det er derfor også unge med disse karakteristika, som profilafklaringsværktøjet udpeger. OM STATISTISKE BESLUTNINGSTRÆER Et statistisk beslutningstræ er en algoritme, der minimerer forskelle inden for en gruppe og maksimerer forskelle mellem grupper. Beslutningstræet består i, at man starter med at adskille på de parametre, der giver størst forskel mellem grupperne. Det er kombinationer af forhold, der er afgørende i beslutningstræer, og ikke de enkelte forhold særskilt. Fordelen ved at benytte et statistisk beslutningstræ frem for klassisk (logistisk) regression er, at det er enklere at forholde sig til sorteringsmekanismerne. I en klassisk regression sætter man måske 10 forskellige forklarende variabler, som hver især vægter forskelligt, ind i en prædiktion, hvorved det kan blive vanskeligt at gennemskue, hvorfor en given person fx ender som åbenlyst uddannelsesparat eller ej. Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at dataminingen yderligere fandt, at psykiatrisk sygehuskontakt er afgørende for, om målvariablen opfyldes. Har den ellers åbenbart uddannelsesparate unge haft en psykiatrisk sygehuskontakt enten ambulant eller stationært oplever kun 16 pct. at komme i uddannelse inden for et år. Omvendt oplever 43 pct. af de unge, der ikke har haft en psykiatrisk sygehuskontakt, at de kommer i uddannelse inden for et år fra ansøgningen om kontanthjælp. Det lader dermed til, at psykiske udfordringer kan have store betydninger for unges sandsynlighed for at tage en uddannelse. DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 23

24 I forberedelsesskemaet har den unge mulighed for at angive psykiske udfordringer som en forhindring i forhold til at tage en uddannelse. Dermed får sagsbehandlerne mulighed for at spørge ind til graden af borgerens psykiske udfordringer, hvis vedkommende i forberedelsesskemaet angiver at have udfordringer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Dataminingens opdeling af unge i forskellige grupper bliver mere markant, hvis man måler på, om den unge enten er i uddannelse eller er selvforsørgende på anden vis. Om den pågældende med andre ord er i stand til at klare sig selv. Som det fremgår af tabel 1, er der i en analyse med et sådant succeskriterium 68 pct. af den udvalgte gruppen, der klarer sig selv. Til sammenligning gælder det samme for 39 pct. af alle forløbene på kontanthjælp. TABEL 1: ANDEL DER OPFYLDER SUCCESKRITERIER Pct. Unge som modellen indikerer er åbenlyst uddannelsesparate Alle ansøgere af uddannelseshjælp I uddannelse I uddannelse eller anden selvforsørgelse På længere sigt er det meningen, at andre spørgsmål fra forberedelsesskemaet vedrørende motivation mv. skal indgå i den statistiske model bag visitationsstøtten. Der er imidlertid endnu ikke statistisk grundlag herfor. DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 24

25 Bilag 2: Følgegruppe af praktikere Der er etableret en fast arbejdsgruppe med deltagere af kommuner, a-kasser og en repræsentant for uddannelsessektoren. Følgegruppen har drøftet, hvilke mulige variable der kan indgå i analysen (både registervariable og subjektive kriterier). I den forbindelse er det diskuteret, hvorvidt variablene vurderes at være de rigtige at inddrage i analysen, eller om andre variable i højere grad er relevante. Særligt i forhold til subjektive kriterier fx motivation og holdninger er praktikerne blevet inddraget i diskussionen af, hvilke der er relevante, og hvordan spørgsmål bedst stilles. DELTAGERE I FØLGEGRUPPEN A-kasse DSA NNF s a-kasse FTF-A Magistrenes a-kasse AK samvirke IAK/AAK Lederne Krifa Kommune Lyngby-Taarbæk Næstved Ballerup Holbæk Ringsted Vordingborg Gentofte København Andre Uddannelsesinstitutionen Copenhagen West DIGITAL PROFILAFKLARING FOR UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP / MANUAL 25